Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om en ansvarlig og etisk anvendelse af kunstig intelligens.
- Fremsat 1. nov. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Vil ministeren oplyse, hvilke strategier regeringen har for at fremme udviklingen af en ansvarlig og etisk anvendelse af kunstig intelligens i Danmark set med indenrigspolitiske øjne?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 77: Om en ansvarlig og etisk anvendelse af kunstig intelligens. onsdag den 13. november 2024 · Møde 18
Mike Villa Fonseca (UFG) Ordfører
Tak for det til formanden, og først og fremmest et tillykke til digitaliseringsministeren med den nye post. Jeg vil læse spørgsmålet op for ministeren: Vil ministeren oplyse, hvilke strategier regeringen har for at fremme udviklingen af en ansvarlig og etisk anvendelse af kunstig intelligens i Danmark set med indenrigspolitiske øjne? Tak, formand.
Caroline Stage Olsen Minister
Tak for spørgsmålet, og tak for at sætte spot på et emne, som jeg synes er super vigtigt. For det er vigtigt, at vi udnytter mulighederne i kunstig intelligens. Jeg er grundlæggende set begejstret. Kunstig intelligens skal hjælpe os med at sikre en effektiv offentlig sektor og hjælpe os med konkurrenceevnen for vores virksomheder, bare for at nævne noget. Og det er vigtigt, at vi bruger kunstig intelligens ansvarligt. Vi må aldrig nogen sinde gå på kompromis med vores grundlæggende rettigheder h...