Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om varetægtsfængsling.
- Fremsat 18. okt. 2023
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Mener ministeren, at det faktum, at vi i Danmark varetægtsfængsler langt flere end i Sverige, Norge og Finland, kan være en indikation på, at vi har et retssikkerhedsmæssigt problem, og at vi varetægtsfængsler for mange i Danmark?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 116: Om varetægtsfængsling. onsdag den 25. oktober 2023 · Møde 9
Steffen Larsen (LA) Ordfører
Tak. Mener ministeren, at det faktum, at vi i Danmark varetægtsfængsler langt flere end i Sverige, Norge og Finland, kan være en indikation på, at vi har et retssikkerhedsmæssigt problem, og at vi varetægtsfængsler for mange i Danmark?
Peter Hummelgaard Minister
Tak til hr. Steffen Larsen for spørgsmålet. Min grundlæggende holdning er, at der er gode grunde til, at vi kan varetægtsfængsle sigtede under politiets efterforskning og behandlingen af en straffesag. Varetægtsfængsling kan være nødvendigt for at forhindre, at den sigtede flygter, begår nye lignende overtrædelser eller påvirker efterforskningen. I meget alvorlige sager kan varetægtsfængslingen også være nødvendig af hensyn til retsfølelsen. Det kan jo bl.a. sikre, at offeret ikke risikerer at m...