Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser, og på grund af de mange fremsættelser skal jeg undlade at læse titlerne op:

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Lovforslag nr. L 32 (Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og ligningsloven. (Ændring af lønbegreb, afgørelser uden forudgående partshøring, omlægning af refusion og tilskud vedrørende oplæring i udlandet, justering af bidrag for 2026 og fastsættelse af modelparametre for 2026 m.v.)),

Lovforslag nr. L 33 (Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser. (Prioritering af sager for Tvistighedsnævnet om seksuel chikane)),

Lovforslag nr. L 34 (Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser og lov om folkeskolen. (Hf som trædesten til erhvervsuddannelse, justering af kommunalbestyrelsernes forsyningspligt og genindførelse af forhåndstilkendegivelse)),

Lovforslag nr. L 35 (Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift. (Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og ophævelse af bemyndigelse)) og

Lovforslag nr. L 36 (Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Indførelse af lovhjemmel til anvendelse af konsekvenspædagogiske redskaber på Træningsskolen)).

Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt):

Lovforslag nr. L 37 (Forslag til lov om produktionsrabat til film- og serieproduktion).

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Lovforslag nr. L 38 (Forslag til lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. (Nedsættelse af miljøbidrag)).

Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen):

Lovforslag nr. L 39 (Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger, lov om ejerlejligheder og lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber. (Ret til etablering af ladepunkt til elektrisk køretøj)).

Ældreministeren (Mette Kierkgaard):

Lovforslag nr. L 40 (Forslag til lov om ændring af ældreloven. (Videreførelse af ordning om plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland)).

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Lovforslag nr. L 41 (Forslag til lov om ændring af lov om medicinsk udstyr. (Indberetning af lagerbeholdning og forbrug samt statsligt beredskab for medicinsk udstyr)),

Lovforslag nr. L 42 (Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love. (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)),

Lovforslag nr. L 43 (Forslag til lov om Digital Sundhed Danmark),

Lovforslag nr. L 44 (Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love. (National planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsenet, nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.)) og

Lovforslag nr. L 45 (Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Samlet patientrettighed for børn og unge, der er henvist til udredning i psykiatrien, samt forøgelse af statslige færdigbehandlingstakster for psykiatriske patienter)).

Lars Boje Mathiesen (BP):

Beslutningsforslag nr. B 12 (Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af DR som statslig institution).

Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 13 (Forslag til folketingsbeslutning om mindre kuld i svineavlen).

Leila Stockmarr (EL) m.fl.:

Forespørgsel nr. F 1 (Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre inden for denne regeringsperiode for at sikre, at danskerne også i fremtiden kan drikke vand direkte fra hanen?).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Redegørelse om samarbejdet i Arktis (Redegørelse nr. R 2 ).

Redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk. Redegørelsen vil komme til forhandling i Folketingssalen fredag den 31. oktober 2025.

Med Tingets samtykke og efter ønske fra forslagsstillerne foreslår jeg, at beslutningsforslag nr. B 2 henvises til direkte udvalgsbehandling i Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Åbningsdebatten i dag vil blive tolket på tegnsprog, således at døve kan følge debatten. Tegnsprogstolkningen kan ses direkte på Folketingets hjemmeside og efterfølgende on demand. Under debatten vil der blive simultantolket til og fra grønlandsk under de to grønlandske medlemmers ordførerindlæg og korte bemærkninger hertil. Der vil også blive simultantolket til og fra grønlandsk under eventuelle korte bemærkninger fra de to grønlandske medlemmer til andre medlemmer og svarene hertil. Det prioriteres også at tolke statsministerens indlæg til grønlandsk. De øvrige dele af debatten vil af kapacitetsmæssige årsager ikke blive simultantolket. For at sikre kvaliteten af tolkningen er det meget vigtigt, at tolkene kan nå at færdiggøre simultantolkningen, inden ordet gives videre til den næste taler. Jeg vil derfor vente lidt længere end sædvanlig med at give ordet videre. Det betyder også, at det er ekstra vigtigt, at I først begynder at tale, når jeg giver jeg jer ordet. De folketingsmedlemmer, der er til stede, vil kunne lytte til simultantolkningen ved at benytte høretelefonerne på pladserne. Samme mulighed er desværre ikke tilgængelig i dag for de tilstedeværende i presselogen og på tilhørerpladserne. Det vil være muligt at streame de ovennævnte dele af debatten med enten dansk eller grønlandsk tale på Folketingets hjemmeside. Præsidiet har for at sikre effektiv afvikling af debatten besluttet, at den, der sidder i formandsstolen, vil rejse sig, når en taler har ca. 10 sekunder tilbage af sin taletid. Taleren får således et tydeligt signal om, at tiden nærmer sig, hvor taleren skal runde af og tie stille.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.

Velkommen tilbage til ordføreren for Liberal Alliance, og den første, der får en kort bemærkning, er fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Jeg vil gerne indlede min tale med et spørgsmål, for hvad er Danmark egentlig? Danmark er selvfølgelig mange ting: jordbær i juni, skoven iklædt gyldne efterårsfarver, vaniljekranse til jul, landsholdet, The Minds of 99, vores frivillighed og Bjarne Reuter. Men måske vigtigst er Danmark fællesskab, tillid og lighed. Det er alle helt afgørende grundværdier i vores velfærdssamfund, og man kunne også sige, at det er grundværdier under det, som man måske kunne kalde den danske samarbejdsånd. Der findes jo parlamenter i verden, hvor samarbejdet er kørt fast i en sådan grad, at staten må lukke ned. Der findes også parlamenter i verden, hvor man helt bogstavelig talt slås med hinanden. I Folketinget derimod har Kanslergadeforliget dannet skole. Så mens Hitler kom til magten i Tyskland, sejrede det danske samarbejdende demokrati, og selv om alle involverede dengang slog sig på at redde økonomien og gøre den danske muld ufrugtbar for 1930'ernes totalitarisme, endte det med, at Kanslergadeforliget blev juvelen i forligstraditionen. Derfor vil jeg sige tak til alle jer, mine kollegaer, for jeres bidrag til det samarbejdende folkestyre. Det er nu 3 år siden, at hr. Bertel Haarder som aldersformand stod her og sagde til os: Rank ryggen, og vær gode ved Danmark. Jeg synes, vi i det store hele har fulgt den kloge formaning. Siden valget har vi indgået 180 politiske aftaler, og 163 af dem har været med partier på begge sider af midterregeringen. Dét er Danmark. Derfor tak til Socialistisk Folkeparti for sammen med os at sikre den nære velfærd med historisk store investeringer i børn, uddannelse og ældre. Tak til Enhedslisten for sammen med os at være med til at styrke fødselsområdet. Vi har fået trygheden tilbage på fødegangene. Tak til De Radikale for at være en del af den akutpakke, der gør, at vi nu skridt for skridt forbedrer vandmiljøet. Tak til Alternativet for sammen med os at sætte børns nærvær og læring over skærme i daginstitutioner og skoler. Tak til de færøske og grønlandske medlemmer for at styrke rigsfællesskabet med evig respekt for vores tre landes forskellige kulturer. Tak til de borgerlige, der rent faktisk har taget ansvar. Tak til Danmarksdemokraterne for sammen med os at sikre, at der kommer læger i hele landet. Tak til Liberal Alliance for sammen med os at reformere beskæftigelsesindsatsen. Tak til Det Konservative Folkeparti for at være med i den grønne trepart, der giver Danmark mere natur og renere vand. Og tak til Dansk Folkeparti for sammen med os at løfte folkeskolens kvalitetsprogram, så vi får både faglighed og fordybelse tilbage i folkeskolen. Det er alt sammen politiske aftaler, der gør Danmark rigere, grønnere, bedre og tryggere, og dét er Danmark. I Socialdemokratiet ønsker vi at styrke det Danmark, vi kender, og det Danmark, vi er stolte af. Det er et land, hvor initiativ selvfølgelig belønnes, og hvor nye idéer skaber arbejdspladser, vækst og i sidste ende velfærd, men også et land, hvor man kan leve af den løn, som de nye arbejdspladser betaler sine ansatte. Det er et land, hvor Fanden aldrig tager de sidste. Det er et land, hvor vi passer på vores samfundsmodel, insisterer på fri og lige adgang til sundhed og insisterer på, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, at velfærden er for alle, og at vi giver alle uanset deres baggrund gode muligheder for at skabe et godt liv eller de bedst mulige rammer at sige farvel til livet i. Vi er ikke i mål med vores velfærdssamfund. Det kommer vi aldrig, men vores samfundsmodel er alle andre samfundsmodeller overlegen, når det kommer til at skabe tryghed, velstand og lige muligheder. Det er det Danmark, vi kender, og det vil vi ikke eksperimentere med eller sætte over styr. Jeg er stolt af at stå her i dag som politisk ordfører for Danmarks eneste rigtige folkeparti. Socialdemokratiet er rundet af arbejderbevægelsen og skabt i kampen for dem, der ikke kan kæmpe selv, men vi er ikke et enkeltsagsparti, og vi er ikke et parti for særlige grupper eller organisationer. Socialdemokratiet har derimod byrødder i alle kommuner. Vi har regionsrådsmedlemmer i hele landet, vi har et stærkt hold i Europa-Parlamentet, og der findes sjældent en forening, organisation eller ngo, der ikke har flere ledende medlemmer, der også er socialdemokrater. Når krisen rammer, er det ofte en socialdemokrat, der tager ansvar. Sådan er det at stå i spidsen. Det er bøvlet, det er besværligt, men jeg tror også, at det er den vigtigste årsag til, at Socialdemokratiet midt i et væld af kriser og nye partier fortsætter med at være det parti, klart flest danskere har tillid til. Det er, fordi vi er bredt folkeligt forankret i hele landet, og fordi vi i samarbejde med andre partier formår at finde løsninger, der styrker Danmark som helhed.

Ofte kunne jeg ønske mig, at der var flere partier, der havde modet til at agere som et folkeparti og ikke alene komme postulatet om at være det ind i deres partinavn. Man bliver ikke et folkeparti, der tager ansvar for den danske samfundsmodel, når man som Liberal Alliance fremsætter en skattepolitik, der giver 12 mio. kr. i skattelettelser til de rigeste mennesker, som i forvejen tjener allermest, og skattelettelser, der så ovenikøbet finansieres med dårligere velfærd. Det skaber ikke sammenhæng. Det skaber ikke fællesskab eller lighed. Tværtimod privatiserer det vores samfund og gør Danmark til noget andet end det, vi er. Man tager ikke ansvar for Danmark, når man som fru Inger Støjberg ignorerer klimaforandringerne og nægter at finde veje, der på en balanceret måde nedbringer landbrugets CO 2 -udledning og miljøbelastning og samtidig anviser en fremtid for dansk landbrug sammen med netop landbruget og Danmarks Naturfredningsforening. Jeg er helt overbevist om, at danskerne, som de er flest, både vil passe på drikkevandet, kunne bade i fjorden og i fremtiden kunne spise danskproducerede fødevarer. Det kan ikke nytte, at man forfølger et spor, hvor det sidste sker på bekostning af de to første. Man tager ikke vare på Danmark, hvis man som Dansk Folkeparti gentager den russiske ambassadørs talelinje om, at Danmark risikerer Ruslands vrede på grund af vores retorik, når alle, der vil, kan se, at det er Rusland, der er aggressoren, og Rusland, der sætter stormagtsambitioner over grænser, fred og menneskeliv. Det er ikke at tage vare på Danmark, når Dansk Folkeparti importerer amerikanske kampagnemetoder eller kræver navngivne embedsmænd fyret midt i nationale kriser. Det er derimod dybt uansvarligt. Vi får ikke et trygt og sikkert Danmark ved at ligge under for Putin. Vi skaber fred i Danmark og Europa ved at give vores bidrag til, at NATO også samlet i fremtiden er verdens stærkeste forsvarsalliance. For vi bliver testet. Rusland vil med hybridkrig hæve omkostningerne for vores forsvar af Ukraine og vores forsvar for Europa. Droner har krænket dansk luftrum, præcis som de har krænket luftrummet i Polen, Tyskland, Estland, Litauen, Letland, Norge, Rumænien og flere andre steder. Den hybride krig har aflyst freden med cyberangreb på vores digitale infrastruktur og danske virksomheder og med påvirkningskampagner med det ene mål at splitte os og at gøre os til et land, hvor modsætningsforhold overdrives og forstærkes, så tillid ender med at blive til mistillid, og så vi mister vores evne til at stå sammen om at træffe de vanskelige beslutninger. Det er på mange måder Danmarks samarbejdsånd, vores fjender har indstillet sigtekornet på i den hybride krig. Også derfor kan vi ikke tåle at tabe. I Danmark har vi tårnhøj beskæftigelse. Vi har de sundeste offentlige finanser i verden. Vi er blandt de rigeste lande i verden. Vi er blandt de mest lige lande i verden, og vi er blandt de lykkeligste lande i verden. Dét er Danmark, og det er ikke som Dannebrog faldet ned fra himlen, men bygget på et fundament af et demokratisk samarbejde. Jeg håber, vi kan fortsætte samarbejdet bredt, for sådan kan vi samlet bidrage til, at danskerne får flere penge mellem hænderne, f.eks. ved at sænke elafgiften. Sådan kan vi lave et nyt ambitiøst klimamål, og sådan kan vi sammen styrke forsvaret, og vi kan sikre støtten til Ukraine, alt imens vi også skridt for skridt forbedrer velfærden herhjemme. Jeg tror, og jeg håber på, at vi i den folketingssamling, der nu begynder, evner at læne os mod hinanden og tag efter tag bygge oven på og udbygge det Danmark, vi kender og elsker. Tak for ordet. Så vil jeg gerne læse en vedtagelsestekst op på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Aaja Chemnitz fra IA, Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin, Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin og Jon Stephensen, uden for grupperne:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at Danmark i de seneste år trods uro i verden har fastholdt tårnhøj beskæftigelse og en stærk økonomi. Der er investeret markant i velfærd, grøn omstilling og sikkerhed. Sundhed, skole og ældrepleje er blevet styrket. Inflationen er tæmmet, og der er taget ansvar for at give danskerne flere penge mellem hænderne i en tid med stigende leveomkostninger. Der er taget nye vigtige skridt i samarbejdet om rigsfællesskabet. Vores tre lande har fælles fortid – på godt og ondt. Folketinget anerkender, at det var rigtigt at give det grønlandske folk en undskyldning for spiralsagen. Folketinget konstaterer, at den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation kræver prioriteringer og øget forsvarsevne. Danmark vil fortsat spille en aktiv rolle i Europa og NATO og støtte Ukraine massivt i deres kamp mod Rusland. Folketinget vil fortsat tage ansvar og søge brede løsninger, der styrker trygheden og sammenhængskraften.« (Forslag til vedtagelse nr. V 1).

Tak.

Tak for det. Og velkommen tilbage efter pausen. Jeg vil gerne sige tak til ordføreren for en tale, som jo handlede om dannelse, ordentlighed og værdier. Det lægger jeg også meget vægt på. Jeg synes, der er sket et værdimæssigt skred med den her SVM-regering. Jeg kan nævne f.eks. koranloven, som var et øksehug i vores ytringsfrihed, afskaffelsen af store bededag og den abortgrænse, som jo blev sat op til 18 uger, uden at man egentlig overhovedet ville forholde sig til, at der er et lille liv i maven, som man også skal tage hensyn til. Der har også været den her debat om åndelig oprustning. Jeg kan forstå, at Socialdemokratiet oven i købet har udnævnt en ordfører for demokrati og åndelig oprustning. Jeg mener, at der skal lidt mere til, og derfor er jeg interesseret i at høre, hvordan LA definerer åndelig oprustning, og hvad man kan gøre her i Folketinget for at få styrket den åndelige oprustning i Danmark.

Ordføreren.

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger. Der er nu 45 minutter til spørgsmål fra kollegaerne, og den første, jeg giver ordet til, er fru Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Det er jo både et godt og et vigtigt spørgsmål og også et svært spørgsmål, for det belyser også lidt, hvad der er grænserne for politik, altså at hvis vi ønsker mere åndelig oprustning i Danmark, kan vi gøre noget politisk, men vi kan jo ikke bare vedtage en lov og så sige, at nu skal folk være mere åndeligt oprustede. For mig at se handler åndelig oprustning om to ting. Det ene er mere sådan på individplan, altså at unge menneske udvikler sig til at være kompetente, myndige borgere. Det andet er så noget, der er mere relateret til samfundet – at man skriver sig ind i et fællesskab, at man bliver en del af en historie, at man føler sig forpligtet på tværs af generationer, altså den der generationspagt mellem de levende og de ufødte og de døde. Det, der er afgørende politisk for at fremme mere åndelig oprustning så at sige, er jo at få folkeskolen tilbage på sporet. Nu læste jeg lige her forleden Bertel Haarders bog, som var fremragende, og noget af det, han påpeger er gået galt med folkeskolen, er jo netop, at man ændrede formålsparagraffen i folkeskolen væk fra, at det skulle handle om at dyrke deres karakter og dannelse, og så over til, at eleven skulle være i centrum. Men hvis man skal være et dannet menneske, skal man også være i stand til at gøre præcis det modsatte, nemlig ikke at sætte sig selv i centrum.

Tak. Jeg skal være fuldstændig ærlig og sige, at det var lidt svært at finde ud af, hvad jeg egentlig skulle vælge at stille spørgsmål om i dag til Socialdemokraterne, for jeg synes godt nok, I vælter jer rundt i ekstremt mange dårlige sager: droner, der flyver rundt over de militære anlæg, fødevarepriser, der stiger, og selvfølgelig også sms'er, der på mærkværdig vis bliver slettet. Men når det er sagt, er mit valg faldet på udlændingeområdet, for hvis vi tager de internationale konventioner, forhindrer de os i dag i at sende dybt kriminelle hjem, de forhindrer os i at sikre barnebrudene mod deres ældre mænd, og de forhindrer os i at sætte lås på Kærshovedgård. Derfor har vi jo fra Danmarksdemokraternes side foreslået, at man med en rimelig tidsfrist, nemlig én valgperiode, enten ændrer i den europæiske menneskerettighedskonvention eller også træder ud af konventionen. Derfor vil jeg gerne høre, hvordan Socialdemokraterne stiller sig til det.

Spørgeren.

Ordføreren.

Det er vi langt hen ad vejen positive over for. Vi har vel aldrig haft en statsminister der har kastet så meget personlig kapital ind i at ændre lige præcis de konventioner, som vi taler om her. Det er dybt, dybt frustrerende, at menneskerettighedskonventionen, særlig artikel 8 og 14, som sikrer ret til familieliv, og som i udgangspunktet er fornuftige, betyder, at mennesker, typisk mænd fra andre lande, kommer hertil og begår alvorlig kriminalitet, der ødelægger både deres eget og deres familiers liv efterfølgende. Det sker, med henvisning til at familierne kan få lov til at blive i Danmark. Så vi er enige i, at de konventioner skal ændres. Jeg tror sågar, vi har en minister på området, der har skrevet en hel bog om det samme. Så vi har præcis den samme ambition på det her vigtige område.

Det er jo et rigtig godt sted at starte, netop ved folkeskolen, hvor man i virkeligheden også får sådan et fundament af dannelse, så det er jeg meget enig med ordføreren i. Jeg er også glad for, at vi har fundet fælles fodslag på det her område. Jeg synes også, at det handler om vores fælles værdier, altså ligestilling og ytringsfrihed. Jeg ser en islamisme, som lægger pres på mange af de her danske værdier, som vi har dybt inde i vores sjæl. Der knækker kæden for mig, og der er jeg også interesseret i at høre Liberal Alliance i forhold til vores kristne værdigrundlag. Hvordan mener ordføreren at vi skal forholde os til det, når der er en trussel fra islamismen her, som jeg ser som meget tydelig?

Ordføreren.

Spørgeren.

Jamen det er spændende, for vi jo kommer til at fremsætte en hel stribe forslag her i Folketingssalen om præcis det her. Men det, der bare er ved det, er, at Socialdemokratiet snakker og snakker, og det er præcis det, hr. Christian Rabjerg Madsen også gør lige nu. For hr. Christian Rabjerg Madsen svarer jo netop ikke på, om Socialdemokratiet kommer til at stemme for de 45 stramninger, som vi fremlagde her for nylig på vores landsmøde. De kommer herned i salen. Men jeg kunne godt tænke mig at høre: Agter man at stemme for dem?

Jeg tror, jeg vil formulere det på den måde, at når hele diskussionen om åndelig oprustning er relevant og jeg egentlig også gerne vil rose regeringen for at have startet den, er det også, fordi vi lever i en tid, hvor tingene er mere usikre. Så åndelig oprustning handler jo også om at blive bevidst om, hvad det er, vi skal forsvare. Og det er jo i bund og grund den vestlige civilisation og vores samfundsværdier og det at få en øget bevidsthed om vores kristne kulturarv. Det mener jeg er afgørende. Jeg kan ikke se for mig, at man overhovedet kan foretage en åndelig oprustning, uden at man også har en oprustning af den kristne kulturarv. Det er ikke det samme, som at man vil have flere til at være troende. Det er ikke en politisk opgave og heller ikke en nødvendig forudsætning for at have mere åndelighed.

Så er det hr. Sigurd Agersnap fra SF.

Ordføreren.

Tak for ordet, og tak til hr. Alex Vanopslagh for talen og især også for at sætte fokus på folkeskolen. Det tror jeg bestemt der er brug for i den her tid, fordi vores fælles skole er udfordret. Men jeg er ikke så overbevist om, at det, hr. Alex Vanopslagh nævner, er løsningen. Når man snakker om at ville indføre et nationalt pensum, er det for mig at høre ikke noget, der normalt ville komme fra et meget frihedselskende, afbureaukratiserende parti, som har sagt: Du kan godt. Hvor er den tillid til, at lærerne godt kan, at lærerne godt kan indrette en undervisning, der er meningsfuld, at lærerne ikke behøver at få at vide herinde fra Christiansborgs side af, hvad de skal undervise i, og hvornår de skal gøre det. Den skolepolitik, som vi har været enig med Liberal Alliance om, har jo handlet om at frisætte lærerne fra, at der var for snævre politiske rammer. Når jeg hører et nyt nationalt pensum herindefra, er det så ikke at gå tilbage? Er det så ikke at sige til lærerne: I kan ikke, det er os, der kan?

Vi må nok hellere tage drøftelsen af de 45 forslag hver for sig, men i modsætning til fru Inger Støjberg snakker vi ikke bare. Vi har en statsminister, som går forrest i Europa, og som samler kræfterne om at ændre de her konventioner, og det er jo den eneste farbar vej, man reelt kan tage. Så vi snakker ikke. Jeg vil også sige, at når jeg lytter til fru Inger Støjberg i debatten, taler fru Inger Støjberg ofte om, at i hendes tid som minister gik man til kanten af konventionerne. Det har den nuværende regering jo bevist at man ikke gjorde. Bl.a. har vi afskaffet trappemodellen, så det er nemmere at udvise kriminelle udlændinge hurtigere. Så vi har både en regering, der handler på spørgsmålet internationalt, hvilket er den vej, man må tage, og en regering, der ikke kun taler om at gå til kanten af konventionerne, men som også i realiteten gør det.

Ordføreren.

Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det er da i hvert fald at forsøge at gå tilbage til nogle af folkeskolens rødder og gamle idealer. Der har jeg det også sådan lidt, at frihed jo ikke bare er, at man kan bestemme alt selv, altså at man har sådan en ligegyldighed, at man bare siger, at det må I selv om. Hvis man siger, at hvis I vil have skoler, hvor I ikke rigtig underviser i de grundlæggende færdigheder eller ikke lægger meget vægt på den klassiske dannelse og den danske historie, så må I selv om det, og hvis I gerne vil undervise i noget helt tredje i stedet for, må I selv om det, men så tror jeg ikke, at vi fremmer den ægte frihed. For friheden ligger jo ikke i bare at være frigjort, friheden ligger i at være en del af noget større og at kunne tage ansvar for sit eget liv og tage ansvar for et større hele. Derfor mener jeg, at det er afgørende, at vi på ny får et nationalt pensum, men til gengæld skal det også følge af det, at der er langt færre krav i forhold til alle de der åndssvage læringsmål, der har været. Tidligere var der over tusind læringsmål, og jeg tror, at regeringen har sløjfet nogle af dem. Men der kan man jo godt give væsentlig mere frihed, ligesom man kan give mere frihed til de enkelte skoleledere og skolebestyrelser, så rammerne i folkeskolen minder mere om rammerne i en friskole.

Tak for talen, og tak for at fremhæve det samarbejde, S og SF faktisk har haft om at løfte børneområdet og folkeskolen. Jeg vil gerne videre ad den vej. Jeg tror på, at alle børn har gavn af at have flere pædagoger omkring sig, flere voksne omkring sig, at der sidder færre elever i klassen i folkeskolen, og at vi får klassens time tilbage. Jeg er simpelt hen blevet i tvivl om, hvor Socialdemokratiet er endt henne. Socialdemokratiet har kaldt til kamp mod pdo, og jeg citerer: pissedårlig opdragelse. Kan det virkelig passe, at det er Socialdemokratiets opfattelse, at jeg nu ikke længere handler om at have en folkeskole, hvor der er tid til den enkelte elev, og hvor der er lærere nok, men handler om opdragelse, og at det er hovedproblemet i den danske folkeskole?

Ordføreren.

Spørgeren.

Nej, jeg kan betrygge fru Signe Munk: Socialdemokratiet er at finde skulder ved skulder med SF i spørgsmålet om at sikre de bedste rammer for vores folkeskole. Men det er klart, at de bedste rammer jo på den ene side handler om, at vi sikrer økonomi til, at man kan prioritere folkeskolen, at man kan prioritere klassens time, at man kan prioritere, at man kommer på lejrskole, og at man kan prioritere, at der også er to lærere eller pædagogiske personaler til stede i indskolingen, hvor man har behov for det. Men jeg tror ikke på, at spørgsmålet om kvalitet i folkeskolen alene handler om midler. Jeg tror også, det handler om, at vi har modet til at diskutere, at ikke alle problemer ligger inden for murene i folkeskolen, men at nogle udfordringer og også kan handle om, at ikke alle børn bliver sendt hen i folkeskolen med de rette forudsætninger. Jeg tror, der er behov for – og jeg synes, vi har en tænksom undervisningsminister, der meget præcist har sat ord på det – at gå et skridt væk fra det meget individuelt orienterede og i retning af at få styrket fællesskabet. For hvis ikke vi får styrket fællesskabet, er jeg ikke sikker på, at de midler, vi i fællesskab prioriterer til folkeskolen, kommer til at gøre en positiv forskel.

Jeg kan simpelt hen ikke forstå den røde tråd i den skelnen. Man mener, at det, at der var en masse læringsmål, var for snævre rammer om folkeskolen, og nu siger man så, at man i stedet skal sige, hvad det er, der skal undervises i, og hvornår det skal gøres. Det er da at sætte nogle endnu hårdere rammer på folkeskolen. Jeg kan ikke se, at det skulle være at sætte den fri. Nu har man i flere år snakket om, at man ville frisætte folkeskolen, men nu går man så den anden vej med et nationalt pensum. Er sandheden ikke, at det, der ligger bag det fælles borgerlige ønske om en nationalt pensum, var det, hr. Morten Messerschmidt kom til at sige, nemlig at man mener, at lægerne er inkompetente?

Ordføreren.

Fru Signe Munk.

Jeg mener ikke, at lægerne generelt er inkompetente, men vi har da en udfordring med, at der ikke er mere prestige i at vælge lærerfaget til. Vi har en udfordring med, at kvaliteten af læreruddannelserne ikke er tilstrækkelig høje. Vi har lærere, der kommer ud af læreruddannelsen og ikke kan finde ud af at lave nutids-r. Det er da en udfordring. Jeg tror, at vi skal gøre noget mere for eksempelvis at tillade universiteterne at lave en universitetsbaseret læreruddannelse. Så ville det forhåbentlig føre til, at der er noget mere prestige i faget, at der er flere, der går den vej, og at det i øvrigt nok også vil føre til højere lønninger og dermed kan tiltrække flere lærere. Men jeg mener da, at vi skal kunne tale om, at kvaliteten af lærerstanden er det vigtigste for at få en bedre folkeskole, og den er jo ikke god nok i dag. Det er ikke det samme, som at alle lærerne er dårlige.

Men hr. Christian Rabjerg Madsen, det, Socialdemokratiet ikke har modet til lige nu, er at lave et milliardløft af folkeskolen. Den økonomi, der ligger i folkeskolereformen, er at fodre folkeskolen med dens egen hale. Så jeg vil bare høre: Har hr. Christian Rabjerg Madsen og Socialdemokratiet modet til så at lave et milliardløft af folkeskolen, som kommer til at kunne gøre, at der er en lærer derude, som kan tage hånd om vores elever og hjælpe dem godt i vej i livet?

Hr. Peter Have, Moderaterne.

Ordføreren.

Jeg er far til tre børn, og den ældste er startet i skole sidste år og har altså gået i skole i halvandet år i en folkeskole. Noget af det, jeg oplever, er, at tolærerordninger faktisk gør en forskel, også hvis klassestørrelsen i forhold til forældrenes ønske er lige vel stor. Men om det med milliardløftet må man jo bare sige helt faktuelt, og jeg er også tidligere finansordfører, at ud over at vi har investeret massivt i folkeskolen med direkte aftaler, folkeskolereformen og andet, har vi jo også ovre i Finansministeriet og meget ofte samme SF lavet en række finanslove og økonomiske aftaler, der gør, at vi har sprøjtet milliarder af kroner ind i kommunerne, som skal finansiere folkeskolen – også langt flere milliarder af kroner, end man har gjort tidligere.

Jeg vil gerne spørge lidt ind til kritikken af paratheden i forhold til dronerne over Danmark. Det er jo sådan, at vi igennem årtier har nedbrudt det danske forsvar og beredskab, og så har vi så i en periode nu her forsøgt efter alle mulige kunstens regler at opbygge igen. Det er sådan, at skal man have fat i nye kapaciteter, så bliver vi nødt til at finde ud af, hvordan vi gør tingene. Hvad dronerne angår, har vi jo lavet et maritimt dronecenter på Dueodde, og vi har lavet et luftrumscenter ovre ved Odense. Derfra kommer der jo nogle erfaringer om, hvordan vi skal have droneforsvar i Danmark. Vi kan jo ikke bare sådan fare ud og så købe en masse droneforsvar og sætte det alle mulige steder, uden at vi også uddanner personale til det. Så mener Liberal Alliance ikke, at det er den rigtige vej, vi er gået ved at lave de her dronecentre, både maritimt og for luftrummet, for at vi så hurtigt som overhovedet muligt kan opbygge de her forsvarsting i både militær og civil infrastruktur?

Hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren.

Det kan sagtens være en god idé med de her dronecentre. Men det er ikke en god idé, hvis man lægger det ind som betingelse for, at vi først noget senere kan få indkøbt de nødvendige kapaciteter og få den nødvendige viden og mandskab til at kunne håndtere det her. Nogle gange, når jeg har hørt på forskellige ministre den seneste tid, får de det til at lyde, som om alle andre europæiske lande er lige så forsvarsløse over for droner, som vi er. De kan også kun detektere hobbydroner. De kan heller ikke, skulle jeg til at sige, nedtage dem – det er jo en diskussion, om vi kan det i Danmark. Men vi så jo bare ved EU-topmødet, at vores nabolande har taget det her mere seriøst og har været mere rettidigt ude. Det er da stærkt kritisabelt, og det kan da ikke komme som en overraskelse, at droner er et af de mest anvendte værktøjer i moderne krigsførelse, også hvis det er hybrid krigsførelse. Jeg var overrasket og chokeret over, at vi ikke havde et bedre beredskab. Jeg kan have en mistanke om, at de måske også selv i forsvaret var lige så overraskede. Det håber jeg da. Men jeg mener ikke, det er tilfredsstillende, nej.

Tak for talen og forsøget på at holde en tale, der skulle samle og ikke splitte. Må jeg ikke bare som en sidebemærkning lige nævne, at jeg ikke giver så meget for Socialdemokratiets sådan ret forudsigelige kritik af Liberal Alliances skæve økonomiske politik. Når man ser på de skattelettelser, der er gennemført i den her valgperiode, er skattelettelserne til de rigeste danskere 22 gange større end skattelettelserne til de fattigste danskere. Det er bare et faktum. Ordføreren taler meget om det at tage ansvar, og på et meget afgørende område, nemlig forsvars- og sikkerhedspolitikken, mener jeg faktisk ikke at regeringen løfter sit ansvar tilstrækkeligt. Nu har man endnu en gang udskudt at fastlægge den langsigtede finansiering af løftet af dansk forsvar. Det betyder jo, at pengene er ved at være brugt både i Accelerationsfonden og i forsvarsforligskredsen. Sidst vi skulle lave en flådeplan, lavede vi en flådeplan uden indkøb af krigsskibe, fordi regeringen nøler med at få finansieringen på plads. Er det ansvarlig forsvarspolitik?

Spørgeren.

Ordføreren.

Men vi kunne jo nævne måske 20 forskellige punkter, hvor vi ikke ville være klar på grund af den her ting, jeg lige nævnte tidligere med årtiers nedbrydelse. Der er jo mange områder, hvor vi stadig væk slet ikke er klar. Men vi bliver bare nødt til at sige, at det skal komme i den rigtige rækkefølge og i det tempo, der skal være. Det nytter jo heller ikke noget, at man bare siger, at vi skal have et droneforsvar ude i lufthavnen. Så er der nogle medarbejdere derude, der skal finde ud af at få de her droner ned. Altså, vi skal have uddannet de her mennesker, og det skal foregå i det rigtige tempo. Og så skal vi da glæde os over, at nabolande rundt omkring os står os bi og hjælper os. Det er jo det, der er hele alliancens formål; det er, at vi kan få hjælp derfra, hvor vi skal bruge det. For Danmark kan jo ikke have alle mulige former for kapaciteter til at klare alle mulige ting i NATO eksempelvis. Det må være alliancen, der hjælper hinanden. Det gjorde de i det her tilfælde, og det skal vi glæde os over.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, man må sige, at tal jo er taknemlige, og derfor skal man nok også kigge lidt grundigt, når man ser på vores skattepolitik og Liberal Alliances skattepolitik. Sandheden er jo, at vi bruger klart de fleste midler på at sænke skatten for de mennesker, der er i arbejde, og som har de laveste indtægter. Det er også rigtigt, at når man laver skattereformer, er det vanskeligt at øge incitamentet til at arbejde og give danskerne flere penge mellem hænderne, uden at det har en effekt på Ginikoefficienten. Men vores effekt på Ginikoefficienten er langt lavere end den effekt, som Liberal Alliances politik har. Det betyder jo, er Liberal Alliances politik oversat til almindeligt dansk er langt mere ulighedsskabende. Også derfor er det dejligt, at vi nu lægger op til at fjerne elafgiften. For fjerner man elafgiften og fastholder de skattelettelser, vi har lavet, bliver vi den første regering i al den tid, jeg kan huske, som kommer til at have haft en positiv effekt på Ginikoefficienten i det her land, altså haft en effekt, hvor vi skaber mere lighed, samtidig med at vi øger incitamentet til at arbejde, samtidig med at vi giver danskerne flere penge mellem hænderne.

Ordføreren.

Spørgeren.

Jeg hverken tror eller håber, at det, som spørgeren giver udtryk for, også er regeringens politik. Jeg håber da så sandelig ikke, at regeringens politik er, at vi ikke skal gøre yderligere for at styrke vores antidronekapaciteter, og så må vi ringe til svenskerne, nordmændene og tyskerne næste gang. Vi skal da gøre væsentlig mere. De der finere detaljer, du nævnte, synes jeg lyder som dårlige undskyldninger. Mit indtryk ud fra de pressemøder, der har været, er også, at man, om ikke andet, så i hvert fald i forsvaret, er skredet ret hastigt frem i forhold til at indkøbe noget nyt materiel og lære af nogle af de andre lande. Så jeg mener ikke, at der er en god forklaring på, at vi var så langt bagud – eller en god undskyldning for det i hvert fald.

Vi kan alle sammen sætte kryds i kalenderen: Nu er der en socialdemokrat, der endelig indrømmer, at det er svært at øge incitamentet til at arbejde, uden at man på en eller anden måde øger uligheden eller i hvert fald skal tage fat på at sænke de høje skatter på arbejde. Jeg vil stadig gerne have svar på det spørgsmål, jeg stillede, og spørgsmålet var: Er det udtryk for ansvarlig forsvarspolitik, når regeringen igen og igen udskyder at fastlægge den langsigtede finansiering af forsvaret? Det gør jo, at man må udskyde vigtige beslutninger om oprustning af forsvaret. Hvordan kan man så bryste sig af, at man er ih og åh så ansvarlig?

Jeg antager, at det »du«, der sneg sig ind, var hr. Peter Have. ( Alex Vanopslagh (LA): Jeg har ikke været bevidst om noget »du«). Den næste i talerrækken er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Tak for det, og tak til hr. Alex Vanopslagh for en rigtig god tale. Vi vågnede op her til morgen til en erkendelse af, at danskerne vægter forsvar og sikkerhed over både klima og sundhed, altså at tingene har rykket sig. I forhold til dronerne må man bare sige, at allerede i 2022 var der jo droneaktivitet omkring vores boreplatforme ude i Nordsøen. Det blev så til, at politiet blev inddraget i det. I januar 2024 var der stor droneaktivitet omkring Køge Havn og Køge Marina, og vi har jo senest set, antager vi, at Putin har været inde og kigge på vores F-35-fly i Skrydstrup. Det giver selvfølgelig stor, stor usikkerhed, og det er klart, at befolkningen ikke er trygge ved det her. Synes ordføreren, at regeringen har bestået på det her område?

I Socialdemokratiet har vi altid fundet os godt til rette i diskussioner, hvor vi diskuterer sammenhængen mellem lighed, lige muligheder og dynamik. Hvad angår spørgsmålet om forsvaret, er vi jo den regering, der har lavet det største forsvarsløft nogen sinde og fjernet forsvarsforbeholdet. Hvad angår det der med, at vi skal lave en langsigtet plan for økonomien i det her land og en plan for, hvordan vi finansierer forsvarsudgifterne, er det jo ikke rigtigt, det udgør nogen reel barriere for, at vi kan foretage forsvarsinvesteringer. Så sent som inden for de seneste uger har vi planlagt at indkøbe jord-til-luft-forsvar, hvor vi kan gå over i Finansministeriet og spørge, om vi kan lave en aftale, og det kan vi godt, fordi råderummet er der er til det og statsministeren har givet det klare mandat, at der skal købes ind. Så det er ikke rigtigt, at der er den udfordring. Vi har råderum til at træffe beslutningerne, og vi har den politiske vilje til at investere i forsvar.

Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg synes, det var dejligt, at statsministeren i tirsdags talte om demokratiet, og jeg synes, det er dejligt, at ordføreren i dag taler om tillid, men jeg er også nødt til at sige, når der bliver sagt tak rundtomkring, at der er en ting, jeg ikke har behov for at takke for. Ordføreren har udtalt, at vi i oppositionen går fjendens ærinde, når vi kritiserer regeringen i dronesagen. Skal det forstås sådan, at det vil være bedst for Danmark, at vi slet ikke har en kritisk opposition?

Nej, det synes jeg ikke, og det tror jeg de færreste danskere synes. Det var ikke ligefrem sådan et øjeblik af national stolthed, vi oplevede, da vi skulle håndtere de her droner. Jeg synes som sagt, at det er en god ting, at Danmark går forrest i forhold til Ukraine. Vi er det land i verden målt pr. indbygger, der gør allermest for ukrainerne, og vi er også ret højlydte omkring det. Jeg tror ikke, jeg har oplevet statsministeren sige noget endnu om Ukraine, som jeg ikke var enig i. Men det er jo indlysende for enhver, også inden alle de her dronehændelser, at selvfølgelig gør vi os selv mere sårbare. Selvfølgelig er vi et mere interessant mål for russerne nu, end vi var før krigen i Ukraine. Der undrer det mig bare, at man ikke tidligere har sat sig ned og sagt: Okay, vi skal gøre meget mere for at have reel antidronekapacitet. Den opgave har man jo forsømt, og det er mig en gåde, men det kan man botanisere i længe; det vigtige er jo, at vi får rettet op og får lært af vores fejl herfra.

Spørgeren.

Ordføreren.

Nej, det skal det selvsagt ikke. Det er klart, at der skal være rum for at kritisere både mig, regeringen og myndighederne. Jeg tror, det er svært at finde en politiker, der så villigt stiller op til den slags debatter, som jeg gør, så den debat tager jeg meget gerne. Men vi skal være opmærksomme på, at der er en balance. Og hvis man midt i en meget, meget betydelig krise går ud og siger, at man skal fyre politidirektøren, som Dansk Folkeparti gjorde, så er det helt åbenlyst for mig, at så træder man over grænsen og er med til at skabe usikkerhed på et tidspunkt, hvor vi har behov for det andet. Så vi skal selvfølgelig i fællesskab kunne sikre, at vi har den levende demokratiske debat. Det er jo for dælen det, vi forsvarer over for Rusland. Men vi har også i hybridkrigens tidsalder et ansvar for, at den debat bliver foretaget på en måde, så vi ikke skaber mistillid og øger splittelsen. Bliver det nemt eller svært? Jeg tror, det bliver svært, men jeg tror, at ansvarlige partier kan sikre, at vi både kan have debatten og passe på vores samfund.

I min optik vil det i hvert fald være sådan, at der bliver sørget for at have noget at gøre med, når der opstår sådan nogle situationer der, og da vi så de første droner omkring vores boreplatforme allerede der i 2022, synes man jo, at der skulle være nogle alarmklokker, der ringede, og så skulle der være blevet sagt: Hvad kan det her udvikle sig til? Så jeg er i hvert fald utryg, og jeg kan også forstå på ordføreren, at han ikke er helt tilfreds med den situation, vi er bragt i.

Ordføreren.

Det ord lå lige på kanten, men vi lader nåde gå for ret. Og så giver jeg igen ordet til spørgeren. Værsgo.

Tak. Jeg er bare nødt til at sige, at vi også har hørt, at regeringspartierne har talt om, at der nærmest ikke har været en opposition. Nu er vi åbenbart en for kritisk opposition. Men vi er jo ikke de eneste, der er kritiske. Landet er kritisk over for håndteringen fra regeringens side på det her område. Derfor tænker jeg bare, at vi skal bruge dagen i dag til også at finde ud af, hvor det er, regeringen ikke tåler mere kritik. Er det koranloven, eller er det oppositionens kritik? Hvor er det regeringen ikke magter den kritik, som jo er en del af at have et tillidsfuldt demokrati i Danmark?

Det er svært at være tilfreds med den. Jeg kan supplere med en anden undren, for som jeg har forstået det, har forsvaret mandat til at nedtage dronerne, men det er en forsvarsfaglig vurdering, om man skal nedtage droner. Det kan jeg godt undre mig lidt over. Hvis det er sådan, at vi skyder russiske droner ned, er det jo en eskalering. I sidste ende er det jo et politisk spørgsmål. Tyskerne har det princip, at de aldrig ville skyde droner ned, og jeg har indtryk af, at polakkerne har det modsatte princip. Hvis vi ender i en situation, hvor vi siger, at det er manden på gulvet, ham, der lige har søndagsvagten søndag aften i Skrydstrup, der skal tage en beslutning om, hvorvidt man skal skyde en drone ned eller ej, så undrer det mig, at det ikke kan være et politisk ansvar at vedtage en politik om det. Så der er mange ting her, som jeg kan undre mig over.

Ordføreren.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for talen. Ordføreren snakker om, at vi er en usikker tid. Noget af det, vi ved gør rigtig mange danskere usikre, ikke mindst dem med lave indkomster, er, at priserne er stukket fuldstændig af nede i supermarkederne på dagligvarerne og på huslejerne, fordi der er nogle, der spekulerer priserne op og gør det dyrere at være dansker. Den her usikkerhed har Liberal Alliance ikke noget svar på. Jeg har kigget i Liberal Alliances omfattende skattelettelseskatalog – jeg tror, det er et pænt milliardbeløb – og ikke en eneste krone skal bruges på at sænke momsen, altså den her flade asociale skat på dagligdagens fornødenheder, ikke én krone. Hvorfor er det, Liberal Alliance ikke vil være med til at lette hverdagen for alle danskere, særlig for dem, som har allermindst: vores folkepensionister, som har bygget det her land, og førtidspensionister og andre grupper, som er dem, som er allerhårdest ramt? Hvordan kan man prioriterer at bruge penge på at give skattelettelser til mennesker, der har mere, end de kan bruge, men ikke på at lette livet for dem, der har mindst i vores samfund?

Vi magter bestemt både kritik og debat, og jeg glæder mig til også at have det de næste mange timer.

Tak for det. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Ordføreren.

Tak for det, og tak for en fin tale med mange flotte ord, synes jeg, om fællesskab og lighed. Problemet er jo selvfølgelig, at virkeligheden ikke helt følger med de fine ord. Altså, uligheden i Danmark slog igen rekord sidste år, og det gjorde den også forrige år. Vi har mange danskere, som er ekstremt presset på økonomien på grund af stigende priser og husleje, fordi alting stiger, og som nok ikke ligefrem føler, at fællesskabet har deres ryg. En af de ting, der virkelig presser mange familier, især pensionister og førtidspensionister og andre, er jo de stigende priser i supermarkedet, og en af de ting, som jo gør det, at der er spekulanter, der driver priserne op, værre, er, at vi har Europas højeste moms på fødevarer. Moms er jo en rigtig flad, skæv afgift, som særlig rammer dem, som har mindst, og derfor har vi jo i Enhedslisten længe foreslået at sænke momsen på mad, men regeringen har bare sagt nej, nej og nej. Så spørgsmålet er: Vil regeringen og Socialdemokraterne være med til at få prisen på helt almindelige fødevarer ned?

Lad mig bare starte med at slå fast, at vi på intet tidspunkt har sagt, at vi er imod at sænke momsen på noget. Det er jo ikke et eller andet ultimativt krav om, at man ikke skal gøre det. Men det er rigtigt, at det er nogle andre skattelettelser, vi har prioriteret, herunder at de første 5.000 kr., man tjener hver måned, skal være skattefrie, elafgiften permanent skal bankes i bund, og en række af de punktafgifter såsom den kommende emballageafgift, der gør varerne dyrere, skal afskaffes. Det er alt sammen noget, der vil bidrage til lavere priser. Jeg må sige, at noget af det, der generelt undrer mig ved Enhedslisten, er, at det ofte, når man debatterer spørgsmål om skat med jer, særlig når det er op til en valgkamp, er sådan, at uha, uha, I går også ind for skattelettelser. Det skal bare være i bunden eller til dem, der har mindst. Jeg har aldrig i den tid, jeg har været i politik, oplevet Enhedslisten dukke op til nogen som helst forhandlinger og så have krævet, at skatten skulle sænkes på noget som helst område. Det er jo ren og skær snak. I prioriterer jo aldrig skattelettelser. Det er kun sådan noget, i siger, fordi det lyder lidt lækkert.

Spørgeren.

Ordføreren.

Det er det rene vrøvl. Men det er rigtigt, at de skattereformer, som er blevet lavet gennem de seneste årtier, og som entydigt har sendt regningen til folk i bunden for at gøre dem i toppen, som har mere, end de kan bruge, rigere, har Enhedslisten ikke være en del af. Det er derfor, at Danmarks ulighed er vokset og vokset. Det ønsker vi ikke. Vi ønsker et samfund, hvor kløfterne ikke er for store. Det er meget fint, at hr. Alex Vanopslagh siger: Vi udelukker ikke at bruge pengene på at sænke momsen. Men spørgsmålet er: Hvad vil I prioritere? Kommer sænkelsen af topskatten først? Kommer sænkelsen af beskatningen af storaktionærernes afkast og arbejdsfri indkomster først? Og skal det så betales af, at folkepensionisten og førtidspensionisten skal betale 25 pct. i moms af deres dagligdagsfornødenheder? Så synes jeg bare, det siger noget om, hvad det er for prioritering, der ligger hos Liberal Alliance.

Jeg deler i udpræget grad den bekymring, som hr. Pelle Dragsted giver udtryk for i forhold til de stigende fødevarepriser, ikke så meget i forhold til den flok, som sidder her, eller de vellønnede journalister på tilhørerpladserne. Men helt almindelige danskere, der har en lavere løn end et folketingsmedlem, har vanskeligt ved at få tingene til at hænge sammen. Det er også derfor, at regeringen har sat sig i spidsen for ikke alene tale om den her udfordring, men gør noget ved den, og heldigvis kan vi se, at de fleste grupper har genvundet deres købekraft, og med de initiativer, der ligger i finansloven, vil en helt almindelig børnefamilie i et hus kunne få 30.000 kr. ekstra til forbrug næste år. Så det er forkert, hvis man skaber et billede af, der ikke er sket noget, for det er der, og det er både i forhold til lønløft, en permanent ældrecheck, skattelettelser, punktafgifter og elafgift. Særlig elafgiften er i forhold til ulighedsdimensionen, som hr. Pelle Dragsted indledte med at tale om, meget relevant. Så har regeringen også sat sig for at sikre, at vi får den it-mæssige mulighed for at træffe beslutningen omkring moms, hvis vi ønsker det. Man skal bare være opmærksom på, at moms er et langsomtvirkende redskab, og derfor er vi startet med andre redskaber, som virker hurtigere.

Spørgeren.

Ordføreren.

Altså, ordføreren siger på den ene side, at han deler Enhedslistens bekymring for de eksploderende madpriser, men på den anden side negligerer ordføreren også problemet ved at sige, at de fleste har oplevet stigende købekraft. Ja, det er der mange der har, men det er der også lønmodtagere nede i bunden der ikke har, og det er der folkepensionister der ikke har, og det er der førtidspensionister der ikke har. Vi snakker rigtig, rigtig mange danskere, og det er dem med de laveste indkomster og dem, vi burde kere os allermest om. Virkeligheden er jo, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at sænke momsen. Vi kunne være gået i gang for lang tid siden, men I har blokeret for det.

Vi prioriterer selvfølgelig at få vores egen politik igennem, inden vi prioriterer at få andres politik igennem. Nu er det jo et folkestyre, vi er i, så hvis vi får et borgerligt flertal, under jeg jo også mine gode kolleger nogle sejre. Så det kan jo sagtens være, at man ender et sted, hvor selv Pelle Dragsted kan se sig i det, ud over at Pelle Dragsted nok skulle få ondt i en vis legemsdel, hvis det var sådan, at der faldt så meget som 1 kr. af i skattelettelser til nogle af dem, der måske investerer og skaber flest arbejdspladser i Danmark. Må jeg ikke bare lige knytte en kommentar til det med ulighed. Uligheden steg, da vi havde den rene S-regering, hvor Enhedslisten var støtteparti, og uligheden steg, fordi man indførte de her fattigdomsafgifter. Man indførte så mange afgifter, der vendte den tunge ende nedad, at Ginikoefficienten steg med Enhedslistens opbakning.

Ordføreren.

Den næste i talerrækken er hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Jeg synes ikke, det er rigtigt, at vi har negligeret udfordringen, også fordi jeg kan pege på en række initiativer, som samlet set bidrager mere til at hjælpe danskerne, end det ville gøre, hvis man sænkede fødevaremomsen. Når vi har valgt de redskaber frem for fødevaremomsen, er det, fordi det virker langsomt. Men jeg afviser ikke, at vi kan gå i den drøftelse, og det er også derfor, at regeringen har taget initiativ til, at vi skal kigge på de it-mæssige begrænsninger, der er. Man skal bare være opmærksom på, at når man er færdig med de it-mæssige begrænsninger, vil der stadig væk være en indfasning af det her forslag. Så lad os drøfte det. Socialdemokratiet og regeringen er enormt optaget af, at vi gør, hvad vi kan, for at håndtere den her udfordring, som er meget, meget vanskelig. Men når jeg kan remse de ting op og endda sætte beløb på, så giver det ikke mening at tale om, at vi har negligeret det; det har vi ikke.

Tak for talen, og tak for et godt samarbejde. Jeg kunne være fristet til at kaste mig ud i diskussionen om nutidens unge, for det er jo lidt mærkeligt, at hr. Alex Vanopslagh kan møde alle de her selvstændige, stærke og driftssikre liberale unge, når de har gået i en så forfærdelig folkeskole. Altså, jeg er ikke så negativ; jeg synes faktisk, at vores folkeskole gør et formidabelt stykke arbejde, men det er jo helt indlysende, at der er en gruppe af elever, der mistrives, og det er helt åbenlyst, at der er brug for at holde hånden under den gruppe af elever og deres forældre. Men det var egentlig ikke det, jeg ville spørge om. Jeg vil spørge om, hvorfor hr. Alex Vanopslagh ikke er mere optaget af at give dansk erhvervsliv en bedre konkurrenceevne i form af lavere energipriser. Vi har jo tre-fire gange højere energipriser end i USA og Kina, og Dansk Industri og BusinessEurope og alle andre har anvist vejen. Det, de har gjort i Kina, er jo at satse massivt på vedvarende energi nu. Og dog står LA uden for havvindsaftalen. Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det kunne også være interessant at tage en diskussion om de unge og vores folkeskole. Den må vi jo tage over en kop kaffe eller noget, der er lidt stærkere, i løbet af dagen og aftenen. Men jeg synes jo egentlig på sin vis, med fare for, at det bliver lidt småpolemisk, at det er lidt afslørende, at det lige præcis er det kommunistiske Kina, der bliver fremhævet som forbillede. For hvad er det, der gør, at kineserne både er så langt fremme i forhold til teknologisk udvikling, men også har kunstigt lave priser? Det er, at de har massiv statsstøtte, og det er jeg generelt ikke tilhænger af. Det er også den primære årsag til, at vi ikke er med i havvindsudbudsaftalen om at smide 55 mia. kr. efter mere ustabil energi. Jeg har det sådan, at hvis vi endelig skal bruge penge, en masse milliarder, på at understøtte energiformer, så mener jeg også, at man skal inddrage kernekraft. Tænk sig engang, hvis vi kunne få to små SMR-reaktorer for de samme penge. Så har du stabil og grøn energi frem for ustabil grøn energi.

Det var interessant at høre hr. Christian Rabjerg Madsen opremse alle de guldmedaljer, som han mener regeringen fortjener. Jeg synes, der især var en, som han forbigik i tavshed, nemlig den åbenlyse guldmedalje i inkompetence til at lade Danmark. Vi taler om, at man 4 år inde i en oprustningstid ikke er i stand til at skyde droner med. Vi taler om, at man 3 år inde i en periode, hvor fødevarepriserne er eksploderet, taler om it-systemer og tekniske vanskeligheder, når vi foreslår det helt elementære, som svenskerne har gjort, nemlig at reducere momsen. Og vi taler om, at det, 10 år efter man lovede danskerne en stram udlændingepolitik, fuldstændig sejler. Så det eneste, jeg tænker på, når jeg ser hr. Christian Rabjerg Madsen og hans formand til Venstre for ham, er inkompetence. Jeg tror, at vi alle sammen så udsendelsen med Kåre Quist den anden dag, hvor statsministeren ti gange, tror jeg det var, havde et eller andet papegøjesvar med om, at hun ikke vil kommentere på, at der nu er FE-ansatte, der føler sig misbrugt i forhold til at dække over regeringen og slette sms'er, der ikke måtte komme frem. Det, jeg vil spørge om, er, hvordan hr. Christian Rabjerg Madsen har det med alle sine guldmedaljer, når han har en formand, der stiller sig sådan frem foran danskerne?

Spørgeren.

Ordføreren.

Det er alligevel frisk og må kræve en vis selvtillid, at hr. Morten Messerschmidt taler om inkompetence i en situation, hvor Socialdemokratiet har siddet ved magten i 6 år, og hvor vi kan fremvise en beskæftigelse, som aldrig har været højere, hvor vi kan fremvise et land, der ikke alene er det lykkeligste og mest lige i verden, men også er et land, hvor arbejdsløsheden er blandt de allerallerlaveste i Europa, og hvor vi har den sundeste offentlige økonomi og derfor har mulighed for at investere både i vores velfærdssamfund og opruste, samtidig med at vi sætter ind i forhold til at hjælpe danskerne med at håndtere de stigende fødevarepriser. Så jeg tror, at det bliver svært at finde et land i Europa eller i den vestlige verden i øvrigt, der er ledet mere kompetent og med lige så store resultater som Danmark. Er der udfordringer? Ja, selvfølgelig er der det. Vi ser, at hele Europa er udfordret af en hybridkrig. Skal vi lære at blive bedre? Ja, selvfølgelig skal vi det. Hvad angår sms'er, er det jo bare ejendommeligt, at Morten Messerschmidt ser fuldstændig bort fra, at Justitsministeriet har svaret på det spørgsmål, og at jeg har svaret på det spørgsmål. Det, der er helt centralt, er, at det notat, der er kommet frem, jo ikke er nyt. Justitsministeriet har sagt, at den metode, der bliver drøftet, er afprøvet, og efter den metode har været drøftet, har både politiet, Justitsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste sagt til offentligheden, at der ikke er mere at gøre i forhold til at finde de sms'er. Så hr. Morten Messerschmidts konspirationer hænger jo kun sammen, hvis Forsvarets Efterretningstjeneste, politiet, Justitsministeriet og Statsministeriet lyver. Sig mig, hvad er det for et land, hr. Morten Messerschmidt tror han sidder i parlamentet for?

Prøv at høre her: Ingen synes, det er mere kreperligt end mig, at det er Kina, der i dag har monopol på stort set al solcelleproduktion i verden og stort set al batteriproduktion og er blevet verdens største elbilproducent og førende på robotisering, automatisering, og kunstig intelligens, fordi de investerer i deres fremtid i modsætning til os. Og ja, de bruger statsstøtte, men vi har jo heller ikke, hånden på hjertet, i hele vores historie bygget et eneste energianlæg uden at afdække risikoen fra statens side. Det er der ikke noget nyt i, og alternativet er jo, at vi fortsætter med de dyre energipriser. Det kan da ikke være i erhvervslivets interesse og slet ikke i Liberal Alliances interesse.

Ordføreren.

Spørgeren.

I havde én opgave, én opgave, nemlig at passe på danskerne. I kan ikke finde ud af at skyde en drone ned, I kan ikke finde ud af at få fødevarepriserne ned, og I har overhovedet ikke styr på udlændingepolitikken, og nu har vi også en politisk ordfører, der ikke engang gider at svare på spørgsmålene. Når statsministeren sidder som en anden papegøje og ikke vil svare på det fuldstændig berettigede spørgsmål, som Danmarks Radios journalist på vegne af masser af danskere stiller, er det ikke kompetence, så er det inkompetence. Jeg er enig i, at Socialdemokratiet er gode til at holde sig til magten, men at bruge den til noget fornuftigt magter I ikke.

Men hvis vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal bruge en masse skattekroner på at understøtte udbygningen af mere energi, så mener vi, at vi skal bruge pengene på at opbygge nogle kernekraftværker i Danmark i stedet for at blive ved med at satse på en ustabil energikilde, der giver et usikkert elnet, der giver lavere forsyningssikkerhed, og som aldrig lever op til ønskerne om, at der både bliver billigere priser, og at det bliver markedsdrevet, og at der i øvrigt også bliver større indtjening til markedsudviklerne, selv om det ikke hænger sammen med lavere priser. Altså, når det er sådan, at man forfølger en strategi, der ikke virker, så er tiden måske til at stoppe op og tænke sig om og sige: Skal vi ændre strategien?

Ordføreren.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Hr. Morten Messerschmidt kan godt skrue op for retorikken, men han kan ikke finde et land, der er ledet mere kompetent på nogen nøgletal overhovedet. Og hvis vi så bare lige tager tallene på udlændingeområdet, er det bare sådan, at dengang hr. Morten Messerschmidts parti havde ansvaret sammen med fru Inger Støjberg, kom der 6.000 fra Stormellemøsten til Danmark hvert evig eneste år. Det samme tal er under Mette Frederiksen 2.000. Den store forskel er ud over forskellen på tallene så bare, at dengang det var Dansk Folkeparti, der havde ansvaret, var det asylansøgere, der endte på førtidspension, som kom til Danmark, men i dag er det mennesker, der bidrager og betaler skat.

Tak for det. Jeg har læst den pamflet, som blev præsenteret ovre i Fredericia på Borgerligt Konvent, og jeg synes, det var spændende. En af de ting, der bliver foreslået, er, at alle landets 98 kommuner skal pålægges at betale forældre, som ønsker at gå hjemme og passe deres børn. Det er jo et interessant forslag. Det taler måske ikke så meget ind i den del af hr. Alex Vanopslaghs tale, som handlede om det der med fællesskab og rammer osv. Men hvis man bare parkerer det en lille smule, kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre analysen af, hvad man tror det kommer til at betyde – det kunne også have været spændende at spørge hr. Morten Messerschmidt og fru Inger Støjberg om, men det kan være, at vi kan komme til det på et tidspunkt – for børn og kvinder i Vollsmose, i Gellerup, i Tingbjerg osv. og for deres frihedsrettigheder.

Ordføreren.

Hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for talen, og tak for samarbejdet omkring vandmiljøet og ikke mindst vores grundvand. Det får vi brug for at lave meget mere af, er jeg bange for, for det haster virkelig med det. Vi lavede jo et nationalt kompromis i 2022, hvor vi aftalte to ting. Vi aftalte, at vi skulle opruste og nærme os 2 pct. – det er så senere blevet til 5 pct. – og så aftalte vi også, at vi skulle gøre os fri af Putins olie og gas. Det går jo fremad med det første, men det går faktisk overhovedet ikke med det andet. EU har i hvert fald ifølge en økonom i Aarhus stort set finansieret hele Putins krig i Ukraine gennem vores import af olie og gas, og i Danmark bliver der fortsat sat nye gas- og oliefyr op. Det går ikke hurtigt nok med at få vedvarende energi ind i industrien, og derfor har vi fra radikal side foreslået en ny plan, der lever op til det nationale kompromis med en fuld udfasning af fossile brændsler over de næste 5 år eller i hvert fald alle afgørende beslutninger taget i forhold til elbiler og bedre kollektiv transport i forhold til en industri på grøn strøm og i forhold til at få grøn fjernvarme ud og fåvarmepumper i stedet for olie- og gasfyr. Hvor står Socialdemokratiet egentlig der, for regeringen står jo bomstille. Klimaministeren står bomstille, men hvor står Socialdemokratiet?

Lad mig først bare lige anholde det her med fællesskab. Når vi ønsker at styrke familiernes mulighed for at bruge mere tid sammen, og når vi ønsker at give småbørnsforældre bedre mulighed for at være mere sammen med børnene, så er det jo også for at styrke et af de vigtigste fællesskaber overhovedet i det her samfund, nemlig familien. Fællesskab og velfærd er jo mere end bare offentlige institutioner, herunder daginstitutioner, og den bedste velfærd, man kan give til børnene, er jo trods alt, at de får mere tid sammen med dem, der elsker dem allermest, og det er som regel deres forældre. Det er allerede sådan i dag, at 86, snart 87, ud af landets 98 kommuner har den rigtig gode ordning med, at der er mulighed for tilskud til pasning af ens eget barn, og der er allerede en række regler, der skal sikre, at de tilskud ikke bare bliver en yderligere understøttelse af folk, der aldrig har været på arbejdsmarkedet og aldrig har kunnet dansk, og som har de problemer, som spørgeren refererer til. Så det er der jo taget højde for. Vi mener bare, at den ordning er rigtig god, og at den skal man have ret til i alle landets kommuner. Det har i øvrigt været LA's politik i mindst 4 år i hvert fald.

Spørgeren.

Ordføreren.

Ja, LA vil jo pålægge kommunerne, at de ikke længere kan tage udgangspunkt i, hvad det er for nogle mennesker, der bor i kommunen, og hvad det er for nogle problemer, man har. Man vil give det som en rettighed nationalt og sige: Det ved vi bedre end kommunerne. Jeg begik måske også en fejl ved at åbne en kattelem for at snakke om noget andet, og det skal jeg så beklage. Men jeg kan bare spørge igen: Hvad vil sådan et forslag, når nu Aarhus Kommune, Københavns Kommune, Tingbjerg, Herlev Kommune, tror jeg også det er, og Odense Kommune ikke længere selv kan få lov til at bestemme, komme til at betyde for de børn og de kvinder, der bor der, og deres frihedsrettigheder?

Tak til hr. Martin Lidegaard for bemærkningen omkring samarbejdet. Jeg synes, det er et meget relevant spørgsmål, og det er et sted, hvor vi helt klart har behov for at arbejde sammen om også at tage nye initiativer. Jeg synes, det er værd at bemærke, at vi jo har en socialdemokrat, der tidligere var minister, som nu er rejst til Kommissionen og nu er kommissær for lige præcis det her område, og som dermed også har ansvaret for den mest ambitiøse plan, vel nogen sinde, for at frigøre Europa fra den russiske gas. Jeg er fuldstændig enig i beskrivelsen af, at det selvfølgelig er fuldstændig uholdbart, at vi på den ene side sanktionerer den russiske krigsøkonomi og på den anden side stadig har et Europa, som køber gas. Det, der bare sagen, er, at selv om vi har en dansk kommissær, der gør det godt, og selv om vi har en regering, der bakker op om den ambition, har vi behov for at sikre, at vi i Europa står sammen om den her ambition. Der arbejder Danmark heldigvis i den rigtige retning. Så er det også rigtigt, at vi har et nationalt ansvar, og der er vi i gang med at give tilskud til at få gasfyrene skiftet ud med varmepumper, og vi er i gang med at udrulle fjernvarme. Kan vi gøre det hurtigere og mere effektivt? Det vil vi gerne drøfte.

Spørgeren.

Ordføreren.

Jeg er helt enig i, at det her skal være en europæisk ambition, men det kræver også, at de enkelte lande handler på det. Det, der er interessant ved vores forslag, er, at det faktisk får meget bred støtte, også i erhvervslivet, for det vil give lavere energipriser, også for hr. og fru Danmark, der i øjeblikket kæmper med højere forbrugerpriser. Så det er egentlig svært at forstå, hvorfor regeringen ikke gør mere. Som statsministeren selv var inde på i sin åbningstale, har det stort set stået stille på vedvarende energi-området i hele hendes statsministertid. Det kan jo ikke fortsatte, og det kræver lidt mere, end at vi så må kigge på det; det kræver faktisk noget handling.

Men der er jo flere af de der kommuner, der allerede har den ordning i dag – de har indført den. Aarhus er på vej til at blive den syvogfirsindstyvende kommune. Og der er jo allerede en række forskellige forholdsregler, der gør, at det ikke bare er gud og hvermand, der får et barn, som kan få det her tilskud; der er jo nogle krav i forhold til arbejdsmarkedstilknytning, og at man ikke skal have været på offentlig forsørgelse i en evighed. Så det er der jo allerede taget højde for. Og ja, så står jeg åbent og gladelig ved, at jeg gerne vil tvinge kommunerne til at give borgerne mere frihed. Det, at borgerne får mere frihed og stærkere rettigheder og mere frit valg, er vigtigere, end at kommunerne skal have friheden til at blæse stort på borgernes frie valg.

Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Jeg er ubetinget glad for den klare tilkendegivelse, der er fra hr. Alex Vanopslagh i forhold til Ukraine, men jeg må så også sige, at jeg er en lille smule bekymret for den tale, der er, i forhold til at man skal kunne unde hinanden nogle sejre, f.eks. i en blå koalition. For når jeg hører hr. Morten Messerschmidt eksempelvis tilbage i februar kloge sig på, at russerne ville stå i Kyiv inden sommer – det gjorde de heldigvis ikke – og i øvrigt hører de udsagn, som kommer fra Dansk Folkeparti i forhold til Ukraine i det hele taget, så kan jeg godt blive i tvivl om, hvor et eventuelt blåt alternativ ville stå i den sag. Kan hr. Alex Vanopslagh uddybe, hvordan han betragter udsigterne på det område?

Men der er også handling på området. Lad os tage et område som f.eks. VE på vand. Der var det jo sådan, at vi uden statsstøtte fik nul bud ind. Nu ændrer vi den tilgang, så vi forhåbentlig kan få mere VE op. Det er jo præcis det samme, vi også gør i forhold til gas. Dels skal vi arbejde i Europa – det tror jeg vi er enige om – Danmark skal presse på, men vi har også behov for at løfte vores nationale ansvar. Og der synes jeg, man kan pege på særlig to ting, som er afgørende: Vi skal sikre, at der er tilskud til, at man kan få gasvarme væk fra husene , og vi skal sikre, at vi har et solidt tempo bag udrulningen af fjernvarme. Det er både godt for klimaet, det er godt for vores sikkerhedssituation, og det er godt for danskernes pengepung.

Fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at også en kommende borgerlig regering vil blive ved med at støtte Ukraine, ligesom vi ser med den nuværende regering. Jeg er personligt også overbevist om – nu sidder hr. Morten Messerschmidt ikke engang nede i salen, ellers kunne jeg næsten få det bekræftet med et nik – at vi også kan få Dansk Folkeparti med på, at vi fastholder den høje støtte til Ukraine, hvis og såfremt vi sørger for at have orden i eget penalhus. Så det er ikke en bekymring, jeg har. Jeg kan jo kun tale på vegne af Liberal Alliance, og der kommer vi ikke til at bakke op om en politik, hvor vi følger de sydeuropæiske landes eksempel.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Ordføreren startede med at spørge til: Hvad er Danmark? Det kom der nogle bud på, og det tænker jeg at mange af os har, både nogle af de samme og nogle forskellige bud. Men jeg får lyst til at spørge ordføreren tilbage: Hvad er Socialdemokratiet? Er det et parti, der siger fra over for krigsforbrydelser? Er Socialdemokratiet et parti, som sanktionerer en stat, der begår folkemord? Og er Socialdemokratiet et parti, der bakker op om folkeretten?

Ordføreren.

Spørgeren.

Ja, og det er jeg stolt af at sige ja til. Vi har på udenrigsministerniveau og på statsministerniveau været fuldstændig krystalklare i vores kritik af Israel, for jeg tror, at det bl.a. er Israel, der tales om. Vi har øget hjælpen til palæstinenserne massivt, og vi har kontinuerligt arbejdet for en tostatsløsning. Hvad angår folkedrab, er det jo sådan, at vi som parlament og land har tilsluttet os Den Internationale Domstol. Det betyder også, at jeg synes, at man som politiker skal give domstolen ro til og mulighed for at træffe beslutning om, hvorvidt der er tale om folkedrab eller ej, men det betyder ikke, at den diskussion skal stå i vejen for, at vi kan gøre alt, hvad vi kan, for på europæisk niveau at sanktionere Israel mere og hårdere. Jeg tror faktisk ikke, at jeg har hørt nogen bilateral sanktion vedtaget af et vestligt land, som Danmark ikke arbejder i EU for også skal være en del af sanktionspakken fra EU rettet mod Israel. Vi har jo mulighed for at gøre mere – ikke så meget sikkerhedspolitisk, for der fylder USA mere, men handelspolitisk er vi jo den største partner til Israel, og der bør vi kunne gøre mere.

Jeg må her tillade mig at rose fru Mona Juul, for den konservative formand har været langt mere klar og langt mere tydelig i sin afstandtagen til hr. Morten Messerschmidts udsagn, end hr. Alex Vanopslagh er nu. Nu giver jeg lige ordføreren chancen en gang til. Kan vi få en mere tydelig afstandstagen til de tilkendegivelser, der er kommet fra hr. Morten Messerschmidt i denne sag?

Ordføreren.

Spørgeren.

Jeg er meget glad for, at ordføreren anerkender, at Socialdemokratiet bestemt ikke har gjort nok i den her sag. Der har jo foregået adskillige krigsforbrydelser, som vi har fået dokumenteret igennem måneder. Man kunne have sanktioneret Israel. Man kunne have stoppet med salg af våbenkomponenter, der bidrager til de her krigsforbrydelser, til folkemord. Hvad er ordførerens forklaring på, at Socialdemokratiet ikke har handlet før?

Jeg tror ikke, det er muligt med almindelige ord at være mere tydelig, i forhold til at vi insisterer på, at vi skal fortsætte opbakningen til Ukraine. Alle i salen kunne høre, at jeg klart og tydeligt sagde, at vi skal blive ved med at støtte opbakningen til Ukraine. Vi vil ikke acceptere en politik, hvor vi lader dem i stikken. Det kan ikke siges klarere og tydeligere.

Ordføreren.

Fru Sascha Faxe, Alternativet.

Der tror jeg måske, at fru Franciska Rosenkilde enten lægger ord i munden på mig eller ikke har lyttet godt nok efter, for jeg er ikke enig i, at vi ikke har gjort nok. Vi har gjort enormt meget og er gået forrest i Europa i forhold til at sikre, at vi sanktionerer Israel. Selvfølgelig har vi i forløbet haft en tilgang til spørgsmålet, som også har afhængt af situationen på jorden, for Israels angreb ind i Gaza var jo i starten et fuldstændig retfærdigt selvforsvar i forlængelse af Hamas' ødelæggende terrorangreb. Men i takt med at Israels militære aktion har nået et niveau, som er uacceptabelt, har vi selvfølgelig også ændret vores politik og er gået forrest i Europa i forhold til at løfte de her sanktioner, som er afgørende for at få fred og i sidste ende en tostatsløsning.

Tak. I Danmark har vi et alvorligt retssikkerhedsproblem. Som det eneste land i EU har vi ikke en forvaltningsdomstol, en instans, en helt basal demokratisk instans for at sikre borgernes retssikkerhed, når de kommer i klemme i systemet, hvad enten det drejer sig om miljøet, sociale sager eller folk, der lever med handicap. I Alternativet vil vi ... der bliver rystet på hovedet af ordføreren. ( Alex Vanopslagh (LA): Nej, det er bare for at få øjenkontakt med en ordfører, der ved mere om det her, end jeg gør – bare fortsæt). Det er så fint. I Alternativet kommer vi igen til at fremsætte forslag om, at vi skal etablere en forvaltningsdomstol i Danmark. Det har Liberal Alliance tidligere bakket op om, og derfor vil jeg høre, om vi igen kan regne med Liberal Alliances opbakning til en forvaltningsdomstol.

Ordføreren.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Tak. Mener ordføreren, at det grundlæggende er et sundt princip, at man er ærlig?

Ja, vi har ikke på det område ændret politik, og vi mener, at det er et godt forslag, som vi gerne vil bakke op om. I det hele taget kan jeg jo godt være bekymret, når jeg ser, hvordan der ude i landets kommuner ofte er en tendens til, at man ikke holder sig på den rigtige side af loven, i forhold til hvad det er, man lovmæssigt skal give socialt udsatte borgere eller borgere, der har et handicap eller lignende, og mere udsatte grupper, og at der ingen konsekvens af det er, når kommunerne ikke overholder loven. Der skal vi i det hele taget også gøre mere for, at borgernes rettigheder bliver respekteret.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ja.

Det kvitterer vi for, og vi glæder os til det samarbejde. Vi vil også nævne i den her sammenhæng, at Rigsrevisionen er kommet med en ret skarp kritik af Ankestyrelsens ulovlige afgørelser i det her, bl.a. på handicapområdet. Så tak for det.

Spørgeren.

Ordføreren.

Jeg kan jo supplere. Nu blev jeg spurgt, om jeg kunne bakke op om et forslag fra Alternativet, og det kunne jeg endda sige ja til. Så det er jo næsten bekymrende, men det er faktisk et godt forslag. Jeg kan jo lige gøre reklame for et andet forslag, som vi har i Liberal Alliance i samme boldgade. Vi foreslår, at der bliver indført en bodsordning, således at når det er, at en kommune ulovligt ikke har givet det til de udsatte borgere, eksempelvis borgere med svære handicap, som de lovmæssigt skal, så skal de betale en bod, en erstatning, til borgeren, så der også er et økonomisk incitament til i højere grad at holde sig på den rigtige side af loven. Det håber jeg at Alternativet vil bakke op om.

Det gør vi også i Borgernes Parti, og det er derfor, vi stiller et mistillidsvotum til statsministeren.

Fru Louise Elholm, Venstre.

Ordføreren.

Som jeg forstår det, har Liberal Alliance valgt at sige, at råderummet skal gå tilbage til danskerne, dog med undtagelse af forsvaret. Man vil gerne investere i forsvaret, men ellers skal alle pengene fra råderummet gives i skattelettelser. Er det korrekt forstået?

Jamen det vil jeg se frem til at behandle. Jeg er ikke sikker på, at det bidrager til noget særligt i forhold til tillid eller et samarbejdende folkestyre, at man med det samme smækker sig helt op i den parlamentariske redskabskasses øverste rum, særlig når der ikke er nogen sag, som på nogen måde kan forsvare det. Men det er jo Borgernes Partis frie ret, og jeg er sikker på, at det i et meget lille segment vil gøre sig godt på sociale medier.

Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Tak til Socialdemokratiets ordfører for talen her i dag. Ordføreren har jo en partifælle, nemlig hr. Rasmus Stoklund, som netop er blevet udlændingeminister, og som har skrevet en bog. Den hedder »Ingen over domstolen«, og jeg citerer lige et lille afsnit fra bogen, hvor der står: »Det haster med at få etableret et modtagecenter. Den dag, store flygtninge- og migrantstrømme fra Stormellemøsten igen sætter kurs mod Europa og Danmark, som vi oplevede det i 2015, er det for sent.« Der vil jeg godt prøve at spørge ordføreren: Når man nu mener, det haster så meget med et modtagecenter for at behandle asylansøgninger lokalt i nærområdet, hvordan kan det så være, at regeringen kører en kurs, hvor man har skrottet lige præcis et modtagecenter og kører en holdning om, at det skal EU prøve at se, om de kan finde ud af en gang om lang tid, hvis det overhovedet lykkes?

Nej, og jeg vil også gerne være så venlig at uddybe, hvorfor det ikke er korrekt forstået. Vi har foreslået to ting. Den ene er, at vi har foreslået en tilbagebetalingsgaranti, således at vi skriver ind, at med fremtidige opjusteringer af råderummet er det noget, der i udgangspunktet skal sendes tilbage til danskerne i form af lavere skatter. Det er det ene. Det andet, vi har foreslået, er, at den seneste opskrivning af det økonomiske råderum skulle bruges på skattelettelser. Det er jo så ikke hele det samlede økonomiske råderum, som er på de 106-108 mia. kr. på nuværende tidspunkt. Jeg håber, det var afklarende.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hvor stor en del af det, der så vil være tilbage af råderummet, vil Liberal Alliance være villig til at bruge på velfærd og på det offentlige system?

Det er, fordi vi har en idé om, at det at ændre fundamentalt på det europæiske asylsystem gøres mest effektivt, hvis det gøres i Europa. Der kan vi glæde os over, at vi har både en dygtig udlændingeminister og en statsminister og en udenrigsminister, der kaster sig ind i kampen for at ændre den europæiske position på det her spørgsmål. Jeg synes, statsministeren meget malende sagde, at da man indledte den her kamp, var det som at råbe i en tom håndboldhal i Jylland. Dem, der har prøvet det – jeg er selv fra Vestjylland – ved, det er en noget tom oplevelse. Vi er jo gået fra den situation til en situation, hvor et flertal af europæiske lande, hver eneste gang vi har rådsmøde, holder formøder med Danmark for netop at realisere, at vi kan få lavet et asylsystem, som baserer sig på modtagecentre. Jeg tror ikke, der er nogen regering, der har gjort en større forskel for at håndtere asylpresset, både selvfølgelig herhjemme, hvor vi har langt bedre tal end tidligere, men også på europæisk niveau, end den nuværende regering.

Hr. Peter Skaarup.

Ordføreren.

Der vil være til, at man kunne komme op på de 3,5 pct. af bnp til forsvaret, og at der er penge til det demografiske træk, altså det, at der bliver flere ældre i fremtiden, og at der derfor skal bruges flere penge i ældreplejen og i sundhedsvæsenet. Så der er råd til det hele; så stor en overbeskatning har vi i Danmark. Derudover har vi i øvrigt også fremlagt vores egen plan for, hvordan vi ser at en oprustning af dansk forsvar kan ske, uden at man bruger hele råderummet. Så hvis der skulle mangle et par milliarder i sidste ende, har vi så meget politik på hylderne, at det ikke er noget, jeg ligger søvnløs over.

Ja, det er jo efterhånden lang tid siden, at Socialdemokratiet mente, at det var meget vigtigt at få det her modtagecenter, men næsten siden da har Socialdemokratiet siddet i regering, først alene og nu sammen med nogle andre partier. Man har i den periode droppet et modtagecenter i Rwanda, og man har lænket sig til en EU-kurs, som jo betyder, at det ikke bliver til noget. Det er derfor, vi i Danmarksdemokraterne siger, og fru Inger Støjberg sagde det også: Der er rigtig, rigtig meget snak, men der er nul – ze ro – handling fra regeringens side.

Ordføreren.

Hr. Kim Aas, Socialdemokratiet.

Nej, det er ikke korrekt. Danmark har ikke handlet egenhændigt, men været central i at sikre, at der er et flertal af europæiske lande, der ønsker netop et modtagecenter uden for de europæiske grænser. Kommissionen har netop fremsat forslag til, at man kan realisere det inden for de gældende EU-regler. Så de resultater, vi har på det her område, sammen med det, at vi har nedbragt asyltallet i Danmark til væsentlig under det niveau, der var, dengang fru Inger Støjberg havde ansvaret, er meget betydelige resultater. Jeg er helt overbevist om, at når man engang ser tilbage, så vil historien være ganske positive i beskrivelsen af, at det var Danmark, der gik forrest i kampen for at sikre et asylsystem, som både er mere retfærdigt, men også sikrer, at europæiske lande har styr på, hvor mange der kommer hertil.

Tak. Jeg kunne forstå på hr. Alex Vanopslaghs tale, at der mangler voksne i dansk politik med den regering, vi har nu. Jeg synes så, det er interessant, at hvis man læser lidt på LA’s politik, minder det mere om en ungdomsfest, hvor der er fri bar til de rigeste, og så betaler vi andre regningen. Hvordan kan man fra LA's side kalde sig voksne, når jeres økonomiske politik, når man læser ned i den, ikke giver penge til hospitaler, skoler og ældre, i samme omfang som regeringen gør nu, men kommer til at give skattelettelser til de rigeste? Hvordan hænger det sammen med at være ansvarlig?

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Lærernes formand, hr. Gordon Ørskov Madsen, var inden sommer ude i et interview, hvor han sagde – og jeg citerer: Folkeskolen er på sammenbruddets rand. Det er jo en voldsom konklusion for en fælles institution i det her samfund, som opbygger så mange af os, og som fletter os sammen på kryds og tværs. Men den kommer jo ikke uden grund. Den kommer af, at der er kommuner med flere skoledistrikter, hvor mere end 50 pct. vælger en privatskole i stedet for folkeskolen; den kommer af en kæmpe i stigning i hjemmepasningen, hvor mere end 2.500 børn nu bliver hjemmepasset; den kommer af, at 4.000 lærere har forladt faget og flere børn er i mistrivsel. Svaret fra regeringen og fra undervisningsministeren, efter lærernes formand startede den debat, har været, at man startede en debat om pdo, og jeg citerer: pissedårlig opdragelse. Er det virkelig Socialdemokratiets holdning, at folkeskolen primært lider under dårligt opdragne børn, eller er det dårlige rammer?

Jeg håber, at spørgeren kan hjælpe mig med at opklare, hvad i alverden det egentlig er, Socialdemokratiet mener. Vi har i årevis hørt om, at hver gang der er nogle borgerlige, der foreslår skattelettelser, så siger Socialdemokratiet: Uha, det kan vi ikke, for det er skattelettelser eller velfærd, og vi vælger altid velfærd. Og i øvrigt er det rødvinsreformer, de laver i blå blok, fordi de bare vil sænke skatten for de rigeste. Så er I kommet til magten i øvrigt ad flere omgange. I den her valgperiode har I lavet 22 gange så store skattelettelser til de rigeste, end I har til de fattigste. Jeg kunne så høre for vel et års tid siden, at hr. Peter Hummelgaard var ude og sige, at det der med velfærd eller skattelettelser var en falsk modsætning; der er råd til begge dele. Jeg kan se på jeres konkrete politik, at I sænker skatten meget mere for de rigeste danskere, end I gør for de fattigste danskere. Og så er kritikken af Liberal Alliance, at vi vil sænke skatten også for nogle af dem, der betaler mest i skat, i stedet for at bruge pengene på velfærd. Er det ikke et mageløst hykleri?

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak for svaret. Jeg fik ikke helt svar på spørgsmålet. I forhold til det her med at snakke om ansvarlighed og det at være voksen, mener jeg jo, at man fra regeringens side har været voksne. Man har taget nogle beslutninger, som har skabt skattelettelser for både de lavestlønnede og også for de højestlønnede, fuldstændig enig. Men når LA’s politik går på, at man, som vi lige har hørt LA's leder sige, vil tage noget af det her råderum og give til andre ting , hvordan hænger det så sammen med, at man stadig væk skal have en ansvarlig politik på alt det, der hedder velfærd?

Tusind tak for spørgsmålet, og tak for at løfte en meget, meget væsentlig debat, som rører enormt mange danskere personligt, nemlig hvordan vi tager vare på vores folkeskole. Det er klart, at jeg er stolt af at være med i et parti og bakke op om en regering, der har sikret, at folkeskolen har fået midlerne. Vi har aldrig brugt flere penge på den danske folkeskole. Men det er også rigtigt, at vi har udfordringer i folkeskolen, bl.a. fordi for mange af de midler går til en indsats for dem, der har specielle behov. Så vi bliver nødt til at få sikret, at vi har en folkeskole, der kan rumme flere, sådan at den skævhed ikke bliver ved med at udviklet sig, for så underminerer vi økonomien under folkeskolen. Men det giver for mig ikke mening at fokusere alene på, at det er økonomi, der er begrænsende for folkeskolen. Vi bliver også nødt til både at drøfte, hvordan vi skal sikre ro og fordybelse i folkeskolen – der talte jeg tidligere om kvalitetsprogrammet og kvalitetsløftet – men vi bliver også nødt til at tale om, at det ikke er alle problemer i folkeskolen, der starter i folkeskolen. Nogle starter også, ved at der kommer elever ind i folkeskolen, som ikke er klar til at opføre sig på en måde, så der er et klassefællesskab, der kan fungere. Det skal vi turde tale op, også selv om det er svært, også selv om det er følsomt. Der synes jeg vi har en tænksom undervisningsminister, som meget klogt har peget på behovet for, at vi tager et skridt væk fra det meget individuelle over til det fællesskabsorienterede.

Hr. Sigurd Agersnap.

Ordføreren.

Jeg tror, at det her måske lidt afslører en principiel uenighed mellem Socialdemokratiet og Liberal Alliance. Råderummet er jo udtryk for en overbeskatning af danskerne, altså at danskerne betaler væsentlig mere ind i skatter og afgifter, end der er udgifter til i det offentlige. Der har vi det principielle synspunkt, at de penge jo ikke er vores penge herinde i Folketinget. Det er i udgangspunktet borgernes penge, så der skal være ekstraordinære årsager til, at vi ikke skal give dem tilbage, såsom investeringer i forsvaret og andre nødvendige investeringer. Jeg vil gerne være med til at udvikle et dansk velfærdssamfund. Jeg tror bare ikke på, at det sker ved at bruge flere penge. Der vil jeg referere til statsministeren, der i sin tale sagde: Vi har aldrig brugt så mange penge pr. folkeskoleelev, og alligevel har vi et problem i folkeskolen. Det kan ikke altid løses med flere penge.

Jeg tror, at det, rigtig mange forældre slår sig på, og som jeg også selv slår mig på, er, at man peger fingeren udad – ud ad mod danskerne og ud ad mod forældrene og siger: Folkeskolen er i problemer, fordi I ikke opdrager jeres børn godt nok. Hvad med også lige at kigge lidt indad og se på, hvad det er, vi herinde kan gøre, som forbedrer folkeskolen. Hvad med at sikre flere timer med to lærere, som kan hjælpe de forældre, der ikke er lykkedes med opdragelsesrollen, eller at man giver nogle flere specialpædagogiske kompetencer? Det kan jo godt være, der er nogle børn, der ikke er ordentligt opdraget, men der er jo et samfundsansvar for også at hjælpe i de situationer. Der må da være nogle løsninger, der er politiske.

Ordføreren.

Den næste og sidste i talerrækken er fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Råderummet er ikke et udtryk for, at man har betalt for meget i skat. Det er et udtryk for, at der er flere ... (Tredje næstformand (Lars-Christian Brask): Lyden er røget. Prøv at trykke dig ind igen.) Ja. Super. Men så let slipper hr. Alex Vanopslagh ikke! Men altså, råderummet er ikke et udtryk for, at danskerne har betalt for meget i skat. Det er et udtryk for, selvfølgelig, at der er mange mennesker, der heldigvis er i arbejde lige nu. Og det er jo sådan set det gode ved det, altså at når der er gode økonomiske tider, er der flere, der får fodfæste på arbejdsmarkedet. Men det, jeg egentlig ville spørge til, er bare noget opklarende omkring skattepolitikken hos Liberal Alliance. For jeg er en my i tvivl om, hvor Liberal Alliance er i forhold til topskatten. Jeg har læst i det fælles papir, I har lavet sammen med de andre partier i borgerlig blok, at I vil sænke skatten på den sidst tjente krone, så jeg skal bare høre: Vil I fjerne topskatten i næste periode, eller skal den sænkes?

Det er jeg fuldstændig enig med hr. Sigurd Agersnap i, og jeg synes heller ikke, det er rimeligt at kategorisere mit svar som et svar, der kun kiggede på forældrene. Vi skal kigge på økonomien i folkeskolen, vi skal kigge på fagligheden, vi skal kigge på lærerens autoritet, vi skal kigge på rammerne og en lang række andre ting. Men vi bliver også nødt til at kunne tale om, hvad der foregår uden for folkeskolen. Jeg mener ikke, at vi skal have den debat på en måde, hvor forældre føler sig klemt, for selvfølgelig skal vi også bidrage til, at forældre har de rigtige redskaber. Men det må også være okay at sige, at vi har et fælles ansvar både som forældre og som samfund og som lærere for at sikre, at vi løfter folkeskolen. Den debat må vi kunne have, også selv om jeg anerkender, at den er svær, på en måde, hvor vi bevæger os fremad i fællesskab.

Fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren.

Mange tak. Statsministeren holdt i mandags en tale, hvor statsministeren snakkede meget om vigtigheden af at værne om vores demokrati og det ansvar, vi alle sammen bærer for det – et synspunkt, jeg tror vi heldigvis alle sammen deler med hende. Men en forudsætning for et demokrati er jo også, at der er tillid til vores demokrati, at der er tillid til folkestyret, og da jeg så statsministerens pressehåndtering senere på dagen – same dag som statsministeren holdt den her tale – kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det var udtryk for manglende situationsfornemmelse. Jeg tror, de fleste af os så Kåre Quists interview med statsministeren, hvor statsministeren fik ganske, ganske valide spørgsmål om noget, statsministeren aldrig har forholdt sig til før; der var tale om en live nedsmeltning. Jeg tror, de fleste af os tabte kæben, da vi så statsministeren nægte at svare. Mener ordføreren, at det fremmer tilliden til vores folkestyre, at statsministeren nægter at svare på valide spørgsmål?

Der var jo flere spørgsmål i ét her, så jeg tillader mig at dele det op. Liberal Alliances vision for Danmark er, at vi kommer til at være et fremtidigt Danmark, hvor der ikke er nogen topskat overhovedet, og hvor vi behandler borgerne lige, og hvor folk betaler den samme andel af deres indkomst, når de går på arbejde, og at vi dermed bliver et rigere og mere velstående samfund. Vi har fremlagt en konkret plan for, hvordan man kan komme halvvejs i mål med det i løbet af én valgperiode. Og så samarbejder vi med andre blå partier om at komme et lille stykke hen ad vejen med at nå nogle af Liberal Alliances mål, hvor vi har forpligtet hinanden på at lave en større skattereform, der både ser på skatten på først og sidst tjente krone. Skatten på den sidst tjente krone kan jo sænkes på flere forskellige måder. Den tilgang, vi har, tror jeg er velkendt, og så må vi jo se, hvad vi finder ud af efter et valg.

Ordføreren.

Spørgeren.

Skal man så forstå det sådan, at det egentlig er ligegyldigt, hvordan skatten bliver sænket, bare den bliver sænket på den sidst tjente krone? Men kan ordføreren så ikke gøre os klogere på, hvad det så er for et katalog, det er muligt at vælge imellem, og skal skatten slet ikke sænkes på den sidst tjente krone, eller skal den sænkes på den sidst tjente krone? Vil Liberal Alliance så trods alt stå fast på det?

Mon ikke fru Sólbjørg Jakobsen var ganske alene om at tabe kæben? Det vil jeg tro. Jeg tror, det centrale her er, at vi har en sag om mink og sms'er, som har været undersøgt på kryds og tværs. Vi har haft en kommissionsundersøgelse, som er det tungeste redskab vi har i værktøjskassen i forhold til at undersøge; vi har en højesteretsdommer, der har stået i spidsen for undersøgelsen; og efterfølgende har vi et flertal i Folketinget, der har konkluderet, at der ikke var grundlag for at rejse en rigsretssag. Efterfølgende havde vi tre juridiske professorer, der konkluderede det samme. Det er altså en sag, der er undersøgt og kommenteret af samtlige ledende politikere, herunder statsministeren, et væld af gange. Så jeg tror i virkeligheden, at det er mere underminerende for tilliden og for vores demokrati, at bl.a. fru Sólbjørg Jakobsen og Liberal Alliance bliver ved med at fare rundt med en konspirationsteori, der jo kun reelt giver mening, hvis Statsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste og politiet er fuld af løgn. Det er de naturligvis ikke, og det tror jeg også danskerne ved.

Spørgeren.

Ordføreren.

Men der er jo ikke noget at stå fast på. Vi har en enighed om, at skatten skal sænkes både på først og sidst tjente krone. Men bare sådan uden at der skal gå helt amu-kursus i den, kan man jo godt sænke skatten på den sidst tjente krone uden at fjerne toptopskatten og afskaffe topskatten helt. Det så jeg gerne at man gjorde – det vil jeg da gerne arbejde for. Det kan godt være, at det bliver lidt svært at overbevise alle de andre blå partier om det, men det så jeg da selvfølgelig gerne selv. Men ellers kan man jo også gøre nogle andre ting for at sænke skatten på sidst tjente krone. Man kan pille ved den der nye mærkelige mellemskat, og man kan rykke grænsen for, hvornår man betaler topskat. Så der er jo flere veje til målet.

De er meget sjovt, at ordføreren bliver ved med at sige det der med, at det jo bare er Liberal Alliance og oppositionen, der mener det. Det er ikke sådan, det forholder sig. Det er eksperter, det er journalister, det er den blå opposition, det er den røde opposition, og det er befolkningen, det siger, at der er noget, der ikke stemmer. Jeg siger overhovedet ikke, at alle lyver. Jeg siger, at der er noget, der ikke stemmer, når vi har højt specialiserede medarbejdere, som siger, at alle metoder ikke er blevet afprøvet, og det er ikke blevet taget med i de vurderinger, som hr. Christian Rabjerg Madsen peger på. Så kan hr. Christian Rabjerg Madsen forholde sig til, hvorfor statsministeren ikke kan udtale sig om det, når hun ikke har gjort det før? Fremmer det tilliden til folkestyret?

Ordføreren.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. I det sydlige Bosnien-Hercegovina ligger byen Mostar, og gennem byen strømmer en grøn flod. Tilbage i 1500-tallet byggede tyrkerne den verdensberømte marmorbro Stari Most over floden og forbandt derved de muslimske, jødiske og kristne bydele. Det blev et symbol på sameksistens for folk med forskellige religioner. I århundreder bandt broens bue de to bredder sammen. Broen var ikke bare sten og mørtel; det var et løfte og en hverdag på tværs. Så kom krigen. Den 9. november 1993 faldt broen for granater og blev til støv og småsten i floden. Det tager få sekunder at sprænge en bro, men det tager år at bygge den op igen. Det ved de i Mostar. Efter krigen stod byen stadig på hver sin bred. Tilliden var ikke vendt tilbage, og ordene var tunge. Men så begyndte mennesker at bære sten. De fandt det gamle stenbrud, de målte buens vej, og de lagde et stykke på plads, så endnu et, indtil buen igen kunne bære, ikke fordi alle var enige, men fordi nogen måtte være de første til at lægge en sten. Da broen blev genåbnet, skete der noget stille og stort. Forbindelsen kom før forsoningen, og forsoningen fulgte efter forbindelsen. Man gik igen over broen, og handlen fandt tilbage. Jeg ved helt ærligt ikke med sikkerhed, om borgerne på hver side af broen i Mostar virkelig holder af hinanden, eller om de blot samarbejder, fordi det er til alles bedste, men uanset motivet, vinder de på det. Og rollen med at bygge bro tager vi glædeligt på os i Moderaterne. Så kan der nemlig skabes konkrete resultater. Broen Stari Most blev først bygget af visionære mennesker, der kunne tænke stort og tænke anderledes og opføre et unikt stykke ingeniørarbejde for flere hundrede år siden. Det betød nok ikke så meget, om ingeniøren var jøde, muslim eller kristen. Det betød noget, at broen kunne bære. Nu er den så genopført med de gamle mål, men bygget af nye hænder. Betyder det noget, om hende, der lagde den første sten til genopbygningen, bekender sig til en bestemt religion? Nej. Det betyder noget, at hun lod virkelysten råde og bare gik i gang. Udover den åbenlyse symbolik i at forbinde folk på tværs af religion og kultur, så giver broen i Mostar også anledning til en anden refleksion: Tænk, hvis man havde bremset initiativet, og gjort vilkårene sværere for den iværksætter, der satte gang i brobyggeriet igen, og afvist ideen, fordi hendes religion var forkert. Vi skal investere i det, der giver vækst, understøtte skabertrangen og initiativet og helt ærligt bare bruge vores sunde fornuft. Og når jeg læser det nye udspil fra de blå partier, står jeg med følelsen af, at vi er nogle af de eneste med netop den i behold. Jeg kan næsten allerede mærke Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti rulle med øjnene af ham optimisten fra Moderaterne. Ja, jeg vil gerne medgive, at jeg ser lyst på verden sådan helt generelt, men jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at alle broer skal bygges, f.eks. broen mellem parlamentarikere her i Folketingssalen og den ekstreme britiske højrefløjsaktivist Tommy Robinson. Robinson har bl.a. været i fængsel for vold, chikane og bedrageri, og det undrer mig, at Konservative kigger mod det selskab. Det er et parti, der altid har stået for ordentlighed og god tone, og kære Konservative: Det er I simpelt hen for gode til. Så Mona, Mona, Mona, hvornår kommer den dag, hvor du tør tage min hånd, og hvor vi kan bygge broer sammen? Hvis en bro skal holde, skal den bygges over en overskuelig afstand. Men nogle steder er afstanden for lang. Så er en bro umulig, og så må man flyve. Det plejer vi egentlig at være gode til i mit parti.

Hvis nu Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti kerede sig om danskernes velstand og velfærd, ville de nok sætte pris på, at international arbejdskraft sidste år alene bidrog med 361 mia. kr. til dansk økonomi – det er 12 pct. af landets bnp. Og hvis nu Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti virkelig kerede sig om vores ældre, ville de også sætte pris på de medarbejdere fra udlandet, der påtager sig opgaven med at drage omsorg og helt konkret redder liv på vores sygehuse og hospitaler. Hos Moderaterne vil vi ikke være med til at sætte lighedstegn mellem muslimer eller en hvilken som helst anden befolkningsgruppe og så et problem. Ja, der findes problemer. Der er problemer med visse udlændinge, som ødelægger det for alle andre, men at skære alle over en kam er en håbløs strategi. Det er fattigt at skabe polarisering og generalisere udlændinge, der hjælper med at holde Danmark kørende. Til jer har jeg én ting at sige: USA har ringet, og de vil have deres hadefulde retorik og valgkampstema tilbage. I Moderaterne har vi fuldt fokus på at investere i det, der gør os rigere som samfund til gavn for alle. Det er iværksætterne, det er international arbejdskraft, og det er beskatning af selskaber og aktier. Vi har allerede gennemført den største skattereform i 10 år. Vi har afskaffet iværksætterskatten, vi har afskaffet lagerbeskatningen, og vi var et af de få partier, der stod fast på topskattelettelser – og det virkede. Næste år halverer vi topskatten for mere end 280.000 danskere, og det er sket på Moderaternes vagt. Ambitionerne er ikke blevet mindre, så vi fortsætter og holder fast i, at en markant lavere selskabsskat er det rigtige. For det kan godt se ud, som om milliarderne bare ruller ind, men de ruller altså også hurtigt ud igen, bl.a. til Ukraine, og godt for det. Men det kan ikke blive ved, hvis vi i Moderaterne ikke insisterer på at tænke nyt. Vi skal reformere, og vi skal tænke nyt, stort og anderledes hele tiden for at kunne forbedre. Det gælder også for tilbagetrækning, som er en bro, vi alle sammen kommer til på et tidspunkt. Der begynder der at tegne sig noget, som måske kan kaldes et stykke moderat ingeniørkunst, nemlig deltidspension. For lige nu er der et gabende hul i overgangen fra arbejdsliv til pension. Systemet er lavet sådan, at vi knokler hele vejen frem til målstregen, og så stopper vi brat op, og respekt for nogle af dem, der blive nødt til at stoppe brat op. Det er systemets logik, men systemet passer ikke med virkeligheden. For virkeligheden er, at danskerne allerede nu tilrettelægger deres tilbagetrækning efter egne forhold. Det er nemlig kun hver tiende, der stopper med at arbejde, den dag de rammer folkepensionsalderen. Flertallet er hoppet fra tidligere, og mange fortsætter heldigvis længere endnu. Hvis man spørger danskerne, er der et klart billede: Hele 69 pct. foretrækker en fleksibel overgang til pension. Kun 18 pct. ønsker fuldt stop. Arne-pensionen er et godt eksempel, særlig når vi kan se, at hver fjerde på Arne faktisk gerne ville have fortsat. Hvad med at kigge på de skattemæssige fordele op til folkepensionsalderen? Mulighederne er mange. Jeg er nødt til at spørge: Hvad er det, vi venter på? Lad os få nedsat et ekspertråd med det samme, så danskerne kan få det pensionssystem, som passer til deres liv, og ikke et system, hvor staten bestemmer, hvornår de skal stoppe med at arbejde, eller hvor der ikke er plads til at veksle færre arbejdstimer til flere år i arbejdsfællesskabet. Det har aldrig været vigtigere med broer, når jeg ser på den verden, vi er en del af. Nogle af de samme tendenser viser sig herhjemme. Mennesker opfordrer til at erstatte byggestenene med dynamit. Da Moderaterne blev stiftet, lagde vi den første sten til en ny politisk æra bygget på samarbejde og brede løsninger. Jeg er stolt af, at vi turde lægge den første sten. Så i dag har jeg en besked til alle, der står med en sten i hånden: Frem for at kaste med den, så lad os bygge bro i dansk, europæisk og international politik. Der har aldrig nogen sinde været mere brug for det. Tak for ordet.

Statsministeren har udtalt sig masser af gange, og det er påfaldende, at fru Sólbjørg Jakobsen taler om, at befolkningen mener, at der er noget, der ikke stemmer. Det er jo i hvert fald forkert. For befolkningen havde jo et folketingsvalg, efter vi havde haft den pågældende sag, og der fik Socialdemokratiet og statsministeren det bedste valg i årtier med 27,5 pct. af stemmerne. Hvis man så kigger på sagens substans, så er det sådan, at de metoder, der bliver foreslået i det telefonnotat, er afprøvet, og det har Justitsministeriet også svaret på. Og efter der har været den faglige drøftelse imellem FE og politiet, har både FE, politiet og Justitsministeriet konkluderet på sagen og sagt, at der ikke kendes flere metoder, der kan bruges til at genskabe flere sms'er. Så det er en meget velbelyst sag, som også har fundet sin konklusion hos flere myndigheder og i Folketinget, og derfor tjener det nok heller ikke rigtig andet formål end at kaste smuds, at man bliver ved med at tale om sagen.

Tak for det. Fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Så er det fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Der er blevet talt om tillid og slettede beskeder, men hvem skal egentlig følge med, når hr. Christian Rabjerg Madsen skriver til sin ven eller ægtefælle? Hvis man spørger grundlovens fædre, er svaret, at det skal ingen, medmindre der er en konkret mistanke. Men spørger man Socialdemokratiet, er det jo anderledes, for under EU-formandskabet arbejder partiet aktivt for at indføre en såkaldt kleinzeitscanning hvor techgiganter sammen med myndighederne skal scanne hver eneste besked, som lovlydige borgere, danskere, sender. Kan ordføreren bekræfte, at ifølge Socialdemokratiet skal brevhemmeligheden ikke længere gælde for almindelige borgere?

Tak for talen. Når det gælder udlændingeområdet, som hr. Mohammad Rona kommer ind på her, får det mig til at tænke på, at jeg stod hernede i salen med bl.a. hr. Frederik Vad for noget tid tilbage, hvor han sagde, at han hellere ville lave udlændingepolitik med Moderaterne end med Radikale Venstre. Efter talen i dag synes jeg at det går endnu mere op for i hvert fald mig, at det er totalt ligegyldigt; det er to alen ud af ét stykke på udlændingeområdet. Jeg vil gerne tale om udlændinge, men jeg vil også rigtig gerne tale om slettede sms'er, for det viser sig jo, at der er kommet nye oplysninger i den her sag. Der er et nyt notat, der er kommet op at se dagens lys, og som ellers er blevet forsøgt holdt tilbage, om, at der er kommet nye oplysninger om, at alle muligheder for at få genskabt de her sms'er ikke er blevet afsøgt. Det er ikke sikkert, at de enheder, som er blevet afleveret, var de rigtige. Det er konklusionen. Jeg vil gerne spørge hr. Mohammad Rona, om hr. Mohammad Rona ikke mener, at danskerne fortjener at få noget ny viden om de oplysninger, der er kommet for en dag, om, at den her sag ikke er blevet grundigt nok undersøgt. Hvad mener hr. Mohammad Rona om det?

Ordføreren.

Ordføreren.

Jeg synes, at mange af mine kollegaer, der har været oppe på talerstolen før mig, sådan set har besvaret det ret godt, og jeg gentager gerne nogle af de ting, som de også har besvaret det med. Det her er jo en af de sager, der sådan set er blevet undersøgt mest grundigt, og jeg kan også godt se, at flere partier, bl.a. SF, nu også har trukket støtten til det. Så jeg synes efterhånden, at luften er gået lidt af ballonen i det her spørgsmål.

Det undrer mig oprigtigt, at fru Dina Raabjerg og Det Konservative Folkeparti i den her sag lægger sig, hvor de gør, for det, der er udfordringen, er jo ikke er lovlydige borgere eller mine sms'er til mine forældre eller venner. Det, der er udfordringen, er, at vi har techgiganter, der har gjort lige præcis intet ved, at der bliver delt to billeder i sekundet af børn, der bliver misbrugt. Det sker med udgangspunkt i servere, som er placeret i Europa. Det vil vi fra dansk side ikke sidde overhørig og være passive i forhold til. Derfor er jeg også glad for og stolt over, at vi har en justitsminister, som løfter den her sag i Europa, for det kan kun løses på europæisk plan. Jeg er også glad for, at regeringen og Socialdemokratiet placerer sig sammen med Red Barnet og en lang række andre organisationer og institutioner, som kæmper for at begrænse misbrug af børn, den mest forfærdelige forbrydelse man kan forestille sig. Skal det ske i respekt for privatlivet? Ja, selvfølgelig skal det det, men jeg synes, Det Konservative Folkeparti skulle bevæge sig ind i den debat i stedet for at stille sig på sidelinjen.

Spørgeren.

Spørgeren.

Nu er det jo Socialdemokratiet, der står meget alene med den her sag, så jeg tror, vi andre har læst os ind i det her, og at det måske er Socialdemokratiet, der ikke vil anerkende og erkende, at man faktisk bryder brevhemmeligheden. Men uanset hvor ædelt formålet er, og hvis det virkelig er så ædelt, hvorfor lægger Socialdemokratiet så op til, at myndighederne skal undtages fra den her scanning? Hvad siger det om tilliden til os som politikere, til staten og til demokratiet, hvis staten skal bevare den rettighed, men at borgerne ikke skal?

Jeg bliver decideret provokeret over, at der står så mange partier i dag, der siger, at det her er blevet undersøgt til bunds, når Berlingske og B.T. netop har afdækket nye oplysninger i den her sag om, at det ikke var alle metoder, der blev brugt til at genskabe de her sms'er; om problemet med enhederne, der var blevet indleveret; og også om, at det ikke var en decideret efterforskning, der blev sat i gang. Det er nye oplysninger. Kan Mohammad Rona dog ikke bare indrømme, at der er kommet nye oplysninger i den her sag? Det må da være det mindste, man kan indrømme – helt ærligt.

Ordføreren.

Ordføreren.

Statens arbejde er jo også i Danmark dækket ganske indgående af journalister og en dygtig opposition og muligheden for aktindsigt og en lang række andre forhold. Det har ikke så frygtelig meget at gøre med, at vi har it-selskaber, store techselskaber, som ikke har gjort nok for at bekæmpe misbrug af børn. Det bliver vi simpelt hen nødt til at kunne diskutere på en anden måde, end at vi bare siger, at det handler om privatlivets fred, og at vi ikke kan gøre noget. Selvfølgelig er der balancer i det her, men jeg vil opfordre Konservative til – selvfølgelig primært af hensyn til børnene, men i virkeligheden også af hensyn til deres folkelige opbakning – at gå ind i den her debat, så vi sammen kan bekæmpe misbrug af børn og deling af billeder af børn.

Tak. Jeg synes sådan set, jeg svarede meget, meget fint og klart på det spørgsmål, jeg fik før, og jeg synes, at mange af mine kollegaer, der har stået heroppe før mig, også har svaret meget, meget fint på det her. Jeg bider jo sådan set også mærke i, at der den 22. oktober er en hasteforespørgsel, så hvis man der har yderligere spørgsmål, synes jeg, man skal stille dem til de relevante ministre, der kommer til at være der.

Fru Signe Munk, SF.

Fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for en god tale med et, synes jeg, vigtigt budskab i den her tid om at bygge bro og ikke kaste med sten. Jeg synes, det er et væsentligt budskab at komme med fra Folketingets talerstol i en tid, hvor splittelserne vokser, og hvor den gode omgangstone til tider har det lidt for besværligt, så tak for det. Så skal vi lige have lidt om den politiske palet. Moderaterne har jo, som ordføreren også var omkring, fremlagt et nyt udspil til pensionssystemet, og jeg tror ligesom, at det fik overskriften: Skræl det hele væk. Det var med henvisning til Arnepensionen, seniorpensionen og efterlønnen. Det var altså underforstået, at det skulle væk, og jeg skal bare forstå: Er det virkelig Moderaternes politik, at ingen skal kunne trække sig tilbage før tid?

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Først vil jeg bare lige sige: Hvis man går forrest, kræver det til en start, at man er konsistent og konsekvent i sin fordømmelse af krigsforbrydelser, i sin afstandtagen til forbrydelser mod menneskeheden og i en konstatering af virkeligheden, som den ser ud. Så kan man ikke den ene dag måske ville sanktionere og den anden dag ikke. Så kræver det faktisk konsekvens. Jeg vil gerne høre ordføreren, om ordføreren er enig med Enhedslisten, ordførerens egen borgmester i Odense, Amnesty International, internationale forskere og folkedrabseksperter, også fra Israel, og FN's undersøgelseskommission i, at den måde, Israel fører krig i Gaza på, kvalificerer til et folkedrab. Jeg spørger selvfølgelig, fordi jeg godt kan høre, at Socialdemokratiet forsøger retorisk at lægge sig et hårdere sted mod Israel. Men for at kunne handle er man nødt til at erkende, hvordan virkeligheden ser ud. Så hvor stiller Socialdemokratiet sig i forhold til al den viden, der er, om Israels krigsførelse?

Ordføreren.

Ordføreren.

Nej, der er ikke noget tidspunkt, hvor vi har sagt det. Hvis man er nedslidt, og hvis man ikke kan være på det danske arbejdsmarked af alle mulige forskellige årsager – det kan være psykisk, eller det kan være fysisk – så skal man da selvfølgelig kunne trække sig ordentligt og værdigt tilbage. Jeg husker faktisk det allerførste interview med vores formand, som faktisk var meget, meget klar i forhold til den del af det. Så vi har jo ingen ambitioner om, at der i fremtiden ikke skal være noget, hvor man skal kunne trække sig tilbage, hvis man er nedslidt fysisk eller psykisk. Det er ikke det, det her handler om. Det her handler om, at der i de år op til folkepensionsalderen skal være en meget mere fleksibel tilbagetrækning.

Først og fremmest må jeg sige, at det er ejendommeligt at høre Trine Pertou Mach tale om, at vi skal lægge os et sted, hvor der er konsistens. Det er Trine Pertou Mach, der har en partiformand og en ledelse, som taler om, at vi skal bekæmpe antisemitisme, men som samtidig er medlem af et parti, hvor flere medlemmer har forsvaret Hamas, og vi har en situation, hvor dele af Enhedslisten på organisationsniveau har deltaget i demonstrationer, hvor man har brugt billeder fra Hamas' angreb til at pryde de demonstrationer. Så jeg tror, der er alvorligt behov for, at man rydder op, hvad angår antisemitisme og forherligelse af terrorisme internt i Enhedslisten. Hvad angår regeringen, har vi været krystalklare fra dag et. Vi har forsvaret Israels ret til at forsvare sig, og vi har kritiseret det, da den ret blev til en krigsførelse i Gaza, som er fuldstændig uanstændig. Men vi er også medlem af Den Internationale Domstol, og det er dem, der juridisk skal fælde dom, hvad angår spørgsmålet om folkedrab.

Fru Trine Pertou Mach.

Spørgeren.

Jeg forstår sådan set musikken i det med deltidspensionen, men vi har jo en ordning for dem, der er nedslidte og har brug for at trække sig tilbage. Det hedder seniorpension. Så vil Moderaterne alligevel ikke fjerne den? Og så har vi en ordning, som handler om, at hvis du har taget din tørn på arbejdsmarkedet, har du mulighed for at gå på Arnepension. Så hvad er det konkret, Moderaterne vil fjerne?

Tak. Jeg har hørt ordføreren og ordførerens parti excellere i påstande om, at Enhedslisten skulle være antisemitiske. Det er simpelt hen totalt uhørt, at man skal stå og høre på det i Folketingssalen. Vi har konsistent og konsekvent taget afstand fra antisemitisme og alle former for racisme. Vi har også ryddet op i egne rækker af den grund. Der er ingen tvivl om, hvor Enhedslisten står, for vi ser på handlinger og ikke på aktører. Jeg vil gerne have Socialdemokraterne til at svare på, hvad Socialdemokraterne vil gøre for at stoppe det folkedrab, der foregår i Gaza, og om ordføreren kan forstå, at der er en stor del af befolkningen, der ikke mener, at Socialdemokratiet i spidsen for den danske regering gør noget som helst for rent faktisk at handle.

Tak for det, og så er det ordførerens tur. Værsgo.

Ordføreren.

Det, som vi sådan set har været ude at sige, er jo, at de ordninger, der er lige nu og her, vil vi gerne fjerne og erstatte med en ny ordning, som er deltidspensionen. Det er det, det handler om. Så har vi jo også sagt det, som jeg sådan set også sagde i min tale: Lad os nu få nedsat et ekspertråd, som kan komme med nogle konkrete anbefalinger sammen med os, i forhold til hvordan vi bl.a. kan gøre med f.eks. nedslidte.

Det bliver en lidt intens ordveksling, men der er jo ikke noget at gøre ved det. For det er rigtigt nok, at hr. Pelle Dragsted gør alt, hvad han kan, for at sikre, at Enhedslisten ligger det rigtige sted, hvad angår antisemitisme. Det har jeg stor respekt for. Men det er også rigtigt, at vi har haft medlemmer af Enhedslisten, som har deltaget i og fremmet debatter og demonstrationer, hvor man brugte billedet af det hegn, som Hamas lagde ned, før man gik ind og foretog nedslagtning af civile. Så Enhedslisten har massive udfordringer internt i det her spørgsmål. Det bliver vi nødt til at kunne tale åbent om. Danmark går forrest i EU i forhold til sanktioner, og Danmark er medlem af Den Internationale Domstol. Det vil sige, at vi kan tale fuldstændig specifikt om Israels krigsførelse og kritisere den, men i spørgsmålet om folkedrab afventer vi domstolen.

Tak for det. Det var alt, hvad vi nåede, så vi siger tak til hr. Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Fru Louise Brown, Liberal Alliance.

Tak for det, og tak for en god tale. Jeg har et ganske kort spørgsmål til hr. Mohammad Rona: Hvad koster et mandat?

Når klokken slår 12 tirsdag den 6. oktober til næste år, går statsministeren på Folketingets talerstol med sin redegørelse for rigets tilstand, og 2 dage senere vil de politiske ordførere udlægge teksten og svare på spørgsmål fra politiske venner, fjender og bekendte. Hvem der er statsminister til den tid, ved vi ikke, så noget kommer jo netop an på, hvem der er venner, fjender og bekendte. Regeringen, vi har nu, blev fra første færd ikke spået megen politisk flyvehøjde. Forventningen var, at gammel rivalisering ville stå i vejen for hele projektet, og at ideologisk stolthed fra den ene eller den anden ville efterlade Danmark med en regering, der ikke ville, ikke kunne vise nogen som helst form for handlekraft til gavn for befolkningen. Nu er den her særlige regering så 3 år gammel, og i al ydmyghed mener vi, at vi har bidraget med en hel del flere politiske resultater, end vi blev spået, og vi mener, at vores rækken over midten har bidraget til samling i en tid, hvor verden omkring os spaltes og splittes. Denne regering har klart bevist, at det vigtigste ikke er, om vi er røde eller blå. Nej, det vigtigste er, at vi alle er røde og hvide. Nu er det næste spørgsmål så: Hvad så nu? Jeg har godt noteret mig, at mit partis deltagelse i regeringen har givet anledning til en hel del spørgsmål om, hvad Venstre egentlig vil, når det her føromtalte næste folketingsvalg så er afviklet. Vil Venstre videre i en samlingsregering hen over midten, eller vil Venstre hjem til blå blok? Det spørgsmål har jeg fået stillet mange gange, og jeg har svaret udenom lige så mange gange efter bedste evne – man er vel politisk ordfører. Men i dag vil jeg gerne give et svar. Svaret er meget klart: Venstre vil mere. For det er da fuldstændig rigtigt, som vores kolleger fra SF flere gange har bemærket, at regeringen og Venstre fører blå politik i et rødt Folketing. Det er vi enige i, det er vi stolte af, og det er vi utrolig tilfredse med. Men det betyder jo ikke, at vi så smækker fødderne op på sofabordet og hviler på laurbærrene. Det betyder ikke, at vi stiller os tilfredse. Thi evig stilstand er død, som der står skrevet i sangen »Jeg elsker den brogede verden«. Tag f.eks. udlændingeområdet: I løbet af den her regeringsperiode har vi bl.a. indført arbejdspligten. Det betyder, at folk, der kommer hertil, får stillet soleklart i udsigt, hvad alle vi danskere jo sådan set godt vidste på forhånd, nemlig at her i Danmark skal man yde, før man kan nyde. Og vi har ansat en ambassadør i Strasbourg, der specifikt skal arbejde for, at konventionerne kommer til at tillade en strammere udlændingepolitik, der kan passe bedre på vores land, vores folk og vores kultur. Men Venstre vil mere. I Venstre byder vi udlændinge velkommen, hvis de kommer hertil for at bidrage positivt og tilpasser sig danske værdier. For vi er helt afhængige af international arbejdskraft, der gør os rigere, skaber vækst og velstand. Men som min formand sagde det klart og tydeligt på weekendens landsmøde – og nu citerer jeg: »Kommer man derimod til Danmark for at sælge narko fra en sænket BMW eller for blot at sidde i en slidt lædersofa og se Al-Jazeera, mens man venter på den månedlige kontanthjælp, ja, så skal man finde et andet sted at bo.« Så simpelt er det. Den her regering er også en regering, der har sikret de største skattelettelser i et årti. Jeg nævner i flæng: Vi har fjernet afgifter, som danskerne har betalt, siden Stauning var statsminister – og det var Stauning! – vi har genindført håndværkerfradraget, vi har banket elafgiften i bund, vi har sænket topskatten, og vi har fjernet modregningen i folkepension og vedtaget store personskattelettelser. Hvis man lægger regeringens samlede skattelettelser, afgiftslettelser og billigere takster i daginstitutionerne sammen med reallønsudviklingen, ja, så vil en helt almindelig familie med hus, mor og far i arbejde og børnene i daginstitution have over 30.000 kr. mere til sig selv til næste år. Og ja, det er jo nok noget af den blå politik, som vores røde kolleger snakker om, for det er blå politik at give danskerne flere penge mellem hænderne. Det er dejligt, at vi har fået alt det igennem. Det er det, men Venstre vil mere. Så når vi i Venstre går til folketingsvalg, går vi til valg på, at selskabsskatten skal sænkes til 20 pct. I disse tider, hvor vores konkurrenceevne er vigtigere end nogen sinde, skylder vi vores virksomheder bedre vilkår. For det er deres indsats, der skaber væksten, som giver råd til at investere i dem, der passer på os, vores velfærd, vores politi og vores forsvar.

Men nej, det er jo heller ikke nok. Man behøver bare at gå ind i et supermarked for at finde ud af, at det er blevet dyrere at fylde indkøbskurven. I en dyr tid skal det være billigere at være dansker, og det kalder på en stor og ambitiøs skattereform. Det bliver allerede billigere at være dansker fra nytår, når vi fjerner elafgiften i en periode på 2 år. Men helt ærligt, spørger man os i Venstre, ser vi meget gerne, at den bliver ved med at være lav, også når de 2 år er gået. Apropos den dyre dagligdag og de dyre dagligvarer arbejder vi i Venstre for, at vi skal sænke momsen på fødevarer – men uden at løse ét problem ved bare at skabe et nyt. Vi skal gøre det på en måde, der er enkel; vi skal gøre det effektivt. For hvis vi bare bygger et nyt bureaukratisk monster, der æder besparelserne, så er vi jo lige vidt. Så er det også den her regering, der har gennemført den største oprustning af det danske forsvar i mands minde. Det er vigtigt. Her stiller Venstres formand sig forrest, men der skal også lyde en stor tak til den brede opbakning på tværs af partierne her i Folketinget. Forsvaret er noget, de fleste af os herinde har været fælles om. Tak for det. Men Venstre vil mere, og Danmark skal mere, for vi er ikke i mål endnu. Venstre vil fremrykke investeringerne i forsvaret, så vi allerede i 2030 lever op til NATO-målet på 3,5 pct. af bnp. Så er det også den her regering, der har investeret massivt i, at vi alle sammen kan få en velfærd, der virker. Vi har lavet en historisk psykiatriaftale. Vi har sikret gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to. Vi har sikret en sundhedsreform, der bringer lægerne og sundhedsvæsenet tættere på borgerne, og så har vi gennemført det største økonomiske løft af den borgernære velfærd i 15 år for kommuner og regioner. Det er vi glade for. For hvis vi er alvorlige om, at Venstre vil være partiet, der sikrer danskernes tryghed – og det kan jeg love for at vi er – så kræver det også, at vi sikrer trygheden i det nære, og det nære er vores velfærdssamfund. Vi er liberale, vi er Danmarks Liberale Parti. Vi er endda ægte liberale. Men det betyder altså ikke, at vi som andre partier bare sådan vil fyre hele det økonomiske råderum af på skattelettelser. For hvis ikke vi kan bruge noget af det økonomiske råderum på helt tiltrængte forbedringer af velfærden, så betyder det jo, at vi er nødt til at fyre en pædagog, hver gang vi skal ansætte en politibetjent. Så er vi nødt til at fyre en sygeplejerske, hver gang der skal ansættes en soldat, og folkeskolelæreren må vige pladsen for fængselsbetjenten osv. osv. Det vil vi ikke i Venstre. Vi vil mere med vores velfærd. Så er det i øvrigt også den her regering, der har vedtaget aftaler, der gør, at vi har nået vores 2025-klimamål, og som gør det muligt for Danmark at nå 2030-klimamålet. Tidligere regeringer satte ambitioner, men ambitioner er jo bare ord, indtil de bliver omsat til handling. Det er den her regering, der har taget ansvaret og sikret, at ordene bliver til virkelighed. Men Venstre vil mere, og står det til os, fjerner vi forbuddet mod atomkraft, fordi vi ikke skal lade forældet frygt stå i vejen for en grønnere fremtid for os alle. Næste gang vi mødes her til Folketingets åbning, har der højst sandsynligt været afholdt folketingsvalg. Hvem af os der sidder i salen til den tid, ved vi ikke. Hvem af os der er statsminister til den tid, ved vi heller ikke. Det bliver nok ikke mig – eller måske gør det, hvem ved. Men én ting ved jeg, én ting er så sikkert som amen i kirken: Næste gang vi mødes her til Folketingets åbning, møder salen et Venstre, der som i dag vil mere; vil mere i udlændingepolitikken, vil mere på skatteområdet, vil mere med vores forsvar, vil mere med vores fælles velfærd og vil mere med vores klima. For nok har SVM-regeringen været meget tilfredsstillende for alle os, der har ønsket at føre blå politik i et rødt Folketing; vi har lavet de største aftaler og velfærdsreformer i mange år og investeret i mange af de ting, som ligger Venstres hjerte meget nært. Men vi stiller os ikke tilfredse, vi står ikke stille; det kommer vi aldrig til at gøre, for Venstre vil mere. Hele kongeriget Danmark fortjener mere. Tillad mig så at afslutte talen med et godt råd, som vores parti er begyndt at runde vores taler af med: Smil, bliv stående, lign en vinder, og stem på Venstre. Tak for ordet.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Nu går vi over til spørgerrækken, og den første spørger er fru Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Tak for rosen. Jeg ved ikke, hvad et mandat koster.

Det må være trange tider i Venstre, siden man skal skrive den slags på en teleprompter. Det behøver vi ikke hos os. Men noget, der også må tyde på trange tider, er, at jeg kan høre, at hr. Jan E. Jørgensen da må have fået slettet det afsnit, der handlede om sms'erne i minksagen. For man må sige, at det jo er et kapitel, der er genopstået, og der er sådan nærmest gået sport i at finde gamle klip af Venstrefolk fra dengang, hvor man stadig væk havde moralen i behold. Men så kom Venstres gustne aftale på Marienborg, der udløste en flok ministerbiler, og dermed ændrede det moralske kompas sig fuldstændig for Venstre; pludselig var fru Mette Frederiksen ren som sne. Så mit spørgsmål er faktisk ret enkelt: Står Venstres moral ikke til at ændre i den her sag? Jeg kan se på vores hjemmeside, hvor vi har vores minkometer, at der er 25 dage tilbage, inden tiden udløber i minksagen. Så hvordan ser det ud med Venstres moral? Står den til at ændre?

Ordføreren.

Spørgeren.

Nej, det lader til, at det er svært at svare på spørgsmål i dag herinde i Folketingssalen. For nogle dage siden medvirkede hr. Mohammad Rona i en livestream på TikTok, hvor Alternativets Unge også spurgte ind til noget, der ligner, og hvor hr. Mohammad Rona sagde, og jeg citerer: »I har jo faktisk gjort det, at I sådan set har bestukket et af deres egne medlemmer.« I forhold til det har Mohammad Rona jo en holdning, når det drejer sig om andre partier; hvordan er det, når det drejer sig om Moderaterne? Hvordan ser hr. Mohammad Rona på det her med at købe mandater?

Nu ved jeg ikke, om det er sneen her i hovedstaden, der omtales, for den er sjældent hvid og ren særlig længe. Men jeg vil bare lige minde om den kommission, der blev lavet. Den konkluderede jo, at det, der var sket, var stærkt kritisabelt. Så det er jo altså ikke sådan, at der ikke er noget at kritisere. Det er der. Det var der. Men det er jo også sådan, at vi meget hurtigt kunne se, at der altså ikke var et flertal for en advokatundersøgelse. Det var der ikke. Jeg kender jo fru Inger Støjberg ganske godt og ved, at hun er i stand til at tælle til 90, måske endda også til 100 og måske i virkeligheden også til 1.000. Hvis ikke man har 90 mandater, er der altså ikke noget flertal. Det er der ikke, og derfor var der ikke noget flertal for en advokatundersøgelse, og det er der, vi står. Sådan er det, og det kan vi ikke rigtig gøre så meget ved. Ville der så være noget at komme efter? Altså, der har, som der også er blevet talt om tidligere, bl.a. været de her juraprofessorer, der konkluderede, at de ikke mente, at der var grundlag for en rigsretssag, som fru Inger Støjberg jo kender alt til. Det var der altså ikke, men vi får det aldrig undersøgt. Er det beklageligt? Ja, det er det. Kan jeg gøre noget ved det? Nej, det kan jeg ikke.

Ordføreren.

Tak. Fru Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne.

Jeg synes, det er fint, at der er folk, der følger med i vores TikTok-livestream. Det er jeg sådan set rigtig glad for. Jeg har også været i dialog med Alternativet; jeg har faktisk været i dialog med Alternativets formand så sent som i går, også for lige at sige, at det måske var gået lidt for hurtigt i forhold til det, jeg sagde på den livestream der. Men altså, lige nu er der en sag kørende i UFO, og så er det det.

Det kan Venstre jo sådan set godt gøre noget ved, og jeg må sige, at jeg synes, det er skammeligt, at Venstre stiller sig, som Venstre gør, og fuldstændig har mistet sit moralske kompas. Jeg kan jo så også se, at der er stemmer i Venstres bagland, der nu omtaler det som værende noget, der mest minder om russiske tilstande. Nu er hr. Jan E. Jørgensen jo selv advokat, og derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide, hvordan advokaten hr. Jan E. Jørgensen ville have det med at forsvare en klient, der havde destrueret sit bevismateriale og så i øvrigt også talt usandt om det.

Fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Ordføreren.

Tak for det. Nu talte ordføreren om broer. Det prøvede jeg faktisk også sidste år; der spurgte jeg statsministeren ind til Vejlefjordbroen, men det var, som om hun ikke helt fangede den. Så det var helt hyggeligt at få brotemaet bragt ind igen. Jeg tror ikke, der er så meget bro at bygge mellem Det Konservative Folkeparti og Moderaterne sådan i det store politiske billede. Jeg må indrømme, at jo bedre jeg lærer partiet at kende, jo mere åbenlyst er det for mig, at vi værdimæssigt står ekstremt langt fra hinanden. Eksempelvis synes jeg, at Moderaterne fuldstændig lukker øjnene i forhold til, at den internationale arbejdskraft, der skal komme til Danmark, er nødt til at komme fra nogle lande, vi også har gode erfaringer med at integrere på vores arbejdsmarked. Så vil jeg spørge hr. Mohammad Rona ind til, om ordføreren er bekymret for de tal, vi ser i forhold til førtidspensionen, hvor vi kan se, at bl.a. to tredjedele af irakerne over 50 år er på førtidspension. Anerkender ordføreren, at det udgør et kæmpe problem for hele vores fundament i vores arbejdskontrakt?

Nu er det altså ikke advokaten Jan E. Jørgensen, der står på talerstolen, og så havde fru Inger Støjberg også fået en regning bagefter; det er Venstres politiske ordfører, og derfor er det jo et spørgsmål, der ikke rigtig giver mening. Men i forhold til det her med slettede sms'er vil jeg sige, at det da er brandhamrende ærgerligt. Jeg er da ved at dø af nysgerrighed efter at finde ud af, hvad der har stået i de sms'er. Altså, det er jeg da. Men som vi har fået det oplyst, er der ikke mulighed for at genskabe dem, og de muligheder, der er, er alle sammen blevet afsøgt, så der er næppe noget at komme efter. Det havde været rart, hvis der var, men det er der ikke.

Tak. Så er det fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen for talen. Jeg kan have meget svært ved ikke at komme til at smile, når ordføreren er på talerstolen, fordi ordføreren er så dejlig rap i replikken. Der er så bare et sted, hvor Venstre er lidt langsomme i optrækket, vil jeg sige, og det er, når det handler om at tage fat i kraven på landbruget, når de sprøjter på de af vores områder, hvor der bliver dannet drikkevand. Jeg bliver bare nødt til at sige, at vi er ved at være et kritisk sted. Der er rigtig mange drikkevandsboringer, som bliver lukket. Der er simpelt hen en risiko for, der ikke er drikkevand til hr. Jan E. Jørgensens børn eller børnebørn. Derfor har jeg simpelt hen brug for at vide noget. Jeg er med på, at I fører blå politik i et rødt Folketing, men skal vi ikke have ført noget grøn politik, så vi kan passe på vores drikkevand? Er hr. Jan E. Jørgensen klar til at beskytte drikkevandet mod landbrugets sprøjtegifte?

Jeg tror ikke, at jeg helt enig i, at vi ikke har særlig meget tilfælles. Vi har i hvert fald det grønne til fælles, hvor vi kan se, at der er vi jo sådan set ret enige om rigtig mange ting, også i forhold til den grønne trepart. I forhold til arbejdskraft er vi jo her den 30. juni kommet ud med den her certificeringsordning i forhold til de forskellige lande, hvor bl.a. Canada, Japan og USA er med. Så vi er sådan set helt opmærksomme på, at der er lande, der er nemmere at integrere fra, og der er også lande, vi har meget mere tilfælles med. Det er jo også nogle af de lande, der sådan set er med i den der certificeringsordning. Så det forstår jeg ikke, altså hvorfor man begynder at pille det ud, for vi har jo allerede lavet en ordning, hvor de ting er med.

Ordføreren.

Spørgeren.

I forhold til den grønne dagsorden har vi en ordfører, som jeg på ugentlig basis næsten må give kunstigt åndedræt for at sikre, at man ikke går til i frustration over en minister fra Moderaterne, som man synes snakker rigtig meget og handler alt for lidt på det her område. Så er jeg nødt til at spørge ind til det her med international arbejdskraft. Det er jo fint, at man har nogle lande, som man så gør det nemmere at få arbejdskraft fra, men den ordning, regeringen har lavet, begrænser jo på ingen måde den meget store stigning, vi har set i antallet af folk, der er kommet hertil fra MENAP-landene for at arbejde. Der bliver jo ikke sat nogen stopklods der, modsat hvad vi Konservative eksempelvis har foreslået med vores trafiklysmodel.

Jo, det skal vi. Vi skal også føre grøn politik, selvfølgelig skal vi det. Drikkevandsudfordringen er reel, og det er ikke kun et problem der, hvor der er landbrug. Jeg sidder selv i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Vores drikkevand bliver renset. Det er nødt til at blive renset, før det kan ud til forbrugerne på grund af tidligere tiders forurening fra diverse industrivirksomheder. Så det er et reelt problem. Det er jo regionerne, der har opgaven med at rense drikkevandet op, men vi kan også gøre noget. Vi kan f.eks., som vi jo har vedtaget, blive enige om, at f.eks. landmænd, der gødsker på frossen jord – det er ikke særlig smart, for så trænger det ikke ned i jorden og risikerer at blive skyllet ud i vandet – bliver straffet hårdere. Det er noget af det, vi jo har vedtaget, og som bl.a. er med til at sikre renere drikkevand.

Spørgeren.

Ordføreren.

Men det er jo ikke folk fra MENAP, der vælter ind på vores erhvervsordninger. Det er det jo ikke. Altså, når vi snakker omkring udenlandsk arbejdskraft, og når vi snakker omkring, at folk kommer til Danmark for at bidrage – og bidrage med det kæmpe milliardbeløb, som jeg læste op lige før: 361 mia. kr. til dansk økonomi – så kan vi ikke blive ved med at snakke om trafiklys og alt mulig andet lys. Altså, realiteten er her bare; det er den bare. Hvis vi begynder at snakke omkring trafiklys og alt mulig andet, så taber vi den kamp. Vi er jo ikke det eneste land i verden, der vil have udenlandsk arbejdskraft. Det er vi jo ikke.

[Lydudfald] ... men det er langtfra nok. Her taler jeg om behovet for at stoppe med at bruge sprøjtegifte på 200.000 ha landbrugsjord, hvis vi skal beskytte vores drikkevand. Er Venstre klar til det?

Ordføreren.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Først vil jeg bare gerne sige tak til ordføreren. Tak for at sige fra over for den negative generalisering, som vi har skullet lægge øre til hele dagen, om vores medborgere med anden oprindelig baggrund end dansk. Mit hoved er ved at eksplodere af at skulle sidde og lægge øre til den konkurrence mellem Socialdemokraterne på den ene side og højrefløjen på den anden side om, hvem der kan tale grimmest om muslimer og andre. Det synes jeg er skrækkeligt at høre på. Men tak for at sige fra over for det. Jeg synes måske, at man kunne vise lidt mere respekt for det store flertal, der går på arbejde, betaler deres skat og betaler jeres løn. Jeg vil spørge ind til pension. Jeg synes, at ordføreren slap for let omkring det før. Der blev sagt meget klart, at Arnepensionen skal væk, at seniorpensionen skal væk, at efterlønnen skal væk, og at pensionsalderen generelt skal blive ved med at stige. Konsekvensen af det vil være, at bl.a. 3f'erne vil få langt, langt færre år på pension end folk med lange uddannelser. Det er et asocialt forslag. Hvorfor er det, Moderaterne ikke kan vise samme solidaritet, som vi måske hørte over for nogle af vores udenlandske kollegaer i talen, over for de mennesker, som er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, og som måske er blevet nedslidt?

Vi drøfter meget gerne alle de tiltag, som SF måtte foreslå til at beskytte vores drikkevand bedre, for vi er enige om, at det er en vigtig og central opgave.

Ordføreren.

Så er det hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. Værsgo.

Men det er jo netop det, vi gør. Det er jo netop det, vores pensionssystem handler om. Vi kan jo se, at arbejdsmarkedet har ændret sig helt vildt. Folk arbejder på en helt anden måde, end de gjorde for bare 10 år siden. Der er dobbelt så mange 70-årige på arbejdsmarkedet i dag, end der var i 2013. Så vores arbejdsmarked er ved at ændre sig, og vores deltidspension går jo sådan set ud på at lave en fleksibel ordning for dem, der er på vej mod pensionsalderen. Det er det, det handler om. Det handler ikke om de nedslidte. Vi vil rigtig gerne være med til at sørge for, at folk, der ikke kan arbejde af forskellige grunde, skal kunne trække sig tilbage ordentligt og værdigt. Det har vi sådan set sagt flere gange.

Tak til ordføreren for en veloplagt tale med et glimt i øjet. Jeg bemærkede også ordførerens ord om stoltheden over SVM-regeringen. I forlængelse af det vil jeg egentlig også bare høre, om ordføreren på det seneste har været stolt over, hvordan Venstres statsminister, fru Mette Frederiksen, har ageret i forhold til at skulle svare på de helt relevante spørgsmål fra pressen i lyset af de seneste afsløringer i den her sms-skandale, hvor Venstres statsminister jo nægter at udtale sig i det spørgsmål. Mener ordføreren, at det er en værdig måde at være statsminister på, at man nægter at svare på helt relevante spørgsmål i så kritisk en sag?

Ordføreren.

Spørgeren.

Jeg er med på, at statsministeren ofte lyder som en Venstremand, når der bl.a. bliver talt om, at skattelettelser og velfærd ikke er hinandens modsætninger. Det luner da, det gør det, men sidst jeg så efter, var statsministeren altså socialdemokrat og ikke Venstremand. Jeg har ikke selv set det pågældende interview. Lad mig skynde mig at sige det. Jeg vil simpelt hen ikke gå ind og give stilkarakterer for, hvordan nogen svarer på spørgsmål. Jeg er fuld af anerkendelse af, at der er spørgsmål, det kan være meget svært at svare på. Der kan jo ligge forskellige hensyn bag. Så det kommer jeg ikke til at give karakterer for, hverken efter den gamle eller den nye skala.

Det er skønt, når folk kan arbejde længere. Min egen mor er +70 år og bliver ved med at arbejde og elsker det. Det er bare ikke alle, der kan det. Der er også folk, der er kommet meget tidligt ud på arbejdsmarkedet og har brug for at trække sig tilbage. Det kan godt være, at ordføreren siger, at man bare vil erstatte det med noget andet, men det signal, der er blevet sendt, og som skaber utryghed derude og ovenikøbet får folk til at fravælge håndværksmæssige uddannelser, er, at det hele bare skal skrælles væk – undtagen den i øvrigt meget favorable politikerpension for den generation af politikere, der indførte den højere pensionsalder.

Ordføreren.

Spørgeren.

Noget af det, der kendetegner hele den her pensionsdebat, er f.eks. sådan noget som min egen far, som gik på pension sidste år. Der kan jeg jo godt mærke på ham nu – og det har han sådan set også selv sagt – at han godt kunne tænke sig at komme tilbage igen på arbejdsmarkedet. Men han har jo sat sin Arnepension i gang nu, så det kan han jo ikke. Altså, det er et problem. Der er virkelig nogle huller i vores pensionssystem, som vi bliver nødt til at tage et opgør med, i forhold til hvordan vi i fremtiden kan sikre et meget mere retfærdigt pensionssystem, også fordi arbejdsmarkedet har ændret sig.

Lad mig give udsendelsen med Kåre Quist mine varmeste anbefalinger. Den synes jeg helt klart at ordføreren skal se. Men så lad mig stille et andet spørgsmål. Det, der jo er kommet frem i medierne, er, at der er nogle højt specialiserede embedsmænd i Center for Cybersikkerhed, der havde en oplevelse af, at man højere oppe i systemet i FE jo virkelig forsøgte at lægge låg på den sag. Mener Venstre ikke, at det skal undersøges, hvorfor de agerede på den måde, altså om det var noget, de var blevet instrueret i, eller om de handlede efter egen vilje og kraft? Mener Venstre slet ikke, at det skal undersøges nærmere?

Hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil også gerne kvittere for, at der bliver bygget bro mellem de mange forskellige typer danskere, vi er. Til gengæld synes jeg godt nok, at der manglede en bro til fremtiden, for der var ikke meget grøn omstilling i den tale. Det er der desværre heller ikke i regeringen. Jeg kan huske, at da hr. Lars Løkke Rasmussen førte valgkamp – jeg havde indtil flere vælgermøder med hr. Lars Løkke Rasmussen – var det tid til implementering og ikke alle de modsætninger, for nu skulle der ske noget, og nu skulle der virkelig gang i udbygningen af havvind, VE og fjernvarme osv. Der er jo sket nul og niks efter 3 år med Moderaterne på klimaministerposten. Jeg forstår simpelt hen ikke, at man ikke har et højere ambitionsniveau. Det er jo kommet dertil, hvor det ikke kun handler om klima. Det handler om sikkerhed og om ikke at fodre Putins krigsmaskine. Og så handler det om simpel konkurrenceevne, fordi vores energipriser er 3-4 gange højere end i Kina og USA. Den eneste vej ifølge Dansk Industri og BusinessEurope er vedvarende energi. Hvad sker der?

Det, jeg ved, er det, der har stået i avisen. Det, jeg har fået oplyst fra Justitsministeriet, er, at der er blevet taget alle relevante skridt for at se, om man kunne genskabe de her sms'er. Det, som Center for Cybersikkerhed har forestået, er blevet vurderet både i Justitsministeriet og i Statsministeriet. Derfor er der altså næppe noget at komme efter. Det er jeg desværre nødt til at sige. Der er næppe noget at komme efter. Jeg synes, det er fint, der bliver skrevet om det, og også, at der bliver stillet spørgsmål her i salen, men det, vi har fået oplyst, er, at der ikke var yderligere muligheder end dem, der allerede er blevet afsøgt.

Tak. Så er det hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Jamen jeg er sådan set fuldstændig enig i mange af de ting, der bliver sagt. Grøn omstilling er i dag også sikkerhedspolitik, og det har det jo været i noget tid nu. Jeg er sådan set helt fortrøstningsfuld – som vi også hørte i statsministerens tale i går – i forhold til at vi er på vej mod de 70 pct.s reduktion i 2030, måske endda højere end det. Så hvis man har det for øje, synes jeg sådan set, at vi kommer ret godt igennem nu.

Hvordan har Venstre det med at bakke op om en statsminister, der sidder på DR i 4 minutter og 33 sekunder og svarer »ingen kommentarer«, når journalisten stiller nogle relevante og reelle spørgsmål om helt nye kendsgerninger i minksagen? Er det virkelig en statsminister værdigt?

Ordføreren.

Spørgeren.

Jamen altså, jeg kan høre på det hele, at jeg skal hjem og få set noget fjernsyn. Jeg brugte aftenen i går på at gå i biografen og se Anders Thomas Jensens nye film i stedet for – den kan varmt anbefales. Men når jeg får tid, skal jeg selvfølgelig nok få set tv-udsendelsen.

Jeg må sige, at den optimisme deler jeg desværre ikke. Det bygger på nogle fremskrivninger, hvor man f.eks. næsten skal tredoble vedvarende energi på land. Det kan jeg ikke se ske med det, regeringen indtil nu har sat i værk. Det bygger på, at man faktisk får stoppet udrulningen af gas- og oliefyr, og det ser jeg heller ikke ske, for man ønsker ikke at stoppe udrulningen af gas- og oliefyr i regeringen. Man kan ikke blive enige om en ny elafgift, som er det, der skal stoppe fossil energi i transportbranchen. Man kan ikke finde ud af at satse på kollektiv transport. Så hvad er det, man vil gøre?

Spørgeren.

Ordføreren.

Vi har jo sat nogle tiltag i gang, også i forhold til den tunge transport. Altså, ca. 30 pct. af al den CO 2 , som bliver udledt nu, er f.eks. fra transportbranchen. Så der har vi i hvert fald gjort noget der. Vi har også lige været med til at gøre, at det nu bliver markant nemmere at opsætte solceller på offentlige tage. Det ved jeg har været et kæmpe ønske fra rigtig mange kommuner og bl.a. fra KL. Det er også et af de benspænd, der har været i mange år, og som vi nu vil tage et opgør med.

Er Venstre ikke bekymret for, at det ser ud, som om man dækker over statsministeren, når man ikke vil bakke op om en undersøgelse eller i det mindste forlænge forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven, som jo tydeligvis er forældet i forhold til moderne politik? Man kan jo tydeligt se, at der er en klar lyst til, at man trækker tiden nede ved hjørneflaget, indtil de 5 år er gået. Kan Venstre ikke godt se, at det er fuldstændig uhensigtsmæssigt?

Ordføreren.

Fru Sascha Faxe, Alternativet.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Ordføreren siger, han ser lyst på verden. Efter den 1. juli, hvor konstanthjælpsreformen blev en realitet, er der en del mennesker, der ikke ser lige så lyst på verden. Kommunerne frygter, at rigtig mange bliver sat på gaden på grund af det her. Moderaterne har tidligere udtrykt, at de har stort fokus på udsatte borgere. Man har arbejdet med en værdighedsreform, og alligevel går man ind og laver så voldsomt et indgreb, hvor man bl.a. fjerner det, der skal til, for at folk kan blive i egen bolig. Hvordan stemmer det overens? Hvordan hænger det sammen, at Moderaterne er med til at sætte folk på gaden på den her måde?

Altså, ministeransvarlighedsloven er jo særlig på mange områder. Bl.a. er det os herinde, der er anklagemyndighed; det er Folketinget, der er anklagemyndighed. Det ses jo ikke på andre områder, og det er jo en regel, der i sin tid blev skabt for at sikre, at man ikke sådan blev udsat for en eller anden politisk forfølgelse fra en ny regering, der kom til. Der er også spørgsmålet om forældelsesfristen, som vi jo tidligere har været åbne for at tage en drøftelse af, men det er jo ikke noget, der skal ske sådan her på en formiddag i forbindelse med åbningsdebatten, altså at vi så går ind og laver lovgivningen om. Det tror jeg at alle vil være enige med mig i er noget, der kræver grundigt lovgivningsarbejde.

Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Ordføreren.

Tak for det, og tak for en veloplagt tale. Jeg vil gerne fortsætte der, hvor min kollega fra SF slap, nemlig ved vores drikkevand, for det er ekstremt alvorlig, at vi flere og flere steder har stoffer, som er kræftfremkaldende, og som er hormonforstyrrende, i vores drikkevand, og det skyldes primært landbrugets brug af gift, som bliver sprøjtet ud lige der, hvor vi henter vores drikkevand. Så jeg vil gerne gøre spørgsmålet til ordføreren meget konkret: Vil Venstre være med til at forbyde sprøjtegifte der, hvor vi henter vores drikkevand? For det her bliver jo meget, meget dyrt for danskerne, hvis vi skal begynde at oprense drikkevandet i Danmark. Det er en ressource, som vi har fået fra vores forfædres forfædre, og som vi ikke, som landet ligger nu, kommer til at give videre, og regningen bliver sendt til helt almindelige danskere.

Jeg synes måske, det er at tage munden lidt for fuld at sige, at Moderaterne er med til at sætte folk på gaden. Vi var det første parti og det eneste parti, der sådan set også gik til valg på en værdighedsreform. Vi er meget, meget opmærksomme på de udsatte. Og når vi har en fru Nanna Gotfredsen siddende i folketingsgruppen, er vi især meget opmærksomme på det her. Jeg forstår godt bekymringen, og jeg har jo selv været ude og snakke med nogle af de borgere, også i den kommune, jeg selv er i, oppe i det nordjyske. Men decideret at sige, at Moderaterne er med til at sætte folk på gaden, er altså ikke rigtigt.

Spørgeren.

Ordføreren.

Det må jo komme an på en vurdering. Lad mig spørge om noget helt andet. For 15 dage siden så vi, at regeringens tre topministre stod på et pressemøde og talte om et paradigmeskift i forsvarspolitikken og talte med én stemme. Det var et pressemøde, hvor det ret tydeligt blev udtrykt, at man køber våben, der kan angribe direkte ind i Rusland, og det må jo siges at være et paradigmeskift. Til partilederdebatten i tirsdags kunne man så forstå på partilederen i Moderaterne, at der alligevel ikke helt er enighed om det her. Det vil jeg gerne give ordføreren en mulighed for at forklare.

Jamen altså, jeg er enig med hr. Pelle Dragsted i, at det er vigtigere at forebygge end at helbrede, altså at det er bedre at sikre, at drikkevandet slet ikke bliver forurenet, end at skulle bruge ressourcer bagefter på at rense drikkevandet. Det er vi fuldstændig enige om. Hvor langt vi så er villige til at gå, kan jeg simpelt hen ikke svare på i detaljen, for det er ikke mig, der er miljøordfører. Jeg kan bare sige, at vi selvfølgelig deler ambitionen om, at vi skal have rent drikkevand – selvfølgelig skal vi det – og jeg tager i øvrigt lige en tår af mit glas vand, når nu jeg står her.

Spørgeren.

Ordføreren.

Jeg fik ikke lige fat i det sidste, beklager. Det er klart, at vi jo sådan set befinder os i en meget, meget alvorlig situation, og det har flere ordførere sagt meget, meget korrekt. I den forbindelse er det jo sådan set vigtigt for os, at vi også er opmærksomme på, at vi har den sunde fornuft med her. Det er meget vigtigt for os, at vi hele tiden fortsætter med at bakke op om vores myndigheder, politiet, FE og PET. Og så er det jo også vigtigt for os, at vi ... Nå, nu er jeg færdig, kan jeg se.

Det er dejligt, at ordføreren stadig kan gøre det uden at være bekymret, men der går bare ikke særlig mange år, før ordføreren bliver nødt til at få det igennem et rensningsfilter, hvilket koster rigtig mange penge. Venstre er jo, siger ordføreren, optaget af, at det ikke skal være dyrere at være dansker. Det bliver markant dyrere at være dansker, hvis ikke vi meget, meget hurtigt får grebet ind over for det her, for så bliver det pålagt i vandregningen til den helt almindelige dansker. Er det rimeligt, at udledninger fra det industrielle landbrug skal belaste helt almindelige danskeres privatøkonomi nu og i fremtiden?

Ordføreren.

Den næste er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Bare lige for at gøre det helt klart vil jeg sige: Der er ingen grund til at være bekymret for at drikke drikkevand i Danmark, og det bliver der heller ikke, altså ingen steder. Hvis der er forurening i vandet, som der f.eks. er i noget af det vand, vi henter op på Frederiksberg, bliver det renset, så det er fuldstændig trygt og sikkert at drikke det. Det skal vi bare lige være hundrede procent sikre på. Og så er det jo fuldstændig rigtigt, at vi skal passe på de penge, som vi opkræver i skatter, og ikke bruge dem overflødigt. Det er vi helt enige i.

Tak for talen, om end jeg måske synes, det var en tale, jeg havde lidt svært ved at genkende set i forhold til de snakke, jeg har haft med hr. Mohammad Rona så sent som den anden dag, da jeg havde fornøjelsen af at være med i det politiske mødested. Jeg synes, at hr. Mohammad Rona snakker meget om, at man skal lægge den første sten og bygge op, om end jeg synes, jeg kan erindre, at ordførerens formand i hvert fald har været god til at rive ting ned først, inden man begynder at bygge noget. På det udlændingemæssige område vil jeg sige om den kritik, der kommer, at når man modtager ros fra Enhedslisten, synes jeg, det siger lidt om, hvor Moderaterne og hr. Mohammad Rona står på det område. Jeg vil godt snakke lidt om konventionerne. Vi havde også fornøjelsen af at snakke lidt om det den anden dag. Tidligere i dag ville ordføreren fra Socialdemokratiet ikke rigtig sætte nogen tidshorisont på, i forhold til at træde ud af Menneskerettighedskonventionen, hvis ikke man kunne få den ændret, om end man havde den samme intention i det lange løb. Vil hr. Mohammad Rona sætte en tidshorisont på? Hvor lang tid skal det tage at ændre konventionerne, inden vi er nødt til at træde ud af dem?

Ordføreren.

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes altid, det er dejligt at få ros, uanset om det er fra en kollega fra Enhedslisten eller fra Dansk Folkeparti, eller hvor man nu ellers kan høste lidt ros. Der er jo ikke nogen, der kan komme og sætte datoer på, og det ved jeg også at Danmarkdemokraterne heller ikke kan. Jeg kunne så også forstå på den talk, vi havde i onsdags, at der heller ikke var sat nogen dato på på nogen som helst måde. Vi har ansat en konventionsambassadør, og det arbejde er sådan set i fuldt sving.

Tak for det, og også tak for at minde os alle sammen om, hvorfor Venstre gik ind i den her regering. Jeg er sikker på, at ordføreren erindrer, at Dansk Folkeparti ikke har deltaget i den hetz og kritik af Venstre, netop fordi jeg synes, det er fortjenstfuldt, at når nu vælgerne – godt nok med hjælp fra valgloven, der har tildelt Socialdemokraterne det ulovlige sidste mandat – har sammensat et rødt flertal, så har man trukket magten og magtudøvelsen ind mod midten. Det synes jeg er godt. Men Venstre skal jo også vide, at den ros, opbakning og forståelse vil være fuldstændig fraværende, den dag der måtte være et blåt flertal og Venstre så ikke benytter sig af det. Når det så er sagt, vil jeg også gerne vende tilbage til spørgsmålet om sms'er – ikke ud fra den vinkel, som min kollega tidligere havde, men ud fra hensynet til offentlige ansattes ve og vel. For det ved jeg jo er noget, der ligger hr. Jan E. Jørgensen på sinde, og det gælder også for undertegnede. Når vi kan se, at medarbejdere, ansatte, i FE føler sig misbrugt af regeringen i forhold til at skjule de her sms'er, hvad tænker hr. Jan E. Jørgensen så om deres ret til et ordentligt arbejdsmiljø?

Ordføreren.

Spørgeren.

Lad mig først sige tak for rosen og anerkendelsen af, at man jo er nødt til at arbejde med de vilkår, man har, og vilkåret herinde er, at der er et rødt flertal. I den situation valgte Venstre så at gå ind og sige: Jamen skal vi så bare sidde og kigge på, at der kommer en rød statsminister med røde støttepartier, som fører rød politik? Vi valgte noget andet. Vi sagde: Nej, vi vil gå ind, vi vil have indflydelse, og vi vil sikre, at der bliver ført blå politik på trods af et rødt folketingsflertal. Så tusind tak for det. Med hensyn til de udtalelser der har været fremme, vil jeg sige, at jeg jo ikke ved mere, end der står i avisen. Nu drejer det sig jo så om anonyme medarbejdere, men det er da klart – og jeg går da også ud fra, at det er noget, der tages alvorligt, både af FE og andre instanser – at det skal sikres, at man som medarbejder føler, at man kan gå til sin overordnede med de bekymringer, man måtte have. Det er helt centralt.

Jeg har også meget svært ved at sætte en specifik præcis dato på, altså i forhold til at vi meget præcist siger, at vi giver det en valgperiode og ser, om man ikke kan ændre det. Det mener hr. Mohammad Rona ikke er nok. Man sætter sin lid til til den ambassadør, man har ansat på deltid, selvfølgelig, for det her skal ikke gå for stærkt. Jeg anerkender fuldt ud, at det sikkert er en ganske, ganske dygtig og kompetent mand, vi har ansat til det job. Men det kunne jo være, at man kunne komme lidt hurtigere afsted med det og få undersøgt, om man kan ændre tingene, hvis man rent faktisk havde fuld tid til at arbejde med det. Anerkender ordføreren slet ikke det?

Ordføreren.

Spørgeren.

For at være helt ærlig vil jeg sige, at næh, det gør jeg sådan set ikke. Altså, det, der er vigtigst for mig og mit parti, er, at den konventionsambassadør arbejder og kommer frem til nogle resultater. Det må være det altafgørende. I forhold til om han arbejder 17 timer eller 50 timer om ugen, betyder det altså ikke særlig meget her.

Nu har vi jo alle og nok ikke mindst statsministeren ... (Tilråb fra tilhørerpladserne) . (Formanden ringer med klokken).

Mødet er udsat. (Kl. 09:24).

Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Hr. Mohammad Rona sagde ordret i talen, at folk i dag planlægger pension efter egne forhold. Det tror jeg er rigtigt, hvis man tilhører den højere middelklasse og overklassen, og den der sociale vildfarelse, som hr. Mohammad Rona er ude i, blev også understøttet lidt senere af udtalelsen om, at arbejdsmarkedet jo har ændret sig helt vildt. Ja, det har det, men er hr. Mohammad Rona ikke klar over, at den her nedslidning, både den mentale og den fysiske nedslidning, jo kværner af sted hver eneste dag og i øvrigt koster samfundet 50 mia. kr. om året i dårligt arbejdsmiljø? Det er nok årsagen til, at 75 pct. af befolkningen i to forskellige undersøgelser svarer, at de er bange for, usikre på eller nervøse for, om de kan arbejde frem til den pensionsalder, vi har i dag. Så kunne man tænke, at okay, nu kan det jo være, at Moderaterne har et forslag til en pension, der vil forbedre forholdene. Der må vi jo bare mindes, at sidste gang man forsøgte, var det med et rent fup og fidus-forslag. Det var der, hvor man ville forringe seniorpensionen dramatisk og forbedre Arnepensionen en lille smule og så prøve at sælge det under overskriften Arnepluspension. Jeg mener: Er det virkelig svaret at prøve at snyde befolkningen til at tænke sig væk fra den virkelighed, de rent faktisk lever og arbejder i?

Jeg tror, at vi kan genoptage mødet, og vi giver lige hr. Jan E. Jørgensen et par minutter mere grundet afbrydelsen. Vi kom til hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Ordføreren.

Tak for det svar. Vi venter jo alle sammen og nok især statsministeren i spænding på datoen i november, for der indtræder som bekendt forældelsesfristen, i forhold til hvad der skete den 4. november 2020. Men hvis det viser sig, at der er foretaget ulovlige sletninger på et senere tidspunkt og der måske endda er chikaneret medarbejdere i FE eller andre steder for at dække over regeringen, så er det jo et selvstændigt delikt, som altså har sin egen selvstændige forældelsesfrist. Hvis det viser sig at være på et tidspunkt, hvor der har været afviklet et folketingsvalg, vil Venstre så være åben for dér er at indlede en ny kommissionsundersøgelse og en rigsretssag, så statsministeren kan blive stillet til ansvar?

Jeg forstår ikke, hvorfor hr. Karsten Hønge ikke anerkender, at vores arbejdsmarked har ændret sig. Når vi kigger på den der PFA-undersøgelse, som Wilke lavede sidste år for PFA, er det altså 69 pct., der siger, at de godt kunne tænke sig at få en fleksibel ordning, hvor de kunne trappe ned frem mod folkepensionsalderen. Går vi ned og ser på, hvad de unge fra 20 til 25 år så siger i samme undersøgelse, er det faktisk 89 pct. af de unge mennesker, som også ønsker sig den type ordning. Vi bliver simpelt hen nødt til at tænke langsigtet, og vi bliver nødt til at tænke på fremtiden.

Ordføreren.

Jeg er ked af at sige det. Der var simpelt hen for mange hvis'er og hypotetiske spørgsmål til, at det er noget, jeg har nogen som helst mulighed for at forholde mig til. Jeg er ked af det, men det kan jeg simpelt hen ikke. Det var meget, meget hypotetisk selv for hr. Morten Messerschmidt.

Spørgeren.

Jeg synes, det ville være godt at have en mere fleksibel overgang til seniorårene, men svaret kan jo ikke være som sidst, man forsøgte det, hvor man ville snyde befolkningen ved at sige, at man lavede noget, der hed Arnepluspension, som var en dramatisk forringelse af seniorpensionen og en lille, marginal forbedring af Arnepensionen. Det blev så heldigvis gennemskuet, og jeg tror, det var demonstrationer nede på Slotspladsen mod tyveriet af store bededag, der gjorde, at regeringen blev så forskrækket, at man så også glemte sine reaktionære forslag om at forringe vilkårene for pensionisterne. Til det her med at lave en fleksibel overgang er svaret så ikke netop, at man laver ordninger, der passer til de arbejdsliv, der er der, og at vi derfor bliver nødt til at lave forskellige ordninger, der passer til, at du enten ud fra et retfærdighedsprincip kan få en Arnepension eller ud fra et nedslidningsprincip kan få en seniorpension?

Tak. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Ordføreren.

Tak for talen. Jeg er helt enig med ordføreren i, at det med, om det er rødt eller blåt, måske ikke betyder så meget – så længe det er grønt, vil jeg så tilføje. Lige her synes jeg at Socialdemokratiet og Venstre, ligesom på mange andre områder, ligner hinanden rigtig, rigtig meget. Nu ved jeg jo, at hr. Jan E. Jørgensen kommer fra Frederiksberg; jeg ved, at han er privilegeret ved at have noget god grøn fjernvarme i sin bolig, hvilket alle mennesker i hovedstadsområdet har stor glæde af. Og noget af det, vi jo faktisk aftalte sammen med Venstre, var at give alle danskere, der bor i tætbebyggede områder, mulighed for at få noget grøn billig fjernvarme i stedet for at skulle importere russisk gas og olie. Så hørte jeg til min kæmpestore forundring Venstres formand på et tidspunkt melde ud, at han egentlig ikke rigtig syntes, at det der med at udfase gas- og oliefyr var nødvendigt, og at man da bare kunne bruge biogas. Problemet er bare, at biogassen skal vi bruge i dansk industri, som har meget brug for den, og jeg synes egentlig, vi skylder danskerne en afklaring, nemlig at de kan få billigere grøn fjernvarme og varmepumper. Det vil betyde en varmeregning, der i snit er 7.000 kr. lavere for et almindeligt parcelhus. Hvorfor vil Venstre ikke bare være med til at gennemføre det?

Det er jo faktisk mange af de ting, jeg sådan set også lige har sagt her. Vi er sådan set klar til at kunne nedsætte et ekspertråd, som kan være med til at kvalificere nogle af de her ting, som jeg også har sagt i talen, og nogle af de bekymringer, som hr. Karsten Hønge har. Jeg synes, det er helt reelle bekymringer. Det synes jeg, og det er jo også derfor, jeg sagde i talen og i forbindelse med de spørgsmål, der var efterfølgende, at hvis folk er nedslidte, fysisk eller psykisk, skal de altså have mulighed for at kunne trække sig tilbage ordentligt og værdigt.

Tak. Ordføreren.

Hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Før jeg fra Radikale Venstres side bliver taget til indtægt for noget, som jeg ikke har sagt, vil jeg sige, at jeg er med på, at Radikale Venstre sådan bare blander blå og rød, og at man så får en eller anden mere eller mindre kedelig magenta farve ud af det i den anden enden. Det var ikke det, jeg sagde. Jeg sagde, at selvfølgelig er det vigtigt, om vi er røde eller blå, men det vigtigste er, at vi alle sammen er røde og hvide, altså at fædrelandet er det vigtigste. Det betyder ikke, at uenighederne mellem rød og blå er ligegyldige; det er de bestemt ikke. Men det vigtigste er, at vi kan mødes, at vi kan finde fælles fodslag, og at vi kan lave nogle aftaler og nogle kompromiser, bl.a. på det grønne område. Fjernvarmen bliver udrullet rigtig mange steder i min egen kommune, Frederiksberg. Jeg kan ikke huske, om det er 99 pct. eller 99½ pct. af alle, der er tilsluttet fjernvarmen, og det er jo rigtig, rigtig godt. Men andre steder, hvor der er lidt længere mellem husene, er der altså noget dyrere, og det, vi har været ude at sige, er, at dér kan det godt være at man i stedet for kan nøjes med sine gasfyr, som altså kører på biogas, og som jo ikke er problematisk i forhold til CO 2 .

Mange tak. Jeg vil gerne starte med fagligt at rose ordføreren og sige, at Moderaterne jo er et godt eksempel på, hvordan man som lille parti kan få stor indflydelse, f.eks. ved at bremse for den stramning af udlændingepolitikken, som et bredt flertal i det her Folketing egentlig ønsker. Nu vil jeg gå til mit spørgsmål. I 672 dage har vi nu haft en koranlov i Danmark. Er Danmark et bedre sted nu end for 672 dage siden?

Spørgeren.

Ordføreren.

Altså, for det første kører de ikke på biogas, de kører på gas. Danmark importerer stadig væk gas. Vi tager ud af puljen fra EU. Så vi er jo med til at føde ind i Putins krigsmaskine. Så det er jo ikke kun på grund af klimaet – det er det også – men det er også på grund af sikkerheden, og det er også, fordi hele den grønne omstilling vil give markant lavere energipriser og en stærkere konkurrencekraft i Danmark. Så hvorfor dog ikke, i stedet for bare at holde igen, være på det? I øvrigt er det jo rigtigt, at der vel næppe er to partier i det danske Folketing i dag, der minder mere om hinanden end Venstre og Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Jeg synes, Danmark er et fantastisk sted. Det var det sidste år, det var det i går, det var det for 10 år siden, og det var det, dengang vi første gang kom til Danmark i 1991. Danmark er et fantastisk sted; det vil det også være de næste 675 dage.

Spørgeren.

Tak for det. Der var noget af det, der var lidt svært at høre. Men i forhold til spørgsmålet om gas vil jeg sige, at vi skal gøre os fuldstændig uafhængige af gas, og det skal vi i hele Europa. Jeg er fuldstændig enig med Radikale Venstre i, at det ikke kun er et spørgsmål om klima, men også et spørgsmål om sikkerhedspolitik, som hr. Anders Fogh Rasmussen i øvrigt allerede var inde på i sin tale til Venstres landsmøde i, tror jeg det var, 2006.

Jeg elsker også Danmark og synes, Danmark er et dejligt land, men man indfører jo typisk lovgivning, fordi man ønsker at forbedre Danmark. Skal jeg tage det på den måde, at ordføreren faktisk synes, at det var en forbedring af ytringsfriheden og det at være dansk, at man nu fra den her sal har forbudt utilbørlig behandling af religiøse tekster, så vi kan se, at der er kunstnere, som har svært ved at udføre deres kunst, eller provokatører eller debattører, som får dagsbøder for at ytre sig?

Så er det fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for Venstre for en meget klar tale og også med meget klare spørgsmål, som helt tydeligt viser, at Venstre i hvert fald ikke er et grønt parti. Det er jeg glad for, for jeg hører efterhånden, at nu er alle partierne blevet grønne, så hvorfor er den grønne omstilling gået i stå? Der er det bare rart at være helt tydelig på, at det er Venstre i hvert fald ikke. Jeg vil gerne fortsætte lidt i det, som ordføreren for Radikale Venstre var inde på, nemlig at Venstre har været ude at sige, at man gerne ville rulle den her udfasning af gasfyr tilbage. Hvordan kan man ligesom Venstre i en galopperende klimakrise og med gas, som vi importerer fra Rusland, ikke ville stoppe den her udrulning af gasfyr?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, jeg svarede meget rent på det lige før. Jeg synes, Danmark er et fantastisk sted og et fantastisk land. Det var det også for 676 dage siden. Det vil det også være i fremtiden. Så vil jeg lige sige en anden enkelt ting også, i forhold til at Moderaterne bremser en stram udlændingepolitik: Det er simpelt hen forkert. Vi har jo været med til sammen med S og sammen med V at gøre, sådan at flere kriminelle bliver udvist. Det er jo faktisk en af de ting, f.eks. trappestigeordningen, som jeg ved blå blok har arbejdet med i rigtig mange år uden nogen sinde komme igennem med. Men det har vi her.

Ordføreren.

Jamen altså, hvis ordføreren for Alternativet havde ret, så skulle hun da ikke være glad; så skulle fru Franciska Rosenkilde da være ked af det – hun skulle da være rigtig ked af det. Det da noget mærkeligt noget at stå og sige, at Venstre er der ikke er et grønt parti. Venstre er i regering, og Venstre sidder på vigtige, centrale ministerposter. Det ville da være virkelig, virkelig ærgerligt, hvis Venstre ikke var et grønt parti. Det kan jeg ikke forstå at man glæder sig over i Alternativet. Venstre er et grønt parti, og jeg ved ikke, hvor i min tale det var, at fru Franciska Rosenkilde fik det galt i halsen, i forhold til at vi ikke skulle være et grønt parti. Er det, fordi vi synes, at vi skal have atomkraft? Atomkraft er en grøn, CO 2 -neutral energikilde. Altså, jeg ved ikke, hvor det var, at fru Franciska Rosenkilde fik det galt i halsen. Selvfølgelig er Venstre et grønt parti. Vi lavede endda på et tidspunkt vores logo i grøn bare for at vise det, så det var klart og tydeligt for enhver, men det er åbenbart ikke trængt ind hos Alternativet.

Fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Spørgeren.

Tak, og tak til ordføreren for en god tale. Jeg værdsætter også denne her talen ind i , at vi skal kunne mødes på tværs, og at vi skal finde fællesskab frem for at splitte. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren ind til det, der jo ser ud til faktisk at ende med at blive en våbenhvile i Gaza. Det kan man jo kun glædes over på vegne af israelerne og på vegne af palæstinenserne og håbe på, at det rent faktisk kan blive den endelige våbenhvile, der kan lede frem til det politiske spor, der skal skabe den egentlige, retfærdige fred. Men hvis man kigger på den såkaldte fredsplan, som Trump har lagt for dagen, så har den jo nogle ret store huller. Altså, der er ikke blik for den palæstinensiske sides sikkerhed. Der er ikke nogen garanti for, at palæstinenserne får selvbestemmelse. Der er ret store huller i forhold til tidsplanen for, hvornår det er, Israel skal have forladt Gaza. Endelig er det jo så blandingen af Trump og Blair – to herrer med ret kreative tilgange til international ret – som skal sidde i ledende positioner i processen. Hvad vil Moderaterne gøre for at sikre, at det, der kommer efter våbenhvilen, faktisk peger i retning af reelle politiske løsninger med respekt for både palæstinensere og israelere?

Ordføreren.

Det er, fordi i Alternativet er det der med grønne logoer og ord ikke det samme som ægte klimahandling. I Alternativet betyder det med at være et grønt parti, at man faktisk tager klimakrisen alvorligt, og at man laver klimahandling. Derfor spørger jeg bare ordføreren igen, og forhåbentlig får jeg et svar på det: Hvordan kan Venstre være med til at droppe ambitionen om at udfase gasfyr i en tid, hvor vi både er afhængige af en grøn forsyningssikkerhed og vi ikke ønsker at give en mase milliarder til Ruslands krigsmaskine?

Vi har i Moderaterne sådan set været meget, meget vokale omkring, at vi fra start af har ønsket en tostatsløsning. Vi har jo over flere omgange også sagt: en varig våbenhvile; ind med nødhjælp; og stop de forfærdelige angreb, for det, der foregår, er forfærdeligt, og det kan vi jo kun være enige om. Vi synes, og jeg synes personligt også, at Israel er gået langt, langt over stregen, og det har udenrigsministeren sådan set også udtalt flere og flere gange. Jeg tror, vi i første omgang, og det er ikke for at være pessimistisk eller noget som helst eller naiv for den sags skyld, skal glæde os over, at der er kommet de her ting fra USA, altså den her aftale. Og så skal vi i hvert fald som parti, men også som regering blive ved med at presse på for, at der kommer en varig løsning på det her, og at palæstinenserne på et tidspunkt også kan få deres egen stat, men det skal selvfølgelig være uden Hamas.

Ordføreren.

Altså, biogas er jo det, der er svaret, i hvert fald på den lidt længere bane. Så når Alternativet taler om klimahandling, kan jeg ikke lade være med at stå og trække lidt på smilebåndet, for hvad er det, vi ser? Vi ser overbudspolitik, og vi ser, at man ikke er med i vigtige, centrale aftaler. Jeg anerkender, at Alternativet taler meget om klimaet, og det er også vigtigt; det er vigtigt, at vi får befolkningen til at forstå vigtigheden af, at vi gør noget på klimaområdet. Men de to ord klima og handling sammen er altså ikke noget, jeg forbinder med Alternativet.

Spørgeren.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak, og tak for svaret. Mit spørgsmål går også lidt mere konkret på, hvad det er, vi skal gøre, bl.a. fra Danmarks og EU's side for at sikre, at den her såkaldte fredsplan faktisk fører til det, der bliver freden, nemlig den retfærdige fred med en løsning, der gavner både israelere og palæstinensere. Den store fare er jo, at blikket for palæstinenserne faktisk smutter, når man har Trump siddende som den ledende aktør, specielt med de ting, der ligger i planen. Hvor ser Moderaterne at EU kan fortsætte med at lægge pres på den israelske side for reelt at respektere Den Internationale Domstols erklæring om, at den besættelse, de udfører, er ulovlig og annektering ligeså, og at de skal rømme de besatte områder?

Tak for det. Venstre skrev tilbage i 2022, og jeg citerer: »Mette Frederiksen bryder loven. Vildleder befolkningen groft. Lukker et helt erhverv. Hvilken konsekvens får det? Hun bliver tildelt en »næse«. Tænk hvis de samme regler var gældende for alle os andre. Tænk hvis vi bare kunne bryde loven, uden at det fik konsekvenser.« Jeg kunne godt tænke mig høre, om det stadig væk er Venstres opfattelse, at det ikke er vores demokrati værdigt, at statsministeren slap for en konsekvens.

Ordføreren.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, ordføreren har en pointe i, at man skal passe på, man ikke glemmer det palæstinensiske folk i det her. Altså, de kan jo godt hurtigt blive glemt i ligningen af alt det, der foregår lige nu. Jeg tror, at det, der er vigtigt for Europa, er, at man holder fast i de ting, man sådan set sagde dengang og også siger nu, altså at det er vigtigt, at vi arbejder for, at palæstinenserne får deres egen stat, og at vi på et tidspunkt, også fra Danmarks side af, kan være klar til at anerkende Palæstina. Så de ting skal vi blive ved med at holde fast i sammen med EU.

Prøv at høre her. Forløbet omkring nedlukningen af minkerhvervet var på alle måder ulykkeligt, og der har været nedsat en kommission, som har udtalt kritik. Meget burde være håndteret helt anderledes. Altså, det er vi fuldstændig enige i. Det har jo fået konsekvenser. Om der var yderligere konsekvenser, som hr. Lars Boje Mathiesen taler om, bliver jo ikke afsøgt, men personligt tror jeg det ikke. Jeg tror ikke, at en advokatundersøgelse havde ført til mere, men jeg ved det ikke, og vi får det aldrig at vide. Men personligt tror jeg det ikke.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ordføreren ind til den grønne omstilling, eller jeg vil snarere kalde det den dyre omstilling, for siden Moderaterne overtog Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, er priserne bare eksploderet, og det er, uanset om det er brintrør, om det er havvind eller om det er Energiø Bornholm, som nu er blevet så uansvarlig, at selv Kraka er ude at sige, at det her er skadeligt for vores samfundsøkonomi, og ja, prisen bliver bare ved med at stige. Så derfor vil jeg spørge Moderaternes ordfører: Har det her en maks.-limit ? Er der et eller andet tidspunkt, hvor I tænker at nu vil I ikke spilde flere af vores penge på såkaldt grøn omstilling, på dum havvind og på dårlig, ineffektiv energi, som gør det dyrere at være dansker, og som jo i øvrigt ikke løser de underliggende problemer, som vores energipolitik skulle løse? Så har det her et stoppunkt, hvor selv den her regering tænker at nu går vi for langt?

Spørgeren.

Ordføreren.

Det er Venstre selv, der sagde, at det ikke var et demokrati værdigt, at der ikke var konsekvenser for statsministeren. Venstre valgte så at gøre Mette Frederiksen til statsminister – stik imod, hvad man havde lovet befolkningen. Nu skal vi så behandle en sag og måske udskyde fristen i ministeransvarlighedsloven, så vi måske kan få afdækket de her nye oplysninger, som jeg heller ikke ved om der er noget i, men måske er der. Det må være i folkestyrets interesse og i demokratiets tjeneste, at vi undersøger hver en sten for at holde magthaverne ansvarlige. Er Venstre ikke enig i det, for ellers giver de ord, som man skrev dengang, overhovedet ingen mening?

Tak. Ordføreren.

Altså, det, der sådan set er vigtigt for os, og det, at der er vigtigt for Moderaterne, er jo, at vi gør alt, hvad vi kan, for at kunne omfavne den grønne omstilling. Jeg er helt med på nogle af de eksempler, som hr. Peter Kofod kommer med, men det ændrer bare ikke på, at vi står i en situation, ikke bare i Danmark, men også globalt, i forhold til at der er en klimakrise – altså, det er der bare – og jeg ved godt, at Moderaterne og Dansk Folkeparti nok står langt fra hinanden, også på det område, men det er jo stadig vigtigt for os at gøre alt, hvad vi kan, for at kunne komme op på de 70 pct.s reduktion i 2030.

Spørgeren.

Der er nok ikke mange sager i danmarkshistorien, hvor der er blevet vendt sten så grundigt som i denne sag, og ikke nok med, at stenene er blevet vendt; de er også blevet rullet frem og tilbage, frem og tilbage. Det er en sag, der er utrolig godt undersøgt. Kunne den have været undersøgt endnu bedre? Ja, vi havde gerne set en advokatundersøgelse. Den kommer ikke, for der er ikke politisk flertal for det, og så er den sådan set ikke så frygtelig meget længere.

Jamen det har jo ingen effekt. Altså, der er jo ingen målelig effekt, selv hvis vi indfriede alle klimamålene i dag, ville det ikke have nogen som helst effekt på vejret; der ville ikke være en eneste dansker, der ville kunne mærke forskel. Vi kunne lige så godt samle alle pengene ude på Slotspladsen og sætte ild til dem og lave et stort sankthansbål, for så var der i det mindste nogle børn, der var blevet glade for at have noget at kigge på. Den grønne omstilling er blevet vanvittig dyr, og det, jeg spørger om, er bare: Har det her et stoppunkt? Er der et eller andet punkt, hvor man tænker at nu er det dog blevet så dyrt, at vi ikke kan forsvare at bruge flere af vores surt sammenskrabede skattepenge på det her fatamorgana, som jeres grønne omstilling er?

Så er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Tak for det. Den advokatundersøgelse kom jo bl.a. ikke, fordi Venstre valgte at gå i regering og sætte sig i nogle ministerbiler og blive købt. Det var det, der rent faktisk skete. Det kan godt være, at hr. Jan E. Jørgensen er en munter mand, der synes, det er sjovt at stå her i dag og sige, at han var i biografen i stedet for at se statsministerens nedsmeltning på DR. Men det, der rent faktisk sker her, er jo, at der er kommet nye oplysninger i den her sag. Rigspolitiets og FE's ypperste it-eksperter afsøgte ikke alle muligheder for at genskabe slettede sms'er i minksagen. Der er kommet nye oplysninger på bordet, som rent faktisk kan handle om, at der er blevet gjort alle mulige grimme ting for at forhindre, at man skal kunne se de her sms'er. Venstres formand i dag sagde dengang: Jeg håber oprigtigt, at vi får hele sandheden på bordet én gang for alle; det fortjener Danmark. Det kan godt være, at Venstre synes, det er sjovt at sidde her i dag og grine af den her minksag. Det synes jeg ikke det er. Jeg synes, danskerne fortjener at få sandheden på bordet. Helt ærligt, hvor er Venstre i den her sag?

Der er ikke noget fatamorgana omkring den grønne omstilling. Det er jo helt fair, at vi har nogle forskellige holdninger til den grønne omstilling, og der står vi jo sådan set ret, ret langt fra hinanden. Altså, alternativet er jo sådan set, at vi bare lader være, og at vi får en dårligere jordklode – det er altså ikke vores holdning på nogen som helst måde.

Ordføreren.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Altså, jeg har ikke hørt nogen grine af minksagen – det har jeg simpelt hen ikke. Det, der har været vigtigt for Venstre, har været at sikre, at de minkavlere, som uretmæssigt og unødvendigt fik nedlukket deres erhverv, fik ødelagt deres livsværk, har fået den erstatning, som de har fortjent. Der er nogle, der mener, at den erstatning har været for høj; det har der været ret meget kritik af. Det mener vi ikke i Venstre. Det har været Venstres absolutte topprioritet. Men bare fordi fru Susie Jessen siger, at noget rent faktisk er sådan, betyder det jo ikke, at det så rent faktisk er sådan. Altså, sådan som jeg kan se sagen om de her sms'er, er der ikke kommet noget nyt frem – det er der ikke. De muligheder, som Center for Cybersikkerhed peger på skulle have været anvendt, er blevet undersøgt. Det er blevet vendt, om det gav mening. Så jeg kan ikke se, at der er kommet noget nyt frem i denne sag.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Jeg har jo hørt ordføreren holde mange taler, men jeg vil sige, at der var et særligt schwung i den her. Der var noget spidsfindighed, og der var nogle små blindgyder og noget, man kunne gå ind i. Det mindede utrolig meget om, når jeg f.eks. har hørt hr. Lars Løkke Rasmussen holde en tale, så man kunne jo forledes til at tro, at ordføreren har fået noget hjælp af sin formand, og det er jo rart. Jeg kan også høre, at ordføreren bekymrer sig meget om, at man skal bygge broer. Der vil jeg sige, at lige at få Moderaterne til at sige, hvordan man bygger et fundament under noget, er jeg ikke sikker på er en god idé. Det er der i hvert fald masser af mine kolleger ude fra byggebranchen der nok ikke vil tage op. Mit spørgsmål er egentlig ret simpelt, for ordføreren affejer ret hurtigt det her mistillidsvotum: Har ordføreren læst artiklerne fra Berlingske og B.T.? Det er bare sådan helt enkelt. Og så var der lige det med halvtidsambassadøren, hr. Mohammad Rona. Jeg kan huske fra valgkampen, at da sagde hr. Mohammad Rona også, at man skulle arbejde på halv tid og så have jobbet ved siden af. Der ved jeg jo, at hr. Mohammad Rona ved, at hvis man virkelig vil have noget gjort, skal man arbejde på fuld tid. Så hvorfor har man ikke skudt det ned internt i Moderaterne, inden man ansatte nogen? Så det var to spørgsmål: 1) Har man læst artiklerne, og 2) hvorfor har hr. Mohammad Rona ikke fået hr. Lars Løkke Rasmussen på bedre tanker, nu når han selv fandt ud af, at på halv tid får man ikke noget gjort?

Fru Susie Jessen.

Ordføreren.

Jeg tror, hvis jeg skal være helt ærlig, at hr. Jan E. Jørgensen skulle begynde at læse lidt flere aviser i stedet for at gå i biografen. Der er kommet nyt frem i den her sag, der viser, at der var andre metoder, der kunne have været brugt i forhold til de her slettede sms'er, men som ikke blev taget i brug. Der er også kommet oplysninger om, at det ikke blev undersøgt grundigt nok i forhold til de enheder, der blev undersøgt i de slettede sms'er. Så jo, der er masser af nye oplysninger, som jeg synes Venstre burde forholde sig til her. Venstre fortsætter åbenbart med at holde hånden over statsministeren i den her sag. Jeg synes, det er afskyeligt, hvis jeg skal være helt ærlig. Man kan ikke være det bekendt over for minkavlerne, og man kan ikke være det bekendt over for danskerne.

Tak for det. Til det første spørgsmål vil jeg sige: Ja, jeg har læst artiklerne. Til det andet spørgsmål vil jeg sige: Jeg ved ikke, hvad det er for en valgkamp, vi har været i, hvor jeg har sagt, at jeg har villet arbejde på halv tid. Det tror jeg ikke jeg forstår. Det vigtigste ved det her er, som jeg har sagt utallige gange, og som jeg også sagde til kollegaen ved siden af spørgeren, at vi får kigget på de her konventioner, og det er sådan set det arbejde, vi satte i gang. Det er jo sådan set den eneste regering nogen sinde, der har sat sådan en type arbejde i gang. Det er jo det, vi har sagt.

Ordføreren.

Altså, minkavlerne kan takke Venstre for, at den skade, den uret, der blev begået imod dem, er blevet repareret, ved at de har fået nogle ordentlige og fornuftige erstatninger. Det er Venstres fortjeneste, ene og alene. Det er det. I øvrigt er der ikke noget galt med at gå i biografen – fru Susie Jessen skulle prøve det. Og jeg læser ikke kun aviser, jeg læser også bøger og kan glæde mig over, at bogmomsen nu er blevet fjernet.

Spørgeren.

Bare kort fortalt er det, fordi jeg kan huske, at hr. Mohammad Rona også var en meget succesrig mand før, og der ville han beholde sit job ved siden af Folketinget. Det ved jeg at der blev sagt i folketingsvalgkampen sidst, men det kan vi da finde et eller andet sted. I forhold til det andet forstår jeg jo ikke, at man, hvis man har læst artiklerne, så affejer det. Jeg ved godt, at man gerne vil have det til at handle om mink og det ene og det andet. Det her handler jo om, at der er kommet nye oplysninger frem, og så vil jeg gerne lige spørge hr. Mohammad Rona: Mener hr. Mohammad Rona, at man ikke skal undersøge noget, når der kommer sådan nogle nye oplysninger frem, altså om der har været fortiet Folketinget oplysninger? Glem, hvad der står i sms'erne. Det er fuldstændig ligegyldigt. Det, hr. Mohammad Rona beskylder os andre for, er at bede om, at der bliver talt sandt over for Folketinget. Det vil Moderaterne ikke være med til at undersøge. Er det ikke fuldstændig korrekt?

Tak. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren.

Tak. Jeg kunne godt fortsætte med at spørge om sms'er, men i stedet vil jeg gerne spørge ordføreren for Venstre, om nogen i Venstre på det seneste har set Jens Hansen flyve med sin BR-drone. Grunden til, at jeg spørger om det, er jo, at vi kan konstatere, at det absolut eneste scenarie, regeringen kan udelukke i forhold til de luftobservationer, der er foretaget på det seneste i Danmark, som sagt er, at det ikke er Jens Hansen, der flyver med sin BR-drone. Det underliggende spørgsmål i det er jo i virkeligheden, om det er godt nok, når Venstres formand, landets vicestatsminister og forsvarsminister, i stedet for at betrygge danskerne og komme med faktuelle oplysninger om, hvad det er, der foregår, hvad det er for nogle hybride angreb, vi er udsat for, kun kan komme med smarte bemærkninger på pressemøder, når vi særlig ved, at danskerne i øjeblikket, når de er flest, ikke er trygge og ikke med sikkerhed føler, at regeringen kan varetage den situation, vi står i.

Tak. Ordføreren.

Jeg beskylder ikke mine kollegaer for noget som helst. Mine kollegaer fra oppositionen har jo ret til at mene, hvad de vil, og kollegaerne har sådan set ret til at indkalde til de forespørgsler og alt muligt andet, de har lyst til. Jeg siger bare, som jeg også har sagt et par gange her i dag i forhold til den her sag, at den er grundigt undersøgt, og der er flere ordførere, der har været oppe at sige det samme. Man vil gerne indkalde til en hasteforespørgsel. Det har man så gjort til den 22. oktober; der kan jeg se, at den er der kl. Så synes jeg, at man skal komme herned og stille de her spørgsmål til de relevante ministre.

Det jo ikke bare Danmark, det er hele Europa, der oplever de her hybridangreb. Vi er i en meget, meget alvorlig situation, og nogle af de droner, der er tale om, kan jo være armeret. Det ved man jo strengt taget ikke om de er. Nogle af de her droner er jo ganske store, de kan være på størrelse med mindre fly. Forsvaret kan skyde dem ned, politiet kan skyde dem ned, men valgte ud fra en faglig vurdering, militærfaglig vurdering, at det ikke var hensigtsmæssigt at gøre det, fordi det simpelt hen kunne forrette mere skade end den gavn, man ville få ud af det. Sådan en stor drone, der falder ned, når den bliver skudt ned, rammer jo et eller andet sted. Det ville ikke være hensigtsmæssigt at blive grebet af panik, og det tror jeg også ordføreren er enig med mig i.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er for mig ret tydeligt, at Moderaterne gang på gang blokerer for stramninger på udlændingeområdet, på trods af at ordføreren, hr. Mohammad Rona, for ganske kort tid siden egentlig svarede det modsatte. Men lad os tage et eksempel. Det var, da vi i Liberal Alliance foreslog, at vi skal kunne frasortere antidemokrater i forhold til at blive tildelt dansk statsborgerskab. I den forbindelse var det tydeligt, at både Socialdemokratiet og Venstre rigtig gerne ville være med, men på grund af Moderaterne endte det i en syltekrukke. Så jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Mohammad Rona, hvorfor Moderaterne mener, at vi skal give statsborgerskab til antidemokrater.

Spørgeren.

Ordføreren.

Vi ved jo så, at det i hvert fald ikke er en Fætter BR-drone, men derudover tror jeg, at ordføreren for Venstre tager munden lidt for fuld, når ordføreren benævner det her som droner. Selv om det dog er to Venstreministre, der sidder med ansvaret på både forsvars- og beredskabsområdet, synes jeg ikke, at regeringen er sin opgave voksen i forhold til at betrygge danskerne i, at der er styr på den her situation. Jeg vil så i stedet for følge op med at spørge ordføreren for Venstre, om ordføreren for Venstre er glad for det, som Venstres formand jo har nævnt, nemlig at det nu er bevist, at en SV-regering godt kan fungere, altså at Venstre godt kan sidde i en socialdemokratisk regering.

Arh, det er jo ikke helt rigtigt. Vi har lige her for nogle uger siden nedsat et ekspertudvalg, som netop skal være med til at belyse nogle af de ting, som Liberal Alliance sådan set spørger ind til nu. Så det er jo sådan set ikke rigtigt. Vi har nedsat den gruppe, og den gruppe kommer med nogle anbefalinger til, hvordan man i fremtiden kan sikre, at antidemokrater ikke kan få statsborgerskab. Det er jo det, der skal undersøges. Det er klart, at vi jo ikke kan gå med til noget, som ikke er undersøgt på nogen som helst måde.

Tak. Ordføreren.

Spørgeren.

Om jeg er glad for, at vi er i stand til at regere Danmark? Ja, det er jeg da. Det synes jeg da er rigtig, rigtig godt, og nogen skal jo gøre det. Nogen skal jo tage ansvar, og nogen skal jo sørge for, at der bliver truffet nogle beslutninger, og at landet har kapacitet til f.eks. at forsvare sig imod de hybridangreb, der blev talt om lige før. Så det er jeg rigtig glad for. Jeg er også glad for, at det i et Folketing med et rødt flertal er lykkedes at skabe en regering med så tydelige liberale fingeraftryk. Vi har opnået meget mere, end vi gjorde, dengang vi sad i en VLAK-regering, f.eks. når vi taler om skattelettelser. Det er jeg sådan set rigtig glad for og tilfreds med.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det synes jeg var et rigtigt ikkesvar på mit spørgsmål. Men lad mig prøve at stille spørgsmålet på en måske lidt anderledes måde. Moderaterne og også hr. Mohammad Rona taler ofte om, at Moderaterne fører en stram og ansvarlig udlændingepolitik. Men hvordan kan det være ansvarligt at blive ved med at give antidemokrater statsborgerskab? Mener Moderaterne og hr. Mohammad Rona, at det er en ansvarlig udlændingepolitik?

Tak. Tak til hr. Jan E. Jørgensen for talen, som starter med nogle fakta, som jeg ikke tror vi er nogen her i salen, der kan være uenige om. Fakta 1: Der bliver ført blå politik i et rødt Folketing. Det er helt rigtigt. Fakta 2: Det er de største skattelettelser, den her regering har givet, der er sket i et årti. Fakta 3: Venstre vil mere. Det tror jeg heller ikke er urigtigt. Det, vi kan forstå, Venstre vil mere af, er det, den her S-ledede regering allerede har gjort, nemlig give skattelettelser for 22 mia. kr.: ti gange så meget til direktøren som til dem med de laveste indkomster, et fradrag for privatfly og milliarder ekstra til de rigeste virksomhedsarvinger i det her land. Det gør selvfølgelig, at jeg bliver spændt på og interesseret i, hvad Venstre mere vil i den her regering og i den næste.

Ordføreren.

Men prøv at høre: Det er Liberal Alliance, der selv har været med til at lave indfødsretsaftalen fra 2021, så det nytter jo ikke noget at beskylde et parti for det, som slet ikke har været med til at lave det her. Det er jo Liberal Alliance, der har været med til at lave indfødsretsaftalen. Vi har flere gange sagt, også til den daværende udlændingeminister: Lad os nu tage den op af skuffen og gennemgå den. Vi har ikke noget imod at stramme noget, hvis der er noget, der skal strammes; vi har bare noget imod, at det bare bliver symbolik.

Ordføreren.

Jeg håber, at Liberal Alliance hørte med, for det trængte jo ikke rigtig igennem, da jeg forsøgte at sige det. Men når SF siger, at vi fører blå politik med et rødt flertal, og at vi har lavet historisk store skattelettelser osv., så er det rigtigt, og det er vi glade for, og det er vi stolte over. Selvfølgelig er det sådan, at jo flere penge, man tjener, jo mere har man ud af det, hvis en eller anden skat bliver sænket med en procent. Det er jo sådan simpel matematik – de fire regnearter; der skal ikke meget til at regne det ud. Så er det jo så også dem, der tjener mest, som så i forvejen betaler mest til vores fælles velfærd. Den del af ligningen skal man jo lige huske. ( Anden næstformand (Karina Adsbøl): Tak!). Så lad mig også bare lige nævne elafgiften, som vi jo alle sammen betaler, og som er blevet sat helt ned.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak! Så er det spørgeren. Værsgo.

Tak. Og tak for en god tale. Jeg synes også, der var en rigtig god balance i forhold til at sige – og nu taler vi rigtig meget udlændingepolitik igen – at der er nogle, man skal være hårde over for, og så skal vi ikke generalisere over for alle. Derfor har jeg bare et opklarende spørgsmål i forhold til det lovforslag, som regeringen er kommet med, lex kørekort-forslaget, i forhold til udrejsecentre, som jo er foranlediget af den både forfærdelige og fuldstændig uacceptable hændelse, der skete, da en kvinde blev kørt ihjel. Der vil jeg jo tro, at man som moderat mener, at man ikke skal generalisere over en bred kam, altså at man skal slå hårdt ned på dem, der begår kriminalitet, ikke opfører sig ordentligt osv., men at man ikke skal generalisere over for alle. Hvorfor er der så et lovforslag, hvor nogle af de 600 børn, der vokser op på et asyl- eller udrejsecenter, nu også skal være underlagt den her slags restriktioner, eller via deres forældre, kan man sige?

Ordføreren.

Jeg vil bare give ordføreren chancen for at fortælle, hvad det er, Venstre mere vil i den her regering anført af Socialdemokratiet og i den næste regering, måske også anført af Socialdemokratiet, i forhold til skattelettelser.

Vi synes, det er helt fair i forhold til det, der er sket tæt på Kærshovedgård, hvor en kvinde blev dræbt af en narkopåvirket afghansk mand. Der er vi simpelt hen nødt til at handle. Og ja, desværre går det så også ud over enkelte familier andre steder, som i princippet godt kan opføre sig ordentligt, hvis man kan sige det sådan. Problemet er bare, at vi har Kærshovedgård, som fru Inger Støjberg har startet op tilbage i 2015, og som vi andre nu bliver nødt til at rydde op efter. Og problemet er bare, at med de der 30 lovændringer, vi er kommet med omkring afviste kriminelle udlændinge og folk på tålt ophold, er vi simpelt hen nødt til at være hårde og konsekvente lige på det punkt. Jeg forstår godt bekymringen omkring det her, men det her kan vi simpelt hen ikke slække på nogen som helst måde.

Ordføreren.

Spørgeren.

Jamen som jeg sagde, vil vi meget gerne få gjort den her fjernelse af elafgiften permanent. Det er i øvrigt en, der rammer os alle sammen. Vi bruger alle sammen strøm, så derfor betyder det mere i husholdninger, hvor man ikke har så mange penge at rutte med. Og så vil vi sænke selskabsskatten til 20, og så kommer der mere, for vi kommer også med et egentlig personskattereformønske.

Så er det fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Nej, men det her er jo slet ikke en diskussion omkring nogen af dem, der er udvisningsdømte, og som har begået kriminalitet, meget voldsom kriminalitet. Det her handler om at følge op på det, som hr. Mohammad Rona sagde om, at man ikke skal generalisere. Der bor familier på udrejsecentre, og der bor over 600 børn på de her centre; 44 pct. af dem er i overhængende risiko for at få meget alvorlige psykiske lidelser ifølge en ny Røde Kors-rapport. De skal så nu leve under om muligt markant værre forhold, fordi man netop generaliserer og ikke lægger de her sanktioner ned over f.eks. kriminelle udvisningsdømte.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ind til noget, som vi alle sammen siger vi elsker. Det er noget, vi alle sammen, antager jeg, siger at vi kæmper for politisk, men det er samtidig noget, der er ved at forsvinde, og det er noget, vi tager for givet. Det er vores natur. I går kom det frem i den opgørelse, der bliver lavet hvert sjette år, at det står rigtig, rigtig slemt til for vores natur. Det går faktisk tilbage. 93 pct. af vores naturtyper er i ugunstig tilstand, og halvdelen er i stærkt ugunstig tilstand. Det er blodrødt og alarmklokker, der burde ringe, og derfor vil jeg gerne spørge Venstre, hvad Venstre vil gøre for at redde vores natur. Det er ikke nok med den grønne trepart, sagde forskerne, som kommer med den her rapport hvert sjette år, i går. For selv om man udtager pløjemarker, vil det tage flere hundrede år, før vi har den natur og de vilkår, vi har brug for. Så hvad helt konkret vil Venstre gøre for at redde vores natur?

Ordføreren.

Ordføreren.

Men så lad os sætte ind dér. Altså, der er jo børn og familier derude i de forskellige asylcentre – jeg har selv besøgt et oppe i Nordjylland, Asylcenter Ranum – der er nedbrudte. Men jeg synes ikke, man kan koble de to ting sammen, altså de stramninger, vi har lavet i forhold til afviste kriminelle udlændinge på Kærshovedgård. Det synes jeg faktisk er to helt vidt forskellige ting.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Den næste i talerrækken er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Mona Juul.

Tak til fru Leila Stockmarr for spørgsmålet. Vi deler bekymringen for vores natur, ingen tvivl om det. Jeg bliver altså nødt til at nævne den grønne trepart, for den grønne trepart medfører, at vi kommer til at plante ny skov i Danmark. Det er ny skov på et areal, der er næsten lige så stort som hele Fyn. Altså, hele Fyn – det er rigtig, rigtig mange træer. Det er meget skov. Det er noget af det, vi gør, og så er der andre initiativer til at sikre en bedre biodiversitet, og det er jo ikke kun os som stat, der har et ansvar der. Det har regioner og kommuner også, og jeg ved, det er noget, der fylder på dagsordenen rigtig mange steder, også i den kommunale valgkamp, som jo er i fuld gang.

Spørgeren.

Tak. Oprustning. På meget kort tid er det ord igen blevet en del af vores hverdagssprog. Oprustning. Og med fremmede droner i vores luftrum kan alle se, at vi skal være klar til at møde trusler udefra. Hybride angreb er blevet en realitet, og det er sket meget hurtigt, og det bliver mere og mere tydeligt for hver dag, at vi skal opruste, at oprustning haster. Der er ikke noget, der er vigtigere, end at vi kan beskytte os selv, og ingen kan foreslå noget på forsvarsområdet, som Det Konservative Folkeparti ikke både vil have mere af og hurtigere. Men det er først nu, oprustning for alvor er kommet på alles læber. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har hørt eller læst ordet oprustning så mange gange som nu. I Det Konservative Folkeparti har vi svært ved at forestille os livet uden for et forsvarsforlig, selv når vi ikke er enige i det hele. Det er, fordi det er hjerteblod for os. Der har det heller ikke altid været lydhørhed, når konservative forsvarsordførere i fredstid f.eks. har talt om behovet for et luftforsvar, ligesom det mildest talt ikke faldt i god jord, da vi krævede flere F-35-fly tilbage i 2016 – og ja, udenrigsminister, det var i 2016 – og blev smidt ud af forliget. Ved forsvarsforliget i 2018 fik vi sat gang i en undersøgelse af behovet for længererækkende præcisionsmissiler, og i januar 2023 sagde vores ordfører om kapaciteten – og nu citerer jeg: Vi er nødt til at have missiler, der kan ramme fjenden, hvis vi skal forsvare os selv. Citat slut. Nu er viljen der, og det er godt, men handling skal følge med, og vi savner en plan for, hvad forsvaret skal være i stand til, og hvad vi skal anskaffe os og hvornår, hvis vi skal kunne forsvare Danmark, og det gælder vel at mærke i et tempo, der står mål med trusselsvurderingerne. Men oprustning handler ikke kun om våben og militær, det handler også om noget dybere, nemlig den åndelige oprustning. Mange af os er pludselig blevet meget fascineret af det: Nu skal vi elsker vores fædreland, for hvorfor skulle vi ellers gide forsvare det? Ja, hvorfor mon? Man må også bare sige, at åndelig oprustning og fædrelandskærlighed altså ikke er noget, man får på kommando, det er noget, man lærer igennem generationer, gennem fællesskaber, gennem opdragelse, gennem værdier, der går i arv. I Det Konservative Folkeparti har vi et medlem, der hedder Lis Søkvist. Lis er 97 år, og hun har været medlem af partiet i, og hold lige fast, 79 år. Lis er ret sej, og hun har altid noget klogt på hjerte, og det havde hun også på vores landsråd her for nogle uger siden, hvor hun gik på talerstolen med et meget vigtigt budskab. Lis fortalte nemlig om den tid, hun voksede op i. Det var lige før og under anden verdenskrig. Det var en tid, hvor man byggede beskyttelsesrum i haven, fordi sirenerne lød om natten, hvor Danske Kvinders Beredskab lærte unge piger at lave mad i store gryder, yde førstehjælp og slukke brande. Det var en tid med usikkerhed, og det prægede Lis. Hun aflagde et løfte, som siden blev hendes motto: Jeg vil elske mit hjem og tjene mit land. Jeg vil være dansk hånd og adfærd. Jeg vil have respekt for vort land, vort sprog og vores minder. Jeg vil være et sandt menneske, en god kammerat og en ærlig ven. Jeg ved ikke med jer, men jeg er ret vild med de livsråd. De er jo ikke bare opfundet til lejligheden, eller Lis har jo ikke lige haft en rådgiver, der udnytter, at det lige er opportunt. Mottoet er ikke bare opstået, fordi det lige pludselig var belejligt i forbindelse med De Konservative. Lis har altid vidst, hvad det indebærer at være konservativ: at elske sit fædreland, at være et ordentligt menneske og at udvise rettidig omhu. Lis' ord minder os om, at åndelig oprustning tager tid. Det er en livsopgave, og det er netop den opgave, som vi herinde også står over for i dag, og som vi burde have taget alvorligt langt tidligere. Vi skal opruste Danmark både i krop og i sjæl. Og ja, åndelig oprustning tager tid. Militær oprustning, ja, det tager tid. Det gør økonomisk oprustning også. Regeringen har endelig fået travlt med at styrke forsvaret, men hvad med at opruste økonomien? Det er jo heller ikke noget, man gør hen over en weekend, og det kræver det lange, seje træk.

For et stærkt Danmark i fremtiden kræver, at vi har virksomheder, som gider at blive i vores land, at vi har arbejdskraft nok, at vi er gode nok til at bruge skattekronerne fornuftigt. Jeg kan godt blive bekymret, når jeg kan konstatere, at regeringen ikke får lavet de nødvendige økonomiske reformer. Det har ellers aldrig været vigtigere end nu, for verden har forandret sig, og hvis Danmark skal klare sig, kræver det ikke kun soldater og våben, men også en stærk og konkurrencedygtig økonomi. Uden økonomisk styrke kan vi ikke betale for vores forsvar, vi kan ikke investere i uddannelse eller sundhed eller i at klimasikre Danmark, før det er for sent. Så kort sagt: Vi kan ikke sikre de kommende generationer samme muligheder, som vi selv har haft. Jeg er alvorligt bange for, at regeringen er ved at begå samme fejl, som vi begik, da vi bare brugte fredsdividenden på mere og mere velfærd i stedet for forsvar. Vi har et råderum, der svulmer, og mønterne vælter ud over kisten inde i Finansministeriet, pengekisten. Men det er jo ikke sikkert, at det bliver ved sådan, faktisk slet ikke, og så står vi meget svagt i fremtiden, må jeg bare sige. Mange lande omkring os gennemfører økonomiske reformer, og det giver en stærk konkurrenceevne. Danmark har også brug for en økonomisk oprustning, ikke i morgen, og ikke når krisen banker på døren, men nu. Derfor foreslår vi at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det vil betyde, at det bedre kan betale sig at arbejde, og det vil øge arbejdsudbuddet. Det er jo sådan, en rigtig reform er. Reformer handler også om at bruge pengene der, hvor de virkelig gør en forskel for mennesker, og derfor ønsker vi en reform af førtidspensionen. Det er ikke for at tage noget fra dem, der har brug for den, men for at sikre, at der er hjælp til dem, som ikke kan klare sig uden. Reformer handler også om, at virksomhederne og arbejdspladserne i Danmark skal øge deres konkurrenceevne internationalt, og derfor vil vi bl.a. sænke selskabsskatten. Og så handler det altså også om at rydde op i pensionssystemet. Arnepension og efterløn er fortidens løsninger. Vi skal have én ordning, en værdig seniorpension til dem, der ikke kan mere. Så kommer vi ikke udenom, at Danmark har brug for mere international arbejdskraft fra lande, der kan og vil bidrage til vores samfund, og som vil respektere vores kultur. Til gengæld skal vi så gøre det meget svært at komme til Danmark, hvis man er fra lande, som vi har store integrationsproblemer med. Så væk med overbeskatningen, få noget mere for pengene, og lav de nødvendige reformer. Det er rettidig omhu, og det er den økonomiske oprustning, der skal til, hvis vi fortsat skal være et stærkt land, også om 10, 20 og 50 år. Så mit budskab i dag er: Velkommen til den virkelige verden. Oprustning tager tid, oprustning handler om at tage ansvar, også for den tid, der kommer efter os selv. Både militær, åndelig og økonomisk oprustning er et generationsansvar. Lis Søkvist på 97 år har taget et ansvar, hun har aflagt et løfte, hun har holdt det, og nu har hun også givet det videre til de næste generationer. Det er den opskrift, vi bør følge i Danmark, bare i lidt større skala. Vi skal lægge en plan, og vi skal følge den, for vi skal give et stærkt, frit, grønt og rigt Danmark videre til de næste generationer. Tak for ordet.

Tak for det. Den første i rækken af indtegnede er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet.

Men den grønne trepart kommer ikke til at redde vores natur. Hvis der går 100 år, før der er vild natur på de pløjemarker, der bliver udtaget i forbindelse med den grønne trepart, så kan det være, det er for sent, for så er arterne uddøde. Så vi har brug for at handle her og nu, og vi har en forpligtelse til, at 30 pct. af vores natur ifølge EU skal være beskyttet og 10 pct. skal være strengt beskyttet. Hvad helt konkret vil Venstre gøre for, at vi overholder det og redder vores natur, før det er for sent?

Tak for talen. De Konservative har jo ved sidste folketingsvalg villet afskaffe topskatten, og fru Mona Juul har for under en måned siden helt villet droppe topskattelettelserne, fordi det, og nu citerer jeg, ville være urealistisk. Men I har jo med jeres 100-dagesplan sammen med Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance netop topskattelettelserne med. Derfor spørger jeg, om det indebærer, at Det Konservative Folkeparti vil afskaffe topskattelettelserne, eller om man ikke vil afskaffe topskattelettelserne.

Ordføreren.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at 100 år er lang tid. Så lang tid har ingen af os tålmodighed til at vente, og jeg vil meget gerne se de forslag, som Enhedslisten har, i forhold til hvor man mener at vi kan gøre mere. Vi plejer jo at kunne nå at lave brede aftaler i det her Folketing. Jeg tør ikke sige, om det her er dén regering, der har lavet flest brede aftaler, men vi har i hvert fald lavet rigtig, rigtig mange både til den ene side og den anden side, så vi er åbne og lyttende.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil altid rigtig gerne tale om skat, så tusind tak for det. Man behøver ikke at være i tvivl om, hvad Det Konservative Folkeparti mener om skat i bunden, mellemskat og topskat. Men det, vi siger, er, at vi starter i bunden, fordi det er der, vi får mest effekt. Vi har ingen problemer med at fjerne nogen andre skatter, og vi synes faktisk, det er rigtig vigtigt, at vi også nu kommer til det punkt, at vi rent faktisk sørger for, at det overbeskattede Danmark får nogle flere af deres egne penge tilbage i lommerne, så det ikke er en til enhver tid siddende regering, der skal sidde og forvalte nogle råderumsbeløb, der måske er der ude i fremtiden. Så det behøver man slet ikke at være i tvivl om at vi vil til enhver tid. Men der skal også være realisme i det, og lige nu ser jeg ikke et flertal for at fjerne topskatten.

Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren sagde i et svar til fru Susie Jessen for lidt siden, at der ikke er noget nyt i den her sag om minkskandalen og sms'er. Fastholder ordføreren virkelig på Venstres vegne efter de afsløringer, som B.T. og Berlingske er kommet med i den her uge, at der ikke er noget nyt i den sag?

Spørgeren.

Ordføreren.

Så når Mona Juul på den ene side siger, at det vil hun arbejde på, og på den anden side siger, at det er urealistisk, synes jeg faktisk, det lyder, som om det er noget forvirrende for Det Konservative Folkepartis leder. Jeg synes, at hun skylder salen her og befolkningen at sige, om hun ønsker at afskaffe det, eller om hun mere er på holdet, der siger, at det simpelt hen er for urealistisk.

Ordføreren.

Jeg er jo nødt til at komme med det forbehold, at det er, i forhold til hvad jeg har fået oplyst fra Justitsministeriet, og de oplysninger, jeg har fået fra Justitsministeriet, er, at der i forvejen var blevet taget alle relevante skridt, og at det forslag, der kom fra Center for Cybersikkerhed, er blevet vurderet både i Justitsministeriet og i Statsministeriet. Det på den baggrund, jeg kan konkludere, at der ikke er noget nyt. Men ja, der er selvfølgelig det der lillebitte forhold, at de oplysninger, jeg har fået, måtte vise sig at være forkerte. Men der synes jeg altså ikke, man bare kan have sådan en grundantagelse om, at det, man får oplyst fra Justitsministeriets side, nok er forkert. Sådan tænker jeg altså ikke, og sådan tænker vi ikke i Venstre.

Jeg tror simpelt hen ikke, der er andre end fru Camilla Fabricius og Socialdemokratiet, der kan være i tvivl om, hvad Det Konservative Folkeparti mener her. Vi ønsker at fjerne den overbeskatning, der er i Danmark. Nævn en hvilken som helst skat, og så vil vi se på den. Der er intet til hinder for, at vi kigger på den overbeskatning på alle niveauer. Men når jeg siger, at der også skal være realisme i det, er det jo desværre, fordi Det Konservative Folkeparti ikke har 90 mandater. Det har Socialdemokraterne heller ikke, heldigvis.

Spørgeren.

Men tror hr. Jan E. Jørgensen virkelig, at Center for Cybersikkerhed er enige i den vurdering? Det er altså Center for Cybersikkerhed, som hører under hr. Jan E. Jørgensens egen partifælle forsvarsministeren. Tror ordføreren virkelig, de er enige i det? Lad mig minde om, at i den her sag har justitsministeren først sagt, at de har lavet en gennemgang og fundet, at computere ikke var relevante at undersøge. Så sagde ministeriet, at de havde vurderet, at det ikke var relevant at undersøge. Og i går lød det nye ordvalg, at det var blevet overvejet i ministeriet, om det var relevant. Altså, det har jo været en slingrekurs. Der er da nye oplysninger en masse, hr. Jan E. Jørgensen, hver dag.

Hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak til spørgeren. Ordføreren.

Tak for talen og specielt jo fortællingen om Lis som mangeårigt medlem af Det Konservative Folkeparti. Finansloven og indgåelsen af en aftale om den nærmer sig. Derfor er jeg nysgerrig på, om Det Konservative Folkeparti er et parti, der faktisk arbejder. Vil Det Konservative Folkeparti være med til at gøre det billigere at være dansker og dermed også være med til at indgå en finanslovsaftale, der faktisk jo gør det billigere næste år at være dansker, gør det billigere at være børnefamilie og gør det billigere at være familie i det hele taget? Så mit spørgsmål er: Hvad er De Konservatives helt konkrete ønsker til finansloven?

Der kommer en hasteforespørgselsdebat her i Tinget, hvor hr. Peter Skaarup vil få lejlighed til at stille alle de spørgsmål til nogen, der i hvert fald bør vide mere om sagen, end jeg gør. Der tror jeg altså, det vil være det rigtige at henvise til, at hr. Peter Skaarup stiller sine spørgsmål dér. Der får vi rig lejlighed til at komme i dybden og få stillet alle de spørgsmål og selvfølgelig også forhåbentlig få nogle fyldestgørende svar.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Vi i Det Konservative Folkeparti vil altid gerne møde op til en hvilken som helst forhandling. Det tror jeg ikke at der er nogen der er i tvivl om. Vi plejer også at være ret gode til at bide os fast i bordkanten. Der er ikke nogen tvivl om, hvad De Konservatives prioriteter er; det har der aldrig nogen sinde været. Vi vil rigtig, rigtig gerne have, at danskerne får nogle flere af deres egne penge tilbage i lommerne. Vi vil rigtig gerne have et grønnere land – det skal I heller ikke tage nogen som helst fejl af – og det gælder både naturen og klimaet. Man skal slet ikke tage fejl af, at når det handler om Det Konservative Folkeparti i en bredere kontekst end bare i forhold til den forhandling, som der bliver nævnt her, så vil vi rigtig gerne sikre os, at der er en hård udlændingepolitik, en hård retspolitik osv. Så man behøver slet ikke at være i tvivl om, hvad Det Konservative Folkeparti altid går til valg på, og hvad det er, vi går til forhandlinger på. Selvfølgelig hjælper det, hvis borgerne får lov at beholde flere af deres egne penge. Så kan man også bedre stå nede i supermarkedet og få råd til det hele.

Tak. Den sidste, der har indtegnet sig, er hr. Carl Andersen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak for ordet. Jeg tager ordet for at korrigere ordføreren, for nu har hr. Jan E. Jørgensen to gange sagt, at der efter folketingsvalget ikke var et flertal for en advokatundersøgelse, og det passer jo simpelt hen ikke. Der var over 90 mandater for en uvildig advokatundersøgelse af minkskandalen efter folketingsvalget, for der var alle de blå plus Moderaterne og Alternativet. Så det var jo Venstre, der var skyld i, at vi ikke fik den her advokatundersøgelse, og det vil jeg gerne have at ordføreren forholder sig til.

Spørgeren.

Tak for det, tak for at være så konstruktiv. Jeg håber på, at De Konservative bider sig fast og hjælper Venstre og regeringen med at sikre, at det bliver billigere at være dansker i det år, vi går ind i. Det kræver selvfølgelig, at Konservative så bliver i forhandlingslokalet, og det håber jeg på også bliver til virkelighed. Så vil jeg bare spørge: Er Det Konservative Folkeparti enige med mig i, at i forhold til førtidspension handler det primært om, at det er indvandrere og indvandrerkvinder, som først og fremmest er målgruppen for den reform af førtidspensionen, vi skal lave?

Ordføreren.

Så har jeg muligvis udtalt mig på en måde, der kan misforstås, men det, hr. Carl Andersen lige sagde, er i hvert fald forkert. Det var ikke Venstre, der gjorde, at der ikke længere var flertal. I første omgang var det Moderaterne, og de udtalelser, der kom fra Alternativets side, var også meget uklare. Og med Moderaterne og Alternativet ude af ligningen, var der ikke noget flertal. Så det er forkert at sige, at det er på grund af Venstre, at flertallet ikke længere var til stede. Det er altså den faktiske historieskrivning.

Ordføreren.

Bare lige for at det er sagt: Vi går ikke ind i et forhandlingslokale for at gøre Venstre glade – det kan jeg godt sige – i nogen som helst sammenhæng. Vi går kun ind i et forhandlingslokale og bider os fast, hvis det er, at vi kan hjælpe de danske borgere med at lave et bedre land. Det er derfor, vi er her. Vi er borgerlige stemmer, der arbejder. Det er det, vi altid går til forhandlinger på. Ja, førtidspension er blevet en udfordring for den danske stat, fordi der er 265.000 danskere, der lige nu er på førtidspension, og det er alt, alt for mange. Det er bl.a. danskere af anden herkomst end vestlig, og det er vi simpelt hen nødt til at se på.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for, at jeg lige har fået printet min tale ud, så jeg ikke risikerede, den blev slettet hen over natten. Det er jo nok den sidste åbningsdebat, vi har, mens vi har et land, der bliver ledet af en SVM-regering. Det er jo sådan noget, der kan holde humøret oppe sådan en dag som i dag, for vi har brug for en ny regering. Vi har brug for en regering, der prioriterer, at Danmark skal hænge bedre sammen. Vi har brug for en regering, der fører en politik, der ikke trækker Danmark skævt. Men det er ikke sådan en regering, vi har: enegang i verden med en CO 2 -afgift på landbruget, der har gjort kødsovsen dyrere; vejafgiften på lastbiler, der gør varerne dyrere, og som særlig rammer transportvirksomhederne uden for de store byer; en CO 2 -afgift på fiskeriet, der risikerer at udslette et helt erhverv; og en flyafgift, der risikerer at lukke nogle af de små lufthavne ude omkring i landet. Det er alt sammen politik, der har gjort det sværere at bo og leve og arbejde i hele Danmark – alt det modsatte af, hvad Danmarksdemokraterne arbejder for, og alt sammen grunden til, at jeg stiftede Danmarksdemokraterne for 3 år siden. Heldigvis nærmer valget sig. Det kan man så også høre på statsministerens retorik, og måske er det derfor, at jeg ret uvant blev i godt humør, da statsministeren holdt sin tale på det socialdemokratiske årsmøde for nylig, i hvert fald kortvarigt. Statsministeren holdt en tale, hvor en stor del af talen handlede om de negative konsekvenser, det har haft for Danmark, at Socialdemokraterne siden 1960'erne har lukket ufattelig mange ikkevestlige indvandrere ind i Danmark. Så sagde statsministeren faktisk noget interessant, der fik mig til lige at spidse ører, og jeg citerer: Det må og skal være det enkelte land, der bestemmer over udlændingepolitikken. Selv om statsministeren jo er meget optaget af udlandet, forstod jeg det faktisk alligevel sådan, at det, statsministeren talte om, rent faktisk var Danmark. Det lød jo godt. Salen klappede, men hvad betyder det egentlig? Da Danmarksdemokraterne holdt landsmøde i forrige weekend, fremlagde vi et forslag om at frigøre os fra de bindinger, som den europæiske menneskerettighedskonvention lægger på, at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Så troede jeg måske lidt naivt, at Socialdemokraterne ville bakke op om det forslag, for det var jo det, statsministeren lige havde stået og sagt på det socialdemokratiske årsmøde i Aalborg meget kort tid før, altså at vi netop selv skal kunne bestemme over vores udlændingepolitik. Men jeg skal da lige love for, at der hurtigt kom ned på jorden igen. Strammerstoklund blev til Rasmus Stilstand, straks han trådte ind Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han nåede ikke engang ministeroverdragelsen, før han begyndte at lyde som en embedsmand. Hos Danmarksdemokraterne nåede vi ikke engang at rydde op efter vores aftenfest på landsmødet, før Socialdemokraterne havde nægtet at gøre noget som helst ved den konvention, der forhindrer os i at sende kriminelle udlændinge ud af landet, adskille barnebrude fra deres ældre mænd og stramme op på familiesammenføringsreglerne. Statsministerens udtalelse på årsmødet er fuldstændig uden indhold. Det er valgkamp, og det er spin. Man kan også sige det, som det er: Alting er, som det plejer at være. Socialdemokratiet ikke har tænkt sig at frigøre os fra nogen af de internationale bindinger overhovedet. Man siger nej til at ændre den europæiske menneskerettighedskonvention; man siger nej til at udtræde af statsløsekonventionen; og man siger nej til at udtræde af statsborgerretskonventionen. Og selv om Socialdemokratiet i 2019 gik til valg på, at man selv skulle kunne bestemme over sine grænser, er vi stadig væk i en situation, hvor Danmark med jævne mellemrum skal skrive tiggerbreve til Europa-Kommissionen om at få lov til at opretholde grænsekontrollen.

Siden jeg forlod posten som udlændingeminister og statsministeren blev til statsminister, er den muslimske indvandring til Danmark steget med 84 pct. Man har indført en koranlov, der lefler for alverdens mullaher og islamister, man tildeler statsborgerskaber til muslimer, der hader Danmark og de danske værdier, de muslimske friskoler trives til gengæld i bedste velgående, selv om statsministeren gik til valg på at lukke dem, og regeringen nægter at forbyde islamiske bederum på uddannelsesinstitutionerne. Men danskerne kan jo heldigvis vælge en anden vej, hvis de reelt vil have en stram udlændingepolitik. Vi har lagt 45 helt konkrete forslag til stramninger frem på vores landsmøde, og dem ser jeg frem til at vi kommer til at behandle her i Folketingssalen i den kommende samling. Så må vi jo se, om der er mere end bare ord i Socialdemokratiet. Danskerne ved lige præcis, hvor de har mig og Danmarksdemokraterne. Vi bærer den stramme udlændingepolitik i hjertet. Vi vil passe på Danmark. Vi vil også passe på Danmark, når det kommer til truslen fra Rusland. Vi er med i forsvarsforliget, og vi har været med til at sikre, at der bliver tilført historiske milliardbeløb til oprustning. Vi har måske lidt alene kæmpet kampen for, at vores forsvar generelt, men luftforsvaret specifikt, skal dække hele Danmark. Vi har set en regering, der er meget, meget gerne vil stille sig frem på pressemøder og sole sig, når der bliver tilført milliarder af kroner til forsvaret, men når dronerne så flyver uhindret rundt og fører til, at vi har lukning af vores lufthavne, gemmer statsministeren sig og nøjes med iscenesat optræden på instagram uden mulighed for kritiske spørgsmål fra pressen eller oppositionen. Nu ved jeg godt, at de socialdemokratiske lakajer er sendt i byen for at slå fast, at alt andet end en stor hyldest til statsministeren er at gå Putins ærinde, men enhver kan se, hvor desperat lige præcis det er. Selvfølgelig skal vi kunne tage en debat om tilstanden af vores forsvar. Det er jo netop det, der er forskellen på os og på Putins Rusland. Selvfølgelig skal man også kunne tillade sig at have en anden holdning, end landets regering har. Regeringen vil helst fremstille det, som om det faktisk er helt naturligt, at droner bare svæver rundt i vores luftrum i timevis og flyver fuldstændig uforstyrret rundtomkring vores F-35-fly i Skrydstrup. Det var jo mørkt, da dronerne kom, og de var heller ikke fra Fætter BR, og det var angiveligt også noget sværere at skyde sådan en drone ned end en gås, som forsvarsministeren udtalte, men det er et røgslør. NATO har længe advaret om truslen om en hybridkrig, herunder også truslen fra droner. Det er da tankevækkende, at regeringen først siger, at man slet ikke kan bekæmpe de her droner, hvorefter vi så i forbindelse med EU-topmødet ganske få dage efter fik lånt antidronekapacitet fra nabolandene. Bundlinjen er, at regeringen ikke har styr på vores forsvar. Som sagt fulgte jeg lidt med i det socialdemokratiske årsmøde. Der hang store bannere i salen, der handlede om ansvar, og vi trænger til en statsminister, der står ved sit ansvar. Det gælder også nu, hvor det er kommet frem, at man har talt usandt over for Folketinget i årevis, når man har påstået, at man har gjort alt, hvad man kunne for at genskabe sms'er, som hun personligt sad og slettede i minksagen. Det er en regulær skandale, og det udstiller endnu en gang den gustne studehandel, som Venstre indgik på Marienborg, hvor fredningen af statsministeren blev til ministerbiler. Uret tikker. Der er godt 25 dage, til minksagen er forældet. Der er stadig væk tid til, at Folketinget kan hanke op i sig selv og få gennemført den advokatvurdering af statsministeren, som blev fejet ind under gulvtæppet på Marienborg. Det synes jeg at vi skylder danskerne i respekt for vores demokrati. Så skal jeg på vegne af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti læse et forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse »Folketinget konstaterer, at der ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste føres hybridkrig via droner mod Danmark, og at regeringen har været dårligt forberedt på at håndtere truslerne. Folketinget opfordrer regeringen til at styrke forsvaret og beredskabet med størst mulig inddragelse af Folketinget. Folketinget ser med bekymring på den fortsatte indvandring fra MENAPT-landene, der er sket på den nuværende statsministers vagt. Der opfordres til at stramme udlændingepolitikken og tage et opgør med konventioner, der begrænser Danmarks selvbestemmelse om statsborgerskab og udvisning af kriminelle udlændinge. Folketinget opfordrer regeringen til at sænke skatter og afgifter samt reducere bureaukratiet for at sikre vækst, frihed og borgernær velfærd og samtidig imødegå stigende fødevarepriser. Folketinget konstaterer, at regeringen er på et værdimæssigt sidespor, og opfordrer til at give danskerne store bededag tilbage og afskaffe koranloven. Folketinget konstaterer, at regeringen fastholder kernekraftforbuddet, selv om kernekraft kan styrke grøn omstilling og dansk forsyningssikkerhed, og opfordrer derfor regeringen til at ophæve forbuddet.« (Forslag til vedtagelse nr. V 2).

Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for talen, og tak for det samarbejde, vi har partierne imellem. Jeg vil egentlig godt snakke lidt om forsvarsområdet og dronesituationen. Nu har det været i nyhederne, at Billund Lufthavn tilsyneladende er lukket også i dag på grund af et ukendt objekt. Så jeg vil egentlig bare gerne spørge fru Mona Juul, om ordføreren mener, at vi fra dansk side – når man tager i betragtning, hvor længe vi har arbejdet med det her område – har været forberedt nok på den situation, der er opstået her, og har reageret tidsnok til at forberede os på det.

Tak til ordføreren. Vedtagelsesteksten vil selvfølgelig indgå i behandlingen. Vi går i gang med den lange talerrække. Den første er hr. Christian Rabjerg Madsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde egentlig tænkt mig at tale om sikkerhedspolitik, men fru Inger Støjberg manipulerer jo fra talerstolen i dag. Når man taler om 84 pct. muslimer, er det jo et bruttotal. Det vil sige, at det tal skaber et helt misvisende billede af, hvordan det går med indvandringen fra MENAPT-landene til Danmark. Den store forskel er jo, at vi i modsætning til fru Inger Støjberg er i stand til at få sendt mennesker hjem. Da fru Inger Støjberg overdragede stafetten, var der mere end 1.300 mennesker i udsendelsesposition. Det tal er i dag omkring 300. Da fru Inger Støjberg og Dansk Folkeparti havde ansvaret, var det 6.000 mennesker fra MENAPT-landene om året. Nu er det samme tal under statsministeren 2.000. Så kan fru Inger Støjberg i det mindste ikke lade være med at bruge misvisende tal? Hvis man endda kunne svinge sig op til at finde et eneste tal på udlændingeområdet, hvor fru Inger Støjberg kan fremvise noget, der er bedre end tal fra den nuværende regering, så tror jeg, det ville bidrage til debatten.

Ordføreren.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Og rigtig mange tak for det gode samarbejde. Der er ikke nogen tvivl om, at de hybridangreb, som sker både her og i andre lande, er kommet som en overraskelse i Danmark. Det kan jeg simpelt hen ikke se på anden vis. Jeg synes, vi er på hælene, og jeg synes, at regeringens håndtering af det har været kritisabel. Jeg synes, og det tillod jeg mig også at sige fra dag et, at vi blev ydmyget. Vi stod og vidste ikke, hvad det var, der skulle ske. Det var i hvert fald den oplevelse, man også havde som folketingsmedlem. Jeg håber, at der er kommet langt mere styr på det, men jeg må sige, at det har været helt afgørende, at vi er en del af nogle internationale fællesskaber, også i forhold til vores beredskab og forsvar. Det tror jeg har været meget klogt.

Spørgeren.

Så vil jeg sige 114 – 114 stramninger. Hvorfor gennemførte jeg sammen med Dansk Folkeparti 114 stramninger? Det gjorde jeg, fordi det sejlede, da jeg overtog ministerposten i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det var, fordi hr. Christian Rabjerg Madsens chef, der tidligere var justitsminister og dengang havde ansvaret for udlændingeområdet, havde ladet det her område sejle. Det sejlede. Derfor skulle jeg til at opbygge hele værnet imod den indvandring af flygtninge og migranter, som vi så under flygtninge- og migrantkrisen. Det sejlede. Så hvis jeg skal give ét tal, hr. Christian Rabjerg Madsen, er det 114. ( Første næstformand (Leif Lahn Jensen): Spørgeren. Nå, undskyld). Nej, nej, jeg har 11 sekunder endnu. Når vi nu snakker om de 84 pct., vil jeg sige, at jeg håber simpelt hen ikke, at hr. Christian Rabjerg Madsen siger, at det er misvisende tal, for det er jo tal, der kommer direkte ovre fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det er jo tal, som er oversendt til Folketinget. Så hvis hr. Christian Rabjerg Madsen mener, at det her er misvisende tal, så er der da simpelt hen noget rigtig galt i statsapparatet. Så er der da noget, der i hvert fald ikke er blevet slettet af sms'er eller noget, eller også skal vi til at have kigget mere på det.

Så er det spørgeren.

Jeg er helt enig i, at på det punkt er det godt at vi også har gode allierede at arbejde sammen med. Til sidst vil jeg bare høre, om ordføreren også er enig i, at vi skal arbejde endnu hurtigere for at sørge for, at vi kan sikre os selv på det her område, selvfølgelig uden at det er på bekostning af vores støtte til andre allierede og Ukraine.

Ordføreren.

Ja, det er dybt misvisende tal, fordi det er et bruttotal. Det siger ikke noget om, hvor mange muslimer der kommer til Danmark, fordi det siger ikke noget om, hvor mange der kommer ud, og derfor skal man lade være med at bruge tallet. Jeg tror ærlig talt ikke, fru Inger Støjberg får ros af danskerne for antallet af stramninger. Vi kan lave stramninger herfra og til juleaften, men det, vi skal kigge på, er da resultaterne. Der er da ingen i Gellerup eller i Tingbjerg eller andre steder, der har noget som helst ud af antallet af stramninger. Det, danskerne kerer sig om, er da, hvor mange der kommer hertil. Så der er jo ikke et eneste tal, der har noget at gøre med virkeligheden, så Inger Støjberg kan fremvise noget, der kommer i nærheden af, hvad den her regering kan fremvise.

Jeg synes bestemt, der er behov for at få styrket både vores forsvar og vores beredskab. Jeg synes, vi er godt i gang i forhold til forsvaret, men det, jeg somme tider savner, er en sådan lidt større ærlighed om, hvor lang tid tingene egentlig tager. Jeg bryder mig ikke om det, hvis man leder et land med pressemøder, sådan som jeg synes vi har set det på det seneste. Jeg synes, det er vigtigt, at danskerne er klar over, hvad situationen er, hvor lang tid det tager, og hvornår det er, at vi har et forsvar, vi kan være bekendt.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om folk i Gellerup synes, at de får gavn af stramningerne. Det er da rigtigt nok, for det er jo dem, der er blevet strammet op over for, så de kommer i arbejde, og så de bliver sænket i deres ydelser. Men hvis jeg bare lige skal nævne nogle af de stramninger, som jeg gennemførte, så kan jeg nævne, at jeg indførte grænsekontrollen, jeg strammede reglerne omkring familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, muligheden for at få statsborgerskab, jeg sænkede ydelserne til flygtninge, indførte smykkeloven, som jeg selv synes var rigtig god, jeg indførte en asylbremse og stoppede modtagelsen af kvoteflygtninge. Det er bare nogle af dem. Jeg kan jo ikke nå at remse alle 114 op. Men det var 114 stramninger, som blev gennemført, fordi I tidligere havde svigtet i jeres tid som regering.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Vi i de grønne partier har jo tit sat stor pris på Det Konservative Folkeparti, fordi det ligesom var det grønne parti i den blå blok, og på nogle stræk gør vi det også stadig væk, men ligesom der også er kommet en ny skarp retorik på nogle andre områder, synes jeg egentlig, at Det Konservative Folkeparti er gået lidt tilbage i forhold til den grønne dagsorden. Konkret bliver Draghirapporten i EU lige nu både brugt og, synes jeg, nogle gange også misbrugt til at lave deregulering af grønne initiativer på miljøområdet, klimaområdet og andet. Man kalder det forenkling og forsimpling, men i virkeligheden er det jo noget, som den sorte lobby får sneget ind, og det synes jeg nogle gange Konservative støtter lidt for meget op om i forhold til den grønne profil. Ligeså også med ønsket om billigere biler, som jo også modarbejder noget af den her dagsorden. Har jeg helt misforstået De Konservative?

Så er den næste hr. Jan E. Jørgensen.

Fru Inger Støjberg og jeg har jo det tilfælles, at ud over vi er politikere, er vi også begge forfattere. Fru Inger Støjberg har skrevet en bog om Sussi og Leo, og jeg har sammen med Bent Winther skrevet en bog om mig selv. Jeg vil godt sige tak for reklamen, som fru Inger Støjberg gjorde for min bog ved at stå med min bog i den ene hånd »En ægte liberal« og så en pakke hakket oksekød i den anden hånd og sige, at det var vigtigere med billigt oksekød ind med billige bøger. Vi bruger nok begge to flere penge på oksekød ind på bøger, men jeg synes nu alligevel, at bogmomsen var ganske fint at få afskaffet. Derfor var det også med en vis spænding, at jeg så de 50 forslag, der kom fra det her borgerlige konvent eller fundament, eller hvad det nu hed. Af de 50 forslag var der ikke et eneste, der var ikke et eneste, der handlede om, hvordan man skulle sænke priserne for den danske befolkning, sådan at man fik lavere priser i supermarkedet. Der var ikke et! Hvad er grunden til det?

Ordføreren.

Tak for det. Og tak for spørgsmålet, for det giver mig anledning til at sige: Ja, det har fru Lisbeth Bech-Nielsen. Det er en kæmpe misforståelse. Der er ikke nogen forskel på, hvor den grønne profil er i Det Konservative Folkeparti hverken nu, for 1 år siden eller for 2 år siden. Men vi må også erkende, at vi har ét mandat i EPP-gruppen, og det er ikke altid helt nok til at trække EPP-gruppen i en grøn nok retning. Men jeg må bare sige, at til de møder, jeg har haft med Ursula von der Leyen, garanterer hun mig hver gang, at man også i EPP-gruppen vil arbejde mod en grøn omstilling, og det arbejder vi på at være med til at præge hele vejen. Så nej, der ikke noget, der er gået tilbage der, men det er klart, at vi ikke lige sidder i et kæmpestort forhandlingslokale, ligesom vi gjorde under den grønne trepart, så derfor mødes vi nok ikke så ofte og taler om det grønne lige nu.

Ordføreren.

For det første har jeg faktisk ikke haft brug for at have hjælp fra en anden journalist til at skrive min bog, men det kan jeg så forstå hr. Jan E. Jørgensen havde. Når vi lige kommer til bogmomsen, synes jeg jo ikke, at det er det bedste sted at sætte ind. Det må jeg sige. Jeg ville hellere have haft lavere priser på fødevarerne. Det må jeg bare sige. Og så ville jeg meget hellere have haft, at Venstre ikke lod sig forføre ind i en socialdemokratisk regering, der gør det meget, meget dyrere at være dansker. Lad mig bare lige nævne nogle ting: I har lige indført emballageafgiften, tordner priserne op, I har indført en CO 2 -afgift på landbruget, I har indført en CO 2 -afgift på fiskeriet, i har indført en CO 2 -afgift på vognmændene. Alt det her er med til at gøre det dyrere at være dansker. Så hr. Jan E. Jørgensen, I kunne jo starte med at fjerne det, og det er derfor, at det er noget af det, som vi har sagt vi synes man skal få fjernet.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Så lad os holde os til ønsket om billigere biler i Danmark. Vi har heldigvis kunnet se, at det går godt med elbilsudviklingen og elbilsmarkedet. Det var noget, der var mange, der ikke et troede på for år tilbage, da vi havde diskussionen om, at vi skulle fremme det. Nu går det heldigvis rigtig godt, men det bliver jo modarbejdet, hvis man på andre områder så også siger, at så skal der faktisk være mere og bedre konkurrence fra fossile biler. Så hvordan spiller det ind i ønsket om en grøn omstilling af vores bilpark?

Jeg vil lige, inden jeg går videre, sige, at både »du« og »I« er direkte tiltale. Der er flere, der har brugt det, men det må man ikke. Det er spørgeren. Værsgo.

Det er aldrig for sent at lære, og der er heller ingen skam i at samarbejde med andre. Men jeg tror ikke, at fru Inger Støjberg fangede spørgsmålet, for det, jeg spurgte om, var, hvorfor der i de her 50 forslag, som man kunne blive enig om med sine blå venner, ikke var et eneste forslag blandt dem, der handlede om at få lavere priser på fødevarer? Der var ikke et, altså ikke et eneste. Hvorfor? Er det, fordi man ikke kunne blive enige med de andre? Det må det jo være, når fru Inger Støjberg her står og siger, hvor vigtigt det er for Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Ordføreren.

Lige nu er jeg er allermest optaget af, hvordan vi kan sikre, at vi stadig væk har elbiler på den anden side af årsskiftet, for der kommer jo altså et skifte, i forhold til hvad det koster at købe en elbil. Det er et af de første skridt, vi skal tage, tænker jeg, og der sjak vi have fundet ud af, hvordan vi får det løst. Jeg må desværre sige, at jeg ikke rigtig kan se, at regeringen er kommet med noget udspil endnu, og derfor er vi jo nødt til at bede regeringen om at komme med et bud på det. Så tror jeg bare, at vi også nødt til at trække vejret, i forhold til hvordan vi skal nå at få lavet en udskiftning af hele bilparken. Men vi er fuldstændig klar over opgaven.

Nu ved jeg jo ikke, hvordan det er samarbejde med Socialdemokraterne i en regering, men det kan jo selvfølgelig være derfor, at der er masser af ting, som der ikke er blevet fremsat fra regeringens side, men som Venstre så løber ud og plaprer op om og siger nu pludselig er blevet deres politik, og Socialdemokraterne gør det samme. Men det er rigtigt, at der var 50 forslag. Vi kunne som sagtens have fundet mange flere forslag, men nu endte det på de her 50. Det er jo ikke, fordi vi ikke gerne vil nedsætte momsen på fødevarer. Det har vi sagt, og det er der andre partier der har sagt. Dansk Folkeparti har sagt det mange gange. Så det er jo slet ikke det, det handler om. Men vi greb fat i de her 50 forskellige ting. Så synes jeg faktisk, at det egentlig kunne være mere interessant, hvis Venstre begyndte med at kigge på, hvad de kunne være enige med de andre blå partier om, for jeg håber da på, at Venstre på et eller andet tidspunkt løsriver sig fra det der lidt underlige ægteskab, man er gået ind i ovre ved nabokonen.

Så er det fru Sólbjørg Jakobsen.

Mange tak, og tak for den gode tale – jeg nåede ikke at høre starten, men jeg er sikker på, at den også var rigtig god. Jeg vil også gerne indlede med at takke for det gode samarbejde, som både har resulteret i fælles udspil og kronikker, men også de her 50 forslag, som vi fremlagde ved det borgerlige konvent. Det er jo mange forslag, og jeg synes, at der er nogle af dem, som ikke har fået lige så meget opmærksomhed som andre, og jeg ved, at i Konservative kerer I jer rigtig meget om vores veteraner. Så vil du ikke sætte lidt flere ord på den her udvidelse af veterankortet?

Så er det fru Signe Munk.

Tak for talen. Jeg vil ind på et emne, som der er skrevet en del bøger om fra de socialdemokratiske ministres side. Det handler om vores landdistrikter og om et Danmark, der er ved at knække over. Det kan jo godt være, at der ikke er så meget salg i de bøger, og at det er derfor, at bogmomsen skal ned. Der er i hvert fald ikke meget handling i den politik, der bliver lagt frem af regeringen. For nylig var der 37 kommuner, der blev nødt til at bede om ekstra penge for at få velfærden til at hænge sammen. Det er landkommuner, og en af dem kender fru Inger Støjberg og jeg rigtig godt, nemlig Skive Kommune. Det er steder, hvor man har lukket landsbyskoler, og hvor det er sådan, at hvis man er ældre og har brug for rengøring, må man starte med robotstøvsugeren, i stedet for at der kommer hjælp fra en hjemmehjælper. Og det er for mig at se i det hele taget et udtryk for problemet, at imens man i København kan diskutere, om vi skal have gratis institutioner, så kan man knap nok få ordentlig velfærd til at hænge sammen ude i landkommunerne. Derfor vil jeg bare høre fru Inger Støjberg: Kan fru Inger Støjberg se, at det her er en regering, der faktisk kerer sig om et Danmark i balance?

Ordføreren.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og også en stor tak for samarbejdet til Liberal Alliance. Vi havde et godt konvent den dag. Det gik rigtig, rigtig fint, og 50 forslag er noget, der rykker, og det er altså kun på de første 100 dage, skal jeg bare lige hilse og sige; der er mere i posen, så vi skal nok komme igennem alle de politikområder, som der er nogen der en gang imellem står og kræver. Men vi vil bare rigtig gerne være med til at støtte bedre op om veteraner i Danmark. Vi synes, at vi har gjort for lidt, og vi synes, at de lidt for meget bliver efterladt på perronen, og derfor har vi lavet nogle initiativer i fællesskab blandt de blå partier, som jeg synes er rigtig nyttige.

Nej, det kan jeg faktisk ikke, og jeg må også sige, at det piner mig at se en regering, der ikke sætter mere ind over for den skævvridning, som vi kan se i Danmark, og som fru Signe Munk er en af dem der jo også dagligt oplever, i og med at fru Signe Munk, og det tror jeg godt at jeg må sige heroppe fra, bor på en mindre ø og er afhængig af både færgefart og af, at den nære velfærd også fungerer i landdistrikterne. Og det piner mig at have en regering, som netop ikke tager det ansvar på sig. Det er jo også derfor, at vi fra Danmarksdemokraternes side har foreslået en hel række tiltag med alt fra højere kørselstilskud for dem, der bor i yderkommunerne, statslige arbejdspladser, der skal flyttes ud, og til, at man skal annullere den annullering, som man gennemførte i forhold til velfærdsuddannelserne, som først skulle ud i landdistrikterne, og som man så senere hen fjernede. Det handler også om bedre offentlig transport og mange, mange andre ting. Så jeg mener ikke, at regeringen påtager sig sit ansvar, når det handler om landdistrikterne.

Fru Sólbjørg Jakobsen.

Spørgeren.

Tak, og jeg er helt enig; det var en dejlig dag. I forhold til veteranerne sætter vi også pris på, at Konservative typisk er dem, som også husker på dem, der har sat deres liv og sjæl på spil for vores land og i kampen for vores frihed og vores demokrati. Derfor vil jeg bare sige tak til Konservative for at være gode til at holde det fokus.

Ordføreren.

Nej, og der er en lang række steder, hvor man kan slå ned. I forhold til velfærd kan jeg helt konkret se, at der mangler over en milliard i forhold til at få velfærden til at hænge sammen ude i land- og ø-kommunerne. Derfor har SF foreslået, at vi tager noget af statens ret store overskud på budgettet, for vi synes faktisk, det er vigtigere, at man kan få velfærden til at hænge sammen i Skive Kommune, på Bornholm, på Lolland og i Vesthimmerland, end det er, at statens kasse bugner. Kunne Inger Støjberg se sig selv i det forslag?

Ordføreren.

Tak for det. Der er ikke nogen tvivl om, at alle de mennesker, som hver dag arbejder i vores politi, beredskab og forsvar, skal have en ekstra tak i den her tid. For det er rigtig, rigtig svær, når det er sådan, at vi ser et hybridangreb, og det er rigtig, rigtig svært, når der er vaklen politisk, at være en del af det, og vi skal sende en kæmpestor tak til de mennesker, der er udsendt, og også til de familier, som hver evig eneste dag går rundt med ondt i maven over det.

Så er det fru Charlotte Bagge Hansen.

Vi vil absolut gerne være med til at prioritere landdistrikterne, så man kan leve og bo med mening i hele landet. Det, der er sagen i dag, er, at det er helt basale velfærdsydelser, der ikke er tilgængelige. Det handler om skoler, som enten bliver lukket eller skåret væsentligt ned på, det handler om ældreplejen, og det handler om sådan noget helt fuldstændig fundamentalt som akutberedskabet, hvor vi i øvrigt også sammen med SF ad flere omgange har måttet kæmpe for, at der skulle være akutberedskab også i yderområderne. Tænk sig, at vi havde en overgang, hvor man ikke måtte få hjertestop tirsdag og torsdag ude i nogle af yderdistrikterne, for så kunne ambulancen ikke lige komme frem – så det skulle man bare lige have inden for normal åbningstid. Altså, det går bare ikke.

Først vil jeg sige tak for en rigtig god tale. Jeg er glad for, at De Konservative lidt har dæmpet retorikken. Ved finanslovsforhandlingerne skulle råderummet gå ensidigt tilbage til danskerne, men her i formandens tale gør man også opmærksom på, at det er vigtigt, at vi passer på pengene. En af grundene til, at jeg også er meget begejstret for talen, er, at jeg faktisk lidt oplever, at den tilgang til at lede landet, regeringen har, går igen i talen, som Mona Juul holder. Så jeg synes jo faktisk, at Konservative en til en passer godt ind i den regering, vi har lige nu, i hvert fald i forhold til hovedformålet med talen. Det, jeg gerne vil spørge om, er: Nu er der finanslovsforhandlinger, og jeg vil gerne vide, om De Konservative, som er et arbejdende parti, der gerne vil have indflydelse, går konstruktivt ind til forhandlingerne med regeringspartierne.

Så er det hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det, og tak for talen, og tak for et meget tæt, fortroligt og tillidsfuldt samarbejde i det hele taget. Det sætter jeg stor pris på, og jeg er jo særlig stolt af det samarbejde, vi har sammen med de andre borgerlige partier, som jo har udmøntet sig i det her føromtalte fælles program med 50 forandringer på 100 dage. Der vil jeg egentlig også lige fremhæve punkt 33 om, at vi vil lave en skattereform, der både sænker skatten på arbejde, men også sænker afgifterne, så det var sådan set et svar til hr. Jan E. Jørgensen. Det er noget helt andet, jeg vil spørge om, og jeg skal skynde mig, for jeg har få sekunder tilbage. Det er i forhold til forsvarspolitikken. Noget af det, vi fra Liberal Alliances side mener mangler på forsvarsområdet, er en samlet strategi for det. Vi skal leve op til nogle NATO-styrkemål, og vi skal bruge en hulens masse penge, men der er ikke en samlet strategi. Og hvis man bare siger køb, køb, køb uden en strategi, ender man måske med at købe det forkerte. Jeg ved, at De Konservative er enige i, at der skal være en samlet strategi. Er Danmarksdemokraterne også det?

Ordføreren.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan ikke huske en eneste forhandling, som Det Konservative Folkeparti er blevet inviteret til, som vi ikke har forsøgt at gå konstruktivt til. Det er jeg bare nødt til at sige. Jeg tror ikke, at der er en eneste herinde, der kan komme og sige, at dér mødte vi ikke op, og dér gad vi ikke at deltage. Vi er altid borgerlige stemmer, der arbejder. Sådan er det. Det bliver vi ved med at være, uanset hvem der sidder for bordenden. Så vil vi selvfølgelig komme med krav og ønsker, som vi altid gør, men jeg vil også bare lige have lov at sige: Nej, vi skulle ikke i den her regering. Det er jeg nødt til at sige til ordføreren. Det er jeg meget, meget glad for at vi ikke er. Hvis ordføreren havde været i gruppeværelset på det tidspunkt, hvor der blev dannet en regering, havde man set, at jeg nærmest lå i natostilling hen over gruppebordet og sagde, at nej, det skulle vi ikke. For det var baseret på noget forkert. Det var baseret på en aftale, der handlede om at putte tingene ind i regneark og lige at skulle lave et arbejdsfællesskab og bygge det ene og det andet sammen. Værdierne forsvandt, og det synes jeg stadig væk at I bærer alt, alt for meget præg af.

Fru Charlotte Bagge Hansen.

Ja, det er vi sådan set meget enige i. Jeg tror også, vi sådan set her i den blå familier alle sammen er meget enige om, tror jeg, at der skal til at hankes op i det her. Vi har jo netop en regering, der ligesom igen og igen foregiver, at man har totalt styr på det. Og første gang, det så for alvor bliver sat på prøve, kan man se, at det ikke fungerer. Og jeg tænker selvfølgelig på dronerne, der svæver rundt. Vi har en beredskabsminister, og han er her ikke lige, kan jeg se; det kan være, han er ude og tælle beskyttelsesrum op. Det har han jo haft et års tid til, altså at få talt op og få styr på noget så basalt. Han var fuldstændig væk, da dronerne var her. Dronerne var her, men beredskabsministeren væk, og det kan virkelig undre mig. Så jeg må sige, at der skal være en samlet strategi, men jo også en fast hånd på rattet.

Spørgeren.

Nu ved jeg jo, at ordføreren kommer fra erhvervslivet ligesom mig, og jeg har da aldrig oplevet erhvervslivet så glade som i dag, fordi de nu har mulighed for at vækste og for at ansætte flere mennesker. Der er kommet gode reformer på skoleområdet. Vi har lavet en ældrereform. Jeg synes, at fru Mona Juul skulle prøve at overveje at komme med ind og tage lidt ansvar, for helt ærligt giver det en kæmpe god følelse.

Ordføreren.

Tak for det. Det har jo været overraskende og forbløffende at se, hvor langt bagud vi egentlig var i forhold til at kunne sikre os mod dronehændelser. Nogle gange får regeringen det til at lyde, som om det er det samme i alle andre lande, men under EU-topmødet fik vi jo hjælp fra vores nabolande. De havde tilsyneladende rent faktisk styr på det. Jeg vil egentlig bare høre ordføreren, eller partilederen: Hvad mener Danmarksdemokraterne, man skal gøre for at styrke beredskabet i al almindelighed?

Ordføreren.

Jeg kan godt høre, at Moderaterne savner nogle flere i gruppeværelset. Det fornemmer jeg tydeligt her. Men jeg må bare sige, at det ikke er der, vi er i Det Konservative Folkeparti, på nogen som helst måde. Jeg vil bare anholde noget. Jeg hører tit regeringspartier nævne, at de tager ansvar. Det gør vi så sandelig også i oppositionen, skal jeg lige hilse at sige. Men vi får også kritik for det. Uha, så må man ikke kritisere den siddende regering. Det er da lige præcis vores opgave. Hvis der er noget, jeg skal kritisere i forhold til erhvervslivet, er det, at man ikke tager action på, at produktiviteten er klart faldende. Det har en kæmpe konsekvens for danske virksomheder og arbejdspladser. Konkurrenceevnen falder lige nu. Det skal vi have gjort noget ved.

Det handler jo om at få omsat statsministerens ord køb, køb, køb til rent faktisk også at få købt noget. For det første, alle danskere fik at vide, var, at kapaciteterne til overhovedet at detektere dronerne og til at skyde dem ned, ikke eksisterede. Jeg kan igen nævne det med fætter BR og en gås, og jeg ved ikke hvad; man gjorde jo lidt grin med det. Og få dage efter væltede det ind med kapacitet fra bogstaveligt talt alle verdenshjørner, altså en kapacitet, som jo så findes rundt omkring. Og man stod jo og sagde til danskerne og i øvrigt også til os, at de kapaciteter slet ikke findes, men det gjorde de jo. Det var andre lande, der reddede os, så vi, eller statsministeren, kunne holde sit EU-topmøde. Det er da pinligt.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Fru Mona Juul talte meget om oprustning, og det var både økonomisk, det var åndeligt, og det var militært, og det er der bestemt også brug for, så det kan jeg sådan set godt forstå. Jeg synes bare nogle gange, at vi i den diskussion lidt glemmer, hvad det så er, der gør, at vi er villige til at investere så mange milliarder i vores militære oprustning, hvad det er, der gør, at vi synes, at vi har en samfundsmodel, der er så meget værd at forsvare. Efter min opfattelse er det jo det, at vi både har et stærkt demokrati, et uafhængigt demokrati, selvfølgelig med en god balance mellem magten hos Folketinget og hos regeringen, men det er også et spørgsmål om, at vi har et velfærdssamfund, altså hvor vi er sikre på, at hvis vi bliver ramt af kriser, uanset om det er personlige, om det er samfundsmæssige, eller om det er klimakriser, har vi hinandens ryg. Derfor savner jeg lidt i ordførerens tale, at ordføreren også talte om den velfærdsmæssig oprustning, altså det, at vi skulle sikre, at vi bliver ved med at bevare en velfærdsmodel, som vi gerne vil forsvare. Der har vi f.eks. set, at Konservative har deltaget i en kontanthjælpsaftale, der har betydet, at der er folk, der må gå fra hus og hjem. Er det virkelig det, der er den model, vi skal forsvare fremover?

Så er det fru Rosa Eriksen.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil gerne tale om international arbejdskraft og spørge, om Danmarksdemokraterne og ordføreren er enige i, at international arbejdskraft bidrager til den danske velfærd.

Ordføreren.

Allerallerførst vil jeg sige, at vi ikke har et velfærdssamfund, hvis ikke vi har et stærkt forsvar. Alt, hvad vi kæmper for hver evig eneste dag i det her frie, åbne demokrati, er vores frihed, og den er helt, helt afgørende. Det er det første og vigtigste velfærdskryds, der skal sættes. Det skal så siges. Så kan vi diskutere alt muligt andet også, men at stå stærkt nu er helt afgørende for, at vi overhovedet kan have nogen som helst andre drøftelser. Når jeg f.eks. i dag og også tidligere har taget fat i f.eks. førtidspensionen, er det jo, fordi jeg kerer mig om velfærdssamfundet, så er det, fordi jeg kan se, at næste år kommer førtidspensionen til at koste danske skatteborgere 62 mia. kr. Det er godt nok mange penge. Så kommer vi jo til et punkt, hvor samfundskontrakten ikke kommer til at hænge sammen mere, for så er der på et tidspunkt jo ikke midler til, at vi kan hjælpe dem, som har allermindst. Derfor har vi måden, hvorpå vi sørger for, at velfærdsstaten stadig hænger sammen.

Det er jo bare ikke helt ligegyldigt, hvor den internationale arbejdskraft kommer fra, for man må bare være helt åben og ærlig og sige, at det er nemmere at integrere en amerikansk kristen end en somalisk muslim. Sådan er det bare. Derfor har vi også kunnet se, at det er gået over gevind, og der tror jeg ikke, jeg tager munden for fuld ved at sige, at det er Moderaterne, der i høj grad har sat sig i spidsen for at få åbnet for sluserne. Det betyder, at der er for mange, der kommer hertil på en fribillet, og som jo ikke rejser ud af landet igen, når der ikke er arbejde, men som også tager deres familie med og alle sådan nogle ting. Det er et kæmpestort problem. Jeg vil sige, at folk, der kommer hertil fra udlandet, og som også deler vores kultur, både rent arbejdskulturmæssigt, men jo også i forhold til værdisæt, kan vi ikke undvære, f.eks. i landbruget og mange af produktionsvirksomhederne. Men man må også bare sige, at der er kommet alt for mange hertil, som jo ikke er en gevinst.

Hr. Peder Hvelplund.

Spørgeren.

Vi behøver ikke at diskutere, at der er behov for at investere i vores forsvar, for selvfølgelig skal vi have et stærkt territorialforsvar, og vi skal kunne give gensidig sikkerhedsgarantier til ligesindede lande omkring os. Men når vi skal have det, er det netop, fordi vi skal kunne forsvare en velfærdsmodel. Fru Mona Juul nævner selv førtidspensionen, og vi kunne høre i statsministerens åbningstale, at der blev åbnet for, at der skulle justeres på førtidspensionen, altså at den skulle vurderes igen. Det betyder, at der er tusindvis af borgere i Danmark, borgere med psykisk usikkerhed, som bliver kastet ud i utryghed, fordi deres forsørgelsesgrundlag bliver draget i tvivl. Er ordføreren ikke enig i, at de to ting bør gå hånd i hånd, altså at investere i forsvar og samtidig at investere i vores velfærd?

Det er egentlig et svar, jeg er rigtig glad for, for vi ved jo, at international arbejdskraft bidrog med 361 mia. kr. til dansk økonomi bare sidste år, og det er altså 12 pct. af bnp. Hvis Inger Støjberg får en blå regering, hvordan vil I i blå blok blive enige om, hvordan I skal gå til spørgsmålet om international arbejdskraft? For jeg synes, det lyder, som om der er meget langt fra Dansk Folkeparti til den her lidt mere nuancerede holdning fra ordføreren.

Ordføreren.

Vi investerer i dag massivt i vores velfærd. Jeg tror bare, at vi er nødt til at se i øjnene, at hvis vi fortsætter med at gøre tingene på præcis samme måde, som vi har gjort igennem rigtig lang tid, har vi ikke råd til at tage os af dem, som har det allersværest. Det, jeg bare kan registrere, og jeg ved jo ikke, hvad det er, regeringen går og barsler med, men jeg vil bare sige, at i Det Konservative Folkeparti kan vi registrere, at der er usædvanlig mange ikkevestlige, der er på overførselsindkomst. Hver femte er på overførselsindkomst, og samlet set er det hver tiende dansker, der er på overførselsindkomst. Når vi så også ser, at unge under 40 år får tilkendt førtidspension for stress, depression og angst, så siger jeg bare, at det gør alt, alt for ondt, og det er faktisk vigtigere end økonomien i det.

Ordføreren.

Sådan oplever jeg det ikke, men nu sidder jeg selvfølgelig også med ved de mange møder, vi har i den blå familie, og det gør fru Rosa Eriksen jo ikke. Der er ikke så stor forskel på det, men der er bare et samlet blåt krav om, at hvis man kommer til Danmark, skal man for det første kun være her, hvis man bidrager med noget, og at man selvfølgelig skal rejse hjem igen, den dag ens arbejdsplads ikke længere er der. Men det er altså heller ikke ligegyldigt, hvor man kommer fra. For det er bare sværere at integrere nogen, der ligger langt væk fra vores kulturkreds. Det er det bare.

Så er det hr. Martin Lidegaard.

Fru Helle Bonnesen.

Tak for en rigtig dejlig kernekonservativ tale. Hvis der er nogen, der kan slå rekorden på 79 år, Lis' rekord, tror jeg, det er fru Mona Juul. Vi er utrolig glade for det samarbejde, vi især har på det grønne område, men er af samme grund – det skal jeg være ærlig og sige – jo også en lille smule bekymrede for, at De Konservative lidt har, undskyld udtrykket, vendt bedetæppet ud mod det yderste højre nu. For derude hos Dansk Folkeparti og fru Inger Støjberg anerkender man dårligt nok klimaforandringerne; man er i hvert fald ikke klar til at gøre noget ved dem. Derfor håber jeg sådan på et fortsat samarbejde på det område, som jeg ved betyder meget for fru Mona Juul, ligesom det gør for mig, nemlig at få sort energi ud af Danmark og få danske virksomheder og danske borgere til at kunne få billigere grøn energi og få det hurtigt, så vi også slipper ud af Putins gas- og oliefælde. Der håber jeg, at vi stadig kan regne med Konservative, og jeg håber, at vi, uanset at I nu orienterer jer lidt mere mod højre, stadig kan holde fast i det samarbejde.

Ordføreren.

Tak til fru Inger Støjberg for talen. Fru Inger Støjberg kom jo bl.a. ind på den uro, vi lever i i verden, og Danmarks position i forhold til det. Hr. Alex Vanopslagh var også tidligere inde på, at vi ville have rigtig godt af at diskutere vores strategi vedrørende oprustning, men gudskelov er vi trods alt enige om i salen, at vi skal opruste. Men samtidig med det har regeringen indført den her parallelle debat om åndelig oprustning. Der kunne jeg godt tænke mig at høre fru Inger Støjbergs holdning til, om den debat har været reel, og om regeringen har vist initiativer til åndelig oprustning.

Tak for spørgsmålet, og også tak for det gode samarbejde på det grønne område. Det har vi haft god gavn af. Det kan ikke komme som en overraskelse, heller ikke for Radikale, at Det Konservative Folkeparti er et blåt parti. Så det er ikke, fordi vi har vendt nogen bedetæpper – i øvrigt ville vi aldrig bruge den vending, er jeg nødt til at sige, på noget som helst andet end det, vi altid orienterer os mod. Naturligvis ønsker vi en borgerlig, blå regering, så selvfølgelig orienterer vi os derhen. Men jeg vil også sige, at jeg heller ikke synes, det passer, at de blå partier samlet set ikke kan tænke klimasikring, forsyningssikkerhed og kernekraft. Der er der måske nogle andre partier, der skal lidt op i gear, så vi rent faktisk kan få den forsyningssikkerhed, der skal til. Så det, der er vigtigt for mig at sige nu, er, at naturligvis kan vi også sammen med blå partier lave grøn politik, men man skal ikke tage fejl af, at vi også kerer os om at være det mest grønne parti i den blå familie.

Ordføreren.

Hvis fru Helle Bonnesen hentyder til, at man har fjernet bogmomsen, så man kan købe hr. Jan E. Jørgensens bog lidt billigere, vil jeg sige, at jeg ikke ved, om det er åndelig oprustning, men det giver jo i hvert fald et større salg af bøger fra hr. Jan E. Jørgensens boghylde, og det kan da så være en glæde. Nej, jeg synes jo ikke, at man har fuldført det. Igen er det sådan, at der er mange ord fra regeringen om det ene og det andet, og nu er det åndelige oprustning, og så er det oprustning af alverdens andre ting, men det bliver ikke rigtig til noget. Altså, det er snak. Jeg synes egentlig også, at det var meget sigende her i åbningstalen. På mange måder var det en flot tale, men det er lidt som at sidde og spise budding. Det er en stakket glæde, kan man sige. Det smager ikke rigtig af noget, når det kommer til stykket. Det bliver ikke rigtig til noget, og det forsvinder hurtigt.

Hr. Martin Lidegaard.

Det kan hurtigt blive en diskussion om farver. Jeg ved ikke, hvor blå Dansk Folkeparti er, når det kommer til stykket. Jeg vil måske betegne dem med en anden farve. Men lad det være, hvad det være vil – grønne er de i hvert fald ikke. De er ikke med i klimaloven, og de er ikke med i nogen af energiaftalerne. Så jeg synes, man må konstatere, at det ikke ligefrem er det, der fylder derude. Og så kan man lægge det sammen med deres EU-politik og deres forhold til udenlandsk arbejdskraft, international arbejdskraft osv. Nå, lad det nu ligge. Vi har jo fremlagt en plan om måske at skrue op for udfasningen af sort energi, både i vores biler, i vores olie- og gasfyr og i vores industri. Vil De Konservative være med?

Spørgeren.

Ordføreren.

Jeg kan nu meget godt lide budding. Det må jeg sige. Nu er det jo sådan, at en tredjedel af præstestillingerne bliver genopslået. I Sydthy var der for et par år siden 12 kirker, der stod tomme juleaften. Det var ikke, fordi folk ikke havde lyst til at gå i kirke. Det var ikke, fordi man ikke havde lyst til at søge åndelig styrke. Det var simpelt hen, fordi der ikke var præster. Så deler fru Inger Støjberg bekymringen om, at adgang til præster er et problem og en reel udfordring, når danskerne søger åndelig styrke?

Jeg lytter altid gerne til Radikale Venstre i forhold til den grønne omstilling. Men jeg er også bare nødt til at sige, at vi jo også på nogle stræk er uenige, ligesom vi er uenige i de blå partier om rigtig mange ting, og ligesom Radikale Venstre er uenige med Enhedslisten om rigtig mange ting. Vi var ikke så mange partier herinde i Folketinget, hvis det ikke var, fordi vi rent faktisk hver især synes, at vi lige præcis har den helt rigtige politik. Og så er opgaven selvfølgelig at finde hinanden på kryds og tværs der, hvor vi kan lave nogle gode politiske aftaler, og det er vi altid klar til her hos os.

Ordføreren.

Så er det fru Sascha Faxe.

Jeg tror faktisk helt generelt, at man må sige, at det, om det så er præster, læger eller lærere, kan være ret svært i hvert fald i nogle egne at tiltrække lige præcis arbejdskraft. Derfor gætter jeg på, at de kirker, som fru Helle Bonnesen hentyder til, i høj grad ligger i landdistrikterne. Og det er jo netop et tegn på, at regeringen helt samlet set nedprioriterer det, at man skal kunne leve og bo med mening i hele landet. Det gælder også, når det kommer til den åndelige del af livet og den kulturelle del af livet.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak, og tak til ordføreren for en god tale. Jeg lyttede med stor opmærksomhed. Der er selvfølgelig ting, vi ikke er enige om. Jeg skal f.eks. gerne have mig frabedt, at nogle vil opruste mig rent åndeligt, men der er til gengæld også områder, hvor vi har en hel masse tilfælles. På forsvarsområdet har jeg virkelig med stor tilfredshed set på, at Konservative egentlig som det eneste parti i forsvarsforligskredsen tør være kritisk og tør være ærlig om, hvad det er, vi skal rent forsvarsmæssigt. Derfor har jeg også måttet opleve, at folk nogle gange siger, at noget af det, jeg siger, minder om noget af det, som Konservative siger, og det tænker jeg at vi hver især må sluge i vores ende. Men derfor kunne jeg faktisk godt være nysgerrig på at stille fru Mona Juul et spørgsmål i forhold til den opbygning, vi skal have af vores forsvar, hvor vi oplever, at vi har arbejdet sammen om iværksætteri, men når der skal indkøbes våben, køber vi lige pludselig uden at tænke nærmere over det fra udlandet, mens vi har en dansk forsvarsindustri, der står og prøver at råbe os op. Vil Konservative være med til at prøve sammen med os at styrke, at vi køber mere dansk, når det kommer til forsvaret?

Ordføreren.

Det bliver mest ved snak og bliver ikke rigtig til handling. Sådan sagde fru Inger Støjberg om Socialdemokraterne og regeringen, og det kan jeg kun nikke genkendende til. Problemet er, at når det gælder et af de problemer, som danskerne er mest optaget af, nemlig de stigende priser på mad nede i supermarkedet, så bliver det heller ikke rigtig til så meget andet end snak fra fru Inger Støjberg og fru Inger Støjbergs parti. I Enhedslisten har vi meget konkret foreslået, at vi skal halvere momsen på mad og fjerne den helt på frugt og grønt, så det simpelt hen bliver billigere for danskerne at gå ned at købe ind. Jeg har endnu ikke hørt et eneste forslag fra fru Inger Støjberg om, hvordan folkepensionister, førtidspensionister og lavtlønnede skal få mere tilbage til sig selv, efter de har været nede at handle i Brugsen, eller hvor det nu er, de handler. Så mit spørgsmål er: Skulle fru Inger Støjberg ikke tage danskernes bekymring i det her spørgsmål lidt mere alvorligt? Jeg ved godt, man er optaget af muslimer, indvandring og mange andre ting, men det er jo så ikke dem, der driver priserne op nede i supermarkedet. Så hvad er fru Inger Støjbergs svar til de danskere, som er pressede på økonomien?

Tak for spørgsmålet, og også tak til ordføreren for rigtig mange gode snakke, især om iværksætteri. Det er bestemt et sted, hvor vi begge to har noget hjerte og gerne vil gøre noget mere. Jeg har det sådan, at endelig, langt om længe, lykkedes det at få kraften tilbage til forsvarschefen. Forsvarschefen har nu retten til at lede forsvaret – det manglede ærligt talt bare. Så synes jeg også, at vi som loyale forligspartier skal give forsvarschefen den ledelsesret. Så når forsvarschefen kommer og siger, at her er en udfordring, vi har brug for den type våben, det her materiel og så mange flere mennesker, synes jeg faktisk, det er vores opgave, i hvert fald indtil det modsatte er bevist, at bakke op og sige, at det nok også er en rigtig god idé. Det er derfor, jeg altid siger, at man ikke kan komme med noget, som vi ikke vil have mere af og hurtigere. Betyder det så, at vi overhovedet ikke skal tænke på de danske arbejdspladser? Nej, selvfølgelig ikke. Men hvad er vigtigst? Det er tempoet nu i forsvaret.

Ordføreren.

Det er jeg faktisk fuldstændig enig med hr. Pelle Dragsted i. Jeg er ikke helt sikker på, vi vil helt den samme vej, men man kunne jo starte med at fjerne nogle af de afgifter, man allerede har pålagt danskerne. Det er altså CO 2 -afgiften på landbruget, som har drevet priserne op, og kilometerafgiften til vognmændene, som kommer til at drive priserne op. Vi har også foreslået, at man skulle have et reelt skattestop, og så ser jeg faktisk for mig, at man skulle se at få sænket fødevaremomsen. 3F kommer jo med et forslag om at sænke fødevaremomsen med 5 pct. Det synes jeg sådan set lyder meget fornuftigt. Man kan gøre det i alle mulige andre lande. Regeringen snakker jo meget, også når det handler om fødevaremomsen. Nu er man så nået til, at man vil til at prøve at ændre et it-system. Altså, man sænker fødevaremomsen i landene omkring os, og herhjemme sætter man nogle folk til at prøve at ændre et it-system, og så kan vi tage debatten. Det er jo det, jeg mener med, at regeringen snakker og snakker, men det ikke rigtig bliver til noget. Så ja, det vil vi faktisk godt være med til at se på, for jeg anerkender fuldstændig, at de mange afgifter, som regeringen har pålagt danskerne, gør, at fødevarepriserne stiger, og her senest er der også emballageafgiften.

Fru Sascha Faxe.

Tak. Hr. Pelle Dragsted igen.

Tak for ærlig snak. Der er jo en masse andre krav, som vi allerede lægger ned over – vi har nogle forskellige konventioner, traktatmæssige forpligtelser og en masse andre ting. Forsvarschefen er jo ikke undtaget for politik. Derfor håber jeg, at Konservative vil rykke med videre. Jeg har nemlig et yderligere spørgsmål i forhold til det. Vi kan jo se, at forsvarsindustrien i sin produktionsform er relativt tung CO 2 -mæssigt, og der kunne vi også godt stille nogle krav i forhold til produktionsformerne. Jeg er med på, at en tankvogn ikke skal køre på el – det er ikke det, jeg siger; det ville være en joke – men kunne man også begynde at stille nogle produktionskrav, der simpelt hen giver mindre udledning i produktionsleddet?

Tak for det. Det synes jeg er positivt, altså at Danmarksdemokraterne også melder sig under de faner nu, for det vil være den mest enkle måde at få priserne ned på. Så var der bare lige det med CO 2 -afgiften på landbruget. Altså, den er jo ikke trådt i kraft endnu; det er ikke den, der driver priserne op. Det er jo sådan set heller ikke momsen, for den har stået stille hele tiden. Jeg synes, den skal ned, men det, der driver priserne op, er jo, at der er nogle, der tager sig nogle enorme fortjenester, og nogle af dem, der tager sig nogle enorme fortjenester, er jo de store jord- og godsejere, og det er fødevarebranchen. Er fru Inger Støjberg også parat til at tage fat i kraven på dem, som spekulerer priserne op og rammer helt almindelige danskere og gør det dyrere at være dansker?

Ordføreren.

Ordføreren.

Ja, det kan man. Jeg er bare nødt til også at sige, at det er nu, vi skal have opbygget det danske forsvar. Der er ikke noget, der er vigtigere. Det er der simpelt hen ikke. Jeg kan ikke sige det tydeligere.

Så er det fru Ida Auken.

Det anede mig, at vores enighed måtte ophøre på et tidspunkt, og det glæder mig i virkeligheden også lidt. Men når det er sagt, så prøv lige at høre: CO 2 -afgiften på landbruget har faktisk allerede betydet stigende priser, og det er ikke noget, jeg finder på. Det er noget Landbrug & Fødevarer selv siger, og det er, fordi investeringslysten i landbruget jo er faldende nu, fordi man ved, at det lige rundt om hjørnet bliver meget mere besværligt at være landmand. Derfor ser vi lige nu landbrug, der ikke går i generationsskifte, men som bliver lukket, og dermed kommer der en mindre produktion i Danmark. Så det er faktisk ikke helt korrekt.

Mange tak for talen, som jeg på lange stræk synes var rigtig fin. I Socialdemokratiet synes vi, det er en hovedopgave at sikre rent vand, sikre rent drikkevand, få liv i vores fjorde og få bragt klimabelastningen ned, og det kræver jo, at vi både har mindre kvælstof og mindre CO 2 fra vores landbrug, hvad vi bl.a. har aftalt med Konservative i den grønne trepart. Derfor vil jeg spørge, om Konservative kan garantere, at man ikke medvirker til at fjerne CO 2 -afgiften på landbruget, som vi har aftalt med hinanden.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ordføreren.

Tak for det. Der er jo på en eller anden måde noget charmerende over det her med at fjerne bogmomsen, så man i hvert fald kan gå ned og købe en billig kogebog og læse om alle de opskrifter, man så ikke har råd til at lave. Men det må man så vente med, indtil det blå flertal forhåbentlig er der efter næste folketingsvalg. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre fru Inger Støjberg udrede lidt mere om, hvad man kan gøre for at sænke fødevarepriserne. Vi hørte før noget om emballageafgiften, som jo er helt tudetosset, vi hørte noget om CO 2 -afgifter osv. Det er noget, der ligger os i Dansk Folkeparti ekstremt meget på sinde, og som vi derfor er meget optaget af, når vi forhåbentlig får et nyt flertal, at kunne gøre sammen med Danmarksdemokraterne og De Konservative, LA og forhåbentlig også Venstre. Så kan fru Inger Støjberg sige lidt mere om det?

Tak for ordet. Og også tak for de battles – må man sige battles? – eller kampe, vi havde. Det er bare, fordi det er så dumt at bruge ordet kamp lige for tiden, men vi havde nogle gode udvekslinger under den grønne trepart. Der er ikke nogen tvivl om, at når vi indgår en aftale, mener vi det; så er det faktisk meningen, at den skal blive. Så er det faktisk det, vi gerne vil arbejde for, så det kan jeg sige klart og entydigt ja til.

Ordføreren.

Ja. Altså, jeg vil igen sige, at man fra regeringens side har pålagt danskerne en lang række afgifter. Dem synes jeg man skulle starte med at fjerne. Hr. Morten Messerschmidt peger jo selv på emballageafgiften, og man kunne jo fra den ene dag til den anden se, hvordan det kommer til at hæve priserne. Jeg kunne i øvrigt se en artikel i dag om, at det bliver dobbelt op faktisk, fordi man også kommer til at agere bank som forbruger i det her. Så det er blevet meget dyrere at være dansker. Så jeg synes, man skal starte med at fjerne nogle af de afgifter, der er blevet pålagt: emballageafgift, CO 2- afgift på landbruget, på vognmændene. For jeg mener ikke, at det står mål med den grønne omstilling. Man får simpelt hen ikke nok ud af det, fordi erhvervene jo heller ikke har kunnet forberede sig. Og det er jo erhverv, der i forvejen er i gang med at omstille sig. Og så synes jeg helt generelt, at man skulle prøve at se, om man kunne sænke fødevaremomsen oven i det. Når landene omkring os kan, kan jeg simpelt hen ikke forstå, at det eneste, vi magter herhjemme, åbenbart er at ændre et it-system, som så skal bruges. Det kommer der til at blive brugt mange år på, så meget kan jeg sige.

Fru Ida Auken.

Spørgeren.

Det glæder mig rigtig meget, for så må man jo sige, at det, som Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne turer rundt med, hvor man siger, at man vil af med CO 2 -afgiften på landbruget, bare er en død sild, og så skulle man måske holde op. Det er vel lige så urealistisk som Konservatives topskattelettelser. Så er det ikke et budskab, vi sammen skal sende til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne i dag, altså at det der med at komme af med den CO 2 -afgift er hundrede procent urealistisk, og at man skal finde på noget andet?

Ordføreren.

Nu skal regeringen jo ikke have skældud for alt. Det er da fint, at de får it-systemerne på plads, sådan at når vi kommer til, kan vi rent faktisk gøre det, som danskerne efterspørger. I Sverige kan vi se at man nu igen har halveret fødevaremomsen. I Tyskland er det det samme. I lyset af det som vi hørte fra Enhedslisten før om, hvad det egentlig er, der driver priserne op, har jeg konstateret, at et halvt kilo hakket oksekød produceret i Danmark har en markant forskellig pris, om man handler i Fleggaard syd for grænsen eller nord for grænsen. Så er vi ikke enige om, at så må det være produktionsforholdene i Danmark, der gør tingene dyrere?

Jeg tillader mig at smile lidt. For ærlig talt – vi har i dag hørt om tillid til det politiske, og vi havde statsministeren, der talte om demokratiet, og så synes jeg bare, at det der er sådan lidt for bla bla. Prøv at høre her: Der er partier, der har forskellige holdninger. Socialdemokraterne har én holdning, jeg har en anden, og der er jo nogle andre partier, der har en tredje holdning. Det vil jeg faktisk gerne have at man respekterer. Det synes jeg er helt fair. Det er faktisk det, der er så fint i vores fine demokrati, og det synes jeg vi skal holde os til. Jeg vil kæmpe for, at den grønne trepart består.

Ordføreren.

Så er det hr. Thomas Skriver Jensen.

Det er i hvert fald også konstateret, at den fineste værtindegave, man kan komme med efterhånden, er, hvis man kommer med et pund oksefars og ½ l piskefløde og en pakke smør. Så er man lidt af en flottenhejmer, når man kommer i byen. Men altså, der er jo ingen tvivl om, at de afgifter og de belastninger, som man har pålagt en række erhverv, herunder landbrug, men også transporterhvervene jo gør, at det er langt, langt dyrere og mere besværligt at producere, og det kommer jo til at sætte sig i prisen til sidst.

Jeg synes, det er en pinagtig, kujonagtig farce, vi er vidne til fra de såkaldt stærke blå partier hernede i Folketingssalen i dag. De sidste 2 dage har man skældt og smældt over vores statsminister, fordi hun ikke kunne være to steder i to debatter på samme tid i tirsdags. Og så stiller man sig gudhjælpemig op hernede i Folketingssalen og stiller det ene tak for det gode samarbejde-spørgsmål efter det andet for at få tiden til at gå, så vi ikke kan diskutere noget reelt politisk. Kunne man ikke bare herfra appellere til, at vi så turde diskutere politik med hinanden? Jeg tror, fru Sólbjørg Jakobsen fik sagt tak for det gode samarbejde en seks-otte gange, inden man kom frem til noget, der reelt var noget indhold i. Det synes jeg er pinligt, hvis man kalder sig en stærk opposition. Når det så er sagt, vil jeg sige til fru Mona Juul, at jeg synes, det var en god tale. Jeg synes, man var inde på nogle gode punkter politisk. Men jeg har skrevet ned, hvad der blev nævnt, og det er uddannelsesreformen, som blev lavet i den her regeringsperiode, og hvor Konservative var med, sundhedsreformen, som blev lavet i den her regeringsperiode, og hvor Konservative var med, og aftalen om udenlandsk arbejdskraft, som næsten lige er blevet lavet. Hvad er det nye konservative projekt? Eller er der bare ikke noget, og så gennemgår man bare, hvad vi har lavet i den her regeringsperiode?

Hr. Martin Lidegaard.

Tak til fru Inger Støjberg for talen, selv om jeg jo savnede – det må jeg indrømme – lidt grønne elementer, og det savner jeg også i det forslag til vedtagelse, som de fire partier har lagt frem her, hvor det eneste, der måske med lidt god vilje kunne kaldes grønt, er idéen om, at vi skal ophæve kernekraftforbuddet, hvilket måske om 15, 20 eller 30 år kan give noget mere grøn strøm. Jeg ved godt, at klimaet ikke optager fru Inger Støjberg så meget, selv om det jo egentlig er klimaforandringerne, der i hvert fald ifølge Nationalbanken er årsagen til de fødevarepriser, der eksploderer i øjeblikket. Men der er én ting, der optager fru Inger Støjberg, det ved jeg, og det er, som hun også sagde i talen, forholdene for folk i Danmarks yderområder, herunder det, at vi har den her kæmpe skævvridning af boligmarkedet, hvor det er blevet meget ulige økonomisk set, hvad man kan få for sit hus, og hvor det er svært at sælge huse og investere i dem. Det gælder ikke mindst på energiområdet, og mit spørgsmål til fru Inger Støjberg er: Vil fru Inger Støjberg ikke være med til af den grund at forsøge at gøre det lettere at få grønne og billigere varmeløsninger ude i landdistrikterne, end det er i dag?

Jeg skal bare lige sige, at vi ikke påkalder os de højere magter herinde. Så er det ordføreren.

Tak for det, der måske var et spørgsmål. Lad mig bare lige sige, at jeg slet ikke synes, det er i orden at stille sig op og snakke om kujonagtig adfærd, og hvad ved jeg. Det synes jeg overhovedet ikke det er. Vi står i landets fineste sal; vi debatterer politik; vi prøver alle sammen at gøre vores bedste. Det synes jeg faktisk man skal anerkende, og det synes jeg er rigtig, rigtig vigtigt. Det er fedt at få gode anmeldelser af sin tale osv., men ja, det er da også en del af samtalen, at vi kan holde taler, og at vi kan have en udveksling om det. Det synes jeg er helt fair. Jeg synes bare, det er en meget lineær tanke omkring politik i det, jeg oplever spørgeren spørger til, og som er: Vi har jo lavet en sundhedsreform. Prøv at høre: Tillykke med det! Og så går vi jo i gang med at tænke på den næste reform. For det er den måde, vi gør Danmark rigere og tryggere på. Og det gør vi også i forhold til uddannelse osv. Vi er da nødt til at tænke politik meget mere cirkulært. Vi kan da ikke stoppe, bare fordi der er lavet én reform.

Ordføreren.

Så er det hr. Thomas Skriver Jensen.

Jo, det vil jeg sådan set gerne. Jeg vil gerne også sige, at jeg går også op i klimaet. Jeg er jo ikke imod den grønne omstilling, men vi er bare ved at havne i en situation, hvor vi mister den folkelige opbakning til den grønne omstilling, når man pålægger erhvervslivet den ene afgift og besværlighed efter den anden, og når man kan se, at det netop kommer til at skævvride vores muligheder for at leve og bo og arbejde i hele landet, og når man lagde plastrer landområderne til med jernmarker og vindmøller. Altså, for mig hører solcellerne til på tagene og vindmøllerne ude på havet. Det er jo bl.a. også derfor, vi er med i den aftale, der er om havvind. Så hr. Martin Lidegaard har jo ikke ret, men det, jeg bare siger, er, at vi ikke må ødelægge mulighederne i landområderne, og ja, jeg så også gerne, at man kunne blive koblet på fjernvarme og sådan nogle ting ude i landdistrikterne. Det var jo noget af det, vi også var med til at prioritere i sin tid, da det blev prioriteret i både vores finanslov og ved andre lejligheder.

Spørgeren.

Tak. Det er jeg glad for, altså at det er den tilgang, der er til den slags sprog. Det var sådan set et mildere eksempel, i forhold til hvad man kan finde på sociale medier af ord om statsministeren de sidste par dage. Jeg synes også, det er et problem, men jeg tænkte, at det var lidt sjovt at prøve at komme med en udfordring, i forhold til om man rent faktisk mente det. Det synes jeg I skal tage på dagsordenen, næste gang der er familiemøde i blå blok. For der er behov for, at vi taler politik i stedet for.

Ordføreren.

Så har jeg dagens gode nyhed til fru Inger Støjberg, for vi har jo fremlagt et forslag om en fuld grøn omstilling af Danmark på 5 år, som er blevet omfavnet af erhvervslivet, fordi det giver mere konkurrencedygtige energipriser til erhvervslivet, men det giver faktisk også ifølge TEKNIQ, som har regnet på det, en gennemsnitlig besparelse på 32.000 kr. om året for en familie i et almindeligt parcelhus. Det være sig i byerne eller ude i landdistrikterne med sådan en varmepumpe, hvis man ikke bor tæt nok på til at kunne få fjernvarme. Så der er jo ikke nogen modsætning her. Det kunne faktisk være en god idé, og derfor undrer det mig også lidt, at man hænger så meget i bremsen.

Ordføreren.

Jeg synes, at jeg er ret god til at snakke politik – det er jeg bare nødt til at sige – og jeg gider ikke at tage ansvar for alle mulige andre partier. Men vi prøver faktisk i Det Konservative Folkeparti. Vi er en gruppe, der kerer os rigtig meget om, hvorfor vi er valgt til det her embede, og hvorfor det er, vi er her, og vi prøver at levere hver evig eneste dag. Vi byder ind i alle forhandlinger, vi kommer med forskellige politiske udspil, og selvfølgelig har vi også en opgave i at kritisere den siddende regering, når den rammer noget skævt, og det gør den jo indimellem.

Jamen problemet er jo, at hr. Martin Lidegaards parti samtidig med alt det her – der kan jo være gode takter i nogle af de der ting – ønsker at plastre hele landdistrikter til med jernmarker og vindmøller, sådan at det reelt ikke er rart at bo i de her områder. Der er jo ikke nogen mennesker, der flytter ud i et landdistrikt for at sidde og glo ind i en jernmark. Det er jo det, der er problemet, og det er jo derfor, at man bliver nødt til at få solcellerne ind i byerne og op på tagene, altså op på industribygninger og op på offentlige tage, og så få flere vindmøller ud på havet. Det ville give mening, i forhold til at man kan leve og bo i hele landet.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for det. Og tak for et godt sidemakkerskab herinde i Folketingssalen. Jeg skal spørge lidt mere til det her med konservative stemmer, der arbejder, for sidste år til finansloven var det jo sådan, at en række blå partier mødte frem sammen og gik sammen. Er det samme strategi, man anlægger i år, eller vil Konservative pantsætte sine borgerlige stemmer, der arbejder, hos de andre partier? Hvordan forholder man sig i år? For vi vil rigtig gerne lave finanslov med Det Konservative Folkeparti.

Fru Franciska Rosenkilde.

Tak for det. Jeg ved, at fru Inger Støjberg ligesom jeg og Alternativet er optaget af livet i landdistrikterne, og selv om jeg er helt med på, at livet i landdistrikterne handler om andet end landbrug, er landbrug dog en stor del af det, og det er jo langt hen ad vejen politisk besluttet, at vi har et landbrug, som vi har i dag. Problemet med generationsskiftet er næppe noget nyt, det har stået på i flere år, også før den her meget lave CO 2 -afgift. Kunne man forestille sig et landbrug, der i langt højere grad beskæftigede flere mennesker i landdistrikterne, altså at vi går væk fra de her meget store intensive bedrifter, hvor beskæftigelsen er faldet markant gennem de sidste 40 år, men at vi har mindre bedrifter, hvor folk rent faktisk bor, altså en mere lokal forankring, at vi har en mere divers produktion, en økologisk produktion, som kræver mere beskæftigelse, flere hænder, så vi på den måde også styrker sideerhvervene i landdistrikterne og på den måde kan være med til at bygge områderne op?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og også tak i forhold til den gode plads, vi har hernede. Vi har mange gode snakke hernede. Jamen vi tygger på det, og vi tænker selvfølgelig, at vi jo til enhver tid møder op til en forhandling, vi bliver inviteret til.

Ordføreren.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg kan i hvert fald sige så meget, at jeg elsker landbruget, at jeg elsker alle de erhverv, der ligger omkring landbruget, og alt det liv, landbruget giver i landdistrikterne. For det, man også bare skal huske, når man nu går i gang med at nedlægge dansk landbrug, og det er jo reelt det, der er gang i, er, at det betyder, at det jo ikke bare er landmanden og hans familie, der skal finde noget andet at beskæftige sig med og flytte ind til byen, det betyder også, at vognmanden, at tømreren, at elektrikeren også mister deres arbejde. Det betyder så, at den lokale skole bliver lukket, købmanden bliver lukket, og så er det bare slut i nogle af de her områder, og så er det, at der bliver sat jernmarker op, og så er det, at man kommer til at lave den her skævvridning. Jeg elsker landbruget, jeg elsker alt omkring landbruget, jeg elsker alle de sideerhverv, der er, og alt det liv, det giver i landdistrikterne, men jeg har bare ikke den der socialistiske drøm om at skulle bestemme, hvordan man skal indrette sig, og om, at vi skal tilbage til at gå efter ploven og hesten.

Jamen det lyder rigtig dejligt. Eksempelvis fik vi jo ikke afskaffet alle punktafgifter med det, vi har lagt frem, og der er jo flere punktafgifter, der er til at pille ud. De har jo den kæmpe fordel frem for den her differentierede moms, som mange har så travlt med at tale om, at det er noget, der kan indføres forholdsvis hurtigt, så vi dermed kunne give danskerne en lettelse i privatøkonomien.

Spørgeren.

Ordføreren.

Men den udvikling, som fru Inger Støjberg beskriver der sker i landbruget, med, at der bliver færre og færre beskæftigede, flere og flere erhverv lukker, flere og flere bedrifter lukker, er jo en udvikling i landbruget, der er sket med den førte politik. Det er jo den udvikling, der er sket igennem de sidste 40-50 år med den måde, man politisk har besluttet at indrette landbruget på. Mit spørgsmål til ordføreren er netop, om fru Inger Støjberg kunne forestille sig at indrette et landbrug – og jeg er også rigtig glad for landbruget, i hvert fald det økologiske landbrug og der, hvor vi faktisk laver mad til mennesker og ikke til stakkels grise, der ikke ser dagens lys – på en anden måde end det, vi ser i dag, og som faktisk ville støtte og opbygge landdistrikterne i stedet for at affolke dem?

Spørgeren.

Det er altid værd at se på, hvordan de overbeskattede danskere kan få nogle flere af deres penge tilbage. Vi har også for nylig foreslået, at vi fjerner momsen på frugt og grønt, for ærlig talt, hvis regeringen kan finde ud af at fjerne momsen på bøger, kan det nok også godt lade sig gøre på frugt og grønt. Det synes vi faktisk er et bedre sted; det er i hvert fald et bedre sted end udelukkende at fjerne den på chokolade f.eks. – intet ondt ord om chokolade, jeg tror, der bliver spist meget af det her i dag, men jeg er nødt til at sige, at det at gøre det en lille smule bredere nok er det, vi skal i gang med nu.

Så er det hr. Thorkild Holmboe-Hay.

Men noget af det, der affolker landdistrikterne lige nu, er jo netop den CO 2 -afgift, som fru Franciska Rosenkilde jo selv har været med til at indføre, for det kommer til at lukke landbrug. Jeg tror faktisk heller ikke, at fru Franciska Rosenkilde skal ønske sig tilbage til et landbrug, der minder om, hvad der var i 1960'erne og 1970'erne og 1980'erne, for det moderne landbrug er jo et landbrug, der forurener meget mindre end dengang, fordi man også bruger teknologi. Og hvorfor gør man det? Det er, fordi man har mulighed for det, fordi der også er nogle større bedrifter. Så der er jo masser af fordele ved det også. Men jeg elsker alt omkring livet på landet.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak, formand, og tak til ordføreren for talen. Det, jeg gerne vil stille et spørgsmål om til fru Mona Juul, handler om Det Konservative Folkepartis forslag om, at forældre skal have ret til at passe deres egne børn – derhjemme vel at mærke – sammen med nogle lidt andre forslag. Jeg havde egentlig tænkt mig at stille spørgsmålet om, hvordan fru Mona Juul tror det vil gå med det offentlige børnepasningstilbud, når man trækker millioner og atter millioner af kroner ud af dem. Men da det er komplet indlysende, vil jeg hellere stille spørgsmålet om, om ordføreren ikke vil kommentere på, hvilke konsekvenser ordføreren tror det vil have for udsatte familier, for indvandrerfamilier og for undertrykte kvinder, som vi ved at vi har i samfundet, hvis borgerligt fundaments forslag rent faktisk bliver en realitet.

Ordføreren.

Det kunne nu også godt have været en god værtsgave, vil jeg sige; det behøver ikke kun være en god venindegave. Hvis du smider et par spareribs i og sådan noget, skal jeg nok sørge for, at Anne og Agnes er klar med nogle bolde til Ludvig, hvis du tager ham med. Så det kunne også være en god værtsgave. Regeringen snakker lidt om udlændingepolitikken, det er fuldstændig rigtigt, og vi trænger til noget handling i Danmark. Derfor blev jeg også en anelse bekymret, da jeg hørte Danmarksdemokraterne sige, at man vil bruge den næste valgperiode på at få ændret EMRK, altså ændret konventionerne, og at hvis det ikke kunne lykkes i den næste valgperiode, vil man derefter træde ud. Er det korrekt forstået? For jeg synes, man hørte Danmarksdemokraterne gentage det i dag, og det synes jeg også lugter lidt af for meget snak. Jeg vil i hvert fald godt have noget mere handling. Så kunne fru Inger Støjberg ikke prøve at fortælle lidt om, hvad tankerne er bag, at der skal gå så lang tid?

Tak for spørgsmålet. Det giver mig nemlig anledning til at uddybe, at når vi taler om hjemmepasning i Det Konservative Folkeparti, har vi også nogle rammer, vi er nødt til at sætte op, for, hvem det er, og hvordan man skal kunne hjemmepasse. Men vi tænker jo, at der er rigtig mange familier i Danmark, der kunne have god gavn af det. Der er rigtig mange familier, der føler sig presset i hverdagen i forskellige sammenhænge. Det er jo ikke noget, man skal gøre i år og dag; det er noget, man måske skal gøre i en periode af sit liv, hvor man har fået nogle børn, og hvor det er sådan, at man faktisk gerne vil se dem en gang imellem, og hvor man ikke kan få det hele til at gå op i en højere enhed. Så synes vi, det er en rigtig god idé, at man i højere grad støtter op om, at man også kan hjemmepasse frem for at sende sine børn i institution hele tiden.

Ordføreren.

Hr. Thorkild Holmboe-Hay.

Det er fuldstændig korrekt. Jeg vil sige det sådan, at hvis ikke man får ændret de internationale konventioner og jo især EMRK, kommer det til at forhindre os i i fremtiden at føre den udlændingepolitik, som vi ønsker. I dag fører man heller ikke den udlændingepolitik, som jeg tror der rent faktisk er et flertal for i den danske befolkning, og derfor er det her en nødvendighed. Vil man så gøre det meget drastiske og dramatiske at træde ud i morgen, uden at vi er forberedt på det? Nej, det tror jeg ikke er nogen fordel, hverken for Danmark eller for noget som helst. Men kan man nå at ændre det inden for en valgperiode, synes jeg jo, det er godt. Det er jeg bare ikke sikker på at man kan, og derfor er det, jeg siger, at så må vi træde ud af konventionen. Men så er vi forberedt, og vi har forberedt hele vores system på det.

Tak. Jeg tror ikke, at jeg helt fik svar på mit spørgsmål, så jeg vil måske stille et lidt andet spørgsmål i samme boldgade. Jeg går ud fra, at forslaget er møntet på alle, og at alle danskere har fri ret til at udnytte dette forslag. Tror ordføreren, at det her forslag, for så vidt angår udsatte familier med indvandrerbaggrund, hvor vi har kæmpet for integration af indvandrerkvinder i det danske samfund via arbejdsmarkedet, vil gavne integrationen?

Spørgeren.

Ordføreren.

Det er der, der er en grundlæggende uenighed mellem Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti, for i de 4 år, hvor politikerne så endnu en gang snakker om at få ændret et system, er der danske piger, som bliver ofre for udenlandske kriminelle, som vi ikke kan vise ud, og danske drenge, som bliver ofre for dominansvold, og hvor gerningsmændene ikke blive vist ud. Det er altså for lang en periode, og det er på tide, at vi sætter Danmark forrest og sætter danskerne og deres tryghed og sikkerhed før nogle kriminelle udlændinge. Derfor synes jeg, det er en alt for lang periode, altså at der skal gå 4 måske 5 eller 6 år, inden man får det her løst.

Ordføreren.

Jamen vi har ikke foreslået, at samtlige indvandrerfamilier i forskellige ghettoer skal være på hjemmepasningsordning på nogen som helst måde. Det kommer vi ikke til at gøre integrationen bedre af på nogen som helst måde. Så sådan et forslag her er hegnet ind, for naturligvis har vi jo brug for, at vi er på arbejdsmarkedet. Vi har også brug for at hegne det ind, at det ikke er præcis de samme befolkningsgrupper, der anvender de forskellige løsninger, vi har. Det er også derfor, at jeg siger, at vi er nødt til at kigge på førtidspensionen, fordi der er en skævhed i anvendelsen og tildelingerne. Det samme vil gøre sig gældende her.

Så er det hr. Sigurd Agersnap.

Altså, nu er en valgperiode vel maks. 4 år i Danmark, så det kan jo ikke være 5 eller 6 år. Så er der i hvert fald sket et statskup, og det går jeg ikke ud fra, trods alt. Men jeg er da glad for, at hr. Lars Boje Mathiesen er enig i endemålet her, og så vil det jo bare være godt, hvis hr. Lars Boje Mathiesen så også melder sig ind i arbejdet med netop at få ændret de her ting i stedet for måske bare at komme med nogle ord og slå et stort brød op, altså at han rent faktisk sætter sig ned og er med i arbejdet med at nå derhen, hvor vi begge to ønsker at komme hen – at det er os selv, der bestemmer udlændingepolitikken, og at vi tager udlændingepolitikken tilbage, kan man sige, i Folketingssalen.

Hr. Jesper Petersen.

Tak for ordet, og tak til fru Mona Juul for talen. Det var en ærkekonservativ tale, også sagt positivt, og det har sikkert også været det, ordføreren gerne ville ramme. Men jeg synes også, at den viser et paradoks i noget af den konservative politik, jeg gerne vil spørge om. Når man snakker om fædrelandskærlighed, og det bruger man tid på, at det kræver noget af os danskere at holde sammen, at elske vores land, rykke sammen i bussen. Det giver god mening, at vi skal holde sammen og stå sammen. Men på den anden side snakker man om, at virksomhederne for ikke at flytte til udlandet skal have selskabsskattelettelser. For mig er det et paradoks. Hvornår stopper den fædrelandskærlighed? Er det, lige så snart man har stiftet en virksomhed, at man egentlig så ikke har noget ansvar for også at rykke sammen og holde sammen? Det kan da ikke være rigtigt, at der er det lovligt og okay, at man ikke kigger ud over egen næsetip, hvis der er et andet sted, man kan tjene mere? Det er vel sådan, at vi også kan have krav til virksomhederne.

Tak. Spørgsmålet om inflation og stigende priser for danskerne er jo noget, der sådan set ikke er nyt, men som har fyldt i en række år, og hvor regeringen, både den tidligere og den nuværende, har taget en række tiltag. Lige nu kommer den så med nye konkrete, realiserbare tiltag om at fjerne elafgiften og sænke andre afgifter i forbindelse med finansloven. For det er vigtigt, at man har råd til fødevarer, også selv om man ikke er blandt dem, der har oplevet de bedste lønstigninger. Men i de 50 forslag, som man havde gjort sig umage med at lave senest, er der jo, som vi har været inde på tidligere i debatten her, ikke noget konkret og realiserbart nu og her, der kan gennemføres. Til gengæld er man jo ret tydelig, i forhold til at man gerne vil have sat topskatten yderligere ned i næste valgperiode. Hvorfor er det den prioritering, hvor man er så skæv i sin prioritering? Det hjælper jo ikke almindelige danskere, der har svært ved at få råd til varerne i supermarkedet.

Ordføreren.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, for det giver mig rigtig god anledning til at sige, at lige meget hvem der har en virksomhed, eller hvordan den virksomhed er struktureret i forhold til ejerskab, er man selvfølgelig nødt til og forpligtet til, det tænker jeg de fleste virksomhedsejere føler, at sørge for, at arbejdspladsen er velfungerende. Det skal være fedt at komme på arbejde, og der skal også være noget at lave. Hvis man bliver presset i konkurrencen på det internationale marked, er man jo også nødt til at se på, hvor det er, vi kan støtte bedre op om danske virksomheder. Og det er jo bare desværre sådan, at piller vi de tre, fire største virksomheder ud af den danske økonomi, så går det ikke forrygende, og det taler vi alt, alt for lidt om. Så det handler ikke om, at der er fædrelandskærlighed på den ene side og selskabsskattelettelser på den anden side, for tingene hænger selvfølgelig sammen. Jeg har brug for at sige, at det for mig og Det Konservative Folkeparti er hamrende vigtigt, at vi bevarer familieejede virksomheder, store som små, i Danmark, og det betyder, at vi er nødt til at give dem nogle bedre vilkår.

Jeg er lidt bange for, at hr. Jesper Petersen ikke fulgte helt lige så meget med i vores konvent, som jeg gjorde i Socialdemokraternes årsmøde. For havde hr. Jesper Petersen fulgt lidt mere med og læst de 50 forslag igennem, ville man jo netop se, at der også er lagt op til en reel skattereform og afgiftssænkninger. Vi har lige diskuteret det i forhold til fødevarepriserne. Jeg så gerne, at man fulgte f.eks. 3F's forslag om at sænke momsen på fødevarer med 5 pct.; det synes jeg lyder som et interessant forslag. Men jeg kunne forstå, at hr. Jesper Petersens parti jo så bare er bannerfører for, at man skal prøve lave et nyt it-system. Altså, jeg synes godt nok, det er lidt sløjt. Når det så kommer til skat, er der ikke en eneste skat, jeg ikke har lyst til at sænke; det må jeg sige. Og der er jo ingen tvivl om, at vores prioritet – det har jeg sagt hele tiden – er at gøre det mere attraktivt at arbejde, og derfor er det i bunden. Men er der penge til også at sætte topskatten ned, har jeg heller ikke noget imod det. Altså, jeg har bare ikke en ambition om at hæve skatter og afgifter. Jeg vil gerne have et skattestop, og så vil jeg modsat Socialdemokratiet gerne have reelle skatte- og afgiftssænkninger.

Hr. Sigurd Agersnap.

Det, der er min opfordring, er bare, at man også siger til virksomheder, som fra tid til anden kalder på lavere skatter – så kan det handle om generationsskifte, det kan handle om selskabsskatten, jeg har selv været skatteordfører, og der er jo ikke et område, hvor der ikke er en virksomhed, der beder om lavere skatter – at vi ikke kan sænke alle skatter for jer, for I har også et ansvar for at bidrage til fælleskassen. Nogle gange kommer det bare til at lyde, også i fru Mona Juuls tale, som om at hvis nogle virksomheder truer med at flytte til udlandet, må vi hellere sænke skatten. Måske kunne man også sige, at der er rigtig meget, der er godt i Danmark, og det er også rigtig godt, fordi I også bidrager.

Spørgeren.

Ordføreren.

Det sidste er jo ikke rigtigt. Fru Inger Støjberg har jo lige anerkendt, at regeringen kommer med forslag til at sætte afgifter ned, så man har en større købekraft som borger. Så det er jo simpelt hen ikke rigtigt, hvad der bliver sagt. Der findes heller ikke en særlig fødevaremoms i Danmark. Så uanset om fru Inger Støjberg var i regering, eller om det er den nuværende regering, så kan man ikke lave det fingerknips, som fru Inger Støjberg siger. Man er nødt til at lave konkrete og realiserbare forslag nu og her. Dem er regeringen kommet med, og dem er de blå partier ikke kommet med. Man har ladet Liberal Alliance være pennefører for sin skattepolitik, hvor man vil bruge hele råderummet på at sætte skatterne ned. Er fru Inger Støjberg enig i den prioritet, at råderummet skal bruges på at sætte skatten ned, herunder topskatten, altså at det er det, der er det vigtige?

Tak. Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at man som skatteordfører godt kan få et hav af henvendelser på, hvad der kunne være fornuftigt for den enkelte branche, og det tænker jeg ordføreren sagtens selv kan sortere lidt i. Men der er bare heller ikke nogen tvivl om, at når produktiviteten er faldende, som den er nu, er der nogle greb. Vi kan snakke bureaukrati og administration, som vi skal have fjernet, det vil vi hellere end gerne, det tager bare lidt lang tid, og der er selskabsskatten langt nemmere og hurtigere og mere effektiv. Får vi gang i aktieavancebeskatningen og får den sat ned, kommer vi til at være mere flyvende på de danske investeringer. Og kunne vi så bruge lidt flere mønter på at forske i det, der er rigtig vigtigt, nemlig industri og teknologi, begynder vi at nærme os.

Jeg siger det, som jeg hele tiden har sagt, nemlig at jeg synes, at man skal prioritere at gøre det billigere at være dansker, og at jeg synes, at man skal prioritere, at danskerne får flere af deres egne penge mellem hænderne. Og der må man bare sige, at det i hvert fald ikke er socialdemokratisk politik. Så tror jeg da bare, at hr. Jesper Petersen skal prøve lige at gøre sig den overvejelse: Hvad tror hr. Jesper Petersen danskerne vil foretrække, når de står nede i supermarkedet? Er det, at de kan få en billigere bog med hjem, eller er det, at de kan få billigere fødevarer med hjem? Jeg tror, det er det sidste. Jeg tror, at danskerne vil prioritere billigere fødevarer; det må jeg sige.

Så er det fru Pernille Vermund.

Så når vi desværre kun en mere, og det er hr. Kris Jensen Skriver.

Tak for ordet, og tak til fru Mona Juul for talen, og tak for samarbejdet, hvis jeg overhovedet tør sige det uden at blive skældt ud af Socialdemokratiet. Det er jo interessant, hvordan man den ene dag kan stå i regeringspartierne og sige, at der ikke er noget blåt sammenhold, og den næste dag kan sige: Puha, hvor er der meget blåt sammenhold; kan I ikke stoppe med det? Det er godt, vi ikke skal lytte til dem, for så ville vi da blive helt forvirret. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til skatte- og afgiftslettelser. Vi har jo en regering, der endnu en gang har foreslået at sænke elafgiften. Det er vi jo meget positive over for i Liberal Alliance, men ikke så meget det, at man for anden gang gør det op til et valg, for man kan jo få den der fornemmelse af, at lige så snart der bliver udskrevet valg, lover man danskerne 2 år uden elafgift, og når valget er overstået og man har vundet magten, jamen så bliver der skruet op igen. Vil fru Mona Juul være med til sammen med Liberal Alliance at presse regeringen til, at vi nu får sænket den elafgift permanent, så vi ikke har den her stop and go-politik, og så vi får en reel grøn omstilling, billigere priser for danskerne, lavere afgifter og alt det gode, der kan følge med en lavere elafgift?

Ordføreren.

Tak for det, og tak for talen, hvor jeg kunne høre en stor interesse for mit parti, og det er jo sådan set rigtig dejligt. Jeg havde nok også håbet, at ordføreren havde brugt mere energi på at fortælle lidt mere om, hvad det egentlig er, Danmarksdemokraterne vil, så det vil jeg prøve at spørge lidt ind til nu her. Jeg kan jo forstå, at det som det eneste er ultimativt vigtigt for Danmarksdemokraterne, hvis der er et borgerligt flertal efter et valg, at der så også bliver en borgerlig statsminister. Det er det eneste ultimativt vigtige for Danmarksdemokraterne. Derfor vil jeg gerne høre ordføreren, hvor det stiller CO 2 -afgiften på landbruget.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og selv tak for samarbejdet, fru Pernille Vermund. Jeg tror bare, at vi skal tage det sådan, at måske mangler Socialdemokratiet lidt nogle venner fra den røde side også; der bliver åbenbart ikke stillet nogen gode spørgsmål der, men pyt med det. Det her er jo et godt spørgsmål, hvis der er nogen, der skulle være i tvivl, for vi skal da have fjernet elafgiften permanent. Det giver da ingen mening, at vi kun har fjernelse af den i kort tid. Hvordan skal f.eks. virksomhederne agere ud fra det? Det er jo bare en afgiftslettelse, som kommer alle danskere til gode. Man kan næsten ikke finde nogen greb, der er så afgørende for, at alle i bedre og højere grad kan komme ned i supermarkedet og købe lige præcis det, de har lyst til.

Fru Pernille Vermund.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke løber af pladsen, når det handler om, om vi vil have en rød eller blå statsminister. Det er fuldstændig rigtigt. Vi kan ikke købes for ministerbiler og så lige lette lidt på moralen i forhold til sms'er og advokatvurderinger og sådan noget. Så det er fuldstændig rigtigt set, helt sikkert. Når det kommer til CO 2 -afgiften, ønsker vi jo, at CO 2 -afgiften slet ikke skal indføres. Det var også derfor, vi stemte imod. Derfor vil det også blive en prioritet for os til de regeringsforhandlinger, der måtte være, at få det gjort så lempeligt som overhovedet muligt. Jeg kan også godt tælle til 90, og jeg tror jo ikke nødvendigvis, at der er et flertal for at fjerne CO 2 -afgiften på landbruget. Det ville jeg ønske der var, men så må jeg jo kæmpe med alt, hvad jeg overhovedet har, når det handler om implementeringen af CO 2 -afgiften, og gøre det bedre for landbruget og gøre det bedre for danskerne i øvrigt, så fødevarepriserne heller ikke kommer til at stige. Så det er jo noget af det, vi så vil tage med omkring bordet oppe på Marienborg, hvis vi får magt, som vi har agt.

Spørgeren.

Det er jeg rigtig glad for, for man får fornemmelsen af, at regeringen, nu når de alene sænker afgiften i 2 år, tror, at alle de borgere – det er jo i høj grad den ældre del af befolkningen, som ikke bare kan gå på arbejde og tjene nogle flere penge, men som er gået på pension – at de om 2 år ikke er der længere. Altså, forestiller man sig, at priserne pludselig vil falde igen i supermarkederne? Det kommer formentlig ikke til at ske, og jeg håber ikke, at man er så kynisk, at man tænker, at den der ældrebyrde, som man indimellem taler om, bare er væk om et par år. Så jeg er glad for, at Konservative vil være med til at lægge pres her.

Tak for svaret. Jeg må jo tolke det derhen, at Danmarksdemokraterne eller ordføreren for Danmarksdemokraterne ikke i dag fra talerstolen kan love, at Danmarksdemokraterne aldrig vil sidde i en blå regering, som vil fortsætte med den CO 2 -afgift, der er på landbruget. Sådan tolker jeg svaret her. Jeg kan også se, at i de forslag fra de første 100 dage med en borgerlig regering er der ikke nævnt noget om solceller, som jeg jo ellers også forstår fylder rigtig meget for Danmarksdemokraterne. Jeg ved ikke, om jeg også kan få uddybet den del lidt. Tak.

Ordføreren.

Ordføreren.

Tak. Der er heller ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at skulle holde øje med både fødevarepriser og alle mulige andre priser i det danske samfund; hvad skyldes det, hvorfor og hvordan? Men der er bare heller ikke nogen tvivl om, at langt de fleste fødevarepriser jo er steget, fordi der er en klimakrise ude i verden. Det er jeg bare nødt til at sige. Altså, hver evig eneste gang der er nogle områder, hvor man ikke kan dyrke sine jorde osv., så kommer priserne til at stige. Så det bedste, vi kan gøre, er at støtte op om klimasikring, alle de steder det overhovedet er muligt.

Det ved jeg ikke om ikke der er. Jeg hører ikke nogen i den borgerlige lejr, der ønsker at smadre landdistrikterne, som Socialdemokraterne gør, med at sætte jernmarker op overalt. Jeg hører kun alle mine blå kollegaer ønske at få flere solceller op på tagene rundtomkring i stedet for at tage god landbrugsjord ud. Så det tror jeg nu egentlig ikke at hr. Kris Jensen Skriver har fuldstændig ret i. Men det kunne jo være, at hr. Kris Jensen Skriver skulle bruge lidt mere tid på at få læst forslagene og så i øvrigt også orientere sig lidt mere om, hvad vi ellers siger om politik. For der er relativt meget på hylderne.

Så er det hr. Frederik Vad.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Mona Juul om, hvornår det var, at Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance besluttede sig for at aflive KLAR-alliancen. Det er jo sådan, at siden den her regering blev dannet, har vi i Socialdemokratiet fået tudet ørerne fulde om, at vi har åbnet for lidt op for udenlandsk arbejdskraft. Der var jo for et par år siden den her forside på Børsen, hvor de tre partiledere stod og sagde: Alle skal kunne komme til Danmark papirløst. Hvis man har et cvr-nummer, skal man kunne komme ind og arbejde her, uanset hvor man kommer fra, og uanset hvem man er. Det er man gået væk fra for sådan relativt kort tid siden, og nu skælder man ud over, at der er for mange, der er kommet ind i Danmark. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Mona Juul: Hvornår var det, at KLAR-alliancen med det Radikale Venstre og Liberal Alliance blive skyllet ud i toilettet?

Så siger vi tak til fru Inger Støjberg. Den næste, der er velkommen heroppe, er fru Signe Munk fra SF. Velkommen til.

Ordføreren.

Tak. Nogle gange er det lærerigt at se verden sådan lidt på afstand, at trække sig tilbage, koncentrere sig om det, der er nært, det, der er kært. Den mulighed har jeg haft, da jeg for nylig holdt barsel med min datter. Mens hun lå der på legetæppet og ivrigt kæmpede for at komme om på maven eller nå et nyt stykke legetøj, passerede verden forbi; vinter blev til forår, forår blev til sommer, sommeren gik på hæld, og jeg vendte tilbage til verden, som den er: urolig og turbulent. De seneste uger har jo understreget to ting: For det første er vi ikke der, hvor vi skal være med vores beredskab. For det andet har dronesværmene understreget et behov for, at vi står sammen. Rusland har én iskold kalkule, og det handler om at svække vores opbakning til Ukraine. For det er den eneste måde, de kan svække ukrainernes modstandskamp på; det er ved at svække vores vilje til at støtte Ukraine. Så enkelt er det. Vi må ikke vige; vi må være urokkelige. Vi skal styrke vores droneberedskab. Vi skal værne os bedre mod cyberangreb. Vi skal fortsætte den militære støtte til Ukraine og oprustningen af vores eget forsvar. Vi skal ikke gå Putins ærinde og gå i panik eller hakke på hinanden her i Danmark. Vi skal være en stærk partner i vores alliancer i Norden, i EU og NATO. Vi skal stå sammen, og vi skal passe på vores demokrati. Dansk økonomi er stærk, og der er alverdens muligheder for at gøre et godt land bedre. Men de muligheder bruger regeringen bare ikke. Næste år giver regeringen skattelettelser for 22 mia. kr. Jeg siger det lige igen: 22 mia. kr. Det er også en slags penge, som man ville sige der, hvor jeg kommer fra. De danskere, der i særdeleshed kan se, at tegnebogen vokser, er dem i toppen, de rigeste virksomhedsarvinger, dem med de højeste indtægter. Alle kan se, at priserne på nogle varer er steget gevaldigt, men det er altså forskelligt, hvordan man kan mærke det i madbudgettet. Jo mindre man har, desto hårdere rammer det, når smørret stiger i pris. Den absolut største håndsrækning giver SVM-regeringen så bare til de rigeste danskere. Til nytår står de nemlig til en skattelettelse på 15.000 kr., når topskatten bliver sænket. Vi plejede at hylde et land, hvor få har for meget og færre har for lidt. Men det er regeringen ved at sætte over styr; det er ikke længere en ledetråd i dansk politik til trods for gode økonomiske tider. Som forældre vil vi vores børn det bedste. At en forælder er den vigtigste person i et barns liv, er hævet over enhver tvivl. Vi ser, at børnene spejler sig i os, og vi bliver stolte i hver en celle i vores krop, når de lykkes. Derfor skal vi også kunne være der, når de har brug for os; når feberen brager igennem, når der skal krammes og roses, når der skal opdrages og siges håndfaste ord, når sommerfuglen eller billen skal inspiceres. Derfor er det så vigtigt med tid; tid til at være der med vores børn, ikke gøre en masse, bare være der. Hvordan omsætter vi så det til politik? Det gør vi ved at understøtte en mere ligelig barsel, hjælpe tvillinge- og trillingeforældre med at få den bedste start på livet og ved i det hele taget at gøre det muligt for børn og forældre at have tid. Vi kan tage presset af familierne, når der til efteråret ikke kun kommer gyldne blade på træerne, men også snotnæser og febervarme kinder. Det kan vi gøre ved at give forældrene ret til at være derhjemme, når deres barn er syg, ikke bare en dag eller to, men til de er raske igen. På det seneste har der jo været meget debat om opdragelse og, som hr. Mattias Tesfaye kalder det – og der citerer jeg – om »pissedårlig opdragelse«. At børn både er en gave og en opgave, er der ingen tvivl om i mit sind. Og ja, der findes børn, som ikke altid opfører sig ordentligt, men jeg synes ikke, at vores børn generelt lider af dårlig opdragelse. Jeg er optaget af at skabe gode rammer for børnene med nok pædagoger i daginstitutionerne og nok lærere i folkeskolen. For nylig var en modig gruppe forældre med i en DR-dokumentar – den hed »Skolens tabte børn« – og de kaldte på hjælp. De har børn, som ikke kommer i skole. Det er børn, som har slået sig på en skole, der ikke har givet dem støtte og hjælp i tide; børn, som ikke er blevet grebet.

Årsagerne kan være mange, men svaret er enkelt. Vi skylder de børn og deres forældre en bedre hjælp. Ingen børn skal tabes på gulvet. Styrken i vores velfærdssamfund er jo netop, at der skal være kort vej til hjælp, og derfor er der brug for et massivt løft af vores folkeskole, der kan sikre, at inklusionen ikke er en spareøvelse, at der er tid til klassefællesskabet, tid med klasselæreren, færre elever i klassen, en lejrtur og en styrket indsats for børn med ufrivilligt skolefravær. Det vil gavne alle børn. De børn, der taber mest, når kvaliteten i daginstitutionerne og folkeskolen ikke er god nok, er de udsatte og sårbare børn. For de børn er en dygtig pædagog i børnehaven eller en dygtig lærer i skolen helt afgørende. Men det kræver tid og ressourcer nok. For SF er det gode børneliv en afgørende velfærdsopgave. For lykkes vi der, skaber vi flere frie mennesker, der kan forfølge deres drømme. Som politikere elsker vi at diskutere. Jeg er selv ikke nogen undtagelse, men man kan ikke diskutere med naturen. Når det stormer, stormer det. Når det regner, så regner det. Solen skinner, om vi vil det eller ej. Men hvor ville jeg ønske, at vi kunne stoppe med at diskutere det åbenlyse, nemlig at vores levevis har skadet naturen på en måde, så vejret er blevet mere ekstremt, så fiskene gisper efter vejret, så flere arter i den danske natur forsvinder, og så vi slås med massive forureninger. Der er meget at beundre ved naturen. Spætten er en fugl, jeg rigtig godt kan lide. Spætten har den der mekaniske hakkende lyd, som hører foråret til, når den udformer sit bo i gamle træer, og indgangspartiet er snorlige og rundt. Spætten ved også, at man skal skabe et godt hjem, ikke kun for sig selv, men også for andre. Når spætten flyver fra reden, bliver de gamle huller i træerne brugt af andre fugle, som ikke er helt lige så gode håndværkere. Spætten ved, hvordan man sikrer billige, gode boliger til værdigt trængende. Det var lige ved, at københavnerne kunne lære lidt her. Men vi har så rigt et samfund, og vores natur bliver fattigere og fattigere. Men naturen giver ikke op: Giver vi den plads og ro, blomstrer den op på ny, og skal man finde den hurtigste vej til værdien af naturen, skal man sætte sig ved siden af en 3-årig. Min Thyra, der er 3 år, er enormt betaget af regnorme, og hun ved, at man ikke skal smide plastik i naturen, for så skader man regnormens hjem. Og hun har helt ret. En 3-årig har forstået det. Så burde vi også her i Folketinget kunne blive enige om en natur- og biodiversitetslov, som vender tilbagegangen og giver naturen plads igen, til glæde for vores børn, for de nyforelskede, der går hånd i hånd, for den fortravlede, der henter ny energi i skove, og bare for naturen selv. Balancerne og sammenhængskraften i vores samfund er udfordret. Socialdemokratiet har vendt det rød-grønne flertal ryggen og har i stedet bundet sig til Venstre. Det kommer selvsagt med en pris. Det betyder, at penge, som kunne være gået til at styrke folkeskolen, sikre minimumsnormeringer helt ude i vuggestuen og i børnehaven, i stedet går til skæve skattelettelser – penge, der i stedet kunne være gået til at styrke velfærden i alle dele af landet og hjælpe dem, der mærker de stigende priser mest. Det betyder, at den grønne omstilling kun bliver til lunkne kompromiser, hvor drikkevandet forurenes med evighedskemikalier og sprøjtegifte, hvor naturen har det elendigt, og hvor vi er ved at miste 30.000 grønne jobs, fordi klimapolitikken er gået i stå. Socialdemokratiet går jo for tiden enormt meget op i forkortelser og diagnoser, og vi kan godt for nemheds skyld koge den politiske linje for den her regering ned til følgende: pdp – pissedårlige prioriteringer. Tak for ordet. Og så skal jeg på vegne af Alternativet, Enhedslisten og SF fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»I en verden præget af geopolitisk ustabilitet og store sikkerhedspolitiske udfordringer er Danmarks sammenhængskraft, velfærd og forsvaret af Danmark afgørende. Det skal afspejles i Folketingets arbejde, både forsvars- og sikkerhedspolitisk, velfærdspolitisk og i forhold til den grønne omstilling og de finanspolitiske prioriteringer. Folketinget noterer sig, at dansk økonomi står stærkt, senest tydeliggjort med Finansministeriets opjustering af de offentlige finanser på 58 mia. kr. Samtidig står Danmark over for en massiv oprustning af vores forsvar og en bunden opgave om at levere på den grønne omstilling, omfordeling og et stærkt velfærdssamfund. Med så store finanspolitiske forskydninger og så vigtige opgaver at finansiere er det en helt afgørende demokratisk forudsætning, at hele Folketinget kender til og inddrages i drøftelserne om det finanspolitiske manøvrerum. Folketinget pålægger derfor regeringen at fremlægge en opdateret økonomisk plan før det forestående valg til kommuner og regioner, så både Folketinget og befolkningen kender grundlaget for de store økonomiske dispositioner.« (Forslag til vedtagelse nr. V 3).

Tak for det. Vedtagelsesteksten vil indgå i den videre forhandling. Der med et ord til sidst, som vi ser bort fra. Så går vi videre til spørgerne, og den første er hr. Thomas Skriver Jensen. Værsgo.

Jeg mindes ikke, at KLAR-alliancen er blevet skyllet ud nogen steder. Jeg har lige holdt møde med Martin Lidegaard og Alex Vanopslagh. Så det forstår jeg ikke. Hvorfor er det, at man ikke kan forstå, at vi godt kan arbejde lidt på kryds og tværs? Hvorfor er det, at man ikke kan forstå, at når vi kan se, at regeringen ikke kan finde ud af at lave de nødvendige reformer, så er der nogle partier, der går sammen? Jeg vil bare sige, at jeg synes, at det er ret sjovt, at den her 2 år gamle forside skal nævnes igen og igen og igen. Jeg vil bare lige præcisere: I Det Konservative Folkeparti har vi lavet en trafiklysmodel, der handler om international arbejdskraft. Vi har inddelt landene i røde lande, gule lande og grønne lande. De røde lande er dem, vi ikke ønsker at få alt for mange mennesker fra til Danmark, for vi kan ikke finde ud af integrere dem; de ender i kriminalitet, og der er alt for mange på offentlig forsørgelse. De grønne lande er dem, vi har sænket beløbsgrænsen massivt for. Så vi ønsker faktisk stadig væk at få rigtig mange ind i det danske land, så vi kan styrke de danske virksomheder, som jo er en kæmpe forudsætning for, at staten Danmark bliver drevet sundt.

Så er det hr. Frederik Vad.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg sætter stor pris på SF som et parti, vi traditionelt har kæmpet sammen med for at slå ring om velfærden og styrke velfærden. Det er jo derfor, regeringen nu med de nye aftaler for kommunernes økonomi bruger flere penge end nogen sinde før, sådan at kommunerne ude lokalt kan prioritere bedre. Det, der så er interessant, er jo, hvordan de penge bliver brugt. Jeg kan sige, at i min kommune står SF stærkt; de har to byrådsmedlemmer. Der har man været med til at lave en aftale, hvor de ekstra penge bliver lagt ind på driftsoverskuddet, og så opretter man en ny festival. For få år siden ville Socialdemokratiet have tolærerordninger i København, men SF valgte at gå sammen med andre partier og lave et budgetforlig uden om dette, og resultatet blev jo, at der ikke kom tolærerordninger, fordi man gjorde lige præcis det. Så derfor vil mit spørgsmål til fru Signe Munk egentlig bare være: Kunne man ikke tage det der »pdp« med på næste årsmøde og diskutere det med sit bagland, sådan at vi trak på samme hammel hele vejen igennem, så vi kunne få den bedre velfærd? For det er jo det, vi er interesserede i.

Nu forstår jeg slet ikke noget. Altså, det er ikke længe siden, at Dansk Folkeparti sagde, at de var glade for at have fået Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ud af KLAR-alliancen. Men KLAR-alliancen eksisterer stadig væk, må jeg forstå på fru Mona Juul. Det synes jeg er meget interessant. Hvor meget af den politik, som KLAR-alliancen har fremlagt for offentligheden på partilederniveau, er så stadig gældende den dag i dag, hvis den alliance stadig væk eksisterer?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg på formandens sidste rettelse lytter mig til, at vi nok skal bruge forkortelserne. Jeg vil bare sige, at det jo ikke er mig, der har startet det der med p-ordet i den politiske kommunikation. Nå, lad os komme tilbage til de politiske prioriteringer, der måtte være i de enkelte kommuner. Altså, hr. Thomas Skriver Jensen, vi kommer jo ikke til at indgå i budgetforhandlinger her på vegne af alle de danske kommuner. Jeg vil bare sige noget om det billede, jeg kan se der, hvor jeg kommer fra – hvilket er ude fra sådan en landkommune, hvor der er langt imellem husene og der er højt til himlen – og det er, at når det er sådan, at der kommer flere ældre, færre børn og færre skattebetalere, så bliver man presset på at kunne levere helt basal velfærd, selv med de økonomiaftaler, I har lavet. Det er jo sort på hvidt bevist, for man kan se, at de kommuner søger et særtilskud. Det er altså steder, hvor man har lukket landsbyskolen, og hvor man er der, hvor der kommer robotstøvsugere ud i folks hjem og gør rent, før der kommer et menneske. Så jeg vil bare sige, at der altså er store problemer med at sikre helt basal velfærd.

Ordføreren.

Jamen jeg tror næsten ikke, jeg kan sige det tydeligere, hr. Frederik Vad. Vi må godt lave aftaler på kryds og tværs af partierne i det her Folketing. Det er faktisk helt okay. Det er faktisk en del af det at drive folkestyret.

Spørgeren.

Jeg prøver bare en gang til: Jeg er meget, meget glad for den stemme, SF har herinde i Folketingssalen. Den er virkelig, virkelig god, og vi trækker i samme retning. Vi vil gerne have bedre velfærd. Det er nødvendigt. Men det, vi kan gøre herindefra, er at gøre rammen bedre. Det er at give mulighed for at lave prioriteringer ude lokalt. Jeg kan bare konkludere noget, og det er derfor, jeg siger, at man skulle diskutere det der pdp på et årsmøde, nemlig at når det gælder nogle af SF's lokalpolitikere, så er der pdp. Det bliver man nødt til at kunne diskutere med hinanden. Så kan vi trække i den rigtige retning og få bedre velfærd, men man er nødt til også at være enige internt i SF først.

Tak for det. Så når vi desværre ikke flere i denne runde, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Jeg står her med to æg. Det ene er et kinderæg af chokolade, og det andet er et helt almindeligt hønseæg, sådan et, vi bruger til at lave spejlæg om morgenen eller æggekage til aftensmad. Det her chokoladeæg vil regeringen gøre billigere ved at fjerne slikafgifterne, men det her hønseæg skal stadig være dyrere end nogen sinde.

Ordføreren.

Socialdemokratiet trækker ikke på samme hammel som SF her i Folketingssalen. Altså, I giver ufinansierede skattelettelser for 22 mia. kr. – nå nej, det er faktisk ikke helt rigtigt, for I har finansieret noget af det ved at fjerne store bededag. Men I bruger så vildt mange penge på skattelettelser, hvoraf en masse er helt skæve. Så vi trækker ikke på samme hammel, for jeg vil have mere velfærd ud til helt almindelige danskere.

Normalt bruger man ikke rekvisitter herinde. Værsgo at fortsætte.

I Enhedslisten synes vi, at det er en helt forkert prioritering. Vi foreslår i stedet for, at vi halverer momsen på al mad, på alle fødevarer, og at vi fjerner den helt på frugt og grønt. For ja, det er dejligt med billigere fredagsslik, men det er jo ikke vingummibamser og matadormix, der belaster danskernes økonomi. Det er mælk, det er smør, det er æg, det er ost. Forleden så jeg en pakke smør til 35 kr. Det er jo det glade vanvid. Og der må vi stille os selv det spørgsmål: Hvorfor skal Danmark have den højeste moms på fødevarer i hele Europa? Det er der ingen som helst grund til. Og momsen er en flad og asocial afgift, som rammer dem, der har mindst, hårdest. Så lad os få momsen ned, og lad os få skabt et Danmark, som også helt almindelige mennesker har råd til at bo i. Det er jo ikke bare priserne på dagligvarer, der er stukket af, det er også huslejerne, der har nået et historisk højt niveau. Det er bankgebyrerne på vores boliglån, der bliver ved med at blive skruet op, og det er priserne på at køre med bus og tog, og det rammer jo os alle sammen, men det rammer selvfølgelig hårdest hos dem med de laveste indkomster. Jeg har set ældre mennesker, formentlig folkepensionister, som er nået op til kassen med deres varer, og så har måttet lægge varer tilbage i kurven, fordi de ikke havde råd. Sådan skal det ikke være i Danmark, sådan skal det ikke være i vores land. Alle skal kunne have et godt liv i Danmark, ikke kun de rigeste. Vi har allerede foreslået at sætte et loft over huslejen for at beskytte Danmarks lejere mod, at grådige spekulanter presser lejen op. Vi har foreslået at sætte priserne markant ned på at køre i bus og tog. Det er ikke bare godt for klimaet, det er faktisk også rigtig godt for mange danskeres privatøkonomi, og vi har foreslået – fuldt finansieret, selvfølgelig – at gøre tandlæge og receptpligtig medicin gratis. For det behøver ikke at være så dyrt og så hårdt at være dansker. Vi kan og vi skal skabe et Danmark, alle har råd til, og det kræver kun én ting, og det er politisk vilje. Der er en anden ting, der er vigtig vi ikke glemmer, når vi taler om de stigende priser, og det er dem, der skummer fløden, når vi betaler langt mere, når vi går ned i supermarkedet. For det er jo ikke moms og afgifter, der har fået priserne nede i supermarkedet til at brage i vejret, selv om man nogle gange skulle tro det, når man hører højrefløjen. Momsen har jo stået stille i mange år, så hvor er det, pengene bliver af, når vi pludselig betaler meget mere for mælk og smør eller spaghetti med kødsovs? For de forsvinder ikke ud i den blå luft. Svaret er meget enkelt, og det er, at de forsvinder ned i lommerne på store selskaber, der lige nu tjener mere end nogen sinde. Arla er bare et eksempel. Det er et selskab, som har tæt på med monopol på mælk og mejerivarer i Danmark, og som har et rekordoverskud i de her år. Vi ser meldinger fra de store gods- og jordejere i Danmark om, at de nærmest bader i penge, fordi de tager så høj en pris for mælk og kød og andre produkter. Sagen er, at hvis ikke vi sætter ind over for spekulanterne, kan vi ikke skabe et Danmark, som almindelige mennesker har råd til at leve et godt liv i, og så risikerer vi også, at hvis vi sætter moms og afgifter ned, så bliver priserne bare de samme og spekulanterne løber med et endnu større overskud. Det skal vi ikke tillade, og det vil vi ikke tillade, og derfor har Enhedslisten fremlagt en lang række hårde tiltag for at stoppe spekulanterne, for vi skal ikke have et land, hvor folkepensionister og lavtlønnede ikke har råd til almindelige fødevarer, fordi der er nogen i toppen, der bliver rige på at drive priserne op. Det synes jeg egentlig vi alle sammen kunne blive enige om. Derfor vil jeg også nogle gange ønske, at mine kolleger herinde ville tale lidt mere om de spekulanter, der hver dag gør livet dyrere for danskerne, i stedet for altid at snakke om udlændinge og udlændinge og udlændinge, som vi også har hørt det det meste af dagen i dag. For det er jo ikke vores medborgere med udenlandsk baggrund, der er skyld i, at en pakke smør koster 35 kr. nede i Brugsen. Det er ikke flygtninge, der skummer fløden på at drive vores huslejer op, så mennesker med helt almindelige indkomster ikke længere kan bo i Danmarks store byer. Det er ikke migranter, der sætter vores gebyr op nede i banken og hiver milliarder af kroner op af lommerne på os hvert eneste år. Nej, det er spekulanter, det er milliardærer, det er store banker og ejendomsinvestorer. Det er dem, der sidder med ansvaret for, at mange danskere, uanset baggrund i øvrigt, lige nu har svært ved at få enderne til at mødes. Men det er klart, at når man som Socialdemokraterne og højrefløjen ikke har modet til at gøre noget ved de milliardærer, som scorer kassen på at gøre det dyrere at være dansker, er det selvfølgelig nemt at pege alle mulige andre steder hen, så er det nemt at finde andre syndebukke.

Derfor vil mit budskab til jer, der sidder og ser med hjemmefra i dag, være: Husk, hvem det er, der gør det dyrere at være dansker; husk, hvem det er, der tjener kassen, når I betaler overpris på mælk og smør; husk, hvem det er, der gør jeres banklån dyrere og driver jeres husleje op. For det er ikke vores udenlandske naboer og kollegaer. Det er den økonomiske elite, det er udenlandske kapitalfonde, det er stenrige fødevaregiganter. Og helt ærligt, de sidder og griner højt, når det igen er lykkedes Socialdemokraterne og højrefløjen at få det hele til at handle om udlændinge, for så kan de få lov til i fred og ro at fortsætte med at gøre livet dyrere for os alle sammen, mens vi slås mod hinanden i stedet for at stå sammen og kræve ret og rimelighed. Her til sidst vil jeg gerne sende alle mine gode tanker til vores folketingskollega fru Victoria Velasquez og de øvrige danske statsborgere, som lige nu sidder ulovligt tilbageholdt, efter de blev taget i internationalt farvand og blev kapret på et skib af israelske styrker. Det var et skib, som forsøgte at bryde den ulovlige hungersblokade af Gaza, og det er jo bare endnu et eksempel på den lovløshed, som Netanyahus regering udviser. Jeg er glad for, at udenrigsministeren gør alt for at få fru Victoria Velasquez og de andre danske statsborgere hjem sikkert og trygt, men den her ulovlige kapring og tilbageholdelse af en dansk parlamentariker bør igen give anledning til for regeringen at sætte foden hårdere ned over for Israel, ikke mindst en øjeblikkelig indstilling af enhver form for militært handelssamarbejde. For det ser ud til, at der er en skrøbelig fred på vej, men det gør det endnu mere afgørende at øge presset på Netanyahu. Jeg må indrømme, at jeg er lidt overrasket over noget af reaktionen fra nogle kolleger herinde på den ulovlige tilbageholdelse af vores kollega, hvor man i stedet for at stille sig bag fru Victoria Velasquez og kræve hende løsladt har forsvaret Israels ulovlige tilbageholdelse. Jeg kan hvert fald love en ting, at hvis der nogen sinde er nogen kolleger fra hvilket som helst parti herinde, som bliver tilbageholdt ulovligt uden at have begået noget kriminelt, kan I regne med Enhedslistens støtte fuldstændig og med et krav om en øjeblikkelig løsladelse. Det bringer mig måske hen til noget af det, som statsministeren talte om forleden dag, om faren ved en stærkere polarisering, som jeg faktisk syntes var vigtigt. For jeg oplever også, at den polarisering sniger sig mere ind hos os selv her i vores egne politiske debatter mellem kolleger herinde, mere hadefulde kommentarer, mindre gensidig respekt. Jeg har altid været stolt af, at vi i Danmark i modsætning til mange andre lande faktisk kan tale pænt til hinanden på tværs af partier, at vi ser hinanden som politiske modstandere, og det skal vi, for det er det, politik handler om, men at vi ikke ser hinanden som fjender. Jeg respekterer hver og en af jer. Mange af jer kan jeg til og med faktisk rigtig godt lide. Men vi behøver ikke at kunne lide hinanden, vi behøver faktisk ikke engang at respektere hinanden som personer, men vi bør alle sammen respektere det demokratiske mandat, som vi hver og en har fået af vælgerne, for hvis man ikke respekterer det, respekterer man ikke vælgerne, og så respekterer man ikke demokratiet. Jeg synes helt ærligt, at vi godt alle sammen, det er mig selv inklusive, kan gøre os mere umage med at være forbilleder for, hvordan vi skaber den demokratiske debat, altså finder balancen mellem, at politik er en kontaktsport, at vi skal gå hårdt til hinanden, men at vi samtidig husker at vise, at vi respekterer det demokratiske mandat, vi hver især har fået. Det vil jeg i hvert fald bestræbe mig på. Tak for ordet. Jeg ser frem til debatten, og jeg beklager rekvisitterne.

Hr. Hans Andersen.

Tak for det, og tak til ordføreren for en god tale og også for en tale, som handler om, at vi skal stå sammen og bygge op i forhold til vores forsvar og gå op imod Putin. Tak for de ord. Så vil jeg gerne spørge SF til den sådan overordnede diskussion, for kan vi ikke blive enige om, at nu må det være tid til, at vi begraver den myte om, at velfærd og skattelettelser er hinandens modsætninger. For det kan faktisk godt lade sig gøre både at øge velfærden og levere skattelettelser. Så kan vi ikke blive enige om, at vi i dag stopper med at holde fast i den myte?

Tak for det. Der er nu 45 minutter til spørgerunden, og der er tegnet en lang række ind. Vi ser, hvor mange vi når, og den første er hr. Jesper Petersen.

Jeg synes, at den europæiske solidaritet er ekstremt vigtig i de her år, og Danmark giver jo også sine bidrag på forskellige måder. Ordføreren og jeg har før haft en debat her – jeg mener, det var under afslutningsdebatten før sommerferien – om Enhedslistens stillingtagen til det danske bidrag i Letland. Der gav ordføreren nogle svar, der for mig tyder på, at man simpelt hen ikke helt var med på, hvad det var, vi diskuterede. Så jeg vil egentlig i dag give Enhedslisten en ny chance. For da der i august igen rejste et nyt kontingent danske soldater til Letland for at være med til at udøve afskrækkelse i Letland og betrygge det her meget udsatte land i, at vi står sammen med dem, skete det jo med baggrund i et beslutningsforslag, som Enhedslisten stemte imod, da man behandlede det. Enhedslisten har siden da flere gange haft chancen for at ændre sin stillingtagen til det, men er modstander af det beslutningsforslag. Derfor rejser de danske soldater og den hjælp til Baltikum, vi giver, af sted uden et helt Folketings støtte i ryggen, f.eks. uden Enhedslistens støtte. Vil hr. Pelle Dragsted benytte lejligheden i dag til at sige, at det var en fejl, og at nu bakker Enhedslisten op om det danske bidrag?

Ordføreren.

Ordføreren.

For mig er det ikke en myte, det er sådan et politisk valg. Altså, pengene kan kun bruges én gang. Vi har jo en god økonomi i Danmark, og der vil jeg hellere ud at give et milliardløft i folkeskolen og sørge for, at man faktisk ude på stuen kan mærke, at der er en minimumsnormering, altså at der er én voksen til tre vuggestuebørn, og at der er én voksen til seks børnehavebørn. Så det vil jeg bare hellere bruge pengene på, end jeg vil bruge pengene på at sænke topskatten eller give skattelettelser til de rigeste virksomhedsarvinger. Så det har jo ikke noget med en myte at gøre, det er bare et politisk valg, og der er vores partier jo bare uenige.

Uden at være fuldstændig inde i den sag, som ordføreren taler om, tror jeg, ordføreren taler om et beslutningsforslag, som er flere år gammelt, 3½ år gammelt, og det er jo ikke sådan, at man lige kan omgøre, hvad man har stemt til et beslutningsforslag, hvis man ønskede det. Så vidt jeg husker, stemte vi imod det beslutningsforslag, fordi der på det tidspunkt var en klar vurdering fra efterretningstjenesterne af, at der var en fare for, at det bidrag kunne puste til en farlig eskalering, og derfor vurderede vi, at det mest rigtige var at stemme nej – som jeg husker det. Enhedslisten står fuldstændig bag, at Danmark – og det har vi lige vedtaget en, synes jeg, rigtig fornuftig forsvarspolitisk udtalelse om på vores årsmøde – selvfølgelig dels skal have et forsvar, der kan forsvare vores eget land, dels skal kunne komme allierede til undsætning, hvis de bliver overfaldet af Rusland, ligesom Ukraine er blevet det.

Spørgeren.

Hr. Jesper Petersen.

Men vi har jo leveret finansiering til minimumsnormeringer, vi har tilført milliarder til folkeskolen, og nu sikrer vi sådan set også, at det også bedre kan betale sig at arbejde. Vi sikrer faktisk, at folk står op om morgenen og sørger for at være lærer, at være ingeniør og at være sygeplejerske. Så må jeg bare spørge ordføreren: Hvilke af de her skattelettelser skal så rulles tilbage? Er det den enlige forsørger, er det ingeniøren, eller er det sygeplejersken, der nu bliver frigjort fra topskattelettelsen? Hvilken af de her skattelettelser skal rulles tilbage?

Men når man så foretager nye udsendelser og der er en debat om det i Det Udenrigspolitiske Nævn, er det jo der, man har chancen for at sige: Vi mente godt nok noget andet dengang, nu bakker vi op. Det har Enhedslisten ikke gjort. Jeg er jo nødt til at få et klart svar fra hr. Pelle Dragsted. Står Enhedslisten i dag bag det, i modsætning til da man stemte imod i 2022? Og der er sket mere siden da, for her i august blev der jo også stillet et fregat bidrag til rådighed, og danske F-35-fly er lige nu i beredskab for at kunne bakke op på NATO's østlige flanke efter de krænkelser, vi har set derovre. Det sker med baggrund i et andet beslutningsforslag, som Enhedslisten også stemte imod. Vil man ændre sin stillingtagen og i dag bakke op om det, eller fastholder man sin modstand?

Ordføreren.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at der ikke er indført minimumsnormeringer ude i stuerne – undskyld, ude på vuggestuestuen; »ude i stuerne« lyder, som om det var hjemme ved kaffebordet. Altså, der er ikke indført minimumsnormeringer helt derude på institutionsniveau. Der er på kommuneniveau, og der er endda 15 kommuner, der ikke kan leve op til det endnu. Så der er masser og mere, der skal gøres der, og det tror jeg at alle småbørnsforældre ved. I forhold til hvilke skattelettelser der skal rulles tilbage, kan jeg jo starte med topskatten. Det er altså ikke en sygeplejerskeskattelettelse.

Fru Betina Kastbjerg.

Nu er det lidt svært, før det er jo fortroligt, hvad der foregår i Det Udenrigspolitiske Nævn. Så jeg kan af gode grunde ikke vide, hvad der bliver sagt eller ikke sagt der. Jeg må heller ikke vide det. Men jeg kan sige fuldstændig entydigt, at Enhedslisten – og vi har i øvrigt fra dag et stået bag Ukraine – er stolte af, at Danmark går forrest i støtten til, at Ukraine forsvarer sig selv, og det gælder selvfølgelig også andre lande, som måtte blive overfaldet af Rusland eller for den sags skyld af andre stormagter, som ikke respekterer international ret og fred. Der kunne man måske godt ønske sig, at ordførerens parti havde principperne lidt mere i orden. Altså, jeg forstår ikke, hvordan man kan se så forskelligt på situationen i Ukraine og situationen i Palæstina. Det gælder f.eks., at Rusland af gode grunde, synes jeg, blev udelukket fra sport og Eurovision Song Contest, men at man ikke kan gøre det samme med Israel. Jeg synes, det er udtryk for dobbelte standarder.

Tak for det. Som min formand, fru Inger Støjberg, nævnte oppe på talerstolen, er der jo kun 25 dage til, at statsministeren kan slippe af krogen i forhold til minkskandalen. Forældelsesfristen for at retsforfølge statsministeren udløber jo den 4. november. Nu kunne jeg så læse i dag, at SF ikke vil være med til at støtte op om at hastebehandle forslaget om at forlænge forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven. Kan det virkelig være rigtigt, at SF bare vil se til, mens statsministeren slipper for at stå til ansvar for det, der skete dengang i minkskandalen? Der er kommet nye oplysninger frem. Der er kommet noget fra både B.T. og Berlingske. Kan SF stå på mål for det?

Så er det den næste, og det er hr. Jan E. Jørgensen.

Tak. Lad mig starte med at anerkende Enhedslisten for at have bevæget sig, og det mener jeg. Man har ikke bevæget sig langt nok på forsvaret, men man har dog bevæget sig. Hr. Pelle Dragsted sagde på Enhedslistens landsmøde, at regeringen ikke skulle underlægge sig Trumps diktater ved at leve op til NATO's nye styrkemål. Derfor vil jeg gerne spørge Enhedslisten, om man mener, at det i den situation med det aggressive Rusland, vi ser, ville være ansvarligt ikke at leve op til de NATO-forpligtelser, som vi har indgået, nemlig at komme op på 3½ pct. af bnp.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg bliver nødt til lige starte med at sige, at hele minkforløbet jo er en af de mest grundigt undersøgte sager i dansk politik. Der har siddet en kommission, som har endevendt sagen. Konklusionen dér var klar. Der er ikke sket nogen vildledning af Folketinget. Der er ikke begået lovbrud. Efterfølgende sagde Thomas Rørdam, højesteretsdommeren, at der ikke var givet en ulovlig instruks. Vi var med til at understøtte Minkkommissionen og sætte den i gang, men jeg vil også bare sige, at det er et afsluttet forløb. Så elementet omkring, om man skal lave en hasteproces om at ændre forældelsesfristerne i forhold til ministeransvarlighedsloven, synes jeg ikke er meningsfuldt, og med hele det grundige forløb, der har været omkring den sag, synes jeg faktisk mest af alt, at det minder om sådan en politisk klapjagt, som er sat i gang af de blå partier, fordi det er ved at være tid til folketingsvalg.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Vi synes, at Danmark ligesom f.eks. Spanien i højere grad skulle have modsat sig det diktat fra Trump. Det er jo ikke 3½ pct. af bnp, det er faktisk 5 pct. af bnp. Det er et svimlende beløb, og det er jo ikke for et år. Det er år efter år efter år. Det er mere, end USA selv bruger på sit forsvar. Vi taler om et land, som har flere hundrede militærbaser overalt i verden. At forestille sig, at Danmark permanent skal have det samme forbrug på vores forsvar, synes jeg lyder helt vildt, for at sige det, som det er. Vores tilgang er og har altid været, at vi synes, at det med at starte med at tænke på et tal, altså en procentdel af bnp, er mærkeligt. Vi synes – og det var vist også det, som hr. Alex Vanopslagh efterlyste tidligere – at det kloge ville være at gøre det den anden vej rundt, nemlig at få lavet en plan for vores forsvar og se på, hvad det er, vi har brug for. Det kunne f.eks. være, vi havde brug for noget droneforsvar. Det er der noget, der tyder på. Og så kunne vi finde ud af, hvad det koster, og hvis det koster mange penge at få et forsvar, der fungerer, så er vi parate til at bruge penge. Det er den vej rundt, vi bør gøre det.

Spørgeren.

Nu er det jo fakta, at der er kommet nye oplysninger frem. B.T. og Berlingske har fundet dokumenter frem og har fået aktindsigt, der viser, at der er nye oplysninger, og at man kunne have efterforsket på en anden måde, end man gjorde. Man efterforskede på den måde, som Statsministeriet og Justitsministeriet sagde man skulle, og ikke på den måde, som politiet ville have gjort det på. SF er jo kendt for at stå på retssikkerhedens side, og fru Signe Munks formand, fru Pia Olsen Dyhr, har også tidligere udtalt følgende om minksagen, og nu citerer jeg: »SF accepterer ikke lovbrud. Denne sag skal undersøges til bunds. Det kan ikke være anderledes i et stærkt demokrati som vores.« Så vil jeg bare gerne høre, hvad det så er, der har ændret sig.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Ordføreren.

Men når man sætter en procentdel af et bnp, er det jo netop for at lægge op til noget solidaritet i NATO. Der er nogle lande, der har et stort bnp, og der er andre lande, der har et mindre bnp. Så det handler jo også om, at man skal yde efter evne, for at bruge et udtryk, som jeg er sikker på at hr. Pelle Dragsted kender. Så jeg må bare forstå det sådan, at hr. Pelle Dragsted siger, at det her er et svimlende beløb, og derfor vil man ikke betale for det, eller hvad? For vi ser jo, at vi har en svimlende stor trussel, og at Danmark sikkerhedspolitisk ikke har været i en mere farlig situation siden 1980'erne, skal vi vel tilbage til, og derfor er der behov for en meget, meget stor oprustning.

Men minksagen blev jo undersøgt til bunds. Der sad en Minkkommission, som altså forhørte et væld af ministre og et væld af embedsmand, og man vendte papirer og undersøgte også sms'er. Så det blev jo undersøgt grundigt. Da Minkkommissionen afrapporterede, sagde SF jo også, at her ser vi forløbet som afsluttet. Så jeg synes faktisk, der har været en fin retslig proces omkring det. Efterfølgende fik danskerne lov til at tage stilling til sagen ved et folketingsvalg. Der har været en god og grundig demokratisk proces her. Jeg synes til gengæld, at det er enormt ufint, at der skal tages omkamp på det her nu, fordi I i den blå opposition kan se, at der nu kan hvirvles noget støv op her.

Ordføreren.

I forhold til det sidste med, at vi har brug for at opbygge vores forsvar, er jeg fuldstændig enig. Jeg synes, det var en kæmpefejl, da forsvarsforligskredsen tilbage i starten af 00'erne besluttede at nedlægge Danmarks forsvar. Det står der jo simpelt hen i forsvarsaftalen. Man nedlagde f.eks. missilforsvaret. Nu skulle vi være sådan en ekspeditionsstyrke, der skulle ud at indføre demokrati med bomber ude i Afghanistan. Det har vi været imod fra første færd. Så vil ordføreren, hvis han er kvik, sige: Men foreslog I så, at pengene i stedet for skulle bruges på forsvar herhjemme? Nej, det gjorde vi ikke, og set i bagklogskabens lys skulle vi selvfølgelig have kæmpet imod, at man nedlagde vores eget territorialforsvar. Vi synes, vi skal have et stærkt territorialforsvar, som kan afskrække, og som vi kan forsvare os selv med, men vi synes, at fokus lige nu må være på det beredskab, som vi jo kan se desværre er pivåbent for provokationer fra, hvem det nu måtte være.

Fru Sólbjørg Jakobsen.

Så er det fru Charlotte Munch.

Jeg vil gerne bare følge op på min kollega spørgsmål her. Det er ikke en blå klapjagt. Jeres venner i Enhedslisten og i Alternativet bakker også op, og eksperter, journalister bakker også op. Der er ting, som siges at være blevet undersøgt, men det er lodret forkert, at det er blevet undersøgt. Det har ikke været en del af de undersøgelser, vi har lavet her. SF var i går meget villige til at kigge på det her forslag, men over natten vil man lige pludselig ikke gøre det alligevel. Men SF mener, at det er et godt forslag, og de går ind for det generelt, så det skal gælde for alle andre ting. Men de vil gerne hjælpe med, at det ikke kommer til at gælde for statsministeren, fordi man mener, at det er undersøgt til bunds. Mener SF, at SF har kompetencen til at vurdere det på egen hånd?

Ordføreren.

Tak. Socialistisk UngdomsFront – som jo er det her ungdomsparti, som Enhedslisten ikke rigtig helt vil anerkende at man samarbejder med, men som man egentlig har et ret tæt samarbejde med alligevel, så vidt jeg forstår – har udtalt på de sociale medier, at det nu er 2 år siden, at folkemord mod det palæstinensiske folk begyndte. Det synes jeg jo er ret voldsomt at udtale, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, om han helt oprigtigt mener, at det, som Enhedslisten tidligere har betegnet som et folkemord, rent faktisk startede, den dag Hamas angreb uskyldige og helt civile israelere.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg faktisk synes, at det er et ret sundt princip, at man lige tygger på sagerne, læser et beslutningsforslag igennem. Det er jo rigtigt, hvad fru Sólbjørg Jakobsen siger, for SF har flere gange foreslået, at man skulle forlænge forældelsesfristerne for ministeransvar, og det ønsker vi stadig væk, og det B-forslag vil vi selv fremsætte. Det, det handler om, er, at i stedet for at have en god, ordentlig proces omkring det vil LA have det hastet igennem og køre politisk kampagne på det. Jeg vil bare sige, at den her sag er grundigt undersøgt i Minkkommissionen, og efterfølgende konkluderede højesteretsdommer Thomas Rørdam, at der ikke var givet en ulovlig instruks. Det kommer de her sms'er, og det forløb ovre i Forsvarsministeriet skal da også undersøges, ikke til at ændre på.

Spørgeren.

Må jeg ikke bare sige, at Enhedslisten tager helt og aldeles afstand fra det forfærdelige terrorangreb, Hamas begik. Det var skrækkeligt. Det var en massakre på helt civile israelere. Men vi tager også fuldstændig afstand fra det folkemord, den israelske regering siden har begået mod palæstinenserne. Det er jo der, hvor forskellen måske er mellem mit parti og ordførerens parti. Vi kan godt finde ud af at have et konsistent princip. Vi mener, det er forkert at slå civile ihjel, sprænge børn i stumper og stykker og voldtage, sådan som det desværre er sket for både civile israelere og civile palæstinensere. Men vi siger ikke, at hvis det er vores venner, må de gerne – hvis ordføreren opfatter Israel som en ven. Det her handler ikke om den ene eller den anden side. Det handler om, at ingen civile mennesker skal udsættes for det, som israelere blev udsat for den 7. og den 8. oktober, og som palæstinenserne er blevet udsat for hver eneste dag siden – i hvert fald indtil vi forhåbentlig ser en skrøbelig fred lige om lidt.

Det her er ikke første gang, vi står i den her situation, og jeg synes, at det er en skændsel for vores demokrati. For 2 år siden fredede I statsministeren i FE-skandalen, og nu freder I hende i minkskandalen, som er blevet sms-skandalen, og som nu viser sig at være en coverup-skandale. Det er en skandale, på en skandale, på en skandale. Først en ulovlig ordre, dernæst har man slettet sine sms'er løbende, og til sidst har man forsøgt at dække over det ved at sige, at man har prøvet alle muligheder for at genskabe dem. Jeg har ikke flere spørgsmål.

Fru Charlotte Munch.

Jeg skal lige igen sige, at »I« også er direkte tiltale, så det tillader vi ikke. Så er det ordføreren.

Det forstår jeg, men det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om den udtalelse fra Socialistisk UngdomsFront – også selv om hr. Pelle Dragsted tager afstand fra Hamas. Men jeg spurgte om udtalelsen fra Socialistisk UngdomsFront, altså den, hvor de skriver, at det nu er 2 år siden, at folkemordet mod det palæstinensiske folk begyndte. Altså, det er markeringen af den 7. oktober, som nu bliver vendt om til, at det var et folkemord på det palæstinensiske folk, der begyndte der.

Jeg bliver bare nødt til at gentage det: Den her sag omkring forløbet, at den danske mink blev slået ned, er en af de mest grundigt undersøgte sager. Der sad en Minkkommission og undersøgte det, og deres konklusion er klar: Der er ikke begået lovbrud, der er ikke sket vildledning af Folketinget, og efterfølgende kom der også en klar tilkendegivelse fra højesteretsdommer Thomas Rørdam om, at der ikke var blevet givet en ulovlig instruks. Jeg synes, at det i et demokrati er uordentligt, at man skal tage omkamp på omkamp om afsluttede sager, fordi det passer godt ind i en drejebog for kampagne.

Ordføreren.

Tak. Jeg kender ikke den specifikke udtalelse, men jeg kan sige, at begge ting vel er rigtige. Den 7. og den 8. oktober blev der begået en forfærdelig massakre, pogromer mod jødiske landsbyer i Israel, men siden er der desværre pågået et folkemord. Man kunne måske endda tilmed sige, at måske ikke et folkemord, men en langstrakt etnisk fordrivelse og udrensning startede længe før den 7. oktober for 2 år siden. Det er desværre pågået i årtier, ikke mindst på Vestbredden, hvor den ene palæstinensiske landsby efter den anden bliver fordrevet af israelske sikkerhedsstyrker. Det er jo noget, vores regering heldigvis også protesterer imod.

Fru Rosa Eriksen.

Tak, og tak for talen. I SF lover I mere velfærd. I talen nævner ordføreren også det her med barns sygedage. Der er rigtig mange løfter på velfærdsområdet. Jeg savner at høre fra SF, hvilke reformer, SF har, der vil styrke den danske velstand. For der er jo ikke al den velfærd uden velstand i Danmark. Så har I en plan for at øge produktiviteten i Danmark eller i det mindste bevare produktiviteten i Danmark, så der er råd til alle de velfærdsløfter?

Så er det fru Astrid Carøe.

Tak for det, og tak for en rigtig fin tale fra ordføreren. I går bladrede jeg regeringens nye lovprogram for det kommende år igennem og kunne ret hurtigt konkludere, at der ingenting var på ligestillings- og lgbt-området. Det ærgrer jeg mig over, for vores to partier har jo længe og mange gange lavet rigtig meget god ligestillingspolitik både med den her regering og med den tidligere regering. Vi har lavet en samtykkelov, vi har lavet øremærket barsel, vi har lavet en ny abortlovgivning og en hel masse andre ting. Så kunne man jo tænke, at det måske var, fordi vi simpelt hen var kommet i mål med ligestillingen, men det synes jeg i hvert fald ikke at vi er. Jeg synes, vi har meget arbejde foran os endnu. Vi kunne jo lave en ligedeling af pensionen ved skilsmisse, vi kunne lave ligeløn, vi kunne indføre forbud mod omvendelsesterapi til lgbt-personer, vi kunne sikre bedre forhold for regnbuefamilier osv. Så det, jeg egentlig vil spørge ordføreren til, er, hvad ordføreren tænker om, at der slet ikke er noget ligestilling på lovprogrammet i år, og hvad ordføreren ville starte med, hvis ordføreren fik lov at lave et lovprogram.

Ordføreren.

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg starte med at sige, at den her diskussion omkring velstandsskabelse i Danmark for mig er tæt forbundet med at have et samarbejde mellem den private sektor og den offentlige sektor. Jeg er faktisk så heldig, at der er en professor, som jeg er i familie med, der lige har skrevet to bind om, hvordan velstanden er blevet opbygget i Danmark. En af hovedpointerne dér er, at investering i uddannelse og investering i teknologi er noget af det, der har været allermest drivende for dansk produktivitetsudvikling. SF vil gerne videre ad den vej og sørge for, at man kan investere i teknologi ude i virksomhederne, og at man har dygtigt uddannede medarbejdere, for det er dem, der sørger for, at man gør tingene smartere og klogere derude.

Spørgeren.

Tak for det. Også tusind tak for samarbejdet. Det er også nogle af de politiske resultater, jeg er allermest stolt af, altså at vi har øget friheden for kvinder til at bestemme over deres egen krop. Det var et kæmpestort fremskridt for friheden i Danmark. Det er jo svært at vælge. Der er mange ting, men hvis der en ting, jeg synes er helt afgørende, så er det indsatsen mod partnervold og partnerdrab. Jeg har fulgt debatten i Spanien, hvor man virkelig har sat ind over for det her, altså drab på kvinder begået af deres tidligere partnere og mænd. Jeg troede i min naivitet, at det var, fordi Spanien havde et kæmpeproblem med det, mens vi i Danmark var meget mere civiliserede og nok ikke havde et lige så stort problem. Men så opdagede jeg, at der relativt er flere kvinder, der bliver dræbt af deres partnere i Danmark end i Spanien. I Spanien er det et kæmpe politisk spørgsmål, som alle partier må forholde sig til; herinde er det desværre et spørgsmål, som ret få partier for alvor forholder sig til. Så jeg håber – og det er egentlig en invitation til alle – at vi kan få en debat om, hvordan vi stopper den bølge af drab på kvinder begået af deres tidligere partnere, som vi har set. For det er da i den grad noget, der begrænser menneskers frihed og tryghed i det her samfund.

Så er det fru Astrid Carøe.

Det lyder også meget fornuftigt, men der skal jo være nogle penge at investere og investere for. Det er ikke nogen hemmelighed, at SF ikke er så glade for de private aktører, eksempelvis på sundheds- og ældreområdet. Så jeg vil godt spørge: Hvad er planen med jeres reformer i forhold til både at ville øge velfærden og øge velstanden og samtidig lukke ned for den kapacitetsventil, der også er for de dygtige private aktører, der arbejder i vores velfærdssamfund?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg er helt enig med ordføreren. Der er masser af ting, også i forbindelse med partnervold og drab, som man kunne sætte i gang. En af de ting, vi kunne lave, er en partnerdrabskommission, som, hver eneste gang der bliver begået et partnerdrab i Danmark, undersøger, hvor tingene er gået galt, og hvad man kunne have gjort bedre, også fra myndighedernes side. Jeg ved, at der arbejdes på det, måske i forskellige forhandlinger, så det håber jeg bare at Enhedslisten vil være med til at bakke op om at vi kommer i mål med.

Ordføreren.

Der er jo masser af sygeplejersker, der er ansat i det private, og som gør det hammergodt. Det her handler grundlæggende om et princip om, at jo stærkere en offentlig sundhedssektor, vi har, desto bedre kan vi understøtte, at vi har lighed i sundhed, at vi bruger pengene på de patienter, som er mest syge, og at der ikke lige sniger sig en overvejelse ind i kapitalfonden, der ejer privatsygehuset, der handler om, hvor man bedst kan tjene penge henne. Det er det, det handler om.

Hr. Frederik Bloch Münster.

Det kan jeg hundrede procent garantere, og jeg kan se, at min kollega Rosa Lund, som er ligestillingsordfører for Enhedslisten, sidder dernede og nikker tilfreds. Så det er absolut en prioritering, og det er også noget, vi allerede har taget op med regeringen under det første sættemøde om finansloven og sagt, at det er et af de områder, vi synes man skal prioritere – blandt mange andre. Vi skal også have gjort noget ved fødevarepriserne og priserne på kollektiv transport, men det er klart at vi ikke kan se passivt til, mens så mange kvinder bliver dræbt eller udsat for vold af partnere eller ekspartnere. Det er utroligt, at det stadig væk er sådan i vores samfund, og det er uacceptabelt.

Tak. Jeg vil gerne spørge ind til det store problem, vi har i Danmark med kriminelle udlændinge, som vi ikke kan udvise, og som bare slipper med advarsler. Jeg vil komme med et aktuelt eksempel. En udenlandsk mand, der angiveligt har stukket en politibetjent ned i Kolding, har tidligere fået to advarsler om udvisning, men er stadig væk i Danmark. Det er dybt bekymrende, at vi på grund af én konvention og én konventionsartikel ikke i praksis kan udvise folk fra Danmark. I praksis sætter vi hensynet til den kriminelle udlænding over hensynet til offerets tryghed og retsfølelse. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at det er nødvendigt, at vi i Danmark tager et opgør med statsborgerretskonventionen og EMRK's artikel 8, så vi endelig kan få udvist de kriminelle, der intet har at gøre i Danmark?

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Jeg synes, det er svært at høre hr. Pelle Dragsted beklage polariseringen i debatten, når jeg har den opfattelse, at hr. Pelle Dragsted og Enhedslisten er nogle af dem, der står allermest for polarisering i den offentlige debat. Det gælder f.eks. herhjemme, hvor hr. Pelle Dragsted om os, der kæmper for en bestemt økonomisk politik, hævder, at vi kæmper for rådighed og vi kæmper for folk, der er født med, citat, en guldske i røven, osv. Den slags udtryk, som hr. Pelle Dragsted anvender, når han karakteriserer vores politik, er meget polariserende. Det synes jeg også at Enhedslistens politik omkring krigen mellem Israel og Hamas er. Det med at gå ind og kalde handlinger af en krigsførende nation, som er i gang med at beskytte sig mod et terrorangreb, der foregik dernede, for folkemord og bare påstå hele tiden og igen og igen, at det er folkemord og det er folkedrab, er meget polariserende. Det er også meget polariserede, at man, når man rejser ned og helt forudsigeligt bliver anholdt, fordi man bryder ind i en krigszone, kalder det kidnapning. Det er også meget polariserende.

Ordføreren.

Det vil jeg gerne svare på, men jeg vil bare lige starte med at sige, at det også er mig meget imod, at der er nogle mænd, som har begået voldtægt og mishandling, forhærdede kriminelle, som ender med ikke at kunne blive udvist af Danmark eller andre europæiske lande, fordi der er en tolkning – en tolkning – af menneskerettighederne, som sker ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og som stopper de udvisningssager. I sådan nogle sager synes jeg vi skal udfordre tolkningen af menneskerettighederne, men vi skal ikke på noget tidspunkt træde ud af konventionerne. Vi har så afsindig meget brug for som et lille land i en stor verden at stå på det regelbaserede verdenssamfund. Og jeg vil bare sige, at der jo er nok, der udfordrer det, hr. Frederik Bloch Münster. Jeg kunne jo nævne en, f.eks. Donald Trump.

Ordføreren.

Spørgeren.

Til det første vil jeg sige, at jeg synes, det er en fuldstændig relevant diskussion, altså hvor grænsen går mellem en livlig politisk debat og der, hvor det bliver polariserende. Angående grådighed synes jeg, der er for meget grådighed i toppen af Danmark. Det synes jeg er en ærlig politisk sag. Altså, når selskaber, som i forvejen har historiske overskud, kæmper for yderligere skattelettelser, ja, så synes jeg, det er grådighed. Jeg synes, de penge skulle gå til nogle folkepensionister eller andre, der har mindre. Men jeg synes, det er et fuldstændig relevant spørgsmål, og jeg tænker selv over det. Jeg har tænkt over det, f.eks. efter den der erhvervsmand var blevet skudt ned i USA – jeg kan ikke huske, hvad han hed – at når vi skælder ud på en eller anden bankdirektør, som har pensioneret sig selv som 57-årig, eller hvad det nu kan være, er man så med til at skabe basis for sådan noget? Jeg synes egentlig, man kunne vende det om, altså til den debat, vi hører om muslimer og alle mulige andre mindretal i dag. Jeg synes, vi alle sammen har et ansvar for at tænke over, om vi brutaliserer den politiske debat. Men det er en balance. Altså, politik er også en kontaktsport, og selvfølgelig skal vi også kunne tale af karsken bælg. Jeg har ikke svaret på, præcis hvor grænsen går, men jeg synes, det er noget, vi alle sammen har et ansvar for.

Ole Birk Olesen.

I 2014 trak Danmark sig ud af Europarådets konvention om begrænsning af statsborgerskab med Socialistisk Folkepartis opbakning. Formålet var at trække sig ud, så man kunne tildele dobbelte statsborgerskaber. Fortæller fru Signe Munk Folketinget, at det er vigtigere for SF at trække sig ud af en konvention for at kunne tildele dobbelte statsborgerskaber end at trække sig ud af en anden konvention for at sikre, at vi kan tage passet fra de kriminelle, der intet har at gøre i Danmark?

Ordføreren.

Modsat hvad hr. Pelle Dragsted lige har sagt på talerstolen, tror jeg ikke, at det er ulovligt af Israel at anholde folk, der forsøger at bryde ind i en krigszone, for alt, hvad jeg har læst mig frem til, siger, at det lovligt. At kalde det kidnapning, når Enhedslistens folketingsmedlem rejser ned og forsøger at bryde ind i en krigszone og helt forventelig bliver anholdt, er jo et forsøg på at sidestille det, som Israel gør, og som formentlig er lovligt, med det, som Hamas gør, når de tager gidsler blandt civile og slår civile ihjel på den israelske side af grænsen. Det er en ekstrem polarisering, altså det, der foregår i Palestinadebatten for øjeblikket, og Enhedslisten bidrager meget med det, bl.a. ved at kalde en anholdelse for kidnapning.

Ordføreren.

Nej, jeg fortæller, at jeg for det første mener, at vi inden for konventionerne, som de er i dag, godt kan komme længere ad den vej, der hedder at udvise kriminelle udlændinge. Og jeg vil bare sige, at det skal vi benhårdt arbejde på. Så skal vi udfordre de domme, der går helt åbenlyse udvisningssager imod, hvor man tager voldsmandens parti. Så vil jeg for det andet i forhold til den konkrete diskussion om menneskerettighederne sige, at vi ikke skal udfordre dem, for menneskerettighederne er rigtige på den måde, de står på, men det er tolkningen i nogle sager, som vi skal udfordre, fordi det på den lange bane også vil underminere menneskerettighedernes troværdighed.

Hr. Pelle Dragsted.

Altså, at det skulle være udtryk for en sammenligning med gidslerne, står jo for ordførerens helt egen regning. Det er jeg et hundrede procent sikker på ikke har været fru Victoria Velasquez hensigt. Hun bruger begrebet kidnapning, fordi at bruge begrebet anholdelse ville være at legitimere boarding af et civilt skib i internationalt farvand og tilfangetagelse af besætningen. Det strider efter min klare overbevisning mod FN's havretskonvention. Men for at være helt ærlig synes jeg, det er en mærkelig reaktion fra ordførerens parti. Vi har en kollega, som bliver tilbageholdt af en fremmed magt. Vi ved, at nogle af dem, der bliver tilbageholdt, bliver behandlet brutalt, og så bruger man tiden på at diskutere, om man kalder det det ene eller det andet. Jeg synes, det havde klædt ordførerens parti at stille sig op og kræve Victoria Velasquez og de andre løsladt øjeblikkeligt.

Så er det den næste, og det er hr. Henrik Frandsen.

Tak for det, og tak for en rigtig god tale og specielt det her fokus på det gode børneliv. Jeg har også været ret chokeret over nogle af de meldinger, der er kommet fra ministeren på området og fra regeringen, altså den her, synes jeg, dumsmarte betegnelse pdo, som jo er noget, der gør lidt grin med rigtige diagnoser, som mange unge og børn lider af. Der er også det her med at pege fingre af forældre og af børn og ovenikøbet påstå, at der er forældre, der søger at få en diagnose af deres børn, fordi de ikke kan finde ud af at opdrage dem. Jeg synes simpelt hen, det er så groft over for de familier, som hver eneste dag kæmper for at skabe et godt liv for børn, der er udfordrede, i det her land. Så jeg ville bare høre, hvad SF tænker om hele den linje, vi har hørt statsministeren give udtryk for på S-kongressen og i det hele taget, og hvad det siger om synet på danske børn og deres forældre og særlig de forældre, som har børn med diagnoser.

Tak for ordet, og tak for talen. Jeg vil gå over til et helt andet emne. Ordføreren siger i sin tale, at man vil halvere momsen på alle fødevarer. Samtidig bliver det også sagt fra talerstolen, at det er forkert at sænke prisen på vingummibamser og Matador Mix, tror jeg der blev sagt – det er nok chokoladeafgiften, der bliver henvist til dér. Det synes jeg i virkeligheden er selvmodsigende, må jeg sige. Det her er sådan set et opklarende spørgsmål, for i og med at man sænker momsen, altså halverer momsen på alle fødevarer, så halverer man jo også momsen på slik, på vingummibamser og på Matador Mix og sætter prisen ned med 10 pct. Det forstår jeg ikke helt. Var det ikke bedre at sige, ligesom vi siger i Moderaterne, at vi holder os til sunde fødevarer og vi holder os til bæredygtige fødevarer, og at det er der, hvor vi halverer momsen?

Ordføreren.

Ordføreren.

For mig er det sådan en grænse, der bliver overskredet, hvis man står og siger til forældre med børn, der f.eks. har autisme, at det har de, fordi de er dårligt opdraget. Jeg vil bare sige, at den grænse må man ikke gå over. Det siger jeg heller ikke er det, som undervisningsministeren har gjort, men det er noget af det, der sker i debatten derude. Jeg vil sige, at jeg for nylig hørte, at der ude i skolegården er børn, der siger til andre børn, at de har pdo, hvis de har det svært. Der er jo et eller andet fascinerende over, at uddannelsesministeren har opfundet et begreb, vi ikke engang må bruge her i debatten i Folketinget, fordi det er for grimt. Så vi skal nok få lagt det i graven, og så skal vi sørge for at hjælpe de børn, som har det svært i folkeskolen i dag. Det kan være, fordi man slås med en diagnose. Det kan også være, fordi man ikke derhjemme får den opbakning, der skal til. Det kan også bare være, at man har brug for at få forklaret igen, hvordan man ganger. Der skal være plads til, at vi løfter alle børn i folkeskolen, og derfor vil jeg hellere have en diskussion om et massivt løft ude i folkeskolen end den her opdragelsesdiskussion.

Altså, vi foreslår en kombination, hvor vi halverer momsen på alle fødevarer og så fjerner den helt på frugt og grønt, for der får vi ligesom det bedste fra to verdener. Vi hjælper danskerne der, hvor det gør ondt, og det er jo ikke kun i forhold til de sunde fødevarer; det er jo også mælk, smør, æg og alt det, vi bruger til daglig til at lave mad. Men vi giver det så lige et ekstra skub i retning af det grønne ved at gøre det endnu billigere. Jeg har som sådan ikke noget imod det her med at sænke afgifter på kaffe eller slik, eller hvad det nu er. Jeg synes bare, det er ærgerligt, at man vælger at bruge pengene sådan, for det er ikke slik, der er det, der belaster danskernes økonomi. Jeg synes, at i en situation, hvor rigtig mange faktisk er bekymrede, går der sådan lidt Marie Antoinette i det, når man så siger, at folk kan få noget billig chokolade, når de har svært ved at have råd til aftensmaden. Derfor synes vi egentlig – det har vi også præsenteret for finansministeren under det første sættemøde – at man skulle rulle den der afgiftslettelse tilbage og så bruge pengene på at sænke priserne på almindelige fødevarer og frugt og grønt.

Spørgeren.

Ja, for det er jo åbenlyst, at selvfølgelig har forældre et kæmpe ansvar for at opdrage deres børn og alt det her. Det er jo banaliteter. Men problemet er, hvor man lægger sit fokus, og jeg oplever en regering, som peger på alle andre end sig selv – ikke på den folkeskolereform, som vi ved at lærerne stadig kæmper med konsekvenserne af, ikke på, at man har sendt børnene tidligere og tidligere fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole, ikke på de lange skoledage og ikke på, at der er alt for mange elever i klasserne. Alt det, regeringen selv kunne gøre noget ved, er ikke dér, man peger hen. Nej, man peger på forældrene, og man peger på børnene. Kan ordføreren sige lidt om, hvad SF mente, man skulle have fokus på?

Hr. Henrik Frandsen.

Ordføreren.

Det overrasker mig bare, at Enhedslisten faktisk er et parti, der vil sænke momsen og vil sænke prisen på både slik, chokolade, vingummibamser og Matador Mix, men jo også mange andre usunde fødevarer. Det kunne f.eks. være chips, som man også vil sænke momsen på. Var det i virkeligheden ikke bedre at holde sig til sunde fødevarer og til bæredygtigt producerede fødevarer i stedet for også bare at sænke det på alt det usunde?

Jeg er helt enig med hr. Pelle Dragsted i, at det fuldstændig får vendt diskussionerne om. Jeg tænker nogle gange i mit stille sind, at det jo er, fordi man i regeringen og i Socialdemokratiet ikke er klar til at finde de milliarder, der skal til for at løfte folkeskolen. Og ved I hvad: Dem kunne vi godt finde, hvis vi fik det røde samarbejde tilbage på banen. Så det må være vores fælles mission.

Ordføreren.

Jeg fandt en ældgammel plakat fra venstrefløjen helt tilbage fra 70'erne, hvor der stod »Væk med moms på mad«, og det har vi måske ikke tænkt så meget over i mange år, men moms er jo en knaldskæv afgift. Den rammer hårdest i bunden, og jeg synes ikke, at det rigtige sted at hive skattekroner ind er på almindelige menneskers forbrug af livsfornødenheder og daglige fornødenheder. Vi foreslår at finansiere den her momssænkelse ved til gengæld at indføre en lillebittebitte skat på 1 pct. årligt på formuer over, hold nu fest, 35 mio. kr. Det kunne finansiere stort set hele den her sænkelse af momsen. Det synes vi er en klog måde at hente et skatteprovenu på. Folkepensionisten kan beholde lidt mere, og millionæren afleverer en lille smule mere til fællesskabet.

Den næste er fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg vil egentlig gerne spørge SF om noget. Jeg er selv skolelærer, og jeg er selv mor til to drenge, og jeg synes faktisk, at den måde, SF kører debatten på i dag, er udtryk for et massivt svigt, ikke bare af lærerne, der står derude hver dag i skolen, men sådan set også af de børn, som har brug for ro, renlighed, regelmæssighed, faste rammer og en tryg og kærlig hånd på rattet fra en ansvarlig voksen. For det er jo lige præcis det, vi italesætter. Det her med, at der er nogle børn, der er dårligt opdraget, er vi nødt til at anerkende, og det ved jeg selv fra min tid i folkeskolen. Det er et massivt svigt, hvis man ikke siger, at vi som forældre har et kæmpe ansvar for at sikre, at vores børn både kommer ud i folkeskolen, men også ud i livet på den anden side, og at andre mennesker faktisk synes, at de er lige så dejlige, som vi selv gør. Så svigter vi de børn, og det synes jeg at SF fuldstændig mangler at tale om. I stedet for vil man hele tiden offergøre alle børn og alle forældre og fratage alle forældre deres ansvar for at opdrage deres børn. Det synes jeg er et massivt svigt af børnene.

Så er det hr. Joachim Hoffmann-Petersen.

Oprustning og Forsvaret har været en konservativ mærkesag altid, i hvert fald i mange år. I 2016 blev vi smidt ud af forliget om F-35-flyene, fordi vi ikke kunne få nok af dem. I aften eller i morgen bliver de her manglende fly formentlig bestilt. Nedrustning har derimod været Enhedslistens mantra gennem mange år. Det gjaldt så indtil for nylig, hvor I også blev ramt af virkelighedens verden. Indtil 2023 ville I jo melde jer ud af NATO. Det blev så siden hen ændret til, at vores mål er, at Danmark skal stå uden for NATO, men at det forudsætter en ny sikkerhedsarkitektur. Det blev så stemt igennem på jeres landsråd med et meget snævert flertal. Så jeg vil spørge, om ordføreren finder det problematisk, at 44 pct. af de stemmeberettigede på Enhedslistens landsmøde fortsat vil melde sig ud af NATO.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil starte med at sige, at jeg simpelt hen er lidt i tvivl om, om fru Mette Thiesen har hørt min tale. For jeg sagde, at der er børn, som er dårligt opdraget. Jeg mener helt grundlæggende, at det er en forældreopgave at opdrage sit barn til at være en del af et fællesskab. Altså, det er helt grundlæggende. Det, der er diskussionen her, er, hvad hovedfokusset skal være for at få den danske folkeskole fremad. Når man spørger formanden for Danmarks Lærerforening, så er det klart og tydeligt, at de er glade for, at der bliver sat ind i forhold til den vold, der foregår ude i folkeskolen i dag, og som ingen steder hører hjemme. Der skal være plads til alle børn i folkeskolen, men der skal ikke være plads til al adfærd. Men han siger også, at det, at vi diskuterer forældreansvaret, ikke kan stå alene her. Vi har også brug for, at der er nok lærere derude, at der er færre elever i klasserne, og at vi i det hele taget får styrket folkeskolen. Så formanden for Danmarks Lærerforening kalder jo også på, at det går på to ben, og det er egentlig det, der er hovedpointen herfra.

Ordføreren.

Spørgeren.

Jeg er jeg meget glad for, at vi på Enhedslistens årsmøde – det hedder sig ikke et landsråd hos os, det hedder et årsmøde – faktisk stemmer om ting i modsætning, tror jeg, til ordførerens landsråd og i mange andre partier. Vi tager diskussioner, og vi stemmer. Det er ikke altid, alle er helt tilfredse med det endelige resultat. De vil måske have et komma et andet sted og et afsnit ind et sted. Jeg synes, det var en klar afgørelse. Det er klart, det er en svær diskussion. Vi er et parti, som hader krig og elsker fred. Vi synes, at hver eneste krone, man i en perfekt verden bruger på våben, er en krone, man kunne have brugt på at skabe grøn omstilling, at bygge vores velfærd og at hjælpe de mennesker i vores samfund, som har for lidt. Men nogle gange er det jo, som ordføreren siger, sådan, at verden ændrer sig på en måde, som man ikke har ønsket. Det har den jo desværre nu, efter at Rusland overfaldt Ukraine. Det er derfor, vi har forholdt os til den virkelighed, der er, og har sagt: Det var nok dumt, at vi nedlagde vores territorialforsvar i Danmark – eller ikke »vi«, for vi var ikke med til det, men ordførerens parti var med til det tilbage i 2005, hvor man besluttede, at vi ikke skulle have et forsvar længere, men kun skulle have et angreb.

Det var rart at få en præcisering, men jeg vil stadig væk sige, at hovedansvaret altså ligger hos os forældre. For der er selvfølgelig nogle børn, der skal have noget særlig hjælp, men der er også rigtig, rigtig mange udfordringer i forhold til børn, som ikke har let ved at agere i det system, der er i skolen, og som skal lære det, fordi det også er noget, de skal bruge videre i livet. Men tak for at præcisere det. Der er en anden ting, jeg godt kunne tænke mig at spørge om. Vi kan nu forstå, at SF ikke bakker op om at forlænge den her frist i forhold til minkskandalen. Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre SF: Er duften af læderet i nye ministerbiler vigtigere for SF end ganske almindelig etik og moral?

Hr. Joachim Hoffmann-Petersen.

Vi stemmer skam også på det konservative landsråd, kan jeg forsikre ordføreren om. Vi synes jo, at fuldt og helhjertet støtte til NATO er den eneste fornuftige måde at sikre Danmark på. Men Enhedslisten har jo kun accepteret NATO-medlemskabet på betingelse af, at der bliver fundet en ny sikkerhedsarkitektur. Til min formand, Mona Juul, har ordføreren jo fortalt, at et alternativ til NATO kunne være et samarbejde med f.eks. Brasilien. Så jeg vil bare lige spørge hr. Pelle Dragsted om, hvordan det går med at finde et alternativ til NATO.

Ordføreren.

Ordføreren.

Næh, og jeg tror også, de fleste godt kan mærke, at det ikke er, fordi der er lun luft imellem SF og Socialdemokratiet for tiden, så jeg tror ikke, det lige er det, vi kandiderer til i den her sag. Jeg har det bare sådan, at som oppositionsparti må man tage stilling fra sag til sag, og SF vil ikke spændes for den kampagnevogn, som de blå partier har gang i nu.

Det historiske alternativ, vi har set for os, indtil krigen startede, var et nordisk militært forsvarssamarbejde. Vi synes, vi har rigtig meget tilfælles med Norden, både vores geopolitiske beliggenhed, men også vores samfundsformer. Derfor var det ligesom det alternativ, vi så. Vi har aldrig været vilde med NATO. Vi synes, det er alt for domineret af USA og deres sikkerhedsmæssige interesser. Men så sker der jo det, at Sverige og Finland melder sig ind i NATO. Det er den virkelighed, vi har nu. Er NATO så en sikker havn? Det ved jeg søreme ikke om jeg vil turde satse på med ham den orange mand ovre i Det Hvide Hus. Jeg tror, det er klogt at tænke på, hvad der kunne sættes i stedet for, hvis USA trækker sig ud af det samarbejde.

Hr. Martin Lidegaard.

Tak til fru Signe Munk for talen, tak til SF for et rigtig godt samarbejde på mange områder, ikke mindst børneområdet, som jeg glæder mig til at forsøge at løfte sammen med SF. Vi deler også det børne- og menneskesyn, som ordføreren har givet udtryk for i dag. Vi har vores børneløfte på 15 mia. kr., og I har jeres på 8 mia. kr.; vi skal bare have skubbet de ressourcer op til det. Men på et punkt har vi en stor uenighed, og det er på ungdomsuddannelserne. Der har SF sammen med Dansk Folkeparti og SVM-regeringen besluttet helt at afskaffe hele 10. klasse, afskaffe hf og indføre ny adgangsbegrænsning på 6 til det almene gymnasium, som betyder, at hver fjerde dreng, der går der i dag, ikke vil kunne gå der. Det bliver et pigegymnasium, og jeg forstår det ikke, for det giver et pres ned i folkeskolen med de ekstra karakterkrav. En gang stod SF jo for ro på i folkeskolen og ikke yderligere krav og præstation osv. Kan vi dog ikke få lavet den aftale om?

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. I forgårs var det 2-årsdagen for 7. oktober-terrorangrebet, hvor 1.400 unge mennesker blev henrettet på en musikfestival, kvinder blev voldtaget, og det blev filmet og lagt ud efterfølgende på internettet. Familier blev pakket ind i ståltråd og brændt levende. Enhedslistens ungdomsorganisation vælger så på 2-årsdagen at lave et opslag, hvor de skriver, og jeg citerer: 2 år siden den 7. oktober. Kampen fortsætter. Det er Enhedslistens ungdomspolitiske samarbejdsorganisation Socialistisk Ungdomsfront, som Enhedslisten sender til demokratiarrangementer som Demokratiets Dag, Folkemødet og Skolevalg som officielle repræsentanter for Enhedslisten. Hvordan harmonerer det på nogen måde med hr. Pelle Dragsteds forsikring af, at han tager fuldstændig og helt og aldeles afstand fra terror? Hvordan kan Enhedslisten samarbejde med en organisation, der på den måde meget direkte billiger terror via deres offentlige sociale kanaler?

Ordføreren.

Ordføreren.

Jeg vil lige starte et andet sted. Det er sådan set fair nok, at man stiller et spørgsmål og starter ved de ting, der er svære, men der er jo et formål med den store epx-reform, som er blevet lavet, og som jeg støtter helhjertet. For det første har vi et Danmark, der er brug for at have ungdomsuddannelser i hele landet, og det er ikke et problem i Nordsjælland, men det er dæleme et problem derovre, hvor jeg kommer fra i Skive Kommune. Så vi har brug for at skabe nogle solide ungdomsuddannelser i hele Danmark. Det er epx-reformen et vigtigt bidrag til. Så er det også et meget vigtigt bidrag til at sige, at hvis du ikke er helt sikker på, hvad du gerne vil i de videre uddannelsesliv, om du skulle gå sygeplejerskevejen, om du skulle gå på universitetet, eller om du skulle blive håndværker, så starter vi grundlæggende det samme sted. Det tror jeg er helt rigtigt. Så er der nogle ting i den reform, som er svære for SF, og det er jo også der, hvor spørgeren spørger ind. Nej, vi havde ikke ønsket os, at karakterkravet blev hævet, og nej, vi synes, at det er drønsvært, at 10. klasse ikke er det samme, som det var før. Men jeg vil sige, at overordnet set synes jeg, at epx-reformen leverer på nogle af de svar, vi har trængt til i uddannelsespolitikken i mange år, nemlig at få et bredere uddannelsestilbud og vise flere unge mennesker ind i håndværksfagene og give gode velfærdsuddannelser.

Tak. Spørgeren.

Enhedslisten tager afstand fra enhver form for vold og terror, entydigt og fuldstændig. Jeg kender ikke den specifikke udtalelse, men det kan jeg bare garantere. Jeg synes, det var forfærdeligt, hvad der foregik den 7. oktober. Men må jeg så ikke lige spørge ordføreren, når nu vi snakker om afstandtagen til vold: Tager ordføreren afstand fra sin egen partiformands deltagelse i en demonstration i London for nogle uger siden, som endte i optøjer, hvor 27 politibetjente blevet skadet, nogle af dem pænt alvorligt? Tager man også afstand fra den vold fra Dansk Folkeparti side?

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Spændende, for i Radikale Venstre støtter vi helhjertet en ny epx, altså en erhvervsuddannelse, der har et bredere tilsnit, længere indkørsel, af alle de grunde, der blev sagt. Vi ønsker i øvrigt også at lave flere campusser ude i yderdistrikterne. Vi er gået allerforrest på finansloven og reddet små ydergymnasier. Det er vi også med på – også at lave det som epx. Jeg forstår bare ikke, hvorfor det skal finansieres ved at lukke alle 10. klasser, alle hf'er, og hvordan SF kan være med til at øge presset i folkeskolen.

Ordføreren.

Det er hr. Pelle Dragsted, der står på talerstolen. Det er ham, der skal besvare spørgsmål. Hvis han gerne vil stille spørgsmål, skal stille dem til hr. Morten Messerschmidt, når han står på talerstolen. Jeg vil gerne spørge hr. Pelle Dragsted: Hvis det opslag, jeg lige har citeret, står 100 pct. til troende, altså hvis det er rigtigt, at Socialistisk Ungdomsfront på deres offentlige kanaler skriver: 2 år siden terrorangrebet den 7. oktober, kampen fortsætter – vil Enhedslisten så afskrive ethvert samarbejde med Socialistisk Ungdomsfront? Eller kan Enhedslisten godt samarbejde med en organisation via demokratiske arrangementer og lade dem hænge valgplakater op osv., når de skriver sådan nogle ting på deres sociale medier?

Epx-reformen er jo grundlæggende et uddannelsesløft også økonomisk. Og så er det bare sådan, at det her altså også handler om, at vi får nogle mindre ungdomsårgange, så vi kan ikke have alle de samme tilbud. Men jeg er da også træt af, at 10. klasse ikke er det tilbud, som det var engang, men jeg tror på, at vi kan løfte den gruppe af unge i både epx-uddannelserne og i fgu-regi.

Ordføreren.

Fru Helene Brydensholt.

Når jeg stiller modspørgsmålet, er det jo, fordi jeg prøver at finde ud af, om det her bare er politisk drilleri, eller om det her handler om konsistente principper. Jeg har ikke tænkt mig at bruge min spørgetid på at spørge hr. Morten Messerschmidt om det der – jeg ved godt, at hr. Morten Messerschmidt er imod vold – det kunne jeg ikke drømme om. Jeg ville spørge hr. Morten Messerschmidt, hvordan vi kan få gjort noget for folkepensionister og ved fødevarepriserne. Men det er jo bare tydeligt, at det her ikke er konsistent. For hvis man havde en konsistent afstandstagen til vold, uanset hvem der begik den – venner eller fjender – kunne man selvfølgelig også entydigt tage afstand fra, at 27 betjente blev skadet, da højreradikale demonstranter demonstrerede og det desværre endte i voldsomme optøjer. Men det viser jo bare, at det her spørgsmål, som mange andre, jeg har fået igennem tiden, mere handler om politisk drilleri end om en principiel afstandtagen til vold.

Tak til ordføreren for en god tale, der både handlede om børn og om det grønne område. Det kunne næsten være en tale, som Alternativet også kunne have holdt. Men der er jo faktisk lidt forskel på SF og Alternativet, og det kan man f.eks. se i de aftaler, vi vælger at gå med i. Jeg kan nævne den grønne trepartsaftale, som Alternativet ikke valgte at gå ind i, fordi den var alt for uambitiøs i forhold til det grønne område. Jeg kan også nævne den del af infrastrukturaftalen, som handler om motorveje, og det er det, jeg gerne vil stille et spørgsmål om. For en af de motorveje, som skal bygges nu, er motorvejen, som jeg ved at ordføreren kender ganske godt til, nemlig Hærvejsmotorvejen, som skal ligge deroppe, hvor ordføreren er valgt. Den motorvej kommer til at køre ind over vigtige drikkevandsmagasiner, som forsyner beboerne i Viborg med drikkevand, og den kommer til at betyde, at der skal ryddes skov, levesteder for dyr osv. Mener ordføreren, at ordføreren har været med til at beskytte natur, miljø og klima ved at være med i den her aftale?

Så er det hr. Martin Lidegaard.

Ordføreren.

Tak til hr. Pelle Dragsted for en virkelig god tale, synes jeg. Vi har jo et godt samarbejde, synes jeg, ikke mindst på det grønne område. Der er ét punkt, som jeg godt kunne tænke mig at spørge lidt uddybende til der, også i forlængelse af Moderaternes spørgsmål: Går Enhedslisten ind for faktisk at bruge grønne afgifter som et reguleringsmiddel frem mod et grønnere forbrug? Altså, går man egentlig ind for, at f.eks. fødevarer, der har en meget høj CO 2 -udledning – det kunne være oksekød og lammekød – skal have en afgift, mod at det, der er sundt og ikkeforurenende, bliver tilsvarende billigere, sådan at man, uanset hvilket niveau af indkomst man har, har en klar tilskyndelse til at købe det rigtige? Jeg kunne også stille spørgsmålet i forbindelse med rejser, om flyrejser versus togrejser. Altså, er det grundlæggende princip om at bruge markedsmekanismerne ved at differentiere afgifterne en god idé?

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, for jeg var lige ved at tro, at ordføreren havde læst Viborg Stifts Folkeblad fra 2009, hvor en 19-årig Signe Munk skrev sit første passionerede debatindlæg om modstanden imod Hærvejsmotorvejen. Så det er vist sådan rimelig kendt stof, at den har jeg, på almindeligt jysk, aldrig været begejstret for. Så er der lavet en stor infrastrukturaftale, som indeholder et kæmpe løft af togbanen, og hvor SF faktisk for første gang i mands minde fik ind, at Folketinget skulle bygge en ny togbane og på den måde jo faktisk løfte den kollektive trafik og få elektrificeringen ind osv. Og med den store aftale følger der jo – hvis man vil være med ved bordet, hvor man faktisk laver politik – så et kompromis, der skal indgås, og der er Hærvejsmotorvejen kommet ind, fordi der var et flertal for det. Socialdemokratiet stillede sig bag de blå i den sag. Vores førstevalg havde været noget andet, nemlig at man udvidede rute 13 med en to plus en-løsning, men det er desværre en mulighed, som der aldrig har været politisk opbakning til, på trods af at jeg tidligere, da jeg var 19 år, skrev et debatindlæg om det.

Ordføreren.

Det er en rigtig vigtig diskussion, synes jeg. For problemet med de grønne afgifter og sådan set også sundhedsregulerende afgifter som afgift på tobak og andet er jo, at der både er en rigtig god ting ved dem, nemlig at de kan ændre adfærd på en måde, der er samfundsgavnlig, og dermed også, om man så må sige, betaler de eksternaliteter, som det forbrug har – det er godt – men at det dårlige ved afgifter, ligesom vi snakkede om i forbindelse med momsen, jo er, at de vender den tunge ende nedad. Derfor forholder vi os altid til det her ud fra begge perspektiver, og derfor har vores principielle holdning til grønne afgifter og sundhedsregulerende afgifter gennem tiden været, at de penge, man så tager op af lommen på borgerne via de her afgifter, skal tilbage i lommen på borgerne. Det var derfor, vi var glade for i forbindelse med den flyafgift, vi lavede, at en betydelig del af provenuet fra det blev brugt til en højere ældrecheck til danske folkepensionister, dem, som har allerallermindst i vores samfund. Det har ordførerens parti harceleret imod, og jeg forstår simpelt hen stadig væk ikke, hvordan man ikke kan synes, at de fattigste folkepensionister skal have noget mere. Så det er vores tilgang til det.

Spørgeren.

Tak for svaret. Man kan jo læse i et tidligere interview, at SF har sagt, at man er gået med i infrastrukturaftalen om motorvejene, fordi man mener, at man kan være med til at gøre den grønnere. Så derfor spørger jeg bare helt specifikt ind til det. Jeg kan godt høre, at ordføreren har skrevet et debatindlæg om det, men hvordan har SF helt konkret i den her sag været med til at gøre den her motorvej grønnere og sørget for, at levesteder for dyr ikke bliver ryddet, og sørget for, at motorvejen ikke skal køre ind over to vigtige drikkevandsmagasiner, bare for at nævne et par dårlige ting ved den motorvej?

Hr. Martin Lidegaard.

Jeg havde ellers tænkt mig at skåne hr. Pelle Dragsted for at tale om den vanvittige flyafgift, han har lagt stemmer til. Man laver en flyafgift, der ingen CO 2 -effekt har – nul CO 2 -effekt! – fordi den for det første ikke er høj nok, og for det andet giver man det, man så kunne bruge pengene til, nemlig at lave noget CO 2 -venligt brændstof, tilbage til pensionisterne i ældrecheck, fordi det kommer til at koste 20 kr. ekstra at flyve til Mallorca. Det er da ikke grøn politik. Det har da ingen CO 2 -virkning overhovedet, og hvorfor så lave en flyafgift, hvis der ikke er nogen CO 2 -virkning? Og hvorfor er det kun pensionisterne, der skal have penge tilbage? Hvad med de studerende og alle de andre, der flyver? Dem er det jo også synd for, går jeg ud fra.

Ordføreren.

Jeg tror bare grundlæggende, at den motorvej er en dårlig idé. Det har SF ment hele tiden. Så prøver vi så at sørge for, at der er faunapassager, og at man har de bedst mulige sikringer i forhold til drikkevandsmagasiner. Men det kommer jo ikke til at nå hen til det synspunkt, der egentlig også er vores, altså at vi ikke synes – og det er ikke bare os, der synes det – at der ikke er brug for den motorvej, for der er ikke trafik nok til den.

Ordføreren.

Den næste er hr. Frederik Vad.

Ja, jeg synes også, det er synd for mange unge studerende, som har en su, som slet ikke er blevet reguleret med de stigende priser. Det vil vi meget gerne sammen med ordførerens parti være med til at finde en løsning på. Jeg synes heller ikke, at den flyafgift var optimal. Vi sidder i en forligskreds, som ordførerens parti ikke sidder i, så man kan ikke være med til at presse på for, at den kan blive endnu bedre. Men bare for at vende tilbage til spørgsmålet synes jeg, det er et rigtig godt spørgsmål, og jeg synes, det er noget, vi skal tænke meget over. For jeg synes faktisk ikke, når vi kigger på den grønne omstilling, at vi har været gode nok til også at tage det sociale hensyn. Vi skal være sindssygt ambitiøse i forhold til den grønne omstilling, men regningen skal altså ikke havne hos dem, der har mindst i vores samfund; den skal havne hos dem, som har det højeste forbrug, overklassen, eliten, you name it.

Fru Yildiz Akdogan.

Tak for det. Siden grænserne brød sammen i 2015, har vi givet op imod 100.000 opholdstilladelser gennem asyl- og familiesammenføring. Socialdemokratiets politik er, at vi som samfund ikke aktivt kan tage imod flere flygtninge. Før sommerferien havde jeg en diskussion med SF hernede i Folketingssalen, hvor jeg kunne forstå, at det var SF's politik, at vi aktivt skulle tage flere flygtninge til Danmark, og at det skulle finansieres ved at tilbagerulle skattesænkninger. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge fru Signe Munk: Hvor mange flere flygtninge er det, SF vil tage herop, og hvilke skatter skal stige for at finansiere de flere flygtninge?

Ordføreren.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Ordføreren nævnte, at det ikke var de udenlandske borgeres skyld, at prisen på smør steg, og nævnte, at vi skal holde op med at dæmonisere med negativ tale. Det er også rigtigt, men mener ordføreren så ikke, at man skal adressere de udfordringer, vi så står over for i vores samfund, altså udfordringer, i forhold til at der er parallelsamfund, at der er negativ social kontrol, og at der er nogle kvinder med en anden etnisk baggrund, der er udfordret – er det så ikke nogle problemer, vi skal tale om, eller hvad er ordførerens holdning til det?

Jeg vil starte med at sige, at for SF er det helt tydeligt, at antallet betyder noget, når man skal løse integrationsopgaven med folk, som har brug for at søge ly i vores land, fordi de er på flugt fra krig og ufred, og ved siden af det jo selvfølgelig også skal kunne håndtere, at der er mennesker, som kommer hertil som immigranter, og som ikke har noget opholdsgrundlag, der egentlig berettiger til, at de er i Europa eller Danmark. Så vi går jo ind for, at der er styr på antallet. Det, vi har sagt, er, at vi vil tage imod 500 kvoteflygtninge.

Ordføreren.

Spørgeren.

Jeg synes absolut, at vi skal forholde os til det og bekæmpe det, og gøre alt, hvad vi kan i forhold til de problemer. Hvis man går 20 år tilbage, vil jeg selvkritisk sige, at det var vi ikke gode nok til på venstrefløjen, fordi vi var bange for at puste til den racisme, som vi desværre så vokse på det tidspunkt, altså at hvis vi snakkede om de problemer, der kunne findes med reaktionære holdninger i nogle dele af minoritetsmiljøerne, ville vi ligesom hjælpe dem på den anden side. Det var en fejl. Vi skal kunne snakke om de ting, og ikke bare snakke om dem, men vi skal kunne handle på dem. Det, jeg reagerer imod i en debat som i dag, er, at man bare siger, at muslimer er et problem. Nu er der kommet 86 pct. flere muslimer – det er et problem. Altså, prøv lige at forestille jer at være muslim, det kunnne f.eks. være en kurdisk sygeplejerske, der tager vagter om natten for at få vores samfund til at hænge sammen, og så sidde derhjemme og skulle høre det. Jeg synes simpelt hen, det er så skamløst, at velbetalte politikere herinde, som får betalt deres høje løn og pension af præcis den kurdiske sygeplejerske, skal tale om dem og generalisere de mennesker på den måde. Jeg synes simpelt hen, at vi skal holde op med det. Jeg ved godt, at det nok er umuligt at komme igennem med, men jeg bliver i hvert fald ved med at sige fra over for det. Jeg vil ikke finde mig i, at vores udenlandske kollegaer og naboer bliver talt op på den måde.

Fru Yildiz Akdogan.

I vil tage imod 500 kvoteflygtninge, som jo er en fordobling af det tal, vi har i dag, oven på den integrationsopgave, som vi prøver at løse rundtomkring i kommunerne. Jeg vil gerne spørge SF's ordfører: Hvad er det, det kommer til at kræve af skattestigninger at få finansieret de flere flygtninge, SF vil tage? For det, jeg forstod på SF's udlændingeordfører før sommerferien, var, at de flere flygtninge skulle finansieres, ved at man bl.a. tilbagerullede skæve skattelettelser.

Ordføreren.

Men mener ordføreren ikke, det er vigtigt, at der også, når der bliver talt om de udfordringer, kommer nogle konkrete løsningsforslag? Og ærlig talt, jeg mangler måske også nogle mere klare løsninger på, hvad der kunne gøres, f.eks. i forhold til parallelsamfund og negativ social kontrol, eller at nogle af vores borgere med en anden etnisk baggrund meget ofte er på offentlig forsørgelse, og at kriminaliteten blandt nogle af de unge er stigende. Hvad kan vi gøre der, hvis vi skal undgå, at det ender med en etnisk underklasse? Det kunne det også være rart at høre nogle svar på.

Ordføreren.

Jeg tror lige, man skal passe på med at gå for langt ned ad den der vej. Selvfølgelig kræver det noget finansiering at lave en integrationsopgave, men der, hvor vi starter, hr. Frederik Vad, er jo, at vi har et asylsystem i EU, som er brudt sammen. Det, der er brug for, er jo en fælleseuropæisk løsning, hvor der er bedre styr på de fælles grænser, hvor der er bedre styr på de flygtninge, og i særdeleshed at få vendt de migranter, som vil til Europa, om igen tilbage til der, hvor de kommer fra. Så siger vi så, at der også er brug for noget hjertevarme og et bidrag fra Danmark i forhold til at tage kvoteflygtninge, og der vil vi så tage 500 kvoteflygtninge.

Fru Maria Durhuus.

Jeg kan nok ikke nå at give alle svarene på 30 sekunder. Hvis vi snakker om reaktionære holdninger f.eks., så skal de bekæmpes ligesom alle andre reaktionære holdninger, vi møder. Altså, om det er indre mission, eller om det er Hizb ut-Tahrir, som vil tage retten til abort fra kvinder, skal jeg stille mig op som venstreorienteret og som et frihedselskende menneske og kæmpe imod det og argumentere imod det og tage kampen. I forhold til løsninger på f.eks. social kontrol har vi jo brug for meget mere hjælp til de kvinder, som udsættes for det – bedre krisecentre, bedre hjælp og også, at nogle af dem, f.eks. handlede kvinder, som bliver udsat for nogle af de her ting, kan få opholdstilladelse i Danmark, selv om de, om jeg så må sige, bryder ud af det magtforhold, som de er en del af. Der er en masse initiativer, vi kan tage. Desværre er der en del af dem, som man så ikke vil være med til fra Socialdemokraternes side, fordi man er bange for, at det så vil få flere muslimer eller indvandrere til Danmark.

Den næste er hr. Frederik Vad.

Tak, og tak til fru Signe Munk for talen. Jeg har bare brug for at spørge til velfærden. For nu har fru Signe Munk har talt meget pænt om velfærden, og vi er jo enige om, at der er mange velfærdsområder, som vi alle sammen vil understøtte. Jeg hørte også fru Signe Munk svare hr. Thomas Skriver Jensen, at de lokale budgetaftaler kan fru Signe Munk ikke tage ansvaret for. Jeg vil dog spørge: Når vi fra regeringens side laver det ene store velfærdsløft efter andet og jeg så tager hjem til min kommune i Hvidovre, hvor SF har borgmesterposten, og kan konstatere, at min sfo-takst blevet fordoblet, at plejehjemsbyggerier er stoppet til fordel for idrætsbyggerier til 140 mio. kr., at ordblindeskoler er lukket, at specialbørnehaver er lukket til fordel for en skattelettelse, der gav 16 kr. til kasseassistenten i Kvickly, og jeg ved ikke, hvad den gav til bankdirektøren på Strandvejen, hvad skal vi så gøre herindefra for at sikre velfærden ude i kommunerne?

Ordføreren.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Specielt den del, der handlede om polarisering, synes jeg var god. På 50 år er den jødiske minoritet i Europa halveret. Der er faktisk nogle undersøgelser, der viser, at den er blevet reduceret med 60 pct. på 50 år. Der er lige kommet nye tal fra Sverige, der viser, at 40 pct. af de svenske jøder overvejer at forlade Sverige – 40 pct.! – og det er det land, som var kendt for at være det mest socialdemokratiske samfund i verden. Jeg synes efterhånden, det er svært at finde ud af, hvad man egentlig skal sige til, at det europæiske kontinent er ved at blive tømt for jøder. Og jeg synes faktisk også, det er svært efterhånden at hævde, at der vil være et signifikant antal jøder tilbage på det europæiske kontinent, når det her århundrede udløber. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Pelle Dragsted: Hvad gør vi for at sikre, at der også er jøder i Europa om 100 år?

Jeg tror, man skal starte med at forhandle budgetforlig i Hvidovre Kommune og ikke i Folketingssalen. Men derudover kender jeg kun alle vores SF'ere som mennesker, der sætter velfærd først. Så skal der indgås kompromiser derude, præcis som der skal inde i den her Folketingssal, og derfor vil der jo i forskellige budgetaftaler derude være elementer, som ikke er vokset i SF's baghave. Sådan er det jo også for Socialdemokratiet. Jeg kan ikke sådan rigtig se det store forunderlige i det.

Ordføreren.

Vi bekæmper racisme og antisemitisme med alt , hvad vi har. Det er det korte svar på det. Vi slår ring om det jødiske mindretal, ligesom vi skal slå ring om alle andre mindretal, som er udsat for det. Jeg mødes selv løbende med det jødiske samfund for at tale om, hvad vi kan gøre mere, ligesom jeg også mødes med repræsentanter for andre minoriteter. Jeg synes også, det er skrækkeligt, og der er jo ingen tvivl om, at det er blevet værre siden den 7. oktober. Det skyldes, at der desværre er for mange mennesker ikke kan finde ud af at skelne mellem kritik af Israel og så at gøre danske jøder ansvarlige for det. Men der har vi altså også et ansvar den anden vej rundt, som vi skal huske, og det er, at vi heller ikke skal blande kritik af Israel sammen med antisemitisme. Vi skal kunne forholde os til Israels krigsforbrydelser, ligesom vi ville forholde os til ethvert andet lands krigsforbrydelser, uden at det bliver kaldt antisemitisme. For vi ved jo, at den israelske regering bruger det her begreb til at forsøge at lukke ned for legitim kritik. Så det er den dobbelthed, vi skal have: Vi skal bekæmpe antisemitismen, og vi skal slå ring om det mindretal med alt, hvad vi kan, men vi skal ikke bruge det som et redskab til at lukke munden på kritikken.

Spørgeren.

Så er det hr. Frederik Vad.

Ordføreren svarer bare ikke rigtig på mit spørgsmål. Når vi herinde fra Christiansborg på trods af de skattelettelser, som ordføreren jo har skældt meget ud over, sender de største velfærdsløft ud i kommunerne, der er sket i 14 år, tror jeg, og stadig væk kan se, at velfærden bliver sablet ned – at 81 ældre på 4 måneder mister deres ældrepleje, at familier, der i forvejen er pressede, ender med at skulle betale 2.000 kr. i en sfo-takst, altså en fordobling, siden SF overtog magten – hvad skal vi så gøre herindefra for at sikre velfærden ude i kommunen, hvis SF ikke engang bærer den ud?

Hvordan endte vi i Israel? Der har levet jøder på dette sted i 400 år; hvordan endte vi i Israel? Prøv at høre: Der er masser af kristne, der flytter til Europa hvert år. Der er masser af muslimer, der flytter til Europa hvert år. Men jøderne flytter ud af Europa. Hvordan endte vi i Israel?