Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål

Om kystsikring.

S 138 · Samling 2023-24

  1. Fremsat 27. okt. 2023
  2. Besvaret, endeligt
Vis fuld titel

Mener ministeren, at man opretholder borgernes sikkerhed uanset bopæl og sikrer kystsikring til hele Danmark ved at afsætte 1,1 mia. kr. til sikring af Vestkysten og kun 150 mio. kr. til de resterende 67 kystkommuner?

Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Spm. nr. S 138: Om kystsikring. onsdag den 8. november 2023 · Møde 14
Hans Kristian Skibby (DD) Ordfører
Tak, formand. Jeg læser spørgsmålet op: Mener ministeren, at man opretholder borgernes sikkerhed uanset bopæl og sikrer kystsikring til hele Danmark ved at afsætte 1,1 mia. kr. til sikring af Vestkysten og kun 150 mio. kr. til de resterende 67 kystkommuner?
Magnus Heunicke Minister
Lad mig lige starte med at sige, at jeg også har set, at de tal har været fremme i pressen, og det er måske min egen skyld, så lad mig endelig præcisere det. Det er ikke sådan, at man kan sammenligne de to tal, og det kan man ikke af den årsag, at det, der handler om Vestkysten, er et 5-årigt sigte. Så det gælder altså de kommende 5 år. Havde vi stoppet med at gøre det, ville vi, som jeg lige talte med en anden spørger om, risikere, at Vestkysten år for år ville rykke i gennemsnit 8 m om året. S...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret