Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om de i medierne omtalte mulige israelske planer om at fordrive Gazas befolkning eller store dele af den over grænsen til Egypten.
- Fremsat 23. feb. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad er ministerens holdning til de i medierne omtalte mulige israelske planer om at fordrive Gazas befolkning eller store dele af den over grænsen til Egypten, og hvilke overvejelser gør ministeren sig om muligheden for, at Danmark og andre EU-lande kan gøre noget for at forhindre en eventuel fordrivelse?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 608: Om de i medierne omtalte mulige israelske planer om at fordrive Gazas befolkning eller store dele af den over gr onsdag den 28. februar 2024 · Møde 62
Trine Pertou Mach (EL) Ordfører
Hvad er ministerens holdning til de i medierne omtalte mulige israelske planer om at fordrive Gazas befolkning eller store dele af den over grænsen til Egypten, og hvilke overvejelser gør ministeren sig om muligheden for, at Danmark og andre EU-lande kan gøre noget for at forhindre en eventuel fordrivelse?
Lars Løkke Rasmussen Minister
Jamen det ligger jo i god forlængelse af den ordveksling, vi lige havde, og hvor jeg sådan set også allerede tilkendegav nogle holdninger. For der er en helt katastrofal situation i Gaza med mere end 29.000 palæstinensere dræbt siden den 7. oktober, mindst 69.000 sårede, langt størstedelen af befolkningen fordrevet fra deres hjem og en situation i Rafah, hvor man jo i øjeblikket huser eller har placeret, kan man sige, over halvdelen af Gazas befolkning. Det er i omegnen af ti gange flere, end de...