Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Lovforslag nr. L 100 (Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer)) og

Lovforslag nr. L 101 (Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser. (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)).

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Lovforslag nr. L 102 (Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Skærpet straf ved ulovlige omskæringer af drengebørn, ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning)),

Lovforslag nr. L 103 (Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Rammer for en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, smidiggørelse af regler for etablering og drift af regionsklinikker, mulighed for særligt vederlag til læger i områder med lægemangel og regler om fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen)) og

Lovforslag nr. L 104 (Forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven. (Nye bundgrænser for offentlig partistøtte og anordningshjemmel til ikraftsættelse af partistøtteloven for Færøerne m.v.)).

Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.:

Lovforslag nr. L 105 (Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet)).

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Forhandlingen er åbnet. Og jeg giver ordet til den første ordfører, hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Med lovforslaget her foreslås der er en række ændringer i lovgivningen på Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Der er tale om et såkaldt samlelovforslag, som indeholder flere mindre lovændringer og tilpasninger. Jeg kommer derfor heller ikke til nu at berøre alle dele af lovforslaget, men vil blot fremhæve nogle af de væsentligste elementer. Med lovforslaget foreslås det bl.a. at ændre reglerne om hjemrejsestøtte, så visumfri udlændinge i visse tilfælde igen vil kunne få hjemrejsestøtte, hvis deres opholdstilladelse i Danmark bliver inddraget. Da hjemrejseloven blev vedtaget, blev den persongruppe, altså de visumfri udlændinge, ved en fejl afskåret fra muligheden for at kunne modtage hjemrejsestøtte. Derfor foreslås det nu, at visumfrie udlændinge igen skal kunne modtage hjemrejsestøtte under visse betingelser. I Socialdemokratiet mener vi, at vi skal gøre brug af de motivationsfremmende midler som eksempelvis hjemrejsestøtte, når det medvirker til, at flere udlændinge, som ikke har lovligt ophold i Danmark, rejser hjem til deres oprindelsesland. Med lovforslaget foreslås det endvidere at sørge for, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med statsborgerretskonventionen, ligesom det foreslås at ophæve brexitborgerloven, da den jo aldrig blevet sat i kraft, fordi EU og Storbritannien heldigvis fik indgået en udtrædelsesaftale, som gjorde brexitborgerloven overflødig. Derudover implementerer lovforslaget EU’s ministerrådsbeslutning om Kroatiens indtræden i Schengensamarbejdet. Endelig vil jeg som det sidste punkt fremhæve, at lovforslaget indeholder en revision af loven om, at Danmark kan overføre asylansøgere til et tredjeland for at få behandlet deres asylansøgning, og at de eventuelt kan opnå asyl i det pågældende land. Da loven, som giver hjemmel til at kunne etablere asylmodtagelse uden for Danmark og Europas grænser blev vedtaget i Folketinget i 2021, var det en del af lovforslaget, at hvis loven ikke var trådt i kraft inden udgangen af 2022, skulle den revideres, og det er så det, vi gør med lovforslaget her, og dermed fjerner vi også revisionsparagraffen. Og dermed har Danmark altså fortsat mulighed for at overføre asylansøgere til et tredjeland. Lige præcis det er jo et afgørende element i at kunne skabe et mere retfærdigt, mere humant asylsystem i verden og i Europa og samtidig også give Danmark magten tilbage over, hvor mange flygtninge vi ønsker at modtage. Regeringen arbejder som bekendt for at sikre en fælles europæisk løsning eller alternativt at etablere samarbejde med andre europæiske lande om asylbehandling uden for Europa. Og det giver loven jo altså fortsat mulighed for. Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kasper Sand Kjær og byder velkommen til den næste ordfører, hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre.

Tak for det, og jeg skal på vegne af vores sædvanlige ordfører, som er hr. Mads Fuglede, der desværre ikke har mulighed for at kunne være i salen i dag, fremføre følgende budskab: Det er positivt, at vi foretager nogle fornuftige og i nogle tilfælde nødvendige ændringer af dansk ret, og det får vi så også gjort med lovforslaget i dag. Det er sådan, at vi fra Venstres side glæder os over, at vi løser nogle af Danmarks bundne opgaver, samtidig med at vi sikrer, at vi får vigtig lovgivning inden for udlændingeområdet, så den fortsat kan virke efter hensigten. Og der kan vi meget kort og præcist sige, at Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er bare sådan i al venlighed og måske lidt teknisk, men det ærgrer mig altid, når en vikar går op og holder ordførertalen, og man så faktisk føler, at man sidder hernede og måske skal lade være med at stille spørgsmål, fordi det jo er den anden dér. Altså, jeg vil bare sige, at det synes jeg er en uskik. Når man holder en ordførertale, er det på partiets vegne. Det var bare lige det, jeg havde lyst til at tilføje.

Ordføreren.

Jeg erkender, at jeg kun har siddet herinde i 18 år og ikke lige så lang tid som fru Pia Kjærsgaard, så jeg lærer stadig væk hver dag. Men vi må også bare erkende noget parlamentarisk. Det er, at vi er blevet 12 partier. Vi er blevet mindre partier. Der er reelt kun ét stort parti i Danmark. Det er Socialdemokratiet. Og derfor har vi også i de her mindre partier, inklusive mit eget, sværere og sværere ved at have ordførere, der er til stede i salen på hvert enkelt område, hvis de også skal løse alle de andre opgaver. Det går jeg ud fra også er et problem eller en udfordring i Dansk Folkeparti. Og det er det. Så budskabet er modtaget. Jeg er helt enig som udgangspunkt, men desværre har vælgerne sammensat et Folketing af mange små partier.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jamen respekt for det, og det er jeg fuldstændig enig i. Men altså, ordføreren har siddet her i 18 år, så det er dog en sjat. Jeg mener absolut, at man kan overtage ordførerskaber for andre, og jeg er helt enig i synspunktet, at der er mange. Vi oplever det også selv – absolut. Men det, jeg bare pointerer, er, at så er man altså ordfører for partiet – nu har jeg ikke lige umiddelbart så mange spørgsmål til ordførerne, men jeg har spørgsmål til ministeren – og så må man bare acceptere, at man måske også kan blive stillet nogle spørgsmål. Det er bare sådan en generel og lidt kritisk holdning til det, for jeg synes, der skal være orden i tingene.

Nu skal ordføreren replicere. Værsgo.

Ja, det gør ordføreren. Hver gang ordføreren har en chance for at sige noget, vil man gerne sige noget. Jeg har jo også fået stillet spørgsmål før, mens jeg har været vikar på nogle områder. Nu er jeg som udenrigsordfører ikke vikar så tit, kan jeg afsløre. Det tror jeg flere folk er på mine vegne. Men det har jeg ikke noget problem med overhovedet. Det betyder så ikke, at jeg altid kan svare på tingene. Men jeg vil da altid gøre et forsøg.

Tak for det, og så er der ikke flere korte bemærkninger til hr. Michael Aastrup Jensen. Vi siger tak, og jeg byder hr. Mohammad Rona, Moderaterne, velkommen.

Tak. Vi behandler i dag L 72, som er et lovforslag med flere forskellige ændringer i sig. Jeg vil ikke gå i dybden med alle dele af lovforslaget, men i stedet fremhæve to konkrete ændringer, som vi i Moderaterne synes er væsentlige at kommentere på. I Moderaterne går vi ind for en stram udlændingepolitik, hvor der er åbent for dem, der kan og vil, og hvor vi stiller krav til sprog, uddannelse og beskæftigelse. Vi er obs på, at der er mennesker, der af forskellige årsager er endt i Danmark, men som nu skal tilbage til deres hjemland. Derfor er vi i Moderaterne særlig positive over for ændringerne af reglerne for hjemrejsestøtte, der gør, at kredsen af personer, der kan modtage støtten, kommer til at være i overensstemmelse med de oprindelige intentioner. En anden væsentlig del af lovforslaget er en revision af det lovmæssige grundlag for, at Danmark vil kunne overføre asylansøgere, der søger asyl i Danmark, til et tredjeland. Man vedtog i Folketinget i 2021 en lov, der indeholder det overordnede grundlag for, at der vil kunne overføres asylansøgere til et tredjeland, men eftersom der endnu ikke er indgået en aftale og loven ikke er trådt i kraft, fremsættes der her en revision. For Moderaterne er det vigtigt, at vi får et bedre asylsystem, da det er en afgørende forudsætning for integrationen. Derfor er vi åbne over for alle de mulige løsninger, der måtte være, også i et tredjeland. Derfor støtter vi op om, at man fortsat forsøger at afdække mulighederne for et asylcenter i et sikkert tredjeland, men det skal være den rigtige løsning for Danmark, Europa og de mennesker, det måtte påvirke. Overordnet set støtter Moderaterne dette lovforslag. Tak.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mohammad Rona og byder velkommen til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Det er efterhånden så normalt, at det nærmest er omsonst at kommentere, men jeg vil alligevel gøre det: Det er altså lidt en uskik at samle sådan en hel række af forslag i en bred palet fra stillingtagen til brexit til overholdelse af børnekonventionen. I den her sal behandler vi spørgsmål, som påvirker folks liv og hverdag, og burde dermed også kun som undtagelse bundte så mange forslag her sammen af nød. Det er ikke sundt, at det er ved at blive regulær hverdag. Så er det sagt. Men når det så også er sagt, er der en hel del gode ting at sige om forslagets delelementer. I SF deler vi de holdninger, der er i høringssvaret, som bliver udtrykt af Institut for Menneskerettigheder og UNHCR, til fulde. Det vil sige, at vi både støtter varmt op om implementeringen af artikel 7, men også samtidig efterlyser en mere uhullet mur sluttet omkring statsløshed. Det er SF's holdning, at Danmark skal bidrage i så vidt omfang, som det overhovedet er muligt, til, at ingen mennesker oplever at blive statsløse. Bedre retsstilling for børn og voksne harmonerer ulig mange af de mediehistorier, vi har set på det seneste, med regeringens ønske om en udlændingepolitik, der er præget af fornuft og rimelighed. Til gengæld er der mindre positivt at sige om det element, der handler om integrations- og udlændingeministerens carte blanche til at afsøge løsninger i tredjelande. I SF mener vi, der er brug for internationalt forankrede løsninger på flygtningekrisen, og som vi har sagt mange gange før, mener vi, at det godt kan involvere centre i tredjelande, hvis det er noget, vi gør i fællesskab, og hvis vi sikrer fair vilkår. Men jeg forstår ikke, hvorfor ministeren skal have carte blanche til at køre den løsning selv; man kunne bare komme med en løsning til Folketinget, når man havde noget konkret. Alt i alt er det sådan lidt bøvlet for mig at sige noget meget konkluderende om det her forslag. Som minimum synes jeg at man bør pille det, som man vel godt kan tillade sig at kalde Rwandadelen, ud af det. Så jeg ser frem til udvalgsarbejdet og forestiller mig, at jeg næppe er alene om at være lidt træt af de her bunkeforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carl Valentin. Og jeg byder nu velkommen til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Det her lovforslag har jo sådan lidt karakter af en forårsrengøring: Nu tager vi en masse ting, vi lige skal have afviklet og have klaret. Og det er selvfølgelig dybest set en uskik, at vi blander ting sammen på den måde – det er jeg fuldstændig enig i. Men bortset fra det er der for Danmarksdemokraterne at se ikke de store udfordringer i lovforslaget. Vi har ikke nogen problemer med, at de særlige regler om Kroatien i udlændingeloven ophæves, som følge af at Kroatien optages i Schengensamarbejdet. Der er heller ingen problemer med, at vi justerer på reglerne om hjælp til hjemrejse for borgere fra visumfri lande. Det var jo sådan set en fejl, at det ikke blev rettet før, så det er godt, at det bliver rettet nu, så vi kan bruge de muligheder, der ligger i det. Det er logisk, at brexitborgerloven ophæves, da den ikke er nødvendig. Og med hensyn til revisionsbestemmelsen i loven om udrejsecenteret ligger det også i sagens natur, at den bør fjernes. Vi har så stadig væk til gode at få modtagecenteret og få diskuteret, hvor det skal være henne i Afrika, i Rwanda eller et andet sted, og den diskussion går jeg ud fra vi formentlig får igen og igen i anden sammenhæng, indtil regeringen finder en god løsning. Det kan være, den kommer i morgen. Men der er to punkter i lovforslaget, som jeg lige vil give et par bemærkninger med på vejen. Det første er om statsborgerretskonventionen, der åbenbart ikke er fuldt ud implementeret i dansk indfødsretslov. Det lyder rigtigt, at et barn med en udenlandsk mor og en dansk far, som har fået dansk indfødsret ved forældrenes ægteskab, og hvor det senere viser sig, at faren alligevel ikke er barnets biologiske far, så ikke som udgangspunkt har dansk indfødsret, medmindre barnet bliver statsløst. Det er ikke helt tydeligt for mig, om der har været konkrete eksempler på, at man har frataget nogen dansk statsborgerret, som så er blevet statsløse, men det er jo nok noget, ministeren kan knytte et par ord til senere i dag. Det andet punkt handler om, at unionsborgere ikke skal kunne frihedsberøves i op til 18 måneder i forbindelse med en udsendelse, og at regeringen vil halvere det til 9 måneder. Indholdet af forslaget har vi i Danmarksdemokraterne sådan set ikke noget problem med, også henset til at frihedsberøvelse af unionsborgere i praksis har været på mellem 1 og 46 dage i 90-100 sager det sidste års tid. Min kommentar går mere på, at vi har fået tudet ørerne fulde af, at unionsborgerskabet er totalt uden indhold, helt uden indhold. Og det kan man også læse på Folketingets EU-oplysning, hvor der står, at det danske forbehold om unionsborgerskab i dag er uden indhold. Det er så forklaret med, at forbeholdet er indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke udvikler sig til noget på linje med et nationalt statsborgerskab eller helt træder i stedet for det. Den del er også rigtig nok, men lavpraktisk har unionsborgerskabet jo så alligevel betydning, når unionsborgere skal særbehandles i forhold til borgere fra tredjelande i udsendelsessager, som lovforslaget her drejer sig om. Så for os at se har unionsborgerskabet jo åbenbart betydning og får måske stille og roligt en stigende betydning, uden at vi i virkeligheden helt opdager det. I det aktuelle spørgsmål om at halvere frihedsberøvelsestiden for unionsborgere har Danmarksdemokraterne som nævnt ikke nogen betænkeligheder, da det i praksis viser sig, at der jo reelt ikke er nogen problemer. Så samlet set er Danmarksdemokraterne positive over for lovforslaget, og vi forventer sådan set at kunne stemme for det, når vi på et tidspunkt skal stemme om det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for det. Jeg havde nu set frem til, at det var hr. Peter Skaarup, der stod heroppe. Jeg har ikke set ham på talerstolen – i år i hvert fald – men det kan være, det kommer. Jeg ved, at ordføreren tidligere har været medlem af Dansk Folkeparti, så mit spørgsmål er sådan set bare: Er ordføreren nu for konventionerne eller hvordan?

Ordføreren.

I Danmarksdemokraterne støtter vi sådan set konventionerne; vi lever op til konventionerne og overholder konventionerne. Der er så en hel stribe konventioner, som vi mener bør tages op til revision og bør ændres, men ja, som udgangspunkt ønsker vi at efterleve konventionerne.

Hr. Mohammad Rona? ( Mohammad Rona (M): Nej, det er fint). Tak. Så er der ikke flere spørgsmål til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Jeg byder velkommen til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak for det. Dette lovforslag er jo primært en teknisk opdatering, som skal opdatere den danske lovgivning, så den stemmer overens med EU-retten. Det gælder bl.a. nogle ændringer som konsekvens af Kroatiens fulde optagelse i Schengensamarbejdet i december 2022, en ophævelse af brexitborgerloven og nogle rettelser som følge af en dom ved EU-Domstolen. Nu er jeg normalt EU-ordfører, så det ville jeg kunne tale længe om, men jeg vil dog fokusere på et andet element i lovforslaget, nemlig forslaget om at udvide kredsen af personer, der kan modtage hjemrejsestøtte. I Liberal Alliance mener vi, at hjemrejsestøtte er et godt redskab til at motivere visse udlændinge til frivilligt at rejse tilbage til deres hjemlande, ved at Danmark giver dem et mindre beløb til at starte deres tilværelse op igen. Det tror jeg er en god forretning for Danmark, men også en rigtig god hjælp til de mennesker, der skal begynde deres liv forfra i deres hjemland. Derfor støtter Liberal Alliance også den del af lovforslaget og selvfølgelig også de andre dele, som er af en mere teknisk karakter.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Alexander Ryle. Jeg byder nu velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Det her er jo et lovforslag, som består af en række dele, som den forrige ordfører også var inde på. Bl.a. var der noget om Kroatiens fulde optagelse i Schengensamarbejdet og frihedsberøvelse med henblik på udvisning og nye regler om hjælp til hjemrejse og ændrede regler for hjemrejsestøtte, ændring af indfødsretsloven osv. Jeg vil ikke stå og ridse dem alle sammen op, men jeg kan sige, at Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel og går videre i ordførerrækken. Jeg giver nu ordet til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg står her, fordi fru Rosa Lund ikke kan være til stede. Jeg har fået i opdrag at sige det, som er Enhedslistens synspunkt, nemlig at vi i meget, meget store træk er enige i det, som ordføreren for SF, hr. Carl Valentin, har sagt. Vi vil gerne have den del, der handler om modtagecentre, ud af lovforslaget. Den del vil vi gerne kunne stemme imod, så det ville være rart at få den del ud af det. Men ellers lægger vi os fuldstændig på linje med det, som SF har sagt i salen. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Trine Pertou Mach. Jeg giver nu ordet til hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre.

Tak for det. Lovforslaget indeholder jo en række elementer: præciseringer af regler i udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love, brexitborgerloven og Kroatiens anvendelse af Schengenreglerne. Vi vil gerne, hr. minister, komme med en stilfærdig protest mod, at man samler så mange ændringsforslag i en samlelov. Det har Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet berørt, og her understreges det, at ændringsforslag i almindelighed ikke bør indeholde ændringer af forskellige love, hvis der ikke er sådan en indholdsmæssig sammenhæng mellem dem. Advokatsamfundet, Dansk Erhverv og, ja, endda Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen har også udtalt bekymring om den her tendens. Det siger jeg, fordi der er rigtig mange elementer i det her lovforslag, som vi er glade for og gerne vil støtte, men ophævelsen af revisionsbestemmelsen i lov nr. 1191 fra 2021 om ændring af udlændingeloven og hjemrejseloven, som jo åbner op for muligheder for overførsel af asylansøgere til asylbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i et tredjeland, er vi imod, for når man fjerner revisionsbestemmelsen, permanentgør man jo loven. Her deler vi til fulde de bekymringer, som bliver fremhævet i høringssvarene fra Institut for Menneskerettigheder og FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Vi er til gengæld positive over for, at man med lovforslaget vil implementere statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f. Men her mener vi dog også, at ministeriet bør følge høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder og indføre en bestemmelse om, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering af virkningerne forbundet med fortabelse i de tilfælde, hvor børn anses for ikke at have erhvervet dansk statsborgerskab på noget tidspunkt. Her hæfter jeg mig ved, at ministeriet selv skriver, at spørgsmålet om, hvorvidt EU-retten er anvendelig i de sager, ikke er endeligt afklaret ved EU-Domstolen. Og vi går ikke ind for, at man løber en såkaldt procesrisiko. Så vi mener, at tvivlen bør komme de berørte til gode. Så vi kan ikke støtte det nuværende samlede lovforslag, som det ligger nu. Vi vil stille ændringsforslag om at opdele lovforslaget, da vi gerne stemmer for dele af det, men vi kan som sagt ikke støtte ophævelsen af revisionsbestemmelsen. Vi ser frem til fortsat drøftelse i udvalget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så siger vi tak til hr. Christian Friis Bach. Jeg byder nu velkommen til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg skal først erklære mig enig med flere ordførere, som siger, at det her bare er for meget i ét forslag. Det støtter jeg fuldstændig. Og det er altså noget juks i al almindelighed, må jeg sige til ministeren og regeringen, når man gør det, at man bunker sammen på den måde. Men lad os se, hvor meget vi kan blive enige om at få ud af forslaget, når det kommer igennem en udvalgsbehandling. Men som udgangspunkt er L 72 jo ganske fornuftigt. Det skal være nemmere for udlændinge at forlade landet, hvilket grundlæggende er godt. Og skal vi betale dem for det, går det nok, så er det prisen, frem for at de skal være her i al evighed, med hvad det afstedkommer af problemer. Derudover afskaffes bestemmelserne om opholdsret til britiske statsborgere, der var nødvendigt i det tilfælde, der ikke var blevet indgået en aftale mellem Det Forenede Kongerige og EU om opholdsret for britiske borgere, der havde taget ophold i et EU-medlemsland før 31. december 2020. Dertil kommer, at revisionsbestemmelserne i loven om asylbehandling i et tredjeland fjernes. Det er for så vidt o.k. Dansk Folkeparti så dog meget gerne, at den lov kom i anvendelse, men det ser bestemt ikke ud til, at regeringen har tænkt sig at lægge sig i selen for at indgå en aftale mellem Danmark og et tredjeland sådan lige med det første. Snarere ligner det, at Socialdemokratiet har brugt forslaget til at høste stemmer hos danskerne. Så er der faktisk en mindre del af forslaget, der drejer sig om, at man alligevel kan beholde sit statsborgerskab i Danmark, hvis det viser sig, at man som barn har fået statsborgerskabet på forkerte betingelser, f.eks. fordi ens far i en faderskabssag viser sig ikke at være dansk statsborger, og det er vi imod. Dansk Folkeparti mener ikke, at Danmark bør være med i statsborgerkonventionen, som bl.a. betyder, at Danmark skal give statsborgerskab til statsløse, uanset om de f.eks. er til fare for rigets sikkerhed eller ej. Og vi vil ikke implementere bestemmelserne for statsborgerkonventionen i dansk lov. Så det er noget af det, som vi meget gerne vil have ud af forslaget, og det vil vi forsøge under udvalgsbehandlingen. Det kan vi ikke stemme for. Vi er med på, at det formentlig vil være meget få, der vil kunne blive danske statsborgere ad den vej, men stadig væk, vi ønsker ikke, at man bliver statsborger, fordi man ellers risikerer at blive statsløs. Der er nævnt et eksempel i lovteksten med en dansk mand, som er gift med en udenlandsk mor, og det viser sig så efterfølgende, at det alligevel ikke er den danske mand, der er far til barnet. Så vil barnet opnå dansk statsborgerskab. Her er det selvfølgelig ulykkeligt, hvis der ikke er noget snyd forsøgt indblandet. Men det kunne være en vej, at en udenlandsk mor sikrer sit barn et dansk statsborgerskab ved at gifte sig med en dansk mand, og det kunne være, at en mand undervejs i livet har fået dansk statsborgerskab, men at de begge er helt bevidste om, at faderskabet ikke tilhører den mand, moren har giftet sig med, netop for at sikre barnet dansk statsborgerskab på et senere tidspunkt, hvis det viser sig, at en helt anden mand rent faktisk er faren. Den far kunne jo netop være en, der ellers ikke har kunnet opnå dansk statsborgerskab. Det lyder lidt kompliceret, men det er jo sådan, det står i lovforslaget, og det er sådan, det bliver. Ønsker et barn senere i livet dansk statsborgerskab, kan man jo ansøge på lige vilkår som alle andre, der er kommet hertil. Dertil kommer, at lovforslaget jo implementerer en afgørelse fra EU-Domstolen, der betyder, at Danmark skal sondre mellem EU-borgere og tredjelandsborgere, når det gælder om, hvor lang tid de pågældende må tilbageholdes forud for hjemsendelse. EU-Domstolen lægger til grund, at EU-borgere har en grundlæggende ret til fri bevægelighed på tværs af EU's medlemslande, og derfor kan de ikke tilbageholdes lige så lang tid som andre borgere med henblik på udsendelse. Det er en efter min mening underlig bagvendt logik. Unionsborgere skal jo akkurat som andre borgere, der skal udsendes af Danmark, udsendes, netop fordi de ikke har ret til at være her længere. Ministeriet vurderer så, at det i praksis ikke gør den store forskel, fordi der som oftest ikke er problemer forbundet med hjemsendelse af EU-borgere rent principielt. Vi bryder os rent principielt i Dansk Folkeparti ikke om, at der laves særlige regler for EU-borgere, når det gælder hjemsendelse. Og i dette som i så mange andre tilfælde giver afgørelsen fra EU-Domstolen ikke meget mening. Ja, det blev lidt længere end andre ordføreres taler, men jeg synes faktisk, at lovforslaget berettiger til netop en lidt lang ordførertale, fordi der er så mange, hvad andre også har været inde på, elementer i det her omfangsrige forslag. Så indtil videre tror jeg, at vi skal afvente udvalgsbehandlingen, for der er altså lige den her lille del, som vi ikke er særlig begejstret for, for at sige det mildt, omkring statsløse i forslaget, og det vil jeg godt vende tilbage til efter udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pia Kjærsgaard. Jeg giver nu ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne. Lovforslaget indeholder flere forskellige ændringer af udlændingeloven, hjemrejseloven og straffeloven og har også til formål at ophæve brexitborgerloven. Jeg vil ikke gennemgå det i detaljer fra talerstolen, men blot sige, at med lovforslaget sikres det, at reglerne er gennemskuelige, opdaterede og virker efter hensigten, ligesom det sikres, at dansk ret er i overensstemmelse med EU og internationale forpligtigelser. Så vil jeg sige lidt om de enkelte elementer. Den 8. december 2022 vedtog EU's Ministerråd en afgørelse, der gav adgang til, at Kroatien kan begynde at anvende Schengenreglerne fuldt ud. Folketingets Europaudvalg gav den 22. juni forhandlingsmandat, med henblik på at Danmark kunne støtte vedtagelsen. Lovforslaget er således en bunden opgave her for mig som minister og indeholder de nødvendige ændringer af dansk ret som følge af Rådets afgørelse. Lovforslaget har også til formål at indføre nye regler om hjælp til hjemrejse og ændre de gældende regler om hjemrejsestøtte. Hjælp til hjemrejse vil kunne være et effektivt motivationsfremmende middel i forhold til at fremme visse udlændinges samarbejde med myndighederne om hjemrejse. Samtidig vil et støttebeløb kunne gøre en tilbagevenden til hjemlandet lidt mere attraktiv for udlændinge og dermed fremme lysten hos dem til selv at træffe beslutning om at udrejse. Reglerne om hjemrejsestøtte foreslås desuden ændret, så udlændinge, der er visumfri i kraft af deres statsborgerskab, under visse betingelser vil kunne få hjemrejsestøtte, hvis deres opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages. Det foreslås også at indføre en ændring af indfødsretsloven, hvor en bestemmelse fra statsborgerretskonventionen implementeres fuldt ud. Med forslaget vil det blive skrevet ind i indfødsretsloven, at personer kan anses for ikke på noget tidspunkt at have været danske statsborgere, når det konstateres, at grundlaget for deres erhvervelse af dansk statsborgerskab mangler. Dette udgangspunkt gjaldt allerede i forvejen, men det nedfældes nu direkte i loven. Der indføres samtidig en undtagelse til det udgangspunkt, som omfatter ganske få personer, der vil blive anset som danske statsborgere. Brexitborgerloven blev vedtaget af Folketinget for at sikre britiske statsborgeres ophold i Danmark, i tilfælde af at der ikke blev indgået en aftale mellem Storbritannien og EU om briternes udtræden. Som bekendt resulterede forhandlingerne om briternes udtræden af EU heldigvis i indgåelse af en udtrædelsesaftale, og derfor er loven heller ikke sat i kraft her i landet. Udtrædelsesaftalen sikrer bl.a., at britiske statsborgere og disses familiemedlemmer, der i kraft af EU-reglerne om fri bevægelighed havde lovligt ophold i Danmark indtil den 31. december 2020, kan bevare deres ret til ophold og arbejde i Danmark. Udtrædelsesaftalen sikrer dermed de pågældende britiske statsborgeres rettigheder, og på den baggrund er der ikke behov for at sætte brexitborgerloven i kraft, og derfor foreslås den nu ophævet. I juni 2021 vedtog Folketinget en lov, der indeholder det overordnede lovgivningsmæssige grundlag for, at der kunne overføres asylansøgere, der søger om asyl i Danmark, til et tredjeland med henblik på asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i et tredjeland. Ifølge denne lov skal udlændinge- og integrationsministeren fremsætte forslag om revision af loven, hvis loven ikke er trådt i kraft inden udgangen af 2022. I forbindelse med udvalgsbehandlingen og vedtagelsen af loven blev det besluttet, at loven først skulle sættes i kraft, når der er indgået en aftale med et tredjeland om overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelandet. Da der ikke er indgået en sådan aftale, er det ifølge loven påkrævet, at der foretages en revision af loven, hvilket vi gør med dette lovforslag. Regeringen vil arbejde for et nyt europæisk asylsystem, som sikrer, at Danmark og Europa kan have kontrol med, hvor mange der kommer hertil, da det er en forudsætning for, at folk kan blive integreret ordentligt. Regeringen vil engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og som overholder internationale forpligtigelser og Danmarks EU-retlige forpligtigelser, herunder om der f.eks. kan indgås et samarbejde med andre lande inspireret af Tyrkieterklæringen, etablere en ordning om overførsel af asylansøgere til sagsbehandling og eventuel beskyttelse i et sikkert tredjeland uden for Europa eller andet, der tilsvarende bidrager til at løse udfordringerne. Regeringen ønsker således stadig fortsat at afsøge mulighederne for en ordning om overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i et sikkert tredjeland uden for Europa etableret af EU eller i samarbejde med andre lande. Vi mærker det måske ikke så meget i Danmark, men tilstrømningen til EU af irregulære migranter er meget høj. I 2022 var antallet af ulovlige krydsninger af EU's grænser på det højeste niveau siden 2016 med næsten halvanden gang så mange asylansøgere i 2022 som året før, og tendensen ser ud til at fortsætte i år. Vi mener derfor, der er behov for at tænke i nye løsninger på de udfordringer, EU står over for, og vi oplever også, at EU-landene efterspørger innovative forslag om at adressere irregulær migration, fordi de oplever meget høje ankomsttal. Det er derfor regeringens mål, at en ordning om overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i et sikkert tredjeland uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række lande og den etableres et sikkert sted, som lever op til Danmarks internationale forpligtigelser. Det er derfor vurderingen, at der fortsat er behov for et overordnet lovgivningsmæssigt grundlag, og vi foreslår, at loven bevares.

Endelig indeholder lovforslaget ændringer af udlændingeloven på baggrund af en dom fra EU-Domstolen om grænser for, hvor længe unionsborgere og deres familiemedlemmer kan være frihedsberøvede med henblik på udsendelse. Forslaget skal således sikre, at dansk ret er i overensstemmelse med EU-retten. Så vil jeg blot til flere af de bemærkninger, der har været her fra talerstolen, sige, at jeg anerkender, at det er problematisk, at man klodser for mange ting sammen. Jeg vil også gerne på baggrund af udvalgsbehandlingen dele det op på en måde, så flest muligt af Folketingets partier kan stemme rent, altså enten for eller imod de forslag, som de syntes er gode og dårlige. Det anerkender jeg. Vi er i en proces nu, og i det første lovforslag, jeg havde på af den her slags, var der ni forskellige elementer. Nu er vi nede på fem, så det går trods alt den rigtige vej. Det kan være, det er tre næste gang. Men også sagt som en mere generel bemærkning også i forhold til det, som fru Pia Kjærsgaard er inde på undervejs her, vil jeg sige, at nu har vi været i gang i en halv time, så det har ikke været meget lange ordførertaler, selv om der er fem elementer her. Nogle har været meget korte, og der er to ordførere fra to partier, som ellers normalt går meget op i udlændingepolitik, som slet ikke har fundet anledning til at være her i salen. Altså, med al respekt, hvis man forestillede sig, at forslaget om Kroatiens indtræden i Schengensamarbejdet havde været et selvstændigt lovforslag, hvor mange ordførere var så mødt op? Jeg er ikke sikker på, at der ville have været flere, end der er nu, og det synes jeg også er relevant at sige, når der er flere elementer. Så kan man diskutere, om det med modtagecenteret er stort nok til at have sit eget lovforslag, og der kan være andre ting, hvor man synes det. Men at Kroatien indtræder i Schengensamarbejdet, og at man laver tilretninger efter en dom fra EU-Domstolen, mener jeg godt man kan have på det samme lovforslag, uden at vi forbryder os mod forretningsordenen i Folketinget og den sådan generelle respekt, der er, for, at partierne skal kunne stemme rent, efter hvad de mener og synes er rigtigt. Det er bare sagt i al stilfærdighed. Hvis vi laver flere lovforslag, betyder det også mere arbejde. Det, som jeg tit hører, når jeg er i Folketingets udvalg, er, at man føler et meget stort pres som ordfører på mange lovforslag. Og nu kan jeg se, at fru Pia Kjærsgaard rynker på næsen ad det, men det er altså det, som folk siger: Der er et meget stort pres og et ønske om, at det bliver mere overskueligt at være folketingsmedlem. Det er jeg ikke sikker på det vil blive, hvis man opdeler lovforslagene i fem forskellige dele og skal have fem forskellige ordførere og behandlinger. Men som sagt vil jeg strække mig så langt, jeg kan, for at sikre, at alle partierne så vidt muligt kan stemme efter deres overbevisning. Nu opgør jeg jo ikke lovforslag på mit område i stramninger og lempelser, men jeg vil alligevel prøve at se, om ikke vi kan finde et mønster, som gør, at partierne så vidt muligt kan stemme efter deres overbevisning og ikke skal stemme gult eller komme med lange betænkningsbidrag. Så det skal være mit bidrag herfra.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, jeg giver først ordet til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jamen jeg er glad for, at ministeren lige til sidst lige kom ind på det her netop med, at det jo sådan er lidt en pose blandede bolsjer. Og det var nemlig noget af det, jeg ville spørge ind til, altså hvorfor man har samlet så mange forskellige punkter i ét lovforslag. Så jeg er glad for, at ministeren er åben for at kigge på eventuelt at dele det op, og at man måske fremadrettet vil tænke på, at det måske ikke altid er så hensigtsmæssigt at klumpe så meget sammen. Men, altså, vi støtter det, for der også er andre gode elementer i det, bl.a. en opstramning af indfødsretsloven. Det er jeg glad for. Så det var det, jeg ville spørge ind til.

Ministeren.

Tak for det. Og som sagt tager jeg det jo alvorligt, for jeg forstår godt problemstillingen. Jeg synes bare også, at der i min egen sådan konkrete afvejning er nogle ændringer, som ikke nødvendigvis er små, men som skal følge en procedure. Hvis man tager eksemplet i det her lovforslag med Kroatiens indlemmelse i Schengen, er det noget, der er givet mandat til i Europaudvalget, og det er noget, der er besluttet i EU. At det kommer igennem Folketingssalen, er i virkeligheden en procedure, som afspejler, hvad et flertal i Folketinget, og hvad Det Europæiske Råd har vedtaget. Så jeg synes også, at det ville være lidt meget at lave et selvstændigt lovforslag med den ændring. Men jeg forstår selvfølgelig godt balancen i det.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Nej. Så går vi videre til hr. Christian Friis Bach, Det Radikale Venstre.

Tak. Jeg vil også kvittere for ministerens, synes jeg, balancerede redegørelse for spørgsmålet om lovkvalitet, men jeg vil anføre, at når der er bestemmelser i et lovforslag, som man jo må sige har affødt betydelig debat i det danske samfund, så fortjener det måske et særskilt lovforslag. Derfor takker jeg for det tilsagn, der i hvert fald ligger, om, at det eventuelt kunne blive opdelt. Om ikke andet kunne man jo have lavet et lovforslag, der er indeholdt det, som var formålet med det oprindelige lovforslag, nemlig at det lovforslag og den revisionsbestemmelse i stedet for at blive fjernet så blev forlænget, sådan at lovforslaget først træder i kraft, når vi har fundet en løsning. For vi ser jo gerne og indgår gerne i drøftelser om at skabe nye løsninger for flygtninge og migranter, som sikrer, at de ikke skal tage hen over Middelhavet. Den udvidede Tyrkiet-model kunne være noget, man kunne afsøge, og der står vi jo fuldt bag det regeringsgrundlag, som der ligger; men det er blot for at sige, at det her fortjener en særskilt drøftelse. Så tak til ministeren.

Ministeren.

Jamen det er jeg enig i – jeg har ikke mere at tilføje.

Så går vi videre, og jeg giver nu ordet til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har lige siddet og pudset glorien, for jeg holdt jo en lang ordførertale på mine næsten 5 minutter. Men når det er sagt, kan jeg ikke rigtig lide, at ministeren og – må man formode – regeringen lægger op til, at når der er rigtig travlt, bunker man mange forslag sammen i ét stort. Altså, den køber jeg simpelt hen ikke. Så må det jo være op til de partier med korte ordførertaler og dem, der ikke er til stede. I de mange år, jeg har siddet her, har jeg altid haft den vurdering, at det, der foregår i Folketingssalen, sådan set er det vigtigste. Og den der talerstol er den vigtigste i hele landet. Så det bryder jeg mig faktisk ikke om, også fordi der skal være stor respekt omkring folkestyret. Så den holder ikke nogen steder, synes jeg. Og jeg vil se meget frem til, at man i udvalgsarbejdet kan forsøge at kigge lidt nærmere på det her meget omfangsrige forslag og få det delt noget op, for det synes jeg vi skylder hinanden.

Ministeren.

Jamen jeg ville synes, at det var privilegieblindt fra min side af, hvis jeg stod som repræsentant for det største parti i Folketinget og sagde, at man da bare som Folketingsparti med tre medlemmer eller med seks medlemmer uden videre skulle møde op til fem lovbehandlinger i træk om ting som f.eks. Kroatiendiskussionen her, der ikke indeholder noget stort politisk slagsmål eller nogen uenighed nødvendigvis. Det ville jeg synes var mærkeligt. Jeg kan huske, at Alternativet for nogle år siden fremsatte 14 forskellige beslutningsforslag om biodiversitet på forskellige geografiske områder – ja, der er nogen, der kan huske det, også her i salen – og der syntes jeg da også, det var mærkeligt, at man i stedet for bare at tage én debat om biodiversitet, som det drejede sig om, skulle have 14 forskellige debatter og sidde til langt ud på natten. Jeg tror, klokken var fire om morgenen, før folk gik hjem. Jeg synes ikke, at kvaliteten af folkestyret afhænger af, hvor mange beslutningsforslag og lovforslag der er. Den afhænger selvfølgelig af det politiske indhold og af, at vi har grundlag og mulighed for at forberede os ordentligt og diskutere de ting, som er væsentlige for vores land.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jo, men altså, minister, lad nu være med at forsøge at afspore debatten, for det er jo ikke det, vi siger, os, der har været oppe at sige, at det her lovforslag er for omfangsrigt. Det er jo slet ikke det, vi siger, altså at det skal deles op i, jeg ved ikke hvor mange forskellige petitesser; det er jo ikke det, det handler om. Altså, vær nu lidt konstruktiv og positiv, og indrøm, at der er en, synes jeg, berettiget kritik af det her forslag, som desværre ligesom mange andre forslag fra regeringen er for omfangsrigt, og hvor flere ordførere på forskellige niveauer og på forskellige områder beder om, at forslagene bliver delt op. Og det synes jeg bare man skal tage til efterretning på en god måde fra regeringens side.

Ministeren.

Nu tror jeg, at det er fru Pia Kjærsgaard, der forsøger at afspore debatten. Jeg har jo sagt det i svaret til flere ordførere og sådan set også i min egen tale, at jeg anerkender den kritik og også vil se på, hvordan vi kan dele det op. Så det er ikke noget, jeg ikke lytter til. Jeg siger bare i al stilfærdighed, at jeg ikke mener, at kvaliteten af folkestyret afhænger af, hvor mange sagsnumre der kommer på, og at jeg også som minister fremadrettet – f.eks. med det, der her handler om kroatisk indtræden i Schengen – ville synes, at det var rimeligt, at det indgik sammen med et andet mindre forslag, eksempelvis på et lovforslag, altså at jeg ikke har et stålfast princip om, at alle enkeltelementer af relativt lille størrelse skal have deres eget lovforslag. Men jeg er klar over, at der her er for meget, og det kigger vi på at få delt op.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tusind tak for ordet. Jeg skulle hilse fra vores grønlandsordfører, hr. Flemming Møller Mortensen, som har bedt mig om at være substitut for ham i dag. Det, vi skal se på her, er et lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland. Og som jeg har forstået det, er den lov, vi kigger på, fra 2005. Der er sket nogle justeringer siden, men i 2019 kommer der en henvendelse fra Grønland til den daværende beskæftigelsesminister med et ønske om, at man går ind og opdaterer den grønlandske arbejdsmiljølov. Det lovforslag, der nu ligger, har jeg kigget igennem. Socialdemokratiet finder det særdeles positivt, at vi i loven bl.a. styrker fokus på det psykiske arbejdsmiljø, som er meget, meget vigtigt. Man går ind og moderniserer reglerne, så de målrettes til de mindre virksomheder, og der kommer også et øget fokus på forebyggelse af virksomhedernes arbejdsmiljøproblemer. Så alt i alt virker det her lovforslag meget, meget positivt, og som jeg også har læst mig frem til, har man i de helt særlige tilfælde, hvor der er særlige forhold i Grønland, bl.a. i forhold til jagt, fiskeri og minedrift, i lovforslaget tilpasset det til de grønlandske forhold. Så med de bemærkninger vil jeg sige, at det her er et positivt lovforslag, og Socialdemokratiet går positivt ind i arbejdet. Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Anders Kronborg. Og jeg byder nu velkommen til næste ordfører, hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre.

Tak for det. Jeg kan berolige alle medlemmer med, at her taler jeg på vegne af mig selv og er ordfører på sagen. Så har vi det på plads. Den nuværende grønlandske arbejdsmiljølovgivning fra 1986 kræver ærlig talt at blive fornyet, så den er på linje med den danske arbejdsmiljølovgivning. Det har der igennem et stykke tid været talt meget om, og heldigvis kan vi nu også se, at vi har muligheden for at få ajourført lovgivningen, og derfor er vi også fra Venstres side glade for, at man kan efterkomme ønsket fra det grønlandske selvstyre på det her område. For for Venstre er det vigtigt, at vi fokuserer på folks mentale helbred, og derfor er vi også glade for, at det her forslag hjælper med at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og at der er et øget fokus på arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden. Det er alt sammen nogle vigtige områder, som heldigvis også er tænkt ind her. Så alt i alt støtter Venstre, at vi nu får sidestillet den grønlandske lovgivning med den danske lovgivning.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Michael Aastrup Jensen. Og jeg byder nu velkommen til hr. Jeppe Søe, Moderaterne.

Tak for det, formand. Jeg taler så til gengæld for en anden – jeg taler for Jon Stephensen, som er ordfører på området, men er væk i dag. Tak til ministeren for at fremsætte det her lovforslag. Det har været ønsket siden 2019. Beskæftigelse og en dagligdag på arbejdet er for mange definerende for deres liv, hverdag og trivsel, og det er derfor vigtigt, at de regler, der er for arbejdsmiljø, ajourføres og tilpasses den tid, som vi lever i. I Danmark har vi ajourført vores arbejdsmiljølov flere gange, således at den matcher de udfordringer og krav, som det moderne arbejdsmarked stiller. I Grønland er det dog ikke sådan. En ændring af den grønlandske arbejdsmiljølov har ikke gennemgået tilsvarende nødvendige tilpasninger siden 2005, og derfor er det glædeligt, at vi nu kan imødekomme ønsket om at påbegynde en revision af loven. Det er nødvendigt, indtil selvstyret beslutter sig for en stillingtagen i spørgsmålet om hjemtagelse af arbejdsmiljøområdet. Det er tilmed glædeligt, at der nu også i Grønland bl.a. kan sættes fokus på det psykiske arbejdsmiljø, kravene til apv'erne og modernisering samt effektivisering af virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed. Alt i alt ser Moderaterne positivt på det her lovforslag, da det vil gøre, at den grønlandske arbejdsmiljølov kommer på niveau med den danske. Så vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jeppe Søe. Og jeg byder nu velkommen til fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. I SF støtter vi selvfølgelig også det her lovforslag, som allerede er blevet behandlet positivt i Grønlands parlament, og jeg noterer mig samtidig, at der er positiv opbakning til ændringerne i høringssvarene. Det glæder mig, at Grønland har besluttet at opdatere deres arbejdsmiljølov, så ansatte i Grønland får flere rettigheder og et bedre arbejdsmiljø. Det er væsentligt for den generelle trivsel og et velfungerende arbejdsmarked, at man har sikret et godt arbejdsmiljø. Så som sagt støtter SF selvfølgelig lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Astrid Carøe, og jeg byder nu velkommen til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg taler på vegne af Danmarksdemokraterne som mig. L 52 omhandler den grønlandske arbejdsmiljølov. Formålet med L 52 er at bringe den på niveau med den danske. De væsentligste ændringer i lovforslaget omfatter, bare for nævne nogle af dem, styrket fokus på psykisk arbejdsmiljø, modernisering og effektivisering af virksomhedens arbejde om sikkerhed og sundhed, styrkede krav til virksomhedens arbejdspladsvurderinger, udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, hjemmel til indsamling, behandling og videregivelse af data mellem myndigheder og forhøjet bødeniveau ved skærpende og særligt skærpende omstændigheder. Der har været et ønske fra Grønlands side om en revision af loven, så den grønlandske arbejdsmiljølov derved kom på niveau med den danske. Danmarksdemokraterne støtter et godt og frugtbart samarbejde mellem Danmark og Grønland og støtter, at lovgivningerne på flest mulige måder svarer til hinanden. Danmarksdemokraterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Jeg byder nu velkommen til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Den her opdatering af lov om arbejdsmiljø i Grønland har jo så åbenbart ladet vente på sig og afventet selvstyrets stillingtagen til, om arbejdsmiljøområdet skulle hjemtages, hvilket jo så endnu ikke er afgjort. Der har været foretaget justeringer af den danske arbejdsmiljølovgivning ad flere omgange de seneste år, hvor den grønlandske lov ikke er fulgt med, og gabet mellem dansk og grønlandsk lovgivning på området er jo så nu blevet for stort, og den grønlandske minister for arbejdsmarked har udtrykt et ønske om at få foretaget justeringerne. Det støtter Liberal Alliance selvfølgelig, så vi kan få bragt grønlandsk arbejdsmiljølovgivning på højde med og niveau med dansk lovgivning. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Carsten Bach, og jeg giver nu ordet til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Tak. Det skal ikke blive en vane at komme rendende op på talerstolen. Jeg beklager. Som gode ordførerkollegaer har sagt før mig, er det foreliggende lovforslag et, som er blevet anmodet Danmark fra grønlandsk side. Tilbage i 2019 udtrykte den daværende naalakkersuisoq for arbejdsmarked ønske om, at man fik opdateret den grønlandske arbejdsmiljølov, så den matchede de udviklinger, den danske arbejdsmiljølov har undergået gennem tiden. Og det er jo ganske klogt. Jeg noterer mig, at det har været et ønske fra grønlandsk side; det er positive høringssvar, der er kommet i Grønland; og der er også politisk opbakning i det grønlandske parlament til det her lovforslag. Derfor er det også vores holdning – ud over at vi mener, den sidestilling af vigtig – at vi naturligvis skal gennemføre det lovforslag fra dansk side, så grønlandsk arbejdsmiljølovgivning kan komme på niveau med det, man ønsker i Grønland, og som er det, vi har her i Danmark. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Trine Pertou Mach, og jeg byder nu velkommen til hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak for det. Formålet med lovforslaget er at få bragt den grønlandske arbejdsmiljølov op på niveau med den danske, og det er der brug for. Det handler om psykisk arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed, arbejdspladsvurderinger, Arbejdstilsynets måde at reagere på, og det handler om data, og det handler også om bøder, hvis der er skærpende omstændigheder, hvor arbejdsmiljølovgivningen bliver brudt. Ændringerne får opbakning i høringssvarene og er enstemmigt vedtaget i Inatsisartut, og derfor bakker vi også op. Men et godt arbejdsmiljø skabes jo ikke – og det ved jeg også fra egen virksomhed – alene af lovgivning og bøder. Det kræver også vejledning og rådgivning. Der kan være særlige grønlandske forhold, der skal tages hensyn til. Og her vil jeg gerne på forhånd – og det er selvfølgelig lidt usædvanligt – bakke op om de bemærkninger, som fru Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit vil afgive senere i debatten. Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Christian Friis Bach. Og jeg byder nu velkommen til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Det skal siges, at jeg vikarierer for vores sædvanlige ordfører, hr. Nick Zimmermann, i dag. Den seneste ajourføring af den grønlandske arbejdsmiljølov skete i 2005, og der er i mellemtiden lavet en del ændringer i den danske arbejdsmiljølov. Derfor giver det god mening, at der med lovforslaget her er lagt op til, at den grønlandske arbejdsmiljølov kommer på niveau med den danske. Alle skal således kunne være trygge ved at gå på arbejde. Det medvirker arbejdsmiljølovgivningen til. Tidligere ordførere har ganske fint gennemgået nogle af de forbedringer, der sker med lovforslaget her, så det vil jeg ikke gentage. I stedet vil jeg blot nævne, at vi i Dansk Folkeparti har noteret os, at det grønlandske parlament har tilsluttet sig lovforslaget. Det gør vi også i Dansk Folkeparti. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn, og jeg giver nu ordet til fru Aki-Matilda Høegh-Dam, Siumut.

Tak for ordet. Vi behandler i dag L 52, og som repræsentant for det grønlandske parti Siumut vil jeg også gerne allerede meddele, at vi støtter lovforslaget og hermed også ændringerne i arbejdsmiljøloven for Grønland. Det er jo således, at den gældende lov for arbejdsmiljøet i Grønland blev vedtaget tilbage i 1986, og at den gennemgik en større opdatering i 2005. Det er næsten 17 år siden, og vi mener jo, at det med en omfattende lovgivning er på tide, at den skal opdateres til den aktuelle arbejdsmarkedssituation. Lovforslaget sætter fokus på flere centrale områder, herunder en styrkelse af det psykiske arbejdsmiljø, en modernisering og effektivisering af virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed, en udvidelse af arbejdsmiljøtilsynets svarmuligheder, en autorisation til indsamling, behandling og videregivelse af data m.m. En af de væsentligste ændringer i lovforslaget er et styrket fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og vi mener jo, at det er et kritisk område, der kræver mere opmærksomhed, især i lyset af den arbejdsrelaterede vold uden for arbejdstiden. Den foreslåede ændring vil bidrage til at tydeliggøre formålet med loven til at omfatte både psykisk og fysisk arbejdsmiljø, hvilket vil bidrage til at forbedre den generelle sikkerhed og trivsel for arbejdstagere i Grønland. Derudover vil lovforslaget med sin modernisering ændre reglerne for virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde med et styrket samarbejde i mindre virksomheder uden en sikkerhedsorganisation og med mere fleksible regler for bl.a. en tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet inden for det sikkerhedsmæssige. Det mener vi vil bidrage til at forbedre sikkerheden og sundheden for arbejdere over hele linjen uanset virksomhedens størrelse og organisation. Derfor opfordrer vi også Folketinget til at støtte dette lovforslag om en ændring af arbejdsmiljøloven i Grønland. Vi mener, at disse ændringer er nødvendige for at bringe loven på en tidsmæssig standard med den nuværende arbejdsmarkedssituation og for at forbedre den overordnede sikkerhed og trivsel for alle borgere i Grønland. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Aki-Matilda Høegh-Dam, og jeg byder nu velkommen til fru Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit.

Tak for lovforslaget. Det er meget glædeligt, at der er fremsat et forslag fra regeringen om en generel opdatering af arbejdsmiljøloven, og det siger sig selv, at når der er gået 18 år, er det på tide, at man får lavet den her opdatering. Så tak for det. Allerførst er det afgørende, at det psykiske arbejdsmiljø anerkendes på lige fod med det fysiske arbejdsmiljø. Det synes vi er meget positivt. Vi ved i Grønland, at stress og endda ptsd allerede er dokumenteret i højere grad hos f.eks. de grønlandske politi- og anstaltsbetjente, så det er et fokusområde, vi er nødt til at have. Samtidig ved vi også, at der er brug for, at man kigger på, hvad man kan gøre for at forebygge de her ting og for at sikre, at der er et beredskab, når det er, det sker. Det burde også vække bekymring og handling hos Arbejdstilsynet, når det f.eks. er sådan, at der fra lærerforeningen i Grønland, IMAK, har været iværksat selvforsvarskurser for lærere, fordi elever har udøvet vold mod lærerne. Derfor kunne vi godt tænke os, at f.eks. sygefraværskravene i Danmark også kommer til at gælde i Grønland. I lovforslaget er det positivt, at bødeniveauet til virksomhederne forhøjes markant, så det forhåbentlig har en forebyggende effekt i forhold til at overholde lovens regler. Da jeg var i Grønland for nylig, talte jeg med en række virksomheder om netop det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og noget af det, som virksomhederne efterlyser, er et rådgivende organ, som ikke bare kommer med påbud og bøder, men som også er opsøgende og vejledende, f.eks. som man ser det i det norske system. Og her skal vi huske på, at det er vigtigt, at vi laver vejledninger på grønlandsk, gerne med illustrationer, men at der også bliver afholdt flere kurser, gerne gå hjem-møder og lignende, for at styrke dialogen mellem Arbejdstilsynet og erhvervslivet. For det er i alles interesse, når arbejdsmiljøet er godt. Noget af det, som virksomhederne melder om, er, at der skal gøres en større indsats for at ændre kulturen og holdningen sammen med ledelsen hos de ansatte og Arbejdstilsynet, sådan at man kan sikre, at sikkerheden bliver bedre, og her efterlyses der er et mere synligt arbejdstilsyn i Grønland. Det er derfor også glædeligt, at man i lovforslaget vil lave informationsmateriale, og generelt opfordrer Inuit Ataqatigiit til en højere grad af synlighed over for virksomhederne og via pressen, da det i sig selv kan være med til at øge opmærksomheden i det grønlandske samfund på det gode arbejdsmiljø, både det fysiske og det psykiske. I Grønland ved vi, at det ikke altid er jævne, flade underlag, der er, men at mange byggerier foregår i kuperede terræner. Vi ved også, at der i Grønland ofte er sne store dele af året, så der er nogle forskelle, man er nødt til at tage hensyn til, og nogle gange kommer der nogle påbud, som man rent faktisk ikke i praksis kan efterleve. Så der er man ligesom også nødt til at have den dialog med erhvervslivet for at sikre, at det bliver efterlevet. I Grønland er det ikke altid nemt at lease udstyret, sådan som man gør det på mange byggepladser i f.eks. Danmark, men der er man nødt til at købe det, og man er typisk også nødt til at fragte det, ofte i rigtig god tid i forvejen. Så nogle af de hensyn skal man også tage, for det kan generelt godt være ældre udstyr, der er ude på byggepladserne i Grønland. Så det er også et fokusområde, der bør være. Når vi taler om arbejdsmiljøet, synes vi også, det er vigtigt, at der bliver foretaget nogle flere undersøgelser og måske særlig i det, man kan kalde omsorgssektoren. Et andet oplagt område er også seksuel chikane på arbejdspladserne, som vi i højere og højere grad hører om, og som der også har været retssager omkring i det grønlandske samfund, og det kræver også, at vi politisk er mere opmærksomme på at forebygge det. Noget af det, der bliver påpeget i ordførerindlæggene i Inatsisartut hjemme i Grønland er, at der bør ses på en 37-timersarbejdsuge, som man har det mange steder i Norden. Faktisk er Grønland et af de få steder, hvor vi ikke har det. Til allersidst vil vi opfordre til, at Arbejdsmiljørådet får brugt 100 pct. af det budget, de har. I dag bliver der brugt et sted mellem 30 og 70 pct. af budgettet. Ligeledes bør der også være en sekretær, der ikke kun laver referat af møderne, men rent faktisk også udmønter og efterlever mange af de ting, som Arbejdsmiljørådet gerne vil have. Med de ord takker vi for lovforslaget. Vi støtter op om det i Inuit Ataqatigiit, og vi glæder os til at se de her forbedringer i praksis. Qujanaq.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Aaja Chemnitz, og jeg byder nu velkommen til beskæftigelsesministeren.

Tak for det, formand, og også tak til ordførerne for de mange indlæg. Lovforslaget, vi behandler i dag, handler om at bringe den grønlandske lov om arbejdsmiljø på niveau med det, der efterspørges i Grønland, og som vi også finder i den danske arbejdsmiljølov. Og den tidligere grønlandske naalakkersuisut udtrykte i 2019 over for den daværende beskæftigelsesminister et ønske om, at den grønlandske lov om arbejdsmiljø blev revideret. Det er der flere af ordførerne der har været inde på også var en revidering, som har ladet vente på sig, og derfor er jeg også glad for den store opbakning til, at det sker nu. Regeringen arbejder for, at standarden på danske ansvarsområder i Grønland generelt følger standarden i Danmark, med respekt, selvfølgelig, for de særlige forhold og forskelle, der er mellem vores lande. Og vi vil løbende prioritere, at lovgivning på danske ansvarsområder opdateres. Og derfor er jeg også meget glad i dag, hvor vi kan indfri lidt af den ambition. Den seneste større revision af den grønlandske lov om arbejdsmiljø fandt sted, som flere har været inde på, i 2005. Da der er sket flere ændringer i den danske arbejdsmiljølov siden, er det på tide at få opdateret den grønlandske lov om arbejdsmiljø. Det har vist sig at være et omfattende lovforslag, men jeg vil særlig fremhæve det, som også vores kolleger fra Grønland var inde på, nemlig at der kommer et styrket fokus på, at også psykisk arbejdsmiljø er dækket af loven. Det er meget, meget vigtigt. Herudover vil der også ske en modernisering af reglerne om virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed og en styrkelse af kravene til virksomhedernes arbejdspladsvurdering. Der lægges også op til et forhøjet bødeniveau ved skærpende eller særligt skærpende omstændigheder. Jeg vil gerne takke for bemærkningerne og for opbakningen. Det er jo ikke slutningen af arbejdet, men nærmere begyndelsen. Nu skal det implementeres, og som der også har været flere bemærkninger om, er det et arbejde, der går i gang. Jeg ser frem til en konstruktiv behandling af forslaget i Grønlandsudvalget og videre frem med gode kræfter. Så tusind tak for opbakningen, og tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til den første ordfører, som er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er rigtigt, at det her handler om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, og det er et led i det, man kunne kalde den generelle sikring af, at arbejde i Danmark foregår på ordnede løn- og arbejdsvilkår. Og at tingene foregår efter bogen, er jo noget, der betyder meget både for regeringen og for Socialdemokratiet. Det er noget, vi arbejder med i rigtig mange sammenhænge, og vi er også midt i et forhandlingsforløb om arbejdsmiljø, hvor indsatsen mod social dumping og andre ting, der ikke er reglementerede på vores arbejdsmarked, behandles. Så det er noget, vi generelt set er meget opmærksomme på. Konkret handler lovforslaget her om at styrke muligheden for at håndhæve og sikre, at man får den rigtige løn, og at tingene går rigtigt til, når der er tale om udenlandske virksomheder fra andre EU-lande, som udstationerer borgere, altså arbejdstagerne, i Danmark. Der kommer man så måske i en situation, hvor man ikke har levet op til de ting, man skulle, f.eks ikke har betalt den rigtige løn eller andet. Så kan fonden her hjælpe lønmodtagerne med at få det inddrevet fra de udenlandske virksomheder, og det er selvfølgelig helt essentielt, at man kan det, sådan at vi sikrer, uanset hvor man kommer fra, er man velkommen i Danmark og på det danske arbejdsmarked, hvis tingene foregår efter danske løn- og arbejdsvilkår og det hele foregår efter bogen. Så derfor er det godt, at vi har den fond, og det er også godt, at vi nu giver den styrkede muligheder, så det ikke kun er i sager, hvor der er anmeldt løntilgodehavender, at man kan inddrive eksempelvis en bod. Et nyt initiativ med det her forslag er, at man i nogle sager kan beskytte arbejdstagernes identitet, så man undgår, at nogle måske ikke vil anmelde det, fordi de er bange for repressalier eller andet fra virksomheden, hvis virksomheden bliver bekendt med, at man har rejst det her krav. Sluttelig vil jeg sige, at det her jo er en lovgivningsmæssig udmøntning af en aftale, som er lavet mellem arbejdstager- og arbejdsgiversiden, og derfor er det også som i mange andre sager på beskæftigelsesområdet noget, der er i tæt koordination med parterne og efter aftale. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Joel. Og jeg byder nu velkommen til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre.

Tak, formand. Det er jo så en af de behandlinger af et lovforslag, hvor det bliver rigtig vanskeligt at få den store variation i ordførertalerne, når vi fra partiernes side skal tilkendegive en støtte til lovforslaget. Ordentlige løn- og arbejdsvilkår er essentielt for os som grundsten på det danske arbejdsmarked, og sådan skal det blive ved med at være. Når så der er behov for at stramme op, fordi det viser sig, når vi bl.a. rejser rundt og fortæller om den danske model, og hvor stolte vi er af den, at der kan være udfordringer med at få overholdelsen på plads, måske fordi man ikke har så grundigt et kendskab, er vi simpelt hen nødt til at skærpe mulighederne for at sikre, at reglerne bliver overholdt, når der er udstationeret arbejdskraft her i landet. Det er jo rigtig flot, at det er en aftale, som er tilvejebragt af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Lovforslaget er jo i virkeligheden en udmøntning af den aftale. Med udmøntningen giver vi Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede mulighed for at inddrive bod, så fonden nu i højere grad kan understøtte arbejdstagernes ret til ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, og det er supervigtigt, at der er den her følgen op på, at det foregår under ordnede forhold, både når det er danske og europæiske virksomheder, der er tale om. Vi ønsker, at udenlandske arbejdsgivere ikke krænker overenskomsternes ansættelsesvilkår, og det er jo supervigtigt, netop når vi ønsker den fri bevægelighed for arbejdskraften. Det er også godt, at der er sikret en tavshedspligt omkring lønmodtagernes identitet, hvis lønmodtageren anmelder de penge til fonden, som de efter de danske vilkår har ret til. Det er vigtigt, i forhold til at lønmodtagere ikke skal frygte repressalier fra deres arbejdsgivere. Men samtidig er det så også indarbejdet i lovforslaget, at der er en bemyndigelsesbestemmelse, som sikrer, at der i særlige tilfælde, hvor der kan være behov for det, kan videregives oplysninger om lønmodtagernes identitet, så der på den måde tages hånd om også arbejdsgiverens retssikkerhed på området. Så tak til parterne fra arbejdsmarkedet for et godt bidrag til, hvordan lovgivningen skal indrettes. I Venstre ser vi frem til at få lovforslaget vedtaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Eva Kjer Hansen. Jeg giver nu ordet til hr. Jeppe Søe, Moderaterne.

Tak for det, formand. Vores modstandsdygtige, sunde og robuste arbejdsmarked skyldes, som jeg ser det, vores overenskomstsystem. Det skal vi værne om. Vi skal også værne om vores rolle i EU's indre marked, som er med til at sikre vækst, udvikling og velstand i Danmark. Og som de fleste, der følger aktiviteterne her i Folketinget, også vil vide, har vi jo brug for vækst og velstand for også at kunne passe vores eget indre liv her i Danmark. Sameksistensen sikrer vi ved at insistere på, at det arbejde, der udføres i Danmark, sker under ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og med forslaget her sikrer vi, at AFU har de rette forudsætninger for at kunne håndhæve overholdelsen af de kollektive overenskomster. Tavshedspligten, der også indgår i forslaget, skal underbygge, at flere kan anmelde tilgodehavender til fonden uden frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver. Det er et tiltag, der skal underbygge rammerne for AFU's arbejde, og som overordnet medvirker til et sundt og balanceret arbejdsmarked med ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er et godt forslag, der er kommet til os her. Og på den baggrund støtter Moderaterne forslaget.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jeppe Søe. Og jeg byder nu velkommen til fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Som flere ordførere allerede har sagt, er det her lovforslag en aftale, der er indgået i fællesskab mellem arbejdsmarkedets parter, og det er jo fundamentet for et velreguleret og velfungerende dansk arbejdsmarked. Og jeg kan allerede nu sige, at SF selvfølgelig bakker op om lovforslaget. Vi bliver generelt glade, når der indgås gode, solidariske aftaler, der skal give ordnede forhold for danskere såvel som udlændinge på det danske arbejdsmarked og derudover forpligter både danske og udenlandske virksomheder på arbejdsmarkedet. Derfor glæder det mig, at udmøntningen af aftalen vil styrke mulighederne for effektiv håndhævelse af det danske overenskomstsystem over for udenlandske virksomheder og dermed mulighederne for at bekæmpe social dumping. Og samtidig styrker det medarbejdernes mulighed for at kunne få udbetalt deres løntilgodehavende uden at skulle oplyse deres identitet. Det sikrer medarbejderne mod sanktioner, og det er godt, for der er selvfølgelig ikke nogen medarbejdere, der skal straffes for at gøre krav på deres løn. Som sagt støtter SF forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Astrid Carøe, og jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

Forslaget, vi skal behandle i dag, er en udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisations aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede m.v. I lovforslaget fremgår det, at det er en central prioritet for regeringen, at arbejdet i Danmark sker under ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det glæder mig naturligvis, at regeringen rent faktisk lytter til arbejdsmarkedets parter. Der skal ikke være nogen tvivl om, at EU's indre marked har formået at skabe vækst og velstand i Danmark. Det er netop her, at EU kommer til sin ret. Den fri bevægelighed og mobilitet af tjenesteydelser på tværs af landegrænser er i det store hele positivt. Der er desværre også nogle skyggesider, som vi med lovforslaget her kan være med til at bekæmpe. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede medvirker til at forebygge, at udenlandske tjenesteydere overtræder de overenskomstbestemte ansættelsesvilkår i Danmark. Med forslaget får AFU en udvidet mulighed for at inddrive bod i udlandet i de sager, hvor der ikke er anmeldt konkrete løntilgodehavender til fonden. Forslaget understøtter dermed effekten af fagretlig bod og styrker samtidig inddrivelsen af løntilgodehavender som fastslået fagretligt. Desuden finder jeg det positivt, at lovforslaget sikrer en beskyttelse af fortroligheden af lønmodtagernes identitet i forbindelse med AFU's behandling af løntilgodehavender. Det er klart, at når oplysninger om lønmodtagernes identitet ikke bliver videregivet til arbejdsgiverne, mindskes risikoen for, at lønmodtagerne udsættes for repressalier. At man med denne tavshedspligt yderligere forventer, at antallet af anmeldte løntilgodehavender til fonden øges, finder jeg kun positivt. På den måde vil fonden i højere grad kunne sikre de løntilgodehavender, som lønmodtagerne er berettiget til. Med andre ord skal det kunne betale sig at arbejde i Danmark, og det skal selvfølgelig være under ordnede forhold. Med lovforslaget foreslås det endvidere at ændre varslingsfristen i barselsloven fra 8 uger til 6 uger. Ændringen vedrører en konsekvensrettelse af en varslingsfrist i barselsloven, som ved en fejl ikke kom med i lov nr. 343 af 22. marts 2022 om indførelsen af øremærket orlov. Med ændringen sikres en ensretning af forældrenes frist for varsel om orlovsafholdelse til arbejdsgiver; med ændringen ensrettes lønmodtagernes varslingsfrist over for arbejdsgiver. Med dette kan jeg sige, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Munch. Og jeg byder nu velkommen til fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Med dette lovforslag får Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede udvidet muligheden for at inddrive fagretlig bod i sager om overenskomstbrud mod udstationerede virksomheder på vegne af faglige organisationer. Lovforslaget udmønter en aftale indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2020. Endnu en gang kan jeg rose trepartsaftaler. Det er positivt, at forslaget understøtter effekten af fagretlig bod og samtidig styrker inddrivelsen af lønmodtagerens løntilgodehavende, som bliver fastslået fagretligt. Derudover er det positivt, at oplysninger om lønmodtagers identitet som hovedregel ikke bliver videregivet til arbejdsgiveren i forbindelse med fondens behandling, og dermed er lovforslaget med til at afskære muligheden for, at en lønmodtager udsættes for repressalier fra en arbejdsgiver, hvilket vi er flere der har bemærket som positivt. Derfor er det positivt, at lovforslaget er blevet suppleret med en bemyndigelsesbestemmelse, hvor beskæftigelsesministeren efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter kan fastsætte regler om, at fonden i særlige situationer kan videregive oplysninger om lønmodtagerens identitet til arbejdsgiveren. Desuden bliver der med lovforslaget indført en ordning, der sikrer obligatorisk genvurdering af fondens afgørelser. Dette er endnu et positivt tiltag. Og endelig vil lovforslaget ændre varslingsfristen i forhold til at underrette arbejdsgivere om afholdelsen af orlov efter fødslen eller modtagelsen af barnet til 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Det er også et godt initiativ. Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen. Og jeg giver nu ordet til fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

L 60 kan nærmest betegnes som en god og grundig oprydning i en række forhold. Vi taler om udvidet mulighed for at inddrive fagretlig bod i sager om overenskomstbrud mod udstationerede virksomheder, om tavshedspligt, om lønmodtagers identitet og afgørelser om ændring af varslingsfrister ved barselsloven – for nu at tale i meget korte overskrifter. DA og FH har allerede i overenskomstmæssig sammenhæng udtrykt enighed, og det fremgår også af høringssvarene, at der er enighed, eller rettere, at der ikke er nogen indvendinger. Det er alt i alt et rigtig godt fundament, som flere af de andre ordførere også har påpeget. Så som sagt virker lovforslaget som en god oprydning, og derfor er der ingen grund til at trække sagen i langdrag. Konservative støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helle Bonnesen. Og jeg byder nu velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det. Vi synes også, der er tale om et rigtig fornuftigt forslag, som jo, som det er blevet sagt, er en slags udmøntning af en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, som primært handler om at forbedre vilkårene for udstationerede lønmodtagere. Det europæiske arbejdsmarked har ændret sig markant over de sidste 20 år, hvor langt flere arbejder på tværs af grænserne, og det er jo rigtig godt, hvis det er noget, folk ønsker og ikke er presset til. Og det hjælper selvfølgelig også – ikke mindst lige for tiden – med at sikre mere arbejdskraft på vores arbejdsmarked. Det er alt sammen godt. Desværre er der jo også en række problemer forbundet med det. Selv om de fleste arbejdsgivere opfører sig ordentligt, er der også mange brodne kar, som benytter sig af udstationeret arbejdskraft på en måde, som ikke er fair, hverken over for deres medarbejdere, som er ansat under dårlige vilkår, eller over for andre virksomheder, som jo dermed udsættes for urimelig konkurrence på løn og arbejdsvilkår. Derfor er det enormt vigtigt, at vi har en mulighed for at håndhæve de overenskomster og andre regler, der gælder, og det er jo sådan set det, som det her lovforslag drejer sig om – det gør man så også, og man vinder ofte de her sager fagretligt, og de her selskaber bliver idømt en bod og skal altså betale det her lønefterslæb til dem, som de har underbetalt. Problemet er bare, at det kan være meget svært at inddrive pengene. Det er der desværre masser af eksempler på. Det er jo det, som det her lovforslag, sådan som jeg læser det, forsøger at give bedre muligheder for, og det er rigtig positivt, for det er selvfølgelig også forebyggende, i forhold til at de her virksomheder, som udstationerer, ikke fremover vil forsøge at unddrage sig de regler, der er, men betale det, de skal, til deres medarbejdere. Herudover er der en mindre konsekvensrettelse af barselsloven, som, så vidt jeg kan se, ligger i forlængelse af en allerede vedtaget lovgivning. Så alt i alt er det et godt lovforslag, som Enhedslisten kan støtte.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Pelle Dragsted. Jeg byder velkommen til næste ordfører, fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg har, som de fleste andre af mine kollegaer nok har, skrevet ned, hvad lovforslaget handler om. Jeg vil undlade at gennemgå det. Det er der ikke nogen grund til at gøre endnu en gang her. I Radikale Venstre er vi også rigtig glade for det her lovforslag. Som det er blevet sagt allerede, er det jo også en aftale, der er blevet indgået mellem DA og FH. Vi er rigtig glade for de forbedringer, der kommer på området, og Radikale støtter derfor lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe, og jeg byder nu velkommen til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I Dansk Folkeparti var vi skeptiske, dengang man oprettede Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som det her lovforslag handler om. Det var vi, da vi mente, at man i stedet burde indføre et kædeansvar, så den, som indgår en aftale med en udstationerende virksomhed, også er den, der skal betale, hvis der ikke udbetales den rette løn til medarbejderne fra den udenlandske virksomhed. På den måde ville ansvaret blive lagt over på den enkelte virksomhed, som benytter sig af en udenlandsk virksomhed, og ikke på de mange arbejdsgivere, som ikke gør brug heraf. Men som reglerne er i dag, skal man alligevel betale bidrag til fonden. Herudover ville et kædeansvar også være et stærkere redskab i forhold til at undgå social dumping. Der er også tegn på, at fonden ikke fungerer efter hensigten. Sidste år skrev Altinget, at millionerne hober sig op i fonden, fordi udbetalingerne til medarbejdere, der ikke har fået den rette løn, er meget mindre end indbetalingerne til fonden fra arbejdsgiverne. I lovforslaget står der ligefrem, at man forventer, at der kun vil være to til fire sager årligt, hvor fonden kan inddrive fagretslig bod i udlandet. Fonden har altså ikke den store indvirkning i kampen mod social dumping. Det kan jo bl.a. skyldes, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede kun dækker udenlandske ansatte omfattet af dansk overenskomst. Alle på individuelle kontrakter er altså ikke dækket, noget, som Europa-Kommissionen i øvrigt også har været ude at kritisere. Når alt det er sagt, er vi i Dansk Folkeparti meget optagede af den her kamp, og med lovforslaget er der trods alt lagt op til forbedringer, om end de efter vores mening er for små. Samtidig anerkender vi, at der er tale om en udmøntning af en aftale, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter, og derfor vil vi heller ikke stille os hindrende i vejen for de her ændringer, selv om vi i det store billede mener at man burde gøre mere. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn, og jeg byder nu velkommen til beskæftigelsesministeren.

Tak til alle ordførerne for indlæggene. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi i Danmark grundlæggende nyder godt af den vækst og det bidrag til arbejdspladser i Danmark, som det giver at være en del af EU's indre marked, men udvekslingen af tjenesteydelser på tværs af grænserne og udstationeringen af arbejdskraft til Danmark må ikke ske på bekostning af ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er i høj grad arbejdsmarkedets parter, der sikrer, at vi har høje standarder på det danske arbejdsmarked, også når det kommer til udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere i Danmark. Men når det gælder udenlandske virksomheder, er der nogle helt særlige udfordringer i forhold til håndhævelsen af overenskomster på det danske arbejdsmarked, og overenskomstsystemet er og bliver en væsentlig forudsætning for, at vi har et robust og tilpasningsdygtigt arbejdsmarked. Det er en prioritet for regeringen, at arbejdet i Danmark skal ske under ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og vi vil med lovforslaget gerne understøtte, at kollektive overenskomster på udstationeringsområdet efterleves. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som vi kalder AFU i kort form, sikrer, at lønmodtagere, der udstationeres til Danmark fra et andet EU-land, kan få dækket et løntilgodehavende baseret på en kollektiv overenskomst, som arbejdsgiveren ikke har betalt, i overensstemmelse med en afgørelse truffet i det fagretlige system. Ordningen skal samtidig forebygge, at udenlandske virksomheder overtræder overenskomstaftalte ansættelsesvilkår i Danmark. Man skal så at sige spille efter reglerne, når man er her. I dag kan fonden også inddrive fagretlig bod i udlandet på vegne af en faglig organisation, når der samtidig anmeldes et løntilgodehavende til fonden. Jeg er virkelig glad for, at vi med lovforslaget giver fonden mulighed for at inddrive bod, så fonden i højere grad kan understøtte håndhævelsen af kollektive overenskomster. Med den her del af lovforslaget udmøntes en aftale indgået mellem FH og DA, så også en tak til parterne for endnu en gang at tage ansvar og også at have fokus på det her vigtige område. AFU skal fortsat sikre udstationerede lønmodtageres løntilgodehavender, men desværre er der set eksempler på, at lønmodtagere ikke tør anmelde deres løntilgodehavende til fonden, fordi de frygter at blive udsat for repressalier fra arbejdsgiverens side, når denne bliver bekendt med, at lønmodtageren forfølger sit krav gennem fonden. Det er selvfølgelig ikke en situation, jeg ønsker at nogen skal udsættes for, og det er forståeligt, at det har en betydning for, hvor mange lønmodtagere der foretager anmeldelser til fonden og dermed opnår dækning af deres berettigede lønkrav. Derfor vil vi med lovforslaget gerne sikre en tavshedspligt om lønmodtagerens identitet, så oplysninger herom i udgangspunktet ikke videregives til arbejdsgiveren. Formålet med tavshedspligten er, at antallet af anmeldte løntilgodehavender til AFU øges, og at fonden i højere grad kan sikre lønmodtagerne deres berettigede løntilgodehavender. Jeg er glad for, at vi har haft en god dialog med DA og FH om de her regler, og at vi på den måde har fundet den rette balance i hensynet til lønmodtagerne på den ene side og arbejdsgiverne på den anden side. Jeg er sikker på, at det her lovforslag medvirker til at styrke AFU i sin helhed, og at det samtidig understøtter, at arbejdet i Danmark sker under ordentlige løn- og arbejdsvilkår, uanset hvorfra man kommer. Med disse ord ser jeg frem til Folketingets velvillige behandling, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for den forestående udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og jeg byder velkommen til den første ordfører, hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er rigtigt, at det her lovforslag udmønter en meget bred aftale, der blev indgået i februar, omkring inflationshjælp. Det udmønter en del af den aftale, som blev lavet mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, og det handler netop om en ekstra hjælp til nogle af dem, der har været hårdest ramt af de stigende priser. Nu var der finanslovsdebat i går, og jeg tror, at de fleste nok har opdaget, at det, der er opgaven med den finanslov, vi står over for, i virkeligheden jo er at hjælpe målrettet, men også at undgå at gøre det problem, som er det største, dansk økonomi står med lige nu, nemlig inflationen, større. Derfor har man både i finanslovsforslaget og dermed også i den aftale, som er en del af finanslovsforslaget, sikret, at man, når man hjælper nogle af dem, der er hårdest ramt af de stigende priser, gør det målrettet. Det er konkret nogle af dem, som har svært ved at tage ekstra arbejde i situationen. I det her forslag drejer det sig om nogle af de pensionister med færrest midler, og det drejer sig om nogle af de studerende, der har sværest ved at arbejde ved siden af studierne. Vi er rigtig glade for i Socialdemokratiet, at man har besluttet at udbetale et engangsbeløb på 5.000 kr. til de pensionister, som modtager ældrecheck, altså de pensionister med færrest midler, og 1.000 kr. til de su-modtagere, som enten modtager handicaptillæg eller er enlige forsørgere og får støtte på baggrund af det. I alt vil det betyde, at omkring 300.000 får en hjælpende hånd i den situation, vi står i. Og det er jo ikke, fordi det på nogen måder fjerner de udfordringer, der har været med inflationen, men det er den balance, vi forsøger at ramme, altså at nogle af dem, der har allermindst og sværest ved at ændre på deres situation, får en håndsrækning, uden at vi puster til problemet, og det er vores håb og vores forventning, at hjælpen kan udbetales i maj måned. Det har været vigtigt for partierne, at det skete så hurtigt som muligt. Det vil jeg gerne selvfølgelig takke for, også samarbejdet omkring den aftale, og sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en spørger, og det er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er rigtig fint med hjælp til ikke mindst pensionister, de fattigste folkepensionister, men en af de ting, der diskuteres, er jo den her meget langsomme regulering af ikke mindst pensionerne, altså at der ligesom er 2 års forsinkelse. Har ordførerens parti en holdning til, om vi kan og bør lave en regulering, som lidt hurtigere, om jeg så må sige, sikrer, at når priserne og lønningerne stiger, følger også indkomsterne for vores pensionister, førtidspensionister og andre grupper med?

Så er det ordføreren.

Altså, som hr. Pelle Dragsted rigtigt siger, er den ordning, vi har, jo, at man faktisk kigger på den generelle udvikling, der har været i samfundet, og så lader overførslerne følge med, men det sker med 2 års forsinkelse. Der er jo fordele og ulemper ved det, for det er jo et udtryk for, at man også gerne vil være sikker på, at den udvikling, der faktisk var, og som jo kan være svær at foruddiskontere, også er den, der så afspejler sig. Jeg synes sådan set sagtens, at vi kan drøfte det. Der er jo også et borgerforslag, som rejser den her problemstilling, og derfor tror jeg, at vi får en drøftelse af balancen i forhold til at regulere hurtigere, hvor man så har et mere usikkert grundlag at gøre det på, og hvor man jo så også risikerer, at der skal tilbagebetales, hvis man gættede, om man så må sige, forkert og der så året efter kommer en efterregulering. Det skal holdes op imod, at det, vi har gjort den her gang for at håndtere de stigende priser, som jo rigtigt nok rammer ikke mindst nogle af modtagerne af overførselsindkomster, har været at hjælpe målrettet i situationen og på den måde afbøde det. Men jeg anerkender selvfølgelig, at der er en diskussion om, hvad der, om man så må sige, giver den bedste regulering. Der er jo ikke nogen, der diskuterer, om man skal have mere eller mindre regulering i den her sammenhæng, men hvad der er den bedste model.

Hr. Pelle Dragsted for sit andet spørgsmål.

Det med tilbagebetaling tror jeg ikke jeg helt forstår. For så vidt jeg er orienteret, er der da ikke en efterbetaling for det, som de her grupper har tabt i mellemtiden, når man regulerer opad senere, så det må vel være det samme, der skulle gælde den anden vej – eller jeg synes da, det ville være utrolig positivt, hvis vi faktisk kom og kompenserede de her grupper for det, de ikke har modtaget i de 2 indeværende år. Det ville jeg da synes var et fremskridt. Når vi ser på f.eks. kommunernes økonomi, rammer man heller ikke helt rigtigt – det har vi et eksempel på i år, altså at man ikke rammer det helt – men dog er det jo år for år, man forsøger at regulere PL, altså pris- og lønreguleringen. Hvad er egentlig baggrunden for, at vi, når det kommer til ydelser, har en helt anden tidsramme?

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål. Det giver mig jo anledning til at være måske lidt mere præcis. Altså, når jeg siger, at man risikerer en tilbagebetaling, er det jo i virkeligheden det, at når man har en regulering 2 år efter, er det, fordi man der kender de endelige tal for, hvordan udviklingen faktisk blev, og det regulerer man så efter. Hvis man skal gøre det på baggrund af et skøn om, hvordan man tror lønudviklingen bliver, er der jo ingen, der ved det. Det er jo ikke noget, vi herinde styrer, og derfor kan man sige, at det der med at skulle forecaste, hvordan lønudviklingen bliver, gør, at der er en usikkerhed, og hvis man så tror, at lønudviklingen bliver højere, end den ender med at blive, kan man risikere, at folkepensionisterne eller andre overførselsindkomstmodtagere i virkeligheden har fået for høj en regulering, i forhold til hvad den faktiske udvikling blev. Det var det, jeg mente med risikoen for, at man måske skal korrigere den anden vej.

Vi siger tak til ordføreren fra Socialdemokraterne. Næste ordfører er fru Eva Kjer Hansen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, hr. formand. I Venstre glæder vi os over, at vi nu kan iværksætte udbetaling til nogle af dem, der er hårdt ramt af den meget høje inflation, og som er påvirket af energipriserne og højere priser på dagligvarer. Vi taler om nogle grupper, der har svært ved at ændre på deres indkomstforhold. Som det blev nævnt af den socialdemokratiske ordfører, drejer det sig om en håndsrækning på 5.000 kr. til de folkepensionister, der ikke har mulighed for at indtræde på arbejdsmarkedet, og om 1.000 kr. til uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse. I Venstre hilser vi det velkommen, at det også går forholdsvis hurtigt med at få udbetalingerne sendt af sted – og det er forhåbentlig korrekte udbetalinger – og at vi på den måde med et bredt flertal i Folketinget nu kan hjælpe nogle af de mest ramte grupper på det her område som konsekvens af den meget høje inflationsrate. Skulle jeg bare føje en enkelt kommentar til den tidligere debat mellem hr. Pelle Dragsted og hr. Jens Joel, er det, at reguleringen jo også spiller en rolle, f.eks. i forhold til andre aktører. Vi har lige set, hvordan private madleverandører har det rigtig vanskeligt ved at få tingene til at hænge sammen, fordi det netop er en sen efterregulering, hvor man er afhængig af, hvad omkostningerne er i det offentlige – det er jo det, man tager udgangspunkt i – og når man så regulerer med 2 års forsinkelse, er det klart, at man med den høje inflationsstigning, der har været, kan risikere at hive tæppet væk under private leverandører. Så på den måde er det jo en relevant problemstilling, som hr. Pelle Dragsted her rejser, i forhold til at se på, hvordan vi egentlig får efterreguleret. Det var også blot lige for at få den vinkel på en relevant problemstilling.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jeppe Søe fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Selv nogle som os – den del af befolkningen, der ikke har økonomiske studier bag sig – må nøgternt konstatere, at inflationen har en mærkbar betydning for de allerfleste; hverdagen er blevet meget dyrere. Med aftalen om inflationshjælp har vi taget et fælles ansvar. Lovforslaget er en håndsrækning til en gruppe af borgere, der ikke har nogen mulighed for at ændre på deres situation, og som derfor er afhængige af, at fællesskabet tager ansvar. Det manglede bare. De folkepensionister og uddannelsessøgende med varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, som målgruppen for den her ydelse jo er, er ikke i stand til at ændre meget på de økonomiske vilkår, de sidder i. De kan ikke arbejde over, de kan ikke tage et ekstra job, og de kan med ret stor sandsynlighed heller ikke spare mere. Formålet med lovforslaget er derfor, at vi skal kompensere nogle af dem, der er allermest vanskeligt stillet økonomisk. Sådan gør vi i Danmark; vi holder hånden under hinanden. Som min erhvervspraktikant, Olivia fra 9. klasse, som er med mig og følger mig i den her uge, sagde i går, da vi sad og drøftede forslaget: Vi skal hjælpe dem, der har sværest ved at hjælpe sig selv, og vi skal stræbe efter, at flest muligt har de samme muligheder. Olivia har ret. Vi skal skabe tryghed, når vi har mulighed for det, og det har vi. Moderaterne støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren fra Moderaterne. Næste ordfører er fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Velkommen til.

Tak for det. Der er vist ingen tvivl om, at inflationen har ramt mange danskere meget hårdt. Det gælder jo særlig for de borgere, der i forvejen er svært stillet rent økonomisk. Med de stigende priser kan det være ekstra vanskeligt at få hverdagen til at hænge sammen, hvorfor der er brug for den her hjælp. Derfor er vi i SF også glade for, at aftalen om inflationshjælp nu udmøntes, så den kan træde i kraft hurtigt. Man kan gang på gang undre sig over, at »hurtigt« først er i maj, men det er nu det, vi har udsigt til. I det mindste synes jeg, at det er fint, at vi har skyndt os herinde, så meget vi har kunnet, for aftalen skal være med til at lette hverdagen for en stund for nogle af dem, der har mindst i vores samfund. Med det her lovforslag hjælper vi modtagere af ældrecheck, studerende, der modtager handicaptillæg, og enlige forældre på su, der modtager forsørgertillæg. Det er rigtig godt, men i SF mener vi ikke, at det her lovforslag løser alle økonomiske problemer og usikkerheder, og vi mener godt, man kunne have gjort mere. Men lovforslaget er ikke desto mindre en kærkommen hjælp på et tidspunkt, hvor der er ekstra behov for det, og derfor bakker vi selvfølgelig op.

Vi siger tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Næste ordfører er fra Danmarksdemokraterne. Det er fru Charlotte Munch.

Forslaget, vi skal behandle i dag, udmønter en del af den indgåede aftale om inflationshjælp mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, som vedrører en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck og engangsbeløb for su-handicaptillægsmodtagere og modtagere af su-forsørgertillæg som enlige forsørgere. Vi lever i en alvorlig tid, hvor priserne stiger, alt imens der er krig i Europa. Krig medfører alvorlige konsekvenser. Det er tydeligt at se, når vi vender blikket mod Ukraine, men krigen kan også mærkes her i Danmark. Dem, vi troede vi kunne handle med, har vist sig at gå i krig med deres naboland, fordi de orienterer sig mere mod Vest end mod Øst. Vi kan også mærke konsekvenserne af krigens rædsler. Energipriserne har taget et højdespring, som vi ikke troede var muligt. Især ældre medborgere har haft svært ved at få pengene til at række. Ting er blevet dyrere. Alene i perioden fra april 2021 til april 2022 er priserne på en liter skummetmælk steget mere end 21 pct. Det glæder mig, at vi med forslaget her formår at række ud til netop de borgere, som er hårdest ramt af prisstigningerne. Forslaget lægger nemlig op til, at der udbetales ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. til en pensionist, som er berettiget til at få udbetalt den supplerende pensionsydelse for 2023. Ligeledes lægger forslaget op til, at der udbetales et engangsbeløb på 1.000 kr. til uddannelsessøgende, der for december 2022 modtog stipendium som tillæg, fordi de på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde eller modtog stipendium som tillæg som enlig forsørger. Nogle vil måske mene, at både 1.000 kr. og 5.000 kr. blot er en dråbe i havet sammenlignet med de voldsomme prisstigninger. Til det vil jeg sige, at det er en svær balancegang mellem at yde en målrettet økonomisk støtte og det at pumpe for mange penge ud i samfundet. Yderligere er det positivt, at det foreslås, at den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbet ikke skal påvirke beregningen af eller medføre fradrag i pension, forsørgelsesydelse eller andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser til og med 2026. Jeg er sikker på, at vi med forslaget her vil kunne gøre en positiv forskel for rigtig mange mennesker, og med det kan jeg så afsløre, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Med lovforslaget foreslås en udbetaling af et engangsbeløb på 5.000 kr. til modtagere af ældrechecken og et engangsbeløb på 1.000 kr. til visse uddannelsessøgende. Desværre illustrerer lovforslaget, at regeringen bruger statskassen som en gavebod til at dele rundhåndet ud af checks til udvalgte vælgersegmenter, også selv om Nationalbanken og vismændene i Det Økonomiske Råd har advaret mod, at gavebodspolitikken blot puster yderligere til inflationens flammer. Jeg har fuld forståelse for, at der er mange mennesker, som er pressede i disse tider. Det er der mange der er, men vi bør i stedet fokusere på, hvordan vi kan medvirke til, at inflationen varer så kort tid som muligt, og ellers lade markedsmekanismerne virke. I Liberal Alliance mener vi, at man bør følge Nationalbankens anbefaling om, at finanspolitikken strammes med ca. 1 pct. Det betyder, at vi enten skal hæve skatterne med ca. 25 mia. kr. eller skære 25 mia. kr. i de offentlige udgifter. Jeg mener selvfølgelig, at det er staten, der skal stramme livremmen ind, og ikke danskerne, som det har været indtil videre. Derudover bør vi afhjælpe lønpresset på det danske arbejdsmarked ved at lave reformer, som kan øge arbejdsudbuddet, og jeg snakker lidt mere ambitiøst end bare at fjerne en helligdag. Jeg kan tage nogle eksempler. Vi kan udfase efterlønnen, afskaffe Arnepensionen, lave en su-reform, halvere dagpengeperioden, ja, alle de forslag vil tilsammen kunne øge arbejdsudbuddet med 50.600 fuldtidspersoner. Endelig kan vi lave nogle fuldt ud finansierede skattelettelser, så vi hjælper danskerne med at betale regningerne i en tid, hvor mange familier har svært ved at få økonomien til at løbe rundt. Derfor støtter Liberal Alliance ikke forslaget.

Vi siger tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, fru Helle Bonnesen. Værsgo.

L 71 udmønter »Aftale om inflationshjælp«, som blev indgået den 10. februar af en række partier, men vel at mærke var Konservative ikke iblandt dem. Økonomiske hjælpepakker kan være et kriseberedskab, som man kan anvende i særlige tilfælde, og det gjorde vi også tilbage i juni 2022, da en tidligere pakke gav borgere en check med baggrund i de stigende energipriser, og man benyttede chancen og sagde, at samme pakke også skulle tage fat på andre problemstillinger såsom en grøn fond, og at elafgiften blev sat ned. Men siden hen er tanken om en uddeling af pakker altså fortsat og nu med L 71. Den baserer sig på aftalen i Finansudvalget fra februar 2023. Vi mener som bekendt ikke, at staten skal fortsætte med at uddele pakker til udvalgte grupper, og ved den aftale tilbage i februar var Konservative heller ikke med. Derfor er det en naturlig fortsættelse og en konsekvens heraf, at vi heller ikke deltager i den her udmøntning, og at vi stemmer nej til forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det. Lovgivningen her er jo en del af den aftale om inflationshjælp, som blev indgået for vel efterhånden nogle måneder siden. Det er en aftale, Enhedslisten valgte at stå uden for, og det hænger sammen med hele det forløb, der har været omkring hjælp til de allerfattigste familier, hvor en del af aftalen i vores øjne jo var, at regeringen og Socialdemokraterne løb fra den aftale, som var indgået før valget, og som skulle have været implementeret, hvilket skulle have løftet nogle af de her fattigste familier. Vi synes, det var meget problematisk, at man gik ud og solgte aftalen som en hjælp til nogle familier, selv om man reelt gjorde dem fattigere. Og primært derfor valgte vi at stå uden for aftalen. Konsekvensen lige nu er jo, at der er tusinder, hvis ikke titusinder af familier, som her i denne måned og i næste måned står med et alvorligt økonomisk problem, fordi de ikke har modtaget den midlertidige børnecheck, som de ellers havde kunnet se frem til. Vi har diskuteret lidt i Enhedslisten: Når vi nu ikke er en del af aftalen og har kritiseret, at man gik ud på den her måde, skal vi så bakke op om den her lovgivning, som jo bliver implementeret i forskellige love? Noget af det er allerede implementeret. Men vi er landet på, at vi kommer til at støtte op om lovgivningen, for der er jo tale om lutter gode initiativer her. Det er positivt, at man går ud og hjælper de fattigste folkepensionister og selvfølgelig også studerende, som har særlige helbredsudfordringer. Som andre har sagt, er det klart, at det her er utilstrækkeligt i forhold til de store problemer, som mange mennesker oplever, med stigende priser på fødevarer og elektricitet og andre regninger. Der er jo rigtig mange grupper, som ikke får hjælp med den her inflationsaftale. Det gør f.eks. førtidspensionisterne ikke, selv om det er nogle af dem, som er meget hårdt ramt, og som jo heller ikke har mulighed for at ændre deres økonomiske situation. Det drejer sig også om studerende, altså studerende, som ikke har helbredsvanskeligheder, hvor su'en jo har stået stille, samtidig med at priserne er steget meget voldsomt. Så der er langt igen, før vi kan sige, at vi har forsøgt at hjælpe de grupper, der er hårdest ramt af inflationen. Og et af de spørgsmål, vi har debatteret her, er jo det helt grundlæggende problem for de her grupper, nemlig at reguleringen af overførselsindkomsterne er så langsom eller – hvad kan man sige – kommer så lang tid efter udviklingen i priserne. Så priserne steg sidste år med 10 pct., men der går 2 år, før f.eks. folkepensionister, studerende og arbejdsløse får reguleret deres overførsler med prisniveauet. Og det betyder jo reelt, at deres købekraft er voldsomt udhulet, ikke bare i år, men også næste år. Det er et spørgsmål, som vi får lejlighed til at forholde os til i forbindelse med et borgerforslag, og det er generelt noget, vi bør drøfte, for der er mennesker og grupper derude nu, som har rigtig, rigtig svært ved at klare økonomien, og det har vi et ansvar for. Ikke at gøre noget ved det er også et politisk valg. Altså, inflationen er her, men hvordan vi fordeler inflationens byrder er et politisk spørgsmål, og det kommer vi i øvrigt også til at diskutere i forbindelse med de kommende lovforslag, som jo ikke handler om dem, som taber på inflationen, men om dem, som har spundet guld på inflationen. Så det er en debat, vi også ser meget frem til i Enhedslisten. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Som mine gode kollegaer i vel nærmest fælles front har stået heroppe og sagt, for manges vedkommende i hvert fald, har inflationen jo ramt bredt og hårdt hos rigtig mange. Og jeg er derfor glad for, at vi er mange partier, der har stået sammen og lavet en aftale om målrettet hjælp til nogle af dem, som både er blevet ramt rigtig hårdt, men som også har sværest ved selv at ændre på deres økonomiske situation, og at de faktisk nu vil kunne få en hurtig hjælp udbetalt forhåbentlig allerede her i maj. Så udbetaler vi jo som sagt 5.000 kr. til pensionister, der har fået betalt ældrechecken i 2023, og 1.000 kr. til de studerende, der har modtaget su-handicaptillæg eller su-forsørgertillæg. Det er altså nogle af de mennesker, der har sværest ved selv at gå ud og sørge for, at der kommer mere ind på kontoen, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi rent faktisk får givet en hjælpende hånd. Det er klart, at det er svært derude for mange, og vi skal finde balancer i ikke at puste til inflationen, men rent faktisk også hjælpe dem, der har det sværest. Jeg er glad for, at vi med aftalen her – synes jeg – tager et rigtig godt skridt i den retning, og derfor er Radikale naturligvis også med.

Vi siger tak til ordføreren for Radikale Venstre. Næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget, som vi her skal behandle, er en udmøntning af nogle af tiltagene fra aftalen om inflationshjælp, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i februar måned. Det er ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti ønskede inflationshjælp, der kom langt tidligere, og som var noget større end den, vi endte med at blive enige om. Vi kunne godt have fundet nogle flere penge på de overnationale profitter, som mellemhandlere i energisektoren har haft, og jeg håber, regeringen snart kommer frem til en model i forhold til at beskatte mellemhandlere, hvilket vi jo har aftalt der skulle ses på. Selv om vi ønskede mere, gik vi alligevel med i aftalen. Det gjorde vi, fordi der er mange gode elementer i aftalen – elementer, som trods alt er en tiltrængt hjælp til nogle af de danskere, som er så hårdt ramt af inflationen. Det er eksempelvis pensionister. De bliver ekstra hårdt ramt af inflationen, bl.a. fordi reguleringen af folkepensionen og andre forsørgelsesydelser er langt lavere end den forventede inflation, og fordi de ikke kan arbejde noget mere og den vej igennem tjene nogle flere penge. Det betyder, at deres købekraft meget hurtigt udhules, når inflationen er så høj, som den er og har været. I Dansk Folkeparti er vi derfor glade for, at pensionister, der modtager ældrecheck, får en økonomisk håndsrækning på 5.000 kr. Vi havde gerne set, at hjælpen til de ældre havde omfattet flere, for der sidder altså eksempelvis en del pensionister, som lige akkurat ikke kan få ældrecheck, fordi de har en lidt for stor formue. De er spændt hårdt for, men får altså ikke den økonomiske håndsrækning, de har brug for, og det er vi i Dansk Folkeparti ikke tilfredse med. Men Dansk Folkeparti er med i aftalen og er glade for den hjælp, der trods alt kommer ud til nogle af de ældre, der har mindst. Derfor støtter vi naturligvis også forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ikke anmeldt nogen ordførere for Alternativet og Nye Borgerlige, og derfor går vi til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for ordet, og endnu en gang tak for bemærkningerne. Flere ordførere har været inde på, at det her stammer fra en bred aftale om inflationshjælp tilbage fra februar, hvor både SF, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige bakkede op. Flere har meldt sig i dag som støttere af lovforslaget, og det er jeg meget glad for. Det går heldigvis den rigtige vej med inflationen, men den er stadig høj, som flere ordførere også har været inde på, og den har ligget på et højt niveau længe. Det presser mange danske husholdninger, der har svært ved at få enderne til at mødes. Det gælder særlig dem, der i forvejen havde en stram økonomi, og som havde svært ved at gøre brug af de heldigvis mange jobåbninger, vi i øjeblikket ser på arbejdsmarkedet. Lovforslaget udmønter den del af inflationsaftalen, hvor vi har besluttet at udbetale et engangsbeløb til borgere som kompensation for de fortsat høje priser. Der er ingen tvivl om, at det kan mærkes derude. Mange danskere har svært ved at få pengene til at række på grund af de høje priser. I oktober 2022 nåede inflationen det højeste niveau i 40 år. I regeringen har vi derfor sammen med det brede flertal af Folketingets partier besluttet at give en hjælpende hånd til de danskere, der har sværest ved at få enderne til at mødes i den her situation. Med det her lovforslag giver vi en ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. til de økonomisk mest vanskeligt stillede folkepensionister. Den ekstra støtte gives til de folkepensionister, der er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2023. Folkepensionister, der eksempelvis først får udbetalt ældrecheck for 2023 i forbindelse med efterreguleringen i 2024, vil også modtage den ekstra økonomiske støtte. Med lovforslaget giver vi også 1.000 kr. til nogle uddannelsessøgende, der har sværest ved at arbejde ved siden af studierne og dermed øge deres indkomst. Engangsbeløbet gives til de studerende, der for december 2022 modtog enten su-handicaptillæg eller su-forsørgertillæg som enlig forsørger. Begge beløb er skattefri og påvirker ikke borgerens øvrige ydelser. Som jeg indledte med at sige, går det den rigtige vej med inflationen, men priserne er stadig høje, og det har de været gennem lang tid. I regeringen holder vi derfor løbende øje med situationen, og jeg glæder mig over, at ca. 300.000 danskere nu vil modtage et ekstra tilskud til en presset økonomi. Vi har bestræbt os på, at det skulle gå så hurtigt som muligt, og som flere ordførere også har været inde på, er det jo særligt, at maj er hurtigst muligt, men det er faktisk en glæde, at det kan lade sig gøre allerede fra maj i år. Afslutningsvis vil jeg gerne takke partierne for den gode behandling af lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgets behandling.

Vi siger tak til beskæftigelsesministeren. Da der ikke er flere spørgsmål, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Vi skal lige se, om skatteministeren er kommet til stede. Han er her, godt. Jeg kan se skatteministeren, så vi fortsætter.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det, formand. Lovforslaget, som vi skal behandle, handler om, at en virksomheds registrering hos Skatteforvaltningen skal kunne inddrages eller nægtes, hvis objektive omstændigheder peger på, at der er tale om en virksomhed, som udøver svigt. Det skal særlig bidrage til effektivt at stoppe skattekriminelle, der opretter svigsvirksomheder som led i kædesvig og momskarruseller. Lovforslaget består af tre dele. For det første foreslår vi, at virksomheder, der har fået inddraget registrering, ikke skal kunne genregistreres, så længe virksomheden ikke har foretaget de manglende indberetninger, som lå til grund for inddragelsen. En virksomheds skat eller afgift kan f.eks. inddrages, når den fire gange i træk har forsøgt at foretage en indberetning til Skatteforvaltningen. For det andet foreslår vi at give Skatteforvaltningen mulighed for at pålægge ledelsesmedlemmer et hæfteansvar, hvis de forsætligt eller groft har medvirket til, at et ophørt selskab har undladt at foretage de rigtige indberetninger. Det sker bl.a. for at undgå nogle bevidst dårlige indberetninger, og at man i stedet for kan beholde pengene selv. For det tredje foreslår vi at ændre tvangsbødeniveauet for banker og store selskaber, der ikke lever op til deres indberetningspligt. Årsagen til det er, at 95 pct. af oplysningerne kommer fra bankerne og det ikke altid er sådan, at de får levet op til den forpligtelse på ordentlig vis. Selve den her udmøntning stammer jo helt tilbage fra en bred aftale i Folketinget i 2021, og jeg kan se, at samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Danmarksdemokraterne er med i aftalen, og det skyldes jo naturligvis, at Danmarksdemokraterne ikke var en del af Folketinget på daværende tidspunkt, men ellers er det en udmøntning af en bred aftale. Og med de bemærkninger kan Socialdemokratiet støtte det her forslag.

Tusind tak til hr. Anders Kronborg. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg kan ikke se hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre, så derfor går jeg videre til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak, formand. Vores skattesystem er afgørende for, at vi har og fortsat vil have et velfungerende velfærdssystem. Det kræver, at virksomheder og borgere betaler deres skat. Det er ikke fair, at vores system bliver udhulet, fordi nogle ikke bidrager med det, de skal til fællesskabet. Derfor er det også vigtigt, at vi stiller krav og sikrer, at virksomheder og borgere betaler de skatter og afgifter, de er forpligtet til. Det har det lovforslag til formål at sikre ved at give Skatteforvaltningen bedre kontrolværktøjer, bl.a. gennem skærpede regler om genregistrering af virksomheder, som tidligere har fået inddraget deres registrering grundet manglende indberetninger, samt en ny praksis for tvangsbøder til banker. Moderaterne støtter derfor op om lovforslaget.

Så siger jeg tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne og går videre til hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det skal være sværere at snyde i skat, og hvis man snyder i skat, skal sanktionerne være klare, og de skal kunne mærkes. Det er baggrunden for, at SF har været engageret i og blandt initiativtagerne til, at vi fik styrket skattekontrollen. Vi stod for ikke mange år siden i en situation, hvor tilliden til skattevæsenet var udfordret. Den var ikke helt så udfordret, som tilliden til os politikere nogle gange er det – det kan man altid tænke lidt over – men den var lav, og det er samfundskritisk, når tilliden til skattevæsenet ikke er høj, for skattevæsenet er et fundament i vores samfund. Derfor har vi i SF været optaget af, at der blev sat gang i ansættelsen af 1.000 ekstra medarbejdere i Skattestyrelsen, og man har fået gennemført de forskellige etaper af en styrkelse af kontrollen. Lovforslaget her handler om tredje etape af skattekontrollen og har fokus på sanktionssporet. Virksomheder, som ikke indberetter rigtige oplysninger til skattevæsenet, skal ikke kunne omgå sanktioner; virksomheder, som svindler eller handler groft uagtsomt, skal kunne få inddraget deres registrering, de skal ikke bare kunne genregistrere nye virksomheder; virksomhederne skal pålægges bøder, de såkaldte tvangsbøder, hvis de ikke indberetter ordentligt og til tiden; og man skal kunne pådrage ledelsen et ansvar. Det mener vi i SF er fornuftige sanktioner overtrædelserne taget i betragtning, og vi har derfor i sinde at stemme for forslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi kan gå videre i talerrækken til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Man kommer ikke langt her i livet med had og negative vibes, men er der alligevel noget, man godt kunne komme til at hade, også som danmarksdemokrat, er det stråmænd, momskarruseller, kreativ bogføring, fup og fidus og fikumdik, og alle de ting har én ting tilfælles, altså at de godt kan være lidt svære at lovgive om. Vi kommer nok aldrig helt i mål med en fuldt og hundrede procent retfærdig model for det, og vi kommer nok aldrig efter alle dem, der er for kreative. Men når folk i virksomhedsbrancher og alle mulige andre steder culpøst og forsætligt har en groft uagtsom tilgang til at behandle informationer rigtigt og spekulerer i momsunddragelse, skatteunddragelse og alt muligt andet, så skal vi selvfølgelig byde ind med noget modsvar. Det her lovforslag omhandler jo en del af aftalen fra et tidligere Folketing, fra sidste valgperiode, om en styrket skattekontrol etape 3, og det er som sagt, som Socialdemokraternes ordfører også sagde, ikke noget, som Danmarksdemokraterne har været med i, uagtet at vi jo gerne ville. Men partiet var ikke stiftet på det tidspunkt. Men vi støtter forslaget her. For det er absolut et skridt i den rigtige retning i forhold til de indsatser, der er beskrevet i lovforslaget, og derfor støtter vi det. Men vi synes retfærdigvis også, at vi måske trods alt lige skal hejse flaget og sige, at vi ikke tror på, at man tilnærmelsesvis er i mål. Der kan stadig væk findes mange andre gode initiativer, som kan skærpe det, og som kan stimulere til et mindre incitament til at gå ud og begå svindel og humbug. Så det håber vi selvfølgelig også at skatteministeren vil sætte de mange tusind medarbejdere i gang med på en god og konstruktiv måde. Men vi støtter lovforslaget.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. LA finder et par ting i det her lovforslag problematiske, så jeg vil starte med at sige, at vi som udgangspunkt stemmer nej til L 61, men det er også en del af en aftalerække, hvor Liberal Alliance tidligere har været med, og vi er ikke længere med. Så det er med de forbehold, at der måske er et eller andet, der skal opklares et eller andet sted, hvorfor vi har forladt det. Men det har vi ikke lige kunnet finde ud af, så nu går jeg til det, som var det et lovforslag, vi aldrig havde set før, og en aftalerække, vi ikke var en del af. Så nu finder jeg al den ballade, jeg kan. For det første synes vi ikke, det er den rigtige vej at gå at pålægge finansielle virksomheder ikke bare at skulle indrapportere en masse ting på statens vegne og udøve en vigtig samfundsopgave, men så også at give dem bøder oveni, hvis de ikke gør det helt rigtigt og har fejl i disse. Jeg elsker i øvrigt ordet tvangsbøder i modsætning til de frivillige bøder, som mange er så glade for. Det andet element omkring genregistrering er vi faktisk enige i. Det skal selvfølgelig være meget, meget sværere for genovertrædere at skulle oprette en virksomhed igen. Så det er vi med på. Men det allerværste for os er faktisk det tredje element, altså det her med ledelsesansvar. For ledelser skal stå til ansvar for deres handlinger, og det gør de allerede i dag. Agerer de groft uagtsomt, har skattemyndighederne rigtig mange muligheder for at komme og hente penge hos dem, hvis der er snydt i skat eller afgifter. Den slags foregår det bare bedst hos domstolene at afgøre og ikke som i forslaget ved at vende bevisbyrden om og så antage personernes skyld og lade skattemyndighederne påføre sanktionerne. Disse personers retssikkerhed skal vi også værne om, ligesom der også skal værnes om alle mulige andre anklagedes retssikkerhed. For det er jo gammel statsbyggerlærdom, at magten skal tredeles. Montesquieu, som han hed, beskrev det princip i starten af 1700-tallet, altså at der er den lovgivende, den udøvende og også den dømmende magt, og det er – synes vi – ikke en god idé at flytte mere magt fra den dømmende magt over til den udøvende magt, som det sker her. Så jeg skal hilse fra Montesquieu og sige, at LA som udgangspunkt stemmer nej til L 61.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for det. Nu sagde ordføreren, at man vendte bevisbyrden om, men det fremgår jo meget klart af lovforslaget og også af høringsbemærkningerne fra Skatteministeriet, at det ikke er tilfældet, altså at man stadig væk skal bevise, at man er skyldig, før man kan blive pålagt en bøde. Vil ordføreren ikke opklare, hvad det er, han mener med en omvendt bevisbyrde?

Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det kan godt være, der er noget her, der skal opklares yderligere, og som jeg gerne vil spidse pennen på. Så hvis hr. Sigurd Agersnap og jeg har et forskelligt syn på, hvordan det står i lovforslaget, vil jeg meget gerne indgå i den debat. Det, som vi læser ud af teksten, er, at man lader skattemyndighederne vurdere, hvorvidt den bevisbyrde er høj nok, i modsætning til om det er en domstol, der løfter den. Det vil sige, at man lader den udøvende magt påføre sanktionen, og så er det så, man skal forsvare sig imod den sanktion, hvis man er uenig i det som borger.

Værsgo til hr. Sigurd Agersnap.

Tak for det. Det kan vi jo altid få en længere diskussion om, også i udvalget. Det er jo gængs praksis på mange områder, også på skatteområdet, at hvis man mener, der er begået en overtrædelse, kan man udskrive en bøde, og bagefter kan der så klages til domstolen. Og det vil jo også være tilfældet i den her ændring af lovgivningen. Så jeg mener bare, at der ikke er tale om en omvendt bevisbyrde, men det kan vi jo fortsætte diskussionen om.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Uden at det bliver semantik, vil vi nok kalde det omvendt bevisbyrde. Men det er fuldstændig rigtigt, som ordføreren siger, at det også er noget, man kender på andre områder, og det er jo egentlig det, vi er imod, altså en udvidelse af den sfære, hvor den praksis fungerer. Vi tror mere på, at mere skal ind igennem domstolene og mindre igennem den udøvende magt.

Tak. Så er det hr. Anders Kronborg for en kort bemærkning.

Det her handler jo om, som jeg hørte Danmarksdemokraternes ordfører sige, at få ram på skattesvindlere. Hvis vi skal have et velfungerende velfærdssamfund, er det jo vigtigt, at man betaler sin skat. Vi kan så altid diskutere, hvor høj en rimelig skat skal være; det er ikke det, det her lovforslag går ud på. Men vil ordføreren ikke bare bekræfte, at det forholder sig sådan, at hvis virksomheder er uenige i pålægget, vil de altid kunne klage over det, og de vil også kunne få det afprøvet ved domstolene?

Værsgo til ordføreren.

Begge dele vil jeg bekræfte. Det er rigtig vigtigt, at folk betaler den skat, som de er blevet pålagt. Niveauet kan vi diskutere mange andre gange her i salen, men når man er blevet enige politisk om et niveau, er det også det, som befolkningen skal betale. Så er der nogle gange, hvor der er uenighed om det, og så er det jo et spørgsmål om, hvordan den bevisbyrde eller retspraksis er, eller hvem der kan pålægge hvem hvilke byrder i den diskussion, og der er det, vi mener, at det vender forkert her.

Tak. Er der yderligere spørgsmål? Det er der ikke. Så siger vi tak til Liberal Alliances ordfører og kan gå videre i ordførerrækken. Da jeg ikke kan se hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti, går vi videre til Enhedslistens ordfører, fru Trine Pertou Mach. Værsgo.

Tak. Lovforslaget, der her er på dagsordenen, udmønter dele af »Aftale om en styrket skattekontrol – etape 3«. Den blev indgået i december 2021 mellem den daværende socialdemokratiske regering og en bred kreds af partier, herunder Enhedslisten. Igennem de seneste år har skattevæsenet været underlagt massive forandringer for netop at genoprette skattevæsenet og skattekontrollen, og som det så rigtigt fremgår af lovforslaget, er det faktisk en væsentlig forudsætning for, at vi kan opretholde det danske velfærdssystem, at virksomheder betaler de skatter, som de er pligtige til. Når skatter ikke betales, udhuler det finansieringen af velfærdsydelser, som alle nyder godt af, og det udhuler sådan set også den tillid, der skal være i vores land til skattevæsenet. Derfor er det helt centralt, at Skatteforvaltningen har effektive og tidssvarende kontrolværktøjer. Det gælder også, hvor virksomheder ikke overholder de indberetningspligter, som skattesystemet bygger på, og især, hvor virksomheder ved f.eks. stråmandskonstruktioner bevidst unddrager sig skat. Dette lovforslag, som består af fire tiltag, der skal indføre hårde sanktioner som led i styrkelsen af skattekontrollen, udmønter som sagt den her aftale, som er en del af genopretningen af Skatteforvaltningen. Eftersom vi er med i den her aftale og i øvrigt i de øvrige aftaler om styrket skattekontrol, vil vi selvfølgelig bakke op om det her forslag, og vi fortsætter i øvrigt meget gerne med at sætte vores aftryk i de videre forhandlinger om genopretningen af skattevæsenet. Det er jo sådan, at helt tilbage fra midten af 00'erne og 10 år frem har skiftende regeringer spinket og sparet skattevæsenet i stykker, og derfor står vi jo rent faktisk nu med et oprydningsarbejde netop for at sikre, at vores Skatteforvaltning har de nødvendige værktøjer. Vi håber, at de gode takter med aftaler om styrket skattekontrol også vil fortsætte videre i samme retning under SVM-regeringen. Styrket kontrol og flere medarbejderressourcer er en rigtig god forretning for Danmark, og det er med til at styrke borgernes tillid til, at det danske skattesystem virker og virker efter hensigten og virker rimeligt og fair, og derfor er det så utrolig vigtigt, at vi fortsat investerer i et godt og moderne skattevæsen. Vi skal aldrig tilbage til den gamle sti, hvor forgyldte konsulentrapporter gav en undskyldning til Christiansborg til at spare en hel skattestyrelse i stykker. Det genopretningsarbejde og det store tabte skatteprovenu har været langt dyrere end det besparelsespotentiale, som skrivebordskonsulenterne fremviste. Det var ærlig talt noget af en politisk skandale. Vi er med i den her aftale, og derfor støtter vi også forslaget, og vi ser frem til det videre udvalgsarbejde. Tak.

Vi siger tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken, og da jeg ikke kan se, at fru Samira Nawa fra Radikale Venstre er til stede, går vi videre til Dansk Folkeparti. Hr. Alex Ahrendtsen, værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal ikke gentage, hvad mine ærede kollegaer har sagt om selve lovforslaget – ikke andet end at aftalen og lovforslaget selvfølgelig har til formål, at virksomheder betaler den skat, de er forpligtet til. Der er gode elementer med en vis fornuft i indeværende lovforslag, og i Dansk Folkeparti mener vi ganske klart, at det er afgørende for vores danske velfærdssamfund, at man svarer den skat, som man skal. Det svækker ganske enkelt danskernes tillid til retssamfundet og skattevæsenet, hvis rigmænd, virksomheder og andre kan undgå at betale den samme skat som os andre. Vi støtter derfor, at der tages hånd om problemet med dette lovforslag, og kan på den baggrund støtte L 61. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så kan vi gå videre i rækken, da der ikke er korte bemærkninger. Jeg skal meddele, at der ikke er nogen ordfører fra Alternativet. Der er heller ikke nogen fra Nye Borgerlige. Og så kan vi vende tilbage til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Ja, Venstre er ikke blevet Folketingets mindste parti – heldigvis. Så når jeg kommer på her til sidst i talerrækken, er det, fordi det gik meget, meget stærkt, og derfor var jeg desværre ikke på min plads, da det var vores tur. Men tak til formanden for muligheden for at få ordet alligevel ved behandlingen af L 61, som vi står med lige nu. Nu talte Liberal Alliance om Montesquieu, så jeg tror, jeg vil tale lidt om Rousseau og samfundskontrakten. For hvis ikke vi sikrer, at virksomheder betaler den skat, de skal, hænger vores velfærdssamfund ikke sammen, og så brydes samfundskontrakten også. Det er noget, der er med til at underminere tilliden til skattevæsenet, og derfor er det altså vigtigt, at vi sikrer, at folk betaler det, de skal, i skat – ikke mere, men heller ikke mindre. Så i dag behandler vi et lovforslag, der indeholder fire konkrete forslag: Der er en sanktionsordning mod banker og andre indberetningsvirksomheder, og derudover indføres skærpede regler om genregistrering og skærpet ledelsesansvar ved selskabsopløsning, og så er der et fjerde tiltag, nemlig nægtelse eller inddragelse af registrering for virksomheder, der har begået svig. Disse fire tiltag skulle meget gerne være med til at sikre den velfærd, som vi alle sammen nyder godt af, og ikke mindst tilliden til vores skattevæsen. Skatteforvaltningen vil få nogle nye kontrolværktøjer, som bliver mere tidssvarende og mere effektive, og samtidig er de fire tiltag jo også med til at sikre, at markedet bliver mindre konkurrenceforvridende. For det er konkurrenceforvridende, når virksomheder kan slippe af sted med ikke at betale den skat og afgift, de skal. Det er konkurrenceforvridende i forhold til de virksomheder, som betaler. Et frit marked er af stor betydning for Venstre, men det tror jeg sådan set at det er bredt for de fleste af Folketingets partier i det mindste, og tiltaget her er med til at sikre en mere lige konkurrence. Vi skal sikre, at banker og andre indberetningspligtige tredjeparter rent faktisk indberetter det, som de skal, og alt for mange gør ikke det i dag. Hvor mange ved vi ikke, men det er sådan set ligegyldigt, for et lille mindretal kan godt ødelægge det for de mange, og det er et problem. Vi skal ændre praksis for tvangsbøder for de indberetningspligtige. Spillereglerne er sådan set meget simple: Indberetter man ikke til tiden, eller indberetter man forkert, får man en tvangsbøde. Det får man en gang om dagen, og det får man, indtil man så indberetter. Vi skal sikre, at de virksomheder, som har fået inddraget deres registrering hos Skatteforvaltningen, ikke kan genregistrere sig, før de nødvendige og pligtige indberetninger gives. Det skal simpelt hen ikke kunne lade sig gøre at få inddraget sin registrering og så alligevel fortsætte en registreringspligtig virksomhed. Hvis ikke vi gennemfører det, risikerer vi jo altså et tab for statskassen, et tab, som kan føre til en svækkelse af velfærden og tilliden til skattemyndighederne. Det kan vi ikke acceptere. Vi skal sikre, at pligtige skatter og afgifter fortsat indberettes og indbetales, også når en virksomhed eller et selskab er opløst. Måden, vi skal effektuere dette på, er, at ledelsesmedlemmer i virksomheder, som altså er ophørt, hæfter personligt for skatterne og afgifterne. Er det nødvendigt? Ja, det er det. Skatteforvaltningen beretter, at der forsætligt i nogle virksomheder overhovedet ikke er blevet indberettet, eller også er det blevet angivet forkert i ophørte virksomheder, og vi har en pligt til at reagere, når vi bliver opmærksomme på det. Så vi skal skærpe ledelsesansvaret i forbindelse med selskabsopløsning. Endelig skal vi sikre, at svigagtige virksomheder ikke kan registreres. Det er foruroligende og et udtryk for en meget uacceptabel moral, når virksomheder ene og alene oprettes med det formål at svindle statskassen for skatter og afgifter. Det kan være virksomheder, som ene og alene oprettes for at svække vores alles velfærd, enten gennem kædesvig eller momskarruseller. Det kan også være en virksomhed, som har anvendt en stråmand eller har givet urigtige informationer om virksomhedens adresse. Og der skal vi altså så tidligt som muligt kunne inddrage disse virksomheders registrering. En inddragelse af registrering gør, at de ikke længere kan anvende virksomheden til at svindle. Så vi skal sikre, at vores velfærdssamfund kan løbe rundt. Vi skal sikre, at vi har et marked, som ikke er konkurrenceforvridende. Vi skal sikre fundamentet for vores trygge, rige samfund, og vi skal sikre en styrket skattekontrol. Derfor kan jeg på vegne af Venstres folketingsgruppe meddele, at vi støtter lovforslaget. Venstre er med i det meget brede flertal, der er her i Folketinget, som er en del af aftalekredsen, og jeg ser frem til den kommende udvalgsbehandling.

Vi siger tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så kan jeg give ordet til skatteministeren, hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Tak for det. For nu at blive i temaet vil jeg referere til en lidt nyere amerikansk politolog, Francis Fukuyama, der tidligere har beskæftiget sig med begrebet getting to Denmark, der handler om tillids betydning for etableringen og opretholdelsen af et levedygtigt samfund. Analysen er jo ligesom, at det er det, andre stræber efter, nemlig at nå frem til et samfund som de nordiske, som baserer sig på tillid. Og med den lidt håndskrevne indledning her vil jeg gerne starte med at takke for modtagelsen af lovforslaget. Det danske velfærdssamfund kan jo kun fungere, hvis virksomheder og borgere spiller med og betaler deres skat. Jeg tror også, det var det, Francis Fukuyama henviste til. Hvis velfærdssamfundet bliver udhulet, fordi nogle ikke spiller efter reglerne, så går det selvfølgelig også ud over retsfølelsen hos dem, der faktisk betaler det, de skal. Det er jo ganske enkelt urimeligt og ikke fair. Som skatteminister er det derfor min opgave at sikre, at Skatteforvaltningen har de rigtige kontrolværktøjer. Det gælder især, når vi ser på virksomheder, der ikke vil samarbejde med Skatteforvaltningen eller bevidst ikke følger reglerne, men det gælder også, når ledelsesmedlemmer ikke lever op til deres ansvar, og når f.eks. banker ikke lever op til deres samfundsansvar om at indberette oplysninger til Skatteforvaltningen. Derfor er jeg glad for, at det var muligt at indgå en bred politisk aftale, der giver Skatteforvaltningen bedre værktøjer til at løse den type problemer. Med aftalen fortsætter vi altså arbejdet med at sikre en effektiv, tidssvarende og målrettet skattekontrol i Danmark. Vi foreslår, at en virksomheds registrering hos Skatteforvaltningen skal kunne inddrages eller nægtes, hvis objektive omstændigheder peger på, at der er tale om en virksomhed, som udøver svig. Det vil være tilfældet, hvis virksomheden anvender stråmænd, eller hvis det ikke er muligt at få kontakt til virksomheden på den registrerede adresse. Forslaget skal især bidrage til hurtigt og effektivt at stoppe skattekriminelle, der opretter svigsvirksomheder som led i kædesvig eller momskarruseller. Den slags virksomheder har ikke reel aktivitet, og de bliver udelukkende brugt til at snyde staten for skatter og afgifter. Derfor skal de kunne afregistreres hurtigst muligt. Vi foreslår også, at virksomheder, der har fået inddraget deres registrering, ikke skal kunne genregistreres, så længe virksomhederne ikke har foretaget de manglende indberetninger, som lå til grund for inddragelsen. En virksomheds registrering for en skat eller afgift kan bl.a. inddrages, hvis virksomheden fire gange i træk har forsømt at foretage en indberetning til Skatteforvaltningen. Lovlige virksomheder vil generelt foretage de indberetninger, hvis de bliver afregistreret, men mange svigsvirksomheder vil ikke foretage indberetningerne, fordi de jo altså ikke har reel aktivitet. Forslaget skal derfor sikre, at svigsvirksomheder fortsat bliver holdt udenfor, så de ikke kan bruges til at snyde staten for skatter og afgifter. Herudover foreslår vi at give Skatteforvaltningen mulighed for at pålægge ledelsesmedlemmer et hæftelsesansvar, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til, at et ophørt selskab har undladt at foretage indberetninger eller har foretaget forkerte indberetninger. Forslaget skal bl.a. være med til, at man undgår tilfælde, hvor ledelsesmedlemmer bevidst undlader at indberette og i stedet for beholder pengene selv, hvorefter de lader selskabet gå konkurs til ulempe for selskabets kreditorer, herunder Skatteforvaltningen. Endelig foreslår vi jo altså at ændre tvangsbødeniveauet for banker og andre store selskaber, der ikke lever op til deres indberetningspligt. Forslaget skal ses, i sammenhæng med at næsten 95 pct. af oplysningerne på årsopgørelsen kommer fra f.eks. banker. De har en pligt til at indberette oplysninger til Skatteforvaltningen og sikre, at oplysningerne er korrekte. Desværre bliver den pligt ikke altid varetaget godt nok. Det går ud over Skatteforvaltningens mulighed for at få foretaget en korrekt skatteansættelse hos borgere og virksomheder. Allerede i dag kan der pålægges tvangsbøder, når f.eks. bankerne ikke overholder deres indberetningspligt. Det er der altså ikke noget nyt i. Men forslaget skal sikre, at tvangsbøder fremover kan fastsættes mere effektivt, så også store selskaber mærker konsekvensen af, at de ikke indberetter korrekt. Lad mig afslutningsvis takke for de bemærkninger, der har været. Jeg ser selvfølgelig frem til en konstruktiv videre behandling af lovforslaget. Tak.

Tak til skatteministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til Socialdemokratiets ordfører, hr. Anders Kronborg.

Tusind tak til formanden. Formålet med det her lovforslag er at supplere og gennemføre nødindgrebsforordningens bestemmelser om indtægtsloftet. Indtægtsloftet trådte i kraft den 1. december 2022, og der skal derfor vedtages dansk følgelovgivning med virkning fra dette tidspunkt. Formålet med selve forordningen er at afbøde virkningerne i forhold til de stigende energipriser. I lovforslaget foreslås et indtægtsloft på 180 euro pr. megawatt-time for indtægter fra salg og levering af elektricitet produceret i perioden fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023. Der lægges op til, at producenterne selv angiver deres markedsindtægter via en digital blanket, hvor indtægterne opgøres på månedsbasis. For de producenter, som indgår i en koncern, foreslås det, at indtægtsloftet omfatter indtægter ved salg ud af koncernen. Der skal ved opgørelse af indtægter tages hensyn til indgåede prissikringsaftaler. Lovforslaget indeholder en ordning, hvor tab på prissikringsaftaler i en given måned kan fradrages ved opgørelse af beregningsgrundlaget i andre måneder. Forordningen giver en række nationale valg af hensyn til bl.a. forsyningssikkerheden og administrerbarheden, og af hensyn til forsyningssikkerheden lægges der op til at udnytte en række af disse, som f.eks. alene skal finde anvendelse på 90 pct. af de indtægter, der overstiger indtægtsloftet, samt at der indføres et forhøjet indtægtsloft for anlæg, der producerer elektricitet fra råolie og faste biomassebrændsler. Med de bemærkninger er vi klar til at indgå i de yderligere drøftelser, og vi støtter lovforslaget.

Tak. Der er lige en række korte bemærkninger. Først er det fra hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for det. Tilbage i efteråret 2022 forhandlede man jo i EU en aftale, altså den her forordning, om, at der kunne lægges et indtægtsloft og et solidaritetsbidrag på elhandlerne og olie- og gasindustrien. Dengang havde vi diskussionen i Folketinget og Europaudvalget om det danske forhandlingsmandat, og Dan Jørgensen sagde meget klart dengang, at han som klimaminister tog ned til EU med det formål at få ind i forordningen, at det også kunne omfatte mellemhandlere. Nu står vi jo så med to lovforslag – det her og det næste – hvor mellemhandlere ikke er omfattet, og jeg vil bare høre, hvad Socialdemokratiets holdning er til det. Er man ærgerlig over, at det ikke er lykkedes at få mellemhandlere ind i lovforslaget, og vil man fortsat arbejde for at få det til at omfatte mellemhandlere, eller hvad er vejen fremad ifølge Socialdemokratiet?

Værsgo til ordføreren.

Det der med de store følelser tror jeg jeg vil undlade, men bare konstatere, at det er fuldstændig korrekt gengivet, hvad SF's ordfører siger her. Jeg har både læst artikler med vores nuværende skatteminister, og jeg har også orienteret mig om, hvad der fremgår af den aftale, der blev indgået om inflationshjælp, og der er man jo i gang med et analysearbejde i forhold til mellemhandlere. Jeg har noteret mig, at både jeg selv og skatteministeren gerne ser på, om der kan være en aftale i forhold til mellemhandlere. Det er ikke en del af det her konkrete forslag, da der er nogle udfordringer, som er ved at blive gennemanalyseret nu, men jeg formoder, at der ligger noget klar inden sommerferien, og så er Socialdemokratiet villige til at se på mellemhandlerne.

Tak. Ønsker spørgeren fra SF ordet igen?

Ja tak, og tak for svaret. Jeg er jo glad for at høre, at det er den socialdemokratiske holdning, at man vil arbejde videre med det. Jeg vil spørge om noget andet. I udvidelse til det har vi jo de sidste par uger hørt om nogle meget, meget store bonusordninger i elhandelsbranchen, hvor enkelte medarbejdere har optjent bonusser på flere hundrede millioner kroner, og jeg husker en pamflet fra Socialdemokratiet, hvor der stod, at Danmark er for lille et land til store forskelle. Det synes jeg er meget rammende, også for vores holdning. Så vil Socialdemokratiet arbejde for, at de her bonusordninger også bliver inkluderet i det arbejde?

Værsgo til ordføreren.

Nu er der jo ikke bonusordninger i det konkrete forslag, som vi behandler her, men jeg synes, det er helt legitimt at tage den drøftelse i det videre arbejde om de her meget, meget store bonusser, som de færreste kan forstå. Så det er bare en imødekommelse af SF's ordfører. Det vil jeg gerne være med til at drøfte.

Tak. Så er det fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten for en kort bemærkning.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil gerne fortsætte lidt i sporet omkring det her med mellemhandlerne. Tilbage i efteråret 2022 oprettede Folketinget en garantiordning for de danske elselskaber for hele 100 mia. kr. Dengang kunne man godt afgrænse, hvilke aktører der kunne gøre sig gældende i forhold til den garantiordning. Tror ordføreren, at man kan lade sig inspirere af og se til det for at finde en model, så man også i forhold til den her ordning omkring mellemhandlere faktisk kan lave en ordning, der kan afgrænse aktørerne, eller er det her noget helt andet?

Værsgo til ordføreren.

Man kan jo forestille sig mange ting. Jeg synes, at det ville være useriøst at begynde at sætte to streger under en bestemt model, når der ligefrem pågår et arbejde i øjeblikket med faktisk at få kortlagt det her i forhold til inflationen. Jeg er meget positiv over, at regeringen har udtalt, at de meget gerne vil se på mellemhandlerne. Det synes jeg vi skal drøfte i fællesskab, og jeg synes også kun, at det er rimeligt. Så det er en imødekommelse af Enhedslisten uden at sætte to streger under, hvor præcise vi skal være i forhold til inspirationen på nuværende tidspunkt.

Værsgo til Enhedslistens ordfører, hvis der er yderligere et spørgsmål.

Tak. Det vil jeg gerne kvittere for, og jeg vil se frem til det videre arbejde omkring det, for det er jo ret vigtigt, at vi finder en ordning, hvor også mellemhandlerne kan blive inkluderet. Tak.

Værsgo til ordføreren.

Det vil jeg bare kvittere for. Det er fornuftigt at se på mellemhandlere med overnormale profitter.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten for en kort bemærkning.

Det er positivt, at man vil kigge på det fremadrettet. Problemet er jo, så vidt jeg forstår på ministeren – det kan ministeren måske gøre klart senere – at hvis man gør det her fremadrettet, bliver de enorme profitter, der blev høstet sidste år og i nogle måneder i det her år, i de her selskaber nede i lommerne på dem. Det er jo penge, der er fisket op af i forvejen slunkne lommer på almindelige borgere. Hele formålet med det her var jo at hente nogle af de penge tilbage og putte dem tilbage i borgernes lommer, så det ikke skulle være så dyrt at være dansker. Det gør man jo ikke, når man udskyder det her. Det er jo til næste gang, der måske eller måske ikke kan komme så store udsving i de her profitter. Så er det ikke utilfredsstillende, at vi har et lovforslag her, som ikke omfatter nogen af dem, som vi kan konstatere har høstet allermest og har spundet allermest guld på lige præcis danskernes og andre europæeres meget høje elpriser?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er jo et ledende spørgsmål, men helt relevant, i forhold til at folk med overnormale profitter, altså mellemhandlerne, skal være en del af det her lovforslag. Det er de ikke; det kan vi konstatere. Jeg synes, det er positivt, at skatteministeren har tilkendegivet, at man er i gang med at kigge på en model i forhold til det her, og at man faktisk formentlig har analysearbejdet klar, inden vi når til sommerferien. Og så er jeg helt enig med Pelle Dragsted: Lad os tage drøftelsen i den forbindelse.

Værsgo til hr. Pelle Dragsted.

Tak igen for det. Jeg tror, at Enhedslisten og min kollega fru Trine Pertou Mach arbejder med nogle ændringsforslag i forhold til det gældende lovforslag, hvorved vi vil forsøge at finde veje til at lade de her elselskaber omfatte. En vej kunne være at kigge på den lov, vi skal behandle her efterfølgende, som handler om overnormal profit, altså beskatning af den fossile sektor. Kunne man se i retning af også at lade elhandlerne omfatte af en skat som den, vi skal diskutere i det næste lovforslag?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes jo, at man kunne forestille sig rigtig meget. Jeg synes måske, det er sådan meget forlangt, at jeg som ordførerer for Socialdemokratiet skal forholde sig til nogle ændringforslag, som jeg kan forstå er på vej fra Enhedslistens side. Jeg vil altid gerne forholde mig til ændringsforslag fra Enhedslisten, men jeg vil gerne have lov til at se ændringsforslagene, inden jeg konkret forholder mig til dem. Så det vil jeg se frem til.

Vi siger tak til Socialdemokratiets ordfører og går videre til Venstres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

I et frit samfund er prisdannelsen fri. Vi lovgiver ikke politisk om, hvor meget man må tage for sine varer. Det er det helt klare udgangspunkt. Vi står imidlertid i en helt ekstraordinær og usædvanlig situation: Der er krig i Europa, en voldsom energikrise og en deraf følgende inflation, som vi ikke har set magen til siden 1980'erne. Derfor har EU besluttet sig for med en nødindgrebsforordning at indføre et prisloft, altså simpelt hen et loft for, hvor meget energiselskaberne må tage for energi. Og det, vi står og laver i dag, er, at vi behandler den nationale følgelovgivning, som altså skal iværksættes, før en EU-forordning træder i kraft. Af følgelovgivningen fremgår det, at der indføres et obligatorisk loft over markedsindtægter på 180 euro pr. megawatt-time for produceret elektricitet, og det svarer i danske priser til 1,34 kr. pr. kilowatt-time. Det kommer i praksis til at foregå på den måde, at elproducenterne vil skulle indbetale 90 pct. af deres markedsindtægter, hvis de ligger over indtægtsloftet, og indtægtsloftet træder jo altså så først i kraft, hvis der er tale om markedsindtægter på over 180 euro pr. megawatt-time. Indtægtsloftet er en midlertidig foranstaltning, et indtægtsloft for elproducenterne, og det er jo de facto en begrænsning af markedet, men som sagt står vi i en nødsituation, og forbrugerne har været vidne til voldsomme prisstigninger – prisstigninger, som kortvarigt og lejlighedsvis kan være udtryk for en helt normal tendens på elmarkedet, og som kan være gavnlig for investorer, men det er jo ikke det, vi står med her i dag. Vi står med nogle prisstigninger, som er overnormale, og som er ret vilde, kan man vist roligt tillade sig at sige, og derfor kan Venstre godt støtte et prisloft, selv om det jo ikke normalt ville være vores politik. Før februar 2022 lå den gennemsnitlige pris på engrosmarkedet for elektricitet væsentligt under 180 euro pr. megawatt-time, ikke bare i lokalt forankrede miljøer, men i hele EU, så når man har fastsat et loft på lige præcis de her 180 euro, er det altså ikke sådan arbitrært valgt; det er fagligt funderet og begrundet. For nødindgrebet skal kun i minimal grad påvirke elmarkedet og påvirke markedet, nemlig når der er ekstraordinære situationer, men ellers ikke. Indtægtsloftet for visse elproducenter forventes – dog med betydelig usikkerhed – at medføre et provenu på cirka 400 mio. kr. Og det er et merprovenu, som så omvendt bliver brugt til initiativer i forbindelse med aftalen om inflationshjælp. Det er en aftale, som jo altså har bred opbakning fra rigtig mange af folketingspartier – partier, som alle er enige om, at vi skal imødegå de ekstraordinært høje priser for danskerne. En krig i Europa, en tårnhøj inflation og en forsyningskrise skal nemlig ikke gå ud over den helt almindelige dansker, og derfor støtter vi i Venstre lovforslaget. Vi indfører et indtægtsloft, og jeg ser frem til den videre drøftelse og udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er lige en række korte bemærkninger. Først er det fra fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg vil gerne spørge Venstre, om Venstre i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag er med på at finde en model, som afgrænser de aktører, som kan defineres som el- og energisektoren, så man også får inkluderet de såkaldte mellemhandlere, inden lovbehandlingen er færdig, så man kan få det inkluderet i det konkrete lovforslag, vi kommer til at skulle vedtage i Folketinget.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg står her febrilsk og leder efter sådan en fin Q and A, som man kan så være så heldig at få fingre i, hvis man er ordfører for et af regeringspartierne. Interesseforbundne mellemhandlere, altså dem, der har en særlig tilknytning til elektricitetsselskabet, er omfattet af mellemhandlerbegrebet, men andre er ikke. Og som jeg har forstået det, kan det altså desværre ikke lade sig gøre, sådan som forordningen er skruet sammen, at få alle mellemhandlere med. Så det er ikke det svar, som ordføreren havde håbet på, men det er det svar, jeg kan give.

Værsgo til fru Trine Pertou Mach.

Tak for det, og tak for ærligheden omkring Q and A. Men jeg vil dog alligevel gerne følge op med et spørgsmål til ordføreren. Da Folketinget i efteråret oprettede den her garantiordning til de danske elselskaber på 100 mia. kr., var man i stand til at finde en model, der præcis kunne afgrænse, hvilke selskaber der kunne gøre sig gældende i forhold til den garantiordning. Tror ordføreren ikke, at det ved et grundigt arbejde – måske med noget inspiration fra det eller andre eksempler, for man er jo ofte i stand til at kunne afgrænse selskaber, der måtte være omfattet af denne eller hin ordning – i den her sammenhæng også rent faktisk kan lade sig gøre, hvis den politiske vilje er til stede?

Ordføreren, værsgo.

Altså, uden den politiske vilje kan det i hvert fald ikke lade sig gøre, og den er til stede. Men jeg tør ikke love, at der kan findes en løsning. Det tør jeg simpelt hen ikke, men selvfølgelig skal vi prøve at se, hvad vi kan gøre.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak for en god tale. Til det der med, at prisdannelsen er fri i vores samfund, vil jeg sige, at der jo er en række områder, hvor vi faktisk regulerer: roamingpriser i EU, dankort- og visakortgebyrer, og på husleje har vi en lejeregulering. Det er bare for at sige, at jeg tror, at vi nogle gange gør det lidt sort-hvidt. Der er jo områder, hvor vi faktisk går ind og regulerer priserne til fordel for forbrugerne, og ja, det vil jo altid være godt med nogle flere nuancer i den debat. Men mit spørgsmål går på, i forlængelse af fru Trine Pertou Machs spørgsmål, om vi ikke har et alvorligt problem, når formålet med hele den her lovgivning ligesom har været at konstatere, at forbrugeren har betalt for meget, altså at dem, som har solgt el, har solgt det til langt over produktionsprisen og langt over, hvad der kunne være rimeligt, og når formålet med det her er at føre pengene tilbage i lommen på borgerne, hvis vi så ligesom undtager det led, som formentlig har hentet de allerstørste overnormale profitter hjem.

Tak. Så får vi et svar fra ordføreren.

Jamen altså, til det første vil jeg sige, at det har hr. Pelle Dragsted jo fuldstændig ret i. Der er flere områder, der er omfattet af en lovgivning, som gør, at man ikke har fri prisdannelse. Så er vi så måske uenige om, hvor mange flere områder der skal omfattes. Jeg forestiller mig, at hr. Pelle Dragsted måske kunne ønske sig omkring 100 pct., hvor vi i Venstre ligger en hel del lavere. Men det er rigtigt, at der er undtagelser, der bekræfter reglen, og det er også det, vi laver i dag. Det er også en undtagelse, der bekræfter reglen om, at prisdannelsen er fri, og jeg er helt enig i, at det ikke er sort-hvidt. Til den anden del af hr. Pelle Dragsteds spørgsmål, altså om det ikke er et problem, at mellemhandlerne ikke kommer med, fordi der er tilfælde med mellemhandlere, der har tjent rigtig, rigtig gode penge, ikke på grund af egen dygtighed, men på grund af en energikrise, som jo altså er et tilfælde, vil jeg sige, at jo, det er et problem.

Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, igen.

Kunne ordføreren se en model for sig, hvor man brugte det samme redskab, som man bruger over for fossile energiselskaber i det lovforslag, vi skal behandle bagefter? Det her lovforslag handler om et indtægtsloft, og det andet handler mere om det, man kalder en klassisk windfalltax , altså en skat på den overnormale del af profitten på, er det 30 eller 33 pct. Kunne ordføreren forestille sig, at man ad den vej kunne få sikret, at nogle af de her penge, altså hvor man har hevet for mange penge op af borgernes lommer, kom tilbage i deres lommer igen?

Ordføreren.

Jamen altså, lad os se på det under udvalgsbehandlingen. Det tror jeg er så præcist, som jeg kan svare.

Tak. Så er det hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Jeg havde oprindelig tænkt at spørge ordføreren fra Venstre, om Venstre stadig væk mener, at mellemhandlere skulle omfattes, ligesom man gjorde, da man forhandlede EU-mandatet i efteråret. Og det kan jeg så forstå på ordføreren at Venstre stadig gør, så det er jeg glad for at høre. Derfor vil jeg i stedet spørge lidt til det med bonusordninger. Altså, vi kan jo se nu, at der er nogle meget store bonusser blandt de her mellemhandlere. Det er udtryk for kæmpestore profitter, må vi antage, hos mellemhandlerne. Mener ordføreren også, at der i det her arbejde skal inkluderes nogle overvejelser omkring, hvordan man kan sætte loft på de bonusser?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo ikke en del af lovforslaget, men altså, lad os drøfte det under udvalgsbehandlingen. Jeg er fuldstændig enig i, at de eksempler, vi har set, på bonusser, hvor der ikke har været noget loft, og hvor nogle har stået til at skulle få bonusser på trecifrede millionbeløb, altså 200-300 mio. kr., jo selvfølgelig er fuldstændig vilde. Og som jeg har forstået det, kommer de bonusser heller ikke til udbetaling. Så kommer der til at være en retlig tvist bagefter om forståelsen af ansættelseskontrakten, for det duer altså ikke. Nu talte vi om samfundskontrakten før, under det forrige lovforslag, og de her eksempler er også noget af det, der kan bryde samfundskontrakten, altså hvis man i et forbrugerejet selskab, som der jo er tale om her, kan se, at der er nogle, som sidder og handler energi, og som får så fuldstændig vanvittige beløb stillet i udsigt i bonus. Det duer ikke.

Tak. Hr. Sigurd Agersnap, SF, for en sidste kort bemærkning.

Så vil jeg gerne spørge til det generelle princip i lovforslaget her. For jeg hører ordføreren sige, at i et frit samfund skal prisdannelsen helst være fri, og at man går meget op i det i Venstre. Og det lægger man jo en vis begrænsning på her. Men mener ordføreren, at det er et godt princip, at man, når man har unormale situationer, der skaber pludselige prisstigninger på markeder, så går ind og sikrer et fair marked, hvor man tjener efter evne og efter indsats og ikke efter udefrakommende vilkårligheder?

Værsgo til ordføreren.

Altså, nu er det svært at tale om, hvornår en pris er fair. Det er jo udbud og efterspørgsel, der afgør priserne, og det er svært at sætte sig ned og sige, om det er fair, at en fodboldspiller tjener 100 mio. kr. om året. Er det fair, at et maleri koster fuldstændig vilde beløb? Altså, det er svært at sætte sig ned og lovgive om, hvad der er en fair pris. Det her er en helt ekstraordinær situation, og vi støtter det her lovforslag. Men det er ikke sådan, at vi generelt har et eller andet ønske om at skulle ud og konfiskere profitter, fordi vi måtte mene, at de er for høje. Der er jo altså også nogle gange virksomheder, der lider kæmpestore tab. Skal vi så også fra samfundets side komme og sige, at så får de nogle penge af os, fordi de har været udsat for en ekstraordinær situation? Det skal vi passe meget på med.

Så siger vi tak til Venstres ordfører og giver ordet til Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak. Dette lovforslag handler konkret om at indføre obligatorisk loft over markedsindtægter for produceret elektricitet i perioden 1. december 2022 til 30. juni 2023. I Moderaterne mener vi, det er vigtigt, at vi hjælper danskerne, for den forfærdelige situation i Ukraine har gjort det dyrere at være dansker. Hos nogle er det blevet svært – hos nogle endnu sværere – at få det hele til at løbe rundt. Det har vi som politikere et ansvar for. Kommissionen vil senest i slutningen af april 2023 tage stilling til, om indtægtsloftet skal forlænges, og regeringen følger naturligvis det arbejde. Dette lovforslag har derfor til formål at supplere Europarådets forordning om et nødindgreb til at imødegå de stigende energipriser. Det støtter vi op om i Moderaterne.

Tak til ordføreren, og der er to korte bemærkninger. Først er det fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Spørgsmålet til ordføreren er det samme som til de to foregående regeringspartiers ordførere: Hvordan ser Moderaterne på muligheden for, inden for behandlingen af det her lovforslag, at finde en model, der gør, at man også kan inkludere mellemhandlerne, så man kan få lagt et loft over de abnormt store indtægter, de har haft i den forgangne periode?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror ikke, at min og Moderaternes holdning er meget mere anderledes end det, der er blevet sagt. Så lad os tage det i udvalgsarbejdet. Og det er vi selvfølgelig klar til at se på.

Hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Jeg hørte ordførerens svar til fru Trine Pertou Mach sådan, at Moderaternes holdning ikke er anderledes end det, der er blevet sagt af Venstre og Socialdemokratiet. Og deraf må man jo så kunne udlede, at Moderaterne også mener, at man burde inkludere mellemhandlere og finde en model for at omfatte mellemhandlere med en form for solidaritetsbidrag eller indtægtsloft. Er det korrekt forstået, at det er Moderaternes holdning?

Værsgo til ordføreren.

Altså, vi er også klar til at kigge på det her. Jeg kan ikke entydigt sige, hvordan og hvorledes vi vil gøre det. Men vi er klar til at kigge på en beskatningsmodel.

Tak. Er der yderligere spørgsmål? Værsgo.

Tak for det. Det er jeg glad for. Det haster jo også en lille smule med at finde en aftale, og det er jo noget, der foregår i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og så Skatteministeriet. Jeg har tidligere hørt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udtale en bekymring for, at elmellemhandlere jo kunne rejse ud af landet, hvis man pålagde dem en beskatning. Kan ordføreren komme ind på, om det har været en del af overvejelserne hos Moderaterne, altså at man er bange for udflytning af de her elselskaber, hvis der blev lagt en beskatning på, og at det er en af årsagerne til, at vi ikke har set det endnu?

Værsgo til ordføreren.

Det vil jeg selvfølgelig være ærlig omkring og sige, at det da har været en bekymring, og det er jo også noget, vi i Moderaterne vil tage højde for. For det er jo rigtigt nok, at man i princippet kan tage sin bærbare og flytte over på den anden side af grænsen og så køre elhandel derfra. Så mister vi i princippet de milliardindtægter. Så derfor er det også vigtigt for mig at sige, at vi selvfølgelig er med på, i forhold til udvalgsarbejdet, at kigge på en beskatningsmodel.

Tak. Så siger vi tak til Moderaternes ordfører, og så skal vi bede Sigurd Agersnap fra SF om at komme herop. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Efter den russiske invasion i Ukraine er meget ændret. Vi ser anderledes på verden og måske også på os selv som land. Men få steder har ændringerne kunnet aflæses helt så tydeligt som på energimarkedet. Markeder, som er præget af en vis grad af prisstabilitet, har pludselig oplevet store udsving, ikke bare i gaspriserne på grund af den europæiske afkobling fra russisk gas, men også i olie- og elpriser. Og mens man i det danske Folketing havde travlt, måske med valgkamp, og ikke fik gjort noget ved problemerne i efteråret, trådte EU jo til og reagerede ret hurtigt. Med en klar forordning pålagde EU medlemslandene at sikre, at energipriserne ikke stak af, og at vi ikke skulle se folk gå fra hus og hjem, mens store energivirksomheder nød godt af kæmpe overskud. Det er et EU, som ofte får kritik for at være langsomt og bureaukratisk, men EU skal i hvert fald her have stor ros for at handle hurtigt og resolut. Med det her lovforslag implementerer vi det element i EU’s indsatser mod de stigende priser, som er et loft over elpriserne. Det sikrer et provenu i statskassen på 400 mio. kr., og det er med alle de usikkerheder, der skal tages med i sådan nogle provenuberegninger. Men det har også haft en afdæmpende effekt på prisudviklingen i sig selv. Det har man næsten kunnet aflæse direkte i priserne, efter at forordningen blev vedtaget. I SF er vi glade for det princip, som lovforslaget indfører, om, at staten er nødt til at sikre forbrugerne på markeder, hvor priserne lige pludselig går amok, at vi er nødt til at dæmpe prisstigningerne, når vi har kriser, så vi undgår, at det går ud over helt almindelige folk, som ikke kan betale regningerne, og at vi også undgår, at små og mellemstore virksomheder må stoppe produktionen på grund af forhøjede elpriser. Men det her lovforslag retter heller ikke grundlæggende op på den skævhed, som opstod i 2022. Forbrugerne betalte eksorbitant høje priser, og virksomhederne lavede store overskud inden for elbranchen. Lovforslaget gælder først fra 1. december 2022, og hele perioden før, hvor vi så de allerstørste prisstigninger, bliver der således ikke rettet op på. Her har forbrugerne punget ud, og virksomhederne har hevet et overskud hjem. Det kan vi se i de her uger, når regnskaberne begynder at blive offentliggjort. Selv om lovforslaget grundlæggende er et skridt i den rigtige retning, kan man ikke kigge på det her lovforslag og ikke også være lidt ærgerlig på Danmarks vegne. Vi tog ned til EU med det klare mandat, vedtaget bredt i Folketinget, at forordningen skulle give mulighed for at omfatte mellemhandlere – det var noget, Danmark bragte til bordet – altså folk, som handler med el, og oftest er det især finansielt lignende virksomheder, som handler med el mellem virksomheder. Det er de virksomheder, som vi i de her dage hører om har medarbejderbonusser på flere hundrede millioner kroner, altså bare for en enkelt medarbejder, og som vi må forvente har meget store overskud. Men det er ikke lykkedes Danmark at implementere det, som vi ellers kæmpede for at forordningen kunne omfatte, altså en model for mellemhandlere. Det ligger ikke i det her lovforslag, og det ærgrer vi os over i SF. Det kan jo godt være rigtigt, at det er svært at definere elhandlere og også underlægge dem et indtægtsloft, men at det skulle være en uoverkommelig opgave, synes jeg er svært at forestille sig, og at der ikke skulle være nogen veje fremad, har jeg endnu sværere ved at forestille mig. Derfor mener vi også, at indsatsen for at omfatte elhandlere af enten indtægtsloftet eller af et solidaritetsbidrag, som er i det næste lovforslag, bør fortsætte, og det står jo også i inflationsaftalen. Samlet trækker det her lovforslag i den rigtige retning, og derfor er vi i SF positivt indstillet over for det, men vi vil fortsat forfølge en model, som kan sikre, at vi også omfatter de mellemhandlere, som har tjent styrtende på at handle med el. Det er underminerende for retfærdigheden i det her land, når få mennesker kan tjene hundredvis af millioner, mens andre må affinde sig med højere priser i supermarkedet eller på elregningen. Med det skal jeg meddele, at vi er positivt indstillet over for forslaget, men at vi i de videre forhandlinger også vil kigge på ændringsforslag, som kan omfatte elmellemhandlere.

Tak. Der er lige et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for en rigtig god tale. SF er ligesom os i Enhedslisten lidt fortørnede over, at man ikke får omfattet en af de aktører, som nok har spundet mest guld på de her vanvittige priser, folk har betalt. Vi glæder os jo alle sammen selvfølgelig til at høre ministeren, om der lyttes til det her ønske om at omfatte mellemhandlerne. Men hvis regeringen ikke selv vil ændre på lovudkastet, er SF så indstillet på at være med til at stille et ændringsforslag til loven, som kan omfatte mellemhandlerne?

Værsgo til ordføreren.

Ja, det er vi i udgangspunktet indstillet på. Altså, det kan jo både gælde det her lovforslag og det næste, vi behandler, som er solidaritetsbidraget. Jeg kan umiddelbart lettere se det for mig i forhold til solidaritetsbidraget. Men vi mener, at mellemhandlere burde omfattes af den beskatning, som er her, og vi mener også, at man bør kigge på at få det ind i den her lovbehandling.

Tak. Der er ikke mere fra hr. Pelle Dragsted. Så er det hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tusind tak til SF's ordfører, også for debatten for lidt siden, da jeg selv stod på talerstolen. Nu har SF's ordfører både i spørgsmålet til undertegnede, men også her fra talerstolen nævnt udfordringer omkring de her bonusser i elselskaber. Jeg er selv meget enig med ordføreren i, at bonusser på et trecifret millionbeløb jo lyder – om man så må sige – meget usympatisk, i forhold til at man bare spinder guld på det. Jeg har også noteret mig, at SF har henvendt sig til nogle ministre og bedt dem om at udarbejde et stykke papir. Men et er at henvende sig til ministre, et er nævne det fra talerstolen, et er at stille spørgsmålstegn ved det, men kunne SF ikke folde lidt ud, hvordan man så i givet fald ser en sådan ordning struktureret?

Værsgo til ordføreren.

Jo, og det er ikke sikkert, at jeg kan gøre det fuldkomment her fra talerstolen. Men altså, man har jo tidligere set bonuslofter indført, bl.a. i finanssektoren efter finanskrisen, og det mener vi egentlig man bør lade sig inspirere af. Når vi har så store bonusser i nogle energiselskaber, er det noget, vi mener at man bør sætte ind over for og sætte en begrænsning på meget konkret lovgivningsmæssigt og sige: Så høje bonusser skal der ikke være mulighed for. Grunden til, at jeg bringer det op i forhold til det her lovforslag, er jo, at det viser nogle meget, meget store overskud, og at nogle få medarbejdere genererer de her meget store overskud. Når vi kigger på de her mellemhandlere, er det jo ikke virksomheder med mange medarbejdere og store overskud. Det er jo virksomheder med meget store overskud til meget få medarbejdere, og det er det, bonusordningerne også er udtryk for. Men jeg deler ambitionen om et loft.

Værsgo til hr. Anders Kronborg.

Tusind tak for det svar. Nu spurgte hr. Pelle Dragsted ordføreren før, om ordføreren ville være med til at støtte nogle ændringsforslag i udvalget. Og så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. For ordføreren bekræfter jo, at det er et forholdsvis omfattende lovarbejde, der skal gennemtænkes, hvis vi skal sætte ind i forhold til de bonusser. Så jeg vil bare høre ordføreren, om det måske ikke er lidt en kastevind at bringe det sammen med det her lovforslag, og om ordføreren vil bekræfte, at det i hvert fald ikke er de ændringsforslag, som ordføreren vil have ind i lige nøjagtig det her specifikke lovforslag, som vi behandler her i dag.

Værsgo til ordføreren.

Jo, det tror jeg er rigtigt. Det er svært at forestille sig, at vi kan komme med et ændringsforslag, som konkret kan omfatte bonusordninger. Jeg kan blive klogere undervejs, men jeg tror, at det, vi skal have ind i det her lovforslag, og som vi vil arbejde med et ændringsforslag om, simpelt hen er et loft over profitterne eller en beskatning af de profitter, vi har haft i energihandlerne. Og grunden til, at jeg bringer bonusordningerne ind i det, er jo netop, at det viser de meget store profitter, ikke at vi nødvendigvis kan begrænse det med det her forslag.

Så siger vi tak til SF's ordfører og skal give ordet videre til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne, som er klar lige her. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her har jo, som flere har sagt tidligere, til formål at supplere og gennemføre bestemmelserne om et obligatorisk loft over markedsindtægter på 180 euro pr. megawatt for produceret elektricitet i perioden fra den 1. december 2022 og indtil udgangen af juni i år. Det er selvfølgelig en opfølgning i forhold til nødindgrebsforordningen og implementeringen af artikel 6-8 om et obligatorisk og midlertidigt loft over indtægterne for de her typer af elektricitetsproducenter, og det er jo nogle ting, som vi i Danmarksdemokraterne naturligvis godt kan tilslutte os. Vi synes netop, at ordet nødvendighedsindgrebsforordningen, om end det er et meget langt, indviklet og snørklet ord, så i hvert fald indeholder ordet nødvendigt, og det er jo også nødvendigt i forhold til de delelementer, der er præciseret i det her fremsatte lovforslag. Der, hvor man måske så kan hælde lidt malurt i bægret, er jo i forhold til, hvorvidt vi er i det, der hedder rettidig omhu. Flere ordførere har været inde på tidsperspektiverne i det, og jeg medgiver så sandelig også, at det er brandærgerligt, at man kun kommer i mål med et maks. over priserne fra den 1. december 2022 og ikke på de mange måneder før, hvor vi vitterlig kunne se, at energipriserne eksploderede, så hr. og fru Danmark og ikke mindst deres børn, der sad og brugte strøm på PlayStation, nærmest kunne høre taxameteret tikke, og månedslønnen allerede var væk den 20. i hver måned med de afgifter, der var, ikke mindst også på fjernvarme eller på andre typer naturgas. Så alt i alt er det her et godt lovforslag, men det er ikke et lovforslag, der efter Danmarksdemokraternes vurdering tilnærmelsesvis når i mål med alle de udfordringer og alle de problematikker, som netop energisektoren har vist hele Europa og hele verden, havde jeg nær sagt, i forhold til markedskræfterne og den del, som ikke er så heldig, når tingene går galt og der også opstår krig og ufred i vores egen baghave. Så sådan er det. Men rettidig omhu ville det jo have været, hvis vi havde været hurtigere på aftrækkeren og havde kunnet gennemføre det med en hurtigere tidshorisont. Så er der jo flere ordførere, der har været inde at tale om det her med bonusser og fortjenester, som i mange henseender ligger hos andre end producenterne. De ligger hos mellemhandlere, de ligger hos virksomheder, der har haft leverandørkontrakter, som har været markedsbestemte – mange af dem har været prisfastsatte for en given periode – og det er der nogle der har lukreret på, fordi de måske havde en periode, hvor de havde låste priser på både salg og levering, og andre har så haft variable priser, og de har så måttet betale ved kasse et. Så det har været meget vanskeligt, men det ændrer jo ikke på, at vi i Danmarksdemokraterne virkelig også synes, at det ville være på sin plads, hvis vi kunne komme i mål med en model, hvor man kommer efter alle de mange endnu højere fortjenester end de her 400 mio., der ligger som et muligt provenu. I forbindelse med L 68, som vi behandler her, ligger der jo langt, langt flere penge hos forskellige mellemhandlere og andre af mere eller mindre tvivlsom karakter, der har lukreret på andres ulykke. Det vil Danmarksdemokraterne gerne være med til at se på, og det er selvfølgelig også der, hvor vi håber at regeringen og ikke mindst også skatteministeren vil være behjælpelig med, at vi får kigget på, hvad det egentlig er for nogle lovmæssige initiativer, der kan komme. Er der nogle steder, hvor man kan gøre det? Jeg er helt med på, at det her med at lave love med tilbagevirkende kraft osv., er meget svært i et demokrati, men vi må trods alt kunne få et øjebliksbillede af, hvilke alternative vi må kunne få. Så vil jeg gerne sige, at hvis man kigger på de høringssvar, der er kommet til L 68, så er der jo bl.a. kommet et fra Dansk Erhverv, og det er jo ikke, fordi jeg skal være deres talerør som sådan, men jeg synes, at når der kommer nogle indspark, og det egentlig er meget på sin plads, så skal vi som politikere også turde favne dem og tage dem. Det, de spørger til, er jo netop det her med den fremadrettede brug af ekstraordinær beskatning, der indføres ligesom sådan en form for ad hoc-beskatning. Det medfører jo noget usikkerhed, og det gør også, at mange af de virksomheder, der investerer i vedvarende energi og andre tiltag, både ud fra det at tjene penge, men også ud fra det at gøre produktiviteten bedre eller gøre driftsomkostningerne i deres egen virksomhed mindre, måske føler sig lidt på usikker grund. Der vil jeg bare gerne have skatteministeren til at betrygge os alle sammen i, at de her virksomheder ikke skal straffes for at investere i vedvarende energi, men at de faktisk skal understøttes og hjælpes. Det er i hvert fald den tilgang, vi har til det i Danmarksdemokraterne. Men umiddelbart er vi meget positive over for det her lovforslag, og vi vil støtte det.

Tak. Så er der et par korte bemærkninger. Det er først fra hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Normalt kan man ikke lovgive med tilbagevirkende kraft, men i det her tilfælde er der jo tale om et EU-direktiv med direkte virkning, som gør, at vi faktisk kan beskatte for hele 2022, hvor de allerstørste profitter jo er optjent. I forhold til den her bekymring for investeringer tror jeg det er meget vigtigt, at den forskning, der ligger omkring windfall taxes, ret entydigt viser, at beskatningen ikke påvirker investeringsadfærden, og det har vi også fået et klart svar på fra Skatteministeriet. Det skyldes formentlig, hvad der sker efter beskatning af de meget store overnormale profitter. Lad os se f.eks. på den britiske beskatning. De har jo lagt en skat på 25 pct. på den overnormale profit. Det vil sige, at 75 pct. af den profit, der ligger ud over normalforrentningen, får branchen altså stadig væk lov til at beholde. Det må siges at være en relativt god businesscase.

Værsgo til ordføreren.

Spørgeren har jo ret i, at den her lov har direkte virkning i medlemsstaterne, og det betyder også, at der ikke som sådan skal gennemføres noget i national ret. Så den del af det er jo fuldstændig rigtig, som hr. Pelle Dragsted også skitserer det. Men jeg synes bare ikke, at det ændrer på, at vi med det her lovforslag også kigger lidt på, hvad vi kunne have gjort, og hvad vi kan gøre, i forhold til hvad der er sket før den 1. december 2022, og det er sådan set bare den dagsorden, jeg ønsker at få ind. Det andet ser jeg mere som en kommentar fra ordføreren.

Værsgo, spørgeren.

Nu er der jo forhandlinger om det her elmarkedsdirektiv i EU, som måske kan føre til nogle forbedringer fremadrettet, så vi ikke havner i samme situation igen; det kan man i hvert fald håbe på. Afslutningsvis vil jeg sige lidt i forlængelse af det her, at en af de ting, vi har drøftet i dag, jo er muligheden for, om de her elhandelsselskaber, som ikke er omfattet af det her lovforslag, måske kunne omfattes af det næste lovforslag, vi behandler, nemlig om skat på overnormal profit – jeg tror, de har kaldt det solidaritetsbidrag nede i EU; det må de også gerne kalde det – som jo netop er tilbagevirkende for hele 2022. Er det noget, Danmarksdemokraterne vil være villige til at kigge på?

Værsgo til ordføreren.

I Danmarksdemokraterne er vi sådan set villige til at kigge på alle gode løsninger, som kan gøre det bedre, både i forhold til forbrugersikkerheden i Danmark, og i forhold til at vi har en sikker hånd, så vores energipriser for forbrugerne ikke kører op og ned med samme fart som en galophest. Der har vi behov for noget kontinuitet, og det får vi selvfølgelig så vidt muligt bedst, ved at vi får ministeren og regeringen til at tydeliggøre, hvad vi har af muligheder. Jeg ved godt, at vi har en lægmandsfunktion som folkevalgte og også som opposition, hvilket vi jo deler med hr. Pelle Dragsted, og sådan er vilkårene, men det betyder selvfølgelig også, at vi skal bede om at få ting besvaret hos ministeren, og så vil vi tage det derfra.

Tak. Så er det hr. Sigurd Agersnap fra SF for en kort bemærkning.

Det er jo sådan med kriser, at de er svære at forudse. Hvis de var lettere at forudsige, kunne vi jo forberede os og altid undgå lovgivning med tilbagevirkende kraft. Men når man snakker om at beskatte overnormale profitter, der er kommet som følge af en krise, må det nødvendigvis være med tilbagevirkende kraft, ellers kan man jo ikke gennemføre den model, vi har her. Så jeg skal bare forstå den bekymring, som ordføreren udtrykker, og som Dansk Erhverv også udtrykker, om, at man ikke vil have ad hoc-beskatning med tilbagevirkende kraft. Det umuliggør jo sådan nogle initiativer her både nu, men også i fremtiden. Så hvad mener Danmarksdemokraterne egentlig: Bør man beskatte overnormale profitter efter pludseligt opståede kriser, eller bør man helt afstå fra at have sådan en form for beskatning?

Værsgo til ordføreren.

Jamen vi har egentlig ikke noget imod, at man beskatter det særligt. Det er sådan set ikke det, der er vores ærinde i forhold til det her. Det, der har været en bekymring, er, hvad der er foregået rent prisdannelsesmæssigt og fortjenstemæssigt før den 1. december 2022, og det er jo der, hvor jeg siger jeg gerne vil have, at vi måske kunne have gjort mere. Og så er der alle de her spørgsmål og kommentarer, som selvfølgelig vil komme, i forhold til hvad man kan gøre fremadrettet og hvad man kan gøre baglæns, og der er det en balancegang at finde en model for det, for vi kan jo ikke gå ind alle mulige mærkelige steder og lave lovgivning med tilbagevirkende kraft. Der vil være nogle meget klart definerede begrænsninger i forhold til det.

Værsgo til spørgeren.

Det vil jeg bare kvittere for. Det synes jeg er en god uddybning. Vi vil også gerne kigge på en model, så man i fremtiden kan identificere, hvornår der er en overnormal profit, der lige pludselig er opstået. Man har jo en definition af overnormal profit både i Europa-Kommissionen og i Finansministeriet. Dem kan man tage udgangspunkt i. Men jeg synes, det er interessant, hvis Danmarksdemokraterne også vil være med til fremadrettet at lave det arbejde med, hvornår der er overnormal profit, og hvornår man kan beskatte den.

Værsgo til ordføreren.

Det er vi egentlig meget fleksible over for, i forhold til at vi jo kigger lidt på det virkelighedsbillede, vi har i dag. Vi skal jo lave lovgivning for almindelige mennesker, og dem er der heldigvis så at sige 100 pct. af i Danmark – sådan er det jo – og det betyder også, at hvis man kigger sådan lidt med de historiske briller på, hvordan vi tidligere havde gullaschbaroner under første verdenskrig osv., hvor der var folk, der tjente på andres ulykke, kan man se, at vi altså har fået en ny type nu, altså de her energibaroner, hvoraf nogle både direkte og indirekte har stukket ganske store milliard- og millionbeløb ned i deres egne baglommer. De ting tror jeg at selv ret mange liberale her i Folketinget godt kan nikke genkendende til altså er en uskik, og det vil vi gerne være med til at gøre noget ved. Så det er ikke, fordi jeg ikke stadig væk er borgerlig, hvis det er det, den gode hr. Sigurd Agersnap spørger til.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Så skal vi byde velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg starter lige med en slurk vand. Jeg blev faktisk ret opløftet af den debat, vi havde til lovforslaget før, hvor vi kunne pingponge lidt om forskellige politiske filosoffer. Rousseau, Montesquieu og Fukuyama blev nævnt, og nu er mine medsammensvorne i den debat, hr. Jan E. Jørgensen og skatteministeren, desværre lige forsvundet fra salen et kort øjeblik, men det vil jeg bare kvittere for. Så jeg skyndte mig ned og prøvede febrilsk at google, hvor min ideologiske underpinning egentlig kom fra til det forslag, vi skulle have her. Det blev så Adam Smith, og det synes jeg alligevel var lidt for stereotypt, så jeg tror lige, at jeg hurtigt trækker den tilbage igen. Det behøver jeg ikke at sætte præcedens for. Vi tror ikke på, at stater fra centralt hold skal sætte eller diktere priser, heller ikke lofter eller bunde. Det ender med at skabe mangel på markedet, hvis udbud og efterspørgsel ikke kan cleares naturligt og finde sit ekvilibrium. At det forholder sig sådan, bliver jo også erkendt i selve lovforslaget, hvor der bliver undtaget en lang række aktører med henvisning til netop forsyningssikkerhed, som der jo må siges at være mangel på. Det står der endda. Det kunne være brownouts eller blackouts, som det hedder på nydansk. Noget helt andet er selvfølgelig også, at det praktiske behov for og intentionen bag hele det her lovforslag og forordningen fra EU har forskubbet sig ret kraftigt på det seneste – fra meget, meget forhøjede priser i kortere perioder til et mere normalt prisbillede igen. Inden jeg skulle på talerstolen, kiggede jeg faktisk lige på prisudviklingen, og i perioden fra den 1. december til nu her, hvor vi er i dag, har der faktisk kun været 4 dage, hvor vi har skullet slås med priser over det loft, som vi diskuterer. Så man kan egentlig også lidt spørge, hvor meget vi i virkeligheden står og diskuterer slag i luften her. LA stemmer nej til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger ... Jo, der nåede hr. Pelle Dragsted lige at komme med. Værsgo.

Jeg nævnte det også over for hr. Jan E. Jørgensen. Nu siger ordføreren, at ordføreren altid er imod priskontrol, og jeg synes som sagt, at debatten nogle gange bliver lidt sort-hvid. Jeg spørger bare lige for at forstå det: Er LA f.eks. også imod, at vi har en priskontrol på de roamingpriser, vi betaler, når vi rejser rundt i Europa? Er man imod, at vi har nogen form for huslejeregulering? Er man imod, at vi har en regulering på årlige omkostninger på kviklån? Er man imod, at vi har en regulering af de priser, der må være for kreditkortindehavere? Er det bare sådan helt generelt, at man er imod det? Er man også imod det de steder, hvor der er konstateret konkurrenceudfordringer, og de steder, hvor der er konstateret problemer, hvor markedet, om man så må sige, ikke fungerer? For det er en meget vidtgående tolkning af det. Ja, jeg når ikke at spørge om mere. Nu efterspurgte ordføreren selv lidt mere principielle diskussioner.

Værsgo til ordføreren.

Tak for at løfte den principielle diskussion; det synes jeg er interessant. Jeg tror, at Liberal Alliance står meget tæt på det, som Venstres ordfører udtalte før: at det selvfølgelig ikke er fuldstændig sort-hvidt. Der er områder, hvor det giver mere mening end andre, og her er vi ovre i et område, hvor vi ikke synes det giver nær så meget mening som på andre områder. På huslejeområdet tror jeg godt vi kunne have en længere diskussion om, hvorvidt det egentlig ikke også fører til mangel på det marked. Så nogle af de principper, der ligger bag, fastholder vi og står på mål for.

Tak. Spørgeren.

Tak for det. Den debat må vi fortsætte; den er der mange, også økonomiske, faglige, holdninger til. Mit næste spørgsmål gik så på det, som vi har drøftet i dag, nemlig de her mellemhandlere, og hvor LA står i forhold til det. Formålet med den her lovgivning er, at man prøver at følge de penge, der ligesom er svuppet op af lommerne på danskerne, som har betalt langt, langt ud over produktionsomkostningerne, og vi ved jo, at mange af de penge, i hvert fald fra europæiske forbrugeres lommer, er landet hos de her mellemhandlere. Er det ikke et problem, når vi så vedtager den her lov, at den ikke får hevet de penge op og proppet tilbage i borgernes lommer? Skal det være dyrt at være dansker?

Værsgo til ordføreren.

Vi synes bestemt ikke, at det skal være dyrt at være dansker. Vi synes f.eks. ikke, at man skal have så gennemreguleret et energisystem, at vi med en relativt lille påvirkning af vores energisystem kan ende med at få meget, meget store udsving i priserne. Så vi vil meget gerne kigge på, hvordan man kan reformere det marked, så priserne dannes, sådan at det netop kan være billigere for danskerne. Så deler jeg også det, som jeg mener Moderaternes ordfører anførte: at mellemhandlere har meget, meget nemt ved at kunne transportere sig selv og deres forretning hen over grænser. Så der vil også være en helt konkret problemstilling, i forhold til hvordan man overhovedet beskatter det.

Tak. Så er det hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for det. Nu nåede ordføreren næsten at citere Adam Smith, men tog sig selv i det på forhånd. Jeg synes jo i hvert fald, der ligger en interessant debat i det her med overnormale profitter. Hvis man kigger på nogle af de gamle økonomiske teoretikere, også fra Adam Smiths tid, er der jo et princip om, at en overnormal profit i en sektor godt kan beskattes strukturelt. Hvad er LA's holdning til det? Mener man, at der kan findes overnormale profitter i bestemte brancher, måske også i bestemte situationer, og vil man gerne kigge på det for at effektivisere markedet?

Værsgo til ordføreren.

Tak for et godt spørgsmål. Og hvor er jeg glad for, at de her filosofiske vinkler kan komme ind i det her. Det synes jeg bare højner debatkvaliteten rigtig meget. Når det overhovedet er nødvendigt at snakke om det her, er det jo, fordi der er opstået nogle ubalancer i nogle regulerede markeder, som vi så prøver at løse. Jeg tror, at den liberale tilgang til det her er, at vi skal prøve at lade være med at lave de her ulykker i første omgang. Jeg tror, at det, vi diskuterer nu, er, hvordan man er den bedste redningsmand ved en ulykke, vi kunne have undgået at skabe, og som i vores øjne er politisk skabt.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så kan man jo ikke undgå at gøre det konkret i det her tilfælde, for det er netop en ulykke, som vi ikke har skabt, men som er skabt i Ukraine, fordi Putin og Rusland invaderede Ukraine. Derfor mener jeg også, at der kan opstå ubalancer på markederne, som ikke kun skyldes i hvert fald danske politikeres handlinger. Hvad mener Liberal Alliance? Kan man gå ind at kigge på og rette op på de ubalancer?

Værsgo til ordføreren.

Jeg anerkender til fulde, at krigen i Ukraine og dermed også Putin har en stor del af ansvaret, men det har de politiske beslutninger om pengeprintning og inflation også. Det har de politiske beslutninger, hvor man har skabt et energisystem, som er gennemreguleret og meget lidt frit, også. Så det er på balancen, vi tænker vi kunne have haft en meget mindre ulykke, hvis vi havde ført en lidt mere liberal politik.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så kan vi gå videre i ordførerrækken. Hr. Rasmus Jarlov er ikke til stede, så vi går videre til Enhedslistens fru Trine Pertou Mach som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg sad jo desperat på min plads og forsøgte at afgrænse, hvilken ideologisk ledestjerne jeg skulle trække op af hatten nu her. Jeg har et par stykker, men jeg fandt ud af, at den, der er min ledestjerne i den her diskussion, i virkeligheden er min far. For da jeg var barn, lærte han mig, at man altid skulle huske, når man traf en beslutning, hvem det var, man holdt med, og at de valg, man træffer, altid også er et fravalg af noget andet. Og det gælder i virkeligheden også i forhold til den holdning, vi har til den måde, som den her EU-forordning omkring indtægtsloftet bliver foreslået implementeret på i en dansk sammenhæng. For det er jo det, det er. Det er et lovforslag, som skal implementere en EU-forordning, og den danske regering har valgt at fremlægge en absolut minimumsversion af den implementering. Vi er i en helt ekstraordinær tid. Uligheden er ved at stikke af, og det er den bl.a., fordi man ikke vælger at træffe de rigtige politiske beslutninger. Der er en række selskaber, som har kunnet øge deres indtjening fuldstændig vanvittigt, ikke fordi de er blevet bedre til at drive forretning, men fordi de er heldige at stå i nogle gunstige omstændigheder lige præcis for deres erhverv. På den anden side står der tusinder af ganske almindelige borgere i Danmark, i Europa og i resten af verden og må konstatere, at de har virkelig svært ved at betale deres regninger. Der er lejere, som er nødt til at flygte fra deres lejligheder i løbet af natten, fordi de simpelt hen ikke har råd til at betale deres husleje. De aner ikke, hvordan de skal finde pengene, og så stikker de af. Der er borgere, som er afhængige af medicin, og som ikke længere har råd til at betale deres medicinregninger, i hvert fald ikke hvis de også skal kunne købe mad til deres børn, betale deres varmeregninger eller betale deres husleje. Og så er der atter andre, som ikke har råd til mad eller ikke har råd til ordentlig mad, og for nogle borgere er der rent faktisk et sammenfald mellem alle de her ting. Og ingen af de her borgere er ansvarlige for årsagen til, at de står i så stram en økonomisk situation. I forbindelse med finanslovsdebatten må vi også konstatere, at der er truffet et politisk valg, der drejer sig om, at man fra regeringens side ikke ønsker at hjælpe de virkelig trængte kommuner, som også står og overvejer, om de skal lave velfærdsnedskæringer – ja, faktisk overvejer de det nok ikke; de er tvunget til det på grund af den måde, som økonomien ser ud på. Så vi er helt klart i en helt ekstraordinær tid, hvor uligheden vil stikke af, hvis ikke man handler politisk på det. Derfor er det fair og derfor er det nødvendigt med politisk handling, også når det gælder de høje prisstigninger på energi. Og det mener regeringspartierne jo heldigvis også, både før valget, men også i dag. Desværre er forslaget, der ligger foran os, og som er det, vi diskuterer, en meget vag udgave af, hvad man rent faktisk ville kunne politisk, hvis man havde den politiske vilje til det. Det er rigtig ærgerligt, at regeringen ikke vælger at gå længere for at beskatte de meget store overskud, som er tilvejebragt i hele energisektoren i 2022. Og det er jo bedst eksemplificeret ved det, som vi har diskuteret så meget indtil nu, nemlig mellemhandlerne, som har tjent styrtende. Nogle har ovenikøbet haft nogle virkelig høje bonusser. Men de er ikke omfattet af det lovforslag, vi diskuterer lige nu, altså mellemhandlerne – faktisk heller ikke bonusserne, som min kollega hr. Sigurd Agersnap har været inde på. Det er absurd. Og det er meget svært at forstå, hvorfor det ikke har været muligt for ministeriet at finde en model, som kan afgrænse mellemhandlerne. Og når man dykker ned i høringssvarene – det har jeg nemlig også gjort – vil man bl.a. kunne se, at fagbevægelsen præcis påpeger, at det er forunderligt, at man ikke også er i stand til at fange mellemhandlerne med det her lovforslag. Fagbevægelsen påpeger også, at de overskud, der er i elsektoren, må forventes at være markant usædvanlige og ekstraordinære, og at det derfor også kan retfærdiggøres, at man laver lovgivning, som er anderledes end det, vi gør i almindelig tid, hvor vi kan forudsige, hvordan udviklingen ser ud. Så derfor er det nødvendigt med et indgreb i en begrænset periode, også noget, der kan være det, man normalvis ville kalde med tilbagevirkende kraft. Hvis man kigger på, hvad andre lande har gjort, må man konstatere, at mange andre lande i Europa har valgt at gå længere i deres implementering af indtægtsloftet. Så det er altså et politisk valg, at man fra dansk side vælger at gå til det, man gør, med det konkrete lovforslag. Vi kommer i Enhedslisten til at støtte det her forslag. Vi synes, det er rigtig vigtigt. Ud over at vi er tvunget til det, fordi det er en EU-forordning, synes vi også, det er rigtigt at gøre det, og vi kommer til at bakke op om det forslag, der ligger. Men det er et politisk valg at gøre det i en minimal version, og vi kommer til at bruge kræfterne i udvalgsarbejdet på at få strammet forslaget op, så det politiske valg kommer til at favne noget mere af det, der reelt er mulighed for med den forordning, der ligger. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg. Han afstår. Så er der ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Vi kan gå videre i ordførerrækken, og fru Samira Nawa er ikke til stede, og derfor kan jeg gå videre til Dansk Folkepartis hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslagets hensigt er jo, som andre også har påpeget, at supplere og gennemføre bestemmelser om et loft over markedsindtægter for elektricitet i perioden fra december 2022 til den 30. juni 2023, og man foreslår ganske enkelt, at elproducenterne angiver deres markedsindtægter over indtægtsloftet to gange fordelt over perioden, og at de så opgør dem på månedsbasis. Derudover foreslår man også at forhøje indtægtsloftet for produktionsanlæg og undtage en række produktionsanlæg af hensyn til forsyningssikkerhed og administrerbarhed. Så er der også en lille del administration mellem skatteforvaltningen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der giver et lille provenu på 400 mio. kr. I Dansk Folkeparti støtter vi at lægge et loft over overnormale profitter, som energiselskaber har tjent i løbet af den seneste tid. Vi mener, at pengene bør føres tilbage til danskerne, så de får en hjælpende hånd igennem den høje inflation, der især har betydet ekstraordinært store elregninger, og vi kan på den baggrund støtte lovforslaget.

Tak. Der er indtil videre et enkelt ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Jeg er jo glad for at høre, at Dansk Folkeparti også er glade for det her lovforslag og det her princip. Derfor vil jeg bare høre Dansk Folkeparti, om man ikke også er glad for, at EU har taget det her initiativ. Det er jo netop et sted, hvor det er godt med overnationale beslutninger, sådan at man ikke har det her problem med, at virksomheder flytter ud af landet, og de har handlet ret resolut. Så jeg vil bare høre ordføreren, om det her var også en af de situationer, hvor man kunne få Dansk Folkeparti til at rose EU-indsatser.

Ordføreren.

Blind høne finder også korn.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er skatteministeren. Velkommen.

Tak for det. Hvis det var en reference, hr. Alex Ahrendtsen havde til sig selv, så vil jeg nu sige at der ikke er nogen grund til at sætte sit lys under en skæppe. Jeg vil gerne takke for modtagelsen og debatten i dag omkring det her lovforslag. Vi behandler jo to lovforslag, der gennemfører forordningen om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser. Formålene med forordningen er at afbøde virkningerne af de høje energipriser og undgå langvarige økonomiske skadevirkninger af den energikrise, som bl.a. situationen i Ukraine har medført. Derfor skal det provenu, der kommer fra indtægtsloftet, også bruges til at kompensere de borgere og virksomheder, som er ramt af de fortsat høje priser. Provenuet kommer til at finansiere de gode initiativer, der jo indgår i den aftale om inflationshjælp, som regeringen og aftalepartierne blev enige om. Konkret betyder forordningen, at elproducenter skal indbetale den del af deres indtægter, der overstiger 180 euro pr. MWh. Det gælder for elektricitet, som produceres fra og med den 1. december 2022 til og med den 30. juni 2023. Den del ligger fast fra EU's side. Derudover giver forordningen medlemsstaterne et vist spillerum til at supplere og gennemføre indtægtsloftet, og det er netop, hvad det aktuelle lovforslag skal. Der findes i dag ikke et indtægtsloft eller en tilsvarende regulering for elproducenterne. I den model, regeringen foreslår, er der derfor lagt vægt på, at indtægtsloftet skal kunne implementeres inden for relativt kort tid, og at det skal være til at administrere både for virksomheder og for myndigheder. Samtidig skal indtægtsloftet implementeres under hensyntagen til forsyningssikkerheden. Med lovforslaget skal elproducenter angive de af deres indtægter, der overstiger indtægtsloftet, og indbetale 90 pct. af dem til staten. Ved opgørelsen af indtægtsloftet skal der tages hensyn til prissikringsaftaler, og for de producenter, der indgår i en koncern, skal angivelse af indtægter over indtægtsloftet først ske ved første salg ud af koncernen. Lovforslaget indfører desuden et forhøjet indtægtsloft for anlæg, der producerer elektricitet fra faste biomassebrændsler og olieprodukter. Endelig undtager lovforslaget visse produktionsanlæg fra ordningen. Det sker af hensyn til administrerbarhed og forsyningssikkerhed. Kommissionen vil senest i slutningen af april 2023, altså i år, tage stilling til, om indtægtsloftet skal forlænges, og regeringen følger naturligvis det arbejde. Afslutningsvis er det værd at bemærke, at forordningen også giver mulighed for at begrænse uafhængige mellemhandleres profit over det normale. Det er ingen hemmelighed, at jeg meget gerne havde set, at vi også havde en beskatningsmodel, vi kunne bruge over for denne gruppe, som jo må siges netop at have opnået en profit over det normale, hvilket debatten i dag også afspejler. Derfor har jeg også sat Skatteministeriet til at se på mulige modeller for at øge beskatningen af elmellemhandlere, så det kan anvendes, hvis vi igen står i en lignende situation. Jeg vil gerne sige tak for ordet, og jeg ser frem til de spørgsmål, jeg næsten kan fornemme er der.

Jeg kan bekræfte, at der i hvert fald er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Sigurd Agersnap. Værsgo.

Jeg er jo glad for at høre, at ministeren igen bekræfter det her med, at man vil arbejde videre med mellemhandlerne, og det har jeg noteret mig med glæde ministeren også har sagt i pressen. Det, jeg gerne vil høre om, er tidshorisonten for det arbejde. Nu siger ministeren, at det kommer til at være ved fremtidige situationer, og at det ikke vil være i den her situation, men hvad er tidshorisonten for det arbejde? Derudover vil jeg også gerne spørge ministeren om, hvordan det kan være, at man i Skatteministeriet ikke er lykkedes med at få en model i den her omgang.

Ministeren.

Jeg havde gerne set, vi havde en model, og jeg vil endda også gå så langt som til at sige, at jeg faktisk var rimelig frustreret over, at vi ikke havde en model. Forordningen åbner for en mulighed, men anviser ikke en konkret model, og mig bekendt er der ikke andre lande, der har en konkret model i spil specifikt i forhold til mellemhandlerne. Og noget af det, jeg er blevet forklaret, er, at det er svært at afgrænse den her gruppe, for vi kan jo godt stå og sige mellemhandlere, men det kan i virkeligheden være en kategori, der spænder over mange forskellige typer af virksomheder – nogle internt i en koncern, andre små og andre igen store. Hvad er så tidshorisonten for at lave en model? Det mener jeg sådan set vi skal gøre, og tidshorisonten er, at vi har en model inden sommer, så vi, hvis vi står i den her situation en gang til, ikke bare kan gå til Kommissionen og sige, at vi sådan set gerne vil have muligheden, men at vi faktisk også har en konkret model, vi kan bringe i anvendelse. Og så må man jo træffe en politisk beslutning på det tidspunkt, hvis den her mulighed opstår, i forhold til om vi så skal gøre det. Så det er tidshorisonten i det.

Spørgeren.

Man kan jo være meget bekymret for, om man fik omfattet for mange af en model, men man kunne også anlægge det princip i Skatteministeriet, at det var okay, at man fik for mange med, fordi det, man beskattede, var overnormal profit, og dem, der ikke havde overnormal profit, ville jo så ikke opleve en beskatning. Derfor vil jeg bare høre, om det er udtryk for, at Skatteministeriet har haft en meget begrænset tilgang til, hvem der kunne omfattes af det her direktiv, i stedet for at tage det lidt bredere perspektiv og sige, at man beskattede bredere i forhold til overnormale profitter.

Ministeren.

Det tror jeg faktisk ikke rigtig jeg er i stand til at svare på. Hvis du spørger mig om, hvad det er, der er sket nede i Skatteministeriet, vil jeg sige, at det, jeg er blevet tilvejebragt, er, at man har kigget på det her, og at det har været svært at afgrænse det og blive klog på, hvad forretningsmodellen var, også fordi mange af dem her opererer med prisaftaler og leveranceaftaler og alt muligt andet i mange forskellige former. Jeg har selv også haft anledning til at mødes med nogle af dem her i den kategori, også for at blive klogere på forretningsmodellen. Så jeg tror ikke, jeg kan svare præcist på det spørgsmål.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Jeg har to spørgsmål. Kunne man lade mellemhandlerne omfatte af solidaritetsbidraget inden for lovgivningen, som jo er en skat på overnormal profit, mere klassisk kaldet windfall profit? Det er det ene spørgsmål. Det andet er bare en opklaring. Du siger, at det kun er de uafhængige mellemhandlere, der ikke bliver omfattet af det her. Betyder det, at de selskaber, som vi har hørt en del om i medierne på det seneste, som er en del af koncerner, som er forbrugerejede, som f.eks. Energi Danmark og Norlys – jeg kan ikke huske, hvad deres tradingbureau hedder – faktisk er omfattet af det her, eller hvad?

Ministeren.

Nu kommer vi også til at behandle solidaritetsbidraget, og så kan vi jo også fortsætte debatten der. Men solidaritetsbidraget i forordningen handler alene om de fossile selskaber, og det vil jo så sige, at det at bruge solidaritetsbidraget i forhold til nogle selskaber, der ikke er fossile, vil ligge uden for forordningen. Men man kan jo altid godt nationalt vedtage lovgivning i forhold til beskatning. Hvis jeg skal nå at svare på det andet, må jeg ligesom begrænse det til det, og så må hr. Pelle Dragsted jo spørge igen, når vi kommer hen til det næste lovforslag. Jeg vil meget nødig gå ind i de konkrete selskaber. Der er nogle links, der gør, at noget af det er omfattet, og at noget af det ikke er omfattet, men jeg vil meget nødig stå her og skære det sådan helt til på det enkelte selskab.

Spørgeren.

Nu er det længe siden, jeg læste mig grundigt ned i det, men det er vel kun den handel, der foregår inden for selskabet. Så den handel, et selskab, der er en del af en koncern, har lavet ud mod markedet, vil vel stadig væk ikke være omfattet af den her skat. Det er vel sådan, det skal forstås. Er det ikke korrekt?

Ministeren.

Jo, altså, det omfatter de mellemhandlere, der er interesseforbundne med de elproducenter, som har indtægter over indtægtsloftet, og det er derfor, der er den yderligere definition af det. Så kan man sige, at det ikke anvendes på de uafhængige elproducenter, som har indtægter, der er omfattet af indtægtsloftet. Og det er derfor, jeg skelner mellem de interesseforbundne og de uafhængige. Men i forhold til de enkelte selskaber og konstruktionen af det er der noget af det, der er koncerner, og der er noget, der ikke er koncerner.

Fru Trine Pertou Mach, værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt fortsætte lidt i samme spor, for sidste efterår oprettede Folketinget en garantiordning på omtrent 100 mia. kr., en garantiordning for de danske elselskaber, og der var man jo i stand til at finde en eller anden form for afgrænsning. Mener ministeren ikke, at man kan bruge noget af det som inspiration? Eller er det noget af det, man har kigget på i Skatteministeriet indtil udkommet af det her lovforslag, og som man har forkastet som noget, man kan bruge som inspiration? Eller kunne det være en model at prøve at kigge på det, ikke for at lave en kopi, men for at lade sig inspirere af den model og den tilgang til afgrænsninger?

Ministeren.

Jeg ved ikke, om Skatteministeriet har kigget på den model i forhold til garantiordningen. Men jeg vil gerne sige, at jeg er klar til at kigge på alle modeller, inklusive det i forhold til at hente inspiration. Jeg ville da have foretrukket, at vi havde haft en model, og jeg vil gerne udvikle en model, så vi også fremadrettet har muligheden for at bringe den i anvendelse.

Spørgeren.

Tak. Det er rigtig positivt. Men kernen af det, ministeren svarer, er jo fremadrettet. Det vil sige: Er ministeren ikke indstillet på at prøve at finde en model inden for den periode, hvor vi i forvejen skal behandle det her lovforslag?

Ministeren.

Jo, men det, der er vanskeligt her – og det er også lidt i relation til det, jeg svarede hr. Pelle Dragsted – er, at solidaritetsbidraget handler om den fossile sektor, og at indtægtsloftet handler om elproducenterne, og at vi så taler om en kategori omkring nogle mellemhandlere, som sådan set ikke er beskrevet i forordningen. Og det er det, der gør det vanskeligt. I princippet kan vi jo altid lave national lovgivning, og det er dybest set også det, forordningen åbner mulighed for. Men vi bestemmer jo selv i Danmark, hvordan vi beskatter. Vi kan jo beskatte meget mere end det, der ligger i forordningen. Så derfor er det ikke så enkelt bare lige at binde det op på et indtægtsloft eller et solidaritetsbidrag.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til skatteministeren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er allerede på talerstolen. Hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Velkommen til.

Tak for det, formand. Vi har jo i den foregående behandling været inde at berøre det lovforslag, der ligger nu, altså om solidaritetsbidraget, eller måske på sådan helt almindeligt dansk: særskat på ekstraordinære profitter. Rådsforordningen om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser pålægger medlemsstaterne at opkræve et obligatorisk midlertidigt solidaritetsbidrag fra selskaber i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektoren. Efter forordningen er medlemsstaterne forpligtet til at gennemføre solidaritetsbidraget i national lovgivning. Lovforslaget har til formål at sikre denne gennemførelse. Og i overensstemmelse med nødindgrebsforordningen pålægges solidaritetsbidraget selskaber med aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektoren, når mindst 75 pct. af omsætningen hidrører fra økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, minedrift, raffinering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter. Solidaritetsbidraget pålægges i indkomståret 2023, og det fortsættes i overensstemmelse med forordningens regler som en ekstra selskabsskat på 33 pct. af selskabernes ekstraordinære indtægter i indkomståret 2023. Beregningsgrundlaget er den skattepligtige indkomst opgjort før eventuel sambeskatning i indkomståret 2023, dog kun i det omfang, indkomsten overstiger selskabets eller det faste driftssteds gennemsnitlige skattepligtige overskud – og der har man så set på årene 2018-2021 med et tillæg af 20 pct. Kulbrintevirksomhederne kan modregne solidaritetsbidraget i kulbrintebeskatningen, og de kan ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst i 2023 se bort fra fremførbare underskud i det omfang, det er nødvendigt for at kunne udnytte denne modregningsadgang. De skal således ikke betale både solidaritetsbidraget og kulbrinteskat af den samme overnormale profit. Med de ord ser vi frem til udvalgsbehandlingen, og vi kan støtte forslaget.

Tak. Og der er nogle enkelte korte bemærkninger. Den første er fra fru Trine Pertou Mach. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. I forhold til noget af det, der ligger i det lovforslag, som regeringen lægger frem som udmøntning af den her EU-forordning, kan jeg også høre på ordføreren – og det ved jeg også fra den tidligere debat, vi netop har haft – at vi jo alle sammen er enige om, at det her er et midlertidigt indgreb på grund af en midlertidig, hvad kan man sige, prispåvirkning eller et stød til priserne. Vedrørende bekymringen for ikke at ville lovgive med tilbagevirkende kraft: Kunne man ikke, netop fordi det er midlertidigt og en ekstraordinær situation, bruge det som begrundelse for rent faktisk også at lave det med tilbagevirkende kraft, i gåseøjne, så man inkluderer overskuddene fra 2022?

Ordføreren.

Man kan jo forestille sig alt, men jeg synes sådan set, at der er nogle gode balancer her, også i forhold til retssikkerheden. For der er jo nogle principper i, at den lovgivning, som man laver herinde, som udgangspunkt skal være fremadrettet. Og det synes jeg sådan set er et godt princip, og vi skal også huske, at vi således ikke er forpligtet til det. Så jeg synes sådan set, at som det ligger her – at det er for 2023 – er det god skik, altså at det er fremadrettet, vi kigger på det, og ikke tilbageskuende. Men lad os drøfte det i udvalgsarbejdet. Nu ved Enhedslistens ordfører i hvert fald så, hvor Socialdemokratiet står i forhold til det synspunkt.

Spørgeren.

Jeg vil dog alligevel benytte chancen til lige at vide lidt mere om, hvor Socialdemokratiets ordfører står her. For er det ikke også rigtigt, at EU-forordningen selv lægger op til, at man kan inkludere tilbage i 2022? Så det her med retssikkerheden er jo noget, der formentlig også er overvejet i EU – inden man vedtog forordningen – hvor den danske regering jo også har godkendt den.

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske den helt præcise ordlyd, men jeg ved i hvert fald fra tidligere debatter, jeg har haft med Enhedslisten, at når det handler om EU, er det ikke altid, at Enhedslisten synes, at det er så fornuftigt at lytte til EU. Og her synes jeg, det er meget fornuftigt, at vi har det princip, som vi i øvrigt har i stort set samtlige lovgivninger, at vi lovgiver fremadrettet og ikke i forhold til at se år tilbage, som f.eks. til 2022, hvilket er det, jeg forstår ordføreren gerne vil.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Omkring det med tilbagevirkende vil jeg sige, at det også er tilbagevirkende at vedtage noget for 2023, da vi jo allerede er flere måneder henne. Og det er heldigvis muligheden her, fordi man jo har handlet, fordi man har set nogle enorme profitter, og det gælder også i den fossile sektor. Og vi skal huske, at det her handler om hr. og fru Danmarks gasregning. Det handler om helt almindelige lønmodtagere, som er blevet, undskyld mig, klædt af til skindet, altså dem, som har gasfyr, fordi nogle har siddet og hævet nogle enorme profitter. Det er jo ikke blevet dyrere at hive gas op af undergrunden, man har bare kunnet sælge den til en langt højere pris. Så er man som socialdemokrat tilfreds med, at regeringen har valgt at minimumsimplementere det her, altså at man for det første har sagt, at det kun skal være i 2023 i stedet for både i 2022 og 2023, hvilket forordningen tillader, og at man for det andet har lavet en lang række fradragsmuligheder, fremførelse af underskud osv. osv., som meget vel kan føre til, at indtægterne fra det her bliver meget små og dermed ikke kommer tilbage i borgernes lommer, sådan som det var tiltænkt?

Ordføreren.

Sådan helt generelt synes jeg jo at det er god skik, at man ikke overimplementerer EU-forordninger, hvad jeg forstår at Enhedslisten her lægger op til. Det vil i hvert fald være en helt ny tradition. Så kan jeg forstå, når jeg læser bemærkningerne til lovforslaget, at man sådan set også har været inde juridisk at vurdere det her med faktisk at føre det tilbage til 2022. Og der kan jeg forstå, men det kan vi prøve at grave yderligere ned i i udvalget, at der faktisk også, hvis og såfremt man gør det, i forhold til DUC-partnerne vil være nogle kompensationer, som vi skal have op af lommen og give i forhold til de aftaler, som der ligger. Og det er i hvert fald ikke hensigtsmæssigt. Så på den måde synes jeg det er meget fornuftigt både at have en normal praksis, men også juridisk at vurdere, hvad det egentlig har af konsekvenser. Og det forstår jeg man har gjort i Skatteministeriet, og man kan ikke anbefale, at det gøres i forhold til 2022.

Spørgeren

Det er jo den helt horrible aftale, der ligger med DUC-selskaberne, som jeg tror der er nogle der har kaldt et uland værdigt, hvor man altså har bundet, måske grundlovsstridigt, fremtidige Folketing i forhold til at ændre på beskatningsvilkårene. Det er helt, helt usædvanligt og en skandale , at det er sådan. Men det er jo formentlig også omstridt, om det overhovedet ville forhindre os, i det her tilfælde, i at hæve skatten. Nu snakker ordføreren om det her med overimplementering. Altså, hvis det drejer sig om at flytte penge nede fra olieselskabernes lommer og tilbage i lommen på danske lønmodtagere, så håber jeg da også, at Socialdemokraterne er klar til at overimplementere.

Ordføreren.

Den lov, jeg tror ordføreren henviser til, er Nordsøaftalen for 2003. På det tidspunkt var jeg selv 21 år og lige startet aktivt i politik. Men det er fuldstændig korrekt, at i forhold til den lov – hvis det er den, man henviser til – kan få, hvis man vurderer, at man skal ind at gøre det for 2022, et kompensationsspørgsmål, som man skal tage stilling til. Og det synes jeg jo ikke er hensigtsmæssigt, og når vi laver lovgivning i det her Folketing, er vi jo nødt til også at se på, hvad man har lavet tidligere. Og så kan man jo fremadrettet, som ministeren også sagde, da han var på talerstolen, forestille sig alt muligt om, hvad man så kan lave lovgivning om. Men vi er nødt til i forhold til det helt konkrete også at se på det i forhold til den almindelige praksis – og undskyld overskridelsen af taletiden.

Det er helt ok. Så er den næste hr. Sigurd Agersnap. Værsgo.

Tak for det. Når vi nu snakker overimplementering, kan man jo argumentere for, at velfærdsstaten er en overimplementering af de minimumsstandarder, der er for social sikkerhed i EU-systemet, så selvfølgelig overimplementerer vi på mange områder, fordi vi i Danmark synes, det er godt, og det mener jeg også man kunne gøre på det her område. Jeg vil så også sige, at når man sammenligner rundt i Europa, er vi ikke ude i, at det vil være en overimplementering at implementere lidt mere. Altså, i Portugal omfatter solidaritetsbidraget fødevarehandelen. I Spanien omfatter det også finanssektoren, i Kroatien og Bulgarien omfatter det alle sektorer. Så der er jo meget bredere implementeringer rundtomkring i Europa, og vi ville overhovedet ikke ligge i toppen af de implementeringer, hvis bare vi også tog 2022 med. Jeg vil så spørge ordføreren, om det ikke ville være smartere – selv hvis man anerkender, at man ikke skal overimplementere og kun må tage 1 år – så at tage 2022 i stedet for 2023. Det er jo i høj grad i 2022, vi har set de største prisstigninger og de største overskud. Men det er jo også det, der vil have den mindste adfærdseffekt på virksomhederne, altså at virksomheder ikke vil kunne flytte overskuddet ud.

Ordføreren.

Man kan jo forestille sig det meste, men jeg synes alligevel, at jeg som ansvarlig politiker vil have svært ved det, når der ligger nogle juridiske vurderinger, der siger, at hvis vi implementerer det for 2022 i stedet for 2023, vil der være et kompensationsspørgsmål i forhold til DUC-partnerne. Og der synes jeg, at den reneste form, som jeg også redegjorde for over for Enhedslisten, er at sige, at lovgivningen er for indkomståret 2023. Det er det synspunkt, jeg har, og det er det synspunkt Socialdemokratiet har i forhold til den her sag.

Spørgeren.

DUC-kompensationen er jo altid et større juridisk spørgsmål, og jeg har forstået det sådan, at når man kan kompenseres i kulbrintebeskatningen, vil det også kunne lade sig gøre i 2022. Men vil Socialdemokratiet i hvert fald være med til at få udpenslet det i udvalgsbehandlingen? Hvad vil kunne lade sig gøre i forhold til 2022?

Ordføreren.

Det dejlige ved at være skatteordfører er jo, at det er et meget teknisk område, og det er også meget detaljeorienteret osv., så jeg vil på ingen måde afvise det, og lad os endelig få udrullet lidt flere detaljer. For det er jo også bare interessant, uanset om man er enige eller uenige, at komme længere ned i materien. Jeg har forstået, at der ligger en klar juridisk vurdering om, at det ikke kan være 2022. Hvis den skal foldes yderligere ud for Skatteudvalget, vil jeg gerne være med til at dykke ned i det.

Der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Velkommen til den næste ordfører, og det er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Den globale energikrise og den tårnhøje inflation har bidt sig fast i os danskere, ikke kun på vores pengepung, men også i vores bekymringer. 65 pct. af danskerne er enten bekymrede eller meget bekymrede over deres privatøkonomi. Det kunne man læse i Finans for nogle dage siden, og det skriger jo efter handling. Derfor har vi i EU iværksat en nødindgrebsforordning, som skal imødegå de tårnhøje energipriser. Danmark skal ikke være et land, hvor man er alt for bekymret over sin privatøkonomi. Og derfor behandler vi i dag et midlertidigt solidaritetsbidrag for selskaber i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne. Det lovforslag, som vi behandler nu, er sammen med det indtægtsloft, som vi behandlede for lidt siden, følgelovgivning af den forordning, der kommer fra EU, og den kommer jo i kølvandet på, at der er nogle virksomheder, der har tjent ekstraordinært meget i en tid med krig i Europa og en tid med forsyningsvanskeligheder. Vi ser virksomhedsprofitter, der kun er i den størrelse, de er, fordi en global krise hærger, en krise, som altså gør helt almindelige danskere bekymrede. Tiltaget og ordningen er derfor til for, at helt almindelige danskere ikke bliver straffet med de her tårnhøje priser, som jo altså bekymrer dem. Det midlertidige solidaritetsbidrag er midlertidigt, det giver næsten sig selv, men det er altså vigtigt, at vi husker det, når vi i dag behandler lovforslaget. Den aktuelle energikrise har været medvirkende til, at virksomheder i specifikke sektorer har opnået ekstraordinært høje profitter i en ekstraordinær tid, hvor der er krig på det europæiske kontinent. Det er en tid, hvor mange frygter for deres økonomiske fremtid, og sådan skal det ikke være, sådan bør det ikke være. Så den nødindgrebsforordning, der er blevet vedtaget, skal imødegå de høje energipriser, og det er jo her, at det midlertidige solidaritetsbidrag gør sig gældende. Vi skal afbøde virkningerne af de aktuelt meget høje energipriser. Der er måske nogen her i salen, der kunne finde på at sige, at dette er en begrænsning af markedet, og at der ikke er tale om et solidaritetsbidrag, men en skat, og måske endda en særskat. Og så må jeg sige, at det sådan set er rigtigt nok. Det er ikke ramt helt forbi skiven, men det er nu også noget mere nuanceret end som så. Lovforslaget kommer som sagt på baggrund af en helt exceptionelt ekstraordinær situation, og det er derfor, vi behandler det i dag. Så for at komme kritikere i forkøbet: Det her ikke en type lovforslag, som man vil komme til at se Venstre foreslå mange af. Det er en helt særlig situation, der gør sig gældende, og det er derfor, vi kan bakke op om lovforslaget, selv om det jo er en ekstraskat, og selv om det er noget, der er usædvanligt, fordi udsædvanlig tider kræver usædvanlige tiltag.

Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første er fra hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Nu har vi sådan en dag, hvor vi også har de lidt mere principielle snakke, så det her er jo meget interessant, og jeg forstår ellers Venstres ordfører sådan, at man generelt er kritisk over for det her med at beskatte overnormale profitter, altså windfallprofits , som jo er kendetegnet af at være sådan nogle meget tilfældige udslag, som vi har nu, men hvor det også kan være brancher, hvor der bare generelt er meget unormalt høje profitter, og vi har jo på sin vis med kulbrinteskatten en permanent beskatning af en overnormal profit. Vil ordføreren udelukke, at der kan være andre brancher eller områder, hvor det kunne være relevant? Nu snakker vi f.eks. om det her med havvind. Altså, kunne det være et sted, hvor en lignende form for beskatning kunne komme danskerne til gode?

Ordføreren.

Jeg kommer ikke til at udelukke noget som helst – det har jeg simpelt hen været for længe i politik til – og det er som regel noget, man senere hen kan risikere at komme til at fortryde. Men jeg kan sige, at vi ikke har nogen planer om andet. Det har vi ikke.

Spørgeren.

Tak for det. Det var et fint svar. Det er jo rigtigt, at det er meget svært at sige, hvad fremtiden bringer. Det er nemmere med fortiden. Det næste er det tema, som vi også har diskuteret her, og det er det her med, om den her skat er for moderat, i forhold til at den jo ligesom minimumsimplementerer det her, altså at man i stedet for både at lægge skat på det i 2022 og 2023 kun gør det i 2023. Og man har også lavet nogle – må man nok sige – ret fordelagtige fradragsmuligheder for olie- og gasselskaber. Vil Venstre i udvalgsbehandlingen være parat til at kigge på, om man kan gøre den mindre moderat?

Ordføreren.

Hr. Pelle Dragsted og jeg kommer jo begge fra Frederiksberg, og det var jo bysbarnet Storm P., der i sin tid sagde, at det er svært at spå, især om fremtiden, og det har han ret i. Vi støtter den minimumsimplementering. Det gør vi som et generelt princip, når der kommer EU-lovgivning. Vi skal ikke beskatte eller regulere mere end højst nødvendigt, for det sætter bare dansk erhvervsliv i en dårligere konkurrencesituation i forhold til erhvervslivet i de øvrige EU-lande. Så generelt støtter vi minimumsimplementeringer, og det gør vi også specifikt her.

Så er det hr. Steffen W. Frølund.

Tak. Når ordføreren rigtigt nok beskriver det her som en skat eller en særskat, hvis man skal præcisere det lidt, så tænker jeg på, om ordføreren måske har overvejet, om provenuet så indgår i den generelle betragtning om et skattestop, som det står beskrevet i regeringsgrundlaget.

Ordføreren.

Det her solidaritetsbidrag er ikke omfattet af skattestoppet. For det er blevet vedtaget, før regeringen trådte til, og det er en nødvendig følge af EU-lovgivning. Vi kan ikke og vi må ikke lade være med at indføre det. Det er simpelt hen et krav fra EU. Så skattestoppet virker fremadrettet. Vi er meget stolte af, at vi har fået en socialdemokratisk statsminister til at skrive under på skattestoppet, og vi har endnu ikke fået en buket blomster fra Liberal Alliance som tak for kampen, men det kan nås endnu. Men det gælder jo altså kun fremadrettet. Vi kan ikke ændre fortiden, hvor gerne vi end ville.

Spørgeren.

Jamen den buket blomster vil jeg gerne sende, hvis du tager kampen for at sende det provenu tilbage til danskerne på anden vis, selv om det ikke er en del af skattestoppet.

I skal huske, at direkte tiltale tillader vi ikke. Ordføreren.

Men pengene bliver jo sendt tilbage til danskerne i form af inflationspakken. Så der er tale om en ekstraordinær skat for nogle, der har haft nogle absurde profitter på grund af en situation, de ikke selv har haft hverken lod eller del i, og pengene bliver jo sendt tilbage til danskerne, ikke i form af skattelettelser, men i form af inflationspakken. Det er næsten lige så godt.

Så er den næste for en kort bemærkning hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for det. Nu sagde ordføreren, at man næsten principielt er imod særskatter. Men jeg vil sige, at vi jo har særskatter på mange områder. Man kunne nævne tonnagebeskatningen, og man kunne også nævne nogle særlige branchefradrag. Så er det en generel modstand mod alle former for særskatter, og skal alle virksomheder i Danmark dermed betale den samme selskabsskat?

Ordføreren.

Nej, der er ingen regel uden undtagelser. Men altså, som et generelt princip skal man være forsigtig med særskatter, men der kan være situationer, hvor det giver god mening, f.eks. i det lovforslag, vi behandler her i dag.

Spørgeren.

Så sagde ordføreren også, at det her jo – hvis man ikke lavede minimumsimplementeringen – ville stille danske virksomheder dårligere. Men spørgsmålet er, om det også ville stille det danske samfund og danskerne dårligere. Derfor vil jeg høre ordføreren, om det har været Venstres tilgang til den her implementering, at det skulle være en minimumsimplementering og den derfor heller ikke skulle omfatte yderligere brancher eller bl.a. mellemhandlere.

Ordføreren.

Mellemhandlere, som vi også drøftede under behandlingen af det forrige lovforslag, altså det forrige dagsordenspunkt her i salen, burde jo i og for sig være omfattet, men det kan altså, må vi forstå, desværre ikke umiddelbart lade sig gøre. Men lad os se på, om der er en vej frem.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Velkommen til den næste ordfører, hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det. Vi behandler i dag L 69, der ligesom det foregående lovforslag har til formål at supplere Europarådets forordning om et nødindgreb til at imødegå de stigende energipriser. Dette lovforslag handler konkret om et midlertidigt solidaritetsbidrag for selskaber med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne. Men situationen det sidste år har som nævnt været ekstraordinær og kræver også ekstraordinære tiltag, hvilket EU-forordningen er et godt eksempel på. Provenuet fra solidaritetsbidraget skal ligesom provenuet fra indtægtsloftet bidrage til at finansiere de gode tiltag, som regeringen og aftalepartierne blev enige om i aftalen om inflationshjælp. Derfor støtter Moderaterne op om lovforslaget. Tak.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning. Den er fra hr. Sigurd Agersnap.

Vi drøftede også ved behandlingen af det foregående lovforslag det her med mellemhandlere og risikoen for at flytte ud. Der vil jeg bare sige, at det jo generelt er sådan, at danske virksomheder kan flytte ud. Det er jo ikke mange virksomheder, der har svært ved at flytte i dag – det kunne f.eks. være virksomheder, der har store produktionsfaciliteter. Jeg vil også gerne spørge ordføreren i forbindelse med det her lovforslag, om det er Moderaternes holdning, at solidaritetsbidraget også burde omfatte mellemhandlere, ligesom vi f.eks. hørte fra Venstres ordfører.

Ordføreren.

Tak. Som jeg også sagde før, har vi i hvert fald i Moderaterne en lille bekymring. Som jeg sagde til spørgeren under behandlingen af lovforslag L 68, kunne jeg være lidt nervøs for, at man så skræmmer de her mellemhandlere helt væk fra Danmark og dermed mister en masse skatteindtægter. Men i den forbindelse er jeg selvfølgelig også åben over for at kigge på en beskatningsmodel. Så det er jo ikke, fordi vi i Moderaterne er totalt afvisende, men jeg vil som sagt også lige være obs på, at vi ikke flytter indtægter ud af landet.

Spørgeren.

Så vil jeg bare høre, om man i Moderaterne synes, at de overskud, vi ser nu i forhold til mellemhandlere, og de bonusordninger, der ses, er fair, altså om man synes, det er udtryk for en retfærdig økonomi. Eller mener man også, at staten bør træde ind og gøre noget, når vi ser så store forskelle på indtjeninger i Danmark?

Ordføreren.

Jeg har jo selv været i virksomheder, hvor man havde vilde provisioner; jeg har også været i virksomheder, hvor der var et loft, og jeg vil sige, at de steder, hvor der var et fornuftigt loft, også faktisk var de virksomheder, hvor der var den bedste trivsel. Så når jeg kigger på det på den måde, er jeg i hvert fald ikke afvisende over for, at vi kigger på et loft.

Så er den næste for en kort bemærkning hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det. Også tak for den sidste tilkendegivelse. Jeg vil spørge lidt ind til det, vi også har drøftet her tidligere, altså spørgsmålet om den her meget forsigtige implementering af den her mulighed, også sammenlignet med andre lande i øvrigt og også sammenlignet med nogle af vores nabolande. Mener ordføreren, at det er rimeligt, at vi ikke går ind og beskatter den overnormale profit i 2022, som jo er der, hvor der har været den allerstørste indtjening i de her olie- og gasselskaber? Og igen vil jeg gerne minde om, at det jo altså er penge, som er betalt af almindelige mennesker via deres gas- og olieregninger ude i den anden ende. Så ville det ikke være bedre, at vi sådan set hev så mange penge som muligt hjem fra de overnormale profitter og lagde dem ned i lommen på almindelige mennesker?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at ordførerne fra de andre partier derovre før mig også fik diskuteret det i forhold til de her DUC-partnere. Men det, jeg kigger på lige nu, er den forordning, der er lavet, og det er den, jeg sådan hæfter mig ved. Kunne man gøre det i 2022? Jo, det kunne man måske godt, men for mig er det bare vigtigt at kigge fremad.

Spørgeren.

Forordningen er skruet sammen på den måde, at den tillader enten at beskatte i 2023 eller 2022 eller 2022 og Men regeringen har så i sit forslag sagt: Vi nøjes med 2023. Men dybest set ved vi ikke rigtig endnu, hvad overskuddet bliver, og dermed hvad indtægterne bliver; måske bliver de nul. Så mit spørgsmål handlede om, hvad Moderaterne mener om, at man ikke beskatter de meget store overnormale profitter, som jo er blevet betalt af almindelige mennesker ude i den anden ende i 2022.

Ordføreren.

Jeg forholder mig til, at vi kigger fremad, og jeg sad ikke i Folketinget sidste år. Så det er mit svar.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi til den næste ordfører, og det er hr. Sigurd Agersnap fra SF. Velkommen.

Tak for det, formand. I august måned 2021 kostede 1 m³ gas under 6 kr. I august sidste år kostede den mere end 27 kr. Og det er ikke kun gassen, som er steget voldsomt i pris; det er også el og olie. Det ved mange af os fra vores egne energiregninger, og det har rigtig mange danskere lidt under. Vi har kunnet mærke det direkte på energiregningerne, men vi har også kunnet se det nede i supermarkederne, fordi høje energipriser afspejler sig i andre priser, bl.a. på smør, og hvad man ellers køber i supermarkedet. Nu kan vi så i de kommende uger forventeligt se kæmpestore overskud hos energiselskaberne. Det er overskud, som nogle steder er indtjent af meget få medarbejdere, og hvor nogle få medarbejdere også står til at få en meget stor del af de overskud, enten i bonus eller i udbytte på anden vis. Derfor mener vi også i SF, at det kun er fair, at de ekstraordinære, overnormale overskud beskattes. Vi har i SF intet imod, at man tjener penge, men i en retfærdig økonomi belønnes man efter indsats og evne, ikke ved tilfælde og udefrakommende kriser – kriser, som lige pludselig hæver priserne voldsomt uagtet virksomhedens egen indsats. Selv om en elhandler eller et olieselskab har været nok så dygtig, er det ikke deres fortjeneste, at vi disse dage ser de store overskud. Det skyldes hovedsagelig krigen i Ukraine. Derfor er vi i SF samlet set glade for, at man indfører et solidaritetsbidrag. Det vil skabe en bedre økonomi. Det behøver man ikke bare at tage mit ord for; det har også FN's generalsekretær, António Guterres, sagt, og det har den konservative europakommissionsformand, Ursula von der Leyen, sagt, og det er tilmed også IMF's ord. Når vi har en så ekstraordinær krise, er det fornuftigt at beskatte overnormale overskud og føre det tilbage til befolkningerne. Det er heller ikke nødvendigvis en særlig venstreorienteret idé. Det er noget, man kender fra historien, og også den konservative jernlady i England, Margaret Thatcher, indførte beskatning på overnormale overskud. I SF støtter vi derfor op om indførelsen af solidaritetsbidraget, og vi har også i sinde at stemme for forslaget, for det skaber en mere retfærdig økonomi. Men der er et men. For regeringen lægger her op til at implementere en absolut minimumsversion af EU's solidaritetsbidrag. Man har ikke ladet det dække andre brancher end olie og gas; det gør man ellers i bl.a. Portugal, Spanien og Kroatien. Man har ikke ladet det dække 2022, hvor vi kender de store overskud, men alene 2023, hvor vi endnu ikke ved hvad et overskud vil være, selv om man bl.a. i Frankrig, Tyskland og Irland lader det dække begge år, og selv om der må forventes en adfærdseffekt af at lægge beskatningen ind i 2023 stedet for i 2022, hvor man jo selvfølgelig ikke kan ændre adfærd tilbage i tiden. Sidst, men ikke mindst, har man ikke ladet det dække mellemhandlere med el. Det er folk, som lever af at handle med el, ikke af at sætte den op eller producere den, og det er de steder, hvor vi ser nogle af de allerstørste overskud. Det synes vi er ærgerligt, og det er udtryk for, at man i hvert fald ikke er lykkedes med den politiske prioritering at lade alle bidrage i tider med krise. Vi har været kritiske over for, at det med mellemhandlere ikke er omfattet, i hele processen, og det vil vi også være fremover, og vi vil forfølge det nærmere, også i udvalgsbehandlingen og den fortsatte behandling af det her lovforslag. Vi ser frem til den videre behandling.

Der er en kort bemærkning fra fru Trine Pertou Mach. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for en rigtig god tale. Jeg vil spørge ordføreren, om SF vil være med til at få stillet et ændringsforslag, for så vidt vi ikke kan komme igennem med det med at inkludere år 2022 og gøre det omfattet af loven. Vil SF, hvis det ikke lykkes i forhandlingerne i udvalget, være med til at stille det ændringsforslag sammen med os?

Ordføreren.

Jeg synes, der er to ting at sige til det med 2022. Der er selvfølgelig diskussionen af, om man kunne lade det omfatte både 2022 og 2023. Det er, som jeg ser det, først og fremmest en juridisk diskussion af Nordsøaftalen tilbage fra 2003, og det synes jeg vi skal have belyst i udvalgsbehandlingen, som jeg også drøftede med Socialdemokratiets ordfører. Den anden del er jo så, om 2022 vil være et bedre beskatningsgrundlag end 2023. Min umiddelbare tanke er, at det vil det være, fordi det ikke har en adfærdseffekt. Jeg er også blevet gjort opmærksom på, at der så er nogle forskelle, i forhold til at vi jo ikke havde den store gasproduktion i 2022 og vi forventer noget af den i 2023. Så jeg synes, det kræver en lidt nærmere diskussion af, hvor provenuet vil være størst.

Spørgeren.

Tak. Altså, EU-forordningen lægger jo op til, at man kan gøre begge dele, og i lyset også af ordførerens tale om ikke at lave den forsigtige implementering er der jo faktisk en mulighed for her at hive nogle af de ekstraordinært store profitter hjem til fælleskassen og bruge dem på at hjælpe de mennesker, som har haft det sværest i forbindelse med inflationskrisen. Så kunne man forestille sig, at man rent faktisk laver en model, for så vidt der ikke er noget juridisk til hinder for det – jeg er med på, at vi skal undersøge de ting; der er nogen, der siger, at det er der ikke – hvor man har både 2022 og 2023 indbefattet, inden for rammerne af det, forordningen giver lov til?

Ordføreren.

Det, jeg har hørt foreslået ellers, er, at man så breder forslaget ud og dækker flere brancher, så det ikke er en særskat på nordsøudvinding, og det synes jeg er en god mulighed. Hvis man kunne lave sådan et forslag, synes jeg, det ville være godt. Den juridiske diskussion i forhold til den her jo rigtig ærgerlige Nordsøaftale, der har bundet os i fremtiden, fra 2003, tør jeg ikke konkludere på nu, men vi vil gerne kigge på et samlet forslag.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører på talerstolen er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. Ekstraordinære situationer kræver også ofte ekstraordinære beslutninger, og det er jo også en ekstraordinær beslutning, at der er kommet en nødindgrebsforordning fra EU, og det er også en ekstraordinær situation, at man kan sætte så store spørgsmålstegn ved den måde, man har haft praksis på i forhold til både beskatning, men også i forhold til sikring af den frie kommercielle tilgang, også til at levere energi rundtomkring i de europæiske lande. Men ikke desto mindre er det den ekstraordinære situation, som både Danmark og mange andre lande har befundet sig i siden Putins angreb på Ukraine. Det betød i hvert fald en eksplosion af andre verdensomspændende udfordringer, herunder en energikrise, som også har ramt hårdt her i Danmark. Vi behandlede det også under det forrige lovforslag, L 68, hvor vi jo netop havde artikel 6-8 i forordningen til behandling i forhold til et indtægtsloft, der bliver indført midlertidigt, og det, vi så har nu her under behandlingen af L 69, er jo så artikel 14-16 omkring indførelse af et midlertidigt solidaritetsbidrag. Det er nogle ting, som vi i Danmarksdemokraterne godt kan støtte. Vi synes, det er rettidig omhu i den situation, som vi befinder os i, men dermed ikke sagt, at det er godt, at man skal ind at blande sig i markedskræfter og -mekanismer. Men det er en midlertidig situation, og det er også et midlertidigt indgreb, og derfor er vi helt på linje med, at det er helt på sin plads at gennemføre det. Så har jeg sådan set en lille kommentar til det her med beregning af de der skattepligtige overskud, hvor der jo også står i forhold til artikel 15, at man skal kigge 4 år tilbage, og der ved jeg, at ministeren også vil få spørgsmålet, i hvert fald skriftligt, i forhold til også nogle af de selskaber, der opererer i Danmark, og som jo ikke har ejet koncessionerne i alle de 4 skatteår. Det er også en udfordring og en problemstilling, som er blevet forelagt Skatteudvalgets medlemmer så sent som i dag, og der skal jeg bare være sikker på, at vi i hvert fald får øje også på det svar, der kommer fra skatteministeren, efter de foretræder, der har været. Men vi kan støtte lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak, formand. Vi er imod princippet bag lovforslaget her, men vi er egentlig mest kritiske i forhold til implementeringen. F.eks. rammes selskaber med varierende finansielle resultater hårdt af, at basisårene er anlagt, som de er: corona, inflationsår osv. Nogle har endda opkøbt eller solgt fra i perioden, hvilket har en meget, meget stor indflydelse på, hvad det er for en basis, vi vurderer ud fra. Når vi skal vurdere, om de ligger langt over deres normal, er det jo vigtigt at definere, hvad normalen er. Så derfor er vi skeptiske.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og den næste ordfører er fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Velkommen.

I Enhedslisten er vi glade for, at beskatning af helt ekstraordinære profitter i en ekstraordinær tid og omfordeling i form af inflationshjælp er kommet øverst på dagsordenen, og vi er helt enige i, at et solidaritetsbidrag pålagt de brancher, der har tjent styrtende på kriserne, er den rigtige vej at gå. Men der, hvor enigheden hører op, er ved den konkrete implementeringsmodel, som regeringen fremlægger i det her lovforslag, der omhandler solidaritetsbidragsdelen af EU-forordningen. Jeg skal nok komme tilbage til det. For at understrege, hvad der er udgangspunktet for os i Enhedslisten, er det, at et solidaritetsbidrag handler om, at vi skal omfordele fra dem, der har tjent styrtende på en energikrise, uden at de selv er blevet bedre til at lave det, de laver, men har været heldige i en situation, som er en virkelig alvorlig krise for mange, mange andre. Så det er en omfordeling fra dem til dem, der har mindst og har det sværest, altså dem, som ikke kan stå imod, når priserne stiger kraftigt, sådan som vi har set det seneste år. Det synes vi er kernen i en moderne velfærdsstat og i et solidarisk samfund, nemlig at vi løfter i flok, så alle kommer igennem den stigende inflation. Vi støtter forslaget, fordi det er et vigtigt skridt – omend vi synes, det er et miniskridt – i den rigtige retning, netop fordi der er brug for politisk handling til at hjælpe den her omfordeling på vej. Men vi vil gerne understrege, som det sikkert også er fremgået af den debat, vi har haft indtil nu, at vi ikke synes, at det er godt nok. Vi synes, at der er brug for, at vi gør noget mere og udnytter de muligheder, som EU-forordningen giver. Det er f.eks. muligt, at man inkluderer både 2022 og 2023, og som det er sagt før, både fra talerstolen og fra vores egne pladser, er der flere andre EU-lande, der har gjort det samme. Det er også muligt, at man lader hele energisektoren omfatte, og det er også muligt at lade andre brancher inkludere i solidaritetsbidraget. Det er et politisk valg ikke at gøre det. Skatteministeren har udtalt til bl.a. finans.dk, at han finder det frustrerende, at man ikke har kunnet finde en model, der inkluderer mellemhandlerne i lovgivningen om indtægtsloftet, og jeg vil gerne igen her – for der er jo en sammenhæng og en mulighed i begge lovforslag – understrege, at det jo også handler om en politisk vilje, der ikke nødvendigvis er i regeringen. Man kan vælge at omfatte hele energisektoren, hvis man vil, altså en sektor, der har kunnet udnytte krisetiderne til at tjene styrtende. Nu vil jeg sige noget, som jeg har sagt tidligere i dag, nemlig at da Folketinget tilbage i efteråret 2022 oprettede en garantiordning til aktørerne på elmarkedet på 100 mia. kr., var det muligt at finde en afgrænsning af aktører. Og vi tænker i Enhedslisten, at når man kunne det på det tidspunkt, så kan man muligvis også i dag – højst sandsynligt kan man godt i dag – hvis man har den politiske vilje til at gøre det, nemlig at afgrænse, hvad det er for nogle aktører, der kan defineres som el- og energisektoren. Så igen, det er et politisk valg, som man kunne træffe, men når man træffer det valg, man gør, så fravælger man muligheden for rent faktisk at hive nogle flere penge hjem igennem den her ekstraordinære reguleringsmodel, som EU-forordningen giver mulighed for. Og det er jo lidt skørt, for de helt store profitter fra 2022 bliver ligesom fritaget for det her solidaritetsbidrag, samtidig med at vi kan se, at nogle af de sektorer, der er brug for, heller ikke bliver omfattet. Når det er sagt, går vi konstruktivt ind i det arbejde, som kommer til at ligge i udvalget herfra. Vi vil tage noget af det, der står i høringssvarene, med os, f.eks. det her med, at det både er rimeligt og nødvendigt med politisk handling, som FH påpeger, og det med, at andre EU-lande faktisk har valgt både med hensyn til sektor, procent og årstal at gøre noget, der er mere vidtgående end det, man gør her fra dansk side. Vi synes, det er urimeligt, at man ikke bruger muligheden, og vi synes også, det er ærgerligt politisk, at man ikke har flere ambitioner om at benytte den EU-forordning i en ekstraordinær situation til at skaffe penge til at løfte nogle af de opgaver med inflationshjælp, som vi jo så ofte diskuterer her i salen og ofte finder bred opbakning til at vi skal løfte fra Christiansborgs side i en ekstraordinær situation. For den her unikke mulighed for faktisk at beskatte overnormale profitter i en krisetid, som netop er det, der er formålet med den her forordning og med lovforslaget, lader man i virkeligheden lidt gå fra sig, og det er rigtig ærgerligt, at man vælger det fra regeringens side. Men jeg håber også, at nogle af de debatter, vi har haft allerede i dag, kan føres videre ind i udvalgsarbejdet, og at vi faktisk kan få en konstruktiv diskussion og få undersøgt muligheden for at udvide kredsen, få set på årstallene osv. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg.

Tusind tak, og i øvrigt også tak for de spørgsmål, som jeg har fået under debatten. Jeg har selvfølgelig orienteret mig om, at Enhedslisten i maj 2022 meldte ud, at det med at forlade EU ikke er et mål i sig selv. Men på Enhedslistens hjemmeside skriver man jo bl.a. meget bombastisk, at EU i for høj grad er styret af hensynet til markedet og de multinationale selskaber. Er den her forordning, vi snakker om i dag, ikke netop udtryk for det modsatte?

Ordføreren.

Tak. Jeg er rigtig glad for det spørgsmål, for så kan jeg jo bekræfte, at vi stadig væk har en stærk kritik af den interessevaretagelse, som EU grundlæggende og ofte har. Men det er korrekt, at den her forordning er et udtryk for det modsatte. Det er et udtryk for, at EU faktisk har handlet – og har handlet hurtigt – på noget, hvor vi i virkeligheden ville have ramt panden mod en mur, hvis vi havde haft en national diskussion om det. Så det bliver jo en løftestang for, at vi kan gøre noget her i Danmark.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. I Dansk Folkeparti finder vi det positivt, at energiselskaber, der i den seneste tid har tjent styrtende gennem overnormale profitter, betaler et midlertidigt solidaritetsbidrag eller – som ordføreren fra Venstre sagde – en særskat. Bidraget skal føres tilbage til danskerne, så de får en hjælpende hånd igennem den høje inflation, der især har betydet urimelig store elregninger. Vi kan på den baggrund støtte lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Noah Sturis fra Alternativet. Velkommen til.

Mange tak for ordet. Det er min første ordførertale i dag, og det er jo kutyme at bruge lejligheden til at udfolde lidt mere ved den lejlighed. Men ligesom jeg startede min første dag med at tage direkte til sættemøde omkring finansloven, vil jeg også bare gå direkte til stålet. Vi behandler L 69, der handler om et midlertidigt solidaritetsbidrag, og det mener vi i Alternativet kun er rimeligt i situationen – at de virksomheder, der selv har tjent styrtende på en energikrise, betaler i solidaritet med de borgere, som selv er blevet presset på deres privatøkonomi. Alternativet synes, at det er uretfærdigt at lave en minimumsimplementering af et forslag, der handler om at lade kul-, olie- og gasselskaber betale noget af det overskud, de genererer på at skade vores klode. Alternativet synes også, det er uretfærdigt, at indkomståret ikke er 2022, hvor de overnormale profitter måske i virkeligheden gjorde sig mest gældende. Vi synes også, at det er uretfærdigt, at forslaget ikke gælder mellemhandlere, hvilket også blev rejst i forrige debat om L 68. Men i Alternativet synes vi især, det er uretfærdigt, at solidaritetsbidraget skal kunne fradrages i kulbrinteskatten, for er det så overhovedet et solidaritetsbidrag fra olieselskaber? Alle de uretfærdigheder vil vi dykke videre ned i under udvalgsarbejdet, men overordnet set støtter vi i Alternativet forslaget. Vores tilgang til politik er at medvirke aktivt og positivt til at gøre lovforslaget, også helt generelt, så godt som muligt, så det kan lade sig gøre, at det virker i praksis. Så det vil vi prøve at arbejde på under udvalgsarbejdet, og vi ser frem til behandlingen.

Vi siger tak for talen, og tillykke med jomfrutalen. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det skatteministeren. Velkommen.

Tak for det. Tak for modtagelsen af lovforslaget, som jo er endnu et af de forslag, der gennemfører elementet i EU's nødindgrebsforordning, nemlig det såkaldte solidaritetsbidrag. Provenuet for solidaritetsbidraget skal ligesom provenuet for indtægtsloftet bidrage til at finansiere de gode tiltag, som jeg henviste til ved lovforslaget før, og som vi i regeringen og aftalepartierne blev enige om i aftalen om inflationshjælp. EU-forordningen fastsætter de overordnede rammer for solidaritetsbidraget. Baggrunden for bidraget er, at selskaber med aktiviteter i – og det her er vigtigt – olie-, gas-, kul- og raffinaderisektorerne har opnået ekstraordinære profitter som følge af de uforudsigelige og pludselige prisstigninger på fossile brændsler, der blev udløst af energikrisen og ikke mindst af krigen i Ukraine. Solidaritetsbidraget er en særskat på selskabernes ekstraordinære profitter. De selskaber, der opnåede de ekstraordinære profitter, skal ved betaling af et bidrag yde et forholdsmæssigt bidrag til at mindske energikrisens skadelige virkninger. Bidraget skal kun opkræves af den del af selskabernes selskabsskattepligtige overskud, der efter forordningen bliver anset for ekstraordinære profitter. Hvad er så ekstraordinære profitter? Jo, de ekstraordinære profitter bliver opgjort ved at tage udgangspunkt i det gennemsnitlige overskud i 4 tidligere år fra 2018 til 2021. Så lægger man 20 pct. oven i det gennemsnit, og den andel af den skattepligtige indkomst, der overstiger det tal, er den andel, som man skal betale solidaritetsbidrag af. Solidaritetsbidraget bliver pålagt med en sats på 33 pct. af de ekstraordinære profitter, og det skal opkræves oven i den almindelige selskabsskat. Lovforslaget gennemfører solidaritetsbidraget i overensstemmelse med forordningens regler. Regeringen foreslår, at solidaritetsbidraget kun bliver pålagt i indkomståret 2023. Det er bl.a. begrundet i, at det vurderes, at det vil udløse kompensation til DUC-partnerne efter den såkaldte kompensationsaftale, hvis bidraget er blevet pålagt både i 2022 og i 2023. Efter forordningen skal de ekstraordinære profitter både pålægges almindelig selskabsskat og det midlertidige solidaritetsbidrag. Hvis de ekstraordinære profitter efter nationale regler allerede pålægges en særlig skat ud over den almindelige selskabsskat, er der efter forordningen derimod ikke pligt til at opkræve både solidaritetsbidraget og den særlige nationale skat. Det er også derfor, at det ville udløse kompensation til DUC-partnerne efter kompensationsaftalen, hvis olie- og gasselskaber, der allerede betaler kulbrinteskat, som jo faktisk er en beskatning af overnormale profitter, af deres overnormale overskud, både skulle betale solidaritetsbidrag og kulbrinteskat af deres ekstraordinære profitter i 2023. På den baggrund foreslår regeringen, at selskaberne kan modregne solidaritetsbidraget i den kulbrintebeskatning, de betaler i 2023. Så vil jeg også bare gerne tilføje her – for der har været noget debat om, hvorfor det ikke også er i 2022 – at vurderingen er, at der ikke vil være nogen provenumæssige forskelle på at implementere det i 2022 og i 2023, og derfor vælger vi som udgangspunkt 2023, også for at forfølge det princip, som vi normalt laver skattelovgivning efter, nemlig at vi gør det fremadrettet og ikke med tilbagevirkende kraft. Tak for ordet.

Tak. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første er fra hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ministeren lidt til det her med mellemhandlere. En oplagt løsning var jo, at mellemhandlerne kom ind under solidaritetsbidraget, og jeg vil i særlig grad også spørge ministeren til det her med, at mellemhandlere jo får udbetalt kæmpestore bonusser, flere hundrede millioner kroner store bonusser for en enkelt medarbejder. Hvordan ser ministeren på mulighederne for dels at få mellemhandlere med ind under solidaritetsbidraget, dels at kontrollere de her kæmpestore bonusser?

Ministeren.

Som jeg allerede har redegjort for, er jeg frustreret over, at vi ikke havde en model i forhold til mellemhandlerne. Man kan jo altid godt lave en selvstændig lovgivning i forhold til mellemhandlerne, men solidaritetsbidraget her, som jeg redegør for, handler om olie- og gasselskaber. Så bliver jeg spurgt til bonusserne og de historier, vi hører, som jo er helt vanvittige. Nu må vi se, hvad der er op og ned i det. De har jo også været på besøg ovre hos min kollega i Klima- og Energi- og Forsyningsministeriet. Men som jeg har redegjort for, arbejder jeg for en model, vi kan bringe i anvendelse i forhold til mellemhandlerne, og som en del af det arbejde synes jeg at det da er meget naturligt at kigge på, om vi skal regulere de aflønninger, der er i den sektor, på samme måde, som vi har gjort det i f.eks. finanssektoren. For ingen af os kan jo leve med, at vi rækker en hjælpende hånd ud for at hjælpe danskerne, men at vi sådan set også hjælper de her selskaber med administrationsomkostninger ved at tage deres gældsposter, hvis det så viser sig, at de samtidig udbetaler tårnhøje bonusser – så hænger det jo slet ikke sammen.

Spørgeren.

Den melding vil jeg meget gerne kvittere for. Det synes jeg lyder rigtig godt, og vi deler den holdning i SF. Det andet, jeg gerne vil spørge til, er den her beregning af provenuet i 2022 kontra 2023. Jeg mindes at have læst, at det er under forudsætning af, at det ikke har en adfærdspåvirkning i de her virksomheder. Jeg synes, at det er svært at forestille sig, at en ekstrabeskatning ikke vil have en eller anden form for adfærdspåvirkning, også i forhold til dem, der udvinder olie. Så kan ministeren bekræfte det, eller vil ministeren i hvert fald kigge på de provenuberegninger, altså om de har et adfærdselement i sig?

Ministeren.

Der er jo flere elementer i det her. Altså, vi har – som det jo også er redegjort for i debatten – en Nordsøaftale, der gør, at vi her har en kulbrintebeskatning, der allerede er en beskatning af overnormale profitter. Men selv om de så betaler en del af den særskat i 2023, vil det blive udvandet hen over årene, fordi de kan modregne i kulbrintebeskatningen. Derfor må vi være ærlige og sige, at det samlede beløb, DUC-partnerne her bliver beskattet af, ikke er særlig stort, og det skyldes jo, at vi allerede har en beskatning af overnormal profit.

Så er det fru Trine Pertou Mach for en kort bemærkning.

Tak, og jeg vil allerede nu også kvittere for ministerens kommentar til hr. Sigurd Agersnap omkring det her med bonusser. Mit spørgsmål går i virkeligheden på det her med valget mellem at gå med 2022 eller 2023. Jeg skal bare lige forstå det, som ministeren sagde. Altså, var det ud fra en vurdering af, hvor provenuet var størst, der afgjorde, hvilket år man valgte, og ikke det principielle, at man lovgav med tilbagevirkende kraft? For det var i virkeligheden det, der gik igennem diskussionen, da vi havde den tidligere på dagen, altså at det var mere principielt, at man ikke ville lovgive med tilbagevirkende kraft.

Ministeren.

Her er jeg sådan set enig i det, som hr. Pelle Dragsted sagde tidligere. Altså, her åbner forordningen jo for, at man kan beskatte både 2022 og 2023, og derfor er det jo ikke med tilbagevirkende kraft. Når vi vælger ét år og ikke begge år, er det ud fra en vurdering af, at hvis vi valgte begge år, ville vi implementere mere end det, vi egentlig skal, altså ud over den minimumsimplementering, der er, og det er den juridiske vurdering, at det ville stride imod den aftale, der er vedrørende Nordsøen. Det vil sige, at vi jo implementerer et minimum her, fordi vurderingen er, at hvis vi implementerede mere end et minimum, ville vi skulle udbetale kompensation til DUC-parterne. Så står vi så over for at skulle vælge 2022 versus 2023, og der er vurderingen, at provenumæssigt vil der ikke være nogen væsentlige forskelle, og så går vi med 2023, fordi det jo så forfølger et andet princip, vi normalt har, når vi laver skattelovgivning, om, at det er rarest at lovgive fremadrettet og ikke tilbage i tiden.

Spørgeren.

Men EU-forordningen giver jo netop mulighed for at gøre begge dele. Og jeg hører, hvad ministeren siger omkring det her med den mulige kompensation. Men er ministeren tilfreds med, at man ikke udnytter det, som EU-forordningen rent faktisk giver mulighed for, i forhold til at skaffe nogle flere penge i en ekstraordinær situation til statskassen, som man så kan bruge på at løfte inflationshjælpen, som vi taler meget om?

Ministeren.

Men hvis man tror på den juridiske vurdering, og det vælger jeg jo så at gøre, fordi det også er den, der bliver tilvejebragt af mit system, af, at hvis vi tog begge år, ville vi ende med at skulle betale kompensation, ville der jo ikke komme flere penge ud af det, altså hvis det er rigtigt, og det har jeg ingen grund til at betvivle at det er. Det er jo derfor, vi minimumsimplementerer. Så for at svare på spørgsmålet vil der jo ikke ville komme flere penge, hvis vi valgte begge år, hvis vi så alligevel skal kompensere DUC-partnerne bagefter. Så vil det bare være at flytte penge rundt i systemet og betale en masse til administration og advokater bagefter også.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Den her DUC-aftale har jo været omstridt, også juridisk, igennem tiden. Altså, dengang man solgte den videre til Total, tror jeg det var, var den første vurdering, at det kunne man ikke, og så kunne man pludselig alligevel godt. Så man lavede først den ene konklusion i ministeriet, og så lavede man den stikmodsatte ganske kort tid efter – eller i hvert fald et stykke tid efter. Så mit spørgsmål går på, om ministeren kan oversende et lidt grundigere juridisk notat til udvalget om, hvorfor man når frem til, at det, på trods af at der ligger en EU-forordning – det er jo helt særlig her, for det er ikke engang en dansk beslutning – skal være en minimumsimplementering. Kan vi i det mindste ikke få en grundig juridisk gennemgang af det? Jeg kan nok ikke bede om en uafhængig juridisk gennemgang, men det kunne man jo så få uafhængige jurister til at kigge på.

Ministeren.

Uafhængigt eller ej – jeg tror også, at jeg i andre sager har svaret, at jeg som minister står på den rådgivning og vurdering, jeg får fra mit system. Jeg har svaret på det i en række § 20-spørgsmål, tror jeg, men hvis der er behov for at uddybe det yderligere, stiller jeg mig selvfølgelig til rådighed.

Spørgeren.

Det tror jeg vil være rigtig godt, altså at vi kan få et egentligt juridisk notat om det her. For det er jo noget, der har haft offentlighedens interesse igennem tiden. Mit andet spørgsmål går på, hvorfor man skal kunne fradrage det i kulbrinteskatten i de kommende år. Altså, hvorfor skal en beskatning af en overnormal profit i 2023 kunne fradrages i kulbrinteskatten i 2024 og 2025?

Ministeren.

Det står jo faktisk i forordningen. Hvis du allerede har en national beskatning af overnormal profit, kan solidaritetsbidraget modregnes i den. Det er jo sådan set det, som det er udtryk for her. Det vil sige, at de penge, vi får ind i år 1, altså 2023, stiller vi så faktisk til rådighed i den aftale, vi har lavet om inflationshjælp. Men det bliver jo modregnet i de kommende år, og det vil sige, at provenuet bliver udvandet. Det følger jo af forordningen.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 11. april 2023, kl. 13.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside. Jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, der også vil fremgå af Folketingets hjemmeside.