Stadfæstet Lovforslag

Om opdatering af den grønlandske kriminallovs bestemmelser om seksualforbrydelser m.v.

L 97 · Samling 2023-24

  1. Fremsat 17. jan. 2024
  2. 1. behandling 6. feb. 2024
  3. 2. behandling 9. apr. 2024
  4. 2. behandling 9. apr. 2024
  5. 3. behandling 16. apr. 2024
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland. (Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af samleje, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.).

Lovforslaget er fremsat efter ønske fra naalakkersuisut og indeholder en række ændringer af den grønlandske kriminallovs bestemmelser om seksualforbrydelser: For det første indføres en særskilt bestemmelse om grooming. For det andet udvides kriminallovens forbud mod seksuelle relationer med personer under 18 år, så bestemmelsen fremover også kommer til at omfatte blufærdighedskrænkelse. For det tredje foreslås det at udvide kriminallovens bestemmelser om seksualforbrydelser, så bestemmelserne fremover også kommer til at omfatte seksuelle handlinger, som gerningsmanden får den forurettede til at udføre på sig selv, herunder såkaldt sextortion. For det fjerde foreslås det at modernisere sprogbrugen i en række af kriminallovens bestemmelser. For det femte foreslås det at udvide kriminallovens voldtægtsbestemmelse, således at sager, hvor gerningsmanden, der har samleje eller andet seksuelt forhold til et barn under 15 år, er fyldt 22 år, fremover vil skulle henføres til kriminallovens § 77, stk. 2, 2. pkt., om voldtægt, i stedet for kriminallovens § 79 om seksuelt forhold til børn. For det sjette foreslås det at indføre en bestemmelse, som kriminaliserer samleje og andet seksuelt forhold med en person, der forveksler gerningsmanden med en anden, som voldtægt. For det syvende udvides det kriminaliserede område i kriminallovens § 78, stk. 2, om groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at omfatte religiøse lederes grove misbrug af deres stilling. Lovforslaget indgår i regeringens samarbejde med naalakkersuisut om at opdatere lovgivningen i Grønland på statens ansvarsområder, så de følger standarden i Danmark.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Betænkning
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget
Camilla Fabricius (S) Ordfører
Tak, hr. formand, og tak for ordet. I dag behandler vi lovforslag L 97, som er forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland. Det er en vigtig og væsentlig lov, som skal holde hånden under dem, som oplever overgreb, grooming og sextortion. Det er en justering, som naalakkersuisut selv aktivt har bedt om for at få Grønlands lov moderniseret og opdateret. Jeg står her i dag på vegne af Bjørn Brandenborg og Flemming Møller Mortensen, som henholdsvis er vores re...
Peter Hummelgaard Minister
Tak for ordet, formand, og også tak til alle Folketingets ordførere for de mange positive indlæg, som vi har hørt i dag. Også i Grønland er der blevet set positivt på lovforslaget, som det grønlandske selvstyre har tilsluttet sig. Det er vigtigt for mig, at der er grønlandsk opbakning til lovændringer for Grønland, for det er det grønlandske folk, der skal bestemme, hvad der skal gælde i Grønland. Det er i sagens natur dem med indgående kendskab til det grønlandske samfund og grønlandske forhold...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen afsluttet, og vi går til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret