Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag bliver der fremsat følgende forslag:

Udlændinge- og integrationsministeren (Rasmus Stoklund):

Lovforslag nr. L 98 (Forslag til lov om indfødsrets meddelelse).

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Lovforslag nr. L 99 (Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven, straffeloven og retsplejeloven. (Strafskærpelser og udvidet mulighed for rettighedsfrakendelse på dyrevelfærdsområdet)).

Pernille Vermund (LA), Betina Kastbjerg (DD) og Peter Kofod (DF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 68 (Forslag til folketingsbeslutning om at lade markedsføring af spil og spiludbydere vige for markedsføring af kreditaftaler).

Forslagene kan findes på www.folketingstidende.dk.

Forhandlingen blev afsluttet torsdag den 15. januar 2026, og vi går nu til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger tre forslag. Vi stemmer først om forslag til vedtagelse nr. V 18 af Frederik Vad (S), Kim Valentin (V), Carl Andersen (LA), Ammar Ali (M) og Dina Raabjerg (KF). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 72 (S, V, LA, M, KF, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 36 (DD, SF, EL, DF, RV, ALT og BP), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 18 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 17 af Nick Zimmermann (DF) og Charlotte Munch Pasler (DD) og forslag til vedtagelse nr. V 19 af Karsten Hønge (SF), Victoria Velasquez (EL), Samira Nawa (RV) og Karin Liltorp (ALT) bortfaldet.

Forespørgslen er afsluttet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 106 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, BP, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 3 (ALT).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 93 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 15 (DD, DF og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet af finansministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1-4, stillet af skatteministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF), som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Så beder jeg dem, der ikke har mere at gøre i salen, om at forlade salen hurtigt, så vi kan fortsætte med dagens dagsorden.

Forhandlingen er åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak for det, formand. Vi behandler her et beslutningsforslag fra en række partier og løsgængere om en ændring af reglerne om mandatfordelingen ved folketingsvalg. Forslagsstillerne ønsker, at regeringen skal fremsætte et lovforslag om at ændre reglerne, sådan at bestemmelsen om kredsmandaternes såkaldte endelighed ophæves, og i forslaget er det forudsat, at reglerne skal træde i kraft inden næste folketingsvalg. Efter de gældende regler foregår mandatfordelingen ved et folketingsvalg i flere trin. Først bliver de 135 kredsmandater fordelt. Kredsmandaterne er på forhånd fordelt imellem landets ti storkredse på baggrund af forhold som befolkningstal i de forskellige landsdele i Danmark. Når der ved et folketingsvalg fordeles kredsmandater til partierne ude i de enkelte storkredse, har det i udgangspunktet til formål at sikre, at de enkelte valgte kandidater har en lokal forankring, og at alle storkredse bliver repræsenteret i Folketinget. Det næste trin er så fordelingen af de 40 tillægsmandater. De fordeles til partierne, sådan at der opnås en højere grad af proportionalitet mellem partiernes antal stemmer og antal mandater. På den måde bliver der altså varetaget flere hensyn i valgsystemets metode for fordelingen af mandater, nemlig både hensynet til, at vælgerne kan se sig repræsenteret af nogle lokalt forankrede kandidater overalt i hele landet, og hensynet til en høj grad af proportionalitet mellem partiernes antal stemmer og antal mandater. Som reglerne i loven er i dag, er det sådan, at hvis et parti først har opnået et kredsmandat, er tildelingen af dette kredsmandat endelig. Det vil sige, at partiet ikke kan risikere at skulle afgive mandatet igen, heller ikke i en situation som den, der forekom ved sidste folketingsvalg, hvor tillægsmandaterne ikke kunne sikre fuld proportionalitet mellem partiernes antal stemmer og antal mandater på landsplan. På baggrund af kredsmandaternes endelighed fik Socialdemokratiet ved sidste valg et mandat mere, end hvad deres stemmetal rent proportionalt rakte til. Reglerne om kredsmandaternes endelighed er siden blevet diskuteret. Det er godt. Det er vigtigt, at vi løbende drøfter vores lovgivning omkring valg her i Danmark. For mange forekommer det nok uretfærdigt, at et parti kan opnå en større andel af mandaterne end deres andel af stemmerne, også selv om man lige skal huske at tilføje, at det altså foregik helt efter reglerne ved sidste valg, i forhold til hvordan loven i dag er skruet sammen. Det siger sig selv, at reglerne om, hvordan vores valg skal foregå i Danmark, altså hvordan vælgernes stemmer skal veksles til mandater, er en del af kernen i forhold til vores demokratiske spilleregler. Det er vigtige spørgsmål. Det er også teknisk stof. Lad mig bare uddybe med en række eksempler. For hvis man fjerner reglen om kredsmandaternes endelighed, skal vi jo nemlig også sørge for, at vi sætter noget andet i stedet. Altså, sagt meget ligeud kan man ikke bare fjerne en paragraf i loven, og så er problemet løst. Det vil jeg gerne give nogle konkrete eksempler på her i dag. For den lette del er sådan set at regne ud, hvilket parti der rent proportionelt skal afgive et mandat, og hvilket parti mandatet så i stedet skal gå til. Det er den lette del. Så vidt, så godt. Men hvor i landet skal det mandat så helt præcis tages fra? Er det f.eks. det stemmemæssigt billigste af partiets mandater, der skal afleveres? Hvad, hvis det stemmemæssigt billigste mandat i øvrigt også er partiets eneste mandat i den storkreds? Er det så o.k., at partiet mister sit mandat i den kreds? Har vi f.eks. brug for regler, der tager højde for, at der kun er to kredsmandater på Bornholm? Enhver kan regne ud, at de bornholmske mandater næsten altid vil være de stemmemæssigt billigste mandater. Er det så rimeligt, at det er et af dem, der pr. definition skal tages, og at det så ryger? Er det dermed rimeligt, at det største parti på Bornholm kan risikere at miste sit eneste mandat på Bornholm?

Det er nogle af de spørgsmål, som vi skal svare på. Det er også nogle af de spørgsmål, som beslutningsforslaget, vi behandler her i dag, jo ikke giver svar på. En ændring af reglerne om fordelingen af kredsmandater kan i øvrigt også betyde, at der vil blive flyttet tillægsmandater imellem storkredsene. Det skyldes, at hele kabalen med fordelingen af mandater vil blive åbnet igen. Det kan føre til, at et partis mandat skal findes i en anden kreds og dermed blandt nogle andre af partiets kandidater, end fordelingen af stemmer i storkredsen egentlig tilsagde. Det vil potentielt også kunne svække den geografiske repræsentativitet og lokale forankring, hvis en kandidat bliver tvunget til at afgive sit kredsmandat for at undgå, at partiet bliver overrepræsenteret på landsplan. Ændringen af reglerne vil jo derfor også rykke på nogle af de hensyn, der i dag er indbygget i lovgivningen, for så vidt angår hele spørgsmålet og diskussionen om, hvordan vi kan sikre proportionalitet og geografisk repræsentativitet via vores valglovgivning. Hvorfor nævner jeg så alle de her eksempler i dag fra talerstolen? Det gør jeg ikke for at stå her og være lyseslukker og sige, at så skal vi lukke øjnene og ikke gøre noget ved det. Jeg nævner det blot for at tydeliggøre, at vi skal og bør være helt sikre på, hvad det så er, vi gerne vil sætte i stedet. For vi kan ikke bare fjerne en paragraf og så ikke sætte noget andet i stedet. Det er derfor, jeg også mener, at der er behov for, at vi får et solidt og oplyst grundlag, inden vi træffer en beslutning om, hvordan man kan ændre de nugældende regler på området. Jeg har på den baggrund også besluttet at bede Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at udarbejde forskellige modeller for, hvordan reglerne om kredsmandaternes endelighed kan ændres. Det har jeg i øvrigt også på regeringens vegne givet håndslag på i et svar, der er sendt til de af Folketingets partier og løsgængere, som her i efteråret sendte mig et brev med et ønske om at ændre reglerne om mandatfordelingen. Det spørgsmål vil vi gerne se på, og det går vi nu i gang med. Jeg har bedt om, at ministeriet udarbejder et solidt beslutningsgrundlag, som indeholder fordele og ulemper ved forskellige modeller, så vi kan drøfte de forskellige modeller på et oplyst grundlag, og så der i øvrigt også i det arbejde bliver inddraget forskellige kvalificerede valgeksperter i arbejdet på området. For vi er åbne over for den diskussion, som er blevet rejst. Vi synes bare også, det er vigtigt, at diskussionen kan foregå på et solidt og oplyst grundlag. Det er i sidste ende også den måde, vi bedst tager vare på demokratiet, når det handler om vores lovgivning om noget så centralt som valg til Folketinget. Det vil i øvrigt også efterfølgende kræve en lovændring her i Folketinget, hvor vi også skal nå såvel høringsproces som lovproces. Derudover er det vigtigt at understrege, at en ændring af reglerne om mandatfordeling også vil skulle implementeres i de it-systemer, som Danmarks Statistik benytter til at forestå opgørelsen af folketingsvalg. Som jeg også har oplyst partierne om i mit brev, vil der i den forbindelse være behov for, at vi får testet den ændring grundigt forud for folketingsvalget, så vi også har den fornødne sikkerhed for, at valget kan opgøres både lovligt, rigtigt og hurtigt. Nu tror jeg ikke, at jeg afslører nogen hemmelighed her fra talerstolen ved at sige, at vi er gået ind i et år, hvor der skal være folketingsvalg. I beslutningsforslaget er der ikke desto mindre lagt op til, at en ændring af reglerne skal finde sted inden næste valg. Jeg aner af gode grunde ikke, hvornår der bliver udskrevet folketingsvalg i Danmark. Det er der kun en der gør, og jeg er ikke sikker på, at vedkommende ved det endnu. Men jeg vil til gengæld gerne – og det er også det, jeg signalerer med vores åbenhed her i dag – invitere partierne til at drøfte spørgsmålet nærmere, når vi har resultatet af arbejdet med nogle forskellige mulige alternative modeller. Ud fra de betragtninger kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, som det foreligger, fordi vi synes, det er vigtigt, at vi i fællesskab finder svar på, hvad der skal sættes i stedet. Jeg ser derfor også frem til, at vi blandt Folketingets partier forhåbentlig kan have nogle gode og konstruktive politiske drøftelser omkring sagen her i Folketinget. Tak, formand.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak til ministeren for talen. Ministeren har fuldstændig ret i, at det her er meget teknisk. De mange artikler, jeg sidder med her, hvor der er et bredt flertal i Folketinget med undtagelse af Socialdemokratiet, spøjst nok, der ønsker en ændring af valgloven, er fra august 2025. Så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ministeren, om det allerede var der, ministeren gik i gang med det her arbejde. For så er det da i hvert fald lang tid siden. I det her beslutningsforslag står der jo bare klart og tydeligt, at man skal fremsætte et lovforslag, der ophæver kredsmandaternes endelighed, og sikre en mere proportionel mandatfordeling ved folketingsvalg. Så det er jo netop det, ministeriet skal komme med i et lovforslag. Så jeg kan ikke se noget problem i at støtte det her forslag, når alle partier undtagen Socialdemokratiet jo har sagt, at de støtter det, i særdeleshed inden næste valg, fordi vi jo så, hvordan den her lovgivning – den er også blevet kritiseret af mange meget, meget kompetente mennesker, professorer osv. – netop skævvrider demokratiet med den måde, den er skruet sammen på i dag. Så det er vigtigt, at det bliver gjort inden næste valg. Ellers får den jo lov til at skævvride igen.

Ministeren.

Jeg tager blot det forbehold, at jeg af gode grunde ikke ved, hvornår der bliver udskrevet folketingsvalg i Danmark. Det er mig ikke tillagt som indenrigsminister at have det privilegie at kunne beslutte det. Prøv at høre her, jeg prøver jo i dag – og det er også det, jeg har svaret Folketingets partier på baggrund af det brev, som jeg modtog i oktober måned – egentlig at åbne en åben dør nu her og sige: Lad os se på det her i fællesskab. Det var derfor, jeg bad Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at gå i gang med et arbejde med at udarbejde forskellige modeller for, hvordan man kan gøre det. For man kan gå forskellige veje. Det, der jo er grundlæggende for det beslutningsforslag, vi behandler i dag, er, at alle de forskellige dilemmaer og spørgsmål, jeg har stillet her i salen i dag, kan jeg ikke finde noget svar på i beslutningsforslaget. Det er jo også et udtryk for – og det her siger jeg ikke for at drille partierne – at det er noget, der også kræver, at vi lige tænker os om: Hvad er det, vi ønsker at sætte i stedet? Vi kan sætte noget i stedet, hvor det pr. definition er det billigste mandat, der så skal afleveres, men så er det, vi også med åbne øjne skal sige: Det er pr. definition altid Bornholm. Vi bliver da nødt til at diskutere, om det er den model, eller om vi skal finde en anden model, som vi synes er mere hensigtsmæssig. Det er derfor jeg blot nu i al stilfærdighed siger: Lad os få det her belyst ordentligt; lad os kan sætte os sammen rundt om bordet og diskutere, hvad det så er for en model, som vi synes mest hensigtsmæssigt kan tage vare på det her i forhold til også at imødekomme det, som jeg ser der er et bredt flertal her i Folketinget som også ønsker vi får set på.

Tak for det. Så blev det fru Mette Thiesen igen. Værsgo.

Som jeg startede med at sige: Det skal ministeren have ros for, altså at ministeren har sat sig i spidsen for det arbejde. Jeg kan bare ikke se, hvad der står i vejen for, at man stemmer for. For som ministeren fuldstændig rigtigt siger, og det ved vi alle sammen herinde, er statministerens veje ved gud uransagelige, så der er jo ingen, der ved, hvornår det her valg kommer, så man kan sagtens stemme for det her forslag. Så kan det sagtens være, at arbejdet med det her lovforslag om at ændre valgloven må sættes på pause, hvis der kommer et valg lige om lidt. Det er der hele tiden mange der gisner om – hvornår, hvordan og hvorledes – men det er der ingen der ved andre end statsministeren. Men derfor kan man bare stadig væk godt støtte det her, hvis man virkelig mener det, og så fortsætte med det arbejde, som jeg kan høre at ministeren er i gang med. Jeg synes ikke, der er en modstrid.

Inden ministeren får lov at svare, skal jeg lige sige, at vi ikke påkalder de højere magter her i Folketingssalen. Med det vil jeg give ordet til ministeren.

Tak for det, og også tak for rosen fra ordføreren. Den skal man jo også huske at tage imod, når den bliver givet fra oppositionen i Folketinget. Jeg konstaterer jo blot, at der i beslutningsforslaget står, at der skal være lovgivet om det her, inden der bliver afholdt folketingsvalg i Danmark. Så siger jeg blot i al stilfærdighed, at jeg ikke ved, hvornår vi får folketingsvalg i Danmark, så den garanti kan jeg af gode grunde ikke give, for det er ikke mig, der bestemmer, hvornår der bliver folketingsvalg. Jeg vil til gengæld gerne sørge for, at vi får set på det her; jeg vil gerne sørge for, at vi får et ordentligt beslutningsgrundlag; jeg vil gerne sørge for at tilvejebringe forskellige modeller for, hvad vi skal sætte i stedet, når vi fjerner den paragraf. Derfor tænker jeg også – nu må vi jo høre de andre partiers ordførere – at der kunne være grundlag for, at vi måske også i fællesskab kunne samles omkring det her i en fælles beretning i forhold til det videre arbejde i Folketingets Indenrigsudvalg.

Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ministeren. Ministeren siger, at det er godt at tænke sig om, og det kan man jo dårligt være uenig i. Men derfra og så til at tænke sig så længe om, at vi er på den anden side af næste folketingsvalg, ville være en dårlig idé set med vores øjne i Danmarksdemokraterne, for Jørgen Elklit, professoren, og flere andre har jo påvist det uheldige, at der på grund af den indretning, som vores system har, faktisk er borgere, der har stemt på nogle partier, hvor det viser sig, at de stemmer i virkeligheden tilfalder nogle andre partier. Det er jo ikke godt. Derfor er det vores opfattelse, at de her ting skal løses inden næste folketingsvalg. Jeg vil godt spørge ministeren – nu er det jo lige meldt ud, hvornår vi har frister for at aflevere forskellige forslag – om ministeren tror, at det inden den frist, der er angivet, kan lade sig gøre at komme med et forslag om, hvordan man vil gøre det. Som fru Mette Thiesen var inde på, har debatten jo kørt i lang tid, så der har sådan set været tid til at sætte sig ind i, hvilke modeller der kunne bruges for at løse den situation.

Ministeren.

Jeg er enig i, som ordføreren også påpeger, at det er godt at tænke sig om. Man kunne tilføje, at alternativet trods alt ville være værre. Som jeg nu har gentaget, også over for den foregående spørger, ved jeg af gode grunde ikke, hvornår der bliver afholdt folketingsvalg. Hvis folketingsvalget bliver afholdt om en måned, siger det sig selv, at vi ikke lige kan nå at lave det her på en måned. Men nu sætter vi arbejdet i gang. Det brev, jeg modtog – også fra spørgerens eget parti – blev altså først sendt i oktober måned, og det er det, jeg også har sendt svar på til partiet Danmarksdemokraterne og de øvrige partier, der har skrevet under på brevet, i forhold til at få det her arbejde sat i gang. Lad os få set på det, og lad os så samles rundt om bordet. Hvis det bliver før et folketingsvalg, er det jo godt. Men jeg aner ikke, hvornår det folketingsvalg bliver udskrevet, ud over at jeg ved, at vi har vores grundlov i Danmark, der ligesom sætter en deadline for, hvornår det i hvert fald senest skal være udskrevet.

Spørgeren.

Undskyld, kan vi ikke gøre det lidt bedre? Det er rigtigt, at der blev sendt noget før jul, lang tid før jul, og vi fik et brev fra ministeren i den her uge. Det er jo fint og godt, at der nu kommer en tilbagemelding på, at der er nogle udfordringer, men kan ministeren ikke godt her i Folketingssalen i dag komme med en ambition for, hvornår ministeren tror det kan lade sig gøre? For det er klart, at der vil sidde nogle vælgere, som skal ind at stemme på et eller andet tidspunkt i Danmark, som siger: Jamen det er da vigtigt, at de stemmer, vi afgiver, tilfalder det parti, vi stemmer på. Det ville da være helt på månen, hvis vi stemmer på et parti, og så tilfalder stemmerne i virkeligheden et andet parti.

Ministeren.

Ja, det er helt korrekt; det er først i oktober måned, jeg har modtaget et brev, også fra spørgerens eget parti, om, om vi skulle se på det her. Og det er det, jeg har sagt: Det vil jeg sådan set gerne åbne en dør for. Mit eget parti, Venstre – det kan Venstres ordfører jo redegøre for senere – har også sagt: Vi synes, at vi skal få set på det her og finde noget andet at sætte i stedet. Vi skal bare lige i fællesskab finde svaret på, hvad det så er, vi vil sætte i stedet. Altså, hvad er det for et mandat, som det parti skal afgive? Hvor i landet skal vi tage det mandat fra? Er det det stemmemæssigt billigste mandat, som jeg nævnte? Så siger vi pr. definition: Det var ærgerligt, Bornholm – det er jer pr. definition. Må det godt være partiets eneste mandat i den pågældende storkreds? Er der behov for, at vi tager, netop som jeg nævnte, nogle særlige hensyn til Bornholm? Og hvordan påvirker det i øvrigt den samlede beregning af tillægsmandater? For en ændring vil også flytte på måden omkring tillægsmandater, og det er vi også nødt til at tage højde for.

Tak for det! (Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)): Jeg beklager, formand. Jeg kunne ikke nå mere her). Nej. Den næste, jeg giver ordet til, er fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Ministeren nævner i sin tale, at der, som jeg forstod det, pågår et arbejde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet med at kigge på en alternativ løsningsmodel, hvis man afskaffer kredsmandaternes endelighed. Men jeg vil bare spørge ganske kort om, hvornår det arbejde er begyndt i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og hvornår ministeren forventer at det er færdigt.

Ministeren.

Tak til spørgeren. Jeg vil lige præcisere: Jeg har ikke bedt ministeriet om at lave én alternativ model. Jeg har bedt ministeriet om at lave flere alternative modeller, hvor de synliggør, hvad der er af fordele og ulemper ved at vælge en af de alternative modeller. For vi kan gøre det her på forskellige måder, og jeg mener, at vi skal drøfte det på et oplyst grundlag, hvor vi vejer fordele og ulemper op imod hinanden, i forhold til hvilken ændring vi på tværs af partier og med et forhåbentlig bredt flertal så synes er mest hensigtsmæssig at tilvejebringe. Jeg tror, at jeg i det brev, jeg har sendt over til partierne, har angivet, at det arbejde vil være færdigt her medio 2026. Det kan man sige er sådan et lidt vidt begreb, men det er i hvert fald, før der går sommerferie i den i Folketinget, havde jeg nær sagt. Det er sådan set også ud fra et hensyn til, at hvis vi skal få lavet det arbejde på et seriøst grundlag, så skal der jo både være tid til nu her, at vi får lavet arbejdet, og at vi får inddraget de fornødne valgeksperter, og så skal vi jo også nok lige bruge mere end 5 minutter på at drøfte det her sammen blandt partierne i Folketinget.

Spørgeren ønsker ikke at stille sit andet spørgsmål. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor siger vi tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Vi fortsætter nu med ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og tak til partierne bag det her beslutningsforslag for at tage debatten op om vores valgsystem. Med beslutningsforslaget foreslås det, at der skal laves ændringer i valgloven med henblik på at ophæve kredsmandaternes endelighed. I Socialdemokratiet hilser vi diskussionen om vores valgsystem velkommen, og der pålægger os som folkevalgte naturligvis et ansvar for at sikre, at vores valgsystem er godt og robust og også kan følge med tiden, når der sker ændringer i det demokratiske landskab. Det har i den forbindelse været påpeget i den offentlige debat såvel som med beslutningsforslaget her, at der er en risiko for, at bestemmelserne om kredsmandaternes endelighed i fremtiden vil kunne føre til flere valgresultater med uoverensstemmelse mellem antal mandater til partierne og den reelle stemmeandel. Det skyldes ikke mindst udviklingen, hvor der er kommet flere partier til og en større del af dem vil være af en mindre størrelse rent stemmemæssigt. I Socialdemokratiet finder vi det derfor fornuftigt, at der igangsættes det her arbejde i regi af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at udarbejde alternative modeller til den nuværende opgørelsesmetode, så det kan blive drøftet mellem Folketingets partier. Her er det selvfølgelig også virkelig vigtigt at få belyst, hvilken virkning en ophævelse af kredsmandaternes endelighed potentielt ville få i forhold til geografisk repræsentativitet, som også er et vigtigt hensyn. Vi afviser dog beslutningsforslaget, som det ligger her, da vi mener, at det er vigtigt, at der udarbejdes et ordentligt politisk beslutningsgrundlag, og det fremgår heller ikke af beslutningsforslaget, hvilke procedurer der så skal træde i stedet for reglerne om kredsmandaternes endelighed. Det er selvfølgelig enormt vigtigt at få belyst, før der vil kunne træffes beslutninger om ændringer. Dernæst er det også vigtigt, at ændringerne af valgsystemet kan nå at blive grundigt behandlet og testet i de relevante systemer inden et kommende folketingsvalg. Så vi afviser beslutningsforslaget i den form, det ligger i her, og vi håber i stedet, at der kan blive lavet en beretning, og ser frem til den videre diskussion med Folketingets partier. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for ordet. I et demokrati skal vi til enhver tid sikre, at reglerne for valg af den parlamentariske sammensætning er i orden, og her er princippet om proportionalitet selvfølgelig meget centralt. Det er et spørgsmål om geografisk repræsentation, også for os i Venstre. Vi har selv været ude at sige, at det, der skete efter sidste valg, synes vi var meget problematisk, og at vi gerne ser på, om der kan findes en bedre model. Derfor er jeg også rigtig glad for, at forslagsstillerne bag beslutningsforslaget tager den debat op i dag. Vi har jo så alle sammen et ansvar for, at det sker lidt sent i valgperioden, i forhold til at være sikre på at kunne nå det inden et valg, som der står i beslutningsforslaget. Derfor synes jeg også, at det kunne være rigtig godt, hvis vi kunne lande en fælles beretning, hvor vi sikrer, at vi får den rigtige proces, og hvor vi skynder os, men ikke skynder os mere, end at vi også får en proces, hvor vi i enighed er sikre på, at det, vi får sat i stedet for, rent faktisk er godt. Nu var jeg jo også til den tekniske briefing den anden dag, og noget af det, som jeg forstår gjorde, at vi fik det her udslag ved sidste valg, var, at ét parti endte med at være mere end dobbelt så stort som det næststørste parti, og den situation – man ved jo aldrig, hvad der sker i politik – ser i meningsmålingerne ikke ud til at være til stede lige nu. Men derfor skal man selvfølgelig aldrig sige aldrig, i forhold til hvad der kommer til at ske. Derfor er vi også enige i, at det er godt at få løst det her inden næste valg. Vi kan bare ikke love det, hvilket ministeren også har givet udtryk for, fordi vi jo netop står i en situation, hvor valget kan komme når som helst. Men med de ord håber jeg, at vi i Indenrigsudvalget kan komme frem til et fælles fodslag på det her, for jeg tror egentlig, vi er enige om målet. Det er, at vi skal sikre, at den her situation ikke opstår igen og ikke opstår endnu oftere i fremtiden, som der også er en risiko for med den måde, antallet af partier har udviklet sig på, men også at vi får en enighed om, hvordan vi gør det her på den bedst mulige måde. Så jeg ser frem til det videre arbejde og er glad for, at der tilsyneladende er enighed hele vejen rundt. Så skal vi bare lige blive enige om processen for, hvordan vi når i mål. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to med korte bemærkninger. Først er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen fra Venstres ordfører, hvori jeg fornemmer at der er et ønske om at få kigget på de her ting, og det synes vi da er rigtig godt, altså hvis det er tilfældet, at der kan komme en løsning, som alle vil være tilfredse med. Ordføreren sagde, at vi er sådan sidst i valgperioden, og det kan man jo dårligt være uenig i, men er det et udtryk for, at man ikke har en ambition om at få det lavet færdigt inden førstkommende folketingsvalg, eller er det et udtryk for, at så skal vi skynde os lidt?

Ordføreren.

Altså, som jeg forstår ministeren, og som også er vores ambition, kommer det her arbejde til at gå så hurtigt, som det er muligt, i forhold til at der også skal tages hensyn til, at det skal være en inddragende proces af Folketinget. Der er en ny lovbehandling, der skal gennemføres, og der er noget, der handler om muligheden for at indføre nye it-systemer osv., når vi bliver enige om en model. Så det er så hurtigt som muligt. Men jeg kan også godt se, når jeg kigger på kalenderen, med den tid, det plejer at tage i forhold til bare at lave en lovbehandling herinde, at så synes jeg, det er svært i hvert fald at love, at det sker inden næste folketingsvalg. Vi synes jo, at der skal kigges på det her, og derfor synes vi også, det optimale vil være, at det er sket inden det næste folketingsvalg, men ja, jeg ved nok ikke bedre end ordføreren, om vi når det. Så det er derfor, vi bliver nødt til lige at lægge det lille forbehold ind, at man ikke kan love, at det kommer til at ske inden næste folketingsvalg, men vi kan i hvert fald love, at vi som parti vil være med til at kigge på det, fordi vi synes, det, der skete sidst, er uhensigtsmæssigt. Det er især uhensigtsmæssigt, hvis det kan forskyde endnu flere mandater, som der måske også er en risiko for det kan gøre i fremtiden. Så vi er fuldstændig enige i, at vi skal have lavet det om, men vi skal altså også bare lige blive enige om hvordan.

Så går vi videre til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Grunden til, at jeg trykkede mig ind, hvad jeg egentlig ikke havde tænkt mig, er, at ordføreren siger noget med partier. Det her jo er noget, som favoriser de store partier, magtpartierne, og det er jo derfor, det er så grundlæggende vigtigt at få lavet valgloven om, altså fordi det jo netop er noget, der favoriserer Venstre og Socialdemokratiet, altså nogle af de her meget, meget store magtpartier, hvor man kan opleve, at det faktisk for at være helt ærlig ender med at blive antidemokratisk, i forhold til at danskerne stemmer på nogle, og så går stemmerne til et af de store partier. Det er det, kritikken er gået på, og det er jo derfor, det er så vigtigt. Det var bare en lille rettelse, og ellers er jeg sådan set enig i det, ordføreren siger. Men det er altså de store partier, som den her lov favoriserer og ikke de små, ud fra hvad jeg i hvert fald har kunnet læse mig frem til.

Ordføreren.

Sidste gang kostede det så Venstre et mandat, der gik til Socialdemokratiet, så det er jo os, det konkret er gået ud over indtil videre. Men principielt mener vi jo, at det er vigtigt, at folketingsvalg afspejler befolkningens vilje, og her kunne vi se, at det endte med 90 røde mandater, altså hvis ordføreren også kan samle Folketinget lidt i, hvem der går til valg sammen, kan man sige, i stedet for 89 den anden vej. Det tænker vi især, fordi der er udsigt til, at det kan ske igen, og måske også betyde endnu flere mandater, og det skal vi have kigget på. Det er svært at spå om fremtiden, og Venstre har været store og været små igennem tiderne. Man kan jo ikke afvise, at det også altid spiller en lille smule ind; så ædle er politikere jo heller ikke. Men vi siger bare klart, at vi synes, at den her problematik er noget, vi skal have kigget på, og at det skal laves om, og ikke kun, fordi vi selv er blevet ramt af det, men rent principielt, fordi vi synes, at det her rejser nogle problematikker, der er værd at kigge på. For os er geografisk repræsentation også vigtigt, og derfor er lige den der bornholmerdiskussion noget, vi i hvert fald har behov for at kigge nærmere på. For vi synes, det er et problem, hvis det parti, der får de fleste stemmer på Bornholm, ender med ikke at få mandat i Folketinget. Jeg synes i hvert fald, det er noget, vi så skal tage stilling til med åbne øjne, hvis det er den vej, vi går ned ad.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig, og ordføreren har jo ret i, at Venstre i dag desværre er blevet fragmenteret ud i flere partier, så jeg kan jo godt forstå ordføreren, og det var sådan set også derfor, det ramte, fordi Venstre i hvert fald ikke er så stort, som Venstre har været tidligere. Jeg er sådan set også enig i forhold til hele bornholmerdiskussionen osv. Jeg ser bare ikke nogen diskrepans imellem at kunne stemme for det her beslutningsforslag og så sige, at vi har en ambition om, at det sker inden et valg. Men det er der jo ingen der kan love, for ingen ved det. Vi har ikke faste valgperioder i Danmark, og derfor kan man selvfølgelig ikke vide det.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, vi er enige. Det er bare sådan, at når noget står i et beslutningsforslag, tror jeg, at man rent principielt er nødt til at læse det lidt bogstaveligt, altså når der står, det skal være inden næste folketingsvalg, og der så heller ikke står, hvad der skal sættes i stedet. Jeg tror også, der vil blive utilfredshed, hvis ministeren for måske at kunne nå et eller andet inden et folketingsvalg, så bare kommer med hendes eget forslag til, hvad der skal sættes i stedet for, hvilket også kan have nogle ulemper. Jeg tror, det er bedre, at hun får lavet en proces, hvor vi får et bredt flertal i Folketinget bag en valglov. Det er ret centralt for vores demokrati, at der er opbakning til det, så det ikke bare bliver set som et regeringsdrevet projekt, hvad der så bliver sat i stedet for. Der tror jeg, det er vigtigt, at vi tager os tid til at blive enige, så det er noget, der også står over for tidens tand.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. I dag behandler vi jo her i Folketingssalen et beslutningsforslag, som Danmarksdemokraterne er medforslagsstillere på, og derfor er det af gode grunde sådan, at vi selvfølgelig går ind for det forslag, vi behandler. Man kan sige, at forslaget jo i virkeligheden handler om nogle spilleregler mere end egentlig gold politik, hvor nogle mener det ene og det andet. Det handler om nogle spilleregler for, hvordan vores demokrati og valgsystem fungerer, og det bedste ved spilleregler er, at der er stor grad af accept af dem, i forhold til at de er retfærdige og neutrale i forhold til al politik. Og der er der altså i vurderingen af det her sket det, at gode eksperter som f.eks. Jørgen Elklit, som mange kender fra masser af lærebøger på det her område, jo kan pege på, at der er noget galt med spillereglerne. For det er ikke sådan, at man stemmer på et parti, og så kan man være sikker på, at stemmen tilfalder det parti. Det er jo ikke holdbart, så det er jo godt, at der er en generel opbakning til, at man kan ændre de spilleregler, og det er vigtigt, at de fleste partier, forhåbentlig alle, kan se sig selv i det, der kommer ud af det. Så det er fint at tænke sig om, som ministeren siger, men man skal ikke tænke sig om for længe, for det ville være mærkeligt, at et valg, der kommer inden for det næste lille år, ikke er omfattet af den ændring af spillereglerne, som tilsyneladende er nødvendig. Men lad mig vende tilbage til forslaget. Vi foreslår jo, at man ændrer valgloven sådan, så kredsmandaternes endelighed, som det hedder med et meget fint udtryk, bliver ophævet, og at mandatfordelingen fremover afspejler stemmernes faktiske vægt i hele landet. Risikoen i dag er jo altså som sagt, at et parti opnår flere mandater end den stemmeandel, partiet er tilsagt, på bekostning af at andre partier underrepræsenteres, og det er en skæv ting, der kommer ud af det. Der er det så sådan, at nogle eksperter har kigget på det seneste folketingsvalg i 2022. Man kan sige, at det har været underkastet en form for var-check, og var-checket siger altså, at der var noget galt. Det skal vi lære af, og den mandatfordeling bør afspejle den samlede stemmeandel. Det viste sig i det her tilfælde, at det var Socialdemokratiet – det kunne sådan set også have været et andet parti, men det var så Socialdemokratiet – fik et mandat mere, end deres stemmetal berettigede dem til. Og selv om det ikke er ofte, at det er sket, så peger eksperter på, at den her såkaldte endelighed igen kan komme til at få en afgørende betydning ved fremtidige folketingsvalg. De kan jo tit ende ret lige, og der er nordatlantiske mandater og alt muligt frem og tilbage, så det er jo vigtigt, at vores valg i hvert fald er fuldstændig stringent og efter bogen. Den her skæve fordeling skal vi så derfor gøre op med, fordi vælgernes stemmer i sidste ende skal lande hos de partier, som de har stemt på, og der skal være sammenhæng mellem det valgresultat og antallet af mandaterne, partier ender med. Særlig her er det jo vigtigt, at man ikke uretmæssigt gavner f.eks. store partier på grund af den her måde at gøre det op på. Vi spørger selvfølgelig os selv: Hvorfor skal et stort parti have flere mandater, end deres stemmeandel berettiger til? Det skal de selvfølgelig ikke. Det skal være retfærdigt og efter bogen. Der kan være ting ude i samfundet, der ændrer sig, så selv om et system har tjent os fint igennem årene med kredsmandater og tillægsmandater og den sammensætning med de 40 tillægsmandater, så er det virkelig vigtigt for tilliden til vores folkestyre, at en stemme er en stemme, og at den går til det rigtige parti. Hvis vi så ser på løsninger, præsenterer vi en løsning her, og jeg tror da, at hvis der er brug for yderligere beregninger, og det er så det, ministeren har fortalt os i et brev i den her uge, så tror jeg, der er stor interesse for at kigge på de beregninger og vurderinger. Og hvis man har brug for at inddrage nogen, der har forstand på det uden for huset, i ministeriet, så er det også glimrende. Men hastigheden har faktisk en betydning, og det er derfor, at vi også her under debatten har spurgt, uden at få svar fra ministeren på det, hvad regeringens vision er. Altså, hvad tror man er realistisk? Og er der nogen fra regeringspartierne, der her under den fortsatte debat vil gøre os lidt klogere på det, så ville det jo være rigtig godt. For jeg tror, man forventer derude blandt dem, der skal hen til stemmeurnerne her på et eller andet tidspunkt – det kan være før sommer, og det kan også være efter sommer – at man får den rigtige mulighed, altså at den stemme, man har afgivet til et parti, selvfølgelig også går til det parti, man har stemt på.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Som jeg kan høre det, er vi stort set enige. Ordføreren får nævnt, at I præsenterer en løsning her, så det er bare lige et spørgsmål til, hvad det er for en løsning. I foreslår, at vi afskaffer det her med kredsmandaternes endelighed, men jeg synes ikke, at I foreslår en løsning i stedet for, f.eks. i forhold til hvad det så er for et kredsmandat, der skal ryge, hvis det her sker igen. Er det så det billigste, som ministeren siger måske er den oplagte løsning, og som jo så altid vil være Bornholm? Eller hvad er det for en løsning, I foreslår? Hvad er det, I foreslår der skal sættes i stedet? Eller var det noget, jeg misforstod?

Ordføreren.

Vi siger jo, at Folketinget sagtens kunne sige ja til det her forslag, altså ønsket om at få det gjort inden et folketingsvalg, nemlig at få lavet den løsning, der ophæver kredsmandaternes endelighed. Så er det klart, at der jo på baggrund af et beslutningsforslag, som vedtages i Folketinget, skal laves et lovforslag, hvis det skal have virkning for det kommende folketingsvalg; så skal der laves et lovforslag, der præcis tager stilling til alle detaljer omkring det, man har gjort i form af beslutningsforslaget. Så det er jo egentlig teknik herfra. Jeg håber da bare, at regeringen – og det hører jeg også regeringen sige – er indstillet på at løse det, men vi ved også godt, at lige pludselig kan sådan noget blive glemt eller komme bagerst i køen, og så er der den risiko, at det ikke bliver til noget, og det vil være hamrende kritisk for opbakningen til vores system derude hos vælgerne, hvis det sker.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. I Danmark er vi jo stolte af vores demokrati – og med rette. I 1849, altså for 177 år siden, fik vi danskere vores første grundlov, som gav os stemmeret, eller det vil sige, at 15 pct. af danskerne fik stemmeret. Og sådan var det i mange år, så reelt demokrati kan vi nok ikke bryste os af i så lang tid, men med de efterfølgende ændringer i grundloven fik Danmark i 1953 universel stemmeret for alle voksne danskere, altså hvis du var fyldt 23 år. Så først i 1978 fik danskere, der var fyldt 18 år, stemmeret ved valg. Så i 48 år har vi altså haft universel stemmeret for alle myndige danskere, og vi er gode til at bruge vores ret. Valgdeltagelsen i Danmark er høj, når vi sammenligner os med andre lande. Demokratiet har det godt i Danmark. Hvordan stemmerne så veksles til mandater til partierne, er det, vi skal forholde os til i dag. Forslagsstillerne har jo fremhævet de udfordringer, vi har med den måde, vi gør det på i dag. Det er en metode, der gennem årene har ændret sig lidt frem og tilbage. Men den nuværende metode kritiseres for, at de mindre partier forfordeles, og at de store partier dermed bliver favoriseret. Det seneste eksempel er jo allerede blevet nævnt heroppe fra talerstolen, nemlig at Socialdemokratiet fik et ekstra mandat – helt lovligt – mere end deres stemmer faktisk berettigede til. Den nuværende metode har det altså med at favorisere de store partier. Udregningsmetoden i den d'Hondtske metode ligger til grund for, at mandaterne er komplicerede. Men som det også er blevet nævnt heroppefra, havde vi jo et ekspertmøde i Indenrigsudvalget i sidste uge, og her fremførte eksperterne, at mandatfordelingen kan gøres mere fair. Og det er det, som forslagsstillerne med dette beslutningsforslag jo lægger op til regeringen skal gøre. Det er jo ikke en ny diskussion. Der kom noget diskussion efter sidste valg, der kom noget diskussion i efteråret, men allerede tilbage i 2020-21-samlingen fremsatte SF et forslag, der meget lignede det her forslag, og vores holdning er stadig, at vi skal sikre, at vi ikke har et valgsystem, der favoriserer de store partier. Så SF bakker op om beslutningsforslaget, så vi kan sikre, at vores demokrati fortsat er indrettet på en måde, så stemmerne afspejles i mandaterne uden at favorisere de store partier. Ifølge eksperterne kan vi løse den her nuværende udfordring relativt hurtigt og forhåbentlig inden næste folketingsvalg, hvis ellers regeringen vil trække i arbejdstøjet med det samme. Jeg hører jo, at regeringen gerne vil trække i arbejdstøjet, og man kan jo sige, at hvis valget først kommer til den 31. oktober næste folketingsår, så er der jo sådan set relativt god tid til at komme til bunds i det her. Eksperterne har også sagt, at de bakker hurtigt op og gerne vil være med. Så vi skal jo stadig sikre, at vi har det her gode demokrati, og vi skal derfor have ændret de her regler. Så SF bakker op om forslaget. Og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at det gør de også. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak for en rigtig god tale, der gav os den historiske gennemgang af vores demokrati og udvidelsen af det. Så tak for det til en meget velforberedt ordfører. Jeg kan faktisk godt huske det forslag, som SF fremsatte i forhold til det her. Der bliver bl.a. fra Venstres ordfører sagt det her med, hvad man så ville stille i stedet. Det er jo ikke os som Folketing, der skal komme med bud på det. Der er masser af eksperter, der har budt ind. Man udtalte sig allerede i august i sommer. Jeg tror, at artiklen var fra den 3. eller den 5. august, hvor man allerede der sagde, at det skal ændres. Så man har allerede nu haft virkelig god tid. Man har også haft mulighed for at trække på nogle virkelig dygtige eksperter, så det burde jo ikke være noget problem at sige: Ja, vi vil godt stemme for det her forslag. Vi har en ambition om, at det skal ske inden et folketingsvalg, som måske, måske ikke kommer i det her halvår og måske kommer på den anden side af en sommerferie. Er ordføreren ikke enig i, at det her burde man fra regeringens side jo bare kunne stemme for? Det er måske en lille smule et ledende spørgsmål.

Ordføreren.

Jo, det er vi fuldstændig enige i, og den her proces, som regeringen lægger op til, kunne man sagtens tage sideløbende. Vi kan jo godt allerede have diskussionerne i udvalget, og når forslaget kommer fra regeringen, kan vi også have diskussionerne igen. Så i vores optik kan vi sagtens nå det her f.eks. inden sommerferien.

Fru Mette Thiesen.

Jeg er meget enig. Der var en tidligere Venstreordfører på transportområdet, som jeg havde fornøjelsen af at samarbejde med, som altid sagde: Hvor der er vilje, er der vej. Og det er der jo sådan set også her. Det handler jo grundlæggende set om, om man virkelig ønsker det her, og hvis man virkelig ønsker det, mon ikke man så også kunne klare det inden et valg? Så bare tak for at bekræfte det fra ordførerens side og for en god tale.

Ordføreren.

Jeg er igen enig, og vi håber da bare, at vi kommer i arbejdstøjet, sådan at vi kan nå det inden næste valg.

Hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre. Værsgo.

Tak for talen. Som jeg er informeret, handlede det forslag, SF havde i sidste periode, ikke om den her problematik med kredsmandaternes endelighed, men det kan være, at jeg har misforstået noget der. Så bare for at blive klogere: Hvad er så SF's forslag til, hvad der bliver sat i stedet? Er det ikke ved at stå ved ansvaret? Altså, vi skal jo kunne afholde valg i Danmark, så at fjerne det, vi har i dag, inden man selv er kommet med et bud på, hvad der skal sættes i stedet for, er det ikke en noget speciel fremgangsmåde? Eller har SF et forslag til, hvad der så skal sættes i stedet for? Så kunne jeg meget godt tænke mig at høre det.

Ordføreren.

Jeg har ikke et konkret forslag, for som der også er blevet sagt heroppe fra talerstolen allerede, skal vi jo ligesom have set på fordele og ulemper. Men i forhold til den høring, der var i Indenrigsudvalget, kunne man jo igen kigge på den her Sainte-Laguës metode, som jo i hvert fald ikke favoriserer på samme måde som den måde, vi gør det på i dag. Så er det jo klart, at vi skal kigge på, hvor vi skal skære for at få det til at passe perfekt, i forhold til at det ikke favoriserer nogen partier mere end andre.

Spørgeren.

Som jeg har forstået det, løser det ikke problemstillingen, hvis vi nøjes med at gå over til Sainte-Laguës metode; så vil vi stadig løbe ind i problemstillingen. Så det tror jeg ikke er en løsning, som de eksperter ville anbefale. Som jeg forstod det møde og det, de anbefalede, var det jo netop, at man nedsatte en arbejdsgruppe til hurtigt at prøve at foreslå nogle forskellige løsningsmodeller. For det er komplekst, og det er svært, og der er nogle politiske afvejninger i det. Så kunne ordføreren måske være interesseret i at kigge på at lande en beretning, hvor vi så blev enige om rent faktisk at følge det råd, som den ekspert, der var inde at snakke med os, kom med, nemlig at bede nogle om hurtigst muligt at komme med de forslag, så vi kan lave de afvejninger politisk i fællesskab?

Ordføreren.

Vi er jo helt enige i, at vi skal have kigget på det, og at vi skal finde ud af, hvordan vi kan gøre det på den bedste måde, men som jeg forstod på eksperterne, så er det muligt at gøre det relativt hurtigt. Derfor mener vi jo stadig væk godt, at vi kan nå det inden næste valg.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance.

Mange tak. »S kan få otte mandater for meget til næste valg. Ekspert opfordrer til at ændre magtens matematik, inden det bliver helt mærkeligt«. Det er måske ikke en helt klassisk clickbaitoverskrift, men det fik i hvert fald mig på krogen, da Jyllands-Posten i sommer bragte en velskrevet artikel med en af Danmarks mest anerkendte og erfarne valgforskere, Jørgen Elklit, som hovedperson. Hans budskab til os herinde på Christiansborg var meget klart. »Lav valgloven om. Ellers kan der ske mærkelige ting«. Hvis der er noget, man ikke ønsker i forbindelse med frie og demokratiske valg, er det netop, at der sker mærkelige ting. Der er naturligvis ikke tale om valgsvindel eller snyd, men om, at mandatfordelingen i for ringe grad afspejler det faktiske stemmeantal, partierne har opnået ved valget. En sådan situation oplevede vi for første gang siden 1953 ved det seneste folketingsvalg. Her opnåede Socialdemokratiet 49 mandater til Folketinget, selv om en simpel hovedregning tilsagde, at partiet burde have haft 48 mandater. Forklaringen findes i valglovens § 77, stk. 4, den såkaldte regel om kredsmandaternes endelighed. Reglen indebærer, at når et kredsmandat først er tildelt, kan det ikke fratages igen, heller ikke selv om det medfører, at et parti får flere mandater, end det samlede stemmeantal egentlig berettigede til. Det er efter Liberal Alliances opfattelse stærkt problematisk. Problemstillingen blev ikke mindre tydelig, efter at vi i Indenrigsudvalget havde Jørgen Elklit til en velbesøgt og lukket eksperthøring, hvor han gennemgik problematikken i detaljer og besvarede udvalgets spørgsmål. For vores vedkommende stod det helt klart efter den dialog, at det her bør ændres, og at det bør ændres hurtigt. Den partipolitiske virkelighed i dag er nemlig markant anderledes, end den var på det tidspunkt, hvor valgloven blev indført. Reglerne er ganske enkelt ikke gearet til at sikre gennemskuelige og rimelige mandatfordelinger i den nuværende parlamentariske situation. Derfor glæder vi os i Liberal Alliance over, at regeringen nu i et brev har tilkendegivet, at man ønsker at undersøge det her nærmere, og at man har sat et tidspunkt, der hedder medio 2026, så vi kan have et solidt og oplyst beslutningsgrundlag. Jeg noterer mig også, at ministeren heroppe fra talerstolen sagde, at medio 2026 også var med inddragelse af Folketingets partier. Så det vil jo sige, at det vil være muligt at lave noget inden sommerferien. Det synes vi er meget spændende. Det må være en prioritet for os, at det her er hurtigtarbejdende og sker så hurtigt som overhovedet muligt. Selvfølgelig anerkender vi, at indenrigsministeren ikke har mulighed for at trykke på den endog fiktive valgknap – det er kun statsministeren – men vi kan jo godt have en forventning om og en ambition om fra Folketingets og regeringens side, at det her sker så hurtigt som overhovedet muligt, for så er der en mulighed for og en sandsynlighed for, at vi kan nå det inden et folketingsvalg. Med det sagt er vi også positivt indstillet over for at se, om man kan lande en beretning med de kommentarer.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. B 31, altså det beslutningsforslag, vi behandler i dag, tager fat i et relevant spørgsmål, nemlig hvordan vi sikrer, at mandatfordelingen i Folketinget så godt som muligt afspejler stemmerne på landsplan, og om de regler, vi har i dag, i virkeligheden bliver opfattet som rimelige. I Moderaterne forstår vi godt, hvorfor forslaget er kommet. Med valget i 2022 fik reglen om kredsmandaternes endelighed betydning på en måde, der gav en konkret skævhed i mandatfordelingen, og hvis reglerne i praksis kan give en fordel til de store partier, er det jo ikke fair. Derfor er det helt naturligt, at vi ser på, om der er huller, der bør lukkes. Men for Moderaterne er pointen også større end en enkelt bestemmelse. Valgsystemet skal både give en høj grad af proportionalitet, sikre en fornuftig geografisk repræsentation og være gennemskueligt for vælgerne. Når vi justerer på én skrue, kan det påvirke nogle andre skruer og forskellige andre ting. Derfor har vi brug for et oplyst grundlag og en proces, hvor vi får belyst flere mulige modeller. Der er altså ikke kun én løsning, én snuptagsløsning, men vi skal kunne sammenligne konsekvenserne og være sikre på, at ændringerne kan implementeres korrekt og sikkert. Det skal kunne fungere i praksis, også i opgørelsen på valgnatten. Derfor lægger Moderaterne vægt på, at der nu følges op på brevet fra oktober, og at Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejder alternative modeller til den nuværende opgørelsesmetode. Det giver Folketingets partier og løsgængere og dem, der er bag forslaget, et oplyst grundlag til at drøfte det og beslutte det. Det er efter vores opfattelse den rigtige måde at arbejde med valgreglerne på. Vi skal gøre arbejdet grundigt, og det er også det, der er lagt op til fra indenrigsministerens side, og det slutter vi fuldt ud op om. Det betyder så også, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, som det ligger. Vi synes, det er en vigtig problemstilling, og vi er jo helt klar på, at hvis man kan komme op med en rigtig god model, skal den selvfølgelig også gennemføres. Men vi kommer altså ikke til at stemme for beslutningsforslag. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Vi er jo i Det Konservative Folkeparti medforslagsstillere på det her beslutningsforslag, fordi vi ønsker et retfærdigt valgsystem. I dag betyder kredsmandaternes endelighed, at et parti kan få flere mandater, end stemmerne egentlig berettiger til. Det skaber for os at se en skævvridning, og det kan underminere vælgernes tillid til systemet. Det handler faktisk om tillid, nemlig tillid til, at valgsystemet opleves som retfærdigt, også når valget er tæt, og også når resultaterne er politisk afgørende. Med forslaget vil vi gerne gøre, at mandatfordelingen i højere grad afspejler vælgernes faktiske stemmer, samtidig med at den lokale forankring i kredsene bevares. For Det Konservative Folkeparti handler det om ordentlighed, om rimelighed og om en styrket tillid til vores demokrati. Derfor har vi fremsat forslaget, hvor vi opfordrer regeringen til at arbejde for en revision af valgloven, og det har jeg også hørt ministeren sige at ministeriet gerne vil gå i gang med. Vi er enige i, at processen kan gøres kortere, men vi er også meget tilfredse med, at der dog er påført den deadline, som er i brevet, der er oversendt, og som er medio 2026. Så vi anerkender fuldt ud, at der pågår et arbejde, som kan komme med flere modeller, som vi skal tage stilling til, og det ser vi frem til. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Den næste, jeg byder velkommen til, er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det, formand, og tak for en rigtig god debat og gode ting, der er blevet sagt, om, hvor vigtigt det er, at vores demokrati fungerer retfærdigt, og sådan, at folk synes, at det, vi gør, giver mening. Jeg kan godt forstå, at mange mennesker syntes, at det ved det sidste valg var mærkeligt, at Socialdemokraterne fik 1 mandat mere, end de egentlig havde ret til. Derfor er det jo også en god og vigtig debat, vi har haft med hinanden. Jeg undrer mig også over, ligesom andre partier har sagt det, at så mange partier for så lang tid siden har sagt, at det var noget, vi skulle gøre noget ved, og at vi nu står her så tæt på valget, og at regeringen stadig væk ikke har gjort noget. Derfor er vi jo i den lidt mærkelige situation, som flere andre ordførere før mig også har været inde på, at regeringen på den ene side har et meget godt argument med, at der nu ikke er så lang tid til valget, og at det bliver lidt svært at nå det, men at det jo er regeringens egen skyld. For man kunne jo bare have meldt det her ud for lang tid siden, og derfor synes jeg, det er rigtig godt, at der er en række partier, der har fremsat forslaget, sådan at vi kan få sat skub i processen. Én ting er jo, hvad det betyder for folketingsvalget, hvor 1 mandat kan komme til at betyde ret meget, men det betyder jo også rigtig meget i vores kommuner. Hver eneste gang der er kommunalvalg, sker der jo også ting, som vi faktisk ikke synes er helt retfærdige. Derfor er det meget vigtigt for os i Radikale Venstre, at vi, når vi kigger på de her regler, både kigger på folketingsvalget og på kommunalvalget. Derfor vil min indstilling også være ligesom den, andre ordførere har givet udtryk for, altså at vi støtter det her beslutningsforslag. Vi synes også, det kan give god mening, at vi prøver at lande en fælles beretning, men så vil det være vigtigt for os, at vi ikke kun kigger på kredsmandaterne, men at vi også tager selve metoden med. For et af problemerne er jo, som andre ordførere også har været inde på, at man i dag ved at bruge den d'Hondtske metode favoriserer de store partier, og vi går i Radikale Venstre ind for, at man skifter til Sainte-Lagües metode, sådan at man får et mere retfærdigt system. Jeg synes stadig væk, vi skal presse på med alt, hvad vi kan, for at nå det nu, men der kunne måske være et kompromis. Hvis det ender med, at vi ligesom må give regeringen, at vi ikke kan nå at gøre det nu, kunne det jo så til gengæld være sådan, at vi også fik taget Sainte-Lagües metode med ind i det. Så det vil være min indstilling.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Jeg giver nu ordet til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Jeg vil først og fremmest gerne takke forslagsstillerne for at rejse et meget vigtigt emne, nemlig at vores valgsystem i praksis skal afspejle vælgernes stemmer så retfærdigt som muligt. I forslaget her pålægger forslagsstillerne regeringen at fremsætte et lovforslag, der ophæver kredsmandaternes endelighed og dermed sikrer en mere proportional mandatfordeling ved et folketingsvalg med virkning fra næste valg. Kernen er enkel: I et demokrati skal vi kunne forklare vælgerne, at stemmernes faktiske vægt i hele landet også afspejler sig i mandatfordelingen. Det handler om tillid til vores demokrati, og det handler om at skabe et retfærdigt valgsystem. Heldigvis har vi langt hen ad vejen et proportionalt valgsystem til vores folketingsvalg i Danmark, men vi er i en situation med mange små partier og kun ét stort, og vi kan se, at i den situation skaber kredsmandaternes endelighed skævheder. Det så vi senest ved folketingsvalget i 2022, og forventningen er, at det med stor sandsynlighed vil være et tilbagevendende fænomen ved de kommende folketingsvalg. Det går selvfølgelig ikke. Derfor er det kun rettidig omhu, at Folketinget tager hånd om problemet nu. Jeg kan så forstå på indenrigsministeren, at ministeriet arbejder på nye, alternative modeller, der kan træde i stedet for kredsmandaternes endelighed, og at der herudover skal være tid til, at Danmarks Statistik kan lave tests på den nye mandatfordeling. Det er meget legitime hensyn, synes jeg. Alternativet vil følge med i det arbejde, som Indenrigsministeriet er i gang med, men jeg må også være ærlig og sige, at jeg synes, at en tidshorisont, der hedder medio 2026, lyder lige lovlig langsommeligt, i forhold til hvor vigtigt det er for vores demokrati. Jeg kan godt være bekymret for, at det bliver en syltekrukke. Nu har jeg siddet i Folketinget i 3 års tid, og jeg har bare efterhånden set meget af den type arbejde, altså som mere er syltekrukker end det, der handler om at finde frem til nogle reelle resultater. Så derfor er jeg lidt skeptisk. Så har jeg også svært ved at se, hvorfor Indenrigsministeriets arbejde skulle være i modstrid med beslutningsforslaget her. Indenrigsministeriet kan jo færdiggøre sit arbejde og så fremlægge et lovforslag efter forhandling med Folketinget på baggrund af det arbejde. Men såfremt man skulle lave en beretning, som det foreslås af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, så er det centralt, at der aftales en kortere og konkret tidshorisont for det arbejde, og at det selvfølgelig aftales, at det skal ende ud i et lovforslag. Hvis indenrigsministeren kan sikre dette over for Folketinget, er vi i Alternativet positivt stemt. Hvis man ikke kan det, vil vi gerne støtte beslutningsforslaget, som det ligger. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Nu byder jeg velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak, formand. Og tusind tak for den meget, meget fine modtagelse af det her meget tekniske – det tror jeg alle vil kunne være enige i – men ekstremt vigtige beslutningsforslag. For det handler jo simpelt hen om det, som det hele handler om, nemlig vores demokrati, og om, at vores valgsystem i dag simpelt hen ikke er gearet til det, der også lige blev sagt fra talerstolen, nemlig at der er ét stort parti, og at det derved faktisk bliver favoriseret på bekostning af det demokratiske valg ved de her folketingsvalg. Derfor er det også rigtig, rigtig vigtigt, at man får ændret valgloven inden næste folketingsvalg. Jeg anerkender, at det er superfint, at man har sat det her arbejde i gang. Jeg kan bare undre mig meget over, at det er så langsommeligt. I de her artikler fra i sommer har man fra alle sider undtagen fra Socialdemokratiets side villet sige noget – det kan man så tænke lidt over, og der sidder nogle unge mennesker oppe på tilhørerrækkerne, og de kan så tænke over, hvorfor lige præcis Socialdemokratiet ikke har villet sige noget om det her – og nu står vi så her i januar måned, og der er stadig væk ikke rigtig sket noget. Jeg tror, at jeg vil bruge de ord, at det er den socialdemokratiske syltekrukke, for det er det, det er. Jeg bliver superglad, hvis der kommer et resultat ud af det, men der er intet i det her beslutningsforslag, der strider imod det arbejde, som ligger i ministeriet. Det handler jo sådan set grundlæggende om, at man bare kommer med et lovforslag, der netop sikrer det, og jeg kan jo høre fra alle ordførere, mindst tydeligt fra Socialdemokratiets ordfører, men i hvert fald fra resten af Folketinget, at man ønsker en mere demokratisk valglov, der netop sikrer, at når danskerne går ned i stemmeboksen og stemmer, så kan de også være sikre på, i hvert fald i langt højere grad end i dag, at deres stemme går til det parti, som de reelt har stemt på, og at de ikke ender med at støtte et eller andet stort magtparti. Der er kommet rigtig, rigtig mange gode pointer her i debatten, og der har været flere eksperter ude igennem lang tid og advokere for det. Jeg er helt sikker på, at man kunne lave en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med de eksperter, der eksempelvis har været ude at udtale sig, og så kunne det her klares forholdsvis hurtigt. Så kunne vi sådan set klare det inden næste folketingsvalg. Jeg synes i hvert fald, at det er højst påfaldende, hvis det ender med at blive noget, som bliver syltet, indtil der kommer et valg, for mon ikke, at det så – det har vi jo desværre set eksempler på tidligere – forsvinder lidt i glemslen. Det er derfor, at jeg er lidt bekymret i forhold til beretninger generelt. Nu blev det med at have siddet herinde i nogle år også nævnt, og jeg har bare oplevet for mange gange, at en beretning bliver sådan en sovepude, hvor man siger, at ja, vi er enige om det her, men man forpligter sig ikke rigtig fra regeringens side, men til gengæld får man lukket munden på oppositionen, og så får man ligesom sparket det her lidt til hjørne. Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt, og jeg synes også, det er rigtig ærgerligt for vores demokrati. Jeg kan godt forstå, at især Socialdemokratiet rigtig gerne vil have, at man skubber det her. Det tror jeg sådan set alle godt kan forstå, for det er jo dem, det gavner, at valgloven er, som den er i dag. Men jeg synes, det ville være dem til ære også at være så klare i spyttet, som flere andre partier har været, i hvert fald i medierne, i forhold til at ønske at lave det her om og at lave det om med det samme. For vi kan jo ikke have, at danskerne mister tilliden til vores demokrati, og at de ender med at se, at nogle af de stemmer, som de havde sat på nogle partier, faktisk ender med at gå til nogle helt andre. Så tak til rigtig mange af partierne herinde for opbakningen, og også tak til alle jer, der var medstillere, både nogle af løsgængerne og nogle af partierne osv. Jeg synes, at det her forslag er vigtigt, i særdeleshed fordi det måske kan skubbe på den her proces, så den ikke bliver så ekstremt langstrakt, som den allerede har været, og så håber jeg, at der sker noget. For det ville være rigtig godt for alle danskere, hvis det her kunne klares før et folketingsvalg. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for ordet. Jeg vil bare sige til ordføreren, at vi alle sammen har et ansvar for, at det bliver taget op relativt sent i valgperioden. Det er først i oktober, at oppositionspartierne beder ministeren om at kigge på det. Det er jo nok, fordi det først er, da er professor Jørgen Elklit går ind i debatten, at det går op for os alle sammen, hvor stor risiko der egentlig er for, at det her kan ske igen. Det går jeg ud fra. Men sket er sket, og nu skal vi videre. Så vil jeg spørge ordføreren: Hvor hurtigt mener ordføreren sådan en proces her i den bedst mulige verden kan gennemføres, altså at vi får inddraget eksperter, får lavet forhøring til et lovforslag og så får lavet tre behandlinger af et lovforslag i Folketinget? Når ordføreren har svaret på det, kan ordføreren så ikke sige, om hun så ikke også tror, der er en relativt stor chance eller risiko, alt efter hvordan man ser det, for, at der også vil komme et folketingsvalg, inden processen efter ordførerens tidsplan i givet fald ville kunne være gennemført. Det er bare lige for at aflive nogle konspirationsteorier om det, og at det er helt urimeligt, at regeringen siger, at der måske er en vis risiko for, at det her ikke kan være trådt i kraft inden et valg.

Ordføreren.

Nu vil jeg lige rette ordføreren, for der er flere fejl i det, ordføreren siger. De her artikler, hvor Jørgen Elklit udtaler sig, blev trykt allerede i august. Da der ikke er sket noget i oktober, sender vi et brev – det er rigtigt – til regeringen, fordi vi er opposition. Vi er ikke regering. Det er regeringens ansvar, i særdeleshed, når både Venstre og Moderaterne jo her går ud og udtaler: Vi skal selvfølgelig ændre det her. Der er et bredt flertal. Så forventer vi selvfølgelig, der sker noget. Da der ikke sker noget, sender vi selvfølgelig et brev. Det er klart. Så nej, det mener jeg ikke. I øvrigt vil jeg så sige, at både den her regering og den tidligere socialdemokratiske etpartiregering da om nogen har bevist, at det der med lynlovgivning kan man sagtens lave, hvis det kommer regeringen til gavn. Det er bare sjældent, man vil lave lovgivning, når det kommer andre til gavn. Så nej, lad os nu tage det der ud af ligningen. Det handler ikke om konspirationer; det handler bare om, hvad skal man sige, det, jeg tror alle kan se, nemlig at når der bliver skrevet om det her allerede i august og vi nu står i januar og man nu er i gang med et eller andet arbejde, der stadig pågår, hvor man ikke rigtig ved, om det kan ske inden et folketingsvalg, som senest skal være afholdt i november 2026, er det meget langsommeligt.

Spørgeren.

Ja, og det kan man så have forskellige syn på, også om lynlovgivning, og det har vi jo generelt været kritiske over for. Især når det er noget så vigtigt som vores valglov, vil vi nok også være meget kritiske over for, om det er det spor, vi skal gå ned ad, også fordi der jo netop – og det er også for at forsvare vores kollegaer fra Socialdemokratiet lidt mod en teori om, at de skulle spekulere i det her – i og med at med den måde, meningsmålingerne er på lige nu, ikke er så meget, der tyder på, at de bliver dobbelt så store end det næststørste parti, og det var noget af det, der gjorde, at det her kom i spil sidst i forbindelse med næste valg. Så vil ordføreren ikke også anerkende, at lige nu er der ikke så meget, der tyder på, at det skulle være et realistisk scenarie for Socialdemokratiet at spekulere i, at den her situation lige indtil næste valg har stor sandsynlighed for at skulle opstå igen?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. I nogle af de artikler, som har været fremme, er der dygtige mennesker, der siger, at det faktisk kan ende med at blive værre. Så det ved jeg ikke. Der lytter jeg da til dem, som ved ret meget om det. Det her havde faktisk heller ikke behøvet at være lynlovgivning. Man kunne have indkaldt til forhandlinger, vi kunne have lavet en aftale allerede i efteråret, og så kunne man sagtens udmønte det til lovgivning. Så kunne man have haft det klar nærmest på nuværende tidspunkt. Så det handler jo om, at man har syltet det her. Det tror jeg ikke der er nogen der er i tvivl om. Jeg vil bare rigtig gerne sikre, at det her ikke sker igen, sådan at man får sikret at ændre valgloven inden næste valg. Jeg håber rigtig meget, at den her debat i dag også får skubbet til noget. Jeg håber ekstremt meget, at vi får sat os ned og kigget på det her. Men jeg ser ingen diskrepans overhovedet mellem det her beslutningsforslag i dag og så det arbejde, der pågår i ministeriet. Tværtimod.

Fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil egentlig bare dele en tanke, jeg har, med ordføreren og høre, om ordføreren måske kan se noget af det samme som jeg. I det brev, som ministeren har sendt til forslagsstillerne, bliver den her tidshorisont på medio 2026 nævnt. Umiddelbart kan man jo godt tænke, at det måske lyder fint nok, men det er bare sådan, at Folketinget er lukket fra cirka juni og indtil oktober. Det vil altså sige, at man godt kan stå i en situation, at hvis man nikker til den tidshorisont, at lovforslaget vil blive fremsat i oktober, så kan det ikke behandles, inden valgperioden udløber. Det er egentlig det, der leder mig til at sige, at at nikke til medio 2026 sådan set også er at nikke til, at det sandsynligvis ikke vil blive fremsat i den her valgperiode. Ser ordføreren nogle af de samme bekymringer, som jeg gør?

Ordføreren.

Tusind tak for det spørgsmål. Igen er det en meget velforberedt ordfører som altid. Så tak for den betragtning. Måske vil Venstres ordfører eller andre regeringsordførere sige, at det er konspirationstanker. Jeg synes, det ligger ret meget til højrebenet at sige: Hvis det her kommer medio 2026, går Folketinget på sommerferie, og så ender vi med at åbne Folketinget i oktober, og så når man »desværre« for regeringen ikke at behandle det her forslag, før der kommer et folketingsvalg, hvis ikke det folketingsvalg allerede har været afholdt inden. Så nej, jeg synes på ingen måde, at det er konspiratorisk. Jeg synes egentlig bare, at det ligger lige til højrebenet og er meget sund fornuft, og det tror jeg sådan set godt danskerne også selv kan se.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at jeg ikke står alene med det perspektiv på sagen. Lige umiddelbart ligner det, at forslagsstillerne måske har lidt forskellige syn på den beretning, man kunne lave i Folketinget, hvis man vil gøre det. Til sidst vil jeg bare opfordre til, at I som forslagsstillere, hvis I vil lave en beretning, laver en tidshorisont, der er kortere end medio 2026 og en, der er meget mere konkret end det, hvis man ønsker Alternativets opbakning. Ellers vil vi sådan set gerne støtte beslutningsforslaget, som det ligger her.

Ordføreren.

Tusind tak. Jeg skal være ærlig og sige, at med min holdning til beretninger generelt har jeg ikke lagt mig fast på, om det er noget, jeg ønsker, for jeg synes generelt, at det ender med, at man skyder det lidt til hjørne, og så kan regeringen sige: Puha, nu behøver vi ikke gøre noget de næste par år. Så jeg har ikke særlig stor tillid til, at der kommer til at ske noget. Så det tager jeg selvfølgelig stilling til. Min umiddelbare tanke er, at vi skulle stemme om det, og så må folk jo vise, om de gerne vil have ændret valgloven eller ej. Og så vil der måske være nogle, der er nødt til at stemme imod det, de selv har sagt, men det har vi jo set masser af gange før.

Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ordføreren for forslaget og initiativet. Vi er glade for, at vi har debatten i dag. Det virker, som om de fleste er enige om, at det skal være sådan, at når man stemmer på et bestemt parti, skal man også have sikkerhed for, at det er det parti, der får stemmen. Det er egentlig også ret logisk. Det er det, vores system er bygget op omkring. Så kan man jo glæde sig over, at det er holdningen i Folketinget. Det er rigtig godt. Men undrer ordføreren sig over – ligesom jeg selv gør – at regeringen ikke i Folketingssalen svarer på, hvordan køreplanen for at ændre det så er? Nu har vi både spurgt ministeren og flere ordførere, og der er ikke kommet noget præcist på det. Hvis man har det ønske, at en stemme på et parti er en stemme på et parti, og der er enighed om det i Folketinget, synes ordføreren så ikke, at det er underligt, at regeringen ikke her i dag siger: Okay, det sørger vi for at få ændret? Man kan lave en fødevarecheck, og det skal laves, og det kan der være mange meninger om. Det kan laves hurtigt, selv om det er kompliceret. Men lige det her kniber det måske lidt med. Eller hvad mener ordføreren?

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig, og det var derfor, jeg startede med at kalde det en socialdemokratisk syltekrukke. Jeg tror, det er ret tydeligt, hvad der foregår her. Jeg er sådan set også enig med den tidligere ordfører i det med, at i og med at man siger medio 2026, kommer det her ikke til at ske inden et valg. Det kan vi jo alle sammen godt se. Men det er jo det, der sker rigtig mange gange herinde i Folketinget. Det er også derfor, det er så underligt nogle gange, når man fremsætter beslutningsforslag. Eksempelvis har vi fremsat nogle beslutningsforslag, som har været Socialdemokratiets egen politik, og det stemmer de så imod. Der kan jeg godt forstå, at danskerne sidder derude og tænker: Hvad er nu det for noget? Hvorfor stemmer man imod sin egen politik? Derfor synes jeg også, at det ville være meget mærkeligt, hvis man har udtalt sig positivt om at ville ændre valgloven, hvis man endte med at stemme imod det her beslutningsforslag. For der er selvfølgelig absolut ingen diskrepans imellem det her beslutningsforslag og det arbejde, der allerede pågår ovre i ministeriet. Tværtimod tror jeg faktisk, at en bred opbakning til det her beslutningsforslag kunne gøre, at der måske kom lidt mere skub i det.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Det gør spørgeren ikke. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Den første, jeg byder velkommen til, er netop ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mads Fuglede, for at give en begrundelse for forslaget.

Tak for ordet. Vi lever som bekendt i et meritokrati, hvor man skal opnå nogle kompetencer og tage nogle uddannelser for at besætte bestemte poster og have et bestemt erhverv i vores samfund. Man kan ikke køre børn til skole i en skolebus uden at have taget en uddannelse i at gøre sådan. Det, vi har her, er et forslag, der ligesom bygger oven på det. For det er ikke alle steder, hvor man har et kompetencekrav, men dette er et forslag til en folketingsbeslutning om en kompetenceuddannelse til bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaber. Forslaget er afledt af skandalen omkring Odsherred Forsyning og Odsherred Varme. Der er en advokatrapport, som efterlader et meget klart indtryk af, at der i det forløb ikke var en bestyrelse, der handlede i ond tro. Og der er ikke noget, der skal siges heroppefra i dag, der skal pege fingre ad nogen. Dette handler mere om det indtryk, man også efterlades med, når man følger den sag, nemlig at man burde havde haft et højere kompetenceniveau, og at der bør stilles krav om et højere kompetenceniveau i bestyrelser. Når man har at gøre med meget vigtige opgaver, som det jo er at sidde i selskaber, der varetager offentlige forsyningsopgaver inden for vand- og varmeområdet og øvrig kritisk infrastruktur, bør man opnå de faglige minimumskompetencer, der skal til for at varetage de arbejder, som dermed er afledt af den opgave. Jeg ser frem til en god debat om vores forslag.

Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne. Forhandlingen er hermed åbnet. Den første, der får ordet, er klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for ordet. Lad mig starte med at sige, at jeg er meget, meget enig i, at det er en vigtig opgave at have fokus på de rette bestyrelseskompetencer i de lokale forsyningsselskaber, og selv om regeringen ikke kan stemme for Danmarksdemokraternes forslag, vil jeg godt også sige tak for indspillet, for debatten er vigtig. Det, at vi kan understøtte, at der lokalt er fokus på at sikre de rette kompetencer, er en vigtig debat, men som sagt kan vi ikke støtte selve forslaget. De lokale forsyningsselskaber, der jo typisk er kommunalt ejede eller andelsejede, løfter en meget, meget vigtig samfundsopgave. Derfor vil jeg også gerne starte med at sige tak til de mange frivillige bestyrelsesmedlemmer, der stiller sig til rådighed, og for det store engagement, som der udvises, og jeg vil også godt tilslutte mig det, som ordføreren for forslagsstillerne startede med at sige, nemlig at man skal være varsom med at mistænkeliggøre så mange menneskers kompetenceniveau. Det mener jeg ikke der er grundlag for, og hvad der sker ét sted, er jo ikke udtryk for, hvad der nødvendigvis er udfordringen på tværs af en branche. De selskaber her er vigtige. De sørger for varmeforsyningen til landsbyerne, elnetselskaberne sørger for, at der er strøm i kontakten, og vandselskaberne sørger for, at både drikkevand og spildevand bliver håndteret. Det er selvfølgelig meget, meget vigtige opgaver. Det er også selskaber, der har en speciel ejerform. Det er kommunalt ejede selskaber, og det er andelsselskaber. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at ansvaret for de selskaber ligger hos ejerne. Det er et lokalt ansvar, og det synes jeg er helt og aldeles fremragende. Derfor er det også et lokalt anliggende at sikre, at bestyrelserne i de lokale forsyningsselskaber har den rette sammensætning og de rette kompetencer. Her nævner jeg sammensætning, for hvis man kigger på anbefalingerne for god selskabsledelse, beskæftiger man sig med det forhold, at det er sammensætningen af kompetencer i bestyrelsen, som gør en bestyrelse stærk. Dermed kan man ikke bare simpelt konkludere, at alle bestyrelsesmedlemmer skal have samme kompetencer, og at så har man en god bestyrelse. For regeringen er det et lokalt ejeranliggende at sikre, at medlemmerne i de konkrete bestyrelser individuelt og kollektivt besidder de kompetencer, der er behov for i netop den bestyrelse. Det er ikke de samme kompetencer, der vil være påkrævet alle steder eller hos det enkelte bestyrelsesmedlem. Der kan være variation på tværs af selskaber, selvfølgelig. Hvad er det for nogle udfordringer, det enkelte selskab står over for? I nogle perioder kan det f.eks. være emnet omkring it-sikkerhed, bare for at nævne et, der kan kalde på, at man i en periode har fokus på ét sæt af kompetencer, og i en anden strategiperiode kan det være noget andet. Hvis vi fra Christiansborg begynder at indføre skærpede og ensartede kompetencekrav til de enkelte bestyrelsesmedlemmer, etablerer vi også noget bureaukrati, og vi griber ind i noget her fra Folketingets side, som i min optik svækker det lokale ansvar, og det er ikke den rigtige vej at gå. Vi ved overhovedet ikke noget om, om det forslag, der er her, vil skabe merværdi. Den konkrete sag, der henvises til, vil det være upassende for alle at gå ind i her – det skal vi ikke gøre – mens den verserer, men jeg vil bare nævne, at der jo også kan være det tilfælde i nogle selskaber, at der bliver truffet beslutninger i organisationen, som bestyrelsen ikke er vidende om. Jeg vil også lige nævne, at konkurser og fejlslagne investeringer altså også er noget, der sker hos private selskaber. Uanset hvilke krav der stilles til bestyrelserne, kan vi aldrig udstede en garanti imod, at noget går galt. Det gælder offentligt som privat. Læg dertil, at brancheorganisationerne allerede selv har fokus på, at bestyrelserne i forsyningsselskaberne er rustet til deres opgaver. Jeg har noteret mig her i dag, at både Dansk Fjernvarme og DANVA vender sig imod beslutningsforslaget. Der udbydes i dag kurser; det findes. Det gør der af brancheforeningerne, og der findes også privat udbudte kurser, som omfatter de emner, som er nævnt i forslaget. Så det er jo ikke sådan, at kurserne ikke findes. Brancheorganisationerne har på forsyningsområdet udarbejdet forskellige kodekser for god selskabsledelse. Green Power Denmark har derudover udarbejdet et branchekodeks, der særlig fokuserer på de forbrugerejede selskaber, hvorimod man i det, DANVA og Dansk Fjernvarme har udviklet, mere har blik for også det kommunale ejerskab. Endelig er der jo statens ejerskabspolitik, som man også kan søge inspiration i.

Hvis man kigger på dem, der sidder i bestyrelserne i forsyningsselskaberne, skal man være opmærksom på, at der jo også sidder folk, som har erhvervet sig kompetencer igennem deres arbejde. Kompetencer er jo ikke bare noget, der handler om, hvad man har et diplom på eller har bestået. Der sidder mange, der f.eks. har drevet privat virksomhed, bank, revisor, ejendomsmægler, hvad der nu er. Det er folk, der har bevist, at de kan drive virksomhed, men vi kræver jo ikke, at man skal have en særlig uddannelse for at få lov at drive en virksomhed. Vi indførte fra regeringens side sidste år et krav om, at kommunalt ejede fjernvarmeselskaber, der drives som kapitalselskaber, skal have et minimum af 2 uafhængige repræsentanter i deres bestyrelse. Så det er ikke sådan, at vi ikke har forholdt os til nogle ønsker til sammensætningen af bestyrelserne. Det forslag bidrager til en mere professionel ledelse af fjernvarmeselskaberne og selvfølgelig en forventning om, at den kompetencesammensætning, der så er i bestyrelserne, vil understøtte gode beslutninger på både drifts- og investeringssiden. Vi kigger tilsvarende lige nu på kravene til vandbranchen. Vi har jo en forligskreds omkring regulering af vandsektoren, og vi har nedsat et vandreguleringsudvalg. De kom med nogle anbefalinger i juni 2025, det første sæt af delanbefalingerne – vi afventer stadig væk anden halvdel – og i de endelige anbefalinger forventer vi også, at man forholder sig til spørgsmålet om eksterne bestyrelsesmedlemmer i vandselskaberne. Jeg vil nævne, fordi jeg hylder, at ansvaret for at have fokus på de meget vigtige spørgsmål, altså om der er den rette kompetencesammensætning i bestyrelserne, og om der for bestyrelserne der, hvor man selv har identificeret et behov for kompetenceudvikling, er et godt udvalg af kurser at tage, ligger lokalt, at da meget af det her er kommunalt ejet, har jeg derfor sendt et brev til KL og opfordret dem til, at kommunerne holder et skarpt fokus på, hvordan både de rette kompetencer er til stede, men selvfølgelig også, at man sikrer sig, at man som ejer i den enkelte kommune tager aktivt stilling til, om der så skal gøres noget for at bygge videre på de kompetencer, som de personer, man vælger ind i bestyrelsen, har. Så mit udgangspunkt er, at det er et lokalt ansvar at sikre det. Jeg er ikke tilhænger af unødvendig detailregulering fra Folketingets side. Jeg hylder, at vi skal have meget beslutningskraft ude lokalt. Så selv om jeg har sympati for intentionen bag forslaget, kan vi ikke støtte det. Det er vigtigt, at der er et lokalt ansvar. Det er vigtigt, der lokalt er fokus på, hvad det er for nogle bestyrelsesmedlemmer, man vælger. Det skal der være fokus på hos ejerne, og det skal der være fokus på i repræsentantskaberne, men det er her, ansvaret skal løftes. Derfor kan vi ikke støtte forslaget om en obligatorisk kompetenceuddannelse til bestyrelsesmedlemmer i forsyningssektoren, så vi stemmer nej til forslaget. Tak for ordet.

Tak. Den første spørger er hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Der er noget med argumentationen, jeg synes er meget svær at følge. Den virker ærlig talt ulogisk på mig. En kompetenceuddannelse handler om at sætte et niveau for, hvad man kan. På samme måde har vi også et niveau for, hvornår man må føre et køretøj i Danmark. Ministeren er vel enig i, at det er godt, at vi har sådan et niveau? Så ved vi også, at der stadig væk sker uheld, selv om alle har fået et kørekort, men vi ved dog, at der er et niveau for det, der sker. Vi ønsker jo bare at hæve kompetenceniveauet i bestyrelserne, og så kan alle de egenskaber, man måtte have ude i en bestyrelse, hvad enten det er it-kundskaber, eller hvad ministeren ellers påpeger, jo bare komme ovenpå. Vi ønsker bedre bestyrelser, ikke ringere bestyrelser, ved det her. Er ministeren ikke enig i, at det er godt, at man skal tage et førerbevis, før man må føre et køretøj her i landet, ligesom det også burde være godt, at man skulle tage et førerbevis for at sidde i bestyrelse, inden man træffer beslutninger på vegne af forsyningsselskaberne?

Ministeren.

Det er så her, den politiske uenighed træder ind, for jeg mener, det er et ejeranliggende at forholde sig til det. Det er ejerne, der ejer selskabet, og det er en forpligtigelse for ejeren at forholde sig til spørgsmålet om kompetencer. Der er rigtig, rigtig mange kompetente mennesker, der sidder i de danske forsyningsselskabers bestyrelser, og der er rigtig mange af dem, der er blevet kompetente gennem deres virke – enten ved i mange år at have været aktive i forsyningssektoren eller ved f.eks. at have drevet virksomhed ved siden af, hvor man har forholdt sig til en række af de emner, som er det, der ønskes som en minimumsuddannelse. Ved at gøre det til et lovkrav vil vi jo kræve, at alle skal tage en minimumsuddannelse, hvor mange af dem sandsynligvis vil have kompetencer, der overstiger det, der er i minimumsuddannelsen. Det er bureaukrati, tvang og unødvendigt. Den konkrete beslutning og ønske om sammensætning af bestyrelserne, altså hvad det er for nogle kompetencer, man vil have i bestyrelsen, og at bestyrelserne forholder sig til, om der skal udvikles på de kompetencer, der bliver valgt ind, hylder jeg er en lokal beslutning og ikke noget, der skal centraliseres eller standardiseres.

Spørgeren.

Vil ministeren så ikke svare på, om han også synes, at det vil være en god idé, hvis man i Ølstrup Friskole fratager dem, der kører skolebus, behovet for, at de har et kørekort, hvis de har kompetencerne? Der er mange, der vokser op på landet der, som er ganske udmærkede til at føre køretøjer, inden de tager et kørekort. Hvorfor i alverden skal man rode sig ud i sådan noget, når de jo har kompetencerne i forvejen?

Ministeren.

Det er et spørgsmål om, hvilke uddannelseskrav der stilles på transportområdet. Det er jeg ikke ressortminister for; det må stilles til den rette ressortminister. Men jeg kan sige mere generelt, at jeg opfatter spørgsmålet som rimelig polemisk. At man ikke går ind for centralisering, unødvendigt bureaukrati og ensretning, er jo ikke det samme som, at man er imod, at der på andre områder stilles kompetencekrav. Jeg går f.eks. ind for, at man er uddannet kirurg, hvis man skal have lov at operere folk. Så jeg kan sagtens få øje på mange steder i samfundet, hvor det er sagligt og proportionalt begrundet, at man har uddannelseskrav. Hvad angår det konkrete forslag om en minimumsuddannelse, mener jeg ikke, det er fornuftigt at gøre centralt, og jeg mener ikke, det er proportionalt. Jeg mener, at det vil standardisere og bringe omkostninger med sig uden dokumenteret effekt.

Tak. Den næste spørger er Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ministeren for talen. Jeg synes, at man, når man hører ministeren, på en eller anden måde må give ministeren ret i, at der selvfølgelig er rigtig mange inden for den her sektor, på energiområdet, der har rigtig gode kompetencer. Men vi må også sige, at når der har været de her kommunalvalg, som vi jo lige har haft et af slagsen af, så kan der også godt ske det, at der kommer folk ind i de her bestyrelser, som – ikke fordi de ikke selv gerne vil have det – ikke nødvendigvis har alle kompetencer, og det er måske det, der er sket i Odsherred Forsyning. Det er i hvert fald nogle giga konsekvenser, det har haft for borgerne i Odsherred; det er nogle giga regninger, de er blevet stillet over for. Derfor forsøger vi jo her at fastsætte et minimum for, hvad man skal kunne for at være med i sådan en bestyrelse. Der forstår jeg egentlig ikke, hvorfor regeringen ikke bare kommer ind i kampen. Jeg ved ikke, om det er et udtryk for, at man bare ikke gider hjælpe de borgere, de brugere, der er rundtomkring. Hvorfor ikke bare sige ja til, at man gerne vil fastsætte det her minimum?

Ministeren.

Nu blev jeg faktisk lidt i tvivl om, hvad det var for nogle folk, der blev henvist til. Der blev talt om, hvorvidt folk, der bliver valgt ind, har de rette kompetencer, og der blev så henvist til kommunalvalget. Det er da en spændende tanke, at vi skal til at indføre kompetencekrav for at blive valgt til kommunalbestyrelserne, men det var måske ikke det, man mente. Der træffer man meget, meget store vidtgående beslutninger, der har langt, langt større økonomiske konsekvenser for borgerne. Men det er da en spændende tanke, at vi skal til at indføre kompetencekrav for at kunne sidde i en kommunalbestyrelse. Det er super vigtigt, at ejere har fokus på, hvad for en bestyrelse man udpeger, og jeg kan godt genkende elementer af det, som spørgeren siger, nemlig at man i nogle kommuner ikke har tilstrækkelig fokus på det, og at man ikke har en klar nok ejerskabspolitik. Det kan også ske i et andelsselskab. Men der er jo forskel på, om man hylder, at vi har et Danmark, hvor der er lokal beslutningskraft, eller om vi vil centralisere, detailregulere og bureaukratisere uden sikkerhed for effekt. Jeg går ikke ind for symbolpolitik, og derfor stemmer regeringen nej til forslaget.

Spørgeren.

Jeg forstår egentlig ikke rigtig, hvorfor ministeren stiller sig på bagbenene her. Jeg synes egentlig, at hr. Mads Fuglede er kommet med nogle gode eksempler på områder, hvor vi jo netop har nogle minimumskrav til at kunne gøre forskellige ting i vores samfund. Der er minimumskrav til at tage et kørekort, til at få en uddannelse og til at få en autorisation. Her har der været nogle sager – det er jo ikke bare i Odsherred, det er også andre steder i landet – hvor det er gået fuldstændig i spåner på grund af det, man har gjort. Det er gået ud over borgerne. Hvorfor så ikke fastsætte det minimum, som er nødvendigt, altså indføre et kørekort til at sidde i sådan en bestyrelse? Det forstår jeg egentlig ikke. Hvorfor vil regeringen ikke ind i den kamp? Det er jo næsten ligegyldigt, hvad man spørger om vedrørende Odsherred, så er svaret, at det kan man ikke lige gøre osv. Dér kan man tale om bureaukrati og egenrådighed.

Ministeren.

Altså, først vil jeg sige, at jeg synes, det er upassende, at vi her i Folketinget taler om enkeltsager, så det vil jeg afstå fra. Det er i min politiske optik et lokalt ejeranliggende, og der er ikke ført skyggen af bevis for, at det forslag, som ligger her, vil sikre, at der ikke kan træffes forkerte beslutninger i bestyrelser. Der er heller ikke noget her, der sikrer, at der ikke kan være andet galt i et forsyningsselskab, f.eks. at der er en ansat, der gør noget, man ikke må. Det her medfører til gengæld omkostninger, bureaukrati, ensretning og centralisering uden sandsynlighed for, at det har den ønskede effekt. Derfor er vi imod.

Den næste spørger er hr. Claus Jørgensen fra SF. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg tænker, at ministeren er enig i, at vi også taler om kritisk infrastruktur, når vi snakker om varmeforsyning og vandforsyning. Vi kan se, hvordan Putin ovre i Ukraine går efter det i øjeblikket, og derfor er det jo vigtigt, at der er nogle, der har styr på, hvad der foregår, i de her forsyningsselskaber. Så mener ministeren ikke, at det kunne være relevant, at de mennesker, der har ansvaret de her steder, faktisk havde en basisuddannelse? For der er forskel på, hvordan forsyningsselskabernes bestyrelser agerer derude. Det har vi også set, når der har været hackerangreb osv. Så burde der ikke være en fælles uddannelse, som sikrer, at man gud forbyde det – nej, det må vi ikke sige – ikke kommer i de her situationer, som man ikke kan håndtere, som f.eks. hybridangreb eller deciderede angreb?

Ministeren.

Altså, der er meget, meget stor forskel på, hvad et forsyningsselskab er, og vi har vedtaget lovgivning i Danmark, der skærper kravene til, hvordan de selskaber, som er de mest kritiske, skal forholde sig til sikkerhedsdimensionen. Det betyder igen, at en standarduddannelse vil være for lidt ét sted, og at det vil være helt unødvendigt et andet sted. I spørgsmålet om, hvilke kompetencer der skal være i bestyrelserne, hvordan ejeren vil håndtere det, hvordan bestyrelsen vil håndtere det, hvad for nogle krav bestyrelsen stiller til direktionen osv., er det tema supervigtigt, men det vil ikke være det samme alle steder. Der er meget, meget stor forskel på, om noget er et vandværk med få tusinde kunder eller et varmeværk med få hundrede, eller om vi taler om HOFOR, der har i hundredetusinder af kunder. Derfor er svaret på det spørgsmål, du stiller: Selvfølgelig skal man i forsyningssektoren leve op til det, vi lovgivningsmæssigt kræver sikkerhedsmæssigt, men hvad det så betyder på kompetencesiden, kan ikke vendes rundt til noget simpelt standardiseret. Det skal man håndtere hos den enkelte ejer og i den enkelte bestyrelse og ved bestyrelsens krav til direktionen.

Tak. Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Værsgo.

Tak. Selskaberne derude er jo meget forskellige, og som ministeren også rigtigt siger, er der stor forskel på størrelsen af de her forsyningsselskaber. Der er jo vandforsyninger, hvor der sidder fire eller måske fem mennesker og håndterer det. Men når nu der kan være situationer, hvor ting opstår, som en lillebitte bestyrelse eller en meget lille kommune normalt ikke håndterer, så kunne det måske være godt, at vi havde en basisuddannelse, en basisindsigt i, hvordan man skal reagere, når der kommer nogle kriser med f.eks. hybridangreb eller andre ting.

Ministeren.

Men det synes jeg er en god idé at de pågældende brancheorganisationer udvikler sammen med deres medlemmer, og det har jeg faktisk indtryk af at de gør løbende inden for forskellige temaer, som er vigtige for bestyrelserne. Det er den rigtige måde at gribe det an på. Så jeg anfægter jo ikke, at man som bestyrelse skal forholde sig til det tema, som nævnes. Det, regeringen ikke er tilhænger af, er, at vi lovgivningsmæssigt centralt går ind og definerer sådan en basisuddannelse, og at vi stiller det som et lovkrav. Vi kan f.eks. komme i den situation, at mennesker, der besidder en anden kompetence i bestyrelsen, og som ikke består det pågældende kursus – men det kan jo være, at de har en anden kompetence, der er vigtig for bestyrelsen i den totale sammenhæng – så ikke længere kan fortsætte deres virke i bestyrelsen. Så der ligger rigtig mange problemstillinger gemt nede i forslaget.

Tak. Den næste spørger er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg forstår egentlig godt ministerens argumentation om, at det her er lidt vel detailstyret, men det, jeg ikke forstår, er den totale afvisning af det her og sammenligningen med private virksomheder, altså ejere. For det her er jo ikke en normal virksomhed, og det er heller ikke, kan man sige, normale ejere. Vi taler om forsyningsselskaber, der leverer kritisk infrastruktur, altså leverer en kritisk ydelse, og brugerne, dvs. borgerne og virksomhederne, kan jo ikke bare sådan skifte forsyningsselskab efter hvert valg, fordi man ikke lige bryder sig om, hvem det er, som kommer i bestyrelsen. I forvejen stiller vi jo ret skrappe krav til de her forsyningsselskaber, og det kræver visse kompetencer at forstå og kunne omsætte det til virkelighed. Jeg synes også, at ministeren et eller andet sted anerkender, at når man udpeger kommunalbestyrelsesmedlemmer, kan man ikke bare have kommunalbestyrelsesmedlemmer efter kompetence, men så kan der jo også være et kompetence gab , og det ville være fornuftigt og sikkerhedsmæssigt fornuftigt at sikre det gab.

Tak. Ministeren.

Altså, det er vigtige selskaber. De leverer ydelser, der er kritiske for os. Der er også meget, meget stor variation i, hvad det er for en type selskaber. Nogle er kommunalt ejede. Der hylder jeg, at det er kommunalbestyrelsens kompetence at forestå udpegningen og tage stilling til kompetencespørgsmålet, herunder, når man så er udpeget, om der så er noget, der skal bygges videre på. Det vil være differentieret og forskelligt. Der er også selskaber, der er andelsejede, og de er jo ejede af andelshaverne. Der hylder jeg princippet om, at det er ejere, der udpeger og tager stilling til kompetencespørgsmålet. Så den eneste forskel, der er mellem os, er spørgsmålet: Vil vi lave national lovgivning, der definerer, hvem der skal på kursus, hvad sanktionen skal være, og hvad indholdet af kurset skal være, med den risiko, at vi bureaukratiserer, og at vi kan komme til at kræve, at en masse mennesker skal bruge tid på kursusaktivitet, der ikke tilføjer dem nye kompetencer? Bureaukrati er spild af penge, og centralisering er jeg ikke tilhænger af.

Spørgeren.

Vi er fuldstændig enige om, at bureaukrati er vi ikke tilhængere af, og som jeg også sagde før, er det meget detailbeskrevet her. Vi anerkender, at det her faktisk er ret vigtige virksomheder, og at kunderne ikke bare kan gå, altså de kan jo ikke som i et ejerledet selskab bare afsætte bestyrelsen i morgen; det har de jo ikke nogen mulighed for, når de er udpeget af kommunalbestyrelsen. Og derfor forstår jeg bare ikke, at ministeren ikke har den mindste anerkendelse af, at det kan være klogt at sætte nogle krav til kompetencer i de her bestyrelser.

Ministeren.

Men det anerkender jeg, og jeg siger, det er ejere, der skal sætte de krav. Det er det, der er forskellen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål, og derfor fortsætter vi i talerrækken og går videre til Socialdemokratiets ordfører, hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Tak. Det er godt lige at få anledning til her i en debat i Folketinget at understrege, at det er et stort og vigtigt lokalt ansvar at drive forsyningsselskaberne, og at det er et vigtigt ansvar lokalt at sikre, at de rette kompetencer er til stede i bestyrelserne for selskaberne. Det er vel at mærke ud fra en vurdering af, at bestyrelsen samlet set har en god sammensætning med bred viden og erfaring inden for de relevante områder. Der er ikke en konkret facitliste, og det er ikke sådan, at hvert enkelt medlem skal besidde hele paletten af relevante kompetencer og erfaring for at indgå i sådan en bestyrelse. Man behøver ikke både at være ingeniør, maskinmester, økonom og jurist på samme tid for at være kvalificeret. Tænketanken Brundtland har lavet en rapport om bestyrelser i kommunale forsyningsselskaber, der viser, at bestyrelserne i dag faktisk er godt rustet til opgaven. Man besidder i høj grad kompetencer, uddannelser og erfaring, der er relevant. Rigtig mange har ledelseserfaring og erhvervserfaring inden for særlig relevante brancher eller har direkte arbejdet inden for forsyningsområdet eller inden for jura, økonomi og strategi. Så på den måde er man egentlig helt uden Folketingets indblanding ret godt kørende på det her område, når man ser på den rapport, der er lavet. Der findes allerede kurser, som bestyrelsesmedlemmer tager. Da vi behandlede sagen her og talte om den i vores folketingsgruppe tidligere i dag, var der et medlem, der kunne berette, at han var blevet valgt til sådan en bestyrelse og allerede var i gang med sådan et kursus, der blev udbudt, og det havde Folketinget slet ikke behøvet at tage stilling til. Så det gør bestyrelsesmedlemmer i høj grad i forvejen. Brancheforeningerne på området og KL har også fokus på det og opfordrer til at benytte kurser og udbyder dem. Jeg synes også, det er værd her at gentage den opfordring og det i det hele taget at orientere sig i og efterleve det kodeks, som også er lavet på området. Sammenfattende vil jeg sige, det absolut er et relevant fokus at have og vigtigt som kommune og ledere lokalt at sammensætte bestyrelserne fornuftigt og dækkende. Men jeg synes i lighed med ministeren ikke, at vi skal opfinde et nyt krav til et helt specifikt kursus, som endda er temmelig detaljeret beskrevet i bemærkningerne til beslutningsforslaget her, som centralt skal udvikles efter præcise forskrifter i et beslutningsforslag i Folketinget, som alle uanset baggrund så skal tage inden for en bestemt periode, og som jeg så forestiller mig der siden hen skal bruges administrative mandetimer på at følge op på osv. Om end jeg som sagt flere gange synes, at det er godt at få det her fokus og også en anledning til fra Folketingets side at understrege betydningen og ansvaret, man har, er vi ikke tilhængere af forslaget her. Jeg ved ikke, om Moderaterne akkurat når at kunne være med i debatten – jeg ved nemlig, at Moderaternes ordfører må gå om et øjeblik – men skulle det ikke nås, kan jeg sige, at deres stillingtagen vil være den samme som vores. Lad os se, om vi når at få en egentlig tale om det også. Men nu er vi i hvert fald på sikker grund, når der er givet meddelelse om det her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål til hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Finansielle virksomheder, pengeinstitutter, pensionskasser, forsikringsselskaber osv. har et obligatorisk grundkursus, man skal gennemføre for at måtte sidde i deres bestyrelser. Hvorfor tror ordføreren at de har det? Jeg vil gerne høre, hvad der er ordførerens indstilling til det.

Ordføreren.

Det er jeg da godt bekendt med at de har, og vi tager jo på de forskellige områder og i de forskellige situationer i vores samfund stilling til, hvad kravene i den sammenhæng skal være. Jeg er også sikker på, at der er flere eksempler i hr. Mads Fugledes skuffe, som han har medbragt til debatten i dag, men det er jo hele tiden en afvejning, vi skal foretage. Jeg synes, vi fra Folketingets side skal passe på, at vi ikke havner i den situation, som vi nogle gange havner i, hvor reaktionen, hvis der opstår et eller andet problem og det får dækning i pressen, så med det samme er, at vi laver mere lovgivning, og at vi indfører nogle nye krav, der er meget specifikke, som der så igen er nogle mennesker der skal bruge tid på at følge op på. Jeg tror, at det er tilfældet her, og jeg synes faktisk også, at det, der er blevet kortlagt af Tænketanken Brundtland, viser, at det i meget høj grad sker. Så uanset hvad det næste eksempel måtte være, er det med de argumenter nu engang vores vurdering, at vi vil kunne undgå den ekstra administration, som vil ligge i forslaget her.

Spørgeren.

Jeg spurgte om, hvorfor man i de finansielle virksomheder stillede de her krav, og jeg fik ikke rigtig noget svar på det. Men jeg kan sige, hvad sektoren selv siger, nemlig at hvis man ikke udbyder de her kurser og beder folk om at gennemføre dem, så har man meget svært ved at leve op til de regler om governance, som findes i de her virksomheder, og det er i forsyningsselskaberne meget magen til. Kan ordføreren ikke sætte nogle ord på, hvorfor man ikke synes, at det, de laver, der ligner det, de laver i den finansielle sektor, skal de gøre, når det handler om kritisk infrastruktur, vand og varme?

Ordføreren.

Som sagt er det jo altid en afvejning, hvordan man centralt skal sætte sådan nogle krav, og jeg synes jo faktisk, at branchen selv, som i det her tilfælde ikke er tilhængere af at indføre den form for krav, som hr. Mads Fuglede nævner, udbyder kurser og opfordrer til at tage dem. Der findes et branchekodeks, og det afspejler i meget høj grad også, hvordan bestyrelserne er sammensat. Et af de eksempler, jeg kan komme på, hvor der har været nogle problemer, er jo på Nordals nede i det sønderjyske, hvor jeg kommer fra. Der er bestyrelsesformanden, fru Ellen Trane Nørby, der også er bestyrelsesformand i Sydbank, dybt kompetent til den opgave. Derfor kan der alligevel godt opstå problemer, og det vil det her forslag ikke ændre på.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere spørgsmål, og derfor fortsætter vi nu talerrækken og byder velkommen til Venstres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at understrege, at vi i Venstre deler den intention, som jeg forestiller mig at Danmarksdemokraterne har med beslutningsforslaget, nemlig at et forløb som det, vi har set i Odsherred, ikke skal gentage sig. Det fjernvarmeforløb har ikke været kønt for nogen parter, og det fremstiller om noget, hvor afgørende det er, at der er de rette kompetencer til stede i bestyrelserne i forsyningsselskaberne. Desværre fremstiller forløbet jo også, hvor enorme økonomiske konsekvenser det kan have for den enkelte forbruger, når de kompetencer ikke er til stede, og det er derfor et både relevant og vigtigt fokus, som Danmarksdemokraterne fremstiller med forslaget. Når det så er sagt, har vi i Danmark et system, hvor beslutninger om drift og investeringer i fjernvarmeselskaber sker decentralt. Derfor er ansvaret for f.eks. varme- og vandselskaber også grundlæggende et lokalt ansvar, og derfor mener vi i Venstre også, at det grundlæggende bør være et lokalt ansvar at sikre, at de rette kompetencer er til stede i bestyrelserne. Det er et ansvar, som vi kun kan opfordre til at man lokalt tager på sig. Heldigvis ser vi også, at flere brancheorganisationer allerede har sat fokus på, at både kommende og nuværende bestyrelsesmedlemmer skal være godt klædt på til deres opgave. I fjernvarmesektoren udbydes der f.eks. bestyrelseskurser, der skal give nye bestyrelsesmedlemmer de redskaber, det kræver at håndtere både en daglig drift og store strategiske beslutninger. Det er rigtig positivt og noget, som man med stor fordel kan gøre brug af i de lokale forsyningsselskaber. I Venstre ønsker vi dog som sagt ikke at gå ind og diktere, hvordan man lokalt sikrer, at der er de rette kompetencer i bestyrelserne. Det må i sidste ende være et lokalt ansvar, som vi også har tiltro til at man lokalt kan håndtere. Ingen har en interesse i, at de lokale forsyningsprojekter kører af sporet, og derfor må vi fra centralt hold også have tillid til, at man lokalt tager de nødvendige tiltag i brug for at sikre sig, at et forløb som det, vi så i Odsherred, ikke kommer til at gentage sig. Venstre kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen spørgsmål. Derfor fortsætter vi i talerrækken og byder velkommen til hr. Claus Jørgensen fra SF. Værsgo.

Tak for det, formand. Dette beslutningsforslag har til formål at sikre, at de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaber, der varetager offentlige forsyningsopgaver inden for vand- og varmeområdet samt øvrig kritisk infrastruktur rundtomkring i Danmark, får en bestyrelseskompetenceuddannelse. SF bakker op om forslaget, som vil være med til at styrke varetagelsen af vores vand- og varmeforsyning og andre kritiske forsyninger, og det er kritisk infrastruktur. Den nye verdensorden udfordrer vores eksisterende måde at gøre tingene på. Ud over det praktiske med at drive en forsyning og de økonomiske aspekter ved driften betyder omskifteligheden i verden lige nu med krig i Ukraine, hybridkrige, cyberangreb og diskussioner om at ville købe eller eje landområder, at også sikkerheden ved vores forsyninger er blevet endnu vigtigere, både den fysiske og den digitale sikkerhed. Den nye digitale trussel kom senest frem før jul, hvor en historie i Computerworld fortalte om hackerangreb på tre vandværker inden for en uge. Så ud over de mere traditionelle kompetencer kræves der altså mere af bestyrelsesmedlemmerne end for blot få år siden, og en obligatorisk kompetencegivende bestyrelsesuddannelse vil give de nye medlemmer redskaberne til at varetage deres funktioner i endnu højere grad. Der skal selvfølgelig tages højde for, at nye bestyrelsesmedlemmer måske allerede besidder kompetencer, der kvalificerer dem til posten. Vi skal ikke spilde folks tid eller statens eller kommunens ressourcer. Der skal altså være plads til undtagelser for at kunne tage uddannelsen, hvis man allerede har kompetencerne. I udarbejdelsen af lovforslaget er det ret vigtigt at inddrage kommunerne og deres repræsentanter, de faglige organisationer, forbrugerorganisationer og andre relevante organisationer, så vi sikrer, at uddannelsen indeholder alle aspekter, der er vigtige for at varetage hvervet. SF støtter som sagt forslaget og ser frem til den videre behandling.

Vi siger tak til SF's ordfører. Der er ingen spørgsmål. Derfor går vi videre i talerrækken til Liberal Alliances ordfører og byder velkommen til hr. Steffen W. Frølund, som kommer løbende herop. Værsgo.

Tak for tålmodigheden, formand, og også tak til forslagsstillerne. Det er virkelig en relevant debat, som rejses her. Vi er helt enige i målsætningen om at mindske sårbarhederne i den danske forsyningssektor, og enhver, som har beskæftiget sig en smule med it-sikkerhed, ved, at den menneskelige faktor oftest er det svage punkt. Derfor er det kærkomment at skulle forholde sig til kompetencerne rundtomkring i den danske forsyningssektor. Vi er dog ikke helt sikre på, at et lovpåkrævet kursus er den helt rette løsning. Vi ønsker i øvrigt også på andre måder at bryde lidt mere op i forsyningsselskabernes styre. Ofte sidder kommunalpolitikere lidt for tæt på. Så vi er helt grundlæggende bekymrede for at mindske udbuddet af egnede kandidater. Og hvem ved, måske har vi endelig en oplagt opgave for Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab her – det kunne da være sjovt at give dem lidt at lave. Liberal Alliance stemmer derfor gult, fordi vi anerkender behovet for debatten og for få højnede kompetencer, men vi synes måske ikke, at værktøjet er det helt rigtige. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Vi fortsætter til Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Dina Raabjerg. Ordet er dit.

Tak, formand. De seneste særlig 5 år har budt på grøn omstilling, angreb på gasledninger, hackerangreb og voksende spændinger over mod Rusland og en masse ændringer i vores lovgivning om forsyning af varme og el og vand. Det har givet mange både store og små forsyningsselskaber nogle meget komplekse og ret store opgaver. Det kræver altså, at man har hovedet skruet ret godt på, hvis man skal kunne løfte alt det, vi lægger ud til dem. Det handler om, at når man får så mange opgaver som forsyningsselskab, skal man jo samtidig også sikre, at der er en stabil forsyning, og at priserne er på et fornuftigt niveau, og så skal man navigere i et meget uroligt landskab. Det er bare noget helt grundlæggende, som vi skal huske her. For når varmeregningerne eksploderer eller fjernvarmeprojekterne går galt, står kommunerne tilbage med milliardregninger. Så er det altså ikke bare tal på et stykke papir. Det er virksomheder, og det er helt almindelige mennesker, som det går ud over. Det kan være familier, der pludselig ikke ved, om de har råd til at blive boende i deres huse, eller ældre, som sidder i kulde og skruer ned for varmen – og kommunerne må skære andre steder. Derfor kommer det her forslag ikke ud af ingenting, for forsyning er bare samfundskritisk. Bag enhver varmeregning og hvert nyt krav, som vi stiller herinde i Folketinget, sidder der altså en bestyrelse. Det er mennesker, som skal omsætte vores beslutninger til virkelighed. Langt, langt de fleste steder gør de det faktisk rigtig godt, og det er vigtigt for mig at sige meget klart. Jeg har besøgt mange forsyningsselskaber, og de er sindssygt dygtige mange af dem, og jeg er ofte oprigtigt imponeret. Men der er også bare en ting, vi ved, og det er, at når det går galt, kan det gå rigtig, rigtig galt. Derfor var vi også med til at beslutte for godt et års tid siden, at man som minimum i de her selskaber i bestyrelsen skal have nogle uafhængige kompetencer: en, der har forstand på økonomi, og en med forsyningsviden. Det er, fordi ansvaret simpelt hen er for stort til bare at lade som ingenting. Vi kender også virkeligheden. Der findes steder, hvor sådan nogle bestyrelsesposter i forsyningsselskaberne bliver fordelt ved konstitueringer. Det handler om, hvem der får hvad, og kompetencerne kommer simpelt hen i anden række. Det er ikke uden risiko. Det er det ikke for forsyningen, men det er det altså heller ikke for det bestyrelsesmedlem, som er valgt ind og måske ikke ved, hvad det er for et ansvar, som vedkommende er bundet af rent personligt. Så af hensyn til det enkelte bestyrelsesmedlem, af hensyn til forsyningssikkerheden, virksomhederne, borgerne og forbrugernes økonomi synes vi faktisk, det er en god idé, at der bliver stillet nogle krav om, at der er et vist minimum af kompetencer, og at der skal ske et løft til et vist kompetenceniveau i løbet af sådan en bestyrelsesperiode. Om det så lige skal være så vel detaljeret og firkantet, som jeg synes man lægger op til det her forslag, er jeg ikke sikker på vi synes, men vi er helt på linje med Danmarksdemokraterne i intentionen med forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter til Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Vores forsyningssektor er rigtig vigtig, og derfor er det jo også utrolig vigtigt, at der ikke kommer eksempler som i Odsherred, hvor et fjernvarmeselskab kører helt i grøften. Og så er der jo nogle ting, der kan ske helt uforudset, som når et lille vandværk ved Køge bliver udsat for et cyberangreb. Jeg synes egentlig, det største dilemma, vi har i forhold til vores forsyningssektor, er, at der sker så store forandringer. Hvis man ser på vandsektoren, kommer der økonomiske rammevilkår, der bliver ændret markant lige om lidt. Der er noget grundvandssikring, som gør, at de kommer til at stå over for nye opgaver. Der er stigende grundvand, som de nu godt må tage med i det, de arbejder med, ligesom klimasikring, også uden for deres forsyningsområder. Vi har affaldsområdet, hvor der er sket den her liberalisering, som vi står midt i. Måske kan de ikke modtage det affald, de plejer, og så har de været ude og har skullet organisere alle de der forskellige spande, og midt i det hele skal de så lige komme med et ccs-udbud, som de så endte med at fravælge. Når man ser på fjernvarmen, er der jo løbende forskellige tilskudsordninger. Der er krav om, at de skal kigge på, hvor nettet skal rulles ud. Der er lige pludselig nye muligheder for at bruge overskudsvarme. Der er en elektrificering, som så skal holdes op imod en økonomisk regulering, og midt i det hele kommer der så nogle it-problemer, cybersikkerhed og droner, der flyver rundt. Skal man ansætte en jæger, der kan skyde gæs ned og lige kunne skyde en drone ned? Og så er der al den der digitale kommunikation med forbrugerne. Så det er jo en forsyningssektor, hvor rammevilkårene ændrer sig. Og hvordan håndterer man så det? Jeg er sådan set ret enig med ministeren i, at det tror jeg egentlig man klarer lokalt. Hvis man ser på, hvor stort problemet er, så har tænketanken Brundtland lavet en gennemgang af, hvad det er for nogle kompetencer, der er i de bestyrelser, som har siddet der indtil nytår. Og jeg tror, det så bedre ud, end de havde forventet. Faktisk er det ret kompetente bestyrelsesmedlemmer, som byrådene har udpeget til forsyningssektoren. Så kan det jo være anderledes, når nu vi er gået ind i en ny periode, hvor byrådsmedlemmer er blevet valgt til en 4-årig periode i et eller andet forsyningsselskab. Jeg håber da, at de enkelte selskaber ser på, om der er behov for efteruddannelse. Hvis man kigger ind på DANVA's hjemmeside, er der jo kurser for bestyrelsesmedlemmer. Så der er nogle brancheorganisationer, som tilbyder noget, som kan være en del af løsningen, og jeg synes sådan set, det er bedre, end at vi herinde fra Folketinget skal sidde og beslutte nogle minimumskompetencer. Min erfaring fra sådan nogle selskaber er, at evnen til at stille kritiske spørgsmål, som er relevante, er en god evne. Kan man lære det på et lille kursus? Jeg er ikke sikker. Der er det med evnen til at lytte og høre det, der ikke bliver sagt, som kan være væsentligt, eller at man kan læse det, der står mellem linjerne, men som alligevel ikke står der. Der er evnen til det og evnen til at stille de kritiske spørgsmål over for en administrerende direktør, som er meget dedikeret til en bestemt løsning. Den type evner kan sådan set være utrolig vigtige i en bestyrelse, og det er ikke et spørgsmål om, hvor lang ens uddannelse er. Så jeg tror egentlig, at man godt kan håndtere det her lokalt. Det stiller os lidt i et dilemma, for Danmarksdemokraterne rejser et problem, som er der i et vist omfang. Jeg er bare ikke sikker på, at løsningen skal besluttes her i Folketingssalen. Jeg tror sådan set godt, man lokalt kan tage hånd om det.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter til ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Nick Zimmermann.

Tak for det. Når man sidder i bestyrelsen for et forsyningsselskab, sidder man jo ikke bare til pynt; man har et ansvar. Derfor synes vi egentlig, at det giver rigtig god mening, at man gennemgår en eller anden form for målrettet og praktisk uddannelse, så folk ved, hvad det er, de laver, og ved, hvad de har med at gøre. Vi synes egentlig, det er et super sympatisk forslag. Vi noterer os også, at det stadig er vigtigt at se nærmere på den her finansiering og varighed af uddannelsen, for det er jo klart, at det heller ikke må ende som en stor regning, som sendes videre til forbrugerne. Men i princippet bakker vi op, og derfor kommer vi i Dansk Folkeparti også til at stemme for det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Vi fortsætter med Radikale Venstres ordfører, fru Samira Nawa. Værsgo.

Tak. Tak til Danmarksdemokraterne for at fremsætte det her beslutningsforslag. I Radikale Venstre støtter vi intentionen, for det er vigtigt, når man sidder som bestyrelsesmedlem og har så vigtig en sag mellem hænderne, som forsyningssikkerheden jo er, at man også har de rette kompetencer til at træffe de beslutninger, der skal træffes. I dag er det jo også sådan, at der bliver udbudt kurser, bl.a. hos Green Power Denmark. Jeg tror, ministeren også var inde på nogle andre. Om det lige præcis skal være Folketinget, der vedtager en lovgivning om, hvordan kurserne skal udbydes, og om det skal være en lovgivning fra centralt hold, er vi i Radikale Venstre usikre på. Men vi deler fuldstændig intentionen, og vi ser det som samfundskritisk infrastruktur, hvor det er vigtigt, at der sidder nogle mennesker, som også er i stand til at varetage ansvaret. Det er så også vigtigt for mig at sige, at det nu også er det billede, jeg ser derude rigtig tit og ofte, om end det er klart, at hr. Mads Fugledes eksempel med Odsherred, hvor det kørte fuldstændig af sporet, selvfølgelig også er vigtigt at have for øje. Men som beslutningsforslaget ligger her, kan vi ikke bakke op om det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Jeg ser ikke nogen til stede fra Alternativet, så vi fortsætter nu med ordføreren for forslagsstillerne, da vi er igennem talerrækken, og byder velkommen til hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne. Værsgo, ordet er dit.

Tak for ordet, og tak for de mange bemærkninger i løbet af debatten. Vi har jo fremsat det her forslag om, at bestyrelsesmedlemmer i selskaber, der varetager forsyningsopgaver såsom vand- og varmeforsyning og øvrig kritisk infrastruktur, skal opnå en faglig minimumskompetence for at varetage deres arbejde, fordi der er mange historier derude om fejldrevne forsyningsselskaber, der har vist, at det er nødvendigt. Vi har også fremsat det, fordi vi synes, at et velfungerende samfund er et meritokratisk samfund, altså et samfund, hvor positioner, magt, ressourcer og belønninger fordeles primært efter evner, indsats, præstation og meritter i stedet for arv og klasse. De mest velfungerende samfund i verden er nu engang dem, hvor man skal tage en eksamen, inden man bliver sluppet løs som læge, i forhold til de samfund, hvor man ikke skal. Sådan gør det sig gældende mange steder. Indimellem kommer der sager, der i den grad understreger, at det er nødvendigt, at man øger niveauet af de kompetencer, der findes i bestyrelser derude. Fjernvarmesagen i Odsherred er nok et af de bedste eksempler på det. Jeg sagde i min indledning, at der ikke er noget, der tyder på, at der var onde intentioner, men det er også meget tydeligt, at den nidkærhed, hvormed man kunne have fulgt processen og have opdaget fejl undervejs, jo ikke ville have været ringere af, at man havde fået en relevant uddannelse i at følge med i sådan nogle processer. Det må være logik for enhver, der forstår, hvorfor et meritokratisk samfund er andre samfund overlegent og har været det siden antikken, hvor man jo diskuterede meritokratiet. Der er prisstigninger på borgernes fjernvarme, fordi det har fået så store konsekvenser i Odsherred. Der er en kæmpe regning til kommunen, kreditorerne mangler deres penge, og borgerne stavnsbindes til et fjernvarmeselskab, der er i krise. Alle sådan nogle ting kan man ikke altid undgå, ligesom man ikke altid kan undgå færdselsuheld blandt folk, der har fået et kørekort, men der bliver færre af dem, hvis alle har et kørekort. Det er jo logik for burhøns. Der er en grund til, at bestyrelsesarbejde er et godt lønnet job, og der er en grund til, at jo sværere bestyrelsesposter man har derude, des oftere ser vi krav om, at man har et obligatorisk grundforløb i at sidde i de pågældende bestyrelser. Så kan de kompetencer, man skal have, være sektorbetonede. Det er vi meget åbne for at diskutere. Derfor handler det her forslag ikke om at kritisere siddende bestyrelsesmedlemmer rundtom i landet. Det handler om at give i forvejen meget dygtige mennesker en håndsrækning til at få øget deres niveau, så de bliver endnu bedre til at sidde i de her bestyrelser og ikke kommer i den ulykkelige situation, at de ender på poster, hvor de er med til at træffe beslutninger, de ikke helt har kunnet overskue. Det er derfor, vi foreslår, også helt konkret, at vi uddanner vores bestyrelsesmedlemmer i vores forsyningssektor til bedre at kunne varetage deres hverv i forsyningsselskaberne. Vi lever i en tid, hvor den kritiske infrastruktur også har et sikkerhedspolitisk perspektiv. Vi skal hjælpe dem derude bedre, end tilfældet er i dag, til at kunne overskue den sektor, de er en del af. Det handler om penge, det handler om sikkerhed, og det handler om at have et samfund, der stadig væk hylder det princip, at jo bedre meritter vi har, des bedre samfund bliver vi. Jeg havde håbet på en bedre opbakning her i dag, men det er ikke en sag, vi kommer til at slippe, og vi ved, at lige om lidt kommer der nye sager derude. Vi kan jo læse om, at de allerede er på vej i forsyningsselskaberne derude, ofte fordi der sidder bestyrelser, der har for mange medlemmer, der ikke har det rette kompetenceniveau. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke nogen spørgsmål. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Jeg har fået vide, at ordføreren for forslagsstillerne, hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance, ønsker at begrunde forslaget. Værsgo, ordet er dit.

Tak for ordet. Endnu et år er gået, og vi har stadig væk et energisystem, der brænder brasilianske og baltiske skove af. Vi har ifølge Energinet kurs mod hyppigere og længere udfald, og vi ser faktisk allerede udfald ske af mange forskellige årsager. Vi bruger milliarder og atter milliarder på at tvinge mere ustabil energi ind i mikset, både direkte med statsstøttede udbud, men måske i særdeleshed indirekte med milliarder til f.eks. Ørsted, så de kan sætte kinesiske møller op i USA. Der bruges milliarder til brintrør, så overkapaciteten på blæsevejrsdage kan afsættes og omsættes, og vi ser behovet for en gigantisk udbygning af elnettet stige og stige, fordi vi skal kunne flytte vores voksende, og jeg har her et engelsk udtryk, peakloads – jeg tror, det må hedde noget med spidsbelastningsperioder eller sådan noget – fra kæmpestore, overdimensionerede VE-anlæg, som skal være så kæmpestore, fordi deres udnyttelsesgrad i snit er relativt lav. Vores energipolitik er ikke god nok. Den skal være grøn, den skal være kosteffektiv, og den skal være tilgængelig. Men den er ikke grøn nok, og den er ikke kosteffektiv nok, når alt det, der foregår over skatten, regnes med, og den er ikke tilgængelig nok, i hvert fald ikke lige om lidt. Energipolitikken skal også sikre energiuafhængighed i en geopolitisk omvæltende periode. Alt det kunne være bedre med atomkraft. Derfor appellerer vi igen til, at Folketingets partier ophæver forbuddet mod atomkraft. Et forslag om at ophæve forbuddet mod atomkraft er ikke et forslag om at opstille X megawatt på Y vilkår på Z sted. Det er helt separate samtaler. Jeg ser frem til debatten. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Vi skal i dag endnu en gang drøfte et forslag fra Liberal Alliance om at tillade atomkraft. Hvis jeg husker ret, er det tredje gang i valgperioden, vi skal have den debat. Det fik mig til at tænke på en juleferie, hvor jeg var inde at se treeren af Avatar. Den var godt nok ikke bedre end etteren. Den handler om blå mænd og kvinder i en fiktionsverden, som har et vist visuelt udtryk, men jo også har noget drama i sig, så på den måde har det måske lidt med debatten at gøre i dag. Det bliver spændende at se, om der tilføjes nye lag, eller om det er en genopførelse af noget, som vi har været igennem før. Det ser vi frem til. Emnet er stort og komplekst, men jeg vil godt starte med at sige en ting, som virkelig, virkelig er rigtig, rigtig godt ved den måde, som atomkraft diskuteres på nu. For dem, der advokerer for atomkraft, er jo grundlæggende teknologioptimister. De er grundlæggende af den opfattelse, at mennesker kan udvikle og skabe noget, som er bedre end det, vi har. De tror på en bedre fremtid. De er ikke dystopiske. De er fremtidsoptimister og teknologioptimister. Den energi er fantastisk, og det kunne vi godt have behov for meget, meget mere af i både den klima- og energipolitiske debat. Men én ting er at være optimist og have fremtidstro og drømme, noget andet er jo at være Folketing, der regulerer, og være regering, der følger. Der følger et lidt andet ansvar med. Jeg selv er teknologioptimist. Jeg er selv nysgerrig på de nye typer af reaktorer, og vi skal lige slå fast, at det, vi diskuterer i dag, er SMR-reaktorer. Det er det, forslaget handler om. SMR-reaktorer er små potentielt serieproducerede reaktorer, og hele pointen er »serieproduceret«, for det er det forhold, at man potentielt kan lave standardiserede reaktorer centralt, lave en maskine, der – nu overforsimpler jeg lige lidt – nærmest plug and play kan sættes på et skib og sejles et sted hen og sluttes til elnettet med kendte specifikationer, kendte sikkerhedsgodkendelser og alt det. Det er det, vi snakker om, for det er dermed anlæg, der potentielt har en mindre kompleksitet, potentielt har en bedre økonomi, og hvor der er potentielt en standardiseret viden om mange af de andre usikkerhedsspørgsmål, der knytter sig til atomkraft. Men her begynder det så også at minde lidt om Avatar, for vi har jo ikke i verden en serieproduktion af disse anlæg. Mig bekendt findes det ikke. Det kan være, at Liberal Alliance ved noget, jeg ikke ved, men jeg har ikke kunnet finde det. Der findes anlæg i verden, altså små reaktorer. Det har vi kendt til i mange år. De er på ubåde, hangarskibe osv., så det er et forhold at have atomkraft, og det er småt, og det findes, men serieproducerede standardiserede reaktorer centralt, der kan distribueres, har jeg ikke kendskab til findes endnu. Så vi er der ikke helt endnu. Vi kan have drømme. Vi kan have håb. Vi kan have visioner. Jeg skal være den første til at sige, at vi har behov for hele tiden at udvikle den værktøjskasse, der kan give os det, vi vil have fremadrettet, nemlig sikker energi, energi, der er til at betale, og energi, der ikke belaster vores klima. Champagnepropperne ryger på mit kontor ... Nej, det gør de ikke, for der er så lang tid, til at de er der, så det er aldeles helt udelukket, at jeg har et kontor på det tidspunkt. Det håber jeg i hvert fald ikke. Jeg håber, at jeg i den sene pensionsalder har andet at lave end at sidde på et kontor, men jeg vil alligevel godt love, at hvis jeg er i denne verden på det tidspunkt, så ryger der en champagneprop, og hvis jeg ellers kan finde forslagsstillerens tilstedeværelse i verden på det tidspunkt, der jo ligger et pænt stykke ude i fremtiden, så vil forslagsstilleren være den første, jeg vil invitere til at dele champagnen med, for lad os håbe, at det lykkes, men vi er der ikke endnu. Derfor er der den fejl i forslagsstillerens tale, som jeg bliver nødt til at angribe, for selv om jeg er optimist og jeg håber, så kan de udfordringer, vi har, som jeg anerkender, et vind og sol-baseret elsystem ikke levere den forsyningssikkerhed, medmindre der er noget, der støtter det. Det kan ikke levere den forsyningssikkerhed alene; der skal mere til.

Der skal nogle kraftværker til. Der skal batterier til, der skal være fleksibelt forbrug, og der skal være andre ting, men at forestille sig, at vi de næste 10-15 år kan have en elforsyningssikkerhed uden at have kraftværker, anser jeg for udelukket. Så det er jo ikke en diskussion om, om der skal være noget andet end sol- og vindenergi. Men når det er sagt, så er det, der sker nu, at vi øger mængden af sol- og vindenergi i Danmark, og det gør vi i Europa. Hvis nogen på DR i dag har set den seneste opgørelse af, hvordan sol- og vindenergi nu er dominerende, så skyldes det jo, at vi har en markedsdrevet udvikling, altså fordi det er det, der kan give god økonomi at sætte op, og det er i øvrigt også det, der kan gå hurtigt. Vi ved ikke, om atomkraft af den type, vi snakker om, SMR-reaktorer, er god økonomi. Det er alt for tidligt – alt, alt for tidligt. Men vi ved i hvert fald én ting, nemlig at man ikke kan lave et billede af, at vi kan tilvælge det i morgen, og at det skulle være svaret på det, som jeg anerkender, nemlig de udfordringer, der følger med den udvikling, vores energisystem er inde i i forbindelse med forsyningssikkerheden, hvor vi skal udvikle svar. Vi er ikke i en krise i morgen, og en reaktor på Bornholm havde næppe løst den udfordring, Bornholm oplevede i går. I øvrigt skulle det nok også være en meget, meget lille reaktor for at stå på Bornholm og lave lokal forsyning. Så det er ikke en valgmulighed i forhold til de udfordringer, der er tæt på, og med tæt på i energisektoren menes der de næste 5-10 år. Men det kan da godt være, at det er det på længere sigt, og derfor skal vi have et åbent sind. Og det er derfor, at regeringen har igangsat det arbejde, der skal til, for at vi har et ordentligt grundlag at tage politisk stilling på. Det arbejde består af tre elementer. Kort fortalt er det en analyse af, om disse serieproducerede små reaktorer potentielt kan være økonomisk attraktive, og også en vurdering af, hvornår man egentlig forventer, at de findes, altså ikke kun i en Avatarfilm, men i den virkelige verden. Og der skal være en vurdering af det op imod alternativerne. Kunne det f.eks. være, at et biogasfyret lille kraft-varme-værk var bedre for elkunderne til at sikre stabil og billig energi? Det skal vi have vurderet. Jeg ved ikke, hvad konklusionen af den analyse bliver. Jeg håber på, at den fortæller os, at der er en potentiel god ting derude. Så vil den næste fase i den analyse, den anden halvdel, jo gå ud på, at vi skal have analyseret: Hvad kræver det så af os for at stille rammer til rådighed i det her land, så nogle kunne have lyst til at investere i sådan et anlæg hos os? At ophæve det nuværende forbud isoleret set er symbolpolitik. For nogle vil det føles godt, men tømmermændene vil komme ret hurtigt derefter, for det skaber jo ikke den klarhed; det åbner jo ikke reelt dørene. Klarhed består i, at dem, der potentielt vil investere, f.eks. skal vide: Hvad skal vi gøre med affaldet? Hvad tror vi det kommer til at koste? Hvad er det for en dekommissioneringsforpligtigelse, jeg skal tage på mig, og hvad vil den komme til at koste? Jeg vil også forvente, at investorerne vil kigge efter, om der er en sandsynlighed for, at man kan få de nødvendige miljøgodkendelser, at man kan få en lokalplan osv. osv. Nu blev der i den tidligere debat rejst sikkerhedsspørgsmål, og det vil også være rimelig relevant at vide, om vores beredskabsmyndigheder så er klar til at kunne håndtere det, hvis nu ikke alt på sådan et anlæg går, som det skal. Vi skal også have kompetente myndigheder, der kan føre et tilsyn osv. osv. Det er med andre ord sandsynligvis et ganske betydeligt arbejdsprogram, der skal på plads, førend døren reelt kan åbnes. Og det arbejde, regeringen nu har sat i gang, går præcis ud på det. Hvad er arbejdsprogrammet for at åbne døren reelt, hvis det er relevant at åbne døren? Hvad koster arbejdsprogrammet? Hvor mange årsværk skal vi bruge på det i en tid, hvor vi i øvrigt skal passe på med antallet af statsligt ansatte, og forslagsstillernes parti er vist et af dem, der klart støtter det. Og vi kan trods alt ikke bede de gode mennesker om at have to jobs, så hvis noget skal prioriteres op, er der jo andet, der skal prioriteres ned.

Der er også en tidsdimension. Hvor lang tid vil det tage at få rammerne på plads? Og tidsdimensionen er central her, for hvis de serieproducerede modulære reaktorer ikke forventes at være til stede inden for det, vi kunne kalde en kort tidshorisont – og kort i forbindelse med energisektoren er mindst 10 år ned ad vejen – så er der jo ikke et selvstændigt argument for, at man skal træffe beslutninger, før man har lavet en analyse. Derfor er regeringens tilgang til det her spørgsmål, at vi elsker teknologioptimisme, at vi vil have et analytisk grundlag for en vurdering af, om de her teknologier potentielt kan give os noget, det, vi vil have – klimavenlig, omkostningseffektiv og sikker energiforsyning – målt op imod alternativerne, og der er andre alternativer end atomkraft. Og så vil vi gerne have sikker grund under fødderne. Hvis regeringen på baggrund af analysen så kommer til Folketinget og siger, at man synes, at arbejdet skal sættes i gang, så er det ret centralt, at Folketinget så også har et godt grundlag for at vurdere, hvad det så kræver ikke bare at træffe en symbolpolitisk beslutning, men at åbne døren reelt. Som min gamle gymnasielærer sagde til mig: Unge Aagaard – I kan se på mig, at det er mange år siden – observer, analyser, konkluder. Og det er den måde, vi arbejder på i regeringen. Tak for ordet.

Tak. Den første spørger er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Ministeren nævnte, at det her beslutningsforslag vedrører de små atomkraftværker. Det er korrekt, at det står nævnt et enkelt sted i begrundelsen. Men det er jo sådan set et forslag til folketingsbeslutning om at tillade atomkraft i Danmark bredt. Så det er sådan set den store palet, der er lagt op til – det synes jeg da er væsentligt – og ikke kun, at man kan forestille sig et eller andet, som bliver udviklet om nogle år, og som måske kunne være noget, man hurtigere kunne gennemføre. Så vi kigger jo ind i noget her, hvor det er generelle lempelser og ændringer af vores lovgivning. Nu nævner ministeren, at det koster noget, hvis man går videre. Det er så et eller andet analysearbejde, der er bestilt i dag. Jeg har tidligere set nogle estimater for, hvor dyrt det ville være, hvis vi i Danmark skulle til at have sådan et kontrolsystem, der ligesom kunne have kontrol med atomkraftværker. Det var godt nok nogle store milliardbeløb, og det krævede meget mandskab. Kan ministeren ikke se, at det her på forhånd er noget, der nærmest er dødsdømt?

Ministeren.

Der er to ting. Når jeg betonede det med SMR-reaktorerne, er det, fordi vi jo har haft den her debat før. Jeg synes, at jeg retfærdigvis godt vil yde den anerkendelse til forslagsstillerne, at jeg har en erindring om, at Liberal Alliance i de tidligere debatter har været tydelige om, at det ikke er traditionel atomkraft, man ønsker og tror på. Så det har jeg lagt til grund. Men hr. Søren Egge Rasmussen har ret i, at hvis man læser forslaget bogstavnært, er det en generel ophævelse. Men det kan ordføreren for forslagsstillerne måske lige få lov at uddybe i sin afsluttende tale. Men i respekt for forslagsstillerne har jeg lagt det til grund, som der tidligere er sagt. Det er det ene. Det andet er, at jeg ikke vil foregribe analysen. Jeg synes, det er upassende, at en minister foregriber konklusionen af en analyse, men det er jo præcis sådan nogle tal, som hr. Søren Egge Rasmussen peger på, der gør, at det må være fornuftigt, at et Folketing tager stilling til, at man, hvis man vil sætte et arbejdsprogram i gang, også gør sig begreb om, hvad det er for nogle ressourcer, hvad det er for en tidsplan, og hvad det i øvrigt også er for nogle vanskelige spørgsmål, man skal forholde sig til. Alt det antager jeg at folk vil vurdere op imod, om det er umagen værd.

Tak. Spørgeren.

Jeg vil bare advare ministeren mod at lytte for meget til blå mænd, uanset om de findes i virkeligheden eller er på film, for man kan nemt komme til at spilde mange penge her. Så det er sådan mit budskab til ministeren. Jeg kan se, man sætter gang i noget analysearbejde her, men lad nu være med at bruge for mange penge på det, for der er andre ting i vores bæredygtige omstilling, vi kan bruge penge på, i helt andre energisystemer, hvor vi skal lave nogle satsninger. Jeg synes f.eks., vi er bagefter på elektrificering. Det er noget, vi bør gøre noget mere ved og gerne bruge ressourcer på. Jeg vil høre, om ministeren er enig i det.

Ministeren.

Jeg vil meget kort sige, at jeg bedst kan lide argumenter, og farven på både mænd og kvinder er ikke en del af kriteriet for, hvordan jeg vurderer forskellige menneskers argumenter.

Tak. Den næste spørger er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak til ministeren for indlægget. Nu har jeg godt nok ikke selv set den nyeste Avatarfilm, men så vidt jeg er informeret om plottet, handler det om blå mænd, der prøver at beskytte planeten mod nogle, der forgriber sig på planeten for at skabe energi til deres forkerte energisystem ved at brænde skovene på planeten af. Det synes jeg jo egentlig er en meget god metafor for, hvad der foregår her, men det til side. Når ministeren siger, at små modulære reaktorer er noget, som vi kan håbe på bliver til noget, kunne jeg godt tænke mig at bore lidt i, hvad ministeren så egentlig har af samtaler med sine kollegaer fra de omkringliggende lande. Når både den engelske energiminister, den svenske energiminister, måske endda den norske, i hvert fald den finske, de baltiske, og den polske, måske endda også den tyske – de har i hvert fald lige snakket om en stor strategisk fejl – kigger i retning af mere atomkraft og i særdeleshed små modulære reaktorer, hvorfor er det så, at det er rettidig omhu for Danmark at sidde på hænderne, men det er okay for dem at løbe fremad? Den samtale gad jeg godt have lidt indblik i.

Ministeren.

Det er jo det supergode her, og det er det, der gør, at vi alle sammen skal bevare et vist element af teknologioptimisme, for der er lande, der er villige til at have udviklingsomkostninger, bruge midler på at få testet first of its kind-reaktorer her. Det er supergodt. Jeg er superglad for elbiler. Hold da op, hvor er det godt. Men fordi jeg er glad for elbiler, har jeg da ikke fået det vilde politiske synspunkt, at Danmark skal til at anlægge en fabrik, hvor vi bygger elbiler. Det er rigtig godt, at vores nabolande gør det; det er rigtig godt, at andre lande investerer i det. Jeg synes heldigvis, at det giver os en mulighed for her i Danmark at være modtagere af teknologi og ikke bruge samfundspenge på at drive den teknologiudvikling. Men det er early stage. Der er mig bekendt ikke ét eksempel fra de lande, som der spørges til, hvor det, man vil teste, er en serieproduceret modulær reaktor. Det er jo det, der er forskellen. Vi venter på serieproducerede, standardiserede prisbillige reaktorer. Det er det, vi venter på, og de er der jo ikke endnu.

Tak. Spørgeren.

Det synes jeg sådan set egentlig er meget fornuftigt i forhold til mange andre steder, hvor man bare køber teknologier, der findes på hylderne. Så er der selvfølgelig noget med en omkostningskurve og alt muligt andet. Men det, vi ser vores naboland gøre, er jo præcis det modsatte. De sætter sig faktisk foran og siger: Nu skal vi prøve at drive en udvikling et sted hen, hvor vi tror på at der kommer nogle teknologier på banen, som vi kan sætte i gang. Altså, en serieproduktion går fra den første enhed til enhed x, og et eller andet sted derimellem er der nogle, der skal drive den kurve. Der læner alle vores nabolande sig ind og siger: Lad os drive den kurve ned. Der siger Danmark så: Nej, det vil vi ikke; vi venter på, at elbil nr. 100.000 kommer ud af Elon Musks fabrik. Det synes jeg ikke er den rigtige måde gøre det på.

Ministeren.

Alt det er jo fair nok. Danmark har en industriel styrkeposition i energieffektivitet inden for vedvarende energi og på andre områder. Nu er vi jo i gang med ikke at snakke om at ophæve et forbud, nu hører jeg, at det er noget med statsstøtte og udviklingsstøtte og penge til test af anlæg, first of its kind osv. Så må vi jo se Liberal Alliance stille et forslag i den kommende finanslov om at lave sådan en udviklingspulje, og det kan man så tage politisk stilling til. Men det princip, at fordi vi kan få behov for noget i fremtiden, skal danske skatteborgere på alle teknologiområder påtage sig udviklingsomkostninger, hylder jeg godt nok ikke. Det overrasker mig lidt, hvis et liberalt parti kan antage det synspunkt.

Tak. Jeg vil opfordre til, at vi bruger danske ord. Den næste, der får ordet, er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Som I kan se, er jeg en blå mand i dag. Jeg er i hvert fald blå, og jeg er borgerlig. Jeg kan allerede nu afsløre, at jeg selvfølgelig kommer til at bakke op om det her beslutningsforslag. Det, jeg lige vil spørge om, er, i forhold til at ministeren siger, at vi er her ikke endnu, som sådan en argumentation for, at der så ikke er nogen grund til at ophæve det her forbud mod kernekraft. Men vi planlægger jo også at reservere frekvenser, længe inden der er udviklet 6G og det er udbredt. Vi har også lavet regulering og lovgivning omkring ccs, længe inden der har været modne teknologier på det område. Så mit spørgsmål til ministeren går egentlig mere på: Synes ministeren, at vi skal lave lovgivning for fortiden, eller synes ministeren, at vi skal lave lovgivning for fremtiden?

Ministeren.

Fremtiden, fremtiden og fremtiden. Men jeg sagde heller ikke, at man udelukkede, at man skulle lave lovgivning, men tidsdimensionen er vigtig. For der er jo et forslag nu om, at der skal gøres noget nu. Det er det, vi diskuterer. Vi diskuterer ikke fremtiden. Vi diskuterer, om man skal gøre noget nu. Det, regeringens politik er, er, at vi først vil analysere; vi vil have et ordentligt beslutningsgrundlag, før vi regulerer fremtiden. For jeg er ikke tilhænger af at regulere fremtiden på uoplyst grundlag, og det tror jeg heldigvis vi er enige om. Men vi har en rolle i regeringen og i Folketinget i forhold til at skabe en bedre fremtid; så selvfølgelig er det fremtiden.

Spørgeren.

Det er jo så et udtryk for, at ministeren mener, at han kan foruddiskontere, hvordan fremtiden kommer til se ud, og hvordan teknologierne udvikler sig. Ministeren sagde også i begyndelsen af sin tale, at det nu er for tredje gang, at det her forslag kommer. Men det er vel ikke underligt, når et flertal af borgerne er positive over for kernekraft, og når der er kommet penge til kernekraftforskning på forskningsreserven. Så er det da vel helt naturligt, at der kommer et forslag mere, altså fordi der er kommet noget nyt. Synes ministeren virkelig ikke, at det er helt naturligt, at sådan et forslag kommer igen?

Ministeren.

Næh, det synes jeg egentlig ikke, fordi sidste gang vi debatterede det, var det klart, at regeringen ville igangsætte en analyse, der omhandler en række af de emner, der står i forslaget. Så jeg synes, det mest naturlige var, at man afventede analysen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Vi fortsætter talerrækken og går nu til Socialdemokratiets ordfører, hr. Jesper Petersen.

Tak for det. Der er en dejlig form for deja-vu over det her forslag fra Liberal Alliance, som jo har en meget ideologisk, skråsikker og, synes jeg også, lidt enøjet måde at gå til emnet om atomkraft på. Men det er selvfølgelig helt legitimt at fremsætte sit forslag og gentage sin position også i den her folketingssamling, og så tager vi debatten her i Folketinget. Først synes jeg, det skal slås fast igen, at den danske energiplanlægning jo har været en succeshistorie. Den har gennem årtier sikret danskerne en høj forsyningssikkerhed. Samtidig har vi udbygget kraftigt med vindmøller og solceller. Vi er på vej til at nå vores klimamål. Mere end 80 pct. af danskernes strøm, hvis ikke det var næsten 90 pct., kom i 2024 fra grønne kilder. Omstillingen fra fossil energi til vedvarende energi har også givet lavere priser, end hvis vi havde udbygget med fossile kilder. Vi har opbygget en førerposition på især vindkraftområdet. Andre lande udbygger også vedvarende energi; det er måske i lidt mindre omfang, men det er også den vej, andre arbejder på at gå. Og som ministeren nævnte, blev 2025 det første år, hvor brugen af grøn vedvarende energi overhalede brugen af fossile brændstoffer i Europa. Det synes jeg virkelig er glædeligt. Der er så andre lande i Europa, der på forskellig vis og lidt til og fra har satset på atomkraft, og nogle lande gør det jo stadig og ønsker at udbygge det yderligere. Det sker bl.a. i Storbritannien, Finland og Sverige. Andre lande har valgt at udfase det. Hvert land har sine forudsætninger, sine behov og sine erfaringer, og det er fuldstændig i orden med os, og vi anser også det, at atomkraft findes i Europa, som en væsentlig del af den europæiske energiforsyning. Men det ærgrer mig, at forskellige partier i Danmark giver indtryk af, at atomkraft er en aktuel, hurtig og gunstig vej for Danmark. Tværtimod ville det være uforholdsmæssig dyrt, tage rigtig mange år og være behæftet med andre problemer, hvis man gjorde det. Liberal Alliance vil tilmed standse de udbygninger af havvindmøller, et flertal har aftalt, for måske engang i 2040 at få etableret nogle a-kraftværker med 2½ gang så lille effekt som det, der er stillet i udsigt med havvindmøllerne, og altså med meget stor usikkerhed om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre. Dansk Folkeparti har endda foreslået at købe et udtjent atomkraftværk i Tyskland og giver danskerne indtryk af, at det er en reel vej at gå for dansk elforsyning. De har ikke valgt at være til stede i salen i dag, men jeg synes alligevel, det skal nævnes. Jeg tror, man i Tyskland ryster på hovedet over det, og det er en afsporing af diskussionen. Hverken danskerne, klimaet eller vores sikkerhed og uafhængighed kan bruge til noget, at man opstiller den slags luftkasteller og afsporer debatten om vores energipolitik. Så langt, så godt. Men energipolitik handler jo også om at se fremad, og jeg synes, vi skal være åbne for nye muligheder og nye teknologier, der på lang sigt kan vise sig at kunne noget andet end det, der er tilgængeligt i dag. Der er en spændende teknologisk udvikling i gang inden for små modulære reaktorer. Det er teknologier, som adskiller sig markant fra den atomkraft, vi historisk har kendt, og dem skal vi forholde os åbne over for. Også i Danmark har vi virksomheder, der har stort potentiale på området. Hvis det, de arbejder på, rent teknologisk og skaleringsmæssigt kan lykkes og til en pris, der er attraktiv, så er det virkelig interessant. Jeg støtter, at der kan forskes og gives støtte til at arbejde på de her kernekraftteknologier. Spørgsmålet er ikke, om teknologien eksisterer, men hvordan og om den realistisk kan udvikles og i sidste ende bidrage til det danske energisystem. Den er stadig ny, og der er behov for et langt bedre faktuelt overblik og for fortsat udvikling. Kan man levere stabil energi til konkurrencedygtige priser? Hvordan skal vi håndtere sikkerhed og affald? Hvilke statslige opgaver, omkostninger og administrative medarbejdere vil følge med? Giver det overhovedet mening at indføre i Danmark med et energisystem, hvor sol og vind allerede udgør rygraden, og hvor der er alternativer til spidsbelastningsperioderne? Det kan være, men vi ved det ikke endnu. Det er nogle af de spørgsmål, regeringen ønsker at få belyst igennem en grundig analyse, og kommissoriet for den analyse er offentliggjort nu. Den vil give os alle sammen et fælles og bedre vidensgrundlag for den danske debat om atomkraft. I stedet for at stirre sig blind på midlet synes jeg hellere vi skal blive ved med at se tydeligt på målet. Hvordan kan vi få en energiforsyning uafhængig af slyngelstater? Hvordan kan vi få en stabil energiforsyning, som faciliterer vækst, giver billig strøm i stikkontakterne og sikrer, at energien er grøn og ikke har en negativ klima- og miljøpåvirkning? Hvis det er sådan, at de nye teknologier inden for atomkraft vil være de bedste teknologier til at fremme de mål, så er det absolut værd at se på. Også jeg er teknologioptimist, og Socialdemokratiet har altid ønsket at bruge den teknologiske udvikling til gavn for almindelige mennesker, vores velstand, vores sikkerhed og vores beskæftigelse, og det er også et godt udgangspunkt for tilgangen til de muligheder, der kan ligge forude. Hvis det skulle vise sig, at de nye SMR-reaktorer kan være med til at fremme de mål, som vi har på energiområdet, så er det som et supplement til det, vi kender, altså vind og sol. Jeg ser frem til at læse regeringens analyse og til den videre diskussion om et meget vigtigt og spændende emne. Jeg ved godt, at vi nærmer os afslutningen på taletiden, men jeg vil gerne lige slutte med at sige, at jeg er åben over for, at vi på et tidspunkt når derhen, hvor udelukkelsen af dansk produktion af atomkraft skal ophæves. Jeg vil faktisk håbe på, at det er der, vi ender, men for nuværende kan Socialdemokratiet ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Vi fortsætter talerrækken og byder velkommen til Venstres ordfører, fru Linea Søgaard-Lidell. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil først og fremmest gerne kvittere for Liberal Alliances vedvarende fokus på debatten om atomkraft i Danmark. Det er også en vigtig debat for Venstre, og jeg vil heller ikke lægge skjul på, at vi i Venstre jo deler mange af de synspunkter, som Liberal Alliance fremlægger i beslutningsforslaget. I Venstre vil vi sådan set gerne fjerne forbuddet mod atomkraft i Danmark – det sagde vi for snart et år siden – ligesom vi rigtig længe har arbejdet for atomkraft i en europæisk politisk sammenhæng. Derfor er vi også glade for, at vi i regeringen har igangsat en analyse af, hvad det vil kræve af os, hvis vi fjerner forbuddet. Vi står i dag i en helt anden klimamæssig og sikkerhedspolitisk situation, end man gjorde tilbage i 1985, da et flertal i Folketinget vedtog, at atomkraft ikke skal indgå i Danmarks energiplanlægning. Teknologien har udviklet sig markant og er i en spændende udvikling med nye anlægstyper – en udvikling, som vi håber lykkes, så vi kan indfri det potentiale, der er for klimaet og for forsyningssikkerheden. Samtidig får vi desværre igen og igen bekræftet, at vi er trådt ind i en ny og mere usikker verdensorden. Det stiller store krav til både den danske og den europæiske forsyningssikkerhed, ikke mindst når det kommer til behovet for stabil, billig og grøn energi. Og i det lys giver det kun mening at se fordomsfrit på alle de grønne teknologier, der kan gøre adgangen til grøn energi mere tilgængelig, ligesom det er virkelig vigtigt, at vi holder snuden i sporet i forhold til at få udbygget den vedvarende energi. I dag er sol og vind rygraden i vores energiforsyning. Her har vi veletablerede teknologier, et stærkt hjemmemarked og stor erfaring. Det er en virkelig god ting, når man går op i, at strøm skal være billig, grøn og noget, som vi kan producere selv. Derfor skal vi også fortsætte ad de gode spor, vi allerede har lagt ud, og samtidig være åbne for, hvordan nye teknologier kan spille en rolle i Danmarks fremtidige energiplanlægning. Derfor er det også rigtig godt, at vi nu får lavet en grundig undersøgelse af potentialer og begrænsninger ved de nye atomkraftteknologier og jo absolut også af, hvad det vil kræve af os, af vores energisystem, af vores myndigheder og af vores regulering. Det er ingen hemmelighed, at vi i regeringen har forskellige udgangspunkter, hvad angår atomkraft. I Venstre forholder vi os meget åbent til teknologien. Det skal der være plads til, og det er der også plads til. Men vi står naturligvis fuldt og helt på mål for den vej, som vi har valgt, eller som vi i regeringen har vurderet er den fornuftige, nemlig at sikre, at vi får et nyt, opdateret vidensgrundlag på området, som vi kan træffe beslutninger ud fra. Venstre bakker derfor op om den fremgangsmåde, vi i regeringen har fastlagt, hvor det næste skridt er en grundig analyse af atomkraftteknologierne, og hvad det vil kræve af os. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken og går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, hr. Mads Fuglede. Værsgo.

Vi bakker i Danmarksdemokraterne varmt op om B 58 om at tillade atomkraft. Det er lidt ærgerligt, at vi ofte har de her diskussioner, hvor vi stiller vind op over for atomkraft. Vi opfatter det som sådan to forskellige grene af diskussionen. Vind- og solenergi er noget, der er afhængigt af vejret, og så er der en anden del, som ligesom handler mere om vores batteridel, altså den stabile energikilde, man altid kan trække på. Det er som regel ting, man kan brænde af, hvad enten det er biogas, naturgas, biobrændsel, affald, brunkul, eller hvad det måtte være, og her ville atomkraft være et rigtig godt alternativ. Vi skal have begge dele, den billige vind og den billige sol, og så skal vi have noget, der er rigtig stabilt, og der er atomkraft en oplagt mulighed. Vi kan jo se, at der i disse år sker store teknologiske fremskridt inden for kernekraft, og der er ingen tvivl om, at den danske lovgivning spænder ben for forskning og udvikling i teknologier, der kan fremme en teknologineutral grøn omstilling. For os er det vigtigt, at energiplanlægningen sker med fokus på balancer, som danskerne kan bakke op om, og derfor sætter vi os ikke på bagbenene i forhold til at sikre, at man kan skaffe sig endnu mere viden om atomkraft, og sikre, at vi kan begynde at regne med energiplanlægning, hvor man har indtænkt fornuftige løsninger, der rummer atomkraft. Så lad det være ordene herfra med en varm opbakning til forslaget. Tak til Liberal Alliance for at kæmpe den her sag på vegne af os alle sammen og Danmark.

Tak. Der er et spørgsmål fra fru Karin Liltorp fra Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Vi er skam heller ikke bange for ny teknologi i Alternativet, men noget af det, jeg synes er lidt ærgerligt ved den her debat, er jo i virkeligheden, at jeg lidt føler, at befolkningen bliver foregøglet, at de her nye atomkraftværker, der er helt sikre, står klar til at redde Danmarks energiforsyning i årene fremover. For situationen er jo, at de slet ikke er klar på nogen måde. Selv om vi ønsker det, og selv om vi gør det fuldt lovligt, kan vi ikke indføre dem i morgen. Så på den måde kan jeg ikke lade være med at tænke, at der er gået lidt valgkamp i den på den måde, at der er nogle, der er for, at vi kan få den her løsning, og så er der nogle, der er imod. Men hvordan forholder ordføreren sig til det? Hvornår tror ordføreren vi reelt kunne få glæde af de her atomkraftværker i Danmark, hvis vi ændrede lovgivningen i dag?

Ordføreren.

Jamen det er min opfattelse, at spørgeren ikke er korrekt oplyst om de gældende forhold derude. Der findes teknologier, der er meget tæt på at være markedsmodne, og hvis man går i gang med at planlægge med det nu og regne med det, vil man kunne sætte en proces i gang, hvor jeg tror, at man kan få etableret de her værker inden for en 6-7-årig periode. Med det tillæg af vanlig dansk bureaukratisk omhu kan vi sikkert lægge 20 pct. oveni tidsmæssigt, og derfor er det også vigtigt, at vi går i gang. Hvis det så skulle vise sig, at der undervejs kommer noget, der er endnu smartere, så er det jo godt at være gået i gang. Så kan man skifte til en endnu bedre teknologi, for der findes en enorm teknologimodning netop på det her område.

Spørgeren.

Men heldigvis behøver Danmark ikke at være det land, der er frontløber på alle områder. Her sakker vi allerede bagud, og det er fint, at man gerne vil lave om på det, men når ordføreren siger, at jeg ikke er ordentligt oplyst, så vil jeg bare lige sige, at i et debatindlæg skrev Troels Schönfeldt, der er den tidligere direktør for Seaborg Technologies, og som virkelig ønsker atomkraft, at atomkraft slet ikke er en realistisk mulighed i Danmark. Derfor er mit store ønske bare, uden at være bange for det her, at vi tager det på et godt og grundigt sagligt niveau i stedet for at bilde danskerne ind, at det her er noget, der er klar til at blive implementeret, og at det er det her, der kan stå for den grønne omstilling. Så det er mere de vurderinger, jeg efterlyser, for jeg ønsker ikke, at vi stopper udviklingen, men jeg synes heller ikke, at vi over for befolkningen skal lade, som om det her er en realistisk løsning.

Ordføreren.

Det er også derfor, jeg synes, det er underligt at citere en mand, der laver en anden type reaktorer end dem, vi taler om i dag. Seaborg Technologies, i dag Saltfoss Energy, laver MSR-reaktorer, og vi diskuterer SMR-reaktorer. Vi kan godt diskutere det andet ved en anden lejlighed. Det vil være fint for os, for det synes vi også er en spændende diskussion, men lige nu forholder vi os til små modulære reaktorer, og det synes vi er en god mulighed at kigge ind i. Hvis der så kommer et alternativ som det, Saltfoss Energy laver, på et tidspunkt og som det, han udtaler sig om, og hvis det bliver markedsmodent på et tidspunkt, så lad os også tage den diskussion, når det er klart.

Tak. Den næste spørger er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Ordføreren for Danmarksdemokraterne erklærede sig på lange stræk meget enig med Liberal Alliance og takkede også Liberal Alliance for at sætte fokus på atomkraft. Så jeg vil egentlig høre, om Danmarksdemokraterne også er enige med Liberal Alliance, når det kommer til, at man bør aflyse havvindsudbuddet og bruge 55 mia. kr. på at opføre to atomkraftværker i Danmark, altså i form af de her små modulære reaktorer.

Ordføreren.

Nej, det er vi helt uenige med Liberal Alliance i. Faktisk ser vi havvindsudbuddet som den finansieringsplatform, man skal bruge, hvis man skal ind i a-kraft. Og som jeg sagde i min tale, er det vigtigt, vi skelner mellem, at der er ustabile energikilder – og det er havvind en del af, fordi det er, som vinden blæser – og at der så er stabile energikilder, og det er kernekraft. Vi ser meget gerne, at man også finansierer kernekraft med en cost for difference-aftale, sådan at man kan få en finansiering, for når man skal etablere en SMR-reaktor, vil den, selv om den er mindre dyr end den kernekraftstruktur, man kender i dag, og som er udbredt i Europa, kræve en meget stor engangsbetaling. Det vil kræve, at man kan få en god finansiering, og det kan man først få, hvis det er sådan, at man har en prisgaranti, eksempelvis. Så vi ser egentlig, at de to aftaler bør gå hånd i hånd.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Da det ikke er tilfældet, er der ikke flere spørgsmål. Vi fortsætter talerrækken og går videre til SF's ordfører, hr. Claus Jørgensen. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak til forslagsstillerne for endnu en gang at rejse debat og diskussion om atomkraft i Danmark. Det er en debat, som SF meget gerne deltager i. For SF er det vigtigt, at vi holder tempoet i den grønne omstilling, men vi kan jo selvfølgelig sagtens have diskussionen om, hvordan vi investerer i havvind, solenergi og landvind og atomkraft, hvis det er det, som Liberal Alliance gerne vil diskutere. Heldigvis er der jo noget, de fleste folketingsmedlemmer og partier herinde går op i, og det er havvind, solenergi og landvind. Det mener vi jo klart at vi skal holde fast i. Liberal Alliance har jo taget et andet valg og vil hverken støtte brintrøret eller havvind, som vi også lige hørte. Det mener vi er ærgerligt i forhold til danskernes elregning, den grønne omstilling og ikke mindst danske arbejdspladser. Derfor kan jeg godt nogle gange blive i tvivl. For hvad er det vigtigste for Liberal Alliance? Er det grøn strøm i stikkontakterne, eller er det atomkraft for enhver pris? Når man kigger på det danske energisystem i dag og på den forskning, som allerede er tilgængelig, så er det svært at se, at atomkraft er nødvendigt for at sikre en høj forsyningssikkerhed i Danmark. Så sent som i morges i P1 blev det fremført, at batterier til opbevaring af vedvarende energi er på kæmpe fremmarch. Derudover peger eksisterende analyser på, at mens omkostningerne ved opstilling af sol- og vindenergi er faldende, er omkostningerne ved atomkraft stigende. Det tyder på, at der ikke umiddelbart ligger et stort økonomisk eventyr i dansk atomkraft. Selv hvis der gjorde, skal vi huske på, at atomkraft ikke bliver en del af dansk elproduktion med et fingerknips. Jeg har lige hørt, hvor lang tid det faktisk kan komme til at tage. Og hvis vi kigger på andre lande i Europa, kan vi se, at implementeringen af atomkraft kan have lange udsigter. Der er heller ingen tvivl om, at atomkraft, som skulle implementeres i den danske elproduktion, ville betyde, at der skulle ske en større administrativ oprustning, således at danske myndigheder kan håndtere alle aspekter af atomkraften. Derudover kan vi også se, at man i andre lande, men også i Danmark, stadig ikke har fået løst den kæmpe udfordring, som affaldet fra atomkraft udgør. Vi har stadig noget tilbage fra Risø, som vi ikke helt præcis ved hvad vi skal gøre med ude i fremtiden. Med det sagt er der jo på den baggrund af den diskussion, vi havde i foråret sidste år her i salen, igangsat en tilbundsgående analyse af nye atomteknologier og en kortlægning af, hvad det vil kræve at få en danskproduceret atomkraft ind i det danske energimiks. Det er en analyse, som vi venter på med spænding og stor interesse. Forhåbentlig vil analysen gøre os klogere på, hvad de nye teknologier kan, og hvilke konsekvenser de bærer med sig. Ministeren har jo allerede præsenteret kommissoriet i dag, og resultatet skulle så allerede ligge klar før sommerferien, og der kan vi jo selvfølgelig tage diskussionen op igen. Så SF mener, at det er en postgang for tidligt at snakke om at ændre lovgivningen på det her område, især når vi slet ikke kender det fulde billede. Derfor kommer vi igen til at stemme imod dette forslag. Tak for ordet.

Tak til hr. Claus Jørgensen fra SF for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Henrik Frandsen som ordfører for Moderaterne, for vi gemmer lige Liberal Alliance til sidst med ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo.

Tak for ordet, hr. formand. Jeg sad ellers og glædede mig til hr. Steffen W. Frølunds indlæg, for jeg ved jo, han brænder for emnet. Diskussionen om atomkraft i Danmark er jo en interessant diskussion, vil jeg gerne sige. Desværre bliver debatten som regel reduceret lidt til, om man er for atomkraft, eller om man er imod atomkraft. Det er jo nok, fordi det historisk set har været et ekstremt hot emne. Dengang jeg var en ung mand, var det jo noget af det, man virkelig gik op i på gymnasiet osv. Det fyldte rigtig meget. I Moderaterne er vi ikke modstandere af atomkraft. Vi tror grundlæggende på teknologisk udvikling, og vi tror på, at den grønne omstilling kræver nytænkning, fremsyn og ikke mindst frihed til at undersøge nye løsninger. Netop derfor er det også et emne, der optager mange danskere, men det kalder altså også på nøgternhed, for det er et stort emne. Atomkraft handler nemlig ikke kun om energi, men også om miljø, sikkerhed, beredskab og et langsigtet ansvar. I Moderaterne går vi til spørgsmålet med et åbent sind. Vi er ikke gift med bestemte teknologier. Hvis en løsning kan levere billig, grøn og stabil strøm, skal vi selvfølgelig diskutere den og undersøge, om det er det rigtige at arbejde videre med. Jo større værktøjskasse vi har i den grønne omstilling, jo bedre. Netop derfor skal vi også gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Sol og vind er i dag rygraden i vores energiforsyning, og Danmark står stærkt internationalt på de områder. Samtidig er energisystemet kritisk infrastruktur, og det ændrer man altså ikke ved på et uafklaret grundlag. Hvis vi ophæver forbuddet nu uden at have svar på de grundlæggende spørgsmål, risikerer vi, at det bliver til ren symbolpolitik. Det ville da være ærgerligt. Hvad gør vi med det radioaktive affald? Hvem skal godkende anlæg? Hvordan opbygger vi de nødvendige myndighedskompetencer? Er beredskabet dimensioneret til en eventuel hændelse? Og hvem betaler for nedlukning og oprydning, når man er færdig med at producere strøm, når de er udtjent? Det er jo i virkeligheden nogle meget, meget spændende spørgsmål, synes jeg. Derfor er det også glædeligt, at klimaministeren i dag har meldt ud, at der igangsættes en tilbundsgående analyse af hele området, så vi får svar på de store og vidtgående spørgsmål der. Det næste skridt er jo så, når analysen bliver sat i gang, at få mere viden og et solidt beslutningsgrundlag, før vi ændrer lovgivningen. Hver ting i sin rækkefølge. Lad os få pulsen ned, få konsekvenserne belyst og træffe en ansvarlig beslutning, en ansvarlig beslutning, der skal træffes på et veloplyst grundlag. Tak for ordet, hr. formand.

Tak for den ordførertale. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, hvor lang tid han tror der vil gå, fra vi får en idé eller nogen får en idé om, at man gerne vil have noget kernekraft i Danmark, til man sådan for alvor går i gang med at etablere det. Hvor lang tid tror ordføreren der går?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er jo faktisk også et af de ret vigtige spørgsmål, når vi diskuterer kernekraft, for kernekraft er ikke noget, man bare lige kan sige at vi vil indføre inden 2030 f.eks., eller noget i den retning. Hvis man tager de traditionelle kernekraftværker, er der jo en ekstremt lang godkendelsesproces, og det tager ekstremt lang tid at opføre dem, så der bliver svaret i hvert fald: lang tid. Hvis man, som der også bliver skrevet og er en del af forslaget her, arbejder videre med de små modulære reaktorer, er vi også nødt til at afvente, at teknologien er moden. Det bliver også noget, der sandsynligvis kommer til at tage rigtig lang tid. Så på den korte bane er kernekraft ikke en mulighed. Det er også derfor, det er vigtigt, at vi arbejder videre med sol og vind, men det kan jo godt være, at tingene kan udvikle sig og der kommer teknologiske muligheder, der gør, at det bare lige er det, der skal til, når vi kommer et stykke ind i 2030'erne.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg synes faktisk, det lyder en lille smule dobbeltmoralsk, for det bliver sådan noget med, at uha, det er så farligt, hvis vi ophæver det her kernekraftforbud, og tænk, hvis nu der kommer til at ske et eller andet, og så siger ordføreren samtidig, at det kommer til at tage 100 år, inden vi overhovedet for alvor kommer i gang. Så ret beset vil det jo ikke være specielt farligt at ophæve sådan et kernekraftforbud. Jeg hører også, at ordføreren taler om, at det er symbolsk, hvis man bare ophæver det. Men synes ordføreren ikke også, at det er lidt symbolsk at stå at sige, at man ikke er imod kernekraft, når man ikke vil ophæve forbuddet?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nej, jeg synes faktisk, det er et udtryk for ansvarlighed. Jeg synes, det er vigtigt, at vi gør tingene i den rigtige rækkefølge. Nu bliver der igangsat en undersøgelse, hvor man får belyst alle aspekter i det at indføre kernekraft. Det er jo ikke forbudt i dag at forske i kernekraft; det er ikke forbudt i dag at arbejde med det. Det må bare ikke nettilsluttes, og så er der nogle myndighedsting, der skal være på plads. Jeg synes, at det er ganske almindelig sund fornuft at gøre tingene i den rigtige rækkefølge og have et ordentligt beslutningsgrundlag, når vi måske på et tidspunkt beslutter at arbejde videre med kernekraft som en mulighed.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak til ordføreren for indlægget. Jeg kan forstå på ordføreren, at det er vigtigt, at man gør tingene i en særlig rækkefølge, der handler om, at der først er en analyse, og at vi så derefter kan forholde os til, om der skal fjernes et eventuelt forbud. Det er jo sådan set den politik, der bliver lagt frem. Men i april måned sidste år udtalte ordføreren sig på sit partis vegne, og jeg tror nok, jeg citerer det korrekt, når jeg siger det sådan: Vi er villige til at ophæve forbuddet mod kernekraft. Og hvis det ikke var sådan, må ordføreren rette mig. Noget er der jo så sket siden hen, altså man synes, at der nu skal være en model til at analysere det, før man kan fjerne et forbud. Men i april måned sidste år syntes man faktisk, at man var klar til at fjerne forbuddet, uagtet om der var en analyse eller ej. Så vil ordføreren ikke fortælle mig, hvad der er sket i den mellemliggende periode?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nu har jeg så heller ikke genlæst, hvad det var, jeg sagde for et års tid siden, men det var hvert fald noget over i retning af det, hr. Steffen W. Frølund citerer mig for, og det står jeg sådan set stadig væk ved. Jeg mener også, at atomkraft er en lovende teknologi, som i de senere år har udviklet sig meget. Men jeg mener nu også, at man, når man træffer den beslutning om at ophæve forbuddet, som man kalder det, men som jo kun er et forbud i forhold til enkelte ting, skal have det rigtige beslutningsgrundlag. Det er jo sådan set også det, som vi nu har igangsat et arbejde med at få, ved at man igangsætter den analyse, og når den så er færdig, har vi et beslutningsgrundlag, der afgør, om det er den vej, vi skal gå, eller det ikke er det. For jeg er også nødt til at sige, at det ikke bare handler om at ophæve forbuddet, som vi kalder det, og at tingene med a-kraft så kører. For så skal der jo laves en hel masse, et kæmpe setup, omkring myndighedsbehandling, og der skal laves et kæmpe arbejde om, hvad der skal til osv., og det er altså meget udgiftsdrivende. Det er derfor, jeg synes, det er vigtigt at have det rigtige beslutningsgrundlag.

Så siger vi tak til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne og går videre i ordførerrækken, og det er med fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti som ordfører. Værsgo.

Tak, formand. Jeg synes, der er noget lettere pinligt ved den her debat. For mens verden har rykket sig, mens teknologierne har rykket sig, og mens vores naboer har rykket sig, så render vi i Danmark stadig væk rundt med et energiforbud, der lugter langt mere af at være fra 1980'erne, end at det viser, hvordan virkeligheden er i dag. Vi render rundt og fortæller os selv, at vi er et grønt foregangsland, men vi er jo slet ikke et foregangsland, når det kommer til at vise åbenhed over for forskellige teknologier. I dag diskuterer vi jo ikke, om der skal sættes en modulær reaktor op i morgen, og det er jo slet ikke det, som den her debat handler om, men den handler om, at vi i Danmark stadig væk har et ældgammelt teknologiforbud, et forbud, som betyder, at vi ikke engang må undersøge og analysere eller planlægge eller afprøve brugen af kernekraft. Samtidig importerer vi bunker af strøm, der er produceret med kernekraft i Sverige, vi bruger den, og vi betaler for den, selv om vi her i salen altid hører, at det er for dyrt. Men det er åbenbart ikke for dyrt at købe det fra Sverige, og vi vil her bare slet ikke tale om det, og hvis det ikke var så sørgeligt, ville det jo faktisk være sjovt. Vi har endda selv erkendt det politisk. For nylig er det lykkedes at få afsat 40 mio. kr. til forskning i kernekraft. Ja, det er alt for lidt, men det er dog et klart signal om, at teknologien er reel nok til, at man gider forske i den. Men den er åbenbart ikke reel nok til, at vi vil gøre den lovlig, og så ved man jo godt, hvad der kommer. Ministeren plejer at spørge til, hvad der så skal ske med affaldet. Men affaldet er jo ikke noget nyt problem, og det er ikke engang en ny opdagelse. Det er et velkendt vilkår, som håndteres i alle de andre lande, som vi i forvejen køber strøm fra, og når affaldsargumenterne mange gange igen og igen bliver hevet frem, så er det jo ikke, fordi der mangler viden eller muligheder, men fordi der mangler en vilje. Så vil jeg gerne tage os med på en tur uden for Danmarks grænser. Jeg talte for nylig, da vi var til COP30 i Brasilien, med en energiordfører fra Sverige, og hun fortalte, at de i Sverige lige nu er under et massivt pres for at lave grøn energi. De har fået et nej fra forsvaret til en række havvindprojekter, og de står jo ligesom os foran en massiv efterspørgsel efter grøn strøm. Så derfor bygger de nu masser af kernekraft, og hun sagde ganske enkelt: Sverige kan ikke blive ved med at være Danmarks powerbank, vi har selv brug for strømmen. Det burde jo få alarmklokkerne til at ringe, og hvis kernekraft er så dyrt, langsomt og ubrugeligt, sådan som vi gang på gang hører det i den her sal, hvorfor i himlens navn kan vi så finde ud at købe den fra Sverige, hver gang vinden ikke blæser? Sandheden er, at vi har bygget et energisystem, der hviler på kabler og på et håb om, at naboerne kan blive ved med at forsyne os med strøm, og at de har overskud til det. Men i en verden, hvor der er krig, cyberangreb og en massiv elektrificering, der er på vej, så er det bare at håbe en rigtig, rigtig ringe strategi. Hvordan skal vi kunne forsyne forsvaret hurtigt og agilt, hvis forsvaret flytter rundt i verden? Hvordan skal vi kunne forsyne store energislugere, når der er gråvejr og vindstille? Hvordan skal vi sikre en kritisk infrastruktur? Vi kan jo ikke bare kable det hele ihjel. Derfor handler det her forslag om det mest jordnære i denne verden, nemlig om at lade døren stå åben. Det betyder ikke, at man skal beslutte, at der i morgen er kernekraft, men man skal heller ikke holde Danmark fast i verden af i går. For det er ærlig talt er pinligt at kalde sig selv for et foregangsland, når man klamrer sig til et teknologiforbud, der er helt tilbage fra 1980'erne. Derfor bakker vi selvfølgelig op om det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er lige en kort bemærkning til fru Karin Liltorp fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Vi prøver bestemt ikke at modsætte os ny teknologi, eller at vi får viden i omløb; det bakker vi fuldt op om. Men jeg kan ikke lade være med at kommentere på, at ordføreren sagde, at det her med affald er gammel viden, og at det kun er, fordi der mangler vilje. Der vil jeg bare høre, om ordføreren ikke anerkender, at vi faktisk ikke har fået løst det problem endnu, altså at man stadig væk i de lande, der har haft atomkraft i mange år, kæmper med at finde den rigtige løsning, og at vi risikerer, at fremtidige generationer står tilbage med problemet. For jeg ser det jo ikke bare som den nemme løsning. Så det var bare et ønske om et par kommentarer fra ordføreren om den problemstilling.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nej, det anerkender ordføreren overhovedet ikke.

Så er det spørgeren. Værsgo.

Så ordføreren anerkender ikke, at der stadig væk er et problem med atomaffald? Altså, det kunne jeg nok godt tænke mig at få uddybet, for det tror jeg de fleste rundtom i verden vil være dybt uenige i. Med de nye atomkraftværker – dem, man kigger på i Danmark – bliver problemet mindre, men med de nuværende typer er der kæmpestore problemer, fordi man ikke ved, hvor man skal placere affaldet. Og det er jo derfor, at man bare med Risø har haft problemer i utallige år. Men det anerkender ordføreren ikke?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nej, det anerkender ordføreren overhovedet ikke. Hvis det var så ringe en teknologi og der var så store udfordringer med affaldet, at det næsten ikke var til at overskue, så var det nok ikke en af de her teknologier, som EU pegede på som noget af det mest grønne, som vi bør basere vores grønne omstilling på. Og så var det nok heller ikke derfor, at Sverige var i gang med en lynudbygning af kernekraft. Så nej, det anerkender den her ordfører overhovedet ikke.

Vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Der var ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten er fuldstændig imod det her forslag. Hvis man gerne vil have inspiration til, hvad man burde mene, kan man jo lytte til, hvad Klimarådet siger, nemlig at vi kan have et energisystem i Danmark uden atomkraft. Længere er den ikke, og det har vi så diskuteret flere gange her i salen, og det gør vi så også i dag. Så vil jeg gøre opmærksom på, at det her forslag, der behandles her, jo sådan set er et forslag om at tillade atomkraft i Danmark. Det er altså ikke et spørgsmål om nogle små atomkraftanlæg, som er under udvikling. Det er sådan set en generel ophævelse af forbuddet. Hvad koster det her forslag at gennemføre? Det ved vi ikke, for det står ikke i forslaget, og vi fik det heller ikke at vide af klima- og energiministeren. Jeg synes, at der er ting i vores energisystem, som skal opprioriteres, og det er bl.a. elektrificeringen. Vi skal satse meget mere på energibesparelser, og så er det jo spændende, at batteriteknologi og anden lagringsteknologi bliver udviklet hele tiden. Hvis nu man vedtog det her forslag, kunne vi så få atomkraft om 20 år i Danmark? Det kunne vi måske. Hvis det skulle ligge på Amager, ville det måske tage 5 år mere. Altså, det er jo det, vi kigger ind i. Det her er jo et eller andet, som ikke lige kan indføres i morgen, og det vil sige, at man godt kan have en debat om det her, og det har vi vel haft 3-4 gange inden for de sidste 2 år. Der er så nogle, der siger, at vi ikke må spørge til, hvor affaldet skal være, men det er jo meget relevant, når Sverige og Finland ikke må importere affald. Hvor er det så, dansk atomaffald skal ligge? Er det ved Risø? Det er jo et midlertidigt lager, hvor man ikke har kunnet finde ud af at komme frem til et eller andet sted, hvor det der lettere radioaktive affald kunne lagres permanent. Hvor er det så lige forslagstillerne forestiller sig at vi skal have vores affaldslager i Danmark? Der er så mange ubekendte i det her, og jeg kan slet ikke se, hvorfor man skal bruge så meget krudt på at forholde sig til en eller anden teknologi, som ser ud til at være alt for dyr og alt for langsom i forhold til klimakrisen, så Enhedslisten kan ikke støtte det her beslutningsforslag. Tak.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti har stadig væk den samme politiske holdning, som vi har haft under de andre debatter, så vi bakker helhjertet op om det her forslag. Vi mener helt klart, at atomkraft er løsningen, og at det er den meste effektive, stabile og driftsikre energiform, som vi overhovedet kan anlægge i Danmark. Så vi bakker helhjertet op om det her forslag og synes, det er fint at tage debatten en runde mere. Vi kommer i hvert fald til at bakke det op hundrede procent. Tak.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Vi går videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Sidst vi havde en debat om atomkraft, blev vi bredt set enige om at igangsætte en undersøgelse af potentialer og risici og ikke mindst også af omkostningerne ved at introducere atomkraft i form af de her små modulære reaktorer i Danmark. Den undersøgelse ser vi i Radikale Venstre frem til at se resultaterne af, og før der ligger nogle resultater, har vi ikke tænkt os at støtte et beslutningsforslag som det her, så vi er imod det. Men jeg bliver også nødt til lige at sætte lidt flere ord på hele debatten omkring atomkraft i det hele taget. For vi er jo langt foran, når det kommer til at udvinde energi fra sol og vind. Det er vores spidskompetence i Danmark, og i Radikale Venstre mener vi, at det fortsat er der, vi skal have vores fokus. Det betyder ikke, at vi i mit parti er ideologiske modstandere af atomkraft, heller ikke i den nye form. Tværtimod hører den hundrede procent hjemme nogle steder i verden, der, hvor den kan dekarbonisere. Men i et land som Danmark, hvor vi er så langt foran på sol- og vindenergi, og hvor det, som det ser ud, nok vil være omkostningstungt at introducere det, og hvor det, foruden at der er et affaldsproblem, også vil tage rigtig lang tid, før end at man kommer i gang med atomkraft, ser vi det ikke som en løsning. Vi har haft debatten rigtig mange gange, og derfor er vi også tilfredse med, at der nu kommer en undersøgelse, så vi kan få afdækket de her omkostninger og eventuelle potentialer. Det er sådan set det, jeg tænker at sige for nu. Tak, formand.

Tak for den ordførertale. Der er en kort bemærkning til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for talen. Det var egentlig metakommentarerne omkring debatten, som jeg lige ville reagere på. For hvis vi er i en situation, hvor Radikales energipolitik er, at vi kun må indføre energiformer i Danmark, som vi selv har spidskompentence til at producere, og det er reelt set vindmøller, for det har vi i hvert fald ikke i forhold til solceller, så tænker jeg bare: Hvad er Radikales energipolitik, hvis det skal hænge sammen, når vinden ikke blæser?

Tak. Værsgo til ordføreren.

I en dansk kontekst er vi jo langt fremme på energi fra solceller og vindmøller. Det tænker jeg også at ordføreren for Liberal Alliance er nødt til at anerkende. Jeg er med på, at Liberal Alliance har lagt et udspil frem, hvor man vil aflyse havvindmølleudbuddene og bruge 55 mia. kr., som i øvrigt er ufinansierede – fordi det for det første er en aftale, man ikke er med i, og fordi der for det andet er tale om et støtteloft i forhold til de 55 mia. kr. og altså ikke det beløb, som aftalekredsen har nikket til at bruge – på at opføre to atomkraftværker. Så man skylder jo også at fortælle, hvornår det her skal fungere fra, og hvordan man i øvrigt vil finansiere så mange penge.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg tager meget gerne en debat om finansieringen, for det er ikke helt rigtigt udlagt af ordføreren, i forhold til hvad vores eget udspil er. Mit spørgsmål står stadig væk ubesvaret, synes jeg, så måske skal jeg spørge mere direkte: Synes ordføreren, at det er okay, at man i det danske energisystem har teknologier, vi bruger til at danne strøm og energi til danskerne, men som ikke er noget, vi selv har en industripolitisk fordel eller en spidskompetence inden for?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Ja, selvfølgelig, og når jeg taler om spidskompetence, handler det ikke kun om, at det er noget, vi skal kunne producere i Danmark, men også om, at det er det, vi er langt foran på, og at det er det, vi gør brug af i stor stil, og det gælder både sol- og vindenergi.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Vi går videre i ordførerrækken til fru Karin Liltorp som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. De fleste herinde er forhåbentlig ikke i tvivl om, at vi i Alternativet ønsker en grøn fremtid, og vi ønsker i den forbindelse bestemt ikke at stå i vejen for forskning i atomkraft, for viden er en forudsætning for ansvarlige beslutninger. Men når vi herindefra diskuterer atomkraft livligt, tror jeg, at mange danskere i øjeblikket får indtryk af, at atomkraft nærmest er klar til brug, og at grunden til, at vi ikke allerede har sikre og bæredygtige atomkraftværker rundtom i landet, er, at der sidder nogle teknologiforskrækkede typer herinde på Borgen og trykker på bremsen. Det billede kan jeg ikke genkende, og jeg ser derfor en risiko for, at vi får afsporet debatten og får skabt et billede af køreklare, bæredygtige atomkraftværker. Som gammel keminørd synes jeg, at det arbejde, de danske atomkraftvirksomheder udfører, er sindssygt spændende. I stedet for de klassiske værker, der bruger vand til køling, er deres idé at opløse det radioaktive materiale i flydende salt, og det ændrer nogle af de klassiske risici ved atomkraft, bl.a. risikoen for, at atomkraftværket kan eksplodere. For når brændslet er flydende, kan reaktionen lettere stoppes af sig selv, og man undgår nogle af de problemer, man kender fra de traditionelle reaktorer. Det er klogt tænkt, synes jeg, og jeg synes også, det virker til at være meget klogere end de nuværende reaktorer. Men de her nye værker er slet ikke klar. I et debatindlæg for et par år siden skrev Troels Schönfeldt, tidligere administrerende direktør i Seaborg Technologies, at atomkraft overhovedet ikke er en realistisk løsning for Danmark inden for den tidshorisont, hvor vi forventes at reducere vores udledninger. Han peger på, at det vil tage lang tid at opbygge de nødvendige myndigheds- og sikkerhedssystemer og rammer, og at Danmark allerede har hurtigere og billigere alternativer til rådighed. Lige her synes jeg, det er værd at bemærke, hvem afsenderen er. Det er faktisk en mand, der i høj grad kæmper for, at vi skal få atomkraft i Danmark. Så jeg vil også gerne have, at vi i den her debat forholder os realistisk til den nuværende situation. Jeg ved, at vi i Danmark elsker at fremføre, at vi er en ledestjerne inden for omstilling til grøn energi, og det har også i høj grad været gældende for vind- og solenergi. Men vi behøver jo ikke at være nummer et til alt og især ikke, hvis vi på forhånd er bagud på point. Altså, vi er måske gode til håndbold, men mindre gode til rugby. Jeg har ikke helt tænkt igennem, om den her lignelse holder, men jeg har indtryk af, at nogle partier her siger, at nu kan vi godt sende håndboldherrerne hjem og så i stedet for få nogen til at blive rigtig, rigtig gode til rugby. Det synes jeg måske ikke er vejen frem. De andre lande må faktisk gerne være bedre end os, især hvis det betyder en hurtigere grøn omstilling. Men selv i de lande, der har arbejdet med atomkraft i årtier, og som af den grund er længere fremme på alle områder, forventes de første nye anlæg tidligst at komme i drift omkring 2030, og det er altså ikke en løsning på Danmarks udledninger i dag. Vi tror egentlig heller ikke på, at det bliver løsningen i fremtiden. Derudover er der det spørgsmål, som vi ikke kan undgå, og som jeg kunne høre den konservative ordfører ikke syntes var et stort problem, men som vi i Alternativet ser som et stort problem, og det er affald. Lande med mange års erfaring arbejder stadig med midlertidige lagre og dyre slutdeponier, som først nu er under etablering. At åbne for atomkraft er derfor også et spørgsmål om, hvilket ansvar vi pålægger kommende generationer, og den nød har vi altså ikke knækket endnu, uanset hvad der bliver sagt. Alternativet mener derfor stadig, at Danmark skal bruge kræfterne på de løsninger, der kan bygges nu, som f.eks. vindmøller og solcelleanlæg. Det er her, vi kan reducere udledninger hurtigt og veldokumenteret, men derfor er vi bestemt ikke modstandere af, at forskerne knokler på og gør os klogere på muligheden for at få velfungerende og bæredygtige atomkraftværker, der på sigt kan gøre en enorm forskel, især andre steder i verden, hvor vind- og solenergi ikke ligger lige til højrebenet. Så vi er meget åbne over for at se på alle regler, der skulle stå i vejen for yderligere forskning og testning. Men vi holder fast i positionen om, at atomkraft ikke skal være løsningen her i landet. Vi ender nok med at stemme gult til forslaget. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er lige en kort bemærkning til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for talen. Og i øvrigt også tak for at ville stemme gult eller i hvert fald stille sig lidt nysgerrigt til, om man eventuelt ender på gult; det kunne jeg høre. Men hvis jeg lige skulle fuldføre den lignelse omkring håndbold og rugby, som ordføreren var i gang med, så tænkte jeg videre, og så ville man i metaforen, i analogien, jo sådan set ende med, at man så skal stemme gult til, hvorvidt rugby skal have tilladelse til at eksistere i Danmark – selv om vi er bedre til håndbold i Danmark, hvilket vi jo åbenlyst er, også når man kigger på resultaterne i øjeblikket. Mener ordføreren, at rugby derfor skal være forbudt, altså bare fordi vi er bedre til håndbold? Altså, hvad er svaret, hvis man overfører det til energipolitik? Tak.

Ordføreren.

Åh, jeg vidste selv, at det er farligt at kaste sig ud i sådan nogle lignelser. Så nej, jeg synes ikke, at vi skal forbyde at spille rugby her i landet, og det er jo også derfor, vi stiller os nysgerrigt. Men igen er det et spørgsmål om, hvor vi skal lægge vores primære kræfter, og om det er forsøget værd. Jeg vil igen opfordre til, at vi holder fast i vores gode position – håndboldherrerne gør det rigtig, rigtig godt – og så ikke bruger alle kræfterne på rugbyholdet i stedet for. Sådan vil jeg nok føre den videre, men vi forholder os åbent og nysgerrigt.

Tak. Som tidligere rugbyspiller er formanden glad for, at det ikke bliver forbudt i den her omgang. Vi siger tak til fru Karin Liltorp og går videre til ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg er grundlæggende glad for, at ministeren undersøger atomkrafts potentielle rolle i det danske energimiks. Det er 40 år forsinket, men derfor desto mere kærkomment. Det er bare et helt andet spørgsmål, hvorvidt atomkraft skal være decideret forbudt og forkastet. Det er vognen foran hesten, hvis du spørger mig. Jeg er også glad for, at ministeren inden jul her i salen, da jeg stillede spørgsmålet, bekræftede, at undersøgelsen var åben og efterprøvbar, så følsomheden af resultaterne kan testes. Det er nemlig konstant problemet med hidtidige antiatomkraftanalyser – de gør alt, hvad de kan for ikke at opdatere brudte forudsætninger og har lukkede metoder, som ikke kan regnes efter. Udenlandske forskere må af egen drift interessere sig for følsomheden af danske analyser, før noget sker, og så ryger bukserne helt af dem. Nye forudsætninger kommer der nemlig hele tiden. Kan vi regne med kabler til Norge? Hvor meget biomasse ønsker vi politisk? Får vi energiøer? Hvor meget stikker datacentre af sted? Vi ved det ikke, og tiden vil vise det. Svarene på disse ubekendte flytter betragteligt på konklusionerne af systemanalyser; så følsomme er de. Grunden til, at ministeren blev bedt om at forholde sig til åbenheden i modellen, var, at det kom frem, at folk, som sidder med analysen, render rundt og liker antiatomkraftsludderopslag på sociale medier, og det er ikke just betryggende. Den eneste medicin mod bevidst eller ubevidst bias er lys, frisk luft og den videnskabelige metode, så det håber jeg stadig vi får som lovet. Folket er for, blå blok er for, kernekraftalliancen bestående af store og vigtige danske aktører er for, og næsten alle sammenlignelige lande løber hen imod atomkraft, men regeringen er imod. Den ønsker, at grøn energi fra atomkraft skal være forbudt fortsat. I stedet for sender regeringen flere penge, end atomkraft ville koste, af sted på satsede investeringer til Ørsted og endnu mere ustabil VE – som afledt skaber behovet for at brænde skove af, som afledt kræver mere af nettet, og som afledt mindsker forsyningssikkerheden osv. osv. Min påstand er, at det sker, fordi vi i Danmark i 40 år aktivt har afholdt os fra at kunne bruge alle værktøjer, og at vi afholder os fra det grundet irrationel og forkert frygt. LA er ikke bange for og imod teknologi. Danmark og Europa har begået en kæmpefejl baseret på frygt. Merz talte om det forleden. Tysklands store strategiske fejl kaldte han deres antiatomkraftpolitik. Socialdemokratiet har kæmpet med, citat, næb og kløer, citat slut, for at atomkraft skulle holdes nede i hele Europa. Prometheusmyten taler om det her. Grækerne havde for 2.500 år siden samme overvejelser i deres mytologi. Det er altså en debat så gammel som civilisationen selv, som man altid har advaret folk om ikke at falde i den forkerte grøft på. Ild kan bruges til at brænde ting med. Det kan gøre ondt. Men det kan også give lys, og det kan også give varme. Det har fordele, og det har ulemper. Men da fordelene langt overstiger ulemperne, er ild ikke forbudt. Brugen af ild har vi regler for, men vi har ikke forkastet ild fuldstændig. Vi har tøjlet den, og vi høster ildens fordele. På atomkraft har Danmark valgt forkert side i Prometheusmyten. Vi har analogt besluttet at forbyde ild, da det kan bruges forkert og har bagsider, men ved at forbyde ilden har vi ikke lys og varme, metaforisk. Vi forkaster atomkrafts fordele. Heri gemmer der sig en bredere pointe end blot i forhold til atomkraft. Det er en af Europas bagsider. Vores pessimisme og nultolerance over for den mindste risiko sætter sig i, at vi ikke opnår alle teknologiernes mange fordele, som vi blot kan høste, hvis vi drager dem ind. Forbud mod teknologier, som har flere fordele end ulemper på samfundsniveau, er en fejl af mytiske dimensioner, og dem skal vi stoppe med at begå. Men vi begår den fejl i Danmark med atomkraft, og det kan man lave om på ved at stemme for det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger. Det er nu til fru Karin Liltorp fra Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Og igen tak for at fremsætte forslaget. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre ordførerens mening om noget. Nu brugte ordføreren metaforen med ild, altså at vi tager alle fordelene i brug, men nu er der bare det, at affaldet, efter at man har lavet et lille bål, ikke er lige så skadeligt som radioaktivt affald. Jeg vil bare høre, om ordføreren er enig i, at der stadig væk er en nød, der skal knækkes, i forhold til hvordan vi håndterer affaldet fra de her atomkraftværker, hvis de skulle komme i brug i Danmark.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Alle energiformer og også metaforisk ild har en bagside af medaljen. Når vi brænder ting af, som vi har gjort i dansk energipolitik og altså stadig væk gør i dansk energipolitik, så er der faktisk udledninger fra det. CO 2 -udledninger er én konkret ting, men det er også partikelforurening og alt muligt andet. En af de ting, som vi i Danmark i 40 år har brugt store mængder af, er kul, og kul er sådan noget, der rent faktisk har slået mennesker ihjel, mange tusinde mennesker ihjel, når man gør det op. Det har uranaffald overhovedet ikke – det er snarere tværtimod en af de eneste energiformer, der har fuldstændig styr på sit affald og overhovedet ikke har nogen dødsfald forbundet med affald igennem al sin tid. Så statistikken er enig. Det er ikke et problem at håndtere teknisk. Det er rigtigt, at der er en stor politisk debat om det, fordi der er stor berøringsangst, og fordi der bl.a. bliver ved med at blive fremhævet med myter om, at det skulle være særdeles farligt og besværligt. Det er det ikke. Det er nemt, og det er teknologisk ladsiggørligt at håndtere – og det bliver gjort i dag.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så ordføreren er altså uenig i, at der overhovedet er noget problem med det radioaktive affald, vi har i dag, på trods af at selv de lande, der bruger atomkraft, meget aktivt siger, at de har problemer. Er det bare, fordi de er overforsigtige? Jeg tror nok ikke helt, jeg forstod, hvordan man endte med at sige, at det overhovedet ikke var noget problem.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jamen der er mig bekendt ikke nogen lande, der har atomkraft, som siger, at de har et stort problem med atomkraftaffaldet. Alle lande, der har atomkraftproduktion, har en håndtering af deres atomkraftaffald, og der er ikke nogen af dem, der har noget udslip; der er ikke nogen af dem, der har nogen dødsfald. I Holland har man det sågar udstillet på museer – bare for at afmystificere det. I Finland har man allerede store grundfjeldsminer klar til at lægge det ned i. Alle lande har deres måde at gøre det på, og de håndterer det alle sammen. Det er ikke en teknisk besværlig ting, men jeg kan godt høre, at det er en politisk besværlig ting.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Claus Jørgensen fra SF. Værsgo.

Tak for det. Og igen tak for talen. Anerkender ordføreren, at der kan være risici forbundet med atomkraft? Altså, vi kender den konventionelle atomkraft, hvis man kan kalde den det, og der har været uheld; der er folk, der er døde i forbindelse med den atomkraft. Men anerkender ordføreren ikke, at der også kan være risici ved de her nye former for atomkraft?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Der er bagsider ved alle teknologier, og det er der selvfølgelig også ved nye atomkraftteknologier. Teknologier flytter sig, og sikkerhed flytter sig. Det er også farligt at stige om bord på en flyver. Engang for 50 år siden var det forbundet med meget større risiko at stige om bord på en flyver, end det er i dag, og det samme kan man også analogt sige om atomkraftteknologier. Når det få gange er gået galt for atomkraft, er det eneste sted, hvor det er gået rigtig, rigtig galt, er i øvrigt i sådan en sovjetisk planøkonomisk økonomi, hvor man har bygget teknologierne med hovedet under armen uden skelen til noget som helst. Så vi skal selvfølgelig ikke bygge på socialistisk planøkonomi, når vi skal bygge det her; vi skal bygge det fornuftigt og ordentligt med moderne teknologier. Så er statistikken enig. Det er ikke, fordi det er en ny teknologi. Man kan se på statistikkerne, at når man sammenligner alle de forskellige energiformer, vi har, og alle deres afledte konsekvenser, altså bagsiden af medaljen, så er atomkraft en af de absolut sikreste med færrest dødsfald omkring sig.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så vil jeg også lige spørge i forhold til Danmark i dag. Vi er førende på vedvarende energi, og hvis man kigger på risici ved det, så kan solcellerne holde op med at virke, eller der kan falde en vindmøllevinge af. Men hvis der nu sker noget ved en atomreaktor, har vi en helt anden situation. I den her verden, som vi lever i, hvor verdensordenen måske lige i øjeblikket er vendt på hovedet og måske ikke ser ud, som vi har troet den ville se ud de sidste mange år, anerkender ordføreren så ikke, at vedvarende energi er mere sikker end atomkraft?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Som jeg sagde før, er statistikken faktisk enig, for når man ser på hele livscyklussen omkring en energiform og alle de afledte ting, der er ved den, så er det faktisk sådan, at produktionen af solceller i Kina slår mennesker ihjel. Der er folk, der er faldet ned fra og brændt inde på vindmøller, når de er blevet sat op. Så der er bagsider ved alle tingene, og derfor må man jo se på det, hæve sig lidt op og kigge rationelt og statistisk på det og så se: Hvad er der egentlig flest og størst problemer med? Og der er det jo helt klart, at vi har en fælles fjende i fossile energiformer, som laver partikelforurening, herunder også biomasse. Det skulle vi da til at gøre noget ved i stedet for at stå og skyde på hinanden med to sikre grønne teknologier, altså se at komme i gang.

Så siger vi tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forslagsstilleren vil gerne give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Mange tak til formanden, og tak for ordet. Vi taler jo rigtig meget om Grønland i de her dage, også på en meget alvorlig baggrund, men det her er et meget konkret beslutningsforslag, som vi har fremsat tidligere. Det handler om et væsentligt hul i den grønlandske færdselslovgivning. For i dag har vi meget klare regler for spirituskørsel, men når det gælder narkotikakørsel i Grønland, mangler der nogle tydelige rammer og nogle effektive redskaber, særlig til politiet, til at kunne håndhæve det. Det er et alvorligt problem både for trafiksikkerheden, men også for politiets mulighed for at gribe ind. Det er derfor, vi har fremsat beslutningsforslaget. Ønsket om at få indført et forbud mod narkotikakørsel i Grønland er ikke nyt. Grønlands Politi har i årevis peget på en manglende lovgivning og manglende redskaber – det, man kalder narkometer – som i praksis gør, at de får begrænset deres muligheder for at udføre deres arbejde. Det mener vi er et retssikkerhedsproblem, og det er noget, IA kæmpet for at løse i mindst de sidste 8 år. Naalakkersuisut og Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter har gentagne gange også henvendt sig til Transportministeriet, og vi er glade for, at vi nu står med det her beslutningsforslag og har mulighed for at drøfte det. Det, vi ønsker, er, at regeringen pålægges at tage politiets og naalakkersuisuts gentagne bekymringer alvorligt og fremlægge et udkast til et lovforslag for naalakkersuisut i indeværende folketingsår. Med de ord vil jeg sige, at vi glæder os til debatten, og jeg vil bare gerne sige tak – qujanaq [tak].

Tak. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne og går videre i forhandlingen. Den første, der får ordet, er transportministeren. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Vi behandler jo beslutningsforslag B 52 om indførelse af regler for narkotikakørsel i Grønland fremsat af fru Aaja Chemnitz. Med beslutningsforslaget stilles der krav om, at der sker en ændring af den grønlandske færdselslov, så der indføres særskilte grænseværdier for euforiserende stoffer, hjemmel til at udtage spytprøver, anskaffelse af narkometre og øvrige nødvendige justeringer af færdselsloven. Først vil jeg benytte lejligheden til at sige tillykke til fru Aaja Chemnitz, som har arbejdet med det her spørgsmål igennem mange år og har arbejdet intenst på det længe. Der har også været et arbejde i gang, helt konkret via Kontaktudvalget mellem Grønland og Danmark. Men der er mere at gøre endnu, og det bliver der jo altså så sat turbo på i dag med dette beslutningsforslag, som jeg kan oplyse Folketinget om er suppleret med en besked til mig fra transportministeren Aqqaluaq B. Egede, som skriver: Jeg har noteret mig beslutningsforslag B 52 om indførelse af regler om narkotikakørsel i Grønland og ønsker på den baggrund at tilkendegive min opbakning til forslaget. Det arbejde, der skal pågå nu, er drøftelser i selvstyret, og for mit vedkommende særlig med min gode kollega Aqqaluaq B. Egede om indretning af loven. Skal man f.eks. frakendes kørekortet ubetinget i 3 år for overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer i Grønland? Skal man i fængsel i gentagelsestilfælde? Skal man på et ANT-lignende kursus i Grønland? Hvordan skal vi indrette lovgivningen i forhold til kørsel på ATV'er? Hvordan ønsker man lovgivningen indrettet for snescooterkørsel, altså i de tilfælde, hvor man har fået frakendt kørekortet ubetinget? Det er mange spørgsmål, som vi selvfølgelig skal have en drøftelse med det grønlandske selvstyre om. Visse elementer henhører under Justitsministeriet, det meste formentlig under Transportministeriet, men uanset hvad løftes sagen i dag til det højeste politiske niveau, hvorfor jeg i nærmeste fremtid, når det passer min transportministerkollega i Grønland, rejser til Grønland for at tale løsninger. Så endnu en gang tak for forslaget, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for det høje Ting.

Tak for den tale. Der er ikke nogen korte bemærkninger til transportministeren. Så vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Mange tak til fru Aaja Chemnitz fra IA, men også tak til transportministeren for det, der allerede er sagt her i salen i dag. Jeg skal med det samme sige, at vi fra Socialdemokratiets side naturligvis støtter det her beslutningsforslag, og jeg skal sige, at det gør Liberal Alliance også. Jeg er rigtig glad for, at vi står her med et beslutningsforslag, som har haft sin drøftelse, som har haft sit politiske liv i Grønland og nu også får det her i Danmark. Jeg synes, at det her kunne være et eksempel på den fremdrift, vi ønsker der skal være inden for hele rigsfællesskabet i forhold til de rigsanliggender, vi nu har, at vi bliver rigtig gode til at have en tæt dialog som i det her tilfælde med transportministeren i Danmark og transportministeren i Grønland, at vi får drøftet, hvad det er for ting, vi gerne vil have på dagsordenen, og i hvilken takt, i hvilken rytme og i hvilken rækkefølge man gerne vil have det, fordi vi jo alle ved, at rigsfællesskabet skal være et sted, hvor vi er innovative, hvor vi i høj grad lytter til hinanden, og hvor vi ikke laver barrierer, fordi vi godt ved, at der i administration og i politik kan blive mange barrierer; men lad det her være et rigtig godt eksempel på, hvor smidigt det også kan være, og hvor hurtigt man kan rykke på noget, når noget er på dagsordenen eller ønskes på dagsordenen. Jeg ønsker ikke at give selve indholdet mange kommentarer, fordi både fru Aaja Chemnitz og transportministeren har sagt, hvad indholdet skal være, og det nu kommer til at bero på en grundig dialog mellem Grønland og Danmark på ministerielt niveau, på departementsniveau, sådan at man kan få snittet tingene til. Men lad det alligevel være sagt, at vi jo godt ved, at trafiksikkerhed er utrolig vigtigt, også fordi vi ved, at der er ofre i den anden ende, hvis regelsættene ikke er i orden. Jeg har selv arbejdet som sygeplejerske i ganske mange år i en skadestue her i Aalborg, og jeg har set, hvad vanvidskørsel, men også påvirket kørsel, uanset om det er på grund af narkotiske stoffer eller alkohol, kan medføre i forhold til lidelse og dødsfald og utroligt traume. Derfor er det et spørgsmål om at få kigget på det, så man får handlet proaktivt, og jeg synes, det var et rigtig fint møde, vi havde i Grønlandsudvalget for nylig, hvor Grønlands Politi også fremlagde deres syn på sagen i forhold til narkotikakørsel i Grønland. Det er et spørgsmål om, at ting fluktuerer. De udvikler sig, og det er et spørgsmål om at være på forkant så meget som nu muligt i forhold til både at give politiet de instrumenter og det udstyr, der skal til, og også rammesætning i forhold til hjemmel. En ting, jeg tænker, er, at når man nu skal lave analyser af spytprøver, ved vi jo godt, at afstanden mellem Grønland og Danmark er blevet kortere, jævnfør væsentlig hurtigere flyvninger og andet, men jeg synes alligevel, det er væsentligt her, om man ikke også kan arbejde frem mod, at de teknologier, der skal være til at analysere, også kan være hjemmehørende i Grønland. Det tror jeg bare vil gøre alt meget mere smidigt, men man må jo ud fra en økonomisk ramme se på, hvad der er muligt, og hvad sundhedsvæsenet deroppe vil kunne være behjælpeligt med, ligesom Rigshospitalet er det for nuværende. Jeg er glad for at kunne støtte det her beslutningsforslag. Jeg ønsker fremdriften held og lykke, sådan at man kan nå frem til hurtige resultater på det her område i Grønland. Tak.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet og går videre i ordførerrækken til fru Louise Elholm som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til fru Aaja Chemnitz for at rejse den her sag. Det er utrolig vigtigt, at vi har fokus på, hvad der rører sig, og hvor det er, vi har vores udfordringer i forhold til at sikre en ordentlig lovgivning også i Grønland. Det vil jeg gerne takke fru Aaja Chemnitz for at rejse for os. Vi havde også på vores grønlandsudvalgsmøde i sidste uge besøg af Grønlands Politi. Jeg formoder, at det også var initieret af vores formand for Grønlandsudvalget, fru Aaja Chemnitz. Grønlands Politi kunne fortælle os, at mængden af narkotika i Grønland desværre er stigende, og derfor er risikoen for at møde nogen, der har lavet narkotikakørsel, større. Men Grønlands Politi har ikke muligheden for rigtig at kunne forfølge det, for de har ikke måleinstrumenterne til at kunne måle det. Derfor er det jo en yderst relevant problemstilling, som fru Aaja Chemnitz har rejst her. Så det synes jeg er rigtig, rigtig positivt. Og jeg synes jo, det er vigtigt, at vi hjælper Grønland og politiet i Grønland med at kunne opretholde ro og orden og sikre, at tingene fungerer ordentligt. Så at vi med det her beslutningsforslag kan tage et skridt i den rigtige retning, synes jeg er rigtig positivt. Det er jo en anden vej, end vi plejer at gå, for det plejer jo at være Grønlands regering, der kommer med forslag, som de beder om bliver rejst i Folketinget. Men jeg ved, at fru Aaja Chemnitz har gjort et stort stykke arbejde med at have kommunikation med den grønlandske regering for at sikre, at de er med på båden her, og at der derfor er opbakning. Derfor glæder det mig rigtig meget, at transportministeren har modtaget en henvendelse fra den grønlandske justitsminister, naalakkersuisoq, hvor der også er et ønske om det her. Det gør jo, at vi kan arbejde videre med den her sag. Det synes jeg er rigtig godt. Det tjener til fru Aaja Chemnitz' ære, at vi er kommet så langt med det. Jeg synes også, det er rigtig positivt, at transportministeren har taget det konstruktivt op og har sikret, at der også er en kommunikation omkring det. Så tusind tak, fordi vi har fundet en løsning på en problemstilling, som jeg tror at vi alle sammen synes det er åbenlyst at vi gerne vil have løst. Vi sikrer os, at det foregår i et godt samarbejde. Det er i hvert fald det vigtigste for mig, at vi også har et godt samarbejde inden for rigsfællesskabet. Så på den baggrund kan Venstre også støtte forslaget.

Tak for den melding. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Louise Elholm fra Venstre og går videre i ordførerrækken til hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg står her der i dag som standin for Kenneth Fredslund Petersen på vegne af Danmarksdemokraterne. Beslutningsforslaget handler om at kriminalisere narkotikakørsel i Grønland. Det skal ske gennem klare regler i færdselsloven, faste grænseværdier for euforiserende stoffer, mulighed for spytprøve ved mistanke og anskaffelse af narkometre og de nødvendige redskaber til politiet. Formålet er at forhindre mennesker i at køre i påvirket tilstand, hvor de bringer både sig selv og andre i fare. Det er sund fornuft, og det er også derfor, vi grundlæggende ser meget positivt på forslaget. Vi er med på, at der kan være et dilemma omkring, hvad rækkefølgen er i de her ting, men vi bakker varmt op om transportministerens måde at håndtere det på ved at række ud til sine kollegaer i det grønlandske og få det løst derfra. Det er jo rart at se, at vi også har så fornuftige ministre at arbejde med i regeringen, at man gør ting, der er til gavn for rigsfællesskabet. Lad det være ordene herfra.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Claus Jørgensen fra SF som ordfører. Værsgo.

Tak skal du have, formand. Jeg skal starte med at hilse fra hr. Karsten Hønge, som desværre ikke kunne være her i dag, og derfor står jeg her. Jeg var også i Grønland i sommers, hvor vi bl.a. også besøgte politiet, og de gjorde det meget tydeligt, at det her var et problem med narkotika, som de var nødt til at kunne håndtere på en eller anden måde, og derfor rakte de ud til os her i Folketinget. SF støtter beslutningsforslag B 52, men jeg skal være klar og tydelig: Regulering af færdselsforhold i Grønland er først og fremmest et grønlandsk anliggende. Det er ikke vores opgave at detailstyre eller definere løsningerne. Når SF bakker op om forslaget, er det, fordi der peges på et konkret hul i den gældende lovgivning. I dag mangler der klare regler for narkotikakørsel, og Grønlands Politi mangler de nødvendige redskaber til at håndhæve området på en retssikker måde. Forslaget handler ikke om at indføre danske standarder, men om at skabe mulighed for klare og tydelige regler fastsat med respekt for grønlandske forhold. Det gælder også grænseværdier, hjemmel til prøvetagninger og adgang til teknisk udstyr. SF ser det som en tidssvarende opdatering af lovgivningen, der styrker trafiksikkerheden, uden at Folketinget blander sig mere end nødvendigt. Og på den baggrund støtter SF forslaget. Tak.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Claus Jørgensen fra SF. Vi går videre i ordførerrækken, og vi har hørt fra Liberal Alliance, at de også er for. Derfor kan vi gå videre i ordførerrækken til hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne. Værsgo til ordføreren.

Tak for ordet, formand. Der er ingen tvivl om, at kørsel i påvirket tilstand, i narkotikatilstand, er et kæmpeproblem. Det er fuldstændig ligegyldigt, om det er i Danmark, eller om det er i Grønland. At der ikke har været den her mulighed for at gøre noget ved det i Grønland, er et kæmpeproblem, og vi er rigtig, rigtig glade for, at fru Aaja Chemnitz har taget det her problem op, og vi er glade for bemærkningerne fra ministeren om, at der nu bliver rakt ud til kollegaen i Grønland, så vi kan få styr på det her. Hvordan det praktisk kan foregå, må vi jo så se, i forhold til hvad de to ministre finder ud af. Og hvordan vi lige skal gøre det, er jo nu heldigvis taget op på et plan, hvor der nu bliver sat skub i det, og det bliver sat i gang. Det arbejde, der har ligget bag ved det her forslag fra fru Aaja Chemnitz og hendes folk oppe på gangen, er kæmpevigtigt, for det har konsekvenser for rigtig, rigtig mange personer, hvis det er, at man kører rundt i en påvirket tilstand, og uheldet skulle være ude. Så det her bliver taget meget, meget alvorligt, både fra dansk side nu og også fra styret i Grønland og fra ordføreren fra IA. Vi kan bakke hundrede procent op om det her forslag og er glade for, at tilslutningen blandt partierne her i Folketinget også er der. Og tak til ministeren for at række ud til kollegaen i Grønland. Så med ordene herfra skal det lyde, at Moderaterne bakker hundrede procent op om forslaget.

Tak for den melding. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne. Da jeg ikke ser, at hr. Rasmus Jarlov er til stede, ej heller fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten, hr. Alex Ahrendtsen fra DF eller fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre, kan vi gå videre i ordførerrækken til fru Sascha Faxe som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Tak, formand, og tak til fru Aaja Chemnitz. Det her forslag handler om sikkerhed i Grønland, og som ordførerne før mig har sagt, handler det om, at man kan være tryg. Det handler om, at vi kan gøre ting i vores liv, helt almindelige hverdagsting, som er vigtige for, at den grønlandske befolkning kan leve trygt. Jeg vil sige, at jeg ville ønske, at det var den form for sikkerhed i Grønland, der fyldte i vores dagligdag, og ikke andre debatter. Altså, det har jeg simpelt hen brug for at sige her fra talerstolen. For det skal være trygt og sikkert at leve i Grønland, og det er grønlænderne, der skal bestemme, hvordan det er. Derfor synes jeg, det er virkelig godt, at fru Aaja Chemnitz rækker ud, og jeg er også rigtig glad for, at regeringen og resten af Folketinget tager så positivt imod det. Ud over at jeg er vant til, at man tager positivt imod meget af det, der kommer fra Grønland, så føler jeg også, der er en stemning, der har ændret sig i Folketinget. Den er jeg rørt over, fordi det betyder noget for det grønlandske folk. Det kan godt være, at man ikke nødvendigvis kan mærke det i de små hjem i Grønland, men jeg vil sige, at her fra Folketingssalen i dag føles det, som om vi står bag Grønland, og at det, Grønland ønsker, bakker vi op om. Derfor synes jeg faktisk, at selv om det i det storpolitiske kan føles som et lille forslag, er det her en megavigtig måde, vi har håndteret det på i dag, og jeg håber, at det vil være standarden for, hvordan vi samarbejder fremadrettet. Så jeg vil endnu en gang sige tak til Aaja Chemnitz for virkelig solidt arbejde, igen igen, og tak for ordet.

Tak for den ordførertale af fru Sascha Faxe fra Alternativet. Da jeg heller ikke ser, at fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq er til stede, kan vi gå videre til forslagsstilleren, fru Aaja Chemnitz. Værsgo.

Qujanaq. [Tak]. Tak for ordet. Vi taler jo tit om ligeværdighed, og det er den politik, som IA arbejder for. Men tit, når man kigger på lovgivningen og ser, at loven om narkotikakørsel blev indført for mere end 30 år siden i Danmark og man lige havde glemt også at få det indført i Grønland, er det jo svært at se den ligeværdighed. Det er egentlig mere derfor, jeg synes, det er vigtigt at sige det, altså som et konkret eksempel på noget, der måske er større. Som fru Sascha Faxe fra Alternativet også var inde på, er det her et lille lovforslag i en tid med noget storpolitik og en intensitet, som jeg tror vi alle sammen mærker, og hvor vi alle sammen kæmper for kongeriget. Der tror jeg, det er rigtig vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at sikre den her ligeværdighed, ikke bare i ord, men faktisk også i handling, og det er det her et konkret eksempel på. For færdselslovgivningen i Grønland har ikke fulgt med tiden. I dag har vi det her hul i lovgivningen, og jeg vil gerne sige tusind tak til alle mine kollegaer herinde, alle partierne, der har bakket op. Jeg vil gerne sige tusind tak til ministeren, og tak til naalakkersuisut, som også har gjort deres. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi lige skulle lægge lidt arm omkring det, men det lykkedes i sidste ende, og det viser rigsfællesskabet, når tingene fungerer. Så jeg vil gerne sige tusind tak til alle, som har været en del af det og har været med til at bakke op omkring det her. Jeg tror, det er afgørende, at vi også giver gode muligheder til politiet i Grønland, til at man, når man står i de her situationer, rent faktisk kan sige: I lovgivningen er det forbudt at køre narkotikakørsel. Det har man ikke kunnet indtil nu. Så det handler også om, at man også giver dem de her redskaber. Det er selvfølgelig også vigtigt, at det ikke kun er lovgivning, men at der også bliver afsat lidt penge til, at de får de redskaber, som de har brug for. Det her er noget, som politiet har kæmpet for i rigtig, rigtig mange år, og jeg har enormt stor respekt for Grønlands Politi. Jeg synes, de gør det fantastisk, også nogle gange under nogle svære vilkår. Vi har været med til at sikre bedre løn til dem, bedre arbejdsmæssige rammer osv. osv., men jeg tror, at det her med også at sikre, at de rent lovgivningsmæssigt har nogle bedre rammer til at kunne agere mere tidssvarende, og kunne sikre den her ligeværdighed betyder noget. For når man ikke ser ligeværdigheden, føler man måske også en form for mindreværd, og det er det, som jeg rigtig gerne vil gøre op med. Det er der jo sådan set ingen af os der ønsker. Det er i hvert fald ikke mit indtryk, at man her fra Folketinget eller hjemme fra Grønland ønsker, at vi skal stå forskelligt, også rent lovgivningsmæssigt, i de her sager. Så tusind tak for opbakningen til alle partierne, tusind tak til regeringen og til naalakkersuisut, og ja, vi støtter op omkring beslutningsforslaget og glæder os over den opbakning, der er. Qujanarsuaq. [Mange tak] .

Tak for talen. Der er ikke nogen korte bemærkninger til fru Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit. Da der i det hele taget ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Det har været en nem dag at være formand på. Det sluttede i enighed over det hele.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, fredag den 23. januar 2026, kl. 8.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.