Delt Lovforslag

Om forhøjelse af servicefradraget m.v.

L 93 · Samling 2023-24

  1. Fremsat 19. dec. 2023
  2. 1. behandling 17. jan. 2024
  3. 2. behandling 25. jan. 2024
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, registreringsafgiftsloven og personskatteloven. (Forhøjelse af servicefradraget, forhøjelse af befordringsfradraget i yderkommuner og på visse småøer, forhøjelse af bundfradraget i registreringsafgiftsloven for nulemissionskøretøjer og nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Lovforslaget udmønter tre elementer fra "Aftale om finansloven for 2024" indgået den 27. november 2023 mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Det foreslås for det første, at fradragsloftet for serviceydelser forhøjes med 5.000 kr., så der for indkomståret 2024 gælder et fradragsloft på 11.900 kr. pr. person. For det andet foreslås det at forhøje af befordringsfradraget for pendlere, der bor i yderkommuner og på visse småøer, så pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller 10 småøer, vil få beregnet befordringsfradraget med den af Skatterådet fastsatte kilometertakst med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst for befordring over 24 km for indkomstårene 2024-2027. For det tredje foreslås det at forhøje bundfradraget i registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer, så bundfradraget forhøjes fra og med den 1. februar 2024 og til og med 2025. Den foreslåede ordning vil medføre, at den forudsatte afgiftsstigning annulleres for denne periode. Derudover følger dels af "Aftale om det kommunale tilskud- og udligningssystem" indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet i maj 2020, dels af "Aftale om kommunernes økonomi for 2024", indgået af regeringen og KL, at skatterne under et skal holdes i ro. Med lovforslaget foreslås derfor en nedsættelse af den statslige bundskat i 2024 og følgende år med 0,05 procentpoint fra 12,06 pct. til 12,01 pct. for at kompensere alle borgere for den kommunale skattestigning. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Betænkning
Politisk drøftelse
2. behandling
Anders Kronborg (S) Ordfører
Tusind tak for ordet. Det her er jo et lovforslag, der indeholder fire elementer. Tre af dem er ligningsloven, registreringsafgiftsloven og personskatteloven. Det kunne umiddelbart lyde som et meget langt forslag, men jeg kan afsløre her, at det faktisk er det korteste lovforslag, jeg til dato har læst som skatteordfører, da lovforslaget kun fylder 25 sider. Lovforslaget indebærer ændringer af ligningsloven, registreringsafgiftsloven og personskatteloven. Mere konkret er det forhøjelse af servic...
Jeppe Bruus Minister
Tak for det. Jeg skal lige indledningsvis beklage over for formanden og for de ærede medlemmer, at jeg simpelt hen ikke var her til tiden, da det startede. Det viste sig, at salen var langt hurtigere end det, der var estimeret, men derfor er det selvfølgelig alligevel min opgave at sørge for at være her til tiden. Så det vil jeg bare indledningsvis beklage. Jeg vil til gengæld ikke beklage den debat, der har været om det her lovforslag. Den har været god og konstruktiv, og det er jo heller ikke ...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret