Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om ambitionen om lyntog hver anden time mellem Aarhus og Hamborg.
- Fremsat 22. nov. 2023
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Bakker ministeren op om ambitionen om lyntog hver anden time mellem Aarhus og Hamborg, som regionsrådsformand Stephanie Lose (V) og ministerpræsident Daniel Günther (CDU) fra henholdsvis region Syddanmark og delstaten Sydslesvig den 1. november gav håndslag på, og vil ministeren arbejde aktivt for, at der etableres regelmæssig og hurtig togdrift mellem Aarhus og Hamborg?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (2)
Spm. nr. S 210: Om ambitionen om lyntog hver anden time mellem Aarhus og Hamborg. onsdag den 22. november 2023 · Møde 22
Fra referatet:
(Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren).
Spm. nr. S 210: Om ambitionen om lyntog hver anden time mellem Aarhus og Hamborg. onsdag den 29. november 2023 · Møde 26
Sofie Lippert (SF) Ordfører
Tak. Bakker ministeren op om ambitionen om lyntog hver anden time mellem Aarhus og Hamborg, som regionsrådsformand Stephanie Lose fra Venstre (V) og ministerpræsident Daniel Günther fra CDU fra henholdsvis Region Syddanmark og delstaten Sydslesvig den 1. november gav håndslag på, og vil ministeren arbejde aktivt for, at der etableres regelmæssig og hurtig togdrift mellem Aarhus og Hamborg?
Thomas Danielsen Minister
Tak for spørgsmålet om et meget vigtigt emne og område, og jeg kan sige: Ja, det er en virkelig god ambition at have så mange internationale tog som overhovedet muligt, og derfor tror jeg, at alle her i Folketinget bifalder, at vi har så stort et udbud som overhovedet muligt. Når jeg bliver spurgt til, om vi så arbejder for at få flere afgange lige netop fra Aarhus til Hamborg, har det måske noget at gøre med, hvor spørgeren og medspørgeren er valgt og varetager deres interesser, og det synes je...