Stadfæstet Lovforslag

Om forskellige tiltag på socialområdet.

L 95 · Samling 2023-24

  1. Fremsat 11. jan. 2024
  2. 1. behandling 23. jan. 2024
  3. 2. behandling 27. feb. 2024
  4. 2. behandling 27. feb. 2024
  5. 3. behandling 29. feb. 2024
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. (Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedrørende grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.).

Lovforslaget indeholder en række ændringer i forskellige love. Lovforslagets første del indeholder forslag vedrørende den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fremgår det, at regeringen ikke vil acceptere, at kvinder udsættes for vold og negativ social kontrol, og at regeringen ønsker at styrke den forebyggende indsats, så man bliver bedre til at hjælpe, oplyse og beskytte de, som udsættes for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter. Med forslaget indføres en lovhjemmel til, hvornår og hvordan sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold kan bistå i sager om æresrelatere de konflikter og negativ social kontrol. Lovforslaget indeholder for det andet forslag om en tydeliggørelse af omfanget af Ankestyrelsens prøvelse i sager, hvor kommunens afgørelse er påklaget til Ankestyrelsen. Lovforslaget indeholder for det tredje ændringer om forenklinger i de største kommuners adgang til at udpege flere stedfortrædere for børne- og ungeudvalget og særlig adgang for Københavns Kommune til at have flere medlemmer, der kan tiltræde som næstformand for udvalget. Derudover indføres ændringer i social- og boligministerens adgang til at fastsætte regler i forretningsordenen for børne- og ungeudvalget om valg af formand og næstformand for udvalget ved stemmelighed m.v. Lovforslagets fjerde forslag indeholder derudover en udbedring af mangler i reglerne vedrørende grønlandske og færøske borgere, der anbringes i sociale tilbud i Danmark. Lovforslaget indeholder for det femte forslag om udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætter regler knyttet til at medtage ydelser efter barnets lov under midlertidige ophold i udlandet. Lovforslaget indeholder for det sjette forslag om at styrke rammerne for arbejdet med at sikre bedre og mere dækkende og valide data på social- og ældreområdet, da dette er væsentligt, da et godt datagrundlag kan medvirke til tilrettelæggelsen af en bedre social indsats til gavn for borgerne. Lovforslaget indeholder for det syvende forslag om rettelse af fejl i barnets lov, herunder i reglerne vedrørende opfølgning i barnets eller den unges sag, i reglerne om ungeplaner og i overgangsbestemmelserne i barnets lov og tydeliggørelse af, at børn og unge, der er fyldt 10 år, har adgang til at klage over kommunens beslutning, hvis der hverken træffes afgørelse om anbringelse eller en støttende indsats, når barnet eller den unge har anmodet kommunen om at blive anbragt uden for hjemmet. Endelig indeholder lovforslaget forslag om udbedring af mangler i reglerne vedrørende statsrefusion i omlægningen af indsatsen mod hjemløshed.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
Betænkning
Ændringsforslag nr. 16 af 26.02.2024 uden for betænkningen af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget
Anders Kronborg (S) Ordfører
Tusind tak for det. Der er nok nogle her i salen, der vil undre sig over at se, at jeg står her på et lovforslag, der kommer fra social- og boligministeren, men det har vi valgt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, dels fordi vores hovedordfører, Camilla Fabricius, i øjeblikket befinder sig arbejdsmæssigt i Strasbourg, dels fordi det her lovforslag jo også berører Grønland og Færøerne, altså vores rigsfællesskab, og når det berører det, synes vi, det kunne være rigtig fint også en gang ime...
Pernille Rosenkrantz-Theil Minister
Okay, det er medgivet, at der er lidt mange meget forskelligartede elementer i den her lovgivning. Så jeg har hørt beskeden, altså at der måske også er partier i Folketinget, der synes, at der er lige lovlig mange forskellige elementer. Det er modtaget. Jeg vil til gengæld gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget, og jeg synes både, det er nogle gode spørgsmål, der er stillet, og jeg kan selvfølgelig også godt forstå, at fru Mette Thiesen forbeholder sig retten til først at tilkendegive si...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret