Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at eje et hus på en lejet grund og deraf følgende stigning i husleje.
- Fremsat 11. okt. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad er ministerens holdning til, at en borger fra Greve, der ejer et hus på lejet grund, stilles over for en stigning i den månedlige husleje fra 7.661 kr. til 62.383 kr., fordi Vurderingsstyrelsen har vurderet grunden til en værdi af 7.486.000 kr. mod tidligere 919.400 kr., og hvor lejeren har en aftale med ejeren af grunden om at skulle betale 10 pct. af grundværdien i årlig leje?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 97: Om at eje et hus på en lejet grund og deraf følgende stigning i husleje. onsdag den 23. oktober 2024 · Møde 9
Hans Kristian Skibby (DD) Ordfører
Tak, hr. formand. Hvad er ministerens holdning til, at en borger fra Greve, der ejer et hus på lejet grund, stilles over for en stigning i den månedlige ydelse fra 7.661 kr. til 62.383 kr., fordi Vurderingsstyrelsen har vurderet grunden til en værdi af 7.486.000 kr. mod en tidligere vurdering på 919.400 kr., og hvor lejeren har en aftale med ejeren af grunden om at skulle betale 10 pct. af grundværdien i årlig leje?
Rasmus Stoklund Minister
Tak til hr. Hans Kristian Skibby for spørgsmålet. Som jeg forstår ordføreren, handler spørgsmålet om en sag, hvor en boligejers lejeudgifter står til at stige, fordi hans bolig står på en lejet grund, og hvor huslejen er knyttet op på en vis procentdel af grundværdien i den offentlige ejendomsvurdering. Det er min forståelse af sagen, at den opstod på baggrund af en udsendelse af de foreløbige 2022-vurderinger i efteråret 2023. Jeg vil gerne slå fast, at jeg sagtens forstår, at man som lejer i d...