Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at den danske stat ejer SAS-aktier.
Vis fuld titel
Mener ministeren, at det er udtryk for omhyggelighed i brugen af skattekroner, at staten har brugt 1,5 mio. kr. om dagen i 15 år på at eje SAS-aktier?
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 172: Om at den danske stat ejer SAS-aktier. onsdag den 8. november 2023 · Møde 14
Jens Meilvang (LA) Ordfører
Mange tak, formand, og tak til ministeren. Mener ministeren, at det er udtryk for omhyggelighed i brugen af skattekroner, at staten har brugt 1,5 mio. kr. om dagen i 15 år på at eje SAS-aktier?
Nicolai Wammen Minister
Jeg vil gerne indledningsvis sige, at det ikke er nogen kerneopgave for staten at eje et flyselskab. Men jeg tror også, man er nødt til at forholde sig til, at SAS har en ganske særlig betydning for det danske samfund. Jeg vil derfor også indlede med at uddybe, hvorfor regeringen og en række partier i Folketinget har indgået en aftale om at støtte SAS' omstillingsplan. For det første har SAS en stærk forankring i Danmark og bidrager til Danmarks internationale tilgængelighed – eller sagt på en a...