Møde i salen

Mødet er åbnet.

Jeg skal gøre opmærksom på, at både ændringsforslag og forslaget kan kommenteres, og det kan også være tilladt at kommentere lovforslagene om udgiftslofter, L 66 og L 67.

Finansministeren har meddelt mig, at han ønsker at trække ændringsforslag nr. 39 og 220 tilbage. Ønsker nogen at optage disse ændringsforslag? Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslagene bortfaldet.

Forhandlingen er derefter åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, formand. Ikke mindst vil jeg også sige tak til de mange partier, som har været med i den brede aftale om finansloven. Også tak til alle de partier, som har deltaget i de konstruktive forhandlinger. I lyset af den vigtigste udfordring, som vi står med her og nu, er det fortsat sådan, at den vigtigste del omkring finansloven trods alt er at bringe inflationen ned, bringe den i ave. Vi kan se i de aktuelle tal, at det går den rigtige vej, heldigvis, men også, at vi desværre ikke er i mål endnu, og derfor er det godt og ansvarligt, at vi har fået indgået en finanslovsaftale, som tager højde for det. Derfor vil jeg gerne sige tak til de partier, som er med i den endelige aftale, tak til SF, tak til Liberal Alliance, tak til Radikale Venstre, og tak til Dansk Folkeparti for at bidrage og være med til at lave en konstruktiv finanslovsaftale. Der har også været tid til det, for i det forløb, den proces, som vi har været igennem, har vi haft god tid. Vi har sådan lidt usædvanligt ikke haft en fast bagkant, fordi vi havde en midlertidig bevillingslov. Man skal tilbage til, jeg tror, det var hr. Rasmus Jarlov, der sagde det, Estrups tid for at finde en midlertidig bevillingslov, som havde et længere perspektiv end det her. Men det har også betydet, at vi har haft en noget anderledes finanslovsforhandling, end vi plejer at have. Vi taler ofte om i dansk politik, at vi gerne vil tage hastigheden ud af politik og give bedre tid til implementering, og når vi nu har haft det forløb, vi har haft, giver det jo som sagt anledning til at overveje, om der måske er noget af det, som vi har lært fra årets finanslovsforhandlinger, som vi godt kunne bruge i fremtiden i forbindelse med finansloven. Noget af det, som er særlig slående, er jo, at ganske vist har forhandlingsreserven været relativt lav, og det er der også flere partier der har gjort opmærksom på, men der er nogle meget væsentlige elementer, som indgår i finanslovsaftalen og finansloven, som blev indgået, før vi gik i gang med at forhandle den endelige finanslov. Lad mig her fremhæve ikke mindst Ukrainefonden, som blev støttet af SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige – en meget, meget bred aftale og en meget vigtig aftale, som vi jo så implementerer også her i forbindelse med finansloven. En anden aftale var aftalen om inflationshjælp, som blev støttet af SF, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlig. Igen er det et eksempel på noget bredt. Ikke mindst drejer det sig også om akutplanen, som blev aftalt mellem regeringen og Danske Regioner. Alle de her elementer udmøntes i finansloven, og derfor skal jeg blot komme med den stille refleksion herfra, at der måske er en vej her, vi godt kan overveje i fremtiden, altså at give bedre plads til, at finansloven bliver et implementeringsværktøj, og i højere grad bruge tid i løbet af året på at lave politiske aftaler, sådan at de i ro og mag kan nå at blive udmøntet af vores dygtige embedsværk. Når det er sagt, vil jeg også sige tak for de gode elementer, der er blevet bragt ind i den endelige finanslovsaftale af de partier, der er gået med. Jeg synes også, at de ændringsforslag, der ligger nu, og som vi skal til afstemning om senere i dag, meget godt vidner om, at vi også har formået at lande en bred balance, for så mange ændringsforslag er det jo ikke blevet til. De fleste er i øvrigt fuldstændig fornuftige og rimelige, også på baggrund af de elementer, som er blevet fremført i finanslovsforhandlingerne. Et enkelt ændringsforslag kan godt undre mig en lille smule, og det er et ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti, som går ud på at fjerne støtten til en del af det, som er inflationshjælpepakken, konkret at fjerne støtten til små købmænd, som har været udsat for meget voldsomme prisstigninger på bl.a. energi. Man har lov til at have den holdning, at den støtte ikke skulle være givet, det er sådan set helt fair, og det er heller ikke det, jeg anker over, men det, der undrer mig, er, at de her penge jo allerede er ved at blive udmøntet og udbetalt, og det vil altså i praksis sige, at hvis man skulle stemme for Det Konservative Folkepartis ændringsforslag, skulle man altså ud og tage penge tilbage, som allerede enten er udbetalt, eller som der i hvert fald er givet tilsagn om, og det synes jeg er lidt af en uskik. Ændringsforslaget er måske udtryk for ikke helt rettidig omhu i sidste ende, men det kan Konservative jo selv redegøre for, når de får ordet. Alt i alt skal der i hvert fald lyde en varm tak herfra til de partier, som er med i finanslovsaftalen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er indtil videre et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Jeg vil gerne drøfte den udfordring med hr. Benny Engelbrecht, vi står med som samfund, altså at vi mangler rigtig mange faglærte. Jeg mener, at jeg har set tal, der viser, at vi om 10 år mangler omkring 100.000 faglærte, som skal hjælpe med installation af fjernvarme, den grønne omstilling og alle de her ting, og jeg er med på, at der ikke er nogen snuptagsløsninger. Men jeg ville egentlig høre, hvad Socialdemokratiets holdning er til, at man får lavet en akutpakke til erhvervsskolerne, som jo kan være med til at få standarden af deres undervisningsmateriale op og måske få opkvalificeret nogle lærere osv. Jeg vil også gerne høre, hvad holdningen er til, at man kunne lave fagrettede studieretninger på gymnasierne for – kan man sige – at få nogle af alle dem, der læser på gymnasiet, til at få øjnene op for, at der faktisk er nogle rigtig fornuftige uddannelsesmuligheder på erhvervsskolerne, og at der også er jobmuligheder. Så jeg vil høre, hvad den socialdemokratiske holdning er til specielt de to spørgsmål.

Ordføreren.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær for det yderst relevante spørgsmål, og jeg er fuldstændig enig i, at der ikke findes snuptagsløsninger. Man ville muligvis kunne gøre noget af det, som ordføreren nævner, altså en akutpakke. Men det er jo klart, at den største udfordring for de faglærte uddannelser er, at der ikke er nok unge, der vælger at gå på de studieretninger, og at der på grund af den taxameterstyring, vi har, så dermed kommer færre midler til det. Så den rigtige løsning er selvfølgelig at lave nogle mere strukturelle greb, og derfor er jeg glad for, at der bl.a. er kommet forskellige forslag fra Nina Smith-kommissionen og Reformkommissionen, som lægger op til at lave større ændringer på det her område. Vi kommer ikke udenom, at vi er nødt til at tage livtag med det, men jeg synes, det er enormt sympatisk, at også Danmarksdemokraterne er opmærksomme på det, og det vidner jo også om, at vi, når vi når til at skulle forhandle om det, så forhåbentlig også kan lave brede aftaler.

Spørgeren.

Det er meget korrekt. Vi vil meget gerne indgå i drøftelser for at finde nogle løsninger på den her problemstilling. For der er både for få, der søger ind, og af dem, der søger ind, er der for mange, der falder fra. Og man kan jo i øvrigt kigge mod Ringkøbing-Skjern Kommune, som faktisk har knækket koden med at få folk til at blive der. Nu har vi jo stillet ændringsforslag til det her, og jeg er jo med på, at Socialdemokratiet ikke kan stemme for, fordi man har en aftale. Men vil man være åben for, at man får det med i efterårets finanslovsaftale, altså at man der tager nogle gode initiativer? For der er jo ganske få måneder til, at vi igen skal forhandle, og Socialdemokraterne var i valgkampen meget opmærksom på erhvervsskolerne. Men der er jo i den her aftale ikke rigtig noget med om det.

Ordføreren.

Det er klart, at vi i forbindelse med den finanslov, som skal forhandles i efteråret, og som gælder for 2024, vil være meget opmærksomme på det her punkt, også hvis der eksempelvis er partier, der bringer det med til forhandlingsbordet.

Så er det fru Mette Abildgaard.

Tak for talen til ordføreren. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til det grønne område. Der ligger enkelte initiativer i finansloven, som er fornuftige, og som bestemt adresserer nogle fine ting. Men jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen ved at sige, at det trods alt er sådan nogle lidt mindre elementer, eksempelvis det her videncenter i forhold til PFAS, som jeg må forstå er båret ind af et af de partier, der endte med at være en del af aftalen. Jeg vil blot høre ordføreren, når der ikke er sat flere penge af her, om det så skal tolkes sådan, at man i forbindelse med den PFAS-handlingsplan, som regeringen har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, ikke må forvente, at der skal tages yderligere initiativer i år.

Ordføreren.

Nu er der jo ikke så mange måneder tilbage af 2023, og jeg synes, at det, der er kommet med i finanslovsaftalen, er rigtig fornuftigt, bl.a. om at lave et forsøg på at få undersøgt, hvilke metoder der virker mest effektive til at fjerne PFAS fra forureninger. Det er meget konkret, og det kan også omsættes til handling. Det, som er afgørende, er jo, at vi skal kende de metoder, som kan anvendes, og eventuelt også lade det indgå i forbindelse med eksempelvis implementeringen af den grønne fond, som jo i de kommende år vil kunne give os nogle muligheder for bl.a. at håndtere generationsforureninger og ikke mindst også sikre yderligere omkring den grønne omstilling. Når det så er sagt, skal man jo huske på, at der samlet set bredt i Folketinget er aftalt nogle ret store reduktioner af CO 2 , som også denne finanslov er et udtryk for implementeringen af.

Spørgeren.

Nu var det jo lige PFAS, jeg spurgte til, og jeg er med på, at der ikke er så mange måneder tilbage af det her år, som der kunne have været, og vi har jo indtil videre også ventet lidt tid på den her PFAS-handlingsplan. Der står jo eksempelvis også i regeringsgrundlaget, at der skal laves en akutplan for det, der hedder de boringsnære beskyttelsesområder, som handler om drikkevandsbeskyttelse, og der har ikke været indkaldt til et eneste møde endnu, og jeg kan ikke se, at der er afsat en eneste krone til det i finansloven. Skal det så også tages som et udtryk for, at den her akutplan måske ikke er så akut, at den skal laves i det førstkommende år?

Ordføreren.

Jeg er måske en lille smule forundret over Konservatives meget store passion for dette område nu. Man kunne egentlig godt have forestillet sig, at Konservative var mødt op i forhandlingslokalet i forbindelse med finansloven og havde fremført nogle af de her synspunkter, og det gjorde man jo ikke. Altså, der er faktisk ikke blevet foreslået noget fra Konservatives side, som eventuelt kunne indgå i finansloven. Stort set alle andre partier har været mere konstruktive og arbejdsomme i forbindelse med det her finanslovsforslag. Så jeg undrer mig meget over denne pludselige interesse.

Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen. Værsgo.

Tak. En af de ting, vi i SF er glade for i finanslovsaftalen, er jo, at tvillingefamilier nu bliver sidestillet med andre familier og får den ekstra barsel, der skal til for at få en god start på livet med tvillinger. Der er jo rigtig mange, der er meget optaget af – for der bliver jo født tvillinger hele tiden stort set – hvornår det kommer til at gælde fra. Hvad er Socialdemokratiets holdning i forhold til at få sat det her i værk så hurtigt som overhovedet muligt? Tak.

Ordføreren.

Jeg skal lige huske, hvad det var, vi blev enige om, i finanslovsforhandlingerne omkring lige præcis det – jeg skal lige se, om jeg kan finde frem til min note omkring det; det kunne jeg godt. Det er selvfølgelig klart, at det skal ske så hurtigt som muligt. Der er afsat et mindre beløb i år, sådan at man kan komme i gang med det, og så vil det successivt øges over de kommende år. Det kræver selvfølgelig en implementering lovgivningsmæssigt, og derfor er hensigten selvfølgelig at gøre det så hurtigt som muligt. Jeg kan ikke give et præcist tidspunkt her på stående fod, i forhold til hvornår det skal implementeres, men det er i hvert fald ikke Socialdemokratiet, som bliver fodslæbende i forhold til at få det implementeret. Det er selvfølgelig en vigtig aftale, og jeg er glad for, at en enig opposition er gået sammen om at pege på det her som et vigtigt punkt, som så også er blevet løftet i finanslovsaftalen.

Spørgeren.

Mange tak. Det er klart, at det skal implementeres lovgivningsmæssigt, og derfor er det jo også vigtigt for dem, der måske lige akkurat ikke når at få glæde af det her, om det er noget, der bliver implementeret, så snart folketingsåret går i gang igen eller i slutningen. Men jeg hører ordføreren – og ordføreren deler jo parti med en stor del af regeringen – sige: hellere først i folketingsåret end sidst, fordi vi helst vil have, at så mange som muligt får glæde af det her.

Ordføreren.

Det er selvfølgelig et synspunkt, som vi også deler. Og lad mig bare sige, at det her er jo et godt eksempel på, præcis hvordan Folketinget også kan arbejde konstruktivt, eksempelvis også med borgerforslag, altså hvor man bringer et konkret forslag med ind til finanslovsforhandlingerne. Det her er jo det største enkeltelement, så jeg synes også, at det er på sin plads her at sige tillykke til kommende tvillingeforældre.

Så er det hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Når man ser på sådan en finanslov, kigger man selvfølgelig på, hvor det er, de store penge bliver brugt, hvor det er, at noget stikker ud. Og noget af det, jeg tror mange danskere vil undre sig over, er, at man med den her finanslov sender 1 mia. kr., altså tusind millioner kroner, ned i lommerne på ejendomsinvestorer eller ejendomsspekulanter, kan vi også kalde det, som Blackstone og andre, fordi de bliver fritaget for at skulle betale den skat af deres gevinster, som ellers var aftalt i den sidste periode. I en situation, hvor vores velfærd virkelig skriger på flere penge og flere hænder, på flere investeringer, hvor der er akut brug for investeringer i klimaomstilling, og hvor vi har mennesker, f.eks. vores førtidspensionister, gående derude og ikke er blevet reguleret i deres indkomst og faktisk har svært ved at få enderne til at mødes, mener hr. Benny Engelbrecht så med et socialdemokratisk hjerte, at det er en fornuftig prioritering af rigets midler?

Ordføreren.

Det er en del af regeringsgrundlaget, at det er sådan, og det står Socialdemokratiet naturligvis på mål for. Når det er sagt, er det – ud over på Twitter fra primært medlemmer af Enhedslisten – ikke det synspunkt, jeg oftest er stødt på, i forhold til at folk synes, at noget kan se forkert ud. Det synspunkt, jeg oftest er stødt på, er, at en del har fundet det underligt, at vi så bredt i Folketinget er blevet enige om at sikre en ret stor støtte til Ukraine i form af Ukrainefonden på et tidspunkt, hvor det ganske rigtigt er sådan, at inflationen er noget, der presser. Og der skal man jo altså huske på, at Ukrainefonden er noget af det, som ikke puster til inflationen i Danmark – den er altså noget, hvor vi kan hjælpe i solidaritet, uden at den danske inflation vokser, og at det, vi betaler for tingene nede i supermarkedet, ikke stiger.

Spørgeren.

Det var et utroligt udenomssvar. Og i øvrigt sikke da noget utroligt vrøvl, at Enhedslisten skulle være kritisk over for, at vi hjælper Ukraine. Enhedslisten har stemt for hver eneste donation til vores venner i Ukraine, så de kan forsvare sig imod den forfærdelige invasion. Så lad venligst være med at prøve på at blande det spørgsmål ind. Mit spørgsmål er meget enkelt, og det er: Er Socialdemokraterne af den holdning, at det er fornuftigt at bruge tusind millioner kroner på at sende ned i lommerne på ejendomsinvestorer i en situation, hvor vi skal føre en stram finanspolitik – er det klogt? Eller er det noget, Socialdemokraterne bare gør, fordi det er der nogle andre partier der vil?

Ordføreren.

Jeg svarede faktisk fuldstændig klokkeklart og helt konkret på Pelle Dragsteds spørgsmål. Måske skulle man lige gå tilbage og høre, hvad hr. Pelle Dragsted selv spurgte til. Til det første svarede jeg, at det er en del af regeringsgrundlaget, og det står Socialdemokratiet på mål for. Til det andet svarede jeg, hvad det er for nogle synspunkter, jeg er stødt på, i forhold til hvad der kan virke skævt ved dette års finanslovsaftale. Og jeg er helt klar over, at hr. Pelle Dragsted og andre har været aktive på Twitter omkring det spørgsmål her, men langt flere helt almindelige mennesker har udtrykt bekymring for, at vi har valgt at støtte på den måde, som vi har gjort med Ukrainefonden. Den bekymring forstår jeg godt, men det er altså noget, der ikke puster til den danske inflation.

Tak! Så er det hr. Peter Skaarup, værsgo.

Tak til hr. Benny Engelbrecht for fremlæggelsen af finansloven og regeringens tilgang. Noget af det, som hr. Dennis Flydtkjær var inde på, var jo erhvervsskolerne, og man kan sige, at man jo selvfølgelig godt ved, at et finanslovsforslag som det her på dette tidspunkt ikke er et fuldt dækkende finanslovsforslag, der tager alle mulige spørgsmål op, som man normalt ville gøre i et stort finanslovsforslag, og det kommer jo nok til efteråret, men jeg synes, at det, ordføreren sagde om erhvervsskolerne, var lidt flagrende, for der er jo virkelig brug for en opdatering der, hvis vi skal få flere ind på erhvervsskolerne og få flere faglærte ud hen ad vejen. Kan ordføreren garantere, at det er noget, der vil blive taget fat på senest i forbindelse med finansloven for 2024? For det er jo et megastort problem ude lokalt, at man simpelt hen mangler kvalitet i undervisningen på erhvervsskolerne og mangler alle de redskaber, der skal til, for, at man kan konkurrere med gymnasiet og de andre konkurrenter.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at hr. Dennis Flydtkjærs spørgsmål var meget rammende, fordi han netop selv påpegede, at der ikke er et quickfix, at man ikke kan løse det hele bare ved at give et engangsbeløb, men at der skal reformer til. Derfor kommer regeringen også til at fremlægge bud på forskellige tiltag på erhvervsuddannelsesområdet. Man kan meget vel forestille sig, at der er noget af det, som skal implementeres i det kommende års finanslovsaftale, men jeg er også ganske sikker på, at det her ikke er noget, der bliver løst fra det ene år til det andet. Det kræver større ryk, det kræver ikke bare reformer på erhvervsuddannelsesområdet, men generelt på uddannelsesområdet. Derfor er det rigtig godt, at der også er kommet gang i forhandlingerne vedrørende de videregående uddannelser, og at der er kommet udspil til reformer fra f.eks. Nina Smith-udvalget.

Spørgeren.

Ja, det er rigtigt, at der er kommet et reformudspil, og det, der så måske er lidt svært at finde ud af, er, hvor regeringen står. Nogle mener, at 10. klasse ikke skal afskaffes, og andre som f.eks. Socialdemokratiet kan man ikke rigtig finde ud af hvad mener, med hensyn til om man går ind for reformer på det område eller ej. Uanset det er det jo ikke svaret på udfordringerne for erhvervsskolerne. Dem har de haft længe, og ordføreren sagde som svar til hr. Dennis Flydtkjær, at hvis nogle partier bringer det op, vil man se positivt på det. Sagen er, at der er et akut problem hos erhvervsskolerne, og at der er et problem med at få flere faglærte, så kan ordføreren ikke love, at det bliver en del af finansloven for 2024?

Ordføreren.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at ethvert parti, som måtte bringe spørgsmålet op, vil blive tage seriøst – det viser dette års finanslovsaftale også. Når det er sagt, synes jeg jo ikke, når nu hr. Peter Skaarup selv fremhæver det, at man skal overse, at selv om det er rigtigt, at fru Nina Smith er kommet med et forslag til reformer, og spørgsmålet om 10. klasse rigtig nok har være omdiskuteret, så er det er jo et ret lille hjørne af det samlede reformforslag. Derfor synes jeg også, at det giver god mening at dykke ned i det samlet set og drøfte det med Folketingets partier, for det kræver ret omfattende omkalfatringer, hvis vi skal have det her til at lykkes.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Vi står som bekendt i en akut klimakrise. Det er en af vores generations største udfordringer, om ikke den største. Nu nævner ordføreren jo selv, at det her finanslovsforslag sådan er et udtryk for en form for en implementeringsfinanslov, hvor man implementerer indgåede aftaler. En af de aftaler, der blev indgået, var jo aftalen omkring et 2025-mål, altså et reduktionsmål på 50-54 pct. Vi har jo kunnet se på de meldinger, der er kommet fra eksperter i forhold til de teknologiske udfordringer, der ligger, at for dem at se bliver det umådelig vanskeligt at nå det mål, medmindre man tager nye initiativer i brug. Det kunne være yderligere udtagning af landbrugsjorder; det kunne være en forhøjelse af dieselafgiften. Men der er et voldsomt fravær af klimahandling i det finanslovsforslag, der ligger her, og senest har vi kunnet se klimaministeren udtrykke tvivl om, om man overhovedet kunne nå det 2025-mål, og at man mere vil fokusere på 2030-målet. Så spørgsmålet er bare, om hr. Benny Engelbrecht kan garantere, at regeringen står bag aftalen omkring 2025-målet.

Ordføreren.

Jeg mindes ikke, når jeg har læst detaljerne i de citater, der er kommet fra klimaministeren, at jeg helt kan genkende det sortsyn, som hr. Peder Hvelplund giver udtryk for her. Med det, der er aftalt, og som også til dels implementeres med finanslovsaftalen, er der jo sket en reduktion af mankoen i forhold til vores klimaudfordringer med 5,1 mio. t CO 2 . Jeg synes, at det er et meget godt eksempel i forbindelse med inflationsaftalen. Så selv på det område lykkedes det for partierne, som var med i den del af aftalen, at få ekstra støtte til eksempelvis omstilling til fjernvarme og til afkobling fra gas med ind i det. Så der er jo elementer, som også bringer os i den rigtige retning med hensyn til omstillingen.

Spørgeren.

Så må jeg lige korrigere ordføreren. Jeg har ikke et sortsyn. Jeg har faktisk et grønt optimistisk syn på, at det kan lykkes at løse den her udfordring, men det kræver jo handling, og en væsentlig del af den handling er jo, at man sætter konkrete mål, som skal opnås. Og derfor vil jeg gerne gentage mit helt konkrete spørgsmål, nemlig om hr. Benny Engelbrecht kan garantere, at regeringen står bag den aftale, der blev indgået om et reduktionsmål i spændet 50-54 pct. i 2025, og om man er villig til at tage de tilstrækkelige initiativer til at opnå det mål.

Ordføreren.

Jeg må lige korrigere, for hr. Peder Hvelplund fik det til at lyde, som om klimaministeren havde et sortsyn. Det var det sortsyn, som hr. Peder Hvelplund lagde i munden på klimaministeren, som jeg anfægtede. Når man har set, hvad klimaministeren eksempelvis har tweetet om det pågældende emne, må man sige, at så passer det ikke helt. Og regeringen står selvfølgelig til fulde på mål for den klimalov, som ligger til grund for vores implementering og vores reduktionsmål.

Så er det fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at følge op på hr. Peter Skaarups spørgsmål, netop også i forhold til Reformkommissionens anbefalinger. Hvordan forholder regeringen sig til det med 10. klasse? Vi ved jo, at rigtig mange unge mennesker går på efterskole, og at det kan få store konsekvenser for vores efterskoler, herunder efterskolerne ude i landdistrikterne, hvis man afskaffer 10. klasse. Så kunne den socialdemokratiske ordfører måske komme lidt nærmere, hvad regeringens holdning er til det?

Ordføreren.

Efterskole er jo en god ting, en fremragende ting. Jeg synes, at den største udfordring er, at der er for få, som får muligheden for at komme på efterskole. Det er klart, at når man så har set, hvad udvalget har præsenteret, er det jo heller ikke en afskaffelse af efterskoler. Der er nogle spørgsmål om at kunne lave om på noget af det. Jeg synes, at det er meget forfriskende. Men vi har ikke nogen planer om at lave om på, at man har muligheden for at gå på efterskole efter 9. klasse. Der er et behov for, at man ser på, om der er flere, som kan få mulighed for at kunne gå der. Det er bl.a., fordi det vil være med til at kunne sikre, at der for f.eks. unge fra dårlige vilkår og familier, som ikke har råd til at sende deres børn på efterskoler – det er et spørgsmål om integration og andet – vil være nogle muligheder for at få en bedre vej ud i livet, så de kan komme videre, og så det ikke kun er for dem, som har flest ressourcer, og de familier, der er bedst stillet.

Spørgeren.

Skal jeg forstå ordførerens svar sådan, at man gerne vil bevare 10. klasse, også på efterskoler, og at man ikke vil afskaffe 10. klasse? For hvis man omlægger det her, vil det jo betyde, at flere unge elever ikke kan tage 10. klasse på efterskole. Så hvad er regeringens samlede holdning? Vil 10. klasse bestå, og vil det være sådan, at man ikke lukker nogen efterskoler i landdistrikterne?

Ordføreren.

Som jeg forstår kommissionens forslag, har det handlet om, hvorvidt der skal være en prøve, i forbindelse med at man er på det, der svarer til 10. klasse på efterskoler. Jeg synes også, at den debat, der har været, har været lidt forfladiget. For der er så mange ting i kommissionens forslag, som er ekstremt interessante, og diskussionen om 10. klasse, som jeg ikke tror der kommer til at ske væsentlige ændringer af, har desværre overskygget det. Det synes jeg er ærgerligt, for det, det jo handler om i sidste ende, er noget, som Danmarksdemokraterne tydeligvis også er optaget af: Hvordan får vi flere faglærte?

Så er det fru Susie Jessen.

Tak. Jeg har et spørgsmål i forhold til landdistriktsområdet. Jeg kan se i finanslovsaftalen, at der er sket en halvering af landsbypuljen, men ellers kan jeg ikke se de store prioriteringer, altså virkelig sådan tungtvejende prioriteringer i forhold til landdistrikterne. Vi står jo i en periode lige nu, hvor rigtig mange står uden adgang til praktiserende læge, og infrastrukturen sejler især på småøerne. Der er nogle meget graverende problemer derude i øjeblikket, som jeg synes der burde blive taget fat om. Også bare i forhold til statslige arbejdspladser kan vi jo se, at siden 2015 er der blevet oprettet 10.000 statslige arbejdspladser inde i København, så det går bare i den helt forkerte retning. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad man har på bedding i forhold til landdistrikterne, og om der vil komme noget med det næste finanslovsudspil, der kan rette tingene lidt op.

Ordføreren.

Det er jo ikke sådan, at der slet ingenting er. Eksempelvis har der været en udfordring med nogle af de små selvstændige købmænd, som ligger uden for de store byer – et element, som vi i øvrigt i fællesskab fik afdækket i forbindelse med inflationshjælpepakken, og noget, som også implementeres med denne finanslovsaftale. Det er lidt ærgerligt, at De Konservative mener, at de penge skal tages væk fra købmændene igen, men det er jo så De Konservatives ønske. Det er også klart, at det her jo først og fremmest er en driftsfinanslov med en relativt lille forhandlingsreserve. Og ud fra det perspektiv kan man sige, at der nok heller ikke var nogen, der havde en forventning om, at der på den måde skulle ske væsentlige ændringer. Men spørgsmålet om at få sikret en balance mellem land og by er selvfølgelig afgørende, og jeg er nu også ret sikker på, at de penge, som er afsat f.eks. til bredbåndspuljen og til landdistriktspuljen, nok skal få ben at gå på, for det behov er der selvfølgelig også derude. Hvor store de vil være i forbindelse med det kommende års finanslov, må vi se til den tid.

Spørgeren.

Tak for, at ordføreren nævner inflationshjælpen. Det var jo også noget, som vi i Danmarksdemokraterne var med på, altså at få hjælp til de her små købmænd derude. Så det var faktisk en god aftale. Men når det så er sagt, har vi jo stadig nogle meget akutte problemer, f.eks. det her med adgang til en privatpraktiserende læge. Der er folk, der står uden en praktiserende læge derude. Kan det virkelig være rigtigt, at folk skal vente et helt år og måske mere på at få en afklaring af det her?

Ordføreren.

Det er desværre ikke et nyt problem, og jeg anerkender fuldstændig, at det er en udfordring, som er ganske stor, og som også kræver andet end blot en akut indsats. Det kræver også, at vi har nogle mere strukturelle greb, som vi ændrer på, og derfor ser jeg selvfølgelig også meget frem til at se, hvad Sundhedsstrukturkommissionen kommer med på det område.

Så er der ikke flere spørgere på formandens skærm, og det betyder, at vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Vi behandler i dag den finanslov, som en meget bred kreds af partier indgik aftale om i slutningen af april, og tak for samarbejdet. Alene det, at jeg står her midt i maj og skal holde tale til tredje behandling af finansloven for 2023, er selvfølgelig en noget aparte situation rent tidsmæssigt. En af dansk politiks og Venstres helt store skikkelser I.C. Christensen var i sin samtid kendt for altid at komme præcis til tiden, og derfor opstod udtrykket »så præcis som I.C. Christensen«, for man kunne stille uret efter I.C. Christensens ankomsttidspunkt. Denne finanslov for 2023 kan man ikke ligefrem beskylde for at være så præcis som I.C. Christensen. Men i forhold til selve finanslovens indhold er der tale om rettidig omhu og den rette medicin for dansk økonomi i en tid, hvor inflationen stadig spiller en for stor rolle. Men det er en ansvarlig og bred finanslov, vi skal vedtage. Danmark står fortsat over for usikre økonomiske tider og en fortsat relativt høj inflation. Det skaber fortsat utryghed og udfordringer i mange danske hjem. Og selv om inflationen er på vej ned, er den stadig høj og kan mærkes i de danske familier. De stigende renter påvirker også familiernes økonomi. Inflationen var på knap 8 pct. sidste år, og i år forventer vi, at den ligger på omkring 4 pct. Det er mange årtier siden, at inflationen i Danmark har ligget så højt, og derfor er der behov for mådehold og ansvarlighed hos os politikere. Samtidig står Danmarks økonomi stærkt med en høj beskæftigelse, lav ledighed og med bedre styr på prisstigningerne end i efteråret, og det skal vi ikke sætte over styr. Det er derfor, der er brug for en ansvarlig finanslov, en finanslov, der ikke puster til inflationen. Og faktisk er finansloven med til at dæmpe dansk økonomi og dermed også reducere inflationen. Det er nemlig også politisk handling at holde sig tilbage i en tid med stigende priser. Det er det rigtige og det fornuftige at gøre, når inflationen er, som den er. Det har været regeringens sigte med finansloven for i år, og jeg vil igen takke for den brede politiske opbakning, som aftalen har fået. For selv om det er en ansvarlig finanslov, har der været plads til væsentlige prioriteringer for regeringen, for Venstre og for de mange partier, der står bag finanslovsaftalen. Finansloven finansierer på ansvarlig vis en række af regeringens prioriteringer – en akutpakke til sundhedsvæsenet, en fremtidssikring af arbejdsmiljøet, ny inflationshjælp, forskning i grøn omstilling, 100 mio. kr. til bredbåndspuljen, 100 mio. kr. til landsbypuljen, en Ukrainefond, flere midler til et presset domstolsvæsen og ikke mindst en skattelettelse på 1 mia. kr. til erhvervslivet. Jeg vil gerne sige tak for det brede samarbejde til SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. En særlig tak fra Venstre skal lyde til de blå partier Liberal Alliance og Dansk Folkeparti for at bide sig fast ved forhandlingsbordet som borgerlige stemmer, der arbejder. Jeg synes, det er prisværdigt, og jeg håber, det er starten på mange flere solide brede politiske aftaler, hvor borgerlige partier også viser sig som borgerlige stemmer, der arbejder. Det er for mig også et klart bevis på, at vi i december sidste år har fået en ny regering og en ny politisk retning for Danmark. Jovist, vi har alle tre partier skullet bøje os mod hinanden og indgå kompromiser, og jeg tror, at jeg taler på alle tre regeringspartiers vegne, når jeg siger, at finansloven indeholder noget, som vi hver især er rigtig glade for, men også noget, som vi hver især er mindre begejstrede for. Sådan er det i en regering hen over midten. Sådan er det, når vi samarbejder. Men sammen tager vi ansvar for Danmark, og i fællesskab flytter vi Danmark i en bedre retning i forhold til en situation, hvor vi hver især havde været afhængige af yderpartier med ultimative krav eller uforudsigelige hovedbestyrelser.

I forhold til Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har begge partier været med til at bringe flere borgerlig-liberale aftryk på finansloven, og det er jeg som Venstremand glad for. Lad mig særlig fremhæve to væsentlige aftryk, som jeg glæder mig over som Venstremand, og som bl.a. lykkedes på grund af et konstruktivt borgerligt-liberalt samarbejde i forhandlingerne. For det første er det et højere fradrag til unge med fritidsjob. Noget af det vigtigste, man som forældre kan give videre til sit barn, er glæden ved at bidrage og tage ansvar. Mange unges første oplevelser med at tage ansvar på arbejdsmarkedet kommer fra deres første fritidsjob. Vi ved, at unge med fritidsjob også klarer sig bedre i skolen, og de oplever glæden ved at tjene deres egne penge. Derfor er jeg glad for, at det lykkedes at øge fradraget for unge med fritidsjob, så det svarer til deres forældres. Det er i øvrigt også et forslag, som Venstres formand præsenterede sidste sommer, og det er god borgerlig-liberal politik, der forbedrer unges muligheder på arbejdsmarkedet. For det andet er det et højere loft for indbetaling til en aktiesparekonto. Med aftalen forbedrer vi mulighederne for at spare op på denne konto. Aktiesparekontoen skal gøre det mere attraktivt og tilgængeligt for helt almindelige danskere at investere mere aktivt i aktier. Det giver danskerne flere muligheder for at prøve kræfter med egen investering, og initiativet er med til at styrke aktiekulturen i Danmark, hvor flere danskere ser det som en naturlig og attraktiv mulighed. Og det er også til gavn for vores iværksættere og virksomheder. I dag er det over 300.000 danskere, der har en aktiesparekonto. Jeg glæder mig som sagt over Liberal Alliances og DF's konstruktive tilgang under forhandlingerne. Jeg glæder mig over resultatet, og jeg tager det altså også som et bevis på, at vi har fået en ny regering med en ny økonomisk politik. Jeg tror ikke, min fantasi ville række til, at Liberal Alliance ville have indgået en finanslovsaftale med en rent socialdemokratisk regering. Jeg kvitterer for den konstruktive tilgang – det håber jeg vi ser mere af i fremtiden; det tror jeg vil være til gavn for Danmark. Jeg kvitterer som sagt også for Dansk Folkepartis tilgang i forhandlingerne og deres konstruktive bidrag – men jeg har også lige en bemærkning om, at på den økonomiske front har Dansk Folkepartis ønsker måske været en smule voldsomme på det seneste i forhold til velfærdsaftalen og til en afskaffelse af registreringsafgiften. Det er relativt vidtgående forslag. Det er som sagt også med den her finanslov, at vi stadfæster annulleringen af den skattestigning, der var planlagt til erhvervslivet pr. januar 2023. Det er en skattelettelse på 1 mia. kr. Så er finansloven også et rigtig godt eksempel på, hvordan det danske folkestyre virker i praksis. Det er nogle få måneder siden, at vi her i Folketinget behandlede et forslag om, at tvillingeforældre også skulle have mulighed for ekstra barsel. Det fandt regeringen og også os i Venstre ganske sympatisk, men der var ikke anvist ansvarlig finansiering til forslaget. I dag kan vi så med finanslovsaftalen for 2023 give tvillingeforældrene 26 ugers ekstra barsel, fordi vi syv partier bag finanslovsaftalen nu i fællesskab har sikret en økonomisk ansvarlig finansiering. Det er det samarbejdende danske folkestyre, når det er allerbedst. Jeg tror faktisk også, at føromtalte I.C. Christensen ville have ønsket sig et dansk folkestyre, hvor brede flertal med stor repræsentation blandt danskerne, høj som lav, går sammen i ansvarlige aftaler for at forbedre forholdene i Danmark til gavn for helt almindelige danskere. Jeg vil afslutningsvis også tillade mig at fremhæve, at der med finanslovsaftalen ud over de store linjer og aftaler også er blevet plads til at fremme en række mindre projekter rundtomkring i landet, projekter, som måske ellers ville have været svære at realisere, og dermed er der også en lang række helt håndfaste elementer, som bidrager til at fremme et Danmark i bedre balance – og også til I.C. Christensens hus i Vestjylland. Vi glæder os til, at vi skal stemme finansloven igennem, og Venstre støtter den.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Lisbeth Bech-Nielsen. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg er også rigtig glad for, at vi har lavet en aftale om en finanslov. Om end den ikke er prangende sådan i størrelse, synes jeg jo, at der er mange gode elementer i den. Jeg bed bare mærke i ordførerens fortælling eller narrativ omkring, hvad der er nødvendigt i en tid med inflation som nu, altså at føre en stram økonomisk politik. Det kan man jo gøre på flere måder. Jeg synes bare tit, at den eneste fortælling bliver, at man skal holde kraftigt igen i forhold til eksempelvis et velfærdsområde, der virkelig trænger. Er ordføreren ikke enig i, at man jo godt kan føre en kontraktiv, stram økonomisk politik på andre måder, så længe slutresultatet bare er, at der bliver trukket noget aktivitet ud af samfundet?

Ordføreren.

Jo, det kan man. Det er der ingen tvivl om. Det er bare et spørgsmål om, hvad man ønsker politisk. Og vi må bare konstatere, at der var store udgifter, også forbundet med corona, sidste år. De udløber, så de offentlige udgifter reduceres, og den samlede finanseffekt er på minus 0,9 pct., hvis jeg husker helt rigtigt. Jeg synes, at det er helt legitimt, at SF's ønske til at føre en stram økonomisk politik er, at danskerne skal betale noget mere i skat. Det ønske har vi ikke i Venstre. Vi synes faktisk, at danskerne skal betale noget mindre i skat.

Spørgeren.

Og det ønske deler jeg faktisk. Derfor synes jeg også, at det på en eller anden måde er nærmest vanvittigt, hvis jeg må tillade mig at bruge så voldsomt et ord, at vi kan se, at nogle, der har tjent så mange penge på krisen, altså på inflationen, slipper. Det er både de berømte mellemhandlere, som vi taler rigtig meget om, men også rederibranchen, som har tjent trecifrede milliardbeløb og har betalt under 1 pct. i skat af det. Så det var egentlig bare for at høre, om ordføreren er enig i, at man kan gøre det på forskellige måder, og det hører jeg at ordføreren er enig i.

Ordføreren.

Det er svært at være uenig i faktuelt korrekte ting. Men det er klart, at der er politiske valg, der træffes, og der ser vi ganske forskelligt på tingene. Vi synes, at når virksomhederne har overskud, skal de beskattes. Jeg ved godt, at SF har et ønske om, at så skal de beskattes endnu hårdere. Fair nok – det ser vi forskelligt på. Vi synes sådan set, at det er vigtigt, at vi både sikrer, at danskerne har flest mulige af deres egne penge mellem hænderne, men vi synes også, at det er vigtigt, at vi fører en økonomisk politik og en skattepolitik over for virksomhederne, som gør det attraktivt at investere i Danmark og skabe arbejdspladser i Danmark.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

I Danmarksdemokraterne arbejder vi for, at vi får et Danmark, der hænger bedre sammen, og et af de tiltag, man kan gøre, er udflytning af statslige arbejdspladser. I 2015 var Venstre med til at lave sådan en udflytningsbølge på, som jeg husker det, omkring 8.000 statslige arbejdspladser, men det, der er sket siden 2015, er, at der er kommet 10.000 flere statslige arbejdspladser til hovedstaden. Så mit spørgsmål er, om Venstre vil være med på en ny udflytningsrunde, hvor vi flytter 10.000 ud af hovedstaden, som jo som sagt er det, der er kommet mere siden 2015.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at vi i Venstre har været bannerfører for at flytte statslige arbejdspladser ud af hovedstadsområdet. Det har vi gjort ad flere omgange. Det har været vigtigt for at sikre, at statslige arbejdspladser bidrager til, at landet hænger bedre sammen. Jeg vil også sige, at det også har været vanskelige øvelser. Det har ikke været nogen let omgang. Vi har også været mødt med en del kritik for det, men ikke desto mindre har det været rigtigt at gøre. Derfor er det også vigtigt for os, at det er noget, vi holder et stærkt fokus på, og vores udgangspunkt er, at når der skal etableres nye statslige institutioner og styrelser eller andet, placerer vi dem uden for hovedstaden.

Spørgeren.

Jeg bed mærke i det sidste af svaret: at når der skal placeres nye, skal det være uden for hovedstaden. Det er jo sådan set en fin politik, men det er jo sådan, at når politikerne lige kigger væk fra det område, går det i den forkerte retning. Så siden 2015 er der kommet 10.000 flere til København, og det er jo nye statslige arbejdspladser. Så vil Venstre være med på, at der bliver lagt en plan for, hvordan man kan flytte nogle den anden vej? Jeg er med på, at det kan være svært, når de skal flyttes ud, og at det åbenbart er nemt, når de rykker den anden vej ind mod hovedstaden. Men jeg fik ikke helt et svar på, om Venstre vil være med til at lave en plan for, at vi også flytter nogle den anden vej.

Ordføreren.

Som sagt synes jeg, det er vigtigt at holde et årvågent øje på det her område, fordi vi synes, det er vigtigt, at statslige arbejdspladser skal placeres rundt i hele landet. Det er derfor, vi har gjort det ad flere omgange. Det er derfor, tilgangen er, at når der kommer nye, skal vi etablere dem uden for hovedstaden. Og så vil jeg gerne forholde mig til helt konkrete forslag, måtte Danmarksdemokraterne have det, men vi har i øjeblikket ikke sådan en liste liggende over arbejdspladser, der ligger lige til højrebenet at flytte ud.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Tak til hr. Torsten Schack Pedersen for at fremhæve og faktisk udelukkende nævne to resultater, der kom ud af finanslovsforhandlingerne, som er positive ifølge Venstre. Og det er netop de to, som Liberal Alliance har fået igennem, med et højere bundfradrag for de unge og større mulighed for at sætte penge ind på en aktiesparekonto. Det med at forstå en finanslovsforhandling kan jo være lidt svært. Derfor skal jeg lige have Venstre til at bekræfte, at regeringen spiller ud med det, den gerne vil, i et finanslovsudspil. Og de ting, som partierne så får igennem i finanslovsforhandlingerne, er det faktisk ikke regeringen der har sørget for. Det er de partier, som går til finanslovsforhandling. Det er således, skal jeg lige have hr. Torsten Schack Pedersen til at bekræfte, Liberal Alliance, der har sørget for, at de unge får et højere bundfradrag, og at man kan sætte flere penge ind på aktiesparekontoen.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at det var Liberal Alliance, der bragte det ind til forhandlingslokalet. Det var forslag, som vi fra Venstres side syntes var fornuftige. Det er forslag, vi selv har præsenteret tidligere, og jeg syntes, det var konstruktivt. Og jeg skal ikke være bleg for at vedstå, at det var Liberal Alliance, der trak det ind til forhandlingsbordet. Det glædede vi os over i Venstre, og vi syntes, det var gode forslag, og dem glæder vi os over i fællesskab, ligesom jeg også regner med, at hr. Ole Birk Olesen glæder sig over den annullerede skattestigning på 1 mia. kr. Jeg så også forleden, at Liberal Alliance på sociale medier glædede sig over den øgede anvendelse af privathospitaler til at bekæmpe ventelister. Det vil nogle nok mene kan tilskrives sundhedsministeren, men jeg synes, det er helt fair, at Liberal Alliance glædede sig over det. Derfor tillod jeg mig også at glæde mig over de elementer, jeg fremhævede, og også andre elementer, eksempelvis tvillingebarsel, som der har været et bredt ønske om her i Folketinget.

Spørgeren.

Det er jo kun de færreste idéer, som vi partier har helt for os selv. Derfor kan man nogle gange have den glæde, at andre sørger for at få noget politik igennem, som man også selv står for, og det skal man endelig udtrykke, og det gør vi også, når det sker. Grunden til, at jeg spørger, er, at der har været, synes jeg, en lidt uheldig kommunikation fra Venstre på sociale medier efter den finanslovsforhandling, hvoraf det nærmest har fremgået, at det er Venstre, der har sørget for, at de her to ting kom igennem, som Liberal Alliance sørgede for. Og én ting er at glæde sig over ting, men noget andet er jo selvfølgelig at sige: Det var os, der gjorde det. Jeg vil gerne høre, om hr. Torsten Schack Pedersen kan bekræfte, at det var Liberal Alliance, der gjorde det.

Ordføreren.

Det har jeg svaret på tidligere. Men helt korrekt glæder vi os meget over det. Vi glæder os over alle de skridt, der trækker Danmark i den rigtige retning, og jeg glæder mig over, at vi i den her finanslovsaftale kunne tage yderligere skridt sammen med Liberal Alliance. Det kvitterer jeg for, og jeg ser frem til, at vi kan gentage succesen ved kommende forhandlinger.

Så er det hr. Pelle Dragsted, værsgo.

Tak for det. Mådehold, siger ordføreren. Jeg tror ikke lige, at det er sådan politisk mådehold, befolkningen har oplevet hos regeringen her i det første halve år, hvor man tromlede en afskaffelse af en fridag hen over danskerne, i øvrigt helt uden at ønske at høre dem selv. Altså, man greb politisk helt ind i det tætte familieliv – hen over overenskomster, hen over kontrakter og aftaler. Det er i hvert fald ikke mådehold i mine øjne. Måske var det økonomisk mådehold, som ordføreren talte om. Så vil jeg bare spørge, om det er udtryk for mådehold, at man i en situation med inflation, i en situation, hvor der virkelig er mennesker og velfærd, der har brug for hjælp, vælger at bruge tusind millioner kroner på at sænke skatten for ejendomsinvestorer. Lad os nu holde fast i, hvad det her handler om. Det handler om, at man havde aftalt at lukke et hul, der gør, at store kapitalfonde, der tjener penge på ejendomme, kan slippe for at betale skat af deres avancer. Det er det, som ordføreren står og praler med man fortsat kan gøre efter den her finanslov.

Ordføreren.

Jeg mener bestemt, det er et udtryk for økonomisk mådehold, når den direkte finanseffekt af den finanslov, der er foran os, er på minus 0,9 pct. Samlet set begrænser den her finanslovsaftale aktiviteten i dansk økonomi, og det er nødvendigt i en situation, hvor der er høj inflation. Jeg synes, at det ville være pinligt og uansvarligt, hvis en finanslovsaftale i en situation med høj inflation ville bidrage til at øge inflationen. Jeg tror ikke, det ville hjælpe på situationen blandt danske familier, hvis vi bidrog til at øge presset på inflationen. Og samlet set er der en negativ finanseffekt. Vi har ikke været tilhængere af lagerbeskatning af erhvervsejendomme. Det har vi været imod fra starten af i Venstre, og derfor er vi glade for, at vores politik bliver realiseret. Det er et af de elementer i regeringsgrundlaget, som har været vigtige for os, og det gennemfører vi nu, og det glæder vi os over.

Spørgeren.

Nu tror jeg ikke, at der var nogen, der efterspurgte en mere inflationær politik. Min kritik var jo netop, at man bruger 1 mia. kr. her, som jo øger aktiviteten i samfundet. Men mener ordføreren virkelig, at det er sundt, fair, ordentligt, at store formueforvaltere, kapitalfonde, ejendomsinvestorer kan slippe for at betale skat af deres avancer ved f.eks. skattemæssigt at planlægge at flytte overskuddet ud af landet. Det var jo det, man prøvede at gribe ind over for med den her lagerbeskatning.

Ordføreren.

Jeg synes, det er væsentligt at se det samlede billede, og det samlede billede viser, at den her finanslov begrænser presset på dansk inflation. Det er det helt afgørende. Og inden for den ramme har vi fjernet en skattestigning på 1 mia. kr., og det synes vi sådan set er et solidt aftryk, som vi glæder os over i Venstre; altså at der ikke sker ekstra beskatning, og at der ikke sker en lagerbeskatning, som vi i hvert fald traditionelt og på mange områder er lidt tilbageholdende med at støtte, fordi man så skal beskattes af ikkerealiserede avancer. Det er vi sådan set ganske godt tilfredse med.

Så er det fru Susie Jessen. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at følge op på hr. Dennis Flydtkjærs spørgsmål fra tidligere omkring udflytning af statslige arbejdspladser, for vi ved jo, at Venstre før valget har haft det her landdistriktsudspil på banen, hvor man ville udflytte 5.000 statslige arbejdspladser. Ordføreren sagde så til hr. Dennis Flydtkjær, at man kunne lægge nogle forslag på bordet, hvis det var. Landdistrikternes Fællesråd publicerede sidst på ugen i sidste uge en rapport, der hedder »Green New Deal«, hvor de anbefaler, at man med udrulningen af vedvarende energi på land begynder at kigge på, at de arbejdspladser og uddannelsespladser, som har noget med energi at gøre, måske kunne blive placeret uden for de større byer der, hvor det giver mening, for vi ved jo, at den grønne energi bliver produceret ude på landet. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, om han godt kunne tænke sig at være med til at kigge på, om det ikke kunne være en god mulighed i fremtiden.

Ordføreren.

Jeg synes, det giver rigtig god mening, at vi kigger på, hvor uddannelsespladser placeres mest hensigtsmæssigt, og det er klart, at med de ambitioner, vi har på den vedvarende energi, og med så meget, der skal sættes op, så har vi i høj grad brug for faglært arbejdskraft. Det er i forhold til den tidligere diskussion, der var med den socialdemokratiske ordfører. Derfor er der jo i regeringsgrundlaget også et ganske højt ambitionsniveau i forhold til at sikre, at vi får flere til at tage en erhvervsfaglig uddannelse, og det er i høj grad uden for de største byer, det sker. Det er selvfølgelig naturligt, at vi sørger for, at kapaciteten står mål med ambitionerne, men det er jo allervigtigst, at vi sørger for, at flere unge mennesker søger de uddannelser, for vi kan slå nok så mange uddannelsespladser op herinde, men de risikerer jo at stå gabende tomme, hvis unge mennesker ikke finder dem attraktive.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at der er behov for flere uddannelsespladser uden for de større byer. Det er også noget med, at det er 83 pct. af alle uddannelsespladser over gymnasieniveau, der ligger inde i de store byer. Så der er virkelig en skævhed her. Så det her med, at man har droppet velfærdsuddannelserne ude ved de større byer, synes jeg er et skridt i den forkerte retning. Men jeg fik ikke helt svar før. Kunne ordføreren godt være med på at lave en udflytning af nogle statslige arbejdspladser, der beskæftiger sig med energi, ud i landdistrikterne?

Ordføreren.

Som sagt giver det rigtig god mening hele tiden at forholde sig til, hvor tingene placeres bedst muligt, og nærhed har selvfølgelig en betydning. Nu troede jeg, det var uddannelsespladser, der blev spurgt ind til. Det er ganske rigtigt, at vi jo i sidste folketingsperiode har lavet en aftale om at flytte en række uddannelsespladser rundt i landet, etablere nye uddannelsespladser rundtomkring, f.eks. en maskinmesteruddannelse i Thisted, som jeg personligt synes er rigtig godt. Og som sagt synes jeg, det er vigtigt, at vi sørger for, at statslige arbejdspladser er placeret rundt i hele landet.

Så er det fru Betina Kastbjerg.

Tak for det. Ordføreren nævner i sin tale bredbåndspuljen på 100 mio. kr. Den skulle jo gerne kunne sikre, at der er bredbånd til alle, også ude i landdistrikterne, men ifølge formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, gik 41 pct. af midlerne til Region Hovedstaden. Så hvordan vil ordføreren sikre, at vi også får bredbånd ud i landdistrikterne?

Ordføreren.

Jeg har et rigtig nært og kærligt forhold til bredbåndspuljen – jeg tror faktisk godt, jeg kan påstå, at jeg var en af arkitekterne bag. Som mangeårig teleordfører har jeg konstant været optaget af, at vi sikrede, at danskerne fik en ordentlig mobildækning og en ordentlig bredbåndsdækning, og derfor etablerede vi bredbåndspuljen i sin tid – jeg tror, at første gang var i 2015. Og behovet er der stadig væk, selv om antallet af danskere, der har adgang til hurtigt bredbånd, jo er kraftigt stigende. Vi har også lært undervejs, hvordan puljen målrettes bedst muligt, og jeg indrømmer, at det til at starte med også kom bag på mig, at der altså også findes områder i hovedstadsområdet, hvor der er lidt længere mellem husene, og hvor bredbåndsdækningen er dårlig. Vi har justeret vilkårene, således at det er mere sandsynligt, at midlerne tilfalder de områder, som man normalt ville betragte som landdistrikter, men der er altså også nogle sorte pletter på kortet i hovedstadsområdet.

Spørgeren.

Tak for det. Kunne det så være, at Venstre ville være med til at kigge på den her pointfordeling, sådan at man måske mere rammer de adresser, der ligger i en yderkommune end i en bykommune?

Ordføreren.

Som sagt har vi justeret på kriterierne ad flere omgange, og mig bekendt drejer de eksempler, der er i hovedstaden, sig altså også om steder, hvor der er – og det er jo helt åbenlyst – dårlig dækning, for ellers kunne man slet ikke komme i betragtning, men også om steder, hvor der er lidt længere mellem husene. Jeg synes, det er vigtigt, at vi konstant er opmærksomme på, om kriterierne er opdateret og rammer bedst muligt, men jeg vil bare sige, at vi har diskuteret det grundigt flere gange, så vi har målrettet puljen mere og mere.

Så er det hr. Sigurd Agersnap.

Tak for det. Nu har man jo hørt både i dag og også i debatten generelt, at Venstre har været ude at sige, at man er glad for, at der ikke blev indført en lagerbeskatning på ejendomsselskaber, og dermed var der jo en skattelettelse på 1 mia. kr. Og det er jo en skattelettelse på en skat, som aldrig er blevet indført, og jeg synes jo, det åbner for muligheden for mange nye kommunikationsformer, at man ligesom kan gå ud og tage æren for alle de skatter, der ikke bliver indført. SF har jo mange forslag til skatter, der kunne blive indført i sådan en aftale. Det kunne gælde skat på mellemhandlere i energibranchen eller tonnagebeskatning. Så jeg skal bare høre, om det er en ny form for kommunikation i Venstre i forbindelse med finansloven.

Ordføreren.

Jeg kunne levende forestille mig meget, jeg kunne glæde mig over hver eneste dag, bl.a. at SF's ønsker til skattepolitikken ikke bliver realiseret. Det kunne blive en sand fornøjelse at gå og glæde sig over det. Virkeligheden er, at der var aftalt at indføre den her skat. Den lå inde i dansk økonomi, den lå inde i Finansministeriets forudsætninger for dansk økonomi, og derfor krævede det et aktivt tilvalg, at den milliard forsvandt, og derfor er den sådan set også finansieret inden for finansloven, fordi den sådan set var indregnet i dansk økonomi. Derfor kan jeg glæde mig over, at noget, der lå inde i maven på dansk økonomi, blev taget ud, og at der dermed reelt er 1 mia. kr. i lavere skat.

Spørgeren.

Det er så en diskussion om de lidt længere perspektiver i finansloven, hvor langt frem man kigger, og det synes jeg er en fair nok betragtning. Men så vil jeg spørge Venstres ordfører, om ikke også det er rigtigt, at en måde at trække aktivitet ud af økonomien og sikre, at man fører en stram økonomisk politik, jo også er, at man kigger på skatteområdet, bl.a. sikre beskatning af de store overskud, vi ser i energibranchen.

Ordføreren.

Jo, men det bliver jo et svar i forlængelse af det, jeg svarede ordførerens partikollega: Selvfølgelig kan man det. Man kan få rigtig meget aktivitet ud af dansk økonomi ved at øge skatterne. At danskerne skal have færre penge mellem hænderne, synes jeg er et dårligt svar i en situation, hvor stigende priser gør det vanskeligt for mange familier at få tingene til at løbe rundt. Man kan også beskatte erhvervslivet noget hårdere, og det fører til færre investeringer, det fører til mindre innovation, det fører til et mindre konkurrencedygtigt Danmark. Og der har vi så en politisk uenighed, og det er helt legitimt. Men selvfølgelig kan man det.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det. Lad mig til en indledning kvittere for et rigtig fint forhandlingsforløb. Jeg synes, at Dansk Folkeparti og Venstre havde en god forståelse for hinanden, og vi var også rigtig glade for at lande en aftale, som vi alt andet lige godt kunne se os i. Det er jo ikke sådan, at man får alt, og at man er enig i alt, men alt andet lige var glasset mere halvt fuldt end halvt tomt. En af de ting, som vi ikke var enige om, og som SF spurgte til lidt tidligere, var det her med, om man kan lave en skat på overnormal profit blandt mellemhandlere. Det er jo ikke, fordi jeg ikke forstår Venstres argumenter om, at man flytter virksomheden ud af landet osv., men vi fik jo, da vi lavede inflationsaftalen, et håndslag fra finansministeren på, at man løbende ville overvåge det her område, og at man ville vende tilbage, hvis der viste sig muligheder for at indføre den her skat på overnormal profit. Der vil jeg bare høre, hvordan Venstre synes det udvikler sig. Altså, bevæger vi os i den retning, hvor vi snart kan lave en aftale, eller er man stadig væk helt stålsat på, at det bare ikke må ske?

Ordføreren.

Tak for de pæne ord og for det konstruktive samarbejde i forhandlingslokalet. Med risiko for, at jeg ikke er helt opdateret på situationen i Skatteministeriet, så har der mig bekendt været arbejdet grundigt med den sag for at undersøge, hvilke muligheder der var, og det har så, som jeg har forstået det, vist sig ikke at være muligt. Det er der, den ligger. Jeg tør ikke sige, hvor meget Skatteministeriet forfølger sagen fortsat – det må vi drøfte med skatteministeren.

Spørgeren.

Det er selvfølgelig helt rimeligt. Vi i Dansk Folkeparti føler os meget provokeret over de historier, der har været, om voldsomme bonusudbetalinger, som jo vidner om, at der har været en meget, meget stor profit, og de penge kommer jo fra forbrugerne. Der er det bare vores opfattelse, at de i videst muligt omfang bør opkræves og sendes tilbage til forbrugerne, som jo nogle gange nærmest må gå fra hus og hjem, fordi de ikke kan betale deres regninger. Det, jeg bare gerne vil sige, er: Når nu vi kan se, at andre EU-lande gør det her, så håber jeg, at vi også kan give håndslag på, at vi også følger det her nøje, og at det ikke er en sag, der bare er lukket, når finanslovsforslaget er vedtaget.

Ordføreren.

Jeg deler sådan set forargelsen over nogle af de eksempler på bonusudbetalinger, vi har set, hvor der er nogle, der på grund af stigende energipriser og udsving i energipriserne har scoret meget, meget voldsomme beløb. Jeg tror ikke, der var ret mange af os, der havde forestillet os, at det var den måde, reguleringen af energimarkedet skulle føres ud i livet på. Der pågår jo også forskellige undersøgelser af både det ene og det andet, og det følger vi tæt, for jeg deler forargelsen over nogle af de vanvittige historier, vi har hørt.

Så er det fru Karina Adsbøl.

Tak for det. I Danmarksdemokraterne er vi jo rigtig ærgerlige over, at regeringen har skrottet det at flytte velfærdsuddannelserne ud. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre Venstres ordfører om noget, og Venstre er jo i regeringen. Så jeg vil høre regeringen om, hvordan regeringen forholder sig til det med lægemangel, hvor vi netop ved, at rigtig mange mangler en praktiserende læge, bl.a. i landdistrikterne. Så hvad vil regeringen gøre for at sikre, at læger under uddannelse får et økonomisk incitament til at blive ansat i en almen praksis, og påtænker regeringen herunder også at eftergive noget af deres su-gæld?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg gør klogest i at udtale mig på Venstres vegne og overlade det til finansministeren at udtale sig på regeringens vegne. Det er et stort problem, når der er danskere, der ikke har adgang til en familielæge, og derfor har vi jo over flere år etableret lægeuddannelsespladser, bl.a. også en lægeuddannelse i Aalborg for snart mange år siden, som vi nu også ser færdiguddannede læger i almen praksis blive udklækket fra, og jeg kan glæde mig over, at den situation, der har været med lægemangel i Thy i rigtig, rigtig mange år, lader til at være knækket. Det er både blevet meget attraktivt at tage sin uddannelse på sygehuset i Thisted, men også at etablere sig som privatpraktiserende læge. Så det drejer sig selvfølgelig først og fremmest om, at vi får uddannet nok, og der har vi i fællesskab øget antallet af studiepladserne på medicinuddannelserne dramatisk over de senere år, og vi har ikke bare etableret dem i Aalborg, men også flere andre steder i landet. Så det er først og fremmest vigtigt, at vi sørger for, at der bliver uddannet nogle flere læger.

Spørgeren.

Ja, nu sidder Venstre jo i regeringen, og derfor spørger jeg netop til regeringens politik i forhold til det her med at eftergive su-gæld, og det svarede ordføreren ikke på. Så det må ordføreren gerne svare på. For vi har jo desværre set, at Venstre er rendt fra en advokatundersøgelse af minkskandalen, en kilometerafgift, og der er historier om Muhammedkrisen og velfærdsuddannelser og andet. Så jeg vil faktisk godt høre, hvad regeringen mener om eftergivelse af su-gæld i forhold til læger i yderområderne.

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at vi har haft det forslag i Venstre. For som jeg kender det forslag, er der nogle udfordringer, og jeg står og bliver i tvivl. Men der er nogle ting, hvor det, kan man sige, har vist sig at være svært, og spørgsmålet er, om det er det bedste værktøj, selv hvis man kunne bruge det. Jeg erindrer ikke, at vi har haft forslaget. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak til ordføreren for at fremlægge Venstres politik i forhold til finanslovsdebatten her i dag, og der er jo nogle ting, der lyder meget fornuftige, i det, som ordføreren kommer med. Men jeg kunne godt tænke mig at gribe fat i noget af det, som ordførerens parti fremkom med før folketingsvalget. Det er jo ikke så længe siden, vi havde folketingsvalg, og en af de ting, som Venstre var meget, meget kritiske over for, hos den socialdemokratiske regering, vi havde på det tidspunkt, og statsminister Mette Frederiksen, var jo det, at man gav nogle ret store beløb til arbejdsløse indvandrere. Vi var i Danmarksdemokraterne glade for, at Venstre havde den holdning, og at man havde den politik, men nu har der jo så været et folketingsvalg, og nu står vi med en finanslov, hvor der gives nogle ret store beløb til arbejdsløse indvandrere. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge Venstres ordfører her i dag: Hvad er det egentlig, der er sket hos Venstre?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at vi var uenige i den tidligere regerings politik i forhold til det ekstratilskud, der i høj grad blev givet til arbejdsløse indvandrere, og derfor er der jo også i regeringsgrundlaget aftalt, at vi skal have et nyt kontanthjælpssystem. Så er det rigtigt, at der som en del af inflationsaftalen udbetales et engangsbeløb til nogle af de familier, der tidligere har fået det forhøjede børnefamiliebeløb. Det er ikke til dem alle, fordi beløbet er spredt ud til lidt flere, og det er et engangsbeløb. For vi synes grundlæggende ikke, at det er rimeligt, at det er mere attraktivt at være på offentlig overførselsindkomst end at arbejde. Og derfor er der også brug for, at vi laver et nyt kontanthjælpssystem, så vi får løst de udfordringer, og at det tidligere forhøjede børnetilskud dermed forsvinder.

Spørgeren.

Jeg vil bare lige spørge ordføreren om noget, og jeg synes ikke, ordføreren rigtig svarede på, hvad der er sket. Man har fra Venstres side en politik, der siger, at man ikke skal give penge til flere arbejdsløse indvandrere, og så vælger man i virkeligheden at give et lidt mindre beløb, men til flere arbejdsløse indvandrere, i den finanslov, vi nu står med her. Hvad er det, der er sket? Altså, hvordan kan man overhovedet finde på at belønne nogle, der i virkeligheden skal motiveres til at tage et stykke arbejde i stedet for at være på offentlig forsørgelse?

Ordføreren.

Men det afgørende er, at det forhøjede tilskud, der var tidligere, forsvinder. Så er der et engangsbeløb i forbindelse med inflationshjælpen, som er lavere end det tidligere beløb, og som dækker flere børnefamilier og dermed også andre end arbejdsløse indvandreres børn. Løsningen ligger jo i en reform af vores kontanthjælpssystem, som det også fremgår af regeringsgrundlaget, hvor vi sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, hvor vi sikrer, at dem, der står op hver dag og bidrager, har mere mellem hænderne end dem, der ikke gør.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, hr. formand. Der er efterhånden gået godt og vel halvanden måned, siden vi stod her i salen og førstebehandlede regeringens forslag til finanslov for 2023. Vi gjorde det på et bagtæppe af bekymringer, og der er ingen tvivl om, at det var en stram finanslov, der blev præsenteret, med hovedfokus på at holde inflationen i ro og på at vise en ansvarlig vej frem for Danmark. Vi lever i en tid med krig i Europa og et velfærds- og sundhedssystem under pres. Derfor er jeg også stolt af, hvor vi er endt i dag. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen gik ind til forhandlingerne om finansloven med en forhåbning om, at vi kunne lande den bredest mulige aftale. I Moderaterne såvel som i den samlede regering tror vi på, at dialog, samarbejde og åbenhed for kompromiser er vejen frem for at løse de udfordringer, som vores samfund står over for. Vi er jo en regering, som har et flertal i sig selv, men vi er også en regering, der prioriterer det brede samarbejde. Jeg er derfor også utrolig glad for som finansordfører for Moderaterne og som medlem af et regeringsparti at være med til at tredjebehandle finansloven for 2023 – vel at mærke en finanslov med partier fra begge sider af den politiske midte. Det er sød moderat politik-musik i mine ører. Jeg vil gerne bruge lejligheden til at rose de aftalepartier, som sammen med regeringen har indgået aftale om finansloven. I har udvist ansvar, og I har udvist mod ved at gå ind i forhandlingerne og være med til at sætte jeres præg på resultatet. Og I har vist, at I er bevidste om netop det ansvar, ved at være med til at sikre en stabil og bred aftale om den – og nu kommer det, for det er den jo – stramme finanslov. Derfor skal der lyde en stor tak til Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Særlig vil jeg rose jer for jeres konstruktive tilgang til forhandlingerne. Vi i regeringen præsenterede jo en stram finanslov, men det var også et finanslovsforslag med en relativt lille forhandlingsreserve. Det gav i udgangspunktet ikke ret meget at forhandle om, men konstruktivitet, vedholdenhed og ansvar betaler sig. Det udviste I alle sammen i aftalepartierne, og derfor var det også meget glædeligt, at vi i løbet af forhandlingerne kunne udvide forhandlingsreserven, som vi også fra start af havde meddelt at vi håbede på at vi kunne. Det gav langt mere spillerum, og det gav også langt flere muligheder for at sætte præg på det hele med diverse forslag og indspil til finansloven. Det var netop ikke intentionen fra starten, at vi absolut ville give Folketingets partier så lidt som muligt at forhandle om. Tværtimod var det vores intention, at vi efter at have prioriteret de helt centrale sager på finansloven såsom en akutplan for sundhedsvæsenet, Ukrainefonden og inflationshjælpen til udsatte danskere m.m. skulle have så meget som muligt at forhandle om. Derfor gjorde vi, hvad vi kunne, for at finde flere penge, og det lykkedes heldigvis i fællesskab. Derfor vil jeg endnu en gang give en kæmpe ros til de partier, der valgte at gå med i aftalen – Socialistisk Folkeparti, Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. I kunne have valgt at lukke døren bag jer fra starten, ligesom andre gjorde – fred være med det – men det gjorde I heldigvis ikke, og det gav pote. Derfor skal der bare lige herfra komme en lille, stille, forsigtig opfordring til alle partier i Folketinget om at følge netop dette eksempel. Regeringen er absolut til at forhandle med. Her mod slutningen af min tale vil jeg så lige komme lidt ind på indholdet – men bare rolig, jeg skal nok lade være med at tage det fra ende til anden og i alle detaljer; vi har jo ligesom ad flere omgange været inde omkring de store linjer. Jeg vil i stedet dvæle kort ved nogle af de initiativer, som de store landsdækkende medier og aviser måske ikke har skrevet så meget om. Ud over en ansvarlig stram finanslov med en række store prioriteringer har vi nemlig afsat 75 mio. kr. til 36 små lokale initiativer. Det er små initiativer i finanspolitisk sammenhæng, men store initiativer i lokal betydning.

Jeg vil ikke begynde at remse dem alle op her fra Folketingets talerstol, men ude lokalt kender man dem og sætter stor pris på, at aftalepartierne har øje for netop deres lokale ønsker. Det er selvfølgelig den danske økonomi og de mange tusinde danskere, som i en tid med høj inflation har svært ved at betale deres regninger og betale for at få fyldt deres indkøbskurv, som stjæler overskrifterne. Men jeg er også stolt af, at vi i en stormfuld tid har prioriteret lokale tiltag – lokale tiltag, som ikke nødvendigvis finder vej til de landsdækkende avisers forsider eller til TV 2 News, men som derimod er supervigtige for lokalsamfundene, og som skaber en sammenhængskraft i hele landet. Det er enormt vigtigt, at vi holder fast i netop det. Afslutningsvis vil jeg citere fra min ordførertale den 29. marts. Her sagde jeg: »Det er ikke den mest kulørte finanslov, vi har set, men til gengæld er det en fornuftig en af slagsen.« Og fornuftig er den absolut stadig, men den har altså også fået noget mere kulør – den har fået lidt rødt, lidt blåt og lidt gult, og så har den endda fået lidt mere lilla, og så er det jo ikke så ringe endda. Og så vil jeg bare lige sige, så ingen skal være i tvivl, at Moderaterne fuldt ud kan støtte op om finansloven. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er til hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for talen. Jeg ved jo, at hr. Henrik Frandsen kommer fra Tønder Kommune og tidligere har været stor fortaler for udflytning af statslige arbejdspladser, bl.a. også fordi der ikke var ret mange i netop Tønder Kommune. Som jeg nævnte over for Venstres ordfører, er der siden 2015 kommet 10.000 ekstra statslige arbejdspladser i hovedstaden, altså stik modsat det, jeg tror de fleste politikere har som ambition. Så jeg vil høre, om Moderaterne vil være med til at lave en udflytningsplan, som kan køre hen over de næste 4 eller 5 år, for jeg er med på, at man ikke gør det fra den ene dag til den anden, men at vi får lavet en plan for, hvordan vi får flyttet de her 10.000 arbejdspladser, som antallet af arbejdspladser er øget med i hovedstaden, den anden vej, ud i landet.

Ordføreren.

Jamen det er fuldstændig korrekt, at jeg i min tid som borgmester i Tønder Kommune var meget optaget af udflytning af statslige arbejdspladser, og det lykkedes jo også regeringen eller Folketinget på daværende tidspunkt at udflytte 5.000 arbejdspladser. Der er bl.a. flyttet 360 gode statslige arbejdspladser til Tønder Kommune, og det er arbejdspladser, hvor det giver mening at flytte dem ud i landet, og der vil jeg gerne sige, at så længe det giver mening at flytte arbejdspladser ud og det er de rigtige arbejdspladser og de passer ind i arbejdsmarkedet lokalt, kan jeg ikke se, at man overhovedet kan være imod at flytte arbejdspladser ud i landet. Men at sige, at de sidste 10.000 nye statslige arbejdspladser, der er kommet, skal flyttes ud i landet, tror jeg nok man skal være lidt forsigtig med at love.

Spørgeren.

Men vi kunne vel starte med at lave en plan for det. Jeg er enig i, at det skal give mening, og jeg synes jo, at det giver rigtig god mening, hvis Fiskeristyrelsen ligger tættere på fiskeriet, i stedet for at man har 280 medarbejdere i København. Så der er da gode eksempler derude, hvor man kan flytte de statslige arbejdspladser tættere på den industri, som de faktisk er med til at regulere, og få nogle synergieffekter ud af det. Så spørgsmålet er lidt det samme som i første runde, nemlig om Moderaterne til at starte med vil være med til at lave en plan for, hvad der giver mening at flytte ud, og så kunne vi sætte ambitionsniveauet på 10.000, som er det, antallet af arbejdspladser er øget med i København de sidste 7-8 år.

Ordføreren.

Jamen jeg vil bare gentage, hvad jeg sagde i mit første svar, nemlig at vi selvfølgelig er åbne for at se på, hvor der er muligheder, og hvor det giver mening at lægge statslige arbejdspladser, også uden for hovedstadsområdet, også ude i provinsen. Men det skal, som jeg ser det, være noget, der giver mening, og det gjorde det, da man gjorde det tilbage i, det er nok den forrigeforrige regerings tid. Det har været en stor succes rigtig mange steder, og den succes tænker jeg man kan gentage, også for at kunne bemande de statslige arbejdspladser, for det er også et spørgsmål om, om man kan finde den nødvendige arbejdskraft her, og den findes også ude i landdistrikterne.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Tak for det, og tak for talen. Jeg kan da godt forstå, at regeringen er tilfreds med aftalepartierne, for det har jo nok været den billigste finanslov, en regering nogen sinde er sluppet med. Altså, forhandlingsreserven, som man inviterede andre partier til at være med til at disponere over, er jo mindre end nogen sinde, tror jeg. Så jeg kan godt forstå, at der er ros til de partier, som ville gå ind, om man så må sige, og lægge stemmer til regeringens finanslov og den disposition af langt de fleste midler, som regeringen har lavet, til gengæld for en meget, meget begrænset forhandlingsreserve. Jeg håber ikke, at det giver regeringen den idé, at det er sådan, man skal fortsætte, for det vil jo være en helt anden politisk tradition end den, vi kender i Danmark. Derfor er det også regeringen, der har ansvaret, hovedansvaret selvfølgelig. Derfor vil jeg gerne spørge, om ordføreren mener, at det er en ansvarlig måde at bruge pengene på, altså at bruge 1.000 mio. kr. på at sænke skatten for ejendomsinvestorer, så de fortsat kan unddrage sig skat i Danmark.

Ordføreren.

Jeg er da rigtig glad for det og tager gerne imod roserne. Nu bruger hr. Pelle Dragsted udtrykket billigste finanslov; man kunne også oversætte det til en meget, meget ansvarlig finanslov i en tid med en meget høj inflation, som det er meget, meget vigtigt at vi får taget hånd om. Så de roser vil jeg meget gerne tage imod. Så stiller hr. Pelle Dragsted det samme spørgsmål for tredje gang om de 1.000 mio. kr., som vel er 1 mia. kr., tænker jeg, som skal gå til at forgylde ejendomsspekulanter osv. For mig er det en vigtig del i den her finanslov, og det er en del af finansloven, som har sit udgangspunkt i regeringsgrundlaget. Den vej rundt tænker jeg at vi i det samlede billede ender op med at have en ansvarlig finanslov, en finanslov, som har en negativ effekt på statsregnskabet.

Spørgeren.

Nu er det jo et nyt parti, jeg spørger om det samme, så det tænker jeg er okay. Jeg synes egentlig, det er fair nok, at man som parti skal stå til ansvar for, at man i en situation, hvor vi f.eks. har førtidspensionister, studerende, lavtlønnede og deltidsarbejdende, som faktisk har svært ved at få enderne til at mødes, vælger at bruge 1 mia. kr. på at lade et hul i skatteloven stå gabende åbent, sådan at Blackstone og andre boligspekulanter kan slippe for at bidrage til det samfund, som de ellers lukrerer på. Jeg synes egentlig, at det er fair nok, at man beder om at få forklaret den prioritering i en situation, hvor man prøver at føre en stram finanspolitik.

Ordføreren.

Jamen jeg vil også minde om, at der jo i finansloven bl.a. er en inflationspakke, hvor man direkte går ind og adresserer grupper i samfundet, som er særligt udsatte på grund af inflation. Så vidt jeg husker, var det 2,1 mia. kr., man afsatte til det, bl.a. til nogle af de svageste i samfundet. Så det er ikke kun ejendomsspekulanter, der bliver forgyldt her.

Så er det fru Samira Nawa. Værsgo.

Tak. Tak for talen. Ordføreren fik til sidst sagt, at der kom lidt kulør på finansloven, og det var farverne rød, blå, gul og lilla, der blev remset op. Det er flotte farver, og de indgår vist også alle sammen i regnbuen. Men det grønne savner jeg, og det savnede jeg sådan set også, da regeringen fremlagde sit eget forslag til finanslov. Nu sidder Moderaterne jo netop med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og det er derfor, jeg retter spørgsmålet til Moderaterne. Vil man sikre fra Moderaternes side, at f.eks. Klimarådet – som jo var noget af det, som vi i Radikale Venstre bragte med ind, da vi kom til bordet – fortsat fra 2024 og frem kan regne med en bevilling svarende til det, man bliver givet her med den her finanslov? Det synes jeg at man skylder et svar på, så vi også får den grønne dimension med.

Ordføreren.

Den grønne dagsorden er uhyre vigtig og helt afgørende, og den er med. Det er sagt før i dag, at den her finanslov lidt er en implementeringsfinanslov, hvor der er sat nogle mål, og hvor der også er sat rigtig mange handlinger i gang for at nå de mål. Og der tænker jeg, at det er derfor, man ikke vælger at sætte yderligere penge af til det. Så bliver der spurgt om Klimarådet, som jo i det oprindelige forslag var sat på i 2023, og som det jo så med gode kollegers hjælp lykkedes at få sat på i 2024. Og det, fru Samira Nawa spørger til, er, om jeg vil garantere, at det så også er sikkert fremadrettet. Det tænker jeg er noget, vi skal have en snak om, når det kommer til finanslovsforhandlingerne i forbindelse med finansloven for 2024, som jo går i gang lige om lidt.

Spørgeren.

Grunden til, at jeg spørger, er jo, at når det ikke ligger i regeringens eget finanslovsforslag, er det jo så, at vi andre partier skal kæmpe for det – og det gør jeg også gerne. Men lige præcis Klimarådet er en, hvad skal man sige, mindre ting, og i tider, hvor der faktisk – det tænker jeg også at ordføreren er opmærksom på – bliver sået tvivl om, hvorvidt ministerierne regner korrekt, og hvem der regner hvorledes og hvordan, er det vigtigt at have det her uafhængige Klimaråd. Der kunne jeg bare rigtig godt tænke mig, at man fra Moderaternes side netop som dem, der sidder på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, giver lidt håndfastere garantier for, at man vil kæmpe den grønne sag.

Ordføreren.

Som jeg sagde i mit svar, er bevillingerne til Klimarådet jo sikre i både 2023 og 2024 nu. Og jeg tænker jo klart, at det er noget, der vil dukke op, når vi skal til at diskutere finansloven for 2024, altså at man så vil sikre det ud i årene fremover også. Og det vil jeg da opfordre fru Samira Nawa til at tage med til forhandlingerne.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak til ordføreren for at fremlægge Moderaternes politik. Jeg synes ikke rigtig, når jeg sådan kigger hen over finansloven, at jeg kan se så mange aftryk fra Moderaterne, men det er da godt, hvis hr. Henrik Frandsen kan se det. En af de ting, som jeg også kunne forstå på ordvekslingen med hr. Dennis Flydtkjær at hr. Henrik Frandsen synes er vigtig, er f.eks. det her med, at man tager hensyn til de små områder i Danmark, altså provinsen, hvor der er nogle gedigne udfordringer, som der ikke rigtig bliver taget hånd om i den her finanslov. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ikke ordføreren mener, det er et problem, at man har meget store udfordringer med at skaffe læger og sygeplejersker i landdistrikterne, og om ikke vi bør sætte en plan i gang for at udflytte forskellige statslige arbejdspladser, sådan at vi kan få skabt en god udvikling rundtomkring i de områder af landet, som er mere tyndtbefolkede. Kan ordføreren i det hele taget ikke godt se, at her er der altså et behov for at skabe et Danmark i bedre balance?

Ordføreren.

Jo, jeg har fuldstændig et blik for, at landområderne, landdistrikterne – det, som vi kalder Udkantsdanmark – har nogle helt klare udfordringer på rigtig mange områder. Jeg har jo selv været borgmester i Tønder Kommune og kender det indefra dér. Nu bliver der spurgt til lægedækning og behovet for sygeplejersker osv., og der er jeg bare nødt til at sige, at der desværre ikke findes en snuptagsløsning, for så tror jeg allerede, man havde gennemført den. Men der findes det lange seje træk, og det er jo bl.a. at sikre, at der er læger nok til rådighed, men også at der er læger, der vil være alment praktiserende læger i f.eks. Skærbæk, Tønder, Lemvig, eller hvor det nu kan være. Og der har man jo lavet nogle forskellige tiltag – det sidste, der er lavet, er bl.a., at man har oprettet en lægeuddannelse i Esbjerg, efter at man har haft stor succes med at gøre det i Aalborg. Og det, at læger er uddannet i nærheden af, hvor vi mangler praktiserende læger, er faktisk med til at trække læger ud til praksisser dér.

Spørgeren.

Det er jo fint, at ordføreren nævner noget, som jeg tror alle er enige om er gode idéer, og noget, der er sat i sving. Det, jeg lidt efterlyser i en finanslov som den her, er ambitioner. Nu er der jo kommet en helt ny regering, en reformregering, der skal lave en hel masse ting, som vi ikke har set tidligere, og det er jo ligesom noget nytænkning, altså noget, der rykker ved noget, noget, der rykker, i forhold til at man har læger ude lokalt, at der kommer nogle flere arbejdspladser ud, og der synes jeg simpelt hen, at den her finanslov mangler nogle ambitioner. F.eks. skærer man landsbypuljen ned; man halverer landsbypuljen sådan lige pludselig her i 2023. Hvorfor det?

Ordføreren.

Hvis vi skal holde os til sundhedsområdet, som første del af spørgsmålet drejede sig om, vil jeg sige, at der jo er nedsat det, der hedder en Sundhedsstrukturkommission, og det er netop ud fra en bevidsthed om, at der ikke findes nogen snuptagsløsninger på hele vores sundhedsområde. Dækning i forhold til alment praktiserende læger er en udfordring. Vores sundhedsvæsen er under pres, og vi ved, at der skal ske nogle store strukturelle ændringer, for at vi også fremover har et sundhedsvæsen, der fungerer. Og der er jeg bare nødt til at sige, at vi allerede er 5 måneder henne i det her år, så det er nok ikke i år, vi kan nå det. Men det er da klart, at det er noget, vi skal have med til næste års finanslovsforhandlinger.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Velkommen.

Regeringens finanslovsforslag bar titlen »En ansvarlig vej frem«, da det blev fremsat i marts i år. Vi mener, at vi i dag kan tale om et mere ansvarligt finanslovsforslag end det forslag, som regeringen fremsatte. I det forslag var der nemlig ikke den nødvendige finansiering af Klimarådet næste år, og der var ikke rigtig afsat noget til at fremme trivslen hverken blandt børn, unge eller familier. Det er der nu, og det kommer jeg tilbage til. Det her års finanslovsforslag er specielt. Det kommer til verden halvvejs igennem året, og der er historisk få penge at forhandle for. Finanslovsforslaget fødes også ind i en verden, der har oplevet den største inflation i over 40 år, og det er der god grund til at håndtere i en finanslov. Det er klogt at holde igen i tider, hvor inflationen er høj, men der er mange måder at bekæmpe inflation på. Det vigtige er, at vi ikke samlet set puster til aktiviteten i samfundet. Det havde været rimeligt, om Mærsk havde betalt en skat af deres overnormale profitter, der er hentet ind på grund af inflationen og eftervirkningerne af corona. Men nej, Mærsk betaler ikke skat i procenter, men i promiller. Jeg gentager lige: Mærsk betaler ikke skat i procenter, men i promiller. Mellemhandlerne bliver heller ikke beskattet af deres gigantiske profitter, som har flænset forbrugernes husholdningsøkonomi. 300 mio. kr. i bonusser til enkeltpersoner har vi set, men regeringen vil ikke indtænke mellemhandlerne i særskatten. Andre lande gør det, og konkurrencekommissær og næstformand i Europa-Kommissionen Margrethe Vestager var for få dage siden ude at opfordre til, at man fik mellemhandlerne med, og at man lagde et loft over bonusser, for det handler om så voldsomme profitter, og de er ikke opnået ved dygtighed, men ved at pelse kunderne, der i forvejen har ondt i økonomien. Så man kunne have gjort mere, og man kunne have gjort noget andet end det, man har gjort, og det er netop pointen. Politik handler om vilje, om valg, om prioriteter; nødvendighedens politik findes ikke. Vi havde også gerne set, at der var afsat et stort beløb til jordopkøb og skov, som ingen påvirkning har på inflationen, eller at vi levede op til vores internationale forpligtelser og gav klimabistand til verdens fattigste lande, hvilket heller ikke påvirker inflationen. Det var ikke muligt den her gang. Når vi er med i årets finanslov og også er det med et smil på læben, er det, fordi vi har fået opfyldt mange af vores ønsker. Vi har sikret SF's mærkesag, ekstra barsel til tvillingefamilier. De familier optræder i dag desværre i mange negative statistikker, netop fordi der ikke er den nødvendige tid til hvert enkelt barn. De familier får nu 26 ekstra ugers barsel til fordeling mellem forældrene. Det kommer til at gøre en verden til forskel, og i SF vil vi gerne rette en stor tak til de tvillingefamilier, der har båret borgerforslaget frem, brugt tid og kræfter på det, på trods af at de aldrig selv får noget ud af det. Fremtidige tvillingefamilier skylder jer en stor tak: Michella, Mark og Josephine og alle jer andre bag borgerforslaget og alle jeres dejlige unger. Derudover har vi sammen med Radikale Venstre sikret Klimarådets finansiering næste år, og ligesom fru Samira Nawa også var inde på, havde vi jo gerne set, at det havde været en varig finansiering, og vi synes egentlig, at det lidt er noget pjat, at vi ikke kan sikre den varige finansiering, der ville give ro i sindet og også gøre, at man kunne planlægge lidt længere frem. Men det må vi så tage med til de finanslovsforhandlinger, der starter op igen lige om lidt. Vi mener ikke, at det er noget, som oppositionspartier bør bære ind til bordet ved hver eneste finanslovsforhandling. Det er en regering, der kalder sig selv ansvarlig, som har ansvaret for det. Derudover har SF fået afsat 22 mio. kr. til at løfte arbejdet med at sikre flere demokratiske virksomheder. Vi har sikret penge til trivsel blandt unge med finansieringen af Studenterrådgivningen. Vi har fået afsat nogle penge til at opnå noget mere viden om PFAS. Det er et kæmpeproblem, som vi skal gøre meget mere ved, som også fru Mette Abildgaard var inde på i sine kommentarer. Vi har fået afsat penge til Checkpoint, som er en del af AIDS-Fondets vigtige arbejde. Vi har fået fremrykket dele af investeringerne i psykiatrien, og vi har finansieret Rådet for Grøn Omstilling.

Alt i alt er vi glade. Vi ranker ryggen over vores deltagelse i det her års finanslov. De ting, der var vigtige for os, tvillingefamilier, Klimarådet, demokratiske virksomheder, Studenterrådgivningen og PFAS, har vi fået med, og vi synes, at vi i den meget stramme ramme, der var, har fået så meget ud af det, som vi overhovedet kunne. Endnu en gang vil jeg sige til regeringen, at når vi nu stadig væk har inflation – ikke så høj, som vi tidligere har set det, men stadig væk en del inflation – så er der altså forskellige måder at gå til det på. Der er forskellige, der kan bidrage for at trække aktivitet ud af samfundet. Det behøver ikke altid være dem, der har mindst, eller være på den måde, at man ikke sikrer den nødvendige investering i velfærden for at lave inflationsbekæmpelse. Det er lige så politisk som alt andet, og jeg var også glad for, at hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre anerkendte, at det er politisk, hvordan man vil lave inflationsbekæmpende politik. Med de ord vil jeg bare sige tak til regeringen, og også tak til de andre partier. Jeg synes, det var en positiv oplevelse at forhandle finanslov, og så håber vi, at der er noget mere at forhandle om næste år, eller at vi i hvert fald sikrer noget finansiering fra nogle af dem, som har pelset almindelige forbrugere og kan ride ud i solnedgangen med bonusser på trecifrede millionbeløb. Det ville kun være ret og rimeligt. Tak.

Der er korte bemærkninger, bl.a. fra hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Jeg vil godt tilslutte mig fru Lisbeth Bech-Nielsens ord om det konstruktive samarbejde. Det vil jeg også gerne have lov til at kvittere for. Det har alt andet lige jo selvfølgelig været et noget anderledes finanslovsforløb end det, vi plejer at have, men jo også et, som indeholdt nogle elementer, som var aftalt umiddelbart forinden og dermed jo så også blev implementeret i finansloven. I forhold til det vil jeg måske dels bare høre fru Lisbeth Bech-Nielsens betragtninger om den arbejdsmetode, altså at man nogle gange også kan lave aftaler, som så efterfølgende implementeres i finansloven, dels også give en anerkendelse af, at man fra oppositionens side kom med forslaget om at finansiere tvillingebarsel, bragte det ind til finanslovsbordet, for det er jo trods alt i finanslovsforhandlinger, man kan gennemføre nye udgiftsdrivende initiativer.

Ordføreren.

Det sidste er jeg ikke enig i. Der er jo mange tidspunkter på året, hvor man laver politiske aftaler og finder finansiering til det, man gerne vil. Så jeg er ikke enig i, at alt skal løftes ind på finanslovsbordet. Det tror jeg også ville gøre finansministerens arbejde endnu mere besværligt. Der er jo masser af aftaler i løbet af et år, som er udgiftsdrivende, og hvor man også finder ny finansiering. Så det bestemmer man jo sådan set selv. Fordi vi i SF syntes, det var så vigtigt med det borgerforslag, der lå til grund for det her arbejde med tvillingebarsel, og fordi der også var en samlet opposition – som jeg også vil sige en stor tak til i dag, og det var også en fornøjelse at have det samarbejde – som bar det frem ved at lave et fælles beslutningsforslag, bar vi det ind, da det så ud til, at SF skulle lave finanslov. Men realpolitisk bruger vi jo også politisk kapital på så at bære det ind, i stedet for at det kan blive til virkelighed på en anden måde.

Spørgeren.

Jo, men finansieringen skal jo immer væk findes, og man må jo konstatere, at hvis man ønsker at finansiere elementer, må man også prioritere det i en samlet balance. Derfor vil jeg bare tilkendegive, at jeg synes, at det er godt, at man, om jeg så må sige, også lægger sine penge, sine jetoner der, hvor ens ord er – altså hvis man foreslår noget, som er udgiftsdrivende, bringer man det også efterfølgende med til finanslovsforhandlingerne, hvis man mener, det er vigtigt. Det vil jeg gerne have lov til at anerkende og udvise min største respekt for.

Ordføreren.

Nu var der jo en fælles opposition fra Nye Borgerlige til Enhedslisten, som lavede et beslutningsforslag med tre forskellige finansieringselementer. Sådan kan man jo også arbejde. Så har jeg måske bare et PS: Jeg synes, vi skal passe på med at stille meget store, skrappe krav til borgerne, når de kommer med borgerforslag, om bare at afvise dem, hvis der ikke er finansiering, i stedet for at forholde os til det indholdsmæssige i det. Synes man, det er en god idé, kan man jo sætte sig sammen og prøve at finde finansiering. Jeg er bange for, at det andet kommer til at afholde eller afskrække borgerne fra at lave borgerforslag.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det, tak for talen, og tak for et konstruktivt forløb, hvor SF kom med sine ønsker og vi jo inden for en ganske korrekt beskrevet relativt snæver økonomisk ramme kunne få enderne til at nå sammen. Det var en fornøjelse. Grunden til, jeg lige tager ordet, er ordvekslingen, jeg havde med ordførerens partikollega, om, hvorvidt der var tale om en reel skattelettelse i forhold til lagerbeskatning af erhvervsejendomme. Hr. Sigurd Agersnap har i hvert fald tidligere på Twitter været meget klar i mælet om, at det var en skattelettelse på 1 mia. kr. Det vil jeg bare gerne bede ordføreren om at bekræfte, altså at finansloven sikrer den skattelettelse.

Ordføreren.

Finanslovsforslaget bekræfter i hvert fald det, som de tre regeringspartier, hvor hr. Torsten Schack Pedersen er medlem af et af dem, besluttede sig for i regeringsforhandlingerne, nemlig at det her ville man aflyse, på trods af at det var noget, som bl.a. Socialdemokratiet havde indsat som finansiering af Arnepensionen. Jeg er ærgerlig over, at det ikke kommer med. Jeg synes, det er et skattehul, vi kunne have lukket. Man kan have forskellige politiske holdninger til, hvor høj en erhvervsbeskatning skal være, men det her er et decideret skattehul, som vi kunne have lukket, og det er ærgerligt, at det ikke kom med. Men det var noget, som de tre regeringspartier blev enige om, da man indgik regeringssamarbejdet. Og som bekendt har I flertallet, så det er der ikke så meget at gøre ved.

Spørgeren.

Tak for bekræftelsen. Det kan godt være, det her er lidt på kanten af finanslovsdebatten, men jeg bemærkede forleden, at hr. Jacob Mark på Facebook glædede sig meget over, at SF var lykkedes med at sikre trygheden for de ejere af landejendomme i landdistrikterne, som stod til at blive omkategoriseret. Jeg skal bare høre: Hvor mange konkrete forslag på forhandlingsbordet bidrog SF med ved de forhandlinger ovre i Skatteministeriet?

Ordføreren.

Det er lidt svært at spørge mig om det som finansordfører, der står heroppe og ikke var med til forhandlingerne i Skatteministeriet. Det håber jeg er okay at jeg ikke kan svare på her og nu.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Først vil jeg komme med ros herfra til SF for at få det med barsel til tvillingefamilier bragt ind på bordet – der var jo et fælles beslutningsforslag, som jeg helt anerkender at det var SF der tog initiativ til – men også bare ros for, at man så får prioriteret det ind og får det gennemført. Tak for det. Det, jeg vil spørge om, er et andet punkt, hvor jeg tror, vi har en fællesnævner. Det er omkring erhvervsskolerne, hvor jeg også har bemærket, at SF ligesom Danmarksdemokraterne mener, at der er brug for en akutpakke for på den korte bane både at løfte standarden på de undervisningsmaterialer – det kan være drejebænke og alt muligt andet – man bruger i undervisningen, men måske også at få en opkvalificering af lærerne. Så jeg vil egentlig bare høre, om vi kunne danne fælles front, når det kommer til finanslovsforhandlingerne til efteråret, for at se, om man så kan komme igennem med det der. Vi har jo stillet ændringsforslag til den her finanslov. Det tror jeg at SF godt ved, men jeg ved godt, at når man er med som aftaleparti, bliver det jo nok et nej fra SF. Men det er bare også en kvittering for, at jeg er glad for, at vi har en fælles dagsorden på det punkt også.

Ordføreren.

Det deler jeg virkelig, og jeg vil også sige en stor tak til Danmarksdemokraterne for det samarbejde, vi havde omkring tvillingebarsel – altså, det har helt klart lagt et pres, at vi har lavet et beslutningsforslag sammen – ligesom jeg også gerne vil takke alle de andre partier, der var med i det; jeg synes, det var en meget positiv oplevelse. I forhold til erhvervsskolerne vil jeg sige: Nu kan jeg jo ikke på forhånd sige, at SF vil indgå finanslov med regeringen igen. Det kommer helt an på rammerne, altså hvad der ligger på bordet, hvad vi kan få igennem. Men erhvervsskolerne er vi meget, meget optaget af, også fordi vi jo kan se, hvordan de er blevet underfinansieret strukturelt igennem årene – år for år – så der nu mangler rigtig mange penge for bare at kunne have det status quo-niveau, man havde for nogle år siden. Så vi vil meget gerne samarbejde med Danmarksdemokraterne om at finde ud af, hvordan vi kan få fremmet det.

Spørgeren.

Tak for det svar. I forlængelse af det er der et andet ændringsforslag, som vi har til finansloven: at vi skal have oprettet sådan nogle fagrettede studieretninger på gymnasierne. For vi kan se, at der er rigtig mange, som søger ind på gymnasierne, som 5 år efter ikke er kommet videre med deres uddannelse, så vi håber jo lidt på, at man på den måde kan skabe noget interesse for også at komme ud og måske få en erhvervsuddannelse, efter man er færdig med sin gymnasieuddannelse. Så jeg vil høre, hvad SF's holdning er til den del. Det er jo et forslag, som vi bl.a. har fået fra Dansk Industri, fra gymnasierne og fra de tekniske skoler, så der er også en bred flok af organisationer, som synes, det kunne være en god idé med fagrettede studieretninger på gymnasierne.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg går for langt, hvis jeg begynder, heroppefra, i dag, at besvare den type spørgsmål; så tror jeg simpelt hen, jeg bevæger mig for langt over på min uddannelsesordførers område. Så jeg håber, det er okay, hvis ordføreren tager det med hende.

Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det. Ordføreren siger, at det ikke er sikkert, at SF vil deltage i andre fremtidige finanslove, og at det kommer an på rammerne. Og det er også lidt det, jeg vil spørge ind til, og jeg var også inde på det over for Moderaternes ordfører tidligere. Altså, det er jo sådan lidt historisk, hvor lidt regeringen har overladt til forligspartierne i den her finanslov, eller hvor mange penge de med andre ord selv har disponeret over, før de inviterede forligspartierne indenfor. Jeg tror ikke, jeg kan huske det fra nogen sinde før, og det ved ordføreren selvfølgelig også, for vi har forhandlet mange finanslove, og normalt er forhandlingsreserven måske ti gange større, end den var her, og det er jo dejligt for en regering, særlig en flertalsregering. For det betyder jo sådan set, at den kan gennemføre en masse store aftaler – det har vi f.eks. nu også set med tromlingen i forhold til store bededag hen over befolkningen – og man kan så lave en finanslov, hvor man laver en lille pulje, hvor partierne så kan komme og være med til at fordele lidt småpenge. Hvordan ser ordføreren på den adfærd fra regeringens side?

Ordføreren.

Men som jeg var inde på i min tale, mener jeg jo, at man skal udfordre den fortælling, at man for at føre en inflationsbekæmpende politik kun kan bruge meget få penge på f.eks. velfærdsområderne. Man kunne endda også, uden at det havde påvirket inflationen, have gjort en stor del for klimaet med jordopkøb og skov og andet. Så jeg er ikke enig i den fortælling, at det kun kunne have været den her helt, helt smalle ramme, netop fordi nogle af dem, der har tjent på inflationen, skulle have bidraget noget mere. Og vi vidste indtil sidste øjeblik ikke, om vi ville gå med i det, fordi vi blev nødt til at se det samlede resultat, der var på bordet. Og det er rigtigt, at pengene ikke er store, men i SF synes vi alligevel, vi har fået sat et rigtig godt aftryk, og at det nu er en ny velfærdsrettighed, som tvillingefamilier får, altså de her 26 uger, og jeg kan efter at have arbejdet med området et stykke tid se, hvor mange negative konsekvenser det ellers har haft for de her familier. Så det er bare for at nævne én ting, som vi synes var en god grund til at gå med.

Spørgeren.

Jamen det synes jeg absolut er et rigtig vigtigt resultat, og vi kommer selvfølgelig også til at stemme for det ændringsforslag, men ikke for den samlede finanslov. Men det, jeg jo tænkte på, var, om ordføreren ikke er bekymret for, at regeringen nu ligesom kunne have fået det indtryk, at man ved kommende finanslove sådan set selv kan disponere over de fleste af pengene og så kun lade forligspartierne komme ind og være med til at forhandle en meget lille andel. For når partierne er villige til det i år, hvorfor skulle de så ikke være villige til det næste år?

Ordføreren.

Jeg kan kun tale for SF, men når vi var villige til det i år, var det jo, fordi vi fik noget igennem, og beløbet blev jo så også forhandlet noget større, skal man huske. Men hvis det havde været det samme beløb, der var sat af, men vi ikke havde fået noget af det igennem, som var vigtigt for os, så havde det jo kvalitativt været noget helt andet, og vi var højst sandsynligt ikke gået med, og det her har ikke skabt nogen form for præcedens. Det er ikke sådan, at nu har SF forhandlet én finanslov med den her regering, så ergo gør vi det igen, og jeg synes heller ikke, at der er en god grund til at være lige så fedtet næste år. For alle tallene peger jo i en bedre retning.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for et fint forhandlingsforløb, også med SF. Det er jo ikke hver dag, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti sådan kan lave store aftaler sammen, men jeg synes, det er lykkedes fint her med en gensidig respekt. I virkeligheden kunne vi på et område måske også være gået videre end det, som det var muligt at gøre med regeringen, og her tænker jeg selvfølgelig på det at få kradset penge ind fra mellemhandlere i energisektoren, som jo altså i den grad har fået nogle bonusordninger, hvor man tænker, at det er sådan noget Joakim von And-agtigt, og der ville jeg bare høre, hvordan SF ser på mulighederne, også fremadrettet. For vi har jo nu både finanslovsaftalen, men også en tidligere aftale, hvor man i hvert fald åbner for løbende at skulle følge og vurdere muligheden for at få de her penge ind fra den overnormale profit fra mellemhandlere. Og så håber jeg, at vi stadig væk Dansk Folkeparti og SF imellem står skulder ved skulder, og at vi kan presse regeringen til, at der skal ske noget.

Ordføreren.

Absolut, og vi har i hr. Sigurd Agersnap en skatteordfører, som i den grad forfølger det her, fordi uretfærdigheden er så stor, og fordi det er penge, der ikke engang bare sådan er blevet tjent ud af det blå, men de er tjent på ryggen af folk – mange af dem med lave indkomster – som har oplevet, at bunden er blevet slået ud af deres økonomi, og som nu er blevet flænset i forhold til deres energiregninger af de her mellemhandlere. Og jeg kan ikke se nogen grund til, at mellemhandlerne ikke skulle inkluderes i den her særbeskatning. Vi har en konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, som opfordrer til det, som opfordrer til at sætte et loft over bonusserne. Så jeg kan ikke se andet, end at regeringen har ligget under for den trussel om at flytte ud af landet, som mellemhandlerne er kommet med. Den er de jo helt ublu kommet med og har sagt, at de så flytter ud af landet, men man har jo i andre lande netop involveret mellemhandlerne i særbeskatningen, og der synes jeg jo ligesom hr. Morten Messerschmidt, at vi skal holde øje med, hvad der sker i de lande, hvor de har gjort det.

Spørgeren.

Ja, og jeg har jo også bemærket, at det især er lande, der minder om Danmark inden for EU. Det er eksempelvis Holland, hvor man jo har valgt at gøre det. Der vil jeg også bare opfordre til, at vi, når nu støvet har lagt sig i forhold til det her – der er jo ingen tvivl om, at regeringen ligesom prøver på at lade tiden gå, og så forsvinder tingene nok – så i hvert fald i fællesskab minder både mellemhandlerne, forbrugerne og ikke mindst folk herinde på Christiansborg om, at den her sag altså ikke er lukket.

Ordføreren.

Absolut, og når vi nu får at vide, at det rent teknisk, rent praktisk, ikke kan lade sig gøre, så kan vi jo i hvert fald se, at det i andre lande godt kan. Og jeg synes også, regeringen burde lave en eller anden konstruktion, sådan at man, når det går op for regeringen, at man praktisk godt kan involvere mellemhandlere i det, så også kan særbeskatte med de profitter, de har tjent i 2022.

Så er det fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg ville egentlig bare rejse mig op for at sige tak for et fantastisk godt samarbejde i forhold til det med tvillingebarsel. Jeg har haft det meget tæt inde på livet, og derfor har det også været noget, der har været meget vigtigt for mig og for Dansk Folkeparti. Min søster blev mor til tvillinger her i sommer, og jeg har haft det meget tæt på, i forhold til hvor ekstremt svært det kan være at skulle være to steder på én gang. Så bare tak for, at ordføreren og SF også stillede sig i spidsen for at samle oppositionen, og tak for det fantastiske samarbejde, der gjorde, at vi i Dansk Folkeparti også følte, at der var en af vores store mærkesager, der kom med i det her. Så bare tak for et godt samarbejde.

Ordføreren.

Tusind tak, i lige måde. Jeg synes, det virkelig har været en positiv oplevelse, at vi på tværs af partier, der er så forskellige, har samarbejdet så godt om en sag, og at vi også har fundet adskillige forslag til en finansiering. Det tror jeg måske får nogle til at spærre øjnene op, når vi er så forskellige partier, og Mette Thiesen har også en kæmpe andel i, at det blev til noget, på grund af dit engagement i det. Så tusind tak også den anden vej.

Dermed tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Der har jo i den sidste uges tid været en del debat om, hvilket sprog man må tale her fra talerstolen, da et medlem kun ville tale grønlandsk. I Danmarksdemokraterne er vi jo tit blevet beskyldt for at være et jydeparti. Der har sågar været nogle kommentatorer, der har sagt, at vi er et bondeoprør. Så derfor må det være oplagt, at jeg holder hele talen på vestjysk. A tøws, det er en smule træls at skulle holde tale her, lige før vi skal have wor onden. Og a tænker, a tøws, det er tåwli, hvis a fortsætter sådan her. Og jeg skal selvfølgelig nok stoppe nu, for det ville også give nogle naturlige udfordringer i en finanslovsdebat, at jeg sagde det hele på vestjysk, først og fremmest fordi økonomien jo i stor grad er swåt; swåt betyder sort. Det vil jeg bare lige nævne for jer, og det skaber nok også lidt stor forvirring om, om det er med eller uden moms. Den frihed er der jo naturligvis ikke i Vestjylland, for der er der naturligvis moms på, hvis ingen spørger om det. Danmarksdemokraterne er naturligvis ikke kun et jydeparti eller et bondeoprør, men vi går meget op i, at vi har et land, der hænger sammen, at der ikke kommer for stor forskel på livet og de vilkår, man lever under rundtomkring i landet, og at det ikke skal være postnummeret, der er afgørende for, hvilken service man får. Så en af vores hovedprioriteter er naturligvis, at Danmark skal hænge bedre sammen. Siden førstebehandlingen af finansloven har vi præsenteret vores eget fuldt finansierede finanslovsforslag, som bl.a. sætter fokus på at skabe udvikling i vores landdistrikter. Vi har også tre andre hovedpunkter i vores forslag til en finanslov. Så ud over at vi sikrer udvikling i hele landet, vil vi også sikre bedre vilkår for vores små og mellemstore virksomheder i Produktionsdanmark. Vi vil løfte sundhedsvæsenet, og vi vil afsætte flere midler til varme hænder i ældreplejen. Og som det fjerde punkt har vi en mærkesag, nemlig at vi vil stramme udlændinge- og retspolitikken. Som sagt vil vi kæmpe for at genskabe kontakten og sammenhængskraften i hele Danmark. Derfor har vi også en række initiativer med i vores forslag, der skal styrke livet i landdistrikterne. Det første, jeg vil nævne, er noget af det, vi også har nævnt i de korte bemærkninger, nemlig at vi gerne vil udflytte 10.000 statslige arbejdspladser over de kommende år. Det er ikke bare et tænkt tal, for undersøgelser viser, at siden 2015 og frem til 2022 er der kommet 10.000 flere statslige arbejdspladser i hovedstaden. Det viser jo meget godt, at så snart vi politikere holder øje med noget andet og kigger den anden vej, går det i den forkerte retning med statslige arbejdspladser. Så jeg synes, at det er oplagt, at man får startet på at gå den anden vej, nemlig at vi får lagt en plan for, hvordan vi får flere statslige arbejdspladser bedre fordelt hen over landet. Vi vil også holde fast i den aftale, der er lavet om udflytning af velfærdsuddannelser, men som jo desværre er blevet annulleret. Vi synes, det er vigtigt, at man kan tage uddannelser hen over hele landet, og der synes vi, at det vil være godt at starte med de her fire velfærdsuddannelser. Vi har også et ændringsforslag, der drejer sig om at forhøje bredbåndspuljen med 50 mio. kr., og der er igen ikke bare tale om at tænke på et tal. Vi har haft stillet spørgsmål tidligere, som viser, at der faktisk er en søgning på omkring 150 mio. kr. Så det er positivt, at regeringen har bredbåndspuljen med, men der er simpelt hen brug for, at den er større, fordi der er større søgning på puljen. Vi har også flere penge med til landsbyfornyelse i vores finanslovsforslag. Der er jo sket det ærgerlige, at der godt nok er sat 100 mio. kr. af i finansloven, men da puljen sidste år var på 200 mio. kr., er det jo reelt en beskæring på 100 mio. kr., der er kommet igennem i den her finanslov, og det synes vi er ærgerligt. Det andet punkt, jeg nævnte vi har fokus på, er bedre vilkår for Produktionsdanmark. Danmark har jo brug for et stærkt erhvervsliv i hele landet. Desværre falder antallet af små og mellemstore virksomheder i landkommunerne, mens det stiger i hovedstadskommunerne. Det sidste er sådan set ganske positivt, men der er nødt til at være gode vilkår for at drive virksomhed i hele landet. Vi har også det synspunkt, at vi er nødt til at have en forståelse for, at pengene skal tjenes, før de kan bruges. Derfor har vi bl.a. også foreslået, at vi vil hæve kørselsfradraget for at gøre det mere attraktivt at bo og drive virksomhed i vores landdistrikter. Vi har også et forslag, som har været behandlet her i sidste uge, om at ophæve indkomstgrænsen for su, så det bliver mere attraktivt for vores unge mennesker at tage et arbejde ud over deres studier. I vores finanslovsudspil har vi også stort fokus på erhvervsskolerne, og vi har afsat penge til en akutpakke. Der er simpelt hen brug for, at vi får opkvalificeret vores medarbejdere på det her område, og at vi hæver standarden på de undervisningsmaterialer, man bruger. For vi har simpelt hen en kæmpe udfordring med, at der er for få mennesker, der tager en erhvervsuddannelse i Danmark. Undersøgelser viser, at inden for de næste 10 år kommer vi til at mangle omkring 100.000 faglærte, som jo skal hjælpe med alt fra at installere fjernvarme, sikre den grønne omstilling, bygge huse og til alt muligt andet. Det er også i forlængelse af det, at vi har foreslået, at der skal oprettes nye fagrettede studieretninger på vores gymnasier, for der er ganske enkelt for mange, der vælger gymnasierne i dag. Det viser sig også, at når man kigger på det, 5 år efter at de er færdige med deres studentereksamen, er der rigtig mange af dem, som ikke er kommet videre med en uddannelse. Så derfor håber vi på, at man kan få øjnene op for de erhvervsrettede uddannelser, ved at der kommer nye studieretninger på gymnasierne.

Vi mener også, at det er vigtigt, at vi har et stærkt og nært velfærdssamfund. Det er helt afgørende, for når vi som danskere betaler nogle af verdens højeste skatter, må vi også med rette kunne forvente, at vi har en velfærd i verdensklasse. Der er desværre steder i Danmark, hvor det halter gevaldigt. Nogle steder i Danmark, specielt uden for de store byer, er det f.eks. grundlæggende svært at blive tilknyttet en praktiserende læge, og det duer simpelt hen ikke. Det skal jo være sådan, at alle har ret til at blive tilknyttet en praktiserende læge, og jeg ved ikke, om man kunne forestille sig noget mere utryghedsskabende, end at man ikke ved, hvilken læge man kommer hen til, når man skal have kigget på den ene eller den anden ting. Så derfor har vi også en række ændringsforslag til det i forhold til den her finanslov, som kommer til afstemning senere i dag. Så er der ældreplejen, som naturligvis også er en mærkesag for Danmarksdemokraterne. Derfor har vi også i det her ændringsforslag til finansloven afsat 1 mia. kr., som kan gå til kommunerne, som så kan bruge dem til sosu-assistenter eller andet, de nu synes, for det er jo trods alt kommunerne, der sidder og prioriterer, hvordan pengene skal bruges. Vi har også fokus på ensomheden blandt ældre, for det er også en af de helt store udfordringer, man som ældre person slås med rundtomkring. Så er der udlændinge- og retspolitikken, som selvfølgelig er en mærkesag for Danmarksdemokraterne. Det er helt afgørende, at vi fører en stram og konsekvent udlændingepolitik og retspolitik. Derfor har vi også sat penge af til, at vi skal have lavet et nyt udrejsecenter, så de kriminelle udviste udlændinge kan komme væk fra Kærshovedgård. Det er kort sagt ikke en holdbar løsning, at det er de samme mennesker i Bordingområdet, hvor Kærshovedgård ligger, der skal generes af, at der er kriminelle udviste udlændinge, der kan blive ved med at chikanere dem, der bor i det her område. Det er sådan set udmærket, at de nu får et lille plaster på såret. Og vi ser det også som et plaster på såret, at de kan få en erstatning eller en godtgørelse for det. Men det helt afgørende er jo, at vi får lavet et nyt udrejsecenter, så vi finder en mere permanent løsning. Det er så også på udlændingeområdet, vi finder en del af finansieringen til vores finanslovsforslag, bl.a. ved at genindføre deltagerbetaling for danskundervisning. Vi vil skære i de ikkelovpligtige integrationsindsatser i kommunerne, vi vil også genindføre opholdskravet i forhold til dagpengene, og så vil vi annullere den aftale, der lige er lavet, og som medfører højere ydelser til arbejdsløse indvandrere. Vi har en stor finansieringskilde i udviklingsbistanden, hvor vi vil skære 3,6 mia. kr. Det kan lyde som utrolig meget, men jeg vil bare nævne, at med den aftale, der er indgået af en bred række af partier her i Folketinget, stiger udviklingsbistanden med 2,4 mia. kr. Det sætter det jo lidt i perspektiv, når man bliver budt ind til en forhandlingsreserve på 200 mio. kr. og vi kunne få 50 mio. kr. som danmarksdemokrater, hvis vi så samtidig sagde ja til, at udviklingsbistanden skulle stige med 2,4 mia. kr. Så bliver det jo lidt skørt, i hvert fald for Danmarksdemokraterne. Alt det, jeg har nævnt her, har vi stillet ændringsforslag om, og det kommer til afstemning senere i dag. Afslutningsvis kan jeg sige, at vi i Danmarksdemokraterne kommer til at stemme for finansloven ved tredjebehandlingen i morgen. Det betyder ikke, at vi er enige i alle prioriteter, der ligger i den, men et land skal have en finanslov. Det er mest ansvarligt at stemme for, for der skal stadig væk udbetales løn, politiet skal have penge for at drive deres del af butikken, og det skal forsvaret og andre også. Derfor vurderer vi, at det er det mest ansvarlige, at man som parti stemmer ja til den samlede finanslov, selv om man ikke er med i en aftale. Jeg vil også sige, at vi er glade for de aftaler, vi er en del af, og som er dele under finansloven, bl.a. inflationshjælpsaftalen. Vi er en del af aftalen omkring arbejdsmiljø, vi er en del af Ukrainefonden, og vi er også en del af aftalen om forskningsreserven. Så der, hvor der virkelig bliver flyttet nogle penge i finansloven, er vi med. Det er vi faktisk rigtig glade for. Tak for det samarbejde, der har været omkring de aftaler. Der er som sagt kort tid til næste finanslov, som jo allerede forhandles her i efteråret. Jeg kan allerede nu sige, at der kommer vi igen med et nyt finanslovsudspil. Det synes vi også er det mest ansvarlige at gøre som parti i Folketinget. Så det vil vi bestræbe os på at gøre hvert år. Jeg vil også sige til regeringen, at vi vil gå konstruktivt ind i forhandlingerne med regeringen her til efteråret, for det, at vi ikke var med i aftalen den her gang, betyder ikke, at vi ikke vil prøve at byde ind næste gang. Så vi ser frem til de positive drøftelser med regeringen, der vil komme her til efteråret. Om lidt kommer vi så til de korte bemærkninger, og der vil jeg selvfølgelig slå over i vestjysk igen. Jeg tænker, det kan være ret smart, at hvis der kommer nogle spørgsmål, jeg ikke kan svare på, kan jeg svare på en måde, så der ikke er nogen, der forstår det. Og skulle der være kritik af, at beløb ikke passer, er det selvfølgelig, fordi momsen ikke er indregnet. Så tak for æ ord.

Selv tak. Dialekt har der vist aldrig været problemer med. Det er både Kristen Poulsgaard og Mogens Glistrup gode eksempler på. Men det er et andet sprog, der er til debat i øjeblikket. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Jow jow, det var ik' så ringe endda. Det må man sige. Tak for dagens klart mest underholdende ordførertale, i hvert fald indtil videre; der kan jo nå at ske meget endnu. Også tak for, at vi får mulighed for at trække lidt på smilebåndet. Jeg vil så også gerne i fortsættelse af det sige tak for den konstruktive tilgang fra Danmarksdemokraternes side. Nu endte Danmarksdemokraterne så ikke med at være en del af finanslovsaftalen, men de har tydeligt været proaktive og deltaget aktivt i forhandlingerne og bejler hårdt til at overtage et andet borgerligt partis berømte slogan »Borgerlige stemmer, der arbejder«. Tillykke med det. Vi ser selvfølgelig frem til kommende finanslovsforhandlinger, også i den forbindelse. Jeg ved, at Danmarksdemokraterne har været optaget af spørgsmålet om erhvervsuddannelser. I den forbindelse vil jeg blot høre, om man deler Socialdemokratiets synspunkt her i forhold til det forslag, som kom fra Liberal Alliance, om en lille skattelettelse til unge under 18 år, som også kommer unge, der er under faglært uddannelse, til gavn. Bakker man også op om det?

Ordføreren.

Først tak for de indledende bemærkninger. Vi er et parti, der er blevet stiftet i den ånd, at vi gerne vil ind og sætte fingeraftryk. Det synes vi også vi har vist i de forhandlinger, vi er blevet inviteret til indtil videre. Ud over den endelige finanslovsaftale og så den aftale om en ydelse til arbejdsløse indvandrere, som vi ikke er en del af, har vi jo ellers stort set været med i alt andet. Om punktet, som Liberal Alliance har fået kæmpet ind, vil jeg sige, at vi synes, at det er et supergodt forslag, altså forslaget om, at bundfradraget skal stige for unge under 18. Det er kun sundt for unge mennesker, at de kan komme ud at arbejde – gå med reklamer, arbejde i butik eller gå med aviser, eller hvad det kan være – og det er kun godt, at man får lidt ekstra tilskyndelse til det. Så stor ros til Liberal Alliance for at have kæmpet det ind. Det kommer vi til at støtte, når der kommer en afstemning her senere i dag.

Spørgeren.

Som jeg husker det frit fra hukommelsen, er der lidt over 4.000 unge i gang med en faglært uddannelse, som det også kommer til gavn. Det er også derfor, at vi var meget lydhøre over for Liberal Alliances udmærkede forslag. I forhold til kommende finanslovsforhandlinger vil jeg sige, at vi jo må se, hvordan det kommer til at gå, og ikke mindst ser jeg selvfølgelig meget frem til at høre, om de forhandlinger også kommer til at foregå på vestjysk, altså plus/minus moms. Det må vi jo tage til den tid.

Ordføreren.

Jeg kan love, at jeg ikke snakker vestjysk til forhandlingerne, men hvis vi kan tage momsen fra, tror jeg, at det vil gå lidt lettere. Så lad os prøve at se, om vi ikke kan finde det regnestykke frem.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Jeg tror, at der er visse steder i det nordjyske, hvor man mener, at moms lidt er noget københavneri, og at det ikke helt har slået an endnu. Men sådan er der jo heldigvis tendenser til et ønske om lavere skat. Jeg er nu mest tilhænger af det, når det er noget, vi vedtager herinde, og ikke noget, man skal selvbetjene sig til. Men jeg vil gerne kvittere for, at Danmarksdemokraterne faktisk har fremlagt et finanslovsforslag. Det synes jeg er positivt, for så lægger de politiske partier ligesom kortene på bordet, og så har vi noget reelt at forholde os til. Så det vil jeg sådan set gerne kvittere for. Et af de elementer, der er i Danmarksdemokraternes finanslovsforslag, er en besparelse på 3,6 mia. kr. på udviklingsbistanden, og det synes jeg måske er et lidt stort beløb, når man ser, at vi bruger 1,2 mia. kr. på den civile indsats i Ukraine. Jeg tror, at der går 3,4 mia. kr. til flygtningemodtagelsesudgifter, særlig til ukrainske flygtninge. Mener Danmarksdemokraterne, at tiden er til at spare på ukrainske flygtninge?

Ordføreren.

Først tak for de rosende ord omkring finanslovsforslaget. Jeg synes jo kun, at det er ansvarligt, og alle partier burde jo gøre det. Jeg er med på, at det er et anderledes år i år, fordi det kommer midt i året. Men den normale situation må jo være, at vi alle sammen fremlægger vores prioriteter, og det vil vi som parti blive ved med at gøre hvert år. Spørgsmålet gik jo på ulandsbistanden, og det er rigtigt nok, at vi vil spare 3,6 mia. kr., som kan lyde som et meget højt tal. Men som jeg også nævnte i min ordførertale, fremgår det af regeringens udenrigspolitiske prioriteter, at stigningen fra 2022-2023 er på 2,4 mia. kr. Så hvis man nu startede med bare at fjerne stigningen, havde man alligevel fundet en stor del af pengene. Så var man nede på 1 mia. kr., som jo bliver fordelt til både FN, ngo'er og alt muligt andet. Det er klart, at det selvfølgelig kræver et mere grundlæggende arbejde, hvor man skal gå ind og finde ud af, hvad det så er for nogle ting, det skal være. Men jeg kan i hvert fald forsikre om, at det ikke er Ukraineindsatsen, der i øvrigt også er en del af Ukrainefonden, som en stor del af det bliver prioriteret til. Det er ikke der, vi vil finde pengene. Men en stor del af finansieringen kan jo findes ved at lade være med at lave stigningen på 2,4 mia. kr. fra 2022-2023.

Spørgeren.

Jeg konstaterer så, at den ambition, som FN har om, at verdens velstående lande skal bruge 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten til at hjælpe, ikke er noget, som Danmarksdemokraterne vil stå ved, til trods for – og det respekterer jeg jo fuldt ud – at partiet siger, at man anerkender internationale konventioner. Jeg ved godt, at her er der ikke tale om en konvention, men det er i hvert fald en målsætning. Til sidst vil jeg bare kvittere for, at man, selv om Danmarksdemokraterne ikke er med i aftalen, er så ansvarlig, at man ender med at stemme for finansloven ved tredjebehandlingen.

Ordføreren.

Det er jo korrekt, at der er en international målsætning om at bruge 0,7 pct. af bni, og hvis man gør det, som Danmarksdemokraterne foreslår, kommer vi under det. Så det er jo helt oplagt. Men der er faktisk meget få lande, der følger det med de 0,7 pct. Og jeg vil i øvrigt sige, at vi jo ligger helt i top i forvejen, og hvis vi skærer ned med de her 3,6 mia. kr., som Danmarksdemokraterne foreslår, ligger vi stadig væk på en delt femte- eller sjetteplads internationalt. Så det er ikke sådan, at vi kommer til at lave en eller anden nedsabling, hvor man jo med rette måske kunne stå og sige, at vi var useriøse og sådan nogle ting. Vi vil fortsat ligge suverænt i verdenstoppen som et af de lande, der donerer mest.

Så er det hr. Henrik Frandsen, Moderaterne.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for en rigtig god ordførertale. Og så skal jeg nok lade være med at kommentere den vestjyske dialekt, eller hvorvidt momsen er fuldt implementeret i Vestjylland – det vil jeg holde mig ude af. Jeg vil gerne anerkende den meget konstruktive tilgang, som Danmarksdemokraterne har haft hele vejen igennem finanslovsprocessen – man er kommet med sit eget forslag og har deltaget i forhandlingerne på en meget konstruktiv måde. Jeg havde personligt også gerne set, at I var endt med at have været med. Vi er jo et parti, der gerne vil have så mange med som muligt hen over midten. Derfor undrer det mig også lidt, når der nu i finanslovsaftalen er afsat en pulje på 75 mio. kr. til lokale projekter – og jeg ved jo, at lokalområder og udkantsområder ligger Danmarksdemokraterne rigtig meget på sinde – at man så alligevel ikke valgte at blive siddende til sidst og så være med til at udmønte de penge. Så havde man dog fået noget med derfra.

Ordføreren.

Først vil jeg sige tak for de indledende bemærkninger. Det er lidt en spøjs finanslov, for det er jo egentlig ikke på grund af indholdet i den, at vi ikke er med – det er mere på grund af det manglende indhold, at vi ikke er med i den. Altså, vi er jo selv kommet med et finanslovsforslag, som omprioriterer ca. 8 mia. kr., og jeg tror egentlig, at hvis vi var gået med på de 50 mio. kr., som vi fik tilbudt – og vi har faktisk ikke fået at vide, at vi kunne være med til at udmønte de 75 mio. kr. – havde debatten vendt sig, så folk ville stå og sige: Nå, var det så det, I kunne; altså, I er kommet med forslag for 8 mia. kr., og så kunne I forhandle jer frem til 50 mio. kr.? Så havde vi måske fået kritikken den anden vej rundt i stedet for. Men jeg vil godt slå fast, at vi jo ikke kommer til sådan fremadrettet bare at sige, at vi er ude for at være ude. Vi vil faktisk satse på at være med, og det synes jeg også vi viser ved netop at komme med et finanslovsforslag – at vi faktisk viser, hvad vores prioriteter er. Og så kan man jo regne efter i Finansministeriet og se, hvad man kan bruge og ikke kan bruge og tage med til forhandlingsbordet. Så vores ambition er da, at vi vil være med fremadrettet. Så det er ikke sådan, at vi har lagt en linje i år om ikke at være med, og at vi så ikke vil være det fremadrettet – tværtimod er målet, at vi vil være med i så mange aftaler som muligt.

Spørgeren.

Jamen det glæder mig rigtig meget, for lige om lidt skal vi jo til at gå i gang med finanslovsforhandlingerne til finanslov 2024, og der er det da glædeligt, at Danmarksdemokraterne vil bruge den samme positive tilgang og være med. Så er der selvfølgelig altid en risiko for, at I at the end of the day så ikke er med, og at I melder fra. Men min kommentar – for det er ikke et spørgsmål – er egentlig bare, at I skal være så velkomne til at deltage i forhandlingerne.

Ordføreren.

Tak for det. Det er jo altid en risiko, når man forhandler – altså, det er jo ikke sikkert, at man kan få enderne til at mødes. Men vi vil i hvert fald altid gå konstruktivt ind i de forhandlinger, der er, og prøve på at nå så langt med det som muligt. Så tak for kommentaren.

Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det. Jamen jeg synes, det er herligt med flere dialekter. Selv om det blev sagt med et glimt i øjet, er vi jo et land med mange dialekter, og jeg synes egentlig, at det ville være skønt, hvis vi også hørte flere af dem fra Folketingets talerstol. Om det så bliver nødvendigt med tolkning, må vi så se på, afhængigt af hvor dygtige vi er til at forstå hinanden. Men mit spørgsmål går egentlig på noget andet. Jeg er jo meget enig med Danmarksdemokraternes fokus på, at der skal være gode og ordentlige betingelser for at leve uden for de store byer, altså i landdistrikter, og hvad vi ellers kalder det. Men jeg synes, at der er en mærkelig modsætning i Danmarksdemokraternes politik, som jeg gerne vil spørge lidt ind til. Når vi ser, hvilke arbejdspladser der i meget høj grad – specielt industriarbejdspladser – er i f.eks. Vestjylland, så er det jo arbejdspladser, som er et resultat af en politisk prioritering af den grønne omstilling. Det er i meget høj grad arbejdspladser, som følger af vindmølleproduktion, af biogas og af en masse andre initiativer, som jeg egentlig forstår at Danmarksdemokraterne er lidt skeptiske over for. Og det er ikke et polemisk spørgsmål – det er faktisk af reel interesse – men kan ordføreren løfte sløret lidt for, hvordan det egentlig hænger sammen?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, at Enhedslisten har misforstået det, og der kan det være godt, man får debatten. Altså, jeg nævnte også meget specifikt, da jeg nævnte erhvervsskolerne, at det jo bl.a. er dem, der skal være med til at sikre den grønne omstilling. Så det er sådan set positivt ment, når vi siger, at der generelt er brug for flere faglærte. Men det er klart, at det ikke kun er til den grønne omstilling. Det er klart, at der skal faglærte til at trække elkabler, lave fjernvarme eller installere jordvarme i et nyt hus, eller hvad det nu kan være, men det er jo også på mejerierne og alle mulige andre steder. Det er smeden, der kommer ud til landbruget. Det er jo generelt, vi har brug for faglært arbejdskraft. Så vi har ikke et eller andet imod Vestas; tværtimod har hele min familie stort set arbejdet der alle sammen. Min bror har været i lære på Vestas; min far har arbejdet der, siden der var 80 medarbejdere. Så jeg har ikke noget mod Vestas, og jeg ved godt, hvor meget Vestas betyder i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor jeg jo selv er valgt til Folketinget. Så tro mig, vi har ikke noget imod, at der er grøn omstilling og arbejdspladser inden for det.

Spørgeren.

Men når man så f.eks. ser på Danmarksdemokraternes finanslovsudspil, er det jo ikke sådan, at man tænker: Det her er det grønneste udspil, man har set; det er her, der er massive investeringer i at få omstillet med de meget, meget positive konsekvenser, vi ved det vil have, ikke mindst for beskæftigelsen i Vestjylland, i Sydjylland, i Nordjylland, i Region Sjælland osv. Kunne man måske forvente en lidt større sådan entusiasme hos Danmarksdemokraterne i forhold til den grønne omstilling, fordi den netop også har et ekstremt vigtigt perspektiv i forhold til arbejdspladser uden for de store byer?

Ordføreren.

Nu er det jo det første finanslovsforslag fra Danmarksdemokraterne, og derfor har vi også valgt – for at sige det ærligt – at skære det lidt til og fokusere på vores fire mærkesager, som jo er fokus på vores landdistrikter, at der skal være gode vilkår for Produktionsdanmark, og at der på udlændingeområdet skal være en stram udlændingepolitik osv., så vi ikke bredte os alt for meget. Det er også, i erkendelse af at det er et lidt anderledes år, hvor vi er sådan halvvejs inde i året, før vi får vedtaget den her finanslov. Men jeg kan da ikke sige, at vi ikke fremadrettet kommer til at have mere fokus på det. Da vi f.eks. lavede aftalen omkring inflationspakken, havde vi meget fokus på, at det ikke bare skulle være støtte til købmænd, men at de også f.eks. kunne få støtte til investeringer i mere grønne kølere og andre ting. Så den havde også sigte på, at det skulle være mere permanente grønne løsninger.

Tak. Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne starte med at kvittere for noget. Jeg hæfter mig sådan set ved, at der efter sidste folketingsvalg nu er kommet endnu et parti, der sammen med Socialdemokratiet synes, at erhvervsuddannelserne er noget af det vigtigste i dansk uddannelsespolitik lige nu. Kæmpestor ros for at lægge det store fokus på dem, som jeg jo også kan høre på spørgsmålene fra Danmarksdemokraterne i dag at der er. Jeg bliver nødt til at spørge lidt ind til ordet akut, for når jeg besøger erhvervsskoler og taler med elever og lærere ude på skolerne, er det ikke nødvendigvis det akutte problem, man ser som det største, men det er det strukturelle. Altså det er måden, man fordeler penge på; det er mængden af taxameterkroner, man får, når man efteruddanner sine lærere, sådan at de bliver dygtigere pædagogisk osv. Så kunne hr. Dennis Flydtkjær ikke sige bare en lille smule om, hvorfor det skal være ordet akut i stedet for ordet strukturelt, der fylder mest?

Ordføreren.

Først tak for spørgsmålet. Jeg er jo enig i, at der er behov for andet end bare det akutte. Men det her er jo et finanslovsforslag for 2023, hvor vi tænker, at det første skridt må være, at vi sætter hurtigt i gang. Og det er jo bl.a. ved at få opkvalificeret nogle lærere og få lavet nogle mere tidssvarende undervisningsmaterialer, man kan bruge – det kan være nye drejebænke eller alt muligt andet – så man også faktisk oplever, at det, man bliver undervist i, er det, man kommer ud og bruger. Men det er ikke for at sige, at der ikke er brug for det andet bagefter. Altså, der er jo også en kæmpe frafaldsprocent på erhvervsskolerne, som man er nødt til at få kigget på, så vi ikke får mange ind på uddannelserne, hvilket er svært nok, og det så måske er 25 pct., der falder fra. Det duer selvfølgelig ikke. Så vi er helt oplagt klar på, at man også skal kigge på det mere strukturelle. Men nu er det jo et finanslovsforslag for 2023, som i øvrigt kommer halvvejs inde i året, så derfor har vi valgt at have fokus på den korte bane i det her forslag, vi har lavet.

Spørgeren.

Tak for lige at nævne frafaldet. Det tror jeg er helt enormt vigtigt, specielt når vi taler økonomi på skolerne i dag. Jeg er af den opfattelse, at den økonomi, der er på skolerne, og de vilkår, vi stiller til rådighed, har noget med frafaldet at gøre, ikke nødvendigvis optaget. Men optaget på erhvervsskolerne kommer også til at fylde, for hvis vi skal i mål med et bedre velfærdssamfund og løse den grønne omstilling, er der behov for, at flere unge mennesker også vælger at tage en erhvervsuddannelse. For nylig kom Reformkommissionen så med nogle anbefalinger, bl.a. obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen. Og så vil jeg egentlig bare spørge meget konkret: Synes Danmarksdemokraterne, det er en god idé og en vej, vi skal gå ned ad?

Ordføreren.

Jeg kan ikke huske, om det var spørgeren, der også spurgte om det ved førstebehandlingen, men vi har i hvert fald drøftet det før med Socialdemokratiet. Det er faktisk noget, vi er åbne over for, altså at man også i folkeskolen kigger på, om man skal lave nogle dage i f.eks. klasse, hvor man kommer ud i erhvervspraktik, om ikke andet så i hvert fald for nogle, for der kan også være nogle elever, som ikke er så bogligt stærke, som kan få en succesoplevelse ved at komme ud og opleve, at man faktisk er rigtig god til at arbejde med sine hænder. På den måde kan man i en tidlig fase komme ud og opleve, at der faktisk er andet, end at man alle sammen skal på gymnasiet. Så det er vi sådan set åbne over for at kigge på.

Så er det fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg blev også helt inspireret af debatten om erhvervsskolerne, og jeg kan berolige Socialdemokratiet med, at i Dansk Folkeparti har vi kæmpet benhårdt for netop at sikre, at flere går en erhvervsrettet vej. Jeg er selv skolelærer, og jeg har advokeret for det i efterhånden mange, mange år. Kunne Danmarksdemokraterne se en model for sig som den, vi gerne vil have i Dansk Folkeparti, hvor der i langt højere grad kigges ind i den traditionelle mesterlære, altså hvor der allerede i grundskolens afgangsklasser simpelt hen laves en fordeling, så man er en vis procentdel af tiden ude i en erhvervsvirksomhed og en vis procentdel af tiden inde i folkeskolen? For det er i hvert fald den helt rigtige vej at gå. Ud over at man selvfølgelig skal investere i erhvervsskolerne, er det i hvert fald en af måderne, man kan gøre det på. Som det sidste kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om Danmarksdemokraterne så også sammen med Dansk Folkeparti vil sætte adgangskravet til gymnasiet markant op? Så kan man netop se, at det ikke er alle, der skal i gymnasiet, for det skal de jo ikke; der er jo mange, der skal alt muligt andet.

Ordføreren.

Hvad angår det sidste omkring adgangskravet, må jeg lægge mig ned og blankt sige, at det ved jeg faktisk ikke. Vi har ikke nået at diskutere det; så har jeg i hvert fald ikke været en del af det. Det må jeg vende tilbage med på et andet tidspunkt. Omkring det med mesterlæren synes jeg, det er en supergod idé. Jeg synes, det er oplagt, at folk, der af den ene eller den anden grund kan have svært ved at klare det boglige, får en anden indgangsvinkel til at kunne komme ud og få en god erhvervsuddannelse. For man kan altså stadig være en god industritekniker, smed eller elektriker, hvis man har nogle andre udfordringer med f.eks. ordblindhed eller andre ting. Så jeg synes, det er oplagt, at vi sørger for, at der er åbent for det. Vi kommer jo til at mangle 100.000 faglærte inden for de næste 10 år, så det er jo helt oplagt, at vi sørger for at få så mange med som muligt, og at det ikke er som i dag, hvor der er rigtig mange, der ender uden en uddannelse, altså uden nogen som helst uddannelse. Det skal vi selvfølgelig prøve at lave om på, så det er helt oplagt med en form for mesterlære.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg kan informere ordføreren, og så kan ordføreren jo tage det med tilbage til gruppen, om, at man ville kunne se et meget markant knæk i kurven af frafald, hvis man eksempelvis satte barren for at komme i gymnasiet på 7; så knækker kurven virkelig markant. Jeg håber da også, at Danmarksdemokraterne ligesom os i Dansk Folkeparti gerne vil være med til at sende det kraftige signal til de unge mennesker om, at nej, det er ikke en menneskeret at komme i gymnasiet, og at ja, de har nogle kompetencer, som vi alle sammen har brug for, også selv om de ikke går i gymnasiet.

Ordføreren.

Det sidste er jeg enig i, det er jo helt åbenlyst. Jeg tror også, at det i høj grad handler om et eller andet med kulturen, og hvad man tror. Jeg snakkede med min egen niece om det her i lørdags til en børnefødselsdag, og det var meget sådan pr. automatik, at man skulle i gymnasiet. Sådan behøver det jo ikke at være. Så det handler meget om kulturen derude og også om, at forældre får taget en snak med deres børn. Jeg tror, der er mange tiltag, vi skal gøre. Vi skal gøre det mere interessant ved at lave noget campusmiljø omkring erhvervsskolerne. Vi skal have opkvalificeret det undervisningsmateriale, som man har. Det kan være lærerne, der skal være bedre. Det kan være mesterlære, der skal til. Jeg tror, at vi er nødt til at kigge bredt på det her område for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse.

Dermed tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste taler er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Der er gået inflation i kriserne i den politiske debat. Der er kriser alle vegne, hvis man skal tro politikere fra forskellige partier. Heller ikke regeringen holder sig tilbage fra at sige, at verden og Danmark er domineret af kriser. Vi ser i Liberal Alliance lidt mere lyst på tilværelsen. Vi ser problemer, vi ser udfordringer, og vi ser muligheder for at gøre Danmark til et bedre sted. Og derfor er vi heller ikke nogle, der sådan er meget protesterende, når en regering fremsætter et finanslovsforslag, som ikke sådan udretter det store for at løse kriserne i samfundet, for kriserne synes vi alligevel på sådan en solskinsdag som i dag og også på andre mere gråvejrsagtige dage er mere overkommelige og udfordrende, end de er kriser. Vi kan godt gå til finanslovsforhandling med en regering, som kommer med et finanslovsforslag, der er lidt mere af det samme, som vi kender i forvejen, hvis vi har en forhåbning om, at vi kan få lov til at sætte nogle positive aftryk på den finanslov. Da regeringen præsenterede sit finanslovsforslag, var det netop sådan et finanslovsforslag. Det var en forlængelse af brædder – de økonomiske brædder blev forlænget ind i 2023, og der var ikke sådan de store nye tiltag. Så vi tænkte: Hvad kan vi gøre for at få noget ind, som er vigtigt? Og vi så muligheden i især to tiltag, som vi har haft på vores politiske program igennem flere år, som vi synes er vigtige, og som vi synes at man bør gennemføre. Først og fremmest præsenterede vi allerede under førstebehandlingen af finanslovsforslaget den her idé om, at unge mennesker under 18 år burde have det samme bundfradrag, som vi voksne har. Det vil sige, at bundfradraget, som for unge i dag er på 38.400 kr. årligt, skal hæves til de 48.000 kr., som er bundfradraget for os voksne. Det ville motivere unge mennesker til at give den en ekstra skalle, også når de har tjent de første 38.400 kr., i stedet for at de siger til deres arbejdsgiver, hvad enten det måtte være på den lokale fabrik, hvor de fejer gulvet, eller i den lokale SuperBrugs: Nej, nu er jeg altså ved at have opbrugt mit frikort, så nu vil jeg ikke arbejde mere. Så skal de fortsætte med arbejde og også gerne for over de 38.400 kr. og helt op til 48.000 kr., som er det nye bundfradrag, vi nu har fastsat med den her finanslov og med Liberal Alliances bidrag til den finanslov. Vi tror på, at det er godt for såvel arbejdsgivere som for samfundet og de unge selv, at unge mennesker yder en indsats for at tjene nogle penge. Det hænger sammen med, at vi kigger på den udbredte mistrivsel, som er hos de unge nu om dage, og konstaterer, at mange af de unge nok har et problem med at finde ud af, hvor de har deres plads i samfundet. Hvor kan jeg bidrage med noget? Hvis man ikke er den, der får topkarakterer i skolen; hvis man ikke er den, der scorer alle målene på fodboldholdet; hvis man ikke gør sig rigtig godt på Instagram, så spørger man: Hvad kan jeg så bidrage med til det her samfund, som andre mennesker værdsætter? Og der ved vi, at for ethvert ungt menneske, som har lyst til at give den en skalle, findes der også et sted en tilsvarende arbejdsgiver, der har lyst til at ansætte den unge til at gøre den indsats, og som er taknemlig for, at der kommer et ungt menneske ud på arbejdet og hjælper med at klare dagens dont. Derfor vil vi gerne bidrage til, at de unge oplever den tilfredshed i livet, der er ved det, og at de på den måde også rustes og får noget arbejdskarakter, så de bedre kan begå sig i fremtiden, når de bliver voksne.

Det andet element, som vi var glade for at kunne få med ind i finanslovsaftalen, er, at for den såkaldte aktiesparekonto, som man i dag kan sætte 106.600 kr. ind på, kan beløbet hæves, sådan at man fremover kan sætte 135.000 kr. ind på den. Aktiesparekontoen opleves som en meget ubureaukratisk og nemt forståelig måde at spare op i aktier på, og den introducerer mange mennesker, også unge mennesker, til det at investere i fremtidens virksomheder og arbejdspladser via aktiekøb og på den måde også forrente den opsparing, man måtte have. Jeg tror, at mange, der har en lille opsparing, har oplevet at sidde ude hos deres bankrådgiver, og så har bankrådgiveren sagt: Prøv at sætte de der 20.000 kr. eller 30.000 kr., du har, eller måske 150.000 kr. ind på en aktiesparekonto. Der beskattes gevinsten med 17 pct. om året, og det er en meget ubureaukratisk og let ordning, og den er nem at forstå. Beløbet er nu hævet til 135.000 kr. takket være, at Liberal Alliance er en del af den her finanslov. Det tredje element, jeg vil fremhæve fra finanslovsaftalen, som kom ind der, er forslaget om, at forældre til tvillinger skal have lov til at holde noget mere barsel. Det var SF, der bragte det ind i finanslovsforhandlingerne, men vi blev også bedt om at bruge noget af vores forhandlingskapital til at gennemføre det, for ellers ville SF have fået alt for meget og vi andre ville have fået alt for lidt. Hvis vi nu bidrog lidt, var der mere rimelighed i det, og vi sagde: Ja, det vil vi også gerne være med til at gennemføre. Vi har også været med til at stemme for forslaget i Folketingssalen, så det er også LA-politik. Det er jo en lidt mærkelig ting i dag, at hvis du får et barn i 2023, så får du 1 års barsel. Hvis du så får et nyt barn i 2024, får du også 1 års barsel. Og hvis du får et tredje barn i 2025, så får du endnu 1 års barsel. Det er i alt 3 års barsel, men hvis du får to børn samtidig, så er der kun 1 års barsel til dig. Selv om vi ved, at det er en udfordring for familier med flere børn at få enderne til at mødes, så er der kun 1 års barsel, og hvis mor og far tager barslen samtidig for at få tingene til at gå lidt bedre op, så mister de barselslængde i den anden ende. Så nu giver vi forældrene ½ års længere barsel, og så kan de holde barsel samtidig, uden at det går ud over, at man har 1 års barsel med sine børn, inden de skal i vuggestuen. Så også det vil vi gerne fremhæve. Så sammenlagt er det blevet en finanslov og en finanslovsaftale, som ikke løser de problemer, vi har, som ikke gør Danmark til et meget, meget bedre sted, men som dog tager fat om nogle mindre problemer, vi har, som kan løses, så der er nogle færre problemer. Det er derfor, vi er med i den her aftale, og det er derfor, at vi ender med til sidst at stemme for aftalen og for finanslovsforslaget.

Så er det hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Tak til hr. Ole Birk Olesen for en meget konstruktiv og ligefrem ordførertale. Og tak også for at være med i finanslovsaftalen; jeg synes, det har været meget konstruktivt. Jeg har et rent principielt spørgsmål. Der er jo nogle borgerlige partier, som har valgt ikke at være en del af finanslovsaftalen i modsætning til Liberal Alliance, bl.a. med henvisning til den inflationshjælpepakke, som er blevet givet, og som Liberal Alliance jo heller ikke er en del af, og som Liberal Alliance tog afstand fra ved at stemme imod aktstykket, som skulle implementere den. Derfor skal jeg bare høre sådan rent principielt, hvordan Liberal Alliance ser på det at være med i en finanslovsaftale, hvor der er delelementer, som man ikke ser sig selv i, og hvor man også har markeret det klart og tydeligt i sin stemmeafgivelse.

Ordføreren.

Vi er altid med i aftaler, hvor vi synes at det positive fylder mere end det negative. Og vi synes, at den her inflationshjælpepakke er negativ, og at den også er noget pjat. Den er også udtryk for, at der er nogle partier, der skal leve op til nogle valgløfter, som de gav for at få flere stemmer. Men der er også positive ting i finanslovsaftalen, f.eks. at man ikke gennemfører det om lagerbeskatning af ejendomme. Og når vi afvejer plusser og minusser, synes vi bare, at plusserne fylder mere. Og sådan er vi altid, når vi går til aftaler; vi kan godt acceptere, at andre partier vil have noget igennem, som vi ikke synes er direkte positivt, eller som måske endda er negativt – det skal bare ikke fylde mere end det positive. Hvis det positive fylder mest, er vi med.

Spørgeren.

Tak for den meget klare tilkendegivelse. Jeg synes også, det er det, der giver mest logisk mening, altså at man forholder sig til de delelementer, som man måtte være uenig i, og tilkendegiver det klart og tydeligt, som Liberal Alliance også har gjort, og i øvrigt går konstruktivt med i det. Så det er en klar anerkendelse af det og det gode håndværk, som det så også er et udtryk for. Tak for det. Jeg ser frem til, at vi forhåbentlig kan være med til at lave flere gode aftaler sammen i fremtiden.

Ordføreren.

Det håber jeg også. Selv tak.

Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil bare sige tak til Liberal Alliance for at bruge noget forhandlingskapital på den her tvillingebarsel. Jeg ved jo godt, at det også er sådan, det fungerer, når der er noget, der økonomisk og måske også politisk fylder rigtig meget i en forhandling. Så det er jeg rigtig glad for. Jeg vil også bare sige, at jeg har haft et godt samarbejde både med hr. Ole Birk Olesen og fru Sólbjørg Jakobsen i den her proces. Så tusind tak for det. Jeg tror, det her kommer til betyde alverden for de tvillingefamilier, der er derude. Og som hr. Ole Birk Olesen også er inde på, er det jo mærkeligt, man kan få et barn hvert eneste år, uden at ens kvote nogen sinde bliver opbrugt. Men med to børn er summen og, hvad skal man sige, omfanget af det hårde arbejde, det kan være bare at være alene med ét barn, større, end hvis man fik dem en ad gangen. Der er altså bare nogle store konsekvenser ved det. Så tusind tak for, at vi fik håndteret det her i fællesskab.

Ordføreren.

Selv tak for det fælles arbejde, som det var SF, der gjorde mest for – tak for det – men Liberal Alliance bidrog også.

Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Jeg vil også kvittere for gode forhandlinger, en konstruktiv tilgang, og at Liberal Alliance viser sig som et borgerlig-liberalt parti med stemmer, der arbejder. Det, at Liberal Alliance er med i aftalen, tager jeg som et udtryk for, at Liberal Alliance mener, at den her finanslovsaftale er betydelig bedre end dem, der har været de foregående 3 år, hvor det har været en rent socialdemokratisk regering. Det vil jeg såmænd bare bede om en bekræftelse af eller benægtelse af at Liberal Alliance mener, altså at den her finanslovsaftale har mere blåt i sig end dem, der har været de foregående 3 år.

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte, og det er et resultat af, at Socialdemokratiet er begyndt at lave aftaler hen over midten, herunder være i regering med Venstre og Moderaterne, hvorimod man i forrige valgperiode lavede sine aftaler udelukkende med Enhedslisten, Alternativet og SF og ingen blå partier. Jeg forstår godt rationalet og er enig i rationalet bag, at Venstre er gået i regering for at hive Socialdemokratiet ud af Enhedslistens kløer. Når jeg og Liberal Alliance har været lidt kritiske over for det alligevel, så er det på grund af den pris, som Venstre har betalt undervejs. Vi synes, at Venstre nogle gange har været for billigt til salg, og at Venstre skulle have krævet noget mere som betingelse for at indgå i den regering. Det er ikke, fordi vi har noget imod det der med, at man siger: Lad os prøve at se, om vi kan hive Mette Frederiksen ud af Enhedslistens kløer. Det synes vi er fint. Men vi synes nok, man kunne have krævet noget mere.

Spørgeren.

Tak for det, og tak for anerkendelsen af, at det har en betydning, hvad man vælger. Så kan man jo altid diskutere, hvor langt man kunne trække det, men jeg tror også, at hr. Ole Birk Olesen er klar over, at man på et tidspunkt når en grænse, i forhold til hvor langt en aftale og et samarbejde kan gå, hvis man står for langt fra hinanden. Og det er sådan den balance, jeg mener vi godt kunne se os selv i fra Venstres side. Jeg skal bare høre, om den tilgang, vi har oplevet fra Liberal Alliance her, er samme tilgang, som Liberal Alliance kommer til fremtidige forhandlinger med, med ønske om at trække tingene i en mere borgerlig-liberal retning.

Ordføreren.

Ja, det er det, og det har det altid været. Det skal bare lige siges, at det jo ikke er sådan, at hvis regeringen næste gang fremlægger et finanslovsforslag, der rummer alle mulige tidsler, vil vi være med i en finanslovsaftale, fordi vi fjernede den ene tidsel og fik tilført en eller anden marguerit. Der skal være et forhold mellem det positive og det negative, som er korrekt, og hvor det positive fylder mest. Derfor er vi ikke borgerlige stemmer, der arbejder på den måde, at bare vi får sat et meget lille fingeraftryk på noget, der er ret dårligt, så er vi med. Det er vi ikke.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for en god ordførertale, ikke mindst om vores unge mennesker. Jeg deler meget det, der blev sagt. Jeg hæftede mig ved, at ordføreren snakkede om at være billigt til salg, altså at Venstre måske havde været for billigt til salg. Man kunne rette det samme spørgsmål til Liberal Alliance i forhold til den her finanslov, for der er jo tale om, og det har været omtalt, en forhandlingsreserve, som er historisk begrænset, i forhold til hvad regeringen selv har disponeret over. Altså, man har ligesom selv bestemt, hvad man ville bruge pengene på. Som flertalsregering siger man: I kan godt komme og forhandle om de her 200 mio. kr., som måske blev til lidt mere i løbet af perioden. Det kan man godt ligesom vælge at gå ind på, og så kan man få opfyldt nogle krav og den slags ting. Men det kan jo altså også godt skabe den forventning hos regeringen, at det kan man også godt gøre i fremtiden, altså at hvis bare man lægger lidt lokkemad ud til Liberal Alliance, så er de parate til at springe til. Der er bare lidt langt fra »kig i mine stålblå øjne – hvis ikke vi får 5 pct. topskattelettelser«, og det er måske også lidt for langt i den ene retning, men man er måske lidt for fremkommelig nu.

Ordføreren.

Jo, men hvis regeringen kommer med et forslag til en politisk aftale, som ikke sådan stikker ud på nogen måde, og hvor der ikke er noget, der er rigtig svært at sluge – og den politiske aftale kan også være en finanslovsaftale, og det kan være alle mulige politiske aftaler – så behøver vi heller ikke at blive betalt milliarder af kroner for at acceptere at være en del af den aftale. Når det, man skal spise, og det, man skal købe, egentlig er nemt at sluge eller er noget, man ikke har så meget imod at få, behøver man heller ikke have så stor betaling for det. Men hvis regeringen med næste finanslovsforslag kommer med alt muligt horribelt, vil vi da prøve at forhandle det ud, eller vi vil prøve at forhandle så meget ind, som er endnu mere positivt, og som opvejer alt det horrible, at vi godt kan være med alligevel. Det afhænger af det, man lægger frem.

Spørgeren.

Det forstår jeg godt, og det siger måske også noget om karakteren af det her finanslovsforslag, for nu at være helt ærlig, at der ikke er nogen tidsler for Liberal Alliance. Det er vel også det, at det her finanslovsforslag er meget blåt, altså at man f.eks. bruger 1 mia. kr. på at lade et skattehul stå åbent for ejendomsinvestorer. Kan ordføreren bekræfte, at karakteren af det generelle finanslovsforslag nok trækker lidt mere over i Liberal Alliances retning? Der er også en grund til, at det er Liberal Alliance, der vælger at være med, og at det er Enhedslisten, der står udenfor.

Ordføreren.

Det er sådan lidt, hvad man lægger vægt på. Det er lidt besynderligt, at man ikke gennemfører det om den her lagerbeskatning af ejendomme. Enhedslisten kalder det et hul, men det er jo, som om alle de penge, som ikke opkræves i skat i Danmark, udgør et potentielt hul for Enhedslisten. Omvendt er der jo også en forholdsvis stor forbrugsstigning i den offentlige sektor i det finanslovsforslag, som bliver vedtaget, og det er ikke noget, der rigtig matcher Liberal Alliances politik, men nok mere er i retning af Enhedslistens politik. Så der er jo både op og ned her.

Så er det hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg er en lille smule uenig med min finansordfører i forhold til ideologien bag talen. Jeg mener, der er gået en glimrende socialdemokrat tabt i hr. Ole Birk Olesen, når jeg hører ham tale om ret og pligt og vigtigheden af, at unge mennesker tager et fritidsjob, fordi der er stor læring i det. Så det vil jeg egentlig bare gerne rose ordføreren for. Det synes jeg er en fantastisk tilgang til vores unge mennesker. Det, jeg gerne vil spørge om, er arbejdskraft, for det ved jeg interesserer Liberal Alliance lige så meget, som det interesserer mig, dog ud fra en lidt anden præmis. Det handler meget om udenlandsk arbejdskraft, kan jeg i hvert fald forstå på det, der skrives på de sociale medier. Sådan som reglerne er i dag, vil man som virksomhed i Danmark mere eller mindre kvit og frit kunne hente elektrikere, energispecialister, smede osv., der skal bruges til den grønne omstilling, til Danmark – det er ikke et problem. Men arbejdskraften kommer bare ikke. Derfor vil jeg spørge hr. Ole Birk Olesen, om vi ikke i stedet for skulle prøve at diskutere, hvordan vi får nogle flere unge mennesker i Danmark til at vælge en erhvervsuddannelse, sådan at vi kan få dem ud på arbejdsmarkedet og hjælpe virksomhederne med at komme helt i mål.

Ordføreren.

Jeg tror, at der er flere unge mennesker i Danmark, der skal vælge en erhvervsuddannelse, både fordi der er brug for dem, men også, fordi det fokus, der i tidligere årtier har været på at tage en almindelig gymnasieuddannelse, en boglig uddannelse, har været for stort og har tilsyneladende lokket for mange unge mennesker til at gøre noget, de ikke var de bedste til, i stedet for at gøre noget, de kunne blive rigtig dygtige til. Det synes jeg vi tager lidt fat på med den her aftale og det forhold, at vi hæver bundfradraget for de unge, for det betyder jo, at unge lærlinge, som får løn, og som endnu ikke er fyldt 18 år, kan se, at de får 3.000 kr. mere om året at bruge af, end de ville have haft, hvis Liberal Alliance ikke havde fået sin politik igennem. Så vi tager fat om det, og jeg synes, vi skal gøre flere ting på det område. Jeg tror i højere grad, at det handler om at hjælpe de unge mennesker til at forstå, at de skal koncentrere sig om det, de er gode til, i stedet for det, som samfundet og deres forældre siger de bør gøre, fordi sådan gør man bare.

Spørgeren.

Det er jeg sådan set glad for at høre – og godt, at vi har en fælles enighed der. Altså, jeg synes, der er behov for at starte en helt ny debat, og jeg håber, at Liberal Alliance vil være med til at starte den. Vi skal da i langt højere grad i dag til at tale, også med de unge mennesker, om, hvordan man får et godt ungdomsliv som ung dansker i år 2023. Altså, hvad betyder det f.eks., at man har lidt flere penge til sig selv, at man begynder at tjene penge i en ret ung alder og begynder at spare op til sin pension, og at man kan købe et hus i en relativt ung alder? Det synes jeg er rigtig godt. Så jeg vil egentlig bare kvittere for at have den tilgang til vores unge mennesker – det synes jeg vi skal fortsætte med.

Ordføreren.

Jamen jeg synes, det er glædeligt, at Socialdemokratiet også er kommet herhen, for når jeg diskuterede det her spørgsmål med Socialdemokraterne tilbage i 1990'erne og 00'erne, var der ingen tvivl om, at de sagde sådan nogle ting som f.eks., at ethvert ungt menneske burde stræbe efter at få en længere og mere boglig uddannelse end deres forældre, og at samfundet blev målt på, om der skete denne opstigning i forhold til uddannelser – det var det socialdemokratiske synspunkt dengang. Jeg sagde noget andet allerede dengang, og det glæder mig, at Socialdemokratiet også er dér i dag.

Dermed tak til ordføreren for Liberal Alliance. Næste ordfører på talerstolen er fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg elsker kage – og hvem gør i grunden ikke det sådan en mandag lige omkring frokosttid? Men det kommer jeg tilbage til lidt senere. Snart vedtager vi en ny finanslov – bedre sent end aldrig – for det er nemlig en historisk sen finanslov, som også hr. Benny Engelbrecht var inde på indledningsvis. Her refererede han også til min kollega hr. Rasmus Jarlov, vores finansordfører, som desværre ikke kan være i salen i dag på grund af forpligtelser som formand for Folketingets Forsvarsudvalg. Vores melding på første møde i Finansministeriet var ærlig som konsekvens af det fremskredne tidspunkt. Forhandlingsreserven er meget lille, finansloven er allerede meget forsinket, og det er ikke nogen god kombination for Danmark. Hvis ikke I har ambitioner om at øge reserven markant, så lav hellere selv den finanslov hurtigst muligt, så alle kan få den afklaring, der er efterspørgsel på. Der var andre partier, der valgte en anden tilgang, og det er helt fair. De fik ikke lov for alvor til sådan at blande, ælte og forme selve grundsubstansen i kagen, altså dejen, men de fik lov til at pynte til sidst. For ingredienserne i årets finanslov var på plads, måtte man forstå – ingredienser for i alt 1.200 mia. kr. Og ud af de 1.200 mia. kr. var der altså til sidst plads til at pynte for ca. 350 mio. kr.; det svarer sådan nogenlunde til den der knallert, man putter oven på kransekagen. Hvis vi ser på forhandlingsreserverne fra 2015 og frem, har den laveste forhandlingsreserve ligget på 1,2 mia. kr. – det var for finansloven for 2022. Så på 1 år er reserven altså gået fra 1,2 mia. kr. til 350 mio. kr. Er det sådan fremgangsmåden i køkkenet fremadrettet? Er logikken, at for mange kokke fordærver maden, eller hvad skal vi tolke ud af den opskrift, der er lagt frem? Skal der kun være plads til at pynte til sidst? Det blev uden os i den her omgang. Vi mener, at den kage, som vi tredjebehandler i dag, mangler smag og struktur, som man ville sige i »Den store bagedyst«. Der er for meget havtorn, altså ting, vi ikke bryder os om, i den her kage: checks til ledige i kontanthjælpssystemet for 300 mio. kr. i en tid med historisk lav ledighed; en stor inflationspakke, hvor udvalgte vælgergrupper tilgodeses til trods for faldende inflation for nu sjette måned i træk; højere dagpenge. Vi synes, at Danmark skubbes i den forkerte retning med det finanslovsforslag, der tredjebehandles nu. Lad os hellere bruge lidt mere tid på at bage kagen større. Lad mig bare give et par hurtige eksempler på, hvordan man kunne gøre det. Vi kunne gøre lettere for danske virksomheder at få international arbejdskraft til landet. Vores private og offentlige sektor har jo i den grad brug for ekstra dygtige medarbejdere. Det har Konservative sammen med en række andre partier præsenteret konkrete forslag til. Og så mener vi også, at man i stedet for Arnepension, Arnepluspension og efterløn burde satse på at bevare seniorpensionen. Det ville samlet set øge arbejdsudbuddet med mere, end hvad regeringen lægger op til, og det er vel at mærke, uden at man tager noget fra dem, der er fysisk nedslidte, sådan som regeringen gør, når den lægger op til at afskaffe seniorpensionen. Vi ser også gerne, at regeringen får realiseret nogle af de skattelettelser, der står i regeringsgrundlaget, men som lige nu på mange måder er fugle på taget eller, ja, bagepulver, der bliver i bøtten. Derfor glæder vi os også til nye finanslovsforhandlinger i efteråret, når vi skal kigge på næste års finanslov. Vi vil gerne tage ansvar. Vi møder op konstruktivt. Det er generelt vores tilgang til politik. Det er også derfor, vi allerede er med i flere store aftaler, som den her regering har været med til at indgå, bl.a. om Ukrainefonden, hvor vi sender dansk støtte til en værdi af næsten 7 mia. kr. til Ukraine. Vi er med i forsvarets aftale, som sikrer den nødvendige finansiering, og med til en aftale om kriminalforsorgen, så vi kan få flere fængselspladser og fængselsbetjente. Vi er med i den store arbejdsmiljøaftale til 1,3 mia. kr., som for nylig blev indgået. Det er ikke mere end et par dage siden, vi bakkede op om en ny musikhandlingsplan, hvor andre borgerlige partier valgte at stå udenfor, selv om vi bestemt heller ikke var enige i alt indhold i den plan. Vi søger lige nu ansvar i den kommende universitetsreform og prøver at få regeringen væk fra at kaste universiteterne ud i et stort eksperiment ved at omlægge så mange kandidatuddannelser, og vi er kommet med et konkret udspil til, hvordan man i stedet kunne gøre det. Det ligger i vores konservative dna at smøge ærmerne op, kræve indflydelse og arbejde for gode aftaler til Danmark. Hvert parti må stå i egen ret, og hvert parti må gøre op med sig selv, om de kan se sig selv i en finanslovsaftale eller ej. Og ja, den her gang blev det lige uden os. Men vi ser meget frem til forhandlingerne om næste års finanslov, hvor vi håber at blive involveret og også få indflydelse på en lidt større del af selve kagen.

Igennem mine 34 år her på jorden har jeg fået en åbenbaring, som jeg gerne vil dele med jer i dag. Ofte er det sådan, at selv den mest kedelige, tørre og intetsigende gulerodskage har sådan en lækker smørcreme på toppen, der alligevel gør, at den er attraktiv. Sådan er det også med den her finanslov. Der er også noget på toppen, som er rigtig godt. Og derfor skal der lyde en ros til de partier, som har gjort et fint stykke sprøjtearbejde, om man vil, og pyntet på kagen. Ros til Dansk Folkeparti for bl.a. at få et videncenter til fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at vi bruger de ressourcer, vores ældre besidder, mere eftertænksomt og mere nyttigt, end vi gør i dag, hvor alt for mange seniorer har svært ved at få fodfæste på vores arbejdsmarked. Tak til SF for at holde fast i at styrke de danske familier med en udvidet barselsret til tvillingeforældre; det er en vigtig sejr. Og vi Konservative vil også gerne takke retur for det gode samarbejde, der har været i perioden op til, men der er ikke tvivl om, at SF bærer en stor del af æren for, at det endte, som det gjorde. Så tusind tak for det. Respekt til Radikale Venstre for at have sikret tryghed frem i årene for Klimarådet. Jeg tror, det betyder meget, at man kan fortsætte det vigtige arbejde, man har gang i nu og her, når man har vished for, at økonomien er på plads, og at man ikke behøver at frygte for den. Vi Konservative har også gennem årene tit taget en kamp på vegne af Klimarådet. Og så bestemt også en kæmpestor tak til LA for at have hævet loftet på aktiesparekontoen og forhøjet personfradraget for unge under 18 år. Det er rigtig fine resultater. Efter tilbageløb og adfærd svarer de to forslag til, at LA har forhandlet en skattelettelse på ca. 50 mio. kr. årligt hjem. Og så synes jeg også, at LA skal have lov til at tage anerkendelsen for, at det er et LA-resultat. Det er jo også lidt en reference tilbage til den drøftelse, der var, da hr. Ole Birk Olesen var på talerstolen. Men så er vi også tilbage til prisen på grisen eller prisen på pynten, eller hvad man nu skal kalde det. Partierne fik 350 mio. kr. til blandet glasur eller smørcreme, alt efter hvad man er til. Kunne vi have været med? Ja, det kunne vi måske godt. Nu fik andre partier del i den lille forhandlingsreserve, og vi valgte at stå over. Var vi gået med, var pynten blevet smurt endnu mere tyndt ud over kagen, når endnu flere partier skulle have del i de 350 mio. kr. Måske går vi med næste gang, hvor andre står udenfor. Der er ikke nogen signalgivning fra Det Konservative Folkepartis side i, at vi ikke er med i den her driftsfinanslov, som flere også har kaldt den. Så er vi nok nødt til at have en drøftelse internt i oppositionen om, hvad prisen er for os. Hvornår er vi for billigt til salg? Vi glæder os til finanslovsforhandlingerne igen i efteråret. Vi møder op med forklæde på, med masser af forslag til lækre ingredienser og med bagepulver, der kan bidrage til at bage kagen større. Og så håber vi ikke, at vi bliver mødt af en løftet kagerulle med besked om, at vi kun må dekorere kagen. Tak for ordet.

Selv tak. Vi forsøger at nå debatten inden frokostpausen, hvis det er muligt. Det bliver snert på, så jeg holder tiden for jer alle. Først er det hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Tak for ordførertalen. Der har været talt meget om det gamle konservative begreb »borgerlige stemmer, der arbejder« i dagens løb, primært i forbindelse med andre borgerlige partier end Konservative, som har været med og har bidraget konstruktivt i finanslovsforhandlingerne. Og i fru Mette Abildgaards ordførertale fremhæver hun en række elementer, som andre partier har fået igennem, og nogle af de her elementer er nogle, som jeg bl.a. har hørt fru Mette Abildgaard selv udtale sig meget kradsbørstigt om var meget vigtige at få løst. Det var f.eks. spørgsmålet om Klimarådet og den slags ting. Derfor kan det jo godt undre, at Konservative aldrig for alvor har meldt sig ind i finanslovsforhandlingerne, især fordi spørgsmålet om støtten til de mindre købmænd jo åbenbart fylder så meget, at et af de to ændringsforslag, som Konservative kommer med til finansloven, er at fjerne den støtte. Og jeg må indrømme, at det virker ganske uvirkeligt for mig, når det er det, som er det springende punkt for Konservative, alt taget i betragtning, at det ikke engang er med denne finanslov, at man sikrer en lovhjemmel til det.

Ordføreren.

Jamen Det Konservative Folkeparti søger indflydelse. Det er også derfor, at vi er med i den lange række aftaler, som jeg listede op. Det var også derfor, at vi var med til at give regeringen mandat til EU-budgettet på et tidspunkt, hvor andre borgerlige partier ikke ville være med til det. Det var også derfor, vi var med i et politiforlig på et tidspunkt, hvor andre borgerlige partier ikke ville være med til det. Så vi søger indflydelse. Og vi har stillet et par ændringsforslag, og andre partier har stillet andre ændringsforslag, som supplerer det, og tilsammen opsummerer det vores modstand mod det, der er galt med det her finanslovsforslag. Og ja, vi synes ikke, at den her støtteordning til købmænd er hensigtsmæssigt skruet sammen. Jeg synes, at det er dybt urimeligt, at f.eks. SPAR-købmanden i Arden, som ligger i en by med 2.505 indbyggere, potentielt ikke kan få 100.000 kr. i støtte, som andre købmænd i nabobyerne kan få, fordi der bor fem mennesker for meget i hans by. Det synes jeg ikke er hensigtsmæssig lovgivning.

Spørgeren.

Det er jo et nyt og spændende synspunkt fra Konservatives side, at man ikke støtter købmænd. Men det gør man jo så alligevel, for som hr. Ole Birk Olesen så rigtigt klargjorde, er Liberal Alliance med i aftalen, til trods for de ikke var med i aftalen omkring inflationshjælp, fordi Liberal Alliance stemte imod aktstykke 77, som er det, der implementerer støtten til inflationshjælp til købmænd. Hvorfor stemte Konservative for det aktstykke, når man nu er så meget imod det, at man stiller ændringsforslag til finansloven?

Ordføreren.

Vi vil meget gerne fra Konservatives side være med til at understøtte vores små lokalsamfund, også vores købmænd. Men der er andre måder at gøre det på end ved at udbetale checks, og det jo lidt den samme tankegang, der går igen i forhold til hele inflationspakken. Lad os da hellere se på, hvordan vi samlet set letter byrderne for dansk erhvervsliv, herunder også de små købmænd. Vi kunne gøre mere i forhold til energiafgifter og andet, frem for at det skal være tilfældige omstændigheder som f.eks., om man har over eller under ti ansatte, der gør, at man kan få udbetalt hjælp fra det offentlige. Den måde, man har skruet de her kriterier sammen på, giver ikke nogen mening.

Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Undskyld, men nu bliver jeg virkelig forvirret. Aktstykket, der bevilger den her økonomiske håndsrækning til de små købmænd, har Det Konservative Folkeparti støttet i Folketingets Finansudvalg. Da vi helt konkret skulle tage stilling til den konkrete model i Folketingets Finansudvalg, stemmer Det Konservative Folkeparti for. Hvorfor stiller Det Konservative Folkeparti så et ændringsforslag til finanslovsforslaget i dag? Der er tale om et ud af to ændringsforslag, som grundlæggende handler om at stemme modsat af, hvad man gjorde i Folketingets Finansudvalg. Det giver jo ingen mening.

Ordføreren.

Jeg står her i dag i stedet for vores sædvanlige finansordfører, hr. Rasmus Jarlov, som ikke har mulighed for at være til stede. Hvad han har stemt i Finansudvalget til det givne aktstykke, har jeg ikke mulighed for her fra talerstolen at spørge ham om eller kontrollere. Men jeg kan sige, at Det Konservative Folkeparti ikke er en del af den aftale, som indfører den her ordning i forhold til købmændene, og det er vi ikke, fordi vi ikke synes, det er en rigtig måde, den her ordning er skruet sammen på. Vi vil hellere se på, hvordan man samlet set kan lempe nogle af de byrder og afgifter, vi lægger ned over eksempelvis de små købmænd, frem for at man i to lokalsamfund, der ligger lige op og ned ad hinanden, kan opleve, at den ene købmand kan få op imod 100.000 kr. i støtte, mens købmanden i nabobyen ikke kan. Det skaber en konkurrenceforvridning, som vi ikke synes er hensigtsmæssig. Men jeg må indrømme, at jeg ikke kan svare direkte i forhold til det ene aktstykke i Finansudvalget af den grund, at jeg ikke har siddet der.

Spørgeren.

Det er bare absurd, at Det Konservative Folkeparti støtter aktstykket, der udmønter pengene til de små købmænd, og nu tager man så afstand fra det. Altså, der må være lidt mere sammenhæng i det, man siger, og det, man gør. I ordførertalen roser Konservative mange af de elementer, som andre partier fik forhandlet ind. Ærgrer det Det Konservative Folkeparti, at man ikke satte sig fast ved forhandlingsbordet, når forhandlingspuljen endte med næsten at blive fordoblet i forhold til det, der var på bordet, fordi der var andre partier, der krævede det? Så skal jeg bare lige til allersidst spørge: Er to ændringsforslag virkelig udtryk for det, der skulle til, for at Konservative kunne støtte aftalen?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, man kan finde nogen citater, hvor Det Konservative Folkeparti bakker op om den her ordning i forhold til købmændene, så derfor er der mig bekendt ikke udtalt anden konservativ holdning. Om der så er stemt forkert i Finansudvalget, skal jeg ikke kunne redegøre for her på talerstolen, men det kunne godt lyde, som om det var det, der var tilfældet. Det Konservative Folkeparti har stillet nogle ændringsforslag, og andre partier har stillet andre, som vi kommer til at bakke op om, når der skal stemmes om finansloven, for selvfølgelig er der andet end de enkeltelementer, der gør, at Det Konservative Folkeparti ikke er med i den her aftale.

Hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Det er lidt i forlængelse af det, der allerede er blevet spurgt om, for for nu at bruge samme metafor som fru Mette Abildgaard, har vi jo en kage på 1.200 mia. kr., og Det Konservative Folkeparti har stillet to ændringsforslag til finanslovsforslaget. Jeg undrer mig meget over, at det med en samlet kage på 1.200 mia. kr. lige præcis er det med købmændene i landdistrikterne, som man synes er det springende punkt. Det handler jo ikke bare om en check, der er jo også et tilskud, sådan at hvis man køber en køler, der er mere energibesparende, så er det ikke bare penge, man får, men så gør det også, at man kan spare nogle penge på den lange bane og måske være mere konkurrencedygtig. Det hører faktisk også til ovre i den grønne dagsorden, som jeg har indtryk af at Det Konservative Folkeparti synes er en god idé. Så hvorfor er det, man lige har fået fokus på, at det er det med købmændene ud af den samlede pulje på 1.200 mia. kr., man skal stille det ene ud af to ændringsforslag om?

Ordføreren.

Vi kunne have valgt at stille rigtig mange forskellige ændringsforslag, men selvfølgelig har der også været et samarbejde, og selvfølgelig har vi også skelet til, hvad andre partier stiller af ændringsforslag. For der er mange elementer i det her finanslovsforslag, som vi ikke synes er gode. Vi synes ikke, der er nogen grund til, at der, når vi for sjette måned i træk ser inflationen falde, eksempelvis skal udbetales sådan en engangsydelse på 1.000 kr. til enlige forsørgere på su. Det synes vi ikke giver mening i den situation, vi står i. Vi synes ikke, det giver mening, at der skal udbetales kontanthjælp til mennesker på kontanthjælp med børn i en situation, hvor der er historisk gode betingelser for at komme ud på arbejdsmarkedet. Vi vil gerne være med til at understøtte købmændene, også de små købmænd i vores lokalsamfund, men jeg tror, at det for de fleste er åbenlyst, at det giver en grundlæggende urimelig forskelsbehandling, når det kan være et spørgsmål om to indbyggere i en by, der afgør, om man kan søge om op imod 100.000 kr. i statsstøtte i form af tilskud. Og så er der også noget lidt ulogisk i, at man på den måde lidt indirekte straffer den købmand, der allerede har foretaget de grønne investeringer og måske har fået solceller på taget.

Spørgeren.

Jeg er helt med på, at man godt kan være uenig i, at man giver tilskud til enlige forsørgere eller til arbejdsløse indvandrere, men det har man så ikke stillet ændringsforslag om. Det, der undrer mig, er, at det lige præcis er købmændene, man har peget ud, og at man har sagt, at det ud af et samlet budget på 1.200 mia. kr. lige præcis er dem, man er efter. Hvorfor har man så ikke stillet ændringsforslag om alle de andre ting? Jeg er med på, at der kan være mange ting, men det er jo i et ud af to ændringsforslag, at det lige præcis er de her købmænd, man har set sig sur på, og det undrer jeg mig over. For jeg har egentlig i mange år haft indtryk af, at Konservative støttede de mange små købmænd, men det gør man åbenbart ikke mere.

Ordføreren.

Det Konservative Folkeparti bakker i den grad op om de små købmænd, men det kan man også gøre på andre måder end ved at lave statslige puljer, som man allernådigst skal søge om at få andel i. Lad os da hellere se på, hvordan vi generelt kan lempe vilkårene for dem. En ting, man jo eksempelvis ikke gør i det her finanslovsforslag, er at forlænge det med elafgiften, hvad vi gerne havde set. Jeg er med på, at det mere er private, det adresserer, men der er jo mange andre måder, hvorpå man kan være med til at øge råderummet, som den enkelte måtte have, frem for at man udbetaler checks fra det offentliges side.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Jeg vil bare spørge helt kort: Det skal være nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Hvor ser De Konservative, at der er en lukket dør i dag? Jeg har meget, meget svært ved at se, hvor det ikke skulle kunne lade sig gøre.

Ordføreren.

Det ser vi bl.a. der, hvor vi har en beløbsgrænse, som er så høj, at det for nogle ikke kan lade sig gøre at få den arbejdskraft til landet, de gerne vil. Det ser vi bl.a., ved at vi stiller krav om, at man skal have en dansk bankkonto, hvilket der ikke nødvendigvis behøver at være grund til. Så det handler et par af de forslag, vi er kommet med, om.

Spørgeren.

Jo, men det vil være meget, meget få faggrupper, som ikke vil leve op til beløbsgrænsen. På de områder, hvor vi oplever meget stor mangel på arbejdsplads – elektrikere, energispecialister, smede, industriteknikere, tømrere, murere osv. – får alle jo en løn, der er højere end beløbsgrænsen i dag. Det kan sagtens lade sig gøre at hente den arbejdskraft. De andre faggrupper vil typisk være nogle, der er kortere uddannet, og derfor vil man kunne hente dem blandt de millioner af arbejdsløse, der er i EU. Jeg har meget, meget svært ved at se, hvordan det argument skulle kunne bære igennem.

Ordføreren.

Nu har ordførerens eget parti også selv været med til at indgå aftaler, som skulle gøre det mere attraktivt for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark, bl.a. fordi vi jo ved, at de, der kommer til Danmark på beløbsordningen, er nettobidragsydere til det danske samfund. Og i en tid, hvor vi i den grad mangler dygtige medarbejdere både i den offentlige og private sektor, men også i forhold til at nå i mål med den grønne omstilling, som er så vigtig for os alle sammen, så giver det mening, at vi lemper der, hvor der kan lempes.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Ansporet af det spørgsmål, der kom fra Socialdemokratiet før, fik jeg bare lyst til at spørge ordføreren, som jeg også ved er politisk ordfører for sit parti, om beløbsgrænsen. For det er jo sådan, at beløbsgrænsen her i starten af året er blevet sænket, og jeg vil bare høre: Hvad mener De Konservative at beløbsgrænsen skal være? For jeg kan lige så godt sige, at vi i Dansk Folkeparti synes, at regeringen gik alt for vidt med den sænkelse, man allerede har lavet. Så jeg er jo ked af at høre, hvis Det Konservative Folkeparti synes, at nu skal man bare give den én på goddagen igen.

Ordføreren.

Det Konservative Folkeparti har fremlagt et forslag sammen med Radikale Venstre og Liberal Alliance, hvor vi foreslår at sænke beløbsgrænsen til 360.000 kr. årligt. Det Konservative Folkeparti var villige til at gå yderligere ned, og vi har selv tidligere foreslået 325.000 kr., så vi ser nok ikke helt ens på det i spørgerens parti og mit eget.

Tak til ordføreren. Politikeres tidsfornemmelse for taletid er ikke altid korrekt, men i forhold til frokost passer den lige præcis.

Klokken er 12.00, og vi holder nu pause til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).

Mødet er genoptaget. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Den finanslov, som vi vedtager i dag, er ikke den finanslov, som flertallet i det her land har brug for. Det er en finanslov, der på de mest afgørende områder ikke løser opgaven og svigter de udfordringer, vi står over for. Og den står på den måde i skarp kontrast til meget, der er blevet sagt under valgkampen, som jo egentlig bare ligger et halvt års tid tilbage. Under valgkampen var alle enige om, at vi stod med den største udfordring for vores generation nogen sinde, og at det var klimaet. Det blev der talt om fra stort set alle partiers side, ikke mindst fra regeringspartiernes side. Og derfor kunne man måske også forvente, at der, når vi så vedtager en finanslov, ville være store, nye initiativer, der kunne få os i mål med klimamålene. Men det er der jo ikke i det her finanslovsforslag. Det går på mange måder den forkerte vej, når vi kigger på udledninger fra betydelige sektorer, og vi har jo fået den meget kedelige information fra Klimarådet, at vi er ved at misse 2025-målet, altså at vi ikke når det mål, som vi faktisk har aftalt herinde og vedtaget ved lov at vi skal nå, og som er helt nødvendigt, for at vi lever op til Parisaftalens mål. Hvad er så regeringens svar på det? Er det at sætte nye, ambitiøse handlinger i gang? Nej, det er, at vores energiminister går ud og sår tvivl om 2025-målet – går ud og siger, at det måske heller ikke er det vigtigste; det vigtigste er 2030-målet. Og lur mig, om man ikke, når vi når frem mod 2030-målet, så siger: Ahr, mon ikke det vigtigste er 2040-målet? Og det går ikke, for det er det, vi udleder nu i de her år, der afgør, om vi får en overophedet klode. Den hockeystav, som man sagde man havde dræbt, skal være dræbt, og det betyder, at der skal leves op til 2025-målet. Og det gør man ikke noget for skal ske med den her finanslov. En anden ting, der blev talt meget om under valgkampen, var vores velfærd, altså forholdene ude i vores daginstitutioner, på vores plejehjem og i vores sundhedsvæsen, som vi jo alle sammen godt kan se er uholdbare. Men alligevel er der jo slet ikke tilstrækkelige investeringer på den her finanslov. Kigger man på det, er man jo faktisk inde at have en negativ realvækst i det offentlige forbrug i år. Det er jo det modsatte af at investere i vores velfærd. Så kan man sige: Jamen ville vi ikke puste til inflationen, hvis vi investerede mere? Jo, hvis det var det eneste, vi gjorde. Men hvis vi samtidig trak aktivitet ud af økonomien andre steder, f.eks. ved at beskatte dem, der tjener på inflationen, jamen så havde vi kunnet investere massivt i vores velfærd og give en hjælpende hånd til dem derude, der lige nu knokler under helt urimelige vilkår for at holde velfærden gående, altså vores offentligt ansatte. Et område, som jeg synes er særlig problematisk, når vi snakker om vores velfærd og uddannelser, er jo spørgsmålet om erhvervsskolerne. Jeg tror ikke, der var et valgmøde under sidste folketingsvalg, hvor Socialdemokratiet ikke talte om erhvervsskolerne. Og nu vedtager vi altså en finanslov, samtidig med at der er 800 medarbejdere på landets erhvervsskoler, som kan se frem til en fyreseddel. Det er jo en kæmpe katastrofe. Og her kan man altså heller ikke forvente nogen hjælp fra den finanslov, som vedtages nu. Trivselskrisen er en anden krise eller udfordring, som blev drøftet meget under valgkampen i stort set alle valgmøder. Der var ikke grænser for alt det, man ville gøre. Nu vedtager vi en finanslov, som ikke gør noget. Der bliver afsat nogle småpenge til noget med nogle studenterrådgivninger, men jeg tror, at vi alle sammen godt ved, at det er fuldstændig utilstrækkeligt. Når vi kigger på inflationen, er det, man gør med den her finanslov, jo dybest set, at man lader store grupper i vores samfund sejle deres egen sø, f.eks. førtidspensionister og studerende, fordi deres overførselsindkomster bliver reguleret med flere års forsinkelse – med 2 års forsinkelse, men først skal lønudviklingen jo også lige komme. Det betyder, at de her grupper har haft et reallønstab eller et realforbrugstab på 10 pct., og det er altså grupper, som i forvejen har svært ved at betale. Man er ikke rig, hvis man er førtidspensionist eller studerende i det her land. Man kan lige akkurat klare sig, og når man så pludselig mister 10 pct. af sin købekraft, kan man ikke klare sig længere. Er der så hjælp til dem? Nej, der er heller ingen hjælp. I stedet for lægger regeringen nu op til at gøre 14.000 arbejdsløse endnu mere fattige i de kommende måneder.

Løsningen lå jo ellers ligefor, for som jeg tror jeg har sagt et par gange før fra den her talerstol, så glemmer vi måske nogle gange i debatten, at den her inflation jo ikke kun har tabere. Sådan lyder det lidt i debatten nogle gange, men der er også de store vindere, altså dem, der har tjent boksen på at presse priserne op – fragtindustrien, fødevareindustrien og selvfølgelig særlig energiselskaberne. Og det, der er så forbandet, nej, det må man måske ikke sige, men det, der er så træls – der er noget med dialekterne der – er, at der jo i EU er vedtaget en mulighed for at beskatte de her superprofitter. Man var enige om, at pengene skulle op af lommen på de her inflationsbaroner og tilbage i lommen på borgerne – hvor vi plejer at sige at de ligger bedst. Men også her har man jo svigtet, fordi man netop lader de her elspekulanter, altså dem, der har tjent allermest, gå fri. Så de kan sådan set grine af os alle sammen hele vejen til banken og hjem igen, mens almindelige danskere presses. Altså, vi ser f.eks. en 30-procentsstigning i udsættelse af lejere lige nu. Det er så skævt. Man skal huske, når vi snakker om inflation, at den rammer skævt, hvis ikke vi gør noget. Det ikke at gøre noget er også at vælge, hvem der skal bære byrderne. Og selvfølgelig har man gjort noget for nogle grupper, det anerkender jeg, men der er alt for store grupper, der er blevet overladt til sig selv, og der er alt for mange, der har fået lov til at grine af danskerne på vej ned i banken. Er der ikke nogen positive elementer i finansloven? Jo, det er der. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi med finansloven får sikret, at forældre til tvillinger kan få bedre barselsrettigheder, og det er rigtig godt. Jeg er også rigtig glad for, at der bliver sat penge af til at fremme demokratiske virksomheder i Danmark, som historisk har været en meget vigtig del af vores økonomi og også bør være det i fremtiden. Men hvis vi ser på det, taler vi jo om mindre beløb, særlig når vi sammenligner med, hvad den her finanslov bruger på at lade ejendomsinvestorer slippe for at betale skat i Danmark. Altså, hvordan kan man finde på at bruge 1 mia. kr., altså 1.000 mio. kr., på, at Blackstone og andre udenlandske kapitalfonde fortsat skal slippe for at betale skat af deres avancer i Danmark, ligesom de kan i dag? Herudover er der også med Liberal Alliances mellemkomst – og tillykke med det – sikret nye skattelettelser til dem, der investerer i aktier, dem, der altså har mere end 100.000 kr. til at investere i aktier. Det her vælger man at gøre, mens folk ikke bliver behandlet for kræft, sådan som de har ret til. Mens dem, der har mindst i vores samfund, slås for at få enderne til at mødes, mens klimaet skriger på handling, mens det sejler ude i vores velfærd, så vælger man gudhjælpemig at bruge 1.000 mio. kr. på at hjælpe udenlandske kapitalfonde, der ejer ejendomme i Danmark. Som jeg sagde under førstebehandlingen af det her forslag, handler politik i høj grad om, hvis parti man tager, når magt og muligheder og økonomi skal fordeles. Og med den her finanslov tager man bare ikke den brede befolknings parti. Man tager parti for ejendomsspekulanterne og ikke lejerne, der rammes af de høje priser. Man tager parti for dem, der tjener på inflationen, i stedet for de mange danskere, der rammes hårdt af den. Man tager parti for dem, der har mest i vores samfund, og ikke dem, der knokler hver dag for lave lønninger, eller dem, der er ramt af sygdom eller arbejdsløshed. Derfor er mit budskab – og det vil det nok være i de næste mange debatter – at det her land har brug for en ny regering, som stiller sig på almindelige menneskers side, og som ikke bare taler om de udfordringer og kriser, der er, men også har modet og viljen til at gøre noget ved dem, også når det, man skal gøre ved dem, går på tværs af de mest privilegerede og magtfuldes interesser. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Det føles jo lidt mærkeligt at stå her, når der er så varmt og der er fuldt solskin udenfor. For tredjebehandlingen af finanslovsforslaget plejer jo gerne at ligge sidst på året, mens det er koldt og mørkt udenfor. Men ikke desto mindre vil jeg gerne sige tak til partierne bag finanslovsaftalen. Det har været et rigtig godt forhandlingsforløb, og vi er i Radikale Venstre rigtig glade for resultaterne og for at være med i aftalen. For at tage lidt af spændingen kan jeg godt allerede nu afsløre, at vi senere i dag har tænkt os at stemme for de ændringsforslag, som gennemfører aftalen, og selvfølgelig også at stemme for det samlede finanslovsforslag. Men jeg vil nu også gerne, ligesom mine kollegaer tidligere gjorde det på talerstolen her, give aftalen og finanslovsforslaget et par ord med på vejen. For forud for at vi begyndte at forhandle om den såkaldte reserve, faldt nogle store og vigtige aftaler på plads. F.eks. har vi fået etableret en Ukrainefond, så vi fortsat har ressourcerne til at støtte ukrainernes kamp for frihed. Vi indgik ligeledes en inflationsaftale, som bl.a. tager hånd om de allermest udsatte børnefamilier, i hvert fald for en stund endnu. I Radikale Venstre kunne vi godt tænke os at forlænge den udbetaling, som bliver givet til de allermest udsatte børnefamilier. Endelig indgår også en akutpakke til sundhedsvæsenet, som jo bl.a. har fokus på hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft til vores hårdt pressede sundhedsvæsen. De aftaler er vi i Radikale Venstre rigtig glade for. Ligeledes vil jeg også gerne fremhæve nogle af de store klumper i finanslovsforslaget. Den første er et løft af domstolene, som jo virkelig er ved at knække. For mens vi med en politiaftale havde fokus på at få nedbragt sagsbunkerne ved politiet og anklagemyndigheden, er alt presset rykket over på domstolene. Det er det jo også, i og med at vi fra Folketingets side mange gange har vedtaget strafskærpelse på strafskærpelse. Det har vi løbende set på med skepsis fra Radikale Venstres side, men vi kan jo ikke modsætte os, hvad et flertal måtte ønske sig. Det ansvarlige er dog – og det er en reminder til os alle sammen – at der, når man har forslag om strafskærpelser eller vedtager strafskærpelser, også følger finansiering med i alle led. Det gælder både politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og domstolene. Den anden store klump, som jeg gerne vil fremhæve fra finanslovsforslaget, er indsatsen for et forbedret arbejdsmiljø. For i 2019 blev der skrevet historie, da Danmark fik sin første bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Men udfordringerne med det psykiske arbejdsmiljø og den arbejdsrelaterede stress er jo desværre ikke blevet mindre. Derfor er jeg glad for, at også det har en særlig plads – og en stor plads – i dette års finanslov. Da vi i Radikale Venstre trådte ind i forhandlingerne, var det med en ambition om at gøre finanslovsaftalen så grøn som muligt. Hvis nu udgangspunktet i det mindste havde været et bare lidt lysegrønt finanslovsforslag, kunne vi være kommet meget længere. Men det skal stadig ikke forhindre mig i at glæde mig over de solide aftryk, som vi i Radikale Venstre fik sat på dette års finanslovsforslag. Finansieringen af Klimarådet, en videnstaskforce om PFAS, en indsats i forhold til havnatur og finansiering til Rådet for Grøn Omstilling er blandt nogle af de grønne initiativer, som vi har været med til at bære ind i forhandlingerne. Radikale Venstre trådte ligeledes ind i forhandlingerne med et ønske om at forbedre trivslen hos forskellige hårdt pressede grupper i samfundet. Den foregående ordfører fra Enhedslisten var heroppe og nævne, at man godt kunne have ønsket sig endnu flere initiativer, og at det ikke er gjort med en indsats for f.eks. Studenterrådgivningen, og det medgiver jeg. Men jeg er også glad for at have været med i den her aftale og trods alt have fået gennemført nogle initiativer, som sikrer bedre trivsel til nogle grupper i samfundet. Her er vi i Radikale Venstre stolte af at have været med til at sikre finansiering til Studenterrådgivningen og AIDS-Fondets Checkpoint, sikre en taskforce om højtbegavede børn, få fremrykket nogle midler til psykiatrien, sikre bedre barselsmuligheder for tvillingefamilier og ikke mindst også – det tror jeg ikke er blevet nævnt endnu fra talerstolen – sikre ligestilling i tilbuddene til voldsudsatte mænd og deres børn. For i alt for mange år har vi negligeret, at også mænd bliver udsat for partnervold, og selvfølgelig skal de have den samme adgang til f.eks. psykologhjælp som voldsudsatte kvinder. Mens jeg så står her og lister alle de her gode initiativer op, bliver jeg faktisk rigtig glad over dette års finanslovsaftale. For nok er den ansvarlig og stram, men i Radikale Venstre er vi ganske godt tilfredse med den, og det er en finanslovsaftale, som set med mine briller er blevet bedre af, at Radikale Venstre har været med. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo

Tak for det, og tak for talen. Mener ordføreren, det er stramt og ansvarligt at bruge 1.000 mio. kr. på at sænke skatten for ejendomsinvestorer, så de fremover også kan unddrage sig skat i Danmark? Altså, vi snakker udenlandske kapitalfonde som Blackstone, som ejer ejendom i Danmark, men som gennem forskellige skattefif ligesom unddrager sig at betale skat af den værdistigning, der tilfalder ejendomme, men som jo er en værdistigning, som er samfundsskabt; det er jo ikke en værdistigning, de har skabt – det er en værdistigning, som samfundet skaber. Er det stramt og ansvarligt at øge aktiviteten i samfundet ved at sprøjte penge ud til ejendomsinvestorer og kapitalfonde?

Ordføreren.

Nu har jeg ikke gennemgået de enkelte elementer af finansloven og taget stilling til, om det øger eller hæmmer aktiviteten. Men jeg har nævnt, at den samlede finanslov er ansvarlig, og det mener jeg også den er. Og jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at hr. Pelle Dragsteds parti og mit parti ser forskelligt på skattelettelser og også selskabsskattelettelser.

Spørgeren.

Altså, når det gælder det med, om skattelettelser er inflationære, tror jeg ikke, der er noget med at se forskelligt på det. Det tror jeg er sådan et rimelig klart økonomisk faktum, altså at når man bruger den milliard på at sænke skatten, så regnes det som et aktivitetsøgende initiativ. Og det vil sige: De penge kunne man sådan set have brugt – måske ikke helt dem alle sammen, men alligevel – på andre aktiviteter. Det kunne have været noget mere hjælp til vores hospitaler, som er i knæ, eller til vores børnehaver eller plejehjem eller til klimaindsatsen. Hvorfor vælger Radikale at prioritere på den her måde, når nu det skal være en stram finanslov? For det er vi jo sådan set enige i det skal.

Ordføreren.

Jeg tror, det, jeg sagde, var, at den samlede finanslov er ansvarlig, og at jeg ikke gik ind og kommenterede på de enkelte elementer. For jeg er da med på, at når man giver en skattelettelse, er det jo aktivitetsdrivende. Jeg tror sådan set godt, hr. Pelle Dragsted ved, at det ikke var Radikale Venstre, der bragte lige præcis det her element ind i finansloven, men netop de elementer, hvor vi har sikret en forbedring, bl.a. med inflationsaftalen, hvor der blev afsat nogle penge til de udsatte børnefamilier, som jo også er en del af den her finanslov. Er det fuldstændig perfekt? Nej. Men er det bedre end ingenting? Ja, det er det.

Tak. Så er det hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Jeg vil også gerne have lov til at sige tak til fru Samira Nawa for en god ordførertale, som jo ret klart ridser op, hvad I partier, som er gået med i finanslovsaftalen, også har fået gennemført. I har gjort en forskel, og det vil jeg gerne sige tak for. Det er jo ikke sådan, at den her regering ikke også gerne vil lave brede aftaler. I forhold til det har jeg blot et spørgsmål om den proces, vi har haft. Der var netop relativt mange dele af hovedelementerne, kan man sige, i finanslovsaftalen, som i virkeligheden blev forhandlet lidt på forskud, og hvordan ser Radikale på den måde at arbejde på, hvor vi fik relativt god tid til at forhandle netop inflationshjælp og vi havde muligheden for at danne Ukrainefonden osv. og derefter implementere det i en efterfølgende finanslov?

Ordføreren.

Tak også til spørgeren for det gode samarbejde. Jeg tror, at med den situation, som vi har været i med det her års finanslov, som jo er kommet sådan meget sent, er det godt, at vi har taget delaftalerne, om man så må sige, på forhånd. Og det er jo nogle rigtig vigtige aftaler. Ukrainefonden står vi fuldt på mål for i Radikale Venstre. Det er en vigtig indsats, vi sætter penge af til i Ukraine. På samme måde er det i forhold til inflationshjælpen, som er midler, der bliver givet til nogle af de allermest udsatte grupper. Så i den her omgang har det været en fin måde at gøre det på, så vi ligesom alle har kunnet hjælpe hinanden med at få landet en finanslov, også selv om vi står i maj og ikke i december.

Så går vi videre til den næste spørger, som er hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Ordføreren siger, at det er godt med en god og stram finanslov, og at pengene er prioriteret rigtigt. Men en del af det, der også er konsekvensen af finansloven, er jo, at udviklingsbistanden bliver hævet med 2.400 mio. kr. Det sker i en tid, hvor der er akutafdelinger på hospitalerne, hvor folk holder i kø i ambulancerne ude foran og der er problemer på kræftafdelingerne, og hvor vi har brug for at opkvalificere vores erhvervsskoler osv. Så er det en god prioritering, at vi bruger 2.400 mio. kr. mere på udviklingsbistanden? Det synes vi ikke i Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Jeg er helt med på, at Danmarksdemokraterne ser anderledes på det. Jeg var lige inde at se på Danmarksdemokraternes finanslovsforslag, hvor man jo faktisk foreslår at finansiere en række andre tiltag med netop udviklingsbistanden. Det er bare ikke gennem de samme briller, vi i Radikale Venstre anskuer verden, for vi har også et ansvar for at hjælpe dem, der er allermest udsat rundtomkring i verden. Så for os er det ikke et enten-eller eller sådan, at verdens fattigste skal finansiere de initiativer, vi gerne så blev til noget i en dansk kontekst. Vi skal kunne hjælpe både herhjemme, men så sandelig også ude i verden.

Spørgeren.

Nu bliver udviklingsbistanden jo finansieret af danskerne og ikke omvendt. Så hvis vi vælger at bruge lidt mindre på det og lidt mere på problemer på den hjemlige bane, er det trods alt danskerne, der får nogle af deres egne penge. Så jeg forstår ikke helt, hvordan man kommer frem til den logik, at det er andre folk, der skal finansiere det, for det er jo danskerne. Men jeg forstår bare ikke helt, hvad behovet er for det. Hvorfor skal vi bruge 2.400 mio. kr. mere, end vi gjorde sidste år? Kunne de penge ikke være bedre brugt i Danmark i stedet for at bruge dem i hovedsagelig Afrika?

Ordføreren.

Jeg kan nu udmærket se behovet for en udviklingsbistand, også en, der er større end den, vi har i dag. Man skal egentlig bare kigge sig rundtom i verden. Vi kan starte med Ukraine, men vi kan også gå længere væk. Der er et behov for, at vi har en solid dansk udviklingsbistand. I sidste ende kommer det jo også os selv til gavn at sikre fred og stabilitet rundtom i verden, så der ikke bliver dannet en masse flygtningestrømme, som jo så på et tidspunkt vandrer mod Europa, og hvor vi så skal tage hånd om det på det tidspunkt.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Som jeg nævnte i min ordførertale, da vi førstebehandlede finanslovsforslaget for 2023, befinder vi os i en ny situation – en ukendt situation. Vi har en flertalsregering, der, som man næsten kan regne ud, kan vedtage den politik, den lyster, da den har flertal, og det er en situation, hvor vi allerede er godt i gang med finansåret, som vi vedtager en finanslov for. Da regeringen fremlagde sit forslag til finanslov, var der tale om en historisk lille forhandlingsreserve. Da vi førstebehandlede finanslovsforslaget, var der i udgangspunktet ikke noget, der for os tydede på, at regeringen ville søge en bred aftale, eller at Dansk Folkeparti skulle være en del af den aftale. Det har overrasket mig, men begge dele viste sig forkerte. Regeringen søgte, og det synes vi er klogt, en bred aftale, og vi er en del af den aftale, som jo også rummer et af de andre borgerlige partier, nemlig Liberal Alliance. Derfor vil jeg gerne først og fremmest sige tak til finansministeren og de regeringspartier og de øvrige aftalepartier for det samarbejde, der i dag munder ud i det finanslovsforslag, som vi behandler og forventeligt senere i dag vedtager. I finanslovsaftalen er der en stribe elementer, som jeg gerne vil nævne positivt. For det første var det afgørende for os, at vi får oprettet og budgetteret med et videncenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Der afsættes, synes vi, et pænt millionbeløb til netop dette center, som jeg også ved bl.a. Ældre Sagen har efterlyst og været glade for er kommet på. Så tak til Ældre Sagen for samarbejdet i den her sag. For os er det helt afgørende, at vi får skabt et mere attraktivt og fleksibelt arbejdsmarked for vores mange seniorer, der både har stor arbejdserfaring og enorm betydning for vores arbejdsmarked. Hvis flere vælger at blive længere, betyder det ikke alene enormt meget for rigdommen i vores samfund, men jo også for den enkeltes trivsel. For naturligvis betyder det noget at være en del af et arbejdende fællesskab. Vi har siden da fremlagt vores eget udspil om seniorer på arbejdsmarkedet. Hvis vi i Danmark bliver lige så gode til at fastholde seniorer som i Norge, ville vi have haft i titusindvis af flere fuldtidsansatte på vores arbejdsmarked, og det ville jo i den grad batte noget. Så lad os få flere med. Så er der afsat penge til Dyrenes Vagtcentral, og Dansk Folkepartis hjerte banker jo altså hårdt for dyrevelfærden. De løser en vigtig opgave hos Dyrenes Vagtcentral, og vi er glade for at have fået det med. Vi er glade for at have fået sat danske sømands- og udlandskirker på dagsordenen, for det er vigtigt for de mange danskere derude i verden, at man også har den mulighed, som sømandskirkerne kan give. Det er vi glade for. Så sætter vi penge af til et digitaliseret kosterregister, der skal gøre det sværere at omsætte hælervarer. Det er et lille, men vigtigt skridt imod den omfattende indbrudskriminalitet i Danmark, der skal styrke både myndighederne, forsikringsselskaberne og borgernes muligheder for at kontrollere, om varer er stjålet. Så vil jeg nævne kulegravningen af alkoholbehandling. Alkoholisme påvirker enormt mange mennesker i vores samfund, og derfor er det vigtigt, at vi får undersøgt, hvad vi kan gøre bedre i fremtiden. Af initiativer, som jeg synes er positive, vil jeg sluttelig nævne den ekstra orlov til forældre med tvillinger. Jeg ved, at mange partier har ønsket og ønsker at stå fadder til netop det her initiativ, og vi synes, det er et enormt godt initiativ. Så tak til de partier, som i den grad har været med til at putte det på dagsordenen. Det er vi meget glade for. Men det er jo altså en aftale, hvor mange partier har fået noget, og det anerkender jeg også fuldstændig. Det er det muliges kunst. Løser vi så med den her finanslov alle Danmarks problemer? Nej, overhovedet ikke. Kunne vi have mange flere ønsker og forslag til, hvordan sådan en finanslov kunne se ud? Ja, i den grad. Vores motivation for at være med er at tage ansvar for landet og være med til at fordele den trods alt lille pulje, som var til rådighed. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der må være mere i vente til den forhandling, der går i gang til efteråret, hvor timingen og økonomien bør betyde, at der er mere at forhandle om. Jeg vil allerede nu gør det klart for regeringen, at vi gerne vil indbydes til de forhandlinger, og at vi, hvis vi får indrømmelser, gerne vil være med. For uanset hvilke partier en regering består af, er hensynet til og samvittigheden over for fædrelandet vigtigere for Dansk Folkeparti end muligheden for drillerier eller ballade. Det siger sig selv, at næste gang skal der jo et andet beløb til og en anden pengekasse til, men det må vi løse den tid. Inspireret af andre partier arbejder vi netop nu på højtryk for at kunne lancere en egentlig økonomisk plan, der skal skitsere vejen og prioriteterne, og som vi vil gå til regeringen og forhandlinger med senere på året, og det vil selvfølgelig have en enorm betydning for, hvad vi vælger at prioritere. Tak for ordet, og tak for den indtil videre gode debat.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Det er ikke så tit, at Radikale Venstre og Dansk Folkeparti finder fælles fodslag, men jeg er virkelig glad for Dansk Folkepartis interesse og ihærdighed i forhold til seniorer på arbejdsmarkedet. For vi skal have adresseret den aldersdiskrimination, som finder sted, og som mange lukker øjnene for. Og jeg synes, det er så godt, at Dansk Folkeparti har fået det her videnscenter med ind i finanslovsaftalen, så vi i hvert fald får taget det første skridt. Er der andre initiativer på det her område, som ordføreren kan komme i tanke om, som vi måske også kunne mødes og lave et samarbejde om? Jeg hører f.eks. ofte, at seniorer bliver mødt med argumentet om, at når man gerne vil tegne en privat lønsikring, er det ikke muligt, hvis man er 55+ år. I og med at vi gerne vil have dem til at arbejde længere, giver det ikke mening. Er det noget, vi f.eks. kunne samarbejde om?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er jeg sikker på at vi sagtens vil kunne se på. For os har noget af det væsentlige ved det udspil, som vi har fremlagt, jo været, at vi fokuserede på nogle, kan man sige, gulerødder i stedet for pisk. For det har været indtrykket igennem mange år, at man har pisket folk på vores arbejdsmarked, men mange seniorer har i virkeligheden bare efterspurgt et mere rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked. Altså, kan man eksempelvis få lov til at arbejde nogle færre timer om ugen? Kan man skabe en mere glidende overgang? Kan man skabe en gulerod og et incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet? Der er det bare meget slående, at hvis man sammenligner med nogle af vores nabolande, er der jo et enormt potentiale i folk, der godt kan og er motiverede og gerne vil blive længere. Altså, vi taler mange, mange tusind fuldtidsstillinger om året. Så jeg mener, der er et enormt potentiale her, som vi skal have udforsket.

Spørgeren.

Jeg tænker, at ordføreren henviser til bl.a. Seniortænketankens tal, som viser, at sammenlignet med Sverige ville de offentlige finanser i Danmark forbedres med 13,5 mia. kr., hvis niveauet af beskæftigelse blandt seniorer var det samme som i Sverige. Nu snakker ordføreren om gulerod, og det er jo meget godt. Men kunne man ikke også se for sig, at vi f.eks. bevarer seniorpensionen, som den er, og så kigger på Arnepension og efterløn, som jo er nogle af de ordninger for mennesker, der godt kan – dem, som ordføreren også peger på netop skal have en gulerod?

Ordføreren.

Altså, jeg har ikke nogen lyst til, at vi forringer ordninger for mennesker, som er bekymrede for, om de kan blive på vores arbejdsmarked, eller som ikke kan holde til at være på arbejdsmarkedet. Så der tror jeg ikke nødvendigvis, at vi kan gå den samme vej. Der vil Radikale Venstre måske noget andet, end vi vil i Dansk Folkeparti. Der ser jeg hellere, at vi skal bruge nogle positive incitamenter. Ordføreren nævner jo Sverige. Nogle af de ting, vi har kigget på, er norske eksempler. Nu skal man jo passe på, at man ikke bliver faktatjekket og har sagt noget, der er helt galt. Men frit fra hukommelsen – for jeg har ikke lige mine noter med – mener jeg, at hvis vi gør det samme på seniorområdet, som man gør i Norge, vil det være i omegnen af 60.000 fuldtidsstillinger mere, altså årsværk på vores arbejdsmarked, som det vil skabe i Danmark. Det vil jo også være en del, kan man sige.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

I forlængelse af det, den forrige spørger sagde, vil jeg bare sige, at jeg også har bemærket, at det jo ikke er så tit, at man ser en aftale, hvor Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er i samme aftalekreds. I det her tilfælde kom der det frugtbare resultat ud af det, at man fik en ulandsbistand, der kom over 20 mia. kr., altså en stigning på 2.400 mio. kr. Og så vil jeg bare sige tillykke til Dansk Folkeparti med, at man har kæmpet sig til at få det med i aftalen. Men det, jeg egentlig vil spørge ind til, er, at jeg har kunnet læse i medierne, hvilket overraskede mig en del, at et af Dansk Folkepartis krav i finanslovsforhandlingerne var, at Danmarksdemokraterne ikke måtte komme med. Jeg vil egentlig bare høre, hvordan det hænger sammen, for det er jo ikke sådan, vi typisk arbejder parlamentarisk, altså at man kommer med krav om, hvem der ikke må være med i en aftale. Altså, jeg havde egentlig indtryk af, at vi på mange områder ligner hinanden og har mange fælles punkter – selvfølgelig ikke på alle områder, for vi er forskellige partier. Men jeg synes bare, det er lidt underligt, at man kan læse i medierne, at man går til forhandlingerne med et krav om, at andre partier ikke skal med i en aftale.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil starte med det med udviklingsbistanden, for jeg ville sådan ønske, at Danmarksdemokraterne også havde lagt et pres på i forhold til den del inde i forhandlingslokalet i stedet for kun her i Folketingssalen. Det havde gjort vores arbejde nemmere. Til den anden del, der handler om Danmarksdemokraterne, vil jeg sige: Nej, det er ikke rigtigt. Altså, vi har haft en ambition om, at så mange borgerlige partier som overhovedet muligt skulle med, også borgerlige partier med en historik. Det er også derfor, at jeg nævnte det som positivt i min ordførertale, at eksempelvis Liberal Alliance er med i aftalen. Det synes jeg er positivt.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Vi havde det faktisk med til forhandlingen, at vi gerne ville have sat ulandsbistanden ned, men det ville regeringen så ikke være med til. Så vi prøvede faktisk at presse på for at få den del med. Jeg vil gerne prøve at nævne en anden del, for jeg har bemærket et læserbrev fra fru Pia Kjærsgaard, hvor hun svarer min kollega hr. Peter Skaarup og praler med, at Dansk Folkeparti har fået sat 100 mio. kr. af til landsbypuljen. Kan ordføreren ikke bare bekræfte, at i 2022 var puljen på 200 mio. kr., og at det, der er sat af i det her finanslovsforslag, er 100 mio. kr., så det, man reelt har forhandlet sig frem til, er en besparelse på 100 mio. kr. og altså ikke et løft af landsbypuljen?

Ordføreren.

Hvis man ser på den pulje, som hr. Dennis Flydtkjær nævner, har der jo over de seneste år været et enormt udsving på lige præcis den pulje. Og at puljen har været høj i en årrække, eller i hvert fald i et par år, skyldes, sådan som jeg har fået det oplyst, at der er blevet taget nogle særlige initiativer netop i forhold til den pulje på grund af corona. Så det er det, jeg ved om lige præcis det udsving.

Så er det hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil gerne takke ordføreren for en god ordførertale og også for den meget konstruktive tilgang og for allerede nu at have flaget en interesse for også at medvirke i kommende års finanslove. Selvfølgelig skal vi forhandle om det. Og som den gode købmand, hr. Peter Kofod også er, sælger man sig ikke for billigt på forhånd. Det er helt fair. Jeg vil også godt tilkendegive en stor tilfredshed med, at det lykkedes at få videncenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet med, for ud over det at skaffe midlerne til selve centeret indeholder det jo også et element af at arbejde med noget af det sværeste i forhold til at fastholde seniorer, nemlig opfattelsen. Vi har en aktuel sag om en buschauffør, som forældre klager over kører bus endnu, selv om vedkommende er fuldt fit for fight til at køre den her bus. Der kan altså også være nogle fordomme i det omkringliggende samfund, som er med til desværre at gøre det lidt vanskeligt for folk, der måske er lidt voksne, at være på arbejdsmarkedet.

Ordføreren.

Tak til hr. Benny Engelbrecht for de pæne bemærkninger og kommentaren. Vi er fuldstændig enige om, at aldersdiskrimination er noget, vi skal bekæmpe i vores samfund. Jeg deler oplevelsen af, at det har været et positivt forløb, vi her har været igennem, og jeg deler i øvrigt også, tror jeg, holdningen om, at vores partier generelt kommer godt ud af det i de forligskredse, vi nu engang begge sidder i. Så det vil jeg da gerne kvittere positivt for.

Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage ordet, men da hr. Dennis Flydtkjær så fik svar på sit spørgsmål, tænkte jeg, at der var noget her, som jeg synes fortjener en uddybning. Jeg har på rygtebasis hørt, at årsagen til, at vi og Danmarksdemokraterne blev lukket ude af forhandlingerne, var, at Dansk Folkeparti sagde, at en forudsætning for, at man var med, var, at vi var ude. Jeg har hørt det på rygtebasis. Nu siger ordføreren så, at det ikke var sådan, at vi ikke skulle være med, men at man gerne ville have de borgerlige partier med, der havde en historik . Altså, er der noget om det her rygte, og er det sådan, man arbejder i Dansk Folkeparti? Er man på vej over i noget, som er et parlamentarisk grundlag for den her teknokratiske midterregering, eller hører man stadig til i den borgerlige familie?

Ordføreren.

Vi hører i den grad til i den borgerlige familie. Jeg tror også, at man skal passe på, at man ikke overfortolker det, jeg siger, for vi havde et ønske om, at der var flere borgerlige partier end os med i den her aftale. Men det er også, som om der er nogle, der pisker en stemning op. Altså, jeg har betragtet fru Pernille Vermunds parti som et venskabeligt parti. Jeg har syntes, at vi har kæmpet for nogle af de samme sager, men jeg har jo også godt kunnet konstatere, når jeg har læst Ekstra Bladet og andre aviser, at det er, som om der er en stigende intensitet og vrede rettet mod os, og det synes jeg egentlig ikke vi fortjener. For vi vil gerne række hånden frem, bl.a. til Nye Borgerlige, som jeg synes vi deler noget med, bl.a. på udlændingeområdet.

Spørgeren.

Det er jo meget interessant, at ordføreren stadig ikke svarer på det. Har Dansk Folkeparti konkret sagt til de øvrige partier – måske til og med til regeringen – at forudsætningen for, at Dansk Folkeparti er med, er, at Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige bliver holdt ude? For jeg synes, det her er vigtigt – måske ikke så meget for os, vi lever nok med det – for alle de danskere derude, der tror, at vi, der kæmper for de fælles sager, som vi kæmper for, også arbejder sammen. Og nej, det går ikke altid gnidningsløst. Men det må da være sådan, at hvis vi havde kunnet stå sammen i aftaler, som er endt med, at ulandsbistanden er steget med 2,4 mia. kr., og at der er kommet 3 mio. kr. til »Venner Viser Vej«, altså integrationsprojekter, så ville det nok have været bedre for danskerne, at vi havde stået sammen.

Ordføreren.

Jamen jeg havde også meget gerne set, at Nye Borgerlige havde taget kampen og var blevet. Jeg havde gerne set, at Danmarksdemokraterne havde taget kampen og var blevet. Det gjorde man nu engang ikke. Det var i vores interesse, syntes vi, at have så mange borgerlige partier med som overhovedet muligt. Og lige i forhold til det sidste med »Venner Viser Vej« vil jeg sige, at som jeg har forstået det, er det jo i den grad et initiativ, der hjælper ukrainere her i Danmark, og det har vi sådan set ikke noget imod.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Noah Sturis fra Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Det var Robert Kennedy, som tilbage i 1960'erne sagde i en tale: Bnp måler alt undtagen det, der gør livet værd at leve – vores børns helbred og glæden ved deres leg. Jeg kan forestille mig, at hvis han holdt sin tale i dag, havde Kennedy måske inkluderet fuglesang eller glæden ved at indånde ren luft. Vi forstår i dag Kennedys visdom bedre end før, at økonomisk vækst ikke er målet i sig selv, og at et enøjet fokus på økonomisk vækst vil risikere at ødelægge sit eget grundlag, for økonomisk vækst er skabt af mennesker for at tjene mennesker, ikke for at tjene bierne eller fuglene, åerne eller havene, ikke for at tjene miljø, klima og natur og ikke for at tjene planeten. I dag behandler vi forslaget til landets finanslov, en ansvarlig finanslov, der er blevet gjort mere ansvarlig – og man er kun et ansvarligt parti, hvis man er med. Da forslaget til finanslov blev fremsat, var der en række grønne organisationer, herunder 92-gruppen og CONCITO, der lagde en række ansvarlige løsninger på bordet, der kan hjælpe os med at reducere vores CO 2 -udledning. De efterlyste handling, de efterlyste en grøn akutpakke, og det var der god grund til at de gjorde. For i marts kom IPCC-rapporten, hvor der står, at Parisaftalens temperaturmål kræver umiddelbare og massive reduktioner i udledningerne. Og ifølge Klimarådets seneste statusrapport står Danmark med et hul, der skal lukkes. I sidste uge er erkendte klima-, energi- og forsyningsministeren endelig, at vi nok ikke når vores 2025-delmål. En af hovedårsagerne er, at regeringen har sat sig på CO 2 -fangst som det primære middel, og således skyder vi endnu en gang regningen for klimakrisen videre til de næste generationer ved at satse på en umoden teknologi som løsningen i stedet for at tage de værktøjer, som vi ved virker, i brug. Er det ansvarligt? 92-gruppen peger tilsammen på besparelser på 6,3 mio. t CO 2 frem til 2025, hvilket vil være nok til at lukke hullet i forhold til 2025, og som endda gør det muligt at få et endnu højere reduktionsmål end 70 pct. i 2030. På transportområdet kunne man f.eks. forhøje benzin- og dieselafgifterne, stoppe salget af fossilbiler og -varevogne i 2024, og man kunne reducere hastigheden på motorvejene og fjerne CO 2 -tunge vejanlæg i infrastrukturplanen. På landbrugsområdet kunne man omlægge 250 ha fra etårige til flerårige afgrøder. Man kunne reducere dyrebestanden med 15 pct. Man kunne indføre en CO 2 -afgift på 750 kr. pr. t på landbruget fra 2025. Man kunne fordoble Danmarks økologiske areal inden 2027. Man kunne fjerne momsen på de økologiske fødevarer. I Alternativet har vi også taget ansvar ved at foreslå løsninger som f.eks. at plante udstrakte ålegræsbælter til havs, reducere antallet af dyr i landbruget og stoppe importen af soja dyrket i tidligere regnskovsområder. Og i Alternativet trak vi os så fra finanslovsforhandlingerne, for vi kan ikke grønstemple en finanslov, der ikke tager et ansvarligt skridt mod at løse vores klimaudfordringer; vi har brug for en ansvarlig tilgang til klimapolitik. Vi skal lytte til eksperterne. Det er dem, der forstår alvoren af vores klimaudfordringer. Vi skal tage ansvar for vores landbrug, vores transport, vores affaldshåndtering og vores energiproduktion. Vi skal tage ansvar for vores import, og vi skal tage ansvar for vores planet. Så lad os håbe, at den næste finanslov så vil være den mest ansvarlige nogen sinde i forhold til klima, miljø og natur. Lad os vise en ansvarlig vej frem og sikre, at vi efterlader en verden, der er værd at bo i, til vores børn og børnebørn. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Vi behandler i dag det forsinkede finanslovsforslag for 2023 – en finanslovsaftale, som SVM-regeringen fik i hus med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Aftalen er en pose blandede bolsjer, som vi i Nye Borgerlige ikke rigtig fik lejlighed til at tage stilling til. Vi blev inviteret til et enkelt konstruktivt kaffemøde hos finansministeren, og så hørte vi ellers ikke mere. Kære finansminister, som sidder helt nede i hjørnet i dagens anledning – og det er finansministeren vel undt med den situation, finansministeren er i: Det rimer vist ikke helt med den samarbejdende tilgang, som regeringen udadtil lyder til at ville have med Folketingets partier. Men lad nu det ligge. Vi overlever nok. Vi lever nok også med, at vi eksempelvis ikke er med til med finansloven at støtte projektet »Venner Viser Vej«, som understøtter arbejdet med integration af flygtninge i hele Danmark, som det hedder i finansloven. Helt konkret bliver der med finansloven på det her punkt afsat 3 mio. kr. til partnerskabet mellem Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp med henblik på at understøtte arbejdet med trivsel og integration af flygtninge i hele Danmark. I Nye Borgerlige mener vi, at integration er et personligt ansvar. Vi vil generelt en anden vej. Derfor har vi fremlagt en økonomisk 2035-plan for et mere borgerligt Danmark, der vil give en helt almindelig familie med to børn 5.900 kr. mere i råderum om måneden – en plan, hvor politikerne bestemmer mindre og danskerne bestemmer meget mere selv, også over flere af deres egne penge, en plan for økonomisk ansvarlighed, hvor politikerne ikke fråser med pengene til nytteløse integrationsprojekter, unødvendigt bureaukrati og konstant stigende lønudgifter til ledere i centraladministrationen, så det går ud over kernevelfærden og danskerne, som tvinges til at betale en langt højere skat end nødvendigt. Vi skal udvise respekt for borgernes penge. Vi skal gøre Danmark rigere og danskerne friere, og vi skal sikre, at der altid er en hjælpende hånd til dem, som ikke kan klare sig selv. Det er derfor, vi siger: mindre stat, mere menneske. Vi ønsker, at danskerne skal kunne vælge den velfærd, de rent faktisk har behov for, med meget mere nærhed for borgerne og reelt frit valg mellem både offentlige og private udbydere. Den oplevede kernevelfærd skal forbedres. Derfor vil vi lade pengene til velfærd følge den enkelte borger finansieret over skatten som i dag. Unødvendigt bureaukrati og tåbelige integrationsprojekter skal afskaffes. Pengene, der spares, skal forvaltes med omhu. Halvdelen skal gå til den borgernære kernevelfærd; den anden halvdel skal gøre det billigere at være dansker. Regeringen og andre partier her i Folketinget er selvfølgelig velkomne til at hente inspiration i vores politiske katalog. Og som jeg sagde ved førstebehandlingen af dette forslag, gælder det selvfølgelig også skatteministeren, der for et stykke tid siden glædede sig over, at der var 3 millioner danskere, som hurtigt var inde på skat.dk for at tjekke deres årsopgørelse. Som borgerlig politiker og selvstændig erhvervsdrivende gennem mange år er det mig fuldstændig magtpåliggende, at vi får taget en seriøs debat om skat – om systemet, om kompleksiteten og om størrelsen. For vores komplicerede skattesystem koster milliarder af kroner i administration og svækker retssikkerheden for borgerne, og det er decideret asocialt. De stærke skal nok finde ressourcerne til at regne den ud, men helt almindelige danskere og små og mellemstore virksomheder indberetter, så godt de kan, og så krydser de ellers fingre for, at de ikke står i gæld eller har betalt for meget.

Min og Nye Borgerliges ambition er, at vi i stedet får et skattesystem, der er så enkelt, at enhver dansker kan regne sin egen skat ud på bagsiden af en serviet. Derfor foreslår vi, at de første 90.000 kr., man tjener om året, skal være skattefri, og derefter skal man have en flad skat på 37 pct. af alt, hvad man tjener. Det vil gøre det både billigere og lettere at være dansker, hvilket er vejen frem, også selv om man i bredere kredse i Danmark bliver betragtet som et ondt menneske, når man foreslår lavere skatter og afgifter. Mange danskere siger, at de betaler deres skat med glæde, men hvis det virkelig var rigtigt, hvorfor var der så så mange mennesker i år, og hvorfor har der været så mange mennesker de seneste år inde på skat.dk, når årsopgørelserne bliver tilgængelige? Mon ikke det skyldes, at de fleste af os trods alt håber, at vi får penge tilbage og ikke skal betale lidt mere? Med Nye Borgerliges plan for et mere borgerligt Danmark har vi påtaget os opgaven at påvise frås for 6 mia. kr. om året. Halvdelen af de penge, der spares med den øvelse, vil vi som tidligere nævnt bruge på at forbedre kernevelfærden, mens vi vil sende den anden halvdel tilbage til danskerne i form af lavere skatter og afgifter. Denne gang foreslår vi konkret besparelser på ikkelovpligtige integrationsindsatser og på jobcentrene. På sigt skal begge dele afskaffes helt, hvis det står til os. Også besparelser i DR har vi med. På sigt ønsker vi at privatisere DR; de må klare sig på markedsvilkår. Og endelig er der besparelser på administration og ledelse i staten og kommunerne med henblik på fjernelse af overadministration. Vi ved godt, at det er svært at få flertallet her i Folketingssalen til at stoppe med at bruge løs af danskernes penge, men hver en skattekrone bliver altså ikke brugt fornuftigt i dag, og den eneste løsning på problemerne i den offentlige sektor er altså ikke bare at bruge flere af danskernes penge. Vi har i dag verdens højeste skattetryk og en af verdens største offentlige sektorer. Men ventelisterne i sundhedsvæsenet, jobcentrenes ofre, kravet om mere personale i daginstitutionerne og det store flertal af danskernes frygt for at ende livet på plejehjem er eksempler på problemer i velfærdsstaten, der taler deres eget tydelige sprog. Det samme gør den magtesløshed, som mange borgere føler i mødet med det offentlige. Hvis vi ikke i fællesskab tager et reelt opgør med fråseriet, vil den offentlige sektor blive ved med at vokse, men levere en stadig dårligere kernevelfærd til borgerne. Det kan ingen være tjent med, hverken vores folkestyre eller de næste generationer, som skal overtage en dysfunktionel velfærdsstat, der ikke leverer den kernevelfærd, vi bør kunne forvente. Skattetrykket skal ned, dyre og ineffektive tilskudsordninger skal afvikles, statens og kommunernes opgaver skal reduceres, og enhver regel, der ikke værner om en fælles arv eller gør danskerne rigere eller friere, skal afskaffes. Det er på tide, at politikerne begynder at bestemme mindre og danskerne får lov at bestemme meget mere selv, også over flere af deres egne penge. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der ønsker korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Jeg ser ikke nogen repræsentanter fra Grønland, men jeg kan se, at fru Anna Falkenberg, SP, er på vej herop. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for en god debat her i dag. Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at jeg og Sambandsflokkurin er meget glade for de nordatlantiske prioriteringer i finansloven, så først skal der lyde stor tak til regeringen for den forhandlingsproces, der har været, og en tak for, at I i den grad prioriterer os nordatlantiske medlemmer. Efter opfordring fra Sambandsflokkurin er der i dette finanslovsforslag bevilget penge til seks gode tiltag, som alle er med til at styrke sammenhængskraften i rigsfællesskabet. Danmarks høje ambitioner på klimaområdet kommer hele rigsfællesskabet til gode. Det ses i finanslovsforslaget, som vi behandler her i dag. Der er nemlig lagt op til, at forskningsprojektet om klima og havforskning i Nordatlanten fortsætter. Det er meget glædeligt. Havstrømmene i Nordatlanten er pulsåren i vores klimasystem. Intet havområde i verden har så høje temperaturer så tæt ved polerne som Nordatlanten. Det er her, de varme og kolde havstrømme mødes. Det er også her, vi bliver klogere på, hvordan havstrømmene påvirker klimaet, vores økosystem og fiskebestandene. En styrket forskningsalliance i rigsfællesskabet giver os en enestående mulighed for at forbedre vores viden om en mulig svækkelse af havstrømmene, stigningen i havtemperaturerne, påvirkningen på marine- og økosystemer, ændringerne i fiskebestandene og tilføjelsen af menneskeskabt CO 2 i havet. Vores universiteter og forskere knytter tætte videnskabelige bånd, og det er vigtigt, og forskning indgår som en naturlig del af samarbejdet mellem Færøerne, Danmark og Grønland. Også samarbejdet om forskning i udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik er noget, vi alle får gavn af, især i de tider, vi lever i. Færøerne er i den grad kommet på det geopolitiske verdenskort de seneste år, og derfor er der også behov for, at der opbygges et videngrundlag på Færøerne om de udenrigs- og sikkerhedspolitiske dynamikker. Derfor er det også glædeligt, at vi i dette finanslovsforslag afsætter midler til forskning i udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik rettet mod Nordatlanten. I samarbejde med IA og fru Aaja Chemnitz har vi med finansloven sidste år afsat nogle midler til et projekt ved navn Sjómaq. Formålet med projektet er overordnet at styrke båndene og øge det gensidige kendskab og danne nye fællesskaber mellem unge i rigsfællesskabet. Konkret går projektet ud på, at ungegrupper kan gå sammen på tværs af mindst to af landene og søge om midler til forskellige aktiviteter. F.eks. afholdt DUF i november 2022 et arrangement på Færøerne med deltagelse af omkring 30 unge fra Grønland, Færøerne og Danmark. Fokus for disse arrangementer er, at deltagerne får et øget kendskab til de andre lande og får inspiration til at etablere og forstærke partnerskaber med unge på tværs af rigsfællesskabet. Derfor er det også glædeligt, at vi med dette finanslovsforslag afsætter midler til at fortsætte projektet. De tre andre tiltag, der prioriteres i dette finanslovsforslag efter opfordring fra Sambandsflokkurin er: Der afsættes midler til en indendørs skydebane for politiet på Færøerne, som er noget, politiet på Færøerne har efterspurgt i mange år. Der etableres en ordning, hvorved der indføres plejevederlag til færinger og grønlændere bosat i Danmark til pasning af døende bosat på Færøerne eller i Grønland – en såkaldt plejeorlovsordning. Det er en grænsehindring, som nu bliver fjernet. Sidst, men ikke mindst, afsættes der 2 mio. kr. til en omkalfatring af den gamle slup »Johanna«. Sluppen »Johanna TG 326« er et færøsk træskib fra 1884, som er et af to tilbageværende skibe, der er repræsentative for perioden fra 1870'erne og frem til anden verdenskrig. Efter ophævelsen af den kongelige monopolhandel på Færøerne i 1856 blev muligheden for lokal handelsvirksomhed åbnet med slupperne, som var de første søgående skibe på Færøerne. Siden 1870'erne er der blevet købt over hundrede slupper til Færøerne, hvoraf sluppen »Johanna« er et af to tilbageværende skibe. »Johanna« ejes af foreningen Johanna TG 326, der drives på frivillig basis på baggrund af medlemsstøtte og støtte fra vores kommuner og de færøske museer. Sluppen blev senest omkalfatret for 15 år siden, og derfor er en ny omkalfatring yderst nødvendig. Jeg kunne godt tale om de her gode projekter i meget længere tid, men jeg skal ikke trække debatten længere ud, men blot udtrykke min glæde og taknemlighed over for regeringen og de partier, som indgår i denne finanslovsaftale. Det er projekter og initiativer, som gavner hele rigsfællesskabet. Så tak for en god debat her i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for talen, og tak for et godt forhandlingsforløb. Det glæder mig, at der er tilfredshed i forhold til de prioriteringer, der er imødekommet. For jeg synes jo, det er vigtigt, at vi i Folketinget understøtter det gode samarbejde. Det er så det, jeg vil spørge yderligere ind til. Nu er der løst nogle problemer. Og det er ikke, fordi jeg skal efterspørge en bestillingsliste på udgiftskrævende forslag, men hvordan sikrer vi generelt et bedre samspil mellem Danmark og Færøerne også i forhold til nogle af de udfordringer, som det færøske samfund står over for? Hvor ser ordføreren muligheder for bedre relationer mellem Færøerne og Danmark?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Altså, der er jo mange ting, som jeg synes vi kunne blive bedre til at samarbejde om. Og der skal da ikke være nogen begrænsninger på det. Men da jeg stillede op til Folketinget, valgte jeg at sige, at de prioriteringer, jeg laver på finansloven her, og som jeg vil bringe til forhandlingsbordet, er projekter, der gavner os alle, og ikke projekter, der kun er til gavn for Færøerne eller for Danmark, men noget, som vi ser en helhed i. Generelt synes jeg, at vi kan blive bedre til at samarbejde på en lang række områder, men de vigtigste områder for mig er dem, vi har fælles, altså politi, kriminalforsorg, udenrigs- og sikkerhedspolitik osv. Det er derfor, jeg er her. Det er for de projekter og for de anliggender.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det bekræfter mig i, at de elementer, som indgår i aftalen, netop er noget, som ikke isoleret er et færøsk problem, men noget, der også er i et samspil med Danmark. Og det vil jeg sådan set bare kvittere for. Jeg synes sådan set, at det er stærkt, når de prioriteringer, der er, er noget, der styrker relationen og styrker mulighederne såvel på Færøerne som i Danmark.

Ordføreren.

Jeg vil også gerne slå et slag for specielt de områder, som jeg lige nævnte nu, altså politi og kriminalforsorg. For det er herinde i den her sal, at vi skal beslutte nogle ting om noget, der påvirker Færøerne. Altså, det er ligegyldigt, hvor stor og bred enighed der er på Færøerne om at øge midler til politiet osv. Det er jo her, vi skal beslutte det. Så jeg synes, det er meget vigtigt, at vi også husker den der vinkel med, at vi her lovgiver om noget, der påvirker Færøerne direkte. Det synes jeg at der mangler lidt generel forståelse for.

Så er det hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Jeg vil også gerne sige tak for en god ordførertale og jo minde om, at noget af det, som altid har forbundet Færøerne og Danmark, netop har været det maritime, og det, at vi er besejlende lande, og at det jo derfor også er symbolsk passende, at vi bl.a. sikrer midler til denne slup, et meget særskilt fartøj. Et område, som jeg ved har været meget betydende for forhandlerne generelt, har jo været det her spørgsmål om politiets skydebaner, og jeg ved ikke, om ordføreren kan sætte lidt ekstra ord på betydningen af, hvorfor netop det har været afgørende.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Altså, det færøske politi er jo en del af det danske politi, og der er der nogle krav til bl.a. skydetræning, og politiet på Færøerne har i mange år ikke haft en skydebane, hvor de kunne træne deres færdigheder. Heldigvis har de ikke ofte brug for et skydevåben, men de skal have kompetencerne i orden. Og som det har været i de seneste år, har de jo haft skydetræning ude i bjergene og i det åbne landskab, og der har jo nærmest været ulykker med får osv., når den træning har forekommet. Så det er meget vigtigt, at de får de rigtige rammer, og at de får de samme rammer, som de danske politikredse har. Det synes jeg er meget vigtigt.

Hr. Benny Engelbrecht for anden omgang.

Det er jo meget vanskeligt at være uenig i det nyttige i at beskytte og gøre det rette for alle parter. Jeg vil godt tilføje en ros, som kommer til at omfatte ikke blot fru Anna Falkenberg, men alle fire repræsentanter for Færøerne og Grønland, nemlig at det har været mit indtryk, at man har været gode til at samarbejde, at man har været gode til at koordinere sine ønsker, og at det er foregået i en rigtig god samarbejdsånd. Det vil jeg godt have lov til at sige tak for.

Ordføreren.

Ja, jeg synes også, vi fire nordatlantere har et rigtig godt samarbejde, og vi taler jævnligt sammen. Tre af os sidder lige ved siden af hinanden, og jeg arbejder også meget sammen med hr. Sjúrður Skaale, og vi har mange fælles dagsordener. Så jeg synes, vores samarbejde fungerer rigtig godt og på samme måde over for regeringen.

Så er det hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Værsgo.

Mange tak, og tak for en rigtig god ordførertale, en rigtig positiv ordførertale og en rigtig konstruktiv ordførertale. Det er ikke så meget et spørgsmål, jeg kommer med, det er sådan mere en refleksion, jeg har lavet over ordførertalen, nemlig at fru Anna Falkenberg ad flere omgange nævner rigsfællesskabet og bl.a. et initiativ omkring, at unge i hele rigsfællesskabet skal arbejde mere sammen på tværs for at styrke sammenhængskraften i rigsfællesskabet. Det synes jeg er en meget, meget vigtig pointe, og en pointe, som jeg i hvert fald også meget, meget gerne vil italesætte at jeg mener er vigtig. Altså, Danmark er jo også en del af rigsfællesskabet, så man skal også have det perspektiv på det, at det dækker hele vejen. Så det var egentlig bare et par bemærkninger til det og så en glæde over, at man er så konstruktiv i sin tilgang fra ordførerens side.

Ordføreren.

Tak for de pæne ord. Jeg synes netop, at det her projekt, som jeg nævnte eksplicit i talen, Sjómaq, er et rigtig godt projekt, der faktisk også er opstået i observationen af, at danske unge ikke rigtig ved meget om Færøerne og Grønland, men at færøske unge og grønlandske unge til gengæld ved meget om Danmark. Så det er et forsøg på at gøre op med den der informationsasymmetri, der er imellem unge i riget. For den første ting, for at rigsfællesskabet skal bestå, er jo, at vi ved om og har kendskab til hinanden, og hvad for en verden vi lever i i dag, hvad for nogle kulturer vi har, og hvad for en historie vi har. Derfor synes jeg, at det projekt er meget vigtigt, og jeg er meget glad for, at det kommer til at fortsætte.

Spørgeren.

Det kan jeg kun nikke genkendende til. Et øget kendskab til hinanden og en øget bevidsthed, specielt hos de unge mennesker, men det kunne også være hos politikere i Folketinget, det kunne faktisk være hele vejen rundt, tror jeg vil være til gavn for sammenhængskraften i rigsfællesskabet. Så det var egentlig bare en anerkendelse.

Ordføreren.

Helt enig.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og vi går videre til den anden repræsentant fra Færøerne, hr. Sjúrður Skaale, JF. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også bare kort benytte lejligheden til at sige tak til finansministeren for dialogen om det her og til Anna Falkenberg for vores samarbejde om det, vi har indgået aftaler om. Det er jo nogle områder, som Danmark forvalter på vegne af Færøerne, og vi har fået nogle aftaler om det. Det drejer sig om kriminalforsorgen, et fængsel, det drejer sig om politiet, det drejer sig om retten på Færøerne, Færøernes ret, Færøernes byret, så tak for det. Det er landet der, hvor vi ønskede at det skulle lande. Så har man også fået en aftale om et søfartsmuseum. Det er jo sådan, at Færøerne og Danmark har en søfartshistorie til fælles, og vi får så rejst et museum, der belyser den historie, på et meget smukt sted, og det er jeg også meget glad for. Så er der en anden post på finansloven, hvor det færøske bloktilskud beskæres med 25 mio. kr. Efter planen skal det også beskæres med 25 mio. kr. næste år, således hvis regeringen på Færøerne holder valgperioden ud, vil det blive beskåret med 100 mio. kr. alt i alt og komme ned på 550 mio. kr. I den anledning vil jeg benytte lejligheden til at sige, at der nogle gange er en lille misforståelse i forholdet mellem Danmark og Færøerne rent økonomisk. I den rigsfællesskabsdebat, der var for få dage siden, blev der mange gange talt, som om det koster, altså at Færøerne koster så og så meget. Færøerne får som sagt, når valgperioden er forbi, 550 mio. kr. i bloktilskud, men Færøernes og Danmarks økonomi er jo forbundne kar. Det går frem og tilbage, når man er i det samme rige. F.eks. ligger alle agenturer for varer i Danmark, og når man køber en vare på Færøerne, går der, selv om den kommer fra Norge, nogle penge ind til Danmark, fordi agenturet er dansk. Vores eksport og vores import går i særdeles høj grad gennem Danmark. Der er mange virksomheder, som lever af at betjene Færøernes eksport og import. Så der er en hel masse ting, der går den anden vej. Så jeg tror, at hvis vi gør det hele op, er billedet ikke således, at det kun er den ene, der taber, og den anden, der vinder på det. Jeg tror, der er en god balance i det. I sin tid var bloktilskuddet jo langt større, og vi havde jo en krise i 1990'erne, hvor man talte om, at Færøerne var et sort hul – spar i skat, skyd en færing, plejede man at sige, fordi det blev for stor en udgift. Så tog man sig sammen fra færøsk side og har systematisk arbejdet sig ud af afhængigheden. Man har systematisk reduceret bloktilskuddet gennem efterhånden 23 år. Vi er som sagt nede på 0,5 mia. kr. om nogle få år. Så det går i den rigtige retning, og jeg synes, at vi, hvis man gør alt op, har en fin balance imellem landene. Det var bare det. Så jeg vil bare sige tak for dialogen om finansloven. Tak.

Ordføreren skal lige blive stående. Tak. Der er en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Benny Engelbrecht. Værsgo.

Jeg synes blot, at det er på sin plads også at udstrække den ros, som jeg gav til fru Anna Falkenberg, til hr. Sjúrður Skaale, ikke blot for det gode samarbejde og for den altid konstruktive tilgang, som man har, også grønlandske og færøske ordførere imellem – det synes jeg er rigtig, rigtig fremragende – men jo ikke mindst, fordi man også fra færøsk side netop har den økonomiske ansvarlighed, som hr. Sjúrður Skaale også gør opmærksom på her i sin ordførertale. Så det er blot en klar anerkendelse af det herfra.

Ordføreren.

Mange tak for det. Det var pæne ord. Selvfølgelig har vi vores uenigheder, men det er en god ting at lægge uenighederne til side og samarbejde om det, man er enige om, for så får man nogle resultater. Man kunne også gøre det på en anden måde og stå tilbage med en masse kraftige ideologiske markeringer, men ikke så mange resultater. Så vi har valgt en anden og mere pragmatisk vej, og det synes jeg er til gavn for flest. Tak.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og så går vi videre til finansministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for en finanslovsdebat, som afspejler, at vi har fået en historisk bred finanslov, og jeg tror faktisk også, at vi i dag har en historisk kort finanslovsdebat. Jeg kan i hvert fald ikke mindes, at man så tidligt på dagen har fået lov at komme på talerstolen som finansminister. Jeg har nogle mistænkt for, at man gerne vil være hjælpsom over for finansministeren, fordi det er min bryllupsdag, og på den måde sørge for, at jeg får en chance for at se min kone. Der er muligvis også andre motiver, der kunne ligge bag, nemlig at den her finanslov jo er et eksempel på et meget, meget bredt politisk samarbejde. Det er ikke sket tidligere, at man har set, at SF, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og de nuværende regeringspartier har lavet en finanslov sammen. Det er faktisk usædvanligt, at man ser en regering, der ikke alene arbejder til den ene side, men arbejder ind over midten, og at så mange partier har kunnet se sig selv i det, vi er blevet enige om, og det vil jeg gerne starte med at kvittere for; jeg vil gerne kvittere i forhold til de partier, der er med til at tage ansvar for den her finanslov, fordi man dermed jo også viser folkestyret fra dets bedste side. Det er ikke nogen stor hemmelighed, at den her finanslov er lidt anderledes, end de plejer at være. Den kom sent, som også hr. Torsten Schack Pedersen var inde på. Det kan godt være, at J.C. Christensen – den tidligere Venstrestatsminister – ville have rynket brynene lidt over timingen, men nok ikke så meget over indholdet, for det er, som også hr. Torsten Schack Pedersen var inde på, et meget ansvarligt indhold. Hvad er det egentlig, der har været hovedopgaven her? kan man spørge. Jamen hovedopgaven har været at sørge for, at vi sikrer pengene til de store ting, vi tidligere har sat i søen sammen, nemlig inflationshjælpen – som bl.a. betyder, at man som pensionist, der modtager ældrecheck, skattefrit får en engangsældrecheck på 5.000 kr., oven i at man allerede tidligere også har fået en anden på 5.000 kr. skattefrit – og ud over det er det at sikre akutpakken, for vores sundhedsvæsen står og har nogle meget, meget store udfordringer, som vi også på den korte bane er nødt til at forholde os til, og så er det selvfølgelig hjælpen til Ukraine. Det er vigtige emner, hvor en række partier har valgt at være med på kryds og tværs, og en del af dem er så også med i finansloven. Det er så også en finanslov, hvor der har været en meget begrænset forhandlingsreserve, og hr. Pelle Dragsted har brugt en stor del af debatten i dag på at prøve at drille de partier, der er med: Kan det virkelig være rigtigt, at I vil være med i en aftale, hvor der ikke er flere penge at fordele? Man kan jo også vælge at sige det sådan, at her var alle klar over, at der ikke var så meget at gøre godt med, fordi vi havde brugt størsteparten af pengene på vigtige initiativer i forvejen, men også fordi den allervigtigste opgave her – på et tidspunkt, hvor inflationen stadig væk er høj, men heldigvis på vej nedad – var at sørge for, at vi ikke pustede til inflationen, men at vi trak lidt aktivitet ud af dansk økonomi, sådan at vi har en fast og sikker hånd på rattet. Og det synes jeg ikke der er nogen grund til at drille partier med, altså at de er med til at tage ansvar for det; jeg synes, der er grund til at anerkende partier for det. Jeg har også haft den fornemmelse dagen igennem – den er retfærdigvis ikke så meget kommet fra Enhedslistens side, men fra nogle andre partiers side, måske både Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige – at man gerne ville have været med, og at det i hvert fald ikke skal forstås sådan, at man ikke har lyst til at være med en anden gang. Og det vil jeg også gerne kvittere for. Man er gået til forhandlingerne på forskellig vis, men det ændrer ikke på, at der er sendt nogle klare signaler her i dag. Den gode nyhed til alle dem, der synes, at der var noget andet, der burde have været med i den her finanslov, eller at man ikke nåede at løse alle opgaver – for det har man ret i – er, at lige om lidt skal vi forhandle igen. Det bliver nemlig jo til august, at regeringen fremlægger sit finanslovsforslag for 2024, og så tager vi den derfra. Så der er kortere tid at glæde sig i end normalt, og alt det engagement, som man havde opøvet, i forhold til hvad man også kunne have med i en finanslov, kan man bære med sig ind til bordet ved den lejlighed.

Alle vil i hvert fald på vanlig vis blive inviteret, og jeg vil bl.a. også fremhæve Danmarksdemokraterne som et parti, der jo i dag ikke alene har fremlagt en række ændringsforslag, men også er kommet med deres eget finanslovsforslag og også undervejs i forhandlingerne meget konstruktivt var inde ved forhandlingsbordet. Men som hr. Dennis Flydtkjær også sagde det, er det jo sådan en gang imellem, at selv om man prøver at finde hinanden, lykkes det ikke. Det lykkedes ikke i den her omgang, men det kan meget vel være, det lykkes næste gang. Hånden er i hvert fald strakt frem, også til samarbejde her. Så vil jeg også gerne rose de partier, der er en del af aftalen, for – selv om rammen var begrænset – at sætte nogle klare, markante aftryk. Eksempelvis er der jo SF, heldigvis bakket op af en række andre partier, i forhold til tvilllingebarsel, og der får vi nogle regler, som giver mere mening, også i en moderne tid. Og når man for nylig selv er blevet far til et enkelt barn, kan man jo levende forestille sig, hvor krævende det er at have to, og det går vi nu ind og giver en hjælpende hånd til, så de familier, der er i den lykkelige situation, at de får tvillinger, får nogle bedre forhold. Jeg vil også gerne kvittere i forhold til Liberal Alliance, der satte sig ind og kunne have valgt at have korslagte arme, men undervejs i forløbet tror jeg egentlig vi havde en fælles erkendelse af, at det jo godt kunne være, vi kunne blive enige. Og vi prøvede faktisk at se, om det ikke kunne lade sig gøre, og det kunne det. Jeg er også klar over, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at det ikke betyder, at hr. Ole Birk Olesen og jeg lige pludselig ser ens på alt, men det er dog på en eller anden måde forsonende, at man for et kort øjeblik kan være enige og i øvrigt lidt senere stemmer sammen om noget, som grundlæggende trækker Danmark i en bedre retning. Og er der nogen, der så vil spørge, om man som regering kan leve med, at der er givet indrømmelser på skatteområder ud over det, der stod i regeringsgrundlaget, vil jeg sige: Ja, det kunne vi, fordi de var fornuftige ting, man kom med fra Liberal Alliances side, og det blev vi enige om, og det synes jeg der er grund til at anerkende. Der er også grund til at anerkende, at Dansk Folkeparti også fik vigtige ting med for det parti, bl.a. i forhold til at sikre, at ældre får mulighed for at være på arbejdsmarkedet på den bedst mulige måde, bedre end det, vi kender i dag. Det er en klar markering fra Dansk Folkepartis side, også i forhold til sømandskirker og vores indsats der og i forhold til dyrevelfærd på forskellig vis. Jeg vil også nævne Radikale Venstre i forhold til Klimarådet, som også SF var optaget af, men det kan man roligt sige Radikale Venstre også er, og også i forhold til studenterrådgivning og rådgivning i øvrigt. Der har man været inde og tage ansvar og samtidig også fået lagt nogle spor for, hvor man synes at vi skulle tone midlerne. Det er alt sammen en rigtig god start, for vi har som regering meldt ud fra dag et, at vi er en flertalsregering, ja, men det betyder ikke, at vi har nok i os selv. Vi vil meget gerne høre andre synspunkter, og vi er også parate til mere end bare at lytte. Vi er også parate til at lave aftaler. Det har vi gjort i en række sammenhænge. Vi har gjort det omkring inflation. Vi har gjort det i forhold til Ukraine. Vi har gjort det her, og der vil komme endnu mere. Så er jeg den første til at sige, at det er korrekt, når flere ordførere har været inde på, at den her finanslov ikke løser det hele. Og hele regeringsgrundlaget er ikke opfyldt i den første finanslov, vi laver her. Der er masser af tage fat på fremadrettet, og det glæder vi os til. Jeg glæder mig også til at gøre det i samarbejde med vores gode kolleger fra det nordatlantiske, som også alle fire i forbindelse med det arbejde og de forhandlinger, vi har haft her, er gået ind meget konstruktivt og målrettet for at skabe resultater til gavn for samarbejdet i rigsfællesskabet, ikke mindst i forhold til at sørge for, at børn og unge har kendskab til, hvad der sker hos hinanden, men også med konkrete initiativer i henholdsvis Grønland og på Færøerne, som gør en forskel der også i den sammenhæng. Så også tak for de pæne bemærkninger fra både fru Anna Falkenberg og hr. Sjúrður Skaale i dag i forhold til det forhandlingsforløb, vi har været igennem.

Så jeg er en glad finansminister, dels fordi vi har lavet en finanslov, som jeg synes er ansvarlig og lever op til sit hovedformål, nemlig at vi ikke puster til inflationen, men bekæmper den, for selv om det går i den rigtige retning, er det stadig væk en kæmpe udfordring for danske familier, dels fordi vi med den her finanslov finansierer vigtige initiativer, både inflationshjælp, akutpakke og Ukraine, men også fordi jeg kan se ud over et Folketing, hvor man for en meget stor dels vedkommende er blevet enige her på tværs af partier, og selv de partier, der ikke er en del af aftalen, giver udtryk for, at de har lyst til at være med næste gang. Så er det svært at være utilfreds. I den ånd vil jeg glæde mig til den debat, vi får nu, men jo altså også til de forhandlinger, der måtte komme, når vi når hen på den anden side af sommerferien og en finanslov er fremlagt og vi kan starte med nye initiativer. Det er jeg helt sikker på bliver godt. Tak for det.

Tak til finansministeren. Det kan godt være, at det skyldes mere end finansloven – og tillykke med bryllupsdagen – at finansministeren er glad i dag. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og også stort tillykke med bryllupsdagen til finansministeren. Det må være rart, når man sådan til daglig mere er en del af et trekantsdrama i regeringen, at man så ligesom kan komme hjem under mere ordnede forhold, om jeg så må sige. Her snakker vi så mere om et bunkebryllup med den her finanslov, ikke, med meget umage parter, som har fundet sammen. Og finansministeren mente, at jeg drillede lidt, da jeg sagde, at de måske også havde været lidt billige, de mandater, man har fået med der, fordi forhandlingsreserven som bekendt cirka er en tiendedel af, hvad den plejer at være. Men når jeg spørger om det, er det selvfølgelig, fordi en del af det at gå til finanslovsforhandlinger jo er, hvor meget af kagen man får lov til at være med til at fordele, og hvor meget regeringen egentlig selv har brugt i forvejen. Det er jo sådan, man vurderer det, og fra Enhedslistens side var vores vurdering, at de initiativer, regeringen selv havde taget, før vi sad ved bordet, og som den ikke ville flytte sig på, var for store, i relation til hvad der var af muligheder. En af de ting, jeg jo har taget op flere gange her, er spørgsmålet omkring lagerbeskatning. Og kan finansministeren ikke bekræfte, at den situation, vi har nu – og jeg citerer fra dengang, man lavede den her aftale – betyder, at de her udenlandske selskaber kan undgå beskatning af ejendomsavancer ved at placere ejendommene i et datterselskab og sælge datterselskabet i stedet for selve ejendommen? Er det korrekt, at det er situationen?

Finansministeren.

Allerførst tak for de venlige ord i forhold til min bryllupsdag, og også at Enhedslisten mener, at der er en lidt mere rolig situation på hjemmefronten, end man mener er gældende i regeringen. Jeg kan nu sige, at både det ene og det andet sted er der rigtig god stemning, og det håber jeg vil glæde Pelle Dragsted, ligesom det glæder mig. Og så vil jeg sige, at det virker, som om – i forhold til at der bliver talt om et bunkebryllup, hvis jeg nu skal blive i det her sprogbrug – at Enhedslisten har valgt en lidt jomfrunalsk tilgang, hvor man siger, at hvis man ikke kan få det hele og lave om på det hele, er det nok bedre, at man sidder med korslagte arme, og mere end det, og sørger for ikke at tage ansvar. Det synes jeg faktisk er lidt ærgerligt. I forhold til lagerbeskatning er der jo ikke nogen stor nyhed i, at vi fra regeringens side som en del af regeringsgrundlaget, har en del omkring lagerbeskatning, som indgår i en større skattepakke, hvor der bl.a. også kommer en toptopskat, som betyder, at dem, der tjener allermest i det her samfund, kommer til at betale mere i skat end før.

Tak. Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak for det. Jeg synes, den der med ikke at ville tage ansvar og det med det jomfrunalske er lidt pudsigt, fordi Socialdemokraterne selv i utallige år, hvis vi kigger på tiden op gennem nullerne f.eks., ikke deltog i en eneste finanslov. Det var ikke, fordi man ikke ønskede at tage ansvar. Det var, fordi man ikke mente, at det, der lå på bordet, var fornuftigt. Og det er jo også en del af det politiske demokrati. Det ville være lidt mærkeligt, hvis alle partier altid var med i finansloven. Så havde de nok ikke gjort deres arbejde helt ordentligt i hvert fald. Så med det vil jeg bare sige, at vi meget gerne vil tage ansvar, men det forudsætter selvfølgelig, at vi tager ansvar for noget, vi kan stå inde for. Lad os bare lade den ligge der.

Finansministeren.

Jeg anerkender fuldt ud, at Enhedslisten er et parti, der i mange sammenhænge har taget ansvar, bl.a. i den regering, der var før denne. Hvert eneste år jeg lavede finanslov som finansminister, var det jo bl.a. med Enhedslisten, og jeg synes faktisk, at vi har opnået nogle gode resultater sammen, som jeg står på mål for, og som jeg også er sikker på at Pelle Dragsted står på mål for. Så det er i virkeligheden et ønske om, at Enhedslisten kom tilbage den konstruktive rolle, jeg oplevede i den tidligere regeringsperiode, i stedet for at drille partier her med, at de går ind og tager ansvar.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Også tillykke herfra. I Vestjylland plejer man jo tit at give en øl, hvis man har bryllupsdag, men det kan vi jo måske nå. Om ikke andet er der jo i hvert fald en pulje på finansloven til små initiativer, og det kunne jo have været et af de små initiativer, vi kunne have taget i fællesskab, hvis det var det. Nej, jeg vil spørge om noget. Nu er den her finanslovsaftale jo lavet, og der var ikke mange penge at flytte på, så jeg vil egentlig prøve at holde fokus på den næste. Og det er jo ikke, fordi der har været vildt mange initiativer, som sikrer et Danmark i bedre balance, og jeg er ikke sikker på, at vi nødvendigvis er så uenige om det. Så jeg vil egentlig bare spørge, om regeringen planlægger, at der kommer et større fokus på det i den næste finanslov, for det er nok ikke nogen hemmelighed, at det er noget, der fylder rigtig meget for Danmarksdemokraterne, altså at vi sikrer det, uanset om det sker ved udflytning af statslige arbejdspladser, en bedre fordeling af uddannelser eller en fortsættelse af bredbåndspuljen osv. Der er jo rigtig mange initiativer, vi kan tage for at sikre, at der er de samme vilkår for at drive virksomhed og for at have et godt liv i hele landet. Så jeg vil bare høre, om det er noget, som der er planer om skal komme til at fylde noget mere, end det gør i den her aftale.

Ministeren.

Regeringen er i lighed med hr. Dennis Flydtkjær dybt optaget af, at vi har balance i Danmark, og at der er – ikke bare på papiret, men også i virkelighedens verden – reelle udviklingsmuligheder overalt i landet og ikke kun i de store byer. Det vil også være en rød tråd for regeringens politik, og det håber jeg heller ikke kommer bag på hr. Dennis Flydtkjær. Hvad vi præcis har med i vores finanslovsforslag næste år, kan jeg godt forstå man gerne vil have svar på i dag, men vi har ikke lavet vores forslag færdigt endnu. Derfor må jeg bede ordføreren om at væbne sig med en lille smule tålmodighed, og så vil jeg bare tilføje, at tålmodigheden dog skal være kortere end sædvanlig, i og med at vi nu er i maj måned, hvor vi normalt ville være i december, når vi vedtager en finanslov.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det er jo fair, at man ikke kan løfte sløret, og det var også bare sådan mere en hensigtserklæring, jeg var ude efter. Men det skal jo også ses i det lys, at f.eks. landsbypuljen er blevet skåret med 100 mio. kr. i den her finanslov, i forhold til hvad den var på i 2022. Udflytningen af de her fire velfærdsuddannelser er blevet aflyst. Så lige nu er der faktisk mange initiativer, der går i den forkerte retning, og der håber jeg på, at regeringen så vil være med til at rette op på det, når vi kommer til efteråret, og at man faktisk begynder at tage nogle proaktive skridt, for at man kan sikre, at der kommer en bedre udvikling i landdistrikterne. Og det kan være i forhold til små virksomheder eller uddannelser eller borgernes velfærd.

Ministeren.

Jamen regeringen er meget optaget af, at vi sikrer udvikling i hele landet, og at vi også er opmærksomme på, at der er nogle helt særlige udfordringer uden for vores byer. Det var bl.a. derfor, at vi, da vi lavede inflationsaftalen, også gik ind og sørgede for, at der blev mulighed for, at man kunne bevare et lokalt butiksliv med den aftale, der var i forhold til købmænd, som jeg i øvrigt gerne vil kvittere for at Danmarksdemokraterne – også dér – spillede en konstruktiv rolle i. For det her er noget, som vi skal arbejde for i fællesskab, og det har regeringen tænkt sig at fortsætte med.

Tak. Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Også tillykke herfra til finansministeren med bryllupsdagen. Jeg kommer alligevel til at forsinke den med et par minutter, og det er, fordi et element af finanslovsaftalen jo var aftalen omkring inflationshjælp, hvor vi sammen fik sikret de allermest udsatte børnefamilier, men jo kun for en stund. Og noget af det, som Radikale Venstre sammen med Socialdemokratiet, den tidligere etpartiregering, jo havde en aftale om, var, at vi skulle prøve at lave en varig model for de her udsatte børnefamilier. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor den nuværende regering, som Venstre og Moderaterne også er med i, står på det spørgsmål i dag. For i den tidligere regeringsperiode lancerede statsministeren, som jo er den samme, sig som børnenes statsminister, og vi var enige om, at det ikke kun var en hjælp, de her udsatte børnefamilier skulle have, fordi der var inflation, men det var også en hjælp, de skulle have uanset hvad, fordi de var så økonomisk dårligt stillede.

Ministeren.

Som spørgeren ved, har man jo lavet en aftale her om et engangsbeløb, og regeringen vil på et senere tidspunkt præsentere vores tanker om, hvordan vi fremadrettet vil håndtere den her situation. Så jeg har ikke i forbindelse med finanslovsdebatten her i dag noget nyt at fortælle om det.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak. Men kan finansministeren løfte sløret for, hvornår man kan forvente der bliver indkaldt til sådanne drøftelser, eller hvornår regeringen vil fremlægge nogle tanker om det? Når jeg spørger, er det jo, fordi, som finansministeren selv siger, vi lige om lidt rammer nogle nye finanslovsforhandlinger, hvor Radikale Venstre også meget gerne vil være med og gå konstruktivt til værks. Men er det noget, vi skal have på dér, eller ser vi en varig løsning for os? Det kunne jeg alligevel godt tænke mig at høre et par ord om.

Ministeren.

Ja, og det er jo helt forståeligt, man gerne vil vide, hvad det er, man skal prioritere, når man kommer med en ønskeseddel i august. Jeg tror, det nærmeste, jeg kan komme på det, er, at det er beskæftigelsesministeren, der vil stå for de her drøftelser, der måtte være omkring det spørgsmål, og hun vil på rette tid og sted invitere partierne til netop den opgave.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til finansministeren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er mødet udsat til kl. 16.00, hvor der stemmes.

Mødet er udsat. (Kl. 14:28).

Mødet er genoptaget. Forhandlingen om ændringsforslagene er sluttet, og vi går til afstemning om ændringsforslagene.

Til § 6. Udenrigsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 303 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD og NB), imod stemte 95 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Til § 8. Erhvervsministeriet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 338 af Det Konservative Folkeparti. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 6 (KF), imod stemte 99 (S, V, M, SF, DD, LA, EL, RV, DF, ALT, NB og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2-11 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 9. Skatteministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 12-15 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 11. Justitsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 16 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 304 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (DD, KF og NB), imod stemte 90 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 305 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD og NB), imod stemte 90 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 6 (KF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 17 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 306 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 9 (DD), imod stemte 98 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 18 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 307 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (DD, KF og NB), imod stemte 91 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 19 af finansministeren? Det er vedtaget.

Til § 12. Forsvarsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 20-23 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 24 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 308 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (DD, KF og NB), imod stemte 91 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 309 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (DD, KF og NB), imod stemte 91 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 25 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 310 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD og NB), imod stemte 91 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 6 (KF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 340 af Nye Borgerlige. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 1 (NB), imod stemte 91 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 15 (DD og KF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 222 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 311 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD og NB), imod stemte 90 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 6 (KF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 223 af finansministeren? Det er vedtaget.

Til § 15. Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 26-38 og 224-227 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 312 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD og NB), imod stemte 97 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 40-56 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 313 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (DD, KF og NB), imod stemte 87 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF og SP), hverken for eller imod stemte 3 (ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 314 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (DD, KF og NB), imod stemte 87 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF og SP), hverken for eller imod stemte 3 (ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 315 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD og NB), imod stemte 97 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 57-68 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 69-100 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 316 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD og NB), imod stemte 88 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF og SP), hverken for eller imod stemte 9 (KF og ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 341 af Nye Borgerlige. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 4 (ALT og NB), imod stemte 101 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 342 af Nye Borgerlige. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 1 (NB), imod stemte 99 (S, V, M, SF, DD, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 6 (KF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 101 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 317 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 9 (DD), imod stemte 91 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 7 (KF og NB).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 102 og 103 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 17. Beskæftigelsesministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 104-112 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 318 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (DD, KF og NB), imod stemte 91 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 228 og 113 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 319 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 15 (DD og KF), imod stemte 90 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 1 (NB).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 339 af Det Konservative Folkeparti. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 7 (KF og NB), imod stemte 100 (S, V, M, SF, DD, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 229 og 114 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 320 af Danmarksdemokraterne som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 115-122 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 123-127 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 321 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD og NB), imod stemte 97 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 128-140 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 322 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD og NB), imod stemte 94 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF og SP), hverken for eller imod stemte 3 (ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 230 og 231 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 323 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD og NB), imod stemte 96 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 141 af finansministeren? Det er vedtaget.

Til § 20. Børne- og Undervisningsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 142 og 143 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 144 af finansministeren. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 91 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), imod stemte 16 (DD, KF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 324 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 13 (DD, ALT og NB), imod stemte 88 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF og SP), hverken for eller imod stemte 6 (KF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 325 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 9 (DD), imod stemte 98 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 145 og 146 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 21. Kulturministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 147-151 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 326 af Danmarksdemokraterne som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 152-161 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 343 af Nye Borgerlige. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 1 (NB), imod stemte 97 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 9 (DD).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 162-166 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 22. Kirkeministeriet.

Ønske afstemning om ændringsforslag nr. 167 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 327 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD og NB), imod stemte 97 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Til § 23. Miljøministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 168-175 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 176-182 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 328 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 19 (DD, KF, ALT og NB), imod stemte 88 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 183-185 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 25. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 186 af finansministeren? Det er vedtaget.

Til § 28. Transportministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 187-189 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 329 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 9 (DD), imod stemte 97 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 190 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 191 af finansministeren. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 98 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, RV, DF, NB og SP), imod stemte 8 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er vedtaget.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 192-195 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 196-207 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 330 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 13 (DD, ALT og NB), imod stemte 94 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Til § 35. Generelle reserver.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 344 af Nye Borgerlige. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 7 (KF og NB), imod stemte 99 (S, V, M, SF, DD, LA, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 208-210 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 331 af Danmarksdemokraterne som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 211 og 212 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 332 af Danmarksdemokraterne som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 213-218 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 333 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 9 (DD), imod stemte 97 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 1 (NB).

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 334 af Danmarksdemokraterne som forkastet. Det er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 335 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 13 (DD, ALT og NB), imod stemte 88 (S, V, M, SF, LA, EL, RV, DF og SP), hverken for eller imod stemte 6 (KF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 336 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD og NB), imod stemte 97 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 345 af Nye Borgerlige. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 1 (NB), imod stemte 97 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 9 (DD).

Ændringsforslaget er forkastet.

Til § 37. Renter.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 232-246, 219 og 247-258 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 38. Skatter og afgifter.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 337 af Danmarksdemokraterne. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 9 (DD), imod stemte 97 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 1 (NB).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 259-280 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 40. Genudlån m.v.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 281-285, 221 og 286-294 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 41. Beholdningsbevægelser m.v.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 295-299 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 42. Afdrag på statsgælden (netto).

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 300-302 af finansministeren? De er vedtaget.

Hermed er afstemningerne om ændringsforslagene slut.

Jeg foreslår, at behandlingen af finanslovsforslaget standses, og at lovforslaget henvises til fornyet behandling i Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette forslag, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Sagens behandling stilles herefter i bero.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, tirsdag den 16. maj 2023, kl. 13.00. Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.