Beretning afgivet Beslutningsforslag

Om frisættelse af kommunerne til den grønne omstilling.

B 58 · Samling 2023-24

Vis fuld titel

Forslag til folketingsbeslutning om frisættelse af kommunerne til den grønne omstilling.

Det foreslås, at regeringen indkalder Folketingets partier til forhandlinger inden udgangen af 2024 med henblik på at sætte kommunerne fri til at gå foran i kampen for at sikre rent drikkevand, styrke biodiversitet, reducere klimabelastningen og sikre kommunens borgere mod klimaforandringer. Der er afgivet beretning over forslaget. Et flertal i Indenrigsudvalget er enige om, at kommunerne skal have mulighed for at bidrage yderligere til den grønne omstilling på en måde, der giver mening lokalt. Flertallet noterer sig, at regeringen til efteråret 2024 vil invitere til en generel drøftelse om, hvor det kan give mening at frisætte kommunerne yderligere på baggrund af konkrete forslag fra partierne.

Forslaget som fremsat
Fremsættelse
Beretning
Lotte Rod (RV) Ordfører
Tak for det, formand. Jeg har virkelig glædet mig til den her sag. Det er et forslag, som er skrevet af en række engagerede radikale kommunalpolitikere, som jeg så som kommunalordfører har mulighed for at rejse her i Folketingssalen. Det handler om to ting, som jeg brænder meget for. Det ene er at give en bedre verden videre og sørge for, at vi får noget fart på den grønne omstilling og passer på vores klima, miljø og natur. Det andet er at sørge for, at vi har et stærkt folkestyre i Danmark, og...
Magnus Heunicke Minister
Her har vi jo et forslag med en ambition om at give kommunerne en højere grad af frihed, og det er helt korrekt, som der bliver nævnt i motiveringen, at det også er en ambition, som er udtrykt klart i regeringsgrundlaget. Når det handler om at sætte kommunerne fri i forhold til en grøn omstilling, og det er det, forslagsstillernes fokus er her, så det er det, vi fokuserer på her, så må man jo sige, at hvis man laver en status på, hvordan det så går med det, så er der trods alt nogle fremskridt. ...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret