Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om ansigtsgenkendelse.
- Fremsat 5. apr. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvilke former for ansigtsgenkendelse, herunder ansigtsgenkendelse i realtid og/eller retrospektiv anvendelse af ansigtsgenkendelse, mener ministeren at politiet bør kunne anvende til bekæmpelse af kriminalitet?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 788: Om ansigtsgenkendelse. onsdag den 10. april 2024 · Møde 76
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Ordfører
Tak. Hvilke former for ansigtsgenkendelse, herunder ansigtsgenkendelse i realtid og/eller retrospektiv anvendelse af ansigtsgenkendelse, mener ministeren at politiet bør kunne anvende til bekæmpelse af kriminalitet?
Peter Hummelgaard Minister
Tak for ordet, og tak for også det her spørgsmål. Som jeg tidligere har nævnt, synes jeg, at ansigtsgenkendelse er et interessant og også vigtigt emne, og der er ikke nogen tvivl om, at ansigtsgenkendelsesteknologi har et stort og værdifuldt potentiale, og at den vil kunne hjælpe og understøtte politiets arbejde og også efterforskning på forskellig vis. Jeg ligger ikke inde med en facitliste over, hvorvidt politiet i alle mulige tænkelige scenarier bør kunne bruge ansigtsgenkendelsesteknologi el...