Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om den seneste rapport fra Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, som foreslår 267 traktatændringer m.m.
- Fremsat 8. nov. 2023
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad er ministerens holdning til den seneste rapport fra Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, som foreslår 267 traktatændringer, herunder at kræve euromedlemskab af alle medlemslande, afskaffe vetoretten og overføre mere magt fra medlemslandene til EU?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 180: Om den seneste rapport fra Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, som foreslår 267 traktatændringer m.m. onsdag den 15. november 2023 · Møde 18
Morten Messerschmidt (DF) Ordfører
Tak, formand. Hvad er ministerens holdning til den seneste rapport fra Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, som foreslår 267 traktatændringer, herunder at kræve euromedlemskab af alle medlemslande, afskaffe vetoretten og overføre mere magt fra medlemslandene til EU?
Lars Løkke Rasmussen Minister
Tak for det. Det kan jeg svare både relativt kort og forhåbentlig også ret klart på. Rapporten er ikke vedtaget endnu. Det ventes at ske senere i denne måned, men jeg kan godt foregribe svaret, for regeringen går ikke ind for traktatændringer. Vi mener sådan set, at vi har en langtidsholdbar traktat.