Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om de ca. 4.000 unge med psykiske lidelser, der i dag modtager ungesatsen.
Vis fuld titel
Mener ministeren, at de ca. 4.000 unge med psykiske lidelser, der i dag modtager ungesatsen, kan forventes at komme hurtigere i job eller uddannelse som resultat af den nye kontanthjælpsaftale, og hvordan vil ministeren sikre, at de ca. 4.000 unge med psykiske lidelser, der i dag modtager ungesatsen, har en tilstrækkeligt stabil økonomi til at kunne fokusere på deres behandling?
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 168: Om de ca. 4.000 unge med psykiske lidelser, der i dag modtager ungesatsen. onsdag den 8. november 2023 · Møde 14
Victoria Velasquez (EL) Ordfører
Tak. Mener ministeren, at de ca. 4.000 unge med psykiske lidelser, der i dag modtager ungesatsen, kan forventes at komme hurtigere i job eller uddannelse som resultat af den nye kontanthjælpsaftale, og hvordan vil ministeren sikre, at de ca. 4.000 unge med psykiske lidelser, der i dag modtager ungesatsen, har en tilstrækkelig stabil økonomi til at kunne fokusere på deres behandling?
Ane Halsboe-Jørgensen Minister
Tak for spørgsmålet. Som spørgeren er bekendt med, jævnfør spørgsmålet, har regeringen netop for første gang i mange år indgået et bredt forankret forlig om kontanthjælp med et flertal af Folketingets partier. Det er vores absolut største ønske, at flere kommer ud af kontanthjælpssystemet og ind på arbejdsmarkedet. Derfor styrker vi bl.a. også incitamentet til at arbejde, ved siden af at man får sin kontanthjælp. Hele arbejdet bygger på en anbefaling fra Ydelseskommissionen, der jo anbefalede os...