Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om hvordan vi sikrer at vores grundvand og drikkevand beskyttes.
- Fremsat 6. mar. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvordan vil ministeren gennemføre grundlæggende forandringer, der åbenlyst er nødvendige i ministerens ministerium, for at sikre, at vores grundvand og drikkevand beskyttes?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 662: Om hvordan vi sikrer at vores grundvand og drikkevand beskyttes. onsdag den 13. marts 2024 · Møde 66
Franciska Rosenkilde (ALT) Ordfører
Tak. I årevis har vi jo haft problemer med vores grundvand og drikkevand, og det er blevet påtalt igen og igen. Så mit spørgsmål lyder: Hvordan vil ministeren gennemføre grundlæggende forandringer, der åbenlyst er nødvendige i ministerens ministerium, for at sikre, at vores grundvand og drikkevand beskyttes?
Magnus Heunicke Minister
Jeg er helt enig i, at en hovedopgave for enhver miljøminister og enhver regering er at beskytte vores drikkevand, beskytte vores grundvand. Der spørges til, hvad jeg konkret vil gøre, og der kan jeg sige, at det, vi har gjort i år, er den 29. februar at fremsætte et lovforslag, som beskytter netop de områder omkring vores drikkevandsboringer, hvor der er en særlig stor risiko for forurening af drikkevandet. Det er det, der med en teknisk term hedder de boringsnære beskyttelsesområder. Med det h...