Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at tilføje en vaccine mod pneumokokinfektion til vaccineprogrammet.
- Fremsat 17. okt. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Mener ministeren, at det kan afhjælpe presset på sygehusvæsenet, hvis flere ældre vaccineres mod lungeinfektioner, og hvad er ministerens holdning i så fald til at foretage en medicinsk teknologivurdering af at tilføje en vaccine mod pneumokokinfektion til vaccineprogrammet?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 123: Om at tilføje en vaccine mod pneumokokinfektion til vaccineprogrammet. onsdag den 23. oktober 2024 · Møde 9
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Ordfører
Tak for det. Mener ministeren, at det kan afhjælpe presset på sygehusvæsenet, hvis flere ældre vaccineres mod lungeinfektioner, og hvad er ministerens holdning i så fald til at foretage en medicinsk teknologivurdering af at tilføje en vaccine mod pneumokokinfektion til vaccineprogrammet?
Sophie Løhde Minister
Tak til spørgeren. Jeg anerkender fuldt ud, at der er et potentiale for forebyggelse af behandlings- og især indlæggelseskrævende lungeinfektioner, og vaccination er bestemt også et effektivt værktøj til forebyggelse af nogle, men, vil jeg også understrege, ikke alle typer af lungebetændelse. Vaccination er derfor også i dag et tilgængeligt tilbud til netop dem, som er i særlig øget risiko. Det kan f.eks. være ældre personer eller personer, der har visse former for kroniske sygdomme, som kan få ...