Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om hvordan ministeren vil sikre, at Forsvaret bliver en tryg arbejdsplads for kvinder.
- Fremsat 8. maj 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvordan vil ministeren sikre, at Forsvaret bliver en tryg arbejdsplads for kvinder?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 944: Om hvordan ministeren vil sikre, at Forsvaret bliver en tryg arbejdsplads for kvinder. onsdag den 15. maj 2024 · Møde 93
Carsten Bach (LA) Ordfører
Tak for det, formand. Og tak til forsvarsministeren for midt i en beredskabshøring at møde op og ville svare på spørgsmålet, som i al sin enkelhed lyder: Hvordan vil ministeren sikre, at forsvaret bliver en tryg arbejdsplads for kvinder?
Troels Lund Poulsen Minister
Tak for det spørgsmål. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg mener, at forsvaret skal være en både moderne og inkluderende arbejdsplads, hvor det er trygt for alle medarbejdere at være. Verden er jo desværre blevet mere usikker. Derfor er det også afgørende, at vi styrker det danske forsvar, så vi kan passe på Danmark nu og i fremtiden. For at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere er det derfor også afgørende, at forsvaret er præget af en kultur, som man naturligvis har lyst til at være ...