Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at terrorsympatisører bør udvises af Danmark.
- Fremsat 1. nov. 2023
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad mener ministeren om, at flere biler kørte i kortege fra City Vest i Gellerupparken til Aarhus Midtby dyttende og med palæstinensiske flag ud af vinduet efter terrorangrebet mod Israel den 7. oktober, og at optrinet blev gentaget den 10. oktober efter Hamas’ raketangreb på den israelske by Ashkelon, og hvad vil ministeren gøre, for at sådanne terrorsympatisører udvises af Danmark?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 162: Om at terrorsympatisører bør udvises af Danmark. onsdag den 8. november 2023 · Møde 14
Nick Zimmermann (DF) Ordfører
Tak. Hvad mener ministeren om, at flere biler kørte i kortege fra City Vest i Gellerupparken til Aarhus Midtby dyttende og med palæstinensiske flag ud af vinduet efter terrorangrebet mod Israel den 7. oktober, og at optrinet blev gentaget den 10. oktober efter Hamas’ raketangreb på den israelske by Ashkelon, og hvad vil ministeren gøre for at få sådanne terrorsympatisører udvist af Danmark?
Peter Hummelgaard Minister
Tak for ordet. Og også tak til hr. Nick Zimmermann for det spørgsmål. Jeg er som de fleste andre danskere dybt forfærdet over Hamas' brutale angreb i Israel, og derfor tager jeg også fuldstændig klart og tydeligt afstand fra alle sympatierklæringer og andre tilkendegivelser af opbakning til angrebene og til Hamas. Billigelse af terrorisme hører ikke til i et demokratisk samfund. Offentlig udtrykkelig billigelse af terrorisme og andre terrorhandlinger er derfor også kriminaliseret i straffeloven....