Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at udlejning af sommerhuse skal pålægges moms.
Vis fuld titel
Hvad er ministerens holdning til den igangværende revision af EU’s momsdirektiv »Moms i den digitale tidsalder«, der kan få den konsekvens, at danske udlejere af sommerhuse fremover skal opkræve 25 pct. i moms på deres udlejning, og kan ministeren garantere, at regeringen vil modarbejde, at udlejning af sommerhuse skal pålægges moms?
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 214: Om at udlejning af sommerhuse skal pålægges moms. onsdag den 22. november 2023 · Møde 22
Hans Kristian Skibby (DD) Ordfører
Tak, hr. formand. Jeg læser spørgsmålet til skatteministeren op: Hvad er ministerens holdning til den igangværende revision af EU’s momsdirektiv »Moms i den digitale tidsalder«, der kan få den konsekvens, at danske udlejere af sommerhuse fremover skal opkræve 25 pct. i moms på deres udlejning, og kan ministeren garantere, at regeringen vil modarbejde, at udlejning af sommerhuse skal pålægges moms?
Jeppe Bruus Minister
Tak for spørgsmålet. Jeg kan berolige spørgeren med, at jeg faktisk er helt overbevist om, at vi har fuldstændig ens interesser i den her sag. Europa-Kommissionens forslag om »Moms i den digitale tidsalder« indeholder flere forslag. Det gælder bl.a. ændrede momsregler for platformsøkonomi og korttidsudlejning af fast ejendom, herunder udlejning af feriehuse og lejligheder. Regeringen forholder sig overordnet kritisk til denne del af forslaget, som bl.a. vil indebære moms på hotellignende korttid...