Stadfæstet Lovforslag

Om udmøntning af dele af aftalen om iværksætterpakken.

L 28 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 2. okt. 2024
  2. 1. behandling 10. okt. 2024
  3. 2. behandling 17. dec. 2024
  4. 2. behandling 17. dec. 2024
  5. 3. behandling 19. dec. 2024
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af »Aftale om Iværksætterpakken«).

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Det foreslås at ophæve beskatningen af udbytter, som selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier. Forslaget vil gøre det mere attraktivt for danske og udenlandske investorer at foretage porteføljeinvesteringer i unoterede selskaber og dermed potentielt bidrage til at øge adgangen til kapital for unoterede selskaber. Det foreslås samtidig at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen, der for kalenderåret 2025 er 142.500 kr. og fra og med kalenderåret 2026 er 146.200 kr., til 166.200 kr. fra og med kalenderåret 2025 (2025-niveau). Det foreslås derudover at indføre en adgang for selskaber til at vælge realisationsbeskatning i en periode på 7 år efter den første børsnotering. Herved vil der være mulighed for i en periode at undgå lagerbeskatning, som i visse situationer kan medføre en stor likviditetsbelastning for selskabet. Det foreslås endvidere at forhøje progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst fra 63.300 kr. til 83.100 kr. (2025-niveau). Det foreslås herudover at forhøje loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr. fra og med indkomståret 2027. Det vil styrke incitamentet til at investere i forskning og udvikling for bl.a. forskningstunge virksomheder. Det foreslås samtidig at lempe bruttoskatteordningen ved at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under ordningen. Endelig foreslås det at justere reglerne om underskudsfremførsel. Dermed forbedres mulighederne for at modregne fremført underskud for bl.a. virksomheder med høje investeringsomkostninger. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Jakob Neua Nørgaard om L 28 (Udmøntning af dele af aftalen om iværksætterpakken), jf. L 28 - bilag 11 og L 28 - spm. 15.
Frist for ændringsforslag
Frist for svar
Politisk drøftelse
Betænkning
Ændringsforslag nr. 14-17 af 16.12.2024 uden for betænkningen af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
2. behandling
Tillægsbetænkning
Eventuelt: 3. behandling
Lovforslag som vedtaget
Anders Kronborg (S) Ordfører
Tak for det, formand. Lovforslag nr. L 28 – det, vi nu skal behandle – er en udmøntning af dele af iværksætterpakken. Det er en bred aftale, hvor der er blevet givet og taget, og hvor et stort flertal både i forhold til ansigter herinde i Folketinget og partier endte med at støtte op. Når vi snakker om iværksættere, er jeg enormt glad for det brede samarbejde om denne aftale. Brede aftaler er med til at skabe stabile rammevilkår, og det gør, at iværksættere ved, hvad de har at rette sig efter. A...
Rasmus Stoklund Minister
Tak, formand. Hr. Steffen W. Frølund stillede et spørgsmål tidligere vedrørende skattekreditter, som jeg håber hr. Steffen W. Frølund også vil stille som udvalgsspørgsmål. For jeg synes, at det var et interessant spørgsmål, han rejste, og det fortjener at blive besvaret grundigere, end jeg har mulighed for at gøre nu. Tidligere i debatten rejste hr. Steffen W. Frølund spørgsmålet, og det skal vi selvfølgelig følge op på. Så jeg ser frem til den videre behandling af den del af den foreløbige deba...
Sigurd Agersnap (SF) Ordfører
Tak for ordet, formand. Torsdag kl. 16.31 modtog Skatteudvalget et ændringsforslag fra skatteministeren til det lovforslag, som vi nu behandler. Med ændringsforslaget skulle loven her og punktet om lagerbeskatning af nynoterede porteføljeaktier virke med tilbagevirkende kraft i 7 år. Det er ikke nogen lille ændring, vil jeg sige. Men torsdag er jo længe siden, i hvert fald i dansk politik, og ændringsforslaget er allerede forældet. For i går, altså godt et døgn før andenbehandlingen og efter udv...
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det er der ikke, og derfor går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret