Møde i salen

Mødet er åbnet.

Det punkt, som er opført som nr. 13 på dagsordenen, kan kun med Tingets samtykke behandles i dette møde, da betænkningen over forslaget blev omtrykt i går. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg samtykket som givet. Det er givet.

Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger fire forslag. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 55 af Jesper Petersen (S), Christian Friis Bach (V), Anne Valentina Berthelsen (SF), Ammar Ali (M) og Samira Nawa (RV), og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 71 (S, V, SF, M, RV og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 34 (DD, LA, KF, DF, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 5 (EL).

Forslag til vedtagelse nr. V 55 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 54 af Steffen W. Frølund (LA), Kim Edberg Andersen (DD), Frederik Bloch Münster (KF) og Nick Zimmermann (DF), forslag til vedtagelse nr. V 56 af Søren Egge Rasmussen (EL) og forslag til vedtagelse nr. V 57 af Torsten Gejl (ALT) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 103 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 1 (BP), hverken for eller imod stemte 4 (DF).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 94 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 14 (DD, DF og BP), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 103 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 6 (EL og Theresa Scavenius (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (BP).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 111 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (DD, DF, BP og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 95 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF og BP), imod stemte 96 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 10 (DD).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF og BP), imod stemte 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 2 (Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF og BP), imod stemte 106 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF og BP), imod stemte 95 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 10 (DD).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 12 (EL, RV og ALT), imod stemte 97 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, BP, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 100 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 12 (EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 32 (DD, LA, KF, DF, BP, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 79 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Jeg giver nu ordet til forslagsstilleren, fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Asbest findes overalt i vores bygninger – i tage, isolering, affaldsskakter og ventilationskanaler. Når bygninger nedrives og renoveres, frigives asbestfibre, og de er alvorligt kræftfremkaldende. Mange bygninger skal renoveres eller rives ned, og derfor kan vi forvente, at endnu mere asbestholdigt materiale skal deponeres. Mængden af asbest i vores miljø vil med andre ord stige. Men jeg troede faktisk, at vi havde løst problemet med asbest i Danmark. Vi har jo kendt problemet i en menneskealder. Derfor blev jeg ret chokeret, da det gik op for mig, at asbest ikke er reguleret i vores miljølovgivning; det er kun reguleret i vores arbejdsmarkedslovgivning. Årsagen er, at asbest ikke kategoriseres som forurening, men udelukkende som affald. Det mener jeg er en fejl. Derfor har jeg fremsat det her beslutningsforslag. Forslaget handler om at tage første skridt i retning af at få asbest miljøreguleret. Udfordringen er nemlig, at vi mangler målemetoder og grænseværdier for asbestforurening i jord og vand, samt at myndighedsansvaret er uklart i forhold til både forurening og asbestdeponier. Det betyder, at flere deponier med asbestforurening er uregulerede i dag. Når en motorvej skal bygges oven på et asbestdeponi, inddrages det ikke i lovgivningsprocessen, som vi f.eks. så det i forbindelse med den tredje Limfjordsforbindelse. Man vil kigge på det, når problemerne opstår, var ministerens svar, i stedet for at kigge på de risici, før man begynder med at grave. Det er opskriften på flere asbestskandaler. Det er heller ikke i overensstemmelse med EU-lovgivningen, så jeg kommer også til at indberette sagen til EU. Jeg mener, at Folketinget skal tage ansvar. Vi skal se asbest som en generationsforurening. Det er en opgave, vi bliver nødt til at håndtere. Det er en opgave, der er blevet så stor, at vi ikke kan overlade den til den enkelte håndværker og enkelte villaejer. Det er vores opgave at sikre en stram lovgivning om noget dybt farligt materiale, og jeg har faktisk høje forventninger til Folketinget og staten. Jeg er også sikker på, at borgerne har høje forventninger til os herinde i Folketinget. De forventer, at de ikke behøver at bekymre sig om den slags ting, fordi vi har et Folketing til at tage ansvar for det. Derfor håber jeg, at I vil tage godt imod det her forslag, så vi kan få strammet asbestreguleringen og sikret, at der bliver taget et politisk ansvar for, at det bliver bedre reguleret i vores miljø.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 18 (SF, EL, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 88 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 5 (RV og BP).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 22 (SF, EL, RV, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 89 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, BP, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 21 (SF, EL, RV og ALT), imod stemte 90 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Jeg giver nu ordet til netop forslagsstilleren, fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Tak. Mit andet forslag er også til afstemning i dag, og derfor vil jeg lige motivere, inden I skal stemme om det. Det her beslutningsforslag er nemlig udtryk for en radikal og anderledes tilgang til klima- og miljøpolitikken. Det handler i sin grundessens om, at vi regner rigtigt fra starten af. Vi kender godt fagligt grænserne for vores ressourceudnyttelse, men jeg mener, at de burde være juridisk bindende, så det ikke bare er virksomheder og borgere, der bestemmer ressourcegrundlaget, men at det er staten, der gør det. Klimapolitik og miljøpolitik i dag er blevet et bureaukratisk monster, hvor små reduktioner i udledning af forurening skal indhentes via kæmpestore indrapporteringssystemer. Vi har pålagt virksomhederne kolossale mængder af bureaukratiske data- og beregningsindberetninger, som i virkeligheden gør meget lidt nytte og har meget lidt effekt. Er det virkelig den vej, vi skal fortsætte ned ad? Vi lader virksomhederne og borgerne overforbruge vores ressourcer, og så bagefter beder vi dem om at kvantificere skaderne for at motivere dem til at ændre grundstrukturen i vores samfund. Men det er selvfølgelig ikke muligt som ene virksomhed eller ene mand eller kvinde. Der er brug for en kollektiv og politisk restrukturering. For at komme derhen kræver det, at vi forstår, at vores samfunds produktive kræfter til at skabe fantastiske bygninger, institutioner og samfund er forbundet med enormt destruktive ressourcer. Det produktive og destruktive er nemlig ikke hinandens modsætninger. De er bygget op og hænger uløseligt sammen, og det er den måde, vores samfund er bygget op på. Vi har som art skabt renæssanceslotte og oplysningsfilosofi, samtidig med at vi udviklede klyngevåben og en slaveøkonomi. Det er den sammenhæng, vi bliver nødt til at være bevidst om for at forstå vores forhold til naturen. Vi kan som art i et samfund lade være med at blive overrasket over, at vores produktive og fantastiske sider også har en destruktiv side, dvs. et meget stort ressourcetræk. Det vil sige, at vi bliver nødt til at have et bedre overblik over, hvad det her ressourcetræk er, når vi laver politik. Så når vi laver noget, skal udgifterne ikke kun beregnes til projektering, logistik og indkøb af materialer, fuldstændig afkoblet fra den materielle virkelighed. Grøn politik bliver i den her verden til et figenblad, der bliver sat oven på en sort økonomi, men hvis vi vil det grønne, klima, natur og miljø, kræver det altså, at vi ændrer grundstrukturerne i vores økonomi og i vores politik. Derfor har jeg fremsat det her beslutningsforslag, som handler om at oprette et nationalt ressourcebudget for kulstof, kvælstof og fosfor. Når vi økonomisk budgetterer, ser vi, hvor mange penge vi har, inden vi begynder at bruge dem. Når vi laver arbejdsmarkedspolitik, begrænser vi økonomiens træk på de menneskelige ressourcer. På samme måde skal vi lave et ressourcebudget, som giver os en forståelse af, hvor stort et ressourcetræk vi har råd til på naturens præmisser. Naturen og atmosfæren har en række funktioner, som er grundlæggende for vores liv her på jorden. Det er funktioner som dem, regnormene udfører, og som gør jorden fertil, og det vil sige, at vi bliver nødt til at have en politik for regnorme, vi er nødt til at inkorporere de økologiske funktioner i vores politiske og økonomiske tænkning, fordi de har høj værdi, fordi vi tager funktionerne for givet, og fordi de er nødvendige for vores liv. Jeg vil gerne takke ordførerne ved førstebehandlingen af det her forslag for at anerkende forslagets radikalitet og nytænkning og faktisk også i et ret stort omfang anerkende behovet for det. Men de fleste sagde, at de ikke kunne støtte forslaget, fordi, som de sagde: Vi er på et andet spor, og det hedder klimaloven, det hedder grøn trepart. Men det er en illusion at tro, at man ved at fortsætte ned ad den samme motorvej lige pludselig kommer et andet sted hen. Det er en grøn illusion at tro, at vi ligesom kommer et andet sted hen ved at lappe, men samtidig køre ned ad den samme motorvej med skyklapper på, og derfor er der altså ingen, der skal blive overrasket over, at vi kommer til at fortsætte ned ad ressourcetrækket, hvis vi ikke radikalt ændrer tankegangen på den motorvej, vi er på. Jeg mener, at vi skal ændre vores tankegang og droppe det med at basere det på frivillige aftaler og mere bureaukrati. I stedet for skal vi have et nationalt ressourcebudget, som ikke kræver, at virksomhederne indrapporterer i meget komplekse systemer. Det betyder grundlæggende, at vi indregner politisk, at hver gang vi gør noget positivt, produktivt, skal ressourcetrækket også indregnes, for det er der altid. Heldigvis er metoden meget simpel: Vi kan lave den her politiske regulering, som jeg foreslår i forslaget i dag. Så jeg håber, at I tager godt imod det og vil stemme for.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

[Lydudfald].

Hr. Preben Bang Henriksen prøver igen. Så skal vi se, om der er lyd på den her gang. Værsgo.

Tak for en udmærket tale. Jeg spørger bare, om der er noget nyt i den tale, vi hørte i dag i forhold til den tale, som blev holdt under førstebehandlingen.

Ordføreren.

Næh, indholdet er jo sådan set selvfølgelig det samme. Forslaget er det samme, men det er jo, fordi alle de forslag, jeg har, behandler jeg ud fra alle de behandlinger, der er. De almindelige lovforslag har jo tre behandlinger, og de her beslutningsforslag har to, og derfor insisterer jeg på, at alle behandlingerne skal være reelle, og det håber jeg selvfølgelig vi alle sammen er enige om. Det er jo det, der er processen her.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er vi ikke alle sammen enige om. Der er jo en norm i Folketinget om, at man redegør for sit lovforslag og sit beslutningsforslag under førstebehandlingen, og hvis der ikke er noget nyt at tilføje, er det sådan, man gør det. Hvis vi vil have en anden norm, hvor vi alle sammen skal rejse os op under andenbehandlingen og alle sammen rejse os op under tredjebehandlingen, så er det jo en mere langstrakt proces, vi har gang i her. Ønsker fru Theresa Scavenius, at vi alle sammen skal rejse os op og tage alle forslag tre gange med tre taler under henholdsvis første, anden og tredje behandling?

Ordføreren.

Ja, det er lige præcis det, jeg ønsker mig. Vi havde et eksempel på det, jeg tror, det var en uge eller to siden, hvor sundhedsministeren ved tredjebehandlingen forsvarede sit abortlovforslag, og det affødte en 2½ timer lang debat, og det var en helt fantastisk debat, hvor alle ordførerne kom i spil og vi netop fik en rigtig god afslutning. Grunden til, at det er vigtigt med de her tre debatter er, at når man har vedtaget et lovforslag, er verden, samfundet og alle folketingsmedlemmer klar over, hvad der blev besluttet, hvad der var for og imod, og hvor de forskellige politiske positioner ligger. Så det er lige præcis det, der er vigtigt, for at vi har en grundig lovbehandling, og det har vi desværre alt for lidt af i dag.

Ønsker hr. Ole Birk Olesen den anden korte bemærkning? Nej. Så går vi videre til fru Ida Auken, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er en spændende tanke. Vil ordføreren så forpligte sig til at være her til alle lovforslag og alle beslutningsforslag ved alle tre behandlinger og høre alle de her taler?

Ordføreren.

Som enkeltperson er det nok svært at kunne følge med i forhold til en stor regering, så det, jeg gør, er, at for så vidt angår alle de forslag, jeg har tid og ressourcer til at læse, kommer jeg til alle tre behandlinger og behandler forslagene i udvalgene og stiller spørgsmål til dem og laver ændringsforslag. Det, jeg kunne ønske mig af alle her, var jo, at man læste alle lovforslagene. For vi ved jo godt, at hvis man skulle læse alle lovforslagene grundigt, var der jo ikke tid til det. Så det handler om at tilpasse antallet af lovforslag, sådan at det faktisk er muligt, at vi behandler dem alle sammen grundigt. Det fortjener vores borgere. Alle lovforslag er vigtige. Hvis de ikke bliver behandlet tre gange her, er det jo en overflødig institution, vi sidder i.

Fru Ida Auken.

Jeg har bare lagt mærke til, at ordføreren holder sin tale til sine forslag, og så går ordføreren. Så kan vi andre sidde herinde i timevis. Jeg kan huske en af de sidste dage med afstemninger – jeg tror, vi havde 41 afstemninger – hvor jeg lagde mærke til, at fru Theresa Scavenius var oppe at holde to meget lange taler, og så gik ordføreren fra alt det, vi andre fremførte. Så skal vi have sådan et Folketing, hvor man kun er her til sine egne forslag, og hvor vi skal høre nogle alenlange taler, eller skal vi alle 179 prøve at arbejde sammen?

Ordføreren.

Jamen jeg kan glæde fru Ida Auken med, at jeg holder en tale lige om lidt til det andet lovforslag, jeg er i gang med at behandle. Så alle de lovforslag, jeg behandler, kommer jeg og holder taler til. Så det er ikke kun mine egne forslag. Dem har jeg desværre ikke så mange af. Det, som ordføreren ikke forholder sig til, er jo spørgsmålet om, hvor mange lovforslag det er muligt at læse og behandle grundigt. Vi havde f.eks. nogle sundhedslovforslag her i tirsdags, som var på op imod 1.000 sider. Hvor lang tid er der behov for, for at man faktisk grundigt kan sætte sig ind i det? Så jeg ønsker mig, at flere læste og satte sig grundigt ind i det og holdt talerne, og at vi så havde færre lovforslag, så der var tid til den grundige debat.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Først vil jeg sige, at jeg synes, det er ærgerligt, at ordføreren ikke er i et parti, for så var der nogle flere muskler at arbejde med. Men når det er sagt, vil jeg også bare gerne takke ordføreren for det her forslag, for jeg synes, vi havde en rigtig god debat. Nu sad jeg og kiggede lidt i min telefon, og så kom jeg i tanke om, hvor mange gode tanker der faktisk lå i det her forslag, og så lyttede jeg til fru Theresa Scavenius' tale, som jeg synes var rigtig god og inspirerende. Derfor vil jeg bare sige til ordføreren: Bliv ved, og lad være med at lade dig genere af den her gang skolegårdsmobning. Det synes jeg faktisk også er under vores værdighed.

Værsgo til ordføreren.

Mange tak til ordføreren. Det er fuldstændig rigtigt, at der er brug for flere muskler til at sætte den her dagsorden. Og mange tak for faktisk at fokusere på forslaget og den diskussion, vi netop også havde. Idéen med tredjebehandlingen her er jo netop også, at alle ud over ordførerne faktisk får mulighed for at deltage i debatten. Så tak for motivationen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 4 (ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 100 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, BP, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 9 (EL og RV).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget i to lovforslag, stillet af et mindretal (ALT) og tiltrådt af et mindretal (DD, SF, KF, DF og RV), som forkastet.

[A. Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger og uddannelseskrav for medarbejdere)

B. Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Takstændring.)].

Delingen af lovforslaget i to lovforslag er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-16, stillet af miljøministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet af miljøministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF og DF), som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet af miljøministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget i to lovforslag, stillet af et mindretal (RV) og tiltrådt af et mindretal (SF, KF, EL og ALT), som forkastet.

[A. Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Forenkling af Tempo 40-ordning og ansvar for egnede dæk m.v.)

B. Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Revision af ledsagerordningen for kørekort til 17-årige og nedsættelse af promillegrænsen for førstegangserhververe af kørekort til almindelig bil (kategori B) m.v.)].

Delingen af lovforslaget i to lovforslag er forkastet. Vi stemmer nu om ændringsforslagene til det udelte lovforslag.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 2, stillet af et mindretal (DD) og tiltrådt af et mindretal (DF), som forkastet. Det er forkastet.

Hermed bortfalder ændringsforslag nr. 4, 5, 8 og 9, stillet og tiltrådt af de samme mindretal.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 3, stillet af transportministeren og tiltrådt af et flertal (S, V, DD, LA, M og DF), som vedtaget. Det er vedtaget.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 6, stillet af et mindretal (DD) og tiltrådt af et mindretal (DF), som forkastet. Det er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 7 og 10, stillet af transportministeren og tiltrådt af et flertal (S, V, DD, LA, M og DF), som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg håber, jeg har sparet lidt op på kontoen til at få lov til at sige noget ved andenbehandlingen her i dag. Jeg synes ikke, jeg tager ordet for tit. Det her lovforslag handler om offentligt ansattes ytringsfrihed, og jeg tager ordet på vegne af fire partier, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet, som alle sammen bakker de her ændringsforslag op. Hvorfor er det vigtigt lige her at sige noget om det? Det er det, fordi offentligt ansattes ytringsfrihed simpelt hen er en forudsætning for et levende demokrati. Vi ved, at fagforbundene i undersøgelse på undersøgelse viser, at der er store problemer med ytringsfriheden. I politiet er det f.eks. 50 pct., der kender til eller selv har oplevet sanktioner, når de har valgt at bruge deres lovlige ytringsfrihed. Det synes jeg er et kæmpestort problem, så der er brug for mere end et lovforslag, som alene lovfæster den gældende retstilstand. Der er ingen forbedringer med det her lovforslag af den gældende retstilstand. Det stadfæster den gældende retstilstand, men der er brug for mere. Jeg synes, der er blevet lavet en dårlig aftale. Vi havde i den røde opposition en aftale, som selvfølgelig handlede om lovfæstelsen, men også om, at man skulle kigge på privatansattes ytringsfrihed. Det er ikke med i det her lovforslag, som Dansk Folkeparti jo har lavet en aftale med regeringen om. Derfor har vi fire ændringsforslag – fem, tror jeg faktisk endda – som forbedrer det her lovforslag. Jeg vil bare lige kort sige noget om dem. Det ene handler om bevisbyrden. I dag er det den ansatte, der selv skal bevise, at han er blevet udsat for en urimelig sanktion. Jeg synes, vi skulle lade os inspirere af barselsreglerne, hvor der jo er omvendt bevisbyrde, og det betyder, at den ansatte ikke skal stå alene med at bevise det her. Det er derfor, der bliver ført så få sager. Det er en helt klar forudsætning, at man enten skal lave delt eller omvendt bevisbyrde, for ellers får vi ikke ført de her sager, og så lykkes det de offentlige arbejdsgivere at tryne deres ansatte. Det handler også om kompensationsniveauet. Det er simpelt hen nødt til at komme op. For det, man har respekt for ude i forvaltningerne, er, hvis man skal betale i dyre domme efterfølgende. Så er der selvfølgelig hele spørgsmålet om de privatansatte, hvor der burde have været sat gang i et arbejde med at sikre dem en lige så god ytringsfrihed – eller i hvert fald rettigheden til at have den – som de offentligt ansatte. Jeg tror, mange af os kender sagen om Nanna, som døde af nogle af ætsningsskader, som hun var påført på sit bosted. Der var store udfordringer på det pågældende bosted, og det her bosted søgte ved socialtilsynet indsigt i, hvad medarbejderne havde sagt om den her sag, hvad de havde forklaret over for socialtilsynet. Det er jo klart, at hvis man som medarbejder bliver intimideret på den måde, er lysten til at fortælle nok ikke ret stor. Så som minimum burde vi indføre den samme ytringsfrihed for privatansatte, der udfører opgaver for det offentlige i de her år. Vi udliciterer den ene opgave efter den anden til private, som tager sig af de mest sårbare borgere i vores samfund, men de har en ringere retssikkerhed end de offentligt ansatte på det her område, og det duer ikke. Jeg kan ikke forstå, at der ikke har været nogen vilje til at kigge nærmere på det her. Ministeren lader sig gerne citere for, at han er åben over for at drøfte flere forslag. Jeg synes ikke, vi har mødt særlig meget åbenhed. Vi får en lovfæstning af den gældende retstilstand og ikke mere, men jeg håber ikke, debatten behøver at lukke her, for der er i høj grad behov for at gøre mere på det her område. Sagen er i hvert fald ikke lukket for os. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

SF, EL, RV og ALT har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 1, stillet af et mindretal (SF, EL, RV og ALT). Da SF, EL, RV og ALT udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 21 (SF, EL, RV og ALT), imod stemte 89 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

SF, EL, RV og ALT har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 2, stillet af et mindretal (SF, EL, RV og ALT), tiltrådt af et andet mindretal (DD). Da SF, EL, RV og ALT udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 31 (DD, SF, EL, RV og ALT), imod stemte 80 (S, V, LA, M, KF, DF, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

SF, EL, RV og ALT har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 3, stillet af et mindretal (SF, EL, RV og ALT). Da SF, EL, RV og ALT udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 21 (SF, EL, RV, ALT), imod stemte 90 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

SF, EL, RV og ALT har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 4, stillet af et mindretal (SF, EL, RV og ALT). Da SF, EL, RV og ALT udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 22 (SF, EL, RV, ALT og BP), imod stemte 88 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

SF, EL, RV og ALT har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 5, stillet af et mindretal (SF, EL, RV og ALT). Da SF, EL, RV og ALT udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 22 (SF, EL, RV, ALT og BP), imod stemte 88 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Værsgo.

Det her forslag handler om, hvordan vi sammensætter DR's bestyrelse, og hvordan vi sikrer, at DR's bestyrelse er bredt sammensat og repræsenterer den danske befolkning i sin bredde. Der har vi så lavet en aftale, hvor vi har indstillet til, at de seks største partier i Folketinget skal bidrage til et udpegningssystem. Så havde vi en diskussion under førstebehandlingen, som egentlig var meget interessant, om, hvorvidt de seks partier ikke længere repræsenterer tilstrækkeligt af den danske befolkning. Det har så fået Alternativet til at stille et konkret ændringsforslag, hvor man siger, at det skal være 85 pct., altså at under alle omstændigheder skal dem, der repræsenterer befolkningen, repræsentere 85 pct. af mandaterne i Folketinget. Jeg vil sige, at jeg synes, at det er et godt forslag. Det sagde jeg også under førstebehandlingen. Jeg vil stemme imod det, og derfor skal jeg lige forklare hvorfor. Det er, fordi vi har en aftale. Vi har en aftale om, hvordan det skal se ud, og den aftale følger vi selvfølgelig. Men jeg vil godt understrege, at det er et reelt problem. For hvis vi tager udgangspunkt i det sidste valg, repræsenterer de seks største partier i Folketinget 74,4 pct. af stemmerne, dvs. tre fjerdedele. Det vil sige, at der er 25 pct. af befolkningen, som så at sige ikke kan føle sig repræsenteret via det her system. Det er faktisk en dramatisk ændring. Hvis vi nu f.eks. går tilbage til 1984, repræsenterede de seks største partier 88,8 pct. af stemmerne. Hvis vi bare tager tilbage til 2007, repræsenterede de seks største partier 89 pct. af stemmerne. Så der er altså sket en markant sænkning af repræsentativiteten i DR's bestyrelse, og det synes jeg vi skal kigge på. Som sagt har vi en aftale om noget andet. Jeg havde håbet, at vi i forligskredsen måske kunne lægge op til en ændring allerede nu. Det har vi så ikke kunnet finde frem til. Derfor følger jeg den aftale, vi har, men jeg vil bare sige, at vi i hvert fald meget gerne vil være med til at tage det op i forbindelse med de forhandlinger om det kommende medieforlig, som skal ske næste år. For vi synes, at det er helt afgørende, at der, når vi har DR, som vi alle sammen bidrager til, også er en sikkerhed for, at det ikke bare er tre fjerdedele eller to tredjedele – det kan jo komme endnu længere ned ved kommende valg – men er en overvældende del af den danske befolkning, som er repræsenteret. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Tak. Først vil jeg bare lige sige, at det godt nok var ærgerligt, at ordføreren fra SF tidligere skulle undskylde for, at hun gik på talerstolen. Altså, det er jo derfor, vi er her; det er for at diskutere på den her talerstol. Vi skal netop ikke lade os mobbe af de store piger og drenge i klassen, der forsøger at tryne os andre. Så vil jeg også bare lige sige tak til dem, som har muliggjort, at jeg kunne få de her ændringsforslag til afstemning. Der er jo kommet det her nye bureaukratiske lag, hvor man ikke bare skal ud at forsvare sine ændringsforslag; man skal også ud at arbejde for, at de overhovedet kommer til afstemning, og det har jeg så brugt tiden på. Nu vil jeg gerne lige motivere, hvorfor jeg har stillet mine ændringsforslag. Det er jo, fordi jeg er optaget af, at Danmark har nogle politisk og økonomisk uafhængige medier. Det gælder særlig for dem , som er statsfinansieret. Problemet er jo, hvad man gør med statsfinansieret fjernsyn, når det også skal være politisk uafhængigt. Her er armslængdeprincippet jo ekstremt vigtigt og også det med, at det er faglige kvalifikationer, der gør, at man kan blive udpeget til bestyrelsen. Derfor er det her lovforslag helt inde i nerven af mediefrihed. Det handler om, at man netop ikke bare skal kunne udpege sine venner og partifæller, fordi det flugter med ens økonomiske eller politiske interesser. EU er i gang med at stramme op i forhold til mediefrihed og uafhængighed, og derfor skal dansk lovgivning følge med; vi har netop ikke politisk uafhængige bestyrelser i dag. Vi har nogle direkte politisk udpegede. Det er derfor, at DR's bestyrelse består af bl.a. partifæller fra de store partier. Vi har tidligere ministre, vi har folk fra Finans Danmark og vi har topembedsmand fra Udenrigsministeriet siddende i bestyrelsen, dvs. en ekstremt politisk bestyrelse. Derudover har vi lige her og nu fået en generaldirektør fra landets største parti, som har statsministeren; vedkommende er en kernefigur i dansk politik og har tidligere været finansminister. Det kan næsten ikke blive mere politisk afhængigt. Derfor har man så alligevel på grund af den europæiske lovgivning lavet det her forslag, hvor man vil lave et udpegningsorgan for at skabe lidt mere armslængde, og det er faktisk rigtig positivt. Problemet er bare, at udpegningsorganet stadig vil være politisk udpeget, og at magten og kontrollen stadig væk vil ligge i ministeriet. Der står i bemærkningerne, at Kulturministeriet har til opgave at tilrettelægge al arbejdet, f.eks. indkalde til møder i udpegningsorganet, og at Kulturministeriet f.eks. fastsætter regler om forretningsordenen. Det vil sige, at det grundlæggende er kulturministeriet, der bestemmer hele processen omkring udpegning, dvs. en ekstremt politisk afhængig struktur. Alt det her kan vi selvfølgelig ikke ændre på nu, fordi kulturministeren har fremsat det her lovforslag, men jeg har alligevel stillet nogle ændringsforslag, for vi kunne måske gøre nogle småting, som jeg tænkte der kunne være bred enighed om. Det første handler om, at udpegningsorganet ikke må udpege sig selv, for ellers er det jo, at vi kommer tilbage til den der direkte politiske udpegning. Derudover handler det om, at dem, som kulturministeren og DR's medarbejdere skal udpege, heller ikke må komme i udpegningsorganet. Formålet er, at ingen i udpegningsorganet kan blive en del af bestyrelsen, og det er for at sikre armslængden. Den anden del er det her med, at vi kan være mere præcise i forhold til kvalifikationerne. Det, der er problemet med det her lovforslag, er, at der godt nok står, at der er nogle kvalifikationer, men der står ikke, at de skal være dokumenterede. Derfor har jeg lavet et ændringsforslag, der siger, at vi selvfølgelig skal have dokumenterede kvalifikationer. Vi skal derudover have noget international erfaring, og derfor skal der være noget demografisk og geografisk spredning. Derudover skal der være en mere ligelig fordeling af kompetencerne, så vi sikrer os, at alle medlemmerne af bestyrelsen ikke bare bliver målt på f.eks. en pind, der hedder strategi, som det kan være lige nu, dvs. en, der slet ikke har nogen relevans i forhold til bestyrelsesarbejdet. Allervigtigst af forslagene er et, der handler om, at man skal sikre politisk uafhængighed, ved at et bestyrelsesmedlem ikke kan have været medlem af et politisk parti de seneste 5 år. At lave de her typer karensperioder er en måde at lave armslængde på, som burde være rigtig vigtigt. De fleste af de her forslag er baseret på Udvalget vedr. DR's bestyrelses arbejde, som blev lavet i 2004, så mange af dem er ikke nogen, jeg har fundet på. Den sidste ting, jeg vil sige, er, at EU-forordningen kræver, at når vi udpeger til bestyrelser, skal det være baseret på objektive kriterier. Problemet er, at der i lovforslaget står, at et af kriterierne for bestyrelsesformanden er, at man skal have stor personlig gennemslagskraft. Jeg har så spurgt ministeren skriftligt, hvad der menes med det, og kulturministeren har svaret følgende, som er et citat: »Det følger af lovforslaget, at det er kulturministeren, der, som det også er tilfældet i dag, udpeger bestyrelsesformanden. Det vil herefter være op til kulturministeren at vurdere om en given kandidat lever op til kompetencekravet.« Det vil sige, at der er tale om en subjektiv vurdering, som jeg ikke mener lever op til EU-forordningen. Derfor foreslår jeg stykket fjernet, og det er alt sammen for at sikre mere armslængde og mere uafhængighed og sikre, at vi får nogle fagligt kvalificerede og ikke, som det er i dag, primært politiske venner og partifæller.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Jeg byder nu velkommen til kulturministeren.

Tak for det. Jeg føler mig kaldet til lige at lade et par bemærkninger falde på baggrund af de to indlæg. Først og fremmest vil jeg gerne takke de mange partier, der er med i medieforliget, for nogle både konstruktive og opbyggelige forhandlinger om den her udpegningsmodel. Jeg synes faktisk også, at Alternativets tanker rummer et vist gods, der er værd at overveje videre fremadrettet. Netop fordi DR traditionelt har haft en bestyrelse udpeget af den til enhver tid siddende kulturminister, de politiske partier og medarbejderne, har der været et ønske om, at de partier, der udpegede, repræsenterede en stor del af befolkningen. Min holdning er, at fortsætter den udvikling, som vi har set nu, hvor der er flere partier og dermed større spredning på mandaterne, så kan det give mening efter næste valg at ændre udpegningsmodellen igen. Ligeledes lytter jeg meget gerne til gode argumenter og forslag desangående, når vi tager hul på næste runde af forhandlingerne om en ny medieaftale. Jeg synes, det er vigtigt, at vi sammen udviser både den nødvendige fleksibilitet, men også samtidig ønsker at højne de faglige kompetencer, hvormed vi udpeger mennesker til DR's bestyrelse. Så tak til hr. Søren Søndergaard for indlægget og til Alternativet for tankerne og i øvrigt til de andre partier bag aftalen. Så kan jeg godt være lidt ked af nogle af de ændringsforslag, hvormed Theresa Scavenius motiverer her fra talerstolen. Forslaget om at sige, at man ikke kan blive udpeget til noget her i landet, hvis man har været medlem af et politisk parti, er jo med til at underminere vores demokrati. Vi ønsker, at flere mennesker skal deltage i den offentlige debat. Vi har et ønske om, at flere skal engagere sig og opstille til valg. Hvis det så er direkte diskvalificerende at have været aktiv i et politisk parti og opstillet til valg for at kunne varetage et andet embede, så underminerer vi jo vores demokrati. Så tiltrækker vi kun de mennesker, der ikke kan andet. Med al respekt for mig selv og resten af kollegaerne herinde vil jeg sige, at sådan må det jo helst ikke gå. Jeg har ret stor respekt for alle jer kollegaer. Det håber jeg også I har for hinanden. Og det er da sådan, at vi er nødt til at lade den danske befolkning vide, at det jo ikke er en hæmsko at stille sig frem, at turde mene noget, at bruge sin ytringsfrihed og at melde sig ind i et politisk parti. Så det ændringsforslag er jeg imod. Så har jeg behov for at rette den kontrafaktiske historieskrivning, fru Theresa Scavenius lod falde og citerede her fra talerstolen. Medieforliget var noget af det første, den her regering gik i gang med, og det var udpegningsmodellen også. Jeg var med til at forhandle den nye mediefrihedsforordning i EU, og den kom altså, et stykke tid efter vi havde besluttet den her udpegningsmodel. Så at stå på talerstolen og sige, at vi i Kulturministeriet og i medieforligskredsen har indrettet os på noget, som vi er blevet pålagt, er altså forkert. Vi aftalte det her, før EU både fremsatte, forhandlede og gennemførte den forordning. Fru Theresa Scavenius argumenterer for, at det skulle forholde sig anderledes. Når jeg siger det, er det, fordi jeg et stykke ad vejen anerkender det, fru Theresa Scavenius siger. Der har siddet mange dygtige mennesker i DR's bestyrelse og gjort et vigtigt stykke arbejde. Af og til har der også været udnævnt nogle, hvorom man måske kunne have tænkt: Kompetencerne matcher ikke helt de krav, der er stillet. Det har vi forsøgt at skærpe, og med inspiration fra BBC har vi forsøgt at lave en model, der bevirker, at flere dygtige mennesker i fremtiden kan blive udpeget. Jeg skal ikke bruge mere af Tingets tid. Jeg følte blot et behov for at præcisere nogle af de forhold, der gør sig gældende for udpegningsmodellen og aftalen, og sørge for, at alle er informeret om, hvordan den er blevet til.

Tak for det. Der er foreløbig tre med korte bemærkninger. Først er det fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Ministeren kritiserer mit ændringsforslag, i forhold til at man ikke må have været politisk aktiv inden for de sidste 5 år, hvis man skal sidde i DR's bestyrelse. Men hvorfor er det vigtigt? Det er, fordi vi andre, når vi deltager i debatter, f.eks. på DR, jo så skal vide, at den ledelsesstruktur, der er på DR, er upartisk; de favoriserer ikke bestemte politiske interesser. Hvis du samtidig er kandidat fra, direkte kommer fra et parti eller har været topminister, er der jo en risiko for, at der er en politisk farvning af det, og dermed mister hele institutionen legitimitet. Så vil ministeren ikke kommentere på, hvordan vi sikrer, at det er en upartisk organisering, der kan varetage forskellige politiske debatter og dermed rumme alle, og derudover på, hvordan vi lever op til EU-forordningen, der netop siger, at vi skal have upartiske statsfinansierede medier?

Ministeren.

De krav, vi nu stiller til fremtidige medlemmer af DR's bestyrelse, hviler på en lang række objektive kriterier, og jeg mener ikke, at det er diskvalificerende, at man som menneske har været engageret i politik. Tænk, hvis man her fra Tingets side besluttede, at mennesker med en forskerbaggrund og samtidig en politisk baggrund ikke måtte forske, 5 år efter at de forlader Folketinget – for hvordan kan vi så stole på deres forskning? Den er nok politisk motiveret eller præget af bias. Det mener jeg ville være et kæmpe brud på de rettigheder, hvert enkelt menneske træder ind ad døren med her. På samme måde mener jeg, at det er et brud på de rettigheder, som hvert enkelt menneske træder ind ad døren med, når fru Theresa Scavenius foreslår, at det skal have en negativ påvirkning, at man har en holdning, og at man har engageret sig i dansk politik.

Spørgeren.

Jeg ved godt, at vi i Danmark har en meget lav forståelse for, hvorfor armslængde og regulering af korruption og interessekonflikter er rigtig vigtigt. Men det er faktisk sådan mange steder, også inden for forskning, at der skal man deklarere det, hvis man f.eks. har fået et forskningsprojekt af en bestemt fond. Så der er masser af transparens, også i forskning, netop for at undgå de her bias. Det undgår man ikke her i forhold til DR, fordi man netop ikke begrænser det, i forhold til at man ikke må have været medlem af et parti, når man er en del af bestyrelsen. Men det er jo selvfølgelig den virkelighed, vi har, og det bliver der ikke rettet særlig meget op på. Men jeg håber, at vi fremadrettet er nogle, der vil arbejde videre for det og sikre, at vi kan have upartiske medieinstitutioner, der kan levere public service, selv om det er statsfinansieret.

Ministeren.

Altså, DR's bestyrelse træffer ikke beslutninger om, hvilken journalistik der skal bringes hvor og hvornår, eller om, hvordan de enkelte journalister bliver ansat, interviewer eller for den sags skyld vinkler deres historier. Hvis man tror det, er det forkert. Man træffer strategiske beslutninger, man varetager budgettet, man ansætter generaldirektøren og så fremdeles, og man er engageret i strategiprocesser m.m. Jeg mener, at vi skal sørge for, at flere mennesker ønsker at engagere sig i dansk politik, ikke færre. Jeg mener, at gennemsigtighed er vigtigt, men jeg mener ikke, at gennemsigtighed og politiske holdninger er hinandens modsætninger, tværtimod.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er meget enig med ministeren i, at forslaget fra fru Theresa Scavenius er ekstremt vidtgående og vi faktisk har brug for flere mennesker, der har lyst til at engagere sig politisk, i det her land. Selv om vi ikke har nok, der engagerer sig politisk, er der trods alt ret mange, som på en eller anden måde kan siges at have været politisk aktive over en periode. Jeg ville synes, det var en katastrofe, hvis det forslag blev vedtaget. Men noget, jeg ikke synes vi taler nok om, er svingdøren for tidligere ministre ud i et erhvervsliv eller i organisationer, de direkte har haft indflydelse på. Der får Danmark jo kritik fra bl.a. EU, fordi vi ikke har nogen regler om det. Det vil jeg ikke begynde en diskussion med ministeren om på talerstolen, men vil ministeren i det mindste anerkende, at det at have været politisk aktiv generelt ikke kan sammenlignes med det at have været minister for et område og dermed have haft direkte indflydelse på det?

Ministeren.

Det vil jeg gerne anerkende. Det smukke ved vores demokrati er, at vi alle sammen ved, at vores tid er begrænset, heldigvis. Vi ved alle sammen, at på et tidspunkt siger vælgerne stop. Vi skal måske selv noget andet, vi kommer måske til at begå en fejl, eller der er folk, der er dygtigere end os, og som tager vores plads. Sådan skal demokratiet være. Derfor er vi også nødt til at tale om, hvordan tiden efter er, med rimelighed og afstemt med det arbejdsmarked og de rettigheder, hvert enkelt menneske har. Det er en bredere debat, end jeg tror vi kan nå at tage hul på i de 30 sekunder eller nu 28 sekunder, jeg har tilbage på talerstolen. Men jeg er enig med fru Lisbeth Bech-Nielsen i, at der selvfølgelig er forskel på at have bestredet et ministerembede og at have været ordfører for samme område. Det er åbenlyst.

Så bliver det fru Sascha Faxe, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig bare sige tak og kvittere for ministerens imødekommenhed i forhold til vores ændringsforslag. Jeg glæder mig til at se, hvordan vi finder en vej frem med det.

Ministeren.

Det kvitterer jeg selvfølgelig for og ser i øvrigt frem til, at vi forhåbentlig inden for alt for mange måneder kan begynde at tale med hinanden om, hvordan en ny medieaftale kan tage form.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til kulturministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet af kulturministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. De er vedtaget.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 3, stillet af et mindretal (ALT) og tiltrådt af et andet mindretal (DF), som forkastet. Det er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 4, stillet af kulturministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. Det er vedtaget.

Theresa Scavenius (UFG), LA og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 9, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 2 (BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 109 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 5, stillet af kulturministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. Det er vedtaget.

Theresa Scavenius (UFG), LA og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 10, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 2 (BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 109 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 6, stillet af kulturministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. Det er vedtaget.

Theresa Scavenius (UFG), LA og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 11, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 2 (BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 109 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Theresa Scavenius (UFG), LA og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 12, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 2 (BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 110 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Theresa Scavenius (UFG), LA og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 13, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 2 (BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 110 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Theresa Scavenius (UFG), LA og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 14, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 2 (BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 110 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Theresa Scavenius (UFG), LA og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 15, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 1 (Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 111 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Theresa Scavenius (UFG), LA og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 16, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 2 (BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 110 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Theresa Scavenius (UFG), LA og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 17, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 2 (BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 110 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Theresa Scavenius (UFG), LA og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 18, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 2 (BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 110 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 7 og 8, stillet af kulturministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Så holder vi lige en kort pause, mens de, der ikke har mere at foretage i salen, forlader salen.

Den første, jeg byder velkommen til, er netop ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

SF og Enhedslisten har i dag et forslag til folketingsbeslutning om at indføre et forbud mod bankers udlån til fossile selskaber, der ekspanderer, og det sidste er værd at bemærke sig. For det her er ikke en diskussion om en eksisterende fossil udvinding af olie, gas og lignende, men det handler om en ekspansion, altså at man tager nye områder i brug, der direkte modarbejder Parisaftalen. Vi ved, at vi ikke kan leve op til hverken vores egen klimamålsætning og vores egen klimalov eller Parisaftalen, hvis der finder en ekspansion sted, og derfor er det jo mærkeligt, at en finansiering af fossil ekspansion er lovligt, og at man kan gøre begge dele på samme tid, altså at vi har forpligtet os til at leve op til Parisaftalen, og der samtidig er banker, der helt lovligt kan finansiere en ekspansion. Selskaber som Total og mange andre kan jo ikke lave deres aktiviteter, når det kommer til en ekspansion, hvis der ikke er en finansiering. De penge skal lånes et sted, og derfor giver det ikke mening, at vi fortsætter med at sige, at vi skal leve op til Parisaftalen og der samtidig er danske banker, der finansierer aktiviteter, der går stik imod Parisaftalen. Derfor beder vi i SF og Enhedslisten med det her forslag regeringen om inden udgangen af i år at fremsætte et lovforslag, der i overensstemmelse med Parisaftalens mål indfører et forbud mod bankers udlån, herunder nye lån, tegningsgarantier og refinansiering af eksisterende udlån til fossile selskaber, der udvider med nye olie- eller gasfelter, nye kulminer, kulmineudvidelser, eller nye kulkraftværker. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Hermed er forhandlingen åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Som det allerede er sagt, skal vi i dag behandle beslutningsforslag B 143, der som sagt er fremsat af SF og Enhedslisten. SF og Enhedslisten mener, at regeringen skal forbyde danske banker at låne penge til selskaber, som udvider deres fossile forretninger, som det hedder. Forslaget er en revideret genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag. Selve forslaget er imidlertid ikke, som vi sagde sidst, den rigtige måde at sikre den grønne omstilling på. I bedste fald vil forslaget have en minimal effekt, og i værste fald vil det forhindre danske virksomheder i at omstille sig i en grønnere retning. Lad mig starte med det om, at det i bedste fald har en minimal effekt. Beslutningsforslaget, som SF og Enhedslisten har fremsat, omfatter kun danske banker. Det vil formentlig ikke være muligt at stille tilsvarende krav til banker fra andre EU-lande, som opererer på det danske marked og jo altså er i direkte konkurrence med danske banker. Udlån til de virksomheder, som forslaget adresserer, kan derfor fortsætte i udenlandske banker, ganske enkelt fordi kravene ikke er omfattet af fælles EU-regulering, og derfor vil forslagets effekt altså være meget begrænset. På samme tid kan jeg tilføje, at bankerne jo allerede i dag skal forholde sig til klimarisici i deres kreditgivning. Så lad mig prøve at gå til det, jeg også nævnte, om, at forslaget i værste fald vil forhindre danske virksomheder i at omstille sig i en grønnere retning. Lige nu er Danmark og danske virksomheder godt i gang med den grønne omstilling. Vi leverer grønne løsninger i verdensklasse, kan man rolig sige. Vores forsknings- og udviklingsmiljøer og vores virksomheder innoverer, og vi er godt i gang med omstillingen som sådan. I denne omstilling spiller bankerne jo en vigtig rolle, for adgangen til finansiering er helt afgørende. Det kan der ikke være to synspunkter om. Men med beslutningsforslaget vil vi risikere at bremse danske virksomheders grønne transformation, f.eks. i de tilfælde, hvor virksomheder med fossile forretninger opkøbes med henblik på at gennemføre en grøn transformation af den opkøbte virksomhed, og det mener regeringen ikke er den rigtige løsning. Den grønne omstilling er et helt centralt mål for regeringen, og hvis vi skal finde den bedste måde at gøre det på, er det altså bl.a. i fællesskab med EU. For at nå vores internationale og nationale klimamålsætninger er det selvfølgelig afgørende, at alle bidrager, og det gælder selvfølgelig også bankerne, men det forholder sig sådan, at reguleringen af området får den største effekt, hvis den skabes og finder anvendelse på EU-plan. Det er også en af begrundelserne for, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, ej heller den her gang. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Anerkender ministeren, at nye olie- og gasfelter, altså ekspansion og dermed finansiering af dem, er et brud på Parisaftalen?

Ministeren.

Det afgøres af, hvad der ligger i det, altså om det kan blive en del af den grønne omstilling, og det er det, jeg lægger vægt på her. Hvad der ligger i Parisaftalen og dens forudsætninger, er jo traditionelt set ikke noget, der hører ind under Erhvervsministeriets område. Det må man snakke med min gode kollega klimaministeren om.

Spørgeren.

Men den finansielle sektor er erhvervsministerens ressort. Og det er et brud med Parisaftalen, for man kan ikke finansiere en ekspansion og samtidig leve op til Parisaftalens målsætninger. Derfor er det jo underligt at tillade finansiering af noget, der klokkeklart – det er ikke til diskussion – går imod Parisaftalen. På Erhvervsstyrelsens hjemmeside står der også, at virksomheder har ansvaret for hele værdikæden, og derfor kan man ikke bare sige, at man kun leverer pengene og ikke har ansvaret for det, der så bliver investeret i.

Erhvervsministeren.

Der er ingen som helst tvivl om, at vi skal styrke den grønne omstilling – det er vi jo ikke uenige i. Når man ser på, hvad der investeres i nye grønne teknologier og i den grønne omstilling, så er virkeligheden den, at Danmark klart er i front. Det gælder faktisk også finanssektoren, og derfor har vi selvfølgelig generelt et stærkt fokus på hele tiden at skabe bedre rammer for, at også finanssektorens bidrag til den grønne omstilling kan blive stærkere. Hvor gør vi det bedst muligt? Det gør vi via EU, og derfor har vi også i den her sal flere gange skærpet lovgivningen for bl.a. finanssektorens fokus på klimarisici, som jeg sagde i min indledning. Det er bare et enkelt eksempel.

Fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ministeren for svaret. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at forslagsstillerne her er skuffede. Når ministeren siger, at det her kan udfordre danske virksomheder, kunne jeg egentlig godt tænke mig at udfordre det. For det, vi beder om med det her beslutningsforslag, er jo dybest set noget, Danske Bank har valgt at gøre selv på egen hånd for 2 år siden. I 2023 beslutter Danske Bank at stoppe udlån til virksomheder, der ekspanderer fossilt. Vi taler ikke om danske virksomheder. Vi taler om internationale virksomheder, for der er ikke nogen danske virksomheder, der forbryder sig mod Parisaftalen i den her sammenhæng. Så jeg kunne godt tænke mig at få ministeren til at bekræfte, at regeringens position på det her felt er mindre progressiv, mindre vidtgående og mindre grøn end Danske Banks.

Ministeren.

Det er jeg ikke helt sikker på jeg har det rigtige grundlag for at udtale mig om, men jeg kan da i den grad garantere for, at hvis man ser på den her regerings regeringsgrundlag, den tidligere regerings regeringsgrundlag, og jeg tror faktisk også, det gælder for regeringsgrundlaget for den regering, der var før den, så er der målsætninger, som i hvert fald i international sammenhæng ligger allerøverst på ranglisten over ambitioner for den grønne omstilling. Så jeg må sige, at jeg har lidt svært ved at forstå, at der skulle være noget grundlag for overhovedet at tale det ned. Det mener jeg simpelt hen ikke der er.

Spørgeren.

Det svar blev jeg ikke så meget klogere af i forhold til det specifikke spørgsmål om Danske Bank og regeringens position, men lad nu det ligge. Ifølge Energistyrelsens nye globale afrapportering står den danske finanssektor med de her investeringer, herunder udlån til fossil ekspansion, for indirekte udledninger på 100.000.000.000 t CO 2 . Det er en udledning, der er dobbelt så stor som vores territoriale udledning, der er det, klimaloven skal dække. Mener ministeren ikke, at det er et problem i forhold til den grønne omstilling og i forhold til regeringens position, at man ikke har en politisk plan for, hvordan man vil sikre sig, at finanssektoren bidrager til at reducere den udledning, som er dobbelt så stor som vores territoriale udledning?

Ministeren.

Jamen pointen er jo, at der selv i den her sal er vedtaget omfattende lovgivning, som skal være med til at sikre, at bl.a. finanssektoren har et stærkere fokus på grøn omstilling: Disclosureforordningen, taksonomiforordningen, ESG i kreditgivningen, tilpasning af bl.a. MiFID 2-kravene og CSRD. Vi kan fortsætte. Det er en perlerække af lovgivninger, som har det fokus, at vi jo bl.a. skærper finanssektorens fokus på grøn omstilling og ansvaret for klimaet. Så jeg mener simpelt hen ikke, at det er rigtigt, hvad man forsøger at antyde her. Der er masser af lovgivning, som er med til at sikre, at også finanssektoren tager et større grønt ansvar.

Fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Ministeren nævner, at det her forslag måske vil have en lille, en begrænset effekt, og det kan jeg godt anerkende, og jeg tror også, at forslagsstillerne kan anerkende, at det ikke er det her, der kommer til at løse klimakrisen i sig selv. Men jeg ved, at vi i Danmark bryster os af at være et grønt foregangsland. Vil ministeren ikke kunne se en vis signalværdi om ikke andet i at gennemføre det her beslutningsforslag, så vi netop viser vejen for de andre lande i EU og viser, at det godt kan lade sig gøre?

Ministeren.

Min egen personlige opfattelse, hvis man må bidrage med den, er, at der været alt for meget signalpolitik, om spørgeren vil, i debatten om den grønne omstilling. Den her regering har fokus på implementering. Det er derfor, jeg står og siger, at det, der er det vigtigste her, når vi taler bl.a. finanssektoren, er vores EU-lovgivning, og jeg tror, at når man kigger på, hvad der er vedtaget på EU-området som fremtidige rammer for at sikre en ansvarlig finanssektor og også ind i den grønne omstilling, så er der, som jeg nævnte før, en perlerække af meget store forslag, som er med til at sikre, at den europæiske finanssektor i international sammenhæng er langt fremme i den grønne omstilling. Jeg synes faktisk godt, man kan rose dem for, at de tager et ansvar, for jeg er helt enig i, at det er flot, at Danske Bank tager dette ansvar, og jeg synes, det er fremragende, at Enhedslisten roser Dansk Bank for det. Det er sjældent, at de får den ros, men det fortjener de her. Rammerne for deres arbejde ligger jo i forlængelse af det, vi har vedtaget også i den her sal på EU-området. Brug måske knap så meget kampretorik, knap så mange signaler uden reelt indhold, og prøv at fokusere på vigtigheden af at få gennemført det, vi rent faktisk så kan gennemføre, og som betyder, at vi flytter os, og det er det, der er kernen i den EU-lovgivning, som vi har vedtaget.

Spørgeren.

Jeg er heller ikke tilhænger af, at man kun tager små skridt. Jeg vil egentlig gerne have, at vi tager store skridt. Så nu kommer jeg med et andet konkret forslag, der virkelig vil batte noget i den grønne omstilling, for med det her forslag kommer man jo til at ramme mellemmændene. Vi kunne jo også i stedet vælge at sige, at nu sætter vi simpelt hen prop i den her olie, og der vil jeg så ikke undlade at nævne Nordsøaftalen, som jeg ved at mange partier herinde bakker op om. Der udleder vi jo stadig væk olie i store mængder, og vi forventer en kæmpe stigning. Kunne ministeren være med på, at vi begyndte at kigge på det og startede med at reducere vores egen udledning, så vi ligesom på den måde får taget et kæmpestort skridt?

Ministeren.

Det er jeg helt sikker på, min gode kollega, som har ansvaret for det, er stærkt interesseret i at diskutere med spørgeren. Det her handler om det her beslutningsforslag, og det her beslutningsforslag kan faktisk ende med at spænde ben for det, der er sigtet, fordi man risikerer at forhindre, at den finansielle sektor kan lave investeringer i selskaber, som godt nok måske nu er sorte, men hvor projektet handler om at gøre det grønt. Det vil det her beslutningsforslag forhindre, og det ville jo ikke være godt, hverken for arbejdspladser i Danmark endsige den grønne omstilling i Danmark.

Fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten har trykket sig ind igen. Værsgo.

Meget af det, ministeren opridser, der sker, og som går godt, er jo EU-lovgivning. Noget af den EU-lovgivning, ministeren fremhæver, som skulle trække finanssektoren på europæisk plan i den rigtige retning, er jo noget af det, ministeren har trukket i land på, altså hele omnibus-forslaget. Noget af det, der bliver fremhævet i dag, og som også er blevet fremhævet tidligere som regeringens undskyldning for ikke at sige ja til de her konkrete muligheder for at trække finanssektoren i en grønnere retning, er jo noget, man allerede har trukket i land på fra regeringens side. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge – for vi laver jo masser af national lovgivning på rigtig mange andre områder som klima, hvor man også kunne lave EU-lovgivning, men hvor vi vælger at gøre det nationalt – hvad det er, der står i vejen for, at vi som grønt foregangsland ikke kan gå forrest i EU, altså komme med nogle konkrete tiltag og så håbe på, at det betyder, at resten af Europa vil følge efter?

Så er det ministerens tur. Værsgo.

Ja, det er, fordi virksomhederne bare kan gå over på den anden side af gaden. Det er jo ikke kun danske banker, vi har i Danmark. Der er jo internationale banker til stede i Danmark, og derfor er det vigtigste at få det her reguleret i EU. Så er det jo rigtigt nok, at vi fra regeringens side mener, at vejen til grøn omstilling skal være gennemsigtig, gennemskuelig og enkel, og derfor rydder vi også op i den lovgivning, som vi har vedtaget. Der tror jeg bare vi, regeringen og Enhedslisten, er uenige. Regeringen mener ikke, at der er et lighedstegn mellem tunge, komplicerede bureaukratiske grønne regler og så det, at vi får flere grønne investeringer, som er sigtet med det, som spørgeren hentyder til, nemlig CSRD-lovgivningen, og derfor skal der ryddes op. Vi skal forløse de grønne investeringer – det er det, der er målet med det.

Så er der ikke flere nye spørgere til erhvervsministeren, og vi siger tak. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Vi behandler i dag beslutningsforslag B 143 fra SF og Enhedslisten, som går ud på at forbyde danske banker at yde lån til selskaber, der udvider deres fossile forretninger. Lad mig begynde med at anerkende den intention, der er bag forslaget. Klimakrisen er alvorlig, og det haster med at få sat fart på den grønne omstilling, også i den finansielle sektor. Vi er enige i, at bankerne har et medansvar, og at investeringer og lån skal understøtte en bæredygtig udvikling og ikke bremse den. Men vi mener ikke, at det forslag, vi har foran os i dag, er den rette vej at gå. Lad mig starte med det praktiske. Forslaget retter sig jo imod danske banker, og i en global og europæisk finansverden betyder det bare, at danske selskaber, der måtte blive omfattet og ramt, blot vil kunne hente noget finansiering i udenlandske banker, f.eks. i andre EU-lande, som ikke er underlagt samme regulering, som der foreslås her i beslutningsforslaget. Det vil ikke flytte noget, det vil blot flytte nogle penge. Samtidig risikerer vi at stille danske banker og virksomheder dårligere end konkurrenterne. Desuden er bankerne allerede i dag forpligtet til at vurdere klimarisici i deres kreditvurderinger. Det er en del af EU's taksonomi at arbejde med bæredygtig finansiering, og det arbejde vil vi gerne styrke, men det kræver fælleseuropæiske løsninger. Risikoen ved det her vil nok spænde ben for den grønne omstilling, for det er rigtigt, at nogle selskaber i dag arbejder med fossile forretninger, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke samtidig arbejder hen imod en grøn transformation. Nogle virksomheder opkøbes netop med det formål at omstille dem til en grønnere drift; andre udvikler grønne forretningsben, samtidig med at de udfaser det fossile. Hvis vi indfører et forbud mod finansiering, risikerer vi at hæmme de investeringer, der netop skal muliggøre den omstilling. Det vil være både kortsigtet og kontraproduktivt. Derfor siger vi klart, at vi deler ambitionen, men ikke værktøjet. Regeringen og Socialdemokratiet står fast på, at vi skal nå vores klimamål, både de nationale og også dem, vi har forpligtet os til internationalt. Og ja, bankerne skal bidrage. Det har vi også lige hørt de gør, men løsningen skal være effektiv, fair og koordineret og ikke en form for symbolpolitik, der risikerer at gøre mere skade end gavn. Det kræver europæisk samarbejde, det kræver klare, ensrettede regler, og det kræver, at vi både stiller krav og samtidig giver virksomhederne mulighed for at omstille sig. Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Den første er fra fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Med argumentation om, at danske banker så vil klare sig dårligere end udlandet, kan man spørge, hvorfor Danmark skal have sin egen klimalov osv., for så var der jo ikke nogen grund til at tage nogen som helst nationale skridt med den logik. Men faktisk viser undersøgelser, at den sektor, der har klaret sig suverænt dårligst på aktiemarkederne de seneste 10 år, er den fossile sektor. Hvis man kigger på USA, altså S&P-indekset, har den fossile sektor klaret sig markant dårligere end resten. Vi kan også se, at de pensionskasser, der aktivt har fravalgt det, faktisk har klaret sig lidt bedre end før. Synes ordføreren ikke, at i en dansk kontekst vil det så at sige faktisk være at sikre noget mere ens konkurrence, hvis man skal bruge det udtryk, fordi Danske Bank, den største bank, jo har fravalgt det, og at man på den måde så ville stille alle lige?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan være enig i rigtig mange af de ting, der blev sagt. Jeg er fuldstændig enig i, at det går den rigtige vej, hvis vi skal sige det på den måde, at man faktisk investerer i grønne værdier i stedet for i de fossile. Det kan man så sige egentlig bare giver ballast til min eller vores argumentation, nemlig at vi netop ikke skal gå ind og lave noget lovgivning specifikt i Danmark på det her. Vi skal fortsætte ad den vej, vi har gjort, hvor vi forholder os europæisk til det her og vi laver samarbejde med vores europæiske kolleger, og derved får vi helt automatisk presset de her finansieringsselskaber og banker til at investere i det grønne og ikke længere i det fossile. Så vi holder fast i, at det her er vejen frem.

Spørgeren.

Som vi har talt om i en del år efterhånden nu, er energipolitik også blevet sikkerhedspolitik, og den danske energikommissær, Dan Jørgensen, som ordføreren jo deler parti med, har sagt, at der er brug for over 4.000 mia. kr. i den grønne omstilling for at blive fri af f.eks. Rusland, som vi stadig væk er afhængige af på trods af deres angreb på Ukraine. Det er jo penge, der i høj grad skal komme fra den private sektor. Det her forslag vil jo hjælpe med til at skubbe finansiering over i grønne investeringer.

Ministeren. Nej, ordføreren.

Tak for det. Det ville være dejligt at være minister, men det må vente til en anden gang. Tak for spørgsmålet. Det er korrekt, at forslaget i teorien vil kunne presse der, men virkeligheden er jo, at hvis vi skal ændre på det her, kan vi godt lave et tiltag her fra national side, fra regeringens side af og sige, at vi vil forbyde danske banker at gøre det her, men det kommer bare ikke til at rykke noget. Det, der rykker noget, er, hvis vi fortsætter samarbejdet med vores EU-lande og får det inkorporeret, og det er også det, som vores kollega hr. Dan Jørgensen siger, nemlig at vi skal have et europæisk tiltag på det her.

Fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren. Mig bekendt er det ikke sådan meget håndfast og meget konkret, hvad det er, regeringen gør på EU-niveau for at minimere finanssektorens fossile investeringer, så det må ordføreren da gerne uddybe. Jeg kunne godt tænke mig at spørge til det her lækageargument, altså det med, at bankerne løber skrigende væk og investorerne løber skrigende væk, hvis vi laver de her regler i Danmark. Jeg ved ikke, om ordføreren har været ude at se Danske Banks nye domicil og i øvrigt har orienteret sig i Danske Banks årsregnskab, men det ser ganske glimrende ud. Det ser jo ikke ud, som om den beslutning, man har truffet om at gå foran fra den største danske banks side, har haft økonomiske konsekvenser. Så på hvilket grundlag er det, at man bruger det her argument om, at så vil den danske finansielle sektor rykke ud af Danmark, hvis man gør det her, når en af vores kronjuveler i den danske finanssektor gør det her og det går ganske fremragende?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jo, jeg har været så heldig at være ude at se deres fine domicil; det er imponerende. Og ja, de har nogle gode økonomiske rammer, kan man sige. Og det er jo dejligt, at Enhedslisten bakker op omkring Danske Bank. Men jeg synes egentlig, at man omvendt kan sige, at det så bare understøtter den politik, der bliver ført, og det samarbejde, man har med EU, altså at der netop er grundlag for, at de danske banker faktisk tager initiativ til at gå med i den her grønne omstilling, fordi man godt kan se – sådan som vi alle kan – at den grønne omstilling er fremtiden. Så man kan sige, at det jo egentlig overflødiggør det her beslutningsforslags grundlag. Tak.

Spørgeren.

Man agerer jo ikke ud fra, at det grønne er fremtiden, hvis man bliver ved med at investere i fossil ekspansion; så investerer man jo i en strategi, der underminerer vores fælles klode og vores fælles fremtid. Jeg ved, at Socialdemokratiet har som en hovedprioritet, at den grønne omstilling skal være socialt retfærdig. Det her er jo netop et forslag, der vil sikre, at nogle af de aktører, der tjener styrtende med penge, bankerne, også vil mærke, at man er villig til at regulere for klimaets skyld. Det handler ikke kun om erhvervspolitik eller finanspolitik; det er også langt hen ad vejen et klimaforslag. Hvorfor er det, at man ikke kan se ræsonnementet i, at hvis man gjorde det her, ville man også sende et signal til den almindelige dansker om, at man ikke kun tager fat på almindelige danskers levevilkår, men at man faktisk også er villig til at se på nogle af de aktører i vores samfund, der tjener styrtende med penge?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er fuldstændig rigtigt, at den grønne omstilling skal være baseret på, at det er retfærdigt. Men ordføreren skal så også bare huske på, at der også i Danmark er forskel på land og by og den omstilling, der skal være i forhold til det. Så det er stadig væk vigtigt, at vi har en balance i, hvordan vi får omstillet os fra den fossile til den grønne energi. Det er vi fra regeringens side i fuld gang med, og det kommer vi også i mål med, men det skal have sin tid, og det kræver også i forhold til det økonomiske, at der bliver omstillet i et tempo, hvor vi kan være med, men også hvor Europa er med. Tak.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. I Venstre støtter vi den grønne omstilling, men vi kan ikke støtte et forslag, som risikerer at gøre mere skade end gavn. Forslaget her omfatter udelukkende danske banker og vil derfor flytte finansiering til udenlandske banker i stedet for, udenlandske banker, som måske ikke nødvendigvis er lige så optaget af den grønne omstilling, som den danske finanssektor heldigvis er. Der er virksomheder, som har fossile aktiviteter, og de skal også have mulighed for at omstille sig. Det kræver adgang til kapital, og det er lige præcis sådan nogle investeringer, som det her forslag risikerer at hindre. Jeg har i dag fået oplyst af Finans Danmark, at 61 pct. af penge- og realkreditinstitutterne har sat reduktionsmål for deres udlån, og at 97 pct. af finanssektoren har inddraget bæredygtighed i deres kundedialog i højere grad end det, de bliver afkrævet af myndighederne. Så derfor bevæger den finansielle sektor sig i den rigtige retning, og den finansielle sektor bruger den aktive måde at være på til i højere grad at få en grønnere politik, og derfor risikerer det her forslag at gøre mere skade end gavn. At lægge ekstra byrder på danske virksomheder og hindre dem i at skubbe på den grønne omstilling i virksomhederne kan Venstre ikke støtte. I øvrigt mener vi også, at den finansielle regulering blot bør være EU-regulering, så vi sikrer en lige og fair konkurrence og dermed også giver mulighed for, at de danske virksomheder rent faktisk kan føre deres klimapolitik. Derfor støtter Venstre ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Leila Stockmarr, Enhedslisten.

Tak for det. Vi har jo også nogle internationale forpligtelser. Det her handler jo ikke kun om, hvad der ville være godt eller uhensigtsmæssigt for bankerne. Jeg vil også gerne tilføje, at bankerne jo har kunder, og måske synes kunderne ikke, at det er så fedt, at deres bank, hvor de har deres penge, bruger kundernes opsparing på at underminere kundernes egen fremtid. Men når det så er sagt, vil jeg sige, at i forhold til Parisaftalen, som vi jo hylder stort – særlig når regeringens udsendte er på de bonede gulve til COP-forhandlinger – understreger vi konstant, at vi har brug for udfasning af fossile brændsler. Vi har forpligtet os under Parisaftalens artikel 2, 1 (c.), til, at vi skal vende de globale pengestrømme. Hvad mener Venstre vi skal gøre nationalt fra Danmarks side, altså ikke gennem EU – vi har jo som land underskrevet Parisaftalen – for at vende de globale pengestrømme? Jeg taler ikke om de offentlige pengestrømme, men om de private pengestrømme.

Ordføreren.

Jeg mener egentlig, at den finansielle sektor i Danmark i dag allerede arbejder på at gå i en mere grøn retning. Det er jo derfor, jeg fremlægger de her tal; vi har fået oplyst, at 61 pct. af de danske penge- og realkreditinstitutter har sat reduktionsmål for deres udlån. Det er jo et forsøg på at trække tingene i den rigtige retning, og derfor tror jeg egentlig, at bankerne også er interesseret i at efterkomme de ønsker, som kunderne har. Og hvis kunderne ønsker, at deres opsparing bliver brugt mere klimavenligt, så gør bankerne det også. Det tror jeg er derfor, man kan se, at bankerne i Danmark er så grønne, som de er.

Spørgeren.

Men hele det faktuelle grundlag for det her beslutningsforslag er, at bankerne ikke er grønne nok. Det er jo ikke nok at gøre noget grønt, hvis man samtidig gør noget sort. Det er milliarder fra danske banker, der går ind i fossil ekspansion, hvilket vel egentlig også aktivt modarbejder vores egen klimalov. Så det er jo ikke nok at gøre noget grønt, hvis man samtidig er med til at grave hullet dybere. Jeg vil gerne gentage mit spørgsmål: Hvad mener Venstre man konkret skal gøre for at vende de private pengestrømme væk fra fossil energi for at sikre sig, at vi med stolthed kan sige, at vi lever op til Parisaftalen?

Ordføreren.

Det, som ordføreren plæderer for, er de rene hænders politik, og jeg tror ikke, at det altid er løsningen. Jeg tror, løsningen er at gå ind og tage et ansvar og prøve på at flytte tingene, og det er den måde, jeg også oplever det på fra den finansielle sektors side, altså at man i høj grad gør det på den måde. Så jeg tror på, at man skal prøve på at flytte tingene i den rigtige retning, og det er også min opfattelse, at man gør det i den finansielle sektor.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Det gør man jo netop ikke i dele af den finansielle sektor. Jeg vil da gerne gentage den ros, som mine kolleger fra Enhedslisten også kom med, over for Danske Bank, som virkelig er gået forrest her. Til gengæld er der andre store banker, som direkte går ind og finansierer nye felter i strid med Parisaftalen. Bare lige for at få det på plads vil jeg høre: Er ordføreren enig i, at man, som Det Internationale Energiagentur også har sagt, ikke kan lave ekspansion og samtidig leve op til Parisaftalen? Det er bare lige for at starte der.

Ordføreren.

Nu er jeg ikke klimaordfører, så jeg ville foretrække, at I, hvis vi skal diskutere klimapolitik, stiller spørgsmålet til vores klimaordfører.

Spørgeren.

Man kunne jo starte med at læse det tosiders forslag, vi har fremsat, hvor der står, hvad Det Internationale Energiagentur har sagt, med kildeanvisning. Så det er vel fair nok, når vi har et internationalt agentur, der ligesom er ledende på det her område, at man så lige tjekker op på det selv, hvis man ikke tror på forslagsstillerne og på, at vi har gengivet, hvad de har sagt, korrekt. Essensen af det her er jo, at man ikke kan lave ekspansion og leve op til Parisaftalen, og vi har forpligtet os til at leve op til Parisaftalen. Derfor giver det jo ikke mening, specielt ikke når det ikke engang har konsekvenser for dansk erhvervsliv, da vi ikke har danske selskaber, der laver ekspansion.

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig godt, at danske banker forsøger at rykke investeringerne i en mere grøn retning. Og ja, det kan godt være, at man investerer nogle steder, hvor man også investerer i noget sort, men hvis man ikke investerer – og nu er det her om udlån – og hvis man ikke låner penge ud og har fokus på, hvordan tingene også bliver grønnere i fremtiden, så synes jeg det ser langt sværere ud. Jeg er ikke bekendt med, at bankerne i andre europæiske lande sætter nogle standarder for deres udlån i forhold til klimaeffekt. Så på den måde ville det være ærgerligt, at man skubbede alt det udlån over til udenlandske banker, der ikke har det samme grønne fokus som danske banker. Så derfor tror jeg, det vil skade klimaet mere end gavne det med det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget fra SF og Enhedslisten er en revideret genfremsættelse af B 46 fra foråret 2023. I Danmarksdemokraterne finder vi det problematisk, at udlånsforbud kun påvirker danske banker og altså ikke udenlandske banker, der opererer på det danske marked. Det må forventes at kunne være konkurrenceforvridende over for de danske banker. Derudover må forslaget forventes at øge omkostningerne for bankerne, og de her omkostninger vil formentlig blive lagt over på forbrugerne dermed gøre det dyrere at være danskere. I Danmarksdemokraterne synes vi, det er rigelig dyrt at være dansker med alle de afgifter, som den nuværende regering har påført os. Bankerne er private virksomheder, der allerede er underlagt et hav af regulering. Mange banker, herunder Danske Bank, som også har været nævnt tidligere, og Nykredit har selv valgt at begrænse lån til fossil ekspansion. Det er deres ret, men vi mener ikke, det er statens opgave at tvinge alle banker ind i en bestemt klimapolitisk dagsorden. I Danmarksdemokraterne kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er par korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for talen. Jeg har måske bare et overordnet spørgsmål først: Synes ordføreren, at det er rimeligt, at danske virksomheder eller enkeltpersoner eller organisationer lovligt kan gøre noget, der strider mod dansk lovgivning eller danske internationale forpligtelser, som Danmark har vedgået sig?

Ordføreren.

Jeg tænker, ordføreren måske vil frem til, om det her så er i strid med Parisaftalen. Jeg tror, jeg kan sige, som den tidligere ordfører for Venstre sagde, at der jo er indgået nogle fælleseuropæiske dagsordener, men at sætte et forbud for danske banker, som andre lande ikke har gjort for deres banker, vil ikke være retfærdigt.

Spørgeren.

Nu ved jeg, at ordføreren jo også går meget op i at beskytte dansk erhvervsliv og konkurrenceevne. Jeg synes jo også, det faktisk er fair at anlægge det syn på det her, at der ikke er nogen danske virksomheder, som er engageret i fossil ekspansion, heldigvis, synes jeg. Jeg ønsker, at danske virksomheder både tjener penge og skaber arbejdspladser og deltager i den grønne omstilling. Det er jo rigtig godt. Men danske banker – nogle danske banker, ikke alle – finansierer jo så udenlandske selskaber, som sviner og gør problemet, som vi alle sammen prøver at løse, større. Er det ikke på en eller anden måde en uretfærdig konkurrencefordel?

Ordføreren.

Jeg synes, som jeg også nævnte i talen, at der er en konkurrenceforvridning. Hvis det her kommer til at gælde for danske banker, som opererer i Danmark, men det ikke kommer til at gælde for udenlandske banker, som opererer i Danmark, så har vi en konkurrenceforvridning.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak for det. Vi i Enhedslisten deler jo den holdning, at sådan nogle tiltag her ikke skal gå ud over helt almindelige danskeres pengepung, og det er jo en af grundene til, at vi synes, det er så godt et forslag. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvad har ordføreren af evidens for, at det her vil have betydning for danske kunder i banker, hvis man gennemfører det her? Har ordføreren evidens f.eks. for, at Danske Banks beslutning om at gøre netop det, vi foreslår, har efterladt en regning hos den helt almindelige dansker?

Ordføreren.

Som jeg sagde tidligere, synes jeg lidt, at det her bliver sådan et statsligt formynderi over for bankerne, i forhold til hvad de må låne penge til, og hvad de ikke må låne penge til. Og der tror jeg bare, at bankerne selv er bedst til at vurdere, hvad der er bedst og gavnligt for deres forretning.

Spørgeren.

Nu er jeg ikke erhvervsordfører, men klimaordfører. Jeg har dog den viden, at jeg tænker, at der allerede er rigtig meget regulering af bankerne i forvejen. For at følge op på mit tidligere spørgsmål er der jo også et spørgsmål om ansvarlighed i det her, også hvis man tager klima ud af ligningen. For de her investeringer går jo til en industri, som der er bred konsensus om er en solnedgangsindustri. Investerer man i nye oliekraftværker og olieudvinding, er det ikke sikkert, at det er en fornuftig investering. Man kan meget vel stå med det, der hedder stranded assets, altså investeringer, der viser sig ikke at give noget, men efterlader en regning. Mener ordføreren, at det er forsvarligt over for de danske bankkunder, at man fortsætter et investeringsspor ind i en industri, som er på vej til at dø?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at vi alle sammen synes, at vi skal være fri for f.eks. Putins gas, men jeg tror også, at vi alle sammen godt kan erkende, at der stadig væk er brug for fossile brændstoffer i et vist stykke tid endnu. Og det er jo ikke, fordi vi i Danmarksdemokraterne ikke går ind for den grønne omstilling. Det gør vi bestemt. Men jeg tror bare, at vi er nødt til at erkende, at der stadig væk vil være brug for fossile brændstoffer i hvert fald i nogle år fremadrettet, og der er altså nogle virksomheder, som måske har behov for kapital, og det synes jeg ikke vi skal bremse dem i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at forbyde danske banker at låne penge ud til virksomheder, der investerer i at hive olie, gas og kul op af jorden. Jeg synes, at det er et meget underligt forslag, for det betyder jo så, at alle mulige andre også bare kan låne ud til den slags aktiviteter; det er så kun bankerne, der ikke må, og bankerne er trods alt dem, der ligesom har til opgave at låne ting ud. Det er jo ikke den måde, man fører klimapolitik på. Man fører klimapolitik ved at have nogle målsætninger om en 70-procentsreduktion af CO 2 -udledningen fra Danmark, ved at EU har nogle krav om, hvad bilproducenterne skal sende på gaden, og hvor meget CO 2 biler må udlede. Så det er jo noget, man fører overordnet med afgifter og med kvoter og med regulering osv., og ikke noget, man fører sådan mod en bestemt branche, så den branche ikke må gøre noget, som andre gerne må. Det virker lidt, som om det bare er den sædvanlige venstrefløjsparole om, at bankerne af en eller anden grund, selv om de jo hele tiden hjælper både indlåner og udlåner, ifølge venstrefløjen er nogle værre nogle. Altså, bankerne bliver dæmoniseret morgen og aften og nat af venstrefløjen som nogle, der på en eller anden måde gør ondt mod samfundet, og det gør de jo ikke. De låner til nogle, der gerne vil låne, og så skal folk betale renter, og så skal de betale lånet tilbage. Vi har i Danmark allerede besluttet – det har et flertal i Folketinget – at der ikke længere skal hives olie og naturgas op af den danske undergrund efter et bestemt årstal, og det er så det, som også bankerne er underlagt: De kan så heller ikke udlåne til nogen, som gør det, for det kan man jo ikke gøre længere. Men det med målrettet at angribe bestemte institutioner i samfundet og kræve mere af dem end af alle andre er bare udtryk for den sædvanlige venstrefløjsdæmonisering af nogle, som venstrefløjen af grunde, som jeg ikke forstår, ikke kan lide.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Jeg kunne godt tænke mig spørge ordføreren: Hvilke andre aktører skulle vi gå efter at regulere i forhold til at begrænse investeringer i fossil ekspansion? Er der andre danske aktører, som det her forslag burde nævne, der aktivt investerer penge i fossil ekspansion uden for Danmark, hvilket går stik imod Parisaftalen? For så tager vi da gerne dem med. Jeg kan bare ikke komme på andre. Så jeg er ikke interesseret i en heksejagt. Jeg vil gerne med det her forslag fange alle de aktører ind, der investerer i at underminere Parisaftalen, men jeg kan bare ikke rigtig komme på andre end den finansielle sektor.

Ordføreren.

Jamen det er da f.eks. fru Leila Stockmarr selv i det omfang, at fru Leila Stockmarr er medlem af en pensionskasse, som kunne finde på at investere i virksomheder, der er i den her branche. Det er alle danske pensionsopsparere i det omfang, at deres pensionskasse kunne finde på at investere i det. Det er privatpersoner, hvis de hjemme ved deres egen computer beslutter sig for at købe aktier fra bestemte virksomheder, der har en relation til det her. Det, man gør her, er at sige, at bankerne ikke må gøre det. Det er jo det sædvanlige, der bliver sagt, om, at bankerne er nogle værre nogle, og så vil venstrefløjen gerne dæmonisere dem. Venstrefløjen siger, at vi ikke må dæmonisere islamister, terrorister osv. i Danmark, og det er jo dybt underligt, at man ikke må dæmonisere sådan nogle onde mennesker, men at man gerne må dæmonisere banker, som egentlig bare yder en service til samfundet. De tager imod nogles penge og giver dem renter og lån, og så låner de pengene ud til nogle andre, som så betaler renter. De må gerne blive dæmoniseret. Det er underligt.

Spørgeren.

Uagtet forslaget mener ordføreren så, at der på nuværende tidspunkt i forhold til den situation, vi er i med klimakrisen, som jeg trods alt formoder at ordføreren anerkender, er brug for – og at det er legitimt og rigtigt – at udvide den globale fossile produktion?

Ordføreren.

Vi mener, at verdens energipolitik skal laves med generel regulering gennem den danske lovgivning, gennem EU-lovgivning og gennem internationale aftaler. Det er måden at gøre det på. Vi stemte ikke for, at vi i Danmark skulle forbyde eller stoppe det at hive olie og naturgas op af den danske undergrund på et konkret årstal, for vi mener stadig væk, at der i en årrække vil være behov for olieprodukter f.eks. til at fremstille legoklodser og andre plasticvarer, da vi ikke har fundet en erstatning for dem endnu. Så længe der er det behov, ønsker vi ikke at forbyde det.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jo, undskyld, det er der. Formanden var måske lidt for hurtig. Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak, formand, og det var også i sidste sekund, jeg trykkede mig ind for mit spørgsmål til hr. Ole Birk Olesen. Det er jo rigtigt, at der er visse produkter i dag, der er svære at erstatte – legoklodser er et godt eksempel. Jeg synes jo faktisk, at man skal rose LEGO for at have prøvet at finde alternativer; der har bare ikke været noget endnu, der har været godt nok i forhold til kvaliteten. Men det er jo også derfor, at Det Internationale Energiagentur siger, at eksisterende felter er nok til verdens forbrug i forhold til de fremskrivninger, der er. Man behøver ikke at ekspandere. I forhold til det behov, der er, er der med eksisterende udvindinger nok, selv med krigen i Ukraine, selv med det, Rusland gør, og selv med de tiltag, man prøver at lave i bl.a. EU for at komme væk derfra. Det er jo derfor, det ikke giver mening at finansiere ekspansion, når selv Det Internationale Energiagentur siger, at vi har nok i de eksisterende felter.

Ordføreren.

Jamen hatten af for, at man mener, at man bør lave lovgivning og internationale aftaler om, at der ikke skal udvides energifelter i verden. Det synes jeg er et okay synspunkt. Jeg forstår ikke, hvorfor de danske banker skal være underlagt, at de ikke må låne ud til den slags projekter, så længe der ikke er den slags national lovgivning eller EU-lovgivning eller internationale aftaler om, at det skal man ikke gøre. Det er, som om det er danske banker, der driver det. Det er det jo ikke, for hvis ikke de låner ud, er der nogle andre, der låner ud til det. Det, som SF gerne vil gøre, er at lade, som om bankerne er en godgørende organisation, som skal være underlagt nogle regler, som godgørende organisationer er underlagt. Man bankerne er jo en forretningsvirksomhed, som inden for den lovgivning, der er – og det gælder også klimalovgivning – kan agere ligesom alle andre. Jeg ønsker ikke særregler for bankerne.

Spørgeren.

Det er jo præcis det, vi prøver at gøre, nemlig at lave nogle regler, så bankerne kommer til at leve op til klimaloven og Parisaftalen. Når hr. Ole Birk Olesen siger, at det da kunne være interessant, hvis der var internationale aftaler, der håndterede det her, så må jeg sige, at det er der, og det hedder Parisaftalen. Parisaftalen kan man ikke leve op til det, hvis man laver ekspansion. Når vi har tiltrådt Parisaftalen, kan vi ikke støtte ekspansion.

Ordføreren.

Det er ikke rigtigt, at Parisaftalen indebærer, at man ikke må lave en eneste ekspansion i udvindingen af olie, gas og kul. Parisaftalen sætter nogle mål for, hvor meget verden skal nedbringe udledningen af CO 2 , bl.a. fra afbrænding af fossile brændstoffer; men disse mål kan jo nås på forskellig måde og skal ikke nødvendigvis efterleves på den måde, at man ikke må udvide et gasfelt. Det kan godt være, at der kan være behov for at udvide et gasfelt et sted, f.eks. i lyset af at vi ikke længere vil købe gas fra Rusland.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Den grønne omstilling er helt afgørende for regeringen. Det er den også for Moderaterne og ikke mindst for mig personligt. Vi skal nå vores klimamål, og det kræver, at alle bidrager. Det gælder virksomhederne, og det gælder bankerne, som er dem, der udlåner penge til virksomhederne, og det gør de heldigvis allerede. Moderaterne er ikke et forbudsparti. Vi skal give virksomhederne incitament til at vælge grønne løsninger i stedet for at indføre forbud og stadig mere bureaukrati. Vi skal hjælpe dem med at omstille sig, ikke spænde ben for dem, og det er netop det, vi mener et forbud som dette kan risikere, nemlig at bremse virksomhederne, der er i gang med at omstille sig i en grønnere retning. Lige nu er der rigtig mange virksomheder, som er godt i gang med at omstille sig fra sort til grøn, og det skal vi anerkende, og vi skal også anerkende, at det er forskelligt fra branche til branche. Ikke alle brancher kan overgå til at være fossilfri i morgen. Her er det vigtigt, at vi værner om danske virksomheder, der er undervejs i deres omstilling, og som skaber vækst i Danmark. Lad mig bare fremhæve en branche som lifescienceindustrien. Det er en af de helt store vækstmotorer i et dansk samfund. Det må vi ikke risikere at sætte over styr ved at forhindre, at lifesciencevirksomheder ikke kan få finansiering i fremtiden, også selv om de stadig har fossile forretninger, ikke mindst fordi det netop er en industri, der de seneste år har vist sig at være i stand til at dekoble vækst fra udledning. Det gode arbejde skal naturligvis fortsætte. Hvis bankerne forbydes at udlåne penge til dem, fordi de stadig har fossile aktiviteter, hvordan skal de så kunne gennemføre den grønne omstilling? Det er desuden vigtigt for mig at understrege, at bankerne allerede i dag er underlagt eksisterende regulering for, hvordan de skal forholde sig til klimarisici, når de udlåner penge, og det var ministeren også inde på i sin tale. Men vi går ind for, at arbejdet skal ske på EU-niveau med fælles spilleregler for alle europæiske banker, for kun her kan vi sikre den største effekt. Hvis vi i Danmark indfører et forbud, som SF og Enhedslisten lægger op til, vil det kun ramme de danske banker. Udenlandske banker, der også opererer i Danmark, vil ikke blive omfattet. Det betyder, at virksomhederne bare kan finde finansiering et andet sted, og så har vi ikke opnået noget som helst, og i stedet kan vi risikere at bremse de virksomheder, der er i gang med den grønne omstilling. For Moderaterne er den grønne omstilling helt essentiel, men den skal gå hånd i hånd med muligheden for vækst, og vi må ikke risikere, at vi belaster vores i forvejen svækkede konkurrenceevne i en tid som denne med handelskrig, usikkerhed og en konkurrenceevne, som er stærkt under pres. I den her situation er det afgørende, at vi ikke lægger for mange hindringer for vores virksomheders vækstpotentialer. Der skal være balance mellem det grønne og muligheder for vækst. Vi skal styrke vores virksomheder og hjælpe dem på vej til at blive endnu grønnere, og det gør vi altså bedst på EU-plan, i fællesskab og på tværs. En af grundstenene i Moderaternes dna, mit parti, er at skabe lovgivning på tværs, bred lovgivning, som er bæredygtig. På den baggrund kan Moderaterne ikke støtte forslaget.

Tak for talen. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er fru Leila Stockmarr, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil gerne lige præcisere, at det her forslag jo ikke handler om alle investeringer i fossil energi. Det handler om de investeringer, der går til virksomheder, der ekspanderer, og som udvider den eksisterende produktion. Der er en meget, meget stor forskel der. Jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål til ordføreren, som jo repræsenterer det parti, som har udenrigsministerposten. Det her grønne diplomati er jo en meget stor strategisk prioritet for den danske udenrigstjeneste, og jeg ved, fordi jeg selv har arbejdet med det, godt nok i Klimaministeriet, at man arbejder intensivt på at få andre lande og andre aktører til at stoppe investeringer i fossil energi. Altså, man har intensivt investeret enormt mange kræfter fra regeringens side i diplomatisk at presse andre til at gøre det, som vi nu ydmygt beder danske banker om at gøre. Hvad mener ordføreren om det? Mener ordføreren, at man så også skal droppe det grønne diplomati, der handler om, at man skal prøve at få andre aktører på globalt plan, på internationalt plan, til at stoppe deres investeringer i fossil ekspansion?

Ordføreren.

Jeg synes jo, det er fantastisk, at der pågår et arbejde, og det er der også flere der har sagt heroppe fra talerstolen i dag, bl.a. vores minister. Vi er meget, meget optaget af det, og vi er et foregangsland i forhold til den grønne omstilling. Hvis nu ordføreren havde hørt hele min tale i stedet for at tale med ordføreren for SF, ville hun også kunne have hørt, hvor vi ligger her.

Spørgeren.

Jeg beklager. Vi skulle drøfte det, fordi vi lige skulle være sikre på, at vi hørte rigtigt i forhold til diskussionen omkring LIFE science, der blev introduceret i den her debat. Jeg vil gerne følge op på det her med Danmarks internationale forpligtelser. For vi har jo en forpligtelse under Parisaftalen, ikke bare til at sikre, at vi ikke ekspanderer fossilt, men til at arbejde aktivt for at vende de globale pengestrømme, også de private, væk fra fossil ekspansion. Kan ordføreren nævne konkrete tiltag, som Danmark med den globale førertrøje, som regeringen jo gentagne gange har brugt som brand, har taget for at vende de danske private pengestrømme væk fra fossil ekspansion? Jeg vil gerne have nogle konkrete eksempler.

Ordføreren.

Jeg siger rigtig mange tak for tilliden til, at ordføreren tror, at jeg vil kunne stå her og liste en hel masse konkrete tiltag op, bl.a. også på et område som klima. Jeg forstår, at ordføreren er klimaordfører, og i forhold til mange af de spørgsmål, som ordføreren har stillet her i dag, tænker jeg, det ville være en rigtig god idé at tage dem med klimaministeren. I forhold til at komme med nogle konkrete forslag tænker jeg, det vil være en rigtig god idé, at ordføreren stiller nogle skriftlige spørgsmål om det her til udvalget, så man kan få en konkret viden.

Tak. Den næste, der har bedt om en ordet, er fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg vil også gerne beklage, at ordføreren fra Enhedslisten og jeg lige vekslede nogle ord. Det kan godt virke forstyrrende oppe fra talerstolen – det ved jeg – men det var simpelt hen bare lige for at vende, om der var et eller andet, vi havde overset. For vi var begge to forvirrede over den her kobling med lifesciencevirksomheder, og jeg har også lige prøvet at se, om der er et andet selskab, jeg ikke kender til. Kan ordføreren ikke gøre os klogere på, hvad det er for nogle lifesciencevirksomheder, der samtidig også udvinder nye olie- og gasfelter, nye kulminer, kulmineudvidelser eller nye kulkraftværker?

Ordføreren.

I forhold til koblingen til lifesciencevirksomhederne, som er et enkelt eksempel, er det jo en branche, som, indtil der kommer alternativer, er afhængig af fossile brændsler. Så hvis man nu går helt ned i det og begrænser sektoren, og det så gør, at de eventuelt må lukke, mens lifescienceindustrien stadig væk har behov for at indkøbe fossil gas i forhold til deres produktion, vil det jo lamme de virksomheder. Og nu var det med hensyn til lifesciencevirksomhederne bare et enkelt eksempel, men hvis vi dekobler hele den fossile industri, så længe der ikke er nogen grønne alternativer, så har her vi en branche, som vil miste kæmpestore markedsandele, og som i værste fald ikke vil kunne agere. Så jeg mener bestemt, at det hænger rigtig meget sammen med det beslutningsforslag, som forslagsstillerne her har fremsat.

Spørgeren.

Okay, for det lød, som om ordføreren mente, at lifesciencevirksomheder under det her forslag ikke kunne få lån af banker, og det forstår jeg vi er enige om at de selvfølgelig godt kan. Så er der lifesciencevirksomheder eller andre virksomheder, som er afhængige af fossile brændsler af en eller anden slags, men der vil jeg jo igen bare gerne henvise til Det Internationale Energiagentur, ligesom der i vores beslutningsforslag også står: »IEA slår fast, at de eksisterende felter indeholder tilstrækkeligt med kul, olie og gas til at sikre forsyningen frem mod 2050. Dette gør sig stadig gældende trods forsyningskrise og ambitionen om uafhængighed af russisk gas«. Så der er ikke behov for nyt.

Ordføreren.

Det tager jeg mere som en bemærkning. Men alt andet lige vil jeg også gerne opfordre til – det tænker jeg der her igen er en mulighed for – at man stiller et spørgsmål eller forslag om det til energi- og klimaministeren. For det har jeg simpelt hen ikke nogen jordisk chance for at have styr på. Det håber jeg at der er respekt for.

Tak til fru Charlotte Bagge Hansen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg står her på vegne af min kollega fru Helle Bonnesen, som er erhvervsordfører, og som er blevet kaldt til forhandlinger i et ministerium, og vi aftalte, at jeg, hvis talen kom på mellem kl. 11.00 og kl. 12.00, skulle dække ind for hende, hvilket giver mig 1 minut tilbage til at slippe ud af den her sag. Nej, spøg til side. Tak for ordet, og tak til SF og Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag. Forslaget omhandler jo danske bankers udlån til fossile selskaber, der planlægger nye olie- og gasprojekter, og det er en revideret genfremsættelse af et tidligere forslag. Sidste gang vi behandlede forslaget, stemte vi Konservative nej til det, og det kommer vi også til at gøre den her gang. Forslaget i dag peger på, at formålet jo er at sikre, at finanssektoren ikke understøtter aktiviteter, der er i strid med Det Internationale Energiagenturs anbefaling om at undgå nye fossile projekter, for at begrænse den globale opvarmning. Forbuddet skal gælde udlån til selskaber, der ekspanderer deres fossile aktiviteter, og dermed bidrage til at reducere finansiel støtte til klimaskadelige projekter. I Det Konservative Folkeparti er vi enige om, at alle skal bidrage til den grønne omstilling, også den finansielle sektor. Men vi deler ikke troen på, at et dansk forbud er den bedste vej at gå. Beslutningsforslaget dækker jo naturligt nok kun danske banker, og det vil blot betyde, at virksomheder, som har behov for finansiering, vil gå til banker uden for Danmark, og dermed stiller vi danske banker ringere. Hvis det her forslag reelt skulle kunne fungere, ville det skulle gå via EU, så rammevilkårene ville være ens for alle. Vi mener, at bankerne har ret til selv at bestemme, hvordan de indretter deres forretning, og at bankerne skal have frihed til at foretage egne risikovurderinger, medmindre man internationalt beslutter det anderledes. Dertil kommer, at den ønskede omstilling allerede er i gang. I bemærkningerne nævnes der også et par banker, og samtidig sker det, at mange fossile udbydere har brug for kapital til netop at foretage et skifte imod en mere grøn portefølje. Kræver det en finansiering i processen, ønsker vi ikke at blokere for det. Endelig spiller det geopolitiske synspunkt også ind for os i Det Konservative Folkeparti. Hvis vi skal være uafhængige af russisk gas, så er det ikke et godt tidspunkt at lukke ned for en finansiering af alternativer. Så en samlet vurdering bliver, at vi Konservative ikke kan støtte en national regulering på det her område. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Nu er Parisaftalen jo en FN-aftale, og derfor er hvert land, der er skrevet under, jo også forpligtet på at overholde Parisaftalen og gøre alt, hvad man kan, for at Parisaftalen bliver overholdt – hvert enkelt land. Og det er jo også derfor, at vi har politikker for hjemlige udledninger, men som min kollega fra Enhedslisten også sagde, er udledninger fra den finansielle sektors investeringer dobbelt så store som de territoriale udledninger. Det er fint, at ordførerens parti kommer til at stemme nej til det, eller jeg ved ikke, om det er fint, men jeg tager til efterretning, at Konservative kommer til at stemme nej, men kan ordføreren ikke i det mindste se, at det er lidt spøjst, at man har forpligtet sig til internationale aftaler, som man ikke kan bidrage til at opfylde ved at tillade finansiering til ekspansion?

Ordføreren.

Jeg har siddet og fulgt debatten lidt i dag. Nu står jeg her på vegne af en kollega, så det er bare for at spille med helt åbne kort, men derfor kan vi sagtens tage en god debat; det betyder ikke, at man ikke må stille spørgsmål. Jeg sad bare også, da jeg lyttede tidligere, og overvejede noget. Hvis forslagsstillerne ligesom mener, at et kriterie for, at Danmark kan sige, at vi lever op til vores del af ansvaret, hvilket jeg er enig i vi skal, i forhold til klimaaftalen i Paris, er, at det kræver det her stop for bankerne, vil jeg høre: Hvor mange andre lande har gjort det? Altså, jeg går ud fra, at alle mulige andre lande jo så heller ikke lever op til Parisaftalen, hvis ikke de har indført det her stop. Nu ved jeg godt, det er mig, der skal svare på spørgsmål her, men jeg tillader mig lige at stille spørgsmålet den anden vej, for der er også et eller andet i forhold til fortolkningen af, hvornår man så lever op til den her aftale.

Spørgeren.

Ja, og det er jo en lille smule elastisk. Det er også derfor, at det, når vi taler om en revision af den danske klimalov, er et spørgsmål, om forbrugsaftryk også skal tælle med. Vi har også ofte en diskussion med erhvervsministeren om skibstransportbranchen, altså om, hvor det skal tælle med, og sådan noget. Så det er jo selvfølgelig en løbende diskussion, hvad der er et hjemligt ansvar, hvad der er Danmarks ansvar. Vi mener jo bare, at når den største bank, Danske Bank – og det vil jeg gerne gentage – er gået forrest og har sagt nej til det her og det ikke kan ses på balancen, så bør vi også skabe lige konkurrencevilkår så at sige med de andre banker ved at sige, at det synes vi faktisk ikke at der er nogen der skal gøre.

Ordføreren.

Men Danske Bank har jo netop gjort det her til et konkurrencevilkår. Jeg synes ikke, at vi stiller Danske Bank bedre ved at gå ind og sige, at nu pålægger vi alle det. Jeg synes, det er vidunderligt, at man som forbruger kan vælge at sige, at man gerne vil være kunde i Danske Bank, og man i øvrigt kan vælge investeringsprofiler, hvor man lægger særlig grønne hensyn ind. Der findes også masser af gode produkter der, ved jeg, hos Danske Bank. Så jeg synes i virkeligheden, det er fint, at bankerne prioriterer det her, men også høster noget anerkendelse, når de ligesom tager skridtet ud og sikrer en handling på det her område.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak. Og tak til ordføreren eller til ordførerens vikar for et nuanceret svar. Det er rigtigt, at der ikke er andre lande, der har lavet det her forbud og vedtaget det nationalt. Men det plejer jo ikke at være noget, der holder os tilbage, når det kommer til klimatiltag. Vi går jo glædeligt ud med det, når vi laver en CO 2 -afgift på landbruget med treparten. Da vi kom ud med klimaloven, var det jo en del af vores kommunikationsmateriale, at vi var de første, der gjorde det, for det er jo dybest set det, der batter, når det gælder klimaet, fordi vi trods alt er et lille land. Så det er på den baggrund, jeg vil spørge ordføreren: Kunne det ikke være en del af den strategi, som man kan sige at regeringen, men jo også partier rundt om regeringen inklusive Enhedslisten er enige i, nemlig at det er godt at sende signaler til andre lande om, at vi er villige til at gå forrest, fordi vi trods alt er privilegerede, i forhold til at vise den grønne vej? Og kunne det her ikke bidrage til det, ligesom man har gjort det med den grønne trepart og med klimaloven?

Ordføreren.

Jeg synes, at der kan være masser af eksempler på, at det giver mening, at man går foran i en dansk kontekst. Det har vi Konservative i den grad også været med til at presse på for – i særdeleshed på områder, hvor det også har været med til at give en dansk konkurrencefordel på sigt. Det, at vi har været førende på vind før alle de andre, har da været med til at give en enorm viden og kompetencer i Danmark på det område. Jeg anerkender sådan set også det dilemma, som ordføreren spurgte den tidligere ordfører til – det her med, at vi laver klimadiplomati, hvor vi appellerer til at stoppe de her investeringer, men må spørge, om vi så ikke gør det selv. Jeg tror bare, at vi er nødt til at se på det her område som noget, der skal reguleres på højere sted, i stedet for at vi sidder her i Folketinget og tager den slags beslutninger.

Spørgeren.

Tak for det svar. Det bringer mig fint videre til det, jeg også ville spørge om, nemlig om det på baggrund af det, der bliver meldt ud af ordføreren i dag, så er Det Konservative Folkepartis politik, at man vil arbejde for de her ting på EU-niveau. Skulle det komme op på EU-niveau at lave et fælleseuropæisk forbud mod udlån til banker til fossil ekspansion, vil Konservative så arbejde for det og stemme for det i EU?

Ordføreren.

Det er i hvert fald helt klart, at hvis det her skal reguleres, så skal det hellere gøres på EU-niveau end på dansk niveau. Men jeg havde også nogle argumenter i min tale omkring det her med den sikkerhedspolitiske situation, ønsket om uafhængighed i forhold til eksempelvis gassen. Jeg synes, at de sidste år har vist, at vi lever i så usikker en verden, at vi også skal passe på med at låse os selv for fast. Men mit svar vil være, at skulle det reguleres en dag, så er det en diskussion, der skal tages på europæisk plan.

Tak til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Det her forslag, som Enhedslisten har fremsat sammen med SF, handler om klima. Det handler om, at vi skal leve op til vores internationale forpligtelser. Det handler om rettidig omhu. Men det handler også om økonomisk ansvarlighed. Vi har ved at tiltræde Parisaftalen med vores klimalov, med den politik, der deles på tværs af Folketingets partier, i hvert fald flertallet af partier, vedtaget, at vejen til en grøn omstilling ikke går gennem, at vi leder efter mere fossil energi. Den position forpligter. Den forpligter på den måde, at har man først sagt det, må man som minimum sikre sig, at vi ikke er med til at sikre, at vægtige og meget pengestærke aktører aktivt modarbejder den position. Vi har en international forpligtelse under Parisaftalen til, som jeg også har sagt flere gange tidligere fra min plads, at vende de globale pengestrømme væk fra fossil energi, særlig fossil ekspansion. Der er ikke nogen af forslagsstillerne her, der står og siger, at vi skal lukke for al olie og gas i morgen. Vi beder som minimum om, at vi ikke udvider produktionen, fordi den forskningsmæssige konsensus blandt klimaforskere, i FN's Klimapanel og i Det Internationale Energiagentur siger, at hvis vi skal leve op til Parisaftalen, er der ikke noget grundlag for at udvide vores fossile produktion. Hvis man ikke tager det ned og laver konkret politik efter det, er det jo bare en gratis omgang at tage til COP, stå på de bonede gulve og kalde sig et foregangsland, altså hvis ikke man er villig til at gøre det, det kræver, for at sikre sig, at Danmark, herunder danske virksomheder, ikke bidrager til at grave det hul, som klimakrisen desværre er, større. Det her forslag er helt basalt en hjælpende hånd til regeringen om, hvordan vi kan komme videre med at realisere vores forpligtelser under Parisaftalen. Danmark har jo allerede gjort ret meget for at sikre, at offentlige penge, offentlige pengestrømme ikke er med til at finansiere fossil ekspansion. Så man er jo med på logikken om, at vi ikke aktivt skal finansiere, at klimakrisen bliver værre. Hvordan kan det så være, at man er okay med at regulere det i forhold til offentlige finanser, men ikke i forhold til en finanssektor, som tjener rigtig, rigtig mange penge? Jeg er også med på, at der er kunder, som det, hvis det gik helt galt økonomisk for en bank, kunne gå ud over, men det er jo slet ikke dér, vi er. Som det også er blevet fremhævet flere gange, har Danske Bank jo vedtaget den her politik, uden at der har været store alarmerende overskrifter om, at bankkunder må gå fra hus og hjem og alt muligt. Tværtimod går det ganske fremragende. Jeg har meget, meget svært ved at se – også på baggrund af de input, der er kommet i dag – at det ikke vil være en helt logisk konsekvens af alle de skåltaler, man holder om Danmark som grønt foregangsland, at man er villig til at regulere, at man er villig til at omsætte internationale forpligtelser til konkret politik, og at man tager det her skridt. Det er på ingen måde en hetz mod vores banker eller vores finanssektor. Vi hylder gerne i Enhedslisten de banker og pensionskasser, der allerede har taget skridtet, og vi lytter også, når de siger, at de synes, at det ville være fordelagtigt økonomisk eller konkurrencemæssigt, at man skabte en mere lige spillebane, så man indskrænkede det her rum, og så man ikke havde den her situation, hvor vi har nogle grønne frontløbere, når det kommer til banker og pensionskasser, og så er der desværre en bund, der halter efter og fortsætter investeringerne. Det ville være fordelagtigt for konkurrencen og for den samlede danske finanssektor, at der kom klare rammer for, hvad man skal udlåne penge til, og hvad man ikke skal udlåne penge til, så der ikke var den her polarisering, som man kan sige der er, og at vi skabte en mere sammenhængende sektor og et mere sammenhængende investeringsunivers. Det var i hvert fald mine ord om, hvorfor jeg synes, at forslaget klimapolitisk giver mening, men hvorfor det egentlig også ville være et udtryk for sund fornuft, for rettidig omhu og egentlig også for at tage ansvar for, at danske bankkunders penge ikke bliver investeret i en industri, som vi jo også ofte hører regeringsrepræsentanter sige ikke er en del af fremtiden.

Tak til fru Leila Stockmarr for talen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Gud er død, er der engang en klog mand, der har sagt. Men så er det jo godt, at venstrefløjen har fundet en ny religion med egne præster og profeter og skriftsteder, klimareligionen, der skal underkaste os alle sammen, inklusive vores bønder, tage vores flyrejser fra os, lukke vores industri ned og tage vores biler fra os, og nu skal det så også gå ud over bankerne og de muligheder, der så er for at finansiere muligheden for, at man også i fremtiden kan have fossile redskaber, hvilket selvfølgelig er fuldstændig afgørende for, at vi kan have et samfund, der hænger sammen. Klimadebatten er fuldstændig overgearet, den er simpelt hen kører totalt af sporet, og den mangler enhver form for realisme, og desværre mangler den også enhver form for sund fornuft og en afkølet tilgang til, hvordan vi bedst muligt håndterer det her vigtige spørgsmål. Og det gør vi selvfølgelig igennem forskning, og det gør vi med kernekraft. Vi gør det ikke med selvpineri og en eller anden ny religion, som man er ved at danne. Det har vi ikke lyst til at være en del af. Sagen er jo, at også i fremtiden får vi brug for masser af olie og masser af gas. Globalt vil energiforbruget være stigende de kommende år, udviklingen af AI, kunstig intelligens, kommer til at sætte nogle helt andre rammer for, hvor stort et energiforbrug menneskeheden kommer til at efterspørge. Det kan altså ikke være nogle mål, vi når med vindmøller og solceller eller ved at spise salatblade alle sammen. Der skal rigtige ting til, der skal hentes rigtig energi op af jorden, og man vil også i fremtiden have brug for olie og gas, fossile brændsler, ikke bare som energiforsyning, men også til alt det, som det indgår i i industrien, og derfor kan jeg på vegne af Dansk Folkeparti med fornøjelse afslå det her beslutningsforslag, som vi kommer til at stemme imod. Men tak for at fremsætte det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så går vi videre til den næste, og det er fru Karin Liltorp fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg kan starte med konklusionen: Det her er noget, Alternativet selv har kæmpet meget for, så vi støtter beslutningsforslaget. Vi ser det som et helt nødvendigt og konsekvent skridt, hvis vi vil tage vores klimamål, vores internationale forpligtelser alvorligt. Kun olie og gas står stadig væk for 75 pct. af verdens drivhusgasudledninger, og vi ved, at hvis vi fortsætter med at investere i nye olie- og gasfelter, nye kulminer og kulkraftværker, som beslutningsforslaget præcis adresserer, ja, så overskrider vi med sikkerhed Parisaftalens målsætninger om at holde den globale opvarmning på under halvanden grad. Vi har i Danmark skrevet under på Parisaftalen. Vi har forpligtet os på at vende pengestrømmene væk fra de fossile investeringer og over i bæredygtige løsninger, men det gør vi ikke, hvis vi ikke også stiller krav til den finansielle sektor. Banker har i dag en kolossal rolle i, hvor kapitalen strømmer hen og dermed også i, hvordan den grønne omstilling reelt forløber. Derfor er vi glade for beslutningsforslaget om at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der forbyder bankers udlån og refinansiering til fossile selskaber, der udvider deres fossile forretning. Som det allerede er blevet sagt, er nogle danske banker gået forrest, og de har allerede taget ansvar og indført politikker, der stopper for udlån til nye fossile projekter, bl.a. Danske Bank. Men der er andre, der bestemt ikke er gået samme vej, og som stadig væk bliver ved med at låne penge ud til meget sorte virksomheder, vel vidende at det direkte modarbejder vores klimaambitioner. I Alternativet mener vi, at det ikke kan være rigtigt, at vi hver især bliver pålagt at tage et væld af daglige klimavalg. Vi skal sortere vores affald i plastik, metal, glas og madaffald, vi skal skifte pærer til de mest energivenlige, vi skal sætte varmepumper op, købe økologisk, vælge offentlig transport og droppe flyrejser, alt imens vores bank investerer milliarder i et olieselskab, hvis planlagte projekter vil udlede CO 2 mange gange Danmarks samlede årlige udledninger. Det giver simpelt hen ikke mening. Vi ser forslaget som rettidig omhu. Ifølge Danmarks Nationalbank risikerer bankerne store tab på såkaldte strandede aktiviteter, altså fossile ressourcer, der pludselig mister værdi i takt med den globale omstilling. Så det her er altså ikke kun et klimaspørgsmål, det er også sund fornuft i den finansielle sektor. Et udlånsforbud vil ikke have nævneværdige konsekvenser for dansk erhvervsliv, da ingen danske selskaber er i gang med den form for fossil ekspansion, men til gengæld vil det sende et tydeligt signal om, at Danmark tager ansvar, Danmark viser, at handling følger ord, og vi kunne også på den måde blive et foregangsland for bæredygtig finans. Derfor støtter vi beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg vil bare sige tak for talen og tak for støtten og tak til Alternativet for jeres meget, meget store arbejde i forhold til den grønne omstilling.

Ordføreren.

Tak for anerkendelsen, og i lige måde.

Vi siger tak til ordføreren, og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne. Det er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Velkommen.

Tak. På vegne af fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten og mig selv fra SF vil jeg gerne sige tak for debatten i dag. Da det er en genfremsættelse af et tidligere forslag, tror jeg ikke nogen af os er overraskede over debatten eller konklusionerne fra de forskellige partier. Men på trods af min manglende overraskelse synes jeg stadig væk, at argumenterne mangler en vis logik. Medmindre – og det skulle jeg måske faktisk have spurgt DF's ordfører om – man ikke støtter op om Parisaftalen, synes jeg simpelt hen, argumenterne ingen mening har. Det er klart, at hvis man slet ikke støtter op om Parisaftalen, er det en anden sag, men det har jeg ikke hørt nogen partier sige. Så hvis man støtter op om Parisaftalen og man har Det Internationale Energiagentur, der siger, at man ikke kan leve op til Parisaftalen med ekspansion, så giver det jo ikke nogen mening, at danske banker og finansielle institutter må yde lån til noget, der er fuldstændig kontra i forhold til dansk politik og Danmarks internationale forpligtelser. Det giver ingen mening. Jeg vil gerne endnu en gang også rette en tak til en bank, som jeg i andre henseender af og til kritiserer, nemlig Danske Bank, for på det her område at have været fuldstændig i front. Det betyder noget, specielt når det er en bank af den størrelse, og det synes jeg man skal anerkende. Når jeg nævner, hvem der gør det utrolig godt, synes jeg også, at det er værd at nævne Jyske Bank, som fuldstændig uden blusel leverer et meget, meget stort lån til TotalEnergies til fossil ekspansion, som er fuldstændig ødelæggende i forhold til de kollektive forsøg på at gøre noget ved vores klimaforandringer. Historiebøgerne vil jo beskrive de her år, hvor ingen har kunnet sige, at vi ikke vidste, hvad der ville ske. Det er krystalklart, hvad der kommer til at ske, og det er krystalklart, at det er hvert eneste lands opgave at gøre sit for at bremse de allerværste konsekvenser af klimaforandringerne. Vi kommer til at få klimaforandringer. Vi kan se dem allerede nu. Og specielt når man kigger på tallene og kan se, at de banker, der er gået væk fra fossile investeringer og udlån, ikke kan se det på bundlinjen – tværtimod – og når man kan se på det amerikanske S&P Index, at fossile investeringer klarer sig dårligere end alle andre, så er der ingen argumenter for ikke at flytte sine udlån andre steder hen. Derfor undrer det mig såre, specielt når man kunne sikre sin konkurrence blandt danske virksomheder. Så alle skal gøre det, som Danmarks største bank allerede gør. Man skal heller ikke med danske penge eller penge hjemmehørende i danske institutter understøtte udenlandske selskaber, som forårsager forurening, og som laver fossil ekspansion i strid med Parisaftalen og gør det sværere for danske virksomheder så at bidrage til en grøn omstilling. Det giver ingen mening. Om lidt skal vi diskutere ikke bare lån, men også investeringer. Det er jo den bredere finanssektor, og det vil min kollega fru Leila Stockmarr komme op og argumentere for, og desværre bliver konklusionen jo nok ikke meget anderledes. Men jeg vil dog nævne heroppefra, ud over at komme med en stor tak til Alternativet for støtten, at Radikale Venstre også har meddelt, at de støtter det her forslag. Det sætter en klar skillelinje blandt de danske partier mellem, hvem der vil gøre noget ved den grønne omstilling, og hvem der i virkeligheden ikke vil.

Det, der undrer mig, bare for understrege det endnu en gang, er, at det er omkostningsfrit. Der er ingen virksomheder, der er ingen banker, og der er ingen bankkunder, som vil tabe på det her. Det er så underligt. Men vi ville leve op til, at Danmark i hvert fald ikke skal bidrage til at finansiere fossil ekspansion. I det billede, som Det Internationale Energiagentur maler, siger de endda, at selv kendte, eksisterende kilder er nok til at dække forbruget frem mod 2050, også efter Ruslands invasion af Ukraine. Og vi har endda en dansk EU-kommissær, som siger: Vi har brug for rigtig mange investeringer i grønne teknologier; grønne investeringer for at blive fri af Putins gas; vi har brug for 4.000 mia. kr. i investeringer, og rigtig meget af det skal være private penge. Det undrer mig, at man heller ikke dér kan se, at det giver mening at være med til at flytte. For som min kollega fra Enhedslisten sagde: Det her handler kun om at have lidt investeringspyntegrønt, hvis man samtidig har rigtig mange sorte investeringer. Det vigtigste er at stoppe de sorte investeringer. De grønne investeringer er blevet en god forretning. Vi skal fortsat investere i dem. Men man kan ikke bare have lidt pyntegrønt i sin investeringsportefølje og så også lukke øjnene for de sorte, ødelæggende investeringer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Karin Liltorp.

Tak for en rigtig god tale med masser af perspektiver. Jeg vil sige, at jeg overhovedet ikke er i tvivl om, at vi her har en ordfører med et kæmpestort grønt hjerte, og jeg håber også, at ordføreren kan se, at det her spørgsmål måske bliver stillet med et glimt i øjet. Jeg vil høre, hvordan det er at være sådan en ambitiøs grøn ordfører, der er medforslagsstiller til et supergodt forslag, og så samtidig være medlem af et parti, der nogle gange er med på nogle rigtig sorte aftaler. Her tænker jeg bl.a. på Nordsøaftalen, hvor vi accepterer, at vi bliver ved med at pumpe en masse olie op fra undergrunden. Er det et svært dilemma at være i, når man nu gerne vil det rigtige?

Ordføreren.

Jeg synes da, at Nordsøaftalen havde masser af dilemmaer, men når det endte, som det gjorde, i forhold til om olien kom fra Danmark eller fra andre lande, så står jeg fuldstændig på mål for det. Det, som vi i SF jo har sagt vi ikke må eller skal have, er ekspansion, dvs. at have nye oliefelter, og vi synes heller ikke, at der skal være danske finansieringskroner til at understøtte det. Igen vil jeg sige, at jeg synes, det vægtige argument i den her diskussion, som alle partier, der siger, de elsker olie og gas, burde kunne være med på, jo er, at de eksisterende kilder kan dække forbruget frem til 2050, selv i den forfærdelige situation, hvor Rusland har angrebet Ukraine. Det er derfor, jeg synes, at vores forslag virkelig bare burde være nemt at stemme for.

Spørgeren.

Som jeg ser det, er der jo desværre en risiko for, at Nordsøaftalen er med til at fremme ekspansionen. Man forventer stadig væk en stigning i andelen af olie, der bliver trukket op fra jorden, indtil 2028. Jeg går ud fra, at det også kan gøre ondt i ordførerens hjerte. Har ordføreren nogen idé om, om vi kan gøre et eller andet for at bremse den udvikling? Jeg er med på, at nu er I med i aftalen, men kunne man gøre noget for at stoppe den udvikling?

Ordføreren.

Jeg håber også bare, at spørgeren kan huske situationen før den politik, der nu er bredt anerkendt, hvor vi ligesom sagde, at der skal være et stop i Nordsøen og vi ikke skal have ekspansion i Nordsøen. I dag tænker vi måske på det som noget, de fleste partier egentlig er enige om, men da det blev vedtaget under, jeg tror, det var den tidligere socialdemokratiske etpartiregering, var det jo et nybrud, at vi sagde: Nu er det nok; nu skal vi ikke have nye felter.

Tak. Hr. Peter Kofod.

Tak for det. Det er jo ikke et spørgsmål om, om der skal udvindes olie og gas de næste 20, 50 eller 100 år, måske endda endnu længere ud i fremtiden, for der vil i hvert fald i mange generationer ud i fremtiden være en global efterspørgsel på fossile produkter. Det, der jo er spørgsmålet og det spørgsmål, som vi skal besvare, er, hvor den udvinding af fossile produkter skal ske henne. Vil vi sige, at vi skal tage de store naturlige ressourcer, som f.eks. Danmark råder over, i brug og gøre danskerne rige undervejs – eller det er i hvert fald et meget stort supplement til den rigdom, der er i Danmark – og producere det selv og tage ansvar for, at det foregår på en ordentlig måde? Det kræver selvfølgelig også, at den finansielle sektor har lov til at understøtte det, og det er derfor, vi har et frit marked, hvor nogle banker siger, at de gerne vil, og så er der nogle, der som dem, ordføreren nævnte, nemlig Danske Bank, siger: Vores forretningsmodel er skruet sammen på en anden måde. Skal vi egentlig blande os i det som politikere? Er det ikke er meget bedre, at vi har en situation, hvor det her kan ske i Danmark og det ikke skal ske i Saudi-Arabien eller i Kina eller i Venezuela eller i andre lande, hvor miljøforholdene ikke er i orden, arbejdsforholdene ikke er i orden og mennesker har det skidt?

Tak! Ordføreren.

Det var til dels også derfor, SF gik med i Nordsøaftalen: Det var både for at være med til at arbejde for de forbedringer, der er, men også for ligesom at sige, at hvis der er en efterspørgsel efter olie til en vis grad, er det bedre, at det er dansk, end det er saudiarabisk. Men det springende punkt her er, at vi ikke kan ekspandere. Vi kan ikke lede efter nye kulforekomster, efter ny olie og gas ud over de eksisterende kilder, for så kan vi ikke leve op til Parisaftalen. Det er jo ikke bare en eller anden bureaukratisk aftale; det er grundessensen i, at vi ikke når til tipping point – undskyld, formand, jeg ved simpelt hen ikke, hvad det hedder på dansk – at vi ikke får nogle af de her mekanismer, hvor vores klima går fuldstændig amok. Vi ser jo allerede konsekvenserne, og derfor er det ikke bare en anden aftale og et stykke papir. Det er fuldstændig grundlæggende, at vi overholder Parisaftalen.

Spørgeren.

Men kort og terræn skal jo nogenlunde passe sammen. Der må man bare sige, at terrænet altså har forandret sig, siden Rusland væltede ind i Ukraine. Der er vi bare i en ny situation, hvor vi ikke kan blive ved med at bruge russisk gas, og det gør vi så alligevel. Så er spørgsmålet, om det ikke ville være meget bedre, at vi hev det op i Danmark, eller at man hev det op i andre lande tæt på os. Hvis man skulle gøre det – hvis man sagde, at det var det, man kastede sig ud i – ville det også kræve en eller anden ekspansion. Jeg vil da meget hellere købe gassen i Europa eller producere den selv, end jeg vil have det af Putin eller alle mulige sheiker i Mellemøsten eller diktaturregimer rundtomkring. Hvorfor vil SF ikke det?

Ordføreren.

Selv Angela Merkel anerkendte jo, at det var et historisk svigt, at hun i de 16 år, hun var kansler i Tyskland, ikke fik vænnet Tyskland fra den dybe, dybe afhængighed af russisk olie og gas, specielt gas, og at man ligesom bare sov en tornerosesøvn i stedet for at få ændret sit energimiks. Det var det grundlæggende svigt. Tyskland er jo virkelig motoren i den europæiske afhængighed af russisk gas, og derfor skal vi væk fra det og have investeret i de grønne teknologier.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Jeg kan se, at ordføreren for forslagsstillerne, fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten, allerede står klar for at begrunde forslaget. Værsgo.

Tak. Jeg vil gøre det kort. Jeg kommer her med en god nyhed, for hvis man ikke var helt klar til at stemme ja til det forrige forslag, har man her muligheden for at sige ja til et forslag, som vil ramme endnu mere bredt og skabe endnu bedre vilkår for den grønne omstilling. Med det her udvider vi, SF og Enhedslisten, paletten i forhold til at regulere finanssektoren i en grønnere retning ved at fremsætte et nyt forslag, som, så vidt jeg ved, ikke har været fremsat i Folketinget før. Det handler om at lave et reelt forbud mod investeringer i fossil ekspansion. Hvor vi før talte om bankers udlån, er det her en udvidelse af paletten, så et forbud mod direkte investeringer i og at skabe gunstige vilkår for virksomheder uden for Danmark, der aktivt underminerer Parisaftalen, ikke kun vil gælde banker, men også vil gælde pensionskasser. Det er et stort problem. Der sker gode ting i den danske finanssektor, men der sker ikke nok. Danske pensionskasser har sammenlagt omkring 20 mia. kr. investeret i selskaber, der ekspanderer fossilt. Mange af pengene går tilbage til medlemmerne af pensionskasserne, men der er ikke nogen evidens for, at investeringer i en grøn portefølje eller som minimum, at man afholder sig fra at investere i fossil ekspansion, vil have betydning for det afkast, pensionskunderne får. Så vi har fremsat det her forslag, fordi vi simpelt hen ikke mener, at det er meningsfuldt, at danske pensionskunders opsparing går til at underminere den fremtid, som de her kunder faktisk sparer op til at skulle leve et godt liv i, når de får brug for deres pension. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg kan se, at der er en, der ønsker at stille spørgsmål, men det kan man ikke under begrundelsen. Ordføreren kommer på senere, og så har man mulighed for at stille spørgsmål der. Forhandlingen er hermed åbnet. Den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Som det er sagt, skal vi nu behandle beslutningsforslag B 144, som jo er fremsat af Enhedslisten og SF. Enhedslisten og SF ønsker så at forbyde banker og pensionskasser at investere i selskaber, der udvider deres fossile aktiviteter, som det hedder. Forslagsstillerne mener, at danske banker og pensionskasser ikke bør finansiere virksomheder, der fortsat ekspanderer inden for fossile energikilder, da det ikke er foreneligt med Parisaftalens målsætninger. Forslaget ligner det, vi behandlede før, men her taler vi så blot om investeringer og ikke om udlån. Argumenterne mod forslaget ligner derfor også hinanden, og det skal jeg starte med at beklage, men de skal jo fremføres. Regeringen deler ambitionen om, at vi skal have speedet den grønne omstilling op, og vi er enige i, at finansielle institutioner her spiller en vigtig rolle, f.eks. ved at mobilisere kapital ind i en mere grøn retning. Derfor skal vores regulering, altså de regler, vi så at sige har, naturligvis også arbejde i den rigtige retning, og det gør flere af vores regler allerede. F.eks. siger reglerne, at banker skal tage højde for bæredygtigheds- og klimarisici i deres kreditgivning. Det er også sådan, at banker skal have retningslinjer for, hvilke bæredygtighedsrisici de ønsker at påtage sig; det siger ledelsesbekendtgørelsen. Men regeringen mener ikke, at SF og Enhedslistens forslag vil arbejde i den rigtige retning. Et nationalt forbud mod investeringer i fossile selskaber vil med stor sandsynlighed ikke kunne stilles som krav til finansielle virksomheder fra andre EU-lande, der jo altså også opererer i Danmark. Så længe reguleringen ikke er forankret i fælles EU-lovgivning, vil det have en begrænset effekt. Potentielt vil det skade konkurrencen for danske virksomheder. Derfor mener regeringen, at den bedste vej er at arbejde for fælles EU-regler på området; ens spilleregler på tværs af medlemslandene er nødvendige for en reel, effektiv og retfærdig grøn omstilling. Endelig risikerer beslutningsforslaget at bremse danske virksomheders grønne transformation, altså forandring, om man vil, f.eks. i de tilfælde, hvor virksomheder med fossile forretninger opkøbes med henblik på at gennemføre en grøn transformation af den opkøbte virksomhed. Bliver det her beslutningsforslag til virkelighed, ja, så kan sådan en investering være umulig at foretage, da virksomheden ikke kan få finansiering hertil. Problemet med forslaget er jo bare, at man kan gå over på den anden side af gaden, hvor der er en udenlandsk bank, og det vil stille den danske bank konkurrencemæssigt dårligt. Det vil skade danske arbejdspladser, og det vil skade den grønne omstilling. Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Peter Kofod.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Jeg synes, at det forslag, vi behandler nu, og også det forrige, er et meget godt eksempel på, hvorfor man rent ud sagt ikke kan bruge venstrefløjen til særlig meget. Der vil jeg da bare minde regeringen om det, som jeg håber ministeren godt ved, nemlig at når man skal bruge 90 mandater – måske lidt mere end det, regeringen råder over – kan man jo i sager som den her altid kontakte Dansk Folkeparti for at opnå et resultat, der er til glæde for fædrelandet. Det vil jeg bare minde ministeren om.

Ministeren.

Jeg siger tak.

Så er den næste fru Leila Stockmarr.

Tak, og tak til ministeren. Den her debat bliver jo meget teknisk og sådan lidt djøfagtig, og det er vi også selv skyld i, vil jeg gerne tage på mig. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren sådan lidt mere om en konkret sag i forhold til det her forslag. Danmarks største kommercielle pensionskasse, PFA, har investeret 1,3 mia. kr. i TotalEnergies. TotalEnergies er en af de største fossile virksomheder, der ekspanderer globalt og tjener milliarder til sine aktionærer. TotalEnergies er i øjeblikket i gang med at bygge verdens største opvarmede olierørledning, der går hele vejen igennem Uganda, og de klimaaktivister, der protesterer mod olierørledningen, bliver jaget på flugt, tortureret og sat i fængsel. De bliver tvunget til at flygte fra deres land. Mener ministeren, at det er forsvarligt, at en stor førende pensionskasse som PFA direkte giver en økonomisk saltvandsindsprøjtning til TotalEnergies, der gennemfører aktiviteter, der underminerer ikke kun vores klima, men også menneskerettighederne i et land som Uganda?

Ministeren.

Det skal jeg ikke forholde mig til, men jeg kan sige, at TotalEnergies har fået tildelt licenser til at lagre CO 2 ude i Nordsøen, og det er måske et ganske godt eksempel på, at verden ikke er så sort-hvid, som spørgeren nu her og ofte ser på den som værende. Det her med, at TotalEnergies som selskab også er aktive eksempelvis inden for CO 2 -lagring, er jo et ganske godt bevis for, at selskaber har forskellige aktiviteter, og TotalEnergies er her i Nordsøen klar til at tage et ansvar for at lagre CO 2 . Vi har jo i fællesskab lavet en endog meget stor aftale om CO 2 -lagring, og det var da min opfattelse, at det skulle være et af de næste skridt i den grønne omstilling i Danmark. Men det kan være, at jeg har misforstået Enhedslistens indstilling til den aftale.

Spørgeren.

Jeg synes egentlig, at det er ret vildt, at ministeren ikke vil forholde sig til den konkrete sag, jeg fremførte. Sagens essens er jo, hvad de her investeringer, som danske pensionskasser, i det her tilfælde PFA, og andre foretager, har af konsekvenser for mennesker og for vores klima. Det er det, det her forslag handler om, og jeg beder ministeren forholde sig til den investeringsstrategi, som Danmarks største pensionskasse har valgt. I dag har vi en tilhører her i Folketingssalen, der er flygtet fra Uganda på grund af den undertrykkelse, som han som klimaaktivist har mødt, fordi han har kæmpet imod den her olierørledning. Human Rights Watch har bredt dokumenteret den undertrykkelse, der sker. Det er TotalEnergies, der har entreprisen på det og hiver olie ud af Afrika. Hvad mener ministeren om det?

Ministeren.

Jeg har meget stor forståelse for civilsamfundsaktiviteter og enkelte aktivisters engagement i at sikre klimafremgang og grøn omstilling. Der er ingen som helst tvivl om den sag, men det er jo ikke rimeligt, at spørgeren stiller mig et spørgsmål om en konkret sag – det er første gang, jeg hører om den – og så på den måde forsøger at skyde mig ting i skoene om en manglende forståelse for klimaomstilling og menneskerettigheder og alt muligt andet. Det er simpelt hen ikke en rimelig måde at diskutere på, bare for sige det, som det er.

Den næste er fru Lisbeth Bech Nielsen.

Så vil jeg gerne stille et lidt mere overordnet spørgsmål til ministeren. Er det rimeligt, at danske investeringskroner bliver brugt til fossil ekspansion, der går imod Parisaftalen, i et fattigt land, hvor lokalbefolkningen kæmper med næb og klør mod en olierørledning, som de mener vil ødelægge deres lokalsamfund og deres miljø, og som på ingen måde kommer dem til gavn, heller ikke i økonomiske termer?

Ministeren.

Jeg synes, vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at vi har regler for vores finansielle institutioner, som er klare, herunder pensionskassernes rammer for grønne investeringer. Det er derfor, vi har vedtaget en hel række af temmelig omfattende lovgivninger i EU, som er med til at sikre rammerne for det. De konkrete sager har jeg svært ved at forholde mig til, og det er derfor, jeg svarer, som jeg svarer. Helt grundlæggende er mit synspunkt jo det, at også vores pensionskasser skal gøre, hvad de kan for at tage et ansvar for den grønne omstilling. Det er der mange af dem, der gør, og det gør den pågældende pensionskasse i øvrigt også i mange andre sammenhænge. Men den konkrete sag har jeg lidt svært ved at forholde mig til, da det er første gang, jeg hører om den.

Spørgeren.

Klimarådet har i 2022 konkluderet, at der er behov for, at regeringen, og jeg citerer, gør en større indsats for at etablere rammebetingelser, der kan begrænse de sorte investeringer, fremfor kun at have fokus på de grønne investeringer. Hvorfor er der overhovedet nationale klimapartnerskaber i Danmark med den finansielle sektor, hvis det ikke er, fordi de skal levere et bidrag til ikke at finansiere klimaskadelig ekspansion?

Ministeren.

Fordi det handler om, at vi skal sikre, at også den finansielle sektor har fokus på værdien af både at sikre rammer for investorer, der gerne vil investere grønt, og også for, at deres egne investeringer trækker i en grøn retning. Man kan gå ind og læse arbejdsgrundlaget for det grønne klimapartnerskab på det finansielle område, og i forhold til at læse det papir, tror jeg, hvis jeg skal være helt ærlig, at det er svært at finde et europæisk land, der er mere ambitiøst, med hensyn hvordan den finansielle skal udvikle sig i en grøn retning, så jeg har intet problem med det arbejde. Tværtimod bidrager det til, at den finansielle indstri kan blive mere grøn.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går til ordførerrækken, og den første er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Vi behandler i dag forslag B 144, som er fremsat af Enhedslisten og SF, og det handler om et forbud mod, at danske banker og pensionskasser investerer i selskaber, der udvider deres aktiviteter inden for fossile brændsler. Der er en klar relation mellem det beslutningsforslag, vi netop har behandlet, så lad mig sige nogle ting igen. Jeg starter gerne med at anerkende grundtanken bag forslaget, for der er ingen tvivl om, at vi har travlt, hvis vi skal nå målene i Parisaftalen og sikre en ansvarlig og grøn omstilling både nationalt og globalt. Det kræver, at vi får omlagt investeringer og kapitalstrømme i en grønnere retning, og her spiller den finansielle sektor selvfølgelig en vigtig rolle. Det er vi i Socialdemokratiet fuldstændig enige i. Men vi er samtidig nødt til at sikre, at de tiltag, vi sætter i gang, faktisk virker og ikke ender med at give bagslag. Et nationalt forbud, som det foreslås her i B 144, vil have en meget begrænset effekt i praksis, fordi vi ikke kan pålægge udenlandske finansielle virksomheder, der opererer i Danmark, et sådant forbud. Det kan betyde, at de danske aktører stilles dårligere, uden at vi opnår den ønskede klimaeffekt. Vi risikerer også at gøre det sværere for virksomheder, der faktisk forsøger at transformere sig i en grøn retning, eksempelvis ved at opkøbe fossile aktiviteter med henblik på at omstille dem. Derfor mener vi, at den rigtige vej er at arbejde med fælles europæisk regulering. Grøn omstilling kender ikke landegrænser, og vi ser kun en reel effekt, når spillereglerne er de samme på tværs af EU. Det er også værd at nævne, at vi i forvejen har en regulering på området. Finansielle institutioner er allerede forpligtet til at tage højde for bæredygtigheds- og klimarisici i deres investeringer og udlån. Det skal vi selvfølgelig arbejde videre på og ikke spænde ben for. Så lad mig slå fast, at Socialdemokratiet deler ambitionen om en hurtig, mere retfærdig og grøn omstilling. Men vi mener ikke, at vejen frem går gennem isolerede, nationale forbud. Vi skal arbejde for en stærkere og mere nuanceret og ensartet EU-regulering, og vi skal understøtte den grønne omstilling, ikke gøre den sværere. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget. Jeg skulle sige fra Moderaterne, som desværre var nødt til at gå til noget andet, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er fru Louise Schack Elholm fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, og tak for ordet. Vi har netop behandlet B 143, som var et forslag om at forbyde bankers udlån til selskaber, der udbyder deres fossile aktiviteter. Nu står vi med B 144, som i praksis har samme sigte, blot med fokus på investeringer, altså endnu et forslag, der forsøger at regulere den danske finanssektor nationalt uden for EU's rammer. Venstre deler ønsket om grøn omstilling, men vi støtter ikke dette forslag, og vi har tre grunde herfor. For det første vil et nationalt forbud have begrænset effekt. Uden fælles EU-regler vil investeringerne blot flytte til aktører i andre lande. Det skader dansk konkurrenceevne, og det skader ikke mindst klimaet. For det andet er den finansielle sektor allerede i gang. Flere banker og pensionsselskaber har frivilligt fremmet deres investeringspolitikker. 80 pct. af alle pengeinstitutter har et mål for, hvor meget de vil have af klimareduktion i deres investeringer. Vi skal støtte den udvikling og ikke undergrave den med rigid lovgivning. For det tredje risikerer forslaget faktisk at spænde ben for den grønne omstilling. Mange virksomheder med fossile aktiviteter er i gang med at omlægge deres forretning, og det kræver adgang til kapital. Hvis vi forbyder investeringer i disse virksomheder, risikerer vi at gøre det umuligt at finansiere netop den transformation, som vi ønsker. Det giver ikke nogen mening at blokere for grønne fremskridt under dække af grønne intentioner. Derfor stemmer Venstre imod. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så den næste er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Som det også lige er blevet nævnt, er det her beslutningsforslag jo i stil med B 143 om bankernes udlån, som vi lige har behandlet. I Danmarksdemokraterne mener vi ikke, at det er statens opgave at diktere, at pensionsselskaber ikke må investere i olie- og gasselskaber. Det underminerer den frie markedsøkonomi og risikere at føre til en glidebane, hvor politiske prioriteringer får forrang over for investeringsmæssig sund fornuft. Som forslagsstillerne selv peger på, er der allerede sket en bevægelse i finanssektoren, hvor banker og pensionsselskaber indgår klimapartnerskaber for at fremme grønne investeringer. Vi er helt trygge ved, at branchen selv kan vurdere, hvornår det ikke længere giver mening at investere i fossile selskaber set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. Der er også et hensyn til danskerne selv. For rigtig mange mennesker er deres pensionsopsparing deres vigtigste økonomiske sikkerhedsnet. Hvis vi begynder at politisere investeringerne, risikerer vi at svække afkastet, ikke nødvendigvis i morgen, men over tid. Det rammer ikke samfundets rigeste, men det rammer den almindelige lønmodtager, som forventer, at hans eller hendes pension behandles professionelt og ikke ideologisk. Så i Danmarksdemokraterne støtter vi ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Næste i talerrækken er fru Lisbeth Bech Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Det er rigtigt, at SF og Enhedslistens to forslag minder om hinanden, men der er alligevel en substantiel forskel. Det første, som vi netop har behandlet, handler om bankernes udlån til fossil ekspansion, altså fossile aktiviteter, som de facto går imod Parisaftalen, jævnfør Det Internationale Energiagenturs vurderinger. Det her forslag handler om den finansielle sektor bredere set, og de investeringer, som f.eks. pensionskasser foretager. Og der er meget stor forskel på danske pensionskasser, i forhold til hvordan de investerer. Den gode nyhed er jo, at nogle af de pensionskasser, som enten ikke har foretaget investeringer, eller er stoppet med at foretage investeringer i fossil ekspansion, ikke har kunnet mærke det på bundlinjen. Så kan man selvfølgelig spørge sig selv: Hvorfor er der så stadig væk pensionskasser, som har milliarder af kroner i investeringer til fossil ekspansion? Og det er jo et godt spørgsmål, specielt når der er rigtig mange internationale analytikere, der påpeger de finansielle og økonomiske risici ved såkaldt strandede aktiver, altså at man har aktiver, aktier eller værdipapirer eller andet, som bliver værdiløse. Der er et studie, der er blevet beskrevet i avisen The Guardian i 2021, som viser, at halvdelen af verdens fossile aktiver risikerer at blive værdiløse i 2036; det er altså kun om 11 år. Derfor handler det her forslag jo først og fremmest om, hvad vi kan gøre i forhold til den grønne omstilling og bekæmpe klimakrisen, men også, ligesom andre forslag vi har haft i salen, om at begrænse de finansielle risici, der er ved, at vi har en stor del af verdens økonomiske værdi bundet op på aktiver, som kan briste i en boble eller blive værdiløse inden for det næste årti. Det er en også økonomisk katastrofe, vi nok ikke kan forestille os omfanget af, så også af den grund er det afgørende, at vi får flyttet de mange, mange pensionsmilliarder væk herfra. Igen vil jeg påpege, ligesom ved det foregående forslag, at det undrer mig, at man selv med de partipolitiske forskelle, vi har i forhold til klimapolitik, ikke kan understøtte forslag, som handler om at holde op med at finansiere, altså gennem investeringer eller udlån, aktiviteter, der går imod Parisaftalen. Det er noget, jeg simpelt hen ikke forstår, og jeg bliver nødt til at gentage det: Jeg forstår det ikke! Danmark har forpligtet sig på Parisaftalen. Vi har en klimalov. Det Internationale Energiagentur siger, at fossil ekspansion de facto vil gå imod Parisaftalen. Hvorfor bliver vi ved med at tillade noget, som vi lovgivningsmæssigt og aftalemæssigt har forpligtet os på at forhindre? Det giver simpelt hen ikke mening. På andre områder ville vi selvfølgelig ikke tillade pensionskasser, finansielle institutter og banker, at finansiere noget, der var ulovligt. Men fordi det her ikke er noget, vi definerer på den måde – det er bare en international aftale, Parisaftalen, som åbenbart ikke er mere værd i mange partiers øjne – så kan man godt med åbne øjne gå imod det og finansiere aktiviteter, som ikke kan foretages inden for de rammer, der er sat op i Parisaftalen. Og det er ikke noget, vi siger; det er Det Internationale Energiagentur. Vi ved også, at verdens kendte reserver af kul, olie og gas osv. er rigeligt til det forbrug, vi har, altså til legoklodser, til benzinbiler og til alt muligt andet, endda i den forfærdelige situation, at Rusland har angrebet Ukraine. Og selv på den baggrund siger Det Internationale Energiagentur: Vi har rigeligt i de eksisterende kilder. Så der er ikke nogen grund til at finansiere fossil ekspansion. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra SF. Næste i talerrækken er fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Med det beslutningsforslag, som vi behandler nu, ønsker Enhedslisten og SF at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der i overensstemmelse med Parisaftalens mål indfører et forbud mod finanssektorens investeringer i fossile selskaber, der udvider med nye olie- eller gasfelter, nye kulminer, kulmineudvidelser eller nye kulkraftværker. I Liberal Alliance mener vi ikke, at vi politikere skal bestemme, hvad den finansielle sektor skal investere i. Det er op til den finansielle sektor selv. Derfor kan vi i lighed med det beslutningsforslag, som vi behandlede for en time siden ikke støtte forslaget her.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Næste i talerrækken er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, og tak til SF og Enhedslisten for at fremsætte forslaget, som jo ligger i tæt forbindelse til det forrige forslag, som salen netop har behandlet, og som vores almindelige ordfører var til, men hun kan så ikke lige være her til det her. Ligesom med det forrige forslag kommer Konservative ikke til at støtte det beslutningsforslag, vi behandler nu. Argumenterne er et stykke ad vejen de samme. For det første har vi ikke et ønske om at tage selvbestemmelsen fra bankerne, for det skal være op til dem selv at bestemme, hvordan de investerer deres egne penge. Det må også være op til den bevidste forbruger at afgøre, om de vil være kunde hos en bank, som har en bestemt investeringsportefølje. For det andet ser vi også en udvikling på området. Bemærkningen nævner det selv, nemlig at på godt 40 år er afkastet fra den fossile sektor faldet fra næsten 30 pct. i 1980 til 3,2 pct. i 2024. Det er i hvert fald en meget markant udvikling, og det er også få år siden, at Ørsted lukkede deres sidste kulkraftværk. Mange energivirksomheder har gang i en grøn omstilling, og det skal vi ikke blande os i, fordi der stadig er en andel af porteføljen, som er sat i fossile energikilder. Et eksempel er, at hvis en virksomhed er gået fra 0 til 80 pct. i vedvarende energi, ønsker vi altså ikke at straffe for, at man altså fortsat har 20 pct. i fossile energikilder. Så den samlede vurdering bliver altså, at Konservative ikke kan støtte det her beslutningsforslag, ligesom vi heller ikke støttede det foregående.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Lad os tage det sidste tænkte eksempel med en virksomhed, der har 80 pct. grønne aktiviteter og 20 pct. sorte aktiviteter – det er det eksempel, ordføreren kom med. Den virksomhed vil jo stadig væk godt kunne få investeringer ifølge det her forslag, hvis man ikke ekspanderer, altså hvis man bare, så at sige, har investeringer i kendte fossile kilder, f.eks. olie- eller gasudvinding. Det vil man jo sagtens kunne have og så være i en transition mod at blive et grønt eller grønn ere selskab.

Ordføreren.

Politisk er vi bare uenige med SF. Vi ønsker ikke, at det skal være politikerne, som træffer de beslutninger for virksomhederne. Det synes vi skal være virksomhederne selv. Og når vi kan se, at der er en grøn omstilling i gang, hvor der er virksomheder, som allerede er i gang med at udskifte deres portefølje, tror vi på, at det går den rigtige vej, og derfor har vi ikke planer om at regulere yderligere.

Spørgeren.

Men det giver jo simpelt hen bare ikke mening, for hvis der er en virksomhed, der er på vej til at gå fra sort til grøn, sådan som vi har set, vil det jo heller ikke give mening i den transition så at investere i nye kilder i en ekspansion, og derfor ville den virksomhed jo stadig væk godt kunne få investeringer. Så jeg forstår simpelt hen ikke ordførerens logik. Så siger ordføreren, at politikerne ikke skal beslutte det, men det har vi jo gjort. Vi har jo taget den beslutning, at vi skal leve op til Parisaftalen, og inden for Parisaftalen kan vi ikke foretage ekspansion af nye fossile energikilder.

Ordføreren.

Jeg kan da godt gentage, hvad jeg sagde i min tale, som jo egentlig var relativt kort, nemlig at vi ikke har et ønske om at regulere bankerne yderligere på det her område. Der står vi så i et modsætningsforhold til SF, ligesom en række af de øvrige borgerlige partier gør.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal beklage forsinkelsen, men jeg troede, der var nogle, der skulle på før mig, men I har selvfølgelig fuldstændig styr på rækkefølgen. Forslaget her minder jo meget om det forslag, vi behandlede for lidt siden, og jeg kan meddele, at vores indstilling er fuldstændig den samme som til det tidligere forslag: Vi stemmer nej. Der blev under præsentationen af forslaget sagt, at hvis man ikke kunne lide det foregående forslag, kunne man godt stemme for det her, for det var meget mere vidtgående. I mine ører lød det, som om det forslag, vi behandler her, var meget værre. For sagen er jo, at globalt vil menneskeheden have brug for, at der bliver udvundet rigtig mange fossile brændsler over de næste 100 år. Det er jo bare et faktum. Det handler jo ikke bare om, at vi skal bruge noget energi, og at vi får et meget, meget stort energiforbrug i de kommende år, særlig når man tænker på – og det er en god ting; det er jo en rigtig god ting – at flere hundrede millioner mennesker over de kommende år vil komme ud af fattigdom, vil blive rige, vil få et bedre liv, vil have mulighed for at give deres børn et bedre liv, men det handler også om den teknologiske udvikling, som kommer til at sætte nogle helt nye krav til kunstig intelligens og udviklingen af det. Det vil sluge helt ufattelig meget energi. Derfor er det jo også fuldstændig naivt at forestille sig, at vi skal til at udfase fossile energikilder. Altså, det kommer simpelt hen ikke til at ske. Og selv om jeg skulle blive en rigtig, rigtig gammel mand, vil det ikke blive i min tid, at man ser det – hr. Søren Espersen peger på sig selv, men jeg synes ikke, at hr. Søren Espersen er en gammel mand, så jeg vil sige, at jeg mente en meget, meget gammel mand. Men vi kommer ikke til at udfase fossile brændsler, selvfølgelig gør vi ikke det, og derfor skal vi selvfølgelig heller ikke stemme for det forslag, der ligger her, som jo vil gøre det hele meget mere bøvlet. Så Dansk Folkeparti siger pænt nej tak, endnu en gang, til et af de her grønne fantasiforslag. Tak, formand.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Jeg ser ikke fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre i salen, og jeg ser heller ikke fru Karin Liltorp fra Alternativet i salen eller komme ind ad sideindgangen. Så bliver det ordføreren for forslagsstillerne, fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak for debatten i dag. Selv om vi selvfølgelig havde håbet, tør jeg godt sige, også på SF's vegne, at flere partier havde kunnet bakke op om forslagene. Heldigvis er det jo sådan med den her klimadagsorden, at nogle af de ting, der bliver foreslået af få partier, ofte har det med at vinde bredere indpas i Folketinget, når de er modnede og der er gået noget tid. Det har vi i hvert fald set før. Det, vi har foreslået i dag med det her forslag, er jo, ligesom vi gør med en række andre sektorer, at regulere finanssektoren for at sikre, at også finanssektoren og dermed også Danmark er med til at gøre alt, hvad vi kan, for at vi lever op til vores internationale forpligtelser, herunder Parisaftalen. Der har i debatten ikke været særlig mange eksempler på, hvad det egentlig er, Danmark gør proaktivt for at trække finanssektoren i en grønnere retning; hvad det er, vi gør, der berettiger til, at vi kalder os for en grøn førernation, når det kommer til at regulere en sektor, der står for dobbelt så mange udledninger globalt som Danmarks territoriale udledninger? Begynder man at løfte den debat og røre ved den sektor, bliver det bl.a. kaldt en heksejagt, tror jeg, og en dæmonisering, og det synes jeg er ærgerligt, for vi er jo i gang med en grøn omstilling, der kræver, og det tror jeg også at regeringens repræsentanter har sagt flere gange, nemlig at alle sektorer bidrager. Derfor har jeg meget svært ved at se de gode argumenter for at lade den del af finanssektoren, der aktivt bidrager til at gøre klimakrisen værre, gå fri af den samlede danske klimaindsats. For det er et politisk problem, at vi har en sektor, der står for dobbelt så mange udledninger, som vores totale udledninger, og som der ikke er en politisk plan for hvordan man vil håndtere. Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at vi skal håndtere vores territoriale udledninger, og det gør vi gennem klimaloven, men vi har ikke en politisk plan for, hvad vi gør med de finansielle aktører, der tjener styrtende med penge på at investere i en fossil ekspansion, der er i direkte modstrid med Parisaftalen, der strider imod de anbefalinger, der er fra FN's Klimapanel, fra Det Internationale Energiagentur, og som egentlig også i praksis går imod de skåltaler, der bliver holdt fra regeringens side, der handler om, at Danmark skal gå forrest, og at alle skal bidrage til den grønne omstilling. Desværre fik vi ikke opbakning til vores forslag. Vi bliver ved med at kæmpe, og vi glæder os til den dag, hvor der vil være bredere opbakning. Jeg håber ikke, at vi ender i en situation, hvor – i hvert fald for mit vedkommende – vores børnebørn vil spørge, hvordan vi kunne blive ved med aktivt at finansiere en industri, der underminerer deres fremtid. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted, ønsker at give en begrundelse for forslaget.

Tak for det, formand. Danskerne bliver lige nu flået af de danske storbanker. Så enkelt kan det siges. Vi har set, hvordan de store bankers overskud bare er eksploderet. Danske Banks overskud slog rekord i 2023, historisk rekord. I 2024 slog man så den historiske rekord en gang til. 24 mia. kr. ned i lommen på Danske Banks aktionærer. I Nordea og andre storbanker ser vi samme udvikling. Forklaringen er enkel. Bankerne tjener penge på at øge det, der hedder rentemarginalen, så borgerne betaler en høj rente, når vi låner, men til gengæld får vi næsten ingen rente, når vi får vores løn ind på vores anfordringskonto, vores konto i banken. Samtidig med det fortsætter bankerne med at skrue vores gebyrer op for stort set alt, hvad de kan finde på at sætte gebyrer på. Aldrig nogen sinde har de store danske banker hevet så mange penge op af lommen på borgere og på små selvstændige og virksomheder i det her land – aldrig nogen sinde! Vi har i årevis prøvet at få regeringen til at gøre noget for at beskytte danskerne mod den her grådighed. Erhvervsministeren har i 2 år sagt, at regeringen ser på, hvad man kan gøre, men ingenting sker. Vi har fremsat andre beslutningsforslag igennem tiden om at gå ind og tvinge bankerne til at dele deres rentegevinster med kunderne, men det er blevet afvist af regeringen. I dag stiller vi nogle forslag, som er i den mere bløde ende. Det handler om at øge konkurrencen og give borgerne en bedre mulighed for at gennemskue, hvilke banker der er billigst, og det er direkte inspireret af Storbritannien, som har de samme regler. Det håber vi på får en bred opbakning, fordi vi må vælge, om vi vil stå på bankerne eller borgernes side.

Tak for det. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Der er ingen som helst tvivl om, at konkurrence er sundt. Det er det både for forbrugere, og det er det også for virksomhederne, og det er det i den grad også for banker og andre finansieringsinstitutter. Derfor bakker regeringen op om intentionen med forslaget. Sagen er jo, at konkurrencen på bankmarkedet er for dårlig, og det er rigtigt, som ordføreren siger, at det er noget, jeg og regeringen har sagt et par gange. En af udfordringerne er, at det simpelt hen er for uigennemsigtigt og besværligt at være bankkunde, men jeg mener ikke, at initiativerne i forslaget vil forbedre konkurrencen. Tværtimod er det, jeg ser, endnu mere bureaukrati, og jeg ser, at initiativerne potentielt vil blive en form for priskontrol, og det ønsker vi ikke. Lad mig prøve at forklare hvorfor. Enhedslisten foreslår, at bankerne skal tage kontakt til alle kunder og rådgive dem om eksempelvis forrentning af deres indestående. Allerede i dag er situationen den, at bankerne har en rådgivningspligt over for deres kunder, men en undersøgelse fra Finanstilsynet har jo vist, at bankerne ikke havde fokus nok på netop det, altså rådgivningspligten. Det er blevet indskærpet over for dem, og Finanstilsynet har desuden netop præciseret den gældende rådgivningsforpligtelse i en udtalelse, og det forventer jeg selvfølgelig at bankerne efterlever. Forslagsstillerne vil også have en officiel rangliste over bankernes ind- og udlånsrenter på nøgleprodukter, og at bankerne med de laveste indlånsrenter og højeste udlånsrenter skal forklare sig over for myndighederne. Men der eksisterer jo allerede i dag private prissammenligningsportaler, og der vil altid være en bank med den højeste pris og en bank med den laveste pris, ellers havde vi jo, kan man roligt sige, for alvor et problem med konkurrencen. Forklaringspligt vil også kunne have en begrænset effekt, medmindre myndighederne får beføjelse til at gribe ind i bankernes rentefastsættelse. Det kan godt være, at Enhedslisten vil derhen, men det er ikke derhen, regeringen mener vi skal hen. Sagt på en anden måde, i mine øjne virker forslaget mest som bureaukrati, der ikke gavner forbrugerne endsige konkurrencen. Endelig foreslås det, at myndighederne skal overvåge og registrere, hvor lang tid bankerne er om at lade Nationalbankens renteændringer gavne deres kunder. Bankerne bestemmer jo selv, om de vil følge Nationalbanken, og vi skal ikke have mere priskontrol. Men det, at de bestemmer og følger selv, kan jo være med til at underbygge konkurrencen, altså at det bliver tydeligere, at der er nogle banker, der gør det, mens andre ikke gør det, og ergo kan kunderne så flytte efter det. Som nævnt er jeg fuldstændig enig i, at konkurrencen på bankmarkedet ikke er stærk nok, og derfor er jeg og regeringen også i gang med at se på, hvordan vi reelt kan forbedre gennemsigtigheden og konkurrencen i den finansielle sektor. Kunderne skal have bedre vilkår, og de skal have mere fordelagtige bankprodukter, men forslagene her er ikke vejen til det. Tak for ordet.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det er jo, som det plejer at være fra ministerens og regeringens side: Nej, nej og nej, hver gang der kommer forskellige forslag til, hvordan vi kan beskytte danskerne imod den uhæmmede grådighed, som de oplever fra bankernes sidde. Jeg synes, det er ret useriøst af ministeren at snakke om priskontrol og alt muligt andet. De her forslag er en til en regler, som det britiske banktilsyn kører efter. Det er regler, som ovenikøbet er evalueret, og som man ved virker. Det har intet med priskontrol at gøre. Det har noget at gøre med at skabe gennemsigtighed. Det har noget at gøre med at, om jeg så må sige, hænge de banker ud, som er lidt for langsomme, når Nationalbanken sænker renten, til at følge med og give deres kunder del i den her gevinst. Det er det, man gør i Storbritannien, og det har virket. De banker, som lå dårligst i forhold til renter på anfordringskonti, har hævet dem for deres kunder. Jeg forstår ikke regeringens modvilje mod det her. Regeringen har nu sagt i 2 år, og jeg citerer: Vi er i gang med at se på det. Altså, hvor længe kan man være i gang med at se på, mens de store banker har hænderne dybt, dybt nede i lommerne på borgerne og på små virksomheder og på landbrug og på alle de andre, der er afhængige af bankerne? Hvornår sker der noget, minister?

Ministeren.

Men der sker også noget. Jeg forstår godt Enhedslistens kampretorik – det er helt fair. Men når Enhedslisten nu foreslår som eksempel, at enhver bank skal forpligtes til at tage kontakt til alle kunder og rådgive dem om forrentningen af deres indestående, er virkeligheden jo den, at vi har lovgivning i dag, som siger, at der skal være en rådgivningspligt. Den er ikke blevet overholdt. Det er så blevet indskærpet, og jeg går selvfølgelig ud fra, at bankerne efterlever det. Det er bare et eksempel på, at det, som Enhedslisten her forslår, er skudt ved siden af skiven. Der er ingen uenighed i, at konkurrencen skal være bedre på det finansielle marked. Det siger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen jo rent faktisk også, og det er noget af det, vi sidder og kigger på hvordan vi kan sikre, således at det giver det, der er behov for, altså mere mobilitet på bankmarkedet – at folk kan se, hvad de betaler, og begynder at flytte sig efter, hvad de betaler. Det er det, der giver konkurrence, hr. Pelle Dragsted – ikke, at vi indfører ordninger, som allerede i vidt omfang eksisterer i dag.

Spørgeren.

Jamen det passer ikke, at de ordninger eksisterer i dag. Det er også derfor, at den organisation, der repræsenterer danske forbrugere, Forbrugerrådet Tænk, har stillet de her forslag, som Enhedslisten præsenterer i dag. Med hensyn til rådgivningspligten er problemet jo, at selv med de opstramninger, der er, er det kun, når banken alligevel er i kontakt med kunden eller på anden måde skal behandle kundens situation, at de skal give den her rådgivning. Men bankerne er jo allerede med hvidvasklovgivningen forpligtet til at kende deres kunder. Og selvfølgelig kan man da, når man kan se, at renten i Nationalbanken ændrer sig, give en generel rådgivning til alle kunderne om, at det måske nu er en god idé at flytte ens penge på anfordringskontoen, hvor der er 0 pct. i rente, til en anden konto. Men de gør det jo ikke, fordi de tjener penge på at lade være; fordi de får lov til det af ministeren.

Ministeren.

Men det er jo ikke rigtigt, hvad der bliver sagt. Altså, jeg synes, man skal prøve at læse den indskærpelse, der kom fra Finanstilsynet, og så se, hvordan tolkningen rent faktisk er af rådgivningsforpligtelsen. Det er jo alvorligt, at det blev skrevet, at man ikke havde gjort det, og det er blevet indskærpet over for dem. Så derfor er det efter min opfattelse ikke rigtigt, at der ikke er et fokus på det. Der skal være et fokus på rådgivning. Det står soleklart i lovgivningen. Så derfor vil jeg sige igen, at jeg ikke tror, der er nogen uenighed om, at der skal være mere konkurrence. Det handler måske mere om, hvordan vi skaber konkurrencen, og det handler grundlæggende om, at vi skal sørge for mere gennemsigtighed og gennemskuelighed, således at valgfriheden bliver større og bedre og folk flytter mere og vi hjælper dem til at flytte mere. Det er det, der er målet med det.

Tak til ministeren. Så er det ordføreren fra Socialdemokratiet, fru Karin Gaardsted, der er den næste på talerstolen.

Tak til formanden for det, og tak til Enhedslisten for at fremsætte dette beslutningsforslag, som Socialdemokratiet jo langt hen ad vejen er enig i intentionerne i. Gode konkurrenceforhold og forbrugerbeskyttelse for bankkunder er en vigtig sag også for os. Det ville forslagsstilleren også vide, hvis han kiggede bare lidt tilbage i historien i medierne, hvor erhvervsministeren flere gange har givet udtryk for, at forbrugerne skal behandles fair og ordentligt af bankerne, og at der er behov for gennemsigtighed, så bankkunder bedre kan forstå, hvad banken tilbyder, og hvad banken kræver. Derfor bliver der også allerede i dag stillet krav til bankerne om flere af de ting, som Enhedslisten anfører i forslaget. Forbrugerne skal sikres, at bankerne udfører god bankskik. Det er vi enige i. Der er allerede krav om dette. Finanstilsynet fører kontrol med, at det også sker, og der er fokus på området fra erhvervsministerens side. Enhedslisten foreslår, at bankerne af egen drift skal kontakte alle kunder for at gennemgå bankkundens økonomiske forhold med banken. Det er altid en god idé at få gennemgået sine aftaler med banken, men det lyder meget voldsomt, hvis banken skal ringe alle kunder op, f.eks. en gang årligt. Regningen for de ekstra personer, der skal ansættes til dette arbejde, vil under alle omstændigheder blive pålagt bankkunderne. Det bliver en unødvendig fordyrelse for kunderne. Enhedslisten ønsker, at Finanstilsynet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hvert halve år skal offentliggøre en rangliste over, hvilke renter bankerne har på deres forskellige udlånsprodukter. Men der er jo allerede lister af den slags, som vi som bankkunder kan benytte os af. Det er en ekstra og unødvendig arbejdsopgave og faktisk en arbejdsopgave, som i øjeblikket varetages af private. Det ville, hvis vi gør det på den måde, som Enhedslisten foreslår, bare føre til mere administration. Det er der ikke brug for. De to banker, der har henholdsvis den højeste og den laveste rente, skal herefter forklare sig over for myndighederne. Jamen der vil jo altid være en med den højeste og en med den laveste. Hvad vil Enhedslisten gøre ved det? Altså, vil de skælde dem ud? Vil de regulere dem? Vil de lukke dem? Måske ønsker Enhedslisten, at alle banker skal have den samme rente. Det ved jeg faktisk ikke; det er jeg i tvivl om. Fakta er, at vi som samfund ikke kan pålægge bankerne én bestemt rente. Hvis alle havde den samme rente, ville der jo i hvert fald slet ingen konkurrence være på det felt. Endelig vil Enhedslisten have, at Finanstilsynet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal overvåge og registrere, hvor lang tid bankerne er om at lade rentesænkningerne hos Nationalbanken komme kunderne til gode. Det er en opgave, som igen vil føre til ekstra administrationen i staten. Hvilken nytte skal det være til? Jeg forstår, at Enhedslisten ønsker at hjælpe bankkunderne til bedre forhold. Det er Socialdemokratiet enig i. Men det gør vi ikke med kontrol på noget, der allerede bliver kontrolleret eller på at forlange rådgivning i et hidtil uset omfang og kræve lister, der allerede findes. Nej, hvis vi skal gøre noget, der batter, skal vi netop understøtte erhvervsministeren i sit målrettede arbejde med at holde bankerne i stram tøjle. Det kunne vi måske hjælpe hinanden med på tværs af partierne. Så vil jeg gerne komme med en opfordring til danske bankkunder om at se mere kritisk på det, de får fra deres bank, og det, som de betaler for det. Hvis de ikke er tilfredse, skal de skifte bank. Der er mange danskere imidlertid meget seje i spyttet. Hvis man synes, man får en dårlig eller mangelfuld service: Skift bank! Hvis man synes, at bankerne kommer ud med for store overskud, og det kan der virkelig godt være god grund til at mene: Skift bank! Betragt banken som en butik, der vil sælge dig varer fra deres hylder, og vær lige så kritisk, som du er over for din grønthandler eller din slagter. Kan du ikke lide udbuddet eller kvaliteten, så skift bank! Socialdemokratiet støtter på denne baggrund ikke beslutningsforslaget. Tak.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Der var engang, hvor Socialdemokratiet havde en sund kritisk holdning og skepsis over for den finansielle sektor. Vi skal ikke engang så forfærdelig mange år tilbage, før man stillede sig på borgernes side over for bankerne. Den tid er åbenbart slut. Ordføreren citerer ministeren for at have givet udtryk for over for bankerne, at de må gøre noget. Og ja, det er rigtigt; ministeren har talt om og sagt det igennem flere år. Problemet er bare, at der ingenting sker. Det målrettede arbejde, som ordføreren taler om, findes ikke. Jeg har haft samråd efter samråd med ministeren, og hver gang får jeg at vide: Vi er i gang med at se på det. Hvert år forsvinder flere og flere penge op af lommerne på danskerne, og hvem rammer det? Jamen det rammer jo bl.a. dem, der har de laveste indkomster. Det er folkepensionister, men også masser af små selvstændige, foreninger og alle mulige andre. Og I sidder stille og gør ingenting. Hvad vil Socialdemokratiet konkret gøre for at beskytte danskerne mod bankernes grådighed?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at ministeren har svaret heroppefra lige for et øjeblik siden, at det ligger os meget på sinde at forbedre forholdene for bankkunderne, altså at det bliver mere gennemsigtigt. For det, der er galt, er jo, at bankkunderne ikke forstår, hvad det er, der sker henne i banken. Hvad er det, banken tilbyder mig? Hvad er det, banken kræver af mig? Det kan man ikke gennemskue, og den gennemsigtighed hører jeg i hvert fald ministeren give udtryk for er den, han vil gå på jagt efter. Og det er bare ikke noget, der sker over night – undskyld, over natten. Det tager længere tid, men vi har der det samme mål med, at det skal være mere gennemsigtigt at være bankkunde.

Spørgeren.

Hvis noget ligger en meget på sinde, må konsekvensen af det være, at man handler på det. Ministeren har nu været minister i 2½ år, og i de år er der blevet hevet milliarder af kroner op af lommen på danskerne til de finansielle institutioner. Vores konkurrencemyndigheder har nu i 2-3 år råbt op om problemet med konkurrence. De har sagt, at bankerne har en overnormal profit, at de lukrerer mere, end de burde i en almindelig markedssituation, fordi konkurrencen ikke fungerer. Hvad er det, man venter på? Hver eneste dag, der går, hvor bankerne får lov til at ribbe danskerne på den her måde, er en dag for meget. Hvad er det, man tøver i forhold til?

Ordføreren.

Det er jo netop derfor, at man skal se mere på sin bank som en butik, og det er derfor, at man skal forhandle med den. Det er meget vigtigt, at man forhandler med sin bank, for ellers får man ikke de vilkår, som man kan få, hvis man tager samtalen med sin bank. Så jeg synes ikke, det er rigtigt, at man ikke foretager sig noget som helst fra regeringens side. Jeg synes, at vi skal lytte til og holde ministeren op på det, han har sagt i dag, med, at vi skal have mere gennemsigtighed for bankkunderne. Det går jeg i hvert fald ind for.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er ordføreren fra Venstre, fru Louise Elholm.

Tak for ordet. Nu har vi et beslutningsforslag, som på overfladen handler om forbrugerbeskyttelse, men i virkeligheden handler det mere om mere stat, mere kontrol og mindre konkurrence. I Venstre går vi ind for forbrugerbeskyttelse. Vi går ind for, at man får nogle billigere priser som forbruger i bankerne, men Enhedslisten foreslår bl.a., at bankerne skal kontakte alle kunder uopfordret og rådgive dem om f.eks. rentevilkår. Det lyder måske fornuftigt, men i praksis vil det lægge et stort administrativt pres på bankerne, uden at det nødvendigvis skaber bedre vilkår for kunderne. Der er allerede i dag rådgivningspligt, og den er blevet skærpet. Det skal bankerne selvfølgelig leve op til, men vi skal ikke begynde at styre, hvordan bankerne tilrettelægger deres kundekontakt. Forslaget om at offentliggøre ranglister over banker renter og kræve forklaring fra dem, der ligger i top og bund, er i mine øjne tæt på en indirekte regulering af priserne. Der skal vi ikke hen. Vi har brug for en stærk og velfungerende finansiel sektor med fri konkurrence og stabile rammer. Hvis vi begynder at detailregulere bankernes forretningsmodeller, svækker vi deres konkurrenceevne. Det vil på sigt skade både bankerne og deres kunder, og det hjælper ikke dem, der har brug for rådgivning. Det skaber bare mere bureaukrati. Derfor kommer Venstre heller ikke til at støtte det her forslag. Tak for ordet.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det. Om det her med, at man skal rette henvendelse til kunderne, vil jeg sige, at det i forvejen er sådan, at hvis man som bank ændrer i rentevilkårene, skal man rette henvendelse til sine kunder via mail eller en besked i e-Boks. Så det, vi foreslår her, er bare, at når det går den rigtige vej, altså når bankerne pludselig kan få 3 pct. i stedet for 1 pct., dvs. når de tager vores penge fra vores lønkonto og sætter ind på deres foliokonto i Nationalbanken, så skal bankerne lige huske at fortælle deres kunder, at de altså kan få andel i den her rentegevinst. Vi bliver snydt, så vandet driver, af den finansielle sektor lige nu, og Venstre, som jeg hører det, har ingen forslag til, hvordan man vil beskytte danskerne mod det her, selv om vi ser det år efter år. Jeg snakker med så mange borgere, som ikke kan forstå, hvordan gebyrerne kan blive ved med at stige, hvordan det kan være sådan, at de som lille håndværker skal betale en enormt høj rente på deres kassekredit, men ikke får en krone i rente på deres anfordringskonto. Hvorfor stiller Venstre sig konsekvent på bankernes side i stedet for at stille sig på borgernes side?

Ordføreren.

Vi stiller os på borgernes side. For hvem er det, der skal betale for alt det her ekstra bureaukrati? Det er jo kunderne. Der er jo ikke andre til at betale for det end kunderne. Så er det, omkostningerne stiger, og så bliver det dyrere at være bankkunde. Det her er det tredje beslutningsforslag i streg, som Enhedslisten er medforslagsstiller på i dag, hvor at man lægger ekstra bureaukrati på den finansielle sektor. Alt det skal betales af nogen. Og det er kun kunderne, der kan det.

Spørgeren.

De forslag, vi stiller i dag, f.eks. om at have en offentlig liste og om, at Finanstilsynet følger, om bankerne, når Nationalbanken f.eks. skruer renterne op, så er dygtig nok til at lade deres kunder få andel i det forbedrede rentemiljø, er de regler, man har i Storbritannien. Det skulle være noget nyt for mig, hvis Storbritannien var et eller andet socialistisk land eller lignende. Det er et land, som på mange måder ligner vores, men som har en mere, lad os bare sige det, aggressiv beskyttelse af forbrugerne over for den finansielle sektor. Hvorfor er det, at man i Venstre er imod at beskytte danske forbrugere?

Ordføreren.

Jeg går fuldstændig ind for at beskytte forbrugerne, men også for at beskytte forbrugerne mod ekstraomkostninger som følge af ekstra bureaukrati. I virkeligheden bør folk jo også kunne få en andel af rentenedsætningerne, fordi der er konkurrence på markedet. Så det handler jo også om, at man som forbruger vælger en anden bank, hvis ikke man er tilfreds med det tilbud, man får.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

I forhold til den sidste kommentar om, at der er konkurrence på markedet, så har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen jo i deres rapport fra både 2017 og 2022 beskrevet, hvordan konkurrencen på ingen måde er god nok, og at der er masser at komme efter. Så det er jo simpelt hen ikke rigtigt, at konkurrencen er tiptop, og at det i sig selv skulle sikre, at folk kan stemme med fødderne.

Ordføreren.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen burde holde sig for god til at lægge ord i munden på mig. Jeg sagde, at der er konkurrence på markedet; jeg sagde ikke, at det var perfekt. Og der behøver man ikke prøve at lægge mig ord i munden. Ja, vi kan altid gøre noget for at gøre konkurrencen bedre. Tror jeg, at det her nødvendigvis forbedrer den? Nej, jeg tror, at det bliver en ekstra omkostning for forbrugerne. Der er rigtig mange regler i forvejen, og ekstra bureaukrati gør det ikke billigere at være forbruger.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at der er rigtig mange regler for den danske banksektor, når det kommer til f.eks. AML, altså antihvidvaskregler, og andet. Og det, man på moderne dansk kalder compliance, altså overholdelse af reglerne, er noget, som der er rigtig mange mennesker ansat til ude i bankerne. Men der er jo ikke ret mange regler, som skal sikre forbrugerne, at de får ordentlige vilkår. Det er der ikke.

Ordføreren.

Vi havde jo lige et lovforslag for 2 uger siden på 814 sider, hvor det alt sammen handlede om finansiel regulering. Så der havde vi jo rigtig meget regulering, og det skulle også gerne gavne forbrugerne. Så det er jo ikke, fordi vi ikke har regulering på det finansielle område. Vi har ganske meget. Vi fik en teknisk gennemgang af det i går. Vi har ret meget finansiel regulering, så det er jo ikke, fordi man ikke er beskyttet som bruger eller der ikke er regulering. Det er der bestemt.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerrækken er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. I Danmarksdemokraterne anerkender vi fuldt ud, at der er behov for gennemsigtighed og ordentlighed i relationen mellem bankerne og deres kunder. Vi ved også, at mange danskere, både private og små erhvervsdrivende, har følt sig pressede i en tid med inflation og rentestigninger. Når det er sagt, synes vi, at der er tale om et meget vidtgående indgreb i et marked, der allerede er underlagt massiv regulering og tilsyn. Vi har Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Og vi har allerede regler for god skik, som løbende bliver opdateret og håndhævet. Der er ikke noget galt i, at bankerne tjener penge. Det er hele idéen med at drive en virksomhed. Hvis en bank er ineffektiv, for dyr eller for dårlig til at servicere sine kunder, så bør forbrugerne vælge en anden bank. Det bringer mig så til punktet om gennemsigtighed, som vi er enige i er vigtigt. Men der findes jo i dag allerede hjemmesiderne pengepriser.dk og www.mybanker.dk, hvor en lang række banker allerede oplyser renter og priser på en række standardprodukter. Det er med til at skabe større gennemsigtighed om renter og vilkår og gør det nemt for kunderne at sammenligne bankernes tilbud, og det er med til at styrke konkurrencen på markedet. Men som forslaget er fremsat, kan vi i Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det. Sorry, jeg havde glemt at trykke på knappen. Jeg forstår faktisk ikke, hvordan Danmarksdemokraterne kan være imod det her. Altså, det her vedrører helt almindelige danskeres vilkår. Vi ved specielt, at rigtig mange danskere, der bor uden for de store byer og faktisk også ofte har færre banktilbud at vælge imellem, er hårdt pressede af det her. Det er rigtigt, at vi har en Konkurrence- og Forbrugerstyrelse, men de har jo netop råbt på indgreb, fordi de har konstateret, at konkurrencen ikke fungerer. Det er også rigtigt, at bankerne selvfølgelig skal tjene penge, men netop Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en grundig analyse, som viser, at bankerne tjener for mange penge. Altså, der er taget udgangspunkt i, hvad for en forrentning man skal have af en bestemt aktivitet med en bestemt risiko. Og der kan man bare se, at bankernes overskud ligger langt, langt ud over, hvad det rimelige er, og de konstaterer, at det er, fordi der mangler konkurrence. Nu har jeg prøvet i de sidste 2½ år at få ministeren og regeringen til at tage skridt til at forbedre den konkurrence – med gennemsigtighed, med bedre muligheder for borgerne for at skifte bank – og ingenting sker der. Og jeg havde sådan ønsket, at et parti som Danmarksdemokraterne ville stille sig på borgernes side og ikke på bankernes side i det her.

Ordføreren.

Jamen jeg synes ikke, det har noget at gøre med at stille sig på bankernes eller på borgernes side. Forbrugersikkerhed er da helt sikkert vigtigt for Danmarksdemokraterne, men jeg synes jo, at noget af det, der bliver lagt op til i lovforslaget, og som I foreslår, er, at bankerne skal kontakte deres kunder årligt, og det vil da kun skabe mere bureaukrati. De skal bruge flere ressourcer på det, og det vil jo i sidste ende være en ekstra omkostning, som de skal have dækket ind, og det vil være kunderne, der skal betale det. Så jeg kan faktisk slet ikke se, at det her skulle være en fordel for forbrugerne, altså med det forslag, som det bliver lagt op til.

Spørgeren.

Men det er også meget friskt af ordføreren at sige, for nu har vi en organisation, der repræsenterer forbrugerne i Danmark, og de har netop bedt om det her. Det er jo sådan, at bankerne er rigtig hurtige, og det ved ordføreren også; når Nationalbanken sætter renten op, kan jeg love dig for, at bankerne hurtigt får skruet renten op på ordførerens andelsboliglån, kassekredit, eller hvad det kan være. Men når Nationalbanken så sætter renten ned, går det rigtig langsomt med at få sat den ned for forbrugerne. Og det er den asymmetri, som vi prøver at gøre noget ved. Så siger ordføreren, at det ikke handler om at stille sig på borgernes eller bankernes side. Selvfølgelig gør det det. Hver eneste krone, der bliver udbetalt for meget til aktionærerne i Danske Bank, kommer da nede fra lommerne af den almindelige danske håndværker, sygeplejerske eller butiksansatte. Så selvfølgelig gør det da det.

Ordføreren.

Jeg synes, det fungerer ret godt, som det gør i dag. Og jeg ser også bankerne som virksomheder, og hvis man har en virksomhed, er man sat i verden til at skulle tjene penge. Så hvis vi havde banker, der havde underskud, tror jeg heller ikke, det ville være i ordførerens interesse. Så vil jeg i forhold til det der, ordføreren siger, med, at så ringer bankerne ikke, hvis det er, at renten bliver sat op eller sat ned, sige, at jeg selv er blevet kontaktet, fordi jeg havde et indestående, hvor de ville høre, om jeg ikke ville flytte det over på en låst konto, så jeg kunne få noget mere i rente. Så jeg synes jo faktisk, at bankerne lever op til den forpligtelse til at kontakte kunderne, hvis de har et bedre tilbud.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Som Enhedslisten jo også beskriver det i bemærkningerne til beslutningsforslaget, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen regnet ud, hvad et normalafkast for branchen ville være, altså hvad der ville være ret og rimeligt at have som afkast med de risici, der er i at være i den branche så at sige. Og det ville ligge mellem 4,8 og 7 pct. Det, som de danske pengeinstitutter i 2023 havde i egenkapitalforrentning, var 15 pct., altså langt over det dobbelte af det, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kalde et normalafkast. Ergo er der en overnormal profit inden for sektoren. Er det ikke rimeligt at betragte alt det, der ligger over normalafkastet, som noget, forbrugerne betaler for meget?

Ordføreren.

Hvis vi sammenligner bankerne med virksomheder, vil SF så også sætte et maks. over, hvor meget en virksomhed må tjene? Det kan jeg ikke se skulle være i erhvervslivets interesse.

Spørgeren.

Banker er selvfølgelig virksomheder, men vi har en Konkurrence- og Forbrugerstyrelse til ligesom at holde øje med, hvordan forholdene er for forbrugerne. De siger jo så, at et normalafkast ville ligge på maks. de her 7 pct., og når der så er en egenkapitalforrentning på 15 pct., er det spænd jo alt det ekstra så at sige i forhold til det niveau, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet. Og det må jo bare siges at være et udtryk for, at konkurrencen på ingen måde er god nok.

Ordføreren.

Jamen en del af det, som måske også kunne være et konkurrencevilkår, er jo, at vi også har sat nogle regler for, at bankerne ikke må annoncere, hvis det f.eks. lige pludselig kommer i nærheden af en spilreklame. Så jeg synes jo også, at vi sætter nogle benspænd for, at bankerne faktisk kan annoncere med billigere lån til forbrugerne, altså i forhold til hvad de har mulighed for i dag. Så jeg synes jo i hvert fald også, at vi skulle kigge på sådan nogle ting.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er SF's fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak til Enhedslisten for at fremsætte det her forslag om at sikre nogle bedre forhold for danske bankkunder. Det er noget, som Enhedslisten og SF har arbejdet for i mange år. Vi har en finansiel sektor, som sidder på det, man må kalde kritisk infrastruktur. Jeg tror ikke, der er nogen myndigheder, og det gælder også ministeren, der har lyst til, at folk hæver deres løn og deres indeståender og propper dem ind i madrassen. Derfor har vi private virksomheder, som sidder på en kritisk infrastruktur, nemlig vores betalingssystemer, og som også har det privilegie at kunne tjene penge på selv de mest enkle forretninger, altså det, at man har sin løn stående på en nemkonto. Når private virksomheder og banker har det privilegie at sidde på den finansielle infrastruktur – og de kæmper jo også med næb og kløer imod ethvert tiltag om, at man måske kunne lave nogle offentlige alternativer bare for at udfordre konkurrencen lidt – må de selvfølgelig også finde sig i at blive kigget over skulderen. I forhold til at udtrykke sig vil jeg sige, at jeg synes, at erhvervsministeren har været klar og tydelig mange gange. Det har bare ikke resulteret i ret meget handling, og dermed har det heller ikke resulteret i en ændret adfærd fra bankernes side. Vi har også haft bankerne på besøg i forskellige udvalg, og de har sagt, at når de ikke har sænket renterne, når der har været mulighed for det, så har det været, fordi de skulle have nogle indtægter efter nogle år med lave renter. Men må jeg bare minde om, da vi havde nulrenter eller negative renter? Jeg tror godt, alle kan huske, hvad der så skete. Så skete der jo det, at prisen på bidragssatser og prisen på gebyrer og alle de andre ting steg med argumentet om, at nu var der nogle nulrenter eller minusrenter. Mange har sikkert også oplevet, hvad jeg også selv har, at man jo så skulle betale for minusrenter. Når renterne så stiger, skulle man jo tro, at det også fulgte med i forhold til bankkunderne. Det gjorde det ikke. Som hr. Pelle Dragsted jo har illustreret mange gange efterhånden, og som også min kollega fra mit eget parti hr. Sigurd Agersnap har påpeget, så er rentespændet jo det, som bankerne tjener på, i forhold til hvad de selv skal betale, og i forhold til hvad bankkunderne får ud af det. Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen igen og igen siger, at konkurrencen ikke er god nok, og at det, som ville være et normalt afkast, er man for længst fløjet forbi, så at sige, så betyder det, at danske bankkunder bliver flået. Der er simpelt hen ikke nok diversitet i forhold til de forskellige tilbud, man kan få. En af de ting, der også gør konkurrencen sværere, er, at rigtig mange banker og finansielle institutter kræver sådan helkundekonstruktioner, hvor man siger til kunderne, at hvis de skal have det her realkreditlån, skal de også have de og de andre ting hos dem. Så det bliver sværere at shoppe rundt og bevæge sig rundt mellem forskellige banker, hvad jo ellers ville være helt oplagt i forhold til at få nogle lavere priser. Der er andre lande, hvis vi skal sammenligne os med udlandet, som gør mange forskellige ting. De har mere transparens, og de har oversigter over nøgletal, som Enhedslistens ordfører også var inde på. Der er prislister, som gør det mere overskueligt, i forhold til hvor man kan få et bedre tilbud. Jeg ville egentlig ønske, at vi ikke var kommet hertil efter alle de år, hvor vi har sagt, at selvfølgelig må der gerne blive tjent penge, men der bliver tjent for mange penge på bankkunder, som ikke kan stemme med fødderne. Der er bare ikke sket noget. Vi har en erhvervsminister, som siger en masse ting, men det bliver aldrig fulgt op med handling, og derfor foretager de danske banker sig jo ikke noget. Derfor støtter SF beslutningsforslaget. For vi har brug for regulering for at sikre forbrugerne i Danmark. De betaler alt, alt for meget.

Tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig. Den næste i talerrækken er Liberal Alliances fru Pernille Vermund.

I Liberal Alliance vil vi gerne være med til at øge konkurrencen, men vi vil ikke være med til at indføre mere unødvendigt bureaukrati, og vi vil slet ikke være med til at indføre regler, der gør det dyrere at være dansker, og her bankkunde, uden at gavne andet end de bureaukrater, der bliver ansat i kølvandet på regeljunglen. Det danske erhvervsliv er i forvejen udsat for meget regulering, og det gælder ikke mindst bankerne, der som konsekvens i al for høj grad må bebyrde deres kunder med skøre regler og høje gebyrer. Jeg tror, vi alle sammen kender følelsen, når man bliver ringet op af banken og bliver spurgt om skøre ting. Man spørger: Hvor kommer det fra? De siger: Det kommer herfra. Man spørger: Hvorfor kommer det derfra? De siger: Det gør det, fordi meget af det også kommer fra EU. Det ryger direkte videre til bankkunderne. Det lever bankerne med, for det er dem, der har den daglige kontakt med kunderne. Vi hører det også indimellem, når vi er ude i forsamlingshuse og andre steder, og vi hører selvfølgelig også, at det er dyrt at være bankkunde. Der synes jeg, at man som politiker skal tænke over, hvor ofte vi står herinde og regulerer bankerne, og hvor mange mennesker bankerne har ansat til eksempelvis at håndtere hvidvaskningsregler osv., alt sammen indført herfra og rigtig meget af det kommende fra EU. Modsat Enhedslisten ser vi i Liberal Alliance altså ikke bankerne som grådige fjender af befolkningen, tværtimod. Bankerne udfører en vigtig funktion i vores samfund. Og ja, der er da dårlige banker, og der er formentlig også dårlige bankrådgivere, men er man kunde i en dårlig bank, eller har man en dårlig rådgiver, kan man jo skifte bank. I Liberal Alliance anerkender vi, at der er nogle danskere, som kan have svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Det er jo klart, at det er de mennesker med færrest penge, som har det sværest. Men løsningen er ikke mere regulering. Løsningen er at lette skatten. Derfor foreslår vi bl.a., at ingen skal betale skat af de første 5.000 kr., de tjener om måneden. Det vil give et reelt økonomisk løft, ikke mindst til lavtlønnede danskere. Jeg ved, at det er et forslag, som Enhedslisten og den yderste venstrefløj er meget imod, men vi kæmper fortsat. Vi tror på, at det kan betale sig at lade danskerne beholde flere af deres egne penge selv, og at det ikke kan betale sig, at vi herindefra overregulerer, detailstyrer og måske tilmed mindsker konkurrencen med regler, som er fuldstændig unødvendige. Derfor kan Liberal Alliance ikke støtte forslaget.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Vi er i Enhedslisten stærke tilhængere af at sænke skatten for dem, der har mindst. Liberal Alliances forslag undtager jo så dem, der har allermindst, vores folkepensionister og mange andre, som får 0 kr. ved Liberal Alliances skattelettelser. Det synes vi måske er lidt skævt. Men at give folk med lave indkomster skattelettelser siger vi ja tak til. Men skattelettelser hjælper jo ikke noget, hvis der bagefter kommer en bank eller en grådig udlejer der, hvor du bor til leje, og tager pengene op af lommen på dig igen. Det er den vinkel, Liberal Alliance mangler, når I siger, I står på almindelige menneskers side. Ja, staten kan være en pind et vist sted, men det kan andre aktører i vores samfund også. Der er noget, der undrer mig her. Nu snakker ordføreren begejstret om erhvervslivet, men problemet er jo, at de små erhvervsdrivende bliver ramt benhårdt af det her. Tilbage i 2022 udregnede SMVdanmark, hvad det danske erhvervsliv betalte for den øgede rentemarginal. Det var 7 mia. kr. op af lommen på små danske virksomheder og ned i lommen på bankernes aktionærer. Hvorfor står Liberal Alliance på storbankernes side i stedet for at stå på side med den lille håndværker, den lille butik og den lille restaurationsdrivende, som er godt trætte af deres relation til bankerne?

Ordføreren.

For os handler det ikke om at lave et fjendebillede eller en kamp mod banker og erhvervsdrivende. For os handler det om, at hvis vi skal stemme for regulering af eksempelvis vores finansielle sektor eller danske virksomheder, skal det være en regulering, hvor det har et reelt positivt formål. Der kan være positive formål med både at regulere den finansielle sektor og vores virksomheder. Men her har vi at gøre med et forslag, som er voldsomt bureaukratisk, som gør det dyrere at være bankkunde, og som ikke umiddelbart vurderes at have nogen som helst positiv effekt i forhold til konkurrencen. Så derfor er vi imod.

Jeg må lige gøre opmærksom på, at der er tidsbegrænsninger. Så når jeg rejser mig op, har man ca. 3 sekunder tilbage til at gøre sit spørgsmål færdigt. Spørgeren.

Jeg er bare meget engageret i at være på danskernes side over for bankerne i det her, men jeg beklager. Nej, det her er ikke et meget bureaukratisk forslag. Det er direkte inspireret af de britiske regler og det britiske finanstilsyn. Det er forslag, som kommer fra den danske forbrugerorganisation Forbrugerrådet TÆNK. Så jeg synes, det er lidt friskt at stå og sige, at det her ikke vil være til gavn for bankkunderne, for det er altså bankkundernes egen organisation, der mener, at det vil være det. Må jeg så ikke bare stille spørgsmålet: Hvad vil Liberal Alliance gøre for at beskytte små virksomheder mod de meget voldsomme stigende udgifter, de har til deres bankforbindelser?

Ordføreren.

Jeg synes, at et rigtig godt sted at starte er, at vi kigger os selv i øjnene og siger, at hver gang vi indfører ny lovgivning i Folketinget eller med de mandater, vi har i EU, og bakker op om ny lovgivning, der gør det sværere at drive bank og dermed låne penge ud, også til små virksomheder, så skal vi slå bremsen i. Det har ikke noget med det her forslag at gøre, men det er jo også et reelt problem, at der er små virksomheder og borgere i dele af landet, hvor der er lidt tyndt befolket, som har svært ved at låne penge. Det er jo også på grund af regler, som kommer herindefra, og som er en konsekvens af en finanskrise, som jo på ingen måde var drevet af landdistrikterne og de små virksomheder, men hvor de regler alligevel rammer de virksomheder og de områder hårdest. Så lad os se os selv i øjnene, når vi indfører lovgivning, der gør det dyrere at drive bank og dyrere at være dansker og bankkunde.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Jeg tror, vi på et gruppemøde også skal gennemgå disciplinen med taletiden lidt, men det bliver på et andet tidspunkt. Den næste i talerækken er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Først vil jeg lige give et kompliment til fru Pernille Vermund for hendes tale. Tit og ofte fighter vi jo med hinanden, og derfor er det også vigtigt at anerkende det, når man synes, at det generelt tapper ind i ens egen holdning. Konkurrencen på bankmarkedet er sundt, det hersker der ikke nogen tvivl om, lige så vel som det er sundt med konkurrence på alle andre områder, og det bakker vi i Moderaterne fuldt op om. Men det må aldrig være på bekostning af forbrugernes mulighed for at vælge de bedste produkter. Vi har brug for et system, der gør det lettere for forbrugerne at træffe informerede valg, og vi må aldrig tvinge nogen til at følge nogle regler, der hindrer innovation og øger bureaukrati, og det er lige nøjagtig det, vi risikerer med det her forslag. Forslaget vil skabe flere administrative byrder, mere bureaukrati i stedet for at forbedre konkurrencen, som er til gavn for forbrugerne, og det kan i værste fald ende i en form for priskontrol. Forslaget indeholder flere initiativer, som jeg mener vil være kontraproduktive. For det første gælder det rådgivningsforpligtelsen, som bankerne jo allerede har. Jeg anerkender, at rådgivningen er essentiel, men det er allerede reguleret. En ny forpligtelse vil blot medføre yderligere bureaukrati, uden at det overhovedet som i overhovedet kommer til at forbedre kundernes vilkår. For det andet er forslaget om en offentlig rangliste over bankernes renter et skridt i den forkerte retning. De private prissammenligningsportaler gør det jo og tillader det allerede og gør det muligt for forbrugerne at sammenligne priserne. Forslaget vil derfor igen kun betyde stadig mere bureaukrati, uden at det forbedrer forholdene for kunderne. For det tredje og sidste vil jeg fastslå, at hvis myndighederne nu begynder at blande sig i rentefastsættelsen, risikerer vi jo i den grad at forringe konkurrencen, og der må vi simpelt hen ikke komme hen. Det er konkurrencen og ikke staten, der regulerer priserne. Alt i alt med alt det her øgede bureaukrati, som det her forslag vil medføre, hvem tror vi så kommer til at betale prisen? Er det bankerne, eller er det kunderne? Jeg tror, det er kunderne. Men jeg vil også godt understrege, at vi i Moderaterne er fuldstændig enig i, at gennemsigtigheden i den finansielle sektor kan styrkes, og derfor vil jeg også gå aktivt ind for at finde løsninger, der reelt forbedrer overblikket for kunderne uden at kvæle markedet i bureaukrati. Det her forslag fra Enhedslisten er ikke løsningen på den udfordring, og derfor kan Moderaterne ikke bakke op.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det var i hvert fald en ærlig ordførertale. Man vil gerne forsvare bankernes frihed, så har vi hørt det med. Det er jo den frihed, som bankerne lige nu udnytter til at hive stadig flere milliarder op af lommen på almindelige danskere hvert år, langt, langt ud over hvad en almindelig analyse viser at bankerne skulle tjene, kan jeg sige. Vores konkurrencemyndigheder har skreget på indgreb, men ingenting sker. Så bliver der sagt, at det her forslag ikke virker, at det er bureaukratisk, og at det er til skade for forbrugerne. Så er det jo lidt mærkeligt, at forbrugernes egen organisation netop har foreslået det her. Så er det lidt mærkeligt, at når man har evalueret det efter flere års anvendelse i Storbritannien, kan man se, at det har virket, og at forbrugerne har fået lavere priser på deres bankprodukter. Så det lyder, som om man bare prøver at finde en undskyldning for ikke at støtte det her. Men jeg vil bare stille et modspørgsmål, og det er: Hvis Moderaterne mener, at der skal være mere konkurrence, og hvis de er klar over, at der er et problem, hvad vil Moderaterne gøre og hvornår?

Ordføreren.

Nu kommer det forhåbentlig ikke bag på nogen, at i forhold til politik og regulering, og hvor meget og hvor lidt staten skal bestemme, ligger vi langt fra hinanden. I Moderaterne har vi ikke det fjendebillede, som hr. Pelle Dragsted har i forhold til vores pengeinstitutter. Vores pengeinstitutter, vores banker, er virksomheder ligesom alle andre. De skal også have lov til at tjene penge. Derfor synes vi jo stadig væk, at det er vigtigt, at der er en gennemsigtighed, så folk kan finde ud af, hvordan man ligger i forhold til andre banker. Der synes jeg jo egentlig, at hr. Pelle Dragsted taler ned til den danske befolkning, for reelt mener hr. Pelle Dragsted, at folk simpelt hen ikke selv kan finde ud af at vurdere, hvilken bank der er god for dem, og hvilken bank der ikke er god for dem. Det vil hr. Pelle Dragsted nemlig gå ind at styre for dem. Så jeg bliver simpelt hen nødt til at sige, at der er et frit marked, at der er en fri konkurrence, og at vi som forbrugere tapper ind i de produkter, som vi ønsker at tage imod, også fra bankerne.

Spørgeren.

Det er lidt mærkeligt, altså, det her er ikke et stort ideologisk opgør. Vi burde alle sammen være enige om, at når konkurrencen ikke fungerer, og det gør den bevisligt ikke på det her område, så er det statens opgave – det tror jeg både liberalister og socialister er enige om – netop at regulere der, hvor konkurrencen ikke fungerer. Det er også det, konkurrencemyndighederne efterspørger. Med hensyn til det der med, at danskere bare kan vælge en anden bank, er der gennemført undersøgelser, der viser, at langt de fleste danskere ikke kan gennemskue det. Man forstår det ikke, fordi bankerne er rigtig gode til at skabe forvirring. Så det er ærgerligt, at Moderaterne ikke vil være med til at stille sig på borgernes side.

Ordføreren.

Bankerne er allerede regulerede i stor stil i dag, som flere af mine kollegaer tidligere har udtalt. Samtidig er vi som forbrugere selvfølgelig forpligtede til at holde os ajour. Så det her handler jo i virkeligheden om, at vi har en virksomhed, der tjener penge – og for mange penge, ifølge hvad hr. Pelle Dragsted mener. Men der mener vi i Moderaterne, at når man er en virksomhed, bør man kigge på, hvad der er fornuftigt. Det ville jeg i hvert fald gøre, og det gør jeg i forhold til mine medarbejdere. Har jeg et godt resultat, står der måske lidt mere på deres konto op til sommerferien. Men det er et frit marked. Kan det blive mere gennemsigtigt? Ja, det kan det, og det støtter vi selvfølgelig op om i Moderaterne.

Tak til ordføreren fra Moderaterne. Næste i talerrækken er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Helle Bonnesen.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for at fremsætte forslaget. Konservative ser gerne, at bankerne opererer transparent til fordel for kunderne, og vi ser også gerne transparent lovgivning, når det kommer til øget konkurrence. Imidlertid ser vi ikke forslaget her som løsningen på de udfordringer, for vi ser egentlig forslaget som unødvendig regulering og faktisk som bureaukrati. Lad os tage emnet rådgivning af kunderne. Der mener vi, at bankerne selv skal planlægge, hvordan de ønsker at have deres kundekontakt, men der er jo allerede nogle regler på området. Bankerne har, som andre også har været inde på, pligt til at rådgive kunderne, når de anmoder om det, eller når omstændighederne tilsiger det. Desuden har Finanstilsynet fastlagt klare rammer for, hvornår rådgivningspligt indtræder. Så vi ser ingen grund til at udvide reglerne. Eller lad os tage ranglister og rapporteringspligt. Der findes jo i dag allerede portaler, f.eks. Mybanker eller Pengepriser.dk, men jeg er udmærket klar over, at de er private. Hvis man så indførte en offentlig rangliste og rapporteringspligt, ville det så ikke skabe en ekstra kilde og dermed unødvendigt bureaukrati? Som andre også har været inde på, vil der altid være en, der ligger i toppen, og en, der ligger i bunden. Så nævner forslagsstillerne den øgede konkurrence til gavn for forbrugerne, og nu citerer jeg fra bemærkningerne til forslaget, hvor der står, at konkurrencen på et marked vil »medføre, at forbrugerne vil kunne få en mere attraktiv rentesats, idet aktørerne på markedet vil forsøge at underbyde hinanden.« Det er jo dejligt at se, at vi her faktisk er enige om udbud og efterspørgsel, og vi så rigtig gerne, at der kom mere konkurrence på markedet. Måske ser vi bare ikke helt ens på, hvilken form for konkurrence det skal være. Vi er jo selv for nylig kommet med et meget konkret forslag om, at markedsføringsloven skulle ændres, så vi ikke rammer ikkespilrelaterede produkter, og at ansvarlige reklamer kunne tillades. Det kunne f.eks. give de bedste lån til varmepumper, det kunne give de bedste lån til boligrenovering, og det kunne give de bedste lån til, hvis man gerne vil skifte fra en fossildrevet bil til en elbil. Men det forslag, som klart, synes vi, ville være til gavn for forbrugerne, fik her forleden dag i betænkningen desværre ikke flertal. Så alt i alt vil vi gerne have mere markedsføring og bedre markedsføring, men vi mener ikke, at forslaget her imødekommer det, så vi kommer ikke til at støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak til ordføreren for talen og for at forholde sig til forslaget. Jeg kan godt føle, at det lidt er som at slå i en dyne. Jeg har simpelt hen så svært ved at forstå, at ordføreren og de øvrige partier herinde ikke ser mere alvorligt på den situation, vi har, hvor vi nu for snart 4 år siden fik en rapport fra konkurrencemyndighederne, der siger, at konkurrencen ikke fungerer, og at bankerne tjener for meget, og det vil sige, at danskerne betaler en for høj pris for deres bankforretninger. Det er vores egne myndigheder, der siger det. Siden da er bankernes overskud, også som andel af deres egenkapital, steget, og så står man herinde siger, at man også gerne vil gøre noget. Vi har en minister, der i offentligheden bliver ved med at sige, at det også er for dårligt, men ingenting sker. Der er så mange andre emner, hvor man er parat til at handle hurtigt, men det her er måske en af de ting, der virkelig koster danske virksomheder og borgere mange penge, og der er man bare ikke rigtig parat til at gøre noget. Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Jeg kan godt dele frustrationen over, at der ikke sker noget. Jeg kan godt dele frustrationen over, at vi bliver ved med at tale om, at der skal ske noget, og derfor synes jeg også, at netop Det Konservative Folkeparti har prøvet på at komme med et meget konkret forslag til, hvordan vi kunne få en bedre konkurrence. Jeg tror, at sådan som det er i dag, har markedsføringen af bankerne jo nogle rigtig, rigtig restriktive rammer, og hvis vi kunne få løsnet dem, er jeg sikker på, at så ville bankerne også være meget hurtigere til at markedsføre de produkter, de rent faktisk har. Men vi spænder selv ben for det med den lovgivning, vi har om ikkespilrelateret reklame, som jeg mener det hedder. Så jeg deler frustrationen og har forsøgt at komme med noget, som i den grad ville imødekomme, at man skal ud at markedsføre f.eks. rentesatser.

Spørgeren.

Jeg er ikke sikker på, at meget hurtigt voksende markedsføringsomkostninger i finanssektoren ville betyde billigere bankprodukter for kunderne. Der er jo nogle, der skal betale for de markedsføringsomkostninger. Men de regler, vi foreslår her, blev indført af den konservative regering i Storbritannien, og i det hele taget har den tidligere konservative regering i Storbritannien faktisk haft en langt mere aggressiv tilgang til manglende konkurrence. Det er måske også en tradition. Måske er vi bare lidt naive her i Danmark. Danske Bank har jo nærmest været forlovet med staten gennem de sidste 150 år. Måske er vi bare for naive. Er vi for naive?

Ordføreren.

Ordføreren påpeger, at ordføreren ikke er sikker på, at det her ville føre til billigere forhold for kunderne, men jeg vil gå tilbage til bemærkningerne i forslaget, hvor forslagsstillerne jo selv har påpeget – og jeg citerer – at konkurrence på et marked vil »medføre, at forbrugerne vil kunne få en mere attraktiv rentesats«. Vi mener, at det med vores forslag ville blive rigtig transparent.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Dansk Folkepartis hr. Peter Kofod er den næste i talerrækken.

Tak for det, og tak til Enhedslisten og hr. Pelle Dragsted for at have fremsat det her beslutningsforslag. Jeg opfatter ikke det her forslag som et ideologisk opgør, som flere af mine kollegaer har sagt det på talerstolen før mig. Jeg synes faktisk, at der er noget musik i de forslag, der er lagt frem på bordet her i dag. Flere af forslagene ligger jo fint i tråd med nogle af de forslag, vi for nogle år siden selv har fremsat i vores finansektorudspil, der havde det hovedsigte, at det skulle skabe nogle bedre muligheder for, at man, når man var forbruger og skulle ud at have et nyt lån eller skulle åbne en konto, skulle kunne se, hvor man kan det bedste produkt for en, og det må være i vores interesse, at man som bankkunde nemt kan gennemskue de forskellige muligheder, der er. Der er også flere problemer end det, forslaget egentlig lægger op til. I store dele af finanssektoren hører vi om historier om aldersdiskrimination, og vi hører historier om, hvordan man på grund af geografi kan have svært ved at få det tilbud, man skal have, hvis man eksempelvis vil låne, og det duer jo ikke, og jeg synes, for at komme tilbage til min start, ikke, at det er et ideologisk opgør. For jeg synes egentlig, det er sund fornuft, at man skal have muligheder for at være godt bankdækket, uanset hvor gammel man er, eller uanset hvor i landet man måtte bo. Det med konkurrencen, hr. Pelle Dragsted i sidste runde kom ind på, var faktisk også interessant, altså at det netop var Torryregeringen i Storbritannien, der tog nogle opgør med finanssektoren for at skabe større konkurrence. Og hvorfor var det Torryregeringen, der gjorde det? Jo, det er, fordi man, hvis man gerne vil have en meget stærk finanssektor, sådan som de har det i Storbritannien, så er nødt til at skabe en konkurrence, så man kan tiltrække de bedste og de store banker, og derfor var det en konservativ og en borgerlig mærkesag at gennemføre nogle af de her initiativer og faktisk ikke en venstreorienteret mærkesag. Det synes jeg måske godt man som borgerlig kan huske på, altså at nogle af de her greb ikke er nogle greb, man tager ude på venstrefløjen, men at det faktisk er nogle greb, som borgerlige regeringer rundtomkring tager for at kunne skabe en endnu stærkere finanssektor. Men med de ord skal jeg sige, at vi er meget positive over for forslaget, og at vi regner med at stemme for det, når det på et eller andet tidspunkt skal andenbehandles. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Jeg ser ikke repræsentanter fra Radikale Venstre eller Alternativet i salen, så den næste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det, og også tak for en god og livlig debat. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi har fokus på bankernes efter min mening alt for voldsomme grådighed og de konsekvenser, den har for danskerne og selvfølgelig særlig for de danskere, der har mindst, og som bliver hårdest ramt, når gebyrerne stiger eller omkostningerne for at have et lån eller en kassekredit stiger. Jeg er lidt ærgerlig over debatten, ærgerlig over selvfølgelig, at viljen til at handle på det her er så lille fra specielt partierne ovre til højre, bortset fra Dansk Folkeparti, og tak for det, for vi ved godt, hvad problemet er. Det er velbeskrevet, ikke af Enhedslisten, men af vores konkurrencemyndigheder: Bankerne i Danmark tjener for mange penge. Hvordan kan man konkludere, at en bank tjener for mange penge? Der har været ordførere her, der har sagt, at en virksomhed jo skal tjene så mange penge som muligt. Men det er, fordi en virksomhed skal tjene det, som er et rimeligt afkast i et velfungerende marked med fri konkurrence, og man kan regne ud, hvad afkastgraden cirka skal være i forhold til den risiko, der løbes. Det har konkurrencemyndighederne i Danmark lavet en grundig undersøgelse af, og de har konstateret, at de danske banker tjener alt, alt for mange penge, i forhold til hvad der kan forklares ud fra en almindelig økonomisk analyse. Hvorfor gør de det? Det har konkurrencemyndighederne også konstateret, og det er, fordi der mangler konkurrence. Danskerne kan ikke gennemskue bankprodukterne. Typisk har folk måske både et banklån og en kassekredit, de har en opsparingskonto, de har deres forsikring, og de har en pensionsopsparing, og de her produkter er blandet sammen i en pærevælling, og det vil sige, at folk ingen jordisk chance har for at kunne vurdere, om deres banktilbud har den rigtige pris. Og når man laver undersøgelser af det, er det også de færreste, der synes, de kan forstå det. Derfor kan bankerne hive så mange penge op af lommerne på danskerne, altså flere penge, end de nogen sinde i danmarkshistorien har gjort. Derfor disse forslag, som netop ikke er spor ideologiske. Vi har jo tidligere stillet forslag, som var mere vidtgående; vi har stillet forslag om en decideret regulering af rentemarginalen, sådan som man har haft det i Danmark før i tiden; og vi har stillet forslag om et offentligt bankalternativ, så folk frit kunne vælge at have deres bankforretning i en offentlig bank, ligesom man kan i mange andre europæiske lande. Jeg havde egentlig forventet, at det forslag, vi fremsætter i dag, havde fået en bredere opbakning, også fra borgerlige partier, for det er et forslag, der helt grundlæggende handler om at få skabt en velfungerende konkurrence i den finansielle sektor. Det er et forslag, som er direkte inspireret af vores forbrugerorganisationer, som er kommet med præcis det her forslag. Det har de gjort på baggrund af erfaringer fra Storbritannien, hvor en britisk konservativ regering har indført de her regler, har evalueret på dem bagefter og fundet ud af, at når man fra finansmyndighedernes side rent faktisk ranglister bankernes produkter og ovenikøbet ligesom, om jeg så må sige, lidt udstiller de banker, der er dårligst til at lade deres kunder få medandel, så begynder bankerne at tage sig sammen . Når rentemiljøet forbedres, altså når Nationalbanken f.eks. sætter renterne ned, skal borgerne selvfølgelig også opleve det på deres banklån, og omvendt, når Nationalbanken sætter renterne op, nytter det altså ikke noget, at bankerne selv får en rente på 3 eller 4 pct., når de sætter deres eller rettere vores penge ind i Nationalbanken, mens vi som borgere selv får f.eks. 0 pct. i rente på vores lønkonto, som det har været tilfældet i flere år inden for de sidste år. Det, vi foreslår, er helt grundlæggende at sikre, at bankerne ikke snyder danskerne. Det gælder både almindelige borgere og i høj grad også små selvstændige, små virksomheder og små landbrug, for det er også dem, der betaler alt, alt for meget for deres bankforretninger nu. Det, vi konkret foreslår, er for det første det her med, at bankerne i højere grad skal være forpligtet til at rådgive deres kunder. Hvis det er sådan, at man har rigtig mange penge stående på en konto til 0 pct. i rente, men der er en mulighed for at få en højere rente ved at flytte pengene, fordi der er sket nogle ændringer i Nationalbankens renter, så skal bankerne have en pligt til at oplyse det. Det er jo i bankernes interesse, at vi ikke opdager det. Lad os nu være helt ærlige. Det er jo derfor, det ikke sker; det er, fordi de tjener penge på, at jeg ikke opdager, at jeg har mine penge stående på en konto til 0 pct. i rente, hvor jeg havde mulighed for måske at få 1, 2 eller 3 pct. i rente. Det er det, vi gerne lige vil nudge bankerne til at minde borgerne om. Det bliver bankerne ikke glade for, men det er helt rimeligt.

For det andet vil vi udarbejde den her offentlige rangliste – vi kunne også lidt frækt kalde det en skamliste – som viser de banker, som f.eks. er meget længe om at sætte renten op, når Nationalbanken sætter renten op. Der går måske et halvt år eller et år, før de også sætter renten op på deres kunders anfordringskonti. Det må folk gerne se, og det har virket i Storbritannien. Det har medvirket til, at de banker, der var længst om det, faktisk begyndte at tage sig sammen, for igen er det jo i bankernes interesse, at der lige går tre måneder mere og tre måneder mere eller et halvt år mere, før de sætter renterne op på deres anfordringskonti, for mange bække små giver en stor å. Og når vi nu ser, at Danske Bank havde et overskud på næsten 25 mia. kr. sidste år, og jeg skulle hilse og sige, at det ikke er gået dårligere i første kvartal af i år, så er det derfor. Så er det, fordi de får lov til at snyde danskerne, og de får lov til at snyde danskerne, fordi der ikke er en vilje til at gøre noget ved det herindefra. Vi har prøvet nu i årevis at råbe op om det her. Jeg har haft erhvervsministeren i en række samråd, og hver gang hører vi det samme, nemlig at man er i gang med at se på. Det er den formulering, der bliver brugt hver gang, den blev også brugt for halvandet år siden, den blev også brugt, da vi havde et samråd for en måned siden, og den blev også brugt i salen i dag. Jeg kan ikke få at vide, hvad man er i gang med at se på. Jeg kan ikke få at vide, hvornår man er færdig med at være i gang med at se på, og jeg kan ikke få at vide, hvad det så er man har tænkt sig at gøre, når man er i gang med at se på. Imens for hver måned, der går, ryger der penge op af lommerne på almindelige danskere, på små virksomheder og på små selvstændige, og det rammer dem, som har mindst i vores samfund. Jeg forstår simpelt hen ikke den manglende vilje til at gøre noget ved det her, til at stille sig på danskernes side og til at forsvare dem mod den grådighed, som helt åbenlyst findes, og den mangel på konkurrence, som helt åbenlyst findes. Derfor havde jeg egentlig også forventet en opbakning fra særlig de partier, der normalt siger, at de ønsker mere konkurrence. Det synes jeg er skuffende. Det her var en god mulighed for at vise, at man stiller sig på almindelige danskeres side. Tak til de partier, der bakker op om forslaget, til SF, til Alternativet, som ikke er her i dag, men som har skrevet til mig, at de bakker op, og til Dansk Folkeparti. Jeg håber, at mine andre ordførerkollegaer vil gå hjem og lige sove på den en gang til og måske tænke over, om de lige fik vurderet det her forslag som et eller andet ideologisk frem for det, det er, nemlig et meget moderat, praktisk forslag om at beskytte danskerne. Grundlæggende handler det her om én ting: Stiller man sig på borgernes side eller på bankernes side? I Enhedslisten kommer vi til i dette som i alle andre spørgsmål at stille os på almindelige danskeres side. Tak for debatten, og tak for ordet.

Det var klart inden for tidsrammen. Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Ordførerne for forslagsstillerne ønsker at motivere, så der er først 2 minutter til fru Pia Kjærsgaard, og efterfølgende er der 2 minutter til fru Mai Mercado.

Tak. Tusind tak for det. 2 minutter er jo ikke så lang tid, og man kan bruge rigtig lang tid på at forsvare vores danske sprog. Det vil jeg komme ind på i min ordførertale lidt senere. Men indtil da vil jeg bare sige, at det her er så nødvendigt, som det overhovedet kan være. Vi mister mere og mere af vores danske sprog, og det kan vi simpelt hen ikke være bekendt. En gang imellem tænker jeg, at vi danskere da ikke har grund til at have mindreværdskomplekser. Er det derfor, vi bevæger os mere og mere ud i anglificeringen, for det er jo primært det, der er tale om, når vi nedgraderer det danske sprog. Det synes jeg vi skal gøre op med. Jeg kan sige, at den første, lidt ubehagelige oplevelse, jeg fik, jeg har haft mange siden, i forhold til sproget, det er efterhånden mange år siden, var – det var så private erhvervsdrivende, men de kunne jo godt tage det til efterretning, hvis man lavede et lovforslag omkring alt offentligt – at butikker begyndte at sætte skilte op, hvorpå der stod »Sale«. Så tænkte jeg, at det var da mærkeligt, og om det var sale, de solgte her, eller hvad det kunne være, men det var selvfølgelig udsalg. Jeg bliver helt glad, når jeg ser en forretning i dag, hvor der står et gammeldags skilt med »Udsalg« på , for det er jo det, der er dansk. Og det er jo desværre bare blevet almindeligt med »Sale«, og sådan bevæger vi os mere og mere ud i det, som vi ikke skal. Så det er det, debatten kommer til at gå på her i dag, og jeg glæder mig meget til at høre ministeren og de øvrige ordførere, altså hvad man mener om det her. Jeg håber så meget, at man vil være positiv. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne for det første forslag. Det næste forslag, altså B 174, bliver motiveret af fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Vores sprog er jo vores måde at udtrykke os på. Det er det, der binder generationer sammen. Og som indledning til den debat, vi skal have i dag, synes jeg, at det er rigtig godt, at vi kan få sambehandlet de to forslag. Nok er de forskellige i deres indhold, men de vedrører alligevel det samme, nemlig det at få en skarpere og mere proaktiv ramme for vores danske sprog. Så først skal en tak lyde til fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, som jo egentlig har haft det her som en mærkesag igennem mange år, og som også har fremsat forslag løbende. Det, jeg vil fremhæve fra Konservatives forslag, er egentlig tre ting. For det første ligger der i vores forslag, at man får en mere kritisk tilgang til at optage nye ord i Den Danske Ordbog. I dag har man deskriptiv tilgang, og det betyder, at man optager ord, hvis de bliver brugt i et eller andet omfang. Det betyder at ord som »inshallah« netop er blevet optaget, og der står det så sammen med en række andre arabiske udtryk. Der er også et hav af engelske udtryk, som bliver optaget hvert eneste år. Det andet element i vores beslutningsforslag er at lave et sprogråd, som man har i både Frankrig, på Island og i Norge. Når der kommer nye udtryk i den danske debat, som er importeret fra det engelske, så skal man gøre sig umage og se, om man kan finde på en dansk pendant. Det er jo ikke, fordi alle anglicismer eller franske eller tyske ord skal ud af sproget, men man skal gøre sig umage. Et rigtig godt eksempel er ordet stealthing, som vel egentlig bedst kan oversættes med »kondomsnyd«, men her diskuterer vi det bredt med ordet stealthing i stedet for at have et dansk ord. Det sidste er at stille krav til myndighederne om, at når man laver nye uddannelsesinstitutioner, skal man kalde dem danske navne, i stedet for at de i dag i stor udstrækning bliver kaldt engelske navne. Så det er de tre elementer. Jeg har glædet mig rigtig, rigtig meget til debatten og ser frem til drøftelserne.

Tak for det. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, efter forhandlingerne er åbnet, er kulturministeren.

Tusind tak for det, formand. Lad mig starte med at udtrykke en stor taknemlighed over for fru Pia Kjærsgaard og over for fru Mai Mercado. Jeg synes, den her debat både er vigtig og nødvendig. Vi kender alle sammen H.C. Andersens tekst til »I Danmark er jeg født«, hvori linjen »du danske sprog, du er min moders stemme« indgår. Jeg er selv vokset op med en mor, der ud over at arbejde i min fars virksomhed og forskellige kunstneriske virksomheder er uddannet korrespondent, og hun er et af de mest velformulerede mennesker, jeg kender. Her for nylig gjorde hun mig opmærksom på, at der på Nivaagaard findes »Reservat for truede ord«, hvor man samler de danske ord, der er i risiko og i fare for at udgå af sproget, fordi de bliver brugt i mindre grad. Sproget er levende, sprog er noget, der udvikler sig, og sådan har det altid været i Danmark. Jeg synes også, at der er grund til at have stor eftertænksomhed og overveje, hvad man kan gøre for at passe på det danske sprog, så det også tilfalder vores børn og fremtidige generationer. Derfor hilser jeg debatten velkommen. Jeg synes, at det danske sprog har meget stor kulturel og samfundsmæssig værdi, og vi befinder os i en tid med meget stor international usikkerhed. Vi taler om nødvendigheden af militær oprustning. Det er vi dygtige til, eller vi er i hvert fald blevet bedre til det. Vi sørger for, at vores økonomi kan følge med. Det er alt sammen, fordi vi gerne vil passe på det helt særlige, som Danmark er, og fundamentet for det er jo det sprog, vi har med hinanden. Vi er et lille sprogområde: Der er godt og vel 6 millioner danskere inden for vores grænser, der taler det danske sprog og et par hundredetusinde uden for. Og passer vi ikke selv på det, er der nok ikke andre, der vil overtage den opgave. Derfor er debatten rigtig. Jeg synes også, det er vigtigt, at man overvejer grundigt, hvilke initiativer man kan tage på et sådant område. F.eks. synes jeg, at det levende sprog hviler på, at vi tager politiske initiativer, der betyder, at det udvikler sig i de fora, hvor det lever, og hvor det bliver lyttet til og hørt. Det gælder på uddannelsesinstitutioner, men i særdeleshed også i kulturlivet. Jeg er absolut ikke afvisende over for, at man kan tage forskellige initiativer, men jeg er tvivlende over for, om en sproglov som det, der er skitseret i de to forslag, er den rigtige løsning. Det betyder ikke, at regeringen ikke er villig til at overveje andre tiltag, men jeg synes, det er vigtigt, at man husker på, om det, man gør, har en positiv effekt på det, man ønsker at opnå. Jeg kan være bange for, at en egentlig sproglov vil være en lidt firkantet og måske en bureaukratisk måde at gå til bevarelsen af det danske sprog på. P.t. Arbejder vi i regeringen med at forenkle den statslige mængde af bureaukrati, forsøge at se, om vi kan reducere antallet af hænder, der arbejder med bureaukrati, og øge antallet af hænder ude på vores skoler, på vores universiteter, i vores børnehaver, i forsvaret og andre steder. Jeg tror, at en sproglov vil kunne risikere at lægge til i bureaukratiet. Jeg synes også, at man skal se på de tiltag, vi allerede har kigget på og gennemført, der er med til at styrke det danske sprog, hvor det findes. Vi har et kulturliv i verdensklasse, der arbejder målrettet på, at det danske sprog lever på scenen, på film, i musikken. Morgensangsmissionen bevæger sig rundt til flere hundrede danske folkeskoler, hvor børn i alle aldre er med til at lære om den danske sangskat, fortrinsvis på dansk. Med den filmaftale og det medieforlig, rigtig mange partier i Folketinget bakker op om, sørger vi for at finansiere medier på dansk. Vi sørger for at finansiere dansk indhold, vi sørger for, at det kommer ud over landets grænser, og produktionen herhjemme styrkes. I nogle af de forslag, jeg kan læse, er en af tankerne, at man skal sørge for at begrænse nogle af de muligheder, kulturinstitutioner og kulturindustrien har for at samarbejde med engelsksprogede virksomheder og andet. Jeg kan være lidt bekymret for, om det er den rigtige vej at gå. Jeg synes, at det er vigtigt at nævne, at vi jo ikke lovgiver direkte, det er i hvert fald ikke normalt herinde, om det danske sprog, men vi lovgiver indirekte, når vi sørger for at finansiere vores biblioteker, når vi sørger for at støtte vores kulturliv, når vi sørger for, at danskerne har mulighed for i hele Danmark at opleve vores sprog levende der, hvor de er, der, hvor de arbejder, der, hvor de bor. Og jeg synes, at vi som politikere og som borgere kan lade os inspirere af kulturlivet, af vores musikere og forfattere og skuespillere og debattører. Jeg er ikke afvisende over for at tage nye initiativer. Jeg vil gerne se på, om Dansk Sprognævn arbejder på den rigtige måde. Det fylder i debatten, og der synes jeg, at flere politikere, der sidder i salen i dag, har sagt nogle kloge ting, og det synes jeg vi skal kigge på i fællesskab.

Jeg i øvrigt også enig med fru Mai Mercado og i øvrigt også med fru Pia Kjærsgaard i, at det da er noget underligt noget, at man nødvendigvis bruger engelske udtryk, når man kan bruge danske udtryk, og det gælder i særdeleshed på vores uddannelser. Jeg er også enig med fru Pia Kjærsgaard i, at vi da bør undersøge og måske endda også indskærpe, at vi, når vi kommunikerer offentligt på offentlige institutioner til borgere, så sørger for at bruge det danske sprog og ikke lader udenlandske pendanter eller decideret udenlandske udtryk snige sig ind i kommunikationen og på den måde lade kommunikationen fra det offentlige, vores kulturliv, vores biblioteker, i dialogen være det gode eksempel, der sørger for at bevare det danske sprog. Når det er sagt, er jeg blevet gjort opmærksom på, at der f.eks. på engelsk er ti gange så mange ord som på dansk. Det kan også være, det er fem eller seks gange, der er i hvert fald betydelig flere ord på engelsk, end der er på dansk. Nogle gange mangler man et ord, der beskriver en nuance eller en udvikling, som ikke findes, og jeg kan godt være bekymret for, om danskerne nødvendigvis vil tage et egentlig sprogråd til sig. I Norge har man haft variabel succes med at kalde en computer for en datamaskine og spammail for søppelpost. Jeg håber, at jeg udtaler det korrekt. Formanden er ikke nødvendigvis enig i udtalen. Om vi kan have samme succes herhjemme, er jeg lidt mere tvivlende over for. Vi er et land, der altid har været præget af den verden, vi handlede med, og lige siden vikingerne fandt ud af at kunne sejle lidt længere ud på havet end bare at sejle rundt på fjorden, har vi på den ene eller anden måde bedrevet handel med resten af verden, ladet vores kultur inspirere af indtryk udefra og jo også ladet vores sprog udvikle sig sideløbende med de oplevelser og de relationer, vi har mødt uden for landets grænser. Det betyder ikke, at vi ikke skal passe på det danske sprog, men når man så spørger, hvad det vil koste at gøre det her, er det måske et begrænset antal årsværk på 15-20 stykker, der skal sidde og arbejde med det. Det kunne man måske nok finde penge til, i takt med at man skærer ned i bureaukratiet andre steder, men jeg er bare lidt mere tvivlende over for, om det er den rigtige vej at gå. Jeg håber, at forslagsstillerne hører en minister, der er enig i bekymringen for, at vi risikerer, hvis ikke vi tager en række tiltag, at sproget lige så stille udvandes, er lydhør over for at se på mulighederne for at ændre opdraget for Det Danske Sprognævn og en række andre tiltag. Jeg er lidt mere tvivlende over for, om en egentlig sproglov som den, man kender fra Norge, den, der er skitseret i de forskellige beslutningsforslag, er den rigtige løsning. Så er der nogle elementer i de beslutningsforslag, der er fremsat, jeg er decideret imod. Jeg kan læse i bemærkningerne til Dansk Folkepartis beslutningsforslag, at man vil udskrive en afgift, når virksomheder reklamerer på engelsk. Det synes jeg lyder tungt og bureaukratisk, og det er jo heller ikke noget, jeg pr. definition går ind for. Jeg ville være ked af det, hvis et flertal i Folketinget vedtog det. Så grundlæggende er jeg enig med forslagsstillerne i, at det er vigtigt, at vi passer på det danske sprog, at vi tager ansvar for at bruge det bevidst. Vi skal gennemføre velovervejede politiske initiativer på de enkelte politiske områder – ikke kun på Kulturministeriets område, på undervisningsområdet, på uddannelsesområdet og på en lang række andre områder. Jeg er ikke sikker på, at en sproglov er den rigtige vej at gå, men min indstilling skal være, at man i udvalgsarbejdet ser på at formulere en beretning, der kan indeholde nogle af de tanker, måske nogle af de initiativer, og jeg vil meget gerne drøfte det her bilateralt eller i plenum med Folketingets partier og finde ud af, om vi sammen kan tage en række initiativer, der kan imødekomme det. På den baggrund vil jeg sige tak for ordet. Jeg kan se, at formanden er udskiftet, mens jeg har talt, og jeg ser frem til både debatten og til at besvare eventuelle spørgsmål.

Det er helt korrekt observeret. Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen, og det ved jeg også godt at man nogle gange siger, selv om man måske ikke mener det, men jeg mener det virkelig. Tak for talen. For jeg synes, jeg kan mærke på ministeren, at der faktisk er et ønske om at kunne arbejde hen imod at kunne passe bedre på det danske sprog og også kunne udvikle det danske sprog. For det er jo frustrerende, at jeg, når vi debatterer kriminalisering af stealthing og jeg som retsordfører står på Folketingets talerstol, så ikke har et dansk ord for »stealthing«, og det ville jeg rigtig gerne have. Det er jo i virkeligheden også det, et sprogråd skal gøre, altså at de, når nye ord vinder indpas i den danske debat, skal komme med forslag til, hvad et dansk ord for det så kunne være, vel vidende at der også sagtens kan være ord, hvor det engelske ord vil ende med at overtage, sådan som vi jo har set det i både Norge, Frankrig og Island. Det, jeg tager med mig, er egentlig flere ting, altså at ministeren er åben over for at ville lave initiativer, og at man også vil invitere til en drøftelse. Så jeg vil egentlig bare være sikker på det, altså om ministeren vil invitere til en drøftelse, og om der var noget i det konservative forslag, som ministeren var decideret imod. For han nævnte det i så fald ikke.

Tak. Ministeren.

Tak til fru Mai Mercado. Når jeg ser på, hvordan man har gjort det i Sverige, hvor man har lavet et mediesprogudvalg, så tænker jeg, at det måske også kunne inspirere. Formålet er at sørge for, at den kommunikation, der er i de publicistiske svenske medier, foregår på svensk, og at den er med til at opretholde og udvikle det svenske sprog på en måde, hvor sproget ikke bliver overtaget af udenlandske udtryk. Jeg er som sagt skeptisk over for en egentlig sproglov, men jeg er åben over for gode idéer og forslag, og jeg har jo forsøgt at nævne nogle af dem, jeg selv har her. Jeg synes bl.a., at De Konservatives ønske om, at vi på vores uddannelsessteder og andre steder, hvor der kommunikeres offentligt, bruger det danske sprog, er meget fornuftigt. Jeg ved ikke, om vi kan overtale danskerne til at bruge ord, der bliver opfundet. Det lyder måske besnærende, når her man taler om det; jeg kan godt være bange for, hvordan det vil virke i praksis. Det må jeg være ærlig og sige fra talerstolen.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Der er jo også en række samfundstendenser, som presser sig på. Unge fritidslæser meget mindre i dag sammenlignet med andre, og hvis man ser på internationale undersøgelser, bliver det i de undersøgelser, hvor man undersøger 4.-klasseselevers læsefærdigheder, i forhold til de danske unge ved med at gå tilbage. Derfor risikerer vi jo om nogle få år at stå med en generation, som potentielt kan få et decideret dårligt sprog, og det er jo derfor, der er grund til at passe på det. Jeg vil jo egentlig også bare gøre opmærksom på, at det for få år siden var dialekterne, vi talte om vi skulle passe på, og de er nærmest allerede uddøde, og det så nu er det rigsdanske, vi prøver at passe på.

Tak. Ministeren.

Et meget stort flertal i Folketinget var under Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister med til at ændre i folkeskoleloven og sætte nogle målepunkter ind, hvor det at kunne læse hurtigt og korrekt var vigtigere end det, jeg vil kalde læsning for fornøjelsens skyld. Medmindre man ser de der billeder, der kører for ens indre øje, når man læser stor litteratur eller bare underholdende litteratur, så kan man på den måde godt risikere at være med til at reducere læseglæden. Vi har for nylig på vegne af regeringen brugt godt og vel 25 mio. kr. på at sende litteratur ud i mange danske skoler. Jeg er helt enig i, at det her problem består af en lang række underelementer, hvor læsningen, hvor det, at sproget kommer ind i folkeskolen, det bliver brugt, det bliver anvendt, det bliver udfoldet, er af afgørende betydning. Nu er min taletid udløbet, men jeg ville have mange flere ting at sige.

Tak. Taletiden er udløbet. Nu er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for svaret. Jeg er måske lidt mere skeptisk end fru Mai Mercado, men jeg ser da også frem til, hvis ministeren vil gøre noget ved det. Jeg er bare ikke helt sikker på, det sker. Ministeren udtrykte jo stor sympati, som ministre mange gange gør i forhold til forslag, der kommer fra oppositionen, men uden at der sker så meget. Ministeren ville også tænke på nye initiativer osv., men det synes jeg godt man kunne have tænkt mere over, for det her forslag har ligget længe, og så være kommet med det her i dag. Jeg er lidt bange for, at det dør igen. Det er jeg. Jeg vil sige, at vi selvfølgelig, og det er jeg sikker på Det Konservative Folkeparti også vil være med til, vil holde ministeren fast på det her, for nu må der altså ske et eller andet. Ministeren nævnte jo bl.a., at det danske sprog ikke har så mange ord, og jeg er bare bange for, at det får færre ord, hvis ikke man gør noget ved det her – færre og færre ord. Det er jo bestemt ikke meningen. Så kom ministeren med nogle ting, hvor ministeren siger, at der taler man jo dansk. Jo jo. Jeg skal så bare nævne DR's P3. Der taler man godt nok ikke meget dansk. Det gør man altså ikke. Det gør man heller ikke i forskningsverdenen eller på universiteterne, eller hvad ved jeg. Det bliver vi simpelt hen nødt til at have diskuteret.

Tak. Så er det ministeren.

Man kan mene mange ting om mine politiske holdninger og de resultater, vi har lavet, men jeg håber, at der er en enighed i hvert fald i Kulturudvalget om, at vi har nået meget på 2½ år, dvs. medieforlig, filmaftale, museumsreform, flere kulturelle aktstykker, musikhandlingsplaner, morgensangsinitiativer, beskyttelse af kulturarvgenstande, penge til fortidsminder, undersøgelse af skulpturer i landskabet, en lang række initiativer på musik og film osv. osv. Jeg plejer nu som minister at holde, hvad jeg lover. Jeg synes, det er vigtigt, at vi passer på det danske sprog. Når jeg nævner, at jeg gerne vil invitere ordførerne og andre interesserede til møde om det, er det et løfte. Så må vi se, om vi kan blive enige om at tage nogle initiativer. Jeg tænker, at fundamentet for Dansk Sprognævn og formålsparagraffen er oplagt at se på. Det er i hvert fald en af de ting, jeg selv har overvejet. Der kan også være andre ting. Det kan være måden, man kommunikerer på fra det offentlige på vores uddannelsessteder og andet. Omvendt skal der også være respekt for, at det danske sprog udvikler sig. Så den dialog vil jeg gerne indgå med Folketingets partier i.

Tak. Det er sådan, at når formanden rejser sig, er tiden gået. ( Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt): Det vil jeg gøre mit bedste for at overholde.) Ja, det tror jeg alle gør. Det er lidt svært. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan ikke lade være med bare at sige til ministeren, at f.eks. morgensang i min tid bare var noget, man gjorde. Tingene bliver jo sværere og sværere. Der gjorde man det bare hver morgen. Så det tror jeg også er derfor, jeg faktisk kan flere salmer nogenlunde udenad og ved, hvad de står for. Men det er bestemt godt, at det bliver gjort bedre, og at man forsøger at gøre noget ved det igen. Så bliver jeg nødt til at sige til ministeren, at jeg virkelig håber, at man når det, inden vi går på mødefri periode. Jeg vil meget gerne have, at man indkalder denne her ordførerkreds til et møde i ministeriet, så vi får fastlagt det lidt mere. Det med, at Dansk Sprognævn skal have en større rolle, kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Det synes jeg ville være en begyndelse. Det var bare for at nævne det til ministeren.

Tak. Det gælder også fru Pia Kjærsgaard, at når formanden rejser sig, er tiden gået. Værsgo til ministeren.

Tak for det. Jeg skal gøre mit bedste for at se på, om vi ikke kan nå at mødes. Jeg håber, der er en invitation på vej til alle inden så længe omkring det kulturelle aktstykke. I forlængelse af det kunne vi måske drøfte det her også. I øvrigt er det så utrolig livsbekræftende at opleve, hvordan børnene over hele Danmark synger morgensang, både når de får besøg af professionelle musikere, men også i mange af de henvendelser, vi får, hvor det har inspireret til, at morgensangen er fortsat efterfølgende. Det er jeg selv stor tilhænger af.

Meget flot, minister. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Lad mig lige indledningsvis gøre op med en myte om, at engelsk har flere ord. Dansk har uendelig mange flere ord, og det skyldes, at vi kan sammensætte navneord. Lad mig bare give et eksempel: kirke, kirketårn, kirketårnstrappe, kirketårnstrappetrin, kirketårnstrappetrinsbræt. Det kan man ikke på engelsk. Lad mig give et konkret eksempel på, hvorfor vi bliver nødt til at have en sproglov. Uddannelses- og forskningsministeren har ansvaret for institutioners navne. Hun kan sige til en institution: Jeg vil gerne have, at I laver jeres engelske navn om og finder et dansk navn, og så bruger I det engelske, når I kommunikerer med udlandet. Bliver det gjort? Nej. Selv om vi beder om det, bliver det ikke gjort. Hvis der var en sproglov, der bl.a. fastlagde, at institutioner, uddannelsesinstitutioner, skal have et dansk navn, så ville ministeren være forpligtet til det. Er det derfor ikke en god idé at have en sproglov?

Ministeren.

Først vil jeg sige tak til hr. Alex Ahrendtsen for den lille opvisning i sproglig ekvilibrisme. Det synes jeg var imponerende. Og også tak for at gøre mig selv klogere. Jeg elsker det danske sprog. Jeg nyder at tale dansk. Jeg skriver selv lidt poesi på dansk i min fritid. Det er ikke af en kvalitet, der gør, at det hverken skal oplæses her i salen eller udgives nogen steder, men det har altid for mig været utrolig behageligt. Jeg elsker at læse. Og der er kun os selv til at passe på det danske sprog. Det er mit udgangspunkt. Min akademiske uddannelse har jeg taget på Handelshøjskolen i København, som i dag også kaldes Copenhagen Business School. Det er delvis foregået meget på engelsk og i nogle tilfælde på dansk. Det danske sprog er levende, fordi vi taler det med hinanden. Og de initiativer, jeg synes vi skal tage, synes jeg i høj grad skal understøtte det. Om en institution hedder det ene eller det andet, kan vi godt debattere, men jeg tror bare, at de vigtige initiativer jo ligger der, hvor man sørger for, at den måde, vi kommunikerer til flest på, og den måde, sproget bliver varetaget på i de medier, mange følger, er med til at udvikle det danske sprog. Der vil jeg synes, det er vigtigere at sætte ind end ved at indramme nogle principper i en sproglov. Og det er nok der, hvor vores holdninger ikke er i overensstemmelse med hinanden.

Tak. Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Værsgo.

Ministeren svarede ikke rigtig på spørgsmålet. Det er dejligt, at ministeren skriver poesi; det kunne da være rart at se det en dag. Jeg har lige en enkelt rettelse. I forslaget står der bare, at vi opfordrer erhvervslivet til at tale og skrive på dansk; der er ikke noget med afgifter. Derfor vil jeg igen opfordre ministeren til, at vi indfører en sproglov. For uden den sproglov bliver der ikke taget de initiativer, der er nødvendige, til beskyttelse af det danske samfund, bl.a. i offentlige institutioner. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Jeg synes, man skal gøre det, der fremmer det, man ønsker at opnå. Og hvis det er, at vi mener, at Dansk Sprognævn kunne gøre mere for at bevare det danske sprog, så lad os se på det. Hvis det er, at vi har et ønske om, at flere danske børn skal lære den danske sangskat, at kulturlivet skal bruge danske udtryk, så sproget udvikler sig, og at medierne skal sørge for, at det danske sprog er levende og bliver bevaret, så lad os se på det. Jeg er ikke sikker på, at en sproglov er nødvendig, men jeg synes, det kunne være spændende at se på de initiativer, der kan være med til at understøtte netop det, altså det formål, som det er at bevare og udvikle det danske sprog på dansk.

Tak. Så er det fru Sascha Faxe, Alternativet. Værsgo.

Tak. Og tak til ministeren – og også tak for endnu en gang faktisk at være åben i sin tale. Det er værdsat. Jeg har faktisk stor sympati for den intention, der ligger bag de her forslag, om end jeg ikke nødvendigvis er enig i alle dele af det. Men for mig at se er der også en balance mellem den del, som ministeren også italesætter, altså det, at vi har et sprog, at levende sprog udvikler sig, og at vi er en del af en global landsby, og den del på den anden side, der vedrører, at det danske sprog også er et lydudtryk for vores kollektive identitet. Meget af den sprogudvikling, vi ser i dag, sker på en måde, hvor det ofte handler om den, der råber højest, altså at det skal i medierne så og så mange gange, at det skal høres så så mange gange, og så kommer det i en ordbog. Og så bliver det jo ikke et bevidst valg, men det stærkes valg. Så hvilke overvejelser har ministeren i forhold til at finde en balance i forhold til det her? Jeg har ikke svaret, men jeg er meget åben for samarbejdet.

Ministeren.

Tak til fru Sascha Faxe. Det er netop de overvejelser, der ligger bag, at jeg synes, det kunne være spændende at se på måden, Dansk Sprognævn arbejder på, i forhold til at man i dag følger sproget, men hvor det kunne være, at man også skulle arbejde for at bevare sproget. Netop fordi det nogle gange er de ord, der bliver brugt mest eller bliver råbt højest, der vinder indpas, så er det jo også vigtigt med en modvægt. Jeg ved bare ikke, om vi skal til at omdøbe en cheeseburger til, hvad kalder man det, en ostebolle med kød, for sandwich kommer jo fra The Earl of Sandwich i Storbritannien, ikke? Hotdoggen skal nok heller ikke hedde en varm pølsehund. Og nu er det ikke for at drille, men løbet er ligesom kørt for nogle af de her ting; de er en fast indlejret del af det danske sprog. Og vi skal ikke gøre grin med det, for de der ting er jo bare sådan noget, man kan gøre sig sjov over. I forhold til det, man har gjort i Norge, hvor man har fundet nogle norske udtryk til ord, der har vundet indpas teknologisk, tror jeg at løbet er kørt. Men at se på, hvordan vi bevarer det danske sprog fremadrettet, er jo en anden måde at gå til det på.

Tak. Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Nu tænker jeg også på det mere fremadrettet, så det ikke er kiosk eller burger, vi er ude i at skulle omskrive. Men det er mere for at tale om sådan hele bekymringen for det, hvis vi ikke gør noget, for vi er et lille sprogområde, og det har så stor en betydning for, hvem vi er. Det er mere, fordi ministeren siger, at man er afvisende over for en sproglov og gerne vil tale med Dansk Sprognævn. Men der skal jo også ligge et eller andet fundament for det her. Så jeg spørger mere til greb og ikke om det endelige resultat. Men hvilke greb kan man så tage, hvis vi ikke gør det på lovgivningsniveau? Hvad ser ministeren af muligheder for, at vi kan arbejde med det her?

Ministeren.

Så vil jeg gøre det kort og konkret. Vi kan 1) kigge på fundamentet for Dansk Sprognævn, 2) stramme op på den kommunikation, der går fra offentlige myndigheder ud til borgere, og den kommunikation, der ligger offentligt tilgængelig, og 3) se på, når vi laver medieaftale, de public service-kontrakter, der ligger, med de forskellige udbydere og sørge for, at det danske sprog lever og udvikler sig og i øvrigt også bliver søgt beskyttet i den måde, man kommunikerer det på. Jeg vil mene, at hver især af de tre elementer vil have en effekt i forhold til det, vi ønsker at opnå.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Ja, now we are talking, altså, nu begynder vi at nærme os noget. For jeg forstod ministeren på den måde, at ministeren ikke støtter det her forslag – og det kan jeg godt forstå, og det skal jeg komme tilbage til – men at der i stedet for er brug for en masse initiativer på forskellige områder, og nu har ministeren så lige nævnt tre af dem. Det kan jeg også godt gå med til. Problemet er jo så, at de initiativer ikke kan plukkes ned fra sådan hist og her, men at de bliver nødt til at udgøre en sammenhæng, og derfor bliver man, uagtet at man ikke vil have en sproglov, nødt til at have en sprogpolitik eller en politisk holdning til sproget. Det er der, jeg mener at ministeren måske på baggrund af de her forslag og den her diskussion ikke bare bør invitere til et møde, hvor vi løst og fast kan sidde og sige det ene og det andet, men at man bør udarbejde et oplæg til, hvad vi så konkret kunne gøre. Så kan vi få en diskussion af det, og nogle vil gøre mere, og andre vil gøre mindre, og det er fint nok. Men så kan vi måske have en eller anden politisk holdning til, hvordan vi udvikler vores sprog.

Tak, hr. Søren Søndergaard, og det kom der også lige nogle engelske ord. Værsgo til kulturministeren.

Det er jeg sådan set meget enig med hr. Søren Søndergaard i. Folketingsåret rinder på hæld, selv er min kalender meget presset, og jeg vil meget gerne gøre det rigtige, netop fordi jeg synes, det er vigtigt, og jeg hilser debatten velkommen. Jeg er faktisk også lidt ærgerlig over, at jeg ikke selv har taget initiativ til den før, og det er jo også en anerkendelse af det, fru Mai Mercado og fru Pia Kjærsgaard her har gjort, og jeg synes, det er vigtigt og klogt. Vi er så uenige et stykke ad vejen, men enige om formålet, og jeg er ikke afvisende over for at overveje, om vi skulle have en sprogpolitik udarbejdet af Folketinget i fællesskab. Det tror jeg vil sende et stærkt signal, også i en tid, hvor jeg synes at en kulturel og åndelig bevidsthed er vigtigere end nogen sinde før, initiativer, der passer på vores kultur og fremmer den, måske også ud over vores grænser, og sørger for at beskytte den frihed, den ytringsfrihed, det særlige samfund, vi har, og det demokratiske sindelag, og den danske kultur er afgørende. Så det vil jeg overveje meget, meget kraftigt og takke for det gode forslag.

Spørgeren.

Tak for det. For jeg tror jo, der nogle gange, når oppositionen eller folketingsmedlemmerne fremsætter beslutningsforslag, sker det, at de ikke bliver vedtaget. Vi ved jo alle sammen, at der skal meget til, for at et beslutningsforslag fra nogen, der ikke er i regering, bliver vedtaget. Vi vedtog vist et her til formiddag, og det er vist også første gang i år – eller okay, det er anden gang i år, og det sker tre gange i løbet af en samling – så det er meget, meget sjældent. Men så har vi jo, når ministeren ovenikøbet anerkender, at der er tale om reelle problemstillinger, behov for at vide, hvordan vi kommer videre. Det ser vi frem til sker, når vi mødes med ministeren.

Tak. Ministeren.

Ja, en kvittering herfra, og jeg håber sådan set også, at repræsentanterne fra de partier, der har fremsat forslaget, mærker, at jeg anerkender problemstillingen, synes, det er vigtigt at se på fælles initiativer og er åben over for gode forslag. Det er det, jeg håber man vil tage med fra debatten i dag. Så vil jeg sammen med kollegaer fra regeringen og resten af Folketinget arbejde på, at vi kan tale videre på et ikke alene oplyst grundlag, men også et mere specifikt grundlag.

Så er det fru Zenia Stampe, værsgo.

Tak for det, og tak for den åbne tilgang. Jeg vil bare komme med en opfordring herfra, for jeg synes, der er blevet rejst mange gode spørgsmål i dag, og jeg er også af den holdning, at der skal gøres noget, og jeg vil gerne bakke op om en sprogpolitik. Omvendt er jeg ikke helt sikker på, at vi er enige om bredt i Folketinget, hvordan balancen så skal være. Jeg synes jo, at det her er en politisk diskussion, men også en diskussion, der skal baseres på et kvalificeret grundlag. Så må jeg ikke bare opfordre ministeren til måske at overveje, om det på det her område var en idé at nedsætte et udvalg, der kunne se på, hvordan man håndterer den her problemstilling i andre lande. Det synes jeg ville være vældig nyttigt, når vi senere eventuelt skal tage en politisk drøftelse og træffe politiske beslutninger om det her. For jeg kan også være lidt bange for nogle af de forslag, der bliver stillet i dag, selv om jeg samtidig er af den holdning, at der skal ske noget. Men at man så pludselig ikke skulle kunne tale engelsk på danske institutioner osv., er måske at gå lidt for vidt. Så det er bare en opfordring herfra.

Ministeren.

Jeg støtter heller ikke et forslag om, at der ikke må tales engelsk på engelsksprogede uddannelser osv. osv. Jeg synes, det er vigtigt, at vi også har muligheden for at lære fremmedsprog og bruge dem på vores uddannelsessteder. Det er nu heller ikke mit indtryk, at Dansk Folkeparti eller andre partier ønsker at fjerne muligheden for det. Jeg har spurgt mennesker, der er klogere end mig selv, og Dansk Sprognævn fortæller, at i programmet »Ex on the Beach«, som de brugte som udgangspunkt for i reality-tv at undersøge, hvor mange engelske ord der har sneget sig ind, var det ca. 1,9 pct. af de ord, der blev sagt i programmet, der var engelske – selv om programtitlen naturligvis er engelsk. Det kunne godt være, at vi skulle prøve at blive klogere og få et mere oplyst grundlag. Det er jeg i hvert fald altid for. Men jeg har også noteret mig, at måske er et spor med en arbejdsgruppe omkring det her noget, der kunne have interesse blandt Folketingets partier, og jeg kan se, at gode kollegaer fra Kulturministeriet sidder ovre i logen og noterer de gode forslag ned.

Tak. Spørgeren.

Ja, for jeg tror, at det var ministerens forgænger, der nedsatte et udvalg til at udarbejde en arkitekturpolitik, og jeg tror endda, at ministeren selv har taget initiativ til en arbejdsgruppe, der skal hjælpe med at formulere en litteraturpolitik, så jeg synes sådan set bare, det er at fortsætte ud ad det spor, for jeg synes egentlig ikke, at det er en syltekrukke. Det bygger sådan set på en nysgerrighed, men jo også en tro på, at sådan en vigtig diskussion skal ske på et kvalificeret grundlag. Så det er bare en opfordring.

Ministeren.

Ja, og arbejdsgruppen for litteratur udkommer inden så længe med en række anbefalinger til, hvordan man kan fremme dansk litteratur og forfatternes arbejdsvilkår og få litteraturen yderligere ud til flere borgere. Anbefalingerne fra arkitekturpolitikken er netop udkommet. Der er 25 generelle anbefalinger og 8 dogmer, hvoraf flere handler om at bygge bæredygtigt, sørge for biodiversitet i vores byer osv. osv. I mandags tog jeg initiativ til en konference sammen med ministeren for byer og landdistrikter og boligministeren, og vi håber at kunne præsentere noget for kollegaerne inden for en overskuelig fremtid. Det var lige på sekundet.

Tak, minister. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til kulturministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og nu er det hr. Mogens Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Også herfra skal der først og fremmest lyde en tak til Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti for at fremsætte de her to beslutningsforslag, som jo begge har det formål at styrke og udvikle det danske sprog som et helt og samfundsbærende sprog. Med B 170 foreslår Dansk Folkeparti at indføre en sproglov, som skal sikre, at det danske sprog bruges i flest mulige sammenhænge inden for forskning og alle former for uddannelse, i erhvervslivet og i den offentlige forvaltning. De Konservatives beslutningsforslag handler jo også om at indføre en sproglov, herunder indføre standarder for optagelse af nye ord i det danske sprog og oprette et sprogråd. I Socialdemokratiet er vi fuldstændig enige i intentionerne bag beslutningsforslagene. Vi deler ambitionen om at skabe de bedst mulige betingelser for, at vi kan bevare og udvikle det danske sprog. Det er jo et fuldstændig bærende fundament i vores kultur og i vores status som selvstændig nation, det er bærer af vores fælles værdier og binder os sammen på tværs af samfundslag og generationer. Med den verden, vi lever i, er det endnu vigtigere, at vi værner om det danske sprog som et led i vores kulturelle og demokratiske oprustning. Så vores sprog skal selvfølgelig bruges og udvikles i alle dele af vores samfundsliv. Jeg synes dog også, at det hører med i debatten, at dansk i al almindelighed ikke er truet af hverken engelsk eller andre fremmedsprog. Det har Dansk Sprognævn fastslået flere gange nu, og også når de her forslag om sproglov er blevet diskuteret tidligere her i Folketinget. Jeg har været med til et par debatter, og det kan jeg jo se at hr. Alex Ahrendtsen i hvert fald også har. Dansk er ikke et truet sprog som sådan, fordi det bliver anvendt i alle de sammenhænge, hvor et levende sprog bruges – i hverdagslivet, arbejdsmæssigt, privat, i skolerne og i medierne. Jeg synes, det er interessant at gå ind og se lidt på data her, for faktisk er der sket et fald i antallet af engelske låneord i danske trykte aviser fra 2000 til 2018, og det er altså den seneste opgørelse, vi har. Men der skete altså et fald i brugen af engelske låneord. Omfanget af nye ord, der er optaget i vores Retskrivningsordbog, er også begrænset. I 2024 blev der optaget 49 engelske låneord, og det er altså ud af en samling på 67.000 ord. Så det er også bare for at sætte det her i perspektiv. Der, hvor jeg synes, det er vigtigt at rette fokus hen, er der, hvor vores sprog er truet, og det er jo særlig inden for videnskab og forskning, hvor dansk mere og mere taber terræn i forhold til engelsk. Så det er også her, der er behov for at gøre en særlig indsats, og det vil vi meget gerne være med til at diskutere forslag til ud over de initiativer, der allerede er taget igennem årene, i øvrigt også i samarbejde med nogle af forslagsstillerne. Jeg synes også, der ligger nogle gode elementer nede i beslutningsforslagene, som man kunne tage op og drøfte. Nu tales der om nedsættelse af et udvalg og eventuelt en sprogpolitikramme, og det går vi meget gerne ind i. Et af de vigtige områder, som jeg gerne vil pege på, er, at vi får det danske sprog indbygget i kunstig intelligens og anden form for sprogteknologi. For her er danske tekstdata jo en grundlæggende forudsætning for, at kunstig intelligens fungerer godt på dansk i fremtiden, og at vi derudaf også får teknologier på vores eget sprog. Mange sprogmodeller i dag bliver jo trænet på engelsk, og det fører til bestemte udtryk og resultater, som ikke nødvendigvis tager hensyn til en dansk kontekst. Så ved at tage afsæt i vores danske kulturarv og ved at foretage justeringer af de modeller, der allerede eksisterer, kan danske sprogmodeller være med til at sikre, at det er det danske sprog og det danske samfund, som afspejles i de her nye teknologier, også de nye, der måtte komme. Derfor er det utrolig vigtigt, at danske data stilles til rådighed for og bruges til udvikling af de her kunstig intelligens-løsninger. Og der skal udvikles nogle danske sprogmodeller.

Der har regeringen gjort en række ting. Med de aftaler, der er indgået, er der også afsat midler til både forskning og rådgivning og også brug og udvikling af danske kunstig intelligens-løsninger. Det gælder bl.a. en indsats, som skal gøre de tekstdata, vi har i Rigsarkivet på Det Kongelige Bibliotek, tilgængelige som en åben ressource, som kan anvendes, og der er også gang i etableringen af en platform til udvikling af danske sprogmodeller, som også kan tilgængeliggøres som en åben ressource. Jeg ved godt, at det her lyder meget teknisk osv., men jeg tror, at vi må forstå, at det her er hele grundlaget for, at vi også fremover kan bevare vores danske sprog. Også i vores iværksætterstrategi er der afsat 30 mio. kr. til tilgængeliggørelse af danske offentlige data, herunder sprogdata. I forhold til det, som det her sprogudvalg, der var nedsat for år tilbage, har fremhævet som indsatsområde, vil jeg også godt pege på, at vi er med til at det styrke forældrenes sproglige opmærksomhed på deres børn, at der er et systematisk fokus på at evaluere den engelsksprogede del af undervisningen på universiteterne, og også at der arbejdes med etablering af termbanker der, hvor det er nødvendigt, for at sikre vores sprog. Det er gode tiltag, og som sagt synes jeg også, der er gode tiltag i de beslutningsforslag, der er fremsat, men det afgørende her er, at det, der er udgangspunktet i begge beslutningsforslag, er en sproglov, og det tror jeg heller ikke på er redskabet. Jeg tror, vi risikerer, at den danske sprogpolitik så reduceres til nogle symbolske paragraffer, som kan være svære overhovedet at sanktionere efter, og det kan også give en masse bureaukrati langt væk derfra, hvor sproget i virkeligheden udvikler sig. Så det er for os at se ikke den rigtige vej at gå. Så er der diskussionen om et sprogråd efter norsk forbillede. Jeg stiller mig også tvivlende over for det. Når man går ind og kigger på erfaringerne med det norske sprogråd, viser de jo også, at det rent faktisk har en ringe effekt. Så en aktiv sprogpolitik skal bero på, at vi sætter ind med de redskaber, der rent faktisk stimulerer og styrker og udvikler sproget ude i virkeligheden. Det drøfter vi meget gerne forslag til, og vi går gerne ind i en arbejdsgruppe og diskuterer gerne, om der skulle udvikles en decideret sprogpolitik. Det er ikke de to beslutningsforslag her, vi kommer til at støtte, men jeg synes, det lyder, som om det her arbejde godt kan finde en vej frem. Så endnu en gang tak til forslagsstillerne.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo godt høre, hvor det bærer hen. Der er masser af gode intentioner og gode hensigter, og nu må vi se, bliver der sagt, og det har vi så hørt på i 20 år. Første gang var det hr. Søren Krarup, der fremsatte det i 2007, og der kan jeg så sige til ordføreren, at der gjorde man så det, at man nedsatte et sprogudvalg, som kom med 200 anbefalinger for at sikre det danske sprog. Det er så nogenlunde det, man står og taler om man vil gøre igen. Kan ordføreren ikke godt se, at det er bare det samme og det samme og det samme, same, same, same. Undskyld, men der kommer nok en del engelske udtryk i den her debat, også lige for at fortælle, hvor slemt det egentlig står til. Men det duer bare ikke. Der er kun én ting at gøre, og det er at følge de her forslag, som vi har fremsat i dag. Hvad har ordføreren at sige til, at i 2007 kom man med det, som ordføreren foreslår nu, som en enestående nyhed og noget, der skulle afhjælpe det her? Tror ordføreren selv på det?

Ordføreren.

Nu var jeg selv med i den debat og havde faktisk et udmærket samarbejde med hr. Søren Krarup på det tidspunkt om de forslag, man kom med. Og jeg tror, at hvis fru Pia Kjærsgaard går ind og kigger, skal man heller ikke undervurdere sin egen indsats som parti, for der er blevet iværksat en række initiativer. Noget af det, der blev peget på, var jo bl.a., at der skulle være en sprogpolitik ude på universiteterne, sådan så der blev taget aktiv stilling til, hvordan man forholder sig til at sikre dansk og selvfølgelig også behandle fremmedsprogene på universitetet. Det er sådan set blevet gennemført, og jeg kunne pege på andre forslag. Så det er jo ikke sådan, at der ikke er sket noget igennem de her år. Men jeg synes også stadig væk, at det er vigtigt at holde fast i, at vi skal rette indsatsen derhen, hvor behovet er. Og som jeg har nævnt her i dag, er det, at vi sørger for, at de nye sprogteknologier har et dansk sprog og kan fungere på dansk i fremtiden, et af de vigtige indsatsområder, og det håber jeg også Dansk Folkeparti vil være med til.

Spørgeren.

Nu nævnte ordføreren selv universiteterne, og i forbindelse med de her videnskabelig stillinger på universiteterne, der slås op, foregår det på engelsk. Sådan er det. Jeg kan sige, at jeg nødig vil være sjov i den her debat, som nogle forsøger, og det synes jeg faktisk ikke der er nogen grund til, men jeg har slået det op, og selv arkæologistillinger, der handler om den danske vikingetid, skal søges på engelsk. Det er jo lidt for ikke sige meget besynderligt. Sådan er det på universiteterne, og det er det, der former det i dag; det er det spor, man går videre ud af. Der kunne vi sætte ind med en meget, meget større indsats.

Tak. Ordføreren.

Jeg er selv tilhænger af, at alt, der foregår i Danmark, så vidt muligt skal foregå på dansk. Men det er klart, at vi jo ikke lever alene i en verden, desværre, hvor folk taler dansk. Vi er nødt til at kunne nogle fremmedsprog også for at kunne begå os udeomkring i verden, og for at kunne eksportere og for i det hele taget at kunne samarbejde omkring forskning og på tværs af institutioner. Så vi kan jo ikke udelukke, at vi også er nødt til at kunne nogle fremmedsprog, også på universiteterne.

Tak. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Hr. Mogens Jensen tog fat i Dansk Sprognævn og citerede også fra deres anbefalinger. Jeg synes nu, at hr. Mogens Jensen glemte, at Dansk Sprognævn tidligere har advaret imod domænetab. Domænetab betyder, at man opgiver at bruge sit modersmål på bestemte områder og går over til et andet sprog, f.eks. engelsk. Det sker i forsknings- og universitetsverdenen, og det sker også i store dele af erhvervslivet. Sprognævnet sagde, at det er første trin på sprogets dødsspiral – første trin på sprogets dødsspiral! Når man først er slået ind på den vej, er det lettere, at sproget så holder op med at blive brugt også på andre områder. Bekymrer det ikke hr. Mogens Jensen, at Dansk Sprognævn har advaret imod domænetab og opfordrer os til at gøre noget ved det?

Ordføreren.

Jo, det nævnte jeg lige præcis i min ordførertale. Jeg synes, det er vigtigt, at vi, når vi diskuterer, hvad vi skal gøre for at sikre og bevare det danske sprog, så retter opmærksomheden derhen, hvor problemerne i virkeligheden er. Og det er jo, og det sagde Dansk Sprognævn også i 2007 og 2008 og har sagt efterfølgende, inden for fagområderne, altså forskningsverdenen og i undervisningsverdenen. Min pointe er så også, at det er der, vi skal have opmærksomheden rettet hen, og det gælder jo bl.a. så, at vi udvikler sprogtermer og, som jeg talte om, etablerer termbanker osv., der kan hjælpe os i forhold til at sikre, at det danske sprog stadig væk spiller en rolle her. Men jeg tror også, at det er en meget svær kamp at tage, fordi forskningsverdenen i dag er så international, som den er. Men det er et område, som jeg gerne vil være med til at sætte ind på.

Spørgeren.

Mit apparat virker ikke. Grunden til, at man har love, er, at man sætter retning, og at man beder folk om at opføre sig på en bestemt måde. Når man så har en sproglov, vil det også opdrage, og det vil rammesætte det offentlige Danmark, f.eks. hvordan man kommunikerer, hvorledes man kommunikerer, og på hvilket sprog man kommunikerer på. Kan hr. Mogens Jensen ikke se en idé i, at man får sådan en lov, som rammesætter, som igangsætter, som tager initiativ?

Ordføreren.

Igen, som jeg har sagt det, jeg tror, at det vigtige er, at du anvender de konkrete redskaber på de konkrete områder, hvor det danske sprog er truet. Og jeg har nævnt nogle eksempler på det, bl.a. i forhold til kunstig intelligens og andre nye teknologier, der har så stor betydning for vores sprog fremadrettet. Vi indgår gerne i en dialog om at sætte ind der og sørge for, at det danske sprog lever og fungerer i de teknologier, og der kan også være andre områder. Så vores hensigt er jo også at gøre, hvad vi kan for at sikre og bevare og udvikle det danske sprog.

Tak. Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Hr. Mogens Jensen nævnte, at det danske sprog ikke er truet, men det kan det jo godt blive på sigt. For vi står jo med unge 4.-klasser, som år efter år har dårligere resultater i læsning, også når man sammenligner det med vores nabolande, og vi kan se, at fritidslæsningen bliver fortrængt af skærme. Man vil hellere sidde på Youtube eller på sociale medier frem for at læse en bog og det gælder i øvrigt alle generationer. Så spørgsmålet er, hvor langt vi skal hen, før end det danske sprog rent faktisk risikerer at blive truet, og vi skulle jo gerne sætte ind inden da. Det er jo i virkeligheden derfor, at både Dansk Folkeparti og Konservative har fremsat et beslutningsforslag, altså for i tide at passe på det danske sprog. Så spørgsmålet skal egentlig være, hvilket initiativer Socialdemokratiet bærer med ind i den arbejdsgruppe, som ministeren nedsætter.

Ordføreren.

Jeg er jo enig med den konservative ordfører i, at læsning selvfølgelig også er en vigtig vej i forhold til at bevare vores sprog og både sikre, at børnene læser, men at de selvfølgelig også gerne læser dansk litteratur. Så en indsats på det område kan vi også kun helt bakke op om, og jeg tror også, man kan forvente, at der kommer yderligere initiativer til, hvordan du kan fremme en læselyst i årene fremover. Så det tager vi gerne med. Men som jeg nævnte, tror jeg også, at det fokus, jeg vil bringe med ind i det udvalg, hvis det måtte blive nedsat, er det fokus, der fra vores side er på at sikre, at sprogteknologier i fremtiden også indeholder dansk.

Tak. Vi har lige nogle tekniske udfordringer. Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Inspireret af hr. Alex Ahrendtsen, som jo nævnte én dødsspiral for det danske sprog, så vil jeg gerne nævne en anden, nemlig når man indoptager engelske sætningskonstruktioner og bruger dem på dansk. Et rigtig almindeligt eksempel er: »Jeg tænker, at«. Det er der jo sådan set ikke noget, der hedder på dansk, men det er jo overtaget fra det engelske »I think that«, og det bliver så brugt på den måde. Jarl Coruda har en glimrende artikel i Kforum om lige præcis det, der sker, når man bruger engelske udtryk, man oversætter dem til dansk og man så bruger sætningskonstruktionerne. Og det vidner jo bare om det store behov, der er for at passe på det danske sprog.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg her har sagt ganske tydeligt, at det mener jeg også er formålet med hele den her debat, og vi har taget godt imod beslutningsforslagene fra ordføreren og fra Dansk Folkeparti, fordi vi selvfølgelig er optagede af, at vi skal bevare og udvikle det danske sprog. Vi skal bare finde de rigtige redskaber til at gøre det, og jeg har også nævnt, at jeg synes, at nogle af de ting og de elementer, der er i beslutningsforslagene, er fornuftige. Det er rammen med en sproglov, som vi ikke tror på. Så jeg glæder mig til, at vi fortsat kan diskutere konkrete forslag til, hvad vi kan gøre for at bevare og udvikle det danske sprog. Det er vi meget, meget åbne over for.

Tak. Vi har lige nogle udfordringer i forhold til teknikken, så det ikke er muligt at bede om korte bemærkninger nede fra pladsen. Så man må lige række hånden op for at gøre opmærksom på det, hvis man ønsker ordet for korte bemærkninger. Der er, så vidt vi lige kan se det, ikke flere, der ønsker korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Kim Valentin fra Venstre. Vi er dog lige nødt til at udsætte mødet i 10 minutter og få genstartet systemet. Jeg beklager.

Mødet er udsat. (Kl. 15:12).

Mødet er genoptaget. Jeg beklager på vegne af teknikken. Så går vi til ordføreren fra Venstre, hr. Kim Valentin. Værsgo.

Tak til formanden. Det er jo fuldstændig ligesom at være afbrudt i en fodboldkamp og så skulle i gang igen; nu er benene stive og kolde. Men vi får hurtigt varmen. Intentionen i det her beslutningsforslag er jo som udgangspunkt ikke noget, vi sådan i virkeligheden burde være uenige om. Det er jo vigtigt. Det er noget af det vigtigste, vi har, nemlig vores danske sprog. Det udgør en meget væsentlig del af den danske kulturarv. Det er en helt afgørende del af vores fælles identitet. Det former os som folk og binder os sammen som nation, og derfor har vi også et fælles ansvar for at passe på det. Vi skal støtte det der, hvor vi møder det i samfundet til daglig. Det er en fælles opgave for os alle sammen, altså at det sker hver dag, at vi passer på sproget, når vi er i kulturen, når vi er på uddannelsen, og når vi er i hverdagen. Det er jo også sådan noget, vi har gjort igennem historien. Jeg har tilladt mig at være en lille smule historisk orienteret i det her og er gået ind og har set på, hvor vi egentlig har passet på vores sprog igennem historien. Rigtig meget sker igennem folkeviser og igennem digte. Kulturen har været noget af det, der har båret udviklingen i sproget frem. Vi har også haft indflydelse fra latin. Vi har haft indflydelse fra fransk, tysk og engelsk igennem historien. Det har præget vores sprog, at den indflydelse har været der, for vi har været et internationalt folk, fordi vi har haft udsyn i stedet for snæversyn. Derfor er det jo noget, som vi er varsomme med. Det er noget, vi passer på, for vi er godt klar over, at hvis ikke man passer på, kan man komme til at gå lidt for langt i nogle sammenhænge, og det er helt sikkert, at det også er det, der er sket i øjeblikket. Det er gået lidt for langt. Hvad er det i virkeligheden, som man kan se er kendetegnende for nogle af de steder, hvor man er gået for langt? Hvis jeg kigger på det, er det rigtigt, at f.eks. domænetab er noget af det, vi virkelig skal passe på med. Det er også det, som Dansk Sprognævn nævner. Noget andet, som også irriterer mig frygteligt, er, når den sproglige syntaks ikke er i orden, altså at man bare tager nogle engelske fraser og putter ind i dansk, og så tror man, at alle forstår det. Det irriterer mig frygteligt. Det skal vi selvfølgelig passe vældig meget på med. Der er også morfologien, som er utrolig vigtig at have med, altså formen, formene. Det er jo noget af det, som vi skal passe på. Jeg mener ikke altid, at vi gør det. Derfor skal vi være positive over for, at vi nu har opmærksomhed på det, og det er også det, jeg hører ministeren siger, nemlig at vi rent faktisk er opmærksomme på, at det her har en betydning, ikke bare for nogle få, men for rigtig mange og måske for flere end dem, der måske lige selv er opmærksomme på det. Hvad så med myndighederne? Myndighederne skal selvfølgelig også være opmærksomme på det i den måde, de bruger sproget på i dagligdagen. Vi har jo i Danmark gjort det sådan, at retsloven f.eks. tydeligt udtrykker, at det er dansk. Vi har rigtig mange andre steder, som direkte siger det, f.eks. Retskrivningsordbogen, hvor der er 67.500 ord. Der kunne være mange flere, som hr. Alex Ahrendtsen sagde, fordi vi ikke tæller sammensatte ord med. Det er nogle steder, hvor vi har tilladelse til at gøre noget med sproget. Derfor har vi også Den Danske Ordbog, som er deskriptiv, og som jo netop har en lidt udvidet anvendelsesform. Derfor er der nogle steder, hvor vi kan gøre noget også som Folketing, uden at man bruger en lov. Det er første gang, jeg siger det: uden at man bruger en lov. Det er der, hvor man så går ind og putter en lov oven på. Det bliver tungt, det bliver bureaukratisk, mener jeg, og det bliver noget bøvl. Det er jo ikke det, vi ønsker. Men vi ønsker alt det andet, og det er derfor, vi skal passe på med ikke at blive uenige her. Vi skal passe på ved at holde fast i enigheden om at passe på det danske sprog. Uddannelsesstederne har jo også en særlig forpligtelse. De skal lære at tale ordentlig dansk, når vi tager grundskolen osv. De skal i virksomhederne være opmærksomme på, at vi er i Danmark, men de skal da have lov at drive deres virksomhed, som de vil. Så der er også nogle steder, hvor vi ikke skal blande os for meget. Det er ledelsesretten, der også gælder der. Det er i hvert fald ikke sådan, at vi kan gå ind og lægge afgifter eller sanktionere vores virksomheder for, at de driver deres virksomheder internationalt. Det lever vi faktisk af i Danmark. Vi har nogle gode eksempler på, hvor man også i dagligdagen kan sige: Det gør vi for det danske sprog. Måske er det, uden at man lige ved det, men vi kan jo bare sige, at kulturbidragsdelen var vigtig, og morgensang, som ministeren satte i gang, er nogle af de steder, hvor vi virkelig nyder det danske sprog og skal blive ved med at nyde det danske sprog. Derfor er det jo ikke bare noget, vi sådan i dagligdagen siger ingenting til. Vi beskæftiger os faktisk med det danske sprog og den måde, man udvikler det på hele tiden. Det er måske bare ikke sådan, at vi sætter det ind i en referenceramme, som forslagsstillerne her beder om. Jeg synes, det er en god idé, hvis jeg skal runde af, at vi tager og snakker videre om de her ting, som der er foreslået af ministeren. Vi har en ærlig intention fra Venstres side om at gøre det her på en måde, så vi ikke behøver at blive uenige om det. Jeg tror, der er en fælles interesse i, at det danske sprog bliver styrket. Jeg siger bare tydeligt fra over for dette; en lov tror jeg ikke er vejen. Jeg tror også på, at vi kan finde alle mulige andre måder at blive enige om det her på. Det er også det, jeg kan høre ministeren lægger op til. Så lad mig lige slutte med en lille venlig ting. Det er jo, fordi jeg altid har tænkt på Pia Kjærsgaard som en jernlady. Men jeg vidste jo faktisk ikke, om jeg måtte tale på den måde om ordføreren, fordi »jernlady« jo er et sammensat ord af en dansk og en engelsk betegnelse. Nu er det dog kommet ind i Retskrivningsordbogen, så derfor må jeg godt fra nu af kalde fru Pia Kjærsgaard jernladyen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg betragter det som en kompliment. Jeg synes bare, der er et problem, for ordføreren siger ligesom de øvrige ordførere, der også har været på, eller Socialdemokratiet og ministeren, at det snakker vi videre om, men det har vi jo gjort i snart 20 år. Det er det, jeg føler er så problematisk, altså at vi ikke gør noget, altså at det her nok igen lander lidt som en maveplasker med, at vi nok mødes, og at der kommer nogle forslag, 200 forslag som sidste gang osv., og så sker der ikke rigtig noget. Og det synes jeg er en fare, der ligger meget tændt i hele den her debat. Jeg har virkelig et meget, meget stort behov for at sige, at der skal ske noget, at vi ligesom skal statuere nu, at nu tager vi det altså alvorligt. Så vil jeg bare sige en ting. Jeg tror egentlig også, det er rigtig godt for de mennesker, der kommer til landet, hvad enten det er på den ene eller den anden måde, og skal være her på den ene eller den anden måde – om det er på universiteter, eller hvad ved jeg, som forskere – at man taler dansk, for så bliver de også en del af samfundet, altså i stedet for at de lige luner sig ind på det engelske sprog med det samme.

Tak. Ordføreren.

Tak. Jeg er ikke uenig i mange af de ting, der siges. Intentionerne bag de to forslag, der er fremsat, er jo på samme linje, så jeg kan bare referere til min ordførertale og bekræfte, at i Venstre har vi det sådan, at når vi siger noget heroppe fra talerstolen, så vil det også være noget, vi ønsker at gøre noget ved. Og det danske sprog er vigtigt for Venstre, så det er ikke noget, vi bare laver 200 forslag om og så ikke gør noget ved bagefter. Den tilslutning kan jeg give ordføreren.

Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Det lyder da dejligt, at Venstre gerne vil gøre noget ved det danske sprog og også sikre det en stærkere ramme, end der er i dag, for sådan hørte jeg ordføreren. Så vil jeg bare spørge til, om man er klar til at ændre den måde, man optager ord på i Den Danske Ordbog i dag. Det foregår jo deskriptivt, og det betyder, at hvis et ord bliver brugt i et eller andet omfang i aviser og debatindlæg på sociale medier, så bliver det optaget. Inshallah er et godt eksempel på et ord, der netop er blevet optaget sammen med ordet finetuning, hvor man jo har et hav af danske ord for finetuning, som man jo bare kunne bruge i stedet. Så spørgsmålet er, om Venstre vil være med til at gå væk fra den deskriptive vej hen imod en mere normativ vej, hvor det er, at man har et lidt mere kritisk blik på det, så de ord, man optager i Den Danske Ordbog, også skal have en betydning for det danske sprog. Synes Venstre, det er en god idé?

Ordføreren.

Nu står det jo ikke så tydeligt i De Konservatives forslag, som det bliver udtrykt her – ikke så tydeligt, synes jeg – men jeg har dog forberedt et svar på det. For jeg synes sådan set, at den der opdeling, vi har mellem Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog, sådan set fungerer meget godt. Hvis man ser på det deskriptive i det, kan det nogle gange provokere, at der kommer nogle ord ind, som vi ikke synes er danske. Det synes jeg man skal prøve at tage op, og så skal man spørge: Hvad er det, vi ikke kan lide? Hvad er det, vi kan lide? Personligt, hvis du spørger mig, er inshallah ikke dansk, men jeg kan jo så til gengæld nævne en ret lang række af ord, som er arabiske – den liste har jeg også her: madras, sofa, karaffel, sirup, marcipan, hasard, ciffer og algebra. Altså, der er i virkeligheden rigtig mange andre ord, vi accepterer, bare fordi vi kender dem, men som også er arabiske. Så der er jo nogle ting, vi skal drøfte.

Spørgeren.

Det her er jo ikke et spørgsmål om at tage alle mulige engelske ord, som jo har en fremtrædende plads i dag, ud af det danske sprog. Det gælder eksempelvis ordet burger og ordet bacon. Det er jo ikke det, det her forslag går på. Men nu har Venstre, som jeg hørte det, jo egentlig sagt, at man er åben over for en normativ tilgang og ikke kun en deskriptiv tilgang, og det er den første del af Konservatives forslag. Den anden del vedrører at give uddannelsesinstitutioner danske navne. Det nævnte ordføreren selv i sin tale. Det er faktisk to elementer ud af tre, som ordføreren har erklæret sig enig i, og som er essensen af den sproglov. Så jeg tænker egentlig ikke, at vi er så langt fra hinanden, hvis det eneste, vi så kan være uenige om, er, at man bare ikke vil kalde det for en sproglov.

Så er det ordføreren.

Nå, men altså, først og fremmest tror jeg, at ordføreren misforstod mig omkring det med uddannelsesinstitutionerne. For navnene tror jeg sådan set at de udmærket selv er i stand til at bestemme, altså hvordan de hedder, på de her uddannelsesinstitutioner. Og jeg har det fint med, at Copenhagen Business School hedder Copenhagen Business School; det vil jeg bare sige. Altså, der er så meget internationalt der, at sådan er det. Og hvis jeg misforstår ordføreren, er jeg forhåbentlig tilgivet. Men hvad angår det andet, vil jeg sige: Ja, det er forstået rigtigt, det vil vi gerne tale om.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak til hr. Kim Valentin for en, synes jeg, helt igennem fin tale – også hvad angår det der med at gøre opmærksom på, at rigtig mange ord jo er arabiske eller er engelske eller et eller andet, altså ord, som vi overhovedet ikke opfatter på den måde i dag, altså f.eks. madras. Hvad ligger du på? Jeg ligger på madrassen. Hvad ellers? Altså, selvfølgelig siger man det. Men så siger hr. Kim Valentin, at inshallah – om Gud vil – er arabisk. Og så vil jeg bare spørge: Hvad er forskellen mellem de to ord, andet end tid? Er der nogen anden forskel?

Ordføreren.

Det kan jeg faktisk ikke udtale mig om. Jeg ved, at madras i dag indgår i det danske sprog i hverdagen. Man tænker ikke på det som arabisk, men det er jo af arabisk oprindelse. Når jeg så siger det om inshallah, er det, fordi det har en religiøs betydning, som ikke nødvendigvis passer ind i vores hverdag. Derfor er det et problematisk ord at tage ind i Den Danske Ordbog. Det må man bare erkende, og det vil jeg da gerne stå her på talerstolen og sige, altså at det er et besværligt ord at tage ind i en dansk ordbog, når vi kender vores kulturhistorie.

Spørgeren.

Men det er vel ikke anderledes end at sige: hvis Gud vil. Altså, det er vel nøjagtig det samme. Det er vel præcis det sammen; det er præcis lige religiøst. Der er ingen forskel. Så tilbage til spørgsmålet: Handler det i virkeligheden ikke om, at når ordene er tilstrækkelig meget integrerede i det danske sprog, så er der ikke længere nogen, der drømmer om, at de ikke er danske? Så opfatter man dem som danske. Jeg vil selv i min tale nævne et par enkelte, som ingen drømmer om ikke er danske, fordi de jo altid har været der. Så er det ikke bare et spørgsmål om tid?

Ordføreren.

Til det sidste vil jeg sige, at det nok er korrekt, at det er et spørgsmål om tid. Men til det første vil jeg sige, at jeg sådan set synes, at man så skal sige, om Gud vil, altså i stedet for at sige inshallah, for det er jo det danske sprog.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Espersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Mange tak. De Konservative og Dansk Folkeparti har med beslutningsforslag B 170 og beslutningsforslag B 174 lagt op til indførelse af en sproglov, som vil gøre dansk til det officielle sprog i Danmark. I Danmarksdemokraterne siger vi selvfølgelig tak til de to partier for at have fremsat beslutningsforslagene, og vi skal nok stemme for begge forslag. Men hvorfor finder vi det så nødvendigt med en sproglov? Kan vores sprog da ikke bare drøne af sted i fuldt firspring uden nogen form for eftertænksomhed og bare ukritisk optage alle de udenlandske ord og vendinger? Jo, det kunne det såmænd godt, hvis det ikke lige præcis var sådan, at sproget er uendelig vigtigt, når det gælder vores folks historie og identitet. Det har man indset i såvel Norge og som Sverige og i Frankrig og Island, som er blandt de lande, som så længst indført en sproglov og dermed er på vagt for den såkaldte – i gåseøjne – udvikling. Den vagt skal behandles med omhu og med alvor, for det her må aldrig gøres til noget latterligt. Nej, softice skal ikke hedde blødis. Lovene tænkes at modvirke, at dansk lider tab af betydning, og gennem loven skal det sikres, at dansk bruges i flest mulige sammenhænge i de officielle sprog såvel som i de folkelige. Af bemærkningerne til beslutningsforslag B 170 fremgår fem punkter, som en sproglov skal fokusere på. 1) Dansk skal være officielt sprog i Danmark. 2) Der skal være en styrkelse af dansk i uddannelsessektoren. 3) Det offentlige skal forpligtes. 4) Der skal være en begrænsning af unødvendige fremmedord. 5) Der skal være en styrkelse af dansk i erhvervslivet. Alle er væsentlige arbejdsområder. Igennem de seneste 20 år har der været gjort mange forsøg på at vedtage en sproglov, som ville kunne erstatte den, vi har. Det er i høj grad Dansk Folkeparti, der har været selve drivkraften i dette arbejde. Hver gang har man i Dansk Folkeparti mødt velvilje og højtflyvende hensigtserklæringer, men hver gang er det endt i ingenting. De forslag, der nu kommer fra DF og De Konservative, er udmærket gennemarbejdede og har fortjent en anderledes skæbne, hvorfor jeg skal opfordre de øvrige partier til seriøst at overveje deres stilling. Søren Krarup blev nævnt for nylig, da Søren Krarup tidligere en debat i Folketinget om indførelse af sproglov skulle begrunde vigtigheden af en sådan, udtalte han: »Dette er altså et forsøg på at råbe Folketinget og offentligheden op vedrørende et spørgsmål, der betyder, at det danske sprog – og det vil jo i sidste ende sige det danske folk – er i færd med at miste en afgørende del af sin egen identitet. ... I en situation, hvor dansk er et lille sprogområde omgivet af et enormt engelsk sprogområde, der udøver et massivt pres på det danske sprog, vil vi blive ved med at fastholde, at det danske sprog skal have afgørende plads ...« Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Søren Krarups udtalelser, og jeg siger tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er ikke så meget et spørgsmål, men mere en kommentar. Nu blev jeg lige lidt bister over for Venstre, så jeg ville bare lige sige, hvad De Konservatives forslag går ud på. Det er jo, at man anlægger en normativ tilgang til, hvilke ord der skal optages i den danske ordbog, frem for en deskriptiv tilgang. Det vil sige, at man er mere kritisk over for, om de ord, man optager, rent faktisk også giver mening på dansk, og at man ikke ukritisk optager fremmedord, som ikke er nødvendige. Så er der også uddannelsesinstitutionerne, hvor vi jo ikke foreslår, at man skal ændre eksempelvis Copenhagen Business School til noget andet. Men når man fremadrettet skal lave nye uddannelsesinstitutioner, har vi det ønske, at de bliver givet navne på dansk. Som det sidste vil jeg nævne et sprogråd, som kan komme med foreslag til fordanskninger af engelske udtryk. Jeg har selv nævnt et eksempel med stealthing tidligere. Stealthing, som vi jo diskuterede i Folketingssalen for nogle uger siden, er det, at man tager kondomet af under samleje, og det diskuterede vi jo så om skulle kriminaliseres. Det var et eksempel, i forhold til om man altså kan få flere danske ord ind i det danske sprog frem for at overtage engelske.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at vi er meget, meget hurtige til at acceptere nye ord, og vi er også meget, meget hurtige til at smide de ord, som der er, væk. Jeg er heller ikke helt sikker på, at engelsk har så mange flere ord end dansk. Jeg ved bare, at de engelske ord bliver gemt. Dem smider man ikke væk. Man kan tage store engelske forfattere, som man ikke kunne drømme om at tage ord fra, fordi man simpelt hen ikke aner, hvad de betyder. Shakespeare er et godt eksempel. Jeg spurgte for en del år siden kulturministeren – det var, mens Per Stig Møller var kulturminister – om, hvor mange ord fra dansk, der var blevet smidt ud de sidste 15 år. Det var 4.000 ord, og hvis det er sandt – nu skal jeg prøve at gå det tal igennem igen, for det har pludselig slået mig, at det er ret dramatiske ting, der bliver nævnt – så det da værd at overveje det. Så er jeg fuldstændig sikker på, at det danske sprog indeholder lige så mange ord som det engelske sprog, som jo bare er, hvad nogen har sagt, dårlig fransk.

Spørgeren.

Jeg vil egentlig bare kvittere for at tage beslutningsforslaget pænt ned og også for at forstå intentionen med det. Danmark har jo aldrig været lukket om sig selv eller befundet sig i en osteklokke. Danmark har jo været påvirket af udlandet igennem århundreder og årtusinder. Men der er jo nogle faresignaler ved, at 4. klasserne læser så meget dårligere i dag, end de tidligere gjorde, og ved, at nærmest ingen i dag fritidslæser, når man sammenligner med tidligere. Så jeg vil egentlig bare kvittere for at tage forslaget her positivt ned.

Ordføreren.

Jeg har ingen kommentarer til det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal starte med at hilse fra Charlotte Broman Mølbæk, som desværre ikke kunne være her i dag. Så derfor står jeg her. Tak til forslagsstillerne for de to beslutningsforslag, som vi behandler her i dag. Beslutningsforslagene, som vi skal sambehandle, har det tilfælles, at de begge gerne vil sætte fokus på det danske sprog og dets betydning. Det handler bl.a. om, at dansk skal være det officielle sprog, om, hvordan der kommunikeres på de sociale medier og på universiteterne, og om at begrænse optagelsen af fremmedord i den danske retskrivningsordbog. Det er bare nogle af punkterne. I SF har vi med stor interesse læst forslagene om at indføre en dansk sproglov fra begge disse to partier. Som mange af de andre partier i dag deler vi intentionen, for vi ønsker også at værne om det danske sprog. Sprog er ikke bare ord, sprog er også en adgang, adgang til viden, adgang til fællesskab og adgang til deltagelse. Vi mener, det er helt legitimt og vigtigt, at vi som samfund forholder os aktivt til, hvordan vi styrker og bevarer dansk som samfundsbærende sprog. Det danske sprog har en helt særlig betydning for vores fællesskab og kulturelle sammenhængskraft. Det har SF altid forsøgt at værne om på de forskellige områder, som SF indgår aftaler på, eksempelvis i det allerede nævnte medieforlig, hvor der er lagt stor vægt på at bevare den danske historiefortælling, og hvor vi har sat fokus på det danske sprog, den danske kultur, det danske fællesskab og den danske historie. Det gælder også i rammen for public service-puljen, i filmaftalen og ikke mindst med indførelsen af kulturbidraget, som pålægger streamingtjenesterne at bidrage til public service-puljen. Men vi mener også, at betydningen af danske ord ikke bliver mindre, fordi der kommer nye ord til. Så lad os bevare det frie valg til at vælge selv. Sproget udvikler sig. Det er godt. Det knytter os sammen med andre fra andre lande. I SF er vi ikke lige så bekymret for det danske sprog, som andre har givet udtryk for på den her talerstol. Vi mener, det er vigtigt at finde en balance, så vi stadig understøtter internationalt samarbejde, men uden at det sker på bekostning er det danske sprog. Her ser vi særlig udfordringer, når det kommer til uddannelsespunkterne i forslaget fra Dansk Folkeparti. At kræve obligatoriske kurser på dansk på engelsksprogede uddannelser vil være en de facto udelukkelse af internationale studerende. I Danmark har vi brug for de internationale studerende, da det både er godt for læringsmiljøet og for samfundsøkonomien. Helt i tråd med dette har SF lige været med til at hæve antallet af internationale studerende i universitetsaftalen om professionshøjskoler og erhvervsakademier. For os i SF står det ikke helt klart, hvilke overvejelser Dansk Folkeparti og De Konservative har haft omkring finansieringen, der er forbundet med de her beslutningsforslag. Det er jo nogle omfattende beslutningsforslag, og realiseringen af dem vil jo have betydelige omkostninger, som bl.a. også har været nævnt af andre her. Så vi kan ikke støtte de to forslag. Men vi har allerede flere instanser, som også er blevet nævnt, f.eks. Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som lige nu regulerer optagelsen af nye ord i det danske sprog og i den danske ordbog. Disse kunne vi jo godt støtte yderligere, f.eks. ved at sætte endnu mere fokus på, hvordan de kan være med til at styrke det danske sprog og ikke mindst være med til at beskytte det danske sprogs oprindelse og egenskab. Vi bakker op om, at der politisk skal arbejdes målrettet og langsigtet på området, og vi ser positivt på anbefalingerne fra Dansk Sprognævn, og Sprogudvalget inddrages og tages alvorligt i denne sammenhæng. Vi mener, at der på nuværende tidspunkt ikke bør sættes ind med love og regler, som det er beskrevet i beslutningsforslagene, men vi er åbne over for at lave en beretning eller et udvalg, som der også er blevet nævnt, om, hvordan vi kan styrke det danske sprog endnu mere fremadrettet. Jeg skal beklage, at jeg hakker lidt heroppe. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare sige tak for talen, for jeg synes, det betyder meget. Ord betyder noget, og jeg opfatter det jo egentlig sådan, at SF bakker intentionen op, altså at vi skal værne om det danske sprog. Vi skal også udvikle det danske sprog, og det er faktisk også det, der ligger i det konservative forslag, altså – hvad kan man sige – at forsøge at hjælpe det danske sprog på vej til også at udvikle flere ord i stedet for bare at indoptage engelske ord. Jeg er ikke sikker på, at vi ville have haft den enighed, som der faktisk er i salen, for år tilbage. Jeg tror, man ville have set, at partierne ville have været mere uenige, at de ville have lagt vægt på nogle andre ting, eller at de måske ikke ville have syntes, det var så væsentligt eller så vedkommende. Men jeg oplever egentlig også med det, Radikale sagde i et af deres spørgsmål, at der er en opmærksomhed på det danske sprog, og selv om jeg jo godt kunne have tænkt mig, at partierne ville være gået lige så langt som Det Konservative Folkeparti i forhold til at lave en decideret sproglov, fordi det er at skabe en aktiv ramme for det danske sprog, så synes jeg egentlig også, det er et godt første skridt, og det vil jeg bare gerne kvittere for.

Ordføreren.

Tak, og som sagt er vi jo fuldstændig enige i intentionen. Jeg kiggede også ned i tallene, og jeg kunne se, at der i 2015 var blevet lavet en opgørelse over, hvor mange engelske ord der faktisk har sneget sig ind i det danske sprog, og det lå dengang på omkring 1 pct., og nu er vi så oppe på 2 pct. Så der er dér sket en udvikling, det engelske kommer mere og mere ind, og det må vi sige er blevet bekræftet. Men på den anden side er vi nede på 2 pct. Så måske er det ikke så vigtigt, og noget af det, som jeg tænker skal drøftes videre, kunne jo netop være at styrke indsatsen i folkeskolen, indsatsen i institutionerne, indsatsen på vores biblioteker, kulturtiltag som Forfatterskolen eller de mange børnekulturprogrammer, der er rundtomkring i landet. For det kan også være med til at hjælpe børnene på vej til at få det danske sprog ind på dansk.

Tak. Så er det fru Mai Mercado det, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare sige, at jeg er helt, helt enig. Og det er jo især væsentligt, når vi nu kan se, at fritidslæsningen virkelig daler, og det gør den både for børnene og de unge, men det gør den også for forældrene, bl.a. fordi man ser mere på skærm, og der med streamingtjenester og lignende er langt flere programmer at vælge mellem. Jeg har selv en pige, der går i 2. klasse, hvor de lige nu er ved at læse Gummi-Tarzan, og det er jo fantastisk at have den danske litteraturskat og kunne give den videre i en generation, og det at opleve hendes glæde ved at tage et værk som Gummi-Tarzan ind kan jo slet ikke på nogen måde stå i forhold til alverdens tv-programmer. Så jeg vil egentlig bare kvittere for fokusset på børn og unge og på skolerne.

Ordføreren.

Tusind tak. Jeg er enig. Jeg vil også lige fremhæve, at vi i Region Sjælland har noget, der hedder Kumult, som er et børnekulturprogram, hvor man bl.a. sætter fokus på kulturen, som børnene skal være med til, men også opleve, og meget af det foregår selvfølgelig også på dansk, og der er også skriveøvelser. Sådan nogle ting synes jeg også klart vi fremover skal støtte.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Lisa Perkins fra Liberal Alliance.

Tak. Jeg skulle også hilse fra fru Katrine Daugaard, som er ordfører på området her. Jeg vil gerne starte med at sige tak for fokus på den her debat. Det er superrelevant, og det er en rigtig vigtig debat, og jeg tager også nogle personlige ting med hjem fra den her debat – en personlig granskning af, hvordan jeg selv bruger det danske sprog. Udviklingen af det danske sprog kan opdeles i nogle hovedperioder: Vi har urnordisk, vi har noget olddansk, vi har middeldansk, gammeldansk og moderne dansk, og i dag er dansk et højt udviklet sprog med international påvirkning, men også med stærke nationale normer, og vi har en levende debat om sprogbrug. Det er ikke mindst takket være Dansk Folkeparti og De Konservative, som også er forslagsstillere til de her to beslutningsforslag, som sambehandles i dag. I Liberal Alliance byder vi debatten rigtig velkommen, og som flere partier også har nævnt i dag, er det super relevant at tale om, hvordan vi bruger det danske sprog, og hvad det danske sprog betyder for os. Det danske sprog er vigtigt, men som jeg startede med at ridse op, er det også et sprog, der har været under udvikling altid, og som i forvejen er fyldt med ord, vi har lånt andre steder fra, som vi har hørt nogle rigtig gode eksempler på i dag, bl.a. madras. Sproget er levende, det er alle sprog, også det danske, og vi har lånt ord, som er blevet inkorporeret i det danske sprog, f.eks. restaurant, bureau, menu og champagne, som alle sammen er ord, vi i dag bruger i det danske sprog uden at tænke over, at det kommer fra det franske. Der er ord som kitsch, angst, blitz og kaput, vi venligt har lånt fra Tyskland, eller der er ord som weekend, manager, sport, internet og computer, som vi har fra det engelske. Hvorfor lige de her ord nødvendigvis skulle være bedre end allign, onboarde, management, ceo eller faktisk også inshallah, som blev nævnt tidligere, forstår jeg faktisk ikke helt. Den Danske Ordbog mener vi i Liberal Alliance skal afspejle det danske sprog, som det tales og bruges, og det er bestemt meget sympatisk, og der er mange gode formål og intentioner i beslutningsforslagene. Jeg tror, de fleste her egentlig også er enige i, at vi godt have set et højere niveau i danskundervisningen, hvad angår læsefærdighederne hos vores kære børn, men det er jo i sig selv meningen med danskundervisningen, at man kan blive dygtig til dansk og bruge det danske sprog. Det er også rigtig vigtigt, at børn kan læse og forstå gamle tekster, der er skrevet på gammeldansk. Men den her slags ting har vi jo læseplaner for, og det kan man også justere på. Det, at man med en sproglov vil detailstyre, hvordan man skal tale og skrive ude i samfundet, går vi ikke ind for i LA. Vi kan have stor forståelse for, at man vil overveje det i f.eks. myndighedsfunktioner eller på uddannelsesinstitutioner, sådan som Konservative lægger op til, men vi forstår det også på den måde, at man vil kigge en masse ord igennem i Sprognævnet, og det går vi simpelt hen ikke ind for. Når vi kigger til Norge og Sveriges sproglove, er det heller ikke noget, vi tænker vi har lyst til at få implementeret i Danmark, for vi mener, at det indeholder en masse fjollede nationale ord, kontrollag og nævn, som øger bureaukratiet, og fordi vi mener, at borgerne udvikler sproget på en måde, som for os er ganske naturligt, og som altid har fundet sted. Så synes jeg egentlig også, at der er noget at tale om i forbindelse med unges ret og den næste generations ret til fortsat at udvikle på sproget, sådan som generationer før os altid har gjort, fordi sproget netop skal have lov til at være levende. DF's forslag er en lille smule lettere for os at afvise, for det føles langt mere yderligtgående. Her vil man nemlig ikke kun diktere over for offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner, men vi forstår også, at der er en form for indblanding i, hvordan det private erhvervsliv skal bruge deres sprog. Så LA stemmer nej til begge forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes egentlig, det er meget befriende. For nogle gange lægger Liberal Alliance sig meget tæt op ad Det Konservative Folkeparti og op ad konservatismen, og det her er jo i virkeligheden dejligt befriende: Sproget skal passe sig selv, og det er jo værdirelativisme, når det er allerallerværst. For Liberal Alliance reducerer sproget til kommunikation, men sproget er jo så meget mere. Det er jo identitet, det er nationalfølelse, det er stolthed, og det er historie. Så jeg vil bare sige tusind, tusind tak til Liberal Alliance for krystalklart at vise forskellen på Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Ordføreren.

Jeg er da rigtig glad for, at jeg kan stå her og være med til at vise, at der er forskel på Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Men jeg vil også godt lige sige, at jeg ikke synes, jeg reducerer det til udelukkende at være kommunikation. Der er helt sikkert en masse at tale om i forhold til den nationale følelse og det, som det danske sprog kan skabe, men jeg synes jo på en eller anden måde, at det, der bliver sagt, er mærkværdigt. For det underkender jo også den udvikling, sproget har været igennem fra tidernes morgen. Jeg opfatter det jo ikke sådan, at Konservative ønsker, at vi går tilbage i tiden, og at vi taler det dansk, som blev talt for 200 år siden eller bare for 50 år siden på f.eks. dansk tv. Der er en konstant udvikling i sproget, og det synes jeg ærlig talt også vi skylder de kommende generationer at give plads til. Samtidig kan man godt værne om de her ting, og det kan man jo f.eks. gøre gennem en fin debat og offentlig debat, og alle kan løfte den opgave individuelt og være kulturbærere for det danske sprog.

Spørgeren.

Jeg må sige, at alle talerne i deres taler jo faktisk indtil nu har udvist en omsorg for det danske sprog og en varme for det danske sprog, men at jeg på en eller anden måde synes, at Liberal Alliances tale bliver mekanisk og sådan lidt instrumentel, og det er ærgerligt. For jeg har egentlig hørt alle andre partier end Liberal Alliance udtrykke en stor sympati for intentionen, og at de er enige, og at de faktisk også lige præcis peger på vigtigheden af at passe på det danske sprog.

Ordføreren.

Det vil jeg da gerne lige rette op på og få sagt, at vi selvfølgelig både i LA, men også jeg personligt, synes, det er vigtigt, at vi skal kere os om det danske sprog. Det synes vi bare at vi kan understøtte på nogle andre måder, som det også blev nævnt af flere andre partier. Vi støtter absolut intentionen, og vi vil gerne være med til at værne om det danske sprog, som vi taler, og den identitetsfølelse, som det bringer, men det skal gøres på en måde, hvor der er plads til, at sproget fortsat er levende. Det vil jeg godt lige understrege. Selvfølgelig vil vi gerne være med til at bringe den kulturarv videre.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det var rart at høre. Jeg bemærkede også, at ordføreren i det sidste svar sagde, at man gerne vil kere sig om det danske sprog, og det var helt dejligt at høre, ligesom jeg i går også hørte finansministeren sige – i forbindelse med den gode økonomi, som Danmark er i besiddelse af, og hvor vi forhåbentlig kan få lov at bruge nogle af de penge på de gode ting – at han havde brugt en regnemaskine. Så et eller andet sted fungerer det jo. Men egentlig kan jeg bare lægge mig meget tæt op ad fru Mai Mercados spørgsmål, for det er jo den nationale identitet, der binder os sammen. Der synes jeg måske også lige, der lidt manglede en rettelse i Liberal Alliances sidste svar, som jo ligesom tydeliggjorde Liberal Alliances meget liberalistiske syn på det hele, og hvor vi andre måske nok har en anden opfattelse, altså at det mere er nationalitet, identitet, samhørighed, man her skal stå vagt om.

Ordføreren.

Tak, og jeg er vældig taknemlig for, at fru Pia Kjærsgaard rejste sig op. For jeg havde faktisk lyst til at modtage anledningen til at rose fru Pia Kjærsgaards dansk. Jeg tror, der er mange i min generation, som ser op til mennesker, som kan tale et meget smukt dansk, og som jeg også begyndte med at sige, tager jeg også personligt noget med herfra i forhold til at gøre mig umage med mit eget danske ordforråd. Så jeg synes, det er en vigtig debat, og jeg vil rigtig gerne være med til at kere mig om det danske sprog, og det vil vi også gerne i Liberal Alliance, men vi synes, at det skal være noget, der foregår ude i det frivillige, og så må vi alle sammen løfte den byrde, det privilegie, at bidrage til, at den næste generation kan tale et smukt dansk med et flot dansk ordforråd.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lisa Perkins fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Lennart Rejnholdt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg vil starte med at sige tak til Dansk Folkeparti og Konservative for at bringe det her op. Det er et vigtigt emne, vi debatterer i dag, og det kan man også høre, for der er mange holdninger og meninger om det danske sprog. Det danske sprog er ikke bare et redskab, som vi bruger i hverdagen; det er også vores kulturarv og vores identitet og vores adgang til deltagelse i demokratiet. Derfor deler vi i Moderaterne bekymringen for, at det danske sprog mister terræn på centrale områder. Det gælder ikke mindst i uddannelsessystemet og i den digitale udvikling, men vi mener ikke, at en sproglov er smart, desværre. For det første er sproget levende, og det udvikler sig hver dag i takt med samfundet. Det skal og kan ikke styres med lov. For det andet har vi allerede redskaber, vi kan bruge i dag. Vi har Dansk Sprognævn, vi har retskrivningsloven, og vi har mulighed for politisk at styre sprogindsatsen i det offentlige, i undervisningen og i forskningen. For det tredje tror vi på pragmatiske løsninger. Vi vil gerne styrke det danske fagsprog. Vi vil gerne sikre dansk i den digitale omstilling. Vi vil også gerne have, at det offentlige kommunikerer på et klart og korrekt dansk. Men vi tror ikke på, at det kan ske igennem en lov. Kulturministeren har selv fremhævet morgensangpuljen og Kulturbidragsloven som konkrete eksempler på, hvordan sprog kan styrkes igennem kultur og uddannelse. Samtidig har ministeriet vurderet, at flere forslag vil kræve betydelige ressourcer, op mod 8 ekstra årsværk, og øgede driftsudgifter i Dansk Sprognævn, hvis der skal etableres et Sprognævn med en normerende rolle. Der er hverken en effektiv eller en finansieret vej frem. Vi skal ikke ansætte akademikere til at styre og tvinge sprogændringer ind i loven. Vi skal styrke sproget igennem nysgerrighed, viden og kultur. Moderaterne anerkender behovet for at beskytte og styrke det danske sprog, men det kræver investeringer, samarbejde og ansvar, ikke symbolpolitik. Moderaterne anbefaler, at forslaget afvises, og at vi i stedet beder kulturministeren fremlægge en samlet strategi for det danske sprog. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Henrik Rejnholdt Andersen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Søndergård fra Enhedslisten.

De to forslag, vi behandler her i dag, trækker jo i samme retning. Der er lidt forskel på, hvor langt de går, men udgangspunktet er, at dansk, som det formuleres i et af dem, skal forblive et komplet og samfundsbærende sprog, hvilket jeg synes er en fin formulering – et komplet og samfundsærinde sprog. Og så mener de to partier, at det skal sikres ved en sproglov. Det første er vi Enhedslisten fuldstændig enige i, og det sidste er vi lidt mere tvivlende over for. Og det er jo ikke, fordi at jeg ikke også er dødtræt af alle mulige fremmedgørende sprogelementer, der trænger sig ind, hvor det ikke er nødvendigt. Jeg fattede ikke det der med, at der lige pludselig skulle være noget, der hed Copenhagen Business School, som bare var Handelshøjskolen. Jeg kan godt forstå, at man skal have et visitkort, hvor man har to sider, og så står tingene på udenlandsk bagpå. Det forstår jeg godt. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor det i Danmark skal hedde Copenhagen Business School i stedet for Handelshøjskolen. Og jeg kan heller ikke forstå, hvorfor min fodboldklub skal hedde Football Club København, FCK, i stedet for Fodboldklub København, FKK. Jeg forstår det ikke rigtig. Hvad er idéen i det? Sådan er der ufattelig mange eksempler, og derfor kan jeg fuldstændig dele den frustration, som der nogle gange også kan være, når man møder den slags ting. Spørgsmålet er så, om en sproglov er svaret på det. Jeg må sige, at jeg ikke er sikker, og hvis den skal være det, er det i hvert fald kun som et element i en række andre tiltag, som i virkeligheden er de væsentlige, og som skal til for at holde det danske sprog levende og komplet. Sproget skal bestemt ikke passe sig selv. Jeg er fuldstændig enig i den udtalelse; sproget er ikke noget, der skal passe sig selv. Vi skal bevidst gøre noget for at holde det danske sprog ved lige, og hvad kunne det så være? Det har jo allerede været nævnt af flere. Det er jo spørgsmålet om dansksproget kultur: bøger, teater og sang. Og det er jo ikke noget, der kommer af sig selv. Vi har i øjeblikket en lille batalje med en større tv-station, som efter min mening ikke lever op til sin public service-forpligtelse om at lave tilstrækkeligt med dansksprogede nyproduktioner. Og det er klart, at hvis der ikke er nok dansksprogede nyproduktioner, ser folk engelsksprogede film, eller hvad de nu ser. Så der er hele tiden en kamp, der skal føres dér, f.eks. med den station. Og der har vi jo heldigvis public service-medier, som vi kan stille sådan nogle krav til. Hvor er det dog godt, at vi kan stille sådan nogle krav – at de skal have noget dansksproget produktion, ikke? Det synes jeg virkelig er godt i stedet for bare at overlade det til det frie marked. I forhold til dansksprogede medier skal vi gøre alt for, at danske medier kommer på banen, f.eks. ugeaviser osv. Der har vi jo en mediestøtteordning, og det er jo også rigtig godt. Vi skal satse utrolig meget på, at børn stifter bekendskab med det danske sprog. For vi ved jo godt, hvad ordsproget siger: Hvad man i ungdommen nemmer, man sent i alderdommen glemmer. Derfor er det jo vigtigt, at lige præcis børn hele tiden trænes i det danske sprog, og jeg vil sige, at mere end nogen sproglov vil Manuskriptskolen for Børnefiktion gøre en større forskel i forhold til at forsvare det danske sprog. For derfra vil der komme en masse spændende børnefiktion og børnelitteratur, som vil følge børn resten af deres liv. Vi kan lige tage den igen og sige Manuskriptskolen for Børnefiktion, i forhold til om der er et eneste dansk ord i den titel. Det er i hvert fald svært at finde, ikke? Det handler også om undervisning på dansk, og jeg er fuldstændig enig! Selvfølgelig skal der undervises på dansk. Der kan også være andre kurser og det ene og det andet, der kan være årsager, men vi skal selvfølgelig tilstræbe undervisning på dansk. Jeg vil også nævne en styrkelse af bibliotekerne som et samlingssted, hvor det danske sprog hyldes, og hvor der er adgang til det. Deruover skal der være elektronisk let adgang til at finde oplysninger om det danske sprog herunder hvordan det staves, og hvordan det bruges, altså Den Danske Ordbog eller lex.dk. Det skulle egentlig staves leks, hvis det var rigtigt, men jeg taler altså om lex.dk. Hvordan kan det være, at det ikke er sådan, at hvert år, når der er finanslov, så kommer Den Danske Ordbog og lex.dk til finansministeren og siger: Vi har alt for mange penge; vi har penge til overs, og kan vi ikke få lov at aflevere nogle af dem tilbage? Hvordan kan det være, det ikke er sådan? Hvordan kan det være, at de hvert år skal komme med hatten i hånden for at sikre, at der er en ordentlig dansk ordbog, og at der er et lex.dk, som med millioner af opslag giver danskere mulighed for at blive klogere af det danske sprog og den danske ramme, det indgår i?

Så er der også et privat ansvar; det er jo ikke kun det offentlige og staten, der har et ansvar. Der er også et privat ansvar, og det handler f.eks. om at læse godnathistorier for sine børn. Er der noget, der er mere medvirkende til at formidle det danske sprog, end at man læser en godnathistorie for sit barn, før det falder i søvn? Det er utrolig vigtigt, så der er en masse opgaver, som i virkeligheden er det, der kommer til at bevare det danske sprog. Jo, man kunne godt skrive en sproglov om det, men det er opfølgningen på det, som er det helt afgørende. Vi tror, at det er dét, der har den største værdi. Så er der nogle ting i bemærkningerne til de her beslutningsforslag, som vi er ikke helt så begejstrede for. Når De Konservative f.eks. skriver om at indføre en højere standard for optagelse af nye ord i det danske sprog, hvad betyder det så konkret? Vi har fået lidt en forståelse for det i den diskussion, vi har haft her. Ingen sproglov kan eller må forhindre, at sproget udvikler sig. Der er ufattelig mange ord, som i dag indgår fuldstændig som danske, men som, da de kom ind, var ord, hvor man tænkte, at hvad betyder det? Hvad betyder mikrofon? Ja, en mikrofon – det er vel en højttalertragt, ikke? Men i dag tænker alle jo ikke over, at det er et udenlandsk ord, og det samme gælder en lang række andre ord. Hvordan mon man første gang, da ordet journalist blev præsenteret i en dansk sammenhæng, har set på det ord? Eller ordet onkel; onkel er jo ikke noget dansk ord. Det er jo et fremmedord. Eller vi kan tage ordet million. Det er jo helt tilbage, fra dengang hvor Holberg kritiserede, at man talte fransk til sine venner, tysk til sine tjenestefolk og dansk til sin hund. Tal dansk, din hund! Det stammer helt tilbage derfra. Så det handler for mig at se – og det går tilbage til den diskussion, vi havde tidligere – om tid og om, at sproget vil udvikle sig. Derfor bliver vi nødt til at respektere, at det talte sprog bliver fremtidens sprog. Okay, noget går så ud af det talte sprog og bliver til fortidens sprog, og det skal sproget kunne afspejle. Vi skal meget nødig komme i en situation, hvor der er en modsætning mellem det sprog, som folk flest taler, og så, hvad der er det danske sprog. Hvordan skal vi ligesom forholde os til den modsætning? Det er jo en umulighed. Vi er selvfølgelig heller ikke glade for det, når Dansk Folkeparti kræver modersmålsundervisning i fremmedsprog afskaffet. Efter vores mening har det ikke noget at gøre med forsvar for det danske sprog, tværtimod. Det er jo sådan, og det mener vi er meget, meget dokumenteret, at det sprog, man udsættes for de første år af sit liv, er vigtigt at kunne godt. For kan man det godt, er det meget lettere at tilegne sig andre sprog på et senere tidspunkt. Nu snakker vi ikke om modersmålsundervisning til folk, der er 30 eller 40 år, men vi snakker om modersmålsundervisning til folk, der er kommet og har haft et andet sprog i deres første år. Intentionen i det her støtter vi op om – komplet og samfundsbærende. Vi har, som jeg har nævnt her, en række konkrete tiltag. Hvordan kommer vi videre? Vi synes, det kunne være godt at komme videre ved, at vi tager et møde ovre hos ministeren. Der er måske oven i købet nogle embedsmænd, der har forberedt nogle små punkter på et stykke papir om, hvordan vi kan styrke det danske sprog. Ud fra det kan vi tage en diskussion, og så kan vi omsætte nogle af de her ting til konkrete forslag. Det vil være min positive tilgang til de to forslag, vi har behandlet her i dag. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare sige tak for den helt utrolig klare tale og også den utrolig flotte tale. Man kan virkelig mærke, at sprog har stor betydning for Enhedslisten, og jeg synes, det var rigtig godt også at betone det personlige ansvar, for det er jo fuldstændig rigtigt, og det har vi faktisk ikke drøftet så meget. Men som forældre har man jo også et personligt ansvar for både at læse højt til godnatlæsning eller lave læsestunder, hvor man læser både selv og sammen med sine børn, når de er så store, at de kan læse selv. Så jeg vil egentlig bare kvittere for at bakke op om intentionen og for at sætte så præcise ord på vigtigheden af det danske sprog. Måske er det også lidt pinligt at sige, at jeg egentlig blev så overrasket over det, for Enhedslisten er så tydelig omkring det, men jeg synes virkelig, at det var en meget, meget flot tale.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det kan være, at det er, fordi vores idéer er så svære at udbrede i større mængder, at vi bliver nødt til at træne sproget. Jeg ved det ikke. Men tak for det. (Munterhed).

Spørgeren.

Det var måske, fordi jeg havde forventet noget andet. Måske havde jeg forventet, at den værdirelativisme, som jo er på den yderste højrefløj hos Liberal Alliance, måske godt kunne kamme over og ende på den anden side hos Enhedslisten, og det gjorde den bare ikke, må man sige. Det er egentlig derfor, jeg synes, at det var nogle rigtig, rigtig gode ord, der blev sat på både det private og personlige ansvar, men også vigtigheden af at passe på vores fælles sprog.

Ordføreren.

Frø af ugræs er ikke røget over hegnet i det her tilfælde.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg fangede bare lige den med modersmålsundervisning. Jeg er bestemt tilhænger af, at man kan mange sprog. Det er dejligt, og specielt små børn har jo meget sprogøre og kan meget hurtigt lære forskellige sprog. Men det, vi taler om her, er den skattebetalte modersmålsundervisning, som vi synes er helt overflødig. Jeg synes, det er dejligt, at børn kan flere sprog. Jeg synes, det er dejligt, at de børn og familier, der kommer hertil, stadig væk har deres modersmål, men selvfølgelig skal kunne lære dansk. Det er jo det, det drejer sig om. Men selve modersmålsundervisningen synes jeg er en mærkelig størrelse. Og lad mig så lige sige, at jeg bestemt også er tilhænger af, at vi i skolerne i Danmark lærer engelsk, tysk, fransk, og hvad ved jeg. Det synes jeg er godt, absolut. Det er bare mange forskellige ting, og de har ikke rigtig noget med det her at gøre.

Ordføreren.

Modersmålsundervisning handler vel om, at man er i stand til at mestre sit modersmål, måske ikke til perfektion, men så virkelig godt. Det betyder vel, at hvis man er kommet hertil som 3-årig eller 4-årig og har et modersmål – det kan være tysk, det kan være fransk, eller det kan være arabisk – så er det vigtigt, at man også lærer dét sprog til den der grad af perfektion. For ellers risikerer man, at man får nogle sammenblandinger, og det synes jeg måske er den største trussel. Det er, ville jeg sige, at man får sådan nogle fællesmængdesprog, hvor der er lidt fra det ene sprog og lidt fra det andet sprog. For sproget er netop også kulturbærende, og fordi sproget er kulturbærende, synes jeg, det er rigtig godt, at man kan sit eget sprog, sit modersmål, og at man kan andre sprog. Derfor har jeg altid, af hensyn til at folk kunne lære godt dansk, forsvaret modersmålsundervisning.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jeg synes jo helt klart, det er forældrenes opgave, når børn kommer hertil, og jeg synes faktisk, det er rigtig fint, hvis man taler det oprindelige modersmål derhjemme – det synes jeg er rigtig, rigtig godt – og så taler dansk, når man er i samfundet, når man er på arbejdet, og når man er i skolen. Det synes jeg er fremragende, og det kan børn. Det kan langt, langt de fleste børn uden at blande begreberne sammen. Jeg kender til adskillige tilfælde, hvor det er sådan i de små hjem. Så det er alene det med den her statsbetalte modersmålsundervisning, man propper ned i halsen på folk, hvilket jeg tror gør det endnu sværere at komme over i det danske sprog.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er nogen, der bliver tvunget til modersmålsundervisning. Men vi har et punkt her, hvor vi er uenige, og grunden til, at vi er uenige, er lige præcis den, at man ikke automatisk lærer et sprog til perfektion. Altså, vi har børn i Danmark, der går 10 år i skole. De har måske ikke dansk i alle 10 år. Det ved jeg ikke. Men de har det da i hvert fald de første 3, 4, 5 eller 6 år for at lære det danske sprog. Derfor er det klart, at man ikke kan lære et sprog bare ved at høre det talt derhjemme. Der skal undervisning til, og derfor er modersmålsundervisningen en god ting.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg elsker også det danske sprog, og jeg elsker at gå på opdagelse i det danske sprog. Jeg gør det tit med min far, som elsker etymologi endnu højere, end jeg gør, måske fordi han voksede op med tysk som sit modersmål, men nu taler dansk som sit modersmål. Det er så sjovt at tale med ham om danske ord. Når man støder på et eller andet ord, der lyder lidt sjovt, og man så finder ud af, hvad etymologien bag det her ord egentlig er, så finder man jo ud af, at det danske sprog er et aftryk af vores historie. Jeg kender ikke helt procentsatserne; jeg tror ikke helt, at der er gjort nøjagtige regnestykker på det. Men den største del af vores sprog og vores ord kommer fra oldnordisk, og så kommer der rigtig meget fra Tyskland fra middelalderen. Vores kongefamilie talte jo tysk ved hoffet. Tysk var også det sprog, der blev talt i embedsværket. Jeg tror først, at det for alvor blev lavet om af Ove Høegh-Guldberg, som ellers ikke har en særlig stor stjerne i min bog, fordi det jo var ham, der var i opposition til Struensee. Struensee talte selvfølgelig tysk, men han stod for en masse gode oplysningsidealer og indførte ytringsfrihed og forsamlingsfrihed – og han betalte også med livet for det, da han på et tidspunkt blev afsat. Det stod Høegh-Guldberg bl.a. bag. Da han så kom til, gjorde han så det, som jeg omvendt er ret begejstret for. Han indførte nemlig dansk som det udbredte sprog i det danske embedsværk. Sådan er det jo så sjovt, når man går tilbage i danmarkshistorien, at der er nogle, der på en eller anden måde både af helte og skurke på en gang. Sådan har jeg det med Høegh-Guldberg, som måske er en af de folk, der har slået det største slag for dansk sprog og anvendelsen af dansk sprog. Så har vi også en masse franske ord fra oplysningstiden, fordi det var det fine europæiske sprog på det tidspunkt. Vi har en masse ord fra græsk og latin, som er videnskabens sprog. Og de sidste 100 år er vi begyndt at få rigtig mange ord fra engelsk, som garanteret i virkeligheden er latinske, for det er der jo rigtig mange engelske ord der er. Det er så sjovt, når man går til de enkelte ord og ligesom graver arkæologisk ned i, hvor de kommer fra, og hvordan de har fundet vej til det danske sprog. På den ene side er vores sprogpolitik jo meget demokratisk, fordi den er et aftryk af virkeligheden, altså hvilke ord bliver brugt. Omvendt er det jo også et udtryk for magt, for der ligger jo også rigtig meget magt i, hvilke ord der bliver brugt. Derfor synes jeg, at den her diskussion er helt relevant. Jeg hører ikke til dem, der bare siger: Jamen vi finder bare ud af, hvor mange gange et ord er optalt, og så er det det, vi bruger. Det irriterer faktisk også mig med alle de der nye engelske ord, fordi jeg synes, at det forfladiger sproget. Det erstatter nogle af de mange dejlige sprogblomster, som jeg elsker at gå på opdagelse i. Omvendt skal der også være plads til, at den her tid sætter et aftryk på sproget, sådan at når de om 200 år kigger på det danske sprog, vil de finde en masse engelske låneord og sige: Det er jo, fordi engelsk på det tidspunkt var et stort verdenssprog. Det kan jo være, at det ændrer sig. Det kan være, at det om 200 år begynder at være kinesisk, vi har i vores sprog. Det ved vi jo ikke. På den måde er det jo vigtigt, at der stadig væk er et aftryk af virkeligheden i sproget og sprogudviklingen, men jeg er bestemt også tilhænger af, at en nyudvikling ikke bare udsletter al den historie, der ligger i sproget, men at vi kan blive ved med at bygge oven på sproget, ligesom vi bygger ovenpå med de flere jordlag. Arkæologer kan grave sig ned til mange ting, når de graver i jorden. Sådan er det også med det danske sprog, og sådan skal det blive ved med at være. Så nej, vi skal ikke pludselig kun bruge engelske ord. Omvendt skal der også være lidt fra vores egen tid, der afspejler den udvikling, vi er i nu. Men alt det her er egentlig bare en indledning til at sige tak for beslutningsforslagene. Jeg er ikke sikker på, at jeg er helt enig i, hvor balancen skal være i en fremtidig sproglov, men jeg er til gengæld meget begejstret for idéen og forslaget om at få en sproglov eller en sprogpolitik eller en sprogstrategi – jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod, hvad forskellen er på det. Men der er en masse spørgsmål, som vi sammen skal finde svar på. Som jeg også sagde i mit spørgsmål til ministeren, er det vigtigt for mig, at det sker på et kvalificeret grundlag. Selvfølgelig er det en politisk beslutning i sidste ende – deraf navnet sprogpolitik og sproglov. Vi er den lovgivende myndighed. Men det må godt ske på et kvalificeret grundlag, hvor vi faktisk finder ud af, hvad der er op og ned, hvad man gør i andre lande, og hvordan forskellige politikker vil have indflydelse på andre områder.

Jeg synes jo, at det på den ene side måske er rigtigt, at engelsk er blevet anvendt lidt for meget. Altså, jeg kan heller ikke finde rundt i alle de der uddannelser, der hedder et eller andet på engelsk. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor de skal hedde sådan noget engelsk. Jeg kan nu heller ikke forstå, hvorfor de pludselig skal have et navn – hvorfor kan de ikke bare hedde det, de er? Hvis det er en skole, hvor man bliver lærer, kan det så ikke hedde noget med det, så vi alle sammen ved, hvad uddannelserne egentlig er? Så der synes jeg også at det er gået alt for vidt. Min far morede sig i øvrigt, dengang Copenhagen Business School ændrede navn til Copenhagen Business School, for det var stadig væk sådan, at hvis man ringede ind til CBS, var der stadig væk en gammel dame, der tog telefonen og sagde: Det er handelshøjskolen. Og det var jo dejligt. Så det var måske bare på hjemmesiden, at det på det tidspunkt hed CBS. Der synes jeg også at det er gået alt, alt for vidt. Omvendt er vi også en lille økonomi og et lille land, der er så afhængig af at være i kontakt med resten af verden, og det er jo lige præcis den balance, vi skal finde som et lille land – hvor vi er dygtige til sprog. Jeg ærgrer mig over, at jeg selv er så dårlig til engelsk, for man har jo brug for det, især når man har sådan et lille sprog, der er så få der taler. Omvendt skal vi være endnu mere varsomme med at udtynde og svigte vores eget sprog. Så jeg sagde til min gruppe, at jeg ville indstille til, at vi prøvede at arbejde på en beretningstekst om det her. Jeg er ikke sikker på, at vi kan vedtage et beslutningsforslag om det her, for jeg tror ikke, at vi er helt enige om, hvilken balance en sproglov skal ramme. Men vi vil meget gerne være med til at bakke op om, at der kommer en sproglov, en sprogpolitik, eller at vi eventuelt nedsætter et udvalg eller en kommission, der kan lave et forberedende arbejde til sådan et lovforslag. Med de ord vil jeg bare sige tak for forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig én kort bemærkning. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for en aldeles fremragende tale. Den var lidenskabelig. Jeg tror, Georg Brandes ville have været stolt af fru Zenia Stampe. Han var jo en stor elsker af det danske sprog. Nogle gange kan man godt glemme, at De Radikale faktisk har Georg Brandes som åndeligt forbillede, i hvert fald på de områder. Så tak for det. Så vil jeg komme med en lille serviceoplysning: Ca. 30 pct. af det danske ordforråd stammer fra plattysk og tysk, hovedsagelig nedertysk. Mange af ordene er bedagede. De er på vej ud. Så opstår der et tomrum, og så kommer der andre ord ind, nemlig engelske. Tak for opbakningen til, at vi eventuelt i en beretning kan arbejde hen imod en lille sproglov måske, sprogstrategi, med støtte fra Radikale Venstre. Måske skulle Moderaterne til at vågne op derovre – lyt dog til den tale. Tak for ordene. Det var nogle smukke ord.

Ordføreren.

Jeg har til gengæld aldrig hørt en fra Dansk Folkeparti rose Georg Brandes så varmt; jeg tror, at det var Søren Krarup, der virkelig gav Brandes nogle ord med på vejen, som lå meget langt væk fra det, som vi hører i dag. Men det kan være, at vores partier nærmer sig hinanden, skulle jeg til at sige. Det ved jeg nu egentlig ikke, når man ellers kigger på, hvad der sker i Folketinget, og hvad vi stemmer. Men på nogle områder deler vi bestemt en interesse og en veneration for kultur og dansk kultur, og det vil jeg gerne kvittere for. Tusind tak. I forhold til Moderaterne vil jeg sige, at jeg tror, vi kan lokke dem til at nedsætte et udvalg, en lille ekspertgruppe, der kan forberede noget, som vi så kan forholde os til her. Det tror jeg på.

Spørgeren.

Det er jo ikke sort-hvidt med mennesker. Brandes var jo også varmt engageret i den sønderjyske sag. Det er der ikke mange, der ved. Han var jo national på sin underlige måde. Han var så også ødelæggende på andre områder. Han hadede Kierkegaard, fordi Kierkegaard var et geni. Han ville destruere ham. Han har også på mange måder skabt grundlaget for hele det åndelige armod, vi oplever i dag. Så det er meget sammensat, men derfor kan man jo godt rose det, der er rosværdigt, herunder fru Zenia Stampes glimrende tale – stor veneration for den.

Ordføreren.

Brandes er et af mine allerstørste forbilleder, netop fordi han kunne irritere og han kunne begejstre. Det synes jeg er meget sundt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Sascha Faxe fra Alternativet.

Tak, formand. Og tak til Konservative og Dansk Folkeparti for at give os den her mulighed. Det har været en dejlig og egentlig også ordsmuk debat indtil nu. Jeg har nydt meget at lytte til de forskellige taler. Sprog er en udviklende og åbnende ting. Det udvikler sig i sig selv, men det udvikler sig også mellem os. Sproget er levende. Og sproget er også vores mellemmenneskelige redskab til at skabe et fælles forståelsesrum, og derfor er det helt centralt i vores kultur, også for, at vi kan sameksistere i fysiske rum som samfund. Vores sprog er baseret på lyd, før det for en hel del år siden – jeg er historiker, så når jeg siger en hel del år siden, mener jeg nogle tusind år siden – blev omsat til skriftlighed. Men det er startet som lyd, og det er sådan, vi lærer vores sprog. Derfor er sproget også lyden af vores nationale fællesskab. Sproget har en særlig betydning for vores kollektive identitet, og vi er så priviligerede i Danmark, at vi kun har ét sprog, og det er der mange lande i verden, der ikke kan sige. Sproget er derfor også dybt indlejret i vores neurologi, og jeg tror, at en af de mest poetiske måder at beskrive det her på er blevet gjort af H. C. Andersen, når han skriver: »du danske sprog, du er min moders stemme,/så sødt velsignet du mit hjerte når.« Jeg skal spare mine kolleger for den lange forklaring om, hvordan sproget påvirker vores hjerne og dermed også vores fantasi, følelser og indre liv. Men fagligt er det ikke uden grund, når diverse ordførere i dag har talt om, hvordan sproget påvirker dem følelsesmæssigt. Der var nogen, der talte om, hvordan de nyder sproget, ordføreren fra Venstre var irriteret over den måde, man bruger sproget på, og ordføreren fra Konservative talte om stolthed over national identitet – det er ting, der er blevet nævnt i debatten i dag. Rent historisk har vores sprog været påvirket udefra, og det er også værd at nævne, at vores sprog har påvirket andre sprog. F.eks. har britisk engelsk langt mere påvirkning fra dansk, end de fleste danskere nok ved. Den udvikling har næsten altid beroet på tilfældigheder, og tilfældighedsprincippet råder stadig, men den stigende hastighed i sprogudviklingen som følge af globaliseringen og i særdeleshed globaliseringen af mediebilledet gør, at vi bliver nødt til at forholde os mere aktivt til den påvirkning. En anden ting, som jeg vil sige, er, at der i det her tilfældighedsprincip også ligger, at os, der har adgang til at kunne udtrykke os offentligt– dvs. politikere, journalister osv. og også embedsfolk for den sags skyld – også i dag har større mulighed for at påvirke sprogets udvikling end folk, der ikke har det. Et af mine yndlingseksempler på det her er ordet vejvrede. Det er et at de få danske ord fra nyere tid, som jeg kender til, som er oversat fra engelsk til dansk. Det dukkede op omkring årtusindskiftet, og det er altså ikke en tilfældighed, at der er kommet en dansk version ind i vores sprog. Det kan være, at mange tænker, at det er tilfældet, men det er faktisk ikke sådan, at vi bare lige pludselig begyndte at kalde det vejvrede – og man kan også spørge, hvorfor det hedder vejvrede og ikke vejraseri. Det er simpelt hen af den simple årsag, at der sad en nævenyttig journalist et sted i det danske mediebillede, som nægtede at bruge ordet – og nu bruger jeg det engelske ord, så vi ved, hvad vi taler om – road rage og besluttede sig for at der skulle være en oversættelse. Det kunne lige så godt være kommet ind i sproget på linje med ordet stealthing, som er blevet nævnt tidligere. Den her person brugte den mulighed, man havde for at få det ud i alle telegrammer og få det bredt godt ud i det ganske danske mediebillede, og personen var så effektiv i at foretage den bevidsthedsmassage, der skulle til for, at andre begyndte at bruge det, men også for at opnå den volumen, der er et krav for, at det kommer ind i det danske sprog, og det er en volumen både i antal gange, det bliver brugt, og hvor mange platforme det bliver brugt osv. Jeg skal ikke nævne navne, men jeg ved, hvem den person, der har fået det her ind i vores sprog, er. Jeg vil også tro, at der er personer i Folketinget, som over årene har haft en betydning for brugen af visse ord. Vi har jo også herinde opfundet ord, som ikke eksisterede før, f.eks. ord som ghettolov eller andre ting. Vi er også med til at påvirke det danske sprog. Derfor er det for mig en vigtig ting, at vi faktisk forholder os bevidst til det, vi gør, og ikke kun lader tilfældighederne råde. Det betyder jo også, at det kan lade sig gøre. Så når det gælder ord som stealthing, som blev fra Konservatives side, og ord for andre udfordringer, som vi ser i den verden som vi lever i i dag, som f.eks. greenwashing, fracking eller phishing – listen er lang – så er det faktisk muligt for os at ændre det. Lad os derfor være bevidste om det her og gøre det sammen.

Der er en anden ting i det, som jeg synes er rigtig vigtig, og det er den balancegang, jeg pegede på i mit spørgsmål til ministeren til at starte med, altså hvordan vi på den ene side gør det her og på den anden side sørger for, at vi ikke lukker os om os selv. For vi er ikke en øde ø, og det er vi hverken kulturelt, sprogligt, politisk eller geografisk. Så vi skal ikke fastfryse sproget, og vi skal ikke tage patent på kulturen, så det handler om at finde en balance inden for det felt. En af de ting, vi tænker at der også ligger i det, er jo, at vi jo ved, at der også er ord, vi har glemt over tid. Der er flere eksempler på det. F.eks. er mit efternavn, Faxe, et godt oldnordisk ord. Jeg ved ikke, hvor mange i salen, der ved, hvad det præcist betyder, og hvorfor der overhovedet er en by i Danmark, der hedder det, men det betyder manen på en hest – nu er ordet »manen« også et lidt ældre ord, men jeg satser på, at alle i salen ved, hvad ordet »manen« betyder. Byen Faxe hedder det, den gør, fordi der efter sigende skal være en bugtning i landskabet, fra før der kom alt mulig bebyggelse der, og det var et kendetegn, man kunne kigge på, som havde en form, der mindede om manen på en hest. Det er bare et eksempel på ord, vi glemmer, som går ind i vores dagligdagssprog, og nu ved vi ikke, hvorfor det hedder, som det gør. I pausen kom jeg til at bruge et ord, som jeg godt kan lide, nemlig ungefær, og der var en ordfører fra et af de andre partier, som sagde: Ja, se, der kommer påvirkning udefra. Men slår man det op på Ordnet, som jeg er enig med ordføreren fra Enhedslisten i at vi skal gøre hvad vi kan for at understøtte, kan man se, at det ikke er, fordi jeg er med på noderne; det er faktisk, fordi jeg er temmelig gammeldags, for det er en meget gammeldags måde at sige omtrent på, når man siger ungefær. Det er et dansk ord, men det er der bare ikke mange, der tænker over i dag. Så sproget er levende. Vi er alle sammen kommet med eksempler, og vi har alle sammen yndlingsord, også yndlingsord, vi har fra andre sprog – et af mine er safari, som kommer fra swahili. Det er blot for at sige, at vi bliver påvirket, og at vi er med til at påvirke, så hvordan får vi en balance? I Alternativet vil vi rigtig gerne drage aktiv omsorg for både vores kultur og vores modersmål. Derfor er vi også meget åbne over for forskellige greb og er bestemt ikke afvisende over for en sproglov, hvis der kan blive taget de hensyn, som kan understøtte en bevidst og åben udvikling af vores sprog. Vi har et lille sprog, og det gammelt, og det er nyt, og det er allerede blevet påvirket. Det er svært at lære, men det er vores. Det er det, vi er fælles om, og vi er fælles om det, uagtet hvad vi ellers måtte mene om hinanden, hvad vi bruger det til at sige, hvad vi bruger det til at mene, og hvad vi bruger det til at føle. Vi har et fælles sprogrum, som forbinder os med hinanden langt ud over, hvad vi forestiller os i dagligdagen. Hvis vi får sådan en sproglov, sådan en ramme, vil det også give os en mulighed for at sikre f.eks. den online ordbog, men det vil også give os et fundament for nogle af de ting, som der er blevet talt om tidligere. Hvis man skal læse højt, kræver det, at der er nogen, der skriver på dansk. Vi skal også sikre de danske udgivelser, både litteratur og andre udgivelser som film og musik, og hvad vi ellers måtte have, som også er en vigtig del af det. Så for mig at se må det være en paraply, vi skal se på, og det er det, sådan en ramme skal skabe. Så jeg vil også bakke op om, at vi finder en måde at få snakket det her grundigt igennem på, og jeg takker endnu en gang de to partier, der har taget initiativ til, at vi har fået den her debat. For jeg tror, at vi, måske med undtagelse et enkelt parti, er enige om, at det her er enormt vigtigt, og at det er noget, vi står sammen om at passe på – og nu forsøger jeg også at kigge hen på De Konservative, selv om de sidder lidt langt væk. Men det er vigtigt at gøre det her, og jeg vil ligesom Socialdemokratiets ordfører – nu er Socialdemokratiets ordfører så gået – sige, at jeg også gerne vil bidrage til det her arbejde, hvis den faglighed, jeg har i den forbindelse, kan bruges.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Værsgo til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak for en god tale, som jeg lærte noget af, for det første om byen Faxe – det var jeg ikke klar over, men det var forbilledligt og meget smukt beskrevet – og for det andet om vejvrede. Jeg var ikke klar over, at det var en journalist, der havde udviklet det. Jeg synes da, at fru Sascha Faxe skulle nævne, hvem det er, af hensyn til historien. Det fortjener vedkommende; der er jo tale om sproglig opfindsomhed. Og ordføreren har jo fuldstændig ret i, at vi også selv har et ansvar for, hvordan vi bruger sproget. Så tak for det, og tak for støtten; det varmer. Det er jo ret spændende i dag at se, hvor støtten kommer fra. Altså, Venstre skuffer jo, regeringen skuffer jo, og Liberal Alliance skuffer. Men andre partier skuffer jo ikke, og det har været fantastisk. Ja, regeringen skuffer. Regeringen burde jo have støttet op om det. Ja, hr. minister!

Nu får ordføreren ordet. Værsgo.

Jeg har faktisk et princip. Jeg vil gerne fortælle hr. Alex Ahrendtsen navnet efterfølgende, men jeg synes simpelt hen ikke, det er på sin plads hverken positivt eller negativt at debattere folk, der ikke er til stede i salen. Og jeg har ikke lavet en aftale med omtalte journalist om at sige vedkommendes navn højt. Så derfor vil jeg ikke sige det. Til gengæld vil jeg sige, at jeg egentlig ikke er så skuffet over regeringen i det her. De laver jo en klassisk regeringsting, hvor de sætter sig og bruger den magt, de har, til at sætte dagsordenen for, hvordan vi kommer videre. Så deri er jeg enig med ordføreren.

Ønsker spørgeren et andet spørgsmål? Det gør han ikke. Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil også meget gerne kvittere for talen og også for at komme hele vejen rundt. De to beslutningsforslag, som ligger, går jo på en sproglov, men både Enhedslistens ordfører og Alternativets ordfører holdt en tale, som ligesom kom bredere rundt og også inddrog flere politiske områder. Og det tænker jeg også er et godt afsæt for den arbejdsgruppe, som kulturministeren kan nedsætte. Altså, det gælder det her med at invitere ordførerne over til et møde og få input til, hvad et kommissorium skal være. Jeg synes også, jeg er blevet klogere af hele den debat, vi har haft i dag. Og jeg vidste jo godt, at Dansk Folkeparti gik op i sproget og Konservative ligeså, men jeg er også blevet overrasket i dag. Det er virkelig positivt, og det vil jeg gerne sige tak for.

Ordføreren.

Jamen jeg siger også tak, og jeg glæder mig over, at det ikke kun er mig, der kan takke fru Mai Mercado, men at det kan være gensidigt. Det har jeg gjort i en anden sammenhæng, hvor der næsten opstod forlegenhed, men nu tager jeg det helt ind den her gang og siger, at jeg ikke tror, at vi altid skal se politiske skel som det, der gælder. Vi har et land, vi er fælles om, og det er vi alle sammen valgt til ud fra vores bedste overbevisning om, hvordan vi gør det bedst muligt. Og det, der binder os sammen, er sproget. Uden det ville vi ikke kunne tale med hinanden om netop det her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sascha Faxe fra Alternativet. Vi er nu kommet til de to ordførere for forslagsstillerne, og den første, jeg byder velkommen til, er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. De fleste mennesker, der overhovedet gider beskæftige sig med emnet, vil indrømme, at det danske sprog står i en elendig forfatning, men det antages som regel, at vi ved bevidst handling ikke kan gøre noget ved det. Vores civilisation er fordærvet, og vores sprog, lød argumentet, må uundgåeligt dele skæbne med det samlede sammenbrud. Derfor følger det, at enhver kamp mod sprogmisbrug er et sentimentalt, anakronistisk påhit ligesom at foretrække stearinlys frem for elektrisk lys eller hestevogn frem for flyvemaskiner. Under dette skjuler sig den helt bevidste tro på, at sproget vokser organisk og ikke er et redskab, som vi selv former til egne formål. Jeg kunne godt fortsætte, og jeg kan sige, at det her var et citat – jeg kunne simpelt hen ikke stå for det – fra George Orwell fra 1946. Jeg lavede lige lidt om på det og sagde »danske« i stedet for »engelske«, men ellers er det et korrekt citat. Det lyder måske lidt hårdt, men som sagt kunne jeg ikke nære mig for at bruge det i den her debat. Så kan jeg måske fortsætte på en mere lys måde: »Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang.« Det er dejligt at høre, og det synes vi JO egentlig alle sammen. Dansk Folkeparti har i mange år, hvilket også har været fremhævet her, været fortalere for at styrke og bevare det danske sprog. Først var det i 2007, at hr. Søren Krarup kom med det på Dansk Folkepartis vegne, og senere var det så hr. Alex Ahrendtsen, som det er dejligt stadig væk er med her i dag og støtter så godt op om det her. Så vi har virkelig gjort noget ved det. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om vi er nået et skridt længere, eller om det egentlig bare ender i et eller andet, som det har gjort før. Som jeg sagde, har der været nedsat nævn, OG der har været forslag. Jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer et skridt længere. Det er altså trist at se, hvordan vores sprog ændres, hvordan der kommer flere og flere engelske ord ind i det danske sprog. Jeg skal ikke nævne noget specifikt, men vi ved, at i alt, alt for mange offentlige institutioner er navnet også på engelsk. Jeg kan dog ikke lade være med at nævne et enkelt, som er helt tosset, og det er lærerseminariet i Lillebælt. Det hedder nu UCL, og det står for University College Lillebælt. Altså, det er jo helt latterligt – fuldstændig latterligt. Og sådan er der så meget. Sverige har en sproglov fra 2009, Island en sproglov fra 2011, og Norge en meget omfattende sproglov fra 2021. Hvis vi beslutter os til at lave en beretning, og det synes jeg ville være en god idé, synes jeg, vi skal gøre noget mere ud af at se på, hvad vi egentlig gør videre, og drage nogle helt faste konklusioner på, hvordan det egentlig går. Hvad gør man? Hvordan fungerer det? Hvordan virker det? Så vil jeg godt sige, at det her jo egentlig ikke er et politisk spørgsmål Det er et værdipolitisk spørgsmål, kan man så sige – en værdisag, som vi egentlig alle sammen burde stå sammen om. Det gør vi måske også et eller andet sted. Der er nogle, der er mere positive, og jeg er enig med både hr. Alex Ahrendtsen og fru Mai Mercado, og jeg er også lidt overrasket over, hvem der egentlig var mest positive over for det her, men sådan kan det være en gang imellem. Man har talt pænt om det, og jeg synes, at det var en pænt fremsat tale fra Liberal Alliances side, men det, der var i den, kunne altså godt være bedre set i forhold til alle os andre. Jeg synes, at Liberal Alliance skal tage med på de næste gruppemøder, at vi på et eller andet sted må mødes om alt det her. Vi er jo udsat for et domænetab i allerhøjeste grad. Så kan jeg heller ikke lade være med at nævne, at da ministeren fandt ud af, at der kom de her forslag, så tænkte ministeren: Ups, hvad skal jeg nu gøre? for jeg har egentlig ikke rigtig forberedt noget, men jeg bliver nødt til at gøre et eller andet. Og hvad gør ministeren så? Ministeren beskikker et nyt medlem til Dansk Sprognævns bestyrelse, og jeg tror ikke, den person, jeg nævner nu, vil være ked af at blive nævnt fra Folketingets talerstol, nemlig hr. Jarl Cordua. Han bliver så beskikket til bestyrelsen, og så er der jo bare den detalje, at han egentlig ikke synes særlig godt om det. Han føler faktisk ikke rigtig, at det kommer til at virke. Man kunne jo i går se i en kronik i Berlingske, at hr. Jarl Cordua skrev, at han stort set ingen betydning har, overhovedet. Det var han ret irriteret over, og det kan jeg sådan set godt forstå. For politikerne har jo sagt om det her nævn, at det er en ren forskningsinstitution, og at der ikke skal være indblanding, overhovedet, fra politisk hold. Det er måske noget af det, vi kan lave om. Jeg vil i hvert fald meget anbefale, at vi slutter den her dag af med, at vi gør noget nu, at vi i hvert fald laver en beretning i Kulturudvalget, og at vi mødes om det her og siger: Hvad gør vi så nu?

Så vil jeg bare gerne bede om, at man slipper for at høre det der, som ikke er særlig sjovt. Altså, de engelske ord, som vi har, har vi. Sådan er det. Altså, en hotdog skal vi ikke kalde en varm hund, vel? Det er ikke sjovt; det er sådan, det er. Så jeg synes, bare vi skal lade det være og lade være med at gøre lidt grin med det. Det synes jeg ikke hører sig til, overhovedet. Men jeg kan egentlig ikke sige så meget. Der er sagt meget, også under de korte bemærkninger, og jeg synes, det har været en fremragende debat. Den har varet næsten lige så lang tid, som når vi rejser en udlændingedebat, som også kan tage mange, mange timer her i Folketinget, og folk har været utrolig engagerede. Og jeg føler i hvert fald selv, at der er en varme over det her forslag, som vi har behandlet. Man har ikke siddet og sløvet i stolen. Man har været meget engageret i det, og det synes jeg jo egentlig bare er temmelig skønt. Så sådan er det. Man har været fristet til at komme med nogle eksempler på, hvad vi bruger af engelske udtryk i dagligdagen, og det gør jeg da også. Det er jo svært at slippe ud af de her engelske udtryk og vendinger, som vi mange gange kan bruge. Så vil jeg så sige, at unge mennesker selvfølgelig også skal lære det. Hello girly pops – undskyld! Men alle de unge mennesker skal også lære, at der er andre ord, og jeg synes faktisk, det vil være rigtig godt, hvis de lytter lidt efter den her debat, som vi har haft i dag, og som jeg faktisk synes har været rigtig, rigtig god og engageret. Så jeg vil godt sige tak til alle og ser frem til, at vi arbejder videre med det. Det er faktisk det vigtigste. Så tak for debatten.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Sascha Faxe fra Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen og igen for initiativet. Først vil jeg starte med at sige, at jeg er knap så mismodig på de unges vegne som ordføreren, vil jeg tro. Jeg har omgivet mig meget med unge mennesker gennem hele mit liv. Jeg er bare blevet ældre med tiden, om man så må sige. Og jeg vil sige, at jeg er imponeret over den sprogbrug, der ligger hos unge i dag. Det var det ene. Men jeg har faktisk et spørgsmål, for der er set i min optik en teknisk forskel mellem ordførerens forslag og det, der kommer fra Konservative, som ligger i forhold til skolesystemet. Vi ser jo, at vi lever i en mere internationaliseret verden, hvor vi også har brug for arbejdskraft osv. F.eks. ligger der i Maribo landets eneste internationale folkeskole, hvor engelsk er sproget. Hvordan stiller man sig i forhold til det? For det er jo en skole, der er oprettet for simpelt hen at tiltrække den kapacitet, der skal til for at bygge Femernforbindelsen og andre ting i det lollandske arbejdsliv.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om de folk, der kommer dertil, egentlig er folk, der taler så meget engelsk. Det har jeg ikke særlig god forstand på. Det er jeg ikke helt sikker på, faktisk. Det er jeg ikke. Jeg synes jo netop – det var faktisk også noget af det, jeg sagde i et spørgsmål eller i en kommentar – at netop folk, der kommer hertil, tror jeg ville være meget, meget tiltrukket af også at kunne dansk i løbet af ret kort tid, hvis det, de var omgærdet af, også var dansk. Det tror jeg faktisk. Jeg tror, vi skal passe på med det der. Så skal jeg jo også, og det beklager jeg virkelig, sige tusind, tusind tak til Det Konservative Folkeparti, og selvfølgelig støtter vi også forslaget fra De Konservative; det siger sig selv. Det er dejligt, at der er to helhjertede nationale partier, som hundrede procent også siger det her fra Folketingets talerstol og endda kommer med forslag om det, som vil værne om det danske sprog. Så det er jeg meget taknemlig for. Og jeg vil så sige: I andre skal nok komme med med tiden, men lad det ske lidt hurtigt.

Spørgeren.

Skolen, som ligger i forbindelse med Borgerskolen og Maribo Gymnasium, er en skole, hvor der går børn af folk, som rejser rundt internationalt, og som måske arbejder 5 år ét sted og så 5 år et andet sted. For de af os, der arbejder internationalt, er det jo ikke uvæsentligt; det er også vigtigt, at børnene har det som skolesprog, når de rykker videre. Min erfaring er, at børn nok skal lære det sprog, der er rundt om dem. Det er nok de lidt ældre, altså os, der er oppe i årene, som er udfordringen i det. Det har noget at gøre med, hvordan vi skal stille os som parti. Så jeg er simpelt hen nødt til at høre: Hvor står man i forhold til det fra Dansk Folkepartis side?

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at børn er meget lærenemme, også når de forholder sig til sprog. Og der er jo masser af internationale skoler. Det er fint. Det er jo rigtig, rigtig fint. Selvfølgelig er det det, og de skal da være der. Det siger sig selv. Dem er der jo masser af, og det er jo bare godt, netop som der bliver sagt, for folk, der rejser rundt og skal videre. Så det synes jeg da bare er ganske udmærket.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til den anden ordfører for forslagsstillerne, fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil også sige mange tak for debatten. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi turdet håbe på, at vi kunne bruge 3 timer på at diskutere det danske sprog, og den seriøsitet, som ordførerne er gået til emnet med, og den passion og det ønske om både at bevare, men også videreudvikle det danske sprog, synes jeg er helt fantastisk at mærke – og ikke mindst også mærke den omsorg, der er for det danske sprog. For sprog er jo mere end bare ord. Sprog er mere end kommunikation. Det er vores identitet, det er kultur, det er historie, og derfor er det afgørende for vores sammenhængskraft og selvforståelse som land, at vi beskytter og udvikler det danske sprog. I de her år er det danske sprog under pres fra en massiv påvirkning af engelsk og også af andre fremmedsprog, så hvis vi ønsker at bevare dansk som et komplet og også samfundsbærende sprog, skal vi selvfølgelig tage ansvar. Det er jo derfor, at det er på tide, at vi vedtager en sproglov, og det er derfor, at vi fremsætter forslagene i dag. For hvis vi ikke kan udtrykke os nuanceret på dansk om alle aspekter af livet, risikerer vi jo, at kommende generationer får sværere ved at tænke og formulere sig på eget modersmål. Sproget er en afgørende del af vores nationale identitet. Det bærer vores historie, litteratur og fælles værdier. Det er også sådan, at dansk og Danmark jo aldrig har været isoleret. Danmark har aldrig befundet sig i en osteklokke. Dansk er et lille sprogområde, og vi er jo altid blevet påvirket af udlandet. Det er et grundvilkår. Det er heller ikke nyt, at engelsk i stigende grad bliver anvendt i uddannelse, i erhvervslivet og i medierne, hvilket også er med til at skubbe dansk i baggrunden. Dertil kommer, at dialekterne er ekstremt pressede, nogle steder måske endda tæt på at være udryddet. Sådan har det været i mange år. Men oven i er der jo nogle nutidige tendenser, som skaber et yderligere pres på vores sprog. I internationale undersøgelser kan vi se, at danske skoleelever staver dårligere end tidligere, også dårligere, når vi sammenligner det med andre lande. Samtidig kan vi se, at unge fritidslæser langt mindre, fordi børn og unge i dag har erstattet bogen med en skærm, som viser små videoer på engelsk i massevis på sociale medier. Fænomenet kaldes i øvrigt doomscrolling på dansk, og det illustrerer vel meget godt pointen, at der ikke engang findes et ord på dansk. Så har flere ordførere også nævnt nogle af de ord, de enten bliver irriteret over, eller som de er meget begejstret for. Nogle har også nævnt det her med, om særlig unge bruger engelske ord. Det tror jeg da unge gør. Det er jeg helt sikker på, men sådan tror jeg egentlig altid det har været, og jeg tror egentlig også, det er meget naturligt. Jeg kan bare sige, at hjemme hos os er jeg mange gange om dagen ikke længere mor, men der er jeg bro, og det er jo fantastisk, at man må tale så mange engelske ord fra talerstolen her i Folketinget, men det er chill, bro, relax, bro, chillax, bro, og sådan kan vi ellers kommunikere, og sådan er det jo. Det er der ikke noget mærkeligt i. Til gengæld er der andre lande, som måske tidligere har fået øjnene op for værdien af at drage større omsorg for deres nationale sprog, og som har indført en sproglov, som beskytter og også udvikler deres nationale sprog. I Norge har man en aktiv sprogpolitik, hvor man jo forsøger at finde norske alternativer til engelske låneord. Man laster ned i stedet for at downloade. Man har en minnepenn i stedet for et usb-stik – altså til at gemme minder på. Man kan jo ikke andet end at blive lidt begejstret for det norske. På Island har man jo også en tradition med at skabe islandske ord for nye begreber, så sproget forbliver levende og selvstændigt, og i Frankrig har man tilsvarende også en levende sproglov. Jeg ved godt, at det jo ikke altid lykkes at finde et nationalt alternativt, eksempelvis i Norge eller i Frankrig eller på Island, men jeg synes, det er vigtigt, at man gør sig ulejligheden og tænker over, når der kommer nye ord. Et eksempel er, når vi her i Folketinget deltager i et doorstep, hvor vi jo kommer ind og møder pressen, ligesom jeg jo har nævnt flere gange, at vi fra Folketingets talerstol her diskuterede stealthing, som ingen jo intuitivt kan regne ud hvad er, medmindre man ved det. Stealthing er, vil jeg godt sige til tilhørerne, når man tager kondomet af under samleje, men det engelske ord siger jo ikke noget. Men der findes ikke et dansk ord for stealthing, desværre.

Så hvis man havde et sprogråd, kunne det være, at nogle kloge mennesker med en kvalificeret baggrund kunne komme med forslag, som man jo så i højere grad kunne bruge. For Danmark skal jo ikke lukke sig om sig selv. Vi skal heller ikke afvise international påvirkning, men vi skal jo have en politik, som sikrer, at dansk forbliver et brugbart, et rigt og også et udviklende sprog. Både Dansk Folkeparti og Konservative ønsker en mere aktiv og også en kritisk tilgang til optagelse af nye ord i Den Danske Ordbog, ligesom man har i Frankrig og Norge og Island. Hvis jeg skal nævne de elementer, der er i det konservative forslag, er det jo en mere kritisk tilgang til at optage nye ord i ordbogen. I dag har man en deskriptiv tilgang, hvilket betyder, at man optager ord, som bliver anvendt i et eller andet forhold. Det kan være i den offentlige debat eller på sociale medier. Det er jo derfor, at et ord som inshallah er kommet i Den Danske Ordbog her tidligere på året. Der ønsker vi jo, at det i stedet for at være en deskriptiv tilgang er en normativ tilgang, hvor man godt må gøre sig den ulejlighed at overveje, om det er nødvendigt at optage et ord. Et ord kunne være fintune, hvor der jo er fine danske alternativer som finjustere eller finstemme, som man jo bl.a. bruger som musiker. Der findes også andre. Et andet element i vores beslutningsforslag er jo at lave et sprogråd, som så får til opgave at foreslå fordanskninger af nye fremmedord og udtryk. Det sidste er, at der stilles krav til myndighederne om fremadrettet at prioritere danske navne. Jeg tror ikke, det kommer til at gøre en stor forskel at tvinge Copenhagen Business School til at hedde noget andet. Så det er ikke det, der ligger i forslaget. Det er veletablerede institutioner, men der ligger det i forslaget, om man ikke lige kunne have et fokus på at kalde det noget dansk, når man fremadrettet skal navngive nye uddannelsesinstitutioner. Et godt eksempel kan være Syddansk Universitet, som, når de kommunikerer på engelsk, jo kalder sig University of Southern Denmark. Der er simpelt hen ikke nogen, der ikke kan forstå, hvad det er, Syddansk Universitet hedder, hverken internationale studerende – de kan fint forstå det – eller de danske studerende, og der er ikke mindre prestige forbundet med, at Syddansk Universitet hedder et danskklingende navn, måske endda snarere tværtimod. Til sidst vil jeg egentlig sige tak for debatten i dag. Det har været interessant for mig. Når der er sprogforskere, som har sagt, at sproget skal passe sig selv, og at det ikke er nødvendigt at have en holdning til det danske sprog, så må man jo bare sige, at det danske Folketing er uenig. Det er jo i virkeligheden kun Liberal Alliance – det kan være, at jeg overfortolker – men også Venstre, som ikke i en eller anden udstrækning anerkender intentionen med det her beslutningsforslag om at forme en ramme for, hvordan man passer på og også udvikler det danske sprog, for sproget er vores alle sammens ansvar. Så jeg vil slutte af med at sige tak for de gode forslag, der også kom undervejs i debatten. Tak til ministeren for at lytte, både forud for debatten ved at have et øje for, hvem der bliver udnævnt til Dansk Sprognævn. Det tror jeg har betydning, men også ved at være indstillet og selv foreslå en arbejdsgruppe. Jeg har jo siddet i Folketinget i 13-14 år, og normalt ved man godt, når man har den anciennitet, om man egentlig skal være glad for det, og om det ikke bare er en syltekrukke. Jeg har faktisk en stor begejstring for, at der kommer en arbejdsgruppe, fordi jeg oplever, at alle partierne egentlig har et ønske om at gøre noget godt for det danske sprog, og derfor tager jeg også imod ministerens forslag med meget stor glæde. Også tak til de øvrige partier, faktisk stort set alle partier, som kom med andre forslag, ikke ind i hjertet af en sproglov, men i kanten af en sproglov, bl.a. det at være opmærksom på, at unge vedbliver at læse i skolen, læser derhjemme og lignende. Så med det vil jeg egentlig bare sige, at jeg glæder mig til det fremadrettede arbejde og også det fremadrettede samarbejde.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak for en udmærket tale. Jeg gætter på, at ordføreren ikke helt var fokuseret på min tale fra start af, for jeg startede faktisk med at sige, at intentionen i det her er der jo som udgangspunkt ingen der kan sige nej til. Derfor må jeg jo retlede, hvis man må bruge det ord, ordføreren i, at Venstre er fuldt ud indstillet på at indgå i en dialog. Vi er ikke indstillet på en sproglov. Den er bureaukratisk tung at danse med, og jeg tror, at det vil være tungt for alle. Vi skal ikke have mere bøvl, end godt er. Men intentionen i det her synes vi er rigtig god.

Ordføreren.

Det glæder mig. Jeg tror ikke, at Konservative var det eneste parti, som ikke læste den begejstring, hverken for intentionen eller forslaget, ud af talen; jeg tror egentlig også, at Dansk Folkeparti havde samme oplevelse af, at jo, man kunne godt rose intentionen, men egentlig syntes man, at det lidt var noget, der var ligemeget. Men der vil jeg egentlig godt bare kvittere for, at hr. Kim Valentin synes, at det er vigtigt at drage omsorg for det danske sprog, og at det er vigtigt at udvikle det danske sprog. Så mange tak for det.

Hr. Kim Valentin.

Det er jo fint. Jeg kunne måske henlede opmærksomheden på, at man kan gå ind at se min ordførertale igen på Folketingets hjemmeside. Jeg vil bare sige, at der er rigtig mange ting, vi kan gøre ved det. Domænetab, sproglig syntaks og morfologien er alle sammen nogle fokusområder, som engelsk går ind og rører ved, og som ikke er gode nok, som de er i dag. Det synes jeg at jeg sagde ret tydeligt i min tale. Nu fik jeg lejlighed til at sige det igen. Det er jeg ret glad for. Tak til ordføreren.

Ordføreren.

Domænetab er jo én dødsspiral, som det blev kaldt, og det at bruge den engelske sætningskonstruktion er jo en anden dødsspiral. Men jeg tror også, at jo mere man debatterer det, også i den her forsamling, jo mere opmærksomhed får man også på det danske sprog. Så jeg er egentlig fortrøstningsfuld, i forhold til at jeg håber, at det her ligesom er det første afsæt til at kunne passe bedre på det danske sprog.

Fru Lisa Perkins, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg har ligesom Venstres ordfører også bare lige et behov for at gentage, at vi jo selvfølgelig også i Liberal Alliance synes, at debatten er virkelig velkommen, og at intentionen i begge forslag er rigtig fin. Og som det også er blevet nævnt her, har debatten jo været livlig, hvilket viser, at samtlige medlemmer af Folketinget ønsker at støtte op og værne om det danske sprog og drage den her omsorg for det. Jeg tror bare, at jeg har et behov for i forbindelse med noget af det, som fru Mai Mercado også har sat fokus på, nemlig vores børns læsefærdigheder og brugen af iPad og skærm, og hvordan det påvirker sproget, at sige, at der er nogle ting, man kan gøre, uden at vi behøver at gøre det top-down herindefra og ned i samfundet. Som det er blevet nævnt flere gange nu, udvikler sproget sig jo, og det bliver også bredt anerkendt. Så spørgsmålet er jo bare fra vores vinkel, om ikke der findes nogle metoder, hvor vi kan udvikle på sproget og værne om vores danske smukke sprog, uden at vi griber til lovgivning og bestemmelser herindefra.

Ordføreren.

Men i dag er der jo allerede en politisk ramme om det danske sprog. Altså, hvad enten man vil det eller ej, er det bare laissez faire i dag. Og man bliver jo virkelig opmærksom på alle de fremmedord, man bruger, men det er jo også et helt almindeligt ord i det danske sprog. Men der er jo tale om laissez fair. Den deskriptive tilgang betyder jo, at man lidt lader det danske sprog passe sig selv. Og der har vi i hvert fald et andet ønske end Liberal Alliance, og det er jo i højere grad at styrke rammen om det danske sprog. Nu bliver vi inviteret til et møde, og jeg tror da også, at selv om der er flere, som har udtrykt en enighed om den samme intention, så kan vi sagtens stadig væk have vidt forskellige ønsker til, hvilke midler der så skal til for at opfylde den intention, og det skal der jo også være plads til i Folketinget.

Spørgeren.

Men det er jo næsten helt herligt at høre, at der bliver sagt laissez fair, for det er jo den frihed, vi godt kunne tænke os at beholde i den danske befolkning, altså at alle danskere, også de næste generationer, har mulighed for at tage ord til sig, som man synes er fornuftige at bruge og beskriver det, man godt vil sige, uden at det bliver låst fast. Så i forhold til den her udvikling, der tales om i sproget, skal vi jo bare sørge for, at de ting, vi gør, når vi skal drage omsorg for sproget, ikke skal låse os fast, altså at vi ikke fratager de kommende generationer og de unge muligheden for at udvikle sproget på den måde, som fru Mai Mercado også lige så fint har illustreret.

Ordføreren.

For mig har det betydning, at man også kan forstå hinanden på tværs af generationer. Og hvis der ender med at komme særlig så mange anglicismer ind i det danske sprog, at de enten nogle steder i landet eller i nogle generationer begynder at tale sådan et danglish, så vil man jo til syvende og sidst kunne risikere, at man ikke lige så godt vil kunne forstå hinanden på tværs af generationerne, og det tænker jeg ikke der er nogen der har et ønske om.

Fru Sascha Faxe, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg må simpelt hen sige, at LA har fået en ny betydning, da det jo er de to første bogstaver i laissez faire, men det er jo sådan en anden lille sjov ting. Ordføreren nævner flere gange læsning som en vigtig del og også højtlæsning som en vigtig del af det og taler meget om børn og unge. Vi kan også se på bibliotekspengene, at mange af de øverste på listen jo er børnebogs- og ungdomsbogsforfattere. Men det skal jo gerne vare livet igennem, og vi kan se, at det er under 100 forfattere i Danmark, der rent faktisk lever af at være forfattere. Så vi har også en udfordring, altså rent volumenmæssigt, i forhold til også at få den diversitet, der skal til, den mangfoldighed, der skal til, for at have det her. Jeg nævnte noget af det her som en del af det. Både ordføreren fra Enhedslisten og jeg har nævnt ordnet.dk som en del af det at være med til at sikre, at vi også ser på andre greb i forhold til sproget. Nu skal jeg nok lade være med at spørge ordføreren om, hvor mange danske bøger ordføreren har læst i år. Jeg vil nok hellere spørge: Vil man være med til at kigge på nogle af de andre greb, hvor vi rent faktisk også økonomisk holder hånden under sprogskaberne i vores land?

Ordføreren.

Ja, det synes jeg er afgørende vigtigt. Jeg kan i øvrigt fortælle, at vi engang på et gruppemøde i Det Konservative Folkeparti skulle diskutere, om vi var for moms på fødevarer. Bølgerne gik højt der, og så endte det med, at Per Stig Møller, den tidligere kulturminister, sagde, at hvis man endelig skal fjerne momsen et sted, så skal det være på bøger, for det er den åndelige moms og den åndelige føde. Og så stoppede diskussionen i Det Konservative Folkeparti, og vi nåede aldrig videre med moms på fødevarer. Det er bare for at sige, at det er vigtigt at sikre gode vilkår både for vores forfattere og også for vores børn og unge, så de altså kan vedblive med at have en tæt tilknytning til bøger og selvfølgelig til vores biblioteker.

Spørgeren.

Tak. Det er modtaget og bliver husket; jeg har en god hukommelse. Jeg håber dog også, at vi kan kigge på momsen på fødevarer på et tidspunkt.

Ordføreren.

Ja, det sidste er jo ganske svært, al den stund at hvis man gerne vil fremme sunde fødevarer, så kan det være svært at lægge et snit. Jeg tror, det var derfor, at den faldt i Det Konservative Folkeparti, for egentlig ville vi jo gerne have lavet differentieret moms på sunde fødevarer. Her i forhold til beslutningsforslagene om en sproglov ser vi frem til den videre udvalgsbehandling og til at få en invitation over til Kulturministeriet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslagene til folketingsbeslutning henvises til Kulturudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Den første, jeg byder velkommen til, er netop ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten, for at give en begrundelse for forslaget.

Tak. Kan man forestille sig noget, som er ret mere usselt end at lave opslag, som i strid med sandheden lyver virkeligt eksisterende personer for syge, døende eller døde? Det kan jeg faktisk godt, nemlig at tjene penge på, at andre laver opslag, som i strid med sandheden lyver virkeligt eksisterende personer for syge, døende eller døde. På en avis har man en ansvarshavende redaktør, som kan stilles til ansvar, men det har man ikke på de såkaldte sociale medier. Her tjener mediet tværtimod penge på at bringe sådanne opslag. Kan det være rigtigt? Eller skal vi inddrage indtægter fra falske annoncer på sociale medier? Det er det, det her forslag handler om, og det handler om at bede regeringen om at indføre en inddragelse af indtægter på falske annoncer inden udgangen af næste folketingsår, det vil sige om cirka et år fra nu. Jeg ser frem til debatten.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Søndergaard. Forhandlingen er åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er netop ministeren for digitalisering.

Tak for det. Først og fremmest tak til Enhedslisten for at stille skarpt på den svindel, der foregår på de sociale medier, og det er faktisk også noget, der optager mig en del. Jeg synes, det er uhumsk, og jeg er egentlig træt af at skulle stå og have den her debat og snakke om, hvordan vi får fjernet ulovligt indhold på nettet; jeg er træt af, at techgiganterne ikke bare fjerner det selv, når vi beder dem om det. Annoncer på sociale medier fylder mere end nogen sinde før, og mange er heldigvis retvisende, men alt for mange er også vildledende, falske eller direkte ulovlige, og alt for mange helt almindelige mennesker bliver på den baggrund udsat for svindel. Vi har allerede nogle regler på området – regler, som de sociale medier skal overholde – og derfor kan regeringen heller ikke støtte op om forslaget, omend jeg støtter op om idéerne og også harmen bag forslaget. Det betyder heller ikke, at vi ikke kan acceptere, eller at vi ikke vil acceptere, at sociale medier flyder over med falske annoncer, og jeg er helt enig i, at de sociale medier skal tage et ansvar for de falske og vildledende annoncer, der eksisterer på deres platforme. Der er ikke nogen, der skal tjene penge på vildledning, og derfor er det også min klare holdning, at vi skal skærpe techgiganters ansvar og gøre op med de åbenlyst falske annoncer online. Hvorfor tror jeg så ikke, at det er vejen frem at stemme for B 139? Det gør jeg ikke, fordi de sociale medier allerede skal leve op til reglerne i bl.a. markedsføringsloven, og dem håndhæver den uafhængige Forbrugerombudsmand. De her regler håndhæves over for de sociale medier, ligesom de håndhæves over for alle andre erhvervsdrivende, og her er man netop gået lidt væk fra den model, som minder lidt om det, Enhedslisten foreslår, nemlig en model, hvor bøderne bliver fastsat under hensyn til størrelsen af den opnåede fortjeneste ved overtrædelsen, og det er ikke, fordi der ikke sådan er ideologisk mening bag det – det forstår jeg sådan set godt at der er – men det er rent praktisk, fordi Forbrugerombudsmanden har erkendt, at der har været begrænset adgang til at indhente oplysninger om den opnåede fortjeneste. Så det gør det lidt svært at håndhæve det, og af samme grund synes jeg ikke, det giver mening at indføre en lovgivning, der allerede har vist sig at være at svær at få til at virke i virkeligheden, og derfor vedtog Folketinget også en ny bødemodel, som tager udgangspunkt i overtrædelsens grovhed og også i den erhvervsdrivendes omsætning. Jeg har fået fortalt fra Erhvervsministeriet, at vi ikke har set den endelige effekt af den nye bødemodel endnu, men at vi forventer, at det vil være mere effektivt end forslaget om at inddrage sociale mediers fortjeneste ved åbenlyst falske annoncer. Derudover er det ikke muligt at pålægge de sociale medier at leve op til medieansvarsloven, som der også står i forslaget, og det skyldes ligesom med så meget andet, vi diskuterer her omkring de store sociale medieplatforme, at forordningen om digitale tjenester er totalharmoniseret, og det er reglerne på området derved også, og det betyder, at vi kan ikke kan påtvinge dem nye forpligtelser, som et egentligt udgiveransvar ville være. Så samlet set er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at indføre den form for lovgivning, der bliver foreslået her. Det betyder ikke, at regeringens indsats stopper her, og at vi bare sætter os på hænderne og siger, at problemerne så bare må være, som de er, fordi techgiganterne ikke gider leve op til deres ansvar. Vi er i fuld gang. Med forordningen om digitale tjenester er der allerede indført krav omkring de sociale mediers deling af reklamer, og der er nu også kommet lovkrav om, at alle onlineplatforme skal have en procedure for at klage over at få nedtaget ulovligt indhold såsom falske og vildledende annoncer. I yderste konsekvens kan selskaberne pålægges bøder på op til 6 pct. af deres årlige globale omsætning. Det er altså ikke så lidt, og det synes jeg personligt er et skridt i den rigtige retning, og vi arbejder løbende med, hvordan vi kan stramme nettet endnu mere omkring techgiganterne, og det er også noget, jeg selv har debatteret livligt, bl.a. også med mange gode kollegaer her i Folketinget. Vi er i fuld gang med at undersøge muligheden for at styrke vores nationale DSA-tilsyn, sådan at vi kan tage endnu flere sager og derved også ramme techgiganterne endnu hårdere. Så kan vi styrke den danske indsats for at bidrage til Kommissionens håndhævelsesarbejde over for platformene, så de for alvor og endnu mere end i dag bliver holdt op på deres ansvar.

Derudover har regeringen også et stort fokus på digital svindel. I efteråret præsenterede vi den seneste initiativpakke på området, og vi ser også løbende på, hvordan vi kan komme yderligere digital svindel til livs. Allerede i april mødtes vi igen i den arbejdsgruppe i forhold til digital svindel, vi har lavet, for at drøfte det videre arbejde med at bekæmpe svindlen på de digitale platforme. Jeg synes, det er superprovokerende, at nogle sociale medieplatforme skummer fløden på brugernes bekostning. Jeg synes hverken, at danskere skal svindles gennem telefonen, på sms eller på de sociale medieplatforme. Det har vi kæmpet for i regeringen, og det vil vi blive ved med at kæmpe for i regeringen. Tak for beslutningsforslaget, og tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil spørge om to ting. For det første: Hvor mange er der faldet af de der bøder, der i yderste konsekvens kan medføre 6 pct. af omsætningen? Det var punkt 1. Og punkt 2 er: Hvis man ikke inddrager i forhold til den indtjening, der er, så giver man uanset det bare selskaberne muligheder for at reducere bøden. Det er jo virkeligheden. De tjener penge på de falske annoncer. Hvis de bliver ved med at bringe de falske annoncer, får de ganske vist en bøde for det – nu kan vi høre om et øjeblik, hvor meget der er givet – men så kan de jo stadig væk få indtægten fra annoncerne. Og så vil jeg lige spørge om en anden ting: Ministeren sagde, det her område var totalharmoniseret, men er ministeren ikke enig i, at DSA giver mulighed for nationale retningslinjer?

Ministeren.

Jeg ved helt ærligt ikke, om DSA'en giver muligheden for nationale retningslinjer. Vi prøver jo at kigge på muligheder for, hvad det er, vi kan gøre inden for nationale rammer for at ramme techgiganterne. Så hvis hr. Søren Søndergaard har nogen yderligere tanker om, hvad vi kan gøre der, så er jeg helt åbenhjertigt åben for at lytte til det. I forhold til det første har jeg ikke tal på, præcis hvor mange bøder der er givet ud. Jeg ved – og nu må hr. Søren Søndergaard ikke holde mig op på den specifikke dato – at der for et par uger siden faldt en dom, hvor Meta skulle give, jeg tror, det var 200 mio. euro. Der er faldet domme før. Lige i dag, faktisk, er Kommissionen kommet ud og har sagt, at TikTok formentlig har brudt DSA på grund af netop annoncering, også på grund af manglende gennemsigtighed i annonceringen, som jo også er lidt det, vi snakker om i dag. De har ikke sagt, hvor store bøder der kommer, endnu, men det må man jo regne med at der kommer, når de har forbrudt sig mod reglerne. Så der er bøder på vej, og heldigvis for det.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Det gjorde spørgeren. Værsgo.

Der kan vi jo så bruge udvalgsbehandlingen til at få afklaret, hvor meget det er. Men det er jo fuldstændig rigtigt, at DSA'en sætter de generelle linjer for EU. Men der er jo stadig væk mulighed for medlemslandene for at lave supplerende nationale regler. Det er jo ikke forbudt. Det er i hvert fald ikke afprøvet eller afklaret, om man må. Det er jo det spil, der foregår i EU: Så prøver man nogle ting, og så får man at vide: Det kan I ikke, eller det kan I. Men forudsætningen for, at man kan, er, at man prøver.

Ministeren.

Som jeg sagde før, er jeg meget åben for at presse på for at se, om vi er nået til grænserne af, hvad vi kan nationalt. Det er også noget af det, vi har prøvet, f.eks. på aldersverificering, hvor vi jo prøvede at introducere et loft på 15 år for et år eller to siden efter fransk forbillede, men desværre blev stoppet i det, fordi Kommissionen sagde: Det er for langt at gå i forhold til den totalharmoniserede lovgivning. Men jeg er fuldstændig indstillet på at presse på der, hvor vi kan.

Hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Forbrugerrådet TÆNK og Finans Danmark siger, at et af problemerne med den her svindel på de digitale platforme er, at man kan annoncere uden at tilkendegive, hvem man er. Altså, anonymt kan man lave annoncer på sociale medier, altså Facebook eller Metas platforme. Er det noget, ministeren arbejder på at gøre noget ved?

Ministeren.

Altså, jeg var egentlig af den opfattelse, at der via DSA var en forpligtelse til at have gennemsigtighed i forhold til annoncering, og hvem der annoncerer. Men det vil jeg meget gerne følge op på, også i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Spørgeren.

Det er en kronik, de har skrevet den 19. april. Så det er relativt nyt. Så jeg håber, at ministeren vil tjekke op på det.

Det kan du tro.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren for digitalisering. Vi starter nu på ordførerrækken. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for et beslutningsforslag, som i den grad sætter fokus på techgiganternes meget rå udnyttelse af helt almindelige mennesker, som der jo er tale om. På mit kontor hænger der en plakat fra 1932, hvor der står: Pil ham ned. På plakaten står danske mænd og kvinder og trækker i nogle lange røde reb, der sidder fast på en kæmpestor landstingspolitiker. Han sidder godt og grundigt fast på en række mursten, og han har ikke lyst til at dele ud af boligmassen eller overskuddet og hjælpe den helt almindelige dansker på vej i en krisetid. I ønsket om at fratage ham hans mulighed for at blokere for almenvellets interesser opfordrer plakaten desuden til at stemme socialdemokratisk og på den måde få stoppet de allerrigestes mulighed for at blokere for den almindelige danskers interesser. Jeg ved godt, at analogien til Enhedslistens beslutningsforslag måske ikke er slående – og så alligevel, for det er jo i den grad sympatisk, at Enhedslisten i dette beslutningsforslag vil sikre, at dem, der blokerer for en sund digital verden, også bidrager til at løse de problemer, som opstår, og de uhyrligheder, der rent faktisk findes på techgiganternes platforme, bl.a. i form af falske annoncer. Vi må jo bare erkende, at det er enormt stærke pengekræfter, der står bag de store digitale onlineplatforme. De lever af vores data, og i høj grad ser de også igennem fingre med dansk og europæisk lovgivning med det ene formål at profitoptimere uden hensyn til den almindelige dansker eller europæer. Selv om jeg ikke altid er enig med Enhedslisten, må jeg sige, at lige når det kommer til at få snor i techgiganterne, deler jeg Enhedslistens store ønske. Men som plakaten på mit kontor også illustrerer, er det med det store fælles træk, at vi kan få tøjlet overmagten, som det jo er lige nu. I det her tilfælde må vi jo erkende, at vi alene i Danmark ikke har alle de muskler, der skal til for at tøjle techgiganterne. Da man i EU i år 2000 vedtog e-handelsdirektivet, besluttede man sig faktisk også for at fritage de store platforme fra ansvar på en række områder. Det gav også platformene mulighed for at profitoptimere uden hensyn til fællesskabet, og det bokser vi så med i dag. Det er også derfor, EU lige nu er i gang med at regulere og regulere hele det her område, og derfor har man jo også vedtaget Digital Service Act, som betyder, at EU nu prøver at trække i alle rebene. Det kan jo ikke diskuteres. Set med danske briller skal de sociale medier tage ansvar for falske og vildledende annoncer, der eksisterer på deres platforme. Ingen skal tjene penge på vildledning. Det er vi jo enige om i hele EU, heldigvis. Derfor siger vi i Socialdemokratiet, at det nyetablerede DSA-tilsyn i Danmark er helt afgørende. Vi ønsker også at få undersøgt, om det danske DSA-tilsyn kan styrkes yderligere og understøtte Europa-Kommissionens håndhævelsesindsats over for de her meget store onlineplatforme, heriblandt TikTok, Instagram og Facebook. Med forordningen om digitale tjenester er der jo allerede indført krav for sociale mediers deling af reklamer, og der er nu også kommet lovkrav om, at alle onlineplatforme skal have en procedure for at klage over og få nedtaget ulovligt indhold såsom falske og vildledende annoncer. Jeg er jo ligesom Enhedslistens ordfører, tror jeg, helt på det rene med, at vi langtfra er i mål i forhold til det, der rent faktisk sker lige nu, og at lovgivningen stadig væk er i sin vorden, og at vi stadig væk bliver nødt til at se tiden an, i forhold til om vi har de rigtige reb, om vi trækker i den rigtige retning, og om det her er nok. Vi skal løbende se på, som ministeren også var åben over for, om det her er nok, og om vi kan gøre endnu mere for at komme den digitale svindel til livs. Hvis der er noget, der kan holde mig vågen om natten – det er der ikke meget der kan – er det de sociale mediers måde at agere på. Og det er jo det vilde vesten, ikke mindst i forhold til vores børn og unge. Men ingen skal jo svindles, hverken børn, unge eller ældre. Ingen skal svindles, hverken gennem telefon på sms eller andet med falske annoncer. Men der sker virkelig meget i de her år, som vi endnu ikke har taget hånd om. Vi skal selvfølgelig kæmpe for orden, så det er lige så sikkert og ordentligt at færdes digitalt, som det er i den fysiske verden. Vi kan ikke stemme for det her sympatiske forslag af de samme grunde, som ministeren var inde på, altså at DSA'en i øjeblikket er totalharmoniserende, og at de sociale medier skal leve op til reglerne i markedsføringsloven, og at vi ikke kan regulere i forhold til medieansvarsloven. Men når det så er sagt, bakker vi fuldtonet op om alle intentionerne, og vi vil meget gerne være med sammen med Enhedslisten til at trække i alle de reb, vi kan, lige meget om de er røde eller blå. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for ordet. Og tak til hr. Søren Søndergaard for at sætte fokus på den her problematik. For den er alvorlig og omsiggribende, og der er mange ofre for de falske annoncer, både de, der bliver snydt af de falske annoncer, og også de, hvis identitet bliver misbrugt i forsøget på at snyde andre. Derfor er det en problemstilling, vi skal tage alvorligt. Selv om mange kan gennemskue, at der er tale om falske annoncer, kan faresignalerne under de forkerte omstændigheder overses, eller kildekritikken glemmes, og så er skaden sket. Derudover må vi også sige, at annoncerne hele tiden bliver mere sofistikerede, bl.a. på grund af svindlernes adgang til AI, så det i mange tilfælde kan være svært at se forskellen. Som nævnt er der også en række eksempler på falske artikler om kendte, der tilsyneladende fortæller om deres hemmeligheder inden for alt fra kryptovaluta til effektive slankemidler, og det er jo også et overgreb, der i sig selv gør, at vi bliver nødt til at tage det her alvorligt. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at medier som Facebook, X, Snapchat osv. tager ansvar, og derfor er det også helt på sin plads at diskutere, om vi har de rette værktøjer til at straffe svindlerne og håndhæve de regler, som allerede er der. I forhold til værktøjerne har vi jo fået nogle nye regler, som vi i første omgang fra Venstres side mener at det rigtige er at prøve at fokusere kræfterne på at håndhæve. I 2021 blev der som tidligere nævnt også vedtaget nye, skærpede nationale bøder for vildledende markedsføring, som Forbrugerombudsmanden håndhæver, og som ligger under Erhvervsministeriets ressort, og hvor der er et potentiale for, at vi kan gøre mere. Med EU-forordningen om digitale tjenester blev der desuden i februar 2024 indført krav for sociale mediers deling af reklamer. Det betyder, at der nu er kommet lovkrav om, at alle onlineplatforme skal have en procedure for klager og for hurtigt at få nedtaget ulovligt indhold såsom falske og vildledende annoncer, og i yderste konsekvens kan selskaberne så pålægges de her bøder på helt op til 6 pct. af deres globale omsætning. Det er ikke kun, hvis ulovlige reklamer ikke tages ned, at virksomhederne kan straffes. De kan også straffes, hvis de burde vide, at annoncerne var ulovlige. Det kan f.eks. være, hvis de allerede har gjort opmærksom på, at en annoncør tidligere har lavet falske annoncer. I første omgang har ministeren meldt ud, at der skal kigges på, om vi håndhæver reglerne i DSA-forordningen i tilstrækkelig grad. Det synes vi fra Venstres side er det rigtige sted at starte på at tage fat på den her problemstilling, og hvis vi ikke kan komme langt nok ved at håndhæve de nye regler, hvilket vi bestemt ikke er i mål med, er vi også, som ministeren nævnte, åbne for at diskutere nye tiltag. Det kan enten være nationalt, eller at vi skal presse på for dem på EU-niveau. Vores udgangspunkt er dog, at det giver langt mest mening at diskutere initiativer på EU-niveau, da rigtig mange af de falske annoncer jo stammer fra andre lande end Danmark, og fordi vi i fællesskab via EU har langt større gennemslagskraft over for techgiganterne, end hvis vi gør tingene selv. Derudover vil jeg sige, at selv om jeg synes, at det er et sympatisk forslag, og jeg rent intuitivt jo egentlig er enig i, at man så burde tilbagebetale de penge, man har tjent, når man bliver gjort opmærksom på, at man har haft en falsk annonce liggende, så tror vi ikke, at det er den rigtige vej at gå. Det er netop på grund af de udfordringer, som også bare i forhold til Forbrugerombudsmanden i Danmark har vist sig med at gøre op, hvad man har tjent på en enkelt annonce. Jeg tror også, at beløbene i høj grad vil være ret små og ikke stå mål med håndhævelsesindsatsen. Derimod tror jeg, at vi får langt mere effekt for de penge, vi har at lægge i myndighedshåndhævelse, ved at gå efter at håndhæve DSA'en, hvor vi kan få indført, kan man sige, en ny norm, hvor de her ting rent faktisk bliver taget ned hurtigt, og hvor vi så også inden for de regler, der er, kan give dem nogle rigtig, rigtig store bøder, som de rent faktisk kan mærke, når de ikke håndhæver de regler, der rent faktisk er skabt enighed om i EU. Så jeg kan egentlig godt forstå intentionen. Jeg tror bare, at vi bruger vores kræfter og penge bedre på f.eks. at få styrket DSA-tilsynet i stedet for at begynde at trække energi ud og væk fra vores myndigheder til at indføre nye regler på nuværende tidspunkt. Så for at opsummere deler vi til fulde forslagsstillernes intention om at bekæmpe falske annoncer. Vi mener dog lige nu, at vi skal fokusere på rent faktisk at få håndhævet og set effekten af de muligheder og de regler, vi allerede har fået vedtaget, før vi går videre med ny regulering, og så kigge på, om det er nødvendigt. Jeg har det generelt sådan, at vi her i Folketinget er for dårlige til rent faktisk at få implementeret det, vi allerede har besluttet, inden vi kaster os over nye skinnende objekter, så jeg synes, vi skal starte med i fællesskab at diskutere, hvordan det er, vi kan få håndhævet de regler, vi allerede har. Tak for ordet.

Tak for det. Der ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Et eller andet sted er det altid spændende at høre, når man sidder i salen, hvilken undskyldning regeringen bruger den her gang for ikke at gå videre med et beslutningsforslag. Den her gang er det så, at det er for svært at håndhæve, og at det er for svært at implementere – der er faktisk mange ting, der er for svære. Så jeg vil godt starte et andet sted. Hvis det havde været en lokalavis, havde vi gjort det. Hvis det havde været Stiftstidende fra Nordjylland – og det skal jeg passe på med at sige, for så bliver jeg hængt ud for at sige, at jeg er fra Nordjylland – havde man også skullet betale, for vi har sådan et godt princip med, at der ikke er nogen, og der må tjene penge på at gøre noget ulovligt. Og havde én stjålet en havelampe, og jeg havde solgt den videre, er det noget, vi faktisk også har regler for. Det er også muligt at fortælle danskerne og både ham, der stjæler lampen, ham, der køber lampen, at det kan vi heller ikke lide. Når det så kommer til store techgiganter, bliver det kompliceret, for det må vi forstå er noget helt andet – altså hvis man tjener penge på noget, som er ulovligt, hvis man er en stor techgigant – for det har vi lagt ud til det store EU. Så er det da fantastisk dejligt og meget opportunt, at lige nøjagtig den her regering er høvdingen i EU lige om lidt. Faktisk i lige nøjagtig den tidsramme, som Enhedslisten har nævnt, er Danmark chef for butikken, og så kan man jo indføre det. Det er vel det, det betyder at være chef for butikken, at man går ned og siger: Nu kommer vi med de gode problemstillinger. Vi har set i Danmark, at vi har et problem med, at der er ulovlige i annoncer, og at der er en fortjeneste på dem, og det synes vi faktisk er lidt dumt, altså at man kan tjene 100 kr. på at lave en ulovlig annonce. Skal vi ikke lige få ordnet det? Så tænker jeg jo, for jeg er jo en simpel dreng, at hvis chefen siger noget, så gør man det vel. Det gør vi ikke her – det gør vi ikke her. Hvis Enhedslisten er i tvivl, vil jeg sige, at vi i Danmarksdemokraterne kommer til at støtte det her. Det er ikke, fordi jeg ikke kan købe ind på nogle af regeringens præmisser, for selvfølgelig er det besværligt, og selvfølgelig er det træls, men det er jo bare ikke en undskyldning for ikke at gøre endnu mere. For det, jeg hører er forklaringen fra regeringspartierne, er: Vi har sat en masse i gang, men det ikke har virket endnu. Vi ved godt, at det ikke virker endnu, men hvis vi finder ud af, at det virker, kan vi give meget store bøder. Det er jo alt sammen korrekt. Men så lad os da for pokker komme med det her oven i hatten og så lave et både-og, så vi kan vise vores utilfredshed med, at alt det, vi har sat i værk indtil videre, ikke er lykkedes. Så er jeg mere end villig, hvis Enhedslisten spørger Danmarksdemokraterne til den tid, til at sige – og det tror jeg faktisk at jeg kan få Enhedslisten med på – at hvis det viser sig, at alle de her fantastiske tiltag, vi allerede har sat i gang for at få stoppet noget, vi alle sammen har set og vi alle sammen ved er ulovligt, og vi ved, der er nogle, der tjener penge på det, og vi ville faktisk ikke acceptere det andre steder, så får vi ikke selve reklameindtægten. Så fjerner vi da en lov igen. Så er vi også kommet et nyt sted hen, så vi rent faktisk fjerner lovgivning, der ikke længere er nødvendig. Det var jo et skridt, vi kunne tage mange steder, og jeg er sikker på, at en juraprofessor eller to kunne fortælle os, hvor der er steder i lovgivningen, hvor der står noget, der ikke sådan er en god idé længere. Jeg kan huske fra universitetet, at en juraprofessor – nej, det var helt tilbage på handelsskolen – fortalte mig, at der faktisk stadig væk var en lov, der sagde, at i Danmark har en kone til enhver tid lov til at gå i sin mands portemonnæ og tage de penge, der er nødvendige for hendes og børnenes ophold. Det er en lov, vi stadig væk har. Det er ikke nødvendigvis den første lov vi kan forsøge os med – ja, det ved jeg så ikke, for det er jo 30 år siden, jeg gik på handelsskolen, og den kan jo være blevet fjernet siden, men chancen er der jo selvfølgelig for, at en 100 år gammel lov også har overlevet de 30 år. Men en ting er sikkert: Hvis regeringen så kommer i mål med det, når de er chef for butikken, skal det her jo ikke gennemføres. Så er jeg sikker på, at Enhedslisten den 1. januar 2026 siger: Det har vi slet ikke brug for. Det har vi fået styr på. Tusind tak for det. Vi undskylder, at vi har brugt 45 minutter af Folketingets tid og har misforstået, at det nu faktisk endelig skete. Vi skulle bare vente de der 3½ år, og så begyndte det at virke. Jeg tror ikke, det begynder at virke – og det er ikke for at være efter techgiganterne – men jeg tror, at der, det er der i hvert fald i alle andre brancher, er en grund til at formode, at hvis det er noget, man tjener penge på, så er incitamentet for ligesom at være meget udadgående i forhold til at få det fjernet nok ikke så stort. Jeg siger ikke, at de bevidst tjener på ulovlige annoncer, men der er ingen tvivl om, at de tjener på ulovlige annoncer. Og når vi ikke vil tillade det i avisen, skal vi heller ikke tillade det på Facebook, X, TikTok, eller hvad de alle sammen hedder. Det er fantastiske medier, vi alle sammen er glade for, men de skal naturligvis følge loven ligesom alle andre. Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en, der har ønsket en kort bemærkning. Fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det, hr. Kim Edberg Andersen. Jeg smiler lidt, for det er altid en fornøjelse at opleve, hvordan hr. Kim Edberg Andersen kan stille sig op på en talerstol og sige en hel masse, men jeg kan godt komme lidt i tvivl om, hvad det egentlig er, hr. Kim Edberg Andersen får sagt deroppefra. Der bliver i hvert fald nævnt noget omkring formandskabet i EU, og at fordi Danmark nu får det, får man så al magt i EU. Jeg vil bare lige høre hr. Kim Edberg Andersen, om han egentlig ved, hvad formandskabet i EU rent faktisk indebærer.

Ordføreren.

Jeg kunne godt se, at ministeren havde travlt med at løbe hen til ordføreren for Socialdemokraterne, og jeg kunne faktisk også høre, at der blev sagt »prøv lige at spørge om«, og så hørte jeg ikke resten. Men jeg går ud fra, at ministeren nu by proxy stiller et spørgsmål til mig, og det tager jeg også med. Jeg taler altid meget – det er derfor, det hedder en talerstol – og jeg vil sige, at jeg er stor tilhænger af det danske Folketing, og jeg har aldrig haft lyst til hverken at stille op til et europaparlamentsvalg eller for den sags skyld sætte mig ind i, hvad et formandskab er. Men jeg har hørt regeringen sige rigtig mange gange, at lige om lidt er det os, der har den, og så skal vi påvirke hele verden, og vi kommer til at lave store agendaer over hele Danmark i de 6 måneder. Og hvis vi gør det, er jeg overrasket, hvis det overhovedet ikke betyder noget.

Spørgeren.

Tak. Undskyld, at jeg smiler, men det er, fordi jeg kender hr. Kim Edberg Andersen så godt, og jeg synes, det altid er en fornøjelse at diskutere med hr. Kim Edberg Andersen. Men lige her er jeg nødt til at spørge, om hr. Kim Edberg Andersen mener helt oprigtigt, at vi, når Danmark overtager formandskabet, så skal genåbne hele DSA-aftalen, som er blevet forhandlet for et par år siden, som næsten lige er trådt i kraft, og som nu skal til at virke? Mener hr. Kim Edberg Andersen virkelig, at det er det, ministeren skal, når ministeren kommer til EU, altså genåbne DSA-aftalen? Tak.

Ordføreren.

Altså, jeg synes jo, at hvis man har formandskabet, skal ministeren, uanset hvilken lovgivning vi har implementeret, og uanset om det i Folketinget eller i EU viser sig ikke at være tilstrækkeligt, eller at vi har skudt os selv i foden i forhold til at gøre den bedre, da skal tage ned og gøre det bedre. For virkeligheden er, at Enhedslisten jo har fuldstændig ret med hensyn til DSA'en – der er masser af gode ting i DSA'en. Jeg køber også ind på præmissen om, at det kan være svært, men virkeligheden er, at hvis vi siger, at vi har lavet noget, og vi ikke kan ændre på det og vi kan se, at det tydeligvis ikke virker, har vi brug for noget mere. Der er jeg en til en enig med Enhedslisten i, at der ikke sker noget. Vi har hørt, at man måske kan tage 6 pct. af omsætningen på et tidspunkt. Det er ikke sket endnu. Lad os dog tage et ganske simpelt synspunkt, og det er, at man ikke må tjene penge på noget ulovligt, og hvis man gør det, skal man selvfølgelig aflevere de penge, man tjener på det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Først og fremmest tak til Enhedslisten for at have fremsat det her forslag. I 2022 fjernede Google, hvad der svarede til 9.000 falske annoncer i minuttet. Det er mange. Og for et års tid siden stod flere kendte danskere frem og fortalte om, hvordan deres navne og ansigter var blevet brugt i falske annoncer på sociale medier uden deres samtykke. Og det er jo ikke kun de kendte danskere, der bliver ramt, det er også helt almindelige borgere, der bliver lokket i fælder, mister deres penge eller får deres data og ikke mindst deres tillid misbrugt. Hver gang det sker, mister vi ikke kun penge – som jeg nævnte før, har Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark gjort op, at den digitale svindel er på hele 95 mio. kr. om året – men vi mister også som samfund noget af den tillid, som faktisk er vigtig for at have velfungerende digitale platforme, som er rigtig vigtige for os, for at vi kan have et velfungerende samfund. I SF er vi enige med Enhedslisten i, at vi skal have fokus på det snyd, der foregår i det digitale univers, og på techgiganterne ageren. Med dette beslutningsforslag ønskes der, at sociale medier skal underlægges reglerne i medieansvarsloven og markedsføringsloven, når der er tale om åbenlyst falske annoncer. Det her handler ikke kun om falske annoncer, det handler også om ansvar i det digitale univers. Når store sociale medieplatforme tjener penge på indhold, skal de også tage ansvar for det indhold, de er med til at distribuere og derigennem markedsføre. I SF bakker vi op om det arbejde, Forbrugerombudsmanden allerede har foretaget på området med skærpet tilsyn. Vi skal beskytte borgerne mod digital svindel. Men vi skal også tage kampen op mod uigennemsigtige algoritmer og grænseløs jagt på profit, ligesom vi skal sende et klart signal om, at hvis du tjener penge på at vildlede danskerne, bliver der grebet ind. Det ønsker vi i SF at arbejde videre for. Vi skal undersøge nærmere, om vi ikke kan udvide beslutningsforslaget til også at gælde platforme som Google og Bing og andre søgemaskiner. Der er nemlig også en udfordring dér. Så SF støtter beslutningsforslaget, fordi det vil sætte en nødvendig stopper for, at sociale medieplatforme og lignende uden konsekvenser kan tjene penge på at vildlede og bedrage forbrugerne, og det mener vi at vi skal til livs nu. Forslaget kan føre til, at platformene forebygger, det vil sige, at de går ind og reagerer, inden annoncerne kommer online, og det synes vi kun kunne være godt for alle. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi diskuterer her et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at inddrage platformes indtægter fra åbenlyst falske annoncer. Ambitionen er at hindre techgiganterne i at profitere på vildledende markedsføring og identitetstyveri. Det er jo et sympatisk formål, og vi kan alle sammen blive enige om, at svindelannoncer bør bekæmpes. Men vi bør nok også stille os selv det spørgsmål, hvorfor Meta og andre platforme overhovedet skulle have en interesse i at tillade svindel på deres platforme, for når man ser på kroner og ører, er indtægterne fra de falske annoncer ret beskedne i det samlede regnskab. Og jeg tror, det ville være en ret dårlig businesscase at forsøge at score nogle småpenge på det her, når man får Folketingssalen og DR og TV 2 og kendisserne og alle mulige andre på nakken. For den slags omdømmeskadende handlinger kommer jo til gøre mere ondt, end selve den gevinst man får på de falske annoncer. Så fra et forretningsmæssigt synspunkt kan jeg ikke se, at det skulle være det værd at blive lagt for had af alt og alle, og derfor vil vi også være meget varsomme med at tillægge platformene netop det motiv. Jeg tror, det handler om noget helt andet. Jeg tror, det handler om, at der findes rigtig mange legitime annoncer og opslag, hvor kendte personers billeder bliver brugt, og det er ofte helt lovligt og fuldt ud tilforladeligt, og derfor kan Meta og andre platforme jo ikke lave sådan et fuldstændig fuldautomatisk filter, der blindt fjerner alle reklamer med kendisbilleder. Tidligere var det sådan, at særlig Facebook brugte ansigtsgenkendelse og havde ansigtsdata på milliarder af mennesker, som de havde indsamlet over rigtig mange år. Men i 2021 slettede man alt det ansigtsdata på grund af privatlivsbekymringer, og det mener jeg var det helt rigtige at gøre, og jeg håber også, at forslagsstillerne vil være enige med mig i, at det var en god ting. I USA og i andre lande har man så genindført det, netop for at forhindre det, man kalder celeb-bait eller på dansk kendislokkemadreklamer. Men heldigvis er det stadig forbudt i EU. Det har jo så den konsekvens, at det ikke er lige så nemt at filtrere de her annoncer fra, uden at man samtidig risikerer at fjerne en hel masse harmløst indhold, f.eks. billeder, artikler, nyhedsklip og officielle kampagner. Jeg ved, at platformene arbejder rigtig meget på at udvikle bedre værktøjer, men jeg tror aldrig, vi kommer dertil, hvor man kan fjerne det 100 pct. og ramme de her snydeannoncer perfekt. Fra Liberal Alliances side mener vi, at det vil være bedre at gøre noget mere ud af håndhævelsen på de eksisterende regler end at lave en national særordning om konfiskation af annonceindtægter. Som ministeren og flere andre jo har nævnt allerede, er der en masse lovgivning på det her område i forvejen. Markedsføringsloven gør det allerede ulovligt med vildledende markedsføring. Identitetstyveri er også allerede forbudt i straffeloven. Og så er der jo EU's forordning om digitale tjenester, som også forpligter platformene til at tage ansvar for ulovligt indhold. Kommissionen har allerede åbnet flere undersøgelser af bl.a. Meta med udgangspunkt i DSA'en, og også i det eksempel, som nævnes i beslutningsforslaget, om de falske kendisannoncer. Bliver det afgjort, at en platformsejer har forbrudt sig mod DSA-reglerne, så kan EU udstede en bøde svarende til op til 6 pct. af platformens globale omsætning, og det er immer væk ret meget. Så vores konklusion er, at vi jo fuldt ud støtter op om ønsket om at komme de falske annoncer til livs. Men frem for at indføre et nyt straffesystem, der risikerer at give platformene incitament til overcensur, altså at man fjerner ting, der ikke burde blive fjernet, bare for at være sikker på ikke at få den her straf, så synes jeg hellere, man skulle øge håndhævelsen af de regler, vi allerede har, for vi har allerede en masse regler, der forbyder det, som forslagsstillerne ønsker at forbyde. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak, og tak for en fin tale. Jeg er langt hen ad vejen meget enig med ordføreren i det, han siger, bortset fra en enkelt ting. For jeg synes, ordføreren godt nok undskylder de her store platforme forholdsvis meget i forhold til det teknologiske. Altså, man er jo nødt til at overholde lovgivningen, og det mindste, man kan gøre, er at anstrenge sig for det. Hvis det var sådan, at man tog et depositum og beholdt pengene, indtil man så, om de her reklamer blev anmeldt, så var det jo nok ikke længe, de lavede falske annoncer. Det er egentlig mere en kommentar end et spørgsmål, for jeg faktisk synes, at ordføreren undskylder nogle platforme, der simpelt hen bare skal tage sig sammen.

Ordføreren.

Jeg prøver egentlig ikke at undskylde platformene. Jeg prøver bare at forklare, hvorfor der er nogle ting, der kan være besværlige, og når det er, man har lukket ned for f.eks. ansigtsgenkendelse, som blev brugt rigtig meget tidligere, men som heldigvis ikke bruges i samme omfang i dag, så er det sværere bare automatisk at sige, at nu er de Divya Das eller Anders Lund Madsen eller andre udsat for den her svindel. Der er jo en meget større manuel indsats forbundet med at skulle gøre det. Man kan sige, at det også er sådan ude i det analoge samfund, at selv om vi har en masse politibetjente på gaderne, kommer du ikke til at kunne stoppe al kriminalitet. Det skal ikke være en undskyldning, man skal gøre sit bedste, og jeg tror også, at kundeservicen kan blive bedre. Når man henvender sig til Meta, skal det være nemmere at komme i kontakt med nogen, der kan hjælpe, men ellers handler det jo bare rigtig meget om, at dem, der oplever at blive svindlet, skal anmelde det, og så skal vi håndhæve de regler, der er, altså give bøder, hvis der er grund til at gøre det.

Spørgeren.

Men det at overholde lovgivningen er jo besværligt mange gange. Prøv at spørge alle dem, der skal overholde brandregulativerne eller arbejdsmiljølovgivningen. Men er ordføreren ikke enig i, at man skal overholde lovgivningen, og at hvis det er sådan, at der virkelig er en bøde eller et andet incitament til at overholde lovgivningen, så finder man nok også en løsning?

Ordføreren.

Jeg tror ikke helt, jeg forstod spørgsmålet, men jeg vil bare sige, at jeg bakker op om, at EU rejser sager i de her tilfælde, hvor der åbenlyst sker noget, der går imod de regler, man er blevet enige om. Jeg synes, det er helt fint, at Meta, TikTok, Google og Apple får et ordentligt rap over nallerne, når de gør det. Så det er overhovedet ikke for at forsvare, at de gør de her ting. Jeg siger bare, at jeg tror, det er umuligt at få det fjernet hundrede procent, og jeg tror ikke, at Enhedslistens forslag kommer til at hjælpe på det.

Hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er lidt i samme boldgade. Der er jo problemer med Facebook og Meta i forhold til deres brugere og i det hele taget i forhold til at komme i kontakt med dem. Og når nu Forbrugerrådet TÆNK og Finans Danmark siger, at man kan lave annoncer på de her platforme uden faktisk at give sig til kende, altså at man kan være anonyme – og man kan også oprette en profil på Facebook uden faktisk at identificere sig – er det så ikke et problem, som vi bør gøre noget ved? Det her, som Enhedslisten foreslår, er jo en måde at sige til de her giganter på, at de skal tage sig sammen, inden annoncerne kommer på nettet, sådan at folk ikke bliver snydt.

Ordføreren.

Jeg hørte godt spørgsmålet fra spørgeren tidligere, og jeg sad faktisk også lige og hviskede om det med hr. Kim Edberg Andersen. For jeg tænker da, at det ville være relativt nemt, at når du opretter en annoncekonto, så skal du uploade du et billede af dit pas eller dit kørekort. Altså, det skal vi jo gøre, når vi laver politiske annoncer; så er der jo det her ekstra led af sikkerhed. Det kan da godt være, at man også kunne kigge ind i at gøre det for helt almindelige virksomheder, der laver annoncer. Jeg var faktisk ikke klar over, at det var nemmere for andre, end det er for os. Så det vil jeg ikke være afvisende over for at kigge ind i.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Nu kan jeg se på ministeren, at jeg nok vil stille spørgsmålet igen for ministeren, men det vil jeg ikke. Jeg vil stille mit helt eget spørgsmål den her gang, og det vedrører jo dybest set det, vi snakkede om, og som man også snakkede med SF's ordfører om. For det er jo det der med politikere, at vi lever lidt i en boble, og vi er jo vant til, at vi uploader identifikation, for ellers kan vi simpelt hen ikke få lov at annoncere. Og det var jo en løsningsmodel, som kunne blive bragt på bane. Nu ved jeg ikke, om det hører inden for det, man kan, når man er formand, altså har EU-formandskabet – det ved jeg ikke, men det kan være, vi kan blive klogere på det senere. For jeg er ikke helt skarp på, hvad man kan som EU-formand, men jeg er da skarp på, at vi har det på andre områder. Vi har også lige fået det i forhold til næste gang, der skal være valg, hvor der er politiske annonceringer. Så Der kan man jo godt skærpe det; der kan man godt skærpe spillereglerne. Og alt andet lige vil jeg da sige, at de fleste politikere, jeg kender, opfører sig sådan rimelig meget mere ordentligt end dem, der sætter Divya Das på en reklame for at sælge en eller anden pensionsordning eller en timesharelejlighed på Lanzarote. Så er det ikke en mulighed, at man kan kigge ind i at gøre det bedre, også uden at komme i konflikt med noget?

Ordføreren.

Det vil jeg umiddelbart tro. Det kan være, at der er alle mulige grunde, jeg ikke kender til, der gør, at det kan man ikke. Men jeg tænker da, at det ville være helt oplagt, at når vi skal uploade sådan noget id for at oprette annoncer, så kan man også gøre det til noget, virksomheder skal, uden at det gør den helt store harme. Men man skulle også tro, at det, når det er, at du bruger et kreditkort, så på en eller anden måde er muligt at finde ud af, hvem det er, der har oprettet annoncen, altså fordi der er et kreditkort tilknyttet. Så det kan godt være, at man kan gøre det i forvejen uden at tilføre et ekstra lag af bøvl; det skal jeg ikke kunne svare på.

Spørgeren.

Nej, og det næste, vi så egentlig hviskede om, var det der, hvor vi jo kom frem til, at det godt kan være, at de ikke beder om et billede af ens pas, men de er helt sikre på, at de har styr på, hvor pengene skal komme fra. Så må man jo stille et krav om, at de har styr på, hvor pengene inde i virksomhed kommer fra, og så er det nemmeste i verden jo i hvert fald at have styr på beløbet. Så er spørgsmålet, om man kan komme i mål med det, og der køber jeg ind på, at det kan være besværligt. Og ministeren har ret i meget af det, ministeren siger der. Men hvis vi har styr på, hvor pengene kommer fra, så kan vi vel også have styr på, hvis vi finder noget, der er åbenlyst ulovligt – som det, Enhedslisten siger – at man betaler det tilbage.

Ordføreren.

Jamen det skulle jeg mene. Men altså, i bund og grund handler det jo bare om, at når der er falske annoncer, så skal man sørge for, at de bliver fjernet så hurtigt som muligt. Det er jo ikke, fordi platformene tjener på de her svindelhandlinger. De får selvfølgelig nogle reklameindtægter, men det er jo ikke dem, der får penge for, at du opretter en eller anden konto på noget med bitcoins eller køber en timeshare. Så det er jo i høj grad dem, der laver annoncerne, som har fortjenesten, og ikke platformene.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak til Enhedslisten for at rejse en vigtig debat. For vi har da et problem her, som vi på ingen måde skal bagatellisere. Det er da et alvorligt problem, at ikke mindst børn og unge bliver snydt, og at techgiganterne tjener så mange penge, som de gør, på falske annoncer. Men på grund af det, der er blevet redegjort for, kan vi ikke bare lige stemme for det her beslutningsforslag, og det skyldes jo, at de sociale medier allerede er omfattet af markedsføringsloven. Det betyder, at de allerede kan holdes ansvarlige, både når de har kendskab til en ulovlig annonce, og hvis de undlader at fjerne den eller aktivt medvirker til at formidle den. Derudover vedtog vi i 2021 en ny bødemodel, hvor Forbrugerombudsmanden kan udstede større bøder baseret på virksomhedens omsætning. Det er vigtigt, for den tidligere model – som ministeren også redegjorde for – hvor man jo forsøgte at konfiskere fortjeneste, viste sig at være svær at håndhæve i praksis. Ofte har myndighederne ikke adgang til de nødvendige oplysninger om, hvor meget der er tjent på de ulovlige annoncer, og derfor gav modellen ikke den ønskede effekt. For det andet, som der også blev redegjort for af mine regeringsordførerkollegaer, er vi jo også underlagt EU-forordningen for digitale tjenester, altså DSA'en, som er totalharmoniserende. Det betyder, at vi som medlemsstat ikke bare lige kan indføre særregler, der går videre end de fælleseuropæiske. Men det betyder ikke, at vi står helt magtesløse hen. Tværtimod stiller DSA'en jo langt stærkere krav til de største platforme, end der er gjort før. Som flere har nævnt, kan der udstedes bøder på op til 6 pct. af den globale omsætning, og det tror jeg heller ikke står mål med, hvor meget de tjener på falske annoncer, så jeg er sådan set enig med den foregående ordfører. Jeg tror ikke, at det er en særlig god businesscase at have alle de her falske annoncer, men det betyder ikke, at de ikke bør gøre mere for at få nedtaget dem. Så har vi også fået udpeget de her såkaldte pålidelige indberettere, hvis indberetninger platformene er forpligtet til at reagere hurtigt på. Regeringen arbejder også målrettet på at styrke det danske DSA-tilsyn, så vi kan bidrage til Europa-Kommissionens indsats. For selvfølgelig skal techgiganterne stilles til ansvar. Vi kan ikke acceptere, at ulovligt og vildledende indhold får lov til at florere, men vi skal også vælge de rigtige redskaber og sikre, at de regler, vi allerede har, bliver håndhævet effektivt. Derfor stemmer vi ikke for beslutningsforslaget, men vi fortsætter kampen for at beskytte borgerne og for at stille platformene til ansvar. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Hvem kan være imod, at vi forsøger at forhindre sociale medieplatforme i at tjene penge på åbenlyst falske annoncer? Det tror jeg faktisk ikke at nogen af os kan. Det er et supersympatisk forslag at ville sikre, at sociale medier overholder markedsføringsloven og medieansvarsloven, og at indtægter fra falske annoncer bliver konfiskeret. Forslaget handler jo om et helt reelt problem, hvor falske annoncer f.eks. misbruger kendte personers navne og billeder for at narre borgere til at investere i svindelplatforme eller købe produkter, som måske slet ikke eksisterer. De fleste af os er, for at sige det ligeud, røvtrætte af, at de sociale medier ikke gør nok for at beskytte dem, der bliver misbrugt; at de ikke fjerner de her annoncer hurtigt nok; og at de måske mest af alt gør det, fordi de faktisk har en økonomisk interesse i at lade dem blive liggende. Derfor anerkender jeg til fulde forslagsstillernes motivation for at fremsætte forslaget, for der er behov for, at sociale medier tager et større ansvar, og at vi politisk presser på for en stærkere håndhævelse af lovgivningen. Når vi så alligevel siger nej til forslaget, er det, fordi vi ikke kan indføre strengere regler end EU's DSA, som andre også har nævnt, og markedsføringsloven forbyder også allerede falske og vildledende annoncer. Forbrugerombudsmanden kan politianmelde overtrædelser, så det er egentlig ikke et spørgsmål om manglende lovgivning. Problemet er, at vi ikke får håndhævet den lovgivning, som vi allerede har, og det er et problem. DSA'en stiller allerede krav til sociale medier. Platformene er juridisk forpligtet til at tage skridt mod ulovligt indhold. Så problemet er ikke nødvendigvis lovgivningen, men at platformene vender det blinde øje til. Jeg synes godt, at vi kan bruge det her beslutningsforslag til i udvalget at drøfte, hvad vi kan gøre inden for gældende rammer. Kan vi f.eks. sikre, at Forbrugerombudsmanden måske i højere grad håndhæver reglerne over for sociale medier? Kan vi presse EU til, at de gør brug af de bødemuligheder, som allerede findes? Eller kan vi kræve, at sociale medier årligt offentliggør data om, hvor mange falske annoncer de har fjernet, og hvor hurtigt det går? Øget gennemsigtighed vil i hvert fald give os en indsigt i, om de reelt gør en indsats. Summa summarum vil jeg sige, at selv om vi anerkender, at her har vi faktisk et problem, kan vi desværre ikke støtte forslaget i sin nuværende form. Men vi vil meget gerne arbejde videre for at se på, hvad vi så kan gøre i både Danmark og EU ved det her problem. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Jeg må lige minde om, at vi godt kan lide lidenskabelige talere her i Folketingssalen, men der var lige et enkelt ord, der sneg sig ind, som ikke burde have været der. Det er bare til venlig orientering. Nu går vi videre i ordførerrækken, og nu byder jeg velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Når jeg sidder og hører debatten – og tak for den – tænker jeg: Hvad er det for en verden, vi har skabt? Hvad er det, vi har etableret? Vi har etableret en verden, hvor der er nogle mennesker, der bliver misbrugt, der er nogle folk, der bliver snydt, og der er nogle, der tjener penge på, at mennesker bliver misbrugt og mennesker bliver snydt. Vi har lavet lovgivning for at forhindre det, men vi kan ikke rigtig gøre noget. Der sker ikke noget. Det fortsætter. Det er vildt, ikke? Det er ret vildt. Man må jo virkelig tænke over, hvordan man får rullet hele den der udvikling tilbage, hvor alle sådan nogle ting åbenbart er blevet placeret et eller andet sted, hvor vi ikke kan nå dem. Jeg synes, det er en lille smule skræmmende. Jeg havde jo ikke en idé om, at det her forslag ville løse alle problemer, men det vil løse det ene lillebitte problem, som ingen andre forslag løser, nemlig at folk tjener penge på at bringe falske annoncer. Det problem vil det her forslag løse. Det må vi så åbenbart ikke, er der nogle, der siger. Det vil jeg lige komme tilbage til. Men det er lige præcis det problem, det her forslag vil løse, ikke nogen andre, men det her vil det løse. Og hvorfor er det lidt relevant? Det er det, for hvis virksomheder ikke kan tjene penge på og ikke får noget ud af at bringe falske annoncer eller vente med at tage den ned, men bare ved, at der ikke er nogen økonomi i det, så vil deres interesse i at få dem fjernet nok også alt andet lige øges, ud over hvad der så måtte være af bøder, og ud over hvad der måtte være af andre ting, som vi kan diskutere. Techgiganterne har styr på, hvor pengene til de annoncer kommer fra. Det er klart. De bringer ikke annoncer, som de ikke ved hvem betaler. Det er ikke sådan, at folk går hen med en pose penge med små fedtede sedler og afleverer dem et eller andet sted, og så kommer der en annonce på en eller anden hjemmeside eller på en eller anden facebookprofil, eller hvor det er. Sådan er virkeligheden ikke. Techgiganterne ved præcis, hvor pengene kommer fra, og hvordan de er forbundet med de annoncer, vi er ude efter. Derfor er det en relativt simpel operation. Når de penge kommer ind til de annoncer, der bliver anmeldt, så ryger pengene bare videre. Det forslag giver helt sikkert nogle håndhævelsesproblemer. Jeg er fuldstændig overbevist om det, og derfor siger også, at det ikke løser alt, men det vil slå det princip fast, og det synes jeg er vigtigt i forhold til de ofre, der er. Jeg synes ikke, at det bliver taget alvorligt nok, at der er ofre. Vi har jo hørt folk fortælle om, hvordan de har fået deres liv ændret og deres hverdag ændret af nogle af de her ting. Det gælder både dem, der bliver misbrugt, og dem, der bliver udnyttet. Så er der det, der handler om, at vi ikke kan gøre noget på grund af DSA'en. Det vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved. Det er fuldstændig rigtigt, at DSA'en er helt afgørende i reguleringen af EU's techgiganter. Det er helt rigtigt, at den har til formål at skabe et sikkert og ansvarligt onlinemiljø ved at regulere onlineformidlere og -platforme. Det er fuldstændig korrekt. Det er også rigtigt, at da mange techgiganter er registreret i Irland, giver det nogle problemer med at nå dem. Men DSA'en fastsætter de generelle regler for EU, og derfor er der stadig væk mulighed for at lave nationale tiltag. Hvor rammerne for de nationale tiltag går, er ikke afklaret.

Hvem kan afklare det? Der er én instans, der kan afklare det, og det er EU-Domstolen. Det er ikke Kommissionen, det er EU-Domstolen, og derfor handler det jo meget om, hvorvidt man har viljen til at forsøge at udfordre det og finde nogle huller, hvor man kan gå ind og lave noget regulering. Så er det klart, at så kan EU-Domstolen gå ind og sige: Det må I ikke; det der er for synd for dem, der udnytter uskyldige mennesker til falske annoncer. Okay, det kan jo være. Men det er først der, tingene ikke kan lade sig gøre. Indtil da kan man prøve, og det synes vi man skal gøre, fordi vi synes, det er så alvorligt. Med det udøves der overhovedet ikke nogen form for EU-stridig virksomhed eller noget som helst. Det er fuldt ud muligt at gøre. Så får vi at vide, at der jo allerede er lovgivning. Men hvis der allerede er lovgivning, hvordan kan det så være, at de ting fortsætter den dag i dag? Det kan være, det er stoppet her til morgen. Altså, så sent som i forgårs fik jeg en henvendelse om det, men det er muligt, det er stoppet her til morgen. Okay, hvis det er stoppet, kommer det her forslag aldrig nogen sinde til andenbehandling. Det kan jeg love. Men ellers må vi jo bruge udvalgsbehandlingen til at finde ud af, hvad der egentlig er grunden til, at på trods af at man har lavet en lovgivning, som skal modvirke det her, fortsætter problemet. Og så må vi jo rejse de ting, der skal til for at få lavet om på, at lovgivningen åbenbart ikke virker. Der synes jeg, at Danmarksdemokraternes ordfører har en pointe. Nej, man bestemmer ikke alting som formandskabsland, men man kan være med til at sætte en dagsorden. Derfor er det jo sådan, at hvis vi i løbet af udvalgsbehandlingen de næste par uger konstaterer, at der faktisk ikke er udstedt ret mange bøder i forhold til den her problematik – ikke i forhold til den generelle problematik, men i forhold til den her problematik – så er det noget, man kan rejse. Det har man mulighed for. Det har man fuld mulighed for, hvis man mener det alvorligt, og det synes jeg da så man skal gøre. Vi er fuldstændig tilhængere af, at det her bliver løst på EU-niveau, men vi nægter bare at acceptere at gå ud og sige til de ofre, der er i Danmark: Det er vi kede af; I bliver nødt til at acceptere at være ofre, for vi kan ikke gøre noget, indtil det bliver afgjort nede i EU. Der må vi prøve, så langt vi kan på lovmedholdelig vis, at ændre på tingene. Liberal Alliances ordfører sagde i forhold til det her med at anmelde det, at folk skulle anmelde det. Det kan godt være, at vi simpelt hen har en forkert oplevelse, men det, der er vores problem, at vi har eksempler på folk, der har anmeldt det, men at der så ikke er sket noget, og at annoncerne er blevet ved med at køre. Ud over at folk har meget store vanskeligheder med at vide, hvem det er, de skal kontakte, og at komme i kontakt med dem, der er ansvarlige, så er problemet, at der er eksempler på, at annoncerne kører videre, selv om man har gjort opmærksom på det. Der må vi selvfølgelig i udvalgsbehandlingen få afklaret, om det er rigtigt eller ej. Hvis techgiganterne øjeblikkelig får fjernet de her ting fra deres platforme, når der bliver klaget over det, så er det selvfølgelig fint. Det er bare ikke det, der er vores indtryk. Men lad os få afklaret det i udvalgsbehandlingen. Lad os i det hele taget få afklaret alle de her ting i udvalgsbehandlingen. Lad os høre, hvor mange bøder der er blevet udstedt med det her som udgangspunkt, og hvor meget det har hjulpet. Lad os få den viden, når vi snakker om det i udvalget, og så kan det jo være, at vi skal skrive en beretning om noget helt andet, havde jeg nær sagt, og at beretningen skal handle om håndhævelsen, mere end den skal handle om det her forslag, hvis det er dér, problemet viser sig at være. Vores udgangspunkt har alene været at få taget hul på debatten, komme med et konkret forslag og prøve at få en diskussion om det, og så ser vi, hvordan udvalgsbehandlingen foregår. Jeg vil sige tak til SF og Danmarksdemokraterne og til Dansk Folkeparti, som har bedt os hilse. Tak til dem for at støtte forslaget. Jeg vil sige tak til alle for den her debat, og jeg håber, at alle de spørgsmål, som er blevet rejst af forskellige, sørger man så også for at stille som spørgsmål i udvalgsbehandlingen, sådan at vi kan få kastet lys over land. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig to, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Det er en stor glæde, at forslaget er blevet fremsat, og som jeg også sagde i min egen ordførertale, takker jeg mange gange for, at man har rejst problematikken. Jeg synes, det er helt på sin plads, at vi rejser debatten om de her ulovlige annoncer, og hvad vi kan gøre. Men jeg vil bare lige høre, om ordføreren ligesom jeg ikke også hørte ministeren sige, at ministeren faktisk var opsat på at gøre alt, hvad der stod i ministerens magt, for at komme det her til livs inden for de regler og rammer, der er der lige nu.

Ordføreren.

Jo, det hørte jeg, og så var det, at jeg tænkte: Hvad er så det? Det er åbenbart ikke det her, men hvad er det så? Det kan vi jo få spurgt om i udvalgsbehandlingen, og så kan vi få afklaret, hvad det er for nogle ting. Altså, jeg føler ikke noget specielt ejerskab til det her, andet end at jeg har været med til at rejse debatten. Og er der bedre forslag, snupper vi dem lige på stedet; der er ikke noget dér.

Spørgeren.

Tak. Det er jo netop, fordi jeg er også kan høre, at ordføreren anerkender, at der er nogle regler på området, som vi måske ikke lige i morgen kan få fjernet. Sådan vælger jeg i hvert fald at høre det. Så vil jeg egentlig bare lige også høre ordføreren, om ordføreren anerkender, at så gammel er DSA'en jo heller ikke, og at vores egen DSA-tilsyn først er ved at finde sin egen form nu. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren ikke også kunne sige lidt om det, for der skal vel lidt tid til, at man kan se, om tingene virker, inden man begynder at lave nye regler. Tak.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg tænker på, om der er nogen andre områder, hvor man ville argumentere på den måde. Altså, i 2021 vedtog vi en lov mod overfald på barer med flasker – du er blevet overfaldet på en bar med en flaske, men det er jo kun nogle få år siden, vi har vedtaget den lov, så nu skal vi også se, hvordan det går osv. Altså, jeg synes, det er en dårlig argumentation. I forhold til de ofre, som er der nu, bliver vi da nødt til at sige, at de ting skal ordnes nu. Og jeg synes, det er relativt lang tid, der har været til det, medmindre udgangspunktet er, at man vedtager EU-lovgivning, som man ikke aner hvordan skal implementeres eller håndhæves.

Hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg er nødt til at tage ordet, for det, som ordføreren siger, passer jo ikke. Ordføreren siger, at der ikke sker noget – at vi har den her lovgivning fra EU, og at der ikke sker noget. Jeg må lige minde ordføreren om, at DSA'en trådte i kraft for lidt over et år siden. Og i forhold til det konkrete eksempel, som er nævnt i beslutningsforslaget, om de falske annoncer med tv-kendisser, er der jo indberettet en sag. Jeg står med et svar fra digitaliseringsministeren, hvor der står, at sagen om falske annoncer med tv-værter fra DR og TV 2 på Facebook og Instagram er blevet oversendt til det irske datatilsyn, som har kompetence til at behandle sagen. Så der sker jo noget. Det er jo ikke, fordi der ikke sker noget. Men ting tager tid. Det kan godt være, at ordføreren mener, at lige så snart man har anmeldt noget, skal det hele bare lukkes ned, men jeg tror, at mange vil mene, at der først lige skal træffes en afgørelse om, om det er rigtigt, at der er sket noget forkert, eller om det ikke er rigtigt, før man bare lukker ned for det. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg tror, at det, der var min primære bemærkning omkring det, at der ikke skete noget, var, at det rent faktisk fortsætter. Det er jo det, der er det afgørende. At der er indleveret en henvendelse, ved vi, men der er jo nye hele tiden. Så sent som i forgårs blev jeg præsenteret for en. Jeg skal ikke bedømme, om den er rigtig eller forkert, men det kan vi jo bruge udvalgsbehandlingen til at få afklaret.

Spørgeren.

Hvis nu man tillod Meta at lave ansigtsgenkendelse og opsamle rigtig mange ansigtsdata på os alle sammen, ville det være nemmere at finde Anders Lund Madsen, Divya Das og andre af de her kendisser. Det ville jeg synes var en dårlig dag af privatlivsgrunde, men det kunne man gøre, og så kunne man stoppe det hurtigere. Mener Enhedslisten, at man skulle tillade Meta at lave det her, for at vi så kan gribe hurtigere ind?

Ordføreren.

Nej, og jeg kan heller ikke se, at det er nødvendigt. Altså, jeg kan simpelt hen ikke se, at det skulle være nødvendigt, for det er konkret annoncer, der bliver klaget over, og de konkrete annoncer kan man spore via betaling. Det er fuldt ud muligt.

Hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det her minder utrolig meget om de problemer, vi også har med online platforme, som ligger uden for EU, og lige dér har DSA'en jo også en stor mangel, fordi den ikke håndterer det, der foregår dér. De siger, at når nogle anmelder nogle produkter og siger, at der er ulovlig kemi f.eks., fjerner de det. Og det er jo sådan set godt nok, men problemet er, at det er på platformen til at starte med. Det er i øvrigt det samme med de her annoncer, altså at man faktisk smider annoncerne på nettet, og så kan det godt være, at de fjerner dem, når der er nogen, der måske lykkes med at komme i kontakt med dem, men det er jo det her med at få dem til at lade være med at komme dem på til at starte med, som vi skal have gang i. Og nogle gange skal man også udfordre EU. Det er jeg helt enig med hr. Søren Søndergaard i. Så stor opbakning herfra.

Ordføreren.

Jeg betragter det mest som en kommentar, som jeg i øvrigt er enig i. Men jeg synes altså, det er ekstraordinært, når der er nogle konkrete ofre, altså nogle ofre, som ikke har købt noget, nogle ofre, som ikke har bestilt noget. Man kan sige, at folk kunne have været mere opmærksomme eller ladet være med at købe fra onlineplatforme, bare fordi det er billigt osv. Her er der tale om folk, som bare fuldstændig uforvarende bliver trukket ind i det og bliver ofre. Hvor det andet er en skærpende omstændighed, synes jeg, at det her altså er en yderligere skærpende omstændighed.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren. Det er jo altid en fornøjelse at være enig med Enhedslisten. Det sker ikke så tit, men når det sker, er det jo også, fordi man ikke skal skue hunden på hårene, og man har jo fat i noget her. Når man lærer førstehjælp, er det første, man lærer, at standse ulykken, og det, der er problemet med, at tingene fortsætter, er, at det for de mennesker, der er involveret, er en ulykke, og det kan være meget grænseoverskridende. Men en af de ting, som jeg har hørt i dag – det var faktisk fra Venstre; jeg er ikke helt sikker på, om jeg også hørte det fra Liberal Alliance – er, at det ikke kan svare sig at lave det her, fordi det er for dyrt, altså at vi får for lidt ud af det, i forhold til hvad det koster. Så vil jeg gerne høre, om det er et godt retsprincip at sige, at hvis du gør noget, som det er for dyrt at retsforfølge dig for, så kan det ikke svare sig? For så er der da rigtig, rigtig mange tilfælde med folk, der er fængselsdømte nu, hvor man burde gå ind og låse døren op og sige: Ved du hvad, vi har simpelt hen regnet forkert her; det kan slet ikke svare sig håndhæve loven i forhold til dig. Er det et god argument i en debat som den her, hvor vi snakker om, at alle, både dagblade og sociale medier, skal være lige for loven?

Ordføreren.

Nej, jeg synes generelt ikke, man skal lave en cost-benefit-analyse, når man snakker om bekæmpelse af ulovligheder, som har ofre. Jeg tror nu, at det, som hr. Alexander Ryle mente, var det omvendte, nemlig at virksomheden ikke havde noget incitament til at lave det her, fordi det var relativt lidt de tjente på det. Jeg vil godt anfægte, at det kun er lidt, der bliver tjent på det. Altså, hvis vi tager hele spektret med af dubiøse annoncer, altså annoncer, som der er tvivl om osv., så tror jeg, det er et meget stort millionbeløb.

Spørgeren.

Det er jo faktisk også sådan, jeg husker det, Liberal Alliance sagde, så det var derfor, jeg var i tvivl. Men jeg var ikke enig i Liberal Alliances analyse, i forhold til at det gør så stor skade på deres image, at de holder op, for jeg tror, at nogle sociale medier simpelt hen bliver så store og så nødvendige i folks hverdag, at de holder op med at have den sunde skepsis, man ville have andre steder. Altså, det er ikke det samme, som hvis der er tale om en restaurant, hvor du kan vælge en tilsvarende restaurant ved siden af. Det er for mange mennesker desværre blevet en del af livet, som de ikke kan undvære. Derfor er det selvfølgelig også andre ting, som koster på deres troværdighed, og jeg er ikke nødvendigvis sikker på, at den skade, deres omdømme lider på grund af falske reklamer, er værre for dem, end spørgsmålet om pengene er.

Ordføreren.

Ja, det er jeg enig i. Jeg vil også godt sige, at det er en udsøgt fornøjelse at være enig med Danmarksdemokraterne, for det sker nemlig, som der bliver sagt, ufattelig sjældent. Så det skal vi glæde os over i denne stund. I disse for vort land så vanskelige tider glæder vi os over det.

Med disse ord siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Søndergaard. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Digitalisering og It. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, fredag den 16. maj 2025, kl. 9.00. Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.