Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om Svarerudvalgets rapport om modeller for en CO2-afgift på landbruget.
- Fremsat 23. feb. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Er ministeren enig med sin partifælle Erik Poulsen, der på baggrund af Svarerudvalgets rapport om modeller for en CO2-afgift på landbruget udtaler til Berlingske: »Hvis det lander på en løsning, hvor det kommer til at koste arbejdspladser, bør Venstre trække sig fra regeringen«?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 613: Om Svarerudvalgets rapport om modeller for en CO2-afgift på landbruget. onsdag den 28. februar 2024 · Møde 62
Kristian Bøgsted (DD) Ordfører
Tak. Er ministeren enig med sin partifælle Erik Poulsen, der på baggrund af Svarerudvalgets rapport om modeller for en CO 2 -afgift på landbruget udtaler til Berlingske: »Hvis det lander på en løsning, hvor det kommer til at koste arbejdspladser, bør Venstre trække sig fra regeringen«?
Jacob Jensen Minister
Tak for spørgsmålet. Dansk landbrug gør allerede rigtig meget for at producere fødevarer klimaeffektivt, men vi kan også gøre endnu mere, så resten af verden fortsat kan lære af vores gode eksempel. Og der er det centralt for mig og dermed også for regeringen, at landbruget udvikles og ikke afvikles, som der også helt tydeligt står i regeringsprogrammet. Derfor vil regeringen bl.a. tilbageføre provenuet fra den afgift, som vi taler om, sådan at erhvervet kan omstilles og dermed også understøttes...