Stadfæstet Lovforslag

Om at styrke børns ret til begge forældre og styrke barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse m.v.

L 66 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 24. okt. 2024
  2. 1. behandling 8. nov. 2024
  3. 2. behandling 17. dec. 2024
  4. 2. behandling 17. dec. 2024
  5. 3. behandling 19. dec. 2024
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset. (Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, og forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer).

Lovforslaget udmønter Aftale om et forbedret familieretligt system, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 30. november 2023. Der foreslås en række forebyggende initiativer, som skal modvirke samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, i forældreansvarssager. For at styrke forældrenes retssikkerhed foreslås det, at fristen for at træffe afgørelse om kontaktbevarende samvær udvides fra tre uger til fire uger for at sikre rimelige frister for partshøring. Samtidigt er det vigtigt, at barnet ikke unødigt mister sin kontakt med den ene forælder under behandlingen af sagen. Derfor skal Familieretshuset i sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt der kan fastsættes kontaktbevarende samvær, hurtigst muligt og inden fire måneder træffe afgørelse om midlertidigt samvær. Endelig udmønter lovforslaget tiltaget i regeringspublikationen Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab fra juni 2022 om styrkelse af beskyttelsen af børn i forhold til forældremyndighed og samvær gennem udvidelse af anvendelsesområdet for formodningsreglen i § 4 a i forældreansvarsloven. Den skal også omfatte forældre, der er idømt ubetinget fængselsstraf m.v. efter § 244, stk. 2, i straffeloven for gentagne gange at have udøvet vold i nære relationer.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Thorvald Netværket om L 66 (forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset), jf. L 66 – bilag 4.
Kenneth Nielsen Coach & Consulting ApS om L 66 (forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset), jf. L 66 – bilag 3, 10, 12 og 15.
Frist for spørgsmål
Delebarnets Vilkår vedr. L 66 (Forældreansvarsloven), jf. L 66 - bilag 5, 9, 14 og 17.
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
Manderådet om L 66 (Forældreansvarsloven), jf. L 66 - bilag 19.
Betænkning
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling
Camilla Fabricius (S) Ordfører
Tusind tak for ordet. Det står klart for os alle sammen, at det her lovforslag omhandler et enormt sensitivt emne, fordi det har så store konsekvenser for de børn, der er endt i midten af familier med konflikter. Lovforslaget bygger på en aftale, som Folketingets partier indgik tilbage i november sidste år, til at forbedre familieretssystemet. Her blev vi enige om en række tiltag, der skal styrke barnets ret til begge forældre, understrege forældrenes ansvar for at skærme barnet mod deres indbyr...
Sophie Hæstorp Andersen Minister
Det er også nogle lange debatter i dag, men det er også godt, at vi er grundige, for det her er jo nogle svære spørgsmål, vi tager stilling til lige nu. Jeg vil meget gerne kvittere, også for den debat, der har været i dag. Med forslaget her kommer vi jo, som vi aftalte, et stykke længere i retning af at imødegå forældrefremmedgørelse. Forslaget har jo til hensigt at styrke barnets ret til begge forældre i de få, men meget ulykkelige situationer, hvor den ene forælder ubegrundet prøver på at afs...
Karina Adsbøl (DD) Ordfører
Tak for ordet, formand. Alt for mange børn mister kontakten til en forælder i en skilsmisse. Og ikke nok med at de mister kontakten til en forælder; de mister også ofte kontakten til hele den anden del af familien. Det her lovforslag er ret vigtigt, og derfor har vi fremsat et ændringsforslag sammen med Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en udskydelse af lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, da vi netop ønsker mere tid til en ordentlig lovbehandling, herunder at få mere tid ...
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret