Stadfæstet Lovforslag

Om deludmøntning af aftalen om »Et stærkere erhvervsliv« m.v.

L 123 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 22. jan. 2025
  2. 1. behandling 5. feb. 2025
  3. 2. behandling 3. apr. 2025
  4. 2. behandling 3. apr. 2025
  5. 3. behandling 8. apr. 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af boafgiften og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.).

Lovforslaget udmønter dele af »Aftale om Et stærkere erhvervsliv« mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti af 27. juni 2024. Aftalepartierne er enige om, at det skal være lettere at overdrage en familieejet virksomhed til næste generation. Det foreslås at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 10 pct. ved overdragelse af erhvervsvirksomheder som arv eller gave til den nære familie. Det foreslås endvidere at indføre et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed. Desuden foreslås, at aktive ejendomsvirksomheder skal kunne overdrages med skattemæssig succession på lige fod med andre erhvervsvirksomheder og på samme betingelser som disse kunne blive omfattet af den nedsatte bo- og gaveafgift. Endelig foreslås det, at søskende fra og med 2027 sidestilles med nærtstående familie i relation til gaveafgiftsreglerne. Søskende vil herefter fra 2027 anses for nærtstående familie i relation til både arv og gaver. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dog således at de nye regler om gaver mellem søskende træder i kraft den 1. januar 2027. Den foreslåede nedsættelse af bo- og gaveafgiften og retskravet på skematisk værdiansættelse foreslås tillagt virkning fra den 1. oktober 2024, mens den foreslåede mulighed for succession ved overdragelse af aktive ejendomsvirksomheder foreslås tillagt virkning fra den 1. januar 2025.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for ændringsforslag
Frist for svar
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget
Lasse Haugaard Pedersen (S) Ordfører
Tak for det. L 123, som jeg nu vil præsentere, udmønter en del af aftalen om et stærkere erhvervsliv, som regeringen indgik i sommer sammen med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Hovedformålet med aftalen er at skabe trygge og forudsigelige rammer for de mange familieejede virksomheder, der i dag skaber vækst og udvikling i vores land, når det er tid til at række depechen videre til næste generation. Overordnet set indeholde...
Rasmus Stoklund Minister
Tak, formand. Lovforslaget udmønter dele af "Aftale om et stærkere erhvervsliv«, som regeringen indgik før sommerferien sidste år med en bred kreds af partier i Folketinget, nærmere bestemt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige om at skabe bedre muligheder for at drive familieejet virksomhed i Danmark. De familieejede virksomheder omfatter store multinationale koncerner, heriblandt...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret