Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at den israelske regering ikke efterlever kravene som Den Internationale Domstol pålagde den i januar.
- Fremsat 8. mar. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad er ministerens holdning til, at den israelske regering efter internationale ngo’ers vurdering ikke efterlever de krav om foreløbige foranstaltninger, som Den Internationale Domstol har pålagt den tilbage i januar, og som Israel skulle rapportere tilbage om efter en måned, og hvad er ministerens overvejelser med hensyn til den danske regerings position samt dens muligheder og ansvar for at handle for at sikre, at Israel efterlever domstolens krav?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 678: Om at den israelske regering ikke efterlever kravene som Den Internationale Domstol pålagde den i januar. onsdag den 13. marts 2024 · Møde 66
Trine Pertou Mach (EL) Ordfører
Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til, at den israelske regering efter internationale ngo’ers vurdering ikke efterlever de krav om foreløbige foranstaltninger, som Den Internationale Domstol har pålagt den tilbage i januar, og som Israel skulle rapportere tilbage om efter en måned, og hvad er ministerens overvejelser med hensyn til den danske regerings position samt dens muligheder og ansvar for at handle for at sikre, at Israel efterlever domstolens krav?
Lars Løkke Rasmussen Minister
Bekymring er vel det ord, der summerer det hele op, og det er sådan set hinsides sådan en mere – hvad skal man kalde det – akademisk diskussion om, hvorvidt det så er nogle bestemte midlertidige foranstaltninger, der juridisk er efterlevet eller ikke er efterlevet, og der har Sydafrika jo på ny henvendt sig til Den Internationale Straffedomstol for at få Den Internationale Straffedomstol til at se på de midlertidige foranstaltninger igen, eller det ikke er. For det, jeg forholder mig til, er sit...