Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at der udarbejdes lovforslag, der implementerer de relevante miljøretlige EU-direktiver i dansk lovgivning.
- Fremsat 16. feb. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Vil ministeren tage initiativ til, at der udarbejdes lovforslag, der korrekt implementerer de relevante miljøretlige EU-direktiver i dansk lovgivning, så Danmark i højere grad følger de rammer, EU har sat for vores miljølovgivning, og at risikovilligheden for miljøkatastrofer for fremtiden minimeres?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 576: Om at der udarbejdes lovforslag, der implementerer de relevante miljøretlige EU-direktiver i dansk lovgivning. onsdag den 21. februar 2024 · Møde 58
Theresa Scavenius (UFG) Ordfører
Spørgsmålet lyder: Vil ministeren tage initiativ til, at der udarbejdes et lovforslag, der korrekt implementerer de relevante miljøretlige EU-direktiver i dansk lovgivning, så Danmark i højere grad følger de rammer, EU har sat for vores miljølovgivning, samt at risikovilligheden for miljøkatastrofer for fremtiden minimeres?
Magnus Heunicke Minister
Det er helt afgørende for mig og for regeringen, at miljølovgivningen, herunder også miljøskadeloven, er indrettet på en sådan måde, at vi bedst muligt kan forhindre og imødegå sager som dem, vi altså har drøftet og været vidne til. Derfor vil jeg også sige: Jeg er klar til at drage de nødvendige konsekvenser af den konkrete sag i Randers. Det involverer også at se nærmere på de lovgivningsmæssige rammer for implementering af miljøansvarsdirektivet, og det gælder også regler for økonomisk sikker...