Om indførelse af nulmoms for indenrigsflyselskabers indenrigsflyvninger m.v.
- Fremsat 6. nov. 2024
- 1. behandling 20. nov. 2024
- 2. behandling 17. dec. 2024
- 3. behandling 19. dec. 2024
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af momsloven og lov om afgift af lønsum m.v. (Indførelse af nulmoms på personbefordring med fly, justering af særordningen for små virksomheder på momsområdet og præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter for bogføring).
Resume
Med lovforslaget foreslås det at indføre nulmoms for personbefordring med fly. Herudover indeholder lovforslaget enkelte mindre justeringer af særordningen for små virksomheder på momsområdet, der blev vedtaget i Folketinget den 4. april 2024 og træder i kraft den 1. januar 2025 på tværs af EU. Justeringen består i at sikre virksomheders og kunstneres anvendelse af de nuværende momsregistreringstærskler på henholdsvis 50.000 kr. og 300.000 kr. Videre indeholder lovforslaget en præcisering af en eksisterende hjemmel i momsloven, så skatteministeren får mulighed for at fastsætte regler for tidspunkter for bogføring af fradrag for købsmoms i momsregnskabet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Behandlingshistorik
Behandlinger i Folketingssalen (3)
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse imod dette, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.
Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det er der ikke. Så går vi til afstemning.