Om permanent uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct.
- Fremsat 15. nov. 2023
- 1. behandling 23. nov. 2023
- 2. behandling 14. dec. 2023
- 3. behandling 19. dec. 2023
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Permanent uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct.).
Resume
Forslaget udmønter den del af finansloven for 2024, hvormed retten til at påbegynde et uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct. på udvalgte erhvervsuddannelser permanentgøres. Med lovforslaget foreslås det at give ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse, som er fyldt 30 år, ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse og modtage dagpenge med 110 pct. af den hidtidige dagpengesats, hvis erhvervsuddannelsen optræder på positivlisten over fag med behov for arbejdskraft. Positivlisten vil fortsat dække en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne, og listen opdateres årligt med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Det foreslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, så loven kan få virkning hurtigst muligt med henblik på, at ledige vil kunne påbegynde et uddannelsesløft i januar 2024.
Behandlingshistorik
Behandlinger i Folketingssalen (3)
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.