Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om hvilke konkrete skridt Danmark, EU-kredsen og FN bør tage over for Israel.
- Fremsat 23. okt. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvilke konkrete skridt mener ministeren at Danmark, EU-kredsen og FN bør tage over for Israel i anledning af den seneste tids udvikling, hvor Israel har såret FN-repræsentanter i Libanon, og hvor premierminister Benjamin Netanyahu har opfordret FN til at trække FN-styrker ud af Sydlibanon, henset til ministerens udtalelse til DR: »Det tilkommer ikke Israel at diktere tilstedeværelsen for den fredsbevarende FN-mission i Libanon«?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 110: Om hvilke konkrete skridt Danmark, EU-kredsen og FN bør tage over for Israel. onsdag den 23. oktober 2024 · Møde 9
Trine Pertou Mach (EL) Ordfører
Tak for det, og spørgsmålet lyder: Hvilke konkrete skridt mener ministeren at Danmark, EU-kredsen og FN bør tage over for Israel i anledning af den seneste tids udvikling, hvor Israel har såret FN-repræsentanter i Libanon, og hvor premierminister Benjamin Netanyahu har opfordret FN til at trække FN-styrker ud af Sydlibanon, henset til ministerens udtalelse til DR: »Det tilkommer ikke Israel at diktere tilstedeværelsen for den fredsbevarende FN-mission i Libanon«?
Lars Løkke Rasmussen Minister
Tak for det. Lad mig starte med at sige, at den aktuelle situation i Libanon jo er dybt, dybt bekymrende. Som følge af de igangværende kamphandlinger mellem Israel og Hizbollah er der foreløbig over 2.000 dræbte og flere tusind sårede. De libanesiske myndigheder vurderer, at over 1 million mennesker er internt fordrevne. Danmark har derfor senest besluttet at øge den humanitære støtte til Libanon med yderligere 25 mio. kr., hvilket bringer den samlede humanitære støtte i indeværende år op på mer...