Stadfæstet Lovforslag

Om at indføre en gebyrordning, der skal finansiere Energistyrelsens tilsyn og sagsbehandling i olieberedskabsordningen m.v.

L 19 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 2. okt. 2024
  2. 1. behandling 25. okt. 2024
  3. 2. behandling 28. nov. 2024
  4. 3. behandling 3. dec. 2024
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af olieberedskabsloven. (Hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyn og myndighedsopgaver efter olieberedskabsordningen og justering af bødeniveau for overtrædelse af lagringspligten m.v.).

Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til en gebyrordning, der skal finansiere Energistyrelsens tilsyn og myndighedsopgaver relateret til olieberedskabsordningen. Olieberedskabsordningen er reguleret i olieberedskabsloven og underliggende bekendtgørelser, og den sikrer, at der holdes et olieberedskabslager, der kan frigives i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse. Lovforslaget skal sikre ensretning i finansieringen på Energistyrelsens område, hvor det er udgangspunktet, at udgifter til tilsyn og myndighedsopgaver afholdes af de aktører, der føres tilsyn med. Herudover skal der sikres hjemmel til, at der kan udveksles oplysninger med Europa-Kommissionen og andre EU-lande om internationale lagerdækningsaftaler og en tilføjelse til bemærkningerne til straffebestemmelserne om manglende overholdelse af lagringspligten.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Betænkning
Politisk drøftelse
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling
Jesper Petersen (S) Ordfører
Tak for det. Olieberedskabsordningen sikrer, at vi i Danmark har et lager, som der kan frigives olie fra, hvis der skulle opstå en situation med en større afbrydelse af olieforsyningen. Danmark har i dag et beredskabslager svarende til ca. 81 dages forbrug af olie. Lovforslaget skal styrke evnen til at sikre, at den olie, der bør være på lager, og som vi forventer at have til rådighed i en krisesituation, faktisk også er der. Lovforslaget vil også etablere hjemmel til at udveksle oplysninger med...
Lars Aagaard Minister
Tak for det, og tak for bemærkningerne fra ordførerne. Danmark sikrer via olieberedskabsordningen, at der fastholdes olieberedskabslagre, hvorfra der kan frigives olie i tilfælde af større forsyningsafbrydelser. Som andre har nævnt, indeholder olieberedskabslagrene olie nok til 81 dages forbrug. Olieberedskabslagrene kan indeholde både råolie og olieprodukter såsom diesel, benzin og jetbrændstof. 70 pct. af olieberedskabslagrene opretholdes af den udpegede centrale lagerenhed, Danske Olieberedsk...
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det er ikke tilfældet, så forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret