Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at pårørende frygter, at deres kære på plejehjem ikke får den rette pleje og omsorg.
Vis fuld titel
Hvad mener ministeren om, at pårørende frygter, at deres kære på plejehjem ikke får den rette pleje og omsorg, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at dette ikke er tilfældet i fremtiden?
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 222: Om at pårørende frygter, at deres kære på plejehjem ikke får den rette pleje og omsorg. onsdag den 22. november 2023 · Møde 22
Marlene Harpsøe (DD) Ordfører
Mange tak. Spørgsmålet lyder som følger: Hvad mener ministeren om, at pårørende frygter, at deres kære på plejehjem ikke får den rette pleje og omsorg, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at dette ikke er tilfældet i fremtiden?
Mette Kierkgaard Minister
Tusind tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at sige i forhold til det, der spørges til, at det gør et stort indtryk på mig med de her pårørendes fortvivlelse, ligesom andre sager også gør det, når der er noget, der vidner om, at usikkerhed om kvaliteten og manglende tillid er til stede. Der er ingen tvivl om, at ældre i vores samfund skal have dækket de behov, som de har, og det er jo et delt ansvar. Vi på Christiansborg har ansvaret for at give kommuner og private leverandører de rigti...