Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om behovet for store kommunale enheder.
- Fremsat 21. feb. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvorfor mener ministeren, at der er behov for så store kommunale enheder, når udviklingen siden 2007 har vist, at der ikke er sammenhæng mellem en kommunes befolkningsmæssige størrelse og kommunens økonomiske holdbarhed?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (2)
Spm. nr. S 584: Om behovet for store kommunale enheder. onsdag den 21. februar 2024 · Møde 58
Fra referatet:
(Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren).
Spm. nr. S 584: Om behovet for store kommunale enheder. onsdag den 28. februar 2024 · Møde 62
Morten Messerschmidt (DF) Ordfører
Tak, formand. Hvorfor mener ministeren, at der er behov for så store kommunale enheder, når udviklingen siden 2007 har vist, at der ikke er sammenhæng mellem en kommunes befolkningsmæssige størrelse og kommunens økonomiske holdbarhed?
Sophie Løhde Minister
Jeg tror, jeg vil indlede med igen at minde om, hvorfor det var, man i 2007 lavede kommunalreformen. Det var jo for at bidrage til at fremtidssikre den decentrale del af den offentlige sektor, altså at sikre en mere sammenhængende offentlig service af høj kvalitet tæt på borgerne. En forudsætning for at bevare en stærk forankring var også at skabe nogle større og mere bæredygtige kommuner. Det var der, hvor Strukturkommissionen var meget klar i spyttet i sin betænkning tilbage i 2004. Alt for ma...