Møde i salen

Mødet er åbnet.

Det punkt, som er opført som nr. 1 på dagsordenen, kan kun med Tingets samtykke behandles i dette møde, da der er blevet afgivet tillægsbetænkning over forslaget i går. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg samtykket som givet. Det er givet.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag, og den første, der har bedt om ordet, er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Hvis vi ikke tager lovgivning seriøst, bliver det ligegyldigt at vedtage ny lovgivning. Lovforslaget her handler i sin essens om at lade forsvarsministeren og beredskabsministeren afvige fra anden dansk lovgivning og fra andre myndigheder i det her land. Grundet lovforslagets brede og omfattende karakter har det været afgørende i processen at udbore forslagets legalitet. Jeg har brugt meget tid på at undersøge det og særlig forslagets hjemmel i forhold til at mindske offentlig inddragelse som klageadgang og høringer. Desværre mener jeg, at der stadig væk hersker tvivl om de her spørgsmål. Det bør være i vores alles interesse, at vi tester ministeren på, hvor grænserne går. For grænserne for regeringens magt er afgørende for at holde sammen på det demokratiske fundament, vi har bygget det her samfund på. Den her lov er exceptionel. Den er ikke længere en udvikling af vores retssamfund. Der bygges ikke oven på, udvides eller forbedres. I stedet er der tale om en tilbagerulning – ikke i forhold til noget specifikt; det er en generel hjemmel til, at regeringen ikke skal følge den danske lovgivning, der bliver vedtaget i det her Folketing. Der er noget performativt selvmodsigende over den handling, som Folketinget er i gang med. Vi kan ikke på den ene side tage lovarbejdet seriøst, dvs. sidde her og stemme, behandle ændringsforslag, skrive betænkninger osv., og så samtidig erkende indholdet af den her lov, der er en direkte afmontering af alt det her. Selvfølgelig kan man opdatere en lov eller diskutere, hvorvidt en forældet lov skal gælde, men lovforslaget her er en handling, der siger, at potentielt alt, hvad der foregår herinde i forhold til at stemme, behandle ændringsforslag, skrive betænkninger osv., er overflødigt og skal derfor ikke finde anvendelse. Men det er faktisk endnu mere voldsomt ud fra et demokratisk perspektiv. For lovens konsekvens er, at uanset hvilken lov der vedtages til næste 3 år, og uanset hvad en kommunalbestyrelse, et nævn eller et regionsråd beslutter de næste 3 år, så kan regeringen ud fra en sikkerhedsvurdering vælge ikke at følge loven samt afvige fra de lokale myndigheders beslutninger. Det kommer til at gælde på et hav af områder. Specifikt ved vi, at det gælder miljøområdet og flere afgørende punkter for borgernes retssikkerhed, men potentielt set kan det gælde alt, fordi der netop ikke er lavet en afgrænsning og en udtømmende liste over, hvilke områder loven kan dække. Kritikken her kan derfor opsummeres: Der er ikke klare hegnspæle for, hvad lovforslaget dækker over. Ministeren sagde til samrådet i går, at sådanne hegnspæle og præciseringer skal være åbne for fortolkning i forslaget og skal derfor ikke præciseres. Det er jeg meget uenig i, og jeg mener, at vi som Folketing bør skabe klare rammer. For så længe der refereres til sikkerhedspolitiske hensyn, er alle love og beslutninger, der vedtages de næste 3 år, de facto sat på standby. Folketinget sendes på en måde de facto hjem i en periode, og decentrale og lokale myndigheder bliver institutioner uden reel politisk magt i en periode. Det er en situation, vi normalt ville kalde nødretstilstand, men nu er det bare politik. Folketinget kan sagtens udvise blind tillid til ministeren og regeringen, men vores samfundsmæssige rolle herinde er at sikre lovmæssigt, at sådanne brede beføjelser ikke samles hos regeringen, for det undergraver den demokratiske og politiske funktion. Hvis Folketinget ikke interesserer sig for, om der er juridiske hjemler til forslagets beføjelser, magtcentralisering og afmontering af vores retssystem, bliver det performativt selvmodsigende, nemlig fordi de mennesker, som har kæmpet for at blive en del af det her lovapparat, nu med den handling erklærer, at lovarbejde ikke er vigtigt. I stedet ses love og regler som barrierer. For at afgrænse lovforslagets anvendelsesområde har jeg stillet endnu tre ændringsforslag til den her tredjebehandling. Det handler om fjernelsen af muligheden for at afskaffe klageret, fjernelsen af muligheden for at omgå nævnsafgørelser og præcisering af afgrænsningen af § 3 til kun at gælde sikkerhedsformål og ikke lovens bredere anvendelsesområde. Alle tre forslag handler om at fjerne usikkerheden om lovens legalitet i forhold til Århuskonventionen. Jeg vil derfor opfordre alle til at stemme for ændringsforslagene og imod lovforslaget. For denne lov er endnu et skridt i en retning af at nedbryde vores legalistiske system og dermed lovarbejde som sådan.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Er der flere, der ønsker at udtale sig om ændringsforslagene? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning.

Fru Theresa Scavenius (UFG), EL, ALT og BP har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 1, og da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Det er stillet af fru Theresa Scavenius (UFG), og det er stillet uden for tillægsbetænkningen. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (EL, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 92 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, Jeppe Søe (UFG) og 1 EL (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Fru Theresa Scavenius (UFG), EL, ALT og BP har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 2, og da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Det er stillet af fru Theresa Scavenius, uden for grupperne, og det er stillet uden for tillægsbetænkningen. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG), imod stemte 90 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Jon Stephensen (UFG).

Ændringsforslaget er forkastet.

Fru Theresa Scavenius (UFG), ALT og BP har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 3, og da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Det er igen stillet af fru Theresa Scavenius (UFG), og det er stillet uden for tillægsbetænkningen. Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 10 (EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 91 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, Jon Stephensen (UFG) og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Forhandlingerne drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

( Uro på tilhørerpladserne ). Vi afbryder mødet i 10 minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 09:07).

Mødet er genoptaget. Vi er ved det første punkt på dagsordenen, og det er tredje behandling af lovforslag nr. L 222: Forslag til lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål. Vi har lige stemt om ændringsforslagene. Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 91 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 10 (EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Finanslovsdebatten vil i dag blive tolket på tegnsprog, således at døve kan følge debatten. Tegnsprogstolkningen kan ses direkte på Folketingets hjemmeside og efterfølgende i videoarkivet. Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. »Jeg holder af hverdagen/mest af alt holder jeg af hverdagen«. Sådan skrev digteren og forfatteren Dan Turèll i 1984 i sin digtsamling »Kom forbi«. Regeringens forslag til finanslov for 2026 kan også kaldes en hyldest til hverdagen, ligesom Turèlls digt. Det er i al fald en finanslov, der på skuldrene af regeringens øvrige politik samlet set vil gøre hverdagen lidt lettere for den enkelte dansker, uanset om man er ung børnefamilie eller har mere livserfaring. I en tid med global splittelse, krig i Europa og stigende dagligvarepriser får dagligdagens små øjeblikke endnu større betydning: når far henter sine børn i børnehaven og bliver mødt med et stort smil; når naboen kommer forbi til en kop eftermiddagskaffe; når pensionistparret har plads i budgettet til måske at gå på museum, tage i teatret med vennerne eller gå en tur i biografen; eller når hele familien flader ud i sofaen med fredagsslik efter en begivenhedsrig hverdagsuge. Det er hverdagens glæder, og dem skal vi værne om. Det forslag til finanslov, vi førstebehandler i dag vil give en hjælpende hånd i hverdagen. Finanslovsforslaget har fem hovedprioriteter: velfærd, billigere og bedre hverdag for danskerne, vækst og grøn omstilling, sikkerhed og tryghed og kulturliv og styrkelse af demokrati. Vi foreslår en sænkelse af elregningen for alle danskere ved at banke elafgiften i bund i 2 år for her og nu at give alle lidt flere penge mellem hænderne. Vi gør det billigere at købe nogle af de sådan helt almindelige dagligvarer, som f.eks. kaffe og chokolade, som priserne er steget mærkbart på de senere år, og vi giver et kontant løft til de ældre, så prisen for et måltid mad i hjemmeplejen bliver sat ned, samtidig med at folkepensionen i øvrigt stiger med 4,8 pct. Det er den højeste stigning i 16 år. Vi gør det i gennemsnit 3.200 kr. billigere om året at have et barn i daginstitution, samtidig med at vi investerer i flere voksne på stuerne. Det kan lyde som små ting, men i hverdagen betyder det, at pensionisterne får flere penge til rådighed, og at børnefamilier kan mærke en forskel i både børnehaven og budgettet, når der kommer mere luft til at håndtere de høje fødevarepriser. Alt i alt får en typisk familie med et hus og to børn sådan ca. 8.500 kr. mere mellem hænderne om året; da en del af besparelsen stammer fra sænkelsen af elafgiften, afhænger den enkelte husstands præcise besparelse naturligvis af, hvor meget strøm man bruger, men alt andet lige fylder elregningen altså relativt mest i de familier, der har de laveste indtægter, og derfor vil også netop de få mest ud af lettelsen. Man skal samtidig erindre, at den 1. januar 2026 vil både lønløftet og den seneste del af skattereformen være fuldt indfaset. Det er elementer, der også vil kunne mærkes i privatøkonomien for mange. Når man samlet betragter finanslovsforslaget – med den bedste økonomiaftale for kommuner og regioner i årtier, endda bedre end sidste år, et markant løft af forsvaret og en hjælpende hånd til alle borgere – så medfører det selvfølgelig en forøgelse af det offentlige forbrug. Men det er ikke uansvarligt, for vi gør alt dette på skuldrene af en økonomi i topform og en beskæftigelse i topform. Rekordmange danskere er i arbejde, og i 9 år i træk har vi haft overskud på de offentlige finanser. Det giver os et solidt udgangspunkt til både at lette danskernes hverdag med afgiftslettelser og samtidig investere i det, der gør Danmark stærkere: velfærd, tryghed og grøn omstilling. For det er ikke et enten-eller; det er et både-og. Vi kan godt både lette presset på almindelige danskeres økonomi, alt imens vi fortsat støtter Ukraine i deres forsvar mod den russiske invasion, og styrke vores velfærd, klimaindsats, politi og retsvæsen i en tid, hvor kriminaliteten bliver mere voldsom. Denne og den tidligere socialdemokratiske regering har reformeret det danske samfund, skabt højere strukturel beskæftigelse og dermed grundlagt fundamentet for den utrolig stærke økonomi. Det har krævet politisk vilje at reformere samfundet. Sådan en politisk vilje til reformer havde jeg egentlig også forventet at de fire blå partier, der i lørdags havde en komsammen i Fredericia, ville lægge for dagen, men det var der ikke noget af. Det, der derimod var, var et katalog med 50 udgiftsdrivende forslag, som lederne af Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil gennemføre, hvis de altså får et flertal efter næste valg.

Jeg skal da gerne indrømme, at jeg faktisk synes, at kataloget er meget interessant læsning, altså ikke mindst side 14 og 15 i publikationen fra det, der kaldes Borgerligt fundament. For hvad er det borgerlige fundament så, når det handler om at finansiere de 50 forslag? Det kan man sådan set ikke rigtig læse nogen steder, og det undrede mig en hel del, indtil jeg så slog op på side 14 og side 15. Så gik det jo op for mig, at det er lige præcis dér på de blanke sider, at svaret står. Der er ikke nogen finansiering af forslagene, og der er heller ikke nogen anvisning af, hvordan man vil løse den udfordring, at man også med forslagene vil begrænse den strukturelle beskæftigelse og dermed udhule det økonomiske råderum. Man vil altså med andre ord gøre Danmark fattigere. Fru Inger Støjberg og de øvrige partiledere i Borgerligt fundament vil rigtig gerne ind i det, fru Inger Støjberg kalder de fine saloner og styre landet, men de har altså ingen fælles forslag, der vil gøre Danmark rigere. De har kun udgiftsdrivende forslag, de ikke har anvist finansiering af. Og her må jeg bare lige minde om, at det altså kun var sangeren Peter Belli – æret være hans minde – der kunne slippe af sted med at svare: »Ingen regning«. For ligesom danskerne altså ikke kan slippe for at betale, når de handler nede i supermarkedet, så kan Borgerligt fundament heller ikke slippe for at anvise finansiering af deres mange udgiftsdrivende forslag, hvis de altså ville fremstå ansvarlige. Apropos at handle i supermarkedet er det også slående, at flere af de her partier, der har været med til at skrive den her pamflet, hver især har talt om fødevarepriser. Men når man slår op i 50-punktsplanen, hvor finder man så svar på det? Igen er det tætteste, vi kommer på svaret, de blanke sider 14 og 15. Der er ikke nogen plan, som de fire partier kan blive enige om for at gøre det lettere for danskerne at handle til hverdag. Med Ruslands invasion i Ukraine er Europa truet som aldrig før. Den danske opbakning til Ukraine har været noget, vi har kunnet ranke ryggen over i stolthed. Men der har jo været et enkelt parti i dette Folketing, der inden for den seneste tid har fået kolde fødder. Det er et parti, der er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved opbakningen til Ukraine og forsøgte sig med den fejlagtige forudsigelse, at russerne ville være i Kyiv inden sommer. Derfor er det også trist, at det nære samarbejde i Europa om militære investeringer, ikke mindst den stærke støtte til Ukraine, slet ikke er adresseret i publikationen fra dette borgerlige fundament. Det er tilsyneladende hr. Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti, der får vetoret blandt de partier, der står bag Borgerligt fundament, når det handler om opbakningen til Ukraine og sammenholdet i Europa. Og jeg må sige, at det er en skræmmende høj pris at betale, ikke mindst for fru Mona Juul, der ellers i februar udtalte, at hr. Morten Messerschmidt »kommer til at lyde som sådan et russisk propagandamedie, der gerne vil fortælle, at slaget er tabt.« Jeg er næppe den eneste, der er betydelig mere enig med fru Mona Juul i februarudgaven end den version, der nu udgives her i septemberpamfletten. Som mange har bemærket, har vi socialdemokrater også tilladt os med et lille drys af humor at stille spørgsmål om, hvem det er, man kunne forestille sig skulle være statsministerkandidat hos Borgerligt fundament. Og her vil jeg da gerne konstatere, at der faktisk er en form for svar i den plan, der er fremlagt. For igen vil jeg sige, at i pamfletten på side 14 og 15 – de blanke sider – er det jo tydeligt, at der ikke er nogen, der er klar til at påtage sig det tunge ansvar, det er at stå i spidsen for Danmark. Det bliver ved snakken, som de blanke sider vidner om. Derfor er jeg også glad for på Socialdemokratiets vegne at meddele, at vi naturligvis kan støtte regeringens ansvarlige forslag til finanslov. Det er det fjerde finanslovsforslag, den nuværende regering har fremsat. Det er et forslag, der kommer alle danskere til gavn. Det er et finanslovsforslag, der investerer målrettet i velfærd. Det er et finanslovsforslag, der investerer i den grønne omstilling. Det er et finanslovsforslag, der investerer i tryghed og sikkerhed for alle borgere. Og det er ikke mindst et finanslovsforslag, der gør det billigere at være dansker, samtidig med at det mindsker den økonomiske ulighed. Jeg ser frem til de kommende forhandlinger med alle Folketingets partier. Jeg håber, at debatten i dag vil blive et konstruktivt udgangspunkt for de forhandlinger. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig fem korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. I forlængelse af det om finansieringen vil jeg høre ordføreren, om han ikke har sit eget finanslovsforslag med op på talerstolen og måske kunne kigge på side 23 og forklare, hvad der står om finansieringen i regeringens finanslovsforslag. Som man måske ikke kan se, er der en pænt stor blank side. (Taleren viser en pjece med en blank side). Til gengæld har man pumpet det offentlige forbrug op med nu 5,4 pct. på 1 år i år. Der er noget, der undrer mig meget. Når man nu har åbnet for sluserne og pengene vælter ud af statskassen, kan ordføreren så ikke sætte nogle ord på, hvorfor det er, man ikke har fundet penge til at genindføre store bededag? Altså, man har råd til at drysse gaver ud over hele samfundet, helligdagen kunne indbringe 3 mia. kr., og nu er forbruget over en 2-årig periode steget med 97 mia. kr. Hvorfor er det helt præcis, at danskerne skulle miste store bededag, når man nu alligevel har åbnet for sluserne og pengene vælter ud af statskassen?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at regeringen har ladet det offentlige forbrug stige, som hr. Dennis Flydtkjær peger på, med over 5 pct. i 2025. Det skyldes jo ikke mindst Accelerationsfonden, altså det, at vi i fællesskab på tværs af Folketingets partier er blevet enige om at løfte vores forsvarsinvesteringer betydelig mere. Også i det kommende år, hvor der kommer til at være yderligere investeringer i forsvarsområdet, kommer vi til at se et løft i det offentlige forbrug. Det vil ikke være så højt som det, der skete i 2025, men ja, det bliver et større offentligt forbrug, og det skyldes jo ikke mindst, at der er lavet de forskellige tiltag, som er med til ikke mindst at øge den strukturelle beskæftigelse, som igen er med til at øge det økonomiske råderum. Der spiller afskaffelsen af en helligdag selvfølgelig en rolle, men det er der også mange andre initiativer der gør. Når jeg i min tale peger på, at Borgerligt fundament ikke er kommet med nogen forslag til, hvordan man øger den strukturelle beskæftigelse, så er det jo selvfølgelig en påpegning af, at man tværtimod i nogle af de 50 forslag, man fremlægger, faktisk forværrer den strukturelle beskæftigelse. Derfor mener jeg bare, at man også har et ansvar for at pege på, hvordan man så vil skaffe en ansvarlig finansiering til det samlet set.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Ja, værsgo.

Tak for det. Igen må jeg sige, at regeringen har om finansieringen som det eneste skrevet, at finanslovsforslaget for 2026 er tilrettelagt inden for ansvarlige økonomiske rammer. Det kan selvfølgelig lyde fint, men det er jo bare det, at man bare bruger løs af råderummet. Altså, forbruget i år er på 5,4 pct. Det lægger man så til næste år, og så står man og taler om, at alle andre er uansvarlige for at lægge nogle visioner frem om, hvad de gerne vil gøre efter de første 100 dage. Kunne man ikke lige starte med selv at forklare og måske bare bekræfte, at man virkelig har åbnet for sluserne? Det offentlige forbrug har ikke været højere siden under Anker Jørgensen i 1978. Man har jo næsten danmarksrekord i at bruge flest penge. Der vil jeg bare sige, at det måske skulle have været en anden tale, hr. Benny Engelbrecht skulle have holdt.

Ordføreren.

I 1970'erne var der en betydelig ubalance i dansk økonomi. Det er der ikke i 2025. Tværtimod har vi jo, som jeg også nævnte i min tale, kørt i mange år med overskud på de offentlige budgetter, og det er et udtryk for, at vi har taget en lang række fornuftige og ansvarlige beslutninger. Jeg må også minde om, at rigtig mange af de beslutninger, som er med til at øge det offentlige forbrug, er noget, som også hr. Dennis Flydtkjærs parti har været en del af, ikke mindst i forhold til forsvarsudgifterne, hvorom man bl.a. har noteret sig, ved jeg fra hr. Dennis Flydtkjærs parti, at man har anvendt det provenu, der kom fra afskaffelsen af en helligdag, til at finansiere løftet af forsvaret.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Tak til ordføreren for talen, selv om den kom til at handle en del om Borgerligt Fundament og måske også mere om det end om selve finansloven. Nu var vi ved danmarksrekorderne, og når jeg kigger på tallene, kunne der jo også godt være en danmarksrekord i skattelettelser til næste år. For ud over de skattelettelser og afgiftslettelser, der ligger i selve finanslovsforslaget, ruller regeringen jo også sin personskattereform ud og navnlig topskattelettelserne. Senest har økonomiministeren så været ude at snakke for flere skattelettelser, altså selskabsskattelettelser. Jeg vil bare høre Socialdemokratiets finansordfører, om Socialdemokratiet klart vil afvise, at der kommer selskabsskattelettelser.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at vi med finanslovsforslaget lægger op til yderligere afgiftslettelser, som kommer oven i den skattereform, som et bredt flertal i Folketinget gennemførte. Det, som man også skal huske at notere sig i den sammenhæng, er, at det især på grund af elafgiftens særlige sammensætning kommer til at betyde, at vi med forslagene i finanslovsforslaget samlet set kommer til at mindske uligheden, og at det i forhold til de samlede skattereformer og skatteinitiativer, som denne regering har taget, stort set går i nul. Det synes jeg er ret væsentligt, ikke mindst også, hvis man kigger på nogle af de tidligere skattereformer, der er lavet, også nogle af dem, som SF har været med til at lave, og som har haft en anden ulighedssammensætning. Det er velkendt, at der er forskellige holdninger til forskellige ting. De tre partier, som er i regeringen, har et regeringssamarbejde, et fællesskab, men vi behøver ikke at være enige om alting, og der er ting, vi ikke er enige med Venstre om, og der er ting, vi ikke er enige med Moderaterne om. Men derfor kan vi jo stadig væk finde ud af at styre landet igennem både svære tider og også tider, hvor der er plads til at give borgerne lidt flere penge mellem hænderne, når deres privatøkonomi er presset.

Spørgeren.

Men spørgsmålet var jo ikke blot, om Socialdemokratiet og Venstre var uenige, spørgsmålet var faktisk også, om Socialdemokratiets finansordfører kunne afvise det, økonomiministeren sagde om selskabsskattelettelser. Det mener jeg er en forskel. Er det en del af regeringens politik? Så kan man jo sige, at det på mange måder går i nul, men det er jo sådan, at direktøren fra den 1. januar kan se frem til en skattelettelse på 11.000 kr., og at den arbejdsløse kan se frem til en skattelettelse på 1.300 kr. Det tror jeg ikke de fleste vil sige er at gå i nul. Er ordføreren ikke enig i, at det, der samlet set ligger, vil skabe en større ulighed i kroner og øre?

Ordføreren.

Hvis vi måler det på det, der hedder Ginikoefficienten, som er den måde, vi normalt måler ulighed på, så kommer finanslovsforslaget altså til at mindske den økonomiske ulighed. Det synes jeg er rigtig godt, og det er jo selvfølglelig også det, som vi tager udgangspunkt i. AE-Rådet har i øvrigt lavet en ganske udmærket analyse, hvor de måler på, hvad afgiftslettelserne kommer til at betyde for en almindelig familie målt op på de forskellige deciler, og det er helt tydeligt, at det første decil, altså dem, der har de laveste indkomster, er dem, der får den allerstørste lettelse. 2,6 pct. stiger deres dispositionsbeløb i gennemsnit. Det er meget mindre hos dem, som har de højeste indtægte, og det giver jo egentlig sig selv. For det elforbrug, man har i en familie, er jo nogenlunde det samme på tværs af familietyper.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg holder bestemt også af hverdagen. Det, der kendetegner hverdagen, er jo, at den er, som den plejer at være, altså at man gør det samme, som man gjorde i går, i forgårs, for en uge siden og for en måned siden. Det er glæden ved det genkendelige. Men engang imellem skal man jo også gribe muligheden, hvis den byder sig, og lave forandringer osv. for at få bedre hverdage på længere sigt, og det var engang sådan, at man brugte finanslove til det. Man lavede nogle ting om, for at hverdagen blev bedre på lang sigt. Socialdemokratiske regeringer har været med til at fjerne formueskatten, de har været med til at reformere efterlønnen, og jeg har selv været en del af et flertal, som påbegyndte en sænkning af registreringsafgiften på biler, for nu at nævne tre strukturelle tiltag, som gjorde hverdagen bedre på sigt. Det holdt op med hr. Nicolai Wammen som finansminister i Danmark siden 2019. Der laver man ikke ting om i finansloven, man bruger bare flere penge, end man gjorde sidste år. Er det ikke lidt tamt af et nuværende SVM-flertal, at man bare bruger flere penge i hver finanslov i stedet for at lave nogle ting om?

Ordføreren.

Når det er muligt at bruge flere penge, ikke mindst på forsvaret, må jeg jo lige minde om, at det ikke er sådan, at SVM-regeringen sidder alene og bliver enige med sig selv om, at der skal bruges flere penge på forsvaret, men at der både er et meget bredt flertal i det danske Folketing, som bakker fuldt og helt op om det, også spørgerens parti, og tak for det, og at der også er en europæisk konsensus, et pres, som kommer udefra, for at vi skal bruge flere penge. Det skyldes ikke mindst den russiske invasion i Ukraine. Så når de penge skal bruges, er det også på baggrund af brede flertal i dette Folketing det bliver implementeret. Men det skyldes jo selvfølgelig også, at der er et overskud i det danske samfund på baggrund af en række reformer, som er gennemført. Der er både de direkte reformer, som giver et arbejdsudbud, og der har denne regering jo altså øget arbejdsudbuddet eller den strukturelle beskæftigelse i størrelsesordenen ca. 30.000 fuldtidspersoner, og det er rigtig, rigtig godt. Men det skyldes jo altså også, at der er lavet en lang række andre reformer, som jeg kan uddybe efter det næste spørgsmål.

Spørgeren.

Ja, det er jo en evig sang fra regeringen, at det skyldtes forsvaret, men de investeringer i forsvaret, som vi laver i disse år, og som vi skal lave endnu flere af i de kommende år, er jo ikke offentlig forbrugsvækst. Investeringskontoen og forbrugskontoen er jo to forskellige ting, og vi er ikke for alvor begyndt at ansætte flere i forsvaret, som driver forbruget til forsvaret op. Så det er alt muligt andet, som regeringen klatter pengene væk på. Det, jeg efterspørger her, er en åbenhed over for, at vi kan bruge af de mange penge, som er i statskassen, til at lade borgere og virksomheder, lønmodtagere og arbejdsgivere få nogle flere penge tilovers, så de bedre kan bedrive produktiv virksomhed i Danmark.

Ordføreren.

Den 1. januar 2026 træder en skattereform i kraft, som også er lavet med et bredt flertal her i Folketinget, og som jo giver almindelige danskere flere penge mellem hænderne. Oven i det kommer så den virkning, der ligger i finanslovsforslaget, som stiger til en effekt på lidt over 11 mia. kr. i 2027. Det er jo nogle ret betydelige summer, som vi dermed sørger for at danskerne får i hånden til at kunne betale deres regninger, til at kunne betale for deres hverdagsindkøb, samtidig med at vi altså gør alle de andre ting, ikke mindst det at styrke den offentlige velfærd. Så jeg vil ikke give spørgeren ret i, at der ikke også er plads til det.

Hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Benny Engelbrecht for talen. Ordføreren var inde på, at fødevarepriserne er steget, og man kan jo ved selvsyn konstatere, når man går ned i supermarkedet, at der så rent faktisk er en stigning der, og det er alle bekendt med. Vi har i transportsektoren lavet en dieselafgift i forhold til den grønne omstilling, og det er jo ganske fornuftigt, men regeringen har så også sammen med de røde partier lavet en kilometerafgift, hvor man estimerer et provenu på 2,5 mia. kr. Jeg vil gerne spørge ordføreren om, hvem det er, der kommer til at betale de 2,5 mia. kr.

Ordføreren.

Det er som med alle mulige andre CO 2 -afgifter, også de CO 2 -afgifter, som Konservative selv har foreslået og indført, at det jo sidste ende er dem, der udleder CO 2 og bidrager til det, som betaler det. Så når den kilometerbaserede CO 2 -afgift påvirker, påvirker den jo selvfølgelig især de lastbiler, som udleder CO 2 , og den er langt mindre på de lastbiler, som ikke udleder CO 2 , f.eks. elektriske lastbiler. Jeg er med på, at Konservative på dette område synes, at man skal øge CO 2 -udledningerne, og derfor synes jeg måske også bare, at hr. Per Larsen skylder at forklare, hvor man så vil finde CO 2 -reduktioner svarende til det, som den kilometerbaserede CO 2 -afgift bidrager til, fordi det står der faktisk ikke noget om i den 50-punktsplan er, som De Konservative har været med til at udarbejde, men det kan hr. Per Larsen jo få lov til at svare på her.

Hr. Per Larsen.

Jeg havde håbet, at ordføreren havde været så ærlig at sige, at den afgift havner ude ved forbrugerne, og det er bl.a. en af årsagerne til, at fødevarepriserne stiger, og det simpelt hen, fordi transporten er blevet væsentlig dyrere. Så kan ordføreren ikke anerkende, at den afgift er inflationsdrivende og dermed også holder gang i inflationen i Danmark?

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at Konservative ikke rigtig går op i det med klima længere. Det er åbenbart sådan bare lidt varm luft, der kommer fra hr. Per Larsen, men det må jeg jo bare notere mig. Jeg har ellers set reklamer i bybilledet så sent som i dag, hvor Konservative taler om, at det, som regeringen kommer med på CO 2 -området og klimaområdet, bare er varm luft. Men det er åbenbart Konservative selv, der er tale om her. Det er jo sådan, at alle CO 2 -afgifter bliver pålagt dem, som udleder CO 2 , også de CO 2 -afgifter, som Konservative selv har været med til at indføre. Det er ligesom princippet i det. Vi vil begrænse CO 2 ved at indføre en afgift på det, og dermed er det med til at skubbe forbruget i en mindre CO 2 -udledende retning.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Regeringen vil gøre børnehaverne billigere, men det, børnene har brug for, er, at børnehaverne bliver bedre. Og det allervigtigste for kvaliteten er, at der er uddannede pædagoger, og derfor vil jeg spørge Socialdemokratiet, om ikke vi skulle bruge pengene på at få uddannet pædagoger i stedet for på at gøre det billigere.

Ordføreren.

Regeringen lægger både op til at bruge flere penge på ansatte, altså flere voksne, og samtidig bruger vi flere penge på at sænke priserne, og begge dele synes vi er vigtigt.

Spørgeren.

Men det svarer jo netop ikke på spørgsmålet, for regeringen vil bare have flere voksne, men det, der er brug for, er flere uddannede pædagoger. Altså, det, at børn får hjælp til at komme ind i legen og fællesskabet, er jo fundamentet under vores demokrati, og det, at vi har tillid til hinanden. Og undersøgelserne viser, at der kun er god kvalitet på en ud af ti stuer. Der er stuer, hvor der kun er en eneste uddannede pædagog eller slet ikke nogen, der er uddannet. Derfor er mit spørgsmål til Socialdemokratiet bare igen: Skal vi ikke prioriterer pengene til at sørge for, at der er høj kvalitet med uddannede pædagoger?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er noget, kommunerne hellere vil end at ansætte det bedst tænkelige personale. Men det er også klart, at det kræver, at der er unge mennesker, som vælger de uddannelser til, som bl.a. ligger inden for pædagogområdet. Derfor er det også så vigtigt, som jeg også nævnte i min tale, at lønløftet den 1. januar 2026 slår fuldt igennem. Det håber jeg kommer til at have den konkrete konsekvens, at der er flere unge, som vælger den studieretning, og at vi dermed kan ansætte flere uddannede pædagoger, også i vuggestuer og børnehaver.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg begriber simpelt hen ikke, at regeringen kan finde penge til at hæve EU-bidraget med i omegnen af 4 mia. kr., mens mange danskere har svært ved at fylde indkøbskurven. Jeg tror, at mange danskere har det indtryk af denne regering – og det er jeg enig i – at den tænker mere på verden, end den tænker på danskerne. I en tid, hvor smør, mælk og oksekød er blevet enormt dyrt for de fleste, er den her regering bare blevet en dele ud-regering, der forærer penge væk, og nu også til EU; fuldstændig ukritisk leverer man bare en check mere på 4 mia. kr. til næste år. Jeg ved snart ikke, hvordan jeg skal stille spørgsmålet, men kan den socialdemokratiske ordfører forstå, hvis der sidder nogen danskere ude i fædrelandet og tænker, at det her er en fuldstændig skæv prioritering, man laver?

Ordføreren.

Jeg er udmærket klar over, at Dansk Folkeparti er stik imod et europæisk samarbejde, både det samarbejde, der handler om at kunne sikre en bedre konkurrence, som kan nedbringe priserne i det indre marked, men også det samarbejde, som handler om vores fælles sikkerhed, altså det, at vi i Europa står sammen om at støtte op om eksempelvis Ukraine. Det er jo noget, som hr. Peter Kofods parti jo er stik imod, som vi kan forstå det. Jeg kan være utrolig glad for, at Dansk Folkepartis formand, hr. Morten Messerschmidt, ikke fik ret i sin forudsigelse fra tidligere på året om, at russerne ville stå i Kyiv inden sommer. Nu er vi i september, så det kan vi i hvert fald konstatere ikke blev tilfældet. Men vi har aldrig haft et større behov for et europæisk samarbejde på alle tænkelige planer i en tid med krig i Europa og i en tid, hvor USA presser os udefra.

Spørgeren.

Drop alle de der stråmænd. Danskerne gider ikke høre på alle de der dårlige undskyldninger og søforklaringer. Svar mig på mit spørgsmål: Er det en god prioritering at bruge 4 mia. kr. mere på EU-bureaukrati, for det er jo det, vi får for pengene? Er det en god historie, er det en god forretning, er det en god beslutning at bruge 4 mia. kr. af danskernes penge på EU-systemet i en tid, hvor danskerne ikke har råd til at fylde indkøbskurven? Og hvad får jeg så skudt i skoene? Noget om Ukraine og noget om hr. Morten Messerschmidt og bla bla bla – udenomssnak. Hvorfor kan vi ikke få et ærligt svar? Synes Socialdemokraterne virkelig med hånden på hjertet, at det er en god prioritering at sende flere penge til EU, mens danskerne ikke har råd til at handle ind?

Ordføreren.

Det er jo hr. Peter Kofod, der er uærlig, når man ikke bare står ved, at det var fuldstændig vanvittige udsagn, der kom fra hr. Morten Messerschmidt. Må jeg ikke også lige minde om, at det, der gives i skatte- og afgiftslettelser til danskerne, sådan at danskerne får flere penge mellem hænderne, er et meget højere beløb end det, som EU-bidraget kommer til at være. Så må jeg også lige minde om, at jeg godt ved, at hr. Peter Kofods parti helst så, at Danmark kom helt ud af EU, men prøv lige at kigge til Storbritannien, se, hvor dårligt det går for deres økonomi. Det kan vi vist alle sammen godt blive enige om ikke er en faldgrube, som Danmark skal i.

Fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg kunne forstå på ordføreren, at Socialdemokratiet er glade for regeringens finanslovsforslag, fordi det gør hverdagen bedre for danskerne, og et af de store greb til at gøre hverdagen bedre skulle være at gøre chokolade, slik og kaffe billigere ved at afskaffe afgiften på disse varer. Usunde varer bliver altså billigere med regeringens finanslovsforslag. Samtidig ved vi, at hver ottende dansker fravælger frugt og grønt i højere og højere grad, fordi prisstigningerne på de her varer har været høje. Så er mit spørgsmål til finansordføreren sådan set bare: Hvorfor er det, at Socialdemokratiet ikke i stedet for vil bruge pengene på at gøre frugt og grønt billigere? Det er både sundt, det er godt for pengepungen, og det er godt for klimaet.

Ordføreren.

Med finanslovsforslaget kommer danskerne til at få flere penge mellem hænderne, ikke mindst på grund af lettelsen af elafgiften, og det betyder så, at man kan bruge de penge til f.eks. at købe flere fødevarer, end man ellers ville have haft mulighed for at gøre. Man kunne i teorien godt gå i retning af at ændre nogle forskellige skattesystemer, men det kan ikke lade sig gøre på den korte bane. Der har været forskellige debatter om det, og jeg tror også, at det er det, fru Christina Olumeko sigter til. Som en, der engang har siddet med ansvaret på skatteområdet, kan jeg sige, at det der med lige at tro, at man kan ændre it-systemer med et fingerknips, sjældent er noget, som nogen kommer godt fra. Og så må jeg lige anholde en enkelt ting, og det er, at jeg altså ikke tror, at der er belæg for at sige, at kaffe skulle være direkte usundt. Ja, i meget, meget store mængder kan man måske godt pege på at kaffe skulle være usundt, men i sådan moderate mængder – jeg er i hvert fald selv meget glad for at tage et par kopper kaffe for at holde dagen i gang – tror jeg faktisk ikke der er belæg for det.

Spørgeren.

Ordføreren har i hvert fald ret i, at det vil kræve noget politisk mod at lave skattesystemet om, og Skatteministeriet har selv lavet en analyse, som jo viser, at det kan lade sig gøre, men at det vil tage noget tid, og der så vi gerne i Alternativet, at vi havde det mod sammen. Vi ser, at Sverige netop også sætter momsen ned, så det er jo politisk vilje og ikke modstand fra systemet selv. Til sidst vil jeg bare spørge ordføreren, om ordføreren kan bekræfte, at finanslovsforslaget ikke gør det billigere at være grøn.

Ordføreren.

Det giver mulighed for at handle mere grønt, hvis man ønsker det, men det er jo et frit valg. Sådan er det jo i det danske samfund; der er ikke nogen, der pålægger en, at man skal handle på en bestemt måde. I det svenske system er det sådan, at der allerede er en differentieret moms, og at man så ændrer på den momssats, som er differentieret i forvejen. Så der er ikke nogen tekniske ændringer, der skal laves i forhold til det. Jeg kan også notere mig, at den afgiftslettelse, som den svenske regering lægger op til, målt i forhold til indbyggertal sådan nogenlunde matcher det, som den danske regering samlet set lægger op til, men hvor det, som den danske regering lægger op til, har en bedre fordelingsmæssig profil, og det vil sige, at det især kommer de familier, som har de laveste indkomster, til gavn, og det synes jeg er en bedre løsning samlet set.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Man fjernede folks helligdag, store bededag, fordi man manglede penge, sagde man, og så forærer man pengene til EU i stedet for. Selvfølgelig kan danskerne ikke forstå det. Jeg vil gerne rette fokus mod, at momsindtægterne til staten er steget fra 273 mia. kr. til nu 293 mia. kr. Det vil sige, at politikerne herinde har fået 20 mia. kr. mere fra borgerne i momsindtægter, hovedsagelig og i høj grad fordi priserne på fødevarer stiger. Derfor er mit spørgsmål: Når nu staten får så mange penge ind ekstra på moms, ville det så ikke være en idé at sætte gang i at få fjernet momsen på fødevarer – i vores partis optik gerne helt fuldstændigt eller ned til EU-minimum, eller hvad vi nu kan gøre? Var det ikke en idé at sætte gang i det arbejde, for vi kan ses, at staten bliver polstret på grund af merindtægter fra moms på fødevarer?

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Lars Boje Mathiesen, at når danskerne betaler mere i moms, er det, fordi de tjener flere penge. Når danskerne tjener flere penge samlet set, er det, fordi langt flere danskere er i arbejde og langt flere, der kommer til Danmark udefra, er i arbejde samlet set. Så når den samlede økonomi bliver større, stiger både skatteindtægter og momsindtægter. Det er sådan økonomi fungerer. Det er så i øvrigt også derfor, at der kan være øgede udgifter inden for velfærdsområdet. Det handler altså ikke om, at den enkelte familie har skullet betale noget mere i moms og skat; det er et spørgsmål om, at samfundet samlet set er blevet rigere, fordi flere er kommet i beskæftigelse. Det er positivt, men det betyder selvfølgelig også, at der på den anden side kommer flere udgifter.

Spørgeren.

Virkeligheden er jo, at når folk går ned og kan se, at nu koster 1 l mælk eller en plade chokolade langt mere, end det kostede før, ja, så bliver der lagt 25 pct. moms oven på det her, dvs. produkterne bliver dyrere, og der kommer flere penge ind til staten. Det gør der jo også, når staten lægger afgifter på øgede ting; så ligger der også moms på det. Det er jo den virkelighed, folk har derude, og det er det, de skal betale. Vi hører så, at der bliver sagt, at det tager et, to eller tre år, fordi vi har gamle it-systemer. Det er da bare endnu en årsag til at gå i gang nu, så man kan sige til danskerne: Ja, når vi endelig har fået gjort os færdige her i staten, så kan I få de afgiftslettelser. Det er jo ikke et argument for at vente at det tager lang tid at indføre.

Ordføreren.

Når ordføreren f.eks. fremhæver chokoladen, og at den ligesom skulle være et argument for at ændre momssystemet, må jeg lige minde om, at finanslovsforslaget, altså det forslag, vi behandler her i dag, indeholder en afgiftslettelse på præcis den varegruppe, som hr. Lars Boje Mathiesen omtaler, og dermed får vi jo rent faktisk gjort de varer billigere for danskerne uden at skulle ændre en masse it-systemer. Måske skulle man lige være lidt bedre i sin argumentation, inden man fortsætter ned ad den vej.

Fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. For nogle uger siden stod kulturministeren stolt og proklamerede, at man nu så fjerner bogmomsen. Jeg ved ikke, om det er, fordi der er så mange politikere, der skriver bøger, at der er brug for at booste salget, men jeg tænker måske, at danskerne hellere ville have haft nogle afgiftslettelser. Samtidig putter man 300 mio. kr. ekstra i udviklingsbistanden til Afrika. Det er så over 600 mio. kr. Hvor mange afgiftslettelser tror du danskerne kunne tænke sig for de penge, frem for at de kan købe en kogebog, men så ikke har råd til at lave maden deri? Undskyld, jeg tror, jeg kom til at sige »du«. Så jeg kunne godt tænke mig høre finansordføreren fra Socialdemokratiet: Hvordan får danskerne hverdagen til at hænge bedre sammen med de her afgiftslettelser i stedet for afgiftslettelser på fødevarer?

Ordføreren.

Det er altså, fordi vi letter afgifterne i 2027 med ca. 11 mia. kr., og noget af det er på fødevarer – kaffe, chokolade, slik og den slags ting – og andre ting er indirekte gennem elafgiftens nedsættelse til 0,8 øre pr. kilowatttime, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Men resultatet er jo det samme. Altså, man kan bruge flere penge på at handle dagligvarer, men uden at vi øremærker det til en bestemt type dagligvarer. Så ønsker man at købe oksekød, kan man gøre det, og ønsker man at købe spidskål, kan man gøre det. Det er et frit valg.

Spørgeren.

Nu siger ordføreren selv oksekød. Jeg erindrer i hvert fald, at ordførerens formand, statsministeren, før valget i 2022 stod og sagde, at spaghetti-kødsovsen ikke måtte blive dyrere for den enlige mor med tre fodbolddrenge. Jeg vil bare gerne have ordføreren til at svare på dette: Er oksekødet blevet dyrere? Og kan ordføreren så lige forklare, hvad det er, Socialdemokratiet vil gøre for at sænke den pris?

Ordføreren.

Det var som bekendt et spørgsmål, om Socialdemokratiet vil indføre en oksekødsafgift. Det er svaret nej til. Som fru Betina Kastbjerg også formodentlig er klar over, er det jo ikke sådan, at man isoleret set i Danmark har fået forøget priserne på oksekød. Det er sådan set et globalt fænomen. Det er sådan set også et globalt fænomen, at kaffehøsten er slået fejl over flere runder, og dermed er kaffepriserne også steget. Det er udbud og efterspørgsel. Det er sådan markedskræfterne virker.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Skal vi ikke bare slå fast med syvtommersøm: Socialdemokraterne fjernede store bededag? Mette Frederiksen sagde, det var for at finansiere velfærd, psykiatri og Ukraine. Nu er der penge nok i kassen – faktisk så mange penge, at man ikke rigtig gider at forklare, hvor man har dem fra. Der er bare en linje, hvor man siger: Det har vi styr på. Det tror jeg ikke danskerne ude ved køledisken mener at Socialdemokraterne har. Mit spørgsmål går et andet sted hen. Nu har jeg jo læst det så godt, jeg kunne, men jeg kan ikke se, at der i finanslovsforslaget er penge til at elektrificere jernbanenettet i Nordjylland. Vil ordføreren ikke lige forklare mig, hvor man gør det i finansloven?

Ordføreren.

Først og fremmest skal jeg lige minde hr. Kim Edberg Andersen om, at hr. Kim Edberg Andersens parti har været med til at bruge de penge, som er kommet ind i form af provenuet af afskaffelsen af en helligdag. Det har man i forsvarsforliget, hvor man har noteret sig, at pengene fra det går til at finansiere forsvaret. Det synes jeg lige vi skal have med for fuldstændighedens skyld. Investeringerne på infrastrukturområdet ligger som en del af finansloven med de fremskrivninger, der er, og der er afsat det, som ligger i infrastrukturplanen fra 2021.

Spørgeren.

Tak for det. Så havde jeg læst det hele rigtigt: Det var der ikke. Virkeligheden er jo, at når man så indfører en kilometerafgift og en CO 2 -afgift, rammer man lige nøjagtig kollektiv trafik i Nordjylland, for de får en ekstra bon på 7 mio. kr. Så sagde ordføreren jo før, at en kilometerafgift er det kun vognmændene, der får. Socialdemokraternes vælgere må ikke finde ud af, at det rammer nede i køledisken. Jeg kender ikke mange vognmænd, der bare kører tomme rundt for at få lov til at betale en afgift, men fred være med det. Men lige nøjagtig her, hvor en CO 2 -afgift rammer kollektiv transport, er der kun én til at betale, og det er menneskene i den kollektive transport. Vil ordføreren erkende, at en CO 2 -afgift gør kollektiv transport dyrere i Danmark?

Ordføreren.

Kollektiv transport i Danmark bliver primært finansieret af det offentlige. Det er rigtigt, at der er en brugerbetaling, men for størstedelens vedkommende er det jo skatteyderne, der betaler det. Og der er jeg da også rigtig glad for at konstatere, at den kollektive transport i Danmark for stort set alle deles vedkommende, når det handler om bustransport, er blevet elektrificeret, og at den dermed også har reduceret CO 2 -udledningen meget, meget betragteligt. Det er skønt, ikke sandt?

Hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg synes egentlig, det er helt dejligt og fornøjeligt, at vi endelig kan komme til at diskutere lidt politik her i Folketinget igen oven på en sommer, der både har været varm og lang. Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiets ordfører om den måde, man vælger at prioritere de statslige midler på. Som ordføreren selv siger, er det jo penge, der kommer fra hr. og fru Danmark. Det er skatteborgerne, der betaler hele gildet i moms og afgifter og alt muligt andet, f.eks. skat af vores løn osv. Hvordan ser Socialdemokratiet så på, at vi prioriterer pengene så underligt, som vi gør, hvor kødsovsen blive dyrere og fødevarerne i det hele taget er steget med 30 pct. de sidste 4 år? Alligevel har regeringen jo valgt at opnormere med over 5 mia. kr. på udviklingstøtten, så vi i dag faktisk sender 2 mia. kr. ud af Danmark om måneden. Vi snakker altså om 24 mia. kr. om året. Synes Socialdemokraterne, at det er en god balance i den måde, man fordeler goderne på?

Ordføreren.

Det er jo ikke sådan, at priserne på dagligvarer er bestemt politisk. Det er måske også meget godt, for så ville de formodentlig være langt, langt højere. Man kan jo kigge til de systemer i verden, hvor den slags har været anvendt; jeg tænker på Cuba og Rusland og den slags, og det kan jeg ikke anbefale. Men det ændrer ikke på, at det ikke er politisk bestemt. Det, vi derimod kan gøre, er så at sikre, at danskerne får lidt flere penge mellem hænderne. Det gør vi dels ved, at skattereformen slår igennem fuldt og helt i 2026, men også ved at vi letter afgifter ret betydeligt og dermed giver danskerne flere penge mellem hænderne. Det synes jeg er en fornuftig prioritering. Så er det også sådan, at vores udviklingbistand er bestemt af et bredt politisk forlig. Det, det så må handle om, er, at vi bruger de penge så fornuftigt som muligt, ikke mindst sådan at vi forhindrer migrantstrømme til Europa i at opstå.

Spørgeren.

Tak. Nu var ordføreren inde på, hvor mange skatter man sætter ned. Jeg synes måske også, ordføreren burde bruge lidt af sin taletid til at tale om nogle af de ting, der går op. Noget af det seneste, der er kommet, er, at der skal være moms på bridge- og skakklubber. Der er jo snart ikke nogen grænser for absurditeten. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om det ikke er korrekt, at når man bruger de 24 mia. kr. om året ud af Danmark, er det ene og alene en politisk beslutning. Den kunne gøres om, man kunne sænke vores fødevaremoms i Danmark, og man kunne omprioritere pengene, hvis der var flertal for det.

Ordføreren.

Lad mig lige først svare på det temmelig trælse, som hr. Kristian Skibby rigtigt påpeger, nemlig at bridgeklubber og andet bliver pålagt en moms. Det er kommet til os ude fra, og det er selvfølgelig irriterende. Men noget, jeg ikke nåede at omtale i min tale, er så det fradrag, der ligger på lige præcis det område. Det er selvfølgelig en lidt bagvendt måde at gøre det på, men det er altså den måde, som regeringen har tænkt sig at udligne det på, så det går op i et nulsumsspil. Det er nok den bedst tænkelige løsning, vi har lige nu, og det er en del af finanslovforslaget. Så må vi jo se, om hr Kristian Skibbys parti vil være med til at støtte det, som kan gøre det lidt lettere at være dansker.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

I dag vil jeg gerne tale om det, der optager rigtig mange danskere for tiden, nemlig priserne. Det er efterhånden ingen hemmelighed, at det er blevet dyrere for familien Danmark at gå i supermarkedet. Helt basale dagligvarer, vi alle sammen skal bruge hver dag og hver uge, koster meget mere, end de gjorde for bare få år siden, og jeg er nok ikke den eneste herinde, der i løbet af sommeren er blevet prikket på skulderen af danskere i supermarkedet. Det er faktisk også der, jeg tilbringer en del tid, for som far til fem vender jeg supermarkedet flere gange på en uge. Og der er altså danskere, som prikker mig på skulderen og siger, de er bekymret for de høje priser. Det kalder selvfølgelig på handling. Som politikere har vi et ansvar, men vi har gudskelov heller ikke planøkonomi. Vi har frie markedskræfter, og grundet uro på verdensmarkedet er priserne skruet op på en lang række varer verden over. Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre noget, for vi vil gøre det billigere at være familien Danmark, og lad mig lige begynde med at introducere familien Danmark. Det er på en og samme tid en broget og homogen forsamling, der elsker hygge, f.eks. med fodbold som i går aftes, og det herlige land, vi bor i. Lad os starte med mor og far. Det er dem, der med panderynker samler pakken med oksekød op fra køledisken. Pakken koster nu 60 kr., og den er i øvrigt skrumpet til 400 g. Det er dem, der i avisen kan læse, at verden bliver stadig mere urolig og uforudsigelig, og at russerne fortsætter deres ulovlige krig i Ukraine. Vi kan ikke få alle panderynkerne til at gå væk, men vi kan lette nogle af bekymringerne. Vi kan lette noget af den økonomiske utryghed ved at gøre elregningen betydelig mindre ved at lette skatten på det arbejde, mor og far udfører hver dag, og ved at gøre det billigere at få de små børn passet. Vi vil fjerne de særlige afgifter, der findes på kaffe, chokolade og sukkervarer. Det er en bureaukratisk og fordyrende særafgift på to af de varer, der er steget allermest i pris. Selvfølgelig skal vi fjerne dem. Familien Danmark med små børn i dagtilbud skal hver måned afstå flere tusinde kroner, for at deres børn bliver passet i et lærende miljø, når mor og far er på arbejde. Det er en stor udskrivning for mange familier, herunder også familien Danmark, men der følger også en knugende bekymring med, for er der nok voksne i dag nede i vuggestuen? Det er en følelse, jeg tror vi er mange der kan genkende. Også det er bekymringer, som Venstre er optaget af, altså at danske børnefamilier kan få mere tid med hinanden og ro i maven, og det er derfor, vi gør det billigere for børnefamilier at have deres børn i vuggestue, dagpleje og børnehave. Samtidig investerer vi i næsten 1.400 ekstra flere voksne, der nu skal passe på vores børn. Det bliver også nemmere for mor og far at vælge privat pasning, for den forskelsbehandling, der indtil nu har været, sætter vi en stopper, for vi gør det muligt for både mor og far at køre barnet ind i en privat pasningsordning, samtidig med at de er på barselsdagpenge. Det styrker den enkelte families frie valg, og det gør forskelsbehandlingen mellem kommunal og privat pasning mindre. Med det her finanslovsforslag gør Venstre det over 9.000 kr. billigere at være familien Danmark næste år, og så har jeg jo ikke engang nævnt virkningen af de skattelettelser, der stort set bliver fuldt indfaset næste år. Det vil kunne mærkes, og det vil give flere tusinde danske familier lidt mere luft i privatøkonomien. Men det er jo ikke bare mor og far i familien Danmark der får mere luft i budgettet. Længere nede ad vejen bor farmor og farfar, og de får selvfølgelig også glæde af, at elafgiften bliver banket i bund og den røde Merrild med dertil hørende blomme i madeira bliver lidt billigere. Og for de ældre, der får mad via kommunen, sænker vi prisen med op til 4.750 kr. om året. Så kan jeg lige tilføje, at ældrechecken allerede er blevet hævet for de 300.000 folkepensionister, der modtager den, og så står folkepensionisternes generelle ydelse også til at stige. Det unge menneske i familien Danmark kan se frem til at spare 20 pct. på bøgerne i det kommende studieår, når nu vi fjerner bogmomsen. Så nej, vi kan ikke styre priserne på varegrupper efter en planøkonomisk tankegang, og vi kan ikke fjerne alle bekymringer hos familien Danmark. Men vi kan tage det dybt alvorligt, lytte til det og sikre konkret politisk handling, der her og nu kan give dem flere penge mellem hænderne.

Vi tager danskernes økonomi og danskernes økonomiske panderynker dybt alvorligt. Det gør vi også, når det kommer til landets og familien Danmarks sikkerhed og tryghed. Vi løfter det danske politi med et massivt milliardløft i de kommende år. Det skal føre til flere betjente, mere og bedre udstyr, og det er, for at betjentene kan være til stede i lokalområderne og skabe ro og tryghed for familien Danmark. Vi må aldrig lade kriminelle og urostiftere bestemme, om vi skal leve i et trygt samfund eller ej. Vi investerer løbende store summer i at opruste Danmark til den urolige tid, vi lever i. For nylig rullede de første spritnye pansrede mandskabsvogne i land på Bornholm, og så sent som i sidste uge lancerede vi et nyt forsvarssamarbejde med Ukraine. Så husk på: Ukrainerne kæmper også for vores frihed. Familien Danmark skal kunne sove trygt om natten, og det sørger vi for i regeringen. For familien Danmark betyder tryghed også, at de kan være trygge, når stormen raser og vandet stiger. Det er afgørende for deres familie, at de ikke skal bekymre sig unødvendigt, når uvejret rammer deres område. Hos familien Danmark ved de godt, at bekymringerne kun bliver flere og flere de kommende år, hvis vi ikke gør noget, og derfor fortsætter regeringen med at prioritere klima- og kystsikring af hele landet. Vi sætter midler af til klimatilpasning og fra 2026 til 2029 sætter vi over 800 mio. kr. af til kystbeskyttelse, for at hele familien Danmark kan være trygge, når stormen raser. Sammen med klimasikringen er det afgørende, at vi også fortsætter investeringen i den grønne omstilling. For familien Danmark handler det om, at det også skal være attraktivt for dem at bidrage til den grønne omstilling, og at den offentlige sektor også tager del i ansvaret. Heldigvis gør vi noget ved begge dele. For vi gør det billigere for familien Danmark at skifte til varmepumpe, og så fjerner vi en bureaukratisk barriere fra landets kommuner til at tage del i den grønne omstilling. I dag kræves et særskilt selskab, hvis kommunerne ønsker at sætte solceller på deres rådhus, børnehaver eller plejehjem. Det er bøvlet bureaukrati, der har gjort det sværere for kommunerne at tage del i den grønne omstilling. Vi fjerner de bureaukratiske regler fra kommunerne, så det nemmere for dem at opsætte solceller på taget af deres bygninger. Til sidst vil jeg bare gentage, at jeg som Venstremand er pavestolt af, at vi gør det billigere at være familien Danmark. Jeg er stolt af, at dansk økonomi er bundsolid, og at beskæftigelsen er i top. Jeg har hørt masser af kritik fra den ene og den anden side af salen, men jeg har endnu til gode at høre de rigtig gode løsninger. Flere foreslår at sænke momsen på frugt og grønt, som med et fingerknips kan fjerne alle bekymringer, men det kan hverken gøres med et fingerknips eller fjerne alle udfordringer. Det hjælper bare ikke familien Danmark her og nu – det er et forslag, der vil tage årevis for familien Danmark at kunne mærke. Vi vælger i stedet at lette afgifter, der giver familien Danmark en økonomisk håndsrækning her og nu, og som fjerner bøvlet administration fra erhvervslivet og ikke mindst små selvstændige erhvervsdrivende. Nogle partier siger, at det er uansvarligt, at vi både løfter den borgernære velfærd, forsvaret, politiet og beredskabet. Andre vil bruge rub og stub af råderummet på skattelettelser frem for at investere i velfærd, politi og beredskab. Ja, til dem vil jeg bare spørge: Hvilke dele af landet fortjener ikke flere betjente, og hvorhenne i landet skal der ikke klima- og kystsikres? I en tid med stigende fødevarepriser mener nogle partier, at det ikke er blevet dyrt nok. SF vil f.eks. med deres økonomiske politik gøre det knap 50.000 kr. dyrere om året at være familien Danmark. Jeg håber, at de øvrige blå partier til denne politiske sæson har tænkt sig at være borgerlige stemmer, der samarbejder, for jeg tror, vi kan fortsætte med at gøre det billigere at være dansker. I dag står jeg med et finanslovsforslag, der gør livet bedre, billigere og tryggere for hele familien Danmark, unge som gamle. Det er fornuftigt, det er ansvarligt, og det er sådan, man skal kende Venstre. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig seks indtegnet for korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Tak for talen og også tak for at sætte fokus på de stigende fødevarepriser derude. Jeg tror, der er rigtig mange, der har svært ved at få enderne til at nå sammen. Derfor et det jo, kan man sige, meget naturligt, at det skal være billigere at være dansker og tro på, at man får sænket elafgiften. Og det er også lige den, jeg vil spørge ind til, for hvorfor er det kun i 2 år? Vi er enige om, at det skal være billigere at være dansker, men om 2 år skal det igen være dyrere at være dansker. Man skal jo også lige tænke på, at den her afgiftslettelse kommer på baggrund af en masse stigninger, altså en flyafgift, en højere dieselafgift, en kilometerafgift på lastbiler, en CO 2 -afgift på fiskeriet osv. Det er alt sammen afgifter, som gør, at forbrugerpriserne stiger. Der er jo kun forbrugerne til at betale regningen, så når man nu siger, at det skal være billigere at være dansker, kunne man så ikke holde nogle af de stigninger tilbage? Og hvad mener Venstre der skal ske om 2 år med elafgiften? Skal det så være dyrere at være dansker om 2 år? Er det kun lige på den her side af et folketingsvalg, at det skal være billigere, eller kan danskerne se frem til, at når vi stemmer næste gang, skal det så igen være dyrere?

Ordføreren.

Næste år banker vi elafgiften i bund, vi leverer historisk store skattelettelser til familien Danmark, og vi fjerner nu også afgifterne på en række varer, som er steget rigtig meget i pris. Så det er rigtigt, at det, vi har sagt, er, at vi bakker elafgiften ned i 2026 og 2027. Og så tror jeg også, det er ordføreren bekendt, at vi i efteråret skal drøfte en økonomisk plan, der rækker fremad, og i forbindelse med den plan kommer vi da til at drøfte, hvordan elafgiften skal se ud i 2028 og 2029 og fremadrettet. Det ser vi også frem til at drøfte med Danmarksdemokraterne. Vi er i Venstre optaget af at gøre det billigere at være dansker, at gøre det billigere for familien Danmark, og vi mener sådan set, at vi har taget et rigtig vigtigt skridt i forhold til at sige, at nu banker vi elafgiften ned næste år og i 2027. Tak.

Spørgeren.

Det kan jo lyde fint, at man skal kigge på elafgiften, og at man skal fortsætte drøftelsen i efteråret. Nu er det sådan, at det her er et finanslovsforslag, som sikkert skal scannes igennem hen i december måned, altså efter efteråret. Så det giver jo slet ikke mening, at det, inden vi skal vedtage det her finanslovsforslag, hvor Venstre siger, at det kun skal vare i 2 år, så skal være dyrere at være dansker. Men inden da skal man altså lige finde ud af, om det skal være permanent, så hvorfor kan man ikke bare foreslå, at det skal være permanent? Og hvad er holdningen til, at man måske skruer nogle af alle de stigninger tilbage, som man har indført? Det skal være billigere at være dansker, men hvorfor har man så startet med at gøre det dyrere?

Ordføreren.

Vi gør det bestemt ikke dyrere at være dansker, vi gør det billigere at være dansker. Det kan familien Danmark se frem til i 2026, hvor de får væsentlige skattelettelser. De får en afgiftslettelse på el, der er markant. Det er 4.000 kr. pr. familie med to børn i ejerbolig. Det er en væsentlig afgiftslettelse. Vi gør det sådan set billigere for familien Danmark. Så vil vi gerne diskutere, også med Danmarksdemokraterne, hvordan vi håndterer den samlede økonomiske plan i 2028, men her og nu tror jeg, det handler om, hvordan det ser ud i 2026.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Venstres formand har jo flere gange sagt, at man fører blå politik i et rødt Folketing, og det er i hvert fald også min oplevelse af det, og det vil jeg jo bare sige tillykke til Venstre med. Kan ordføreren sige, hvad det er i den her finanslov, der er de flotteste blå resultater?

Ordføreren.

Vi er sådan set optaget af at se det her i en helhed. Vi er optaget af at sikre, at det bliver billigere at være familien Danmark, men jo også bedre. Lad os nu bare tage børneområdet. Der gør vi det billigere at få passet børnene, men vi investerer sådan set også i, at kvaliteten kan blive endnu bedre. Det er sådan set en rigtig, rigtig fin balance. Vi investerer også massivt i vores forsvar – det glæder vi os også over. Og så glæder vi os over, at de historisk store skattelettelser, vi har aftalt i den her regering, faktisk også bliver til virkelighed og implementeret til næste år. Så det er et meget, meget godt finanslovsforslag.

Spørgeren.

Så fik ordføreren jo sagt, at SF vil gøre det 50.000 kr. dyrere at være en almindelig dansk familie. Det stammer jo fra et anonymt spørgsmål, som nogle har stillet til Finansministeriet om en politik, som ikke er SF's. Så det er lidt mærkeligt, at ordføreren bliver ved med at gentage den løgn fra Venstres side i stedet for ligesom at anerkende, at der er en uenighed i politik om, hvad man vil prioritere pengene på. Er det flere skattelettelser, eller er det mere velfærd? Anerkender ordføreren ikke bare, at SF og Venstre ser forskelligt på det, og at ingen vil hæve prisen med 50.000 kr.?

Ordføreren.

Jeg anerkender bestemt, at der er forskel på SF's skattepolitik og Venstres skattepolitik. Det, SF har foreslået, gør det markant dyrere. SF foreslår jo, at rulle de personskattelettelser, som vi har leveret, tilbage. Det handler jo både om hævelse af topskattegrænsen og om beskæftigelsesfradraget, så der er mange ting her, hvor forskellen er kæmpestor mellem SF og Venstre. Men det synes jeg sådan set er udmærket, for så kan man jo se, der er forskel på Venstre og SF, og det glæder mig.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg synes jo, at der skal gøres mere for at lette danskernes økonomi. Men når Venstre forholder sig til det, lyder det fra Venstres ledelse: Det er de største skattelettelser i 10 år, vi giver under den her regering. Hr. Hans Andersen kalder det for historisk store skattelettelser, men begge dele er forkert. Hvis vi går tilbage til tiden, hvor vi var sammen i regering, i VLAK-tiden, der lettede vi skatter og afgifter for 17 mia. kr. Den her regering har indtil videre kun besluttet skatte- og afgiftslettelser for 8 mia. kr. Selv med de nye, der kommer, vil det ikke nå op på de 17 mia. kr. Det er derfor, jeg siger, at det er for lidt. Når det kunne lade sig gøre for en regering med det lille råderum, som VLAK-regeringen havde, at lette skatterne og afgifterne mere, end den her regering kan med det store råderum, den har, så er det da for lidt, hr. Hans Andersen.

Ordføreren.

Jeg er meget tilfreds med, at vi har lavet en personskattereform, der letter skatten på at gå på arbejde, og at vi også nu med finanslovsforslaget kan sikre, at det bliver billigere helt generelt at være familien Danmark; i øvrigt i en tid, som er svær at sammenligne med 2016 og 2017, fordi vi sådan set også skal håndtere andre udfordringer, som er massive – altså vores sikkerhed, vores forsvar. Så vi skal sådan balancere, og der mener jeg sådan set at vi gør det rigtig godt. Vi gør det både billigere at være dansker, men vi investerer sådan set også massivt i vores forsvar. Det sidste var vi vist ikke så gode til i VLAK-regeringen.

Spørgeren.

Jamen det er jo ikke investeringer, vi taler om. Vi taler om et offentligt forbrug, som er en anden konto end investeringer. Det er ikke indkøb af nye kampfly, det er ikke indkøb af nye skibe til flåden. Det er forbrug, som bare pøser ud, og som er dobbelt så stort, som dengang hr. Anders Fogh Rasmussen sagde, at pengene fosser ud af statskassen. Hvorfor bruger man så mange penge, når man i stedet kunne lette skatten? Dengang i VLAK-tiden, hvor vi havde et lille råderum, brugte vi 44 pct. på at lette skatten. Den her regering har kun afsat 6 pct. af råderummet til at lette skatten. Det er da ikke godt nok, hr. Hans Andersen.

Ordføreren.

Når vi letter afgifter for at gøre det billigere samlet set for 9 mia. kr. i de kommende år plus den skattereform, der bliver implementeret næste år, så synes jeg, at det er et langt og godt skridt. Så er der jo ikke kun tale om investering i forsvar, altså i nye kampvogne; så er der sådan set også tale om, at vi også ansætter mennesker i forsvaret til at sikre, at det kan lade sig gøre. For det hjælper jo ikke kun at købe og investere i nye kampvogne, hvis der ikke er nogen til at køre dem. Så det er både-og.

Hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Hans Andersen for talen. Vi har jo kunnet følge lidt med i, hvordan det her finanslovsudspil er blevet til. Altså, vi kunne se, at Moderaterne med deres mandater fik reduceret bogmomsen, og at Venstre, kan vi forstå, har fået mulighed for at få reduceret bland selv-slik med 26 kr. kiloet. Og Socialdemokraterne har så bragt til bordet, at de vil have elafgiften reduceret, og det er jo i hvert fald noget, der batter noget. Men de der slikafgifter synes jeg godt man kan diskutere hvor fornuftige er. Når nu ordføreren bryster sig af, at man nu tilbagefører rigtig mange penge til danskerne, så synes jeg måske ikke helt, at regnestykket passer, for det er jo rent faktisk sådan, at vi hver især faktisk har bidraget med 22.000 kr. mere i 2024 ifølge Danmarks Statistik – ung som gammel. Så det er jo mange penge, det handler om. Det regnestykke synes jeg ikke hænger helt sammen, når man bryster sig af, at der vil tilbageføres masser af penge til borgerne.

Ordføreren.

Jeg synes bestemt, at det finanslovsforslag, vi drøfter i dag, indeholder rigtig, rigtig gode ting, altså en elafgift, der bliver banket i bund, en fjernelse af nogle afgifter, som jeg også tænker Konservative vil være tilhængere af at vi fjerner, altså alt det bureaukrati, som små og mellemstore erhvervsdrivende har i forbindelse med chokoladeafgiften. Det tænker jeg også de Konservative vil støtte op omkring. Så jeg tænker sådan set, at det kan vi måske godt finde fælles fodslag på, og så er spørgsmålet: Kan vi så også gøre det endnu billigere at være familien Danmark? Det kræver jo så også, at Konservative møder op i forhandlingslokalet. Vi håber da på, at Konservative møder op og også har den grundlæggende holdning, at det skal være billigere at være dansker.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jo ikke sådan, at vi er i økonomisk krise. Pengene vælter ind i kassen; det kan man lige så godt erkende. Kunne Venstre i nær fremtid godt kigge på nogle yderligere skattelettelser? Det kunne jo være selskabsskatten, det kunne være personskatten, og det kunne i det hele taget være nogle af de ting, som tynger i hverdagen. Kunne Venstre være med på at nedsætte skatterne ret tidligt i næste valgperiode?

Ordføreren.

Jeg er meget enig med økonomiministeren i, at når vi skal lave og arbejde med en økonomisk plan, er vi åbne over for at drøfte selskabsskattelettelser og ikke mindst også at fjerne byrderne på vores erhvervsliv. Altså, hvad det fylder i omfang i hverdagen for små og mellemstore og også store virksomheder, er enormt, og vi er nødt til at gøre op med de byrder, der i dag er pålagt vores erhvervsliv.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Hvorfor har Venstre valgt at lette afgifterne på chokolade og kaffe? Hvorfor har man ikke gjort sig lidt mere umage og sat lidt mere retning på, hvad man vil, og brugt afgifterne til det, så det, der er grønt, bliver billigere, og det, der forurener, bliver dyrere?

Ordføreren.

Afgift på chokolade og dermed også sukkervarer og kaffe er enormt bureaukratisk. Jeg har besøgt en bager, og det er enormt bureaukratisk. Man kan sige, at vi skulle have gjort det for længe siden. Nu gør vi det, og det har en virkning her og nu. Fra 2026 bliver det altså billigere, og så fjerner vi bureaukrati i den helt store målestok for små og mellemstore virksomheder i Danmark. Det glæder jeg mig over, for som jeg lige sagde til den konservative ordfører, skal vi fjerne byrder derude. Det er det, der gør en forskel i forhold til at sikre, at der også er et erhvervsliv, når vi kommer længere frem. Så det er derfor. Det er et af svarene.

Spørgeren.

Jo, men kunne man ikke godt have sat lidt mere retning på? Altså, kunne man ikke godt have villet lidt mere i Venstre? Derfor er mit spørgsmål bare igen: Skal vi ikke bruge afgifterne til, at det, der er grønt, bliver billigere, og det, der forurener, bliver dyrere, i stedet for at lave lidt småtteri, som Venstre gør her?

Ordføreren.

Altså, jeg synes jo ikke, at afgiftslettelser på over 2 mia. kr. er småtteri. Jeg er helt overbevist om, at dem, der har stået og står med bureaukratiet i dag, er glade for den lettelse, vi nu sikrer dem. Det er jo erhvervslivet, vi her taler om. Og så er jeg af den opfattelse, at det ikke gør en stor forskel i forhold til danskernes sundhed helt generelt, at vi nu letter afgifterne på chokolade og kaffe. Jeg tænker sådan set, at danskerne selv kan træffe det valg.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Nu har jeg hørt ordførerne både fra Venstre og Socialdemokratiet sige: Jamen de her stigende fødevarepriser er på grund af uroligheder i udlandet, og det kan vi ikke gøre noget ved. Ordføreren siger selv, at en pakke oksekød på 400 g nu koster, var det 60 kr.? Kan ordføreren så ikke bare lige forklare danskerne, hvorfor man kan køre lige over grænsen ned i Fleggaard og Fakta og købe nøjagtig den samme pakke til 35 kr.?

Ordføreren.

Nu er jeg jo ikke inde i regnemaskinen hos Fleggaard. Jeg tænker, at der også skal være noget til at lokke danskerne derned, og det bliver danskerne jo. Det er klart, og det er også derfor, vi har meget grænsehandel. Det er et slagtilbud. Og så er jeg jo klar over, og det tror jeg også ordføreren er, at der er forskel på momsen i Danmark og i Tyskland, og det er vel en del af forklaringen.

Spørgeren.

Absolut. Den høje moms er en del af forklaringen. Transportafgifter, som man vil pålægge erhvervslivet ude i fremtiden, dieselafgifter og alle mulige andre ting påvirker det også. Den her hetz mod landbruget, som man har ført i dansk politik i et stykke tid, har også påvirkning. Så var det ikke en idé at gå i gang med at sænke momsen på fødevarer? Vi hører konstant den her forklaring inde fra ministerierne om, at det tager mange år og det ene og det andet. Men det skal man da ikke politisk acceptere. Så siger I: Jamen så må vi lave systemet, så det kan træde i kraft hurtigt. Og det er jo ikke nogen undskyldning for ikke at gå i gang med det samme.

Ordføreren.

Det, vi gør, er jo her og nu at banke elafgiften i bund. Det giver faktisk en lettelse for familien Danmark. Så fjerner vi afgifterne på kaffe og chokolade. Så skal vi da finde ud af, hvad det er, og hvad man kan gøre i forhold til momsen bl.a. på fødevarer op på frugt og grønt. For det tager desværre adskillige år at indføre og implementere, efter hvad jeg har lyttet mig til.

Fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. I Alternativet er vi også optagede af at gøre hverdagen bedre for danskerne, og det er jo en ambition, vi deler, men vi kan undre os over, at det ikke sådan umiddelbart ligner, at der er noget i finanslovsforslaget, der gør det nemmere at leve f.eks. grønt og sundt. Så kan Venstres finansordfører fortælle mig, hvad det gør det billigere at leve grønt og sundt? Er det med finanslovsforslaget blevet billigere at tage tog? Er det blevet billigere at købe frugt og grønt eller noget andet? Er der et eller andet i finanslovsforslaget, som Alternativet har overset?

Ordføreren.

Jeg synes, Alternativet skal glæde sig over, at vi faktisk gør det billigere for familien Danmark. Elafgiften banker vi i bund. Det skaber faktisk en bedre økonomi hos familien Danmark, som så kan bruge pengene på bl.a. at købe frugt og grønt. Jeg køber mange gulerødder i løbet af en uge, men det er jo ikke gulerødderne, der er en del af diskussionen her. Dem har de fleste sådan set råd til at købe. Det er jo den samlede stigning, og der er vores greb og vores forslag at banke elafgiften i bund, og det skaber noget råderum til den enkelte familie.

Spørgeren.

Det her med at sætte elafgiften ned er egentlig også noget, som vi i Alternativet godt kan se noget logik i, men det er jo ikke noget, der som sådan gør det billigere at være grøn eller billigere at være sund. Så i stedet for vil jeg spørge finansordføreren, om Venstre kunne være med på sammen med Alternativet at arbejde for, at vi får sat momsen ned på frugt og grønt i fremtiden.

Ordføreren.

Vi afviser ikke, at det er et greb, men svaret er jo her og nu, at det er her og nu, familien Danmark er presset. Der er det jo, at vi banker elafgiften i bund. Vi fjerner de afgifter, vi kan her og nu, og det skaber råderum til, at man også i familien Danmark kan købe frugt og grønt og mere af det i de kommende år. Så skal vi jo hele tiden drøfte, hvordan vi indretter vores skatte- og afgiftspolitik. Det skal vi, og den diskussion indgår Venstre også gerne i.

Næste i talerrækken er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg synes, at det er principielt vigtigt, når man hører ordførerne sige gentagne gange, at det skal være billigere at være dansker. Det er sådan et slogan, der har været kendt i Danmark i mange år fra Venstres side. Det var måske det, Venstre var kendt for i de gode gamle dage. Men hvis man så kigger på, hvordan det er gået, kan man se, at man indtil nu under den nuværende samarbejdsregering, som Venstre jo indgår i, f.eks. har øget udviklingsstøtten med 5 mia. kr. Det er bare forøgelsen, og så er man oppe på 24 mia. kr. Man vil også øge vores EU-bidrag med over 4.000 mio. kr. om året. Oven i det har vi alle de her gængse steder, hvor man har øget udgifterne for familien Danmark ved f.eks. at lave en CO 2 -afgift på danskproducerede fødevarer. Vi har en transportafgift på vores godskørsel. Vi har en forhøjet dieselolieafgift. Vi har sågar fået moms på bridgeklubber, zumba og fitness. Der er næsten ikke nogen grænser for, hvor morsom den her regering har været. Synes Venstres ordfører vitterlig, at det er en måde at behandle danskerne på, når man går til valg på, at det skal være billigere at være dansker?

Ordføreren.

Jeg synes, at finanslovsforslaget, som vi står med her i dag, er rigtig godt. Der gør vi det billigere at være familien Danmark. Der er afgiftslettelser. Vi kan se frem til 2026, hvor vi implementerer vores personskattereform. Det gør det også billigere. Så det er sådan set tiltag, som jeg synes er rigtig gode. At udviklingsbistanden stiger, er jo, fordi vi har et mål og en politik, der handler om, at vi giver en fast procentdel af vores bnp. Og når det går godt i Danmark, stiger den. Jeg tænker sådan set også, at en del af de penge er godt givet ud, også når vi bruger dem til at støtte op om Ukraine.

Spørgeren.

Så glæder jeg mig da til at høre ordføreren redegøre for, hvad det konkret har betydet for Egypten, at man har lavet en ny kokkeskole i Kairo. Det var det, der var på finansloven sidste år. Det er bare for lige at give et lille eksempel på, hvad det er, man excellerer i. Vil ordføreren ikke prøve at delagtiggøre Folketinget i, hvad man har fået for de mange udviklingsmilliarder, man tonser ud – det er 2 mia. kr. om måneden nu – mens danskerne kan se, at de har fået en stigning på 30 pct. på deres fødevarer over de seneste 4 år? Prøv dog at lytte lidt til, hvad der foregår i Danmark, frem for at lave kokkeskoler i Kairo.

Ordføreren.

Jeg synes, det er vigtigt, at det, vi gør her med finanslovsforslaget, er, at vi gør det billigere at være familien Danmark, helt generelt. Vi banker elafgiften ned. Vi fjerner afgifter. Vi implementerer skattelettelser til helt almindelige danskere, der går på arbejde. Det tror jeg sådan set kommer til at kunne mærkes. Det er jeg helt overbevist om. Og så er vi ikke enige med Danmarksdemokraterne i, hvad størrelsen af vores udviklingsbistand skal være. Vi er sådan set optaget af, at vi sikrer os, at der også bliver investeret i lande og i verden omkring os, for alternativet er jo, at man sætter folkebevægelser i gang, som vil bevæge sig op igennem Europa. Det ser vi helst ikke. Det tænker jeg heller ikke Danmarksdemokraterne gør.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, at et af den her regerings store problemer, er, at den prioriterer danskernes penge på en masse mennesker, der ikke er danskerne, altså den sender penge ud af landet. EU skal nu have en ordentlig portion penge oveni, og udviklingsbistanden skal have en ordentlig portion penge oveni. Der er snart ikke grænser for, hvad danskerne skal finansiere; om det er energiøen Bornholm, der skal skaffe grøn strøm til Tyskland, om det er Ørsted, noget, der skal sælge vindmøller til amerikanerne, som de ikke gider have, endda så meget, at et selskab, den danske stat ejer, nu er gået i gang med at sagsøge den amerikanske regering. Det er jo absurd – det er jo helt absurd – og imens er vi i en situation, hvor der er danskere, som ikke har råd til hakket oksekød eller mælk eller smør. Jeg synes, den her regering fundamentalt har svigtet sit ansvar. Jeg kan ikke forstå – men det kan måske være, at hr. Hans Andersen kan gøre mig klogere på det – hvad det er, Venstre egentlig føler, man får ud af at være en del af den her regering sammenlignet med det sprudlende alternativ, som den blå opposition jo fremviste her i løbet af weekenden.

Ordføreren.

Vi er af den opfattelse, at vi har gennemført en lang række reformer i den her regering. Vi har faktisk øget arbejdsudbuddet, hvilket sikrer, at vi har en tårnhøj beskæftigelse i dag, at der faktisk er rigtig mange mennesker ansat i den private sektor, og at der også kan ansættes mennesker i den offentlige sektor – det går faktisk fantastisk godt i den danske økonomi. Det er jeg stolt af, og det tænker jeg sådan set også at ordføreren burde være. For det skaber sådan set en vækst og en mulighed for at gøre flere ting, både at levere skattelettelser og afgiftslettelser og at investere massivt i vores velfærd. Tag blot sundhedsområdet, men jo ikke mindst forsvarsområdet, som vi løfter massivt i øjeblikket. Så jeg synes sådan set, at vi skal smile lidt mere, måske også i Dansk Folkeparti.

Spørgeren.

Det var sådan set ikke et fjendtligt spørgsmål; det var et venskabeligt spørgsmål. Jeg er stolt af mit land, jeg er rigtig stolt af mit land. Jeg er ikke så stolt af min regering, tværtimod; den vil jeg gerne have skiftet ud. Jeg synes, at det, den her regering gør forkert, er, at den prioriterer vores penge på en masse ting, der ikke har noget med Danmark eller danskernes lykke at gøre. Det er det, der er problemet. Så spørger jeg Venstre: Hvad er det, Venstre kan få i den her regering, som man ikke ville kunne få sammen med blå blok efter et valg? Et af Venstres problemer er jo, at man taler sig meget lagt ind i en regering, som i virkeligheden ikke har særlig meget at byde på.

Ordføreren.

Jeg synes, at det regeringsgrundlag, vi skrev for år tilbage nu, er rigtig godt, solidt, og vi har leveret en lang række resultater, også borgerlige resultater, som tidligere rent borgerlige regeringer måske ville være misundelige over at se på listen. Så synes jeg også bare, at vi bliver nødt til at se, hvad det er, der foregår i verden omkring os. Der er krig i Europa. Vi er nødt til at stå sammen i Europa. Det vil vi i Venstre i hvert fald gerne støtte op om – det tænker jeg måske også er klogt at Dansk Folkeparti gør.

Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg kunne forstå, at ordføreren simpelt hen har afværget en kæmpe massevandring af ufaglærte køkkenarbejdere fra Egypten på vej til at komme herop, fordi man lavet en kokkeskole i Kairo. Så tak til Venstre for det, det er vi glade for, og hvis der er nogen, der ved, at der er nogen på vej herop, så bare sige til dem, at de skal tage til Kairo, for der har Venstre sørget for, at de kan blive faglært – tak for det. Det er valgår, og jeg vil godt hjælpe Venstre, og jeg har tænkt på, at et godt slogan kunne være: Venstre ved man hvor man har, og vi gør, som Mette siger! Jeg er ikke sikker på, at det ville give så mange vælgere, men det er i hvert fald ærligt. Og så tænker jeg på, om ordføreren sagde noget, der var ærligt, i sin tale, og det gjorde han faktisk, for han sagde: Det er blevet dyrere at være dansker de sidste år. For lige siden Venstre er kommet i regering, har man sørget for, at det er blevet dyrere at være dansker, og fakta er jo, at selv med det, man gør nu, er det stadig væk dyrere at gå ned og købe oksekød – det har Venstre nemlig sørget for. Til gengæld får jeg billige bøger. Det er danskerne sikkert rigtig glade for. Men hvorfor er det, at det har været magtpåliggende for Venstre at sørge for, at CO 2 -afgiften gør, at vores studerende i Nordjylland skal betale mere for at tage toget ned til deres uddannelser? Hvorfor har det været magtpåliggende for Venstre at sikre sammen med Mette Frederiksen?

Ordføreren.

Vi har været optaget af at sikre, at hele familien Danmark sådan set næste år får et bedre råderum og får bedre mulighed for også at handle dagligvarer. For det er rigtigt, at dagligvarerne er steget; det kan vi ikke komme uden om. Hvad gør vi så? Ja, vi handler konkret på det. Vi prøver at hjælpe mennesker med deres bekymringer. Det er sådan set det, vi gør i regeringen, og det kunne vi da håbe på at Danmarksdemokraterne ville støtte op om, så de måske ville handle lidt mere og samarbejde lidt mere med regeringen frem for bare at holde de her skåltaler, som så også bliver holdt i dag. Og jeg trækker på smilebåndet, for de mere morsomme, men de skaber jo ikke en billigere levevej.

Spørgeren.

Det kan godt være, at det er morsomt at lave en kokkeskole i Kairo, men det var nu engang Venstres idé, og det var Venstres ordfører, der stod og skamroste det fra talerstolen. I Danmarksdemokraterne vil vi meget gerne være konstruktive og gøre det billigere at være dansker, men ikke ligesom i Venstre, hvor man siger ét og gør noget andet. Det vidste vi jo allerede ved valget; der sagde Venstre jo også noget og gjorde så noget helt andet. Det tror jeg også godt at folk kan huske. Men jeg fik ikke svar på spørgsmålet. Hvorfor har det været magtpåliggende for Venstre at sørge for, at når man skal tage toget fra Hjørring til Aalborg for at få en uddannelse, så skal det være dyrere? Hvorfor er det, at Venstre har sørget for det? For det er det, Venstre har sørget for. Det her er helt lavpraktisk politik. Hvorfor?

Ordføreren.

Vi har jo faktisk i den her regering gjort det muligt, at unge mennesker faktisk også kan tage bilen til uddannelse, og det tænker jeg bestemt at mange unge mennesker, også i Nordjylland, er glade for, altså at de allerede som 17-årige nu også kan benytte sig af at tage bilen, når de skal bevæge sig ud i forhold til uddannelse. Det glæder jeg mig over. Det er da et tiltag, om jeg også tænker at ordføreren vil være glad for.

Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Jeg studsede lige lidt over her tidligere i debatten, at hr. Per Larsen fra De Konservative sådan skosede Venstres ordfører en lille smule for afgiftslettelsen, når det handlede om chokolade. Det studsede jeg meget over, fordi De Konservative jo selv fremlagde en 2030-plan forud for sidste folketingsvalg, hvori der også var punktafgiftslettelser – det er bl.a. kaffeafgiften – med. De havde så valgt is og ikke chokolade, som jeg husker det, men det var jo nok, fordi det var en betydelig mindre afgiftslettelse end den, som den nuværende regering og vores regeringssamarbejdspartner Venstre lægger op til. Så jeg vil egentlig bare høre, om Venstres ordfører har en refleksion over De Konservatives sådan lidt mærkelige måde at tage dette i øvrigt udmærkede initiativ ned på.

Ordføreren.

Jeg undrede mig også over det, for jeg tænkte, at når Det Konservative Folkeparti tilsyneladende er modstander af afgiftslettelser og af at hjælpe et erhvervsliv, som bøvler med det her i hverdagen – og det gør de virkelig derude – så er det bureaukrati af værste skuffe. Jeg tænker, at nu har vi i regeringen foreslået over 2 mia. kr. i afgiftslettelser. Altså, de erhvervsdrivende, jeg taler med, der arbejder inden for det her felt, ser frem til, at en finanslov bliver vedtaget så snart som muligt, og der håber jeg da også, at Det Konservative Folkeparti vil støtte op. Det kan være, at ordføreren lige i øjeblikket er i gang med at læse op på det, De Konservative mente i 2021, for det var, så vidt jeg husker, der, de foreslog det. Men det tænker jeg at De Konservative nok skal nå, inden forhandlingerne kommer i gang, altså at De Konservative også vil støtte op om det.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerrækken er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Vi står jo her i dag med en finanslovsdebat på baggrund af en sund dansk økonomi. Erhvervslivet klarer sig godt, beskæftigelsen er høj, der er masser af udenlandsk arbejdskraft, og seniorerne bliver i stigende grad længere tid på arbejdsmarkedet. På baggrund af det er råderummet nu opjusteret med over 100 mia. kr. Det er alt sammen fantastisk for vores land, og alt er jo tilsyneladende godt. Men hvis man kigger på Christiansborg fra en politisk vinkel, er det også en tid, hvor man skal passe virkelig meget på, for når økonomien har det godt, sker der et eller andet her på Christiansborg og specielt i et valgår. Man glemmer pludselig at prioritere, man glemmer, at det hovedsagelig er andre folks penge, og i stedet deles der gaver ud. Der bruges kort sagt alt for mange penge, og denne finanslov er et præcist eksempel på det. Selv om råderummet er stort, skal man stadig have fokus på de penge, man bruger i forvejen, og ikke kun have fokus på at kigge på fremtidens penge. Det kan måske være lidt svært at forholde sig til, hvis man sidder derude og følger med, men hvis man har fået en lønstigning på 3 pct., vil man så kun kigge på, hvordan man bruger de nye penge, man får i kassen, eller skulle man måske også med fornuft kigge på de penge, man bruger i forvejen? Jeg tror egentlig, at svaret giver lidt sig selv, og at det er sådan, man prioritere derude, men det sker bare ikke herinde. Jeg vil gerne forudsige, at nok en del af de spørgsmål, der kommer, er, om det ikke er nogle gode gaver, regeringen deler ud? Er det ikke godt med elafgiften? Jo, det er det. Er det ikke godt med flere penge til daginstitutionerne? Jo, det er det, men det er jo ikke det, der er pointen. Selv om man gerne vil gøre gode ting, skal man altså også huske at prioritere i tingene. Man kan ikke bare kun bruge flere og flere penge, og det er det man gør her. Det fik mig til at tænke på, at jeg faktisk havde en oplevelse derhjemme for nylig med min kæreste, som jeg også kom til at kritisere for, at hun måske brugte lidt for mange penge. Hun sagde: Dennis, du er nødt til at kigge på det i et lidt større perspektiv, du er nødt til at være lidt positiv og se på, at det jo også er godt, vi bruger nogle flere penge. Jeg er jo en sådan lidt lærenem type, så efter sådan en MUS-samtale med kæresten kom jeg til at tænke på, at det måske også var meget godt. Så nu vil jeg også prøve at kigge lidt mere positivt på regeringens brug af penge. Man er nødt til at kigge på det i et lidt større perspektiv, og jeg vil starte med at sige til regeringen, at den er fantastisk god til at bruge andre folks penge. I 2025 er væksten på hele 5,4 pct. Det er kun overgået af Anker Jørgensen i 1978, og det er simpelt hen en præstation, der er svær ikke at være stolt af, hvis man er den her regering, for det kan godt være, det ikke er førstepladsen, men det er trods alt en utrolig flot andenplads. Der er altså ikke nemt at bruge så mange penge, at man kommer op og står side om side med Anker Jørgensen i historien. Omvendt kan I også trøste jer selv med, at førstepladsen faktisk også er jeres, for sidste gang, der blev brugt så mange penge, var i 1978, og der var det også en SV-regering, der sad der, så nu har i både første- og andenpladsen, og det er da en præstation, man kan tage og føle på. Så det med at bruge penge, det kan I, når det er Venstre og Socialdemokratiet, der sidder i regering sammen, og det synes jeg i hvert fald man er nødt til lige at tage hatten af for. Hvis man nu bare kigger på den sidste rent socialdemokratisk ledet regering under Helle Thorning-Schmidt, der i 2012 gik til valg på at have en forbrugsvækst på 0,6 pct., så kan Socialdemokraterne også bryste sig af, at det nu er hele ni gange højere end det, Helle Thorning-Schmidt gik til valg på i 2012. Det er da en bedrift, man også burde skrive med i sin erindringsbog, når man nu som statsminister på et tidspunkt skal træde tilbage, og så i øvrigt en erindringsbog, der ikke er moms på længere; det gør det måske også lidt lettere at få den solgt. Det med procentsatser kan jo være lidt svært nogle gange, for hvor meget er det egentlig. Man hører altid, at det jo bare er egentlige forsvarsudgifter, og dem er vi jo med på alle sammen skal stige, men hvis man tager en 2-årig periode fra 2024 til 2026, så står det offentlige forbrug til at stige med 97 mia. kr. – 97 mia. kr. Forsvarsudgifterne er selvfølgelig en del af det, men det er langtfra 97 mia. kr., så det er et kæmpe forbrug, og der må jeg bare sige, at det er man god til. Med hensyn til kæresten forbrug, så sagde jeg også til hende, at vi altså er nødt til at dykke ned i, hvad det så er pengene bruges på, og det vil jeg selvfølgelig også gøre med den her finanslov, for det er en finanslov, der er uden retning. Man skyder til højre og venstre; man bruger penge på vidt forskellige ting. Der er penge til scenekunst, der er fjernelse af en bogmoms, og så drysser man lidt over en borgerpligt, der skal have nogle penge. Så er der flere penge til Afrika, naturligvis, det skal der jo være hvert år, er regeringens syn på det, selv DR er nu over 4 mia. kr. i forbrug hvert eneste år, og bidraget til EU skal også stige med 4 mia. kr. Så der bliver simpelt hen drysset penge ud til højre og venstre. Jo, der er da bestemt også positive ting i det, for jeg synes da også, det er godt, at elafgiften kommer til at falde, men man kan også bare spørge, hvorfor kun i to år. Skal det så være dyrere at være dansker om to år? Det tror jeg ikke, der er nogen, der kan forestille sig, det skal. Jeg vil da nødig være den regering, der skal sidde og sige til danskerne, at nu skal det være dyrere igen. Hvorfor har man ikke taget hele skridtet? Det er også positivt, at man gør det lettere for kommunerne at sætte solceller på tagene, men jeg vil også bare minde om, at man siden valget har stemt nej til tre forslag her i Folketingssalen om præcis det samme. Jeg er med på, at man skal rose en omvendt synder. Det er da bedre, at man kommer på bedre tanker, men når man nu tre gange bare siden valget har stemt nej til det, man så foreslår nu, er det jo lidt spøjst.

Kigger man så på det, der mangler, er der jo bl.a. det med de statsligt ansatte, som over en årrække er steget med over 18.000, og det bliver der ikke gjort nok ved. Der bliver heller ikke gjort nok ved at få flyttet statsligt ansatte ud i landet, så vi får en bedre balance, og man kunne gøre det samme med uddannelserne. Man kunne også i forhold til det kommunale område kigge på, om man kunne sikre landsbyskoler og sådan nogle ting, og der er masser af andre gode ting, man kunne gøre. Jeg vil også rose regeringen for, at den trods alt har meget fokus på afgiftslettelser. Det kan jo være en delvis kompensation for de stigende priser, men man undrer sig over, hvordan bogmomsen lige kommer ind i den del. Jeg tror ikke, at der er ret mange, der sidder og tænker på, hvilken bog de skal have til aftensmad i morgen. Det var måske nogle andre ting, man skulle have haft fokus på. Det, der også er vigtigt at have fokus på, er, at de her afgiftslempelser jo kommer i rækken af en masse afgifts stigninger . Hvis økonomien har det så godt, og man nu bryster sig af, at man skal gøre det billigere at være dansker, kunne man så ikke lade være med at indføre en vejafgift for lastbiler eller en højere dieselafgift, som rammer dem, der bor ude i landet, en flyafgift, en CO 2 -afgift på landbruget og en CO 2 -afgift på fiskeriet? Selv streamingtjenester har fået en afgift i denne valgperiode. Kunne man ikke starte med at lade være med at indføre alle de afgifter i stedet for at sige til danskerne, at nu skal det være billigere, når man faktisk har gjort det modsatte i en årrække? Næsten endnu mere vigtigt er det, at jeg tror, at mange danskere derude undrer sig over, hvorfor store bededag skulle afskaffes, hvis økonomien virkelig er så sund. Hvis råderummet nu er opjusteret med over 100 mia. kr., og store bededag koster ca. 3 mia. kr. at genindføre, hvad er argumentet så for, at store bededag skulle væk? Hvorfor skulle man tage den her helligdag fra danskerne? Godt nok er der åbnet for kassen, og man bruger løs af skatteborgernes penge, men jeg er bare ikke så sikker på, at det er det rigtige, man bruger dem på. Det er så bare også nogle gange klogt at lade være med at bruge pengene. Det kunne jo godt være, man skulle holde krudtet tørt til en dag, hvor der er mere brug for det, f.eks. hvis vi får lavkonjunktur eller der er andre ting, der presser på den danske økonomi. Afslutningsvis skal jeg sige, at vi nok ikke er så specielt imponeret over finansloven, som regeringen er, og vi synes heller ikke, at den er så ansvarlig, som de selv går og siger at den er, for den er jo alene finansieret af råderum, og der er ingen prioriteringer i den. Vi vil alligevel gå konstruktivt til forhandlingerne med de samme fokuspunkter, som vi gør hver gang. Det er bl.a., at vi har et stort fokus på at få en bedre balance i Danmark. Der skal være fokus på initiativer, der gavner vores landdistrikter. Vi vil også sikre bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder i en forståelse af, at pengene skal tjenes, før de kan bruges. Vi vil løfte social- og sundhedsområdet, og så vil vi også føre en stram udlændinge- og retspolitik. Jeg kan så også sige til Hans Andersen, som altid plejer at spørge, om vi kommer med et finanslovsforslag, at ja, det gør vi igen, Hans; det skal vi nok komme med en gang til. Det skal være ordene fra mig. Jeg ser frem til debatten.

Den omtalte Hans antager jeg er Hans Andersen fra Venstre. Den første i spørgerrækken er fru Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen. Når jeg møder borgerlige bekendte hjemme på Viborgegnen, falder talen selvfølgelig på politik, og når jeg så spørger dem om, hvem der er deres statsministerkandidat, siger de: Det aner vi ikke. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om han kan fortælle, hvem der er Danmarksdemokraternes statsministerkandidat frem til næste valg.

Det er nogle lidt forudsigelige spørgsmål, men tak for det. Altså, for Danmarksdemokraterne kommer det an på politik, altså hvad vi vil gøre for danskerne. Derfor er vi kommet med de her 50 punkter, vi vil gennemføre sammen med de andre borgerlige partier på 100 dage. Det kan jo lyde spøjst, men for Socialdemokratiet handler det om, at man bare skal have Mette Frederiksen i statsministerstolen. Spørger man Lars Løkke Rasmussen, vil jeg gætte på at det nok er det samme svar; det handler bare om ham selv i stedet for. Men hvem peger Venstre f.eks. på? For os kommer det an på politikken, og det burde det jo sådan set gøre for os alle sammen. Det er ikke personen; det er ikke, hvem det er, der skal sidde i ministerbilen. Venstre har ligesom vist, at det er det, det kommer an på. Men for os er det altså politikken, og derfor har vi lagt det her borgerlige fundament frem, som viser danskerne en retning, og det tror jeg da er noget, man bedre kan forholde sig til, i stedet for hvem personen skal være.

Så er det hr. Hans Andersen, Venstre. ( Karin Gaardsted (S): Får jeg ordet, formand? Nå, undskyld, jeg skulle have trykket). Spørgeren får muligheden.

Tak for det. Jeg fik jo selvfølgelig ikke rigtig noget svar. De Konservative har jo meldt ud, at de peger på Troels Lund Poulsen. Hvad tænker Danmarksdemokraterne egentlig om det?

Vi har valgt at sige, at vi peger på det borgerlige parti, der bliver størst, og bliver det Venstre, der er det, er det Troels Lund Poulsen, der bliver vores forhandlingsleder. Bliver det et andet parti, er det så den, der har bolden som kongelig undersøger, der bliver det. Men vi har ikke peget på Troels Lund Poulsen af den grund, at han jo ikke selv har sagt, om han vil være en del af det borgerlige projekt. Venstre har jo ikke afvist, at de vil pege på Mette Frederiksen efter et valg. Og det giver altså ikke meget mening at pege på en statsministerkandidat, der peger på Mette Frederiksen. Det eneste, som vi har sagt til danskerne var vores ultimative krav, er, at vi vil have en blå statsminister, og at vi ikke vil have Mette Frederiksen, og lige nu ved man altså ikke, hvor man har Venstre henne. Så vores måde at gøre det på er at sige, at det største borgerlige parti må være dem, der stiller med en kongelig undersøger.

Hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Og tak for talen. Ordføreren for Danmarksdemokraterne kritiserer, at der bliver investeret i vores velfærd. Ordføreren nævner, at procentsatsen for det offentlige forbrug stiger både i 2025 og i 2026. Men jeg må spørge ordføreren: Er det således, at Danmarksdemokraterne så ikke ønsker at være med i en aftale om det fremtidige politi? For det betyder jo sådan set et øget offentligt forbrug. Jeg tænker da, at det er godt, at vi kan investere i flere politibetjente ude på gaden, således at hr. og fru Danmark kan opleve, at der faktisk er nogen, der hjælper med til at passe på dem. Så hvad er det, Danmarksdemokraterne ikke vil være med til, når vi tænker i f.eks. investering i politiet? Er det ikke noget, Danmarksdemokraterne støtter op omkring?

Ordføreren.

Jo, jeg forudsatte jo også i min tale, at man nok ikke var så kreativ, men at man bare ville tage et enkelt initiativ ud og spørge, om vi så var enige i det, eller om vi var enige i det andet eller det tredje. Det, jeg efterlyser, er jo, at man prioriterer, for det gør man overhovedet ikke i den her finanslov. Hvis nu man lod være med at øge EU-bistanden med 4 mia. kr., kunne man jo godt flytte nogle penge over til politiet. Eller hvis man havde ladet være med at lade udviklingsbistanden stige med 5 mia. kr. siden valget, var der nogle penge, man kunne smide i det. Og i den her finanslov ligger der 60 mio. kr. til scenekunst, og i sidste år var det et kulturpas, altså 2.000 kr. til arbejdsløse unge mennesker, der skulle have penge til at komme i Tivoli. Der er jo ingen prioriteringer; kassen er åben. Min pointe er bare, at hvis nu man lod være med bare at ødsle pengene væk, var der masser af penge, man kunne bruge på politiet og andre ting, uden at den offentlige forbrugsvækst skulle være rekordhøj.

Spørgeren.

Ordføreren sammenlignede situationen nu med situationen i Anker Jørgensens regeringstid, men det er vel ikke helt fair, for situationen er jo nu, at vi har en solid økonomi; vi har overskud på handelsbalancen; vi har en offentlig gæld, der er banket i bund. Så det med at sige, at vi nu er i en situation, som vi så under Anker Jørgensens tid, er vel ikke rigtigt.

Ordføreren.

Jeg er faktisk oprigtigt overrasket over, at det er Venstre af alle partier i regeringen, der ikke kan se problemet i, at man har en offentlig forbrugsvækst på 5,4 pct., altså kun overgået af Anker Jørgensen i 1978, samtidig med at man har en vækst i bnp på 1,1 pct. i år. Venstre har altid stået vagt om, at det skulle stige mere i det private erhvervsliv end i det offentlige, altså at det ikke skulle være det offentlige, der skulle suge arbejdskraften ud af samfundet. Hvad tror spørgeren selv der sker, hvis man har en forbrugsvækst på 5,4 pct.? Der følger nok pænt mange statsligt ansatte med, som så ikke kan ansættes ude i erhvervslivet.

Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Vil ordføreren garantere, at Danmarksdemokraterne ikke vil lægge stemmer til en afskaffelse af Arnepensionen?

Ordføreren.

Jeg fik samme spørgsmål til, jeg tror, det var tredjebehandlingen sidste år, og jeg kan sige, at vi ikke går ind for afskaffelse af Arnepensionen. Altså, da Inger Støjberg startede Danmarksdemokraterne på Hvidsten Kro, var det lige før, at det var den første sætning, efter hun bød velkommen til pressemødet, at hun står vagt om Arnepensionen. Så det kan jeg bekræfte. Vi synes ikke, at Arnepensionen skal afskaffes.

Jah, der må gerne trykkes ind, ellers er det lidt svært at få styret heroppefra. Spørgeren har ordet nu.

Tak for det. Det var en retorisk øvelse, men der kom altså ikke nogen bekræftelse eller garanti ud af det. Jeg har også bidt lidt mærke i den der sammenligning med Anker Jørgensen, og man kan vel ikke lave en dårligere økonomisk sammenligning overhovedet. Jeg tror ikke, det er muligt. Altså, hvis den her regering skulle måles på økonomiske nøgletal, skulle vi jo have 80 pct. af stemmerne. Der er jo ikke nogen nøgletal, som ikke er fuldstændig fabelagtige. Og der er ikke nogen udfordring i at bruge penge på børnehaver eller offentligt forbrug generelt, hvis man kan finansiere det. Altså, det er både beskæftigelse, arbejdsløshed, betalingsbalance og gæld; jeg kan ikke komme i tanke om flere. Er der et europæisk land, som ordføreren vil bytte økonomi med? Findes det land?

Ordføreren.

Jeg vil vende tilbage til det første spørgsmål og også i øvrigt det med, at man ikke kan garantere det med Arnepensionen. Altså, det er jo lidt spøjst, for det er jo en regering, hvor Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen sidder og siger nu, at Arnepensionen skal afskaffes. Så et regeringsparti siger, at den skal afskaffes, og Socialdemokratiet siger, at den skal være der. Så hvad får danskerne egentlig, hvis de peger på regeringen? Så er det jo nemt at stå og sige: Kan I garantere noget? Altså, vi har givet en klar holdning til Arnepensionen, lige fra den dag mit parti blev stiftet. Men regeringen, som styrer landet, kan ikke garantere, om der er en Arnepension eller ej, fordi man i regeringen er uenige om det her spørgsmål. Så i forhold til det andet spørgsmål kan man jo godt sige, at man kan få lov til at bruge penge – jo, det er fint, men der er jo ingen finansiering. Det er jo nye penge hele tiden; man prioriterer netop ikke tingene, og det var det, der var hele pointen i min ordførertale.

Hr. Thorkild Holmboe-Hay fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for talen, og tillykke til de borgerlige partier med den nyfundne enighed om at udfordre regeringen på alle de væsentlige politiske områder. Det er det, jeg egentlig gerne vil spørge lidt ind til; jeg vil blive ved den tidligere spørgers tema, nemlig pensionen. Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har meldt meget klart ud, at de ønsker, at pensionsalderen for danskerne skal stige yderligere. Kan vi nu gå ud fra, at Danmarksdemokraterne er præcis der, altså at I også ønsker, at pensionsalderen skal stige yderligere? Tak.

Ordføreren.

Det er altid så friskt, når regeringen og Socialdemokratiet først kommer og siger, at nu skal der gøres noget ved pensionsalderen, men ikke vil sige hvornår, og så kommer udenrigsministeren og siger, at rørt brik skal flyttes, fordi man vil tvinge sine egne samarbejdspartnere i regeringen til, at man skal gøre noget ved det. Det kunne man så ikke, og nu kommer det selvsamme parti og siger, at nu skal vi så gøre noget helt andet ved pensionen, og så står man her og rykker alle os andre efter, om vi ikke kan skabe noget stabilitet for pensionisterne. Altså, dem, der skaber den her usikkerhed omkring danskernes pensionsvilkår, er regeringen selv. Vi kan godt se, at man ikke kan arbejde, til man bliver 100 år gammel. Vi synes helt klart, at der skal være gode tilbagetrækningsordninger. Og så er der en glemt ting i den her diskussion, og det er jo hele arbejdsmiljødelen, altså også at sikre, at folk ikke bliver nedslidt. Men det er altså Socialdemokratiet selv, der har løftet den her dagsorden til et punkt, hvor det bliver en kæmpe usikkerhed for danskerne derude, så jeg synes måske, man selv skulle gå tilbage til værkstedet og fortælle danskerne, præcis hvad det er man gerne vil have i stedet for.

Spørgeren.

Tak for de mange ord, som ikke indeholdt skyggen af et svar på spørgsmålet. Jeg vil gentage spørgsmålet, og så skal jeg lige minde om, at det jo sådan set ikke er til gavn for mig. Jeg tror, jeg kender svaret. Det er til gavn for de mange danskere og de få vælgere, som Danmarksdemokraterne skal adressere nu. Jeg går ud fra, at det er derfor, at ordføreren har indtaget talerstolen, altså for at svare klart på, hvad de politiske holdninger er. Så jeg vil spørge igen: Vil Danmarksdemokraterne have, at danskernes pensionsalder stiger, eller vil I garantere, at den står der, hvor den er i dag?

Ordføreren.

Jeg er med på, at jeg svarede på noget andet til at starte med, men jeg sagde ret klart, at pensionsalderen jo ikke bare kan blive ved med at stige i samme takt, som den gør i dag. Vi vil gerne være med til at kigge på, om man kan lave en stigende takt og en anden model, men det afgørende er jo også, at det kan finansieres, for det er altså en rigtig dyr omgang at gå ind at kigge på de her ting. Det er klart, at når man så kigger på det, skal man også kigge på, om vi har nogle gode tilbagetrækningsmuligheder, og om der skal gøres noget ved arbejdsmiljøet. Det var også det, jeg sagde i min første runde, så jeg synes faktisk, jeg prøvede at komme rundt omkring det, men det er jo en ret vanskelig diskussion. Så for at være ærlig er det jo ikke lige noget, man kan svare på på 30 sekunder. Det kræver nok en lidt større gennemgang, og derfor synes jeg også bare, at regeringen burde indkalde til nogle forhandlinger i stedet for at gøre det her til sådan et valgoplæg, og så må vi bare snakke om det om 5 år.

Nu fik ordføreren 35 sekunder. Den næste i talerrækken er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for talen. Danmarksdemokraterne går meget op i, at landet hænger sammen, og at der ikke er for stor forskel mellem land og by. En af de ting, som jo også træder i kraft her ved årsskiftet, og som også er en del af finansloven, er den reform af personskattelettelserne og især topskattelettelserne. Hvis man kigger på, hvor de penge ligger henne i landet, altså hvor er det simpelt hen, der bliver givet skattelettelser, så er det meget centreret omkring de store byer og meget centreret lige nord for København. Er det ikke en udfordring, at man giver skattelettelser, som er med til at skævvride samfundet, når man giver topskattelettelser?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan godt forstå logikken i spørgsmålet, men jeg er bare ikke enig i, at det er det rigtige sted at skrue for at få en bedre balance. Jeg tror, man skal starte et andet sted, for hvad er det, der gør, at alle dem, der er højtlønnet, er omkring de store byer? Jeg tror i stor grad, det skyldes, at alle de store videregående uddannelser er omkring de store byer. Når folk tager ind til en by for at få en uddannelse, så får man venner og en kæreste, og så bliver man der måske. Virksomheder slår sig ned omkring de store byer. Så er det klart, at så kommer indkomstforskellen, for så bliver man også tæt på uddannelsesstederne. Så i stedet for at skrue på topskatten, tror jeg, man skal skrue på, hvor uddannelserne er placeret. Så tror jeg, at man på lang sigt vil få en anden fordeling af de her mennesker med de høje indtægter. 96 pct. af alle videregående uddannelser ligger i de fire største byer. Så kan det jo ikke komme bag på os, at dem, som tager de videregående uddannelser, og som også tjener mest, slår sig ned i de fire største byer. Så skal man vende den her udvikling, tror jeg ikke, at det er skatteskruen, man skal skrue på, men så tror jeg faktisk, at det er uddannelsesskruen, man skal skrue på. Og jeg er med på, at der er mange andre parametre, der skal sikre en bedre balance Danmark, men lige i forhold til det der spørgsmål tror jeg, det er et andet sted, problemet opstår.

Spørgeren.

Tak for ordet, og tak for svaret. Jeg tror, at jeg langt hen ad vejen egentlig er enig i, at man ikke bare kan løse det her ved at skrue på en skatteskrue. Men når man giver topskattelettelser, forstærker man jo den ulighed, som også sætter sig i højere boligpriser, og som sætter sig i, at dem, der bor i byerne, har en større mulighed for at transportere sig på tværs af landet og flytte til en mindre by langt fra de store byer, mens dem, der bor ude på landet, ikke har mulighed for at finde en bolig i byerne. Så er man ikke med til at forstærke den ulighed, der er på tværs af landet, ved at give de her topskattelettelser?

Ordføreren.

Men skattereglerne er jo ens for alle i landet. Jeg anbefaler ikke det, som jeg tror var helt tilbage til Ny Alliance, som sagde, at man skulle have en flad skat på Fyn. Jeg tror, folk også fandt ud af, at det måske var lidt skørt. Man kommer jo ud i noget lignende, hvis man sådan skal kigge efter det. Men der er jo en masse andre ting, man kan gøre for at få et land, der hænger bedre sammen, og som også motiverer folk til at tage ud og bosætte sig i landet. I Norge har de f.eks. valgt at sige, at man kan få slettet en del af sin studiegæld, hvis man flytter til en landdistriktskommune. Sådan et initiativ synes jeg f.eks. kunne være spændende at tage i Danmark på lige fod med alle mulige andre forslag.

Hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Tak for det. Tak for talen, og tillykke med det borgerlige fundament, der jo blev markeret her i lørdags. Jeg synes måske, at det fundament er en lille smule ustabilt, og det er noget af det, jeg godt vil spørge lidt ind til. For det er jo sådan, at Liberal Alliance, der jo er en del af det her borgerlige fundament, efter den seneste opjustering af råderummet ønsker at give 58 mia. kr. tilbage til danskerne, som man siger, i skæve skattelettelser. Derfor vil jeg gerne høre, om det er noget, Danmarksdemokraterne bakker op om.

Ordføreren.

Ja, ja, og hvis man har læst artiklen som reaktion på det udspil fra Liberal Alliance, vil man også sige, at det jo er danskernes penge, vi taler om her. Når vi har sikret penge til det demografiske træk, når vi har sikret, at der blandt andet er til politireformen, som kører nu, og når vi har sikret, at der er penge til forsvar og sådan nogle ting, så synes jeg jo, det er oplagt, at man også giver nogle af pengene tilbage igen. Målet er jo ikke – og det kan nok godt være svært at forstå for Socialdemokratiet – at man bare skal have et offentligt forbrug med en vækst, der bare stiger og stiger. Det betyder jo ikke, at man skal lade være med at bruge penge på det demografiske træk eller forsvar, og det fik Liberal Alliance jo også sagt. Derfor synes jeg jo kun, det er rimeligt, at en stor del af de penge, som der fremadrettet kommer for mange af i kassen, også kommer tilbage til danskerne på den ene eller den anden måde.

Spørgeren.

Tak for det. Det var jo mange ord, men ikke sådan et helt konkret svar på spørgsmålet, så jeg prøver igen. Ønsker Danmarksdemokraterne at give 58 mia. kr. tilbage til danskerne i skattelettelser?

Ordføreren.

At jeg ikke lige kunne sige et præcist beløb, er jo bl.a. regeringens egen skyld. For jeg har selv stillet spørgsmål om det mange gange, og vi kan simpelt hen ikke få at vide, hvad der er tilbage af råderummet. Regeringen har jo travlt med at holde det skjult for både oppositionen, men også for hele Danmarks befolkning, altså hvad der er i råderummet i Danmark. Man skovler penge ud, men ingen får at vide, hvad der er tilbage, fordi man selv vil sidde med retten i forhold til at kunne bruge det som finansiering i aftale efter aftale. Alene ved afskaffelsen af 10. klasse brugte man 2 mia. kr. af råderummet. Så spørger vi bagefter: Hvad er der så tilbage? Det kan man ikke svare på, eller det vil man ikke svare på. Så at jeg ikke kan sætte et beløb på, skyldes regeringen, og grunden til det er, at man ikke vil oplyse, hvad der er tilbage.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Det, der bringer mig til at ville stille et spørgsmål, er hr. Thomas Skriver Jensens udtryk, som socialdemokrater godt kan lide at bruge, nemlig at Liberal Alliance vil give skæve skattelettelser. Det vil jeg høre om Danmarksdemokraterne er enig i. Den største lettelse, vi vil give, er den, hvor vi indfører ingen beskatning af de første 5.000 kr., som folk, der går på arbejde, tjener hver måned – altså ingen skat af de første 5.000 kr. for folk, som er i arbejde. Er Danmarksdemokraterne enige med Socialdemokraterne i, at det er en skæv skattelettelse?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke 100 pct. ekspert eller 100-meter mester i Liberal Alliances skatteplan, men det er helt klart mit indtryk, at langt, langt de fleste penge bliver brugt i bunden. Så det kan jeg bekræfte hr. Ole Birk Olesen i. Så er det i hvert fald svært at sige, at det er utrolig skævt, når dem, der har mindst, får langt, langt de fleste penge.

Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. For en god ordens skyld skal vi måske lige slå fast, at den Skriver, som stillede spørgsmål før, var Kris Skriver og ikke Thomas Skriver, bare for lige at få de navne på plads – og de er ikke engang i familie. Så jeg forstår godt forvirringen. Jeg har et andet spørgsmål til hr. Dennis Flydtkjær, og det er, at Liberal Alliance jo også har lavet et iværksætterudspil. Der foreslår man, at sagsbehandlingstiden i forhold til udenlandsk arbejdskraft – citat – skal vendes på hovedet, så udlændinge i udgangspunktet er godkendt ved ansøgningstidspunktet og senere må afvises, hvis vedkommende ikke lever op til kriterierne for beløbsgrænsen. Citat slut. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om det er en udlændingepolitik, som Danmarksdemokraterne kan bakke op om.

Ordføreren.

For det første kan jeg sige, at jeg ikke kan hjælpe med at svare på, hvilken Skriver der er hvem, men det er nok heller ikke det, der bliver spurgt om. Nogle gange, når man står på talerstolen, er man jo oppe i fuld pensum, og lige i forhold til den del kender jeg simpelt hen ikke nok til de regler omkring udenlandsk arbejdskraft. Så jeg må simpelt hen være ordføreren svar skyldig. Men jeg kan sige noget generelt, og det er, at det sådan set er positivt for Danmark, at vi har noget udenlandsk arbejdskraft, men det er jo ikke lige måde, hvor den kommer fra eller hvem det er. Kan man lave lempelige regler, hvilket jeg også har indtryk af er en del af det, regeringen er kommet frem til, for personer fra lande som USA eller andre vestlige lande, så er det sådan set fint nok, der lempelige regler. Som jeg husker det, er det 300.000 kr., man har sat som grænse, og at der er en overenskomstmæssig løn og overenskomst på arbejdspladsen. Det synes jeg da er fornuftigt. Men man skal heller ikke åbne døren og sige, at folk bare kan vælte ind og få godkendelse bagefter. Jeg ved godt, at jeg nok ikke svarer 100 pct. på spørgsmålet, men jeg er simpelt hen ikke nok ned i materien i forhold til det spørgsmål, så jeg håber, at det er okay, at det bliver sådan lidt en overordnet betragtning på det.

Spørgeren.

Jeg synes egentlig, at det er en meget udmærket redegørelse for regeringens politik, og der deler jeg sådan hr. Dennis Flydtkjærs synspunkt. Jeg tror sådan set også, at jeg deler hr. Dennis Flydtkjærs synspunkt om, at hvis man skulle følge Liberal Alliance iværksætterudspil, ville man jo sådan de facto have noget, der minder om fri indvandring – og det ville næppe være hensigtsmæssigt. Jeg tror faktisk, vi er på en fælles og nok kritisk synsvinkel i forhold til Liberal Alliances politik på det område.

Ordføreren.

Nu bliver det lidt mig, der skal stå og svare på Liberal Alliances politik. Det er måske bedre at spørge Liberal Alliance om deres politik. Jeg har nu heller ikke hørt Liberal Alliance sige, at der skal være fri indvandring på det her punkt. Altså, jeg hører også dem sige, at der er forskel på, hvor man kommer fra, og hvad det er, man kan tilbyde det danske samfund. Som jeg hørte det, og som LA også er enig med Danmarksdemokraterne i, så er det ikke et socialkontor. Har man ikke arbejde mere, skal man også rejse hjem igen. Så det er ikke det, jeg hører, altså at det er en fri indvandringspolitik, de har lavet. Jeg tror, at det nok er bedre at spørge Liberal Alliance, når de kommer på talerstolen.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Nu er det så den anden Skriver, men det håber jeg ikke på nogen måde forvirrer. Hvis Danmarksdemokraterne får magt, som de har agt efter næste folketingsvalg, må jeg forstå både på ordføreren på talerstolen, men også på nogle af de spørgsmål, der er stillet fra ordførerens partis side, at så har man tænkt sig at fjerne eksempelvis den afgift, vi har lagt på sort transport. Så kommer der et helt naturligt spørgsmål herfra, nemlig hvor meget billigere en pakke oksekød eller en pakke smør eller 1 l mælk så bliver, hvis Danmarksdemokraterne gør det?

Ordføreren.

Det er svært at svare konkret på, og det får jeg nok kritik for i anden runde, for der er jo mange ting, der påvirker en pris. Tager man kilometerafgiften på lastbiler, er det jo ikke direkte på fødevaren, men fødevareproducenterne ligger ude i landdistrikterne, hvor der er lidt længere mellem husene, så der rammer afgiften meget hårdt på fødevareproduktionen. Hvordan det præcis smitter af på prisen, kan jeg ikke stå og svare på i dag, men det smitter af. Når der kommer en CO 2 -afgift på landbruget, smitter det da af på prisen, og kommer der en CO 2 -afgift på fiskeriet, smitter det af på prisen. Men når man så vil fjerne dem alle sammen, hvad betyder det så? Der er også en dieselafgift, der er steget med 50 øre pr. liter. Jeg kan ikke stå og svare på det her, da jeg ikke har tallene i hovedet, men det giver næsten sig selv, at der kun er forbrugerne til at betale regningen til sidst. Så når regeringen finder på alle de her afgiftsstigninger, bliver priserne dyrere for danskerne, og dem vil vi gerne rulle tilbage igen, både på grund af priserne, men også fordi de er utrolig skadelige for vores landdistrikter, og det sidste argument er næsten også det vigtigste. Vi vil gerne have, at vi har et Danmark, der hænger bedre sammen, men kilometerafgifterne på lastbilerne i landdistrikterne, CO 2 -afgiften på landbruget i landdistrikterne og dieselafgiften i landdistrikterne er dybt skadeligt.

Spørgeren.

Jeg tror, at hvis man skulle svare på det oppe i ordførerens valgkreds, ville man sige, at det ikke ville betyde møj, for det vil det ikke. Det er ikke en ret stor del af prisstigningen, der ligger i det her, og det er jo det, vi er opmærksomme på, og det er derfor, at regeringen vælger at tage nogle skridt, som rent faktisk giver danskerne flere penge mellem hænderne, når man f.eks. banker elafgiften helt i bund. Og det skal man bare huske er forskellen mellem den blå opposition og regeringen, som sidder nu. Der kommer nogle konkrete løsninger, som her og nu kommer til at hjælpe danskerne, og Danmarksdemokraterne kan ikke rigtig svare på den politik, man farer ud i medierne med, altså hvad det egentlig kommer til at betyde i danskernes hverdag. Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt, og jeg vil måske bare appellere til, at vi kunne hæve niveauet bare en lille smule, for det her betyder noget. Det betyder noget for danskerne, hvad fødevarepriserne er nede i supermarkederne. Så bliv mere konkret!

Ordføreren.

Okay, lad os prøve at hæve niveauet lidt op. Socialdemokraterne siger, at de vil gøre noget ved de høje fødevarepriser, så derfor fjerner vi momsen på bøger. Det er noget, folk kan bruge derude. Man sidder og snakker om, at min kødsovs godt nok er blevet dyr, men bøgerne skal helt sikkert være billigere. Vi skal også have et fradrag på fitness og zumba, men til gengæld skal man betale skat, hvis man går til skak. Det er jo regeringen, der skyder med spredehagl og ikke rammer der, hvor problemet er. Fødevarepriserne er steget absurd meget. Jeg er med på, at ikke det hele skyldes afgiftsstigninger fra regeringens side, men det er en del af det. Regeringen svarer så ved at fjerne momsen på bøger. Så kan man jo efterfølgende spørge, hvor seriøsiteten bliver af.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste i talerækken er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Da jeg skulle forberede mig til debatten i dag, var jeg lige inde på finansministerens sociale medier. Det kunne jo være, at der var lidt inspiration at hente. Det ved jeg ikke. Men der lå en video med finansministeren, der slæber læssevis af tunge, trykte finanslove ind igennem vinduet i Finansministeriet. I en tid med et statsligt arbejdsprogram, AE-udrulning og opgavebortfald i staten er det en af de første opgaver, jeg vil foreslå vi fjerner fra finansministerens bord. Det må kunne effektiviseres, det er ikke en opgave, der behøver at ligge hos finansministeren, og det kan være, at man ikke behøver at printe den finanslov i helt så mange eksemplarer. Jeg ledte videre efter inspiration og faldt over et gammelt citat, som undervisningsministeren havde fundet frem for nylig. Det er et gammelt citat af Palme: »Politik er at ville«. Det er jo et godt citat, og det er også rigtigt. Uden en vilje kan man ikke lave politik. Og når man læser finansloven, får man lidt lyst til at spørge: Kære regering, hvad er det, i vil? I en historisk tid, hvor pengene vælter ind i kassen som aldrig før, hvor man lige inden sommer fandt ekstra 58 mia. kr. i de offentlige kasser, og hvor råderummet bare i den her regerings tid er blevet opjusteret med mere end 120 mia. kr., har man unikke muligheder for faktisk at levere på det, man vil. Så hvad er det, der skal ændres i det danske samfund? Hvad vil I ændre? Når jeg læser finansloven, bliver jeg kun lidt mere forvirret. Den politiske kompas nul er simpelt hen rundtosset. Der er lidt i øst, lidt i vest, og så er der øjeblikke, hvor kompasset slår helt ud. Det er svært at navigere efter sådan et kompas. Udenrigsministeren har engang sagt, og jeg citerer: Hvis kort og terræn ikke passer sammen, så følg terrænet. Men følger man terrænet uden en plan eller nogen idé om, hvor man vil hen, skal man nok lade nogle andre lede an. Regeringen går lidt til højre, så lidt til venstre, og hvis man hele tiden går lidt til højre og så lidt til venstre, bevæger man sig jo ikke rigtig ud af stedet. Man står simpelt hen i stampe. I finanslovsforslaget er der lavere sukkerafgifter, topskattelettelser, skattelettelser for virksomhedsarvinger, der er arveskattelettelser til nevøer og niecer. Det ligner et skridt til højre og en gave primært til dem i det her samfund, som har mest. Hvis ikke jeg tager meget fejl, vil vi næste år se de nok største skattelettelser i nyere danmarkshistorie. Det ligner simpelt hen, at 2026 bliver det år, hvor der er uddelt de største skattelettelser i nyere tid, og en stor del af dem er meget skæve skattelettelser. For direktøren får fra årsskiftet næsten 11.000 kr. i skatte- og afgiftslettelser, og den arbejdsløse får 1.300 kr. Det er skævt, og det hjælper ikke der, hvor behovet er størst. I SF ved vi godt, hvad vi vil. Vi vil gerne hjælpe med de stigende priser, men vi vil primært hjælpe dem med det største behov. Direktøren skal nok klare sig, og måske har han ikke engang opdaget, at priserne er steget i supermarkedet. Men dem, som virkelig kan mærke det, er dem, som ikke har fået del i regeringens skattelettelser. Det er pensionisten, de studerende eller kontanthjælpsmodtageren, dem, som, hver gang de er i supermarkedet, får en lille knugende fornemmelse i maven, når de ser, at prisen er steget, for holder budgettet nu i den her måned? De stigende priser presser ikke lige meget hos alle, de presser mest dem med de laveste indkomster. Men man har valgt at give mest hjælp i toppen til dem med de største indkomster. Det er skævt. Bladrer man så videre i finansloven, drejer regeringens kompasnål så den anden vej. Så er der penge til bedre normeringer i daginstitutioner, og det er ubetinget godt. Det er noget, vi i SF er rigtig glade for, og det er noget, som vi har råbt op om i mange år, for vores børns hverdag er noget af det vigtigste, og der er brug for flere kolleger til de dygtige pædagoger og pædagogiske assistenter i landets vuggestuer og børnehaver. Det støtter vi op om i SF. Men når man ser finansloven samlet set, kan man ikke stå tilbage uden at tænke på alt det gode, som man kunne have gjort i den her finanslov, hvis man konsekvent prioriterede det vigtigste og ikke skæve skattelettelser. Så kunne man faktisk løfte velfærdssamfundet ind i fremtiden, sørge for, at der ikke er nedslidte skoler eller plejehjem, hvor man må se langt efter personalet, som styrter rundt på gangene, sørge for efterfødselsklinikker i landet, så det ikke kun er i København, hvor en SF-borgmester har kæmpet ihærdigt for det, og vi kunne gøre noget ved den stressepidemi, hvor mere end 50.000-55.000 danskere er sygemeldt lige nu med arbejdsrelateret stress, og vi kunne gøre noget for folkeskolen.

Når man kigger på finansloven, er det slående, at der ikke bliver gjort særlig meget for den danske folkeskole. Det er en skole, som mange steder er slidt ned. Det handler om gamle lokaler og for mange børn på for få kvadratmeter, og der er tale om klasselokaler, som kun bliver godkendt til, at lærerne kan være i dem, fordi de jo ikke er der hele dagen. Men det er børnene. Og det er en skole, hvor regeringen har sagt, at flere skal inkluderes, men hvor man ikke sætter penge af til at løfte den opgave og ikke sætter penge af til flere timer med to lærere, et lavere klasseloft eller flere voksne ovre i sfo'en. Og der er tale om en sfo, som vel at mærke har fået en markant længere dag nu. Faktisk lader man de sociale normeringer til sfo'en løbe ud. Det var penge, som sikrede, at der var pædagoger i de sfo'er, hvor børnene har allermest brug for det. Der er tale om penge, som gjorde, at man kunne komme en tur svømmehal eller måske lavede et samarbejde med den lokale basketklub. Det er en stor fejl for os at se. Inklusion af ikke bare i skoledagen, det er hele børnelivet, og man kan ikke blive inkluderet i et klassefællesskab, hvis man kun kan være med mellem 8 og 13. Man mister den afgørende pædagogiske støtte, så snart man går over i sfo'en. Vi kender alle en sfo. Man kommer ind, der er larm, og der er leg, men for mange børn er det også et svært fællesskab at være en del af, og der har det været nødvendigt med flere pædagoger, og det er det fortsat. I SF vil vi styrke skolen og børnenes fritidsliv. Vi vil have, at alle børn kommer på lejrskole, for det er på lejrskolen, at man kan se sine klassekammerater i et nyt lys. Det er med tandbørsten i mundvigen og morgenhår, at man lige pludselig ser sine klassekammerater på en anden måde og måske ser et venskab blomstre. Det er der, man lærer ikke bare at række hånden op, men også at række hånden ud til en klassekammerat. Vi vil have klassens time tilbage i skole, så der er tid til det vigtige arbejde, det er at løse konflikter og også at få snakket om, hvordan man skriver til hinanden på Snapchat uden for skoledagen. Nogen vil måske sige, at det lyder som drømme uden meget hold i virkeligheden, men jeg vil sige som undervisningsministeren: Politik er at ville, og vi kunne gøre rigtig meget for de penge, som bliver brugt i den her finanslov. Det er en kæmpestor finanslov, og der bliver brugt rigtig mange penge. I 2023 kaldte man finansloven stram og ansvarlig, i 2024 drejede det sig om ansvarlige investeringer, og i år har man valgt et lidt andet navn, og det giver god mening. Der er rigtig mange penge, der bliver brugt, og nogle af dem kunne bruges bedre. Den her regering kom til i en tid, hvor man snakkede om mange kriser. Man tog en helligdag fra folk, fordi vi alle sammen skulle arbejde mere for at få det til at hænge sammen. Nu er det helt andre toner og en anden virkelighed. I SF bilder vi os ikke ind, at vi kan ændre på det hele i regeringens finanslovsudspil, men vi vil ændre så meget som muligt, så det får lidt mere retning, lidt mere vilje, så vi får sat kurs mod et stærkere velfærdssamfund og et samfund, hvor dem, der har mindst, ikke også står tilbage med mindst, når man får uddelt skattelettelser og gaver. Det vil være en bedre retning for Danmark. Vi vil selvfølgelig gå konstruktivt ind i forhandlingerne, som vi altid gør, men det er vores retning. Politik er at vælge. Tak for ordet.

Tak for det. Den første i talerrækken er hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet.

Tak for talen. Det er jo som bekendt sådan, at regeringen har foreslået at banke elafgiften i bund i 2 år med den konsekvens, at en arbejderfamilie med to børn, som bor i et hus, vil få en årlig besparelse på knap 4.000 kr. Og det er sådan, at det her forslag – jeg var også lidt inde på det, da vi havde min runde tidligere – har en positiv effekt på ulighed, når man måler på det, der hedder Ginikoefficienten. Helt konkret er det 0,1 procentpoint, som det forbedrer forskellen, som bliver mere lige, mellem de rigeste og de fattigste. Så derfor skal jeg egentlig bare høre, om det er et forslag, som SF kan bakke op om.

Ordføreren.

Det er det, og det tror jeg også jeg har været ude at sige flere steder, altså at vi egentlig synes, at der er fornuft i at kigge på elafgiften. Ud over at den har en okay fordelingsprofil, hvor den også hjælper dem med de laveste indkomster, så er det jo også nogle penge, der ret hurtigt kan komme ud at hjælpe danskerne her og nu. Så det synes vi er positivt. Jeg tror, at den diskussion, vi har om ulighed, meget handler om, om man kigger på det i procent af, hvor meget man har i forvejen, eller om man kigger på det i kroner og øre. Og det er selvfølgelig lettere at sige til en med en lav indkomst, at vedkommende får den procentvis største forbedring ud af den her afgift, end at det giver direktøren lidt flere penge. Men det er altså sådan i sidste ende med den her finanslov, at direktøren vil få 11.000 kr. mere om måneden og den arbejdsløse vil få 1.300 kr. mere om måneden, og det er for mig at se ikke en meget lige balance.

Spørgeren.

Nu er det jo som bekendt sådan, at dem med de allerhøjeste indkomster i Danmark får en ekstra skat, en toptopskat. Men jeg vil bare lige vende tilbage til, at det jo normalt er sådan, at vi regner ulighed i Danmark i Ginikoefficienten. Og så vil jeg bare lige påpege, at når jeg spørger ind til det, så er det, fordi det godt kan være, at hr. Sigurd Agersnap nu mener, at man tog venligt imod det, men da forslaget blev præsenteret, sagde hr. Sigurd Agersnap, at man her var i gang med at »klatte pengene væk«. Så jeg skal bare lige være sikker på, at SF ikke længere mener, at forslaget om at lette elafgiften er at klatte pengene væk.

Ordføreren.

Det har SF aldrig ment, og jeg tror, det må være udtryk for, at hr. Benny Engelbrecht ikke har set det interview, jeg gav, for der, hvor der blev svaret, at det var at klatte pengene væk, var i forbindelse med mange af de andre skattelettelser, som regeringen har lavet; det var de forslag, som var kommet fra flere af regeringspartierne over sommeren, om forskellige afgifter, man kunne lette. Der sagde jeg bare, at det er vigtigt, at man ikke klatter pengene væk, men gør noget målrettet. Så det var faktisk at tale for en elafgift, men det kræver nok, at man også havde set det interview.

Hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Tak for talen. En del af regeringens forslag er jo, at det skal være billigere at få ældremad, hvis man er pensionist eller handicappet, men kun i eget hjem. Men dem, der så bor på et plejecenter eller et plejehjem, skal stadig betale den høje pris. Det er jo lidt mærkeligt, hvorfor man har lavet den forskel. For pensionister har ikke ret mange penge, og så tænker jeg, at regningen kan være svær at komme igennem med alligevel. Så jeg vil egentlig høre, om SF vil være med til at presse på i en forhandling for, at man også fik dem med, der bor på plejecenter, sådan at de fik billigere mad. Så måske er der også lige en refleksion over det. For jeg har jo selv lige stået og prædiket for, at man skal prioritere det. Kunne det ikke mening, at man i stedet for at nedsætte bogmomsen eller at give 60 mio. kr. til scenekunst eller et kulturpas til unge arbejdsløse mennesker faktisk brugte pengene på de ældre, der har svært ved at få budgettet til at hænge sammen, altså i stedet for at klatte pengene væk på kulturinitiativer?

Ordføreren.

Jo, jeg synes bestemt, at det er noget, vi skal kigge på i forhandlingerne. Det er også noget, vi har kigget på i SF indtil videre. Det er en lidt speciel skelnen, at dem, der er på plejehjem, ikke også får en billigere ældremad. Så er det jo også sådan, at der i dag allerede er et loft for, hvor meget man må betale for ældremad, og derfor vil det være ret forskelligt, hvor i landet det er, man faktisk får glæde af det her. Det synes jeg egentlig også at man bør gå ind og kigge på. Det er noget, der egentlig godt må komme de svageste ældre til gode i hele landet og ikke kun i nogle få kommuner. Men jeg synes bestemt, at det er et interessant forslag.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Det er jo velkendt, at Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance ikke deler vildt meget politik med hinanden. Derfor giver det måske ikke mening fra min side at klandre Socialistisk Folkeparti for at have en anden finanslovspolitik, end Liberal Alliance har. Så jeg vil gerne spørge ind til noget andet. SF har været med i alle finanslove, siden Mette Frederiksen blev statsminister i 2019, også under den her regering – og især under den her regering med ret små indrømmelser til SF. Regeringen har jo sit flertal og behøver ikke at give SF så meget. Når nu den her regering mister sit flertal efter næste valg – det tyder alt på at den gør; i dag er det aktuelt kun hver tredje dansker, som siger, at de vil stemme på regeringspartierne – er SF's tætte forhold til den her regering så et forvarsel om, at SF vil gå ind og sikre en ny SVMSF-regering efter næste valg, så man ikke bare skal nøjes med smulerne ved finanslovsbordet, men kan få noget mere som regeringsparti sammen med SVM?

Ordføreren.

Nej, jeg tror, at vi har sagt meget klart og ad rigtig mange omgange nu, at SF vil have en rød regering efter næste valg. Det er det, vi går til valg på, og det er klart, at det ikke er med Venstre. Så det, vi har en forhåbning om, er, at man kan lave en rød regering, som faktisk sætter en retning for Danmark, og som ikke både giver lidt skattelettelser her og lidt prioritering af velfærdssamfundet der, sådan at man faktisk kan sige, at folkeskolen skal løftes, eller at plejehjemmene skal løftes. Så kan det godt være, at vi i SF og Liberal Alliance er uenige om finanslovspolitikken. Det er rigtigt; det er vi jo. Men det her med at have en tydelig retning for, hvor det er, man vil hen med samfundet, tror vi egentlig på igen, og derfor har vi sagt, at man skal have en klart rød regering.

Spørgeren.

Ja, det var ønsket for SF. Vi kan jo alle sammen have ønsker. Jeg forstår, at SF ønsker sig en klart rød regering, altså en SSF-regering, måske med Enhedslisten som støtteparti eller lignende. Det er ønsket for SF. Men hvis nu, det ikke er det, der ligger på bordet efter næste folketingsvalg, kan man så forestille sig, at SF så bare vil gøre det samme, som Socialdemokratiet gjorde efter valget i 2022, altså at gå i regering med de borgerlige og Socialdemokratiet og på den måde sikre SVM's fortsatte eksistens, nu med tilføjelse af SF?

Ordføreren.

Nej, det kan man ikke forestille sig. Altså, SF har sagt, at vi vil have en rød regering, og den vil vi også gerne være en del af, men vi går ikke i regering med Venstre. Det tror egentlig ikke at vi kan sige meget klarere end det. Vi synes, at det er vigtigt, at politikken har en retning for Danmark, og det er jo også et udtryk for, hvad for regering man kan støtte.

Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Danskerne oplever jo en række prisstigninger i de her år, og derfor er vi også optaget af at gøre det billigere for familien Danmark. Så er spørgsmålet: Hvor meget dyrere bliver det for familien Danmark, hvis man gennemfører SF's politik? Vi kan jo bare tage SF's skattepolitik. Hvor meget dyrere bliver det for familien Danmark, hvis man gennemfører SF's skattepolitik?

Ordføreren.

Det bliver ikke dyrere for de fleste almindelige familier. Men det er jo rigtigt, at vi ikke vil give topskattelettelser, og vi vil heller ikke give skattelettelser til virksomhedsarvinger. Vi mener, at det er nogle meget skæve skattelettelser. Vi vil heller ikke give skattelettelser til ejendomsspekulanterne. Så der er jo nogle, det vil blive dyrere for, men for den brede gruppe af danskere med helt almindelige indkomster vil det ikke være dyrere at stemme på SF. Men de penge, som man jo så ikke bruger på at give topskattelettelser eller virksomhedsarvingeskattelettelser, kan man jo så bruge på at investere i noget, som også er vigtigt for familien Danmark, altså i folkeskolen, i et godt plejehjem til ens forældre, som måske er kommet derhen, og i en ordentlig pædagogandel i vores vuggestuer og børnehaver. Så de penge kan jo bruges på noget andet, som også er vigtigt for danskerne.

Spørgeren.

Jeg skal bare forstå det rigtigt, for hvis man spørger Finansministeriet om SF's forslag i forhold til skattepolitik, er det jo for den helt almindelige familie i størrelsesordenen 50.000 kr. SF vil jo rulle personskattereformen tilbage, bare for at nævne ét eksempel. Det er jo helt almindelige danskere, der går på arbejde hver dag, som nu både i år og næste år skal se frem til en skattelettelse på det at gå på arbejde. Og der skal jeg bare forstå, at den vil SF så rulle tilbage og dermed sende en skatteregning til helt almindelige danskere.

Ordføreren.

Der er jo kommet et anonymt spørgsmål fra Finansudvalget til finansministeren, og efterhånden har jeg en mistanke om, at det måske kan være hr. Hans Andersen, der har stillet det, for der bliver henvist til det hele tiden. Det er ikke SF's politik, som Finansministeriet har regnet på. Det er noget, som nogle antager måske kunne være SF's politik. Det svarer til, at jeg sagde: Venstre vil hæve skatterne med 2 mia. kr.; hvor meget koster det for den enkelte dansker? uden at det er Venstres politik. Så det, der bliver henvist til, er simpelt hen ikke SF's politik. SF vil ikke hæve beskæftigelsesfradraget. Efter at der er fundet 58 mia. kr. i råderummet, står vi jo i en anden økonomisk situation.

Hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Det her handler lidt om det samme. Pengene vælter ind i statskassen, altså 100 mia. kr. ungefær, både i 2024 og i 2023. Synes SF ikke, det kunne være hensigtsmæssigt at kanalisere nogle af pengene tilbage til borgerne, sådan at de kunne få en billigere hverdag?

Ordføreren.

Jo, og det prøver jeg faktisk også at sige i min tale: at vi synes, man målrettet skal hjælpe der, hvor de stigende priser har de største konsekvenser, og det har de for dem med de laveste indkomster og for dem, som ikke har fået del i regeringens ret skæve skattelettelser. Det er den studerende, det er pensionisten, og det er også dem uden for arbejde. Så vi synes, at når man skal prioritere midlerne, og det skal man i politik, så skal vi hjælpe der, hvor man oplever trykket størst for de stigende priser, og det er dem, der ikke har fået del i skattelettelserne indtil videre.

Spørgeren.

Skal det så forstås sådan, at man rent faktisk godt vil lette skatten for nogle indkomstgrupper?

Ordføreren.

Ja, det skal forstås sådan, at hvis man skal målrette det, kunne man jo løfte ydelserne for nogle grupper. Man kunne også kigge på bundfradraget. Der er også nogle udgifter, som alle har, men som det er afgørende, at man kan betale, især hvis man har en lav indkomst. Det kunne være medicin eller andet. Men man kunne kigge på det mere målrettet end bare at smøre skattelettelserne tyndt ud til alle.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak. SF siger, de er imod ulighedsskabende skattelettelser. Hvad så med ulighedsskabende afgiftsstigninger? Der har man jo lagt stemmer til en lang række, som vender den sociale pil nedad og rammer dem, som har mindst i samfundet. Har man ikke noget imod at lægge stemmer til det? Det er jo også noget, der skaber ulighed i samfundet.

Ordføreren.

Jo, SF's politik er, at der kan være steder, man skal lægge afgifter, bl.a. for at vi får et mere grønt forbrug, og at vi ikke har så mange fossile biler eller gamle oliefyr. Så kan det være nødvendigt med en afgift. Men så skal man kompensere dem med de laveste indkomster, så det går hånd i hånd og ikke vender den tunge ende nedad og dem med de laveste indkomster betaler f.eks. den grønne omstilling. Det kan være nødvendigt med afgifter, men så er det også nødvendigt med en håndsrækning. Der har vi tidligere haft bl.a. den grønne check, som var en måde at hjælpe dem med de laveste indkomster på.

Spørgeren.

Det er jo meget fint, men det var ikke det, man gjorde sidste gang, man var støtteparti for en S-regering. Da hævede man nogle afgifter f.eks. med en bilbeskatningsreform, som havde den sociale pil til at pege nedad, og hvor man ikke gav tilskud til dem, som havde mindst. Man hævede cigaretafgiften og alt mulig andet. Så det handler nok mere om, hvordan man gerne vil indrette samfundet. Ellers skulle man jo opveje de afgiftsstigninger, som rammer dem med de laveste indkomster, med flere penge til dem. Og det har man ikke gjort i SF. Så det, man står og siger, passer jo ikke. Det næste spørgsmål – og jeg skal nok gøre det hurtigt – er: Har man lavet en økonomisk plan og beregnet, hvad SF's økonomiske politik betyder for en børnefamilie? Jeg kan ikke se noget på SF's hjemmeside om, hvad det konkret betyder for en almindelig børnefamilie.

Ordføreren.

Vi har jo haft den udfordring, som jeg tror alle partier herinde har haft, nemlig at Finansministeriet har sendt regnemodellen på værksted. Den regnede simpelt hen for meget forkert. Man fandt 58 mia. kr. lige inden sommer. Det har jo gjort det for alle partier, at man ikke seriøst har kunnet lave en økonomisk politik, for så ville man simpelt hen skyde helt ved siden af, hvad der var den faktiske økonomiske udvikling. Vi har selvfølgelig nogle beregninger, og det skal selvfølgelig også nok blive muligt at se, hvad SF's skattepolitik f.eks. betyder, så man ikke skal holde sig til det fejlagtige svar, som hr. Hans Andersen kom med.

Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det, tak for talen. En ting er, hvad SF's skattepolitik betyder, noget andet er, hvad SF's skattepolitik egentlig er. Fru Pia Olsen Dyhr udtalte i marts i et interview i Avisen Danmark, at hvis det stod til hende, ville hun gerne rulle alle skattelettelser tilbage. Det gælder altså også beskæftigelsesfradraget. Nu forstår jeg så, at man ikke ønsker at rulle beskæftigelsesfradraget tilbage alligevel. Jeg vil bede ordføreren blive meget specifik på, hvad det er for nogle skattelettelser, som SF tidligere ville rulle tilbage, men som man nu ikke ønsker at rulle tilbage.

Ordføreren.

Jeg tror, man må sige, at vi har forsøgt at forklare de her nuancer efterhånden i et par måneder. Jeg vil også sige, at jeg også tror, skatteministeren har kastet sig ind i debatten. Jeg vil sige, at der er ret klare svar på, hvad det er, SF vil rulle tilbage. Det er jo rigtigt, at den økonomiske situation er en helt anden i dag, end den var i marts. Det kan man heller ikke fra Socialdemokratiets side benægte. Når man finder 58 mia. kr. i råderummet, står vi en anden økonomisk situation i dag. Det, vi har sagt, vi vil rulle tilbage, er de skæve skattelettelser. Det er der, hvor man sænker topskattegrænsen; det er der, hvor man giver virksomhedsarvinger en skattelettelse. Det er det, der presser en klart skævere økonomisk politik igennem over Danmark. Så har vi sagt, at man kunne kigge på beskæftigelsesfradraget, hvis der var behov for at finansiere både vores velfærdssamfund og vores forsvar samtidig, men det behov er jo forsvundet, efter at man fandt 58 mia. kr. Alle kan jo gå tilbage i tiden og finde citater fra alle politiske partier, som ikke passer på den økonomiske situation, vi står i nu, og det er jo, fordi den økonomiske situation er en anden.

Spørgeren.

Jeg anerkender, at den økonomiske situation er mere gunstig. Sådan er det jo at have en regering, der er i stand til at træffe valg, som også er upopulære og svære gang imellem. Så får man en god økonomi. Men hvis der er meget klare svar, kan vi så ikke få dem? Hvad er det helt specifikt for nogle skattelettelser, den her regering har givet, som SF ikke ønsker at rulle tilbage? Det er vitterlig et åbent spørgsmål – for det er uld i mund, i forhold til at man først får sagt, at man ikke vil rulle topskat tilbage, og at man vil rulle beskæftigelsesfradraget tilbage, medmindre der bliver behov for at finansiering. Så kan vi ikke kan få listet – det må være muligt på 30 sekunder – de skattelettelser op, som man ikke ønsker at rulle tilbage?

Ordføreren.

Jo, jeg prøvede at sige det helt klart. Topskattelettelserne vil vi rulle tilbage. Vi vil rulle de meget skæve skattelettelser, der er givet til virksomhedsarvinger, tilbage. Det var en skattelettelse, der kun gik til den rigeste promille af danskerne, altså under den rigeste procent. Vi vil rulle de skattelettelser, som man har lavet for nogle virksomheder ved børsnoteringer, tilbage. Og så mener vi, at den beskatning, der skulle være af ejendomsspekulanter, som vi faktisk kunne blive enige med Socialdemokratiet om i sidste periode, men som den her regering har droppet, bør indføres.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at rette en fejl. Og det er, fordi det irriterer mig lidt, at det er blevet sagt flere gange i salen i dag, at finansministeren lige har fundet 58 mia. kr. i statskassen. Det er jo ikke det, der er tilfældet. Tilfældet er, at hamrende hårdtarbejdende danskere har arbejdet mere end forventet, og så er der i øvrigt blevet ført en ret klog og fornuftig økonomisk politik i en årrække, også i nogle ret svære situationer, bl.a. coronakrisen. Det er det, der er baggrunden for, at der er flere penge i statskassen. Det er altså ikke, fordi finansministeren ikke havde tjekket ordentligt efter, eller hvad SF ellers turer rundt med. Når det så er sagt, vil jeg gerne rose ordføreren for det, der bliver sagt omkring folkeskolen, for jeg har den samme kærlighed til folkeskolen, som jeg kan høre at hr. Sigurd Agersnap har. Det er jo derfor, vi har lavet en ny reform af folkeskolen, hvor man netop går ind og investerer et milliardbeløb i bedre lokaler, og hvor man laver noget, der hedder juniormesterlære, som hundredvis af unge mennesker er startet på her efter sommerferien, og en hel masse andre gode ting for folkeskolen. Men det kan være, at SF ikke er klar over det, fordi de ikke sad med ved bordet. Så mit spørgsmål skal bare være: Hvorfor gjorde SF ikke det?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil starte med det første spørgsmål – eller den første påstand – altså at det skulle være regeringens politik, der har gjort, at Danmark er rigere i dag. Det kan man simpelt hen ikke bakke op med tallene. Den andel, som regeringen har ansvaret for, er meget, meget lille, i forhold til at råderummet er blevet opjusteret med 120 mia. kr. i den her regeringsperiode. Det var faktisk så grelt, at finansministeren jo selv sendte sin økonomiske model på værksted. Han sagde, at den simpelt hen rammer for skævt. Jeg har ikke nogen kritik af finansministeren – der er jo ikke nogen mulighed for selv at vide det – men det er klart, at når modellen rammer skævt, skal man selvfølgelig tage bestik af det og ændre den. Det gør man jo så nu, og det er godt. Ja, der bliver gjort rigtig mange gode ting for skolen, og noget af det, der sker i skolepolitikken, er jo noget, vi har kæmpet for i SF i mange år: en større frisættelse, mere lokal selvbestemmelse, at man har mulighed for at sænke timetallet og omdanne det til timer med to lærere. Det er vi meget glade for i SF. Det, vi er kritiske over for, er, at man lige nu laver et inklusionspres ud i folkeskolen, hvor man siger, at flere børn skal kunne inkluderes, og når vi så spørger, for hvilke midler det skal være, og hvilke indsatser man vil gøre, er svaret, at det har man ikke rigtig sat penge af til eller gjort sig nogen tanker om, og det synes vi er en fejl.

Spørgeren.

Spørgsmålet var jo egentlig bare: Hvorfor sad SF ikke i lokalet og var med til at bestemme det og var med til at trække det i en rødere retning, hvis man ønsker et rødere udgangspunkt for vores folkeskole? Og svaret på det er jo ret klart. Det er, fordi SF's kærlighed til folkeskolen ikke rakte længere end til, at man i 2019 forud for et folketingsvalg var villig til at ofre sin deltagelse i den forligskreds i et valgkampsstunt. Det var det, der skete, og det synes jeg er ærgerligt. Men jeg håber, at SF på et eller andet tidspunkt vågner op igen og vil være med til at tage ansvar for vores folkeskole, for man har ikke gjort det i mange år.

Ordføreren.

Jeg tror, at ordføreren skal snakke med sin undervisningsminister, som også er fra Socialdemokratiet, for SF var meget villige til at møde op til de forhandlinger, men vi fik jo bare ikke invitationen, for ellers havde vi siddet der og også været med til mange af de ting, man gennemførte. Så vil jeg bare spørge: Var det et valgkampsstunt, at SF var frustreret over folkeskoleforliget? Nej, det var det ikke. SF var frustreret over, at man havde siddet i en forligskreds, hvor man ikke havde kunnet få nogen af de her ting igennem. Det, jeg tror var med til at rokke båden, var, at SF faktisk sagde: Jamen så vil vi stå uden for og hellere sige, hvad der er brug for i den danske folkeskole, end at være bundet på hænder og fødder i forligskredsen.

Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Hr. Sigurd Agersnap svarede for lidt siden hr. Ole Birk Olesen i svaret på, hvorfor der skulle være en anden regering, at det ville gøre, at man ikke fik sådan en både-og-finanslov. Men det, der gør, at det her er en både-og-finanslov, er jo lige præcis de lempelser af elafgift, afgift på kaffe og andre ting, som er en håndsrækning til familier i en tid med højere fødevarepriser, og som man ellers må forstå på det, hr. Sigurd Agersnap siger nu, at man måske alligevel godt kan lide. Så man kan godt lide en både-og-finanslov, når man skal svare Socialdemokratiets spørgere, men man kan ikke lide den, når det er Liberal Alliance, der spørger. Jeg har lidt på fornemmelsen, at det måske ikke helt er dybfølt ment, og hr. Sigurd Agersnap siger jo også, at det er at klatte pengene væk, hvis man forestiller sig, at nogle af de her afgiftslettelser på f.eks. elafgiften skulle fortsætte frem i tiden. Så hvor dybt stikker det egentlig, når hr. Sigurd Agersnap synes i nogle svar, at det er godt nok at lave lempelser til gavn for familierne, men ikke i andre?

Altså, vi synes, at det kan give mening at hjælpe med de stigende priser, men så skal man jo først og fremmest målrette det der, hvor udfordringen er størst, og det er den ved dem med de laveste indkomster. Det lykkes med elafgiften, men det lykkes jo ikke med de andre afgiftslettelser. Og det lykkes især ikke, når man ser på, hvad det er, der indføres fra årsskiftet, og som man har holdt fast i. Det er jo bl.a. topskattelettelserne, som har en meget, meget skæv profil, i forhold til de skattelettelser, der vil komme ud her den 1. januar. Så vi siger, at selvfølgelig kan man klare flere ting i politik samtidig. Vi siger, at man skal finansiere forsvarets oprustning, samtidig med at man investerer i vores velfærdssamfund. Når vi skal hjælpe med de stigende priser, skal vi gøre det for dem, der har mindst. Men det kræver jo, at man ikke bruger nogle penge på at lette skatten for dem, der har mest i forvejen. Der er altså en hel del af de ting, som ikke er specifikt nævnt i finanslovsforslaget, men som ligger til at blive indført her fra årsskiftet. Det synes jeg er at bruge pengene forkert og uden den rigtige retning for et mere lige samfund.

Spørgeren.

Jeg spørger selvfølgelig også, fordi det med at fjerne elafgiften ikke var noget, jeg havde hørt SF gå og sige, inden regeringen foreslog det. Da man så bliver trykket lidt på maven i opfølgende interviews om, hvad man egentlig mener om de forslag, regeringen kommer med, bliver der sagt, at det er lidt at klatte pengene væk, hvis det er en kurs, man vil gå videre med. Det er hr. Sigurd Agersnaps egne ord. Der synes jeg da bare, at det er relevant at vide, om det faktisk er sådan, man ser på det, altså at hvis man kommer med en håndsrækning til familierne i en tid med meget stigende fødevarepriser, er det at klatte pengene væk, hvis man forestillede sig, at det var noget, man ville fortsætte. Det er til og med et forslag, som SF ikke selv er kommet med, men som vender fuldstændig rigtigt socialt, og som SF bare fuldtonet burde bakke op om.

Ordføreren.

Det er et rigtigt citat, men det er et citat om noget andet end det, ordføreren bruger det om. Det er jo på kanten af, hvad man kan gøre. Altså, citatet handler jo om de ting, regeringen spillede ud med over sommeren, og som også kører videre nu. Det er f.eks. selskabsskattelettelser, som stadig væk er en debat, økonomiministeren kører. Det er sukkerafgiften. Jeg kan ikke tælle på én hånd, hvor mange forskellige afgiftslettelser der blev nævnt fra regeringspartierne over sommeren. Der mener jeg, at det havde en karakter af at klatte det væk til højre og venstre i stedet for at fokusere på dem med de laveste indkomster. Det er såmænd bare det, jeg prøver at sige.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg kan forstå på ordføreren, at man vil rulle alt, som ligesom har en social slagside, tilbage. Det takker vi for i Danmarksdemokraterne, for det betyder, at transportafgiften forsvinder, at CO 2 -afgifterne forsvinder. Så kan vi forvente i Danmarksdemokraterne, at SF faktisk kommer til at se positivt på, at dem, der har en social slagside, dem, der tungest i bunden, og det er de her afgifter jo, fordi de rammer direkte i køledisken, ruller vi tilbage?

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg svarede hr. Lars Boje Mathiesen før på det samme spørgsmål. Det kan være nødvendigt med afgifter, også for at vi kommer til at leve grønnere og præge den grønne omstilling, men så skal dem med de laveste indkomster kompenseres. Det har altid været SF's politik. Det er jo ikke altid, at vi er lykkedes med at samle et flertal bag det, men vi har jo gerne villet give en grøn check til de laveste indkomster, når vi indførte afgifter, som også ramte i bunden. Det, I også snakker om, er jo de meget skæve skattelettelser, som den her regering har gennemført, og det er ikke de afgifter, som også har et grønt incitament, og som man kan kompensere for på anden vis.

Spørgeren.

Tak. Så bare det er grønt, er det godt, og så må dem med de små indkomster bare vente. Så det grønne kommer før det sociale – det er det, jeg hører SF sige. Virkeligheden er jo, at f.eks. CO 2 -afgiften rammer en gruppe, som SF er ude at sige skal have det bedre, nemlig de studerende. I Nordjylland kommer det til at koste flere penge at tage toget på grund af en CO 2 -afgift – det er fakta. SF har så lige sagt, sådan som jeg hører det, at den skal bestå, for den er åbenbart grøn. Det tror jeg ikke den er. Så SF mener, at det er helt fair, at folk, der skal til uddannelse i Aalborg, skal til at betale mere, fordi man har pålagt en tåbelig CO 2 -afgift på offentlig transport?

Ordføreren.

Jeg tror nok, at CO 2 -afgiften er grøn. Den præger det danske samfund i en grønnere retning. Det, SF siger, er, at vi jo skal kunne de to ting samtidig. Vi skal lave en grøn omstilling af det danske samfund og sørge for, at der ikke er nogen, der bliver hægtet af på vejen. Det kræver, at man løfter de laveste indkomster, samtidig med at man indfører afgifter, og det har altid været SF's politik. Vi kan ikke bare slække på den grønne omstilling, fordi det også vil betyde noget for dem med de laveste indkomster, men vi skal have en omfordeling, som gør, at de også kan være med, og at ingen bliver påvirket for voldsomt af de grønne afgifter.

Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Når man har fulgt SF's udtalelser i medierne, får man det indtryk, at SF vil tilbagerulle den her forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og også fradraget for enlige forsørgere. Det vil koste 8.000 kr. om året i ekstra skat for en enlig forsørger. Kan ordføreren gøre klart her i dag, om det fortsat er SF's holdning?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg lige har svaret på det spørgsmål, og det er det ikke. Altså, vi har sagt, at hvis man skulle kigge på beskæftigelsesfradraget i en økonomisk situation, hvor man både skulle kunne finansiere forsvar og velfærd, kunne det være, at det blev nødvendigt. Det var, før man fandt 58 mia. kr. i råderummet, og selvfølgelig er den økonomiske diskussion en helt anden i dag. Både de skattelettelser, der er givet til enlige forsørgere, og også beskæftigelsesfradraget ser vi ikke behov for at man rører ved.

Der er ikke flere, der har indtegnet sig, så jeg siger tak til ordføreren fra SF. Den næste ordfører i rækken er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Vi har jo netop været igennem en sommerferie, og det har været dejligt for os her i Folketinget og for alle danskere. Det gode ved sommerferier er jo, at man kommer lidt væk fra hverdagen, at man oplever noget, man ikke har oplevet før, suger nye indtryk til sig og måske besøger andre lande og andre kulturer. Jeg har været en del uger i Italien, og der nåede jeg at få en stamrestaurant, og på den stamrestaurant, som var familieejet, sad Carlo. Carlo er ca. 80 år gammel, og han har igennem nogle år været svækket af demens. Så hvorfor er han på den restaurant hele tiden i stedet for at være på sit plejehjem, som han ville være i Danmark? Det er, fordi det er hans familie, der ejer restauranten. Restauranten og den medfølgende vinhandel blev åbnet af Carlos bror, som nu er død, men han kommer der stadig væk, fordi det er hans nevø, hans niece og hans svigerinde, enken, som stadig væk ejer og driver restauranten, og de tager sig af Carlo, som er der både dag og aften. Han sidder og får et glas vin, og han får lasagne, og han følger med i livet, og han er omgivet af folk, der holder af ham og passer på ham. Det gør de, fordi de elsker ham, og fordi de har en historie sammen. Lad os prøve at kontrastere det til livet som ældre i Danmark. Vi har jo, mener mange i Danmark, verdens bedste velfærdssamfund, men stadig flere taler om problemet med, at ældre mennesker er overladt til sig selv i deres hjem eller overladt til sig selv på et plejehjem, uden at der er nogen, som holder af dem, som har kærlighed til dem, som er i familie med dem, som kommer på besøg, og som har forpligtelser over for dem. Det er, fordi vi har valgt at professionalisere opgaven i Danmark. Jeg tror ikke, at man, dengang man besluttede at gøre det, tænkte på, hvad det ville betyde for ældre mennesker, at familien mister sin funktion over for den ældre, og at det eneste, som binder familien sammen over flere generationer, er lysten til at være sammen på helligdage og andre dage, men at der ikke er nogen daglig funktion i familien. Jeg siger ikke, at alle ældre i Italien har det bedre end alle ældre i Danmark, men jeg siger heller ikke, at alle ældre i Danmark har det bedre end alle ældre i Italien. Det, jeg siger, er, at vi i Danmark også burde have et system, der gjorde det muligt for familier at tage sig af hinanden i flere generationer, i stedet for at have det system, vi har, som plukker alle familier i skat – vi har verdens aktuelt næsthøjeste skatter – hvorefter de ikke har økonomi til at tage sig af hinanden og bliver nødt til at tage imod det tilbud, som kommer fra kommunen. Jeg siger, at vores model skal være mere åben over for forskellige måder at gøre det på, i stedet for at man tager penge fra alle mennesker og kun giver penge tilbage til dem, der vælger at institutionalisere deres ældre og deres børn. Det er et af de reformelementer, som vi kunne gøre noget ved i Danmark: Vi kunne åbne op for mere familiær deltagelse i familiens pleje. Men der sker ingenting med den her regering. Den kom til magten med et credo, et motto om, at når man samles på midten i en regering, der har flertal i Folketinget, kan man gøre en masse ting og lave en masse ting om, som regeringer til højre eller regeringer til venstre ikke kan gøre, men der sker ingenting. Og regeringens finanslovsforslag er symptomatiske for det. De forlænger bare med brædder, de bevilger bare flere penge til noget, vi i forvejen bevilger mange penge til. Der er ingen strukturelle reformer, der er ingen tanker om, hvordan vi kan gøre vores samfund bedre, når den her regering fremlægger finanslovsforslag. Det ses også i den aktuelle debat, vi har, om, at det er blevet for dyrt at være dansker, hvilket aktualiseres rigtig meget af, hvor meget det koster at gå ned og købe fødevarer i vores supermarkeder. Regeringen kommer med nogle mindre beløb og for elafgiftens vedkommende et større beløb, men det er kun midlertidigt – det vil man kun gøre i 2 år, for man skal endelig ikke bruge af råderummet, man vil kun bruge af overskuddet på de løbende finanser.

De store reformer laver man ikke. Jeg synes, at vi burde gennemføre, hvad vi kunne kalde århundredets skattereform, under indtryk af at vi har så stort et offentligt råderum, at der er mange penge tilbage; også når vi har taget højde for, at der bliver flere ældre i Danmark, og også når vi har taget højde for, at vi skal bruge mange flere penge på forsvaret, så er der stadig væk rigtig mange milliarder tilbage i råderummet, som gør, at vi ville kunne gennemføre århundredets skattereform. Men regeringen vil hellere bare bruge pengene på et øget offentligt forbrug. I år vokser det offentlige forbrug med 5,4 pct. Det har ikke været så højt, altså den offentlige forbrugsvækst, siden Anker Jørgensens dage, dengang man udbyggede velfærdsstaten og hævede skattetrykket fra omkring de 40 til lige under 50 pct. Det er 5,4 pct. I den finanslov, som regeringen lige har lagt frem, og som skal gælde næste år, hvis den bliver vedtaget uden nogen forandringer, hæver man det offentlige forbrug med knap 3 pct. Det vil sige, at man hæver det offentlige forbrug med over 8 pct. på 2 år. Så er det jo klart, at man ikke har råd til at lette skatten, og derfor er det også så mærkeligt at høre svaret fra Venstre, som er et af regeringspartierne, når man siger til dem: Vi synes ikke, I gør nok; vi synes ikke, I bruger nok af råderummet til at lette skatten for danskerne. Så svarer Venstre, at den her regering letter skatten mere, end den nogen sinde er blevet lettet de sidste 10 år. Det passer ikke. Det passer helt åbenlyst ikke, at regeringen gør det. Det var en tidligere Venstreskatteminister, hr. Karsten Lauritzen, som fremlagde tallene for, hvor meget skatterne blev lettet i VLAK-årene fra 2015 til 2019. De blev lettet med 17 mia. kr. dengang, og den her regering letter den kun med 8 mia. kr., og det er, til trods for at den her regering har et meget større råderum at gøre godt med, end vi havde dengang. Dengang brugte vi 44 pct. af råderummet på at lette skatter og afgifter. Den her regering har kun afsat 6 pct. af råderummet til at lette skatter og afgifter. Hvorfor? Jamen det er jo, fordi alle pengene skal bruges på at øge det offentlige forbrug, og derfor passer det jo simpelt hen ikke, hvad der bliver sagt fra Venstres side, altså at man letter skatterne mere, end man nogen sinde har gjort. Det er ikke sandt. Derfor skal min appel her i dag lyde til Venstre, som netop har set, hvordan de fire andre blå partier har afholdt konvent sammen, hvor vi har fremlagt et 50-punktsprogram med gode, fornuftige og visionære forslag, som vi gerne vil gennemføre sammen, og jeg har svært ved at forestille mig, at Venstre ikke også har lyst til at føre den politik. Min opfordring skal være: Kom nu hjem. Kom nu hjem til os andre blå. I kan jo ikke føre den politik, I gerne vil, sammen med Socialdemokraterne i Statsministeriet og i Finansministeriet. De lykkes jo gang på gang med at afsætte de midler, der er tilovers, til, at det offentlige forbrug skal vokse, i stedet for at danske familier og danske lønmodtagere, danske arbejdsgivere og danske virksomheder skal have noget mere at skabe produktion for og skal have noget mere overskud i hverdagen. Jeg forstår godt, at det kan være svært at træde ud af en regering her midt i en valgperiode. Man har bundet sig for en valgperiode. Det plejer i hvert fald at være sådan. Men, Venstre, sig dog i det mindste, at hvis der er et blåt flertal efter næste valg, er I selvfølgelig med ovre hos os. I kommer da ikke til at sidde i et Folketing med et blåt flertal og gøre Mette Frederiksen til statsminister en gang til. Sig dog i det mindste det, Venstre, så vi kan lave nogle ordentlige finanslove i stedet for at lave de finanslove, som kommer fra den her regering, hvor man bare øger det offentlige forbrug bevidstløst eller, som Anders Fogh Rasmussen sagde det i sin tid, da Poul Nyrup Rasmussen var statsminister, lader pengene fosse ud af statskassen. Det er det, der sker i de her år, og det er, fordi vi har en socialdemokratisk ledet regering, men modsat dengang er Venstre også med, og Venstre burde komme hjem til os andre. Tak.

Tak for det. Uden mad og drikke duer helten som bekendt ikke, så jeg foreslår, at vi tager en frokostpause. Mødet er udsat til kl. 13.00. Og hvis nogen ønsker at debattere med hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, kan de allerede tegne sig ind nu, men mødet starter igen kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:58).

Mødet er genoptaget.

Vi er i gang med førstebehandlingen af lovforslag nr. L 224, og vi var nået dertil, hvor hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance havde holdt sin ordførertale. Der er foreløbig fem socialdemokrater, der har trykket på knappen, så vi skal være her lidt endnu. Først er det fru Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Vi kan jo lige så godt kaste os ud i det, så jeg vil gerne vide, hvem Liberal Alliance peger på som statsministerkandidat.

Ordføreren.

Vi peger på en partileder fra et af de fem blå partier, som vi ønsker at danne regering sammen med. Det er jo sådan, at ovre på vores side har det udviklet sig sådan, at vi ikke længere har ét stort, dominerende blåt parti. Vi er i en situation ligesom den, der var, forud for at Poul Schlüter blev statsminister, altså at der ikke er ét stort, dominerende blåt parti, og derfor vidste man heller ikke, dengang Poul Schlüter blev statsminister, at han skulle blive statsminister efter et valg. Men det blev sådan, fordi Konservative fik et okay valg og partierne i alliancen mente, at det skulle være Schlüter og ikke Venstres Henning Christophersen. Den situation er vi også i i dag. Så kan man spørge: Var det så en forfærdelig oplevelse for Danmark at få Poul Schlüter som statsminister, uden at han var statsministerkandidat for alle de borgerlige partier inden? Nej, det var da vist en ret god oplevelse. Han fik ryddet op efter socialdemokraten Anker Jørgensen, sådan at Danmark kunne indlede en tid, hvor vi har en meget bedre økonomi i Danmark.

Spørgeren.

Jeg forstår sådan set godt det der med, at man kan være nødt til lige at afvente at se, hvad der sker efter et valg og sådan noget. Det er jo ikke, fordi det er helt fremmed for mig. Men De Konservative har jo meldt ud om en anden statsministerkandidat for dem, nemlig hr. Troels Lund Poulsen, og ikke hr. Alex Vanopslagh. Hvordan har ordføreren det med det?

Ordføreren.

Jamen de har ikke nødvendigvis meldt noget ud om en anden, for jeg udelukker da ikke, at det kan være Troels Lund Poulsen. Hvis Venstre får et forrygende valgresultat og andre blå partier omvendt ikke får et lige så forrygende valgresultat ved næste valg, lyder det da som valgets tale, at hvis der er et blåt flertal, skal det være Troels Lund Poulsen, der skal være statsminister. Men hvis det omvendt er sådan, at Venstre får et rigtig dårligt valgresultat, mens der er et andet blåt parti, der får et rigtig godt valgresultat, er valgets tale jo, at det er det andet parti, der skal have den blå statsminister, ligesom dengang Poul Schlüter blev statsminister.

Så er det hr. Thorkild Holmboe-Hay fra Socialdemokratiet.

Tak. Og tak til ordføreren for talen. Jeg vil vende blikket mange år tilbage i tiden, til dengang Danmark var besat og andre lande uselvisk kom Danmark til undsætning. I disse dage er rollerne vendt om, og det er Danmark, der har muligheden at komme et andet land til undsætning, og jeg er stolt over, at vi pr. capita er det land, der støtter mest. Mit spørgsmål til Liberal Alliance og ordføreren går jo netop på den støtte. Dansk Folkeparti har meldt ud, at den støtte skal beskæres, og de er jo en del af det blå alternativ. Så mit spørgsmål til Liberal Alliance er: Vil Liberal Alliance skære i støtten til Ukraine? Tak.

Ordføreren.

Nej, det vil vi bestemt ikke. Vi ligger meget på linje med regeringen her, også i forhold til de ord, som blev udtalt af spørgeren, om vigtigheden af, at vi gør det her. Så det vil vi bestemt ikke. Men det er jo heldigvis sådan, at på en lang række punkter, når der dannes regeringer, så kan disse regeringer, selv om de har parlamentariske grundlag, som vil noget ganske andet, jo godt føre politik hen over midten uden det parlamentariske grundlag, hvis der er en bred opbakning til en anden politik. Altså, dengang Enhedslisten var parlamentarisk grundlag for en socialdemokratisk regering – og vi skal jo kun tilbage til tiden før 2022 – førte man jo heller ikke Enhedslistens EU-politik, Enhedslistens NATO-politik eller Enhedslistens udlændingepolitik. Man førte politik bredt i Folketinget uden om Enhedslisten i de spørgsmål. Og hvis Dansk Folkeparti holder fast i, at deres politik er, at der skal skæres voldsomt i støtten til Ukraine, så vil en blå regering ikke føre den politik, som Dansk Folkeparti måtte kræve der, selv om jeg ikke nødvendigvis tror, at de kræver det; så vil en blå regering føre den brede, bredt forankrede, politik i forhold til Ukraine, som også denne regering fører.

Ønskes der opfølgning? Husk venligst også at trykke jer ind anden gang.

Det troede jeg at jeg gjorde – undskyld. ( Den fg. formand (Jeppe Søe): Det går nok). Tak, formand. I forlængelse af det, der blev sagt, vil jeg sige, at det var tilfredsstillende klart, men ikke helt klart. Vil Liberal Alliance støtte en statsminister, der går ind for at skære i støtten til Ukraine, ved det kommende valg? Tak.

Ordføreren.

Nej, og jeg ser heller ikke for mig, at det overhovedet skulle kunne ske, for der er jo kun et parti til højre for den politiske midte, som muligvis synes, at vi bruger for mange penge i Ukraine. Det er Dansk Folkeparti, og jeg forventer ikke, at Dansk Folkeparti skal være statsministerparti Danmark. Det, vi taler om, er de tre store blå partier, aktuelt mellemstore blå partier, Venstre, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, altså om nogle af dem måske kan komme i spil til at få statsministerposten i Danmark – og der er ingen af de partier, som ønsker at skære i støtten til Ukraine.

Hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Liberal Alliance foreslår en tilbagebetalingsgaranti i forhold til det økonomiske råderum. Så er jeg nysgerrig på, om det så betyder, at der ikke er eller vil være midler til at investere i helt klassiske borgerlige prioriteter, altså politi, beredskab, sundhedsvæsen. For det tænker jeg sådan set at der også er brug for, også når vi kommer frem mod 2030. Så jeg skal bare forstå, hvordan den prioritering med den her tilbagebetalingsgaranti skal forstås – er det kun forsvar og skattelettelser, det kan bruges til?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke, og det har vi også sagt rigtig mange gange, nemlig at det, vi ønsker en tilbagebetalingsgaranti for, er den forhøjelse af råderummet, som skete her sidst, med 58 mia. kr. For inden da havde vi afsat penge til et mere omkostningstungt forsvar og afsat penge til demografi, dvs. det, at der bliver flere ældre. Så kan man jo også ud over det prioritere midler, der allerede bruges. Altså, hvis man skærer ned på bureaukratiet i staten, kan det være, at nogle af de milliarder skal bruges til f.eks. at gøre politiet bedre eller til at gøre nogle andre indsatser bedre, hvis man har et ønske om det. Det er jo ikke sådan, at alting er skrevet ned på stentavler, når der kommer en finanslov, og at man nødvendigvis skal bruge de samme penge, som man brugte sidste år; det er kun under hr. Nicolai Wammen som finansminister og med Venstre i regeringen, at man altid skal bruge de samme penge og helst lidt flere i den offentlige sektor. Vi vil gerne bruge færre penge nogle steder, og nogle af de penge kan så komme f.eks. politiet til gavn.

Hr. Hans Andersen.

Nu er det jo faktisk den her regering, som nu tager fat på at reducere bureaukratiet. Så vil jeg bare spørge: Skal det forstås sådan, at det løft, som den her regering laver, faktisk også med opbakning fra Liberal Alliance, løfter f.eks. sundhedsvæsenet med 10 mia. kr. ekstra frem mod 2030? Det er ikke demografi; det er et løft af sundhedsvæsenet, på grund af at der sådan set er behov for det teknologisk, og fordi patienterne skal have en bedre behandling. Det kan jeg så forstå at Liberal Alliance ikke kan være med på fremadrettet.

Ordføreren.

Jo, det kan vi da. Men det kunne jo være, at vi, hvis vi havde et blåt flertal, ville finde pengene på en anden måde end regeringen, som finder pengene ved bare at bruge flere penge i den offentlige sektor generelt. Jeg tror, at et blåt flertal nok godt ville kunne finde ud af mere ambitiøst at skære ned på bureaukratiet i både staten og i kommunerne og i regionerne, som også har øget bureaukratiudgifterne betragteligt i den tid, hvor den her regering har siddet. Så vi er jo med i den aftale om, at der skal bruges flere penge på sundhedsvæsenet. Hvis vi havde siddet med 90 mandater, muligvis 90 blå mandater, så tror jeg, at vi kunne have fundet pengene på en anden måde, end den her regering gør.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for en levende indledning på talen, som jo sætter nogle værdier på spil og dermed giver os grund til lige at løfte debatten lidt op. Men jeg sad og tænkte på noget. Vi var jo nogle, som ikke måtte tage vores børn med på arbejde. Jeg ved ikke, om det ville gå bedre, hvis hr. Ole Birk Olesen tog sin far med på arbejde. Jeg vil bare udfordre det der lidt; for mig er børnehaven ikke en institution. Altså, det er ikke staten, kommunen eller sådan en institution. Det er faktisk forældrenes. Det er lokalsamfundets. Det er faktisk den moderne landsby. Og det er jo derfor, at jeg er så optaget af, at det ikke bliver så skrabet, at det netop føles som sådan en kold institution, men at det er et levende sted, hvor der er dyr, hvor der er bål, og hvor der er den levende landsby.

Ordføreren.

Jeg har også benyttet mig fuldt ud af de offentlige institutioner, der var til børnepasning, både vuggestue og børnehave, men dog gået forholdvis meget op i, at de ikke skulle være der alt for mange timer. Så jeg kan fuldt ud sætte mig ind i den livsstil, der indebærer, at man afleverer sine børn til nogle professionelle om morgenen og henter dem igen om eftermiddagen. Jeg har selv gjort det. Jeg synes bare, at den model, vi har lavet i Danmark, ikke giver plads nok til, at man kan gøre noget andet. Det er jo ikke, fordi jeg er imod, at de offentlige institutioner skal være gode. Selvfølgelig skal de da være gode. Men jeg synes samtidig, at der skal være mulighed for, at familier, der ikke vil benytte de offentlige institutioner, også kan gøre det. For jeg tror ikke, at et samfund er bedst, når alle gør det samme. Jeg tror, at et samfund er bedst, når det faciliterer, at alle kan gøre det, de helst vil. Den måde, vi gør det på i dag, hvor vi bare opkræver enorme skatter og folk så kan få nogle penge tilbage, hvis de ikke bruger de offentlige institutioner, er ikke god.

Ønskes opfølgning? Nej, så er det fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Nu har jeg jo hørt hr. Ole Birk Olesen sige, at der skal færre midler til den offentlige sektor. Kan ordføreren en gang for alle af- eller bekræfte, om Liberal Alliance fortsat ønsker, at apoteker i Danmark skal sælge kokain, som skal stå side om side med vitaminpiller og medicin til børn? Det er jo ordførerens partifælle, der har været ude at ønske, at alle skulle have ret til lidt hyggekokain, og derfor er mit spørgsmål, også efter indtræden i den nye blå alliance: Er det fortsat et varmt emne, at vi skal have ret til hyggekokain, der sælges på landets apoteker, eller er det taget af bordet nu?

Ordføreren.

Det er sådan noget her, der virkelig hiver en folketingsdebat ned på det allerallerlaveste niveau, for selv spørgeren ved jo, at det, som spørgeren siger er Liberal Alliances holdning, altså at der skal sælges hyggekokain på apotekerne, aldrig har været Liberal Alliances holdning. Det ved spørgeren. Mens spørgeren siger, at det har været Liberal Alliances holdning, så ved spørgeren, at det aldrig har været Liberal Alliances holdning. Hr. Alex Vanopslagh har deltaget i en hyggesnak – en podcast – med Casper Christensen, hvor de har udvekslet erfaringer og idéer og snakket om løst og fast. Der er han kommet til at sige, at man også kunne gå den vej. Men det har jo aldrig været Liberal Alliances holdning. Det var en løs snak, og det er så det, som spørgeren fra Socialdemokratiet gør til genstand for et spørgsmål her, vel vidende at det aldrig har været Liberal Alliances holdning.

Fru Maria Durhuus.

Jeg tillader mig stadig væk at mene, at det har en kæmpe signalværdi – om man har en hyggesnak om løst og fast eller ej – at en politisk leder med så stor en følgerskare af unge går ud offentligt med sådan en kommentar. Det har en signalværdi – særlig også fordi der i 2020 døde 18 danskere af kokain. Det var dobbelt så mange som året før. Og bag hvert evig eneste dødsfald ligger der en ung, der var startet med lidt hyggekokain, og så var det gået over til, at det ikke kun var i weekenderne. Når man taler om færre penge til den offentlige sektor, synes jeg faktisk, at det er et relevant spørgsmål at stille ordføreren: Hvem skal betale for de tabte liv? Er det dem, man skal lade falde, fordi de ikke kan stå, eller er det fælleskassen?

Ordføreren.

Det er jo ikke vores politik, at det der skal gennemføres. Derfor er det jo bare en socialdemokratisk polemiker, der stiller et spørgsmål hernede i Folketingssalen, som måske nogen fra et socialdemokratisk sekretariat har fortalt spørgeren at hun skal stille. Det giver jo ingen værdi til den her debat, for vi diskuterer ikke, hvad Liberal Alliance mener. Vi diskuterer en løs snak, som vores partileder havde med Casper Christensen, og som handlede om brugen af stoffer, og hvordan man kan sørge for, at de stoffer, som bruges, har den bedst mulige kvalitet og ikke indeholder alt muligt, der er endnu mere skidt end det, man tror man køber.

Fru Rosa Eriksen, Moderaterne.

Tak for ordet. Jeg håber, at ordføreren havde en hyggelig weekend til blå konvent, hvor en samlet blå blok kom med 100 forslag til gennemførelse, hvis de kom i regering. Det, der undrede mig enormt meget, var, at man især i Liberal Alliance har en utrolig aktiv socialordfører, som stiller enormt mange spørgsmål ovre i ministeriet og indkalder til utallige samråd. Alligevel var der ikke nogen socialpolitiske forslag blandt de her 100 forslag. Derudover undrer det mig, at ordføreren står på talerstolen og siger – hvad jeg er enig i – at vi skal bruge midlerne i den offentlige sektor rigtigt, og at vi ikke skal bruge for mange midler i den offentlige sektor. Men forleden dag indgik nogle partier og regeringen en aftale om at lave takstlofter på krisecentre og herberger, men Liberal Alliance var ikke med. Hvordan kan det være, at I ikke vil tage ansvar for at bruge midlerne rigtigt på vores mest sårbare borgere?

Ordføreren.

Jeg kan ikke redegøre for, hvorfor vi ikke var med i det der, for jeg kender ikke det forløb. Men det er jo sådan en yndet beskæftigelse for nogle politikere, der ikke har andet at lave, at sige: Når I snakkede om et eller andet i weekenden, hvorfor snakkede I ikke også om det her. Og det er jo sandt: Det er også vigtigt. Men man kan jo ikke snakke om alt, og uanset om vi havde snakket om det her og så havde måttet udelade noget andet, eller om vi havde snakket om det andet og så havde måttet udelade det her, så ville der være en, der kunne stille sig op i den her sal og sige: Hvorfor snakkede I ikke om det, jeg går op i? Det er ikke udtryk for, at vi ikke også går op i det; det er udtryk for, at tiden er begrænset, og at man ikke kan snakke om alt i alle sammenhænge.

Spørgeren.

Det er også helt fair. Jeg undrer mig bare som ordfører, når jeg ved, hvordan Liberal Alliance nærmest lægger ministeriet ned med spørgsmål og forhaler forhandlingerne på de her områder, hvor vi netop prøver at gøre det liberalt rigtige ved at sørge for, at skatteborgernes penge ikke havner i de forkerte hænder, så vi ikke har folk, der opretter krisecentre eller herberger for at tømme statskassen for penge til luksusbiler eller andet. Altså, er der ikke en pointe i, at I i Liberal Alliance tager et ansvar på socialområdet, når I har en ordfører, der er så engageret?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi har at gøre med en intern fejde mellem to fynske folketingsmedlemmer, hvor vores fynske socialordfører og Moderaternes fynske socialordfører gerne vil konkurrere lidt mod hinanden om, hvem der skal have stemmerne på Fyn. I hvert fald vil Moderaternes socialordfører konkurrere om det. Derfor skal vi have den her samtale, som handler om noget, som slet ikke har med mig at gøre og ikke har med finansloven at gøre, her i Folketingssalen. Jeg vil opfordre fru Rosa Eriksen til at tage det op, når hun rejser hjem til Fyn og mødes med fru Katrine Daugaard dér.

Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. Tak til ordføreren for talen, og tak til Liberal Alliance for at være med i en bred aftale omkring klimaafgift på landbruget. Mit spørgsmål går faktisk på følgende: Hvis man forestiller sig, at der kommer et nyt blåt flertal efter valget, kan Liberal Alliance så garantere, at man ikke medvirker til at tilbagerulle den CO 2 -afgift på landbruget, som man har været med til at aftale?

Ordføreren.

Ja, den har vi jo aftalt i en bred kreds i Folketinget rækkende fra SF hen over regeringen til os i Konservative og Liberal Alliance. Den aftale står vi ved, og den vil vi ikke bryde, hvis der er flertal for den efter næste valg også.

Spørgeren.

Tak for det klare svar. Når jeg spørger, er det jo, fordi DF er skeptisk over for aftalen. Danmarksdemokraterne har sagt direkte, at man ikke ønsker den, og hr. Ole Birk Olesen sagde jo lige før, at vi ikke ved, hvem der bliver statsminister. Det bliver en fra et af de partier, som bliver størst. Han nævnte Danmarksdemokraterne som en mulighed, og derfor er det jo selvfølgelig relevant at spørge, og man kan støtte op om en borgerlig statsminister, som vil afskaffe den klimaafgift, som man har været med til at indføre.

Ordføreren.

Men det er jo ikke sådan, det går, når der dannes regeringer efter et valg, hvor nogle af partierne er med i forlig og aftaler. Det, der sker, hvis disse forlig og aftaler stadig væk har flertal i Folketinget, er, at de øvrige regeringspartier træder ind og bliver en del af forligskredsen. Det er ikke den omvendte vej, altså at dem, der er med i aftalekredsen, pludselig ophæver den, hvis der stadig væk er et flertal for aftalen eller forliget. Så det behøver hr. Jens Joel slet ikke at bekymre sig om. Vi står ved den aftale, vi har indgået, og hvis der er flertal for den efter næste folketingsvalg blandt de partier, som har indgået aftalen, så er vi der også.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak. I forhold til udviklingsbistanden ved jeg, at Liberal Alliance i deres økonomiske planer har forslag til en nedsættelse af den. Vi hørte fra Danmarksdemokraterne, at de gerne vil sætte den ned. Vi har også hørt, at Dansk Folkeparti gerne vil sænke udviklingsbistanden. Det var ikke nævnt i de 50 punkter i det borgerlige fundament, og det er jo ret mange skattekroner. Ordføreren sagde selv det der med, at politikerne og staten trækker rigtig mange penge op af borgernes lommer. For os i Borgernes Parti er det et oplagt sted at tage fat og sige, at det vil vi ikke tvinge borgerne til. Vi kan gøre det frivilligt, så folk selv kan bestemme, om de vil indbetale til det. Kan ordføreren sige, hvorfor det ikke var med i et af de her 50 punkter? Var det Konservative, som så ikke ville være med, når nu de tre andre partier har udtalt, at de gerne vil sænke udviklingsbistanden?

Ordføreren.

Jeg har ikke direkte været med i de forhandlinger sammen med de andre partier. Jeg har bare siddet på sidelinjen og en gang imellem fået at vide, hvad der foregik, og er blevet spurgt en smule til råds. Så jeg kan ikke sige præcis, hvad der skete, men jeg tror, det er et godt bud fra hr. Lars Boje Mathiesen, at der er tre af de fire partier, som synes, at udviklingsbistanden skal sænkes betragteligt, og så er der de Konservative, som ikke synes, at den skal sænkes så meget eller overhovedet – det kan jeg faktisk ikke huske. Derfor er det ikke noget, der har været fælles enighed om blandt de fire partier. Men det udelukker jo ikke, at der, hvis man på et tidspunkt danner regering, så måske kunne komme en enighed. Det kan man jo ikke udelukke at der ville komme, og det vil jeg da efterstræbe at der kommer.

Spørgeren.

Ja, virkeligheden kan jo se meget anderledes ud efter et valg. Der kan være nye partier i Folketinget, som jo også er her nu. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i Borgernes Parti gerne vil gøre udviklingsbistanden frivillig. Så kan folk jo betale ind. Det vil sige, at politikerne bestemmer mindre og borgerne mere. Ville Liberal Alliance kunne se sig selv i et forslag på den måde, hvor man måske bare kan krydse af på sin forskudsopgørelse, om man vil give 1, 2 eller 3 pct., eller det kunne være en anden ordning, hvor det bliver borgerne selv, som beslutter, om de vil bidrage? For det, der er unikt ved udviklingsbistanden, er, at langt størstedelen af den jo ikke er en del af det offentlige forbrug; det er nogle penge, der bliver sendt ud til udlandet, så det er ikke noget, der har betydning for hverken det danske inflationsindeks eller andre ting.

Ordføreren.

Vi ønsker at sænke udviklingsbistanden betragteligt, fordi vi simpelt hen ikke tror på, at den udvikler. Vi tror ikke på, at lande udvikler sig, fordi de får bistand fra andre lande. Det er ikke sådan, vi har udviklet os, det er ikke sådan, den rige del af verden har udviklet sig, altså ved at få bistand fra andre lande. Man udvikler sig, fordi man har et sundt politisk miljø og sunde politiske institutioner. Derfor ønsker vi at sænke beløbet betragteligt og at målrette pengene, ikke til udviklingsbistand, men til nød- og katastrofehjælp. Men nej, vi er ikke villige til at gå så langt, at vi helt fjerner den eller putter det hele over på en frivillig ordning.

Hr. Mads Madsen Henriksen, Socialdemokratiet.

Tak for talen, og tak for din beretning fra ferien i Italien. Det er et dejligt sted at holde ferie. Men det efterlod mig da med et par spørgsmål, som jeg håber at ordføreren vil hjælpe mig med. Over de seneste år har det været sjældent at høre Italien brugt som et forbillede for økonomi, så det kom bag på mig, at ordføreren ser mod Italien for at finde inspiration. Jeg kommer bare med et par nedslag her: Beskæftigelsesgraden i Danmark er over 80 pct., og i Italien er den på omkring de 67 pct. For kvinder gør det sig gældende, at den er 56 pct. i Italien, mens den i Danmark er 76. Så mit spørgsmål til ordføreren er: Er målet for Liberal Alliance at trække personer ud af arbejdsstyrken? For selv om jeg elsker min mor inderligt, tænker jeg ikke, at min arbejdsplads vil have hende siddende i et storrumskontor hver dag, som dit ellers malende billede fra den italienske restaurant kunne vise. Men værre bliver det faktisk endnu, når vi ser på statsunderskuddet, som i Italien det seneste par år – i hvert fald i 2023 – er 7,2 pct. af bnp, mens det sidste år var lidt bedre på 3,4 pct. af bnp. Til sammenligning er der i Danmark, som vi har snakket om hele dagen, et stort overskud. Så mit andet spørgsmål er: Ønsker Liberal Alliance sig italienske tilstande, ud over at det er dejligt at holde ferie der?

Ordføreren.

Nej, der er da masser af ting i Danmark, som er meget bedre end i Italien. Men hvis jeg havde stået her og talt rigtig positivt om italiensk mad og vin, var der vel ingen, der ville sige til mig, at det kunne jeg ikke tillade mig at gøre, fordi de har et stort underskud på statsfinanserne. Man kan vel godt tale om det, der fungerer godt andre steder i verden, uden at man skal stå inde for alt, hvad der foregår i den del af verden. Jeg synes bare, at den model for mange familier i Italien fungerer rigtig godt og, synes jeg også, bedre, end det nogle gange fungerer her i Danmark, nemlig at de ældre stadig væk er en del er familien, når de er blevet ældre, når de er blevet lidt skrøbelige, når de har brug for nogen til at passe på sig. De har en funktion i forhold til børnebørnene, de deltager i middage, de går med ud i byen på restauranter, de fylder mere i familiens hverdag end herhjemme. Det vil jeg gerne fremhæve, også selv om der også er meget i Italien, der ikke er så godt som i Danmark.

Spørgeren.

Men du synes ikke, der er en sammenhæng mellem, lad os bare sige det, som det er, at mange italienske kvinder ikke er en del af arbejdsmarkedet, og at de har de muligheder, mens vi i Danmark gør en stor dyd ud af, at alle bidrager og derefter kan kræve deres ret? Jeg tror, at en stor del af den stærke danske økonomi er, at vi alle sammen bidrager, vi alle sammen går på arbejde, vi alle sammen har mulighed for at skabe os den frihed, som et arbejde og økonomisk indtjening giver. Det er jo det, der er bagsiden af medaljen. Jeg er da enig. Jeg synes også, at et stærkt familiesammenhold, hvor vi tager vare på hinanden, kan være godt, men der er jo den anden side. Så hvordan vil Liberal Alliance finansiere skattelettelser og en lavere beskæftigelsesgrad blandt befolkningen?

Når spørgeren siger »du«, måtte være ordføreren, så derfor giver jeg ordet til ordføreren.

Nu har jeg helt glemt, hvad det var, jeg skulle svare på i det spørgsmål. Nå ja, nu har jeg den. Det er jo ikke sådan, at man ikke bidrager, fordi man passer sin egen mor eller sit eget barn, mens man bidrager, hvis man passer andres mor og andres børn. Det var det, jeg ville sige, altså at det hele bliver et bidrag, når det bliver professionaliseret, men et ikkebidrag, når det stadig væk foregår i familien. Derfor er jeg ikke helt enig i præmissen, der blev sat af den socialdemokratiske spørger. Og jeg beklager, at jeg ikke lige kunne komme i gang.

Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Jeg synes, det er nogle dejligt klare svar, hr. Ole Birk Olesen kommer med. Det vil jeg egentlig gerne rose. Vi ved nu fra de svar, der er kommet, at fru Inger Støjberg ikke kan komme i regering og afskaffe den grønne trepartsaftale, f.eks. klimaafgiften på landbruget. Det er en positiv tilkendegivelse. Vi ved også, at Dansk Folkeparti ikke kan være statsministerparti. Det blev også sagt ret tydeligt. De kan ikke stille med en statsministerkandidat. Også tak for det klare svar, der kom til hr. Thorkild Holmboe-Hay omkring ukrainestøtten. Det fortjener også ros efter min mening. I det svar kunne jeg ikke undgå at bemærke, at der også kom en indikation af, at til trods for at Dansk Folkeparti jo er en del af den der Borgerligt fundament-pamflet, lød det også, som om hr. Ole Birk Olesen slet ikke forestillede sig, at Dansk Folkeparti skulle være en del af en borgerlig regering efter et valg. Kunne hr. Ole Birk Olesen ikke lige uddybe det?

Ordføreren.

Det har jeg bestemt ikke sagt noget som helst, som antydede. Det må være noget, som er opstået i hr. Benny Engelbrechts hjerne helt selvstændigt. Jeg tror, at alle fem blå partier vil kunne deltage i en blå regering efter næste valg. Jeg siger blot, at når man indtræder i sådan en regering – det har vi også oplevet, da vi indtrådte i en regering – forpligter man sig ind i de aftaler og forlig, som andre regeringspartier er en del af. Jeg tænker, at Socialdemokratiet også har oplevet det nogle gange. Det vil sige, at hvis Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne eller Liberal Alliance træder ind i en regering og der er nogle af de andre regeringspartier, der er med i forlig og aftaler, som stadig væk har flertal i Folketinget, så bliver de en del af det. Det er ikke sådan, at de regeringspartier, som er en del af de aftaler, skal træde ud af hensyn til de nye. Det er blot det, jeg har sagt, og det udelukker bestemt ikke, at Dansk Folkeparti kan blive et regeringsparti.

Spørgeren.

Når hr. Ole Birk Olesen taler om fem, kan man jo godt være lidt i tvivl. Så nu spørger jeg bare for en god ordens skyld: Det betyder så, at hr. Ole Birk Olesen dermed også lægger op til, at hr. Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti er en del af en sådan regering. Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Vi må jo se, om Borgernes Parti kommer i Folketinget og klarer spærregrænsen ved næste valg. De fem, jeg taler om, er de fire blå oppositionspartier, som har holdt borgerligt konvent i weekenden, plus Venstre, som vi forventer ikke gider at pege på en socialdemokratisk statsminister, hvis der er blåt flertal i Folketinget. Jeg kan godt være ærgerlig over, at de ikke selv siger klart, at det kan de selvfølgelig ikke finde på at gøre. Men hvis der er blåt flertal i Folketinget, har jeg ikke nogen forventninger om, at Venstre så vil svigte det blå og det borgerlige Danmark og gøre en socialdemokrat til statsminister. Så det er det femte parti.

Med de ord siger tak til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Vi går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Jeg håber inderligt, at det ikke bliver det sidste forslag til finanslov, der skabes hen over midten, for jeg håber, at finansloven også i fremtiden bliver skrevet af partier, der vil hinanden det bedste og tør tage ansvar sammen trods forskel. Det har fyldt meget hos mig. Det fyldte også, da jeg forleden kørte ved Ulvshale Skov på Møn. Vejret var klart. Havluften hang i træerne, og solen stod lavt hen over markerne. Vinden bar et strejf af sensommer, og vejen snoede sig mellem skov og strand. I radioen kom der pludselig en sang, vi alle kender – den slags, hvor både unge og gamle skråler med uden at tænke over det. Tro det eller ej, men den sang fik mig til at tænke på finansloven. Det er en sang, der handler om, hvilket aftryk vi gerne vil sætte, hvad vi ville gøre, hvis tiden var knap. Jeg lyttede til sangen, og så fik den mig til at spørge mig selv: Okay, hvis du nu fik at vide, at du havde én finanslov tilbage, hvad ville du så gøre. Hvad jeg ville gøre? Jeg tror, jeg ville hæve en almindelig børnefamilies årlige budget med 8.500 kr., løbe ned og fjerne den moms på bøger, jeg altid havde tænkt mig, vinke, når jeg så kulturministeren, hallo, sige til ham: Bogen er ny, og det er en paperback. Jeg ville tage de solceller, jeg elsker, ved min side, sætte dem op på offentlige bygninger og ikke tage noget for givet. Jeg ville ringe til vælgere i alle kredse og fortælle dem, at vi har lempet elafgiften for 14 mia. kr., kigge mig i bakspejlet og sige: Hey, væk med afgift på kaffe og chokolade. Sædet tilbage, øremærke milliarder til daginstitutioner og 1.360 flere voksne til vores børn. Jeg ville give en håndsrækning til de ældre, bare smile og nyde, at et varmt måltid nu koster 50 kr. i alle kommuner. Jeg ville samle nogle moderate ordførere op og køre videre ud og sidestille nevøer og niecer med egne børn ved at lette arveafgiften. Så ville jeg tænke, om vi har givet nok igen til dem, der har givet os så meget. Vi ville parkere bilen midt ude på vejen og så redde vores fiskere med både kompensation og hjælp til grøn omstilling og sende 10 mia. kr. ekstra til forsvaret og vores alles sikkerhed. Jeg ville sige til mine moderate kollegaer, at jeg er stolt af dem, at danskerne skulle forstå, hvor meget vi vil gøre for dem. Jeg ville sige til danskerne nær kysterne, at vi giver 245 mio. kr. til kystbeskyttelse og spørge dem, om de er glade for bedre muligheder for udvikling i landdistrikterne, fortælle alle forældre, at jeg tror på, at flere forsøg til barn nummer to på fertilitetsområdet vil gøre en forskel. Og jeg ville finde penge til borgerpligt for de unge og sige til dem, at de skal glæde sig til at opleve sammenhængskraften og fællesskabet. Og solen ville gå ned over vandet, mens vi satte det sidste punktum og drak en sidste kop kaffe i Finansministeriet. Vind i håret, læsebriller på, 4 år mere. Vi ses, min regering, hen over midten. Én finanslov tilbage, lev for den, mens du gør det, elsk den, mens du tør det. Vi ved ikke, hvad Nik & Jay rent faktisk gør, hvis de har én dag tilbage at leve i. Men med det her forslag til finanslov ved vi, hvad Moderaterne og resten af regeringen vil gøre, hvis det var vores sidste, for alt det her bliver til virkelighed. Med den her finanslov bliver det bedre og billigere at være dansker, uanset hvilken virkelighed man er i. Det er den virkelighed, vi kan skabe, når vi har et bredt samarbejde i dansk politik, når vi samarbejder hen over midten, når vi i Moderaterne bygger bro mellem partier, vi ikke havde forventet kunne arbejde sammen.

Jeg vil gerne dvæle lidt ved, hvorfor vi har mulighed for at gøre de her ting – vi kan nemlig ikke tage for givet, at vi hvert år har penge at fordele – og de muligheder har vi, fordi dansk økonomi står historisk stærkt. Det er der flere grunde til. For det første går det bedre end nogen sinde med at få danskerne i arbejde. Aldrig har flere danskere været i arbejde, og arbejdsløsheden er faldet til under 3 pct. For det andet – og det er noget, Moderaterne har kæmpet for – nyder vi godt af international arbejdskraft som aldrig før, og det skaber værdi for Danmark, ja, faktisk så meget værdi, at man dårligt kan forstå det. Sidste år alene bidrog de internationale medarbejdere med 320 mia. kr. til dansk økonomi, heraf et plus på de offentlige finanser på 27 mia. kr. Det er altså ingen byrde, som nogle ellers gerne vil gøre det til; det er en kæmpe gevinst. Det er en af årsagerne til, at vi kan stå her og være uenige om, hvad pengene så skal bruges på. Det handler om ærlig politik. Vi kan ikke trylle penge frem, men vi kan skabe de bedste rammer for, at Danmark bliver ved med at være et land, hvor mennesker vil arbejde, bidrage og skabe vækst, også mennesker, der kommer hertil udefra og bliver en del af vores fællesskab. Med til at skabe de bedste rammer er vores virksomheder, små som store. For uden dem ingen vækst, ingen arbejdspladser og ingen udenlandsk arbejdskraft, der kan se en fremtid her. Virksomhederne tjener de penge ind, vi hvert år kan bruge på velfærd, sundhed, forsvar, uddannelse og alt det andet, vi taler om her i salen, og vi skal ikke glemme iværksætterne. Det er dem, der tager en chance og starter en virksomhed i et kælderlokale eller ved køkkenbordet. På få år vokser de sig til både arbejdspladser og eksporteventyr. Det er dem, der gør Danmark rigere, mere innovativt og mere attraktivt for den arbejdskraft, vi har så hårdt brug for. Men det gør de kun, hvis vi lader dem gøre det. For det er de færreste, der tør, når der er samfundsøkonomisk usikkerhed, en jungle af bureaukrati og udfordringer med adgang til kapital. Vi lavede iværksætterpakken for lidt over et år siden. Her gjorde vi det bl.a. lettere og billigere at starte virksomhed, og vi gav samtidig bedre forhold for de – heldigvis – flere og flere danskere, der investerer i aktier og i virksomheder. Stod det til mig, gik vi endnu længere ned ad den vej, hvor vi udnytter de gode tider til at investere i vilkårene for vores virksomheder og vores iværksættere, så morgendagens samfund også kan nyde frugterne af en modig og ambitiøs reformpolitik, der gør samfundskagen større. I den her regering har vi vist, at det kan lade sig gøre, at der kan være plads til at løfte både velfærden og velstanden. Det kan nemlig lade sig gøre, når vi bygger broer frem for mure, broer mellem hinanden trods uenigheder. For vores tryghed og sikkerhed er det vigtigt, at vi holder hjertet varmt og hovedet koldt og tænker langsigte. For verden er i forandring, og den forandrer sig hastigt. I Moderaterne følger vi med. Vi arbejder altid for de løsninger, der samler os, imens andre vil trække os fra hinanden. Skal vi fortsat i dette land have et af verdens bedste samfund, der hvert år kan fordele enorme summer på en finanslov, så tror jeg, at murene skal erstattes af broer, og at vi skal stå tættere på hinanden og ikke længere fra hinanden. Tak for ordet.

Hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Det er jo altid godt at samarbejde, hvis der er noget at samarbejde om. Vi har bare en regering, der som regel lægger en aftaletekst på bordet, og så må man sige ja eller nej, og så er der jo ikke så meget at samarbejde om. Det, jeg egentlig vil spørge til, er, hvordan Moderaterne kan stå på mål for det fråseri, der er med skatteborgernes penge på kulturområdet. Det er jo typisk Moderaterne, der hele tiden sidder og presser nye ting ind. Altså, stigningen er på 754 mio. kr., som man over en 2-årig periode har tilført Kulturministeriets område. Det er jo f.eks. et kulturpas til arbejdsløse unge. Sidste år var det 20 mio. kr., for at folk skulle gå mere i teateret. Nu er det 60 mio. kr. til en scenekunstreform. Der er Statens Kunstfonds Hædersydelse, altså en livslang ydelse til kunstnere. Er der ikke nogen grænser for, hvor meget man vil pumpe i kulturområdet, når man samtidig kan se danskere, der ikke kan få enderne til at nå sammen, når de skal ud at købe dyre fødevarer? Hvordan kommer man som moderat frem til, at det lige er kulturområdet, der skal have et boost af økonomien? Altså, det er ting, som det jo er rart at have, men som ikke er nødvendige at have. Hvordan kommer man frem til den prioritering, at det er kulturområdet, der år efter år skal løftes?

Ordføreren.

Først vil jeg gerne sige, at jeg er utrolig stolt af det her finanslovsforslag, netop fordi det både tager højde for at give mere tilbage til danskerne og give dem et større rådighedsbeløb og at kunne gå ind at trykke på flere parametre. Så kan der jo være nogle politiske uenigheder om, hvordan tingene skal fordeles. Der står hr. Dennis Flydtkjær og jeg åbenbart ikke samme sted, idet jeg mener, at kulturlivet har en utrolig stor indvirkning på den enkeltes liv.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Kultur har sikkert en indvirkning på borgernes liv, men hvorfor skal området konstant have flere penge, når der er mange andre presserende problemer? Man kan jo også bare kigge på udviklingsbistanden, som er steget med 5 mia. kr., siden Moderaterne kom i regering, og EU-bidraget skal stige med 4 mia. kr. Bare de to tiltag er 9 mia. kr., som man så prioriterer ud af landet. Hvordan kan det være, at man ikke tænker, at det skal være danske ting, der skal prioriteres? Nu har man rigtigt nok sagt, at folk skal slippe billigere i forhold til mad, hvis man er ældre og bor derhjemme. Men hvis man er ældre og bor på et plejehjem, skal man ikke slippe billigere. Jeg tænker da, at det er lige svært at få enderne til at nå sammen, om man er pensionist på et plejehjem, eller man bor derhjemme. Men man har til gengæld fundet masser af penge til kulturen. Det kan man godt. Hvorfor kan man ikke finde pengene til et plejehjem? Igen er det et prioriteringsspørgsmål, og der forstår jeg bare ikke, hvordan Moderaterne kommer frem til, at det er kulturen, der skal boostes.

Ordføreren.

Uha, det var godt nok rigtig mange ting på en gang, men lad mig starte fra starten. I forhold til EU synes jeg da, at det er utrolig optimistisk, hvis hr. Dennis Flydtkjær tror, at Danmark ville kunne præstere både konkurrencemæssigt og overlevelsesmæssigt i verden uden at være en del af EU. Hvordan tror hr. Dennis Flydtkjær at konkurrencen ville være? Tror han, at de danske virksomheder ville kunne klare sig godt, hvis de ikke var en del af EU? Det gør han måske. Så er der udviklingsbistand. Der tænker jeg i forhold til f.eks. Putin, at jeg da ville være så ked af ikke at kunne sende penge ned til Afrika, vel vidende at Putin pumper penge ind og styrer utrolig meget dernede allerede nu.

Tak! Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak til ordføreren for talen og et gennemarbejdet spil på Nik & Jays sang »En dag tilbage«. Jeg ved ikke, hvad Nik & Jay ville have syntes om det; jeg ved bare, at mit yndlings-Nik & Jay-citat er fra sangen »Kommer igen«, og jeg citerer: »I 2001 stemte jeg på Anders Fogh/men jeg ved bedre nu«. Men vi skal ikke hænge os i, hvad Nik & Jay ville have syntes om forskellige politiske overbevisninger. Det, jeg i stedet vil spørge til, er noget af det, som ikke er i finansloven, og som udløber med den her finanslov, nemlig de penge, der har været til ekstra pædagoger i sfo'erne, altså sociale normeringer på sfo-området. Nu får vi jo en kortere skoledag og en længere dag i sfo, men vi får altså færre pædagoger i sfo'erne. Er Moderaterne ikke bekymrede over det?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi har sat rigtig, rigtig mange penge af på det område. Vi har f.eks. flere voksne, vi har investeret i forhold til uddannelse, og pædagogerne får mere i løn, og for at vi kan have en masse pædagoger i vores institutioner, er der også nødt til at være nogle pædagoger at tage af. Så ja, jeg er selvfølgelig bekymret. Vi er nødt til at uddanne nogle flere pædagoger, og jeg håber da, at et lønløft til pædagogerne gør, at der vil komme flere ansøgninger til uddannelsen.

Spørgeren.

Det, vi snakker om, er jo, at der kommer færre penge til pædagoger. Altså, det er pædagoger, der allerede er ansat derude på sfo'erne i dag, som ikke kan være der i fremtiden. Det handler jo ikke om uddannelse af nye; det handler om, at der er en bevilling, der udløber nu, og derfor er der færre penge til sfo'erne i fremtiden, selv om de har fået en længere dag, de skal dække ind. Så jeg vil bare høre, om ikke det er noget, Moderaterne også sådan vil kigge lidt på i forbindelse med snakken om finansloven. Er det ikke en udfordring for børnelivet, hvis der faktisk er en besparelse på de pædagoger, der allerede i dag er ansat i sfo'erne?

Ordføreren.

Jeg ved, at vi i regeringen og med den aftale, der er blevet lavet med KL, har sendt historisk mange penge ud – flest penge i 15 år, ligesom vi gjorde sidste år. Så jeg synes, at vi i regeringen har gjort et kæmpe, kæmpe stykke arbejde. Kan vi give mere? Jamen jeg er da spændt på at se, hvad SF kommer ind med til finanslovsforhandlingerne. Det glæder jeg mig til.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Den offentlige økonomi i Danmark er jo meget, meget sund, må man sige. Der bliver opkrævet så mange skatter og afgifter i Danmark, at selv om vi også har et højt udgiftstryk, er der stadig væk overskud på de offentlige finanser, både nu og fremadrettet, strukturelt. Det er jo et resultat af de reformer, man har vedtaget gennem årene, bl.a. den her tilbagetrækningsreform, som gør, at man løbende opjusterer folkepensionsalderen med danskernes middellevetid. Hvordan har Moderaterne det egentlig med at sidde i en regering, hvor statsministeren sår tvivl om, om det her bidrag til den sunde offentlige økonomi skal fortsætte i fremtiden? Vi kan ikke lave den slags finanslove, som vi laver for øjeblikket, hvis vi tager et opgør med den stigende folkepensionsalder. Så hvordan har Moderaterne det med at sidde i den her regering?

Ordføreren.

Jamen jeg har det rigtig fint med at sidde i den her regering. Vi er tre forskellige partier med forskellige prioriteter og forskellige idéer. Det synes jeg generelt at der er kommet rigtig meget god politik ud af, både nyskabende og nytænkende. Og det håber jeg da at vi fortsat kan blive ved.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nu er der ikke så meget, der tyder på, at SVM vil få flertal i Folketinget efter et folketingsvalg. SVM har jo sådan set aldrig rigtig haft det, ikke mens regeringen har eksisteret. Der har altid været et flertal, som ikke ville stemme på SVM, mens den her regering har eksisteret. Aktuelt er det kun en tredjedel af danskerne, der bakker de tre partier op. Vil Moderaterne gå ind i en regering med Socialdemokratiet og SF med Enhedslisten som støtteparti, hvis der ikke er SVM-flertal efter valget? Og hvad vil det gøre ved den sunde danske økonomi og pensionsalderen i Danmark, hvis Moderaterne gør det?

Ordføreren.

For det første må jeg jo beklage og sige, at det desværre ikke er mig, der beslutter det alene. Det, der er vigtigt for mig, er, at vi i de her 4 år, hvor jeg i hvert fald sidder her, får gennemført så meget moderat politik som muligt. Jeg håber da også, at de vælgere, der ikke har fået øje på det endnu, får øje på, hvor mange reformer og hvor meget god politik den her regering med tre forskellige partier har præsteret.

Hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for talen. Jeg tænker lidt på, at pengene jo vælter ind i statskassen i så store summer, at vi næsten ikke kan forestille os det. Har Moderaterne ikke gjort sig nogen tanker om, hvordan man kunne gøre det billigere at være dansker ved simpelt hen at føre nogle flere penge tilbage til borgerne, som jo rent faktisk har bidraget helt exceptionelt for meget i både 2024 og 2023?

Ordføreren.

Jeg tror, at Konservative og jeg her tænker lidt forskelligt rent politisk. Jeg tænker langt frem, og i det scenarie – og det kan godt være, at jeg tager fejl, og det kan være, at jeg fejlfortolker – ser jeg sådan en harmonikabus, hvor man høvler alle pengene ud, og så går der 2 år, 3 år, og så skal man til at stramme på en hel masse skruer, hvor man skal sætte skatten op og lave en hel masse tiltag. Den form for politik er jeg ikke tilhænger af. Jeg er tilhænger af en langsigtet økonomisk og ansvarlig politik. Samtidig laver vi et finanslovsforslag, der fører mange penge tilbage til danskerne. Når vi kommer over på den anden side af årsskiftet, er der 3,3 millioner danskere, der får flere penge mellem hænderne i skattebesparelser. Så nej, jeg vil ikke, som Konservative insinuerer, sende alle pengene ud nu for så at skulle til at stramme en hel masse skruer bagefter, fordi vi har fyret hele dynen af og vi skal betale til forsvar, et stigende antal ældre og alt muligt. Så nej, der er vi absolut ikke enige.

Spørgeren.

Faktum er jo bare, at ifølge Danmarks Statistik var der et overskud på 133 mia. kr. sidste år, og så fører regeringen så 9 mia. kr. tilbage til borgerne. Jeg synes jo faktisk, der er et ret stort spænd der. Men ordføreren talte om arveafgiften, og vi har det sådan i Det Konservative Folkeparti, at vi gerne vil undgå dobbeltbeskatning, og nu nævnte ordføreren selv arveafgiften som et af de steder, hvor man måske godt kunne kigge på det. Men de 110 mio. kr., som tillægsboafgiften bliver reduceret med, batter jo ingenting. Vil Moderaterne garantere, at de sørger for, at vi kommer af med den der arveafgift på sigt?

Ordføreren.

Moderaterne vil ikke garantere noget som helst, men jeg regner med, at det er en af de ting, der står på hr. Per Larsens papir, når han kommer ind til forhandlingerne inde i Finansministeriet. Det er spændende tanker.

Fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak til ordføreren for talen. Noget af det, vi i Alternativet er optaget af, er at skabe ro og fællesskaber, så færre brænder ud og færre brænder inde med ensomhed. Det er jeg sikker på at ordføreren er enig med Alternativet i. Når jeg kigger i finanslovsforslaget, kan det derfor undre mig, at man lægger op til en markant reduktion i driftsbevillingen til Frivilligrådet, som netop står for at skabe fællesskaber og er en national stemme for vores civilsamfund. Vi skal jo investere i venskaber, vi skal investere i det, vi er fælles om. Til gengæld er der et lyspunkt i finanslovsforslaget, som jeg antager er fra Moderaterne, nemlig pengene til et forsøg med borgerpligt. Vi håber i Alternativet, at det kan være med til at skabe nogle brobyggende fællesskaber, og at det kan være med til at gøre noget ved den ensomhed, vi ser blandt børn og unge. Så mit spørgsmål til Moderaternes ordfører er simpelt hen, om man kan uddybe, hvad borgerpligten skal gå ud på, for der er ikke særlig meget i finanslovsforslaget om det.

Ordføreren.

Det er jo ikke en helt gennemarbejdet tanke endnu, men jeg kan godt ridse hovedlinjerne op. Det er, at unge skal have mulighed for at komme ud og arbejde uden at tage job fra nogen andre, altså f.eks. være med inden for sundhedssektoren eller andre steder, det kan ude i være civilsamfundsorganisationer, hvor de kan være med til at gøre en forskel. De kan komme ud og opleve det for netop at få den her dannelse og opleve, hvordan det er at interagere med andre mennesker, der måske kommer med en helt anden baggrund, end de selv gør.

Spørgeren.

Det ser vi meget positivt på, og vi håber i Alternativet, at det kan være med til at få styrket de fællesskaber, som vi i dag ser skrumpe ind. Så det ser vi positivt på. Så til en anden boldgade. Jeg har lagt mærke til, at Moderaterne ligesom Alternativet går ind for at nedsætte momsen på frugt og grønt. Jeg tror faktisk, at det måske var ordføreren selv, der sidste år udtalte til Danmarks Radio, at man bestemt arbejdede for det i forbindelse med Skatteministeriets analyse af den politik. Men vi kan ikke se det i finanslovsforslaget. Er det stadig noget, Moderaterne arbejder for, og hvorfor er det ikke lykkedes at få det ind i finanslovsforslaget?

Ordføreren.

Det er da bestemt stadig væk moderat politik. Vi har valgt at skrue på nogle andre knapper, som kan virke stort set her og nu, så folk får flere penge mellem hænderne. Så kan de jo selv vælge og finde ud af, hvad de har lyst til at putte i deres indkøbskurv. Det vil jeg ikke stå her og diktere; men jeg håber da, at nogle af pengene også bliver brugt på frugt og grønt. Og så ser jeg jo selvfølgelig gerne, at vi kommer til at bruge noget krudt på at få opbygget et system, så det er nogle ting, vi kan skrue på mange år frem.

Fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak til ordføreren for en tale, der i hvert fald gør, at man lytter efter, altså det her med at lave referencer til, hvad man ser, når man kigger ud af bilruden, eller en sang. Det er altid et super stærkt virkemiddel, og man bliver i virkeligheden i godt humør og måske lidt forført af det også. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ordføreren om et af de områder, som ikke er i finanslovsforslaget. Det er efterhånden bredt anerkendt, at der mangler forskning og viden omkring kvindesygdomme. Hvordan kan det være, at der ikke afsat så meget som 50 øre til forskning, efteruddannelse, viden, videncenter på det her område? For det er jo noget, regeringspartierne har erkendt og erkender er en udfordring. Hvordan kan det være, at det ikke er afspejlet i årets finanslovsudspil?

Ordføreren.

Vi har gennem de sidste par år givet rigtig, rigtig mange milliarder til vores sundhedssystem, og det er også et emne, der optager os stadig væk. Vi mangler den her forskning i kvindesygdomme. Vi har en masse forskning på mus og mænd og alt mulig andet, men vi mangler forskning på kvinder, og det optager os stadig væk også. Så det er alle tiders, hvis det er noget, som Enhedslisten tager med ind til forhandlingerne.

Spørgeren.

Tak. Det betyder vel, at Moderaternes ordfører kan bekræfte det, som regeringspartierne har sagt de seneste måneder, hvor vi har haft den her diskussion. Vi havde også beslutningsforslag i den tidligere samling, som handlede om at afsætte midler til forskning i kvindesygdomme. Der var det jo mantraet, at midlerne skal stå mål med de udfordringer, der er. Vil ordføreren for Moderaterne bekræfte, at der er tale om ret store udfordringer, fordi der mangler midler, og der mangler viden, og at man derfor med passende grund kunne afsætte midler til den her forskning og til efterfødselsklinikker osv.?

Ordføreren.

Med al respekt er jeg ikke ordfører på området og er ikke helt nede i detaljerne, men jeg er sikker på, at hvis fru Trine Pertou Mach går hen og taler med vores sundhedsordfører, fru Rosa Eriksen, der sidder lige herovre, så vil hun kunne få nogle flere detaljer.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren. Man blev klogere af ordførerens tale. Det gjorde man, fordi man kan finde ud af, at Moderaterne laver deres politik ud fra Nik & Jays sangkatalog, og det er jo dejligt. Det giver mening, for sangene giver plads til sådan fri fortolkning – der kan man jo komme frem til en hvilken som helst mening, og det har Moderaterne excelleret med i 3 år, så det er jo også dejligt. Jeg kan forstå, at den der »En dag tilbage« skulle man have sunget inden valget, så folk havde vidst, at det var den sidste store bededag, man fik. Apropos at gå tilbage – det gør man så med kødet; det lægger man tilbage, for det har man heller ikke råd til, efter at Moderaterne er kommet i regering. Så det giver rigtig god mening, når Moderaterne siger, at det er Nik & Jay, der er stamfædre til deres politik. Jeg tror, der er mange af min kollegaer herinde, der tænker, at nu giver det pludselig mening, og så er vi mange, der håber, at deres sidste sætning så bliver, at der er ét valg tilbage, og der håber vi på, at hvis tendensen fortsætter, er sangkataloget i hus – Det sidste valg til Moderaterne – og så kan vi komme tilbage til politikere, som ikke altid bare baserer sig på populær- og popmusik, og det ville jo være rart. Men jeg har et spørgsmål: Hvorfor har man i Moderaterne valgt at gøre det dyrere for ganske almindelige studerende i Nordjylland at skulle tage toget ved at indføre en CO 2 -afgift, der gør det dyrere at tage med offentlig transport?

Ordføreren.

Først vil sige, at jeg normalt er meget modtagelig for ordførerens humor, men jeg synes, at indledningen her var lige grænseoverskridende nok. Vi har i regeringen gjort det billigere at være dansker med det her finanslovsforslag. Vi fører en god og ansvarlig finanspolitik. Der har været overskud; det har der været de sidste 9 år, ikke takket være os, men takket være den forrige regering. Vi træffer også nogle af de ubehagelige beslutninger, men beslutninger, som kan være nødvendige, såsom at fjerne store bededag, som – ligesom ordføreren sagde – frigav 8.500 årsværk og har givet penge til forsvaret. Det er forskellen på Moderaterne og hr. Kim Edberg Andersens parti. Vi tager ansvar, og vi tør træffe beslutninger, der ikke altid er rare.

Spørgeren.

Altså, en supergod beslutning – flere penge til kokkeskoler i Kairo. Værsgo danskere, den betaler i bare med store bededag, fordi udenrigsministeren har behov for, ja, hvad var det ordføreren sagde, at bekæmpe Putin ved at sende flere penge til Afrika. Jeg ved ikke, hvilken sang man har digtet det ud fra i Nik & Jays katalog, men det kan ordføreren måske gøre mig klogere på. Virkeligheden er, at man jo ikke har taget ansvar. Man har sørget for at komme ind i en ministerbil, og så har man sikret sig, i forhold til at det bare skal komme en selv til gavn. Og så nu op til et valg finder man lige pludselig ud af at sænke nogle afgifter, fordi Moderaterne har fundet ud af, at det er blevet så dyrt at være dansker, at man bliver nødt til at gøre noget for at få vælgerne tilbage. Men jeg vil gerne have svar på spørgsmålet: Hvorfor skal det være dyrere for nordjyske studerende at tage med offentlig transport på grund af Moderaterne?

Ordføreren.

Regeringen har lavet en af de bedste finanslove nogen sinde. Bl.a. også i forhold til kørsel og landdistrikter har vi jo netop indført det, at unge kan tage bilen. De kan køre, når de er 17 år, og de får et fradrag. Så jeg synes bestemt, at vi har præsteret også på det her område.

Dermed tak til ordføreren fra Moderaterne. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Som det vil være de fleste bekendt, er jeg blevet finansordfører. Det blev jeg her til morgen, og man kan jo næsten ikke fejre det bedre end med en finanslovsdebat. Jeg glæder mig til samarbejdet både med ordførererne og med ministeren. Man må jo sige, at det går godt med statsfinanserne i Danmark, sådan sagt både konservativt, men også på jysk. Vi har på mange måder været duksen i EU-sammenhæng, og det kan vi jo kun været stolte af. Der har været uafbrudt overskud på statsbudgettet siden 2016 og årligt stigende overskud. Ja, vi bliver faktisk forbavsede over, at råderummet vokser flere gange om året. Men dels har vi i modsætning til mange andre EU-lande jo vores arbejdsmarkedspensioner, så rigtig mange ældre har en sund økonomi og betaler betydelige skatter til samfundet, og så tænker vi jo straks på Schlüter, og tak for det. Dels har vi jo også gennem årene tiltrukket rigtig mange udlændinge til at besætte de ledige stillinger. Dels har vi også seniorerne, som bliver ved med at arbejde i rigtig stor stil til gavn for os alle sammen. Selv seniorer på 75 og 80 år møder jo troligt op på arbejdsmarkedet. I aftes kunne vi rent faktisk se en historie om en, som holdt 75-årsjubilæum på sin arbejdsplads. Han var 92 år, og han havde ingen planer om at holde op foreløbig. I 2024 var der overskud på 133 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt ifølge Danmarks Statistik. Man kan på den baggrund godt hævde, at hver eneste borger i det her land har bidraget med godt 22.000 kr. for meget til statskassen i 2024 – og det er altså hver enkelt borger, både baby og olding. I året før, altså i 2023, var overskuddet lidt mindre, nemlig kun 92 mia. kr. Så selv om vi ser rigtig mange gode initiativer i regeringens finanslovsudspil, er der bestemt også plads til at gøre det væsentlig billigere at være dansker. Det er jo rettelig borgernes penge, som regeringen puger sammen. De personskattelettelser på 10 mia. kr., som vi bredt aftalte i 2023, kunne jo fint have været væsentlig større, hvis vi havde vidst, at råderummet ville blive opjusteret med i omegnen af 100 mia. kr. Og der er behov for at lette skatterne. At reducere prisen på bland selv-slik med 26 kr. kommer jo kun de slikspisende til gode, og det er trods alt ikke alle, der spiser lige meget slik. Det er jo blevet væsentlig dyrere at fylde indkøbskurven. Det har landets statsminister også bemærket og vil simpelt hen have undersøgt årsagen til prisstigningerne. Men når nu fødevarer f.eks. er steget betydeligt i pris, handler det jo også om, at f.eks. lastbiltransporten er pålagt en kilometerafgift fra den 1. januar i år, selv om man også har indført en afgift på køb af dieselolie. Provenuet på kilometerafgiften estimeres til 2,5 mia. kr., og de administrative byrder koster selvfølgelig også enorme summer, både hos staten, men også hos vognmændene. Hvis vi får et andet flertal efter næste valg, bliver den kilometerafgift simpelt hen annulleret. Fødevareproduktionen er som bekendt meget transporttung. Til et landbrug, som jeg har en lille smule forstand på, skal der jo f.eks. leveres foder til dyrene. Der skal transporteres afgrøder. Der skal flyttes dyr fra den ene besætning til den anden. Der skal transporteres dyr til slagteriet. Der skal dagligt transporteres mælk til mejeriet. Der skal transporteres gylle og møg og alle mulige andre ting. Dertil kommer slagteriernes og mejeriernes mange, mange transporter til dagligvarebutikkerne landet over. Og hvor er det, regningen havner henne? Ja, det er jo rigtigt. Det gør den selvfølgelig hos forbrugerne. Netop kilometerafgiften blev jo aftalt med de røde partier, og det synes jeg simpelt hen ikke man kan være bekendt. Den afgift er simpelt hen i social ubalance, fordi det jo typisk rammer de små husholdninger ekstra hårdt.

Så når landets statsminister forlanger at få vished for, om det er virksomhederne, der har skruet ekstra op for avancen, er den største skurk jo rent faktisk staten selv, som via afgifter presser inflationen i vejret. Så væk med flere afgifter, og ned med skatten. Vi Konservative vil gerne have skatterne og afgifterne lempet yderligere. Når det er sagt, synes vi faktisk, at der er mange gode elementer i regeringens finanslovsudspil. Fjernelsen af afgiften på elektricitet har vi Konservative ønsket rigtig længe, så tak for, at der er blevet lyttet. Alle husstande har jo behov for el, og afgiftslettelsen kan jo mærkes i husholdninger allerede fra dag et. Men vi er selvfølgelig rigtig skuffet over, at elafgiften ikke fjernes permanent, også fordi rigtig mange flere husstande jo gerne skal over på enten jordvarme eller varmepumper for at skåne klimaet. Det er også noget, der i forvejen gives tilskud til fra statens side, nemlig det her med at konvertere til elopvarmning de steder, hvor man ikke har mulighed for at få fjernvarme. Vi Konservative støtter fuldt og helt op om forøgelsen af forsvarets budgetter på samme måde, som vi støtter bidraget til forsvaret af Ukraine. Ukrainernes kamp mod Putins Rusland er også vores krig. Vi støtter også fuldtonet de øgede midler til politiet og anklagemyndighederne, men spørgsmålet er så, om det er nok. Vi kender jo de årelange sagsbehandlingstider hos domstolene, hvor forbryderne får strafnedsættelse i sager af selv meget grov kriminalitet og ofte ender med at få omkostningerne dækket af staten med begrundelse om, at det har stået på i mange flere år. Vi er også bekendt med, at politiet ikke har ressourcer nok, og butikstyverier, indbrud i folks hjem og andre forbrydelser bliver ikke efterforsket, selv om det måske handler om svindel til hele og halve millioner. Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Det svækker i den grad retsfølelsen, og når først den er væk, er der rigtig meget på spil. Vi Konservative ser også positivt på flere pædagoger og bedre ledelse i institutionerne med de mindste børn. Vi synes også, det er på sin plads at nedsætte forældrebetalingen, så det bliver knap så bekosteligt at få børnene passet. Mange, specielt unge forældre, kan have en stram økonomi, og vi vil rigtig gerne have, at der bliver født flere børn. Det er også glædeligt, at regeringen prioriterer 100 millioner kroner ekstra til private institutioner og private pasningstilbud. Også forhøjelsen af standardfradraget hos dagplejere og lignende private pasningsordninger fra 60 til 65 pct. hilser vi Konservative velkommen. Flere midler til velfærdsteknologi på ældreplejen er o.k., men 20 mio. kr. rækker nok ikke helt. Nedsættelse af egenbetaling til de ældre og handicappedes madservice er kærkomment i en tid, hvor priserne på maden er steget. Saltvandsindsprøjtningen til hjerneskadeområdet er også virkelig godt. Der er flere muligheder for at minimere konsekvenserne af en hjernerystelse, end der anvendes i dag. Fertilitetsområdet bliver også finansieret, så op til seks forsøg kan igangsættes uden egenbetaling. I en tid med fertilitetskrise er det vigtigt, at dem, som ønsker sig børn, også får mulighed for det. Vi ser også positivt på sanering af punktafgifterne. Nedsættelse af beskatningen af naturejendomme og kolonihaver er vi også med på. Vi kommer altså aldrig til at stemme imod nedsættelse af skatter og afgifter, medmindre det f.eks. handler om tobak, nikotin og andre produkter, som vores børn og børnebørn helst ikke skal have råd til. I Det Konservative Folkeparti har vi et ønske om at undgå dobbeltbeskatning, og derfor ønsker vi også arveafgiften fjernet. Regeringen foreslår at afskaffe tillægsboafgiften med et beløb på ca. 110 mio. kr. fra 2027 af. Det er et lillebitte skridt i den rigtige retning, og lidt har selvfølgelig også ret. Vi Konservative ser også positivt på de initiativer, der er vedrørende energi og klimatilpasning, øget kystsikring m.v. Vi er til gengæld så bekymret i forhold til beredskab og samfundssikkerhed, hvor meget står hen i det uvisse, for kan vil modstå det, hvis russerne intensiverer deres cyberangreb og måske også går efter vores infrastruktur som el, internet og vandforsyning m.v.? Så mangler der noget. Reduktionen af selskabsskatterne vil jo netop øge velstanden, og vi har behov for at sikre virksomhederne gode rammevilkår. Når det er sagt, går vi til finanslovsforhandlingerne med en konstruktiv tilgang, og vi håber på, at vi kan lande en bred finanslov. Tak for ordet.

Det var ordførertalen fra Konservative. Nu går vi til samtalen og begynder hos fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Vi er jo på vej mod et folketingsvalg, og den samling, der har været blandt de fire blå musketerer hen over weekenden, viser jo også, at man er ved at forberede sig til valg. Så jeg vil gerne høre, hvem Det Konservative Folkeparti peger på som statsministerkandidat.

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål. Det er jo sådan, at det er op til vælgerne at sammensætte det næste Folketing. I den sammenhæng må vi jo, når nu stemmerne er blevet talt op, prøve at kigge på, hvad mulighederne er, hvordan tingene står, og hvad det er for en politik, vi kan blive enige om, og så må vi jo ud fra det pege på den, som kan gøre, at vi får mest mulig indflydelse i en forhåbentlig blå regering.

Spørgeren.

Det forekommer mig, at fru Mona Juul har udtalt, at De Konservative peger på hr. Troels Lund Poulsen som statsminister, og jeg vil gerne høre, om vælgerne kan regne med det. Nu bliver jeg i tvivl, for jeg synes, at ordføreren siger, at det kan være forskellige personer, afhængigt af hvordan resultatet bliver. Men kan man regne med det, som partilederen har sagt?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at Troels Lund Poulsen vil være et rigtig godt bud, hvis det er sådan, at der bliver et borgerligt flertal. Han har masser af ministererfaring og på alle måder et godt bud. Men det kommer jo også lidt an på, hvordan mandaterne fordeler sig, når der har været folketingsvalg. Vi kan jo kun gisne om, hvordan det kommer til at falde ud. Der kan jo ske mange ting. Altså, ved forrige valg var det jo rent faktisk sådan, at der i 2022 var 54 pct. af vælgerne, der stemte noget andet, end de gjorde i 2019. Så mange ting kan jo ske, men vi må tage det til den tid. Men altså, Troels Lund Poulsen er jo et rigtig godt bud.

Hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det, og tak for en helt igennem konstruktiv og positiv tale. Jeg lyttede mig til, at De Konservative har læst finanslovsforslaget fra regeringen, og at der sådan også er sat flueben ved rigtig mange af de rigtig gode forslag. Så det hilser jeg meget velkommen. Jeg lyttede mig også til, at den konservative ordfører sluttede af med at sige, at De Konservative vil gå konstruktivt ind i forhandlingerne med et håb om en bred aftale, og det vil jeg gerne tilslutte mig. Jeg håber på, at De Konservative møder op, og at de bringer den konstruktive ånd med sig ind i forhandlingslokalet. For vi er ikke i mål med at gøre det billigere at være familien Danmark, og der er jo foreslået en række ting, og det er godt, men jeg tænker jo også, at De Konservative og regeringen godt kunnet drøfte, hvad der skal til, for at De Konservative kan bakke op om en fuldstændig finanslovsaftale. Der vil jeg bare sige, at jeg i dag bliver i godt humør af at høre Det Konservative Folkeparti. Så mit håb er, at de møder op i samme ånd.

Ordføreren.

Det kan jeg give tilsagn om. Vi skal jo have en finanslov, sådan er det, og så kan vi jo lige så godt sørge for at få lidt indflydelse på det, hvis det er sådan, at det er muligt. Men jeg er selvfølgelig også bare nødt til at sige, at det er en lillebitte forhandlingspulje, der er sat af, og at vi måske godt kunne præge det i en retning, hvor der kunne blive noget mere at forhandle om. Vi har jo bl.a. kunnet konstatere, at finansministeren er kommet efter et af de gode forslag, som vi bragte til bordet sidste gang, der skulle forhandles en finanslov, nemlig at der godt kan reduceres i antallet af statslige medarbejdere, og det kunne måske godt være, at man kunne fremskynde det lidt. Der er sagt noget i nærheden af 2030, men det kunne jo godt være, at man kunne kigge på det lidt før, sådan at man kunne tilvejebringe lidt mere råderum.

Spørgeren.

Ja, vi havde jo sidste år en vending om det, og der konstaterer jeg nu også med tilfredshed, at De Konservative anerkender, at regeringen nu har taget fat, og at der nu er et mål om, at vi skal nedbringe antallet af administrative statsligt ansatte frem mod 2030 svarende til 6.500, eller i kroner og øre er det jo omkring 5,5 mia. kr. Det er faktisk en ret væsentlig reduktion i antallet af statsligt ansatte, og det er også nødvendigt. Vi skal sådan set have pengene ud at virke derude, vi skal investere i velfærd, forsvar, sundhed, klima osv. Så det er jo den vej, vi skal. Så ser jeg også bare frem til drøftelserne, så vi sammen kan gøre det endnu billigere at være familien Danmark. Tak.

Ordføreren.

Det kan jeg kun kvittere for. Det er jo væsentligt, at vi trækker tingene i en mere borgerlig retning, og sådan vil det jo være, hvis man eksempelvis kunne fremskynde nogle af de der rationaler, som bl.a. kan fremkomme ved måske at investere lidt flere midler end de 20 mio. kr., der er sat af til AI i finanslovsforslaget. Det kunne jo godt være, at man på den måde kunne tage nogle gevinster hjem. Det vil jeg også tro at man gør ude i virksomhederne rundtomkring i landet. Tak.

Fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen, og tillykke til ordføreren med den nye post som finansordfører. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren ind til klimaafgiften på landbrug. Det er jo sådan, at nogle af vennerne fra det blå konvent er imod den her klimaafgift – Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne – så jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren kan garantere, at det ikke kommer til at ske på nogen som helst vilkår, at klimaafgiften på landbrug kommer til at blive droppet, hvis der kommer en ny borgerlig regering efter et valg.

Ordføreren.

Det er jo sådan, at vi er med i den grønne trepart. Den aftale står vi selvfølgelig ved. Jeg kan ikke forestille mig, at der skulle kunne rokkes ved det. Så skal der i hvert fald ske ganske voldsomme forskydninger i Folketinget fremadrettet, hvis det skulle lægges på en anden måde. Så vi står selvfølgelig ved de aftaler, vi har indgået. Sådan er det.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det er jo sådan set meget betryggende. Det kan godt være, det næsten er et dumt spørgsmål, for jeg ved, at I arbejder tæt sammen ovre i blå lejr, men tror ordføreren, at Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti godt er klar over, at der ikke er nogen som helst sandsynlighed overhovedet for, at det kommer til at ske, at klimaafgiften bliver droppet?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at vi arbejder med aftaler her i Folketinget. Hvis det er sådan, at man ændrer på det, vil det jo være et nybrud. Altså, når partier har lavet en aftale og der stadig væk er flertal for den, vil det være sådan, at man selvfølgelig holder ved den. Jeg kan ikke forestille mig, at mandaterne vil fordele sig så meget anderledes, at alting ligesom bliver skubbet. Den grønne trepart har vi aktier i, og den står vi ved.

Fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne.

Tak for ordet. Først vil jeg sige tillykke med det nye ordførerskab. Vi har jo en 3-årig historie sammen, og jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde sammen, for det har vi gode erfaringer med, dig og mig. Det var en rigtig god tale, og det vil jeg gerne kvittere for og også kvittere for, at der også bliver tappet ind i de ting, man synes er positive, og at det ikke kun er kritik. Det er også sådan jeg kender ordføreren og også kender formanden for partiet, som jeg så nåede at arbejde lidt sammen med, inden hun blev formand. Jeg glæder mig til samarbejdet.

Ordføreren.

Tak for det. Det er bestemt også gensidigt. Vi er jo begge to rundet af det nordjyske og forstår hinanden på mange måder, så jeg glæder mig også til samarbejdet med fru Charlotte Bagge Hansen.

Der ønskes ikke en opfølgning, går jeg ud fra. Nej. Så er det hr. Jens Joel.

Tak for det. Så forsøger vi med at krydse over til det østjyske og ser, om vi også forstår hinanden. Først og fremmest tillykke med finansordførerposten, og også herfra tak for en rigtig god tale og en imødekommenheden, som jeg synes viser, at De Konservative har tænkt sig at sætte sig ind til forhandlingsbordet og se, hvad man kan få ud af det. Det synes jeg er en klog strategi. Jeg vil også godt spørge lidt til det borgerlige konvent og en tid med et muligt blåt flertal. Det er jo ingen hemmelighed, at Danmarksdemokraterne har sagt, at man vil stoppe udbygningen af de statslige solcelleparker. Der vil jeg gerne høre, om De Konservative er lige så faste i kødet, som jeg heldigvis hørte at man var i forhold til klimaafgiften, og siger, at det ikke bliver med konservative stemmer, vi laver et fuldt stop for udbygningen af solcelleparker.

Ordføreren.

Vi har jo en energiplan, som fordrer, at vi skal ad den vej, både med vind og sol, og det står vi selvfølgelig ved. Vi har ikke ændret holdning på det punkt. Så igen vil jeg sige, at de aftaler, vi er med i, står vi selvfølgelig skulder ved skulder bag sammen med de partier, som er med.

Så er det hr. Thorkild Holmboe-Hay fra Socialdemokratiet.

Tak. Tak til ordføreren for en fin tale. Der var flere punkter, hvor jeg synes, det lød rigtig fremkommeligt. For mange år siden, da Danmark var besat, var der lande, der kom Danmark til undsætning. De gjorde det uselvisk og ofrede betydelige ressourcer for Danmarks frihed. De ofrede deres døtre, de ofrede deres sønner. I dag er rollerne vendt om. I dag er det Danmark, der står i støtterens rolle. Jeg står i dag her i Folketinget med en stor stolthed over, at Danmark pr. capita er det land, der støtter Ukraines frihedskamp mest. Jeg kender jo godt svaret, jeg får, men jeg vil gerne have det bekræftet, for jeg hørte ordførerens tale, hvor han sagde, at Ukraines kamp er vores kamp. Det er jeg glad ved, og det er jeg enig i. Men blandt de blå partier er der et parti, der har meldt meget klart ud, at støtten til Ukraine skal formindskes. Vil ordføreren ikke uddybe, hvad Det Konservative Folkepartis standpunkt er i forhold til støtten til Ukraine? Tak.

Ordføreren.

Jeg er som de fleste her i salen rigtig stolt over og glad for, at vi yder så stort et bidrag, som vi gør, til, at Ukraine kan holde stand og også gerne nedkæmpe den russiske diktators hensigter. Vi skal blive ved med at støtte op alt det, vi kan, sådan at den krig ender på den måde, som vi sådan set gerne ser det. Der er ingen slinger i geledderne her. Vi støtter selvfølgelig fuldt op. At der så er andre, der har en anden holdning, ved vi jo godt. Sådan er det jo her i Folketinget. Men der er jo et kæmpestort bredt flertal og konsensus blandt de fleste i forhold til at fortsætte med at bidrage til Ukraine.

Spørgeren.

Vil ordføreren så med de ord bekræfte, at Konservative Folkeparti ikke vil støtte en eventuel kommende blå regering, hvis den agter at skære i støtten til Ukraine?

Ordføreren.

Det kan jeg selvfølgelig bekræfte. Det kommer ikke til at ske. Det er jo helt essentielt for os, at vi kan blive ved med at yde massiv støtte til Ukraine, sådan at de også kan være bolværk i forhold til os. For det er jo rent faktisk det, der sker nu. Det er jo, at de tager kuglerne, og vi kan kun gøre det, som vi kan, kan man sige, ved simpelt hen at understøtte dem så meget som overhovedet muligt og så håbe på, at den krig snart får ende.

Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Jeg vil også gerne have lov til at ønske hr. Per Larsen velkommen på posten som finansordfører. Det er jo en meget vigtig politisk post, det kan vi vist roligt blive enige om. Jeg vil også takke for en god og konstruktiv tale. Der er dog lige et enkelt punkt, som jeg godt kunne tænke mig opklaring på, for jeg synes lidt, at der blev talt i to forskellige retninger. På den ene side sagde hr. Per Larsen, hvis jeg husker det ret, at Konservative ikke ville være imod nogen former for afgiftslettelser – med den undtagelse, som blev nævnt, nemlig tobakken. Det er jo ret klart. På den anden side har hr. Per Larsen også været lidt kritisk over for den afgiftsfjernelse, som handler om chokolade og sukker. Så jeg skal egentlig bare lige høre, om man fra Konservatives side klar til at fjerne en afgift? For det må være det, der er grundsynspunktet, eller har man et forbehold, når det handler om den afgift?

Ordføreren.

Når det kommer til at nedsætte skatter og afgifter, er der heller ingen slinger i valsen. Vi er jo altid med, og det var også det, jeg betonede i min tale. Det kan vi godt lide, når nu det bliver billigere at være dansker. De der afgifter er uhensigtsmæssige på mange måder, fordi det giver et værre bøvl udeomkring i erhvervslivet. De klapper jo i hænderne, når nu man laver noget mere rationelt. Og så kan vi også godt unde danskerne, at Matador Mixen bliver lidt billigere. Men det er jo det der med, hvordan man doserer det, når vi har en krise, hvor inflationen har været høj og der er nogle, der har få penge imellem hænderne. Det var det, jeg tidligere på dagen måske problematiserede lidt, og hvor jeg spurgte, om man ikke kunne have gjort det på en anden måde. For det er jo ikke alle, der spiser lige meget Matador Mix.

Spørgeren.

Man kunne jo også håbe, at det førte til, at man måske ikke spiste mere, men at det slik, man så spiste, havde en lidt bedre kvalitet. Jeg synes, det var et ret klart svar, og jeg vil endnu en gang bare lige kvittere for den konstruktive tilgang, som hr. Per Larsen har. Vi ser frem til forhandlingerne.

Ordføreren.

Jeg har det jo sådan, at jeg er rundet af det kommunale og det regionale, og der har vi altid, eller i hvert fald til mange tider, kunnet lave brede aftaler om budgetterne, som man så kunne være med til at følge op på fremadrettet. Det giver jo en god samhørighed. Derfor synes jeg også, det er væsentligt med brede finanslovsaftaler, sådan at der er så mange som muligt, der tager ansvar.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Yes, hr. Per Larsen – fantastisk at høre Konservative på talerstolen igen melde sig hundrede procent ind på det konstruktive hold, der går til finanslovsforhandlingerne for at få noget forandret. Det kan jeg kun have respekt for. Jeg har til tider tvivlet lidt i den her regeringsperiode, vil jeg sige, men det er dejligt at have det gamle Konservative igen. Det skal der lyde stor ros herfra for. Jeg har sådan et lidt hypotetisk spørgsmål, og jeg håber, at ordføreren har lyst til at lege lidt med. Hvis nu ordføreren sad hjemme i Nordjylland i sin sofa og scrollede på sin mobiltelefon, eller hvad det hedder på dansk, og så kunne se en eller en reklame fra Danmarksdemokraterne gå direkte til valgkamp på, at CO 2 -afgiften på landbruget og dermed den grønne trepart skulle væk, og derefter tændte for debatten i dag og kunne høre ordføreren stå ganske rigtigt, synes jeg, og sige, at det er en aftale, man står ved, og at man sådan set synes, at det er at rykke Danmark i en grønnere retning, hvad er det så for et samlet borgerligt alternativ til den regering, der er lige nu, som ordføreren ville kunne forestille sig, altså hvis man nu sad hjemme i stuen i Nordjylland?

Ordføreren.

Sandheden er jo den, at jeg er uddannet inden for landbrug, og at jeg også har arbejdet med landbrug, lige indtil jeg blev valgt til Folketinget, og jeg ved jo godt, hvad det er, der kommer til at ske ude på landet. For hvis der er noget, landmændene er trætte af, er det afgifter og noget, der trækker penge ud af deres bedrift. Derfor gør de selvfølgelig det helt rigtige, nemlig at sørge for at investere sig ud af problemet, hvis man kan sige det sådan, altså at lave nogle investeringer, som gør, at de kommer ud af den der klemme, hvor de jo risikerer at komme til at betale en afgift på den CO 2 -udledning. Det er de jo i fuld, fuld gang med, altså med udtagning af jorder, med biogas, pyrolyse og andre tiltag, fangst af metan og den slags ting. Så det kører jo derude, og det er jeg slet ikke så nervøs for. Så det problem investerer man sig ud af.

Spørgeren.

Det er jeg sådan set ikke uenig i. Langt de fleste landmænd oplever jeg også som konstruktive og som nogle, der går positivt ind i den her opgave, så det kan jeg kun bakke op om. Det er bare ikke den gruppe, jeg taler om. Mit spørgsmål handlede jo sådan set om det borgerlige alternativ. Der er jo et parti, som man jo i weekenden stod ved siden af – i sådan et forsøg på at lave en samlet blå familie – og som siger, at hvis de har noget indflydelse, og at hvis de skal pege på en regering efter et valg, så bliver det en regering, der vil afskaffe CO 2 -afgiften på landbrug. Jeg er glad for, at Det Konservative Folkeparti ikke vil det, men hvis man som helt almindelig borger skal prøve at forstå, hvad sammenhængskraften er i blå blok, kan hr. Per Larsen så ikke give et par ord om det med på vejen?

Ordføreren.

Jeg har jo været længe nok i politik til at vide, at hvis det er sådan, at man kommer med ultimative krav, så risikerer man jo at blive sat skakmat. Altså, det kan jo ikke nytte noget, at man ikke ser realiteterne i øjnene. Der ligger så brede aftaler på det her område, og jeg fornemmer jo helt klart, at landbruget har taget det til sig og laver de investeringer, der skal til, for at de kan undgå gå at skulle til at betale store afgifter i forhold til CO 2 -udledningen.

Dermed kan vi sige tak til ordføreren for Konservative. Vi går videre i ordførerrækken til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Og mens ordføreren kommer på talerstolen, vil jeg bare lige minde om, at vi jo har faktisk har taletider her i Folketingssalen, og også efter sommerferien har vi valgt at bevare dem. Så hvis I gider at kigge ned på klokken bare med mellemrum og holde øje med, om tiden er gået, ville det være til stor hjælp for debatten. Værsgo til ordføreren.

Mange tak for det. Det vil jeg forsøge at honorere. Da vi stod her for et år siden og debatterede forslaget til finanslov for 2025, kunne vi i Enhedslisten og mange andre konstatere, at dansk økonomi på en række områder havde det så godt, at det virkede helt vildt, at man ikke benyttede tiderne til at gøre op med den skæve fordeling af tryghed og frihed i vores samfund. I år er det finanspolitiske råderum igen blevet kraftigt opjusteret. 80 virkelig gode milliarder taler vi om nu. Det er jo med til, at mulighederne for f.eks. at fremtidssikre vores velfærd og udbrede den på helt nødvendige områder, hvor den endnu ikke er, faktisk har vokset sig endnu større. Der er mange muligheder, og derfor kan man på samme måde som sidste år jo sige, at finanslovsudkastet mest af alt er en slags undladelsesfinanslov. Det skyldes den helt særlige regeringskonstellation, som nogle højt på toppen i dansk politik kalder mærkelig. Det skal jeg ikke kunne svare på om den er, men i hvert fald er det jo et udtryk for et politisk valg. Ganske vist indeholder forslaget positive elementer, der kan gøre livet nemmere for dem, der er allermest pressede. Den midlertidigt sænkede elafgift vil antagelig kunne gøre hverdagen lidt nemmere for nogle af dem, der er allermest pressede i forhold til stigende udgifter eksempelvis. Vi kan til gengæld i Enhedslisten ikke helt se behovet for at give lige så meget rabat på at holde køleskabet kørende som på at holde jacuzzien kørende. Når man tænker på behovet for at lette prispresset i hverdagen for helt almindelige mennesker, er det også hamrende ærgerligt, at man ikke i stedet for vælger at gøre det billigere at købe mad, herunder ikke mindst frugt og grønt. De varer, man sænker afgifterne på med finanslovsforslaget, kan jo ikke siges i sig selv at være nødvendigt forbrug. Jeg indrømmer gerne, at jeg i den her sammenhæng er på hr. Benny Engelbrechts hold; jeg tror også, at kaffe faktisk er sundt. Jeg vil også sige, at for mit vedkommende vil jeg mene, at chokolade er sundt, i hvert fald den chokolade, der har en høj kakaoprocent. Og bøger er jo alt andet lige ganske uundværlige. Men helt ærligt, bortset fra det, som jo er sjovt at stå og tale om, undrer det os lidt, at man ikke bruger finansloven til at afsætte midler til i så stor udstrækning, som man kan, at få sænket momsen på mad så hurtigt som muligt. Det ville gavne det helt store brede flertal af borgere i det her land. Vi er også glade for, at der sættes ind på at skabe bedre dagtilbud; flere voksne hænder er en nødvendighed. Det er jo noget, som flere partier, inklusive Enhedslisten, har talt for i lang tid. Der er stadig lang vej til egentlige minimumsnormeringer. Så er der tiltaget om at gøre daginstitutioner lidt mere til at betale. Det har også positive konsekvenser, men i Enhedslisten så vi gerne, at man også skruede på fripladstilskud, sådan at man sikrede betalelige dagtilbud for nogle af de børnefamilier, der er allermest økonomisk pressede. For det er jo sådan, at presset i vores samfund ikke føles ens. Derfor er det grundlæggende spørgsmål, hvorfor regeringen ikke med det her finanslovsforslag forsøger at ændre den fordelingsmæssige profil og tage livtag med nogle af de store strukturelle udfordringer i vores samfund nu, hvor der reelt er en mulighed. I sidste uge kom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med en analyse, der understregede realiteten i det danske klassesamfund. Der er i Danmark flere økonomisk udsatte voksne og børn, end der er i resten af Norden. Næsten hver femte i vores land er i risiko for fattigdom eller social eksklusion, og samtidig stikker de rigeste af i forhold til resten af befolkningen. Det problem gør finanslovsforslaget ikke op med endsige mildner på en betydelig måde, og en lang række af de milliarder, man bruger på bl.a. at sænke denne og hin afgift, kunne jo meget mere effektivt have været brugt på at mindske den økonomiske udsathed. Har samfundet råd til at tage sådan nogle opgør? kunne man spørge. Ja, det er jo så det, vi mener vi har lige præcis nu, hvor statskassen bugner og råderummet løbende bliver opjusteret. Det var en mulighed, og det har man ikke valgt at gøre. Det er også stærkt bekymrende, mener vi, at man ikke har flere tiltag i regeringens finanslovsudspil i forhold til klimahandling, især når vi kigger på, hvor meget også implementeringen halter. Det er lidt, som om klimahandlingen er blevet glemt, til trods for at vi lever i en tid, hvor naturbrande, ekstreme vejrfænomener og varmetemperaturrekorder hærger ikke bare jordens sydlige halvkugle, men også vores eget kontinent. Der er et par andre undladelsessynder, om jeg så må sige, som jeg gerne vil adressere. En af dem drejer sig om et alvorligt emne, som vi har råbt op om i mange år i Enhedslisten, nemlig at øge indsatsen mod partnervold og partnerdrab. Det stigende antal partnerdrab understreger, at der virkelig er behov for politisk handling. Jeg er glad for, at problemet bliver taget seriøst – at det bliver prioriteret i politiforliget, at det prioriteres at nedsætte flere specialenheder, og at der sættes penge af til det. Men vi kan jo ikke forhindre partnerdrab, efter at de er begået. Hvis vi vil forhindre det, skal vi også som samfund prioritere forebyggelsesindsatser og flere krisecenterpladser, og den indsats kunne vi godt tænke os at se tydeligt aftegnet i finansloven.

Jeg må desværre også spejde lidt langt efter forbedringer for mennesker med handicap. Regeringen har jo i rammeaftalen på handicapområdet lagt en linje om, at der skal spares og ikke investeres flere midler til gavn for borgere med handicap, og det er ærgerligt på et tidspunkt, hvor dansk økonomi kaldes for bundsolid. Hvorfor har man ikke valgt at prioritere kvalitetsforbedringer og forbedrede forhold og øge den faglærte andel af personale på bostederne, sikre flere handicaphjælpere eller hvad som helst for at bidrage til det underfinansierede handicapområde? Yderligere er der er et område, og jeg var inde på det i mit spørgsmål til Moderaternes ordfører, som vi undrer os i Enhedslisten over ikke er med. Faktisk er vi ganske overraskede over, at det ikke er med, nemlig midler til forskning i kvindesygdomme. Det er jo efterhånden ret bredt anerkendt, at der mangler både forskning i og indsatser for kvinders sundhed. For blot et halvt års tid siden var regeringspartierne ude og sige, at midlerne bør står mål med de udfordringer, der er, og regeringspartierne har selv foreslået, at det var i den her finanslov, midlerne skulle afsættes. Alligevel må man konstatere, at der er afsat 0 kr. Der er ikke penge, hverken til et videncenter, til efterfødselsklinikker eller til en national handleplan, sådan som Enhedslisten bl.a. har foreslået for netop at kunne sikre den politiske handling og den finansiering bag det øgede fokus, der jo har været på kvinders sundhed gennem de seneste år. Historisk set har viden om kvinders sundhed haltet bagefter nationalt og internationalt, og derfor bliver man også en lille smule træt, når man nu så igen igen kan konstatere, at det er blevet glemt. Sidst, men ikke mindst, er der et par andre ting på finanslovsforslaget, som jeg lige vil fremhæve at vi i Enhedslisten er ret bekymrede over. For det første er det på nuværende tidspunkt slet ikke sikkert, at det at fjerne lederne fra normeringsopgørelser kommer til at betyde bedre normeringer, uden at andre nødvendige dele af kernevelfærden bliver beskåret. Man risikerer i virkeligheden reelt at omfordele det økonomiske pres inden for velfærden, selv om milliarderne er der til ikke bare at lade være, men faktisk også styrke velfærden betragteligt over en bred kam. De statslige nedskæringer kan også føre en række uønskede ting med sig. Stramningerne for meldepligt for bl.a. beboerne på udrejsecentre og fysiske indgreb i folkeskolen er også områder, vi er kritiske over for. I ugerne op til finanslovsforslagets offentliggørelse var der forskellige medieskriverier om, at regeringens finanslovsforslag var en gavebod. Det billede ved jeg ikke om de mennesker i vores land, der har allermest brug for en økonomisk håndsrækning i hverdagen – et bedre velfærdssystem, en seriøs klimakamp – helt kan genkende. Jeg tror desværre, at det billede, mange sidder tilbage med, er, at vi kan gøre en masse af mere som samfund, men at vi lader være. Derfor er det måske mest af alt en undladelsesfinanslov. Det potentiale, der også økonomisk er der for at gøre noget strukturelt ved den underfinansiering af velfærden, der har præget de sidste mange år, udnyttes ikke. Vi kommer fra Enhedslistens side til at stille en lang række ændringsforslag til finanslovsforslaget, som helt grundlæggende skal pege politikken i en retning af et Danmark, hvor helt almindelige mennesker har råd til at bo og leve, og prioritere nogle midler til de områder, vi mener der er et akut behov for bliver forbedret. Der skal gøres op med den økonomiske ulighed. Vi skal gøre op med af klimanøl. Vi skal afskaffe hensynet til at veje magtfulde erhvervsinteresser over planetens interesser. Vi skal forbedre velfærden og trygheden i vores samfund – det fælles sikkerhedsnet, som vi alle bør kunne regne med ikke bare har os, men også griber os på områder, hvor det ikke kan i dag. For mennesker falder faktisk i løbet af deres liv, og mange mennesker falder hårdt. Et velfærdssamfund er at sikre, at vi griber hinanden, inden vi rammer gulvet. Vi kan gøre det, hvis der er politisk vilje og mod, og vi har fra Enhedslistens side masser af stærke forslag til, hvordan det kan gøres. Jeg ved ikke, om jeg helt tror på det efter 3 års tid med en midterregering, men alle har ret til at blive klogere, og vi ser frem til at forhandle og drøfte og, hvem ved, måske være med til at forbedre finansloven for 2026 betragteligt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen. Enhedslisten er jo et parti, der sådan historisk ikke har været så glade for EU. Jeg tror, at man i mange år var direkte modstandere. Det er måske lidt mere balanceret i dag. Men grunden til, at jeg tager ordet, og det, jeg gerne vil spørge om, handler om, at EU-bidraget med den her finanslov står til at stige fra omkring 20 mia. kr. til 24 mia. kr., altså en stigning på 4 mia. kr. om året. Der vil jeg høre, om Enhedslisten kan være med i en aftale, hvor EU-bidraget stiger med 4 mia. kr. Det er jo så 4 mia. kr., man ikke kan bruge på at skabe et bedre sikkerhedsnet for danskerne eller sænke momsen på fødevare eller andre ting, som ordføreren pegede på i sin tale. Så hvad er holdningen til at gå med i en aftale, hvor man sender 4 mia. kr. mere afsted mod EU, som jo så ikke kan bruges til noget andet godt herhjemme?

Ordføreren.

Det er altid sådan for Enhedslisten, at vi kigger på den samlede fordelingsmæssige profil, og kan vi få justeret noget af det, der ligger i finanslovsudspillet, er vi allerede et andet sted henne i forhold til at kunne lave en aftale. Det, at der går flere milliarder kroner til EU, er ikke nødvendigvis i sig selv et problem. Det handler jo grundlæggende om, hvad det er, de penge skal bruges på. Jeg må sige, at det ikke er det, der kommer til at afgøre, om man gør noget på den danske velfærdsfront eller klimafront eller i kampen mod ulighed. Det er jo en grundlæggende prioritering af de mange milliarder kroner, som ligger i råderummet i statskassen, og man kunne eksempelvis, som andre ordførere også har været inde på, undlade at give nogle af de skattelettelser til dem i vores samfund, der har allermest. Så det ville være der, vi i første omgang kiggede i forhold til at få en mere solidarisk fordelingsprofil.

Spørgeren.

Det er altid klogt at kigge på det samlede, der ligger på bordet, men pengene kan jo kun bruges én gang. Når man så vælger nu at sige, at nu skal beløbet, som man sender i retning af EU, stige til 24 mia. kr., altså en voldsom procentvis forøgelse af deres budget, hvor man jo ikke rigtig ved, hvad man får for det, var det så ikke bedre, at det var Folketinget selv, der besluttede det, altså om der skulle være billigere mad på plejehjemmene eller alle mulige ting, man kunne komme i tanke om? Er Enhedslisten ikke med på, at det er den kamp, man skal tage, altså at pengene ikke skal sendes til EU, men at det faktisk er herhjemme, vi skal bruge og prioritere de penge?

Ordføreren.

Vi ser lige så kritisk på de penge, der bliver sendt til EU, som på de penge, der bliver brugt i det danske samfund, men det alene, at noget går til EU, behøver ikke at være et problem. Ordføreren ved også godt, at Enhedslistens EU-kritiske profil ikke er blevet mindsket, selv om vi har justeret lidt i den måde, vores principprogram er formuleret på. Vi kommer fortsat til at være kritisk over for, hvad pengene skal bruges til, og hvordan de bliver brugt. Jeg vil stadig væk holde fast i, at noget af det, der virkelig tæller i den her diskussion, jo er, at man har valgt at prioritere skattelettelser til nogle af dem i vores samfund, der har allermest råd, frem for at bruge pengene på vores fælles velfærd og på, at vi solidarisk holder hånden under hinanden.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak for talen. Jeg bed mærke i, at Enhedslistens finansordfører ligesom mig jo også har haft den formodning, at når kvinders sundhed, kvindesygdomme, graviditets- og efter fødselsskader fyldte så meget i foråret, at der også blev dannet en alliance for kvinders sundhed – hvilket jeg syntes var et rigtig, rigtig godt tiltag – og der så står regeringspartiordførere bag sådan et initiativ, må det også være noget, vi kan se udkrystallisere sig i handling, altså at det kommer med på finansloven. Jeg synes personligt, det er meget skuffende, at vi har talt så meget om det her – det er et initiativ, der kommer fra regeringspartierne selv – og så er der ingenting om det i finansloven. Tilsyneladende beror man sig på, at partier som Enhedslisten og SF vil løfte det ind. Er det en vurdering, som Enhedslisten deler, at det har fyldt så meget det første halve år, og nu er der ingenting?

Ordføreren.

Fuldt ud. Jeg synes, det er totalt skuffende. I virkeligheden er det jo sådan lidt ærgerligt, hvis det ender med at blive sådan noget, hvor man satser på, at oppositionen skal forhandle det ind, for så får oppositionen en lille luns. Det er jo lidt en fedtet måde at gå til tingene på, hvis man faktisk mener, at forskning i og øget viden om kvindesygdomme er politisk vigtigt. Så ja, vi deler fuldstændig det blik, at det er skuffende og også ret bizart, at man ikke allerede har valgt at placere det på det finanslovsudspil, som man er kommet med.

Spørgeren.

Jeg synes i hvert fald, at det er et eksempel på, at når vi hører, at de her tre partier går sammen i regering, skulle det være for at få nogle ender til at mødes, der ellers ikke kunne mødes, må man forstå. Vi har talt rigtig, rigtig meget om det i foråret, og så kommer der ingenting ud af det alligevel. Jeg synes, det er en af de her virkelig irriterende Christiansborgtraditioner, hvor man tænker: Jamen det håndterer de andre nok, og så kan vi alle sammen ligesom deles om det. Nu risikerer vi jo, at der faktisk ikke kommer den hjælp, der skal til.

Ordføreren.

Ja, det er rigtigt, og det er jo lidt den fortælling, der er om den såkaldte midterregering, at den skal prøve at samle bredt. Nogle gange får man næsten indtrykket af, at man mener, at alle andre partier kan undværes. Det er jo så ret åbenlyst, at det ikke er korrekt. Men det, der er det ærgerlige ved det, er jo i virkeligheden det politiske signal, så selv hvis det lykkes at forhandle det ind i den færdig finanslov, er det jo et signal om, at de tre regeringspartier faktisk ikke har valgt at prioritere det selv, men skal overbevises af oppositionen om, at det her er vigtigt. Det er jo et skidt signal til den halvdel af landets befolkning, der rent faktisk er kvinder.

Fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Værsgo.

Først vil jeg sige tak for talen, og så håber jeg, at jeg kan gyde lidt olie på vandene. For det er jo selvfølgelig noget, regeringen mener, altså at vi er bagud med forskning i kvindesygdomme. Så håber jeg, det hjælper lidt at sige, at det her faktisk skal forhandles ovre i forskningsreserven. Så det var bare en serviceoplysning.

Ordføreren.

Tak for serviceoplysningen, og det er jo fint, hvis der er en åbning et eller andet sted. Altså, den forhandlingspulje, der følger med finansloven, er jo faktisk, må man konstatere, på godt jysk møj lille, i forhold til hvordan økonomien i øvrigt ser ud. Det ærgerlige er jo bare, at regeringen ligesom har valgt at undlade at gøre noget af det, som vi brugte rigtig meget tid på at diskutere i foråret, og som havde stor politisk bevågenhed, og som har stor politisk bevågenhed, og at man i virkeligheden ikke har valgt at bringe det ind i finanslovsudspillet med det samme. For det ville jo have understreget, at det, man politisk sagde var vigtigt, også var noget, man mente var vigtigt, når man så skulle lave finanslovsudspillet for næste år. Men tak for serviceoplysningen.

Spørgeren.

Én ting ved jeg, og det er, at der ligger nogle flere penge ovre i forskningsreserven, end der ligger i forhold til det beløb, der nu skal ind at forhandles om. Så der var faktisk bare en lille info.

Ordføreren.

Den takker jeg for.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Lad mig starte med at skære ind til kernen og gå direkte til det, der er min tales konklusion. Danmark har brug for en ny regering, og vi har brug for en ny statsminister, fordi Danmark helt gennemgribende har brug for en ny retning, en ny begyndelse og en frisk start med en ny politik – uden den tunge metaltræthed, som findes hos hr. Lars Løkke Rasmussen og fru Mette Frederiksen. Vi har mange muligheder i Danmark. Den gode nyhed er, at der er masser af penge i statskassen. Den dårlige nyhed er, at regeringen helt generelt bruger dem forkert. Regeringen har travlt med at hælde 30 mia. kr. i Ørsteds punkterede klimaeventyr i USA til at bygge vindmøller, som amerikanerne ikke gider at have. Regeringen har travlt med at bygge Energiø Bornholm, en dundrende underskudsforretning, der kun kan komme gang i med statskassen i ryggen – ikke for at gøre noget godt for Danmark, men for at skaffe strøm til Tyskland. Regeringen har travlt med at forære flere penge væk til Afrika – et vigtigt projekt for hr. Lars Løkke Rasmussen, der har gjort det til en mærkesag at bygge kokkeskoler i Egypten. Pengene fosser ud til endnu mere udviklingsbistand. Så er der endnu mere havvind. Der er milliarder til brintrør igennem Jylland. Der er penge til migranter, der ikke skal være her, og som regeringen har forsømt at få sendt hjem, mens man i stedet lemper udlændingepolitikken og åbner nye veje for at få underbetalt arbejdskraft fra en stribe lande, hvor vi ved, at der findes store befolkningsgrupper, der ikke kommer til at kunne passe ind i Danmark. Der er flere penge til vennerne i DR og flere penge til venstrefløjens ngo'er. Alt imens dette foregår, går danskerne på arbejde, og vi skal blive endnu længere på arbejdet fremover. Regeringen vil ikke engang stoppe den stigende pensionsalder ved de 70 år og lave et loft over pensionsalderen. Danskerne er nu blandt de europæere, der kommer til at arbejde længst. Vi er også blandt dem, der bidrager mest til EU-systemet, for ja, selvfølgelig synes regeringen også, at vi skal betale flere penge i EU-systemet fremover. Det synes vi er en dårlig idé. Danskerne arbejder som aldrig før, og vi betaler også som aldrig før. Råderummet vokser og vokser, og regeringen deler ud og deler ud – til amerikanske vindmøller, til tysk strøm, til Afrika, til resten af verden, til klimaet, til migranter, til et stadig voksende bureaukrati, der er vokset år for år, selv om regeringen sidste år lagde op til det modsatte. Vi danskere kan så se frem til lidt billigere bøger og kaffe og chokolade – og billigere el, altså lige indtil på den næste side af folketingsvalget, hvor den politiske ordfører fra Socialdemokratiet allerede har slået fast til Radio4, at elafgiften vil normalisere sig selv igen. Danskerne kan med den her regering se frem til kaffe og chokolade – og valgflæsk. Der er et alternativ, hvor vi ikke falder i den fælde, at vi bare bruger løs af råderummet på alt muligt uden at diskutere, hvad vi bruger alle de andre penge i den offentlige sektor til. Vi må og skal både have en diskussion om, hvordan vi bruger de gamle penge, men også om, hvordan vi bruger råderummet. Vi kan ikke bare bruge løs.

Jeg nævnte i min finanslovstale for 1 år siden, og jeg tror endda som den eneste, men man må rette mig, hvis jeg tager fejl, at de høje afgifter trækker folk til grænsen for at handle, som vi også selv gør det i min familie, altså at priserne er blevet for høje og det er blevet alt for dyrt for en dansker at fylde indkøbskurven, og det går ikke. Lad os bruge pengene på danskerne i stedet for på hele verden, altså på, at alle kan fylde indkøbskurven, eller at man kan holde sig selv kørende frem til pensionsalderen. Derfor vil DF sænke momsen på fødevarer. Det vil kunne mærkes ude i butikkerne, og det vil være en tiltrængt håndsrækning til danskerne. Kan vi finansiere det? Ja, og det er den gode nyhed. Hvis der kan være penge til alt det, jeg startede med at nævne i min tale, må der også være råd til, at danskerne kan fylde indkøbskurven igen. Vi prioriterer lavere priser, tryghed for tilbagetrækningsalderen og danskernes sikkerhed og alderdom før alle mulige projekter ude i verden. Vi skal have priserne ned, og det gør vi ved at få afgifterne ned. Det vil særlig komme studerende, pensionister og folk med små indkomster eller på offentlig forsørgelse til gode. Et af de problemer, som regeringen har, er sin egen uopfindsomhed. Der er simpelt hen for meget råderumsfinansiering og for lidt finansiering væk fra alt det, der er unødvendigt og bør skæres væk. Selvfølgelig kan man finansiere for råderummet, men det er jo ikke nok i sig selv. Sagen er, at der er masser af penge i den offentlige sektor, og jeg har selvfølgelig taget par eksempler med. Regeringen sender 1,2 mia. kr. til såkaldte strategiske partnere, dvs. organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam IBIS. Og tager vi den samlede udviklingsbistand, har den rundet hele 23 mia. kr. på finanslovsforslaget. Venstrefløjen må altså aflønne deres venstreorienterede venner selv; det er ikke noget, skatteborgerne skal tage sig af. Så vil jeg nævne et andet eksempel, og det er selvfølgelig de massive udbetalinger til personer fra muslimske lande. Vi taler og taler om førtidspension til personer fra MENAPT-landene, men der er nærmest ikke sket noget som helst – ingenting. For alene på førtidspensionsdelen udbetaler vi stadig som samfund mere end 6,2 mia. kr. til disse udlændinge. Det er jo totalt grotesk; det er penge, der kunne gå til den velfærd, som danskerne fortjener, til afgifts- og skattelettelser, så danskerne kan tage flere varer med hjem fra supermarkedet til en ordentlig pris, eller penge, der kunne gå til vores ældre medborgere, der heller ikke har det for nemt i den her tid. Så min konklusion er, at der er brug for, at vi tager Danmark tilbage. Der er brug for mere sund fornuft. Og så har vi brug for en ny retning og en ny regering for Danmark. Tak for ordet.

Der er foreløbig fem korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, hr. Peter Kofod lyder en lille smule knotten i dag. Der er ikke meget, der er godt, og der er heller ikke ret meget, der er godt nok. Men jeg tænker, at hvis nu hr. Peter Kofods hede ønske om en ny regering skulle blive til virkelighed, hvem skal så være statsminister?

Ordføreren.

Jeg er faktisk i rigtig godt humør. Jeg synes, regeringen gør det for dårligt, men jeg tror, vi kan være enige om, at Danmark er et fantastisk land, og det er jo et godt udgangspunkt. Jeg synes faktisk, det er meget latterligt, når Socialdemokraterne turnerer land rige rundt og siger: Hvem skal så være statsministerkandidat? For det dækker jo i virkeligheden over, at det er det eneste spørgsmål, venstrefløjen kan besvare. Socialdemokraterne kan jo ikke blive enige om noget som helst internt med de andre partier i rød blok. Det er jo derfor, vi har en midterregering, som så ikke lige mener særlig meget af det, som Socialdemokraterne gik til valg på, fordi det for Socialdemokraterne handlede om, at fru Mette Frederiksen skulle være statsminister for enhver pris. Så er vi nogle partier, der siger, at for os er det ikke førsteprioriteten, hvem der er statsminister i Danmark. For os er det førsteprioriteten, hvad det er for en politik, den statsminister i Danmark fører. Derfor har vi sammen med tre andre blå partier fundet sammen om nogle nogle konkrete forslag, som vi har i sinde at gennemføre, hvis der er et blåt flertal efter næste valg. Det er noget, vælgerne kan forholde sig til. Det er klart og tydeligt, hvad det er for en hverdag, man så måtte få. Det synes jeg faktisk er ærligt. Hvor er den socialdemokratiske plan, og hvad er det, Socialdemokraterne går til valg på? Det kan man ikke rigtig få svar på, og det er selvfølgelig, fordi det for Socialdemokraterne er det vigtigste, at fru Mette Frederiksen kan være statsminister, men det er ikke vigtigt, hvad det er for en politik, fru Mette Frederiksen så vil føre som statsminister.

Spørgeren.

Det sidste var da i hvert fald en påstand. Jeg vil gerne sige til ordføreren, at jeg godt kan forstå det der med, at man fremlægger en politik og nogle punkter osv. Men ude i landet er der mange blå vælgere, som har brug for at få at vide, om de kan risikere at få hr. Morten Messerschmidt eller fru Inger Støjberg som statsminister, eller hvem der måtte være ovre på den fløj. Det er der stor interesse for ude i befolkningen. Hvor tæt skal vi på et valg, før der kan blive en afklaring?

Ordføreren.

Det ville da være dejligt med en af dem som statsminister, men sagen er jo, at det er fuldstændig misforstået, altså den situation, som Socialdemokraterne forsøger at line op. Altså, i blå blok har vi travlt med at finde noget, vi kan være fælles om og gøre det konkret for danskerne og fortælle, hvad det her land kan forvente efter et valg, hvis vi får en borgerlig ledet regering. Det er det, der er vores mål, altså at skabe en borgerlig regering, der gennemfører borgerlig politik. Så kigger jeg ned på en flok socialdemokrater, og jeg ved faktisk ikke, hvad I vil sige ude på forsamlingshusmøderne, for det eneste, der er vigtigt for jer, er, at jeres store leder, fru Mette Frederiksen, kan fortsætte i Statsministeriet, men I kan ikke konkretisere, hvad det for noget politik, I går til valg på. Det er da ret svagt.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. I SF er vi helt enige i, at en række prisstigninger for helt almindelige danskere er et kæmpestort problem. Men i forhold til så at tage fat om nældens rod, altså når man går ned i supermarkedet og ser, at æg, oksekød, mælk og smør er blevet markant dyrere, hvor er det så, man sætter ind henne? Det gør man ved at fjerne sukkerafgiften – men sukker er faldet med 18 pct. det seneste år. Så den her regering tager faktisk ikke fat om nældens rod. Det tror jeg så at vores to partier i hvert fald kan blive enige om. Til gengæld ser vi næste år de skæveste skattelettelser i mands minde. I nyere tid er der ikke blevet givet skævere i skattelettelser end i 2026. Det synes jeg også forsvinder lidt i fortællingen. Og den tredje ting, der også forsvinder i fortællingen om den her finanslov, er jo spørgsmålet: Hvad vil regeringen på pensionsområdet? Det tror jeg er det, som de fleste mennesker går allermest op i.

Ordføreren.

Hvis jeg må starte med det sidste, synes jeg egentlig, det er beskæmmende. Det er jo Socialdemokratiet selv, der af frygt for spørgerens parti efter et europaparlamentsvalg, der gik galt – det kan man vel godt være ærlig om, altså at det ikke lige gik i Socialdemokratiets retning – sådan i panik opliver hele det her pensionsspørgsmål og gør det til et tema, hvorefter man så putter det hele ned i posen igen og siger: Nu må I lige afvente. Der er så gået halvandet år, og vi er faktisk nogle partier, der gerne vil have svar på det her meget vigtige spørgsmål før et folketingsvalg. Altså, vi synes, danskerne skal have ro i maven og pensionsalderen, før Folketinget bliver opløst og vi potentielt står med et nyt folketing. Danskerne er da nødt til at vide, hvor man har partierne henne i det her spørgsmål. Der har vi meldt klart ind, og der vil jeg også gerne kvittere over for Socialistisk Folkeparti, i forhold til at I jo har været fuldstændig konkrete på, hvad det er, I ønsker. Så må vi se, om mandaterne eller rettere Socialdemokratiet er til det efter et folketingsvalg.

Spørgeren.

Tak. Jeg ved, at vores partier ser ens på det, og grunden til, at jeg spurgte, var også, at venstrefløjen ofte får skyld for alt muligt. Det er helt fint; vi står jo gerne ved, at vi gerne vil tilgodese forskellige organisationer, når vi går til finanslovsforhandlinger. Men jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at oppositionen rundt om regeringspartierne fra højre til venstre siger, at det her helt ærligt ikke bare er noget, man kan slynge ud i æteren og sige, at nu vil vi aldrig mere tale om det. Pension er det vigtigste spørgsmål for rigtig mange mennesker. Rigtig mange mennesker kan ikke arbejde til den almindelige pensionsalder, bare som den er i dag.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at nedslidning jo er et kæmpe problem. Og jeg kan ikke forstå, at man starter den her vigtige debat og så siger, at nu kører vi den ikke til ende; nu lader vi den bare hænge. Vi har jo meget konkret taget det sådan, at Socialdemokratiet er i gang med at opsige velfærdsforliget og de facto har sat det forlig fuldstændig ud af kraft. Vi kan så ikke forstå, at man ikke tager den her diskussion og så fortæller danskerne, hvordan vi løser det her på lidt længere sigt. Det synes vi egentlig at folk skal have svar på netop i respekt for, at det her er et meget, meget vigtigt spørgsmål for mange mennesker.

Fru Rosa Eriksen, Moderaterne. Værsgo.

Tak, og jeg er enig med Socialdemokratiets fru Karin Gaardsted i, at ordføreren for Dansk Folkeparti virker lidt knotten i dag og har travlt med at tale om alt det, der er galt. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at det er rigtig godt, at vi i det her finanslovsforslag faktisk sætter prisen på ældremad ned, så der ikke er nogen, der skal betale mere end 50 kr. for at få deres ældremad.

Ordføreren.

En finanslov er jo altid sådan en buket af blandede blomster. Der er nogle tidsler, som man måske ikke bryder sig så meget om, og så er der nogle ting, hvor man kan sige, at hvis man skulle pege på et eller andet, som er mere sympatisk, så kunne det være i en bestemt retning. Jeg er så ikke så glad for, at den regering har lavet en ældrelov, som efter vores mening betyder, at der er nogle ældre, der taber nogle rettigheder, og nogle kommuner, der får lov til at lave nogle flere skøn. Det tror vi går ud over de ældre, så samlet set synes jeg, at der på ældreområdet har været tilbagegang under den her regering. Men det er rigtig, at det initiativ, som Rosa Eriksen nævner, er noget, som jeg også gerne vil kvittere for. Og så er jeg generelt i ret godt humør.

Spørgeren.

Det er jeg glad for at ordføreren er. Det er jo godt, at vi kan blive enige om noget. Nu, hvor vi er ved mad, vil jeg gerne have lov til at spørge ordføreren, og vi har prøvet at spørge rigtig mange gange om det: Det ældremad, som I har turneret rundt med, og som mildest talt ikke ser særlig lækkert ud, synes jeg også som ordfører er alt, alt for dårligt, så vil ordføreren ikke en gang for alle afklare, hvor den dårlige mad kommer fra?

Ordføreren.

Der tror jeg simpelt hen, man må spørge fru Pia Kjærsgaard, for det er jo hende, der har været ude at købe det. Jeg kan ikke lige sige, hvilket køkken det kommer fra. Jeg går ud fra, at det er det mad, fru Pia Kjærsgaard har vist en hel del af ældreordførerne her uden for salen. Det ved jeg, at hun ved, så spørg hende; jeg er ikke inde over det.

Hr. Thorkild Holmboe-Hay fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren, hr. Peter Kofod, for talen. Også tak for den meget, meget klare måde, ordføreren udtrykker sig på. Det er simpelt hen til at forstå. Det er krystalklart, og jeg håber, ordføreren med nøjagtig samme klarhed komplet og aldeles vil afvise, at Dansk Folkeparti vil gå ind i en regering, der har et regeringsgrundlag, hvor man ønsker at øge pensionsalderen yderligere, ligesom to af de blå partier ønsker det, nemlig Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Vil ordføreren bekræfte, at man ikke går ind i en regering, der har et grundlag, hvor pensionsalderen skal stige yderligere i forhold til i dag?

Ordføreren.

Vores klare udgangspunkt er jo, at pensionsalderen skal fastfryses. Der skal et loft på, og der er en udstrakt arm her, fra den her talerstol, til, at vi kan lave en aftale nu. Den nemmeste måde for Socialdemokraterne at skabe tryghed for det på, er jo at gribe den udstrakte hånd. Altså, undskyld mig, hvorfor skal vi vente til efter et valg? Hvorfor skal vi ikke gøre det nu? Socialdemokraterne har travlt med at sige det der. Når I nu har siddet på den flade i halvandet år – undskyld mig og mit franske – og ikke gjort noget ved det her spørgsmål, selv om I har ladet som om og I har turneret land og rige rundt med, at der skulle ske noget, så skal vi lige pludselig have garantier til efter et valg. Lad os gøre det nu. Lad os gøre det nu, kære socialdemokrater, sammen med Socialistisk Folkeparti, sammen med Enhedslisten og sammen med andre gode folk, der vil være med til at lægge et loft over pensionsalderen. Så er det jo løst; så er der jo slet ikke grund til, at vi skal diskutere det her tema efter et valg.

Spørgeren.

Jeg fornemmede næsten, at ordføreren var på vej ind i den nuværende regering, men det tror jeg ikke ordføreren er. Det var ikke et svar på mit spørgsmål. Mit spørgsmål er: Er Dansk Folkeparti på vej ind i en blå regering, hvor regeringsgrundlaget kan være, at pensionsalderen skal stige i forhold til det nuværende niveau? Det var det, der var spørgsmålet. I den forbindelse skal jeg minde om, at jeg for nylig havde nogle fra min gamle arbejdsplads herinde på besøg, og at en gastronom sagde, at der nok er mere varm luft her, end der er i et industrikøkken. Så med samme klarhed som i talen kan ordføreren så ikke komme med en klar melding: Skal danskerne regne med en øget pensionsalder?

Ordføreren.

Nej, det skal danskerne ikke, hvis Dansk Folkeparti kan bestemme. Men Dansk Folkeparti synes, at vi skal gøre det her nu. Altså, lad os gøre det med pensionsalderen nu, for så er der ikke nogen, der kan være i tvivl om, hvad der skal ske i fremtiden. Lad os lave en aftale nu. Det har vi forsøgt på i halvandet år, men den her regering og Socialdemokratiet står jo aktivt i vejen for, at vi kan lægge et loft over pensionsalderen. Det er jo jeres sag, men vi er klar.

Hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen, der dog var noget mere dyster end den forrige fra hr. Per Larsen. Jeg kan så med glæde notere mig, at ordførerens humør er steget lidt i forbindelse med svarene. Det er jeg glad for. Jeg ser også frem til at møde hr. Peter Kofod ude i forsamlingshusene i det sydjyske. Jeg ved også, at vi har rigtig meget politik, vi kan diskutere. Så lad os endelig få fokus på det. Det var egentlig ikke mit spørgsmål. Mit spørgsmål er egentlig det samme som det, jeg stillede tidligere i dag til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Jeg håber så, at Liberal Alliances ordfører, som så godt nok ikke er i salen, i det her tilfælde opfanger den rigtige afsender den her gang. Spørgsmålet lyder: Er Dansk Folkeparti enig med Liberal Alliance i, at der skal gives 58 mia. kr. i skattelettelser?

Ordføreren.

Altså, vi er jo forskellige partier i blå blok, fuldstændig ligesom I er forskellige partier ovre på venstrefløjen. Jeg kunne da også spørge, når finansministeren kommer herop på talerstolen senere – eller da hr. Benny Engelbrecht var på talerstolen – om Socialdemokratiet er enige med Enhedslisten i, at skatterne skal stige så og så meget. Så tror jeg da også, at man ville svare: Nåh, men vi er jo lidt forskellige partier, og vi ser lidt forskelligt på det. Den forskel må der gerne være. Men hvis man ser på de største topskattelettelser i mands minde, er det jo Socialdemokraterne, der har stået fadder til dem. I har ikke bare gjort det én gang, men I har gjort det to gange. Altså, I har gjort det to gange! Hvis jeg var socialdemokrat, ville jeg nok flyve lidt lavt på den her. Der sidder andre end mig i den her Folketingssal, der godt kan huske, hvordan der blev lavet skatteaftaler, hvornår de blev lavet, og hvor store skattelettelserne var for dem, der tjener mest i det her samfund. Og helt ærligt er det jo okay. Det er jo politik, og det er sådan, det er. Men det er bare ikke vores politik, og jeg tror bare, der er rigtig mange vælgere, der heller ikke forbinder det med god socialdemokratisk politik.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det er jo rigtigt, at et godt forsvar er et angreb, og så kan man jo altid snakke lidt udenom. Jeg spurgte, om Dansk Folkeparti var enig med Liberal Alliance i, at der skal gives skattelettelser for 58 mia. kr. Jeg må forstå svaret i retning af et nej. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Ja, for vi er jo forskellige partier. Jeg tror også, at vi ville sætte det lidt forskelligt sammen. Jeg er ikke religiøst imod skattelettelser. Jeg går dog ikke ind for så store skattelettelser, som Socialdemokraterne har givet, men jeg er ikke religiøst imod, at man giver danskerne nogle af deres egne penge tilbage. Hvis vi skulle vælge, hvor danskerne skulle have nogle af de her penge tilbage, er det bl.a. på afgifter. Vi vil gerne have, at det bliver billigere at handle. Men det skal også helst være nogle skattelettelser, man kan mærke i bunden, hvis man er folkepensionist eller førtidspensionist, hvis man har en lille indkomst.

Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ind til noget, som i hvert fald ligger mig meget på sinde, nemlig udenlandsk arbejdskraft og det, at der er styr på, hvem der kommer hertil. Det tror jeg også at ordførerens parti er meget optaget af. Liberal Alliance har i et iværksætterudspil foreslået, at sagsbehandlingen i forhold til udenlandsk arbejdskraft, om man så må sige, vendes på hovedet, så man som udgangspunkt antager, at man er godkendt, og så må man afvises efterfølgende, hvis man ikke lever op til kravene i beløbsordningen eller andet. Vi har også hørt den såkaldte KLAR-alliance tidligere tale om, at man skulle have lov til at komme ind, og hvis man så ikke længere havde et job, måtte man så sendes ud. Er de her måder at give en meget nem adgang til det danske arbejdsmarked og til Danmark på noget, som Dansk Folkeparti kan acceptere?

Ordføreren.

Altså, vi er jo ikke en del af KLAR-alliancen, og derfor vil jeg heller ikke tage stilling til KLAR-alliancens politik. Men jeg vil da igen tilbyde hr. Jens Joel og Socialdemokratiet, at vi kan lave en aftale nu her. Vi kan rulle beløbsgrænsen tilbage til det, den var, før Socialdemokratiet senest gik i regering. Hvis der er nogen, der har lempet reglerne for import af arbejdskraft – og vi taler ikke hjernekirurgen eller det allermest avancerede her, vi taler ganske almindelige jobs – og hvis der er nogen, der har gjort noget for at åbne den dør, er det da Socialdemokratiet.

Spørgeren.

Nej, det er ikke Socialdemokratiet. Det, vi faktisk lavede lige før sommer, var at sige, at måden, man får nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft på, er ved at have overenskomster og ved at have styr på arbejdsforholdene. Vi har også i den aftale endelig aftalt det id-kort, som jeg håber og tror at Dansk Folkeparti også synes er en god idé, for at få bedre styr på det. Så vi siger både: Hvem er det, der kommer hertil, og hvordan passer de ind? Hvad kommer de til? Er det ordnede forhold? Og så får vi i øvrigt en bedre kontrol. Det synes jeg at vi skal fortsætte med. Men grunden til, at jeg spørger, er selvfølgelig, at hr. Peter Kofods partiformand stod sammen med de andre blå ledere i weekenden, og derfor er det interessant at vide, om det er et sted, hvor Dansk Folkeparti kan finde på at give køb på det, for det er jo ingen hemmelighed, at de andre blå partier ønsker at åbne døren noget mere på vid gab for udenlandsk arbejdskraft.

Ordføreren.

Så kunne vi jo ende samme sted som Socialdemokratiet, ikke? Så kunne man også ende med at sidde i en regering, hvor man accepterer, at der er en eller anden finte, der bliver udnyttet på Roskilde Universitet til at få en masse mennesker ind, som i virkeligheden ikke læser, men har et andet arbejde. Den situation kunne vi ikke tænke os at være i. Så jeg kan afvise det meget klart. Vi har ikke tænkt os at lave de samme fejl, som Socialdemokratiet gør lige nu, mens vi taler.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Uanset om man går ind i en regering, eller om man kommer til at være støtteparti, kommer Dansk Folkeparti så til at vælte regeringen, hvis en borgerlig regering efter et folketingsvalg får som politik og det står i regeringsgrundlaget, at man vil forringe Arnepensionen, slagte seniorpensionen og blive ved med at lade folkepensionsalderen stige? Grunden til, at jeg spørger, er, at hr. Peter Kofod jo væver til højre og venstre på hr. Thorkild Holmboe-Hays udmærkede spørgsmål tidligere. Kommer man til at vælte en regering, der ikke vil levere ordentlig pension til danskerne?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Alle de ting, som hr. Thomas Skriver Jensen nævner nu, er jo noget, Lars Løkke Rasmussen går rundt og fantaserer om og taler om. Hvis I vil afkræve os de garantier, og det er jo okay at man står og siger det i Folketingssalen, så synes jeg, at vi skal finde en løsning på alle de ting nu. Socialdemokratiet har en gylden mulighed. Vi kan bare lave en aftale, der lægger loft over pensionsalderen, hvis I egentlig vil det. Det ved jeg faktisk ikke om Socialdemokraterne vil; beskæftigelsesministeren sagde noget andet i debatten for nylig. Vi kan lave en aftale nu, der sikrer Arnepensionen i fremtiden. Vi kan lave en aftale nu, der garanterer seniorpensionen i fremtiden. Så det er lidt noget snak, at mens I sidder i regering med Lars Løkke Rasmussen, der vil dræbe alle de her ordninger, går I så rundt og mener, at I er i en position, hvor I kan bede os andre om garantier. Altså, det kan godt være, I kan pege én finger fremad, men der stritter trods alt tre tilbage.

Spørgeren.

Det, Socialdemokratiet siger før et valg, gør vi også efter et valg, og det er f.eks. Arnepensionen et rigtig godt eksempel på. Grunden til, at jeg spørger, er jo, at vi har hørt den sang fra Dansk Folkeparti før på områder, som de påstår betyder noget. I brugte det meste af sidste folketingsår på at slå sig selv for brystet i udlændingedebatten med en hel række forslag, som I bare kunne have gennemført, dengang I selv var det største støtteparti – var det 37 mandater, Dansk Folkeparti havde på et tidspunkt? Men man valgte at lade være, fordi man sagde, at man ikke havde nogen indflydelse, selv om man havde 37 mandater; man kunne have væltet en minister på det tidspunkt, men man gjorde det ikke. Derfor spørger jeg bare igen: Er det her så noget nyt, når vi snakker pension? Har Dansk Folkeparti tænkt sig at gøre alvor af det, eller er det bare snak igen? For jeg synes, der tegner sig et billede af Dansk Folkeparti, og det er ikke et med resultater.

Ordføreren.

Det er ganske enkelt noget sludder. Altså, hvis der er nogen, der er verdensmestre i at lade være med at sige noget før valget og så gøre en hel masse bagefter, som er ubehageligt, så er det da Socialdemokraterne. Den største demonstration på den anden side af vinduesglasset bag mig var dengang, hvor Socialdemokratiet afskaffede store bededag, og det gjorde I. Med åbne øjne afskaffede Socialdemokratiet store bededag. Der var ingen, der vidste det her før et valg. Alle var på dupperne og barrikaderne. Så jeg synes, det er helt rimeligt, at man selvfølgelig diskuterer politik med den blå opposition og spørger, hvor den lægger snittet i forhold til forskellige ting. Måske er den ærlige og gode måde at gøre det på bare at efterleve de samme krav og kvaliteter, som man kræver af alle andre.

Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det har faktisk været lidt af en lettelse her i debatten i dag at høre fra både hr. Ole Birk Olesen og hr. Per Larsen, at Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne ikke kommer til at kunne få nogen indflydelse på, om klimaafgiften i landbruget består, hvis der skulle komme en blå regering. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad hr. Peter Kofod egentlig tænker omkring det.

Ordføreren.

I kan jo se det på vores afstemningslister: Vi har stemt imod. Alle de afgifter, som bliver kastet ned i hovedet på danskerne, synes vi er trælse, og den her regering er rigtig dygtig til det, altså at vedtage nye afgifter, der skal gøre det dyrere at være dansker. Det synes vi er træls. Vi tror, der er mange danskere, der står ude ved kasseapparatet og synes, det er blevet for dyrt at købe ind. Det kunne vi ikke tænke os at være med til at gøre dyrere. Jeg synes også, at det er noget overgearet at høre på den socialdemokratiske kampagne, der skal sætte fokus på, at alle i blå blok skal være enige om alt hele tiden, for sådan er det jo ikke. Sådan er det jo ikke. Vi er nogle forskellige partier. Det må vi godt være. Så må vælgerne jo beslutte, hvad styrkeforholdet er i blå blok, fuldstændig ligesom vælgerne jo beslutter, hvad styrkeforholdet er i rød blok. Så hvis man nu er socialdemokrat og synes, at det der med store bededag godt nok var træls ligesom alle de der andre ting, hvor man synes, at Socialdemokratiet er rendt fuldstændig væk fra det, man sagde før valget, jamen så synes man måske, at fru Pia Olsen Dyhr eller hr. Pelle Dragsted eller en gang imellem også Dansk Folkeparti gør det bedre. Og det er jo sådan, det er.

Spørgeren.

Tak for svaret, og selvfølgelig har jeg respekt for, at I er forskellige partier. Jeg ville også bare udtrykke en lettelse over, at det så i hvert fald ikke virker, som om Dansk Folkeparti kommer til at få noget at sige på det her spørgsmål omkring klimaafgift, som er en ret vigtig aftale, og at I så er okay med, at det ikke er noget, som Dansk Folkeparti kommer til at få indflydelse på, hvis I så bare kan få noget andet til gengæld. Er det sådan, vi skal forstå det?

Ordføreren.

Nej, det er ikke sådan, det skal forstås. Det skal forstås sådan, at der er fire blå partier, der jo sammen har sat et arbejde i gang, der skal kunne give danskerne nogle meget konkrete garantier for, hvad det er for et Danmark, man vågner op til, den dag der forhåbentlig – og meget snart, håber jeg – er 90 blå mandater i Folketingssalen igen. For man skal som dansker selvfølgelig vide, nogenlunde hvad det er, man kan gå ind til. Det, vi har set i blå blok mellem 2015 og 2019 – det cirkus der – er der ikke nogen af os, der kunne tænke sig skal ske igen. Derfor synes jeg og synes vi, at det er rigtig godt, hvis vi inden valget kan lægge nogle ting frem og sige til danskerne: Det er i udgangspunkt det her, I kan regne med. Og så er det rigtigt, at der jo er et styrkeforhold, som man må tage stilling til også.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Jeg kan huske det tydeligt, selv om det er 20 år siden. Det var et af mine allerførste hovedbestyrelsesmøder på Nyborg Strand, og jeg var uddannelsesordfører for Radikal Ungdom. Jeg gik med målrettede skridt hen til Margrethe Vestager og sagde: Du skal se det her. I Svendborg har de skolefeer, som hjælper udsatte børn med at få morgenmad, gymnastiktøj eller et kram, hvis forældrene ikke gør det. I dag skulle jeg også have været på Nyborg Strand, men jeg sætter så meget pris på at tilbringe en hel dag sammen med finansministeren og jer ordførere, at jeg i stedet for har takket ja til at tage vikartjansen for os. Den her finanslov er lidt af et katalog af spildte muligheder for næste generation, som hr. Martin Lidegaard har sagt. Regeringen brænder rekordstore mængder penge af uden retning. Regeringen vil bruge milliarder på at gøre chokolade og kaffe billigere, men i Radikale Venstre vil vi hellere gøre frugt og grønt billigere, og vi vil hellere sikre billigere energi til alle ved at få mere vedvarende energi op hurtigt. Regeringen vil gøre børnehaverne billigere, men det, børnene har brug for, er, at børnehaverne bliver bedre med uddannede pædagoger. Og regeringen vil bruge magt over for børnene i skolen i stedet for at give dem de lærere, som de har brug for. Regeringen tømmer statskassen her kort før lukketid. Det er der mange regeringer der har gjort før, men prøv lige at tænke på, hvad vi kunne have gjort for de samme penge. Så finansminister, nu skal du høre: Det er nu, vi har chancen for at skabe en grøn fremtid. Vores generation af danskere tilhører måske den rigeste og mest lykkelige generation af danskere nogen sinde, men er samtidig ved at give et mindre grønt Danmark videre til vores børn og unge, hvor skovene ikke er lige så fyldt af fuglefløjt og vilde planter, hvor livet i havet stadig er i tilbagegang på grund af kvælstofudledning fra landbruget, og hvor globale temperaturstigninger risikerer at skubbe klimaet helt ud af balance. Det er ikke den verden, vi skal give videre. Vi ønsker i Radikale Venstre, at vi laver en fuld grøn omstilling på 5 år, et endeligt farvel til fossile brændstoffer, mere natur og miljø, mere klimavenligt forbrug og en kollektiv transport, der binder Danmark sammen. Og vi vil lave et børneløfte, fordi det vigtigste fundament under hele vores demokrati jo er, at alle børn kommer ind i legen og fællesskabet og mærker, at de betyder noget. For det er det gode børneliv, det er der, vi bliver selvstændige og får tillid til hinanden. Vi skal have vuggestuer og børnehaver med uddannede pædagoger, fordi børnehaverne skal være bedre end at være derhjemme ved mor og far. Og folkeskolen skal være god for alle børn, også dem, der bare er lidt krøllede. Lærerne skal have tid og materialer til at lave god undervisning. Og vi skal have fede fritidshjem op til 6. klasse, hvor børnene er sammen om aktiviteter, bålhytter og dyr i stedet for at gå hjem og sidde alene ved en skærm, og hvor klubberne har åbent om aftenen. Dermed kommer jeg tilbage til skolefeerne. Jeg savner lidt mere Peter Sabroe i Socialdemokratiet, for hr. Sabroe forsvarede altid de udsatte børn. Det var, 100 år inden formanden fik indført taletider, for han holdt engang en 4 timer lang tale her i salen om børn, der blev straffet og slået på børnehjem, og han forsvarede altid de børn af forældre, som ikke tog sig af dem. Hvornår var det så, Socialdemokratiet blev et parti, som med finansloven vil bruge magt over for de udsatte børn i stedet for at hjælpe dem? Så vi har brug for lidt mere Pippi Langstrømpe. Den, der er mægtig stærk, skal også være mægtig sød. Der er brug for en plan B. Vi vil gerne have ambitionerne op, og det vil Radikale Venstre gerne hjælpe regeringen med.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg har et enkelt spørgsmål, som vedrører det der underlige konvent, der var i weekenden, og det er jo, fordi Radikale Venstre indgår i en alliance med to af de partier, der var til stede. Et af de 50 forslag, som man er kommet med, og som man vil gennemføre, handler om øremærket barsel. Det synes jeg er lidt interessant, for jeg skal nemlig være far lige om lidt, så det går jeg lidt op i. Jeg har svært ved at forestille mig, at Radikale Venstre kan samarbejde i KLAR-alliancen med de partier omkring det. Så kan fru Lotte Rod ikke lige forsikre mig om, at Radikale Venstre er hamrende uenig med de to partier i KLAR-alliancen om det?

Ordføreren.

Vi går i Radikale Venstre varmt ind for, at både mor og far er på barsel.

Der er ikke flere spørgsmål fra spørgeren. Så går vi til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet. Jeg har også glædet mig meget til ordførerens tale, og tak for den. Jeg ventede bare på, at nu kommer den her tale, hvor Radikale kommer op og fortæller os alle sammen, hvordan tingene skal være, og hvad der er rigtigt. Jeg ved ikke, om det er gået ordføreren forbi, at vi siden 1800-tallet har lavet den mest ambitiøse plan for, hvordan Danmark kommer til at se ud. Vi udtager 250.000 ha til skov. Vi investerer massivt i biodiversitet. Vi har Kystvandrådet. Vi har den grønne trepart, der arbejder derude. Så tænker jeg, at det lyder meget godt, hvad ordføreren siger, men kunne ordføreren prøve at koble det op på lidt fakta? Kom med lidt fakta om, at den her regering ikke har sat turbo på den grønne omstilling, samtidig med at den sørger for at geare erhvervslivet til at indgå i den her store forandring. Giv mig nogle eksempler. Tak.

Ordføreren.

Vi har i Radikale Venstre presset på for, at vi har fået en klimalov, som jo har skubbet til udviklingen i Danmark, men med den her regering er det jo så gået i stå og går alt for langsomt. Det er derfor, jeg siger, at vi i Radikale Venstre ønsker, at de grønne ambitioner skal op. Vi ønsker en fuld grøn omstilling på 5 år. Det er jo bare så ærgerligt, at Moderaterne har forspildt den chance i regeringen, men så må vi andre jo prøve at presse på.

Spørgeren.

Jeg tænker ikke, at vi har forspildt nogen chance. Vi valgte da at gå i regering og gå ind og tage ansvar og ikke som De Radikale: springe fra at gå i regering og dermed ikke gå ind og tage ansvar.

Ordføreren.

Derfor arbejder jeg jo også for, at vi får de afgørende mandater næste gang, sådan at vi kan få en nye regering, som fører en langt mere ambitiøs politik, fordi vi har brug for at gennemføre en grøn omstilling på 5 år. Jeg håber virkelig, at Moderaterne vil læse de klimarapporter, der kommer, og tage det langt mere alvorligt, end man har gjort de seneste år, samtidig med at vi har brug for at lave et børneløft, der gør, at vi får gode børnehaver, gode skoler og gode fritidshjem.

Hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Nu er det jo finanslov, og så handler det jo sådan set meget om penge. Jeg tænker lidt, at man har så stort et overskud på statsfinanserne i de her tider, og det jo er rigtig dejligt. Men hvad tænker De Radikale, i forhold til om man skal blive ved med at puge pengene sammen i statskassen, eller man måske skulle give lidt slip på nogle af dem, sådan at danskerne fik en lidt lettere hverdag i forhold til at få økonomien til at hænge sammen?

Ordføreren.

Vores radikale hovedprioritet er de to ting, jeg har nævnt i dag, nemlig at vi ønsker en fuld grøn omstilling på 5 år, og at vi ønsker at give et børneløft. Det er jo ikke, fordi vi pludselig er blevet socialister og bare tænker, at vi skal bruge flere og flere penge, men det er jo, fordi vi ønsker at lave en ny økonomisk model. For det, vi gør i dag, hænger jo ikke sammen. Altså, i dag har vi underfinansieret vores børnehaver og skoler, der gør, at vi til gengæld har en masse børn, som burde være i det almene, men som falder igennem og ender med både menneskeligt, men jo også økonomisk at koste langt dyrere. Det samme er jo tilfældet med den grønne omstilling. Vi har brug for at skrue tempoet op; vi har brug for at træffe de beslutninger, der skal til. Det er derfor, at vi siger meget tydeligt, at vores to prioriteter er det grønne og et børneløft.

Spørgeren.

Jamen det er jo klar tale. Jeg kunne jo godt have ønsket mig, at Radikale havde lidt de samme ambitioner som os andre i forhold til at lempe lidt mere, sådan at danskernes hverdag blev lidt lettere. Vi ved jo, at der er rigtig mange, som har en anspændt økonomi, og som må vende kronerne. Derfor skuffer det mig en lille smule, at Radikale ikke også synes, at der måske var plads til, at man førte nogle af midlerne tilbage til borgerne.

Ordføreren.

Vi vil meget gerne være med til at lave skattereformer. Det har vi jo også foreslået ad flere omgange. Vi ønsker jo helt generelt, at det, vi gerne vil have mere af, skal være billigere, og at det, vi vil have mindre af, til gengæld skal være dyrere. Derfor vil vi gerne have lettet skatten på arbejde, men jo så til gengæld øge skatter og afgifter dér, hvor det forurener, sådan at vi kan få mindre af det.

Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er jo velkendt, at Radikale har engageret sig meget i en alliance, som hedder KLAR. Derfor synes jeg, det er interessant at lytte til de prioriteter, som fru Lotte Rod signalerer her. Jeg har lidt svært ved at se, hvordan det skal kunne løftes i den såkaldte KLAR-alliance, men det kan vi jo altid vende tilbage til. Der er i hvert fald en anden alliance blandt de blå partier, altså det borgerlige fundament, hvor vi kan se, at det der katalog med 50 forslag er lidt tyndt, når det handler om klima og grønne initiativer. En af de ting, som kataloget omfatter, er en afskaffelse af den kilometerbaserede klimaafgift for lastbiler. Da Radikale jo engagerer sig i forhold til et par af de partier, som er med i Borgerligt fundament, igennem KLAR-alliancen, kunne jeg egentlig bare godt tænke mig at høre, hvad Radikales holdning er til det forslag fra Borgerligt fundament om at afskaffe den kilometerbaserede CO 2 -afgift.

Ordføreren.

Det er vi ikke enige i. I Radikale Venstre vil vi gerne samarbejde med venstre side af salen om det, vi gerne vil bruge pengene på – jeg oplever, at vi har en fælles interesse i, at vi gerne vil have stærkere børnehaver og stærkere skoler og presser på for at lave hurtigere handling på klima. Men til gengæld har vi et meget stærkt samarbejde med blå partier om at lave reformer, for det er jo klart, at det i forhold til pengene skal hænge sammen. Men sådan er det jo nogle gange i politik. En del af vores generationskontrakt i Radikale Venstre er jo at udfase nogle af de tidligere pensionsordninger for til gengæld at have råd til at investere i vores børn. Derfor samarbejder jeg meget gerne både til højre og til venstre i salen.

Spørgeren.

Det er meget interessant at høre, at man sådan samarbejder til den ene side, når pengene skal bruges, og til den anden side, når pengene skal findes. Der er i øvrigt ingen reformer overhovedet i det her borgerlige fundament, som jeg også var inde på i min ordførertale. Bare lige for at få afklaret et enkelt spørgsmål om noget, der har været oppe i den offentlige debat som en mulig indtægtsside, fra Radikale: Er det et radikalt forslag at indføre en afgift på oksekød?

Ordføreren.

Vi ønsker at lave klimaafgifter, sådan at det, der forurener, skal blive dyrere, og at det, der er grønt, til gengæld skal blive billigere. Noget af det, som forurener meget mere, end jeg tror de fleste danskere ved, er vores forbrug af oksekød. Derfor giver det mening, at vi, samtidig med at vi alle sammen skal blive dygtigere til at lave nye retter, laver afgifterne på en måde, hvor det, når vi står nede i supermarkedet, faktisk kan svare sig at vælge noget, der er grønnere.

Fru Rosa Eriksen, Moderaterne. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg vil godt tale om det her med udsatte børn, og jeg ved ikke, om jeg hørte ordføreren rigtigt, at det var noget med nogle børnefeer, der hjalp udsatte børn med at få gymnastiktasken med og få madpakken smurt, og hvad det ellers var. Jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvad er Radikale Venstres mere langsigtede plan for udsatte børn? Og her taler jeg ikke om børn, der nødvendigvis bor hjemme ved deres mor og far eller lignende. Altså, hvad er Radikales plan i forhold til anbragte børn og børn, der er udsat for vold? Hvor ville Radikale Venstre sætte ind der?

Ordføreren.

Vold mod børn er jo et af de steder, hvor regeringen har skuffet. Jeg havde jo en forventning om, at denne her regering i finanslovsforslaget ville komme med de penge, der skal til for at løfte hele indsatsen for at hjælpe børn noget bedre. Det kan vi så forstå efterfølgende formentlig kommer i politiforhandlingerne, og der kommer vi i Radikale Venstre til at presse på både for, at der selvfølgelig bliver en bedre indsats for børnene, men jo også for, at der simpelt hen bare skal være flere pladser på vores krisecentre, sådan at det er muligt for familier at komme derhen med det samme. Og så er vi jo generelt i Radikale Venstre optaget af at afskaffe fattigdom blandt børn og børnefamilier i Danmark. Jeg synes, det er en af de ting, som er pinlige, altså at det er gået tilbage i Danmark. Jeg synes helt grundlæggende, vi er så rigt et land, at ingen børn burde vokse op i fattigdom, og derfor går vi ind for at genindføre fattigdomsgrænsen.

Spørgeren.

Tak for svaret. Så jeg skal lige forstå: I Radikale Venstre vil I gerne bekæmpe børnefattigdom, men I vil gøre fødevarer dyrere for danskerne. Det kan godt være, jeg misforstår ordføreren, men det hænger jo ikke helt sammen. Er der i alliancen, som der blev refereret til tidligere, et fundament for at afskaffe børnefattigdom og bruge så mange ressourcer, det ville kræve at gøre det?

Ordføreren.

Men igen er det jo ærgerligt, at Moderaterne har valgt at bruge pengene på at gøre chokolade og kaffe billigere. Altså, hvorfor går man ikke ind og tager det grønne ansvar og sørger for, at det er de ting, der er grønne, og der er sunde, som bliver billigere? Det er det, vi vil prioritere pengene på i Radikale Venstre, sådan at når man er nede at handle ind, kan det svare sig at købe det, der er grønt og sundt.

Hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak for talen. Jeg er faktisk meget enig i meget af kritikken af regeringen i forhold til den manglende retning, kan man sige, i finanslovsforslaget. Så kan man være uenige om, hvad retningen skal være, men der er i hvert fald ikke ret meget retning i det, der er lagt frem. Det, jeg vil spørge ind til, er jo den der nyskabte interesse fra hr. Benny Engelbrecht i, hvad Radikale er enige med de blå partier om, og om det ikke er sådan en lidt spøjs tankegang. For hvis nu man vendte den om, kunne man spørge Radikale, om de er enige med Socialdemokraterne i Arnepensionen eller tidlig pension. Altså, mig bekendt vil Radikale gerne afskaffe det, og Socialdemokraterne vil gerne beholde det, så man skulle måske kigge lidt på sin egen blok for at se, om man kunne finde nogle sprækker i samarbejdet. Så kan ordføreren ikke bare bekræfte, at man ser meget anderledes på tilbagetrækningsordninger i forhold til den regering, man i hvert fald tidligere har støttet?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg bekræfte, og det er jo det dejlige ved, at Radikale Venstre er sådan et gammelt socialliberalt parti; vi kan jo arbejde sammen med både højre og venstre. Jeg kan se noget godt i politikken fra både højre og venstre, og vi kommer til at blive ved med at bygge alliancer på kryds og tværs.

Spørgeren.

Det skal man egentlig have ros for; det er jo lige præcis sådan, politik skal være, altså at vi kan komme med forskellige anskuelser, og så kan vi finde aftaler. Så det er måske lidt en spøjs argumentation, at vi alle sammen lige pludselig skal være enige herinde, lige fra Radikale Venstre til Danmarksdemokraterne. Noget andet er: Socialdemokraterne kører meget i, at der er manglende finansiering i vores 50-punktsplan. Nu ved jeg jo, at ordføreren er en grundig ordfører, og på side 23 af regeringens pjece om finanslovsforslaget, er der en pæn, blank side, når det handler om finansieringen. Opfatter ordføreren også finanslovsforslaget fra regeringen sådan, at man bare bruger løs af råderummet, altså at man har en vækst på 5,4 pct. i år, ingen finansiering og bare skovler penge ud af statskassen?

Ordføreren.

Ja, det var jo det, jeg prøvede at sige på en lidt sødere måde, altså at regeringen bare bruger en hel masse penge her sådan lidt i panik før lukketid. Som min politiske leder også har sagt, er det jo ikke unormalt, at en regering gør det før et valg. Jeg er bare ked af, at man ikke bruger dem med lidt mere retning på. Man kunne jo med de her penge have taget de første skridt hen imod faktisk at skabe den grønne omstilling på 5 år. Man kunne reelt have investeret i kvaliteten i børnehaverne, hvis man havde prioriteret, at der skulle være uddannede pædagoger. Derfor er min opfordring til regeringen bare: Når vi nu bruger så mange penge, så lad os bruge dem klogt.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren brugte jo en del af sin tale og sine svar på spørgsmålene på at tale om børnefattigdom og ulighed, og at vi alle sammen skulle have nogle muligheder. Derfor kan jeg ikke forstå, at Radikale Venstre vil lade prisen på oksekød stige. Noget af det, der jo driver ulighed og fattigdom, er, når folk ikke har råd til at fylde indkøbskurven, og når man ikke har råd til at give sine børn mad. Det ville være det værste, tror jeg, der kunne overgå både ordføreren og mig selv som forældre, hvis man ikke havde råd til at give sit barn ordentlig mad. Så hvorfor er det, Radikale Venstre i en situation, hvor priserne er stukket fuldstændig af, synes, at vi skal understøtte det ved i øvrigt at lægge nogle flere afgifter på noget af det, som folk har svært ved at få råd til?

Ordføreren.

Tak, fordi ordføreren spørger. Det her er virkelig en vigtig debat. Vi skal i det her land spise mindre oksekød, for det er en af de ting, vi bruger penge på, som forurener allermest. Vi betaler jo langtfra for den forurening, der faktisk er. Sådan er det jo med afgifter. De er jo nødt til at gøre lidt ondt. Det er jo nødt til at være sådan, at når du står nede i supermarkedet og skal vælge, kan du mærke det nok til, at du tænker: Okay, så laver jeg noget andet i stedet for. Derfor er en vigtig del af vores forslag, at grønt og frugt – altså det, der er sundt, det, der er grønt – skal være billigere, så det er billigere for familierne at vælge det.

Spørgeren.

Jeg kan simpelt hen ikke lide, at ordføreren siger, at det er nødt til at gøre lidt ondt. Jeg synes ikke, det skal gøre ondt på nogen at købe ind. Jeg synes godt nok, at det er ubehageligt at tænke over, at hvis der er forældre, der står dernede og ikke kan få råd til at lave aftensmad til deres børn, så står der en ordfører på Folketingets talerstol og siger, at det er nødt til at gøre lidt ondt, for det er det, den grønne omstilling koster; så må de bare spise nogle bønner i stedet for eller havregryn, eller hvad ved jeg. Det synes jeg faktisk er ubehageligt. Mener ordføreren virkelig, at vi bare skal lade prisen på oksekød stige på grund af vejret, så det kan gøre lidt ondt på nogen?

Ordføreren.

Det var ikke det, jeg sagde. Altså, for mig er det fuldstændig afgørende, at man kan være barn i det her land, og at man ikke vokser op i fattigdom. Men når vi i Radikale Venstre foreslår, at en bakke oksekød skal koste 10 kr. mere, er det, fordi afgifterne skal afspejle den forurening, det har, og det skal være med til at omlægge vores forbrug. Jeg tror, det går to veje. Jeg tror, at det vigtigste jo er, at vi lærer at lave nye retter. Altså, vi skal jo alle sammen prøve at lave mad med ting, vi ikke har prøvet før. Vi kommer til at gå igennem et kulinarisk eventyr igennem de næste år. Men det betyder også noget, at afgifterne gør, at det kan svare sig at købe grønt og frugt.

Hr. Thorkild Holmboe-Hay, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg har et ønske, og det er, at ordføreren tydeliggør De Radikales position inden for et af de emner, som har fyldt her i salen i dag, men også fylder i danskernes sind, nemlig pension. Vi har jo Arnepensionen, den tidlige pension, og vi har seniorpensionen, og vi har folkepensionen. Vil ordføreren ikke med få ord klargøre, hvad Radikales holdning er til de tre pensionsordninger? Tak.

Ordføreren.

Vi ønsker i Radikale Venstre at lave en ny generationskontrakt, hvor vi udfaser den tidlige Arnepension og efterlønnen og kun lader seniorpensionen være tilbage, for at vi så til gengæld har råd til at lave et børneløfte på 5 mia. kr., som er det, der skal til, for at vi kan have gode vuggestuer gode børnehaver, gode skoler, gode fritidshjem og -klubber. Det er vores generationskontrakt. Så savner jeg jo her i Folketinget en endnu mere seriøs debat om, hvad vi gør for at have et godt arbejdsmiljø for dem, der selvfølgelig skal undgå at blive nedslidt. Hvordan kan vi gøre det nemmere at blive omskolet? Hvordan kan vi i det hele taget gøre det nemmere for seniorer at finde et nyt job, så de ikke bliver diskrimineret sidst i arbejdslivet?

Spørgeren.

Nu nævner ordføreren, at det er en god generationskontrakt, men er det foreneligt med en god samfundskontrakt at afskaffe pensionsordninger så massivt, som De Radikale lægger op til?

Ordføreren.

Ja, for vi mener i Radikale Venstre, at hvis man er nedslidt, skal man selvfølgelig kunne trække sig tilbage, men vi mener ikke, det skal være generelle ordninger. Regeringen har nu lavet flere af dem, og der ønsker vi i stedet for, at man har seniorpensionen, og at vi så til gengæld har de penge, der skal til for at kunne lave et børneløfte, fordi der i vores børnehaver, i vores skoler, i vores fritidshjem mangler lærere og pædagoger, og det mener vi er den allervigtigste investering, vi skal gøre.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Regeringens finanslovsforslag har i år fået titlen: »En bedre hverdag – et stærkere Danmark«. Den ambition deler Alternativet, men en bedre hverdag kommer ikke med regeringens gode intentioner. Den kommer, når politik er modig og sætter en ny retning. En bedre hverdag kommer, når priserne på varerne i indkøbskurven og huslejen er til at betale, når skolen og dagtilbuddet har tid og hænder, når vi tør gribe ind i klimakrisen, og når færre mennesker går i seng med ondt i maven over stress. For mange mennesker fungerer hverdagen, men vi kan se sprækker. Unge har rekordhøje stressniveauer. Blandt de 15-30-årige har hver fjerde oplevet så alvorlig stressbelastning, de enten har været sygemeldt fra uddannelse eller opsøgt lægehjælp. Det er ikke normalt og må aldrig blive det. Samtidig ved vi, at for alt for mange børn og unge skrumper fællesskaberne ind. Næsten hver fjerde 11-19-årige har i perioder kun set deres venner online. Det er ikke den retning, vi skal gå. Hertil kommer økonomien i hverdagen. Seks ud af ti danskere er bekymrede over de stigende fødevarepriser, og mange ændrer kostvaner og køber færre sunde varer og grønne varer. Vi skal være et land, hvor det at være sund og grøn ikke bliver en luksus. Svaret på det, svaret på, at samfundet slår sprækker, og at hverdagen kan være svær at få til at hænge sammen, er så ifølge regeringens finanslovsforslag at afskaffe afgiften på sukker, chokolade og kaffe. Det koster statskassen ca. 2 mia. kr. årligt, og jeg spørger: Helt ærligt, hvem får en bedre hverdag af, at en pose Haribo bliver billigere end gulerødder? Skulle det forbedre hverdagen? Regeringen vil samtidig sænke elafgiften til EU's minimum de næste 2 år for omkring 14 mia. kr. Det er klart noget, der kommer til at hjælpe i økonomien i nogle husholdninger, men når vi taler langsigtet livskvalitet i hverdagen – klima, sund mad, fællesskaber og mental trivsel – er grebene for uambitiøse, ikke mindst når Frivilligrådets driftsbevilling reduceres så markant, at det i praksis er en de facto lukning af den nationale stemme for civilsamfundet. Og det er midt i en tid, hvor vi har brug for flere og ikke færre og foreninger og fællesskaber. Regeringens finanslovsforslag er også uambitiøst, når det stadig er sådan, at det grønne valg er dyrt og besværligt, når det ikke kan betale sig at tage toget frem for bilen, når det er billigere at købe en pose slik end en pose kartofler, og når et glas postevand indeholder giftrester fra landbruget – alt sammen midt i en klima- og biodiversitetskrise. Hvor er den grønne hovedinvestering? Hvor er trivselsløftet, der for alvor tager kampen med stress og ensomhed? Hvis vi rent faktisk skulle forbedre hverdagen for danskerne, skulle vi da rent faktisk løse problemerne. Når fødevarepriserne presser familierne, skal vi gøre det billigere at være grøn og sund. Skatteministeriets egen analyse viser, at netop en nedsættelse af momsen på frugt og grønt vil få flere til at spise sundt. Det koster anslået omkring 2 mia. kr. årligt, dvs. det samme som at afskaffe afgiften på sukker, chokolade og kaffe. Der siger vi i Alternativet: Byt om på prioriteringerne. Brug de 2 mia. kr. på at sænke prisen på frugt og grønt. Det giver sundhed, det giver klima, og det giver mening i hverdagen. Jeg ved godt, at regeringen synes, det er svært at sænke momsen, men se på vores europæiske nabolande. Mange lande har differentierede momssatser, og i Sverige har de lige besluttet at halvere momsen på fødevarer. Det er ikke raketvidenskab; det er politisk vilje. Det skal være billigst at være grøn og sund. Nu vi er ved fødevarepriserne, bliver vi også nødt til at være ærlige over for hinanden. Vi ved jo godt, at fødevarepriserne er bl.a. er steget på grund af klimaforandringer. Bare i år er tørke i Spanien, Bulgarien og Ukraine en stor del af årsagen. Klimakrisen kan mærkes på pengepungen. Når klimaet bliver ustabilt, bliver priserne det også. Fortsætter vi som nu, bliver det altså kun værre.

Men alligevel – alligevel er der enormt få penge til klimahandling i regeringens finanslovsforslag, og det er kritisk. Stod det til Alternativet, skulle vi investere massivt i vores planet, ikke i små dryp, men i en samlet plan. Det gælder energieffektivitet, natur, miljø, grøn mobilitet i hverdagen og selvfølgelig som altid, at det grønne valg skal være det billigste. Vi kalder det klimaoprustning. Vi vil skabe fællesskaber og overskud. Når næsten hver fjerde af de unge kun er sammen med deres venner og online, skal vi skabe flere chancer for at mødes i hverdagen og i virkeligheden. Lad os dyrke idrætslivet, foreningslivet og give folk tiden til rent faktisk at dyrke fællesskaberne. Men når vores værdi for statskassen kun gøres op i, hvor mange timer vi arbejder, så er det ikke mærkeligt, at flere og flere har ondt i livet. Vores værdi er så meget mere end vores arbejde. Der skal være tid til fællesskaber og pauser. En god hverdag måles ikke i overtimer, men i overskud. Lad os give tiden tilbage. Når det så er sagt, skal ros gives, når ros er på sin plads. Der er også fremadskuende forslag i finanslovsforslaget. Det er eksempelvis positivt, når regeringen vil lave en litteraturhandlingsplan. Vi har brug for at styrke læselysten i en tid, hvor vi nemt forsvinder på algoritmens samlebånd, og måske regeringen i samme omgang kunne finde finansiering til Den Danske Ordbog, der står til at miste hele sin bevilling. Og så er der også regeringens forslag til et pilotprojekt for borgerpligt. Borgerpligten kan, hvis det designes rigtigt, skabe nye fællesskaber, og det vil Alternativet gerne sikre: at det netop bliver fællesskaber, og at foreningerne er med ved bordet. Så Alternativet møder op som altid til forhandlingerne med et åbent sind og konkrete løsninger. Vi vil klimaopruste. Vi vil investere i ro og fællesskaber, så færre brænder ud og færre brænder inde. Vi vil skabe en finanslov, der gør det billigst at være grøn og lettest at være fælles. Lad os starte der. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Først er det hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for indikationen af at møde forhandlingsvillige op. Det har Alternativet også gjort ved tidligere finanslovsforhandlinger. Så tak for det. I forhold til det kunne jeg egentlig bare godt tænke mig at spørge om noget. Fru Christina Olumeko var inde på spørgsmålet om afgiftsnedsættelse for elektricitet; det kan jo også være med til understøtte den grønne omstilling i forhold til elektrificeringen af samfundet. Så det var bare et spørgsmål om, om det var en rød linje for Alternativet, at det var med, eller om det ville være noget, man ville kunne anerkende og acceptere.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for et godt spørgsmål. I Alternativet bakker vi faktisk op om afgiftslempelsen for elektricitet. Der er sådan lidt for og imod, i forhold til om det gavner den grønne omstilling, men det, der har vægtet højt for Alternativet, er, at det dels har en lighedsskabende effekt for de husholdninger, som er ramt hårdt på pengepungen, dels at det kan gøre det nemmere at gøre at lave lokale energifællesskaber og nemmere for kommuner at opsætte solceller på tagene, og derfor synes vi faktisk, at det er et fint forslag fra regeringen.

Spørgeren.

I forhold til det tænker jeg måske også bare, at det er relevant at tage med, at der jo også i forslaget ligger en forenkling, i forhold til at kommunerne netop kan sætte solceller på deres tage.

Ordføreren.

Ja, lige præcis. Det ligger der faktisk i finanslovsforslaget, og det er vi rigtig glade for at regeringen har taget initiativ til til at tage fat i, for det har været en udfordring. Nu har jeg selv været kommunalpolitiker, før jeg fik lov til at komme herind i Folketinget, og det har været en stor udfordring for kommunerne at få udnyttet deres tage til solceller. Så det er rigtig godt, at vi får taget hånd om det. Så på længere bane, i forhold til om afgiftslettelsen skal være permanent, håber vi i Alternativet, at vi kan tage en diskussion af, om det er der, pengene er bedst brugt, men for de næste 2 år er vi i hvert fald med på den.

Fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Værsgo.

I forhold til at danskerne nu har fået flere penge mellem hænderne, hvad tænker Alternativet så at man ellers kunne gøre for at hæve levestandarden for danskerne?

Ordføreren.

Tak for endnu et godt spørgsmål. Der er jo ingen tvivl om, at mange danskere har oplevet, at inflationen ikke er faldet til det niveau, som det var på før, specielt hvad angår fødevarepriserne, men jo også hvad angår f.eks. boligudgifter. Jeg har jo været ret kritisk over for idéen om at fjerne afgiften på sukker, chokolade og kaffe, for vi kan bruge de penge smartere. Som vi fra Alternativets side har sagt fra starten af, havde det været bedre, synes vi, at bruge de samme penge på at nedsætte momsen på frugt og grønt. Vi kan halvere den for det samme beløb, og jeg er med på, at det tager det længere tid at implementere, men det er bare bedre på den lange bane og langt mere meningsfuldt for danskerne. Men så i den anden boldgade så jeg gerne, at vi var bedre til her i Folketinget at diskutere det strukturelle i det. Når lavindkomstfamilier har svært ved at få enderne til at mødes, har det jo også noget at gøre med de kontanthjælpsreformer, der har været de senere år, og som jo har betydet, at de laveste ydelser i samfundet på ingen måde er fulgt med priserne, og det er jo nok der, vi skal tage fat, hvis vi rent faktisk skal løse problemet.

Spørgeren.

Tænker ordføreren ikke, at de knapper, vi nu har valgt at justere på i regeringen, kan komme til at virke – om ikke her og nu, så lige om lidt – altså at den danske befolkning godt kan selv kan finde ud af at bestemme, hvad det er, de har lyst til at putte i deres kurv, nu de har fået flere penge mellem hænderne? Tror ordføreren ikke på, at selv om det ikke kan lade sig gøre, at vi lige får rykket ved mad og frugt og grønt nu, så kan folk selv finde ud af at lave den prioritering og så tage mere frugt og grønt i deres kurv, hvis det er det, de ønsker?

Ordføreren.

Helt bestemt. Jeg tror ikke, at der er nogen partier, der ønsker at tvinge folk til at købe hverken det ene eller det andet. Men vi kan herfra lave nogle incitamenter, i forhold til hvad der er billigere end andet, og det, jeg hører regeringen sige her, er, at usunde varer skal være billigere, altså sukker, slik og chokolade, og det synes jeg er ærgerligt, og jeg glæder mig også til at få regnet på de sundhedsmæssige konsekvenser af det. Det kommer vi til at stille udvalgsspørgsmål om i Alternativet. Vi kunne bruge de penge på noget, der både var sundt og godt for pengepungen, og der savner jeg lige den prioritering fra regeringens side.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til fru Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit. Mens ordføreren går op, tillader jeg mig at lykønske med ridderkorset, som blev tildelt i dag.

Mange tak. Qujanarsuaq. 2025 vil gå over i historien som et skelsættende år for Grønland. Man kan sige mange ting om Trump, men han har formået at få rettet et tiltrængt fokus på Grønland, også selv om det er på en meget kedelig baggrund. For sandheden er, at der er underinvesteret i Grønland, at vi har store strukturelle udfordringer, og at vi har et efterslæb på en lang række områder som velfærd og erhvervsudvikling, og det har reelle konsekvenser for folk, der lever med ringere muligheder og rettigheder end resten af rigsfællesskabet. Sat lidt på spidsen kan man sige, at det er lettere at være dansker i rigsfællesskabet, end det er at være grønlænder. Samtidig befinder vi os hjemme i Grønland i det, man vil kalde dødens gab, hvor udgifter og indtægter løber fra hinanden. Der er vigtige og nødvendige prioriteringer, som vi må foretage hjemme i Grønland. Naalakkersuisut har lige fremlagt en spareplan på 625 mio. kr., som uden tvivl også kommer til at have en påvirkning i forhold til de levevilkår, der er hjemme i Grønland. Det er på baggrund af, at det grønlandske samfund allerede er præget af en voksende social og økonomisk ulighed, og derfor kan vi også godt se, at der internt i det grønlandske samfund er en stor utilfredshed med den ulighed og den manglende udvikling, som man ser særlig uden for Nuuk og Ilulissat, og selv i byer som Sisimiut og Qaqortoq oplever man trafikforringelser, og man oplever også tit, at udviklingen går hen over hovedet på dem. Vi hører ofte om Udkantsdanmarks udfordringer, men mange af jer har også været på rejser i Grønland som folketingsmedlemmer, og de udfordringer, som man oplever i Udkantsdanmark, blegner ved siden af de udfordringer, som der indimellem er i nogle af yderområderne i Grønland. Her taler vi om mangel på basale velfærdsydelser og mangel på sanitet på et niveau, som vi er vant til. USA har også luret den stigende utilfredshed med livsvilkårene i Grønland og lokker nu Grønland med investeringer. Generelt ser vi en voksende interesse for Grønlands strategiske placering og for de råstoffer, som er i Grønlands undergrund. Dette er også en klar påmindelse til os alle sammen om, at hvis Danmark ikke også sammen med Grønland investerer i vores land, er der andre, der står klar til at udfylde det tomrum. Tidligere regeringer har nølet med opgaven, som har handlet om, at det er vigtigt for Grønland at skabe den udvikling, som der er brug for, og derfor kan det også godt undre, at det er en orange præsident i USA, der på sin egen kluntede måde skal gøre Danmark opmærksom på det. Dette års finanslov, både i Grønland og i Danmark, kommer til at spille en afgørende rolle for Grønlands fremtid. Investeringer i styrkelse og i udvikling af det grønlandske samfund er nødvendige for at sikre en lys fremtid sammen. Vi har allerede taget et stort skridt med tiltrængte investeringer på justitsområdet, hvor der er afsat 850 mio. kr. til Grønland, og nu også her med dette års finanslov, hvor der er blevet afsat 1,6 mia. kr. til Grønland i de kommende 4 år. Men det er ikke nok til at vende den udvikling, som vi har brug for. Derfor har jeg også til dette års finanslov fremlagt en trebenet investerings- og udviklingsplan, som skal bidrage til en stærkere og selvbærende økonomi i Grønland og sikre en bredt forankret udvikling i hele det grønlandske samfund. Allerførst kan man sige, at det sjældent er en god idé at starte med at bygge taget, før man har bygget fundamentet. Det er afgørende for Grønlands fundament, at der bliver skabt vækst, job og udvikling i hele landet. Det forudsætter nogle stærke erhvervsmuligheder og en moderne infrastruktur, og derfor foreslår vi fra IA's side, at der er investeringer i både den fysiske, men også den digitale infrastruktur for at skabe rammerne for et stærkere Grønland og for at skabe endnu mere erhvervsudvikling i Grønland. For at blive meget konkret tænker jeg på søkabler, jeg tænker på havne, lufthavne og veje, og en stor del af dette bør finansieres igennem forsvarsforhandlingerne som en del af det, vi kalder dual use, altså til både militært og civilt brug. Vi skal også investere i erhvervstiltag, som kan skabe en selvbærende økonomi og komme hele Grønland til gavn, og helt konkret har IA i mange år sammen med bl.a. Radikale Venstre foreslået, at der skulle laves en arktisk investeringsfond, og helt konkret peger vi på, at den skal være på 10 mia. kr., og at den skal finansieres igennem EIFO, for på den måde kan man være med til at sikre, at større projekter inden for råstoffer, infrastruktur og turisme kan muliggøres igennem den fond og den fondskonstruktion, og på den måde kan man også tiltrække andre private investorer.

Vi skal sikre, at større dele af Grønland bliver tilgængelig via fly og sejlads. Det er noget af det, vi kommer til at spille ind med i de forhandlinger, der kommer, og vi skal være med til at sikre en lokal udvikling i større dele af landet ved at sikre en saltvandsindsprøjtning i Vestnordenfonden, som skal være med til at sikre, at lokale grønlandske projekter bliver etableret og bliver drevet på en selvbærende måde, for det har vi set rigtig gode eksempler på Vestnordenfonden kan. Mindst lige så vigtigt som de fysiske rammer og som erhvervsudviklingen er det vigtigt, at vi også har fokus på velfærd. Sundheden og sundhedsvæsenet i Grønland er historisk presset på grund af de store rekrutteringsudfordringer og på grund af manglende behandlingsmuligheder. Der har vi været med til i tidligere finanslove at sikre 140 mio. kr. over en 4-årig periode – det, der vil svare til 35 mio. kr. hvert år – til at styrke det grønlandske sundhedsvæsen. For det er vigtigt, at vi sikrer lige adgang til basale velfærdsydelser, og derfor foreslår vi også, at vi sikrer, at de grønlandske patienter, der får behandling i Danmark, har adgang til dette. Det vil sige, at vi skal op på 140 mio. kr. hvert år. Om pengene tages fra puljen med de 400 mio. kr., er vi sådan set ret åbne over for at diskutere, og vi mener også, at det med det forslag, som vi har fremlagt, er finansieret inden for de muligheder, som der er. Men vi skal også give plads til at have den her diskussion og den forhandling med ministeren i løbet af efteråret. Det vil også sikre, at der kommer bedre behandlingsmuligheder for grønlandske patienter, samtidig med at vi sikrer, at vi forbedrer og udvikler sundhedsvæsenet i Grønland på en og samme tid. På socialområdet foreslår vi en tidligere, forebyggende indsats på børneområdet med det formål at sikre, at kommunerne står meget bedre rustet til at understøtte udsatte familier i Grønland og styrke deres forældreevner. Vi mener, det er vigtigt, at børn vokser op i stabile og trygge rammer, og at det faktisk også er noget, man kan mærke på bundlinjen, særlig i et samfund som det grønlandske, hvor der er brug for, at vi kan sikre bedre velfærd og flere folk, som kan bidrage aktivt til fremtiden for Grønland. Det sidste ben, som Inuit Ataqatigiit peger på, er forsoning, og det er et arbejde, som vi allerede er gået i gang med. Vi ved også, at statsministeren kommer til Grønland inden længe og personligt vil give en undskyldning til kvinderne, som er ofre for spiralsagen. Vi ved også, at der er en udredning på vej, som mange af os afventer og håber snart kommer, for vi synes, at det er vigtigt, at vi tør tale om forsoning, men måske også, at vi breder hele forsoningsbegrebet lidt mere ud, så man både taler om, hvad forsoning i Grønland er, og hvad forsoning i Danmark er, for det er måske to forskellige størrelser, og måske er vores udgangspunkter forskellige, når vi taler om forsoning. Forholdet mellem Grønland og Danmark skal baseres på tillid, respekt og ligeværd, og det tror jeg langt de fleste herinde er enige i, og det er også mit indtryk, at regeringen er det. Derfor mener vi, at forsoning er afgørende for, at vi kan skabe det fælles fundament, som vi gerne vil have for at kunne have et moderne rigsfællesskab og et rigsfællesskab, som er i udvikling. Derfor er det også glædeligt, at den her undskyldning snart kommer, og det er glædeligt, at udredningen også snart kommer. Vi skal have fulgt sagen til dørs, og vi skal have sikret, at de her undskyldninger bliver fulgt op med undskyldninger til juridisk faderløse og de ulovlige adoptioner. Og så er der en retssag, som også skal afsluttes. I et sideløbende spor mener vi, at det er vigtigt for at sikre en sammenhængskraft både i det grønlandske samfund, men også i rigsfællesskabet, at vi har fokus på kultur, idræt og identitet. Vi skal fremme de sunde fællesskaber, der er, og vi skal have et særligt fokus på børn og unge og på de muligheder, som vi skaber for dem. Samtidig vil vi også gerne være med til at sikre, at man i relation til Danmark laver mange flere kulturinitiativer, som vi tidligere har sikret penge til, til udvekslingsprojekter mellem f.eks. børn og unge på tværs af rigsfællesskabet. Alt det her er mange initiativer i en samlet plan, som skal være med til at sikre en bredt forankret udvikling af det grønlandske samfund, men også af rigsfællesskabet, som passer til det samfund, som vi er i i dag. Med de ord glæder Inuit Ataqatigiit sig til at tage hul på de vigtige finanslovsforhandlinger for i år. Qujanarsuaq. Mange tak.

Tak for det. Den første indtegnede er hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for en rigtig fin tale. Jeg var så heldig at være med på orienteringsrejsen til Grønland her for ikke så lang tid siden, og ligesom vi blev helt enormt bjergtagede af den storslåede og flotte grønlandske natur, fik vi også indblik i nogle af de kæmpekæmpestore udfordringer, der er i forhold til specielt sundhedsområdet, som jeg jo også interesserer mig meget for her i Danmark, men også det sociale område og de ting, som ligesom presser sig på. Mit indtryk er jo, at der ikke sådan er nogen snuptagsløsninger, men der er behov for et langt sejt træk i forhold til at højne uddannelsesniveauet og i det hele taget få løst nogle af de problemer, som presser sig på. Jeg kan kun være enig i, at tillid og respekt og ligeværd skal højt på dagsordenen i forhold til Grønland.

Ordføreren.

Mange tak, også for at sætte fokus på netop sundhed og socialområdet, for det tror jeg er vigtigt, og jeg tror, at hvis det er, vi gerne vil ændre forholdene i Grønland, så er det børn og unge, vi skal fokusere på. I dag er det sådan, at det er cirka en tredjedel af Grønlands befolkning, som er børn og unge, og derfor er det jo også Grønlands fremtid, og det er ekstremt vigtigt, at vi får dem til at få en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet og være med til at bidrage. Der tror jeg, at uanset om vi snakker uddannelse eller om vi snakker sundhed, så starter det hele i virkeligheden på socialområdet. Og jeg tror rigtig meget på, at det er fra 0-3 år, vi virkelig kan gøre en forskel, og det har man jo også rigtig gode erfaringer med fra dansk side. Derfor tror jeg, at hvis vi kun poster penge i sundhed og glemmer den forebyggende del, vil vi altid halte lidt bagefter. Så tanken er i virkeligheden at tænke lidt mere langsigtet end kun at poste penge i sundhed.

Den næste i talerrækken er hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak til fru Aaja Chemnitz for en god og spændende tale. Jeg har også tidligere hørt ordføreren sige »Intet om os, uden os« ved bordet. Og derfor synes jeg heller ikke, det tilkommer mig at skulle vælge iblandt de gode forslag, der bliver nævnt. Men jeg vil bare spørge ind til et af dem, og det er det, der bliver nævnt, om en arktisk investeringsfond. Jeg synes, det er et interessant forslag, som kan mange ting, og der ligger måske også mellem linjerne – eller det er i hvert fald det, jeg vil høre om – at der jo er andre, der står klar til at investere, hvis ikke også man i Danmark er det. Er det fru Aaja Chemnitz' oplevelse, at der er behov for nogen ekstra danske investeringer nu? Ellers er der nogle andre, der er klar.

Ordføreren.

Mange tak. Allerførst vil jeg sige, at jeg tror rigtig meget på, at det, at Danmark engagerer sig noget mere, og at EU faktisk også engagerer sig noget mere økonomisk i udvikling af Grønland, er rigtig positivt. Jeg tror, det er en god linje for de værdier og den politik, som jeg mener at et flertal i Grønland står for. Der er både USA, der er Kina, og der er andre aktører, som også viser interesse, og der tror jeg, det er ekstremt vigtigt, at man selvfølgelig holder øje med, hvad det er for nogle interesser, folk kommer med som investorer. Jeg tror ikke på, der er et magtvakuum, hvor der er nogle andre med gode intentioner, der kommer til, hvis Danmark f.eks. trækker sig eller EU trækker sig. Det i hvert fald sådan, jeg læser situationen lige nu. Så jeg tror rigtig meget på erhvervsudvikling. Altså, vi skal også sikre, at Grønland ikke kun lever af tilskud eller i alt for høj grad af tilskud, men også får skabt den her selvbærende økonomi på sigt.

Spørgeren.

Tak for svaret, og så vil jeg spørge til det omkring processen, og hvordan man sikrer, at der ikke sker noget om Grønland, uden at Grønland er til stede i forhandlingerne. Er fru Aaja Chemnitz tryg ved, at den måde, de her 400 mio. kr. er afsat på, vil betyde, at man lytter til de grønlandske ønsker, eller er der brug for flere penge eller en anden proces omkring det?

Ordføreren.

Mange tak. Processen har i hvert fald før i tiden været, at Grønland ventede på Danmark, og Danmark ventede på Grønland, og imens skete der ikke rigtig noget. Derfor tror jeg, det er ekstremt vigtigt, at begge parter læner sig ind i den her opgave, og det oplever jeg egentlig at regeringen med de penge, der er blevet afsat, gør. Men de mangler også, at Grønland bliver ekstremt konkrete, og det er derfor, vi har lagt os i selen for at være så konkrete som overhovedet muligt, og vi har oversendt den her samlede plan til både finansministeren, men også til Erhvervsministeriet og selvfølgelig også hjem til Grønland for på den måde at sikre, at vi orienterer alle omkring, at det her kunne være nogle af de konkrete ting, de 400 mio. kr. kunne bruges på.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tusind tak for talen og for indsatsen for investeringsfonden. Jeg vil gerne bede ordføreren sætte lidt flere ord på, hvad der er vigtigt for forsoningen.

Ordføreren.

Mange tak. Tak for det spørgsmål. Det er sådan, at det er enormt komplekst; vi står jo virkelig midt i historien, og vi oplever heldigvis, at tingene bevæger sig fremad. For det første vil jeg sige, at jeg har ekstremt stor respekt for statsministerens arbejde i forhold til at imødekomme Grønlands ønske om at ville forsone. Det har vi ikke set tidligere, og derfor synes jeg, at man, uanset hvilken partifarve man måtte have, bare må have respekt for, at man fra dansk side læner sig mere ind i forsoningsopgaven. Jeg er jo meget på børn og unge-dagsordenen, og det ved jeg også ordføreren er, og jeg tror, vi er nødt til at snakke noget mere om, at børn og unge virkelig kan være med til, at man man ikke nødvendigvis har fordomme. Men det er nogle fordomme, man måske oparbejder igennem tiden, og hvordan kan vi fjerne nogle af de fordomme, ved at man møder hinanden? Jeg tror, at dialogen og mødet mellem børn og unge er helt afgørende for, at vi møder hinanden meget mere ligeværdigt på sigt. Der må man sige, at vi i Grønland ved rigtig meget om Danmark, mens man i Danmark ikke ved så meget om Grønland. Derfor tror jeg også, at vi fra Grønlands side ofte har historien med som bagtæppe, men at man ikke altid har det fra dansk side. Så derfor skal man også stå ligeværdigt, når man møder hinanden.

Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til ordføreren for en altid sober og interessant tale fra Folketingets talerstol. Det er jo afgørende for udviklingen i Grønland, at erhvervslivet udbygges og styrkes. Kan ordføreren fortælle lidt om, hvordan det går med den opgave? Vi ved jo, at flere lufthavne er blevet forbedret, men hvad er der i øvrigt sket eller på vej?

Ordføreren.

Mange tak. Erhvervsområdet er jo et hjemtaget område, men det er et område, hvor vi genelt ser at Grønland og Danmark samarbejder noget mere, og det hilser jeg i hvert fald velkommen. I forhold til turismedelen ser vi, at der er flere turister, men det er jo også vigtigt for mig, at turisterne ikke bare flyttes fra Kangerlussuaqs til Nuuk, som vi i virkeligheden ser det sker nu, men at vi også ser, at der er flere turister, og at de bliver spredt mere ud i Grønland. Der kan jo også godt være en fatigue, altså en træthed, i forhold til at have for mange turister. Det kender vi fra Island, der har en lille befolkning, og vi kender det også fra Færøerne, som oplever, at det måske bliver lidt voldsomt, at der er så mange turister. Så det her med at få det spredt ud til flere dele af Grønland tror jeg er en del af løsningen i forhold til at skabe den indtægt, som vi gerne vil have i Grønland. Så er der også hele råstofområdet, som jeg kan snakke om senere.

Spørgeren.

Tak for det svar. Hvilke konkrete indsatser kan det grønlandske samfund selv klare? Og hvilke af dem er der brug for opbakning fra Danmarks side til?

Ordføreren.

Jeg tror, at mange af de mindre projekter kan Grønland selv tage sig af. Vi har jo også et investeringsfirma i Grønland, f.eks. Nalik, men jeg tror, at man, når vi snakker om projekter til flere millioner, er nødt til at se på, om man kan indgå en god aftale mellem Grønland og Danmark. Det er jo også vigtigt for mig at sige, at der vil være en form for krav. Der vil altså, ligesom når du går ned og låner penge i banken, være en form for renter, der vil være et ønske om at sidde med i nogle bestyrelser eller noget i den stil. Det synes jeg sådan set også er en diskussion, der må være mellem naalakkersuisut og regeringen.

Hr. Kim Aas, Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren for en rigtig god tale. Jeg vil godt lige spørge lidt ind til noget af det, der jo fylder rigtig meget, netop sikkerhedspolitik. I finanslovsforslaget, som er fremsat, er der jo lagt vægt på det her samarbejde mellem de allierede, herunder NATO, i forhold til en overvågning af Arktis. Hvordan ser ordføreren på den balance, der skal være imellem det internationale samarbejde, men også den lokale forankring i Grønland?

Ordføreren.

Mange tak. Jeg tror jo, at særlig den her lokale forankring er noget, som vi kan byde ind med fra Grønlands side. Man skal jo indgå i en ny arktisk kapacitetspakke, og der vil jeg sige, at jeg tror, det er ekstremt vigtigt, at vi fra Grønlands side i videst muligt omfang er med, fordi vi jo ikke kun kan pege på, hvad der er udfordringen, men faktisk også på, hvad der er løsningerne. Jeg tror, det er vigtigt at huske på Arktisk Basisuddannelse, som er IA's gamle idé. Det er jo den største succes, vi har på forsvarsområdet i Grønland, fordi vi netop formår at lade de to interesser, altså nogle danske forsvarsinteresser og nogle grønlandske forsvarsinteresser overlappe, og det skal vi gøre meget mere af. Vi skal integrere større dele af den grønlandske befolkning i opgaveløsningen i Grønland.

Spørgeren.

Tak for svaret, og jeg vil spørge lidt i forlængelse af det. Regeringen betoner jo i sit forslag, at befolkningen i Grønland skal inddrages i det her samarbejde. Hvilke initiativer mener ordføreren særligt skal prioriteres, hvis de afsatte midler skal styrke trygheden blandt de grønlandske borgere?

Ordføreren.

Tak. Der er to ting. Det ene er at skabe rammerne, og det kan være infrastruktur, det kan være digital infrastruktur, og det kan være tilgængeligheden i forhold til at komme rundt for forsvaret, men også for lokalbefolkningen i Grønland. Jeg er jo meget fortaler for en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. For mig at se er Kangerlussuaq – Søndre Strømfjord – en forsvarshub, og ud over Arktisk Kommando i Nuuk mener jeg også at store dele af aktiviteterne bør foregå i Kangerlussuaq. Vi har adgang til en atlantlufthavn, samtidig med at vi har en dybhavshavn i Sisimiut, og det gør det rent logistikmæssigt meget lettere for forsvaret at sikre, at man kan komme rundt med de varer og det materiel, som man skal rundt med til forsvaret i hele Grønland. Tak.

Tak til ordføreren for IA, og også herfra et tillykke med ordenen. Jeg ser ikke flere til stede, der kunne tage ordet, så jeg vil overlade talerstolen til finansministeren.

Tak for det, og også tak for en rigtig god debat. Jeg vil også gerne starte med at ønske fru Aaja Chemnitz tillykke med ordenen. Det er en meget, meget velfortjent anerkendelse for en meget, meget stor indsats for Grønland og for rigsfællesskabet. Så stort tillykke herfra. Så vil jeg ellers glæde mig til at tale om regeringens finanslovsforslag. Det handler om en bedre hverdag og et stærkere Danmark. Hele tanken med den her finanslov er, at i et land, hvor økonomien er så stærk, som den er i Danmark, hvor vi har den højeste beskæftigelse nogen sinde – der har aldrig i danmarkshistorien været så mange mennesker, der går på arbejde hver dag – hvor arbejdsløsheden er lav, og hvor der er styr på statsfinanserne, har vi muligheden for at investere i det, der er vigtigst for danskerne. Det er bl.a. i vores forsvar og sikkerhed – vi lever desværre i en urolig og farlig verden, og præsident Putins forfærdelige angrebskrig i Ukraine er en daglig understregning af, hvad vi står over for. En meget, meget stor del af det, vi kommer til at bruge penge på i de kommende år, bliver at passe godt på Danmark og passe godt på Europa. Der vil jeg gerne anerkende de rigtig mange partier her i Folketinget, der har bakket op om den kurs; det skal jeg vende tilbage til. Det er også en mulighed for at investere i vores politi og i vores sikkerhed i bredeste forstand. Det er også en vigtig del af den finanslov, som regeringen har lagt frem. Så er det jo også sådan, at man i en finanslov tager de aftaler, vi har lavet med kommunerne og regionerne, og gør dem til en del af det, vi er fælles om, når vi vedtager en finanslov. Når det er vigtigt, er det, fordi vi for andet år i træk har lavet nogle rigtig gode kommune- og regionsaftaler, der gør, at man kan investere i vores velfærd, i vores sundhedsvæsen, i vores børn og i rammerne for vores ældre – det, som gør Danmark til det fantastisk dejlige velfærdssamfund, som jeg tror at vi alle sammen holder rigtig meget af. Vi har med den her finanslov valgt at sætte et særligt fokus på børn ved at sige, at vi vil have flere voksne ude i vores daginstitutioner for at skabe bedre kvalitet for vores børn, og samtidig vil vi gøre det billigere at få sine børn passet. Det synes vi er fornuftigt, og det er noget, som jeg også tror at rigtig mange børnefamilier vil sætte pris på. Det er ikke alene sådan, at vi taler om at forbedre kvaliteten, eller sådan, at vi taler om, at prisen skal ned. Vi gør begge dele. Vi øger kvaliteten, og vi sætter prisen ned. Samtidig er det også en del af den aftale, vi lavede med kommunerne, at der vil blive sat et milliardbeløb af til at skabe nogle bedre fysiske rammer, både for vores mindste i dagtilbuddene, men også i vores skoler. Det er noget, der betyder noget for vores børn og for vores unge. Det gør en forskel. Den her finanslov handler også om, at vi lever i en tid, hvor det er blevet enormt dyrt, når man går ned og handler ind. Når kurven er fyldt, og selv når den ikke er så fyldt, er det virkelig noget, der kan mærkes, når man når op til der, hvor der skal betales. Det er baggrunden for, at regeringen har sat en række initiativer i gang, som hurtigt og effektivt kan gøre, at det bliver billigere at være dansker. Vi banker elafgiften helt i bund – som i helt i bund. Vi fjerner nogle af de punktafgifter, som også er med til at gøre det dyrere at være dansker. Og vi går ind i forhold til daginstitutionspladser. Det er bare for at tage nogle af de vigtige initiativer.

Det, der så også hører med til historien, er, at vi godt ved, at vi ikke dermed har løst alle problemer. Men det er en vigtig håndsrækning, som skal ses, i forlængelse af at vi har sat skatten ned, ikke mindst i forhold til ganske almindelige hårdtarbejdende danske familier i forhold til beskæftigelsesfradraget. For enlige forsørgere har vi sat det ekstra meget ned. Vi kan se, at der her – hvis der kun er én indtægt i familien – altså er en ekstra god grund til, at man får lidt flere penge ud af det end ellers. Det synes vi også er socialt retfærdigt, og det er vigtigt for regeringen, og det er vigtigt for mig som socialdemokratisk finansminister. Jeg kan fuldt ud stå på mål for, at vi på den måde gør det nemmere og billigere at være familie i Danmark for ganske almindelige arbejdende familier. Vi har så også lavet et lønløft i forhold til bl.a. pædagoger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, som også kan mærkes derude. Til næste år vil der komme yderligere skattelettelser ind på danskernes konto. Det er vigtige tiltag, og det er et udtryk for, at vi lever i et land, hvor der er så meget styr på økonomien, at vi både kan investere i vores forsvar og sikkerhed og vores velfærd og også kan gøre det billigere at være dansker. Det er jeg stolt af. Det skyldes, at vi fører en solid, fornuftig og ansvarlig økonomisk politik, hvor der er styr på tingene. Det skyldes også, at regeringer før denne har truffet vigtige beslutninger. Nogle har været røde regeringer, og nogle har været blå. Det har været med til at lægge et fundament, som har været rigtig vigtigt for det danske samfund. Men jeg må også erindre om, at i de 6 år, jeg nu har fået lov til at være landets finansminister, har det her land været konfronteret af nogle meget, meget store udfordringer. Jeg var for ikke så lang tid siden til radikalt nytårsstævne med den radikale leder, hr. Martin Lidegaard, og med lederen fra Liberal Alliance, hr. Alex Vanopslagh. Der sagde hr. Alex Vanopslagh, at det godt nok måtte være nemt at være finansminister. Jeg vil sige, at det er dejligt, at det har set sådan ud, men da vi stod med coronakrisen og vi skulle holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser og vi skulle navigere i et farvand, som ingen havde været i før, og træffe beslutninger om at lukke en stor del af det danske samfund ned, føltes det ikke som en specielt let opgave, men til gengæld en enormt vigtig opgave. Vi kom igennem corona sundhedsmæssigt og økonomisk stærkere end langt de fleste lande, vi kan sammenligne os med. Vi er senere blevet ramt af krig i Europa. Inflationen var oppe over 10 pct., og den har vi fået ned. Der har været energikrise. Der har været utrolig mange ting, som har gjort, at når man kigger ud i Europa – man behøver bare kigge syd for grænsen eller til Sverige – kan man se, at de står med nogle udfordringer, som i forhold til deres økonomi er langt større, end hvad vi står med. Så jeg er stolt af det, vi har leveret. Men jeg er ikke tilfreds, i den forstand at der er meget mere, vi vil nå. Det er hele formålet med den her finanslov. Hr. Sigurd Agersnap spurgte, hvad meningen med det hele egentlig er. Og jeg tror ikke, at det dermed var ment i en filosofisk forstand om livet som sådan, men om finansloven. Den tidligere svenske statsminister Olof Palme blev citeret for det berømte citat: Politik er at ville. Der var en eftersætning i Palmes citat, og det var, at socialdemokratisk politik er at ville forandringen. Og vi vil forandringen i forhold til at skabe et endnu stærkere velfærdssamfund; et Europa, hvor vi er fri af energi fra Rusland, og hvor vi bliver bedre i stand til at passe på os selv i tæt samarbejde med vores allierede på den anden side af Atlanten; et Danmark, hvor vi kan investere mere i vores politi og i vores tryghed; et Danmark, hvor vi skaber rammerne for, at børn, uanset om man kommer fra en familie med mange penge eller få penge, kan få et godt liv. Der er masser, vi skal nå endnu. Og vi står på mål for, at det arbejde ikke bare skal i gang – det er i gang, og det skal også fuldføres.

Når man så har lyttet til debatten her i dag, har det været spændende. Som sagt var SF på banen med et ønske om, at vi skulle blive mere fokuseret, set med SF's øjne, bl.a. på børneområdet, og jeg ser frem til, at SF kommer til forhandlinger i Finansministeriet, når vi indbyder til det. Det er sådan, er der jo igen i år er en forhandlingsreserve på ½ mia. kr., som vi fra regeringens side ser for os kan anvendes enten til velfærd, til grøn omstilling eller til at gøre det billigere at være dansker. Så alle Folketingets partier, herunder selvfølgelig også SF, er hermed indbudt til at deltage i de forhandlinger – forhåbentlig på konstruktiv vis. En af dem, der tilkendegav, at han gerne ville komme på konstruktiv vis, var hr. Dennis Flydtkjær, som vel grundlæggende sagde, at vi har en sund dansk økonomi, en høj beskæftigelse – alt sammen fantastisk for vores land. Så langt er vi enige. Så kom det så, at hr. Dennis Flydtkjær synes, at vi kunne bruge pengene mere fornuftigt end det, regeringen har lagt op til. Det er jo et fair synspunkt at have. Så må man jo møde op til forhandlingerne med sit bud på, hvordan man forestiller sig at gøre det. Jeg forstod også, at hr. Dennis Flydtkjærs økonomiske overvejelser i forbindelse med finanslovsforhandlingerne var stærkt præget af hr. Flydtkjærs kærestes meritter. Nu har jeg ikke haft fornøjelsen af at møde hr. Flydtkjærs kæreste, men nu kender jeg jo hr. Flydtkjær, så er jeg sikker på, at det er et meget, meget sympatisk og også på alle måder godt selskab. Men jeg forstod det sådan, at hr. Dennis Flydtkjær var lidt bekymret for, om det var kærestens måde at tænke økonomi på eller hans egen, der ville være det dominerende, og hvor regeringen lå. Min egen erfaring ud i den slags er, at kvinder som regel har meget forstand på penge. Så hvis jeg må give et enkelt råd, så lyt til kæresten, medmindre der er stærkt tvingende, nødvendige årsager til at lade være. Det vil bare være mit råd. Hvis hun har lyst til at komme en tur med i Finansministeriet og få en kop kaffe, skal hun også være velkommen. Så var der hr. Ole Birk Olesen. Jeg vil sige, at hr. Ole Birk Olesen og jeg har kendt hinanden i mange år, og vi har haft vores slagudvekslinger. Det får vi nok også i dag. Men jeg vil gerne kvittere for den indflyvning, der var på talen, i forhold til Carlo i Italien. Jeg synes, at det var et billede på empati og menneskelighed, som er nogle af de helt afgørende værdier i et samfund, hvad enten det er det italienske eller det danske. Det var en tankevækkende illustration af, hvad det egentlig vil sige at have et godt ældreliv. Nu er det nok ikke sådan, at man alle steder, hvor der er ældre i familien, har en restaurant, hvor man kan komme hen, men det var vel i virkeligheden heller ikke pointen. Pointen var vel mere, at vi skal være opmærksomme på, at et godt ældreliv ikke nødvendigvis er noget, der alene sker inden for institutioners rammer, men at vi skal tænke det bredere, og at vi i det hele taget skal have et fokus på den enkelte ældres velfærd. Det er så også det, vi har lagt op til med ældrereformen. Men jeg vil egentlig bare sige, at i en politisk verden, hvor man ofte står og slår til hinanden, så synes jeg, at det var befriende og næsten rørende at høre om den oplevelse, hr. Ole Birk Olesen havde haft. Mindre rørende var det at følge det blå konvent. Som flere jo har været inde på, er det jo 50 ønsker, som man ikke rigtig har regnet på hvad vil koste og slet ikke har set på hvordan skal finansieres. Men jeg hørte dog på hr. Ole Birk Olesen – og jeg ved ikke, om det gjorde sig gældende for alle de blå partier, der var med, eller det alene var for Liberal Alliance – at man gerne ville lave, jeg tror det var århundredets skattereform. Hr. Ole Birk Olesen var ikke meget konkret på, hvad århundredets skattereform skulle indeholde, men jeg ved jo, at Liberal Alliance tidligere har præsenteret sine tanker på skatteområdet.

En vægtig del af det, der blev præsenteret, var, at dem, der kommer til at tjene allerallermest på Liberal Alliances skattepolitik, jo så er dem, der har den allerhøjeste indtægt. De 100 i Danmark, der tjener mest, vil hver få en gevinst på det, Liberal Alliance har lagt frem, på 12 mio. kr. om året . Der må jeg bare sige, at hvis jeg skal prioritere, hvad der er vigtigst at bruge penge på i det danske samfund, altså om det er at give en årlig skattelettelse på 12 mio. kr. til dem, der tjener allermest, eller om det er, at vi ikke brænder alle pengene af på store skattelettelser, men kan investere mere i vores sundhedsvæsen, mere i vores ældrepleje, mere i gode forhold for vores børn og unge og andre, der har brug for det i vores samfund, så ved jeg godt, i hvilket hjørne jeg står. Men jeg vil gerne kvittere for, at Liberal Alliance toner rent og meget, meget mørkeblåt liberalt flag. Det, der jo så bliver interessant at se, er, om de partier, man stod og holdt konvent med, er parate til at gå hele vejen. Der synes jeg at svarene har været noget uldne, for at sige det pænt, i dag. Jeg tror, at hr. Peter Kofod sagde: Uhm, vi er jo forskellige partier, og nu må vi se osv. Det er jo rigtigt, at man er forskellige partier, og det er også rigtigt, når hr. Peter Kofod siger, at der jo også er forskelle på den anden side. Det er jo alt sammen rigtigt. Men når man laver et konvent, som man gjorde der, så går jeg ud fra, at det er, fordi man gerne vil signalere en eller anden form for retning, for kurs, for enighed. Derfor er det jo bare interessant, om det er det syn, man i Liberal Alliance har på, at man skal brænde hver en krone, man overhovedet kan komme af sted med, af på skattelettelser, eller om det er vigtigt, at vi har mere til ældreplejen, mere til skolerne, mere til daginstitutionerne, mere til sundhedsvæsenet, altså hvad det er, der dominerer, når beslutninger skal træffes. Hr. Peter Kofod plejer i øvrigt være en rimelig glad mand. Det synes jeg ikke helt hr. Peter Kofod var i dag. Jeg ved godt, at der kom mange besværgelser om, at han var glad. Jeg er i godt humør, lød det. Min egen erfaring er, at hvis man har behov for at sige sådan noget mange gange, er det, fordi det måske ikke helt er det indtryk, man har efterladt. Jeg forstod på hr. Peter Kofod, at det handlede om, at Danmark har brug for en ny regering og en ny statsminister og en ny udenrigsminister. Jeg ved ikke om, om jeg skal være glad eller lidt småfornærmet over, at der ikke også var brug for en ny finansminister, men jeg tror egentlig, at det var en forglemmelse i rækken af ministre, der skulle skiftes ud. Jeg har ingen hverken forventning om eller håb om skulle være en del af en regering, som hr. Peter Kofod skulle danne. Jeg håber alligevel, selv om det var en meget lang og i øvrigt også velformuleret tale, som dog havde som sit hovedformål at sige, at regeringen ikke havde forstået, hvordan vi kunne bruge alle de gode muligheder, vi havde, at man trods alt vil møde op til forhandlingerne. Men jeg må også sige – og jeg kan jo ikke vide, om det var hensigten – at hr. Peter Kofod lød mere som en mand, der var på vej ud af et forhandlingslokale, der endnu ikke havde haft et møde, end en mand der var på vej ind. Det synes jeg altid er lidt ærgerligt. Det var til gengæld ikke indtrykket i forhold til Det Konservative Folkeparti. Tillykke med at være blevet finansordfører. Det er en meget, meget vigtig post, som alle kollegerne har sagt. Første dag på arbejdet, og så er der finanslovsdebat – altså, det er ret godt timet, må man sige. Af egen erfaring kan jeg sige, at det at være finansordfører kan føre vidt, hvis man stopper i tide, men det skal man jo ikke sige til en mand, der har første dag på jobbet. Jeg tog bare budskabet med mig om, at, ja, der bestemt er ting, Det Konservative Folkeparti gerne ser anderledes. Der er prioriteter, når det gælder afgifter og at gøre det billigere at være dansker, hvor man er meget positiv, men kunne ønske sig mere, og der er andre elementer, men man signalerede i den tale, som jeg hørte den, en vilje til at være borgerlige stemmer, der arbejder. Det vil jeg gerne kvittere for, og det vil regeringen også meget gerne byde op til en dans omkring i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Jeg synes, og det gælder alle partier, så altså også de blå, at det er meget, meget vigtigt, at vi her har et samarbejde i Folketinget, hvor vi prøver at finde løsninger. Det blev jo sagt på nordjysk vis, og jeg tænkte, at det egentlig var meget præcist af en mand, der haft jobbet i 1 dag: Vi skal jo have en finanslov, sådan er det. Det er jeg meget enig i, og hvis De Konservative har lyst til at være med i sådan en finanslov, er der i hvert fald en åben dør herfra. Så var der selvfølgelig også gode indspark fra den anden side af Folketingssalen. Fra Enhedslistens side var der, som jeg hørte det, en lang række ønsker til, hvad man syntes vi skulle tilføje til det udspil, der er kommet fra regeringen, både i forhold til at gøre det billigere at være dansker på nogle stræk, men også med en anden fordeling i forhold til frugt og grønt og den grønne dagsorden. Også her må jeg sige, at det kun er godt, at man har ting med under armen, når man møder op i Finansministeriet. Jeg glæder mig til drøftelserne der. Det samme gælder i forhold til Radikale Venstre. Jeg vil gerne sige tak til fru Lotte Rod for, at hun har valgt at være i Folketingssalen frem for på Nyborg Strand – ikke at der er noget som helst galt med Nyborg Strand. Det er et dejligt sted, og solen har skinnet, og jeg ved, at det vel nærmest er, jeg ved ikke, om arnestedet er det rigtige ord for det, men så i hvert fald et epicenter for radikal virksomhed. Så det er jo en stor cadeau til os andre, at man vælger at være her. Jeg vil også sige tak for det stærke engagement i forhold til børn, og hvordan man kan skabe nogle bedre vilkår der. Det ved jeg ligger ordføreren meget på sinde, og det er noget, jeg også håber vi kan komme til at drøfte. Der var også en reference til Peter Sabroe. Der, hvor jeg så synes, at kæden hoppede lidt af, var, da man spurgte, hvornår Socialdemokratiet var holdt op med at interessere sig for Peter Sabroe. Peter Sabroe var socialdemokrat af hele sit hjerte og er en af de vigtigste figurer i mit partis historie og i øvrigt også fra min hjemby, Aarhus. Peter Sabroe udmærkede sig ved utrolig mange ting, bl.a. sin kamp for børn. Han gik rundt til byens værtshuse, når der var lønningsdag, og så gik han ind, fordi fædrene sad og var ved at drikke det hele op og mødrene stod og græd med børnene udenfor. Så gik han ind, og ene mand – det har sikkert været ulovligt, men han gjorde det alligevel – lukkede han værtshusene ned, sådan at fædrene ikke nåede at drikke alle pengene op. Og herinde, i den sal, vi befinder os i, var det Peter Sabroe, der havde fedtegrever med ind. Det stank så voldsomt, at nogle af de fine medlemmer af Folketinget klagede over, at man skulle lugte til den slags; det kunne man da ikke byde Tingets medlemmer. Men det var så det, man bød landets børn at de skulle spise. Hvorfor siger jeg nu det her? Jo, det gør jeg, fordi jeg ikke tror, at Peter Sabroe, hvis han havde været her i dag, havde syntes, at det var en god idé, at man gik ind og gjorde det dyrere for børnefamilier, især de børnefamilier, der har mindst, at få f.eks. spaghetti bolognese. Og så er der det radikale forslag om, at man gerne vil gøre det dyrere med kød. Jeg forstod, at det var noget, der sådan kom lidt tilfældigt ind i den præsentation, man havde på Hovedbanegården, men der er jo blevet spurgt til det i dag, og fru Lotte Rod siger meget åbent og ærligt: Vi synes, det skal være dyrere for en ganske almindelig børnefamilie, også dem, der har mindst, at købe oksekød til at lave frikadeller eller spaghetti bolognese af, eller hvad man nu vil lave. I min verden – og det er jeg nødt til at sige til Radikale Venstre – er den tænkning helt på månen.

Som jeg startede med at sige, lever vi i en tid nu, hvor man, når man går ned i det lokale supermarked og handler ind – det gælder børnefamilier, og det gælder pensionister; det gælder stort set alle danskere – kigger på det og tænker: Hold da op, hvor er det dyrt. Og i den situation vil man gøre det endnu dyrere. Det er den helt, helt forkerte vej. Til Alternativets Christina Olumeko vil jeg gerne sige, at jeg opfatter det sådan, at man igen i år gerne vil ind og præge finanslovsprocessen både i forhold til det grønne og klima og i forhold til fællesskaber – velkendte og vigtige dagsordener. Jeg har også forstået, at man var enig i overskrifterne i regeringens udspil, men måske ikke helt enig i konklusionerne på, hvordan det skulle udmøntes. Men igen i år står døren åben. Jeg glæder mig til at se jer og til forhandlingerne. Til Aaja Chemnitz vil jeg sige tak for en meget, meget stærk og fin tale, der understreger vigtigheden af det respektfulde og ligeværdige samarbejde mellem Grønland og Danmark og i det hele taget vores rigsfællesskab og behovet for, at vi i fællesskab laver vigtige investeringer i Grønland. Vi har allerede taget skridt til det, men der er meget mere, vi kan gøre sammen, og jeg synes, det var velvalgte ord. Vi har i den her finanslov, som det også er blevet sagt, afsat en ramme på samlet set 1,6 mia. kr. over de kommende 4 år til investeringer i Grønland, naturligvis ud over det, vi allerede har investeret, og ud over det, vi kalder puljen til initiativer i Nordatlanten, og selvfølgelig det årlige bloktilskud. Det er jo et udtryk for, at vi i lighed med det grønlandske samfund ser behovet og gerne vil være en partner i den udvikling. Og som det også, synes jeg, meget rigtigt blev sagt, har vi jo, når vi skal se i bakspejlet, nok haft en tendens til, at vi har ventet på hinanden gensidigt, og det, der må være opgaven, er, at vi nu i fællesskab ikke venter på hinanden, men sammen arbejder os frem mod at skabe nogle endnu bedre vilkår i det grønlandske samfund og i vores rigsfællesskab. Med andre ord er det her en finanslov, som viser, at Danmark er et fantastisk stærkt land også når det gælder økonomien. Det giver os mulighed for at lave vigtige investeringer i forsvar, sikkerhed, politi, velfærd og samtidig give danskerne nogle flere penge mellem hænderne. Det er ikke noget, man kan gøre i så mange andre lande, men det kan vi i Danmark, og det håber jeg at mange vil kunne se idéen i at bakke op omkring. Jeg glæder mig til de forhandlinger, der kommer, og jeg glæder mig til den debat, vi skal have nu. Tak for ordet.

Tak for det. Den første, der får ordet, er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet, og tak for talen. Jeg vil tage et emne op, vi diskuterede meget sidste år, nemlig antallet af ansatte i staten, der beskæftiger sig med administration. Der står jo i finanslovspjecen, at tallet er steget med 13.500 siden 2019. Sidste år gik de blå partier sammen til forhandlinger om gerne at ville have det sat op, altså regeringen havde lagt en plan om 1.000 ansatte, og vi ville gerne have det længere op. Jeg kan huske, at finansministeren stod og sagde, at vi var forkølede musketerer og alt muligt, fordi vi havde sagt, at det måtte man jo komme med et udspil om fra de forskellige styrelser, og at ministeriet ligesom måtte spille ind med det. Det var simpelt hen, som man måtte forstå det sidste år, ret useriøst. Hvis man så læser, jeg tror, det er side 22 i finanslovspjecen, så står der, at regeringen bruger præcis den model, som de blå partier kom med sidste år. Jeg vil høre, om ikke ministeren bare kan bekræfte, at den model, den metode, vi kom med, er præcis den samme, som regeringen selv kommer med i år. I forlængelse af det vil jeg høre, om det her er et tal, man kan skrue på til en finanslovsforhandling. For jeg tror, der er flere andre end bare mit parti, der godt kunne tænke sig, at man måske var lidt mere ambitiøs end at have et tal, der hedder 2030, i forhold til først at komme i mål med det der. Så kan ministeren bekræfte de to ting?

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at det var en flok forkølede musketerer, der kom din ad døren med den forhandlergruppe, der ankom sidst. Det virkede helt ærligt, som om man havde skrevet sine forslag ned på bagsiden af en serviet, og det var ikke imponerende. Det kan jeg godt bekræfte. Så kan jeg også bekræfte, at vi i regeringen sagde, at vi ville starte med 1.000 årsværk, og at vi så i øvrigt så det som en begyndelse og ikke som en afslutning. Det, vi er kommet med, handler jo om at finde, hvad der svarer til for ca. 5,5 mia. kr. færre penge, vi så kan bruge på det administrative, end vi ellers ville have gjort, hvilket har til formål, at vi kan bruge skatteborgernes penge klogere og bedre. I modsætning til de partier, der kom ind ad døren dengang, så har vi nu lagt en fuldstændig klar plan for, hvordan vi vil gøre det år for år, frem. Hvis man har fulgt aviserne de seneste dage, kan man også se, at det nu også bliver udmøntet ude i de enkelte ministerier. Så forskellen på det, der kom fra dem, der kom ind ad døren, er, at der var intet konkret, hvor det, vi er kommet med, til gengæld er fuldstændig konkret.

Spørgeren.

Jeg ved ikke, om man må grine af debatten i Folketingssalen, men det er jo præcis det samme. Man kan jo slå op i medierne og se, hvad vi foreslog. Vi stod foran Finansministeriets dør og sagde præcis det samme. Man sagde, at det var fugle på taget, at det var useriøst, at vi var forkølede. Jeg ved ikke, om ministeren selv er forkølet i dag, for det var præcis samme model – men fair nok. Hvis vi så køber ind på den model, regeringen har lagt frem, som var den samme, vi havde sidste år, så er vi jo enige. Så er spørgsmålet bare, hvor meget man vil skrue på den. Så er ministeren med på, at vi skruer op for det tal? Det kan vel ikke være så svært. Nu er det bare metoden. Nu skal vi bare skrue lidt op for det.

Ministeren.

Vi synes jo, vi har lagt et ambitiøst program frem. Det er tusindvis af årsværk, vi taler om her, hvor vi går ind og peger på, at der kan vi ministerium for ministerium og styrelse for styrelse bruge færre mennesker, ikke fordi dem, der er der i dag, ikke passer deres arbejde, men fordi vi, som har ansvaret for at bruge skatteborgernes penge bedst muligt, synes, at de penge kan bruges på nogle vigtigere opgaver til gavn for den enkelte borger i Danmark. Jeg har set, at man på konventet har sagt, at man nu vil finde utrolig mange flere tusind, og jeg glæder mig til at se det konkrete forslag fra hr. Dennis Flydtkjær og andre repræsentanter fra konventet.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Jeg kunne godt lide finansministerens billede af Peter Sabroe, for jeg synes, det fortæller en smuk historie. Men er regeringen i virkeligheden ikke en dårlig repræsentant for Sabroes arv i dag? Sagen er, at mens der er danskere derude, der ikke kan fylde indkøbskurven med de mest basale ting, deler regeringen ud til det, jeg vil kalde eliten, 4 mia. kr. mere til EU, puf, væk; endda stigende året efter, hvis man kigger forslaget igennem. Undervurderer regeringen ikke den arv, som finansministeren påstår man står på skuldrene af? Man ser bort fra mange af de danskere, der kan have svært ved at få tingene til at hænge sammen, og så bruger man i virkeligheden det, der er muligheden for at gøre deres liv bedre. Det bruger man på alt muligt, der foregår andre steder i verden. Det er det, man interesserer sig for, altså at løse verdens problemer, mens man glemmer det, der er lige uden for ens egen dør.

Ministeren.

Nej, vi glemmer ikke den enkelte danskers problemer, men vi lukker heller ikke øjnene for, hvad der sker uden for Danmarks dør. Vi har lagt en finanslov frem, der giver flere penge til den enkelte dansker, en ganske almindelig arbejderfamilie. Når man regner det, der er i den her finanslov, sammen, får man, hvis man er en familie på to voksne og to børn, som bor i ejerbolig, hvad der svarer til ca. 8.500 kr. mere om året at gøre godt med. Det gør en forskel. Det kan godt være, det ikke gør det, hvis man tjener millioner af kroner, men hvis man har ganske almindelige indtægter, gør det en forskel. Det gør også en forskel, hvis man er social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper og har fået et lønløft, som gør, at man nu får en bedre betaling for sit arbejde. Det gør en forskel. Det gør en forskel, når vi har lavet skattelettelser i forhold til ganske almindelige lønmodtagerfamilier med beskæftigelsesfradrag, især hvis man er enlig. Men det gør også en forskel i Europa, hvis man gør som Dansk Folkeparti og siger, at man skal skrue ned for støtten til Ukraine på et tidspunkt, hvor alle kan se, at de har mere brug for den end nogen sinde.

Spørgeren.

Men var det ikke bedre, om statsministeren brugte sin indflydelse til at få andre til at spytte i kassen, i stedet for at det altid kun er Danmark, der skal spytte i kassen? Da fru Mette Frederiksen blev statsminister, var det under parolen om, at det var gakgak, hvis EU-budgettet skulle stige, altså hvis Danmarks bidrag til EU skulle stige. Nu er det så en regering, der lægger et finanslovsforslag frem i Folketingssalen, hvor man lægger op til en stigning på 4 mia. kr. til næste år. Hvis ikke det er gakgak, hvad er det så? Det må jo være skridtet videre. Det er jo helt absurd, at den her regering er gået fra at have, tror jeg, en rimelig realistisk tilgang til tingene med, at man sagde, at det var gakgak med et stigende EU-budget, til at man så pludselig kører fuldstændig ud over skrænten. Det er da ren gakgak.

Ministeren.

Vi skal ikke køre ud over nogen skrænt i forhold til EU, men vi har en klar interesse i, at vi har et stærkt EU, der kan være med til at passe godt på det, der er vigtigt, også for Danmark, og som kan hjælpe et Ukraine, der så i en verden, hvor det ikke er alle, der står bundsolidt på deres side, har nogen, de kan stole på. Jeg er stolt af, at Danmark er gået forrest, men jeg er til gengæld ked af, at hr. Morten Messerschmidt har været parat til at skrue ned for vores hjælp til Ukraine og sagt, at det må nogle andre tage sig af. Det er den forkerte vej at gå.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Finansministeren har ret i, at Liberal Alliance mener, at det store, bugnende råderum, der er i de offentlige finanser, bl.a. skal bruges til at lette skatter for borgere og virksomheder, efter at vi har brugt alle pengene, som et dyrere forsvar koster, og når vi har flere ældre. Det er vi ikke de eneste der mener. Jeg citerer her en mand, som taler med Berlingske. Han har været på ferie på Mallorca, og han er meget tvivlende over for, om det er afgifter, der gør en forskel her. Han siger: De her stigninger på fødevarepriserne kommer jo ikke af afgifter, overhovedet ikke, og derfor synes jeg, at hvis der er penge til det, skal der gives en skattelettelse på beskæftigelsesfradraget. Altså, det er det samme, som Liberal Alliance mener. Vi foreslår jo, at man skal bruge et meget stort beløb på at indføre det, at der ikke skal være skat af de første 5.000 kr., man tjener, når man går på arbejde. Hvem er denne mand? Ja, ikke alene er han far til et socialdemokratisk folketingsmedlem, som sidder her i salen, han er også medlem af Socialdemokratiet, og han er formand for Dansk Metal; han hedder Claus Jensen. Så er det så forfærdeligt, hvad Liberal Alliance foreslår, når selv socialdemokrater og fædre til socialdemokratiske folketingsmedlemmer mener det samme?

Ministeren.

Jeg vil sige, at nu kender jeg hr. Claus Jensen ganske godt – nok ikke så godt som hans søn, der er repræsenteret her i salen, men dog alligevel. Jeg er meget, meget glad for, at hr. Claus Jensen er en del af Socialdemokratiet og er medlem. Jeg vil være meget overrasket, hvis hr. Claus Jensen deler Liberal Alliances skattepolitik en til en, herunder at hver en krone, vi overhovedet kan se ind i i de kommende år, skal fyres af sted til skattelettelser, så der ikke er noget til vores sundhedsvæsen, til vores daginstitutioner, til vores folkeskole og i øvrigt til investeringer i erhvervsudvikling og klimasikring. Så i stedet for nu at tage hr. Claus Jensens ord og gøre dem til sin egen synes jeg at man skylder en meget, meget stærk repræsentant for den danske fagbevægelse ikke at tage ham i ed på noget, jeg ikke tror man har hold i billetterne på.

Spørgeren.

Jeg siger da ikke, at hr. Claus Jensen fra Dansk Metal er enig med Liberal Alliance i alt, men han er dog enig med Liberal Alliance i, at vi skal hæve beskæftigelsesfradraget meget mere end det, som regeringen har gjort, for at give folk bedre råd til deres hverdag. Hvis det alene er det, det handler om, kan vi to så, finansministeren og jeg, lave en aftale om, at vi i det mindste gør det? For hvis det bare handler om, hvad hr. Claus Jensen er enig i, er jeg også enig i det, og er finansministeren så også enig i, at vi skal bruge af råderummet til at hæve beskæftigelsesfradraget? Er vi enige om det?

Ministeren.

Vi har som regering jo vist, at vi giver meget betydelige skattelettelser, bl.a. på beskæftigelsesfradraget, som kommer den ganske almindelige lønmodtager til gavn og glæde. Nu går vi også ind og gør det i forhold til afgiftslettelser. Så vi er i fuld gang med at gøre det billigere at være dansker. Men vi insisterer også på, i modsætning til Liberal Alliance, at hver en krone, vi kan se foran os i de kommende år, ikke bare skal fyres af til kæmpestore skattelettelser, især til dem, der tjener allermest, sådan at de 100 danskere, der tjener mest, hver får 12 mio. kr. i skattelettelser om året. Det tror jeg heller ikke at Claus Jensen ville synes var en god måde at gøre det på.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for talen, som gjorde mig klogere, og tak for at dele regeringens overvejelser om forhandlingsreserven, som vi meget gerne vil være med til at forhandle. Hvis vi skal tage børnefamiliernes økonomi alvorligt, i forhold til når de er nede at handle, ville det så ikke være klogere at gøre grønt og frugt billigere i stedet for kaffe og chokolade?

Ministeren.

Vi har lagt en finanslov frem, der sammenlagt gør, at en almindelig arbejderbørnefamilie med to voksne og to børn med ejerbolig får, hvad der svarer til 8.500 kr. mere i hånden, end de ellers ville have fået. Det kan man jo vælge at bruge på mange ting. Det kan man vælge at bruge på frugt og grønt. Det kan man vælge at bruge på en rejse. Det kan man vælge at bruge på kød. Det kan man vælge at bruge på, hvad man vil. Det vigtige her er, at man får nogle flere penge, end man ellers ville have fået, for det er der brug for derude, fordi det er så dyrt at købe ind. Det kan gøres hurtigt, og det kan gøres effektivt, mens at hvis man skal lave momsændringer, er det noget, der tager lang tid, og vi har brug for, at det er noget, der kan ske her og nu.

Spørgeren.

Der er også en anden ting, jeg undrer mig over i finansloven. Hvorfor er det, at regeringen har valgt at nedlægge de sociale normeringer i vores sfo'er?

Ministeren.

Vi har med den her finanslov i den grad sat fokus på børneliv, først og fremmest i forhold til den aftale, vi har lavet med kommuner og regioner – i det her tilfælde kommuner – hvor der bliver investeret milliarder af kroner i at kunne give nogle bedre rammer for vores børn. Så gør vi det også ved at få flere voksne ud i vores daginstitutioner. Vi lægger op til ca. 1.400 flere voksne i vores daginstitutioner. Det synes jeg er meget, meget væsentligt. Jeg hørte den radikale ordfører sige: Hvorfor sætter man priserne ned i stedet for at satse på kvalitet? Vi gør begge dele; vi sætter priserne ned, og der kommer samtidig 1.400 flere voksne derud. Det synes vi er den rigtige måde at gøre det på.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

For 2 år siden sad jeg ovre i Skatteministeriet og forhandlede en flerårsaftale om skattevæsenets økonomi. Det var forhandlinger, vi brugte lang tid på, og hvor vi faktisk blev enige bredt i Folketinget, altså alle partier. Nu citerer jeg bare skatteministeren, Jeppe Bruus: Det er en bred og historisk, flerårig aftale, som »sikrer en forudsigelig økonomisk ramme om skattevæsenet og en fast politisk kurs. Det er der brug for, så vi kan fremtidssikre skattevæsenet.« Citat slut. Og han bliver ved med alle mulige lyksaligheder om, hvorfor det er afgørende, at vi får genoprettet skattevæsenet og vi faktisk har en fast ramme om Skatteministeriets økonomi. Det var vi enige om på tværs herinde i Folketinget. Nu siger ministeren så, at i forhold til det flerårige statslige program, man har lanceret inden sommer, er man allerede i gang med i styrelser og departementer at lave de fyringsrunder, der skal til. Aftalepartierne er ikke på noget tidspunkt blevet hørt og er ikke blevet involveret, og det, vi lavede en aftale om, var faktisk, at skattevæsenets økonomi skulle holdes på samme niveau. Er det fordrende for, at man gider lave aftaler og samarbejder bredt, at man har sådan en proces?

Ministeren.

Jeg er glad for, at der var en god proces i Skatteministeriet, og at der er en række partier, der har taget ansvar for at styrke vores skattevæsen. Det er også vigtigt for mig at sige, at de initiativer, vi tager her, ikke er med henblik på at skabe et dårligere skattevæsen eller det, som man så for år tilbage, nemlig at man havde skåret så meget ned på den del, som stod for ligningen, at det gav nogle reelle, store problemer. Det er ikke det, vi kommer til at se her. Det er en anden vej, vi kommer til at gå. Så vil jeg i øvrigt foreslå, at man drikker en kop kaffe med skatteministeren og får drøftet de her ting. Jeg vil selvfølgelig, når jeg møder ham, sige til ham, at det er der et ønske om fra SF's side, og det er jeg helt sikker på at han gerne vil imødekomme.

Spørgeren.

Jamen altså det, vi var enige om, var jo, at økonomi betyder noget for den kontrol, Skatteministeriet kan lave, fordi man ved, at når man ansætter en ekstra medarbejdere på nogle af kontrolområderne i skattevæsenet, så er det penge, der kommer tilbage, fordi det lukker nogle skattehuller. Det er noget, SF og Socialdemokratiet har været enige om. Så det er bare en proces, der overrasker mig. Jeg vil sige, at når man siger, at man allerede er gået i gang med at udrulle noget af det, der ligger i finanslov 2026, jamen så snigløber man jo det her, og det synes jeg simpelt hen ikke er ordentligt over for aftalen. Men vi tager imod den kaffeinvitation, som jeg hørte her.

Ministeren.

Det glæder mig, at man tager imod kaffeinvitationen. Så vil jeg bare sige, at Skatteministeriet jo er en meget stor organisation. Dele af den organisation står for inddrivelsen, og så er der andre dele af organisationen, der har andre opgaver. Jeg tror, at når man kigger på skattevæsenet, ligesom når man kigger på ethvert andet ministerium og på styrelser, så er der steder, hvor ting kan gøres bedre og mere fornuftigt. Det, der er vigtigt for mig at sige i den her sammenhæng, er, at vi har ingen som helst plan om at bringe skattevæsenet tilbage til der, hvor man var nødt til at lave en stor genopretning for at kunne lave en fornuftig ligning. Det betyder ikke, at der ikke kan være andre dele af skattevæsenet, hvor man kan finde nogle årsværk på en klog måde.

Hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og tak for ministerens tale. Først vil jeg sige, at der jo skal være et folketingsvalg på et tidspunkt – det er jo lovfæstet – og det her kunne måske godt blive den sidste finanslov i den her valgperiode. Og når vi så kigger lidt fremad, er der noget, der presser sig på, nemlig spørgsmålet omkring folks pension og pensionsalder. Jeg er faktisk lidt i vildrede med, hvad regeringen mener om den slags ting, for vi så jo, at udenrigsministeren på partiets sommergruppemøde var ude at gøre sig nogle tanker om det, og Socialdemokratiet har også haft nogle sonderinger, i forhold til hvad pensionsalderen skal være, og Venstre er sådan set også lidt i tvivl om, hvor de ligger henne. Men hvordan kommer regeringens udspil til at se ud i forhold til pension?

Ministeren.

Det er rigtigt, at vi er en regering med tre partier, og for så vidt angår spørgsmålet om den fremtidige pensionsalder, er der forskellige holdninger om, hvordan det skal indrettes. Eksempelvis var udenrigsministeren forleden ude med sine tanker, herunder at han synes, man skulle afskaffe Arnepensionen. Det synes vi i Socialdemokratiet er en rigtig, rigtig dårlig idé. Vi er kanonstolte af, at vi fik indført Arnepensionen, og der er mange mennesker, der har glæde af den, og endnu flere, der ved, at de har den som sikkerhed, hvis de måtte få brug for den. I Socialdemokratiet siger vi også, at vi gerne vil have, at vi se fremad og får lavet et mere retfærdigt og socialt afbalanceret pensionssystem end det, vi har i øjeblikket. Det vil vi meget gerne tage en god snak om, ikke bare med de andre partier i regeringen, men med Folketinget og danskerne. Der er jo også god tid til det, inden vi skal stemme om det næste gang. Vi har for nylig stemt om at hæve den med et enkelt år – hvert femte år hæver vi den med et enkelt år – og der sagde vi, at det er sidste gang, vi automatisk hæver den.

Spørgeren.

Tak for det svar. Det er rigtigt, at det ikke presser sig så voldsomt på med pensionsalderen lige her og nu, men det er klart noget, som vil blive diskuteret i en valgkamp, så derfor er det jo interessant. Men heldigvis ser vi jo – og det er bl.a. også derfor, at pengene rækker langt i øjeblikket – at der er rigtig mange ældre seniorer, som bliver ved med at arbejde, og det er noget, der er indrettet sådan, at man faktisk også får noget ud af det. Det er jo rigtig fornuftigt, og det er noget af det, der gør, at vi har en sund økonomi. Så det er jo bare glædeligt.

Ministeren.

Jeg er meget, meget enig. Noget af det, jeg er glad for at vi har gennemført under den her regering, er, at vi har ændret reglerne for modregning, sådan at det er mere attraktivt for den enkelte, altså at man, når man når pensionsalderen og har kræfterne og lysten til det, så kan tage nogle ekstra timer eller blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det har vi stor glæde af. Det er jo enormt erfarne og dygtige mennesker, for hvem vi har gjort det mere attraktivt at blive. Det er til gavn for dem, og det er til gavn for det danske samfund.

Fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak til ministeren for en fin tale. Jeg er altid imponeret over, at ministeren formår at give et par rosende ord med til alle partierne. Som ministeren nok har opdaget, går Alternativet meget op i, at det skal være billigst at være grøn og sund, og Danmark er et af de få lande i Europa, som ikke har differentieret moms. Vi ved også fra Skatteministeriet, at det kan lade sig gøre. Der går noget tid, som ministeren sikkert også selv vil sige om lidt; det kan lade sig gøre fra om 2 år. Det vil altså sige, at gør vi det nu, f.eks. i det her finanslovsforslag, så kunne vi om 2 år rent faktisk have frugt og grønt, som til evig tid vil være en god investering i vores klima og vores sundhed. Derfor er mit spørgsmål sådan set bare: Hvorfor vil regeringen ikke være med til allerede nu at lave den investering?

Ministeren.

Det, der har været vigtigt for regeringen i forbindelse med det her finanslovsforslag, er at tage det dybt alvorligt, at rigtig, rigtig mange danskere oplever, når de er ude og skal fylde indkøbskurven, at det er virkelig, virkelig dyrt. Det gælder ikke mindst pensionister, der ikke har så meget, og det gælder i høj grad også børnefamilier – det gælder bredt. Der har vi kigget på, hvilke løsninger der er, hvor vi ikke bare kan sige: Nu skal I høre; om 2 år bliver det bedre. Det skal være løsninger, hvor vi kan gøre det hurtigt og effektivt, og der er det at banke elafgiften helt i bund, det er at sætte punktafgifterne på bl.a. kaffe og chokolade ud af drift, fordi det giver penge hurtigt, og det er også at hjælpe med at sætte taksterne ned i daginstitutioner. Så det er grunden til, at vi har valgt at gøre det på den måde.

Spørgeren.

Noget andet, der også optager os i Alternativet, er børn og unges trivsel og specielt det her med, at vi ser, at mange har mindre overskud i hverdagen, og at mange brænder ud eller brænder inde med ensomhed. Derfor undrer vi os lidt over, at der ikke er et fokus på trivsel i finanslovsforslaget. Der er noget omkring skærmtid i skolen og nogle trivselsmålinger, som vi egentlig også er enige i, men vi havde gerne set et stort trivselsløft. Derfor er mit spørgsmål til ministeren: Hvad skal der til for, at regeringen kunne være med på sammen med Alternativet at lave det løft?

Ministeren.

Vi er meget, meget optagede af trivsel for vores børn og unge. Det er jo bl.a. derfor, vi har aftalt med kommunerne at give et løft af rammerne omkring vores børn og unge i daginstitutionerne og i vores skoler. Det er derfor, vi vil have flere voksne ind i vores daginstitutioner, og det er også derfor, vi som regering jo også tager hele diskussionen om skærmen og i det hele taget sociale mediers betydning for vores børn og unges liv. Så der er enormt mange ting, vi her skal tale om, og hvis man fra Alternativets side har nogle gode ting, man kan tage med derind i forhandlingslokalet, så er man meget velkommen til det.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Er der nogen, der ønsker ordet? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes torsdag den 18. september 2025, kl. 12.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside. Jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, der også vil fremgå af Folketingets hjemmeside.