Om afholdelse af skolevalg under demokratisk betryggende forhold.
- Anmeldt 20. feb. 2024
- Foretaget
Vis fuld titel
Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med principperne for et demokratisk valg, når et folketingspartis ungdomsorganisation – Dansk Folkepartis Ungdom – nægtes retten til at deltage og uddele valgmateriale ved skolemøder under skolevalget, hvilket signal mener ministeren at det sender til de kommende vælgere, og hvad agter ministeren at gøre for at sikre kommende skolevalgs forenelighed med demokratisk betryggende forhold?
Behandlingshistorik
Behandlinger i Folketingssalen (3)
Hvis ingen gør indsigelse mod at fremme disse forespørgsler, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet.
Forhandlingen er allerede sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 56 af Birgitte Vind (S), Anni Matthiesen (V), Sigurd Agersnap (SF), Lars Arne Christensen (M), Anne Hegelund (EL), Lotte Rod (RV) og Helene Liliendahl Brydensholt (ALT). Afstemningen starter. Afstemningen slutter. For stemte 79 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 30 (LA, DD, KF, DF og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. Forslag til vedtagelse nr. V 56 er vedtaget. Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 55 af Mikkel Bjørn (DF), Helena Artmann Andresen (LA), Karina Adsbøl (DD) og Dina Raabjerg (KF) bortfaldet. Hermed er forespørgslen afsluttet.