Folketingsmøde

Møde i salen

tirsdag den 24. januar 2023

Referat Foreløbigt

3 taler fra møde 16, samling 20222

0 Mødet åbnet 1 taler
Søren Gade (V) formand 13.00 #

Mødet er åbnet.

1 Meddelelser fra formanden. 1 taler
Søren Gade (V) formand 13.00 #

Medlem af Folketinget Mikkel Bjørn har meddelt mig, at han fra i dag, den 24. januar 2023, repræsenterer Dansk Folkeparti.

Fra statsministeren har jeg modtaget brev om, at det efter statsministerens indstilling ved kongelig resolution af 18. januar 2023 blev bestemt, at opgaver om basal it-drift og kontrakter og leverandørstyringsopgaver vedrørende outsourcet it-drift, der vedrører Dansk Center for Undervisningsmiljø, overføres fra børne- og undervisningsministeren til finansministeren.

Meddelelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. nedenfor).

[»Folketingets formand

Efter min indstilling er det ved kongelig resolution af 18. januar 2023 bestemt,

at ressortansvaret for alle opgaver, kontrakter og serviceaftaler vedrørende basal it-drift af interne datacentre, netværk, servere og storage, drift af operativsystemer, standard it-arbejdsplads, servicedesk og brugeradministration, informationssikkerhedsopgaver vedrørende foranstående samt kontrakter og leverandørstyringsopgaver vedrørende outsourcet it-drift, der vedrører Dansk Center for Undervisningsmiljø, i henhold til nærmere aftale mellem børne- og undervisningsministeren og finansministeren overføres fra børne- og undervisningsministeren til finansministeren pr. februar 2023.

Jeg beder formanden underrette Folketinget herom.

Sign.: Mette Frederiksen /Carsten Madsen«].

I dag er der følgende anmeldelser:

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Lovforslag nr. L 13 (Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag).

Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.:

Forespørgsel nr. F 2 (Vil statsministeren redegøre for regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af islamisk indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika, og som presser eller tvinger danskerne til at ændre levevis og adfærd?).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Radikale Venstres folketingsgruppe har meddelt mig, at den til Danmarks Nationalbanks Repræsentantskab har udpeget medlem af Folketinget Martin Lidegaard som medlem fra den 11. januar 2023 og for den resterende del af indeværende funktionsperiode i stedet for medlem af Folketinget Sofie Carsten Nielsen. Dansk Folkepartis folketingsgruppe har meddelt mig, at den til Danmarks Nationalbanks Repræsentantskab har udpeget medlem af Folketinget Alex Ahrendtsen som medlem fra den 18. januar 2023 og for den resterende del af indeværende funktionsperiode i stedet for René Christensen. De pågældende er herefter valgt.

0-closing Mødet hævet 1 taler
Søren Gade (V) formand 13.01 #

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 25. januar 2023, kl. 13.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mere information

Se mødet på ft.dk