Beretning afgivet Beslutningsforslag

Om at give ambulancepersonale adgang til sundhedsdata.

B 55 · Samling 2023-24

  1. Fremsat 15. nov. 2023
  2. 1. behandling 1. feb. 2024
Vis fuld titel

Forslag til folketingsbeslutning om at give ambulancepersonale adgang til sundhedsdata.

Beslutningsforslaget indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren skal fremsætte et lovforslag, der giver autoriserede ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence adgang til Fælles Medicinkort og CAVE. Det fremgår af forslagets bemærkninger, at det kan være afgørende for, at patienterne får den rette behandling i den præhospitale fase, at ambulancepersonalet har adgang til disse oplysninger. Kommer man ud til en patient, der ikke er i stand til at huske, hvilken medicin vedkommende får, eller hvilken medicin vedkommende ikke kan tåle, kan det få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, når ambulancebehandleren eller paramedicineren ikke hurtigt kan få adgang til de oplysninger. Udvalget afgav beretning over B 55 Udvalget noterer sig i beretningen, at der behandlingsmæssigt er gode årsager til at give ambulancepersonalet adgang til det fælles medicinkort (FMK), samtidig med at det vil give mulighed for aflastning af læger og sygeplejersker, som stiller deres adgang til FMK til rådighed. Udvalget noterer sig også, at der først er behov for nærmere at afdække de økonomiske omkostninger, som er forbundet med videreudviklingen af FMK, og at prioritere ressourcer hertil. Udvalget noterer sig endvidere, at det vil kræve videreudvikling af caveregisteret, hvis ambulancepersonale skal have gavn af adgangen dertil. Indenrigs- og sundhedsministeren vil bede sit embedsværk undersøge muligheden for udvikling af det nationale caveregister og afdække omkostningerne hertil.

Forslaget som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Beretning
Louise Brown (LA) Ordfører
Tak for det, formand. Forestil dig, at du har en sygdom, som du får noget ret speciel medicin for, noget medicin, der gør, at du ikke tåler ret meget andet medicin, og at det vil give koks i hele dit system. Forestil dig nu, at du er ude at gå en dag, og at du pludselig falder bevidstløs om, og at du ikke er til at vække. Der er heldigvis folk omkring dig, der iler til og hjælper, men du er helt væk. De ringer 112, ambulancen er på vej, inde i ambulancen sidder der en redder og en paramediciner,...
Sophie Løhde Minister
Tak for det. Først vil jeg gerne takke forslagsstillerne for at sætte fokus på et vigtigt emne, nemlig hvordan vores dygtige sundhedspersonale har bedst mulighed for at behandle patienter og redde deres liv. I vores sundhedsvæsen er vi afhængige af rigtig mange forskellige dedikerede fagfolk, også i nødsituationer, hvor vi som borgere går ud fra, at vores behandlere har de bedste forudsætninger. Beslutningsforslaget handler om at give ambulancepersonale adgang til det fælles medicinkort, i dagli...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret