Møde i salen

Mødet er åbnet.

Fra fru Fie Hækkerup (S), der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at hun fra og med den 3. februar 2026 atter kan give møde i Tinget. Louise Mehnkes (S) hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 102 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1, stillet af skatteministeren, som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig nu om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 100 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, BP og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 4 (DF), hverken for eller imod stemte 1 (Jeppe Søe (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Vi stemmer om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Skal der lige afsættes lidt ekstra tid? Er der styr på tropperne? Så slutter afstemningen.

For stemte 45 (DD, SF, LA, KF, EL, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 60 (S, V, M, DF og 2 EL (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget i to lovforslag, stillet af et mindretal (EL), som forkastet.

[A. Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love. (Gennemførelse af visse dele af »Aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030«).

B. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, naturbeskyttelsesloven og lov om jagt og vildtforvaltning. (Varetægtssurrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke, yderligere tiltag til at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling, skærpelse af straffen for naturkriminalitet m.v.)].

Delingen af lovforslaget i to lovforslag er forkastet.

Herefter bortfalder ændringsforslag nr. 2-4, stillet af det samme mindretal, til det delte lovforslag.

Vi stemmer nu om ændringsforslagene til det udelte lovforslag.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 5-15, stillet af justitsministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og N og efter forkastelsen af ændringsforslag nr. 1 også af EL), som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1-3, stillet af social- og boligministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er ordføreren for Socialdemokraterne, fru Trine Bramsen. Værsgo.

Uddannelse er noget af det vigtigste, vi har, for den enkelte og for Danmark. Hvis en ung eller for den sags skyld en, der er lidt ældre, skal have ro til at tage en uddannelse, skal økonomien ikke være det, der vælter læsset. Det har der været opbakning til i årtier her i Folketinget. Su er en helt central del af vores velfærdssamfund og vel at mærke også en af de centrale forklaringer på, at vi i Danmark har et så højt uddannelsesniveau og en tilsvarende god økonomi. Sådan skal det fortsat være. Men for at gode systemer skal blive ved med at være gode, er det af og til også nødvendigt at finjustere dem lidt. Hvert år udbetaler vi omkring 21 mia. kr. i su til næsten en halv million elever og studerende. Det er mange penge og også et stort ansvar. Netop derfor skal systemet bag være både sikkert, effektivt og til at forstå. Det er ikke, fordi administrationen i dag ikke fungerer, men den er bygget på it-systemer, som hører en anden tid til – systemer, der er blevet lappet på gennem mange år. Hvis ikke vi gør noget nu, bliver det både dyrere og mere sårbart og sværere at udvikle i fremtiden, og derfor foreslår regeringen, at administrationen af su og anden uddannelsesstøtte samles hos Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i stedet for at ligge hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og uddannelsesinstitutionerne. Det vil sikre, at opgaverne samles ét sted, hvor der i forvejen er stor erfaring og kompetence, når det gælder komplekse ydelser, høj datasikkerhed og stabil drift. Men mindst lige så vigtigt handler det om bedre hjælp til elever og studerende. Alt for mange oplever i dag, at reglerne er svære at gennemskue, og at de bliver sendt rundt mellem forskellige myndigheder, som var de med i den der Asterix og Obelix-film, hvor de løber mellem etager og skranker uden rigtig at få noget svar. Den følelse skaber usikkerhed og i værste fald fejl, som kan få store konsekvenser for den enkelte. Når vejledning og sagsbehandling samles, bliver det mere ensartet, mere gennemskueligt og lettere at få hjælp. Samtidig ved vi også godt, at det ikke er alle, der har de samme forudsætninger. Nogle har brug for lidt ekstra tid, lidt mere tålmodighed og et menneske i den anden ende, som har lidt mere tid og overskud. Derfor opretter vi en særlig solsikkelinje, hvor der er plads til netop det. Her er tempoet lidt lavere, og hjælpen lidt mere håndholdt. Det betyder selvfølgelig ikke, at uddannelsesinstitutionerne skal stå på sidelinjen, tværtimod. De studerende møder deres uddannelsesinstitution hver dag, og der er ofte en tæt sammenhæng mellem studieforløb og su. Derfor bliver der også etableret en direkte kviklinje, så institutionerne hurtigt kan komme igennem, når der opstår spørgsmål, der kræver handling eller afklaring her og nu. Målet er enkelt: De studerende skal opleve, at systemet hænger sammen, også når deres liv gør det modsatte. Lovforslaget indeholder også en forhøjelse af fribeløbet for elever på ungdomsuddannelserne fra 2027, og det betyder, at unge får mulighed for at arbejde mere ved siden af deres uddannelse uden at risikere tilbagebetaling af su. Det giver mere fleksibilitet og mere frihed i hverdagen. Endelig fastholdes muligheden for at suspendere su-godkendelse af hele uddannelser i bestemte lande. Det sker på baggrund af den fortsatte russiske invasion af Ukraine og betyder, at uddannelser i Rusland og Belarus fortsat ikke kan godkendes til su. Samlet set er det her et forslag, der handler om at sikre, at vores su-system er tidssvarende og velfungerende, og at forudsætningerne for et moderne velfærdssamfund er til stede for at sikre, at det fungerer, og omvendt samtidig at sikre, at elever og studerende møder et system, der er til for dem og ikke omvendt. Jeg skal meddele, at Socialdemokratiet kan støtte forslaget her.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslaget, vi behandler i dag, handler om noget meget konkret, som betyder noget i hverdagen for rigtig mange mennesker, nemlig hvordan vi administrerer Statens Uddannelsesstøtte, Statens Voksenuddannelsesstøtte og befordringsrabatten. For Venstre er udgangspunktet klart, nemlig at man, når man som ung studerende er i gang med en uddannelse eller man som voksen er i efteruddannelse, skal kunne have tillid til, at udbetalinger, sagsbehandling, vejledning og klageadgang fungerer, og at de er brugervenlige. Det må ikke være administrationen, der står i vejen for, at man kan fokusere på sit studie eller sit arbejdsliv. Lovforslaget lægger op til, at administrationen af su og befordringsrabat samles i Udbetaling Danmark, mens administrationen af svu samles hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er en ændring, der har til formål at skabe mere robuste løsninger, større ensartethed og bedre drift. I Venstre ser vi positivt på, at opgaver samles der, hvor der allerede er stor erfaring med at administrere komplekse velfærdsydelser. Det kan give mere fremtidssikrede og stabile systemer, en mere ensartet sagsbehandling og forhåbentlig også en bedre service for de studerende, der er afhængige af ordningerne. Samtidig er det vigtigt for os at understrege, at denne type ændringer altid skal gennemføres med blik for brugerne. For studerende og kursister er su og svu ikke bare en post i et system, det er det økonomiske grundlag for at kunne tage en uddannelse, betale huslejen og få hverdagen til at hænge sammen. Derfor er det afgørende, at overgangen håndteres korrekt, at kommunikationen er tydelig, og at der er let adgang til vejledning. Det gælder både for de unge, der søger su for første gang, og for de voksne, der tager efter- og videreuddannelser midt i arbejdslivet. Lovforslaget indeholder også en justering, som sikrer, at ministeren fortsat kan fremsætte regler om su-godkendelse af uddannelser i udlandet. Det giver en nødvendig fleksibilitet og er med til at sikre, at su-midler fortsat anvendes ansvarligt. For Venstre er det vigtigt, at vi har et uddannelsessystem, hvor støtten følger den studerende på en måde, der er gennemsigtig, retfærdig og til at forstå. Mindre unødig administration ét sted kan betyde mere fokus på kerneopgaven et andet sted. Derudover følger lovforslaget op på aftalen om at forhøje fribeløbet for elever på ungdomsuddannelserne fra 2027. Det giver de unge større frihed til at supplere deres su med et studiejob uden at blive straffet økonomisk for at tage ansvar og arbejde flere timer. Samlet set er Venstre positiv over for lovforslaget, og vi støtter det. Vi går konstruktivt ind i den videre behandling med fokus på, at de studerende og kursisterne oplever, at der er klarhed, stabilitet og tryghed. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Heidi Bank, Venstre. Næste ordfører er hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Vi er i Danmarksdemokraterne positive over for det her forslag. Jeg vil lige fortælle lidt mere om hvorfor, og det gør jeg også på vegne af vores ordfører, fru Marlene Harpsøe. Vi er glade for, at man får noget mindre bureaukrati og lidt bedre sagsgange omkring administrationen af su, befordringsrabat og vejledning fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Man vil flytte administrationen af voksenuddannelsesstøtte til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og så er der nogle få opgaver, der bliver i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Det er f.eks. godkendelser af uddannelser som su-berettigede. Det skal ske fra den 1. maj 2026, mens uddannelsesinstitutionernes opgaver overgår den 1. maj 2027. Det er en politisk aftale, der også gennemfører en hævelse af fribeløbet for elever og studerende på ungdomsuddannelserne fra 2027, og så er der forskellige andre ting omkring solnedgangsklausulen i loven fra 2022 og midlertidig suspension af su-godkendelse i visse lande. Vi støtter som sagt forslaget, fordi det vil sikre en mere effektiv og enkel administration af bl.a. su og befordringsrabat. Det synes vi er positivt. Men det er også klart, at når man omlægger noget administration, kan der godt være en periode, hvor tingene bliver lidt vanskeligere at få til at fungere, og der må man nok regne med, der kan være en overgangsperiode, indtil tingene så bliver bedre og man får en forenklet administration på området. Der anvendes jo mange administrative ressourcer i det offentlige. Og det giver god mening, hvis vi overhovedet kan nedbringe de forskellige bureaukratiske ting, der foregår i det offentlige, sådan at man sikrer, at de ressourcer, der nu er, bliver anvendt bedre, og man også giver en bedre betjening af de studerende, som f.eks. søger om su. Så vi er som sagt sådan set rigtig positive over for forslaget. Så er der det med forhøjelsen af fribeløbet for studerende, som vi jo synes er rigtig godt. Vi støtter meget varmt, at man gør det muligt for studerende at tjene lidt mere. Det kan være godt at have et job ved siden af studiet, sådan at man får mulighed for at få noget relevant erfaring, imens man studerer. Man kan tjene nogle penge, og man kan få betalt de udgifter, man har til studieboliger og mad osv., uden at stifte alt for meget gæld. Så det er alt i alt positivt. Vi ville da gerne gå videre ud ad den sti. Nu er det så der, det er endt med den her forbedring for de studerende. Kunne man samle sammen til at give endnu mere, altså et endnu højere fribeløb, synes vi det ville være rigtig fint, og det kunne være en ambition, man skulle have, for det er da rigtig godt og sundt, hvis de studerende kan arbejde ved siden af studiet. Så er der måske nogle, der tænker: Jamen hvis I der i Danmarksdemokraterne er så glade for den her aftale, hvorfor var I så ikke med i den? Det er også noget, vi har stillet os lidt uforstående over for og spurgt lidt rundt om: Hvordan kan det egentlig være, at vi ikke er blevet spurgt? Vi er altså aldrig blevet inviteret til nogen forhandlinger omkring det, og vi har kunnet læse om aftalen i en pressemeddelelse, der lige pludselig kom ud i medierne. Men vi har ikke rigtig fået noget svar på, hvorfor det lige var, at vi ikke kunne indløse den billet. Det synes vi er lidt mærkeligt. Men det ved ministeren eller nogle andre måske noget om. Men vi er i hvert fald enige i indholdet, og vi kan støtte forslaget, og vi kommer til at stemme for her ved tredjebehandlingen, når den kommer på et eller andet tidspunkt.

Tak. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Mads Olsen fra SF. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg er her som vikar for fru Sofie Lippert. Lovforslaget her indeholder tre dele, og jeg kan sige fra start af, at vi i SF har brug for at få det delt op, hvis vi ikke skal stemme imod det samlede lovforslag. Den første del, der handler om at overdrage administrationen af su til ATP, ser vi overordnet positivt på. Det er fornuftigt at sikre et mere ensartet system og en mere smidig administration. Der kan dog være udfordringer ved, at hele vejledningen også lægges over til ATP, om end denne del af vejledningen også har godt af ensretning. Vejledningen kommer nemlig langt væk fra de studerende, når den ikke længere foregår på de enkelte uddannelsesinstitutioner, og her er det vigtigt at holde øje med, at alle studerende fortsat har samme og helst bedre adgang til kvalificeret individuel vejledning. Et særligt opmærksomhedspunkt bør være de studerende med særlige behov. Det kan være alt fra handicap og sygdom til barsel eller valg til politiske hverv. Ingen sager er helt ens, og det er vigtigt, at alle har adgang til vejledning om deres konkrete situation. Samtidig er det vigtigt, at vi følger sagsbehandlingstiderne, så disse ikke bliver forlænget af, at man rykker administrationen længere væk fra de studerende. Den anden del handler om at forhøje fribeløbet for elever på ungdomsuddannelserne. Man kan i dag allerede tjene 14.596 kr. hver måned ved siden af sin su. Med dette forslag hæves beløbet med yderligere 1.100 kr. Det ser vi ingen grund til. I lovforslaget står der, at det handler om at give økonomisk fleksibilitet, men hvis det var det, man ville, kunne man jo bare forbedre su'en. I stedet øger man incitamentet til at arbejde mange timer ved siden af et fuldtidsstudie. Det mener vi ikke er den rigtige incitamentsstruktur at bygge ind i su-systemet. Vi mener derimod, at unge, der tjener så mange penge ved siden af deres studie, godt kan klare sig selv uden su, og at vi i stedet skal skabe incitamenter, der skaber lyst til og gør det muligt for de unge at studere og fordybe sig, mens de netop er studerende. Som den tredje del ophæver dette lovforslag solnedgangsklausulen fra tidligere forslag om su i specifikke lande. Vi har hele tiden bakket op om at begrænse muligheden for at modtage su i Rusland, og det gør vi selvfølgelig stadig væk. Når vi desværre ikke foreløbig kan se en ende på Ruslands aggressioner, giver det god mening, at vi ikke skal stå her hvert andet år og forlænge bestemmelsen. Dog var solnedgangsklausulen jo en meget væsentlig del af det oprindelige lovforslag, da vi forhandlede det tilbage i 2022. Vi bakkede op, fordi det var en midlertidig lov, der fandt anvendelse i en meget specifik situation, nemlig Ruslands invasion af Ukraine. Vi kan dog ikke i det nye lovforslag se en forklaring på at ophæve solnedgangsklausulen i stedet for f.eks. at forlænge den med 5 eller 10 år, og vi kunne godt tænke os at høre regeringens forklaring på dette. SF kan ikke stemme for det samlede lovforslag, men ser frem til at drøfte en opdeling af lovforslaget i udvalgsarbejdet samt at følge de nævnte opmærksomhedspunkter. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Mads Olsen, SF. Den næste ordfører er fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Vi behandler her et lovforslag, der rummer flere tekniske og administrative ændringer, som har til formål at skabe en mere enkel, ensartet og effektiv administrering af su, befordringsrabat og voksenuddannelsesstøtte. I Liberal Alliance synes vi, det giver rigtig god mening at samle opgaverne ét sted, mindske bureaukratiet og sikre en mere ensartet sagsbehandling og vejledning for de studerende. Derudover foreslås det at forhøje fribeløbsgrænsen på ungdomsuddannelserne – et element i lovforslaget, vi i Liberal Alliance er særlig positive over for. Alt for længe har vi i Danmark haft et system, hvor studerende bliver straffet for at arbejde ved siden af deres studier. Vi straffer dem for at tage ansvar for, hvordan de gerne vil leve deres liv, og det giver for mig slet ikke mening, når vi ved, hvor vigtigt et fritidsarbejde eller et studiejob er for de unge mennesker. Derfor har vi i Liberal Alliance også kæmpet for at hæve fribeløbsgrænsen. Vi ønsker et samfund, hvor man ikke bliver mødt af statens løftede pegefinger, fordi man arbejder lidt ekstra ved siden af sit studie. Netop derfor er vi glade for, at fribeløbsgrænsen nu hæves for de unge på vores ungdomsuddannelser. Det er et skridt i den rigtige retning. Det giver de unge mennesker mulighed for at arbejde mere, opbygge erhvervserfaring, få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidig tage større ansvar for deres egen økonomi. Når det er sagt, vil jeg da heller ikke lægge skjul på, at vi i Liberal Alliance helst så, at fribeløbet helt blev afskaffet. Vi mener, der er noget principielt forkert i, at staten skal sætte en grænse for, hvor meget man må tjene ved siden af sit studie uden at blive straffet økonomisk. Samtidig er der også en del bureaukrati forbundet med at blive ved med at tilrette fribeløbsgrænsen. Men politik handler om at rykke ting i den rigtige retning, skridt for skridt, og det er det, vi gør her. Derfor støtter vi i Liberal Alliance lovforslaget og ser frem til, at unge mennesker får mere frihed til at tilrettelægge deres liv, deres arbejde og deres uddannelse, som de ønsker. Så skulle jeg hilse fra Dansk Folkepartis ordfører og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Den næste ordfører er hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Vores su-system har til hensigt at give alle unge, uanset social baggrund, mulighed for at tage en uddannelse, så langt som evner og motivation rækker. Derfor er det også vigtigt, at vi har en tidssvarende administration af su'en. Lovforslaget lægger op til at overføre administration og vejledning fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og uddannelsesinstitutionerne til Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det handler om at fremtidssikre it-understøttelsen, så vi undgår, at gamle og mere sårbare systemer ender med at koste elever og studerende dyrt i form af fejl og usikkerhed. Overførslen sker trinvis over de næste år. Det reducerer risikoen for, at sager tabes mellem to stole. Det bakker vi i Moderaterne op om. Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har stor erfaring med at administrere store, komplekse ordninger sikkert, men vi tager også høringssvarene alvorligt. Flere peger på en reel bekymring om, at en centralisering kan ramme studerende med særlige behov, hvor personlig vejledning har gjort en forskel, og derfor er det også helt afgørende, at implementeringen bygger på en stærk vejledningsindsats, ikke mindst for dem, der har sværest ved systemet. Med lovforslaget introduceres en solsikkelinje, så elever og studerende med særlige behov hurtigt kan få den rette hjælp. På den måde sikrer vi specialiserede kompetencer til at håndtere f.eks. handicaprelaterede forhold og andre komplekse sager på en ordentlig måde. Lovforslaget følger desuden op på en politisk aftale om at forhøje fribeløbet for elever på ungdomsuddannelser fra 2027. Det laveste fribeløb hæves med 1.100 kr. pr. måned, så flere unge kan arbejde mere ved siden af uden at blive mødt af krav om tilbagebetaling af su efterfølgende. Det er fornuftigt, når vi ved, at unge med fritidsjob typisk får en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet som voksne. De er mere aktive på arbejdsmarkedet både under og efter uddannelse, og samtidig klarer de sig i gennemsnit bedre fagligt i skolen. Samlet set støtter Moderaterne lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det er jo helt dejligt at være til stede, når vi kan være så enige om noget. Meget godt er sagt. Når man nu læser de her høringssvar, og dem var der en del af, så er der jo overordnet bred opbakning og en anerkendelse af et behov for at modernisere og fremtidssikre administrationen af su-området. Flere universiteter og organisationer og arbejdsmarkedets parter anerkender netop, at det at samle administrationen hos Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan skabe et mere robust og tidssvarende system. Samtidig er der også rejst reelle bekymringer, især om vejledningens kvalitet, om risikoen for øget afstand mellem myndigheder og studerende samt om konsekvenserne for sårbare studerende og studerende med særlige behov. Det er bekymringer, vi selvfølgelig skal tage alvorligt. Når vi alligevel støtter forslaget, er det, fordi vi vurderer, at vejledningen ikke forringes, men samles og styrkes. Opgaverne placeres hos Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som allerede i dag har betydelige erfaringer med administration og borgerrettet vejledning om offentlige ydelser, også omkring studiegæld. Det giver et solidt grundlag for, at elever og studerende også fremover vil kunne modtage kompetent og kvalificeret su-vejledning. Vi hæfter os samtidig ved, at flere høringsparter, herunder Danske Studerendes Fællesråd, selv peger på, at der i dag er forskellig praksis og kvalitet i vejledningen og afgørelserne på tværs af institutionerne. Netop her rummer det her lovforslag en mulighed for en mere ensartet afgørelse, større lighed og styrket retssikkerhed for de studerende. For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at centralisering ikke betyder, at de uddannelsesnære hensyn forsvinder. Derfor ser vi positivt på, at uddannelsesinstitutionerne fortsat skal varetage sagsoplysninger og uddannelsesrelateret vejledning, og at de inddrages tæt i overgangen. Det er en nødvendig forudsætning for, at den her overdragelse sker ansvarligt. Samlet set mener vi, at lovforslaget skaber en bedre balance mellem effektiv administration, ensartethed og hensynet til den enkelte studerende. Derfor støtter vi lovforslaget.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget indeholder tre lovændringer. For det første foreslås det, at forvaltningen af bl.a. su og befordringsrabat rykkes fra ministeriet til Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Flytningen vil ikke ændre på de ydelser, der kan modtages, eller personkredsen, og derfor kan vi i Alternativet godt støtte den lovændring. For det andet foreslås det at forhøje fribeløbet for elever på ungdomsuddannelser fra 2027. Det betyder, at man vil kunne tjene lidt mere ved siden af sin su, hvis man har et fritidsjob ved siden af sin ungdomsuddannelse. Det kan vi også godt bakke op om i Alternativet. Det giver lidt større økonomisk fleksibilitet. Men ligesom SF havde vi også ønsket, at man i stedet for satte su'en op. I den sidste del af lovforslaget foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren selv skal kunne fastsætte regler om, hvornår andre landes uddannelser er su-berettigede, uden nogen solnedgangsklausul. Det er vi principielt imod i Alternativet. Hvorvidt studerende kan modtage su på uddannelser i bestemte lande, mener vi bør gå igennem Folketinget ved lovbehandling. Det kræver nemlig transparens, og beslutningen er af en så væsentlig karakter, at Folketinget bør behandle den og stemme om den. Det er sådan set ikke, fordi jeg tror, ministeren har nogen skumle bagtanker med det, men det er bare det principielle i den type beslutning. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, når ministeren kommer på talerstolen, om den del enten kan tages ud af lovforslaget, eller om vi kan dele det op. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Christina Olumeko, Alternativet. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren. Undskyld, hvis jeg forstyrrede i noget vigtigt. Velkommen.

Tak. Folketingets formand forstyrrer naturligvis aldrig. Det må være grundreglen, i hvert fald i det her rum, så længe vi er her. Jeg tror godt, at Folketingets formand kan virke forstyrrende i andre fora. ( Fjerde næstformand (Karsten Hønge): Gå nu ikke længere ned ad den sti). Nej, det gør vi ikke. Tak for en god debat, og tak for en overordnet set positiv modtagelse af det her lovforslag, som jo, som mange har sagt, handler om at samle udbetalingen af su med det formål at effektivisere det og også sikre en mere ensartet sagsbehandling. Uddannelse er en grundsten i Danmark, og vi har en mangeårig tradition for at uddele uddannelsesstøtte til vores elever. Det er rigtig vigtigt. Det er sådan i dag, at der udbetales su til en værdi af 21 mia. kr. årligt til 450.000 studerende. Det er ret unikt i verden, at vi gør det på den måde, og det skal vi fastholde. Det betyder så også, at administrationen af su-ordningen stiller ret store og også komplekse krav til at have driftsikre it-systemer. Selv om vores nuværende system er stabilt, er det også sådan, at det har en del år på bagen, og derfor er der behov for udvikling af nye, tidssvarende it-systemer. For at sikre en effektiv og sikker administration og den nødvendige it-understøttelse af su og anden uddannelsesstøtte foreslår vi derfor at overføre administrationen fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og uddannelsesinstitutionerne til Udbetaling Danmark og til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. De har mange års erfaring med at levere effektiv og sikker administration af it-understøttelse af offentlige ydelser. De har også erfaring med at yde vejledning, som møder borgerne der, hvor de er. Når alle opgaver relateret til støtteordninger samles ét sted, vil det samtidig kunne understøtte en mere ensartet vejledning og sagsbehandling, og det vil komme alle elever og studerende til gavn. Så er der selvfølgelig en særlig opmærksomhed, når det kommer til vejledning af mere sårbare elever og studerende. Derfor vil der også blive oprettet en såkaldt solsikkelinje, hvor de elever og studerende, som har brug for lidt mere tålmodighed, tid og opmærksomhed, vil blive taget ekstra i hånden. Så er der selvfølgelig også en stor opmærksomhed på, at uddannelsesinstitutionerne fortsat skal være dem, der hjælper og vejleder studerende, når det kommer til rent uddannelsesrelaterede spørgsmål. Det er de de bedst egnede til. Nogle gange er der selvfølgelig en tæt sammenhæng mellem, hvad der sker på uddannelsen, og hvad det så betyder i forhold til su. Derfor opretter Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også en såkaldt kviklinje, hvor uddannelsesinstitutionerne kan få en særlig hurtig og direkte kontakt, når der er behov for det. Derfor er det vores forventning i regeringen, at alle elever og studerende vil modtage en lige så kompetent og kvalificeret vejledning fremadrettet som den, de får i dag. Jeg vil gerne takke for opbakningen til det her fra Folketingets partier. Så er der også det, som flere har nævnt, nemlig at lovforslaget også følger op på en aftale mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om en forhøjelse af fribeløbet for elever på ungdomsuddannelserne fra 2027. Forhøjelsen giver de unge mulighed for at arbejde mere ved siden af studierne uden at skulle betale su tilbage. Endelig lægges der op til at opretholde bemyndigelsen til at suspendere su-godkendelser til hele uddannelser i visse lande. I virkeligheden er det måske den her del af lovforslaget, som jeg er mest ked af, for det er jo nødvendigt, fordi der stadig væk er krig i Ukraine, og det er på den baggrund, at det jo desværre er nødvendigt at fastholde den suspension af uddannelsessamarbejdet med Rusland og Belarus, som Folketinget har vedtaget i forlængelse af Ruslands invasion af Ukraine.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Det ene er, at jeg simpelt hen lige glemte at hilse fra Radikale Venstre. Til ministerens orientering vil Radikale Venstre tage stilling i udvalgsbehandlingen. Så vil jeg sådan set bare spørge til, om ministeren kunne overveje – hvis ikke med et sikkert svar nu, så i hvert fald i løbet af udvalgsbehandlingen – om man kunne tage den sidste del af lovforslaget ud, altså den del om, at vi ikke længere skal behandle en solnedgangsklausul her i Folketinget vedrørende ministerens mulighed for ikke længere at lade andre landes uddannelser være su-berettigende. Som jeg sagde fra talerstolen, er det, fordi jeg synes, at det lidt er en principiel beslutning og en stor magt at give til fremtidige regeringer. Så det ser jeg gerne at vi behandler i Folketinget med transparens for offentligheden. Så jeg ville sætte pris på, at ministeren overvejede det i løbet af behandlingen her.

Ministeren.

Jeg går altid gerne i dialog om alle dele af de lovforslag, vi lægger frem. Den suspension, som vi så nu ophæver, og solnedgangsklausulen er vedtaget af Folketinget. Derfor beror det jo på en beslutning, som er bredt funderet i Folketinget. Når vi foreslår at ophæve solnedgangsklausulen, er det i virkeligheden, fordi vi ikke har præcedens for at have solnedgangsklausuler, som er årelange. Og det er de jo desværre, og det er jo på den mest tragiske baggrund, man kan forestille sig, nemlig at krigen har varet så lang tid, som den har, også længere, end man forestillede sig, dengang man indførte suspensionen i forlængelse af invasionen. Men lad os tage det i udvalgsbehandlingen. Det er jeg helt åben for.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til uddannelses- og forskningsministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Frederik Vad. Velkommen.

Tak for det. Der sker gode ting i Europa i den her tid. Kort før jul besluttede EU at arbejde videre med en dansk idé: den danske model for modtagecentre i tredjelande. Og før jul gik et flertal af Europarådets lande med til at sende et signal til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om at indhegne sin ageren i forhold til udvisning af kriminelle udlændinge. Nu står vi så her med en implementering af dele af EU's migrations- og asylpagt, som rummer nogle gode initiativer, der tilsammen har til opgave at styrke EU's ydre grænser og undgå det kollaps af grænser og det pres på vores ydre grænser, som vi jo har set kontinuerligt gennem årtier. Vi har jo været igennem de her behandlinger en del gange. Vi har haft et par beslutningsforslag i salen, også i udvalgsbehandlingen, og det her lovforslag bygger oven på meget af det. Jeg vil gennemgå nogle af de dele, som er relevante her. For det første får vi jo nu en screeningsforordning, der gør, at vi får standardiseret de helbreds- og identitetstjek, der bliver foretaget af de mennesker, som kommer til EU's ydre grænser og er i de europæiske lande, sådan at risikoen for snyd og shoppen rundt mellem landene, især hvis man har et ulovligt grundlag, forhåbentlig bliver forhindret. Dertil er der tilknyttet en overvågningsmekanisme, som skal sikre, at tingene går ordentligt for sig, specielt når det handler om frihedsberøvelse, som jo også er en del af det her. Så har vi en asylgrænseprocedure, som bliver indført. Den er ikke så relevant for Danmark, kan man sige, fordi vi jo har vores retsforbehold, men kan stadig give mening for os, hvis vi vil bringe den i anvendelse. Det handler primært om den ydre grænse for Danmark, som vil være Københavns Lufthavn for vores vedkommende, men det er stadig væk relevant. Det er jo en asylgrænseprocedure, som vil betyde, at vi i tilfælde af et meget stort pres på vores ydre grænse har mulighed for at få kortere sagsbehandlingstider og sagsbehandlinger af de her asylansøgninger, specielt når det handler om grupper af mennesker, som vi går ud fra ikke har noget nævneværdigt krav på asyl. Der er nogle undtagelser i forhold til uledsagede mindreårige, men det kan vi jo komme tilbage til i diskussionen, hvis man synes, det er relevant. Det indeholder også forslag om grænsetilbagesendelsesprocedureforordningen, som betyder, at det skal være langt nemmere at få folk ud af de europæiske lande inden for 12 uger, dvs. få dem væk, hvis de ikke har noget at gøre i det land, de er i. Så har vi endelig AM-forordningen, som erstatter Dublinforordningen, og som skal gøre det langt nemmere at placere et ansvar for en asylansøger, og som skal sørge for, at de her asylansøgere ikke bare kan shoppe rundt mellem de europæiske lande, som det behager dem. Alt i alt indeholder det her kompleks nogle gode, stærke tiltag, som vil forbedre sikkerheden og styrken ved de ydre grænser i EU. Der har været nogle forskellige bekymringer. Jeg har, sikkert ligesom jer, mine ordførerkolleger, også fået et brev fra generalsekretæren fra LGBT Asylum – jeg mener, det var i går, eller også var det i forgårs – omkring frygt for, at nogle asylansøgere med minoritetsseksualitet måske vil være bekymrede for at kunne betro sig til myndighederne på den måde, som man skal gøre det på, nu, hvor procedurerne bliver strammet så voldsomt op. Nogle af de spørgsmål, der er rejst i den sammenhæng, må vi jo tage op i udvalgsbehandlingen, hvis der er ønske om det. Jeg tror, det kommer til at være med det her system, som det er med en lang række andre ting på det her område, dvs. både i EU, men også, når det gælder dansk udlændingepolitik isoleret set, nemlig at hvis vi skal sikre vores grænser, og hvis vi skal lave en lovgivning, der betyder, at presset på vores systemer ikke bliver så stort fra nogle mennesker, der gerne vil bo her, så skal vi indrette os på en ny måde med nogle skrappere krav, og så vil der i en overgangsfase være nogle problemer, vi så skal håndtere hen ad vejen. Socialdemokratiet kan støtte hele det her kompleks. Vi synes, det er godt, og forhåbentlig vil det betyde, at vi ikke kommer til at stå i en situation med kollapsede grænser, som vi har gjort de sidste mange år. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Jeg skal bare høre, om den socialdemokratiske ordfører mener, at der er nogen som helst sammenhæng mellem på den ene side anerkendelsesprocenten af asylansøgere fra et givent land og på den anden side, om der er folk i det land, der har behov for beskyttelse.

Ordføreren.

Der er en meget klar sammenhæng, men det er jo rigtigt, at sager skal behandles individuelt, og at der er folk fra nogle af de lande, hvor anerkendelsesprocenten ikke er særlig høj, som sikkert har krav på en eller anden form for asyl. Problemet er bare, hr. Søren Søndergaard, at vi ikke kan være socialkontor for hele verden, og en af grundene til, at vi måske ikke mærker presset på de ydre grænser så meget, som vi har gjort tidligere i Danmark, er jo, at flygtningene stopper i Tyskland og andre steder. Men presset på de ydre grænser har jo de sidste par år været lige så stort, som det var, da vores egne grænser kollapsede i 2015, da syrerne kom. Derfor bliver man nødt til at trække en streg i sandet et sted, og det har vi så gjort på den her måde. Jeg synes, det er godt, at vi begynder at stramme lidt op.

Spørgeren.

Det var da et fuldstændig absurd skønmaleri af situationen i Tyrkiet. Jeg vil bare høre, om ordføreren ikke vil erkende to ting, nemlig 1) at anerkendelsesprocenten er under 20 for folk, der kommer fra Tyrkiet, og 2) at Tyrkiet er det land i Europarådet, som vel har de fleste sager med folk, som er dømt for politiske forbrydelser, og som Europarådet har krævet sat på fri fod øjeblikkelig, fordi der ikke er noget som helst grundlag for, at de skal sidde i fængsel, og de selvfølgelig dermed har et oplagt krav på asyl.

Ordføreren.

Jo, der foregår en masse ting i de tyrkiske fængsler, som er totalt uacceptable. Men problemet er lidt, når vi diskuterer de her ting, hr. Søren Søndergaard, at Enhedslisten jo hele tiden mener, at vi skal tage flere mennesker, og at der er en masse mennesker, som har krav på at komme til Europa. Hvis man ikke politisk er enig med mig og Socialdemokratiet i, at det bliver vi nødt til at få stoppet, så ville jeg ønske, at Enhedslisten kunne se det demokratiske argument for at gøre det, altså at folk i Europa er så trætte af en udvikling, som de ikke selv har bedt om, som de ikke selv har stemt for, og som de ikke har efterspurgt, at hvis ikke vi finder nogle måder at få et grænsesystem til at fungere på bare nogenlunde, så kommer der nogle hårde hunde til på et eller andet tidspunkt i de europæiske lande, og så bliver det ikke særlig sjovt at være et menneske med krav på asyl.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg sige, at Venstre ser dette lovforslag som en positiv og vigtig sag, der styrker Danmarks muligheder for at føre en stram og konsekvent udlændingepolitik. Det er et skridt i den rigtige retning, både for Danmark og for det europæiske samarbejde om migration og asyl. Lovforslaget bygger på dele af EU's migrations- og asylpagt, og det er godt, at Danmark med dette skridt følger med i udviklingen og samtidig sikrer, at vores praksis er tidssvarende og effektiv. Det giver klare rammer for, hvordan vi håndterer asylsager og sikrer, at personer uden ret til ophold hurtigst kan tilbageføres. Der lægges op til en mere målrettet afklaring af personer, der søger indrejse eller ophold, så myndighederne hurtigt får overblik over identitet, sikkerhed og eventuelle særlige behov, og så sagerne kan håndteres korrekt fra starten. Samtidig gives der mulighed for at reagere, hvis presset på systemet pludselig stiger, bl.a. gennem hurtigere procedurer ved den ydre grænse i situationer, hvor der på forhånd er en klar formodning om afslag. Lovforslaget implementerer også AM-forordningen, som styrker samarbejdet i Europa ved at tydeliggøre, hvilket land der har ansvaret for behandlingen af asylansøgninger, og ved at forkorte processer, der i dag kan trække unødigt ud. Endelig forbedres registreringen og vidensdelingen mellem landene via den nye database Eurodac, så der ikke blot registreres oplysninger om asylansøgere, men også om kvoteflygtninge og personer uden lovligt ophold. Alt i alt er det et godt lovforslag, der giver Danmark mere klare rammer, mulighed for hurtigere beslutninger og bedre overblik i asyl- og hjemrejsesager. Det er et skridt i den rigtige retning, som både styrker vores nationale kontrol og bidrager til et velfungerende europæisk samarbejde. Det er kort sagt en god og nødvendig sag for Danmark. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Jeg synes da også, at Venstre skal have mulighed for at svare på, hvorfor de mener, at folk, der flygter fra Erdogans regime i Tyrkiet, skal have en særlig lempelig asylsagsbehandling i stedet for at få en sædvanlig asylsagsbehandling. Det synes jeg da er interessant at få at vide. Nu kender jeg ikke tallene – dem kan vi sikkert få senere – i forhold til om det også gælder Rusland. Det er måske også et udtryk for, at så meget har man heller ikke imod ham Putin, så det for alvor gør noget.

Ordføreren.

Jeg synes, det er lidt mærkeligt at begynde at blande Putin og Rusland ind i den her diskussion. Det her handler om, at vi med det her tiltag både styrker de ydre rammer omkring EU, men jo også giver Danmark mulighed for at reagere og agere i sager, hvor ingen af os, tænker jeg, ønsker at have 2015-tilstande igen i Danmark. Derfor er det her lovforslag sådan set med til at sætte nogle rammer op omkring det at håndtere asylansøgere på en god og ordentlig måde hurtigt.

Spørgeren.

Det her forslag handler om, at der, hvor anerkendelsesprocenten er under 20 pct., tager man alle fra det land og sætter under en særlig lemfældig asylsagsbehandling. Det er det, forslaget handler om. Det gælder bl.a. asylansøgere fra Tyrkiet, hvor anerkendelsesprocenten ligger under 20 pct. Jeg ved ikke, om det også gælder Rusland. Det tror jeg faktisk, men det kan vi jo få oplyst. Derfor er spørgsmålet jo fuldstændig validt. Hvad er grunden til, at folk, der flygter fra Putin, og folk, der flygter fra Erdogan, skal have deres asylsag behandlet særlig lemfældigt?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, der er nogen asylansøgere her, der får deres sager behandlet lemfældigt eller særlig lemfældigt. Jeg synes sådan set, at asylansøgere, også med det lovforslag, der lægges op til her, bliver behandlet ordentligt og redeligt, men det sikrer jo også, at det sker hurtigt. Vi har ikke brug for, at vi igen ser en folkevandring op igennem Europa, som vi ikke kan håndtere. Her forbereder vi os. Det er sådan set rettidig omhu med det her lovforslag.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Hans Andersen, Venstre. Næste ordfører er hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget, vi behandler her i dag, handler jo grundlæggende om at gennemføre en række ændringer i dansk ret som følge af Danmarks tiltrædelse af udvalgte dele af EU's asyl- og migrationspagt. Noget af det er, som også andre ordførere har været inde på, lidt teknisk stof, men formålet er jo sådan set ganske klart. Det handler grundlæggende om at styrke kontrollen med indrejse, asyl og udsendelse af udlændinge og så om at sikre, at personer uden lovligt ophold i Danmark hurtigt findes og enten får deres sag behandlet ved grænsen eller bliver sendt ud af landet. I den forbindelse er der jo nogle konkrete dele af det her lovforslag, som det er værd at kigge nærmere på. En af dem er den her screeningsforordning, der skal sikre kontrollen med udlændinges ulovlige indrejse ved Danmarks ydre grænser, altså havne og lufthavne. Formålet er at sikre, at tredjelandsborgere hurtigt screenes med henblik på at afgøre, om de eksempelvis skal henvises til asylbehandling, eller om de skal udsendes af Danmark, fordi de allerede har fået afslag på asyl i et andet EU-land. Selve screeningen omfatter bl.a. id på pågældende, biometri og forskellige sikkerheds- og helbredstjek. Så indfører man også en national asylgrænseprocedure – det er godt, at taletidsuret ikke er startet, så har jeg ekstra taletid her – som kan anvendes i særlige situationer, f.eks. ved ændrede migrationsmønstre. Der kan være situationer, hvor der kommer mange migranter til EU, og hvor det vurderes rimelig usandsynligt, at de pågældende vil være berettiget til at få beskyttelse. Proceduren gør det så muligt i en periode på op til 6 måneder at behandle udvalgte asylansøgere i en hurtig proces direkte ved grænsen. Så har man det her meget lange ord for det, man gennemfører, nemlig grænsetilbagesendelsesprocedureforordningen. Det ord slår alle rekorder. Den giver Danmark flere redskaber til at forenkle og effektivisere udsendelsen af afviste asylansøgere. Man kunne måske have fundet et lidt kortere ord for det, men det er fint nok. Bare der sker noget i den retning, er det jo fint. Det er i sig selv i hvert fald fornuftigt, at EU-landene forsøger at forpligte hinanden til at tage kontrollen alvorligt, både ved de ydre grænser, men også i samarbejdet mellem landene. Det store spørgsmål ved sådan et lovforslag er så, hvor meget det i praksis kommer til at ændre, for vi har jo mange gange hørt de her ord om, hvor vigtigt det er, og om, at nu skal vi også det ene eller det andet osv. osv. Effekten af tiltagene afhænger i høj grad af, hvor effektive landene er til at lave den her form for kontrol ved deres ydre grænser, og det er jo et stort spørgsmål, om man f.eks. i Sydeuropa vil være i stand til at løfte den her opgave. Hvis det ikke fungerer, kan man jo så sige, at screeninger, asylprocedurer eller kontrol egentlig kun er en papirting, for så virker det kun på papiret. Erfaringen viser, at kontrollen langtfra er ensartet alle steder. Vi er ganske flinke til at forsøge på det i Danmark, men det er ikke alle lande, der har det på den måde. Så vores vurdering er altså, at EU's asyl- og migrationspagt ikke løser de grundlæggende problemer i det europæiske asylsystem. Pagten tager ikke et reelt opgør med de incitamenter, som driver migrationsstrømmene mod Europa, og den ændrer ikke ved, at presset formentlig fortsat vil være massivt, specielt fra Afrika og Mellemøsten. De tiltag, vi ser i det her lovforslag, kan være fornuftige skridt i den rigtige retning, men de ændrer ikke på, at Danmark fortsat har behov for en markant stærkere grænsekontrol, og de ændrer heller ikke på, at det fortsat er alt for vanskeligt at udsende afviste asylansøgere. Derfor haster det med, at Danmark leverer nogle konkrete løsninger. Det handler bl.a. om det udrejsecenter i et tredjeland, som Socialdemokratiet i øvrigt har talt om i årevis, uden at det er blevet til noget. Samtidig er der også fortsat behov for en permanent grænsekontrol ved Danmarks grænser, hvis vi reelt skal sikre, at reglerne håndhæves, og at danskernes tryghed står forrest. Så helt overordnet ser vi de her initiativer som skridt i den rigtige retning. Vi vil under udvalgsbehandlingen prøve at få uddybet nogle af konsekvenserne af dem. Men det løser ikke den grundlæggende udfordring, vi står med, nemlig at de her migrationsstrømme er kommet for at blive, og hvis ikke partierne og Folketinget tager sig sammen, vil det fortsætte, og så vil man ikke kunne gøre ret meget, heller ikke med det her lovforslag.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Mads Olsen, SF. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Der kommer ingen overraskelser herfra i dag, så jeg vil gå lige til sagen: SF støtter lovforslaget, fordi SF støtter en fælles europæisk model for et internationalt asylsystem, der i det store hele er brudt sammen. Vi støtter det ikke, fordi vi er begejstret for hvert enkelt element; vi støtter det ikke, fordi vi i de dele af pagten, som Danmark har valgt at implementere, ser den store forkromede helhedsløsning på hele problemet; vi støtter det, fordi det er et utvetydigt skridt i den rigtige retning mod at løse nogle af de voldsomme problemer med asylsystemet, som i dag underminerer og undergraver opbakningen til flygtningemodtagelsen på tværs af Europa. En af de ting, vi diskuterer implementeringen af i dag, er grænsetilbagesendelsesforordningen, og den vil jeg lige knytte et par ord til. Det er pointer, som min forgænger og nuværende borgmester i Gladsaxe, Serdal Benli, også har delt her fra talerstolen. En funktionel tilbagesendelsespolitik og tilbagesendelse generelt er en hjørnesten i et asylsystem, der virker, og nøglen til, at der er opbakning blandt Europas befolkning til asylsystemet, er, at en opholdstilladelse udstedes til dem, der har ret til asyl. Har man ikke ret til asyl eller på anden vis ret til ophold, skal man naturligvis ikke opholde sig i Danmark eller Europa. Men tilbagesendelsessystemet er p.t. et af de systemer, der er mest i stykker overhovedet, og det er et godt eksempel på, at et system kun kan fungere, hvis der er bred enighed på tværs af EU-landene. Derfor er det positivt, at Europa med asyl- og migrationspagten tager et skridt mod fælles retningslinjer på området. Det betyder dog ikke, at vi ikke har reservationer. Nogle af de juridiske finter, man foretager i forordningen, indebærer en ikke ubetydelig risiko for krænkelse af konventionerne, og derfor må EU-landenes udmøntning overvåges nøje. Det er nok et område, hvor det i forhold til pagten var blevet skærpet, hvis det havde været op til SF, for det er jo uacceptabelt, hvis den regulering fører til ulovlige pushbacks. Så er der screeningsforordningen, som SF støtter, da vi ser det som et vigtigt element i at skabe et effektivt asyl- og migrationssystem, hvor vi hurtigt kan vurdere, om mennesker har krav på asyl, eller om de ikke har, og hvor vi letter presset for grænselande. Vi kommer til at følge tæt, hvordan den nye screeningsforordning virker med henblik på at undgå pushbacks og menneskesmugling og at sikre overholdelse af menneskerettighederne. Dog er ordningen i mange tilfælde enormt positiv, da den vil føre til, at man foretager bedre og mere kvalificerede undersøgelser af flygtninges helbred og sårbarhed på tværs af Europa. En anden del af lovforslaget, jeg vil knytte et par ord til, er Eurodac. Det er en del af lovforslaget, som jeg har det lidt blandet med. Ultimativt støtter vi i SF idéen i den løsning, da det er nødvendigt med en meget bedre registrering af migranter i Europa. Vi er dog bekymrede for, hvor omfattende rettigheder europæiske stater skal have til at indsamle de biometriske data til Eurodac. Dette kommer vi også til at følge nøje. Sluttelig vil jeg bemærke, at særlig Flygtningenævnet i sine høringssvar har tekniske bemærkninger til lovforslaget, der forekommer at være fornuftige. Det gælder f.eks. diskussionen om AM-forordningen, hvor nævnet påpeger, at det vil være hensigtsmæssigt at tillægge alle klager og afgørelser truffet i medfør af forordningen opsættende virkning. Jeg kan læse, at ministeriet er af den opfattelse, at dette ikke vil være i overensstemmelse med forordningen, hvilket jeg personligt er ret nysgerrig på at høre grundlaget for, så det håber jeg regeringen kan gøre os klogere på i udvalgsarbejdet. Med disse ord vil jeg sige, at SF støtter lovforslaget, da det på trods af tidsler og ting, vi ville ønske var anderledes, samlet set er et skridt i retning af et mere solidarisk Europa med et mere effektivt asylsystem, der på sigt kan sikre en bedre forankring af den dybt nødvendige solidaritet, det er at sikre, at man som flygtning kan få hjælp uden for det land, man er flygtet fra. Tak for ordet.

Tak. Den første korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hvorfor har SF opgivet idéen om, at danskerne skal styre udlændingepolitikken i deres eget land? Det er jo i praksis det, hr. Mads Olsen siger fra talerstolen i dag, når SF ytrer tilslutning, fuld tilslutning, til EU's migrationspagt og dermed den omfordelingsmekanisme, som jo ligger i migrationspagten, hvor de europæiske nationalstater kan blive påtvunget en kvote af migranter fra det europæiske system uden om den beslutningskompetence, som jo ligger i demokratiet, nemlig at det danske folk selv kan beslutte, hvordan udlændingepolitikken føres i Danmark. Hvorfor er det EU og bureaukrater nede i Bruxelles, der skal styre dansk udlændingepolitik? Hvorfor er det ikke danskerne i deres eget land?

Ordføreren.

Det, hr. Mikkel Bjørn jo glemmer, er, at man ikke bliver påtvunget at tage imod en kvote af flygtninge. Man kan også vælge at bidrage solidarisk på anden vis, f.eks. med et beløb pr. flygtning eller på solidarisk vis på en anden måde. Jeg vil sige, at vi i Danmark jo stadig væk har beslutningskompetencen over vores udlændingepolitik. Jeg synes tit, jeg er i Folketingssalen, hvor vi af og til støtter forslag, der handler om at stramme udlændingepolitikken, f.eks. når det gælder udvisning af kriminelle asylansøgere osv. Så det vil jo fortsat være gældende, også selv om man i en fremtidig situation vil kunne vælge at bidrage solidarisk med f.eks. et beløb til de lande, som så modtager de her flygtninge.

Spørgeren.

Hvis beløbsstørrelsen pr. afvist migrant er stor nok, er det jo de facto tvang, eller mener hr. Mads Olsen, at Danmark har råd til at betale 20.000 euro pr. afvist migrant, som vi bliver påtvunget af overskudsmigranter fra andre europæiske lande, der er ved at bukke fuldstændig under for migration i øjeblikket?

Ordføreren.

Jeg synes, den rigtige løsning ligger i et fælleseuropæisk samarbejde, og jeg er faktisk ikke rigtig klar over, om Dansk Folkeparti vil helt ud af EU nu, eller om man vil vente til et mere opportunt øjeblik, hvad det så end betyder i den nuværende geopolitiske situation. Men vi er jo nødt til at løse de store kriser, vi i Europa har, sammen, og der mener jeg, at det her er et skridt i den rigtige retning. I forhold til hvad vi har råd til, vil jeg også bare lige sige, at Europa giver os mange store handelsfordele, så jeg tror, at hvis vi ser på, hvad danskerne får ud af EU-politikken, så får man mere ud af SF's EU-politik end DF's EU-politik.

Den næste korte bemærkning er til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg fik en klar forståelse af, hvad SF's holdning er. Lad os nu forestille os, at den aktuelle offensiv mod de kurdiske områder i Syrien spreder sig ind i Tyrkiet med borgerkrigslignende tilstande, massive fængslinger, og hvad ved jeg – det har vi jo haft før i forbindelse med Kobane tilbage omkring 2014-2015 – og der så kommer et stort antal flygtninge fra Tyrkiet til Danmark, men man forud for det har haft en anerkendelsesprocent, der var under 20 pct., støtter SF så, at disse mennesker, der kommer på flugt fra islamistisk undertrykkelse, skal behandles efter en særlig lemfældig procedure, hvor det kan afgøres på grænsen? Eller er SF imod det?

Ordføreren.

Det er jo et af de dilemmaer, der er i asylpolitik. For den pågældende situation, som hr. Søren Søndergaard opridser, er jo dilemmafyldt. Vi ser jo også, at der er asylansøgere fra andre lande, f.eks. Bangladesh, og her synes jeg, at det står mere klart, at den her hurtigere screening af, om man har ret til asyl eller ej, er det, vi skal gøre. Men det er jo rigtigt, at der kan opstå dilemmaer, og jeg vil også bare sige, at hvis man kommer i den situation, vil vi følge det nøje og se, hvordan det udfolder sig. Men jeg har jo også den klare forventning, at selv hvis man kommer og bliver behandlet under den her særlig hurtige screening, vil man stadig væk have ret til asyl, såfremt man har et beskyttelsesbehov. Det er jo klart, at vi så skal forfølge, hvordan det bliver udfoldet i praksis. Det er min klare holdning, at hvis man har et beskyttelsesbehov, skal man kunne få asyl, og jeg synes jo heller ikke, at man lægger op til, at man bare fuldstændig, uden at der er nogen asylsagsbehandling, afviser at give asyl til nogen fra de lande, hr. Søren Søndergaard nævner.

Spørgeren.

Svaret er altså ja. SF vil i den situation, hvor der måtte ske en islamistisk undertrykkelse, stemme for, at dem, der søger asyl, ikke skal have den normale asylprocedure, men at de skal have en særlig lemfældig asylprocedure. At den er mere lemfældig, er jo klart. For hele argumentet er jo – det hører vi – at det skal gå hurtigt. Så selvfølgelig er den mere lemfældig. Alt andet vil jo være selvmodsigende. Jeg må bare sige, at vi på det her punkt er uenige med SF.

Ordføreren.

Hvis vi skal have et sammenhængende asylsystem, er vi jo også nødt til at kigge på nogle af de lande, hvor der er en meget lav anerkendelsesprocent, altså på under 20 pct. Det kunne være 5 pct., og nu har jeg ikke hele statistikken her. Men når man ser på dem, der f.eks. kommer fra lande i Asien som Bangladesh, synes jeg, det i det tilfælde giver god mening, at man har en særlig hurtig procedure, hvor man kan kigge på, om der her er et beskyttelsesbehov eller ej, så man kan nå videre til de flygtninge, der kommer fra lande med en høj anerkendelsesprocent, og som vi ved at der er en større sandsynlighed for at man skal give asyl.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak. Hvorfor mener SF, at en dansk pensionist skal tvinges til at betale for, at andre lande har en lemfældig asylpolitik, og at de vil tage imod mange flygtninge?

Ordføreren.

Jeg tænker, at det, hr. Lars Boje Mathiesen refererer til, er lidt i samme boldgade som det, hr. Mikkel Bjørn gjorde. Man diskuterer jo også, om systemer skal være solidariske eller ej. Jeg tror, at man, hvis man skal løse det grænseoverskridende problem, som asylpolitik jo nu engang er, så er nødt til at have et Europa, der er mere solidarisk end det, vi har lige nu, og det er det første skridt i den retning. Nu kender jeg jo ikke Borgernes Partis EU-politik, men jeg går ud fra, at den mere er, at Danmark skal stå på egne ben. Men jeg tror ikke, at den gamle pensionist, som hr. Lars Boje Mathiesen refererer til, ville være bedre stillet i den situation, hvor Danmark ville skulle træde ud af EU og vi ikke kan have det fællesskab med vores europæiske nabolande, som vi lige nu har, når det drejer sig om handel, sikkerhed osv.

Spørgeren.

Det var jo en lang udenomssnak. Jeg spørger bare SF's ordfører, om man synes, det er rimeligt, at pensionisten skal betale for et andet lands lemfældige asylpolitik, og der kan jeg så høre, at man i solidaritetens navn skal betale for, at andre har en dårlig politik. Er det det, jeg skal forstå? For det handler jo ikke om alt muligt andet, som man vil gøre i EU, men her snakker vi om asylpolitikken, og at der i nogle lande er en større tendens til, at man giver folk asyl, end der er i andre lande.

Ordføreren.

Jeg er jo godt klar over, at der er en uenighed om, hvor meget EU skal fylde. Jeg er bare nødt til at sige, at hvis vi skal løse det i forhold til asylpolitikken, tror jeg, at vi i Danmark kommer til at stå langt stærkere, hvis der er et mere solidarisk samarbejde med vores europæiske allierede, end vi ville gøre, hvis vi bare stod og det hele var brudt sammen og der overhovedet ikke var nogen fælleseuropæiske samarbejder i forhold til hjemsendelse og alle de her ting, som forordningen jo også berører. Jeg er godt klar over, at hr. Lars Boje Mathiesen måske bare vil have Danmark ud af EU nu, men det er ikke der, hvor vi står i SF.

Næste korte bemærkning er til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. SF og Socialdemokratiet er jo enige om mange ting, men et sted, hvor vi er lidt uenige på det her område, er det, der handler om solidaritetsmekanismen i hele den her pagt. Det er jo fuldstændig rigtigt, som ordføreren sagde i et svar til hr. Mikkel Bjørn, at hvis man tilslutter sig solidaritetsmekanismen, kan man enten vælge at tage imod en vis procentdel flygtninge, eller man kan vælge at betale til de lande, der så håndterer flygtninge. Der kunne jeg godt tænke mig at spørge SF, som tilslutter sig den her solidaritetsmekanisme: Vil SF, selv om de tilslutter sig den, ligesom stå fast på, at SF så vil betale sig fra det og ikke modtage flere flygtninge? For når jeg ser på det antal flygtninge, vi har taget imod siden 2015 i Danmark, inklusive familiesammenføringer, så har jeg svært ved at forestille mig, at vi kan tage imod væsentlig flere end de op mod 100.000, vi i alt har taget imod, inklusive familiesammenføringer, på 10-11 år.

Ordføreren.

Jeg prøver lige at finde solidaritetsmekanismen. Nu skal jeg ikke sige noget, der er helt forkert. Jeg ved godt, vi står forskellige steder i det danske Folketing, men så vidt jeg husker, stemte vores EU-parlamentarikere trods alt begge for den – hvis jeg husker rigtigt; ellers må ordføreren nu rette mig, hvis det er. Den situation skal vi jo også kigge på, når den kommer. Men jeg tror, at det danske perspektiv mere vil pege i retning af den betalingsmekanisme, der er. Jeg mener også, der var – og nu kan jeg ikke helt huske, præcis hvad det var – en anden måde at vise solidaritet på, som ikke var at tage imod flygtninge, men jeg har simpelt hen glemt, hvad den var. Men det kan være, jeg lige får anledning til at sige det til en anden spørger.

Spørgeren.

Det her er jo også kompliceret, også fordi vi har været hernede i Folketingssalen med to beslutningsforslag og nu et lovforslag, og det hele er under den der migrationsparaply, og der er så forskellige dele. Det er jo ikke hundrede procent inkluderet i det, vi står med i dag; det er jeg med på. Så det forstår jeg godt. Men jeg kunne høre på ordføreren, at det, som SF's politik nok er, er så, at man ikke vil tage imod flere, men at udgangspunktet er, at man gerne vil betale sig fra at tage imod flere. Jeg skal bare forstå det: Var det det, ordføreren mente?

Ordføreren.

Ja, det er nok lidt mere den retning, vi peger hen imod, altså hvis vi snakker om modtagelse af flygtninge. Generelt står vi jo også på det princip, at vi gerne så, at Danmark tog imod 200 flere kvoteflygtninge om året, så vi kommer fra 300 om året til 500 om året. Men når det kommer til den her mekanisme, ville vi jo nok hellere pege hen imod, at man skulle vise solidaritet på den her måde.

Næste korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Det havde jeg bare lige lyst til at få gentaget. Det er egentlig ikke, fordi jeg tror vi selv har truffet nogen beslutning i Radikale Venstre om, om vi vil betale eller tage flygtninge, men jeg tror, det ville ligge meget godt til os også at tage imod en rimelig andel. Derfor har jeg bare lyst til at stille et spørgsmål til SF, altså som et venstreorienteret, solidarisk parti; Socialdemokratiet har jeg opgivet i den sammenhæng. Det klinger bare sådan lidt underligt – sorry, no hard feelings, og undskyld det engelske, men det virker altså bare lidt underligt – at et gammelt folkesocialistisk parti vil sidde i et rigt europæisk land og betale et fattigere sandsynligvis øst- eller sydeuropæisk land for at tage sig af problemerne med flygtninge. Undskyld, er det virkelig folkesocialistisk politik i dag? Er det definitionen på international og europæisk solidaritet, at man betaler de fattige for at tage sig af flygtningeudfordringen?

Ordføreren.

Som jeg nævnte i mit svar til hr. Frederik Vad, synes jeg godt, vi kan tage et større ansvar, som det ser ud lige nu. Det er jo også derfor, vi går ind for, at man skal tage de her 200 ekstra kvoteflygtninge om året, som det ser ud lige nu, ikke? Så jeg synes jo godt, man kunne gøre mere, når det kommer til modtagelsen af flygtninge, end vi gør nu. Det synes jeg er et fint folkesocialistisk perspektiv at have med. Men når det kommer til en eventuel situation, hvor den mekanisme skal aktiveres, kommer jeg ikke til at lægge mig fast på, om Danmark skal modtage 10 pct., eller hvor mange det i givet fald vil være. Det må vi jo diskutere, når vi kommer dertil. Jeg siger bare, at som udgangspunkt vil jeg i hvert fald hælde til, at vi i højere grad bruger betalingsmekanismen, end at vi skal tage imod dem alle sammen. Men det er jo også en diskussion, vi må have på det pågældende tidspunkt, når udfordringen viser sig. Jeg synes i hvert fald, at det er en bedre form for solidaritet end det, højrefløjen lægger op til, som bare er at lade de østeuropæiske lande sejle deres egen sø. Så tror jeg hurtigt, vi kan se et asylsystem i Europa, der bryder sammen, og det tror jeg i hvert fald ikke vil være i Danmarks interesse.

Spørgeren.

Det var jo sådan set et svar, men synes Socialistisk Folkeparti og hr. Mads Olsen så, at vi har fundet en fair og solidarisk måde at løse den her problemstilling på, hvis vi ender i en situation, hvor alle de rige nordeuropæiske lande betaler de fattigere øst- eller sydeuropæiske lande for at tage sig af flygtninge? Skaber det ikke en eller anden form for skævhed? Er vi ikke bange for, at der så kan opstå endnu mere højreradikalisering osv. i de sydeuropæiske eller østeuropæiske lande?

Ordføreren.

Hvad der skaber højreradikalisering i de syd- og østeuropæiske lande, skal jeg ikke gøre mig til ekspert på. Som boligordfører ved jeg dog, at boligområder i Sydeuropa er noget af det, der ansporer til en højreradikalisering. Så det er ikke så sort og hvidt som at sige, at hvis vi gør det her, kommer der markant mere højreradikalisering i Sydeuropa og Østeuropa. Der er også nogle andre områder, der spiller mere ind på det. Jeg synes jo, at vi med det her, også generelt med asyl- og migrationspagten, tager et mere solidarisk skridt. Er vi helt i mål? Nej, det er vi ikke, men det er mere solidarisk end det system, vi har lige nu.

Næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg skal bare lige spørge ordføreren i forhold til flygtninge, vi modtager i Danmark, hvad det var, ordføreren mente med, at vi skulle tage flere kvoteflygtninge. Vi har jo lige taget 200 kvoteflygtninge fra Rwanda, Eritrea og Afghanistan. Det er noget, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har besluttet sig for. Men mener SF så, at vi skal tage yderligere 200 kvoteflygtninge?

Ordføreren.

Når vi kigger på antallet af kvoteflygtninge, har SF i lang tid stået på, at det burde være 500 i stedet for omkring 200-300; jeg tror, det svinger de enkelte år, uden at kunne huske det præcise regnestykke. Det mener jeg er et mere passende antal, men det er klart, at det jo ikke kan stå alene. Jeg synes også, at vi skal være bedre til at udvise de kriminelle udlændinge, vi jo så tager imod. Jeg synes godt, man kan gå på to ben og udvise lidt mere solidaritet, bl.a. med de kvoteflygtninge, som jo er de hårdest ramte flygtninge, vi har overhovedet i det internationale asylsystem, samtidig med at man også siger, at hvis man som udlænding kommer til Danmark og begår meget alvorlig kriminalitet, vil vi altså helst ikke have dig her i landet. Jeg synes godt, at man kan gå på de to ben.

Spørgeren.

I princippet kan man selvfølgelig alt, hvis man gerne skal gå på to ben, men sagen er jo bare, at vi i forvejen, og det vil jeg høre ordførerens vurdering af, jo har kæmpemæssige integrationsproblemer i Danmark, specielt med flygtninge, der kommer fra nogle af de lande, vi omtaler her. Altså, der er Afghanistan, hvorfra vi har en del boende på tålt ophold, som ikke vil tage tilbage og ikke kan tage tilbage, mener de, selv om nogle lande er bedre til at sende dem hjem, end Danmark er. Skal vi så til at tage flere f.eks. fra Afghanistan, fra Eritrea og fra Rwanda til Danmark, altså flere end dem, regeringen allerede nu har besluttet sig for? Jeg synes, det er en farlig udvikling, hvis SF vil gå den vej.

Ordføreren.

Man kan jo fint diskutere, om de 200-300 ekstra, vi vil tage imod, vil gøre den store forskel i forhold til de parallelsamfund, vi desværre ser, men som der jo heldigvis også bliver færre af, hvis man ser på listen over parallelsamfund, der lige er blevet udgivet af Social- og Boligministeriet. Jeg synes dog også, det kunne være interessant at få en debat om, hvor mange, og det tror jeg er et nyere perspektiv, der kommer hertil fra udlandet via studieordninger. Der kommer jo rigtig mange hertil fra udlandet via studieordninger, og det skaber jo i den grad parallelsamfund og integrationsproblemer. Nu er det ikke Danmarksdemokraterne, jeg henviser til, men i hvert fald nogle af de mere liberalistiske partier på højrefløjen har i stigende grad sagt, at vi bare skal hente tusindvis af dem, uden at der har været en diskussion af det. Så at tage de 200 her og gøre det til det store problem synes jeg er at slå fluer med et bordtennisbat – nej, jeg har ikke en metafor for det, beklager.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mads Olsen, SF. Næste ordfører er fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Vores udlændinge- og integrationsordfører, hr. Steffen Larsen, er desværre blevet forhindret i at være til stede i Folketingssalen i dag, så derfor har jeg lovet på bedste vis at vikariere på det her lovforslag og de kommende beslutningsforslag. Det her lovforslag er et glimrende eksempel på, hvorfor det er godt, at vi i Danmark har et retsforbehold. Det gør nemlig, at vi også på udlændingeområdet nemmere kan vælge at tilslutte os regler, der giver mening, mens vi kan fravælge de mest tossede ting, der kommer fra EU. Sådan er det også med migrationspagten, og i Liberal Alliance mener vi, at de elementer, som vi tilslutter os med det her lovforslag, er fornuftige, og derfor kommer vi til at støtte lovforslaget. Jeg vil gerne fremhæve den her særlige asylgrænseprocedure, der giver mulighed for en hurtigere og mere smidig behandling af asylansøgninger, hvor der allerede fra starten er en klar formodning om afslag. Det er mindre bureaukratisk og mere effektivt, og samtidig bidrager det til et system, der fokuserer på ressourcerne der, hvor der reelt er et behov. Det ser vi som et nødvendigt element i en strammere og mere konsekvent asylpolitik. Som sagt støtter Liberal Alliance lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Mohammad Rona, Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til de ordførere, der allerede har været oppe at forklare lidt om lovforslaget. Det er jo et forholdsvis ret komplekst lovforslag, også i forhold til at det er to forskellige beslutningsforslag, vi gennemgik sidste år, som vi diskuterer i dag. For os handler det sådan set grundlæggende om noget meget centralt, nemlig at vi i Danmark lever op til de forpligtelser, vi selv har påtaget os, også i forhold til at vi gør det på en ordentlig og ansvarlig måde i forhold til at kunne have en kontrolleret styring af migrations- og asylområdet. Derfor bakker vi selvfølgelig også op om lovforslaget. EU's pagt om migration og asyl er jo også et resultat af mange års forhandlinger på et område, der har været præget af pres, uens praksis og manglende løsninger. Så det her kunne jo godt på en eller anden måde tyde på, at EU har fundet en fælles retning, et fælles fodslag på den ene eller den anden måde, i forhold til hvordan vi i fremtiden kan håndtere det her. For at være helt ærlig kan jeg også godt selv være bekymret, hvis man fortsat har det her migrationspres, især nede hos vores sydeuropæiske venner. Nogle af os var nede at se Lampedusa forrige år og se, hvordan de har håndteret tingene – en lille ø, som er på størrelse med Anholt, og som har fået mere end 100.000 migranter ind. Det er jo ret vildt. Det er jo nogle af de her ting, som jeg i hvert fald synes og som vi i vores parti i hvert fald også synes er spændende forstået på den måde, at det her jo godt kunne være en del af en løsning, men det kommer til at tage tid. Mange af de ordførere, der allerede har været heroppe at forklare om de forskellige mekanismer, synes jeg sådan set har været rigtig fine. Men det her kunne tyde på, at EU og Europa har fundet et fælles system, som jeg synes og som vi i vores parti i hvert fald også synes at vi selvfølgelig skal bakke op om. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Mohammad Rona, Moderaterne. Næste ordfører er hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det lovforslag, vi behandler i dag, handler jo grundlæggende om, at Danmark tilslutter sig nogle ting, som er fornuftige, inden for EU's migrationspagt uden at gå på kompromis med det grundlæggende retsforbehold, vi har. Det er vigtigt, at man fra politisk hånd sikrer, at migration og asyl håndteres ordentligt, konsekvent og med respekt for både retsstaten og befolkningens tillid. EU's pagt om migration og asyl blev vedtaget i 2024. Vi deltager selvfølgelig ikke fuldt ud på grund af retsforbeholdet, og det er dejligt, for der er også mange uhensigtsmæssigheder i det. Men Folketinget og regeringen har så via Schengensamarbejdet og parallelaftaler valgt at tilslutte sig dele af pagten, fordi det er i Danmarks klare interesse. Når man har sagt ja til de dele, følger der selvfølgelig også en pligt med til at gennemføre det korrekt i dansk ret, og det er jo så det, vi gør i dag. Lovforslaget er jo ikke et skridt mod mindre kontrol, tværtimod. Det er et skridt mod mere orden, hurtigere sagsbehandling og mere konsekvente tilbagesendelser. Det er helt afgørende, hvis asylsystemet fortsat skal have legitimitet. Særlig vil jeg så fremhæve muligheden for at indføre asylgrænseproceduren ved Danmarks ydre grænser. Det er et vigtigt redskab, for når der på forhånd er en klar formodning om afslag, giver det jo god mening, at ansøgeren behandles hurtigt og effektivt, uden indrejse i Danmark og med en forenklet tilbagesendelsesprocedure. Det er sund fornuft og sender et klart signal om, at Danmark ikke er et land, hvor man kan trække sager i langdrag uden grund. Så styrker det også Danmarks mulighed for at anvende fælles europæiske databaser og screeningsprocedurer, Eurodac og screeningsforordningen. Det betyder jo bedre registrering, bedre kontrol og mindre misbrug af systemet. Det er jo helt centralt, hvis vi vil undgå lyssky migration og sikre, at mennesker ikke forsvinder rundt i Europa uden myndighedernes kendskab. Så Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, formand. Formålet med det her lovforslag er jo at forringe asylansøgeres retsstilling. Det lægger op til en øget brug af frihedsberøvelse og til forringede muligheder for at få en asylsag behandlet i Flygtningenævnet efter den normale procedure. Dansk Flygtningehjælp har skrevet et meget kritisk høringssvar, hvor det bl.a. påpeges, at Danmark ikke har brug for en ny national asylgrænseprocedure, eftersom meget få asylansøgere rejser ind i Danmark direkte fra et tredjeland. Asylgrænseproceduren kan aktiveres, hvis udlændinge- og integrationsministeren finder det nødvendigt, og som Dansk Flygtningehjælp påpeger, kan det føre til, at spørgsmålet om, hvordan en asylansøger er indrejst i Danmark, bliver afgørende for, hvilken procedure asylsagen skal behandles efter. Man kan altså stå med to asylansøgere med principielt nøjagtig det samme beskyttelsesbehov, som behandles efter forskellige procedurer. Det fremgår af lovforslaget, at den nye asylgrænseprocedure kan omfatte nationaliteter, hvor den gennemsnitlige anerkendelsesprocent er under 20 pct. Dermed er der risiko for, at asylansøgere med et reelt beskyttelsesbehov vil få deres asylsag behandlet efter en summarisk proces. Ifølge tal fra Den Europæiske Unions Asylagentur var der f.eks. for asylansøgere fra Tyrkiet i november 2005 en anerkendelsesprocent på under 20. Tyrkiet er netop et land, hvor der foregår veldokumenterede menneskerettighedskrænkelser og forfølgelse af præsidentens modstandere – så meget, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt utallige domme, hvor den kræver fængslede personer i Tyrkiet øjeblikkelig løsladt. Lovforslaget indfører også – og nu må formanden undskylde, at jeg bruger et engelsk udtryk – legal fiction of non-entry. Jeg har prøvet at oversætte det til retlig fiktion om manglende indrejse. Jeg håber, det var præcist oversat. ( Fjerde næstformand (Karsten Hønge): Det var flot). Det var flot, ja. Så forstår alle, hvad det handler om. Men det indebærer altså, at visse asylansøgere, som befinder sig fysisk i Danmark, anses for at være ikkeindrejst og derfor tildeles færre rettigheder end andre asylansøgere. Det er en uskik at etablere en juridisk fiktion med henblik på ansvarsfralæggelse, når vi står i en global virkelighed, som ikke er en fiktion, med mere end 117 millioner mennesker, der tvangsmæssigt er fordrevet. I Enhedslisten er vi på linje med Dansk Flygtningehjælp utrygge ved den store vægt, som lovforslaget lægger på frihedsberøvelse af asylansøgere i screeningsproceduren. Og det er et problem, at det ikke klart slås fast, at børn aldrig må frihedsberøves som led i asylprocedurer. Som vi læser det, indebærer lovforslaget, at børn ned til 6-årsalderen ifølge Eurodac-forordningen skal have taget fingeraftryk, og hvis børnene modsætter sig det, kan der, som Dansk Flygtningehjælp påpeger, »anvendes en forholdsmæssig grad af tvang mod mindreårige«. Det er klart i strid med barnets tarv at tvinges til at afgive fingeraftryk, og det er beklageligt, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, at man ikke skal bruge tvang over for børn. Samlet set er der efter vores opfattelse tale om et lovforslag, som fratager asylansøgere rettigheder og forringer deres retsstilling. Dermed indgår det i den sørgelige fortælling om den stramme danske udlændingepolitik, og vi kan nu se frem til flere glade pressemeddelelser fra udlændinge- og integrationsministeren om, at der er sat nye bundrekorder for antallet af asylansøgere og antallet af folk, der får asyl i Danmark. Sådan nogle skønmalerier er det selvfølgelig måske dejligt for ministeren at udsende, men det ændrer bare ikke noget ved det faktum, at 117 millioner mennesker er på flugt verden over, herunder mange i vores nærområder. Men det skal andre tydeligvis tage sig af. Tak.

Tak til ordføreren for talen. Der er en kort bemærkning fra hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Enhedslisten er stort set altid imod tiltag enten i Danmark eller EU, som skal sørge for, at vi får kontrol med antallet af mennesker, der kommer til de europæiske lande og til Danmark, fordi der er kommet for mange i for mange år. Når ordføreren siger det med, at der er 117 millioner flygtninge på flugt på verdensplan, og at det må nogle andre tage sig af, så glemmer ordføreren at sige, at de sidste 10, 11, 12 år har vi med familiesammenføringer fået små 100.000 mennesker ind i Danmark fra forskellige lande. Hvor mange flere er det, Enhedslisten mener vi kan håndtere? Er Enhedslisten ikke bange for demokratiet? Er Enhedslisten ikke bange for sammenhængskraften i de europæiske velfærdsstater eller den danske velfærdsstat? Når ordføreren siger, at 117 millioner mennesker er på flugt, hvor mange af de mennesker mener Enhedslisten så skal kunne bo i f.eks. Danmark?

Ordføreren.

Enhedslisten er ekstremt bange for demokratiet, specielt rundtomkring i verden, hvor det går ned ad bakke. Det er jo derfor, den indsats burde være større. Der var engang, Socialdemokratiet havde en opfattelse af, at man skulle gøre noget ved flygtningestrømmen ved at have, var det en Marshallhjælp for Afrika? Ordføreren kan eventuelt tage en anden runde, hvor ordføreren redegør for, hvordan det går med Marshallhjælpen til Afrika. Men det er klart, at hvis man ikke vil gøre noget for at forhindre, at folk flygter, så kommer der mange flygtninge. F.eks. kan vi jo se, hvad der foregår i Syrien i øjeblikket, hvor der er etniske udrensninger, og hvor folk bliver forfulgt. Jeg kan da godt forstå, at de flygter fra den situation. Og hvad gør Danmark sammen med EU? De belønner præsident al-Golani med op mod 5 mia. kr. Det er en helt forkert politik.

Spørgeren.

Enhedslisten er hele tiden så vrede over den politik, vi fører, men har selv ingen svar på noget som helst. Det er jo bare ren teoripolitik. Nu nævner hr. Søren Søndergaard Marshallhjælpen til Afrika. Hvor mange lande i verden lever op til FN's anbefaling for at give udviklingsbistand? Hvor mange? Det er maks. et par håndfulde, og Danmark er et af dem. Danmark betaler meget mere end de fleste andre lande til de fattigste mennesker på den her jordklode, og Danmark har gennem årtier taget tusindvis af flygtninge og familiesammenføringer. Hvor mange flere skal vi tage, hr. Søren Søndergaard? Hvor mange flere siger Enhedslisten højt og tydeligt skal ind i det danske samfund? Hvor mange flere?

Ordføreren.

Vi kommer jo ikke til at tage flere, ved at man undlader at stramme. Der får man jo færre; det er klart. Altså, formålet med det her er, at vi skal have færre; det er det, der er hele formålet. Det har hr. Frederik Vad selv sagt. Jeg tillader mig at forholde mig til det her konkrete lovforslag, og det her konkrete lovforslag er vi imod, hvis det betyder – og det er vi da bange for, men det kan være, at vi bliver overbevist om noget andet – at folk, som har et reelt asylbehov – et reelt asylbehov – får en summarisk asylsagsbehandling. De flere vil vi godt tage; det er helt sikkert. Folk, der har et reelt asylbehov, skal ikke afvises ved den danske grænse.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti.

Nu stillede hr. Søren Søndergaard mig jo et tænkt spørgsmål omkring den her screeningsforordning med de 20 pct. Det er jo nøgletallet. Altså, hvis man kommer fra et land, der har under 20 pct. i anerkendelsesgrad, kommer man ind under en hurtigere screening. Jeg anerkender, der var dilemmaer ved det eksempel, som hr. Søren Søndergaard ridsede op, og derfor vil jeg også spørge hr. Søren Søndergaard, om han også kan se dilemmaet i, at der er titusindvis af asylansøgere fra lande som Colombia i Europa, og at for colombianere er det under 5 pct., der rent faktisk får asyl eller beskyttelsesstatus. Er der ikke en afvejning i at sige: Når det er under 5 pct. fra Colombia, der får asyl eller beskyttelsesstatus, så er det okay, at man tager en lidt hurtigere procedure der og stadig væk giver dem mulighed for at få asyl, hvis der er et beskyttelsesbehov, så vi også kan nå at behandle folk fra lande som f.eks. Syrien og Afghanistan, hvor vi ved der er et langt større beskyttelsesbehov?

Ordføreren.

Nej, det synes vi ikke. Vi synes, at en af de store landvindinger, der kom efter anden verdenskrig, og som ikke er blevet forældet på nogen som helst måde, er retten til at søge asyl og få sin asylsag behandlet. Det er ikke retten til at få asyl, men det er retten til at søge asyl og få sagen behandlet. Den ret holder vi fast i. Den synes vi ikke der skal gives køb på.

Spørgeren? Nej. Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti.

Tak. Ordføreren siger: »Folk, der har et reelt asylbehov, skal ikke afvises ved den danske grænse.« Det var det, ordføreren sagde lige før. Er det fuldstændig ligegyldigt, hvor mange det så er, altså om det er 200.000 eller 300.000, eller hvor mange det er? Så skal de ikke afvises ved den danske grænse, hvis det er sådan, som ordføreren citeres for her.

Ordføreren.

Altså, vi taler om et konkret lovforslag, hvor den procedure gælder en bestemt indrejseform. Jeg tillader mig at forholde mig til det konkrete lovforslag, vi behandler, og det konkrete forslag, der ligger i det konkrete lovforslag, er vi imod, ja. Vi mener, at de folk, der ønsker at komme ind, skal have en reel asylsagsbehandling, og at hvis de har ret til asyl, skal de have lov til at være her.

Spørgeren.

Nej nej, den går altså ikke. Man kan ikke først åbne en dør og snakke om alt muligt andet, om Marshallhjælp til Afrika og alt muligt andet, som ikke handler om det her lovforslag, og så, når man bliver presset lidt på maven, sige: Jeg vil ikke forholde mig til verden; jeg vil kun forholde mig til det her lovforslag. Jeg citerer direkte, hvad ordføreren siger, og så spørger jeg bare til, hvad Enhedslistens holdning er, hvis der kommer 200.000 og banker på den danske dør og Enhedslistens holdning er, at hvis de har et reelt behov for asyl, skal de ikke afvises ved den danske grænse, altså om det også gælder, hvis det er 200.000? Det må man da kunne svare på. Det kan også være 300.000. Eller betyder antallet absolut ingenting? Man har selv åbnet døren ved at snakke om afrikansk Marshallhjælp.

Ordføreren.

Pointen er bare, at det jo afhænger af situationen. Hvis der nu f.eks. sker en eller anden katastrofe i Sverige – det kan være nogle af deres atomkraftværker, der ryger i luften, hvad vi selvfølgelig ikke håber – der gør, at folk søger mod Danmark, skal vi så ikke give dem mulighed for at være her? Det gælder ikke politisk asyl, men skal vi så stå og sige: Okay, ved nr. 55.000 lukker vi broen – du må ikke komme over? Nej, selvfølgelig ikke. Så det afhænger af situationen

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Regeringen har med L 95 fremsat et lovforslag, der påstår at handle om grænsekontrollen, asylprocedurer og effektiv hjemsendelse, men i virkeligheden er et stille skridt i en særdeles målrettet proces, nemlig at føre dansk udlændingepolitik ind under EU's kontrol uden at sige det højt. Forslaget handler om at indføre dele af EU's nye migrations- og asylpagt i dansk lovgivning, ikke fordi vi er forpligtet til det – vi har som bekendt et retsforbehold – men fordi regeringen med åbne øjne har tilsluttet os centrale dele af aftalen via det, man kalder Schengenteknikaliteten, og parallelaftaler. Resultatet er, at vi nu står til at indføre regler og procedurer, som vi ikke selv har været med til at vedtage og udforme. På overfladen kan det jo lyde tilforladeligt nok. Der nævnes hurtigere sagsbehandling, screening ved grænserne og bedre mulighed for tilbagesendelse af personer uden lovligt ophold. Alt sammen lyder det jo som en stram styring og bedre kontrol. Men ser man nærmere, afslører teksten også noget ganske andet, for i lovforslagets egne bemærkninger, bl.a. under punkt 2.7, fremgår det klart, at kriseforordningen, som Danmark tilslutter sig dele af, skal sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder i forhold til fordeling af asylansøgere. Det er en del af hele pagtens idé, at byrden skal løftes i fællesskab. Det er vigtigt at understrege, at Danmark grundet retsforbeholdet formelt ikke er omfattet af de dele af forordningen, der forpligter os til at tage imod asylansøgere fra andre lande. Men når regeringen vælger at gennemføre andre centrale elementer af pagten, herunder fra netop kriseforordningen, så er det ikke ubegrundet at advare om, at Danmark langsomt bliver vævet ind i et fælleseuropæisk asylsystem. For hvad sker der, næste gang EU oplever en krisesituation? Hvad, hvis den solidaritet, som kriseforordningen bygger på, igen gøres til politisk presmiddel og Danmark allerede er halvvejs med? Det er den glidebane, Dansk Folkeparti advarer imod, og det er her, den politiske ærlighed forsvinder. For det hjælper ikke meget, at man henviser til retsforbeholdet, når man samtidig implementerer så store dele af det system, som retsforbeholdet netop skulle holde os uden for. Det er uærligt over for befolkningen, som gang på gang har tilkendegivet, at Danmark skal kunne styre sin egen udlændingepolitik. Det er uærligt over for de mange vælgere, som i god tro stemte på partier, der sagde, at de ville værne om retsforbeholdet. Og det er uærligt over for Folketinget, at regeringen fremsætter et forslag, der reelt ændrer Danmarks udlændingepolitiske kurs, uden at indrømme det. Det her lovforslag ændrer ikke kun ord i en lov. Det trækker Danmark tættere på en politisk konstruktion, vi har valgt at stå uden for, i første omgang kun i krisesituationer, men vi ved godt, hvordan det går: Det starter som undtagelser, og så ender det som permanente regler. Når først systemet er bygget op, når først Danmark har sagt ja til det ene og det næste, bliver det sidste skridt bare en formalitet. Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte det her lovforslag. Vi siger nej til at overlade beslutningskraft til EU, nej til at svække retsforbeholdet gennem bagdøren og nej til at skjule vidtrækkende politiske ændringer bag tekniske paragraffer og embedsmandsformuleringer. Det er et spørgsmål om ærlighed, om suverænitet og om retfærdighed over for det danske folk. Vi stemmer derfor imod L 95. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for talen. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Den der går ikke helt, hr. Mikkel Bjørn. Der bliver talt om ærlighed fra talerstolen. Jeg synes ikke, det var en særlig ærlig tale fra Dansk Folkepartis ordfører. Sagen er den – groft sagt, hvis man skal skære det helt ud i pap – at det, vi tilslutter os fra dansk side i den her migrations- og asylpagt fra EU, er alt det, der vil sikre strammere politik og stærkere grænser, og det, vi ikke vil være en del af, og som vi fravælger at være en del af, er det, der sørger for, at vi får flere indvandrere og flygtninge til Danmark. Det er den skelnen, vi laver. Der er intet i det, vi behandler i dag, der vil føre til mere migration eller flere flygtningestrømme mod Danmark – intet. Derfor synes jeg, den tale, ordføreren holdt nu her, ikke var ærlig over for de mennesker, der ser med, og over for dem, som eventuelt måtte se ordførerens tale på Facebook eller Instagram efterfølgende.

Ordføreren.

Jeg synes, det er helt og aldeles ærligt at advare om, at Danmark risikerer at blive viklet ind i en politisk konstruktion, hvor omfordelingsmekanismen er selve fundamentet under pagtens idé. Så kan det godt være, at man fra dansk side bilder sig selv ind, at det kun er de gode dele, men uden omfordelingsmekanismen står pagten på et meget vakkelvorent grundlag, og Dansk Folkeparti ønsker ikke omfordeling af flygtninge på tværs af de europæiske nationalstater. Vi ønsker, at Danmark styrer sin egen udlændingepolitik, og vi kan jo i Danmark indføre grænsekontrol og asylstop i morgen, hvis der er politisk flertal for det her i Folketingssalen, og det er det, vi slår på tromme for.

Spørgeren.

Det er bare ikke rigtigt, hr. Mikkel Bjørn. Det, vi behandler i dag, er noget, der gør det sværere at være fupflygtning i Europa. Det er noget, der gør det nemmere at fastholde stærke ydre grænser. Det er noget, der handler om hurtigt at afsløre snyd og bedrag, hurtigt at få et overblik over, hvad det er for nogle mennesker, vi har ulovligt i de europæiske samfund, og undgå, at de flytter sig andre steder hen. Det er det, vi behandler i dag, og meldingen fra Socialdemokratiet og regeringen har været klar: Vi ønsker ikke at indgå i den del af pagten, der handler om at tilslutte sig en intern fordelingsnøgle af flygtninge. Så kan hr. Mikkel Bjørn ikke lige her til allersidst komme med lidt ærlighed og sige tydeligt, at det, vi behandler i dag, handler om at styrke de ydre grænser, ikke alt muligt andet?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti ser ikke regeringen som garanten for at afsløre snyd og bedrag. Det kan vi jo se derved, at bekræftelsesprocenten på asyl, altså om man reelt har et asylgrundlag, er omkring 50. Men rigtig mange mennesker ender jo med at blive, selv uden et lovligt asylgrundlag, og bliver ikke sendt hjem på trods af det, kunne man kalde det, snyd og bedrag, det jo er at forsøge at skaffe sig adgang til Danmark uden et lovligt asylgrundlag. Så vi har ikke nogen tiltro til, at regeringen for alvor forstår alvorligheden i snyd og bedrag inden for vores asylsystem.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak for talen. Vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Radikale Venstre er vi stærke tilhængere af en fælleseuropæisk asyl- og migrationspolitik, men det er altid lidt underligt at diskutere europæisk asyl- og migrationspolitik i Danmark og her i Folketinget, fordi vi grundlæggende taler fra ret forskellige perspektiver. Hovedformålet med den europæiske asyl- og migrationspagt er jo at få skilt illegale migranter fra lovlige flygtninge og asylansøgere. Det er jo ikke et problem, som er særlig stort i Danmark, for de fleste, der søger mod Danmark, er folk, der faktisk ender med at få asyl, altså har et anerkendelsesværdigt asylgrundlag og asylmotiv. Anderledes er det i de sydeuropæiske lande og i Tyskland, som får rigtig mange illegale indvandrere fra primært Nordafrika, som kommer og godt ved, de ikke kan få asyl, men så bliver de hængende, fordi man ikke har de samme hjemsendelsesprocedurer, som vi har i Danmark. Så det, der er det primære formål med pagten, er at hjælpe de lande med at få adskilt flygtninge eller asylansøgere fra illegale migranter og få hjælp til hurtigere at afvise de illegale migranter og få sendt dem hjem. Men den debat bliver bare tit blandet sammen med vores hjemlige debat, der tit handler om, hvordan vi kan give færrest mulige asyl, altså også folk, der rent faktisk har et lovligt asylmotiv, men det er bare en helt anden virkelighed. Derfor vil jeg sige, at den her migrationspagt måske ikke gør den store forskel for Danmark, men den kan gøre en ret stor forskel for de lande i Sydeuropa og for Tyskland, som altså bøvler med rigtig mange illegale migranter, som ikke har et asylmotiv, men som man har svært ved at få sendt hjem igen. Derfor synes jeg, at det er rigtig fornuftigt, at de bliver hjulpet. Vi er lidt mere privilegerede, fordi vi ligger længere oppe i Europa, og derfor har vi altså ikke lige så mange illegale indvandrere. Vi har jo også et totalt gennemreguleret system, der gør det lidt sværere at leve under jorden i Danmark. Det er jo lidt nemmere i Sydeuropa, hvor man har brancher, som simpelt hen bliver drevet af illegale indvandrere. Så vi står i meget, meget forskellige situationer, og jeg synes, det er sådan lidt skizofrent at diskutere den her asyl- og migrationspagt ud fra en dansk kontekst, fordi den jo i virkeligheden handler om at adressere et problem, som ikke er så stort i Danmark. Vi støtter grundlæggende den fælleseuropæiske asyl- og migrationspolitik. Vi støtter selvfølgelig også implementeringen af den. Vi bliver en lille smule bekymret, når vi læser høringssvaret fra Dansk Flygtningehjælp, ligesom hr. Søren Søndergaard refererede. Det er et meget langt, meget grundigt og meget juridisk dokument. Hvis man skal sammenfatte det kort – det har de gjort i begyndelsen – er de og vi kede af, at de ikke har været taget mere i ed, og at man ikke er blevet rådgivet om, hvordan man skal implementere asyl- og migrationspagten. De peger på en række ting. De peger grundlæggende på et problem med, at der ligger rigtig meget i en bemyndigelse til ministeren i stedet for til Folketinget. Det burde jo også være sådan noget, som Dansk Folkeparti m.fl. gik op i, hvis altså man mener, at det skal være folkestyret og ikke en eller anden minister, der træffer beslutningen, for så burde de her ting altså forankres her som lovgivning og ikke som en bemyndigelse hos udlændinge- og integrationsministeren. Jeg vil gerne række ud til Enhedslisten og andre partier, der kunne være interesseret, for så kunne vi måske lave et ændringsforslag, som ligger i forlængelse af Dansk Flygtningehjælps høringssvar. For de er jo også tilhængere af et fælleseuropæisk asylsystem, men de siger bare, at det er vigtigt, at implementeringen også er fornuftig. Derfor vil vi meget gerne se på, om vi kan lave nogle fælles ændringsforslag, som lytter til nogle af de bekymringer, men jo stadig er en implementering af europæisk lovgivning, som vi grundlæggende er tilhængere af. Den sidste ting, jeg så også gerne alligevel vil røre, for vi har jo også modtaget henvendelsen fra LGBT Asylum, er selvfølgelig en reel bekymring, og den synes jeg vi skal bruge noget tid på. Når man skaber den her todelte procedure, hvor man gør det nemmere at afvise folk – eller ikke nemmere at afvise folk, men, som hr. Søren Søndergaard sagde, laver en mere lempelig, hurtigere, mere smidig, eller hvad man vil sige, asylbehandling af folk fra lande med en lav anerkendelsesprocent, så vil det jo ramme helt bestemte grupper. Det kan ramme politiske flygtninge, det kan ramme lgbt+-personer, altså folk, der ikke nødvendigvis flygter fra borgerkrig, men som tilhører en minoritet, som er forfulgt i det eksplicitte land. Det tror jeg altså godt vi på en eller anden måde kan tage ind i dansk implementering, for jeg synes grundlæggende, at det er fornuftigt, at man får en nemmere måde at afvise dem, som kommer uden at have et reelt asylmotiv, men hvor vi alligevel også tager højde for, at i de lande, hvor man godt nok ikke flygter fra borgerkrig, kan der være helt særlige minoriteter, som har et asylmotiv, og de skal selvfølgelig ikke falde mellem to stole, men skal selvfølgelig også beskyttes, for det har de også krav på og ret til.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Jeg vil så starte med at tage imod den udstrakte hånd fra fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Vi har i Alternativet også læst de høringssvar, der ligger, og særlig bidt mærke i høringssvaret fra Dansk Flygtningehjælp, som rejser en række bekymringer i forhold til lovforslaget, bl.a. at det er uklart og dårligt afgrænset i forhold til især frihedsberøvelse, som Enhedslisten også var inde på. Det gælder jo også sårbare og børn. Der havde vi allerede tænkt, at vi skulle stille nogle ændringsforslag og i hvert fald som minimum nogle opklarende spørgsmål om lovforslaget fra Alternativets side. Af den grund, altså fordi det her lovforslag er så uklart og dårligt afgrænset, kan vi heller ikke på nuværende tidspunkt sige, at vi vil stemme for det. Men det er klart, at hvis vi kan blive imødekommet med nogle ændringsforslag eller andet, vil vi selvfølgelig kigge på det igen. Dertil mener vi så, at alle dele af screeningsproceduren skal kunne monitoreres, så vi sikrer en overholdelse af EU-retten, folkeretten og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Det synes jeg egentlig vi alle sammen burde kunne blive enige om at vi skal overholde. Så vil vi egentlig også foreslå, at tilsynsbesøget allerede bør starte i 2026, når loven træder i kraft, og ikke først i 2027. Så det kommer vi også til at stille forslag om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for talen. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Jeg overvejede også at tage ordet efter fru Zenia Stampes indlæg, men nu gør jeg det så her. Det er, fordi jeg synes, den her frygt for frihedsberøvelse bliver talt meget op. Hvis man kigger på det under screeningsforordningen, kan man sige, at det er en sidste udvej. Det handler jo om, at man gerne vil begrænse risikoen for, at de her mennesker forsvinder, mens den her screening står på. Vi skal jo bare lige huske på, at det er folk, der er ulovligt i de europæiske lande. Jeg tror bare, at vi i den her debat om retssikkerhed, som jeg godt kan forstå er vigtig, skal have proportionerne lidt på plads. Hvis der er nogle mennesker, som man overvejer ligesom at undersøge om overhovedet har lov til at være her, så er vi jo nødt til at sørge for, at de mennesker ikke forsvinder, når vi er i gang med at screene dem. Kan ordføreren ikke se en pointe i det?

Ordføreren.

Man kan jo bruge forskellige retoriske greb her. Jeg ville jo ikke sådan kalde det ulovligt, hvis man er her, fordi man har et beskyttelsesbehov og vil søge asyl. Vi går rigtig meget op i i Alternativet, at vi overholder de internationale aftaler, vi har skrevet under på, herunder at vi ikke frihedsberøver mennesker unødigt og i for lang tid. Det gælder i særdeleshed sårbare og børn. Det er egentlig det, vi hejser et flag for her. Vi har jo også problemer, som det er nu, i vores asylsystem, men det er ikke en del af det her, så jeg synes ikke, vi skal gå for meget ind i det. Men vi er jo af EU's Torturforebyggelseskomité blevet kritiseret for den måde, vi frihedsberøver folk på på Udlændingecenter Ellebæk. Så der er jo nogle, der også har rejst bekymring om, hvordan vi gør det i Danmark allerede nu.

Spørgeren.

Jeg synes også, når jeg læser mig ned i det her, at der er taget nogle hensyn til børn og især til uledsagede mindreårige, så derfor synes jeg igen, at det lidt er en sandhed med modifikationer. Jeg kunne godt tænke mig her til sidst at spørge Alternativets ordfører, for jeg tror ikke, vi bliver enige om proportionaliteten i det her: Kan Alternativets ordfører ikke se, at hvis ikke vi finder en eller anden måde i Europa at få mennesker, der er her ulovligt, ud hurtigt på og sørger for, at færre kommer ind i de europæiske lande, så vil de europæiske befolkningers tillid til demokratiet forsvinde fuldstændig inden for ret få år?

Ordføreren.

Den anden samtale håber jeg vi kan tage videre i udvalgsbehandlingen, for jeg håber egentlig, vi kan tale os frem til enighed om det med frihedsberøvelse. Hvad angår det, ordføreren var inde på her til sidst, vil jeg sige, at jeg egentlig tror, vi er ret enige. Selvfølgelig er det kun dem, der har beskyttelsesbehov, der skal have asyl i Danmark. Men vi skal stadig behandle alle mennesker ordentligt. Det er egentlig bare det, jeg bemærker, når jeg læser høringssvarene, nemlig at der er nogle internationale forpligtelser, vi skal overholde. Er der så nogle, der ikke skal være her, nogle, der ikke har et beskyttelsesbehov, er det klart, at vi skal finde ud af, hvordan vi får sendt dem godt hjem igen.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. En af konsekvenserne ved en meget lempelig asylpolitik er jo den grove personfarlige kriminalitet, som i høj grad begås af udlændinge og efterkommere fra navnlig Mellemøsten og Nordafrika. Hvordan forholder Alternativet sig til, at eksempelvis syriske efterkommere er overrepræsenteret i statistikkerne over grov vold med næsten 650 pct., og finder Alternativet på den baggrund anledning til, at vi måske skal føre en strammere udlændingepolitik, end vi gør i dag?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er en strammere udlændingepolitik, der løser det problem. Det handler om socialpolitik, og det handler om forebyggelse; det handler om alt muligt andet. Jeg kommer ikke til at stå her og forsvare folk, som begår grov kriminalitet. Altså, når ordføreren stiller sit spørgsmål, lyder det jo af meget, og det er helt sikkert også for meget, men det er jo heldigvis en lille gruppe, hvis man ser på de syrere, der er kommet hertil, som helhed.

Spørgeren.

Men mange af de her overrepræsentationer er jo meget, meget massive, selv når man korrigerer for socioøkonomiske forhold. Hvorfor mener Alternativet at overrepræsentationen, selv korrigeret for socialøkonomi, er så voldsom i mellemøstlige og nordafrikanske miljøer? Hvad skyldes det?

Ordføreren.

Altså, det har jeg ikke et svar på, men jeg mener bestemt ikke, at bare fordi man har en vis religion eller kommer fra et vist land, er det lig med, at man er mere kriminel. Der er jo heller ikke nogen forskning, der underbygger det på den måde. Man kan fremhæve nogle statistikker, men der kan jo ligge alle mulige faktorer bag det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste er hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti.

Hele mit voksne liv har jeg kun set det gå én vej, og det er, at der ryger mere magt til Bruxelles og mindre magt til den danske nationalforsamling og de andre europæiske landes nationalforsamlinger. Jeg har ikke set en udvikling, der går den anden vej. I det store hele er strømningen én vej: øget centralisering og øget magt til et system nede i Bruxelles. Det går i sådan nogle b ølg er . Nogle gange bliver der talt lidt imod det, men så tager vi lige et skridt længere, og så tager vi lige et skridt længere igen. Det synes jeg også man kan se med den her regering og især med statsministerens retorik, som for få år siden var kritisk omkring EU, og man syntes, at Danmark skulle passe på med ikke at overgive for meget. Nu er man rykket til en tilgang, hvor man synes, at vi faktisk skal rykke tættere sammen i Europa, at det er nødvendigt. Vi kan se det straks. Straks er der en tendens til, at de kræfter i Europa, som ønsker en mere globaliseret tilgang, står ved trommen med det. Nu begynder man en frihandelsaftale med Indien. Det kan sådan set være fint med en frihandelsaftale, men der følger jo en lang række af arbejdskraft med fra Indien, og det er noget, som man også selv tidligere i Socialdemokratiet har advaret imod at gøre for meget. Så det her med at overlade det til EU at styre tilgangen af folk til nationalstaterne tror jeg ganske enkelt ikke på. Jeg tror ikke på, at det at styrke det system kommer til at løse de udfordringer. Jeg tror, at ansvaret for, hvad man vil med sit land, må tages i nationalstaterne. Hvis man kigger på den seneste udvikling, har Spanien jo lige valgt at sige, at nu forventer de af op mod 800.000, at 500.000 illegale indvandrere vil have mulighed for at blive gjort til legale indvandrere og så kunne arbejde dernede. Til at starte med er det på en arbejdstilladelse osv., men det eroderer jo fuldstændig det, som man udadtil siger, og det synes jeg er problematisk. Så jeg har langt større tiltro til, at de her ting skal ligge i nationalstaterne, end at de skal ligge i et overstatsligt apparat, som jeg synes har vist igennem al den tid, som jeg har været voksen, ikke kan løse det her, og jeg tror heller ikke på, at de kommer til at løse det. Tak for ordet.

Tak for talen. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Nu var det jo en tale, der handlede om udlændingepolitikken i bred forstand. Så nu vil jeg stille et spørgsmål, der også er inden for samme genre. Ordføreren er jo en blå mand og er leder af et blåt parti, og det forstår jeg godt, når jeg ser på hans samlede politik. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge om, om ordføreren ikke er lidt bekymret, når man ser på den samlede blå blok. For det kan godt være, man er hård og konservativ på værdipolitikken og dér kan gøre nogle meget, meget hårde ting ovre i den blå lejr, men når jeg ser på den økonomiske politik, på hensynet til erhvervsorganisationerne og på ønsket om at få f.eks. billig arbejdskraft til landbruget, billig arbejdskraft til byggeriet eller billig arbejdskraft til servicebranchen osv., så synes jeg egentlig, at mange af de blå partier, som gerne vil have magten i det her land, er mere liberale, end de er konservative. Altså, det kan godt være, de siger, de er hårde over for indvandring fra ikkevestlige lande, men når det lige kommer til landbruget, når det lige kommer til servicebranchen, og når det lige kommer til byggeriet, synes jeg, at der bliver hvisket mere, end der bliver råbt højt. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Grundlæggende tænker jeg, at de partier jo selv må redegøre for deres politik. Jeg vil meget gerne redegøre for Borgernes Partis politik, og hvad andre partier har af politik, må de selv stå til ansvar for. Men jeg vil godt lige påpege, at det er den her regering, som har en minister, der er i Indien for at skaffe flere indiske og filippinske sosu-assistenter til Danmark. Så aktivt arbejder man jo selv for det, som man siger at andre partier så også gør.

Spørgeren.

Jo, men der er jo helt klart en uenighed på det her spørgsmål, også internt mellem regeringspartierne, altså i synet på udenlandsk arbejdskraft. Det medgiver jeg fuldstændig. Det vil jeg slet ikke sige noget til. Jeg synes bare, det er interessant, og hr. Lars Boje Mathiesen bad jeg bare om at reflektere lidt over det. Det er fint nok, hvis han ikke vil det, men jeg synes bare, det er interessant, at partier, som alle kommentatorerne siger er blevet mere og mere konservative og mere og mere skeptiske over for indvandring, bare alle sammen har nogle nicher såsom en eller anden erhvervsorganisation eller et eller andet hjørne af erhvervslivet, hvor man gerne vil have noget billig arbejdskraft. Det synes jeg bare er mere liberalt, end det er konservativt. Det synes jeg er interessant.

Ordføreren.

Altså, jeg kan sige, at Borgernes Parti ikke er i lommen på nogen store erhvervsorganisationer, så vi tør godt at have den politik, der passer på Danmark. Det bliver vi ved med at have, og derfor er vi også kritiske over for, at man bare åbner op for arbejdskraft. For det, vi kan se, er, at arbejdskraft bliver til indvandring, som så bliver til permanente opholdstilladelser, som bliver til statsborgerskaber. Det gælder jo også asylpolitikken. Altså, mange af de syrere, som er kommet hertil, har fået opholdstilladelse, og nu giver man lige 5.000 flere permanent opholdstilladelse. Vi skal snart behandle statsborgerskaber, hvor nogle af de her mennesker sandsynligvis også får statsborgerskab. Det er jo det, der er hele problemet, altså at man gør en asylpolitik til en indvandringspolitik, som så ændrer en grundlæggende demografisk udvikling for Danmark. Det er vi meget imod i Borgernes Parti.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi er kommet igennem ordførerrækken, og det betyder, at den næste, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak. Jeg er glad for, at vi i dag behandler et lovforslag, som udgør vigtige elementer i den udlændingepolitik, som regeringen ønsker at føre. Lovforslaget gennemfører vigtige dele af EU's migrations- og asylpagt, der skal styrke det europæiske asylsystem. Pagten har overordnet til formål at styrke kontrollen med EU's ydre grænser, øge sikkerheden i Schengenområdet og forenkle tilbagesendelsen af udlændinge, der er blevet nægtet indrejse i asylgrænseproceduren. Når EU's ydergrænser styrkes, styrkes Danmark. På den måde er lovforslaget med til at sikre, at Danmark fortsat kan føre en fast og kontrolleret udlændingepolitik, en politik, hvor tilstrømning, grænser og konsekvenser er under klar kontrol. Pagten er omfattet af det danske retsforbehold, men Danmark har i 2024 tilsluttet sig de dele, som er mulige via vores bilaterale aftaler med EU. Tilslutningen skete på baggrund af Folketingets vedtagelse af to beslutningsforslag. Danmark er således forpligtet til at gennemføre dele af pagten, herunder at vedtage de nødvendige ændringer af lovgivningen her i landet. Det betyder også, at lovforslaget, vi behandler i dag, er en bunden opgave. Det er kompliceret jura, vi står med. Derfor vil jeg også minde om, at min forgænger forud for tilslutningen til dele af pagten deltog i flere tekniske gennemgange i Udlændinge- og Integrationsudvalget, ligesom pagten overordnet blev gennemgået i udvalget. Jeg vil ikke foretage en slavisk gennemgang af lovforslagets enkelte elementer, men kort fremhæve de centrale dele. For det første etablerer lovforslaget nye og målrettede procedurer i form af en indledende screening, en national asylgrænseprocedure og en grænsetilbagesendelsesprocedure. Formålet er at gøre sagsbehandlingen hurtigere og sikre effektiv tilbagesendelse af personer uden ret til ophold i Danmark. Screeningsforordningen indebærer en obligatorisk screening af alle, der forsøger at indrejse ulovligt, eller som inde i landet ikke kan dokumentere lovlig indrejse i landet. Screeningen indebærer identitets- og sikkerhedstjek samt et helbreds- og sårbarhedstjek. Formålet med screeningen er at skabe hurtig klarhed over, hvem udlændingen er, om udlændingen udgør en risiko, og om vedkommende har særlige behov. Når screeningen er afsluttet, henvises udlændingen til rette myndighed. I praksis vil det være asylmyndighederne eller hjemsendelsesmyndighederne. For det andet giver lovforslaget mulighed for, at udlændinge- og integrationsministeren hurtigt kan træffe beslutning om at anvende en national asylgrænseprocedure, hvis indrejsetallet stiger markant eller pludseligt. Proceduren svarer til den ordning, der med asylprocedureforordningen indføres i de andre EU-lande, og som Danmark ikke er bundet af. Proceduren kan dog kun, som det også er gældende for de øvrige lande, gælde ved asylansøgninger indgivet ved den ydre grænse, f.eks. i Københavns Lufthavn. Danmark modtager ikke mange asylansøgninger ved den ydre grænse, og det er baggrunden for ikke at anvende asylgrænseproceduren permanent. Asylgrænseproceduren vil give mulighed for at behandle asylansøgninger i en særlig hurtig proces, når der på forhånd er en formodning om, at ansøgningen vil føre til et afslag. Asylansøgere i denne procedure tillades ikke indrejse under sagens behandling, og ved et afslag overgår udlændingen til en forenklet tilbagesendelsesprocedure hos hjemrejsemyndighederne. For det tredje gennemfører lovforslaget den nye forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, også kaldet AM-forordningen. Den erstatter den nuværende Dublinforordning. AM-forordningen bygger på principperne i Dublinforordningen, men udvider ansvarskriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, samtidig med at fristerne for fastlæggelse af ansvaret generelt forkortes. Dette sker for at styrke det europæiske samarbejde om en effektiv fastlæggelse af ansvaret og for at bekæmpe migranters mulighed for at asylshoppe i EU. For det fjerde bliver det obligatorisk at registrere oplysninger om flere udlændinge i en fælles europæisk database, Eurodac-databasen, som vi allerede kender. I dag bliver oplysninger om asylansøgere og irregulære ankomster registreret, men fremover skal der også registreres oplysninger om bl.a. kvoteflygtninge og personer uden lovligt ophold. Det sker med den nye Eurodac-forordning, som erstatter den nuværende. Med pagten tager EU et skridt i retning af en øget kontrol med de ydre grænser og har fokus på en effektiv og forenklet tilbagesendelse af udlændinge, der bliver nægtet indrejse i asylgrænseproceduren. Med lovforslaget sikrer vi, at Danmark følger med. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for at svare på spørgsmål både her og i udvalgsarbejdet.

Tak til ministeren for talen. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti.

Tak. Hvad mener regeringen om, at Spanien nu vil gøre op mod 500.000 illegale indvandrere til legale indvandrere?

Ministeren.

Det er jo nok en lille smule uden for det her lovforslags emnefelt, men det bekymrer mig selvfølgelig, når jeg læser den slags i avisen. Jeg har ikke yderligere viden om det, end at jeg har læst det i avisen og mildest talt studsede noget over det. Det er noget – det føler jeg mig tryg nok ved Folketinget til at sige med det flertal, der efterhånden har været igennem mange år, når det gælder udlændingepolitikken – der aldrig ville kunne ske her i Danmark. For i Folketinget er partierne, i hvert fald de fleste partier, jo enige om, at det ville være dybt uansvarligt at gøre noget tilsvarende.

Spørgeren.

Det kan godt være, vi i Danmark mener, det er uansvarligt, men Danmark er jo, kan man sige, connected godt til Spanien alligevel. Jeg ved godt, at der vil gå nogle år, men man giver jo så permanent opholdstilladelse, og på et tidspunkt kan man ved den bevægelighed i Europa så også rykke til andre lande. Når man lige pludselig gør 500.000 mennesker legale, sætter det jo også et pres på Spanien, som i forvejen har en høj ungdomsarbejdsløshed, og det sætter så et pres videre på de enkelte andre lande. Så kan man i den her solidaritet, det her system, som man snakker om – og her er det EU, der i fællesskab skal håndtere det – bare acceptere, at et land pludselig med et fingerknips gør en halv million mennesker, som var her illegalt, legale?

Ministeren.

Jeg har ikke mulighed for at svare med sådan en juridisk vurdering på det spørgsmål her. Jeg har læst det der i avisen i går, og jeg har ikke kendskab til, hvad det mere præcist er, der ligger bag den avisoverskrift, og hvad det er for en type opholdstilladelse, man giver de her udlændinge, osv.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak. Jeg vil gerne spørge lidt ind til den her screeningsprocedure, for som jeg også sagde i min tale, er der en stor del af lovforslaget, som vi mener er for uklart og ikke er afgrænset nok. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan man sådan konkret har tænkt sig at lave den her screeningsprocedure, og hvor mange regner man med at skulle screene?

Ministeren.

Det her er jo et arbejde, man har sat i værk, i tilfælde af at der pludselig kommer nogle meget store grupper til Danmark og søger asyl. Det er også derfor, det ikke er en permanent ordning, der indføres. Som jeg også sagde i talen, er det jo noget, man etablerer, for at man kan drage nytte af det, hvis der pludselig er store grupper, der bevæger sig mod Danmark af den ene eller den anden årsag. Det er jeg godt tilfreds med. Der vil jo så være en procedure, hvor man hurtigt kan vurdere folk, optage fingeraftryk, se på deres sundhedstilstand og nogle af de andre elementer, jeg nævnte. Det synes jeg egentlig at jeg har redegjort for. Ellers har der også været forskellige tekniske gennemgange. Men jeg kan selvfølgelig også svare yderligere på skriftlige spørgsmål, hvis der er behov for uddybning.

Spørgeren.

Tak. Jeg skal nok stille nogle skriftlige spørgsmål, så ministeren får mulighed for også at svare skriftligt. Mit sidste spørgsmål er så – for det er også noget af det, der er uklart: Hvor vil man lave de her screeninger, altså sådan rent fysisk, lokalitetsmæsssigt?

Ministeren.

Det vil jo være der, hvor folk ankommer, så det vil f.eks. være omkring eller i nærheden af Københavns Lufthavn.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og jeg vil sige tak til ministeren for talen, men også lige bede om lidt flere kommentarer til det her med Spanien. For når man læser om de her initiativer, der er i lovforslaget, lyder det jo alt sammen godt, og vi kan glæde os over det, hvis noget af det kommer til at virke bedre end i dag. Men det er også ting, man har talt om i mange år, hvor man har forsøgt at styrke samarbejdet omkring forskellige ting og sager, og man kan diskutere: Har det været ligesom at slå i en dyne? Når så Spanien laver det her kæmpe skift, at man begynder at omdanne illegale migranter, der er kommet til Spanien, til at være legale, er det så ikke en kæmpe risiko for den politik, som ministeren i øvrigt siger at han står for, hvis det så lige pludselig betyder, at man også får adgang til resten af EU og til Danmark? Det er jo en kendt sag, at Spanien og de sydeuropæiske lande opererer med meget store kontingenter af arbejdskraft, som de bruger inden for deres forskellige sektorer. Men hvis det betyder, at de kan komme til Danmark, er det med til at undergrave vores egen politik her.

Ministeren.

Det er jo derfor, at jeg også studsede noget over det, da jeg læste i avisen i går, at man i Spanien havde truffet den her beslutning. Men jeg har bare ikke grundlag for på baggrund af at have læst en avisartikel så at kunne sige til Folketinget med det ansvar, der følger med, fordi jeg har det job, jeg har, hvad det konkret betyder. Derfor må jeg jo så sende et skriftligt svar over til udvalget, hvor det af myndighedernes vurdering fremgår, hvad det er for nogle juridiske implikationer, der er, også fordi man må gå ud fra, at man der har mulighed for at grave et spadestik dybere og finde ud af, hvad det præcis er for et initiativ, spanierne har taget, hvad det er for et opholdsgrundlag, de her mennesker har fået, og hvad det så kan få af konsekvenser.

Spørgeren.

Det vil jeg gerne kvittere for. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får anskueliggjort, hvad konsekvenserne kan være af det her spanske skridt, også fordi den store migration over Middelhavet jo delvis er flyttet fra at gå til Italien til at gå til Spanien i de her år, eller i hvert fald inden for det seneste år. Så i det omfang, at Spanien i virkeligheden på EU's vegne som billig arbejdskraft begynder at lukke mennesker ind, som vi ikke ønsker at få ind i EU, så er alt det gode og fine, der ligger i den her pagt, jo ikke ret meget værd.

Ministeren.

Jeg er også noget forundret over det, jeg selv har kunnet læse mig til i nyhederne, og derfor synes jeg også, det er klogt, at vi kommer et spadestik dybere. Jeg har ikke diskuteret det konkrete eksempel her, for det er jo nyt, men jeg har diskuteret udlændingepolitik med nogle spanske kolleger tidligere, og der er ikke nogen tvivl om, at vi står ret langt fra hinanden.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Hov, undskyld, hr. minister. Der kom lige hurtigt en. Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre, har bedt om ordet.

Jeg havde ikke læst nyheden, men det har jeg jo så nu, altså nyheden om, hvad Spanien agter at gøre med de her illegale migranter, altså gøre dem legale, sådan at de kan komme i arbejde – i lovligt arbejde. Jeg vil så bare gerne spørge udlændinge- og integrationsministeren, om det trods alt ikke stadig er en nationalstats ret selv at bestemme, hvem man gerne vil have som international arbejdskraft. For det er jo i virkeligheden det, der er tale om. Det er, at man så vælger at give de mennesker papirer, fordi man har brug for dem på arbejdsmarkedet; så skaber man ordnede forhold. Det er vel inden for en suveræn stats ret at træffe den beslutning?

Ministeren.

Nu kommer jeg jo til at gentage mig selv lidt, for hvis nu der er tale om, at der er nogle medier, der har misforstået, hvad det præcis er for et opholdsgrundlag, man har givet dem her, eller andet, så vil jeg ikke stå her og sige noget meget håndfast, før vi har fået en vurdering fra myndighedernes side. Men jeg er enig med hr. Peter Skaarup og hr. Lars Boje Mathiesen, som har rejst spørgsmålet tidligere, i, at det jo udfordrer os, hvis det er sådan, at vi ser, at der er en masse mennesker – og nu taler jeg mere principielt om det her; nu taler jeg ikke om Spanien – der bare kommer ind i Europa og så får adgang til den frie bevægelighed på et noget løst grundlag. Derfor synes jeg selvfølgelig også, det er relevant, at vi finder ud af, hvad det præcis er, der er op og ned i den aktuelle sag, der spørges til her. Men jeg kan ikke rigtig sige så meget mere, før vi har en vurdering fra myndighedernes side.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Nej. Så er der ikke flere spørgsmål til ministeren, og vi siger tak. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Jeg giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, der vil begrunde forslaget. Værsgo.

Tak for ordet. Socialdemokratiet har jo haft mange erkendelser, og det har været ganske spændende at følge, hvad der så er blevet givet udtryk for, specielt i mediedebatten. Der har også været mange skåltaler om en stram udlændingepolitik, både her på Christiansborg og på de bonede gulve i Bruxelles, men når man ser bort fra alle ordene, står en ting tilbage: Statsministeren har ikke vist viljen til at tage det nødvendige opgør inden for udlændingepolitikken. På de 6 år, hvor statsministeren har haft magten, er den muslimske indvandring steget med 84 pct., der er blevet indført en koranlov, og opgøret med de internationale konventioner er blevet parkeret hos en deltidsambassadør i udenrigsministerens ministerium. Imens skriver statsministeren meget, meget fine fælleseuropæiske breve og lover en udvisningsreform, der kun får den effekt, at der kan ske noget, hvis de her aktivistiske dommere i Strasbourg på magisk vis ændrer deres fortolkning af konventionerne hen over natten. Så sandheden er, at det bare er snak, altså at det i hvert fald bare er snak, der ikke bliver ændret, medmindre regeringen kommer i gang med at ændre konventionerne. Derfor har vi fremsat et beslutningsforslag, der forpligter regeringen til handling. Vi foreslår en konkret deadline for at modernisere den europæiske menneskerettighedskonvention og fortolkningen af den. Vi foreslår at give det 4 år, og hvis man ikke kan ændre en konvention på 4 år, når man lægger sig i selen, viser det ret tydeligt, at en konvention på det her område ikke er et demokratisk redskab. Så er det blevet et tyranni, som vi ikke kan ændre, og hvis det er tilfældet, skal Danmark træde ud.

Tak til forslagsstilleren. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Det er jo et spændende tema, vi skal drøfte her. Det har jeg glædet mig til. Danmarksdemokraterne vil med dette beslutningsforslag pålægge regeringen at udtræde af den europæiske menneskerettighedskonvention, som jeg fremover kalder EMRK, hvis ikke den moderniseres inden for 4 år. Det er regeringens opfattelse, at Danmarksdemokraternes forslag ikke er den rigtige måde at løse udfordringerne med konventionerne på. Jeg tror egentlig, at forslagsstillerne og jeg kan blive enige om meget i forhold til spørgsmålet om EMRK. Jeg anerkender fuldt ud, at der er problemer med konventionen, særligt med fortolkningen af den, ikke mindst når det kommer til udvisning af kriminelle udlændinge. Kriminelle udlændinge skal udvises, når de misbruger vores gæstfrihed til at begå alvorlig kriminalitet. De har ikke noget at gøre i Danmark. Jeg anerkender også, at der i alt for mange år har været en tendens til, at man fra de store partiers side har været tavse eller slået det hen, når fortolkningen af konventionerne har ført til resultater, der ikke har kunnet forklares eller forsvares. Dér, hvor vi så ikke er enige, er, hvordan vi bedst løser problemet. Vi har som regering forsøgt at skabe et nybrud. Vi er gået offensivt til værks i forhold til konventionerne. Vi er aktivt gået i gang med at afsøge og udfordre rammerne for konventionerne, og vi står nu i en situation, hvor et flertal af lande i Europarådet bakker op om et initiativ taget af Danmark og Italien, som handler om nødvendigheden af at finde en ny balance i forhold til udvisning af kriminelle udlændinge. Derfor synes jeg også, at det her forslag sparker en åben dør ind. Arbejdet er jo i fuld gang, og vi er allerede så langt, at der snart kommer et lovforslag om skærpelse af udvisningsreglerne som direkte konsekvens af vores arbejde i Europarådet. Derfor vil det heller ikke være gavnligt at binde sig til at træde ud af EMRK ud fra nogle ikke nærmere definerede kriterier. Hvornår er konventionen f.eks. moderniseret? Desuden har Danmark som et lille land en stor interesse i, at det internationale regelbaserede samfund fungerer. Vi har gavn af det internationale samfund, især med den verdenssituation, vi befinder os i i øjeblikket. Regeringen er derfor ikke indstillet på at udtræde af konventionen, især når vi kan få et større udbytte ved at ændre den indefra. Der er generelt et momentum i Europa for en stram udlændingepolitik. Nu har regeringen samlet et flertal af medlemsstater i Europarådet, som bakker op om, at der er behov for en anden balance i fortolkningen af EMRK. Medlemslandene ønsker, at hensynet til samfundet og helheden skal veje tungere end kriminelle udlændinges individuelle rettigheder. Denne regering har vist, at det kan betale sig at gå forrest og arbejde hårdt på det internationale spor. Det har vi jo f.eks. set med EU's udlændingepolitik, hvor vi har skabt nogle store resultater under vores formandskab sidste år. For bare få år siden fik vores idé om et nyt europæisk asylsystem en hård medfart i internationale kredse. Nu er det blevet gængs politik i stort set hele EU. Jeg synes, at det er ærgerligt, at det arbejde ikke blev sat i gang, da fru Inger Støjberg var udlændinge- og integrationsminister, men så måtte vi andre jo tage handsken op. Nu har vi altså skabt et momentum, som vi er klar til at udnytte. Sandheden er jo, at der slet ikke er nogen grund til at være så utålmodige, som Danmarksdemokraterne er i dagens forslag. Regeringen vil inden sommerferien med Folketingets opbakning – forhåbentlig – gennemføre lovgivning, hvor udlændinge, der idømmes mindst 1 års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet, som det helt klare udgangspunkt skal udvises, uanset hvilken tilknytning de har til Danmark. Jeg regner da ikke med, at denne regering er færdig med at se på stramninger på udlændingeområdet. Regeringen har nemlig slet ikke tænkt sig at vente 4 år med at gøre noget, sådan som Danmarksdemokraterne foreslår. Vi er jo allerede i fuld gang. Tak for ordet.

Tak til ministeren for talen. Der er en række korte bemærkninger, og den første, der har bedt om ordet, er hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti.

Tak. Der foregår meget spin omkring det her med beslutninger vedrørende konventioner, og så tænkte jeg: Når vi har en minister underlagt ministeransvarlighedsloven på talerstolen, vil jeg lige benytte lejligheden. Kan ministeren bekræfte, at hvis man skal ændre i paragrafferne, kræver det enstemmighed i Europarådet, og så skal det også igennem de forskellige nationalstaters nationalforsamlinger og godkendes dér? Det vil sige, at der skal være enstemmighed, og det betyder, at også et land som Tyrkiet skal gå med til at ændre det, før man reelt set kan ændre på nogle af de her paragraffer i EMRK. Kan man så også bekræfte, at blot fordi der er et flertal af lande, som fremsætter et politisk ønske om at ændre nogle paragraffer, eller hvordan man vurderer nogle paragraffer, så forpligter det på ingen måde dommerne til at vurdere de paragraffer anderledes, end de allerede gør, hvad angår de nugældende paragraffer?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at det ikke er sådan, at hvis hr. Lars Boje Mathiesen spørger mig, når jeg står et andet sted end på talerstolen, så taler jeg usandt, og at jeg så kun taler sandt, når jeg står her. Jeg lover, at jeg altid er underlagt ministeransvarlighedsloven, uanset hvornår hr. Lars Boje Mathiesen spørger mig om noget. Til det andet vil jeg sige, at det afgørende jo er fortolkningen af artiklerne i konventionen. Artiklerne er meget kortfattede, og enhver kan jo gå ind og læse konventionen. Den er et par sider, og jeg tror egentlig også, de fleste ville kunne tilslutte sig ordlyden af den. Det helt store problem ved EMRK er jo den måde, som dommerne igennem de senere årtier er begyndt at bruge den her konvention på. Hvor man de første år holdt sig til at dømme i forhold, der vedrørte reelle menneskerettighedskrænkelser, er man jo de senere år begyndt at blande sig i spørgsmål om alt fra parabolantenner til parkeringsbøder og – i forhold til det, vi diskuterer her – medlemsstaternes udlændingepolitik. Der er man efter min mening gået alt for langt, men der er gode rammer i konventionens nuværende ordlyd for, at man kan finde en langt mere rimelig balance. Og der har jo trods alt været en bevægelse i en, efter min mening, god retning de senere år.

Spørgeren.

Det var godt forsøgt, men det svarede ikke på spørgsmålet. Jeg stillede to helt konkrete spørgsmål. Er det ikke faktuelt korrekt, at det kræver enstemmighed i Europarådet, og at Tyrkiet derfor også skal bakke op om at lave ændringer i paragrafferne, før der bliver lavet nogle ændringer i paragrafferne? Det er ganske simple spørgsmål. Er det ikke også korrekt, at de nuværende dommere på ingen måde er forpligtede til at vurdere de nugældende paragraffer anderledes, blot fordi der er et politisk ønske om det?

Ministeren.

Jo, men spørgsmålet er jo ikke sådan synderlig relevant, eftersom det slet ikke handler om at ændre artiklerne. Derfor prøver jeg at svare noget, der giver lidt mere mening, i forhold til hvad det er, vi taler om. Vi taler om, hvordan vi undgår, at kriminelle udlændinge ikke kan udvises af vores medlemsstater. Det behøver man ikke ændre artiklerne for. Det er ikke vores mål at få ændret artiklerne i konventionen, for artiklerne fejler ikke noget. Det er brugen af artiklerne, der er problemet, og det er derfor, at det, der er vores fokus, er, at brugen bliver mere fornuftig, end den har været. For brugen har været forkert.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ministeren. I medierne kører der jo i øjeblikket den her sag om en drabssigtet somalier, som tidligere har begået voldtægt mod en 10-årig pige. Han blev så ikke udvist, da han fik dom efter overgrebet på den 10-årige pige, men hvis han nu bliver kendt skyldig i drab, mener ministeren så, at ministeren kan garantere, at han vil blive udvist af Danmark efter den dom?

Ministeren.

Jamen hr. Peter Skaarup ved jo lige såvel som alle andre, at vi har en tredeling af magten i Danmark, og jeg kan som minister ikke stå og garantere, hvad domstolene i Danmark dømmer. Men det, jeg kan sige, er, at jeg ikke fatter, hvorfor vedkommende ikke blev udvist i sin tid med den dom, han fik for at have begået en voldtægt mod en lille pige. Det er i min verden fuldstændig uforståeligt. Jeg hæfter mig ved, at den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, som jo har beskæftiget sig meget med det her område, har lagt vægt på, at han sådan set mener, at det var en fejl. Han mener sådan set, at man godt kunne have udvist den pågældende dengang, og det burde domstolene have gjort, for det havde været i overensstemmelse med den praksis, der også var ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er jo en del af den her debat, at vi tilsyneladende også nogle gange herhjemme har overset, at Menneskerettighedsdomstolen faktisk har bevæget sig en smule i den rigtige retning, men at vores domme ikke nødvendigvis har afspejlet det nationalt.

Spørgeren.

Jamen jeg spørger, fordi jeg synes, at det, som statsministeren sagde i nytårstalen, var rigtigt, altså at man skulle udvise dybt kriminelle mennesker fra Danmark, og at vi dér skulle gå længere i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, end vi hidtil har gjort. Men så kan jeg ikke forstå, hvorfor ministeren ikke i dag kan garantere, at hvis en person, der er dømt for voldtægt af en 10-årig pige, bliver dømt for drab nu, så bliver han udvist. Altså, hvis han bliver dømt for drab, må det vel være omfattet af det, som vi gerne vil i Folketinget, og derfor vil han blive udvist. Kan ministeren ikke garantere det?

Ministeren.

Årsagen til, at jeg ikke kan udstede garantier om noget, er jo den, at vi har en tredeling af magten i Danmark, og ministre kan ikke og skal ikke fortælle dommere i danske retssale, hvordan de skal dømme. Derfor kan jeg jo ikke i en helt specifik enkeltsag gå ind og sige, hvad jeg ønsker at dommerne skal gøre. Det er nu engang sådan, et retssamfund fungerer. Det ændrer så ikke på, at jeg kan forholde mig til en dom, der allerede er afsagt, altså at han ikke blev udvist, da han havde begået den her uhyrlige voldtægt. Det fatter jeg ikke, og der ligger jeg så Jonas Christoffersens ord til grund og tror, at han har ret i, at der må være tale om en fejl i sin tid.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg bed mærke i to ord, som jeg syntes var meget interessante, og som pirrede min nysgerrighed. Ministeren sagde, at den udvisningsreform, som man har annonceret at man vil komme med – vi har endnu ikke set et udspil – vil betyde, at man som udgangspunkt , og det var de interessante ord, skal udvises, hvis man får 1 års betinget fængsel og derover. Det betyder altså ikke, at det vil være alle, der får 1 år eller mere end 1 års ubetinget fængsel, der skal udvises, men kun som udgangspunkt. Det synes jeg var ret interessant.

Ministeren.

Det vil være hovedreglen, ja, at får man 1 års ubetinget fængsel, skal man udvises. Men hvis vi skal lave en model, som ikke straks vil blive underkendt både af vores egne jurister og siden af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at være en generel regel uden mulighed for at lave individuelle vurderinger, så er der det her behov for at sige, at det er et udgangspunkt, og det er den generelle regel, der tæller, ja.

Spørgeren.

Det synes jeg var endnu mere interessant, for det betyder jo, at man så fortsat vil lægge sig op ad retspraksis ved domstolen. Jeg ved godt, at man satser på, at domstolen vil ændre sin retspraksis efter henvendelsen fra de 27 lande med Danmark i spidsen. Det har man ikke gjort endnu, men jeg er virkelig spændt på at se forslaget nu. For ligesom man i dag i virkeligheden siger, at man skal udvise alle, man kan, forstår jeg ministeren sådan nu, at hvis man vurderer, at det vil være i strid med konventionen og domstolens fortolkning af konventionen, så vil man ikke gøre det. Vil det stadig væk være domstolenes opdrag i Danmark ved en straf på mere end 1 års ubetinget fængsel at vurdere, om det er i strid med konventionen, og hvis det er det, vil domstolene så stadig væk forhindre udvisninger?

Ministeren.

Det er klart, at vores udvisningsreform jo ville være et ligegyldigt initiativ, hvis vi sagde, at man bare skal fortsætte efter den praksis, der er ved domstolen i Strasbourg nu. Det er derfor, at vi nu kommer til at fremlægge et lovforslag, der afspejler det budskab, statsministeren havde i sin nytårstale, altså at man ved 1 års ubetinget fængsel skal udvises. Der løber vi en procesrisiko. Der kan vi så få nogle domme imod os. Det må vi jo tage bestik af, men det er det, der er vores mål.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Altså, som danmarksdemokrat er det jo nogle gange uventet, at man simpelt hen får opbakning – godt nok ud fra en anden præmis – fra Radikale Venstre, for Radikale Venstre stikker jo en stor kniv igennem den der snak, som kommer fra regeringen. For regeringen står lige og siger, at man ændrer det, at man lægger pres på, men at man har tænkt sig at følge domstolen. Man siger, at det ikke er, hvad der står i EMRK, men at det er fortolkningen ved domstolen, der gør, at vi ikke gør det. Radikale Venstre stikker jo klart en kniv igennem den varme luft, som regeringen har været gode til altid at lave. Det eneste tidspunkt, jeg har hørt ministeren sige noget fornuftigt, var, inden han blev minister. Han skrev en bog, for der ville han jo gerne smide dem hjem. Nu siger han, at det kan han ikke. Ministeren står og siger deroppe, at det, statsministeren sagde i nytårstalen, også bare var varm luft, for det kan man heller ikke rigtig gøre. Det er også derfor, vi har fået den her varmluftcheck. Det er til at købe stemmer ved et valg. Altså, det er varm luft på varm luft, og jeg kan godt forstå, at det er træls at stå som udlændingeminister deroppe i dag, for hold da op! Er det ikke korrekt, at EMRK er en af dem, der blokerer for, at vi kan sende folk hjem, f.eks. hvis de nu får 1 års fængsel?

Ministeren.

Altså, det var en lidt sjov indledning til spørgsmålet, for jeg forstår simpelt hen ikke, hvor det er, hr. Kim Edberg Andersen synes, der er sat en kniv ind i forhold til regeringens politik her. Vi har været helt åbne om, at vi ønsker at forblive en del af EMRK. Vi har så på statsministeren og Giorgia Melonis vegne samlet et flot flertal i Europarådet, som har lavet en udtalelse – det er et af de værktøjer, der er i Europarådets værktøjskasse – til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om, at vi synes, fortolkningen af EMRK er gået for vidt. Det forventer vi fører til en praksisændring, og den tager vi forskud på glæderne af, kan man sige, ved at komme med et lovforslag, hvori vi lægger op til en ret markant stramning af udlændingepolitikken – strammere end nogen sinde før i Danmark og strammere, end dengang hr. Kim Edberg Andersens formand havde mit job. I stedet for at glæde sig over det synes man så, at det er værd at, jeg vil næsten sige kokettere med alle mulige mystiske idéer her i Folketingssalen. Det gør man i stedet for at glæde sig over det store arbejde, vi har lagt for dagen.

Spørgeren.

Nej nej, altså, nu var det jo ministeren selv, der sagde, at det nærmest var fru Inger Støjberg, der havde stået for den seneste stramning. Det henviser man jo altid til. Man taler om dengang, fru Inger Støjberg lavede stramninger, og så er der så ikke sket noget siden. Det er jo det, man glemmer at sige som socialdemokrat. Socialdemokraterne står så deroppe og siger, at nu skal politikerne ikke have et armslængdeprincip. Enten skal de til at bestemme over domstolen, eller også er vi tilbage ved nøjagtig det samme, for så kan man jo skrive hvad som helst i de artikler, som de 27 har sat sig ned og gjort, hvor man har sagt, at nu skal man ændre en masse. For virkeligheden er jo, at det ligger hos domstolen. Er ministeren inde på nu, at politikerne kan bestemme over, hvad domstolen skal, eller accepterer ministeren, at uanset hvad de 27 lande siger og domstolen så gør noget andet, står vi samme sted, og at det derfor er vigtigt, at vi så gør, som Danmarksdemokraterne siger, nemlig at hvis ikke der sker nogen ændringer inden for 4 år, melder vi os ud?

Tak. Ministeren.

Når vi har taget det her initiativ sammen med 26 andre lande, er det selvfølgelig, fordi vi forventer, at det får en effekt. Det har det tidligere haft, når mange lande i Europarådet har sendt tydelige signaler til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er muligt, at hr. Kim Edberg Andersen tror det, men jeg tror ikke, at den er fuldstændig politisk tonedøv. Jeg tror godt, den kan fornemme, hvilke veje vindene blæser i Europa. Når f.eks. et samlet Norden og lande, som i øvrigt er kendetegnende ved at efterleve domme fra EMD, på den her måde sender så kraftigt et vink med en vognstang til domstolen, et kraftigere vink, end der nogen sinde er sendt før, tror jeg selvfølgelig, det får en effekt.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Tak. Bare for at undgå, at noget af diskussionen stikker sådan fuldstændig af, kunne jeg godt tænke mig at bede ministeren bekræfte to ting. For det første: Det er regeringerne i Europarådets medlemslande, som selv indstiller et antal dommere, tre, til valg. Altså, der sidder ikke nogen dommer i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, uden at vedkommende er blevet indstillet af regeringerne. Når den indstilling så er foregået, er det Europarådets Parlamentariske Forsamling, der består af medlemmer valgt af de nationale parlamenter, der vælger, hvilken af de tre dommere der skal sidde. Jeg vil bare bede ministeren bekræfte det.

Ministeren.

Så vidt jeg husker, er det en rigtig fremlæggelse af, hvordan proceduren er, ja.

Spørgeren.

Det betyder jo så, at det at snakke om, at der ikke er nogen demokratisk legitimitet, jo er fuldstændig forkert. Der er jo masser af demokratisk legitimitet. Regeringen har jo selv været med til at indstille de dommere, der sidder dernede. Og hvis der er så stort et flertal i Europa, som det påstås, kan man jo bare indstille nogle andre dommere. Og de nationale parlamenter kan jo bare vælge nogle andre dommere. Så enkelt er det. Det er en meget simpel proces. Det er sådan set det, der kaldes demokrati.

Ministeren.

Så vidt jeg husker, er de her dommere udpeget for op mod 10 år ad gangen eller sådan noget lignende. Og derudover er det jo helt vildt, hvor mange sager den her domstol mener den skal tage stilling til. Det er jo ikke sådan, at domstolen har en tradition for at sige: Ah, det her spørgsmål om cykelløb synes vi måske ikke er noget en menneskerettighedsdomstol behøver at forholde sig til. Den forholder sig jo til stort og småt og til hvad som helst. Så længe den gør det, og så længe der ligger tusindvis af sager i kø, og hvor indstillingerne til dommene bliver lavet af et eller andet stort sekretariat, som hjælper de her dommere, som afgør langt de fleste sager i skriftlige behandlinger, så føler jeg mig måske ikke på helt så sikker grund som hr. Søren Søndergaard.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg fortsætter lidt med noget, som mange andre også har været på; hr. Søren Søndergaard har været inde på det her med dommerne. Når ministeren står og siger, at man ikke ændrer så meget som et komma i den skrevne artikel, men at man faktisk bare siger til dem, at man godt kunne tænke sig, at de tolkede og dømte på en anden måde, hvordan er det så, man rent faktisk vil sikre sig det? Jeg er med på, at så kan de være indstillet for en længere periode og alt muligt, men de er dommere, og de har også deres egen holdning, og hvis det er tolkningen, det er galt med, går man så ind og siger: I efterkom ikke det ønske, vi havde, om, at I skal tolke anderledes, så nu sætter vi jer simpelt hen fra bestillingen, og så sætter vi nogle andre dommere ind, der lytter til, hvad et flertal af lande ønsker? Eller siger man bare: Det var ærgerligt; vi fik ikke noget igennem alligevel?

Ministeren.

Problemet er jo, at det er en relativt kortfattet konvention, og jeg synes ikke, den fejler noget. Når man læser den, kan de fleste, tror jeg, tilslutte sig ordlyden. Men den er blevet brugt meget aktivistisk af de her dommere igennem de senere årtier, og det betyder jo, at den er blevet brugt til at afsige domme om alverdens spørgsmål, der ikke har noget som helst med menneskerettigheder at gøre, og derudover bliver den – og det er jo det, vi taler om i dag – brugt til at beskytte kriminelle udlændinge mod at blive udvist. Den her aktivisme hører efter min mening ingen steder hjemme. Jeg tror, at den her domstol, fordi jeg føler mig sikker på, at den ikke er komplet politisk tonedøv, kommer til at tage det meget alvorligt, at 27 lande har sendt så kraftigt et signal, hvor man helt specifikt peger på to artikler, artikel 3 og artikel 8, som man synes at domstolen har brugt noget kreativt de senere årtier.

Spørgeren.

Men det betyder jo så, at det er et spørgsmål om, hvad ministeren og regeringen tror der sker, når man beder om det. Ministeren siger selv, at domstolen har ageret aktivistisk i sin tolkning af dommene, og hvis dommerne sidder og er ligeglade og siger, at de fortsætter ud af det her spor, er det bare, jeg spørger: Hvad er det så, man gør, når man ikke vil ændre så meget som et komma i artiklen? Hvordan sikrer man så, at der rent faktisk kommer nogle dommere til, der lytter til det ønske, der er fra 27 lande?

Ministeren.

Lad os sige, at dommerne er komplet ligeglade – jeg tror ikke, det kommer til at ske, men lad os nu bare gå ind i det tankeeksperiment – og fortsætter med den aktivistiske kurs, vi indimellem har været vidner til, dog med det forbehold, at jeg anerkender, at de sådan set i nogle sager har trukket i den rigtige retning efter Brightonerklæringen og Københavnererklæringen, men lad os sige, at de ikke gjorde. Lad os sige, at de trak i den stik modsatte retning. Så tror jeg, at der med tiden vil ske det, at centrumvenstrepartier og centrumhøjrepartier rundtomkring i Europa vil blive smidt på porten, og så vil de blive byttet ud med partier som Dansk Folkeparti, der er villige til at afskaffe alt, og partier som AfD og alle mulige andre partier rundtomkring i Europa, som er ligeglade med internationalt samarbejde.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil egentlig følge op på det, som ministeren netop svarede på, og ikke så meget fokusere på, hvad der kommer til at ske ude i Europa, hvis den her praksis ikke bliver ændret. Hvad kommer regeringen til at gøre, hvis den her praksis ikke bliver ændret? Nu har man skubbet på og prøvet ligesom at sende et signal omkring, at man er utilfreds med den praksis, der har været fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols side. Men hvad, hvis praksis ikke bliver ændret? Hvad vil Socialdemokratiet og regeringen så gøre?

Ministeren.

Det må vi jo tage bestik af til den tid, hvis det går så galt. Det tror jeg ikke det gør. Jeg tror, at vi kommer til at se en praksisændring. Jeg er optimistisk, og jeg har selvfølgelig en forventning om, at domstolen kommer til at tage den her udtalelse meget alvorligt. Og arbejdet fortsætter jo. Vi har et udenrigsministermøde kalendersat i maj i Chișinău i Moldova, hvor udenrigsministrene skal forsøge at komme længere i retning af en ny erklæring med det her tema, altså hvor det er det her tema, der er på dagsordenen, det vil sige at gøre det muligt for medlemsstaterne at udvise kriminelle udlændinge og føre deres egen udlændingepolitik. Jeg er glad for, at vi har taget de største initiativer i nyere tid, der handler om at få ændret praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Spørgeren.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren ad: Hvor længe vil ministeren give domstolen i forhold til en praksisændring? Det her forslag lægger jo op til, at man skal have ændret praksis eller ordlyd i konventionen inden for 4 år. Er det en tidshorisont, som ministeren også synes er oplagt? Og hvis der ikke er sket en praksisændring, er man så klar til at tage yderligere skridt?

Ministeren.

Jeg synes, det ville være forkert nu, hvor vi faktisk er lykkedes med at samle opbakning blandt en masse lande i Europa, lave en fælles udtalelse og få en proces, hvor man skal se, om man kan enes om en fælles erklæring, altså hvor vi faktisk forsøger at forandre det her system indefra, hvis man så samtidig går rundt i offentligheden og siger: Men i øvrigt, hvis ikke det bliver, som vi ønsker, så skrider vi. Jeg synes, der er et eller andet i, at når man nu er i gang med den her form for parterapi, er man nok også nødt til at signalere, at man tror på det.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg vil stille et meget konkret spørgsmål til ministeren. Lad os sige teoretisk set, at en somalisk mand voldtager en mindreårig pige og efter regeringens vedtagelsen af regeringens ny lovforslag bliver udvist af Danmark. Så finder Menneskerettighedsdomstolen så frem til om x antal år, at det ikke var en lovlig udvisning, og siger: Vi underkender jeres udvisning i det her spørgsmål. Vil manden så blive tilbagetaget til Danmark efter sin udvisning, eller vil man betale en bøde til domstolen og så lade manden forblive uden for Danmarks grænser?

Ministeren.

Vi forventer, at der kommer en praksisændring, og vi forventer, at der, når vi er så mange lande, der tager sådan et initiativ her, kommer til at ske det, at hvis man begår så uhyrlige forbrydelser som voldtægt, mord eller andet, vil man blive udvist. Kan jeg garantere det i alle tilfælde? Nej, men der må vi jo så se, om det lykkes at ændre den her, jeg vil ikke engang kalde det en supertanker, for det føles som noget, der er meget større end en supertanker, altså ændre den her mastodont, og det er jeg optimistisk i forhold til. Jeg vil også minde om, at det faktisk er sådan i dag, at vi jo allerede nu udviser 1.000 udlændinge, i runde tal, om året fra Danmark, og vi udviser jo mange, der begår alvorlige forbrydelser. Så er der så desværre nogle eksempler på nogle, der ikke bliver udvist. Hr. Peter Skaarup nævnte et eksempel tidligere med en somalisk voldtægtsforbryder. Der hæfter jeg mig ved, at Jonas Christoffersen har sagt, at det mente han var en klokkeklar fejl, og at det havde man sådan set godt kunnet gøre inden for rammerne af menneskerettighederne.

Spørgeren.

Det var ikke et svar på spørgsmålet. Det var et meget, meget konkret og simpelt spørgsmål. Det er fint, at regeringen både håber og tror på, at der kommer en praksisændring. Mit spørgsmål er bare meget simpelt: Hvis domstolen ikke laver en praksisændring og i stedet underkender udvisninger, som Danmark har foretaget, vil man så omgøre de udvisninger og tilbagetage de udviste kriminelle borgere, eller vil man betale en bøde og så lade de kriminelle borgere forblive uden for Danmarks grænser?

Ministeren.

Vi har jo sagt hele tiden, at vi arbejder på en praksisændring. Vi løber en procesrisiko her. Hvis ikke domstolen ændrer praksis helt lige så markant, som vi ønsker det, så løber vi her en procesrisiko, hvor vi risikerer at få domme imod os. Ja, det er korrekt. Det risikerer vi. Det er den risiko, vi er villige til at løbe.

Tak. Der kom lige en enkelt kort bemærkning mere på. Fru Helene Brydensholt, Alternativet.

Først og fremmest vil jeg egentlig sige tak til ministeren for at sige meget tydeligt, at Socialdemokratiet bakker fuldt ud op om menneskerettighederne. Det er dejligt at høre en minister sige det så klart. Jeg har oprigtigt været i tvivl de sidste par år. Så det er dejligt at høre. Jeg vil bare høre helt konkret: Når ministeren siger, at vi løber en procesrisiko, hvad betyder det så i praksis? Hvad er det, man har tænkt sig at gøre? Nu ved jeg godt, vi går og venter på, at I lancerer en udvisningsreform, men det er bare uklart for mig. Er det, fordi man vil lave nogle udvisningsdomme her i Danmark og så prøve dem ved Menneskerettighedsdomstolen? Eller hvad har man tænkt sig at gøre i praksis, når man siger, at man løber en procesrisiko?

Ministeren.

For det første forstår jeg ikke, at der kan have været tvivl om Socialdemokratiets holdning til menneskerettighedskonventionen. Vi har hele tiden givet udtryk for, at vi bakker op om menneskerettighedskonventionen, men at den igennem efterhånden flere årtier er blevet aktivistisk fortolket til fordel for kriminelle udlændinge, til gene for lovlydige borgere og på bekostning af vores samfund. Det er det, vi har slået os på. Det er ikke konventionen i sig selv. Det er der, hvor jeg synes, at alle kritikere af konventionen også skulle prøve at læse den, for så tror jeg, at mange ville sige: Okay, den kan vi da sagtens bakke op om. Til gengæld har man svært ved at forstå, hvordan dommerne er nået derhen, hvor de er, i visse sager. Procesrisikoen betyder, at vi nu tager forskud på den glæde, vi forventer at opnå, ved at domstolen ændrer kurs. Det betyder, at vi fremsætter et lovforslag, hvor vi lægger op til at stramme dansk udlændingepolitik mere, end der i domstolens nuværende praksis er grundlag for. Det er jo en procesrisiko, fordi det betyder, at vi på længere sigt risikerer at få nogle domme imod os ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Spørgeren.

Nu løber regeringen så den her procesrisiko. Hvis man så får nogle domme imod sig, har man så tænkt sig at rette til?

Ministeren.

Ja, og det har vi jo også hele tiden sagt. Vi løber den her procesrisiko, men vi efterlever domme fra domstolen. Men vi har så en forventning om, at domstolens kurs kommer til at ændre sig, som følge af at 27 lande helt specifikt har peget på artikel 3, der handler om tortur, og artikel 8, der handler om familieliv, og sagt, at det er ved at gå for vidt, når en artikel, der handler om tortur, bliver brugt til at beskytte folk mod at blive sendt tilbage til lande, hvor man ikke synes at hospitalsbehandlingen er lige så god, som er i Nordeuropa, eller når artiklen om retten til familieliv bliver brugt til at beskytte folk, der har mishandlet deres familie på det groveste, så de skal have lov til at leve deres familieliv.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Så går vi videre til ordførerrækken, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Prøv at tænke, hvor langt vi kunne være i den her kamp om at få de sidste kriminelle udlændinge ud af Danmark, hvis Danmarksdemokraternes nuværende leder havde taget opgaven lige så alvorligt, som statsministeren har gjort i Europa siden 2019. For sandheden om den her kamp for at ændre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols tolkning af den europæiske menneskerettighedskonvention er, at det arbejde aldrig har været drevet hurtigere, længere og mere effektivt frem end under den her regering. Punktum. Uanset om man tilhører det yderste venstre eller det yderste højre, uanset om man mener, det her er en vigtig politisk kamp eller det modsatte, kan man ikke løbe fra, at det, der er blevet leveret på den her dagsorden siden 2019, er det mest effektive. Den erklæring, som et flertal i Europarådets lande blev enige om i december sidste år, er jo ikke noget, der er timet efter et indenrigspolitisk dansk folketingsvalg eller timet efter en eller anden stor udlændingeoffensiv. Det er resultatet af mange års politisk hårdt arbejde drevet frem af dygtige socialdemokratiske integrationsministre, men jo også drevet frem af, at vi faktisk har en statsminister – måske den første statsminister i danmarkshistorien – som har gjort det til en personlig prioritet at kaste sin egen politiske kapital ind på at få ændret ved det her system. Nu er vi tættere på at få rykket ved hegnspælene hos domstolen, end vi har været nogen sinde før. Der bliver sagt: Kan vi være sikre på, at domstolen vil ændre noget som helst? Der bliver sagt: Er det ikke bare fugle på taget? Hvis man spørger jurister, der ved noget om det her i Danmark eller i udlandet, vil de sige, at der er eksempler tidligere i domstolens virke på, at de politiske signaler, et stort flertal af lande i Europarådet har sendt til domstolen, er blevet taget ned og er blevet afspejlet i den måde, domstolen har arbejdet på. Så det her er vigtigt. Det kommer til at få en betydning. Derfor synes jeg jo, det er interessant, at vi har den her debat på et bagtæppe af, at et flertal af Europarådets lande er blevet enige med Danmark i vores position, og på et bagtæppe af, at regeringen har annonceret, at den inden sommerferien kommer til at fremsætte et lovforslag her i Folketinget, der gør det muligt at få sendt endnu flere kriminelle udlændinge ud. Så er der noget andet, som jeg synes er interessant ved det her beslutningsforslag fra Danmarksdemokraterne, og som i sig selv gør, at vi ikke kan støtte det, og det er, at Danmarksdemokraterne, som jeg læser det her beslutningsforslag, har fået en ny politik her i ellevte time. Jeg anede ikke, at Danmarksdemokraterne mente, at konventionen skulle ændres inden for 4 år. Når man læser det her beslutningsforslag, står der: »Hvis regeringen ikke inden for fristen er lykkedes med at få konventionen og fortolkningen heraf ændret, så Danmark selv og uden begrænsninger kan fastsætte sin udlændingepolitik, forpligtes regeringen til at udtræde af den europæiske menneskerettighedskonvention.« ».... få konventionen ... ændret«, står der. Da jeg læste det, tænkte jeg, at det måtte være en fejl, men så kiggede jeg i bemærkningerne, og der står det igen: »Den måde, EMRK er skrevet og fortolket på, betyder, at afgørelser om, hvorvidt kriminelle udlændinge skal udvises af Danmark, reelt bliver taget ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg ...«. Det er altså det skrevne ord i konventionen, som Danmarksdemokraterne nu er imod – et parti, der gerne vil ind i en blå regering, som jeg forstår det, for at komme jernmarker og alt muligt andet til livs. Konventionen skal ændres, skriver man. Jeg læste det, ligesom jeg ved at Danmarksdemokraterne med stor interesse har læst ministerens bog om det her spørgsmål, og han skriver det, som jeg selv er enig i, nemlig at der jo ikke er nogen mennesker, der reelt kan være uenige i ordlyden i konventionen, for den er egentlig fornuftig nok. Det er domstolenes håndtering og fortolkning af den, der er problemet. Men nu mener Danmarksdemokraterne simpelt hen, at Danmark skal forpligtes til at udtræde af det her system, ikke bare hvis vi får ændret ved domstolens praksis, men også hvis vi ikke lykkes med at få ændret ved konventionens ordlyd. Det er ret vildt – inden for 4 år. At ændre ved konventionens ordlyd er det, man går til valg på, og det er det, man vil have ind i et blåt regeringsgrundlag. Det er ny politik, det er en ny melding, og jeg tror, det er uladsiggørligt. Jeg tror ikke, det kan lade sig gøre. Jeg tror, det, vi kan, hvis vi ønsker en international retsorden, som Danmarksdemokraterne påstår at de også ønsker, for de deler jo ikke Dansk Folkepartis ønske her om at udtræde, er at ændre ved domstolenes håndtering af konventionen og ikke ændre ved selve konventionens ordlyd. Så af alle de her grunde kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget her.

Tak til ordføreren for talen. Der er en række korte bemærkninger, og den første, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hr. Frederik Vad og jeg er både enige og uenige om mange ting, men jeg respekterer, at hr. Frederik Vad altid plejer at svare på en måde, som man kan forstå. Så jeg vil spørge hr. Frederik Vad om det, som jeg ikke rigtig kunne få svar på fra ministerens side: Hvad er konsekvensen af regeringens lovforslag i den måske fra regeringens synspunkt tvivlsomme situation, at man skulle blive underkendt at domstolen i forhold til udvisning af specifikke kriminelle udlændinge? Vil man omgøre den udvisning, så de mennesker får lov at blive budt velkommen i Danmark igen, eller vil man betale en bøde til domstolen og så lade de mennesker forblive uden for Danmarks grænser? Jeg synes, danskerne fortjener et svar på det meget simple spørgsmål.

Ordføreren.

Nu er det jo hr. Mikkel Bjørn, der bestemmer, hvad han spørger om, og det er mig, der bestemmer, hvordan jeg svarer på spørgsmålet. Jeg vil med den ros, hr. Mikkel Bjørn har givet mig, in mente, lægge mig op ad ministeren her, for vi er ikke domstol. Vi har en tredeling af magten. Det, som vi står på mål for i Socialdemokratiet, er, at vi vil ændre på domstolens praksis på det her område. Og så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at håndtere de situationer, der måtte opstå, som udfordrer det, vi ønsker. Derfor kan jeg nok ikke blive mere konkret i mit svar til hr. Mikkel Bjørn end det, for der er mange hvis og hvis og hvis i hr. Mikkel Bjørns spørgsmål, og den præmis mener jeg sådan set ikke jeg kan købe ind på på nuværende tidspunkt.

Spørgeren.

Der er kun ét hvis i mit spørgsmål. Hvis domstolen underkender Danmark i udvisningsspørgsmål, vil man så tage de mennesker, der er blevet udvist, tilbage til Danmark, eller vil man betale bøden for ikke at gøre det? Det er et meget simpelt spørgsmål, og det er jo hele essensen og kernen i, om regeringens udvisningsforslag bare er fugle på taget, eller om det er noget, der reelt kommer til at forandre dansk udlændingepolitik. For der er ingen retspraksis for, at domstolen ændrer praksis på baggrund af breve, man sender til domstolen – ingen historisk retspraksis for det! Så hvad er det, man har tænkt sig at gøre i det tilfælde, at domstolen underkender en dansk udvisning? Har man tænkt sig at betale bøden, eller har man tænkt sig at tilbagetage de kriminelle borgere?

Ordføreren.

Der er flere hvis'er i hr. Mikkel Bjørns spørgsmål for det afhænger også af, at domstolen rent faktisk flytter sig på det her område. Men jeg vil sige til hr. Mikkel Bjørn, at det ikke er fugle på taget. Kan hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti komme på en begivenhed i historien om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som den, der var før jul, og som har potentiale til at rykke så meget ved det her domstolssystem? Findes noget lignende? Det her er ikke bare breve, der bliver sendt, det er et flertal af Europarådets lande, som er gået sammen om at sige til domstolen: I bliver nødt til at forholde jer til det her. Og der er eksempler på, at domstolen har flyttet sig tidligere.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti.

Ordføreren siger, at man fra politisk side ikke vil bestemme, hvad domstolene skal dømme. Men alligevel mener man, at man skal bestemme, at de skal omlægge deres praksisser og vurdere det anderledes. Men man kan jo ikke sige begge dele. Hvis det er sådan, at vi skal komme dertil, at det nu er en regeringschef eller et politisk ønske, der skal diktere, hvad domstolene skal gøre, og hvordan de skal vurdere tingene, så er der jo ikke nogen grund til, at vi herinde i Folketinget ændrer lovene. Så kan man fra statsministerens side bare udtrykke et politisk ønske og vel så forvente, at de danske domstole skal begynde at vurdere tingene anderledes, og så er der jo ingen grund til at lave love. Måske er det bare, fordi dommerne rent faktisk i stedet kigger på paragrafferne og de forholder sig til dem og de laver den tolkning af dem, som de måske synes er den rigtige. Men står ordføreren og siger, at vi, når det drejer sig om retspraksis, skal komme derhen, hvor der herindefra fra en regerings side kan komme et politisk ønske om, at de danske domstole skal ændre deres fortolkning af noget, uden at vi ændrer loven?

Ordføreren.

Ordføreren kan slet ikke sammenligne Højesteret med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er to helt vidt forskellige domstole. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som skal dømme ud fra den europæiske menneskerettighedskonvention, er jo politisk opfundet, og den bliver på en eller anden måde også reguleret politisk. Altså, dem, der er underlagt domstolen, sender en dommer. Regeringerne sender en dommer, og ordføreren kan læse de paragraffer, som ordføreren siger domstolen skal dømme ud fra, som er artiklerne i den europæiske menneskerettighedskonvention. Jeg kan ikke se noget i de artikler, jeg er uenig i. Det er jo ikke nogle lange, forkromede love, men det er nogle ret overskuelige artikler, og den europæiske menneskerettighedskonvention er jo ikke særlig lang. Så når vi nogle gange får nogle domme, der er helt hen i vejret, hvor voldtægtsforbrydere og alt muligt andet får lov at blive i de europæiske lande, er det jo, fordi man hos domstolen har taget de her artikler, som er meget let forståelige, som er meget letskrevne, og man på baggrund af dem har lavet en praksis, som altså er helt i skoven, og det er det system, vi vil ændre. Artiklerne er fine nok, og det er også derfor, det er et mærkeligt beslutningsforslag.

Tak. Spørgeren.

Der lægger man så til grund, at domstolen ikke har været bekendt med, at det her var en udvikling, som de politiske magthavere ikke ønskede. Det mener jeg jo ikke er korrekt. Derfor er det jo, når der i 27 ud af 46 lande er et politisk ønske om noget, ikke det samme, som at det er sådan, det skal gå. Der er jo ikke et flertalsstyre i Europarådet, og det er ikke sådan, at dommerne så skal anlægge en ny tilgang til det. For så skal de også underkende de lande, som så ikke vil ændre de her ting. Så derfor hænger argumentationen ikke sammen. Man kan spørge ministeren, om det at ændre de her paragraffer kræver, at der er fuldstændig enstemmighed i Europarådet, og svaret er ja. Man kan også spørge, om der er noget i det politiske ønske, man har, som forpligter dommerne til at ændre retspraksis, og svaret er nej.

Ordføreren.

Men hvad i de artikler er det, hr. Lars Boje Mathiesen og Danmarksdemokraterne gerne vil ændre? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Det giver ikke nogen mening for mig. Jeg vil også sige til hr. Lars Boje Mathiesen, at domstolen selvfølgelig hører efter, når et flertal af Europarådets lande siger, at der her er noget, der ikke fungerer. For domstolen har brug for den legitimitet, som de europæiske lande giver domstolen. Den er afhængig af, at den har en legitimitet, at den har en politisk opbakning, og at der er en troværdighed omkring den institution. Derfor er jeg helt overbevist om, at det her kommer til at få en betydning.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvis nu Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke ændrer fortolkning, får det udspil, som Socialdemokratiet er så stolt af i dag, så nogen betydning overhovedet?

Ordføreren.

Jeg går ud fra, at det væsentligste signal til Menneskerettighedsdomstolen, der vel er sendt i nyere tid, og som kom før jul, kommer til at have stor indflydelse på, hvordan domstolen håndterer de her sager. Vi har set det før. Hvis man taler med nogle af dem, der arbejder med det her – Institut for Menneskerettigheder eller andre – så kan de jo sige, at der har været eksempler på, at domstolen har rettet ind på nogle områder, hvor man er gået for langt i nogle særlige perioder. Det er jo, fordi det her ikke er at sammenligne med en højesteret. Det her er noget andet, det er langt mere politisk funderet. Så vil jeg sige til hr. Peter Skaarup, at de der hypotetiske spørgsmål, som hr. Mikkel Bjørn også kom med, svarer jo til, at jeg spørger hr. Peter Skaarup, om fru Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne, hvis de skal ind i en regering her lige om lidt, vil stå på mål for, at den europæiske menneskerettighedskonventions artikler skal ændres inden for 4 år – ellers er det ud af vagten for Danmark. Det ville hr. Peter Skaarup jo også synes var noget mærkeligt noget at spørge om. Vi er nødt til at gøre, hvad vi kan, for at ændre ved det, vi ikke bryder os om. Hvis ikke det lykkes, må vi jo tage den derfra og beskytte danskerne så godt som muligt.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg prøver lige igen: Hvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke ændrer praksis, har det så nogen betydning for den udvisningsreform, som regeringen gerne vil gennemføre? Har det nogen betydning overhovedet? Når jeg spørger, er det, fordi det da er rimelig vigtigt, når man er ordfører for Socialdemokratiet, at man svarer på sådan nogle spørgsmål, for det er jo det, man påstår. Man påstår, at det har en hel masse effekt. Men hvis Menneskerettighedsdomstolen ikke ændrer fortolkning, har det så nogen effekt? Det må ordføreren da kunne svare på. Jeg har spurgt en gang før, og nu spørger jeg anden gang – kom nu med et svar.

Ordføreren.

Hvis ordføreren gerne vil have en hypotetisk overvejelse fra mig omkring, hvad der sker, hvis Menneskerettighedsdomstolen vælger at sige til et flertal af Europarådets lande, at man er ligeglad med, hvad de mener, at man er ligeglad med, om de har tillid til den her domstol, at man er ligeglad med alt det der, så kan jeg sige til ordføreren: Hvis den meget vilde situation skulle opstå, at Menneskerettighedsdomstolen er ligeglad med dem, der styrer domstolen, så må vi jo gøre alt, hvad vi kan, for at sørge for, at vi ad anden vej kommer af med den rest af kriminelle udlændinge, der er her i Danmark, og som vi ikke kan komme af med. Men jeg synes, at det er et langt ude, hypotetisk scenarie, ordføreren lægger til grund her.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Hold da op, hr. Frederik Vad er ude at padle. Altså, argumentationen fra Socialdemokraterne er, at artiklerne er så løst formuleret, at dommerne kan fortolke dem, og at de fortolker forkert, men at det er et stort problem, hvis Danmarksdemokraterne så siger: Så lad os da stramme artiklerne til, så de ikke kan fortolkes. Ordføreren står også og siger, at håb er en strategi, og at man nok tror, at dommerne vil gøre det, men at det er hypotetisk, at de ikke gør det, selv om man bruger argumentet om det hypotetiske til at sige, at det gør de jo selvfølgelig, fordi det er en socialdemokrat, der siger det. Altså, hr. Frederik Vad padler lidt deroppe. Kan hr. Frederik Vad ikke bare lige svare på et spørgsmål: Lad os nu sige, at håb ikke er en strategi, men det har det jo hele tiden har været for Socialdemokraterne i udlændingedebatten. Man håber, at man kan blive ved med at sidde på regeringsmagten, så længe de stramninger, som fru Inger Støjberg og DF stod for, stadig væk ligesom kan løse problemerne, for man er ikke kommet med noget selv. Men når eller hvis dommerne ikke ændrer praksis – og det er jo hypotetisk, at de vil gøre det, bare fordi hr, Frederik Vad og hans kollegaer har sagt det – er det lovforslag, man vil fremsætte i salen, så ikke bare igen en omgang ingenting?

Ordføreren.

Hold da helt op, der blev sagt ufattelig mange forkerte ting i det indlæg, som hr. Kim Edberg Andersen holdt. Jeg tror, at hr. Kim Edberg Andersen nogle gange skal være glad for, at der går lidt tid, før han kommer på talerstolen her, for ellers ville det altså blive problematisk, når vi diskuterer de her ting. Det er forkert, når ordføreren siger, at det er fru Inger Støjbergs stramninger, der har reddet dansk udlændingepolitik. Altså, vi har lavet omkring 100 stramninger siden 2019, hvor Socialdemokratiet blev regeringsførende. Og jeg vil bare sige til hr. Kim Edberg Andersen, at det er mange af de stramninger, der gør, at vi står i en langt bedre situation end på noget andet tidspunkt i danmarkshistorien. Selv hr. Morten Messerschmidt har hernede i Folketingssalen i et svar til mig erkendt, at der på nøgletal og på politisk indhold ikke har været en bedre regering og ikke været ført en mere effektiv politik på udlændingeområdet siden 1983. Så det er bare forkert. Til det andet om, at det her er fugle på taget, vil jeg sige, at det, som statsministeren og regeringen har leveret på konventionsområdet, i hvert fald er mere effektivt end noget, vi vel nogen sinde har set fra nogen dansk regering.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det er så tredje gang, at ordføreren ikke svarer på spørgsmålet. Såfremt dommerne ikke ændrer praksis, vil det så gøre nogen som helst forskel med det forslag, som Socialdemokraterne har tænkt sig at bilde danskerne ind er en stramning? Hvis dommerne ikke ændrer praksis, er det eneste, der vil ændre det, jo, at vi fjerner den mulighed for fortolkning, der er. Og hvad det angår, kan ordføreren være helt tryg ved fru Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne, for vi snakker nemlig sammen, så når vi kommer med et forslag, har vi naturligvis valgt, at det er Danmarksdemokraternes politik, så det behøver man ikke være i tvivl om. Jeg har godt set, at der i forhold til fødevarechecken er nogle, også fra Socialdemokraterne, der ikke er helt enige. Det er fjerde gang, jeg spørger: Hvis dommerne ikke ændrer praksis, vil det så gøre nogen som helst forskel, hvad Socialdemokraterne fremsætter i Folketingssalen?

Tak. Ordføreren.

Det er faktisk kun tredje gang og ikke fjerde gang, ordføreren spørger. Men jeg vil sige, som jeg også sagde til hr. Peter Skaarup, at hvis det mærkelige skulle ske, at domstolen er totalt ligeglad med, hvad et flertal af de lande, som er underlagt domstolen, mener, så må vi herinde i Folketinget jo mødes og tale sammen om, hvad vi så gør for at få den sidste rest af kriminelle udlændinge ud. Men det er i min optik i virkeligheden en afledningsmanøvre, for Danmarksdemokraterne har intet selv leveret på den her dagsorden; partiets formand gjorde det ikke, da hun i sin tid havde ministerposten, og man gør det heller ikke nu. Og man har ovenikøbet ændret politik, uden at man var klar over det.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg vil i hvert fald gerne give hr. Frederik Vad ret i hele den juridiske udlægning, for det der, vi hører derovrefra, er jo bare helt i skoven, altså at skulle ændre konventionen og artiklerne osv. Men det hele står og falder jo med, hvad Menneskerettighedsdomstolen gør, og om de er lydhøre, og jeg tror sådan set, at de vil ændre deres praksis. Men jeg tvivler på, at de vil lægge snittet præcis der, hvor den danske regering agter at lægge det, for det er jo sådan lidt vilkårligt. Hvor får man ellers i Europa lige præcis 1 års eller over 1 års ubetinget fængsel for dette eller hint? Der ville man jo ikke lægge snittet lige der, hvor Danmark har lagt det. Så selv om domstolen skulle ændre praksis, vil der jo nok alligevel være sager, hvor man har lagt snittet et andet sted, end den danske regering har lagt det. Derfor er mit spørgsmål: Vil regeringen så ændre den balance i den danske udvisningslovgivning, hvis det viser sig, at Menneskerettighedsdomstolen godt nok rykker sig, men ikke lægger snittet præcis der, hvor regeringen har lagt op til at det skal ligge?

Ordføreren.

Det første er jeg helt enig i. Nu kan jeg se, at hr. Kim Edberg Andersen går, men jeg tror faktisk, at Danmarksdemokraterne og nogle af dem, der i salen her, selv er overraskede over, at der i det her beslutningsforslag står, at man helt skal ændre konventionen. Jeg har ikke hørt det før. Jeg prøvede at søge på Infomedia, inden jeg kom herop, for at se, om det har været en melding før, og jeg har ikke kunnet få øje på den. Så jeg tror, det er ny politik. Jeg kan selvfølgelig tage fejl. Så vil jeg sige til ordføreren: Vi ønsker at være en del af en international retsorden, og hvis Menneskerettighedsdomstolen flytter sig i retning af det, vi ønsker, så er vi jo selvfølgelig rigtig, rigtig glade. Hvis der kommer konkrete domme mod Danmark, er vi selvfølgelig villige til at følge dem. Ellers skal man jo bakke op om det her beslutningsforslag og sige, at Danmark skal træde ud af konventionen inden for 4 år, som der står her.

Spørgeren.

Det er jeg glad for at høre. Jeg regnede sådan set også med det, for sådan som jeg forstår udvisningsreformen, vil man jo teste udvisningsreformen, hvor man sætter grænsen ved 1 års ubetinget fængsel, i forhold til Menneskerettighedsdomstolen. Men jeg mener bare, at det er ret usandsynligt, at den ligger snittet lige præcis der. Jeg er så glad for nu at få afklaret, at man tester, men når Menneskerettighedsdomstolen så eventuelt har lagt et nyt snit – det kan også være, de fastholder det nuværende, men det tror jeg ikke; jeg tror faktisk, de bevæger sig – og fastlægger en måske lidt hårdere balance, så vil man også rette dansk lovgivning og retspraksis til derefter, så man fortsat vil være i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen, også selv om man så altså ikke vil kunne udvise alle, der får over 1 års ubetinget fængsel.

Ordføreren.

Jamen det er klart, at hvis målstregen er, at alt er gået galt og intet lykkes, hvis der er én tilbage i Danmark, som vi gerne vil af med, og som vi ikke kan komme af med – hvis det er målstregen – så er det gode jo blevet det bedstes værste fjende, eller er det omvendt? Der vil jeg bare sige, at ligesom da vi var hernede i sidste samling for at diskutere, at vi ville lave de strammeste udvisningsregler inden for dansk ret nogen sinde, hvilket vi kom igennem med, er vi tilfredse med hver eneste kriminelle udlænding, der kan komme ud på vores vagt. Derfor handler det her om at sørge for at flytte hegnspælene, så vi kan komme et stykke længere, end vi er i dag.

Dermed kan jeg sige tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Hans Andersen fra Venstre. Mens ordføreren finder sig til rette, vil jeg bare minde jer om, at foran jeres plads er der en lille klokke, der tæller ned, og når den har talt ned, er taletiden faktisk gået. Jeg synes i dagens anledning, hvor vi ser ud til at skulle være her meget længe, at det ville være rart, hvis alle overholdt den tid. Den er ikke vejledende. Når jeg rejser mig, er det slut. Værsgo til Venstre.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget her handler om Danmarks forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention. Vi anerkender, at der i praksis er udfordringer med fortolkningen af konventionen, især når det gælder udvisning af kriminelle udlændinge. Det er en problemstilling, vi tager alvorligt, for vi ønsker, at det skal være muligt at udvise kriminelle udlændinge. Kriminelle udlændinge, som misbruger vores tillid, har ikke noget at gøre i Danmark, og når afgørelser opleves som urimelige eller ude af trit med almindelig retfærdighedsopfattelse, er det et problem, vi skal tage alvorligt. På trods af dette støtter Venstre ikke op om beslutningsforslaget. For Venstre er det afgørende, at Danmark fortsat står som en del af et internationalt regelbaseret samarbejde, og her er det jo vigtigt at slå fast, at vi ikke står stille, tværtimod. Regeringen har i de seneste år indtaget en langt mere aktiv international rolle og arbejder målrettet på at påvirke fortolkningen af konventionerne, og vi står ikke alene. Der er i dag bred opbakning blandt en række lande til, at der skal findes en bedre balance, særlig når det gælder udvisning af kriminelle udlændinge, og arbejdet er i fuld gang. Det er også derfor, at der fra Venstres og regeringens side arbejdes med at sikre, at udlændinge, der idømmes mindst 1 års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet, som udgangspunkt skal udvises uanset deres tilknytning til Danmark. Derfor deler Venstre ikke forslagsstillernes tilgang. Vores fokus er på at ændre praksis, påvirke fortolkningen og skabe resultater, og det arbejde er allerede i gang. Tak for ordet.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare stille hr. Hans Andersen det samme spørgsmål, som jeg stillede til både hr. Frederik Vad og til ministeren, nemlig: Hvad sker der i den situation, hvor Menneskerettighedsdomstolen underkender en dansk udvisningspraksis? Vil man da omgøre de udvisninger, der i mellemtiden er effektueret, eller vil man betale den bøde, man ville skulle betale for ikke at imødekomme Menneskerettighedsdomstolens omgørelse?

Ordføreren.

Det er et rigtig godt spørgsmål. Det at kunne betale ville være den løsning, jeg gerne så. Og når jeg siger, at jeg gerne så den løsning, så er det, fordi jeg ikke er sikker på, hvordan det her endelig falder ud, hvis jeg skal være ærlig, og det vil jeg gerne være. For jeg mener, at når man er udvist af Danmark, så har man sådan set ikke noget at gøre i Danmark igen, selv om vi bliver underkendt, og hvis det kan løses, ved at vi betaler en bøde, så ser Venstre gerne, at vi gør det. Og jeg siger »hvis«, for jeg er ikke jurist, og jeg har ikke den kompetence til at kunne redegøre for, hvordan det i givet fald ville foregå.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg er glad for et mere konkret svar, end jeg kunne få fra både hr. Frederik Vad og fra Socialdemokratiets minister. Det tyder jo på, at vi har en større fællesmængde på det udlændingepolitiske område i de borgerlige partier, herunder også med Venstre. Jeg kan også forstå, at Venstre støtter en udmeldelse af statsborgerretskonventionen nu. Jeg synes, det er rigtig positivt, at der i de borgerlige partier er en større forståelse for de her problemer, end der er på venstrefløjen og i Socialdemokratiet. Så tak for hr. Hans Andersens bemærkning. Den er vi glade for.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg er helt overbevist om, at der på en lang række strækninger er fællesmængder blandt Venstre og Dansk Folkeparti, men jo også blandt regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. For de seneste år har vi sådan set skabt mange gode resultater, og jeg er også overbevist om, at når Dansk Folkepartis ordfører bare sådan lige reflekterer lidt over det, må der også være anerkendelse af de resultater, den nuværende regering har skabt, i forhold til at udvise udlændinge og sikre, at tilstrømningen til Danmark er på et rekordlavt niveau.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Nu kunne jeg mærke, at ordføreren manglede lidt anerkendelse, og det vil jeg godt give ham. Man har ansat en halvtidsambassadør til at kigge på konventionerne; det vil jeg godt anerkende. Der har man da strakt sig rigtig langt. Når det så er sagt, kunne jeg forstå, at håb er en strategi for regeringen. Det er jo så fint, hvis ikke man har noget, som er mere håndfast. Men når nu håb er en strategi, vil jeg spørge ordføreren til noget. Hvis nu det går fremad og de her dommere dernede rent faktisk hører på det her – for jeg kan forstå, at det der med, at 27 mennesker er blevet enige, får dem til at ændre mening – og hvis det får dem til at ændre mening og falde til patten så at sige, er der vel overhovedet ingen grund til at komme med det her udspil inden sommerferien? For enten ved man, at de falder til, og så behøver man ikke udspillet, eller også ved man godt her og nu, at det ikke kommer til at ske, og derfor har man behov for udspillet. Begge dele kan ikke være sande, ordfører. Men jeg anerkender, at man har ansat en halvtidsambassadør; så det anerkender jeg regeringen for.

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at regeringen – forhåbentlig også med opbakning fra Danmarksdemokraterne – strammer lovgivningen og sætter det i værk. Det er sådan set rigtig klogt og fornuftigt. Vi har jo brug for, at flest mulige kriminelle udlændinge udvises af landet, altså hvis de begår alvorlig kriminalitet, og det tænker jeg også at ordføreren er enig i. Så jeg tænker, at der da er fuld opbakning fra Danmarksdemokraternes side – det må der jo være – til, at vi nu får lovgivet så hurtigt som overhovedet muligt, og det er jo det arbejde, regeringen har sat i værk.

Spørgeren.

Det ville der være hundrede procent opbakning til, hvis det var, at Danmarksdemokraterne også drev politik ud fra, at håb var en strategi. Så vi prøver lige en gang til: Hvis nu dommerne mod regeringens forventning ikke ændrer praksis, vil det lovforslag, man så kommer med inden sommerferien, overhovedet have nogen betydning?

Ordføreren.

Jeg synes igen, at det er rettidig omhu. Vi vedtager en lovgivning her, og vi gør sådan set flere ting samtidig. Det kan selvfølgelig godt være en udfordring; det ved jeg ikke. For nogle mennesker kan det ikke lade sig gøre, men for andre kan det. Vi arbejder på flere niveauer, og der synes jeg, det er rigtig klogt, at vi både laver lovgivning her i Folketinget, der sørger for, at hvis man er kriminel udlænding, der begår alvorlig kriminalitet, så bliver man sendt ud, men samtidig påvirker processen i Europarådet og domstolens fortolkning af konventionen. Det er da rigtig klogt og rettidig omhu.

Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren for talen. Venstre kom jo med en meget fornuftig melding, synes vi i Danmarksdemokraterne, om en tilnærmelse til de andre blå partier, og det var her i efteråret 2025, da man sagde, at hvis der ikke skete nogle ændringer af statsborgerskabskonventionen i løbet af 2026, så ville man ikke være med længere. Det var Venstres politik, sagde man. Hvorfor gælder det samme egentlig ikke menneskerettighedskonventionen, som jo i forhold til udvisning af kriminelle udlændinge er væsentlig værre end statsborgerskabskonventionen? Kan ordføreren ikke fortælle, hvorfor man ikke kan overføre den logik, som Venstre har i forhold til statsborgerskabskonventionen, f.eks. retten til familieliv og de andre ting, der ligger i den, til menneskerettighedskonventionen?

Ordføreren.

Vi synes grundlæggende, at det er godt med en regelbaseret samfundsorden. Men det skal ikke spænde ben for en udlændingepolitik, som der forhåbentlig vil være stor enighed om, også med Danmarksdemokraterne. Derfor skal vi arbejde med at udfordre konventionerne, og der har vi så sagt, at i forhold til statsborgerretskonventionen er der en grænse for vores tålmodighed, hvorimod den europæiske menneskerettighedskonvention, mener vi, er meget, meget bredere og omfatter mange, mange flere ting, som også sikrer danskerne rettigheder ude i Europa. Derfor er det, et meget, meget større skridt at tage, og derfor kan vi ikke støtte op om det i dag.

Spørgeren.

Jeg forstår ikke, at man ikke vil støtte et forslag som det her. For det sikrer jo netop, at man ikke gør noget over natten, men at man siger til omgivelserne, at det altså har nogle konsekvenser, hvis den politik, som vi gerne vil gennemføre i Danmark, ikke følges af Menneskerettighedsdomstolen. Lad mig minde ordføreren om, at man jo fra forskellige regeringers side i Europa har forsøgt mange gange, f.eks. med Izmirerklæringen, Brightonerklæringen og Københavnererklæringen fra 2018, og Venstre var jo selv nogle af dem, der syntes, at det var godt med Københavnererklæringen. Sagen er, at der er forsøgt mange gange. Derfor er det vigtigt og godt med en deadline, og hvis Venstre vil det ene sted, hvorfor vil man så ikke det andet sted?

Ordføreren.

Jeg synes, at den proces, vi har sat i værk nu, hvor et flertal af lande støtter op omkring det initiativ, vi har taget, om, at der bliver strammet op i forhold til domstolens fortolkning, er den rigtige vej at gå. Vi er ikke til sinds hverken i dag eller i morgen at sige, at vi skal melde os ud af den europæiske menneskerettighedskonvention. Det mener vi har meget vidtrækkende konsekvenser, som vi ikke ønsker at støtte op om.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Lige før skete der sådan en sjov forbrødring i det der bødespørgsmål, som kom lidt bag på mig. Undskyld jeg spørger, men i forhold til højrefløjen og Venstre tror I så i de partier, at menneskerettighedssystemet og domstolen er sådan et bødesystem, hvor man ligesom kan betale sig fra noget? Det er ikke sådan, det foregår. Der kommer jo ikke strafferetlige bøder mod Danmark, hvis vi ikke følger lovgivningen. Det, der er tale om, er, at domstolen kan tilkende en person en erstatning , hvis man har fået brudt sine menneskerettigheder. Det er jo ikke en bøde til Danmark. Det er en erstatning, men der er stadig væk en klar forventning om, at hvis man er en del af den europæiske menneskerettighedskonvention og domstolen, skal man selvfølgelig efterleve konventionen og domstolens fortolkning. Tror hr. Hans Andersen og Venstre virkelig, at domstolen er sådan et system, hvor man kan betale sig fra noget med bøder?

Ordføreren.

Det tror jeg bestemt ikke. Nu var spørgsmålet, hvad jeg foretrak af de løsninger, og der vil jeg klart foretrække, at vi betaler erstatning, i givet fald, i den sag, vi bliver underkendt på. For vi er af den opfattelse, at er man dybt kriminel, skal man ikke have sin fremtid i Danmark.

Fru Zenia Stampe.

Det er jo helt forkert. Det er jo ikke sådan, at Danmark vil stå i et valg mellem at tilkende kompensation eller erstatning til den person, som man så ikke kan udvise, eller så udvise vedkommende. Det vil jo være sådan, at hvis man er med i domstolen og konventionen og domstolen siger, at man ikke kan udvise den her person så må man ikke udvise den person. Så er det ikke sådan noget med at sige, at så udbetaler vi bare en erstatning, og så kan vi udvise vedkommende. Det er ikke sådan, det fungerer! Undskyld, men det må bare forventes, at man bare forstår en lille smule af den her jura, vi diskuterer.

Ordføreren.

Men det er måske der, hvor Venstre står et andet sted, end Radikale Venstre gør. Vi vil kæmpe alt, hvad vi kan, for at sikre, at udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, ikke har deres fremtid i Danmark. Det vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, og vi vil i givet fald også betale en erstatning.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Jeg synes, det er en fremragende idé med en bøde eller en erstatning. Jeg er sikker på, at der, hvis man lavede det som en folkeafstemning, hurtigt ville være opbakning i befolkningen derude til at gøre det. Så jeg synes, det er en fremragende idé fra Venstres side, altså at vi, hvis det dernede går imod os, så betaler os fra det. Jeg er sikker på, at danskerne bakker op om det. Men vi skal selvfølgelig have en juridisk vurdering af det, når det kommer så langt. Men mit spørgsmål går lidt mere på noget andet. Når man nu har den opfattelse, at man gerne vil have så mange kriminelle udlændinge ud som overhovedet muligt, så undrer det mig, at man har lavet den skillelinje ved 1 år. For jeg synes altså, der er en lang række alvorlige tilfælde. Der er folk, der er dømt for voldtægt, grov vold og en lang række andre ting, og som jeg i hvert fald personligt vil betegne som nogle, som ikke mere skal være i Danmark. Men de falder jo ikke ind under den her 1-årsgrænse. Så hvorfor har man ikke bare lavet en grænse, der går ved, at man får tildelt en ubetinget fængselsdom?

Ordføreren.

Den lovgivning, der er på vej på retsområdet, vil jo også betyde, at en lang række domme bliver skærpet i forhold til længden, altså for grov vold, grov kriminalitet osv. Så det betyder jo også, at der er langt flere kriminelle udlændinge, der vil få en dom på 1 års ubetinget fængsel, og som derfor, jævnfør vores politik, så også vil blive udvist. Tak.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jamen der er jo eksempler på, at det har været domme på 4 måneder for grov blufærdighedskrænkelse, forsøg på voldtægt og anden usædelig omgang. Socialdemokratiet har selv kørt kampagne på en, som fik en dom på knap 6 måneder for at have trampet en ung mand i hovedet, hvilket så ville være lige på kanten til, at det var 1 år. Er det virkelig der, vi skal hen? Eller skal vi ikke sende et klart signal om, at hvis du laver, hvad jeg vil betegne som grov kriminalitet, så siger vi tak for besøget, og så må du finde et andet sted at være? For hvis du i Danmark får en straf, som ikke er betinget, men som er ubetinget, så er det jo, fordi det er voldsom kriminalitet, du har lavet.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at hvis man begår grov kriminalitet og man får en straf – og nu har vi så foreslået, at det er 1 års ubetinget fængsel – så er det ud, og så er man ikke længere velkommen i Danmark. For så har man brudt vores tillid. Det er vores forslag, og der vil jo efter den retsreform, der nu kommer, hvor man skærper straffen voldsomt, så blive langt flere, der vil blive omfattet af de her regler.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak for det. Venstres ordfører kom ind på det her med statsborgerretskonventionen, og at Venstre ligesom var kommet til et sted, hvor man havde fået nok, og at hvis ikke man så en ændring af konventionen inden udgangen af 2026, var man ligesom villig til at udtræde af konventionen. Men som jeg ser det, kan det jo ikke stå alene, for det er korrekt, at vi så i højere grad vil kunne frakende tildelte statsborgerskaber fra kriminelle udlændinge, men hvis vi ikke tager et opgør i forhold til EMRK og den praksis, der er lige nu, kan vi jo ikke udvise dem. Det vil sige, at så kan det godt være, at vi kan tage det danske statsborgerskab fra dem, men de vil så stadig væk skulle være i Danmark. Der kunne jeg godt tænke mig at høre Venstres ordførers overvejelser, hvis ikke der sker en praksisændring i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hvad vil Venstre så gøre?

Ordføreren.

Jeg er sådan set fortrøstningsfuld. Der er nu et flertal af lande, der ønsker og gerne vil have lavet en praksisændring. Jeg hørte, at selv den radikale ordfører nu også var overbevist om, at der kom en praksisændring. Jeg tænker sådan set, at det går den rigtige vej, og det er vi sådan set tilfredse med i forhold til at sige, at der skal strammes op her. Det er også derfor, vi samtidig kommer med forslag til at lave om på den danske lovgivning, der gør, at man bliver udvist, hvis man begår kriminalitet, der giver mere end 1 års ubetinget fængsel. Så jeg synes sådan set, at vi arbejder på mange felter her, der gør, at vi går den rigtige vej. Så har vi så ud over det sagt, at vores tålmodighed i forhold til statsborgerretskonventionen er der en – hvad skal man sige – bagkant på, og det arbejder vi så med i 2026.

Spørgeren.

Så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad Venstres bagkant er i forhold til EMRK.

Ordføreren.

Nu arbejder vi i det spor. Vi tror sådan set på, at den praksis bliver ændret. Vi lovgiver faktisk også i forventning om, at den praksis bliver ændret. Hvis ordføreren nu vil spørge om, om Venstre vil melde sig ud af den europæiske menneskerettighedskonvention, så er svaret nej. Det har kæmpemæssige konsekvenser, og der er vi ikke. Det kan godt være, at Liberal Alliance er der, hvor man vil melde sig ud af den europæiske menneskerettighedskonvention, men der står Venstre ikke.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Jeg forstår det sådan, at Venstres position er, at hvis der afsiges en dom, der går imod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, så vil man betale bøden. Det var sådan, jeg forstod det, ordføreren sagde, og det er jo fint nok. Jeg ved så ikke, om det er nok i forhold til at efterkomme dommen, men det er sådan set ligegyldigt, for det helt afgørende ved domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er jo aldrig dommene i den konkrete sag. Det er den præcedens, det skaber, og de retningslinjer, det lægger for landenes domstolsafgørelser fremover. Derfor er det centrale spørgsmål jo, om Venstre i den situation vil efterleve dommene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Ordføreren.

Venstre vil generelt, så længe vi er medlem af konventionerne, efterleve dommene. Så er spørgsmålet, hvordan vi gør det. Og der er det bare, jeg siger, at hvis jeg skulle vælge mellem at tage imod borgeren igen, som er dybt kriminel, eller betale en erstatning, så ville jeg gå med erstatningen. Det er sådan set bare det, jeg har sagt.

Spørgeren.

Ja, men spørgsmålet er jo, om man i det omfang, man har fået den dom, måske kan klare sig ved at betale en eller anden erstatning til borgeren. Det har jeg ikke nogen viden om om er nok. Men lad os så sige, at man kan det. Vil man så efterleve dommene? Det er jo det, der er det helt afgørende spørgsmål: Hvad så, når man næste gang står i en lignende sag? Hvad vil man så gøre?

Ordføreren.

Vi holder os inden for rammerne af de konventioner, vi er medlem af, og vi vil også grundlæggende efterleve dommene. Så er det, jeg siger: Hvordan gør vi så det? Det vil jeg gerne udfordre, i forhold til om man kan gøre det på andre måder end bare at tage den pågældende dybt kriminelle tilbage til Danmark. Kan der findes andre løsninger? Det vil jeg gerne udfordre.

Med de ord tak til Venstres ordfører. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti.

Der er noget paradoksalt over det forslag, vi behandler i dag, for Danmarksdemokraterne siger, de vil beskytte Danmark, men deres løsning her i beslutningsforslaget er at trække stikket på den internationale retsorden, der netop er til for at beskytte små lande som Danmark. Lad mig minde om, at den europæiske menneskerettighedskonvention blev skabt i ruinerne af anden verdenskrig i en verden, hvor magt uden ret havde vist sit afskyelige ansigt, hvor menneskerettigheder ikke var pynt, men en livline, og hvor Europa sagde: aldrig igen. Og den arv vender SF ikke ryggen. Vi tror ikke på en verden, hvor store stater kan bøje reglerne, som det passer dem. Vi tror på en regelbaseret verdensorden, også når den er besværlig. Og den verdensorden er jo ikke et abstrakt fænomen; den er under pres lige nu. Vi ser det, når Donald Trump igen og igen taler om Grønland, som var det et stykke fast ejendom, ikke som et folk, ikke som et suverænt territorium med rettigheder, men som noget, man bare kan presse, true eller tage, når man har lyst. Jeg ønsker ikke en verden som den fra skolegården, hvor den store tryner den lille, og det er det, vi risikerer, hvis vi vender ryggen til konventionerne, når de er besværlige. Men, og der er et vigtigt men, når vi har den her diskussion, at forsvare menneskerettighederne betyder jo ikke, at man forsvarer enhver fortolkning af dem, og at værne om konventionen betyder ikke, at man lukker øjnene, når systemet knirker. For det gør det jo helt åbenlyst, når over 1.700 personer har fået to eller flere udvisningsdomme, og når en person har fået hele 14 uden at kunne udvides, for så er det et vink med en vognstang om et system i ubalance. Når mennesker bliver taget imod med åbne arme og givet tryghed, skolegang og muligheden for at blive en del af det fællesskab, vi kalder Danmark, og så vælger at betale tilbage med vold, voldtægt, narkokriminalitet og drab, så har vi som samfund ikke bare ret, men også pligt til at sige: Her stopper vores gæstfrihed. Vi kan næsten alle enes om, at det ikke er menneskerettighedernes ordlyd, der er problemet. Problemet er den fortolkningspraksis, hvor retten til familieliv er blevet et skjold for mennesker, der systematisk har brudt fællesskabets regler. SF mener, at det skal være markant nemmere at udvise groft kriminelle udlændinge – punktum! Vi har støttet og vil også i fremtiden støtte konkrete stramninger, der virker inden for konventionerne. Men vi vil ikke lade retsstaten blive til et tomt stykke papir. Derfor er vi parate til at se på Menneskerettighedsdomstolens fortolkninger, når de bevæger sig fra jura til politik. For når borgernes retsfølelse igen og igen bliver krænket, smuldrer tilliden. Jeg mener, at venstrefløjen her har et særligt ansvar, for hvis vi overlader debatten til nationalisterne, mister vi det, vi egentlig ville beskytte. Der findes en vej imellem kynisme og naivitet, mellem at rive bygningen ned og at lade den forfalde. Og det er den vej, SF vælger, nemlig fasthed over for kriminalitet og ufravigelighed i retsstatens grundprincipper. Derfor stemmer vi nej til Danmarksdemokraternes forslag, og det er ikke, fordi vi er naive, men fordi det er den forkerte medicin til den rigtige diagnose. Tak for ordet.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Der var jo ikke noget, jeg ikke kunne skrive under på, hvis ikke jeg vidste, at nogle af dem, som hr. Mads Olsen omtalte som udlændinge, er mennesker, som måske er tredje- og efterhånden fjerdegenerationsindvandrere eller -indbyggere – jeg ved ikke, hvad vi så skal kalde det – i det her land. Jeg har selv det problem med den vej, vi er på vej i med udvisninger, at det jo ikke bare handler om folk, der er kommet til Danmark og har taget imod vores gæstfrihed. Det handler om de børn og unge, som er født her, som har gået i dansk vuggestue, dansk børnehave og dansk folkeskole, men som kommer ud og laver noget værre noget, måske med en dansk ven, som har dansk pas. Vennen kommer i fængsel og kommer så ud og skal resocialiseres og alt muligt, men den her fjerdegenerationsindvandrer skal udvises til et land, som vedkommende aldrig har sat sine fødder i. Synes hr. Mads Olsen, at det er i orden?

Ordføreren.

Hvis vi tager hele SF's politik, er vi jo sådan set enige med Radikale Venstre i, at hvis man er født og opvokset her i landet, kan dansk og ikke har lavet nogen alvorlige lovovertrædelser, burde man få dansk statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave, og det vil jo være, hvad skal man sige, et værn mod det tænkte scenarie, som fru Zenia Stampe ridser op her. Men jeg vil også sige, at der skal nogle virkelig alvorlige ting til lige nu, før man bliver udvist. Altså, vi har jo set eksempler på folk, der ikke bliver udvist, og som har lavet virkelig alvorlige ting, også nogle eksempler, som jeg har svært ved at forstå. Jeg husker stadig væk tydeligt, at der vist var en sag med, jeg tror, det var en somalisk herre, der voldtog sin datter, og som så ikke kunne blive udvist på grund af retten til familieliv til pågældende datter. Altså, det er jo der, hvor jeg tænker: Hvad i alverden er det, der foregår? Det er jo den slags ting, vi gerne vil imødekomme, men vi skal jo også passe på dem, der er født og opvokset i Danmark, og også sætte ind, inden man når til det punkt, hvor man begår den slags ting.

Fru Zenia Stampe.

Okay, så hr. Mads Olsen og SF er stadig væk enige i, at der skal være en eller anden form for proportionalitet mellem forbrydelsens alvor og tilknytningen til Danmark, og at som udgangspunkt, hvis man er født og opvokset i Danmark, hvis det de facto er ens hjemland, skal der ret meget til, før man kan udvises. Er SF enig i det?

Ordføreren.

Jamen det, vi mener, er jo, at hvis man er født og opvokset i Danmark, ikke har begået noget som helst kriminelt og man fylder 18 år, får man et dansk statsborgerskab. Det synes vi egentlig ville være på sin plads. Det vil jo, som jeg sagde, være et værn mod det scenarie, fru Zenia Stampe opridser her. De sager, vi ser allerflest af, er jo sager med folk, der er kommet hertil, har boet her i en årrække, hvor længe det så end er, og så vælger at forbryde sig mod det fællesskab, som Danmark er, og dem har jeg absolut ingen sympati for.

Fru Sascha Faxe, Alternativet.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Det er jo klar tale. Man er klar til flere stramninger på udlændingeområdet fra Socialistisk Folkepartis side, og når der er noget galt, er det domstolens fortolkninger, der er noget galt med. Tak for en meget klar udmelding der. Jeg er meget nysgerrig på, om Socialistisk Folkeparti sådan helt overordnet synes, at det at underkende en international domstols jurisdiktion og mandat, hvis man ikke er tilfreds med det, de dømmer, er på sin plads.

Ordføreren.

Det kommer jo an på, hvordan man vælger at gribe det an. Jeg tror ikke, jeg har den tilgang til tingene, som Venstre nu har fået, at man bare kan betale sig fra diverse brud på menneskerettighederne. Det, vi snakker om, er jo, om vi kan ændre den fortolkningspraksis, som nogle gange har været lidt politisk, og som jo også har svigtet dem, den egentlig skulle beskytte. Kan man ændre den indefra via en demokratisk debat? Det tror jeg markant mere på end enten bare at betale sig fra de domme, man får imod sig, eller bare helt at rive det papir over, den internationale verdensorden er bygget på. Men det er klart, at hvis Danmark får en sag imod sig helt generelt, mener vi jo i SF, at man skal efterleve, hvad end den dom nu siger. Det kan jo spænde meget vidt, hvad dommen siger, men det er grundprincippet. Det er ikke der, vi ønsker at tage opgøret. Altså, når dommen er blevet afsagt, må man jo ligesom rette sig efter det, men der er en fortolkningspraksis, der leder op til, og som vi godt kan have en debat om, synes jeg.

Fru Sascha Faxe.

Jeg må ærligt indrømme, at det fik jeg ikke synderlig meget ud af. I hvert fald fik jeg helt sikkert ikke et svar på det, jeg spurgte om, ud af det, så jeg spørger igen. Jeg taler ikke om kriminelle, sådan som ordføreren og resten af højrefløjen har lyst til; jeg taler om det principielle i, at vi har en Menneskerettighedsdomstol. Når man går ind og betvivler fortolkningen hos den domstol og siger, at det er dem, den er gal med, undergraver man altså reelt jurisdiktionen for den domstol. Så jeg skal bare have et ja eller nej: Mener Socialistisk Folkeparti, at fordi man er uenig i en dom, vil man gerne underkende domstolens jurisdiktion, sådan som ordføreren sagde i sin tale?

Ordføreren.

Jeg synes sagtens, man kan have en demokratisk debat om, om domstolen lægger det rigtige snit mellem politik og jura. Jeg synes, der har været sager, hvor det ikke virker til at være tilfældet, og det synes jeg godt man kan have en debat om og sende et vink med en vognstang til domstolen om, uden at man på den måde undergraver det internationale retssamfund. Det synes jeg godt man kan, uden at det fører til at undergrave hele det princip, domstolen er til for. Det er også nødvendigt, hvis vi skal undgå, at den bliver undergravet af højrefløjen generelt, mener jeg.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Hr. Mads Olsen havde mig med hele vejen, lige indtil han svarede fru Zenia Stampe, og det ligger uden for det her beslutningsforslag, men nu er det jo blevet sagt i debatten, så jeg tænker alligevel, at jeg kan tillade mig at spørge med formandens velsignelse. Nu siger SF's ordfører, at man vil give statsborgerskab i 18-års fødselsdagsgave til alle, der ikke har begået alvorlig kriminalitet. Hvorfor ikke bare simpel kriminalitet? Hvad er alvorlig kriminalitet?

Ordføreren.

Som folketingsmedlem med en deltidsansat rådgiver på strafområdet er man jo nødt til at have en lidt, hvad skal man sige, nærmere proces for at definere det, også fordi tingene konstant ændrer sig. Jeg tror også, hr. Frederik Vad spurgte ind til det, inden vi lavede den strafskærpelse, som man nu har lavet, og som vi er en del af. Og det svar ville jo i givet fald allerede være forældet med dags dato. Så det er et arbejde, vi må sætte i gang, hvis man har regeringsmagt. Der skal noget ministerielt arbejde til, før man overhovedet kan påbegynde det. Det mener jeg ikke er noget man som folketingsmedlem med en deltidsrådgiver kan levere et endegyldigt facit på, men jeg synes jo, der er nødt til at være en balance imellem, om man tager en KitKatbar fra det lokale supermarked som 15-årig, og så til at sige: Selvfølgelig skal du ikke have det, hvis du slår en eller anden ned på gaden. Det er jo åbenlyst. Men hvor den konkrete balance er, skal der noget ministerielt ind over for at sige.

Hr. Frederik Vad.

Men det er jo relevant, fordi udlændingepolitik er konkret. Jeg synes tit, udlændingepolitik bliver behandlet meget abstrakt, både af dem, der gerne vil stramme noget mere, og dem, der gerne vil lempe noget mere. Det er jo praktiske løsninger, det handler om. Jeg har også hørt eksemplet tidligere, når jeg har spurgt ind til det her, hvor man har sagt fartbøder osv. Men det hører jo ikke under straffeloven. Det, jeg kan forstå på SF, er, at man skal kunne begå visse typer af kriminalitet under straffeloven og så stadig væk få sit statsborgerskab i 18-års fødselsdagsgave. Kan ordføreren komme det en smule nærmere end det der med KitKat i brugsen? Kan man komme lidt nærmere på, hvad det er for nogle forbrydelser, man godt kan begå og få et statsborgerskab?

Tak. Ordføreren.

Jeg tror måske, det ville være mere retvisende bare at kalde det lovovertrædelser. Hvornår noget går fra at være det ene til at være det andet, er jo, hvad skal man sige, noget, vi har brug for ministeriets arbejdskraft til at definere. Men vi lægger ikke op til, at man skal kunne slå en eller anden ned i byen i Jomfru Ane Gade og så gå ind dagen efter og få et statsborgerskab i 18-års fødselsdagsgave. Det er jo ikke sådan nogle typer ting, vi taler om her. Men der er også nødt til at være en eller anden balancegang i forhold til den nuværende situation, hvor folk jo ikke kan få et dansk statsborgerskab, hvis de f.eks. kører for hurtigt.

Jeg minder lige om, hvad det er, vi førstebehandler. Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg hæftede mig bare ved, at ordføreren sagde, og jeg citerer: De scenarier, vi ser, er, at folk kommer hertil og begår noget kriminelt. Men det er jo mildest talt en brøkdel af sandheden, for rigtig meget af den personfarlige kriminalitet bliver jo netop begået af efterkommere født og opvokset i Danmark. I forhold til den grove personfarlige kriminalitet, voldskriminaliteten især, er eksempelvis efterkommere af syrere overrepræsenteret med over 650 pct. Det er jo en meget voldsom overrepræsentation for grupper af efterkommere, der er født og opvokset i Danmark. De mennesker vil SF så give et automatisk statsborgerskab i fødselsdagsgave. Det synes jeg mildest talt er meget, meget skørt, særlig fra et parti, der bejler til regeringskontorerne. Kan SF ikke forklare, hvorfor i alverden man kommer med så skørt et forslag i så alvorlig en situation?

Ordføreren.

Vores forslag er jo ikke at give dem, som hr. Mikkel Bjørn omtaler, og som jo ifølge meget af den statistik, der er, er folk, der begår virkelig alvorlig kriminalitet, et dansk statsborgerskab. Man kan jo ikke på den måde sige, at hvis du er fra Syrien og der er et generelt problem med overrepræsentation af folk fra Syrien, skal du være de facto udelukket fra dansk statsborgerskab. Det er jo ikke sådan, vi kører tingene i landet her, heldigvis for det. Vi har jo stadig væk noget, der hedder retssikkerhed hertillands. Jeg er da enig i, at der er et problem i det, som hr. Mikkel Bjørn udpensler i forhold til overrepræsentationen. Der står jeg måske ikke samme sted som Alternativet gjorde, hvor man kommer med alle mulige ting, der også kan forklare det. Selvfølgelig spiller den sociale arv også en rolle, men jeg synes også, man er nødt til at kigge lidt indad. Man kan godt kritisere den overrepræsentation, der er, og samtidig også ville prøve at løse en del af den med noget af den socialpolitik og integrationspolitik, vi jo står på mål for i SF.

Hr. Mikkel Bjørn.

Virkeligheden er jo bare, at hvis man gennemførte det, SF foreslog, ville vi have væsentlig flere situationer, hvor mennesker, efterkommere født og opvokset i Danmark, har begået alvorlig kriminalitet, men ikke kan udvises, fordi SF og Radikale Venstre og resten af venstrefløjen har givet dem et gratis statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave. Vi kan også se, at der i visse grupper af efterkommere er meget, meget stor sympati for forskellige former for terrorhandlinger. Det er så mennesker, som fremadrettet ikke vil kunne udvises, fordi SF har givet dem et statsborgerskab i fødselsdagsgave. Det bliver jo mildest talt lidt skørt.

Tak. Ordføreren.

Den øvelse kan man jo lave med alle, der får dansk statsborgerskab, og sige, at der er 1 pct. chance for, at du så begår en voldtægt, hvis du kommer fra Tyskland, og måske en lidt højere chance, hvis du kommer fra Syrien – hvad den konkrete procent er på, vil jeg ikke gætte mig frem til. Den øvelse kan du jo sagtens lave med alle statsborgerskabssager. Skal man så sætte dem i bero for alle nationaliteter, eller skal man sige, at der er en vis procentuel grænse for, hvad risikoen, hvis vi giver en person fra x land statsborgerskab, så er for, at han går ud og laver noget dumt bagefter? Det synes jeg ville være en underlig tilgang til statsborgerskabssager.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Ordføreren for forslagsstillerne ønsker at give en begrundelse for forslaget.

Tak for ordet. Der er behov for, at vi giver flygtninge i Danmark, der ikke længere har et beskyttelsesbehov, et ordentlig skub i ryggen for at vende hjem. Står det til Danmarksdemokraterne, skal flygtninge hurtigst muligt tilbage til deres hjemland, så snart beskyttelsesbehovet ophører. For det skal altid være sådan, at man er flygtning i Danmark, indtil beskyttelsen ikke længere er nødvendig. Desværre er det bare ikke sådan i dag, for den danske udlændingepolitik har i forhold til det her i årevis kørt rundt i ring som en dårlig sæbeopera. Vi ser de samme scener igen og igen: Der opstår en konflikt et sted i verden, danskerne tager imod en gruppe flygtninge – vi vil gerne behandle mennesker godt i Danmark, og derfor gør vi det – vi får at vide, at det kun er midlertidigt, men når freden så har sænket sig, sker der ingenting. Tiden går, og flygtninge bliver til indvandrere, og det duer jo bare ikke. Det er det, vi skal have lavet om på. Flygtninge har skrevet under på en kontrakt med den danske befolkning. Vi lovede beskyttelse mod krig – det kan være borgerkrig i Syrien – men vi lovede ikke en livslang forsørgelse i Danmark. Det er derfor, vi i Danmarksdemokraterne fremsætter et forslag og behandler et forslag i dag, som medfører en række konkrete tiltag, der skal sikre en mere håndfast hjemsendelsespolitik. Et vigtigt skridt på vejen er et opgør med menneskerettighedskonventionen, som vi netop har diskuteret, men det kræver også noget helt grundlæggende, nemlig at de danske myndigheder rent faktisk arbejder enormt aktivt for at få sendt folk hjem. Det er præcis det, vores beslutningsforslag slår til lyd for. Derfor ser vi hos os i Danmarksdemokraterne selvfølgelig rigtig meget frem til debatten.

Tak for det. Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak. Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at gennemføre en række tiltag for at sikre, at Danmark fører en håndfast hjemsendelsespolitik. Jeg vil gerne starte med at sige, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, fordi vi allerede i dag fører en håndfast politik på området, som i de seneste år har skabt ganske gode resultater. Men lad mig starte med at sige, at regeringen på flere punkter er enige med Danmarksdemokraterne. Regeringen lægger stor vægt på, at alle syrere uden lovligt ophold skal udsendes af Danmark, så snart det er muligt. Det er også derfor, at Danmark hele tiden har understøttet frivillige udsendelser til Syrien, og når det gælder tvangsmæssige udsendelser, fortsætter vi selvfølgelig dialogen med de syriske myndigheder om et muligt fremtidigt samarbejde på migrationsområdet, herunder også tvangsmæssige udsendelser af udlændinge. Der skal selvfølgelig ikke herske tvivl om, at vi i Danmark står vagt om midlertidighedsprincippet, for flygtning er noget, man er midlertidigt. Det gælder også personer fra Syrien. Derfor meddeles opholdstilladelse til flygtninge og deres familier med henblik på midlertidigt ophold. Vi gør det dermed klart for flygtninge, at det er meningen, at de skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Det er positivt, at forholdene har ændret sig i Syrien efter Assadregimets fald. Jeg er også blevet oplyst om, at Udlændingestyrelsen nu har genoptaget behandlingen af asylansøgninger og for nylig har truffet de første afgørelser om afslag på asyl, og det glæder mig. For mig at se er det helt naturligt, at man rejser tilbage til sit hjemland, når situationen byder det. Derfor synes jeg også, at det er positivt, at mange syrere er rejst frivilligt hjem til Syrien siden Assadregimets fald. I 2025 har vi slået alle rekorder, når det kommer til personer, der er udrejst frivilligt med hjælp til repatriering. Det er et rekordhøjt antal, som bidrager til, at nettoindvandringen er negativ. Med andre ord er der altså flere syrere, der rejser ud af Danmark, end der kommer til Danmark. Mere end 800 personer med lovligt ophold har i 2025 valgt at rejse frivilligt ved at gøre brug af ordningen, og ud af disse er 665 personer udrejst frivilligt til Syrien. Det er flere end i hele perioden 2019-2024 tilsammen. Her var der 584 personer, som blev registreret som hjemrejst til Syrien med økonomisk støtte. Jeg håber selvfølgelig, at den positive udvikling fortsætter, og heldigvis er det også muligt for udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse at benytte sig af ordningen. Men jeg vil gerne bemærke, at syrere, som i dag får tidsubegrænset opholdstilladelse, kom til Danmark i hobetal, mens fru Inger Støjberg var minister og havde mit nuværende job. Der gælder i dag stramme krav for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis fru Inger Støjberg mener, at reglerne for tidsubegrænset ophold burde have været endnu strammere, kan det undre mig, at hun ikke gjorde mere for at ændre dem. Jeg vil til gengæld erklære mig enig i den præmis, som Danmarksdemokraterne sætter op, for har en udlænding ikke lov til at opholde sig i Danmark, skal udlændingen selvfølgelig rejse ud af Danmark. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi i denne og den forhenværende regering har været med til at sende mange udlændinge uden lovligt ophold ud. Tallene på hjemrejseområdet taler for sig selv: Fra 2020-2025 er det samlede antal udlændinge i udsendelsesposition halveret fra over 2.000 udlændinge til under 1.000 udlændinge. Over for de udlændinge, der ikke umiddelbart rejser, som de har pligt til, fører vi en tæt kontrol og gør, hvad vi kan for at stresse dem til at forlade landet og gøre det sværere for dem at tage del i det danske samfund. Regeringen har derfor senest her fra den 1. januar her i år strammet grebet om udlændinge uden lovligt ophold yderligere. Det betyder, at alle udlændinge, som er pålagt kontrolforpligtelser, fremover skal melde sig dagligt til myndighederne. Samme målgruppe har også fået forbud mod at føre motordrevet køretøj, ligesom udlændinge uden lovligt ophold bl.a. er blevet begrænset i deres adgang til sundhedsydelser. Jeg meget tilfreds med, at Danmark anses som frontløber af mange andre lande, som ønsker en strammere asyl- og udsendelsespolitik. Det er derfor, at vi som dansk EU-formandskab før jul lykkedes med at sikre opbakning i Ministerrådet til en reform af EU's udsendelsesregler, der bl.a. gør det muligt at etablere udrejsecentre uden for EU. De skal få flere afviste asylansøgere, som ikke frivilligt rejser hjem, hurtigere ud af Europa. Tak for ordet.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Regeringen siger, at asyl skal være midlertidigt. Hvorfor var det så, at regeringen, så snart den kom til magten, ikke satte sig ned og sikrede sig, at de mennesker, som har fået asyl, ikke kan få permanent opholdstilladelse? Nu hører vi, at man giver skylden til tidligere regeringer og alt muligt andet, men det fritager jo ikke den her regering for at tage ansvar. Man har siddet siden 2022; hvorfor har man ikke sikret sig, at dem, der havde asyl, ikke kunne få permanent opholdstilladelse, således at de skulle sendes hjem igen?

Ministeren.

Vi har jo nok i Folketinget, og det fremgik jo også af noget af den debat, vi har haft tidligere i dag, forskellige syn på internationalt samarbejde. Fra regeringens side mener vi, det er klogt at være en del af EU-samarbejdet, og netop det er vi bl.a. blevet bekræftet i i de seneste uger i lyset af de trusler, vi blev ramt af fra USA. Det havde været en meget ensom tilværelse for Danmark at stå alene over for trusler om told og handelskrig og alt muligt andet, hvis ikke vi havde haft EU i ryggen. Man tror, at vi på den ene side kan være en del af det fællesskab og på den anden side kan forbryde os mod nogle af reglerne i det fællesskab. Det ville vi skulle, hvis vi skulle diskriminere i forhold til reglerne om tidsubegrænset ophold, fordi vi ikke må lave særegne regler, i hvert fald ikke, som vurderingen er nu, for bestemte grupper af flygtninge eller udlændinge.

Spørgeren.

Ej, vi skal altså ikke til at give Donald Trump skylden for, at vi ikke fører en ordentlig udlændingepolitik i Danmark. Nu må regeringen simpelt hen stoppe. Man har siddet siden 2022. Jeg snakker ikke om, at man her skal lave nogle regler for syrere og nogle andre for andre. Men så lav samme regel for alle, hvis det er sådan, at man rent faktisk mener, at flygtningepolitikken er en midlertidig beskyttelse, som ikke skal, som det er nu, lede til en permanent opholdstilladelse, som skal lede til statsborgerskab, som skal lede til en fatal demografisk udvikling i Danmark. Det er jo det ejerskab, og det er det ansvar, en regering skal tage på sig.

Ministeren.

Det er mig bekendt sådan, at hvis man gerne vil have tidsubegrænset ophold i Danmark, skal man leve op til nogle objektive kriterier og forskellige regler. Der må man, og det er dér, jeg siger »mig bekendt«, ikke diskriminere mellem, om man oprindeligt har rødder i USA, Tyskland, Brasilien eller Kina. Der er det ens regler for alle, og det betyder, at hvis man er i stand til at leve op til de her regler i forhold til beskæftigelse, ikke at være kriminel, selvforsørgelse osv., så har man adgang til det.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ministeren siger, at opholdstilladelse til flygtninge meddeles med henblik på midlertidigt ophold, og det harmonerer jo mildest talt meget dårligt med, at rigtig mange af de midlertidige syriske flygtninge får både permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab i øjeblikket. Hvordan kan ministeren stå og sige, at opholdstilladelse meddeles med henblik på midlertidigt ophold, når man samtidig uddeler både permanente opholdstilladelser, statsborgerskaber og sågar livslange førtidspensioner til mennesker, der ifølge regeringen kun skal være her midlertidigt?

Ministeren.

Det er en meget lille andel af de syrere, der kom, dengang fru Inger Støjberg og Dansk Folkeparti havde magten i dansk politik, som har fået permanent opholdstilladelse og fået statsborgerskab. Det er små grupper. Og det må jo så også siges at være nogle små grupper, som har vist sig at være velintegrerede. De har jo været i stand til at forsørge sig selv, lære dansk og holde sig uden for kriminalitet osv., og det er trods alt positivt. Det ændrer ikke på, at det generelle billede jo er, at syrerne ikke har fået permanent opholdstilladelse, og at det helt grundlæggende princip i dansk udlændingepolitik, når det gælder flygtninge, er, at man kun er her midlertidigt, og så skal man vende hjem.

Spørgeren.

Det er da et fint grundlæggende princip, men det er jo ikke meget et princip, hvis ikke man står fast på det princip. Og regeringen står altså fast på en politik lige nu, hvor der uddeles permanente opholdstilladelser, ja, sågar hundredvis af statsborgerskaber til mennesker, som kun skulle være her midlertidigt. Det hænger jo ikke sammen. Man kan jo ikke både sige, at de skal være her midlertidigt, og samtidig give dem statsborgerskab og evigt ophold i Danmark. De to ting kan ikke stå i samme sætning.

Ministeren.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg har et ønske om, at så mange syrere som muligt af dem, der kom under flygtningekrisen, og dengang, hvor de gik ind i landet på motorvejene, skal vende hjem. Jeg er utålmodig, og jeg håber, at myndighederne kommer til at vurdere, at flere kan få inddraget deres opholdstilladelse. Men det er jo ikke en politisk beslutning; det er jo ikke noget, regeringen sidder og beslutter. Det er jo uafhængige myndigheder, der beslutter det. I første instans er det Udlændingestyrelsen og derefter Flygtningenævnet, og der er det så en dommer, der vurderer, om det er sikkert for folk at rejse hjem. Og min klare forhåbning er da, at flere dommere vil nå frem til, at de her mennesker ikke skal være her mere.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Vi står lige nu i en situation, hvor der er sket noget i et land, hvorfra vi har modtaget rigtig mange flygtninge, og det sætter lidt et spørgsmålstegn ved det opholdsgrundlag, de har i Danmark. Det er jo rigtigt, som hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti siger det, at vi står i en situation, hvor deres opholdsgrundlag måske ikke længere er gældende, fordi det er midlertidligt, fordi de er kommet hertil for at få beskyttelse, og så synes jeg da, vi skal kigge på, at vi ligesom skal sætte en stopklods i forhold til det, sådan at vi ikke bare uddeler permanente opholdstilladelser, som også giver adgang til, at man kan søge statsborgerskab. Der er andre lande, bl.a. Storbritannien, hvor man går ind og kigger på det her med, at man, før nogen kan få permanent ophold, vil strække det, med hensyn til hvor længe de skal have kunnet være i landet, før de ligesom kan opnå permanent opholdstilladelse. Er det noget, regeringen overvejer i forhold til den situation, vi lige i øjeblikket har med Syrien?

Ministeren.

Jeg vil gerne se på det, og det er jeg sådan set i gang med. Jeg har bedt om en vurdering af, om der er nogle muligheder for at begynde at diskriminere, i forhold til hvilke lande man kommer fra, men det er der mig bekendt ikke, som det ser ud lige nu. Hvis vi skulle gøre det, som man har talt om i Storbritannien, og som man mig bekendt ikke har vedtaget endnu, altså at sige, at nogen f.eks. skal have været i et land i 20 år, før de kan søge om tidsubegrænset opholdstilladelse, så ville det også skulle gælde for tyskere, kinesere, amerikanere og alle mulige andre, som bidrager positivt til Danmark, og som vi sådan set gerne ville have fik en permanent opholdstilladelse. Spørgsmålet er jo, om vi har en interesse i at gøre det svært for tyskere at få en permanent opholdstilladelse, og det er jeg ikke sikker på at vi har en interesse i. Det, der er dilemmaet her, er, at vi har en gruppe, som vi ikke ønsker skal blive, og som vi ønsker skal tage hjem, fordi det har vist sig, at de ikke alle sammen var atomfysikere, som nogle ellers stillede i udsigt, dengang de gik på motorvejene. Derfor har det jo så vist sig, at det har voldt nogle integrationsproblemer, og derfor har vi et ønske om, at flere af dem tager hjem.

Spørgeren.

Så det, jeg hører ministeren sige, er, at ministeren egentlig hellere vil uddele, jeg ved ikke hvor mange permanente opholdstilladelser til flygtninge, der er kommet hertil med et midlertidigt beskyttelsesbehov, fordi ministeren er bekymret for de folk, der kommer fra Tyskland og Storbritannien? Jeg er i den forbindelse enig med ministeren i forhold til det. Men det er jo ikke, fordi de vil miste deres opholdsgrundlag eller ikke på et senere tidspunkt vil kunne få en permanent opholdstilladelse. Derudover tror jeg ikke, det er nogle, der som udgangspunkt forlader landet, bare fordi de ikke kan få en permanent opholdstilladelse i Danmark. Så konsekvenserne kan jo være større, hvis det er sådan, at vi ikke griber ind, i forhold til at midlertidighed ikke skal blive til permanent.

Ministeren.

Jeg tror ikke desto mindre, man må sige, at man også i Liberal Alliance vil opleve, at mange af ens store sponsorer i erhvervslivet vil synes, det er irriterende, hvis de folk, som de nu har fået hertil for at arbejde, og som efter at have været her i mange år gerne vil have en permanent opholdstilladelse, pludselig får at vide, at det kan de alligevel ikke få, fordi vi nu har ændret reglerne, fordi vi syntes, der var et problem med en meget, meget lille andel af de syrere, der kom. Det er jo som sagt en meget, meget lille andel af syrerne, der er i stand til at opnå en permanent opholdstilladelse; langt de fleste af dem er ikke i stand til det.

Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak til ministeren for talen. Jeg opfatter egentlig ministeren som en konstruktiv person, der gerne vil prøve at se, om man kan løse nogle af de udfordringer, der er her. Nu er det jo mere end et år siden, at Assad forsvandt, drog til Moskva, eller hvor han nu opholder sig henne, og det var jo ham og hans styre, som rigtig mange, måske næsten alle, der er kommet til Danmark, flygtede fra. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren, om ministerens tålmodighed ikke er ved at være opbrugt, i forhold til at de syrere, der kom til Danmark, vender tilbage. For er der noget, der skal ske, er det vel lige præcis, at det syriske samfund skal genopbygges og skal på fode igen. Der er selvfølgelig i nord nogle områder, hvor der er uro stadig væk, men i store dele af landet er der jo ro. Så det er vel det næste, der skal ske. Kigger ministeren til Tyskland og Østrig, hvor man er begyndt at sende folk hjem med tvang?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige tak for de pæne ord. Jeg vil sige, at jeg også er utålmodig. Jeg har selvfølgelig også en forhåbning om, at vi kommer til at kunne sende syrere hjem, men det er jo ikke en politisk beslutning, for det er myndighederne, der afgør, om det er sikkert for folk eller ej at blive sendt hjem. Som lægmand og udenforstående kan jeg jo også undre mig over, når nu der er dele af Syrien, hvor der er en vis stabilitet og har været det i nogen tid, at der så ikke er flere, der kan vende hjem. Indtil videre har det så ikke været tilfældet i stor stil åbenbart, men ikke desto mindre er der jo den gode nyhed, at man har givet afslag på nogle asylansøgninger fra syrere her i den senere tid. Det er jo et udtryk for, at man trods alt vurderer situationen anderledes nu, efter Assad er væk. Det er også lidt uklart for mig, om det reelt er ret mange, som er blevet sendt hjem fra andre europæiske lande. Det har jeg ikke indtryk af at det er. Jeg har indtryk af, at det er enkeltpersoner, der måske er blevet sendt ud af lande som Tyskland og Østrig. Det er ikke i større stil syrere, der er vendt hjem derfra med tvang, men vi fortsætter arbejdet med at se, om vi kan få etableret en linje til det nye styre.

Spørgeren.

Jeg synes jo egentlig bare, at man skal angribe opgaven frisk og rask og se til, at hvis Tyskland kan hjemsende folk med tvang, kan Danmark selvfølgelig også gøre det. Jeg ved, at de gode folk hos vores myndigheder meget gerne vil hjælpe til med, at folk kommer tilbage, og de formår jo også i forhold til mange lande at hjemsende folk med tvang, følge dem til landet og sige: Farvel og tak, dig vil vi ikke have i Danmark. Men jeg efterlyser, at der sker noget i forhold til Syrien. Altså, det er jo så oplagt, som det næsten kan være: Når Assad er væk, skal man hjem.

Ministeren.

Men det er også derfor, vi bruger kræfter på at få skabt en forbindelse til det nye styre. For det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke gerne vil sende folk ud med tvang. Det er et spørgsmål om, at vi skal have en forbindelse, sådan at de også vil tage imod dem, og at det kan foregå på en måde, som myndighederne herhjemme vil acceptere. Det er jo derfor, udenrigsministeren har været i Syrien for at holde møder. Der er også et nyt møde kalendersat, ved jeg. Vi har haft embedsmandsdelegationer af sted for at prøve at etablere en kontakt til de syriske myndigheder, med henblik på at vi gerne vil kunne tvangshjemsende kriminelle.

Hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om idéen om i højere grad at gøre ulandsbistand betinget. Nu ved jeg jo, at ministerens parti og mit eget parti begge er partier, der står vagt om en høj ulandsbistand, bl.a. for at forebygge migration og stabilisere forholdene i de enkelte lande. Men er det ikke på tide, at vi i højere grad skruer bissen på og siger: Hvis I gerne vil have danske skattekroner til jeres land til at sørge for udvikling og til at sørge for, at der er en bund under de svageste i jeres samfund, så skal I altså også tage imod jeres egne borgere, når det er, at vi ikke længere finder, at de har beskyttelsesbehov?

Ministeren.

Altså, jeg er jo lidt uden for mit eget ressortområde her, men det er allerede i dag et grundlæggende princip i den måde, vi tildeler udviklingsbistand på, at man så også skal have et samarbejde på de her områder. Det er allerede et princip, som man arbejder efter.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg kan nemlig forstå på mine kolleger, der arbejder tættere med det her område, at det jo netop er svært at få gennemsigtighed omkring, hvad det helt præcis er, der står i de her aftaler, og hvordan det er, at de er struktureret. Ministeren siger f.eks. »samarbejde«. Hvad betyder det? Det kan jo både være en blød og en hård formulering. Er det ikke på tide, vi skruer bissen hårdere på og siger, at hvis ikke man ønsker at hjemtage sine egne borgere, jamen så kommer der fra dag ét nogle hårde konsekvenser fra dansk side?

Ministeren.

Det er netop et princip, at der også skal være noget i det for Danmark, når vi uddeler de her midler. Det kan der jo f.eks. være, hvis man kan bruge det som en gulerod over for lande, som vi har brug for tager imod deres egne borgere. Men jeg har ikke forudsætninger for at gå så meget nærmere ind i det, for det er ikke rigtig mit ressortområde, og dermed vil det nok være nogle andre, der er de rigtige til helt at svare på det.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Mig bekendt handler det indtil videre kun om 72 individer ud af 45.000 syrere, der er kommet til Danmark, som man eventuelt vil kunne tvangsudsende, altså udvisningsdømte og afviste asylansøgere. Så inden man ændrer på alle mulige ting og bilder folk ind, at så kan vi sende et rutefly til Syrien, skal man bare lige vide, at de mennesker, der er tale om her, altså er en meget, meget lille gruppe af det samlede antal syrere. Det, jeg har lyst til at spørge om, er princippet om midlertidighed. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at fru Inger Støjberg lancerede paradigmeskiftet, og at den nuværende regering har overtaget midlertidighedsprincippet. Men er ministeren ikke enig i, at vi jo på det her område er lidt i den samme situation, som vi er i i forhold til udvisning? Det er jo flygtningekonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention , der i virkeligheden sætter grænsen for, hvornår vi kan sende folk hjem. Der er udgangspunktet bare, at hvis folk har været her i mere end 10 år, taler dansk, har taget uddannelse, har arbejde og børn i skole osv. osv., så er det næsten umuligt at sende dem hjem, lige meget hvor meget man siger »midlertidighed«.

Ministeren.

Jeg har da helt klart den ambition, at så mange som muligt skal hjem. Jeg glæder mig over, at der er mange, der er begyndt at tage hjem frivilligt nu. Det var jo et rekordhøjt antal, vi så sidste år, som jeg redegjorde for i min tale. Hvis der er noget, der viser sig på længere sigt at komme til at besvære Europa med, at vi også på dette område fuldstændig har mistet muligheden for reelt at føre en fornuftig asylpolitik, så synes jeg da, det ville være fint, hvis domstolene – hvis det er dem, der spænder ben – også her ændrer praksis. Jeg mener, at det vil være naturligt, at man inddrager opholdstilladelser, i det øjeblik at der ikke længere er et beskyttelsesbehov i hjemlandet. For mig er det ikke så afgørende, hvor længe man så har været her.

Spørgeren.

Nej, men så stikker man jo også danskerne blår i øjnene, når man bliver ved med at sige, at midlertidighed er princippet, for det, som lægger barren for, hvem man kan hjemsende og hvornår, er konventionerne og menneskerettighederne. Det er jo dem, der gør, at princippet ikke er midlertidighed. Det fundamentale princip bag, hvad hedder sådan noget, flygtningeretten er jo genbosætning. Det er jo, at hvis man har boet her i lang tid og har opnået stor tilknytning, er man her for at blive, ikke for at blive sendt hjem. Det er princippet. Men held og lykke med også at få ændret domstolens fortolkning af det.

Ministeren.

Jeg vil da give fru Zenia Stampe ret i, at det er et paradoks, at nogle af de partier, der har været med til at ødelægge dansk udlændingepolitik siden 1983 – som f.eks. Radikale Venstre – med verdens mest liberale udlændingelov, og i øvrigt andre socialliberale partier rundtomkring i Europa, som ønsker grænser åbnet og ønsker, at folk bare skal kunne komme og blive, kan nyde godt af, hvordan internationale forpligtelser indimellem forvaltes og fortolkes. Jeg har den helt klare ambition, at folk, der har haft et beskyttelsesbehov, vender tilbage til deres hjemland, når de ikke har det beskyttelsesbehov længere.

Tak til ministeren. Den næste på talerstolen er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget berører flere centrale spørgsmål i udlændingepolitikken: hjemrejse for flygtninge, når forholdene igen er sikre, udsendelse af afviste asylansøgere og konsekvenserne for udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet. Venstre arbejder for en stram og konsekvent udlændingepolitik. Vi er i fuld gang med at sikre dette, og derfor kan Venstre i dag heller ikke støtte beslutningsforslaget. I dag er udgangspunktet klart: Har man ikke ret til at opholde sig i Danmark, skal man rejse hjem. Det gælder både afviste asylansøgere og flygtninge, når forholdene i hjemlandet igen er sikre. Ophold i Danmark er midlertidigt, ikke permanent. Så skal det stå helt klart for alle: Begår man alvorlig kriminalitet i Danmark, er der ingen tilknytning, der kan beskytte en mod udvisning. Derfor vil regeringen og Venstre også skærpe udvisningsreglerne, så udlændinge, der idømmes 1 års ubetinget fængsel, som udgangspunkt skal udvises uanset deres tilknytning til Danmark. For de udlændinge, der ikke rejser frivilligt hjem, har vi strammet grebet. Reglerne på udrejsecentrene er blevet skærpet, bl.a. med daglig meldepligt og begrænsninger, der tydeliggør, at man ikke kan leve en almindelig hverdag i Danmark uden lovligt ophold. Formålet er klart, nemlig at sikre, at pligten til at rejse ud også bliver efterlevet i praksis. Under det danske EU-formandskab er der også skabt opbakning til nye løsninger, herunder muligheden for udrejsecentre og asylbehandling i sikre tredjelande uden for Europa. Det er et vigtigt skridt mod et mere ansvarligt og effektivt asylsystem, hvor afviste asylansøgere hurtigere kan sendes tilbage. Venstre deler altså målsætningen bag beslutningsforslaget, men vi vurderer, at der allerede er taget omfattende og konkrete skridt i den retning, og derfor er der ikke behov for at pålægge regeringen yderligere initiativer gennem dette beslutningsforslag. Tak for ordet.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak. Jeg er lidt nysgerrig efter at høre, om det også er Venstres holdning, ligesom det var ministerens, at vi her i Folketinget ikke kan vedtage en lov, som sikrer, at de mennesker, som er kommet hertil via asyl og midlertidig opholdstilladelse, ikke skal kunne få en permanent opholdstilladelse. Er det Venstres opfattelse, at det kan vi ikke gøre her uden at bryde med en lang række konventioner, eller er det Venstres opfattelse, at det kan vi faktisk godt gøre i det danske Folketing?

Ordføreren.

I forhold til reglerne om at opnå permanent opholdstilladelse er der en lang række kriterier. Dem vil vi også gerne løbende drøfte, altså om de ligger det rigtige sted. Jeg har sagt, at vi burde se på, om de 8 år, der står som udgangspunkt for at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, er det rigtige snit. Så det vil vi sådan set gerne drøfte fremadrettet, men det ændrer jo ikke på de tiltag, vi i øvrigt har taget her i regeringen, som er rigtig fornuftige.

Spørgeren.

Nej, men det, som vi specifikt taler om her, er, på hvilket grundlag du er kommet hertil. Er du kommet hertil via asyl? Der får vi at vide, at asyl er en midlertidig ordning. Der skal du hjem igen. Så skal der jo slet ikke være mulighed for at få en permanent opholdstilladelse. Men hvis du er kommet hertil som indvandrer med arbejdstilladelse, er der nogle andre regler. Det er jo en forskel, hvor ministeren nu siger, at det kan vi ikke dele op. Men så er hele præmissen, når man står og snakker om asylpolitik og midlertidighed, jo et falsum, altså hvis man anerkender, at det kan man overhovedet ikke. Det er jo det, vi gerne vil have undersøgt.

Ordføreren.

I Venstre er vi sådan set store tilhængere af det paradigmeskifte, vi lavede sammen med Dansk Folkeparti for år tilbage, altså om midlertidighed. Når man kommer hertil og får asyl, er det midlertidigt. Det er det klare udgangspunkt, også for Venstre.

Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren for indlægget. Jeg antager, at ordføreren er enig i, at nøgleordet her er midlertidighed, altså midlertidigt ophold, hvis der er borgerkrig i ens hjemland, eller hvad vi nu har set rundtomkring. Hvis ordføreren er enig i det, synes ordføreren så ikke, at det rigtigste nu er at lave en pause for at tildele permanent ophold og familiesammenføring til personer fra Syrien?

Ordføreren.

Jeg oplever jo også nu, at Udlændingestyrelsen igen behandler ansøgningerne, og jeg noterer mig også, at de har afvist ansøgninger om asyl fra syrere. Og det er jo, fordi regimet nu er faldet og det jo nu vurderes af Udlændingestyrelsen, ikke mig, at der så er mulighed for, at der ikke er akut fare i Syrien det sted, man kommer fra.

Spørgeren.

Jeg synes, det er en god nyhed, hvis man afviser at give asyl. Det ville et eller andet sted også være lidt mærkeligt at begynde at give asyl til personer, der er flygtet fra Assad, for Assad og hans styre er væk. Men når det så er sagt, taler vi om ca. 30.000 syrere, der er kommet til Danmark og er her midlertidigt. Det, jeg så spørger om, er, om det rigtigste så ikke ville være at lave en pause i forhold til at give familiesammenføring og permanent opholdstilladelse. For ellers risikerer vi jo, at de mennesker bliver hængende her i Danmark altid.

Ordføreren.

Jeg er ikke klar over, om man her og nu bare kan sætte den øvrige forvaltning på pause, altså vurderingen af permanent opholdstilladelse. Det er jeg ikke klar over, men i Venstre har vi sagt, at vi gerne vil drøfte, om det med de 8 år er det rigtige snit for at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark. For det har jo desværre trukket ud i Syrien med at opnå fred, og det betyder jo reelt set, at vi nu har mennesker, der på grund af deres mangeårige tilladelse til ophold i Danmark nærmer sig muligheden for at få permanent opholdstilladelse.

Tak til ordføreren for Venstre. Næste i talerrækken er hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak til Danmarksdemokraterne for det her forslag – det her er jo en dag, vi aldrig får igen, så den skal bruges klogt – og jeg er glad for, at vi kan diskutere hjemsendelsespolitik. Men jeg synes også, at den tone, der ligger i beslutningsforslaget fra Danmarksdemokraterne, og den brede tåge af udlændingepolitik, som de her diskussioner tit ender med i forhold til at løfte sig fra det konkrete og at komme over i den generelle debat om, hvordan regeringen i almindelighed og Socialdemokratiet i særdeleshed håndterer udlændingespørgsmålet, tit er en tåge, som er fyldt med en række fejl. Men først og fremmest vil jeg sige til Danmarksdemokraterne, at vi deler ambitionen om at få syrerne hjem så hurtigt som muligt. Vi glæder os over, at flere rejser hjem. Der er lige kommet et folketingssvar, kunne jeg se, til hr. Peter Skaarup, der viser, at sidste år var der flere syrere, der forlod Danmark, end der kom ind i Danmark, hvilket jo er glædeligt. Og vi vil gerne gøre mere og også diskutere, om de regler, vi har for permanent ophold, er de rigtige, og det samme gælder statsborgerskab, som jo ligger i forlængelse af det. Når alt det så er sagt, synes jeg, at det billede, der bliver tegnet, også her, af regeringens hjemsendelsespolitik, er forfejlet. Det kan jo undre, at formanden for det parti, der går ned i Folketingssalen med de her beslutningsforslag, punker regeringen og Socialdemokratiet for ikke at have håndteret en opgave godt nok, som opstod på hendes vagt. Altså, dem, der lukkede alle de her syrere ind fra 2015 til 2019, er dem, der nu kommer og brokker sig over, at det ikke er blevet håndteret godt nok af os, der har skullet håndtere den opgave. Det synes jeg er lidt svært at forstå. Det kan måske også, synes jeg, være lidt svært at forstå, hvorfor der er så meget kritik af Socialdemokratiet i forhold til hjemrejsepolitik, når der er sket ting på Socialdemokratiets vagt siden 2019, som ikke skete før. Hvorfor var det os, der skulle halvere antallet af udlændinge i udsendelsesposition? Hvorfor var det os, der skulle reducere antallet af afviste asylsøgere på udrejsecentre fra 1.200 til 300? Hvorfor var det os, der skulle gennemføre de strammeste statsborgerskabsregler i nyere danmarkshistorie? Hvorfor er det os, der har skullet levere de strammeste udvisningsregler inden for dansk ret nogen sinde? Hvorfor er det os, der har skullet udvide udvisningsmulighederne i forhold til straksudvisning mest? Hvorfor er det på vores vagt, at det sker, at der så sent som i går kom en pressemeddelelse fra Danmarks Fængsler, der viste, at der sidste år blev slået rekord? For aldrig har vi fået sendt så mange kriminelle udlændinge til afsoning i deres fængsler med så stor en mængde straf samlet set. Sidste år røg der, hvad der svarer til 219 års fængsel samlet set til afsoning i udlandet. Hvorfor er det på vores vagt, at man skulle bygge et fængsel i Kosovo? Det kunne man jo bare have gjort for 10 år siden. Hvorfor er det på vores vagt, at flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge rejser ud end ind i Danmark? Hvorfor er det på vores vagt, at asyltallet er det laveste i 40 år? Og hvorfor er det på vores vagt, at vi som sagt kan se i det svar, hr. Peter Skaarup har fået fra ministeriet, at der nu er flere syrere, der forlader Danmark, end der kommer ind i Danmark? Når man hver eneste morgen, fra man står op, bliver skudt i skoene, at man gør for lidt, for sent og for dårligt, så kan det undre, at listen over stramninger og listen over opnåede resultater på udlændingeområdet alligevel er ret lang og har været ret lang siden 2019, og at det er sket, imens det uansvarlige Socialdemokrati, som Danmarksdemokraterne siger ikke har styr på noget som helst, og som kommer med erkendelser, men ikke kommer med handlinger, som der bliver sagt, har været ved magten. Det synes jeg er svært at forstå. Med de ord vil jeg sige, at Socialdemokratiet ikke kan støtte Danmarksdemokraternes beslutningsforslag, men vi er ret stolte af, at vi er nået så langt, både med det antal stramninger og de resultater, vi har skabt på udlændingeområdet. Det betyder ikke, at der ikke skal ske mere. Flere syriske flygtninge skal hjem, og vi er også villige til at diskutere reglerne for bl.a. permanent ophold, men der er vel ikke noget land i Vesteuropa, der har så godt styr på det her som Danmark.

Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak til hr. Frederik Vad for talen, som jo handlede om rigtig mange forskellige ting, bare ikke så meget lige om det forslag, vi behandler i dag. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Frederik Vad om hjemsendelse til Syrien og hjemsendelse i det hele taget. Den danske udenrigsminister var jo en tur i Syrien og kom desværre hjem uden en aftale, men vil gerne give nogle penge. Samtidig kan vi se, at Sverige faktisk har lavet en samarbejdsaftale med Syrien og har udtalt, at det efter svensk opfattelse er sådan, at man kun får penge, hvis man tager egne borgere tilbage. Det er sådan i store træk, hvad han sagde. Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Frederik Vad om: Hvorfor har Danmark ikke lavet en aftale med Syrien om hjemsendelse af flygtninge herfra, når nu Assad er væk?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at det er meget sjovt i de her debatter: Nogle gange vil forslagsstillerne helst kun tale om det konkrete i beslutningsforslaget, og andre gange vil de gerne tale om alt mellem himmel og jord, der kan understrege pointen om, at Socialdemokratiet ikke kan finde ud af noget på udlændingeområdet. Det er jo ikke hr. Peter Skaarup, der skal bestemme, hvornår vi bliver helt konkrete på forslaget, og hvornår vi bare kan tale om udlændingepolitik i al almindelighed. Når det så er sagt, vil jeg sige, at vi jo løbende har haft embedsmandsdelegationer i Syrien. Udenrigsministeren har været der, som ordføreren siger. Jeg tror ikke, Sverige har noget at lade Danmark høre, når det kommer til udvisning. Jeg kan også se, at Danmarksdemokraterne har talt om Tyskland. Er det én syrisk flygtning, der er blevet udvist derfra, eller hvor meget er det? Jeg kan ikke helt huske det, men jeg tror, vi er nede på et meget, meget lavt antal. Så vi er glade for, at Udlændingestyrelsen nu har genoptaget behandlingen af asylsager. Og vi er glade for, at flere flygtninge rejser hjem til Syrien, og vi vil gerne, så snart det er muligt, lave en aftale med syrerne om at få de sidste hjem.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at der er nogle, der er rejst hjem fra Danmark. Det er i hvert fald flere end tidligere. Det er jo da også mærkeligt andet. Hvis man får over 200.000 kr. med i lommen, er man jo godt stillet i Syrien. Men lige nu handler det ikke så meget om at give nogle penge med. Så handler det om at bruge nogle metoder over for de pågældende, der får dem til at forstå, at deres fremtid ligger i Syrien, og det er der, jeg synes, vi kan være utålmodige. Det er der, Tyskland og Østrig er længere fremme. Sverige har lavet en aftale. Det har Danmark ikke. Kan ordføreren ikke fortælle: Hvornår kommer der en aftale om det, sådan at de 30.000, som er kommet til Danmark, og som midlertidigt er her, kommer hjem?

Ordføreren.

Først vil jeg sige til ordføreren: Vi har jo faktisk nogle myndigheder, som er begyndt at give afslag på, at syrere kan være i Danmark. Det er det ene. Det andet er: Jeg kan ikke sige helt præcis, hvornår sådan en aftale foreligger. Men ordføreren insinuerer jo, at vi skulle have nogen interesse i at lade være med at lave en aftale med Syrien, ligesom svenskerne har lavet. Vi er vel samlet set, hvis man kigger på hjemrejsepolitik, det land i Vesteuropa, der har bedst styr på tingene, også bedre styr på tingene, end man har i Tyskland. Så vi har kun en interesse i, at de her syrere kommer hjem hurtigst muligt – kun en interesse i det. Jo før, jo bedre.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak. Er det Socialdemokratiets opfattelse, at det danske Folketing kan beslutte, om politikken vedrørende asyl er, at det skal være midlertidigt eller det automatisk skal gå over i en permanent opholdstilladelse, hvis man er kommet hertil på asyl, eller mener man, at det strider mod nogle konventioner? Spørgsmålet er, om asyl i Danmark reelt set er midlertidigt, eller om man automatisk grundet vores opbundethed på konventionerne vil ryge over i en permanent opholdstilladelse og deraf statsborgerskab på et tidspunkt.

Ordføreren.

Jamen ordføreren rammer jo hovedet på sømmet delvis. Vi har en midlertidighedslovgivning i Danmark, og vi har et midlertidighedsprincip på det her område. Det er jeg stolt af, og det skal vi holde fast ved. Hvis ikke vi havde den lovgivning, stod det værre til. Men nu havde vi lige diskussionen om domstolens håndtering af den europæiske menneskerettighedskonvention lige før, og det er jo også rigtigt, at vi har en domstol, der, når der er gået et vist antal år, nogle gange gør det svært for os at få sendt folk hjem, og vi har et internationalt retssystem, som er for rigidt på nogle områder. Det skal vi have skubbet til, for det er et problem. Vi kan jo se på de tørre tal, at for alle de her syrere, som fru Stine Bosse og alle mulige andre sagde var hjernekirurger, ingeniører osv., er det sådan, at to ud af tre, kvinderne, ikke arbejder. Hver gang der ryger 2 kr. i offentlig forsørgelse til en syrisk kvinde, ryger der 1 kr. eller sådan noget ned i statskassen den anden vej. Så vi har et problem her, vi skal have håndteret.

Spørgeren.

Spørgsmålet er, om det er Folketinget, der har et problem, eller om det er konventionerne, der er problemet. For kunne Folketinget her efter Socialdemokratiets opfattelse ikke vedtage, at asylmodtagere, der kommer hertil, er på midlertidigt ophold de første 10 år eller de første 15 år? Er det konventionerne, der begrænser det og siger, hvornår Danmark skal gå over til at give det permanent, eller er det en beslutning, vi har truffet i Folketinget? For hvis det er en beslutning, som ligger i konventionerne, er alt det med, at asylpolitikken er karakteriseret ved midlertidighed, jo bare et fatamorgana.

Ordføreren.

Det har jo ikke så meget med tid at gøre, men det er klart, at der jo er noget omkring tilknytning og en praksis, i forhold til hvornår et menneske er tilknyttet Danmark, som nogle gange gør livet svært for os, og hvor vi skal kæmpe rigtig meget for at få sendt de her mennesker hjem. Jeg mener, at vi skal gøre langt mere og presse langt mere på, for at det her faktisk lykkes, og at den midlertidighedslovgivning, vi har lavet, sådan set også kommer til at være gældende, også selv om folk har været her i lang tid. For først blev der jo løjet for folk om, at dem, der kom, var nogle, der var hjernekirurger, og dernæst skal vi jo ikke ud i en situation, hvor ingen af de her mennesker kan komme hjem. Heldigvis kan nogle af dem komme hjem, og vi skal have langt flere af dem hjem.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare bede Socialdemokratiets ordfører om at forholde sig til, at den islamiske indvandring jo er vokset med over 124 pct. under den socialdemokratiske regering. Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Ordføreren.

De tal er tal, der bliver brugt i en manipuleret sammenhæng af Dansk Folkeparti. Det er jo sådan, at når man stiller spørgsmål til ministerier og man er opposition, er det væsentligste ikke, hvad for et svar man får. Det væsentligste er ofte, hvad for et spørgsmål man stiller. Og Dansk Folkeparti er lykkedes med at stille nogle spørgsmål, som har givet nogle tal, der passer ind i en propagandakampagne. For sandheden om de tal er jo, at det er bruttotal, og det betyder, at der er nogle personer, der tæller med flere gange i de tal. Det betyder også, at de tal overhovedet intet siger om, hvor mange vi har udvist, hvor mange vi har udsendt, og hvor mange der er blevet hjemsendt på vores vagt. Så hvis man trækker Dansk Folkepartis tal fra de tal, der viser, hvem der faktisk er blevet sendt ud af Danmark, kan man se, at indvandringen fra Stormellemøsten er blevet reduceret til en tredjedel af, hvad den var, dengang Dansk Folkeparti havde 37 eller 31 mandater. Og det er jo lidt ærgerligt, hr. Mikkel Bjørn.

Spørgeren.

Tak til hr. Frederik Vad for at pointere, at stigningen på 124 pct. er i bruttotal. For Dansk Folkeparti har jo efterspurgt nettotallene også, fordi vi har moret os lidt over, at Socialdemokratiet er så sure over, at vi bruger bruttotallene. Så vi har bedt om at få nettotallene. Og det sjove er jo, at udvandringen, den islamiske udvandring, har ligget stort set stabilt på 5.000 om året siden 2015. Kigger du på nettoindvandringen, den islamiske nettoindvandring, under den socialdemokratiske regering, er stigningen på 2.779 pct.

Ordføreren.

Det er volapyk, hr. Mikkel Bjørn. Det, som Dansk Folkeparti er meget optaget af, er, hvor mange mennesker der ankommer til Danmark. Hvis jeg skal finde ud af, hvor mange mennesker der er i Slagelse Kommune, skal jeg jo ikke tælle, hvor mange der passerer byskiltet i en bil. Så skal jeg jo se på, hvor mange af de her mennesker der faktisk slår sig ned og er en del af det her samfund. Det, der er med hr. Mikkel Bjørns tal, er, at det siger de intet som helst om. Sandheden er, at dengang Dansk Folkeparti og fru Inger Støjberg styrede det her land, kom der ca. 6.000 mennesker, mener jeg det var, fra Stormellemøsten til Danmark hvert år, og det var dem, der ikke arbejdede. Nu er det reduceret til en tredjedel.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Næste i talerrækken er ordføreren fra Socialistisk Folkeparti, hr. Mads Olsen.

Tak for ordet, formand. At vi skal have en god hjemsendelsespolitik, vil de fleste jo være enige i, også mig. For hvis vi skal beholde opbakningen til flygtningesystemet, er det grundlæggende også nødvendigt, at man sender dem hjem, der ikke længere har krav på asyl, ellers tager de jo så at sige en plads fra dem, der har brug for Danmarks beskyttelse. Det var også derfor, at SF også støttede hjemsendelsen af somaliere i sin tid. Så på overskriftform kan SF jo sagtens være med, og det var også med SF som støtteparti under den sidste regering, at vi påbegyndte rejsen mod at blive det bedste land i Vesteuropa til at sende flygtninge hjem. Men dykker man ned i det enkelte tiltag, er der uenigheder mellem os og forslagsstillerne, der gør, at vi ikke kan være med. F.eks. er der humlen om et udrejsecenter i tredjelande. Det er vi jo også tilhængere af i SF, men Danmark skal ikke gå alene, som forslagsstillerne foreslår. I stedet for synes vi, at det skal ske via et europæisk samarbejde. Derudover er der diskussionen om, hvornår vi sender folk hjem. I SF mener vi ikke, at man skal sende folk hjem til usikre lande sådan på overskriftform, men at der skal være varige forandringer. Det står for mig uklart, helt præcis hvad forslagsstillerne vil ændre. Vi har jo en styrelse, der vurderer, hvornår et land er sikkert at rejse hjem til, og jeg er personligt mere betrygget i, at embedsmænd sidder med den vurdering, end at vi politikere skal gøre det. Så SF er ikke imod en håndfast hjemsendelsespolitik. Danmark er allerede i front i Vesteuropa på det område. Når vi derfor ikke stemmer for, skyldes det forskelle i substansen. I forhold til det her med den betingede udviklingsbistand læste jeg mig også frem til, at det skulle være imod OECD-principperne, som vi ellers regulerer os selv efter. Selv om jeg ikke er udviklings- eller udenrigsordfører, tror jeg heller ikke, det ville gøre, at vi kunne støtte forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Vi går videre til Liberal Alliances fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for ordet. Og tak til Danmarksdemokraterne for at fremsætte et virkelig aktuelt beslutningsforslag om at gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik – et forslag, som jeg synes rejser nogle vigtige spørgsmål. Mange af elementerne i forslaget er vi i Liberal Alliance naturligvis helt enige i. Det gælder f.eks. etableringen af et udrejsecenter i et tredjeland og genvurdering og inddragelse af opholdstilladelser til flygtninge, når der ikke længere er et beskyttelsesbehov. Et element i forslaget, der gav anledning til nogle overvejelser, var forslaget om stop for permanente opholdstilladelser og familiesammenføringer, når hjemrejse er en mulighed. Det er vi helt enige i, men samtidig synes vi også, det er ret tankevækkende, at vi overhovedet har permanente opholdstilladelser. Udgangspunktet bør vel være midlertidighed. Så kan det godt være, at der er nogle, der ender med at være her i rigtig mange år, fordi man er en gevinst for vores samfund og virkelig har taget Danmark til sig. Men helt seriøst: Hvorfor har vi et system, der er indrettet sådan, at mennesker, der træder ind over vores grænser, er her i en fastsat periode og opfylder nogle kriterier, bare sådan uden videre får lov til at blive her permanent? Det synes vi i Liberal Alliance er en helt forkert måde at tænke udlændingepolitik på. Udgangspunktet bør vel være, at hvis man kommer til Danmark med et udenlandsk pas, så er det for en periode, og ønsker man et mere permanent liv i Danmark, fordi man gerne vil være en del af det danske fællesskab, så må man jo søge dansk statsborgerskab. Som sagt synes vi i Liberal Alliance, at det er et fornuftigt beslutningsforslag, og derfor støtter vi det. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til Moderaternes ordfører, hr. Mohammad Rona. Nej, der kom en med en kort bemærkning. Det var i sidste øjeblik, må man sige, men det går, og vi tager den. Hr. Frederik Vad.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge fru Sandra Elisabeth Skalvig, som jo repræsenterer et parti, der gerne vil i regering og måske ovenikøbet være et statsministerparti, til det, som fru Sandra Elisabeth Skalvig og Liberal Alliance støtter i dag, og jeg hørte endda også et opgør med permanente opholdstilladelser for den her gruppe. Er det en politik, som Liberal Alliance også står på mål for efter folketingsvalget? Vil det, man mener om det her beslutningsforslag, også stå til troende efter et valg?

Ordføreren.

Jeg har sagt, hvad vi mener om det her forslag. Vi synes, det er et fornuftigt forslag, og det mener vi naturligvis også efter et valg.

Spørgeren.

Okay. Jeg skal bare forstå det rigtigt, for ordføreren udfordrede lidt det med permanent opholdstilladelse. Vi vil jo også gerne kigge på, om man kan gøre det sværere at få permanent opholdstilladelse, men ordføreren udfordrede hele præmissen for det, altså hvorvidt der overhovedet skulle gives permanente opholdstilladelser. Vi kan jo ikke tage en gruppe ud og sige, at lige den gruppe kan ikke søge det, alle mulige andre kan søge, altså en etnisk gruppe eller en religiøs gruppe. Så kan ordføreren ikke lige uddybe det? Mener ordføreren og ordførerens parti, at man skal suspendere muligheden for at søge permanent ophold, hvis man kommer fra et bestemt land – også efter et valg?

Ordføreren.

Jeg udfordrede sådan set præmissen i forhold til generel permanent opholdstilladelse. Altså, jeg mener, at når man kommer fra udlandet som udlænding – og det er egentlig irrelevant, om man kommer hertil som flygtning, som studerende, eller fordi man har fået et arbejde – så kommer man jo for en midlertidig periode. Det er jo ikke fastsat på forhånd, at man nødvendigvis skal have en permanent opholdstilladelse, bare fordi man har arbejdet i Danmark i 5 år. Det er den præmis, jeg prøver at udfordre, i forhold til hvordan vi skal indrette vores udlændingesystem. Det synes jeg rent faktisk er en relevant debat at tage.

Hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for ordet. Og tak for talen. Det var jo også noget af det, jeg studsede lidt over, altså det, hr. Frederik Vad også spørger ind til. Altså, skal det forstås på den måde, at man kan være her på midlertidigt ophold, og når man så har været på midlertidigt ophold i en periode og har taget Danmark til sig på alle mulige måder, som ordføreren sådan set forklarede – det ved jeg ikke lige hvordan man måler, men lad os nu bare sige, at man har gjort det – så springer man permanent ophold over og kan direkte søge dansk statsborgerskab? Det vil sige, at man faktisk springer et ret stort led over. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Det skal forstås på den måde, at når man kommer hertil som udlænding, er det jo for en midlertidig periode, og har man et ønske om, at man gerne vil leve et permanent liv i Danmark, så synes jeg, at man skal søge dansk statsborgerskab, og så må man jo se, om man kan opnå dansk statsborgerskab.

Spørgeren.

Okay, yes. Jeg ser det bare – og det kan også være, at det er mig, der ser det helt, helt forkert – som totalt at lempe udlændingepolitikken, altså ved at springe permanent ophold over. Jeg forstår ikke, hvorfor Liberal Alliance vil det. Det bliver jeg simpelt hen nødt til lige at få nogle flere ord på, altså det, at man kan ryge fra midlertidigt ophold og så direkte over til dansk statsborgerskab, som er noget af det fineste, vi har. Altså, det, at man springer permanent ophold over, tror jeg ikke jeg forstår.

Ordføreren.

Lige nu er det begrænset, hvilken betydning permanent ophold har. Men det er da fuldstændig rigtigt, at selvfølgelig skal vi skærpe kriterierne for at få dansk indfødsret. Det er jo ikke sådan, at vi skal bevare de nuværende kriterier. Bl.a. foreslår vi i Liberal Alliance, at der skal indføres en screeningsproces, sådan at vi også er helt sikre på, at dem, der bliver tildelt dansk statsborgerskab, rent faktisk også vil Danmark og kan bidrage med noget positivt.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Mener Liberal Alliance, at folk, der er kommet hertil på asyl og skal være her midlertidigt, skal have mulighed for at søge dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Jeg vil ikke udelukke nogen grupper. Man kan sagtens være kommet hertil som eksempelvis flygtning og måske endda have været her i flere generationer og så udelukkes fra at søge om dansk statsborgerskab. Men der er ingen tvivl om, at dem, der skal tildeles dansk statsborgerskab, skal være nogle, der bidrager positivt til Danmark, og det skal være nogle, der vil Danmark det godt.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Men det er jo netop problemet med den politik, der bliver ført, som Liberal Alliance så bare gerne vil fortsætte. Folk, der kommer hertil, får midlertidig beskyttelse, og det bliver til en indvandringspolitik, hvor de så kan være her permanent. Det vil Liberal Alliance så springe over og sige, at de kan gå fra det midlertidige og direkte til et statsborgerskab, som så kommer ind og ændrer den demografiske udvikling i Danmark for bestandig. [Lydudfald] ... ikke noget problem med, at man skal kunne komme her på en midlertidig beskyttelse og så gå videre til et dansk statsborgerskab. Kan Liberal Alliance ikke se, at det netop er det, der går galt i Danmark, og at det er det, der ændrer Danmark fuldstændig for altid?

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Lars Boje Mathiesen skal lytte til, hvad det er, jeg siger. Jeg siger, at vi ikke skal bevare de nuværende regler i forhold til statsborgerskab. Vi skal skærpe reglerne markant, og så skal vi have en individuel sagsbehandling af hver enkelt. Men i forhold til om jeg vil udelukke en bestemt gruppe, så vil jeg som udgangspunkt ikke det. Jeg mener, at alle kan søge, men det er langt færre, der vil få dansk indfødsret i fremtiden, hvis det stod til Liberal Alliance.

Så tror jeg godt, jeg kan sige, at vi skifter ordfører på talerstolen. Tak til Liberal Alliance. Vi går til Moderaterne og hr. Mohammad Rona. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak for ordet, og tak for endnu en god debat, som på nogen måder minder lidt om den, vi havde før. Først og fremmest vil jeg skynde mig at sige, at Moderaterne ikke bakker op om forslaget. Forslaget handler jo om hjemsendelse af folk på midlertidigt ophold og statens ansvar for, at personer uden opholdsgrundlag ikke bliver i Danmark. Det er sådan set ret vigtige og legitime temaer. Vi er ikke imod hjemsendelser på nogen som helst måde. Moderaterne står også fast på, at et ophold som flygtning er midlertidigt. Det ved jeg også er noget De Radikale har stemt for i sin tid. Når beskyttelsesbehovet ophører, skal opholdstilladelser også kunne genvurderes, præcis som man sådan set gør i dag. Kriminelle udlændinge skal udvises, og afviste asylansøgere skal ikke blive i Danmark. Med det her forslag synes jeg, at man forenkler det til noget meget, meget simpelt på et meget, meget komplekst område på en måde, som sådan set ikke rigtig bringer os tættere på nogen reelle løsninger. For det første kan hjemsendelser ikke bare lige vedtages politisk alene. Det kræver også samarbejde med hjemlandene, fungerende hjemrejseaftaler, dokumentation og sikkerhedsvurderinger. Det er realiteter, og det kan man ikke bare lige på nogen som helst måde komme udenom, heller ikke i et B-forslag. For det andet synes jeg også, forslaget på mange måder også skaber nogle urealistiske forventninger. Det giver et indtryk af, at Danmark blot mangler vilje. I virkeligheden handler hjemsendelser om diplomati, og at det juridiske grundlag skal være i orden. Det vil sige, at man skal kunne lave nogle af de her hjemsendelsesaftaler, som nok er noget af det allervigtigste, hvis vi gerne vil have flere sendt hjem, især de kriminelle udlændinge. For det tredje indeholder forslaget også en række tiltag, som efter Moderaternes opfattelse både er retsligt problematiske og upræcise. Generelle stop for ophold og familiesammenføringer og kollektive løsninger uden individuelle vurderinger er ikke vejen frem, hvis vi vil føre en udlændingepolitik, der holder, også juridisk. Så alt i alt tak for debatten. Moderaterne bakker ikke op.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Moderaterne har tit fået mærkatet, at det er dem, der står for den slappeste udlændingepolitik. Men efter dagens debat er jeg simpelt hen kommet i tvivl om, om det er Moderaterne eller Liberal Alliance. Kan ordføreren ikke også erkende, og hørte ordføreren ikke også det samme: at Liberal Alliance reelt set vil lempe på de her ting, så folk, der kommer hertil på asyl, altså midlertidigt, skal have adgang til at kunne søge statsborgerskab?

Ordføreren.

Ja, jeg hørte sådan set det samme, og det var jo derfor, jeg også spurgte ordføreren fra Liberal Alliance om, hvorfor man springer hele permanentområdet over og så ryger fra midlertidigt ophold til dansk statsborgerskab. Det vil vi i hvert fald ikke være med til på nogen som helst måde. Jeg synes, det er ret vildt, at man vil hoppe et helt led over, som faktisk også mange gange er med til at sætte en stopper for nogle af dem, vi ikke vil give statsborgerskab til, fordi de har fået permanent ophold, og så synes vi, det sådan set godt kunne være nok. Men det der med at hoppe det led over er ret vildt. Det har jeg ikke hørt før.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det vanskeliggør jo også en udvisning, for så ville man blive dansk statsborger, og så kan det godt være, man sætter nogle kriterier op for det, men folk ville blive danske statsborgere. Mener Moderaterne grundlæggende, at fordi du er kommet hertil midlertidigt på asyl, skal det føre til et permanent ophold, som så skal føre videre til et statsborgerskab? Eller eroderer det ikke hele formålet med at have et asylsystem, som handler om midlertidig beskyttelse, til det er sikkert at rejse hjem igen?

Ordføreren.

Jo, jeg forstår sådan set spørgsmålet. Men det vil også være en kende uærligt for mig at sige, at jeg vil støtte det, som hr. Lars Boje Mathiesen siger der, for mine forældre kom ind på den måde tilbage i 1991: først med asyl, midlertidigt ophold, permanent ophold og så statsborgerskab. Jeg synes, den vej er fin, og jeg synes også, man gennem tiden har strammet meget op på de forskellige processer. Det er jeg sådan set også for. Det har jeg sådan set ikke noget imod. Men det er jo klart, at til det der med at tro, at man bare kan sende 30.000 syrere hjem i morgen, må man sige, at det kan man ikke.

Dermed tak til Moderaterne. Vi går videre til Det Konservative Folkeparti, hr. Frederik Bloch Münster.

Tak for ordet, formand. Det beslutningsforslag fra Danmarksdemokraterne, vi behandler i dag, tager fat i et helt grundlæggende princip i udlændingepolitikken, nemlig at ophold som flygtning i Danmark er midlertidigt. Det er et princip, som ikke blot har bred opbakning blandt danskerne, men jo også er selve fundamentet for flygtningesystemet. Og derfor er det selvfølgelig også et princip, som Det Konservative Folkeparti deler. Når mennesker er flygtet fra krig og forfølgelse, har vi følt en forpligtigelse til at yde beskyttelse. Men den forpligtigelse er knyttet til situationen i hjemlandet, ikke til et varigt ophold i Danmark. Når beskyttelsesbehovet ophører, skal udgangspunktet være, at man rejser hjem og bidrager til genopbygningen af sit land. Det gælder også i forhold til Syrien. Når det regime, som mange flygtede fra, ikke længere eksisterer, må danske myndigheder naturligvis forholde sig aktivt til, om grundlaget for ophold stadig er til stede. Det er ikke udtryk for mangel på medmenneskelighed; tværtimod er det udtryk for konsekvens og retssikkerhed, både over for danskerne og over for dem, der har fået midlertidig beskyttelse. Alt for længe har vi haft en praksis, hvor midlertidighed i teorien er blevet til permanent ophold i praksis. Det undergraver tilliden til udlændingepolitikken og gør det sværere at opretholde opbakningen til at hjælpe dem, der reelt har behov for beskyttelse. Derfor er det rigtigt at insistere på systematisk genvurdering af opholdstilladelser, når forholdene i hjemlandet ændrer sig. Det giver også god mening at sige klart, at man ikke samtidig kan uddele familiesammenføringer og opholdstilladelser, hvis hjemrejse er realistisk inden for en overskuelig tid. Ellers spænder vi ben for os selv og gør hjemsendelse politisk og administrativt næsten umulig. Forslagsstillerne peger desuden på behovet for nogle konkrete, håndfaste redskaber, når hjemsendelser ikke kan gennemføres, fordi hjemlande nægter at samarbejde. Her deler vi analysen af, at Danmark i dag mangler effektive værktøjer. Bindende hjemsendelsesaftaler og betinget udviklingsbistand er nødvendige greb, hvis vi vil tages alvorligt, når vi siger, at beskyttelse er midlertidig. Når det gælder spørgsmålet om konventioner, er det afgørende for os, at Danmark bevarer retten til selv at føre en ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik. Samlet set er der i dette beslutningsforslag en klar og nødvendig påmindelse: Flygtningepolitik handler om beskyttelse, ikke om permanent indvandring ad bagvejen. På den grundlæggende linje er Det Konservative Folkeparti enige, og vi kan derfor støtte forslaget.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak. Konservative siger, at de går ind for, at asyl skal være midlertidigt, og at det ikke skal give permanent ophold og blive til indvandringspolitik. Så undrer det mig bare, at det jo ikke var Konservatives holdning, da man sad med magten fra 2015-2019. Da bakkede man da op om det nuværende asylsystem, som går i retning af permanent opholdstilladelse, og som går i retning af statsborgerskab. Jeg har i den tid, jeg har siddet i Folketinget, ikke hørt, at Konservative har villet tage et opgør med den proces, hvor man går videre. Så er det en helt ny politik fra Konservative, at man nu ikke mener, at den her asylpolitik, der giver midlertidig opholdstilladelse, rent faktisk også juridisk skal føre til en permanent opholdstilladelse og derfra så kan føre til statsborgerskab, men at vi skal sætte en mur ned, så den midlertidige opholdstilladelse ikke kan føre til en permanent opholdstilladelse? Det vil være ny politik fra Konservative.

Ordføreren.

Mig bekendt har vi lige siden 2017 gået ind for, at den bedste asylpolitik, vi kan have fra Danmarks side, er at asylbehandle og beskytte i tredjelande, således at flygtninge eller potentielle flygtninge aldrig skal sætte fod på dansk jord, men altså få asylbehandling og blive beskyttet i udlandet. Det skal man jo huske på. Vi er ikke forpligtet af nogen konventioner til at beskytte folk fysisk i Danmark. Vi er forpligtet til at asylbehandle og beskytte, hvis man kommer til os, men den beskyttelse kan man give, hvorend man vil på jorden, såfremt man selvfølgelig lever op til de basale krav, der måtte være til de menneskers velbefindende. Det har været konservativ politik i lang tid, så jeg ønsker ikke at indgå i en eller anden diskussion om, hvorvidt der er noget at det, vi siger, der er ny politik, for i den tid, jeg har været medlem af Konservative, har jeg følt, jeg har været ret velbevandret i, hvad vi mener, og det her har i hvert fald været vores politik i lang tid, nemlig at det er i tredjelande, beskyttelsen skal finde sted, så folk ikke kommer til Danmark.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er til fulde klar over, hvad det er, man siger retorisk, og hvad der politisk er ens holdning. Men der er jo så milevidt til, hvad det er, man vedtager herinde, og hvad man stemmer. Og det er jo herinde, det gælder. Det er jo ikke, hvad man siger ude i medierne. Det er handlingerne herinde. Der har man jo bakket op omkring det system. Man har jo ikke sat foden ned, og man har jo ikke stemt for det, når vi andre har villet have ændret det her system. Det er derfor, jeg siger, at der jo ikke er sammenhæng mellem, hvad man siger derude, og hvad man så har gjort herinde. Så spørger jeg Konservative: Vil Konservative så være villige til at støtte det, hvis vi fremsætter et beslutningsforslag og siger, at vi fuldstændig hegner det ind nu, så en midlertidig opholdstilladelse ikke kan føre til en permanent opholdstilladelse?

Ordføreren.

Den her diskussion om permanent opholdstilladelse er jo ganske relevant, og jeg anerkender, at der selvfølgelig er nogle juridiske kompleksiteter i det spørgsmål, som jeg som Konservatives udlændingeordfører er villig til at sige jeg gerne vil bidrage til at afsøge og se, hvad vi egentlig kan gøre her for at stramme op. Jeg er fuldstændig enig i det synspunkt, at vi jo ikke skal udelukke folk fra lande, vi har gode integrationserfaringer med, altså andre EU-borgere osv., fra at kunne være i vores land, men vi vil jo gerne stramme op, således at vi kan sende folk hjem igen, der egentlig bare skulle have været her midlertidigt i første omgang.

Dermed tak til Det Konservative Folkeparti. Jeg ser ikke Enhedslistens ordfører, og dermed går vi videre til Dansk Folkeparti og hr. Mikkel Bjørn.

Det burde ikke være nødvendigt at fremsætte et beslutningsforslag for at få regeringen til at stå fast på det allermest selvfølgelige: at flygtningestatus er midlertidig, at personer, der ikke længere har behov for beskyttelse, skal sendes hjem, at dømte kriminelle og afviste asylansøgere ikke skal gå rundt på danske gader, men ud af landet. Det burde være noget, der var grundlæggende enighed om i et velfungerende land. Sandheden er imidlertid, at årtier med politisk svigt har gjort det nødvendigt at genopfinde det, der burde være basalt. Det handler ikke længere kun om, hvorvidt vi skal tage imod flere. Skaden er sket. Det er ikke længere nok at tale om opstramninger. Dansk udlændingepolitik har i 4 årtier været bygget på én præmis: at migration er noget, der sker til Danmark, og at opgaven er at administrere strømmen. Debatten har i årtier været låst i én retning. Spørgsmålet var næsten altid, hvordan vi håndterede, at enten flere eller færre kom hertil – aldrig, hvordan vi helt grundlæggende vender den udvikling, der har gjort dansk kultur til en minoritet i egne kvarterer. Men tiden er kommet til at stille det spørgsmål, ingen i mange år turde stille, nemlig: Hvordan vender vi udviklingen? Her begynder samtalen om remigration. Remigration er det punkt, hvor vi stopper med at administrere forandringen og begynder at rulle den tilbage. Hver udsættelse gør forskydningen mere uigenkaldelig. Danmark har i 40 år haft en debat om migration. Nu begynder vi så småt at tage hul på den modsatte samtale, nemlig hvordan vi vender udviklingen og rydder op efter 4 årtiers svigt. Samtalen om remigration begynder derfor en ny og mere ansvarlig fase i dansk udlændingepolitik. Regeringen bilder danskerne ind, at de fører en stram og ansvarlig udlændingepolitik, men virkeligheden er en anden. Den er ikke stram, og den er slet ikke ansvarlig. Mens statsministeren og udenrigsministeren taler om midlertidighed og hjemsendelser, ja, så tildeler de permanent ophold, statsborgerskab og livslang pension til mennesker, der kom hertil som midlertidige flygtninge. Statsborgerskab, evigt ophold og livslang førtidspension er ikke udtryk for, at regeringen står fast på midlertidighed. Når særlig Socialdemokratiet forsøger at skrive historien om, så lad os minde dem om, hvordan det virkelig gik til. Under flygtningekrisen i 2015 stod Dansk Folkeparti som det eneste parti fast og krævede en straksopbremsning og permanent grænsekontrol. Det blev vi hånet for. Det blev kaldt uansvarligt. Statsministeren sagde fra denne talerstol under Folketingets åbningsdebat: Danmark skal altid påtage sig vores del af ansvaret; det gælder også i Danmark, når vi tager imod asylansøgere. Det var Socialdemokratiets politik: åbne døre, ikke grænsekontrol, ikke straksopbremsning. Først i 2016, altså et år efter de værste måneder, indrømmede statsministeren, at man havde taget fejl, men skaden var allerede sket, og da Socialdemokratiet igen overtog regeringsmagten i 2019, var det ikke for at rette op, men for kun at fastsætte den kurs, de selv havde kaldt en fejltagelse. Tallene taler deres eget sprog. Da den borgerlige regering i 2015 overtog en grænsepolitik, der var i ruiner, fik Dansk Folkeparti efterfølgende presset en række stramninger igennem, der hurtigt blev implementeret, og år for år faldt tilstrømningen markant. Under den borgerlige regering fra 2015 til 2019 blev den islamiske nettoindvandring reduceret fra 14.982 til blot 208 personer – altså næsten nulniveau. Under Socialdemokratiet fra 2019 til 2025 er den steget år for år til næsten 6.000 årligt. I de seneste 3 år har nettoindvandringen fra islamiske lande ligget på 5.000 om året. I alt over 15.000 personer er netto kommet til Danmark fra de her områder på bare 3 år. Man kan ikke blive ved med at sige, at man ønsker midlertidighed, og samtidig uddele permanent ophold, dansk pas og livslang pension. Man kan ikke kalde det ansvarligt at beskytte kriminelle frem for danske borgere, og man kan ikke bilde danskerne ind, at alt er under kontrol, mens den islamiske indvandring stiger med 124 pct. under en regering, der påstår at føre en stram udlændingepolitik. Socialdemokratiet prøver at bortforklare den voldsomme stigning i indvandringen med, at mange jo også rejser ud, men virkeligheden er, at det slet ikke er der, forandringen sker. Udvandringen har ligget stabilt i over 10 år på omkring 5.000 om året. Det er tilstrømningen, der er eksploderet under statsministeren, og hvis vi kigger på nettotallene, er den eksploderet med 2.779 pct. Danmark har brug for en politik, der sætter danskerne først. Det starter med at sende folk hjem, der ikke længere har grund til være her. Det starter med konsekvens, og det starter som altid med Dansk Folkeparti. Vi støtter forslaget.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Nu kom hr. Mikkel Bjørn selv ind på Dansk Folkepartis remigrationsudspil. Det kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt ind til, for der var et interview mellem hr. Morten Messerschmidt og Christian Bennike på Weekendavisen, hvor hr. Morten Messerschmidt fik sagt noget med nogle lejre eller nogle centre eller et eller andet, som han så efterfølgende løb fra, hurtigere end Fasar fra »Den sorte svane« løber fra politiet. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Mikkel Bjørn om noget. Dansk Folkeparti mener, at ikkestatsborgere ikke skal have ret til offentlige ydelser; de skal sendes hjem, hvis de er på offentlige ydelser. Betyder det så ikke, at hvis en mand har arbejdet på et slagteri i 10-15 år, har permanent ophold, får en arbejdsskade på slagteriet og har brug for en førtidspension, så skal han sendes hjem? Sådan forstår jeg forslaget. Hvis han nu nægter at samarbejde om sin egen udrejse, hvad skal der så ske med ham? Hvordan vil Dansk Folkeparti sørge for og sikre, at den her mand, der har arbejdet på et slagteri i 15 år, har fået en arbejdsskade, har permanent ophold, ikke er statsborger og derfor skal ud, kommer ud af Danmark?

Ordføreren.

Det er korrekt, at Dansk Folkeparti står fast på et udgangspunkt om, at udenlandske statsborgere i Danmark grundlæggende set skal forsørge sig selv. Man skal ikke ligge danskerne til last som udenlandsk statsborger, fordi man opholder sig i Danmark. Vores holdning er, at udenlandske statsborgere, der kommer for at arbejde i Danmark, må tegne en arbejdsmarkedsforsikring, sådan at hvis man skulle komme ud for en arbejdsulykke eller har brug for forsørgelse i en kortere periode, forhåbentlig, er den forsikring ens dækning, og at det ikke er de danske skatteydere, der betaler. I forhold til permanente opholdstilladelser er Dansk Folkeparti jo tilhængere af, at vi afskaffer ordningen om permanente opholdstilladelser. Man kan jo leve en fin tilværelse i Danmark i mange år på en midlertidig opholdstilladelse. Noget af det, der gør, at vi bl.a. har svært ved at sende de syriske flygtninge hjem, er jo, at regeringen i stort omfang tillader, at midlertidige syriske flygtninge bliver tildelt livslange permanente opholdstilladelser.

Hr. Frederik Vad.

Det var alt andet end et svar på mit spørgsmål. Hvis en 45-årig mand fra Horsens, der har arbejdet på et slagteri i Horsens i 15-20 år, har permanent opholdstilladelse og ikke har statsborgerskab, får en arbejdsskade og derfor ender på en førtidspension, skal han hjem ifølge Dansk Folkepartis remigrationsudspil. Hvis han nægter at rejse hjem, hvad skal der så ske med ham? Han har ikke begået kriminalitet, men han har en arbejdsskade, der gør, at han er på førtidspension og derfor skal forlade landet omgående. Hvad skal der ske med ham?

Ordføreren.

Som sagt er vores udgangspunkt, at udlændinge, der kommer og arbejder i Danmark i en periode som udenlandske statsborgere, bør tegne en arbejdsmarkedsforsikring, så de ikke skal ligge danskerne til last ved at opholde sig i Danmark. Vil man så ikke forsørge sig selv som udenlandsk statsborger, er det vores holdning, at ens opholdstilladelse skal udløbe, lige såvel som det er tilfældet i mange andre situationer. Kommer man som studerende til Danmark, men studerer ikke længere, får man en meddelelse pr. e-Boks om, at ens opholdstilladelse er udløbet. Men for den mand vil det være sådan, at han vil skulle tegne en arbejdsmarkedsforsikring, der vil kunne forsørge ham, indtil det ikke længere er nødvendigt.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor mange Dansk Folkeparti mener eller går efter skal remigreres. Det er jo ca. 10 pct. af folk, der bor i Danmark, som ikke har et dansk pas. Hvor mange af dem, bare cirka, går man egentlig efter at remigrere fra Danmark?

Ordføreren.

For os handler det om at stå fast på nogle principper, og det er nogle principper om, at udenlandske borgere, der kommer som gæster til Danmark, selvfølgelig forsørger sig selv, at udenlandske borgere, der kommer som gæster til Danmark, selvfølgelig overholder loven, og at udenlandske gæster, der kommer som borgere til Danmark og ønsker at bosætte sig her permanent, potentielt resten af livet, selvfølgelig tager del i grundlæggende danske, demokratiske værdier og normer. Hvis man var gæst i mit hjem og ikke opførte sig ordentligt eller insisterede på at ville bo i hjemmet, men ikke ville betale noget til eksempelvis aftensmad osv., tror jeg i sidste ende måske at jeg ville bede folk om at forlade mit hjem og tage tilbage til deres eget hjem i stedet for. På samme måde gælder det, hvis man er gæst i vores land.

Ønskes opfølgning? Ja. Værsgo.

Ja, det ønsker jeg. Okay, ikke noget tal. Det slap hr. Morten Messerschmidt heller ikke så godt fra, da han skulle svare på det, så jeg kan måske godt forstå, at man svarer udenom, selv om man så gerne vil være et parti, der svarer klart. Så vil jeg gerne stille et andet svært spørgsmål, som vi heller ikke rigtig har kunnet få gode svar på. Dem, der så bliver arbejdsløse og ikke ønsker at tage tilbage eller ikke kan tage tilbage til et eller andet oprindelses- eller hjemland, hvor skal de så være? Skal de så sidde bag lås og slå på Kærshovedgård? Og hvis Kærshovedgård ikke er stor nok, hvor mange Kærshovedgårde skal vi have i Danmark så? Hvor mange af sådan nogle interneringslejre med lås og slå skal vi have for at realisere Dansk Folkepartis remigrationspolitik?

Ordføreren.

Jeg har lige forklaret hr. Frederik Vad det, og det er egentlig meget simpelt. Som udenlandsk borger skal man forsørge sig selv i Danmark. Man skal overholde loven, og ønsker man at bo her permanent, skal man tage del i vores grundlæggende værdier. Og vil man ikke det, skal man, lige såvel som hvis man eksempelvis kommer til Danmark for at studere og ikke længere ønsker at studere og siger op på sit studie, have meddelt pr. e-Boks, at man ikke længere er velkommen i Danmark. Forudsætningerne for ens ophold i første omgang gør sig ikke længere gældende, og vedkommende skal nu udrejse. Det tror jeg de fleste danskere vil betragte som almindelig sund fornuft.

Dermed siger vi tak til Dansk Folkeparti. Vi går videre til Radikale Venstre. Fru Zenia Stampe.

Jeg siger bare: sikke en gang sort snak, altså. Det her forslag vil jo i praksis føre til noget, som har vist sig end ikke hr. Morten Messerschmidt rigtig kan stå på mål for, når han bliver quizzet på det, for så kan man pludselig alligevel ikke forsvare at lave sådan nogle lejre, hvor folk skal bo, og sende alle hjem. Men fred være med det; vi konkurrerer nok ikke om de samme vælgere, så det kan være lige meget. Jeg vil i forhold til det her forslag, som indeholder en masse elementer, sige, at jeg godt nok undrer mig over, at Konservative støtter det, for der ligger også en masse ting, der helt klart vil være i strid med konventionerne. Det er jeg lidt overrasket over at et potentielt regeringsbærende parti blåstempler. Men igen, dem om det. Måske har de bare ikke helt styr på det. Det tror jeg, desværre. Men i forhold til forslaget her arbejder det videre på en løgn – undskyld jeg siger det. Man har bildt danskerne ind, at beskyttelsesstatus er midlertidig. Jeg ved godt, at Inger Støjberg gennemførte sit – i gåseøjne – paradigmeskifte, som jeg siger, for det var jo bare kommunikationspolitik; det var jo ikke et ægte paradigmeskifte. Det var jo ikke, fordi man så fik bedre muligheder for at sende folk hjem eller fik ændret de grundlæggende konventioner, som sådan set sætter retten på det her område. Regeringen taler så også om midlertidighed, men realiteten er jo bare, at hvis vi f.eks. kigger på de syriske flygtninge, vil man ikke kunne sende særlig mange ud af de 45.000, der kom til Danmark for omkring 10 år siden, heller ikke selv om forholdene har forbedret sig i Syrien. Og det er jo, fordi i asylretten er asyl altså grundlæggende ikke midlertidig. Grundlæggende får man asyl med henblik på genbosættelse, fordi man jo godt ved, at de fleste konflikter tager, jeg tror, man plejer at sige i snit 20 år. Så det er jo ikke, fordi det handler om, at folk skal have lov til at bo midlertidigt i et telt et eller andet sted, inden de så kan vende tilbage. Det er med henblik på genbosættelse, fordi man godt ved, at man ikke kan holde folk i midlertidighed, der potentielt kan tage 10 eller 20 år. Derfor er det bare sådan, at mange af f.eks. de syrere, der er kommet hertil, og som nu har været her i omkring 10 år, har lært sproget, har taget en uddannelse, er kommet i arbejde, ikke vil kunne hjemsendes. Dem, man måske kan hjemsende, er så dem, der har fået en udvisningsdom, eller det er dem, som er kommet til efterfølgende, altså dem, der har en verserende asylsag kørende og derfor ikke får beskyttelse. Dem vil man måske kunne hjemsende. Men det er jo, så vidt jeg har forstået, lige nu, p.t., et tal på 72 mennesker – det er dem, udenrigsministeren tog til Syrien for at lave en aftale om – ud af 45.000. Uanset hvor meget vi taler om midlertidighed, er asylretten indrettet til noget andet. Man kan selvfølgelig forsøge at gøre det samme på det her område, som man har forsøgt på udvisning, altså at flytte forståelsen og fortolkningen af konventionerne. Det kan man gøre, men det er bare lige så bøvlet og besværligt, som det er i forhold til udvisninger, men det kan man selvfølgelig forsøge. Men indtil man har gjort det, er det jo konventionerne, der er gældende, og der er asyl altså ikke bare midlertidigt, for som regel sker det med henblik på permanent bosættelse. Hvis man har været i et andet land i 10 år, og det gælder jo for de fleste syrere efterhånden, og i øvrigt har integreret sig, for det gælder også for rigtig mange, selv om man sikkert kan pege på overrepræsentation, men hvis man var integreret sig, har lært sproget, har børn, der går i dansk skole osv. osv., vil det være rigtig svært for Danmark at hjemsende de mennesker, hvis man i øvrigt skal overholde de konventioner, som vi har tiltrådt. Så jeg synes, at man stikker folk blår i øjnene ved at blive ved med at snakke om midlertidighed. Det kan i hvert fald ikke ske inden for rammerne af de konventioner og menneskerettighederne, som vi er bundet af i dag. Så er det jo helt fair, hvis man så taler for at træde ud af det hele; det er der jo nogle partier der gør, ikke Danmarksdemokraterne, eller der er en trussel om 4 år måske, men lad os tale om det på det tidspunkt. Men der er ganske få ellers, dvs. Borgernes Parti, eller hvad det nu er, I hedder, hr. Lars Boje Mathiesen, og Dansk Folkeparti, der vil ud af konventionerne. Det er jo fair nok, for det skal der til for at kunne gennemføre den her midlertidighed. Så skal man jo ud af det asylsystem, der er i dag. Men hvis man gerne vil være et regeringsbærende parti og gerne vil stå vagt om international retsorden og være en del af de internationale konventioner og asylretten, må jeg bare sige, at så er »midlertidig« et ord – ikke realiteten.

Hr. Lars Boje Mathiesen fra – og det hedder – Borgernes Parti. ( Zenia Stampe (RV): Det var godt.).

Det gør det nemlig, og tak til Radikale Venstre for at skære igennem i forhold til de ting, hvor jeg jo også har sagt, at det er et bluffnummer, som man igennem mange år retorisk har haft gang i omkring det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til, om Radikale Venstre mener, at længden af perioden, man midlertidigt tildeler asyl, kan besluttes her i Folketinget, eller om man også der vil være bundet af nogle konventioner, i forhold til hvor langt man kan strække det.

Ordføreren.

Det er ikke for at drille, men jeg forstod simpelt hen ikke spørgsmålet. Var det længden i, hvornår man kan det? Jeg forstod det simpelt hen ikke. Var det længden af midlertidige opholdstilladelser? Det, der har været en diskussion af nu, var, om man skulle kunne få permanent opholdstilladelse. Jeg forstår bare ikke spørgsmålet. Jeg beklager meget, at spørgeren skal bruge sin anden opfølgende korte bemærkning på at forklare mig, hvad det egentlig var, han spurgte mig om, men jeg forstod det ikke.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, men nu havde svareren også travlt med at lave sjov med et navn, så man skulle måske høre lidt bedre efter. Jeg spørger direkte til længden af den midlertidige periode, hvor man kan have asyl, og om Folketinget selv kan beslutte den. F.eks. kunne man gøre det sådan, at den var 10 år, 15 år, 30 år, så den midlertidige periode reelt set var 30 år, 40 år, så man ville blive på den midlertidige opholdstilladelse og man ikke ville rykke over til en permanent opholdstilladelse. Og vil den beslutning kunne træffes i det danske Folketing?

Ordføreren.

Det tror jeg sådan set godt man kunne. Men det, at nogen ikke har opnået en permanent opholdstilladelse og de kun har en midlertidig opholdstilladelse, er bare ikke ensbetydende med, at vi så kan sende dem tilbage. Reglerne om midlertidig og permanent opholdstilladelse er jo egentlig bare danske regler, der handler om, hvilke rettigheder man så har i Danmark. Men når det handler om, hvornår vi ifølge konventionerne kan sende folk ud af landet, så er det nogle helt andre regler, og der er det sådan set lige meget, om folk har opnået en permanent eller en midlertidig opholdstilladelse. Så det gør ikke rigtig nogen forskel.

Dermed tak til Radikale Venstre. Der er ikke flere kommentarer. Nu er det fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak. Jeg skal gøre det ganske kort, for det har været en lang dag, og den fortsætter. Jeg tror ikke, det kommer bag på nogen, at Alternativet ikke støtter det her forslag fra Danmarksdemokraterne. Jeg må også sige, at jeg ligesom fru Zenia Stampe er lidt overrasket over, at Konservative, som er et lov- og ordensparti, støtter et forslag, som efter min bedste vurdering går imod nogle internationale forpligtelser. Det vil jeg virkelig også fraråde at vi generelt gør her i Folketinget, især med den situation i verden, vi nu har, hvor det er vigtigere, end det nogen sinde før har været, at vi spiller efter de internationale spilleregler. Hvorfor støtter vi ikke forslaget? Jamen det er, fordi vi er uenige i samtlige af de underforslag, der ligger i det. Der er faktisk ikke nogen af dem, vi er enige i, og det tror jeg heller ikke kommer bag på forslagsstillerne. Så jeg tror ikke, at forslagsstillerne har regnet med at få sin opbakning herfra.

Der er heller ikke nogen kommentarer, så dermed tak til Alternativet. Vi går videre til Borgernes Parti med hr. Lars Boje Mathiesen.

Det største bluffnummer i dansk politik er det, jeg kalder udlændingepolitikken og den måde, som man italesætter den på over for den danske befolkning. I årevis har danskerne fået tudet ørerne fulde med, at asylpolitikken er en midlertidig ting, hvor folk kommer hertil, og så skal de hjem igen, når det er sikkert i deres hjemland. Men debatten i dag afslører jo, at Folketinget udmærket godt er klar over, at de har stukket en plade til den danske befolkning, og at det overhovedet ikke passer. For virkeligheden bag den politik, man fører, er, at når folk kommer hertil på asyl, så ryger de på permanent ophold og kan få et statsborgerskab på et tidspunkt. Den midlertidige asylpolitik er blevet til en indvandringspolitik. Danskerne ved det godt, de kan godt se det, for man kan bare kigge på den demografiske udvikling siden engang i 1980'erne til, hvor vi står henne nu – en demografisk udvikling, som kommer til at ende fatalt for Danmark og sammenhængskraften i vores land. Men når man stiller spørgsmål til, om vi kan ændre noget i Folketinget, så kan vi ikke få et klart svar. Har det her danske Folketing overhovedet mulighed for selv at bestemme udlændingepolitikken, eller er vi også her bundet af konventionerne? Vi har en statsminister, som gerne vil presse konventionerne, når det kommer til at udvise kriminelle udlændinge, men når man spørger til det grundlæggende asylsystem, og om vi i Danmark kan sikre, at folk, der kommer hertil, skal være her midlertidigt, og at de, når det er sikkert i deres hjemland, skal rejse hjem igen, så er svaret nej, altså at det kan vi åbenbart ikke. Men så er det jo det, statsministeren og regeringen skal gå ud og sige til danskerne. Det er det, Venstre, som har haft ansvaret, Konservative, som har haft ansvaret, Dansk Folkeparti, som sad som parlamentarisk grundlag, LA, SF, Radikale Venstre og alle dem, som har været en del af magten de sidste 20 år, trænger til, nemlig at være ærlige over for danskerne og sige, at den plade, man har stukket danskerne om, at asylpolitikken er midlertidig: Desværre, kære danskere; det passer ikke; det var opportunt for os at sige noget, men nu er det tid til, at vi fortæller jer sandheden, nemlig at det er den ikke. Jeg har stillet spørgsmål hertil: Kan det danske Folketing forlænge perioden, hvor det er midlertidigt, man er her, til 15 år, til 20 år, til 30 år, når man er kommet hertil på asyl? Det kan jeg ikke få et klart svar på: Hm, muligvis – er det nogle konventioner, eller er det ikke? Men hvis man kan sætte en periode til 30 år for at være her midlertidigt på asyl, understreger det jo også, at det her Folketing har svigtet fatalt ved kun at gøre det kortere. Og så kan folk få permanent opholdstilladelse og derefter søge statsborgerskab. Men er det reelt set konventioner, som sætter begrænsninger for, hvilken udlændingepolitik Danmark kan føre, og som gør, at asylpolitikken fører til permanent ophold, som bliver til statsborgerskab? Så skal man jo være ærlig over for danskerne og sige: Vi kan ikke ændre på det her, før vi træder ud af de her konventioner. Det er jo ikke de samme konventioner, som statsministeren står og taler om, når vi snakker om udenlandske kriminelle. Dem her har hun ikke sagt hun er villig til at tage et opgør med. Og hvis man ikke er villig til at tage et opgør med dem her, er man heller ikke villig til at gøre det, der er nødvendigt for at ændre den demografiske udvikling i Danmark, og så har man grundlæggende svigtet sit ansvar for Danmark. Længere er den ikke.

Der er heller ikke flere korte bemærkninger, så dermed var den ikke længere. Vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for behandlingen af det her forslag i Folketinget. Jeg synes, det har været en interessant diskussion, og det er nok den første af flere omkring hjemsendelsespolitikken, for vi står jo faktisk med lande, hvor der tidligere har været krig, og hvor der nu er fredeligere forhold, eksempelvis Syrien. Så det er interessant og vigtigt, at man får skubbet på den vogn, der hedder, at hvis man har midlertidigt ophold i Danmark, er det altså midlertidigt, og så skal man efter det hjem og sørge for, at ens hjemland fungerer. Der har også været nogle lidt forudsigelige røster her under debatten. Vi har hørt sådan de sædvanlige argumenter om konventioner, praktiske udfordringer og juridiske barrierer. Men mens vi diskuterer jura her i salen, fortsætter virkeligheden jo derude. Og hvis man nu kigger på Syrien som eksempel i forhold til hjemsendelsespolitik, er det jo mere end et år siden, at Assads brutale styre faldt. For mange af syrerne i Danmark var asylgrundlaget jo netop frygten for Assads hær eller den interne krig i landet. Men nu er Assad væk, og så skulle man jo mene, at vi havde en ny situation. Alligevel ser vi, at der stort set ikke er nogen syrere, der vender hjem fra Danmark. Jo, der er nogle stykker; der er nogle hundreder. Og ministeren kan jo med rette sige, at det er godt, at der er nogle, der med penge på lommen nu kommer hjem og kan være med til at genopbygge deres land. Men i forhold til tallets størrelse, altså antallet, der er kommet til Danmark, er det forholdsvis få, der er tale om. Det sker jo så samtidig med, at hundredtusindvis af syrere i Tyrkiet har krydset grænsen for at vende tilbage. UNHCR rapporterer, at over en million syrere er vendt hjem. Det kan man jo godt forstå. Man vil gerne hjem til sit hjemland og være med til at genopbygge det land og få fredeligere forhold. De her mennesker har jo forstået budskabet, og de er vendt tilbage. Når der er fred, rejser man hjem for at bygge op. Der er ikke fred i alle dele af Syrien, men det er der i store dele af Syrien, og derfor er mulighederne til stede. Men herhjemme sidder vi sådan lidt fast i det samme gamle mønster. Hvis man nu skal være helt ærlig, må man sige, at det jo heller ikke er, fordi syrerne har været en kæmpe succes i Danmark. Tallene fortæller os jo, at syrere er forholdsvis overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne og underrepræsenteret på arbejdsmarkedet. Det er lidt modsat det, som der var nogle hellige apostle der sagde til os, dengang syrerne begyndte at komme til Danmark. Man sagde, at det ville være helt fantastisk, og at der også var noget arbejdskraft der og sådan noget. Ja, der er nogle, der klarer sig godt, og det er da succeshistorier, men hvis man kigger på det generelle billede, er det som sagt desværre sådan, at der er en hel del kriminalitet, og at der ikke er så stor deltagelse på arbejdsmarkedet, som der er blandt danskere – langt fra. Mens vi så ser, at den danske regering ikke tør handle, eller i hvert fald ikke er kommet i gang med det, ser vi jo Tyskland vise politisk vilje til at gøre en forskel. I december måned sendte Tyskland et rutefly til Damaskus med en syrisk mand dømt for grov personfarlig kriminalitet. Det var den første tvangshjemsendelse til Syrien, siden borgerkrigen begyndte i sin tid. Siden da har Tyskland hjemsendt endnu en kriminel syrer her i begyndelsen af januar. Det samme har Østrig også gjort sidste år. Så når Tyskland og Østrig kan, kan Danmark selvfølgelig også. Så kan det være, at der er en djævlens advokat, der siger: Jamen det er jo kun nogle enkelte. Ja, det er kun nogle enkelte, men vi ved af erfaring, at lige så snart man begynder at hjemsende nogle enkelte, sender det et gevaldigt signal, både til de herboende mennesker, der jo så også gerne skulle tage hjem, når mulighederne er til stede, men også til lokalsamfundene i det land, man hjemsender til. Ganske få hjemsendelser har en dæmpende effekt. Man forstår ligesom, at nu er det slut med at komme til andre lande og få ophold. Så vi skal ikke hænge i bremsen, mens vores nabolande handler. Tværtimod bør Danmark faktisk gå forrest og begynde at hjemsende kriminelle syrere langt hurtigere. Det skylder vi danskerne. Syrerne er jo egentlig blot et eksempel. For Danmark modtager flygtninge fra mange andre lande, hvor forholdene også ændrer sig over tid, og hvor regeringen ikke rigtig tør sætte ordene om midlertidighed på spil og sige: Man er i Danmark midlertidigt, og man skal vende tilbage, når der er fredeligere forhold.

Det er jo heldigvis sådan, at vi danskere meget gerne vil hjælpe mennesker i nød; det ligger dybt i vores folkesjæl. Vi er globaliserede mennesker, som rejser verden rundt og oplever gode ting og dårlige ting, og som reflekterer over det, og vi vil selvfølgelig også gerne hjælpe mennesker, der har det svært, men med den hjælpsomhed kommer vi ofte til at blive udnyttet, når flygtninge nægter at rejse hjem, mens behovet for beskyttelse er ophørt. Så det er et svigt over for danskerne, og det er i virkeligheden vores gode borgere her i landet, der betaler regningen, og som har fået fortalt, at det her ophold er midlertidigt. Det er netop derfor, der er brug for handling, og det er også derfor, at vi siger, at regeringen nu må komme i førertrøjen, og at de danske myndigheder må følge trop og rent faktisk arbejde aktivt for at få folk hjem, og det er derfor, vi har fremsat det her forslag med en hel del konkrete ting. For det første er det jo tanken med forslaget, at man igangsætter en procedure, hvor flygtninge, i det øjeblik det viser sig at være muligt for dem at vende hjem, får deres opholdstilladelse genvurderet og bliver sendt hjem. Det sker jo, som tallene viser, i dag meget sjældent, og det er jo faktisk den eneste måde, hvorpå vi kan signalere, at vores asylsystem er bygget på midlertidighed. For det andet foreslår vi jo et stop for permanente opholdstilladelser og familiesammenføringer, når hjemrejse er mulig. Det giver ikke rigtig mening at give permanente rettigheder i Danmark, hvis opholdet reelt burde være på vej til at ophøre. Hvis der er fred i hjemlandet, eller hvis forholdene vurderes at blive mere stabile inden for en overskuelig tid, så mener vi, at ansøgninger om permanent ophold skal sættes i bero. Det samme gælder familiesammenføringer. Vi skal jo ikke samle hele familier i Danmark, hvis de alligevel snart skal rejse hjem. Så foreslår vi jo i det her forslag for det tredje også, at regeringen skal få etableret det udrejsecenter i et tredjeland. I dag opholder der sig alt for mange afviste asylansøgere og udvisningsdømte i Danmark, selv om de faktisk ikke har ret til det, og nogle af dem begår kriminalitet og skaber utryghed for helt almindelige mennesker, og det synes vi er urimeligt. Derfor haster det med at få etableret et center under dansk kontrol i et tredjeland, hvor de her mennesker kan opholde sig, indtil deres hjemlande tager imod dem. Vi har jo i hvert fald fået den aftale, at det kommer til at ske med folk, der afsoner i danske fængsler, og forhåbentlig kommer fængslet i Kosovo også på et tidspunkt. Her handler det så om afviste asylansøgere og andre, der på samme måde kan være i et andet land, indtil de vender hjem. Så på den måde flytter man problemet væk fra borgerne her i landet og personerne væk fra eventuelle kriminelle netværk og andet, og på den måde kan man sørge for, at man får den plan om reel midlertidighed, vi har, til at gå i opfyldelse. For det fjerde foreslår vi, at regeringen skal skabe de her bindende hjemsendelsesaftaler med relevante hjemlande. Alt for ofte ved vi jo godt at man forhindrer hjemsendelser på grund af manglende samarbejde med de her hjemlandes regeringer, selv når forholdene vurderes som aktive, og det duer ikke. Derfor skal regeringen både forpligtes til at indgå nye aftaler og genforhandle eksisterende aftaler, så der er klare forpligtelser og reelle konsekvenser, og hjemlandene skal tage ansvar for deres egne borgere. De skal ikke blive i Danmark. Der er jo nogle lande, der spekulerer i, at man gerne vil have borgere rundtomkring i forskellige lande. Så kan der sendes penge hjem, og der er alle mulige andre ting i det. Den vej er ikke farbar, og det skal vi have gjort op med. Sidst, men ikke mindst, foreslår vi, at regeringen gør meget mere aktivt brug af udviklingsbistanden og visumreglerne. Både udviklingsbistanden og visumreglerne er jo noget, som kan bruges over for enkeltlande, og man kan behandle lande særskilt. Så hvis et land nægter at modtage sine egne borgere, når de ikke længere har opholdsgrundlag i Danmark, skal det have konsekvenser. Udviklingsbistand er jo ikke en ubetinget gave, og det skal både bruges ansvarligt og strategisk. Samarbejder man ikke om hjemsendelser, skal vi kunne standse den her udviklingsbistand og stramme visumreglerne. Sværere er det sådan set ikke. Så på alle mulige måder handler det om med forskellige initiativer at sikre, at der kommer til at ske noget på det her område, og vores opfordring til regeringen er, at køber man ikke alle idéerne, så tag da i hvert fald og brug nogle af dem, så vi kan komme i gang med arbejdet, og det er ikke, fordi vi har copyright på noget som helst. Så brug det, regering, og gå i gang.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak for det. Og tak for talen. Der er noget i forslaget her, jeg undrer mig lidt over, og jeg citerer: Danmarksdemokraterne vil have et stop for tildeling af permanent opholdstilladelse, når hjemrejse er mulig. Citat slut. Men hvorfor vil Danmarksdemokraterne overhovedet have, at der skal gives permanent opholdstilladelse, når folk er kommet hertil for at få asyl?

Ordføreren.

Vi omtaler det på den her måde, fordi det er sådan, det er i dag. Men spørgeren har da fuldstændig ret i, at det bør bero på midlertidighed, når man kommer til et andet land på grund af borgerkrig, eller hvad der nu er sket, siden man kommer til det land. Så vi ser midlertidighed som det helt afgørende her. Nu taler vi om Syrien, og den helt store andel af de syrere, der er kommet til Danmark, har jo – indtil regeringen giver for mange permanente opholdstilladelser og statsborgerskaber – en midlertidig opholdstilladelse. Så det er stadig væk sådan, at det er muligt at hjemsende rigtig mange fra Danmark til Syrien, hvis regeringen vil det, og hvis myndighederne vil det. Så det var der, man skulle tage fat, og ikke kun snakke om toppen af isbjerget, som jo kun er meget få, nemlig dem, der kommer til Danmark i øjeblikket.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, og det er også derfor, jeg undrer mig, når der står det med tildeling af permanent opholdstilladelse, når hjemrejse er mulig, for så er det jo fremad i tiden. Men jeg vil godt lige spørge ordføreren: Er det ordførerens opfattelse, at det er det danske Folketing, som ikke har sat en afgrænsning af, hvor lang tid vi kan gøre noget midlertidigt, indtil folk skal på permanent ophold, eller er det, fordi det er bundet af konventioner, at vi kun gør noget midlertidigt i så og så mange år, og så skal det rykkes over til permanent? Hvor ligger ansvaret henne? Hvem har beslutningskraften i forhold til det her?

Ordføreren.

Jeg tror godt, ordføreren ved, hvor det ligger. Det ligger selvfølgelig både hos Folketinget, men også hos internationale konventioner. Når vi ad forskellige omgange i Folketinget forsøger at stramme op, bliver vi jo altid ramt af, at man siger: Jamen vi støder lige ind i internationale konventioner der; det må I ikke, og det kan I ikke. Men det har jo så også vist sig de gange, hvor man så har afprøvet grænserne, at det har kunnet lade sig gøre at rykke tingene. Så når vi taler for et opgør med menneskerettighedskonventionen, taler vi jo også for et opgør, som kan hjælpe på det her område.

Fru Helene Brydensholt, Alternativet.

Tak. Jeg har en veninde, der er fra Syrien. Hun kom hertil for 10 år siden. Hun var uddannet lærer i Syrien, og nu har hun så uddannet sig til pædagog her i Danmark og arbejder i en børnehave i Helsingør, hvor jeg selv er fra. Det var også der, jeg mødte hende. Hun er en meget værdsat medarbejder i den børnehave. Så vidt jeg ved, er hun her på midlertidig opholdstilladelse. For det er jo rigtig svært at få permanent opholdstilladelse. Så hun vil jo nok være en af dem, som ordførerens parti vil prøve at sende tilbage til Syrien. Jeg er jo helt sikker på, at hun ikke er den eneste. Der er jo rigtig mange fra Syrien og flygtninge fra andre lande, som arbejder i omsorgssektoren, hvor vi jo i den grad har mangel på personale, både hvad angår pædagoger, sosu'er og sygeplejersker osv. Har ordføreren og ordførerens parti regnet på, hvad konsekvenserne for vores velfærdssamfund ville være, hvis ordføreren og ordførerens parti fik flertal for det her forslag?

Ordføreren.

Nej, vi har ikke regnet på, hvordan velfærdssamfundet ville se ud. Vi har regnet på, hvor mange syrere der er på midlertidig opholdstilladelse i Danmark, som vi umiddelbart ville kunne sende ud, hvis der var et ønske om det i Folketinget og hos myndighederne. Det mener vi også er det rigtige. Det duer jo ikke rigtig, at vi holder på nogle mennesker, som – nogle af dem kan helt sikkert bidrage til det danske samfund; det sætter jeg slet ikke spørgsmålstegn ved – de sukker efter dér og ønsker kommer hjem, så de kan være med til at hjælpe i syriske skoler og være med til at få deres land på fode igen. For i forhold til Danmark er der jo alt andet lige rigtig, rigtig mange ting, der halter i et samfund som det syriske efter en meget lang borgerkrig. Så det handler i virkeligheden om, at vi lige lukker øjnene et øjeblik og tænker på: Hvad er egentlig bedst for det danske samfund og bedst for de mennesker, det handler om her? Det er jo at komme hjem til deres hjemland og sørge for, at det land kommer på fode igen. Det kan vi ikke lukke øjnene for.

Spørgeren.

Det synes jeg godt nok er lidt uansvarligt, altså at man ikke engang har prøvet at forholde sig til det. Mig bekendt er hele hjemmeplejen og vores plejehjem jo fuldstændig afhængige af mange af de mennesker, der er kommet hertil som flygtninge. Der er jo ældre mennesker, som ikke ville kunne få omsorg og pleje, hvis det her blev gennemført i morgen. Er det virkelig ordførerens og ordførerens partis holdning, at de gamle på plejehjem så bare må nøjes med ikke at få omsorg og pleje, eller hvad?

Ordføreren.

Jeg er overbevist om, at hvis Danmark begynder at sørge for, at der kommer reel midlertidighed omkring de her mennesker, så ville det jo på bundlinjen være en kæmpe overskudsforretning for det danske samfund. Så bliver der flere penge til rådighed for dansk velfærd. De gange, Finansministeriet har regnet på det her – og der har man ikke engang nødvendigvis fået det hele med – er man jo endt på et tocifret milliardbeløb, som det koster med den ikkevestlige indvandring. Så uanset om man kan lide det eller ej – og nogle vil sige, at vi ikke skal gøre det her op i penge – er der ingen tvivl om, at det ville være en kæmpe værdi, hvis vi kunne sørge for, at de mennesker kommer hjem, og hvis vi så tilsvarende kunne give penge ud til dansk velfærd eller andre ting, som det danske samfund har brug for.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Der blev jeg pludselig lidt nysgerrig. Jeg havde egentlig tænkt mig at spørge om noget andet, men jeg synes, jeg hørte hr. Peter Skaarup sige, at der vil være nogen, der bidrager til det danske samfund, og at de da skal have lov til at blive. Så skal jeg forstå det sådan, at Danmarksdemokraternes hjemsendelsespolitik altså ikke er så håndfast, og at f.eks. en sosu-assistent, en pædagog eller en læge, der oprindelig er kommet fra Syrien og er her på midlertidigt ophold, ikke skal sendes hjem?

Ordføreren.

Nej, det skal man ikke forstå. Jeg tror, ordføreren hørte første del af min sætning, men nok ikke hørte anden del. For jeg skrev under på, uden at kende eksemplet fra Alternativet, at der jo selvfølgelig er syrere, der bidrager til det danske samfund – heldigvis for det. Der er nogen, der virkelig forsøger at bidrage, når de kommer til Danmark. Men der er jo desværre også en overrepræsentation i kriminalstatistikkerne og en samlet underrepræsentation på arbejdsmarkedet blandt syrere i Danmark. Derfor er vi jo nødt til at se på de faktuelle forhold og konstatere, at det altså haster med, at de pågældende kommer hjem og får deres hjemland på fode igen, uanset om de kan bidrage til det eller de måske ikke kan bidrage til det. Alt andet lige tror jeg det danske samfund har givet dem nogle færdigheder, som kan bruges hjemme i Syrien. Det duer jo ikke – og det burde vel heller ikke være De Radikales udlændingepolitik – at vi fjerner kapacitet, arbejdskraft og gode folk, hvis det altså er det, fra det land, som de skal være med til at genopbygge. Det er da helt bagvendt.

Fru Zenia Stampe.

Okay, så jeg skal forstå det sådan, at de mennesker, der i dag arbejder i vores hjemmepleje, på vores hospitaler, i vores daginstitutioner og i vores skoler, og som oprindelig er kommet fra Syrien, skal sendes hjem. Jeg tror, vi er ret mange, der er nysgerrige efter at vide, hvor mange det faktisk handler om. Der vil jeg så sige, at ja, det er udlændingepolitik, men det er sådan set også velfærdspolitik. Jeg tror desværre – og jeg synes, det er lidt uansvarligt, at man ikke har regnet på det – at det er et rigtig stort antal, det drejer sig om, som vi vil stå og mangle. Mener hr. Peter Skaarup virkelig, at vi er i stand til at undvære dem fra i morgen, og at de bare kan sendes hjem?

Tak. Ordføreren.

Jeg mener, at de mennesker, der er kommet fra Syrien, som har midlertidig opholdstilladelse, og det er jo flertallet, skal hjem og være med til at genopbygge deres land. Og det mener jeg også gælder andre lande. Altså, det duer jo ikke, at vi siger, at bare man er her længe nok, er man her i Danmark for tid og evighed. Som sagt arbejder nogle, og det er rigtig godt, men der er jo desværre en stor del, der er på offentlig forsørgelse, og der er en stor del, der laver kriminalitet. Jeg forstår simpelt hen ikke, at De Radikale stadig væk har meldt sig ud af al realistisk politik på udlændingeområdet; det forstår jeg ikke.

Dermed siger vi tak til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne, som er ordfører for forslagsstillerne. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo sådan, at demokrati fordrer deltagelse, altså at man har muligheden for at kunne deltage aktivt i demokratiet, at man har muligheden for at kunne ytre sig, og at man skulle have muligheden for at kunne deltage i valg og kunne stille op til valg. Desværre har udviklingen de seneste mange år i Danmark betydet, at en større og større andel af de mennesker, der bor, lever og arbejder her i Danmark og har deres permanente ophold her i landet, ikke længere har stemmeret. En af de grupper, der bliver allermest påvirket af det, er de børn og unge, som er født eller opvokset her i landet. Hvis man er født og opvokset her i landet, har gået i skole her i landet og har været en del af det danske samfund, så er det for mig fuldstændig uforståeligt, at man så ikke også skal have muligheden for at kunne deltage i demokratiet. Med den indfødsretsaftale, der blev lavet i 2021 af en kreds af partier her i Folketinget, indførte man jo et beskæftigelseskrav, som gør, at vi i dag, når man sidder i Indfødsretsudvalget, ser adskillige sager med unge mennesker, som er født og opvokset her i landet, har taget deres uddannelse her, men som ikke har de fulde borgerrettigheder, og som ikke kan få dem, før de har haft 4 års beskæftigelse her i landet. Så det betyder, at de konkret bliver stillet over for valget mellem, om de skal tage en uddannelse, eller om de skal sørge for at få et arbejde, så de kan få stemmeretten og et rødbedefarvet pas. Det synes jeg er en fuldstændig urimelig tilgang at have, og derfor går det her beslutningsforslag ud på, at vi skal genindføre § 3 A, som var der under den tidligere Helle Thorning-Schmidt-regering tilbage i 2014, hvorefter du, hvis du er født eller opvokset her i landet, ved erklæring kan blive dansk statsborger, når du har gennemført folkeskolens afgangseksamen, eller når du er blevet 18 år. Og jeg ser frem til at få en god debat om det forslag her i dag.

Dermed tak til ordføreren for forslagsstillerne. Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak. Jeg vil starte med at slå fast, at jeg synes, at det er et dårligt forslag. Regeringen kan ikke støtte det. Vi stiller strenge krav til alle, der vil være danske statsborgere. Man skal gøre sig fortjent til at blive dansk statsborger, og man skal tage værdier til sig og bidrage positivt til Danmark. Derfor skal der ikke indføres en genvej til dansk statsborgerskab, uanset hvor man er født og opvokset. Unge, der er født og opvokset i Danmark, skal efter regeringens opfattelse som udgangspunkt leve op til de samme krav som alle andre ansøgere. Det er helt rimeligt, at man, hvis man gerne vil det danske samfund og vil være dansk statsborger, skal leve op til de samme krav som alle andre, også selv om man er født og opvokset i Danmark. På en række punkter, hvor det giver mening, har vi allerede særlige regler for unge ansøgere. Det gælder f.eks. i relation til opholdskravet. Hvis ansøgeren er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år og man opfylder de øvrige betingelser, kan man blive optaget på et lovforslag, når man fylder 18 år. Det gælder også i forhold til sprogkravet. Det kan f.eks. opfyldes, ved at ansøgeren har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse og bestået faget dansk. Det har de fleste unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, heldigvis. Der er også særlige regler i forhold til beskæftigelseskravet. Unge ansøgere, som er født i Danmark, eller som er indrejst i Danmark før det fyldte ottende år, kan ansøge om dispensation fra beskæftigelseskravet hos Indfødsretsudvalget. Derudover er gebyret for at indgive en ansøgning om dansk statsborgerskab lavere for unge under 25 år, som er født eller opvokset i Danmark. Der er altså allerede i dag særlige regler for personer, der er født og opvokset i Danmark, men naturligvis kun på de punkter, hvor det giver mening. At åbne op for en erklæringsadgang med meget få reelle krav til de unge giver ikke mening. Det er jo ikke en forudsætning, at du, bare fordi du er født og opvokset i Danmark, har taget Danmark og danske værdier til dig, eller at du i øvrigt har bidraget positivt til samfundet. Forslagsstillerne skriver godt nok i beslutningsforslaget, at der ikke skal kunne gives statsborgerskab ved erklæring, hvis PET vurderer, at den unge kan være til fare for landets sikkerhed. Forslagsstillerne vil altså her blæse og have mel i munden samtidig. For man kan ikke både have en erklæringsadgang, der alene baserer sig på objektive, konstaterbare kriterier, og samtidig have et krav om, at PET skal vurdere, hvorvidt de unge ansøgere kan være til fare for statens sikkerhed. Det skyldes, at dansk statsborgerskab som bekendt tildeles ved lov. Der må derfor ikke efter grundloven overlades et skøn til den myndighed, der skal tage stilling til, om betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring er opfyldt. Jeg mener derfor samlet set, at den foreslåede erklæringsadgang ikke er holdbar. Der skal fortsat stilles strenge og rimelige krav til personer, der ønsker dansk statsborgerskab. Regeringen kan derfor som sagt ikke støtte forslaget.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg undrer mig stadig væk lidt over, hvad begrundelsen er for, at man ikke kan støtte sådan et forslag her. For det er jo noget, der har været gennemført tidligere. Det er jo en ordning, der har fungeret under en tidligere socialdemokratisk ledet regering. Der bliver jo stillet nogle krav til de unge mennesker, som vil få mulighed for at få statsborgerskab ved erklæringsadgang. Så hvad er det præcis, der gør, at unge mennesker, som er født eller har tilbragt langt størstedelen af deres tilværelse her i Danmark, har gået i dansk folkeskole og har taget dansk uddannelse, ikke skal have muligheden for at kunne få statsborgerskab, når de bliver 18 år? For virkeligheden er jo i dag, at vi ser en lang række af de her borgere, som har taget uddannelse, som er i gang med at videreuddanne sig, men som så ikke kan få dansk pas, og som ikke kan få dansk statsborgerskab, fordi der er et beskæftigelseskrav. Hvad er årsagen til, at man skal vente, til man bliver 30 år, før man kan få retten til at kunne stemme til et folketingsvalg, når man er født og opvokset her i landet?

Ministeren.

Det er jo en kedelig konsekvens af, at Folketinget i 1980'erne, bl.a. med stemmer fra de forskellige kommunistiske partier, der senere blev til Enhedslisten, men også stemmer fra mange andre af Folketingets partier, sågar partier fra blå blok og også mit eget parti, førte en alt for lempelig udlændingepolitik. Det startede i 1983. Man lukkede en masse mennesker ind i Danmark i årene, der fulgte efter. Man lod en masse mennesker komme hertil og slå sig ned. De stiftede familier og fik børn, og mange af dem er vokset op i parallelsamfund uden at blive positive bidrag til det danske samfund. Det er jo især i nogle af de områder, hvor Enhedslisten, Frie Grønne og den type partier får rigtig mange stemmer, at mange af de her mennesker bor. Det er klart, at hvis man gør det meget enkelt for de mennesker at få statsborgerskab, selv om de er enormt dårligt integrerede, så er deres incitament til at blive positive bidrag til det danske samfund lille. Så har de jo så lempelige vilkår, hvis de bidrager positivt. På den måde har vi jo fundet en god balance.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg synes, det er nogle mærkelige anekdotiske betragtninger, som ministeren gør sig. Hvad er det præcis, ministeren baserer det på, at unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, der har gået i dansk folkeskole, og der er i gang med at uddanne sig til sygeplejersker, til ingeniører og til læger, er dårligt integrerede, og at de er opvokset i parallelsamfund? For det er jo dem, vi taler om her. Det er jo de unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, som er i gang med at uddanne sig, men som ikke får muligheden for at kunne deltage fuldt ud i demokratiet, før efter de har afsluttet deres uddannelser og har arbejdet i 4 år. Det er dem og deres sager, vi bl.a. ser i Indfødsretsudvalget. Hvad er ministerens begrundelse for at sige, at de skulle være dårligt integrerede?

Ministeren.

Men det er jo ikke kun dem, vi taler om. Det er jo det, der er problemet her. Det her har jo ikke noget med anekdotiske eksempler at gøre. Det her er jo et spørgsmål om politisk holdning. Mener man som Enhedslisten, at man uden videre skal blive dansk statsborger, fordi man tilfældigvis er født her? Eller mener man, at vi er nødt til at passe lidt på sammenhængskraften i det her land? Og der tilhører jeg så den sidste gruppe. Det hænger jo sammen med, at alt for mange er blevet danske statsborgere på et alt for lemfældigt grundlag igennem tiden, og derfor har vi så fået nogle stramme regler. Men er man en velintegreret ung borger, har man jo så også god mulighed for at blive statsborger.

Fru Helene Brydensholt, Alternativet.

Tak. Jeg hæftede mig også ved det, ministeren sagde, i forhold til at ministeren ligesom skar alle de unge, som det her forslag handler om, over én kam og kaldte dem dårligt integrerede. Altså, hvad bygger ministeren det udsagn på? Har ministeren belæg for at sige, at de unge, som det her forslag handler om, alle sammen er dårligt integrerede og dårlige borgere i Danmark?

Ministeren.

Det var da et helt utroligt dårligt spørgsmål. Altså, jeg har overhovedet ikke givet udtryk for, at alle var dårligt integreret. Jeg siger blot, at vi har nogle regler, fordi vi har haft nogle store integrationsudfordringer i det her land, og det følger af, at Folketinget siden 1983 og mange år frem førte en alt for lemfældig udlændingepolitik. Det betød, at rigtig mange mennesker kom hertil, og at rigtig mange fik statsborgerskab og fik børn, som også fik statsborgerskab, og derfor har Folketinget så klogeligt strammet markant op de senere år, senest under Mattias Tesfaye, da han var udlændingeminister. Det var klogt. Det skal vi holde fast i. Og det er selvfølgelig ikke et spørgsmål om at tale om alle, men hvis vi lemper det her område ét sted, kommer den lempelse til at tælle for alle.

Spørgeren.

Det var jo godt, vi så fik det på plads. For jeg var da superked af at høre, at ministeren bare generaliserer om en hel masse unge mennesker. Jeg kan så forstå, at de skal bøde for andre folks handlinger. Det synes jeg er superærgerligt. Jeg har jo talt med rigtig mange af de her unge mennesker, i kraft af at jeg har siddet i Indfødsretsudvalget i nogle år. Jeg har også mødt mange af dem, og jeg kan fortælle, at det er helt almindelige unge mennesker ligesom alle andre her i landet. Mit spørgsmål er: Synes ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at mange af de her unge så vælger ikke at få en uddannelse for hurtigt at kunne få statsborgerskab?

Ministeren.

Men jeg vil ikke have siddende på mig, at jeg generaliserer. Jeg fortæller, at vi har nogle regler, og de regler gælder for alle. Hvis man laver de her tåbelige regler, som bliver foreslået her i dag, så er det klart, at det vil have en meget negativ konsekvens for det danske samfund. Der er vi heldigvis mange ansvarlige partier – det har jeg i hvert fald en forventning om. Nu har de andre partier selvfølgelig ikke tilkendegivet deres holdning nu, men hvis jeg kender dem ret, vil de være ansvarlige i den her sammenhæng, og de vil selvfølgelig afvise at gå ned ad det her spor.

Dermed tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken. Hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Med det her beslutningsforslag ønsker Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet at lette adgangen til indfødsret for børn og unge, der er født i Danmark. Socialdemokratiet mener, at vi skal stille høje krav til udlændinge, der ønsker et dansk statsborgerskab. For Socialdemokratiet er det enormt vigtigt, at man vil velfærdssamfundet og man vil fællesskabet. Man skal ville pligt og ret, og man skal sætte en ære i at bidrage til det danske samfund. Det er noget af det, der gør, at vi er stolte af at være danskere, og at vi ikke bruger »danskhed« eller »danskere« eller »Danmark« som skældsord. Unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, er ikke nødvendigvis dansksindede, ligesom det heller ikke er givet, at de betragter sig som en del af vores stærke fællesskab, vores danske familie. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at sikre, at kommende statsborgere i Danmark besidder evner og besidder en vilje til at være en del af vores stærke fællesskab. Derfor er Socialdemokratiet langtfra interesseret i at lempe på de nuværende betingelser for opnåelse af dansk indfødsret. Vi siger derfor nej – og det er ikke bare et nej, men et klart nej – til det her beslutningsforslag. Det er en tillidserklæring at få et statsborgerskab, og vi mener ikke, at princippet om ret og pligt er urimeligt, og vi synes heller ikke, det er urimeligt, at vi forventer, man kan opfylde nogle krav til uddannelse, til samfundsviden, til forståelse og til fravær af kriminalitet. Derudover er jeg som socialdemokrat overbevist om, at mennesker har rigtig godt af, at der bliver stillet høje krav til dem. Det får dem til at rette ryggen; det får dem til at tage ansvar for egen tilværelse, ligesom de bliver bevidste om vigtigheden af at bidrage til vores fællesskab – et fællesskab, som man med et dansk pas er en del af. Hvis vi blot deler statsborgerskab ud til højre og til venstre i tilfældige strømninger – ja, nærmest så man kan trække et dansk statsborgerskab i en automat – så udvander vi og mister vi den stærke betydning af at få det rødbedefarvede pas. På baggrund af de overvejelser støtter Socialdemokratiet ikke beslutningsforslaget. Vi ønsker ikke at lempe de nuværende krav til dansk indfødsret.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Først vil jeg godt lige høre noget. Ordføreren siger, det skal være svært for udlændinge at få dansk statsborgerskab. Jeg vil bare lige starte med at spørge hr. Anders Kronborg, om han betragter et ungt menneske, som er født og opvokset i Danmark, har gået i dansk folkeskole, har spillet fodbold i en dansk fodboldklub og har deltaget aktivt i foreningslivet, som udlænding. Det er det første spørgsmål. Det andet spørgsmål er om, at hr. Anders Kronborg sådan tegner et billede af, at man bare kan trække et statsborgerskab i en automat, og jeg tror godt, hr. Anders Kronborg ved, at det ikke er det, der er tilfældet, og at det heller ikke det, der ligger i det forslag her. Det, der ligger i det her forslag, er jo bare en genindførelse af den § 3 A, der var tilbage i 2014, hvor der rent faktisk også blev stillet nogle ret strenge betingelser for at kunne få statsborgerskab, bl.a. i forhold til kriminalitet, i forhold til hvor lang tid man har opholdt sig i landet, og i forhold til hvor lang tid man har deltaget i folkeskolen. Så hvad er det præcis, der gør, at hr. Anders Kronborg mener, at et ungt menneske, som er født og opvokset i Danmark og har deltaget i samfundslivet, ikke er berettiget til at kunne få et statsborgerskab og stemmeret?

Ordføreren.

Jeg er af den helt klare overbevisning, at når vi går tilbage i tiden og ser på den danske befolkning, har vi givet for mange danske pas til folk, der ikke vil det danske samfund. Den fejl må vi ikke gentage igen. Der skal vi passe på Danmark. Så spørger ordføreren mig generelt, om man er udlænding, hvis man er født og opvokset i Danmark og har gået i en dansk skole. Det synes jeg desværre at der er enormt mange eksempler på. Prøv at tage til det indre Nørrebro. Prøv at tage til Gellerupparken. Prøv at tage til Vollsmose. Der er flere eksempler på unge mennesker, der ikke anerkender demokratiet, der ikke vil ytringsfriheden, og der ikke vil ligestilling mellem kønnene – gode danske værdier, som det er vigtigt at leve op til. Derfor mener jeg, det er helt afgørende for Danmarks fremtid, at vi har nogle stramme regler for tildeling af dansk statsborgerskab.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg synes, det er en besynderlig generalisering, for det, som hr. Anders Kronborg siger han kan finde i Vollsmose og andre steder, vil jeg bare hilse og sige at man også kan finde i Hjørring. Det kan man også godt finde i Silkeborg. Det kan man også godt finde hos mennesker, der er vokset op i en kernedansk familie. Men betyder det, at de så ikke skulle have mulighed for at deltage i demokratiet? Det har jeg uendelig svært ved at se. For dem, hr. Anders Kronborg rammer med den tilgang, er jo alle de mennesker, som tager demokratiske værdier til sig, men vi anerkender ikke, at når de er født og opvokset her, skal de også have mulighed for at deltage i det demokrati, de selv skatter rigtig højt.

Ordføreren.

Der kender Peder Hvelplund jo mine synspunkter til, kan man sige, stort set yderste knogle i kroppen, for vi sidder jo i Folketingets Indfødsretsudvalg. Er der unge mennesker – hvad der heldigvis er, det anerkender jeg – der har gået i den danske folkeskole og måske endda, det er der konkrete eksempler på, har taget et opgør med deres forældre, når disse siger, at de ikke må have et fritidsarbejde, eller at de skal tage tørklæde på, og de unge så siger, at de ikke vil tage tørklæde på, men at de vil være en del af Danmark og bidrage i det danske foreningsliv, hjælpe piger på vej til fodboldklubben og ind i foreningslivet, kan vi, da vi jo sidder i Folketingets Indfødsretsudvalg, give en dispensation, fordi vi kan se, at de vil Danmark.

Fru Helene Brydensholt, Alternativet.

Jeg kan forstå på det, som ordføreren siger fra talerstolen, at det er Socialdemokratiets holdning, at selv om man er født og opvokset i Danmark, så er man stadig udlænding. Hvornår er man ifølge Socialdemokratiet ikke udlænding mere?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, som jeg siger, at det ligger i ens væremåder. Vi ved jo godt, hvad det vil sige at være dansk og være en god samfundsborger. Det er jo f.eks., at når man går ind i foreningslivet, så kan mænd og kvinder sidde blandet og ikke i to adskilte lejre, hvor kvinderne er i højre side og mændene i venstre side. Det er, at man respekterer ytringsfrihed, at man holder af vores demokrati, at man fejrer de danske højtider, og at man deltager i forældremøder i skolerne. Vi har jo enormt mange eksempler på, at folk gerne vil Danmark, og dem, der gerne vil Danmark og leve op til kravene, får jo også et dansk pas. Altså, se bare, hvordan der hvert år, når vi holder den store statsborgerskabsdag her på Christiansborg, er mange tusind mennesker, der sidder stolte med Dannebrog, synger med på de danske sange og ser dansk kultur fra scenen. Jeg får en klump i halsen, må jeg indrømme, for jeg kan jo mærke, at alle de her mennesker vil Danmark. Men jeg har det også sådan, at det unge menneske, der er 17 eller 18 år og terroriserer i bandemiljøerne, ikke skal have et dansk pas på min vagt.

Spørgeren.

Ordføreren ved lige så godt som mig – vi har jo siddet sammen i Indfødsretsudvalget, men nu sidder jeg der ikke mere – at der er masser af de her unge mennesker, der ikke får dansk statsborgerskab, som er født og opvokset i Danmark, og som opfører sig præcis, som ordføreren siger man skal opføre sig for at være dansk, men som alligevel får afslag i forhold til beskæftigelseskravet. Så det er jo ikke rigtigt, hvad ordføreren siger.

Ordføreren.

Ordføreren ved også, at der er enormt mange, der får et dansk pas. Når jeg behandler de sager, sidder jeg jo og kigger på, om vedkommende har været aktiv i foreningslivet, om vedkommende har haft et fritidsarbejde, altså bidraget til det danske samfund, om vedkommende har passet sin skole, og om vedkommende lever op til danskkravene, men jeg har jo også set eksempler på sager, hvor det handler om er vandel, dvs. butikstyveri og vold, hvor man ikke har haft et fritidsarbejde, og hvor man har sløset i sin uddannelse. Det er ikke i min verden at ville Danmark.

Dermed tak til Socialdemokratiet. Vi går videre til Venstre og fru Marlene Ambo-Rasmussen.

Tak for det, formand. Som ministeren også bemærkede indledningsvis, støtter regeringen, herunder Venstre, ikke op om beslutningsforslaget. Når vi stiller strenge, men retfærdige krav til alle, der gerne vil være danske statsborgere, værner vi om vores samfund. Derfor skal vi ikke begynde at lempe på kravene for de udlændinge, der er født og opvokset i Danmark. For selv om man er født på et dansk hospital, er det desværre langtfra sikkert, at man har taget de danske værdier til sig. At blive dansk statsborger er et privilegie. Derfor skal man også, selv om man er født og opvokset i Danmark, selvfølgelig leve op til de samme krav som andre ansøgere. Desuden har dem, der er født og opvokset i Danmark, allerede nogle naturlige fortrin. F.eks. vil man kunne opfylde kravene til danskkundskaber, hvis man har bestået dansk i folkeskolen. Det er en fordel, som en udlænding, der kommer til Danmark, altså ikke har. Det er grundlæggende ikke nok, at man ser sig selv som dansk. Det er heller ikke nok, at man har et godt kendskab til danske forhold og det danske samfund, som det beskrives i dette beslutningsforslag – i hvert fald ikke uden at det dokumenteres. Det danske statsborgerskab skal ses som en tillidserklæring fra vores samfund. Vi skal værne om det. Vi skal turde stille krav. Vi skal stille rimelige krav til dem, der ønsker at være en del af vores fantastiske land. Vi skal fortsætte med at gøre vores allerypperste for at sikre, at det bliver givet til dem, der vil os og vil Danmark – dem, der vil vores elskede land – og derfor kan Venstre desværre ikke bakke op om beslutningsforslaget i dag. Tak for ordet.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil egentlig gerne høre, hvad Venstres svar er til de unge mennesker, hvis sager jeg sidder med i Indfødsretsudvalget. Det er unge mennesker, der er født og opvokset her i landet, og som er i gang med at uddanne sig og tage en uddannelse som sosu-assistent, sygeplejerske eller ingeniør, altså nogle af de faggrupper, som vi mangler. De har søgt om dispensation i Indfødsretsudvalget, men tilhører den gruppe på cirka en tredjedel af ansøgere, som får afslag; de søger dispensation, men får afslag. Hvad er egentlig budskabet til dem fra Venstre? Er det bare, at selv om de bidrager til samfundet, kan de ikke blive anerkendt, før de har haft arbejde i 4 år, efter at de har færdiggjort deres uddannelse, og dermed kan de ikke få de fulde demokratiske rettigheder og betragte sig som fuldgyldige medlemmer af det danske samfund?

Ordføreren.

Lad mig starte med at sige, at langt de fleste unge jo lever op til kravene. Nu sidder jeg selv som helt nyt medlem i Indfødsretsudvalget, og derfor sidder jeg også på Venstres vegne og kigger på de her sager. Derudover kan jeg se, at tallene er rigtig, rigtig høje, i forhold til hvor mange af de unge der søger dispensation fra beskæftigelseskravet og netop får godkendelse fra flertallet af udvalget alligevel. Det ændrer bare ikke på, at vi desværre har rigtig mange sager. Man skal jo ikke google mange sekunder, før man finder eksempler på unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark og alligevel ikke har taget de danske værdier til sig. Det er de skrækeksempler, vi skal væk fra, og det er derfor, jeg godt kan stå på mål for, at Venstres holdning er, som den er i dag.

Hr. Peder Hvelplund.

Med det forslag, der ligger her, er der jo en række kriterier i forhold til kriminalitet, som skal være opfyldt, for at man kan få erklæringsadgang. Så er budskabet fra Venstre, et liberalt parti, at de borgere, som opfylder alle kriterier, og som gør det, vi beder dem om, og tager en uddannelse og ovenikøbet inden for områder, hvor vi har brug for dem, skal straffes, på grund af at der er nogle andre, som har begået kriminalitet, altså nogle andre, som vi faktisk med det her forslag stadig væk ville kunne opstille kriterier for, så de ikke umiddelbart ville kunne få erklæringsadgang? Er det særlig liberalt, at de skal bøde for, hvad andre eventuelt kunne have gjort?

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen bare nødt til at udfordre den præmis. Jeg sidder netop i det her udvalg som rimelig ny og kan sidde og kigge ind i de andre sager, der handler om unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, og alligevel skal jeg ikke google mange sekunder, før jeg finder skrækeksempler på unge mennesker født og opvokset i Danmark, altså unge udlændinge, som begår grov voldtægt gentagne gange, eller som er en del af bandeskyderier, og det er helt ned til 15-årsalderen. Det kan du google i løbet af få sekunder. Det er unge mennesker – udlændinge, som er født og opvokset i Danmark. Det er de skrækeksempler, vi skal væk fra, og det er derfor, vi død og pine bliver nødt til at stå på mål for de stramninger, vi har indført, og det gør jeg også i dag.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Så må jeg sige, at ordføreren bare ikke har læst vores forslag, for der er et meget, meget skrapt vandelskrav. Man må ikke engang have fået en advarsel for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Altså, selv en betinget fængselsstraf gør, at man ikke får dansk statsborgerskab ifølge dette forslag. Så derfor må ordføreren ikke have læst vores forslag. Det, jeg så til gengæld har lyst til at spørge om, handler om det, forslaget siger om, at vi skal være fuldstændig sikre på danske værdier osv. Hvad angår de ting, ordføreren nævnte som eksempler, f.eks. alt det med voldtægt, så får de personer jo aldrig dansk statsborgerskab, hverken med vores forslag eller i virkeligheden. Men hvad angår de der andre ting, altså foreningsliv osv., som andre har nævnt, tror ordføreren, at det indgår i dag i vurderingen af dansk indfødsret, altså når det ikke er dispensationssager? Tror ordføreren, at det er det, embedsmændene sidder og kigger på, når de sagsbehandler de enkelte sager?

Ordføreren.

Nu har jeg ikke været i Folketinget i særlig lang tid, efter at jeg er kommet tilbage, men jeg ved, at der er sådan en tendens til, at hvis man er uenig i et forslag, får man bare at vide, at det er fordi man ikke har læst det. Jeg er grundlæggende uenig i præmissen i forslaget, og det er jeg på grund af de skrækeksempler, jeg kom med før. Det har ikke noget at gøre med, at de ikke opfylder kravene. Det er jeg helt bevidst om, selv med den korte tid, jeg har siddet i Indfødsretsudvalget. Men jeg ser, at der er en historik. Nu har jeg trods alt også siddet som byrådsmedlem i Odense, hvor vi har Danmarks største ghetto, Vollsmose. Jeg har besøgt skolerne, jeg har besøgt børnene, og jeg har set, hvad det betyder, hvis man ikke allerede tidligt i barndommen tager de danske værdier til sig. Og så er min anke, at de børn senere hen – måske allerede fra 15-årsalderen, som der er eksempler på – rekrutteres som bandemedlemmer, ender i bandemiljøet, er en del af bandeskyderier, hvor uskyldige menneskers boliger bliver ramt, og gentagne gange begår voldtægt. Det er den præmis, jeg ikke køber ind på, og som I desværre har som en del af jeres forslag.

Spørgeren.

Det er overhovedet ikke en del af vores forslag. Og undskyld, hvis jeg bliver forarget. Vi fremsætter et forslag, og ordføreren står og svarer på noget, som overhovedet ikke er vores forslag. Der står helt klart, at man får det, under forudsætning af at man ikke har fået en betinget eller ubetinget fængselsstraf. Har man begået en masse andre overtrædelser, også bare fået en bøde over 3.000 kr., så får man det ikke. Det er jo helt i skoven at føre en argumentation, der intet har at gøre med det her forslag. Det har ikke noget at gøre med, om ordføreren har siddet her længe. Ordføreren har jo også været medlem før. Det var slet ikke det. Nogle gange lider de her behandlinger jo bare under, at ordførere, og det gælder, uanset hvor lang tid man har siddet i Folketinget, bare ikke har læst forslagene.

Tak. Ordføreren.

Jeg prøver lige en gang til med det samme svar, måske med andre formuleringer. Når vi har eksempler på unge mennesker ned til 15-årsalderen, som er født og opvokset i Danmark, og som ikke ærligt og redeligt har tilsluttet sig vores danske værdier, ikke er blevet en del af det danske samfund, ikke elsker vores land og ikke ønsker at være en del af det demokratiske samfund, men som senere i livet gerne vil opnå statsborgerskab, så er min pointe, at det er dét, vi skal være påpasselige med, og det er derfor, vi er nødt til at bibeholde de stramninger, vi har indført de senere år.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg tror bare, at jeg vil bede ordføreren om at bekræfte, at man altså også godt kan begå kriminalitet, efter at man er fyldt 18 år.

Ordføreren.

Det kan man. Det var netop min pointe med det her, og det var det, ordføreren fra De Radikale – bevidst eller ubevidst – forsøgte at misforstå.

Spørgeren ønsker ikke sin anden korte bemærkning. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre. Næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Det er nu i hvert fald tredje gang, jeg står her og behandler præcis det her forslag, og med de samme argumenter som tidligere stemmer Danmarksdemokraterne imod igen. Tak.

Der kom lige en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil da ikke forhindre hr. Kristian Bøgsted i at gentage den uden tvivl fremragende argumentation, ordføreren har for at stemme imod det her forslag. Forslaget her handler jo om mennesker, der er født og opvokset i Danmark. Langt størsteparten af dem – vi kan jo ikke sige, alle er det – er gode samfundsborgere, der er i gang med at tage en uddannelse og gøre de ting, vi egentlig efterspørger af unge mennesker her i landet, men de oplever alligevel, at de ikke har mulighed for at blive betragtet som almindelige samfundsborgere. Jeg er godt klar over, at ordføreren ofte taler om de her mennesker som nogle, der er kriminelle og massevoldtægtsforbrydere og alt muligt andet, men det er jo bare ikke det, der er tilfældet. For for langt størsteparten af dem er der jo tale om helt almindelige unge mennesker, som bare gerne vil have en uddannelse i Danmark og samtidig have retten til at kunne stemme til et folketingsvalg. Hvad er det præcis, der er argumentet for, at de ikke skal have den mulighed?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg nu ikke tror, at hr. Peder Hvelplund kan finde nogen eksempler på, at jeg står og omtaler de fleste af de her mennesker som kriminelle voldtægtsforbrydere. Det tror jeg simpelt hen ikke. Jeg er helt enig med hr. Peder Hvelplund i, at der er rigtig mange af de her unge mennesker, der lever op til alle krav og opfører sig ordentligt. De kan sproget hele vejen igennem. Jeg er helt enig. Men det ændrer bare ikke på, at jeg synes, at det her forslag vil være en lempelse af de kriterier, vi har for at få dansk statsborgerskab i dag. Det er jeg modstander af. Jeg synes, det er fair, at vi stiller nogle krav og rent faktisk sikrer os, at alle de unge mennesker her lever op til kravene. Hvis man lever op til alle kravene, kan man sende en ansøgning og få sit statsborgerskab. Har man behov for dispensation fra beskæftigelseskravet, ryger det ind i Indfødsretsudvalget. Men på den måde, vi kører det lige nu, og som ordføreren vil ændre, har vi altså også bare bedre kontrol med, at vi fanger dem, der laver ballade. Derfor stemmer vi imod forslaget her.

Spørgeren.

Så tror jeg, at jeg bare lige vil rekapitulere, hvad konkret det er, der bliver stillet af krav. Det, der bliver stillet af krav i den gamle § 3 A, er jo, at folk skal have boet her i minimum 12 år sammenlagt, heraf mindst 5 år inden for de seneste 6 år, at man ikke har fået en bøde på over 3.000 kr., ikke har fået 20 dagbøder eller derover for overtrædelse af straffeloven, ikke fået bøder for spirituskørsel og ikke fået bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Der er jo en lang række kriterier her. Det er jo nogle krav, man ville stille til unge mennesker i dag. Det, vi oplever i dag, er, at der gennem beskæftigelseskravet bliver stillet krav om, at man skal have haft 3½ års beskæftigelse inden for de seneste 4 år, hvilket betyder, at mange først kan få stemmeret, efter at de er fyldt 30 år. Hvor er rimeligheden i forhold til det?

Ordføreren.

De har jo mulighed for at søge dispensation, hvis det er det, de vil. Når ordføreren så snakker om det dybt urimelige i det her, vil jeg sige, at jeg ikke synes, at det er dybt urimeligt. Jeg synes, det er fair, at der er krav, og at vi rent faktisk sikrer os. Hr. Peder Hvelplund ved også lige såvel som mig, at vi desværre også oplever en del eksempler på personer, der har begået kriminalitet, og som var blevet statsborgere, hvis de bare havde fået det fra starten af eller fået det som biperson, ved at f.eks. deres forældre havde søgt.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. I dag kan man vokse op i Danmark, gå i skole her, lære sproget, blive en del af fællesskabet og alligevel stå tilbage med en følelse af, at man aldrig helt hører til, fordi man skal igennem et limbo, hvor ens identitet skal dokumenteres, vurderes og vejes, og hvor man ikke bare skal bevise, at man er dansk, men at man er dansk nok. Det skaber en usikkerhed, som ikke hører hjemme nogen steder. Det skaber unge mennesker, der egentlig kan alt det, vi forventer af dem, men som stadig væk bliver mødt af en mur, når de spørger om at få lov til at være her som fuldgyldige borgere. Men helt ærligt, dansk statsborgerskab er jo et fællesskab, man optjener igennem handling og ansvar. Det er ikke en følelse, man kan få bekræftet af andre. Det er en tilknytning, der hviler på, at man kan stå inde for de regler, der gør vores samfund muligt. Derfor mener jeg, at der er en klar grænse: Hvis man har vendt ryggen til fællesskabet, og hvis man har begået alvorlig kriminalitet, er der heller ikke en plads i fællesskabet til en. Det er ikke stramhed for stramhedens skyld; det er en simpel konsekvens af, at fællesskab kræver ansvar. Samtidig skal vi ikke gøre systemet til en forhindringsbane for unge, der allerede lever her. For ungdommen er ikke en fase uden fejl. At stjæle et tyggegummi eller tage en dum beslutning i en tåget teenageperiode som det at køre på cykel uden cykellygte er ikke det samme som at undergrave samfundet og være en femte kolonne. Derfor mener jeg også, at der skal være en bagatelgrænse, så vi ikke straffer mennesker for almindelige ungdomsfejl. Derfor stemmer SF for. Det gør vi, fordi vi ikke vil bygge et Danmark, hvor unge mennesker er dømt til at være gæster i deres eget liv, og fordi vi tror på et fællesskab, der både inkluderer, men også stiller krav. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Nu blev det jo endnu en gang demonstreret, at SF vil lempe den danske udlændingepolitik og lempe vilkårene for at opnå dansk statsborgerskab. Men det er jo en gratis omgang at stemme for det her beslutningsforslag, for ordføreren ved jo godt, at det her beslutningsforslag ikke får flertal i dette Ting. Nu kan jeg jo se, at fru Pia Olsen Dyhr har enormt travlt med, at hun gerne vil ind på bagsædet af en ministerbil efter næste valg, så hvis det virkelig skal batte i forhold til befolkningen og dem, som SF ønsker at appellere til her, så skal vi jo høre fra ordføreren nu, om det her er en rød linje i forhold til et kommende regeringsgrundlag og en kommende regering, som SF ønsker at træde ind i. Betyder det her så meget for SF, at det her vil man stille som krav i kommende regeringsforhandlinger?

Ordføreren.

Nej, vi kommer ikke til at køre med ultimative krav til regeringsforhandlingerne på udlændingeområdet, kan jeg nok godt løfte sløret for. Og ja, jeg tror, vi ville få en bedre regering, hvis vi lavede et rødt fællesskab mellem Socialdemokratiet og SF. Jeg tror, vi kunne gøre ting i udlændingepolitikken, som endda vil kunne gå længere end den her regering. Når det kommer til udenlandsk arbejdskraft, synes jeg jo, at vi har klare samarbejdsflader, som jeg tror vi ville kunne nå rigtig langt med, hvis det var SF og S, der sad i regering sammen, i stedet for at man også skal have nogle af de mere liberalistiske blå partier med, som jo nok nærmere har karakter af i den her regering at være tillidsrepræsentanter for de rige og for virksomhederne. Der tror jeg nok, at det ville være bedre med et, ja, mere rødt fællesskab.

Spørgeren.

Jeg tror stadig, at man med tilladelse fra forretningsordenen godt må sætte en kølig dansk pilsner på højkant på, at SF er villige til at acceptere en stram udlændingepolitik, for at Pia Olsen Dyhr sætter sig på bagsædet af en ministerbil. Ordføreren siger selv, at SF ikke stiller ultimative krav, så det her er jo en gratis omgang for SF. Men jeg sætter en kølig dansk pilsner på højkant på, at der ikke bliver rokket ved dansk udlændingepolitik, hvis SF kan få ministerbiler.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg tror, at vi kunne nå at lave nogle gode forandringer i dansk udlændingepolitik. Vi deler jo meget politik, når det kommer til negativ social kontrol, de parallelsamfund, vi ser, og integration. Jeg tror, at vi ville kunne nå langt sammen. Vi har jo også fremsat forslaget om, at man skal lære dansk i arbejdstiden, hvis man kommer som arbejdstager uden for EU. Det tror jeg da at vi kunne nå længere med, end Socialdemokratiet kan med Venstre eller Moderaterne, uden at jeg skal tale på andre partiers vegne. Det er i hvert fald ikke sket i den her regeringsperiode. Det kunne man jo godt undre sig over.

Den næste korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Nogle gange er det jo lidt svært egentlig at finde ud af, hvor SF står, og jeg tror nok, at min konklusion er, at SF egentlig bare prøver at gå helt under radaren på det her område, så man ikke kan tages til indtægt for at være et eller andet strammerparti eller slapperparti, og så siger man bare så lidt som muligt. Derfor vil jeg bare gerne takke for alligevel at have modet til at bakke op om det her forslag, som jeg også synes ligger i tråd med SF’s politik. For lige præcis når det kommer til børn og unge, synes jeg faktisk, at lige på det her område plejer tonen fra SF at være meget klar. Det her handler jo om børn og unge. Derfor vil jeg bare sige tak for det. Lad være med at lytte til det der drilleri om parlamentarik. Altså, de skal jo passe på; hvis de tirrer os for meget, kunne vi jo risikere at slå os sammen og gøre det sværere for dem og blive mindre medgørlige, selv om vi alle sammen har lært at sige, vi ikke stiller ultimative krav. Så det er bare en opfordring til, at SF ikke lader sig skræmme af det der, og bare en tak for – i hvert fald her – at være helt klar i mælet og være på børnenes hold. Det er også sådan, vi kender SF.

Ordføreren.

Nu har jeg haft fornøjelsen af at have deltaget i den her debat et par gange i Folketinget, og vi har jo altid bakket op, netop fordi vi er børnenes parti, og efter et valg kunne vi måske også blive partiet med børnenes minister. Det ville i hvert fald være noget, der kunne rykke noget. Jeg glæder mig bare til efter et valg at kunne få en rød regering.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Nej. Så er den næste korte bemærkning til hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Jeg tror også, at jeg vil være med på det væddemål i forhold til en kold pilsner; hvis det er en Tuborg Classic, er jeg sådan set med på det. Det er jo lidt sjovt, at man hører, at SF, hvis de kom i regering, så måske også, sådan som jeg i hvert fald hørte det, ville kunne føre en strammere udlændingepolitik. For os handler det ikke om at være stram eller slap; for os handler det om, at vi gør det rigtige. Og sidst SF var i regering, gik det jo ikke særlig godt. Så hvad er det for nogle stramninger, SF foreslår, hvis man går i regering med Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Vi synes jo, man kunne kigge på tvangsægteskabslovgivningen , som jo lige nu ikke rigtig fungerer efter hensigten. Der er blevet rejst meget, meget få sager, selv om vi jo ved, at der er et meget, meget stort problem i visse miljøer. Så den fungerer ikke godt nok, for den tager ikke højde for, at der også er en tvangsproces op til der, hvor man står på kirkegulvet eller moskégulvet, eller hvor man nu står, og siger ja til en anden. Det er jo først der, det måles, om man bliver udsat for tvang, men hvis man har været på genopdragelsesrejse i 3 år forinden, må man jo også sige, at det er et tvangsægteskab, for du kommer først hjem til Danmark, hvis du siger ja til den her ægtemand. Så det kunne man kigge på. Jeg synes også, der er nogle snitflader i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Vi støttede jo sammen med NNF forslaget om, at udenlandsk arbejdskraft fra uden for EU skal lære dansk i arbejdstiden. Jeg synes, det ville være en fin ting at bevæge sig ned ad den sti. Jeg synes, det vil skabe et bedre arbejdsmiljø, men også bedre integration, når arbejdstagerne bevæger sig ud i lokalsamfundet og skal stå i Netto og forklare, om man vil have en Grøn Tuborg, en Tuborg Classic, eller hvad man nu foretrækker.

Spørgeren.

Den sidste del af svaret vedrører arbejdsmarkedspolitik; det handler sådan set ikke særlig meget om udlændingepolitik. Igen er jeg jo bare lidt nysgerrig, for man har jo støttet den daværende S-regering: Så hvad er det egentlig, man fik igennem, da man støttede statsministeren i den daværende regering? Hvad er det for nogle ting, man har fået igennem sidste gang, som man måske gerne vil have igennem igen, eller vil man have nogle andre ting igennem? Det er det, jeg ikke lige helt kan forstå, altså i forhold til at man går ud og siger, at man kunne føre en strammere udlændingepolitik end den, regeringen er en del af i dag. Altså, det vil jeg gerne lige se, før jeg tror på det.

Ordføreren.

Man kan jo godt have en diskussion om, om det er arbejdsmarkedspolitik eller ej. Jeg synes egentlig også, at det her med, om man skal lære dansk eller ej, hører lidt ind under udlændingepolitik, ligesom jeg også synes, at der er et udlændingepolitisk element i hele diskussionen i forhold til universitetssagaen med studerende fra Bangladesh og Nepal. Jeg synes jo egentlig, at vi i den sidste regering støttede op om nogle fine ting. Vi fik børnene ud af Sjælsmark, hvilket jeg synes var det rigtige skridt. Samtidig strammede vi jo også udvisningsreglerne, og der bygges også videre på det fundament, hvilket gør, at vi nu er det bedste land i Vesteuropa i forhold til at sende folk hjem.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mads Olsen, SF. Næste ordfører er fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Det beslutningsforslag, som vi behandler her i dag, er et forslag om at genindføre den såkaldte erklæringsordning, altså en ordning, hvor unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, skal kunne få direkte adgang til dansk statsborgerskab uden en grundig individuel vurdering, som et statsborgerskab i mine øjne bør forudsætte. Men selv om intentionen bag forslaget kan lyde sympatisk, mener vi i Liberal Alliance ikke, at det er den rigtige vej at gå. Det er for os afgørende, at det at blive statsborger i Danmark ikke bliver en formalitet. Det er ikke noget, man automatisk har ret til, heller ikke selv om man er født og opvokset her i landet. Dansk statsborgerskab er et privilegie og den største gave, vi som samfund kan give til folk udefra. Som det fremgår af grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding »få indfødsret uden ved lov«. Det er på ingen måde tilfældigt, for det er netop meningen, at vi politikere skal tage stilling efter vores egen overbevisning, og det har aldrig været hensigten, at tildeling af statsborgerskab skulle overlades til en administrativ proces. I mine øjne er det ikke nok bare at være født her i landet. Man skal også ønske at være en del af Danmark som land, som folk og som værdifællesskab. Selv om man er født og opvokset i Danmark, kan man godt være vokset op her præget af en kultur, der ligger så langt væk fra, hvad det vil sige at være dansk: en kultur, hvor Koranen står over dansk lovgivning; en kultur, hvor man vil indføre sharialov i Danmark; og en kultur, hvor man foragter alle vores frihedsrettigheder. Skal vi så bare uden videre give dem dansk statsborgerskab? Det vil i min optik ikke kun være naivt. Det vil også være direkte uansvarligt. Vi skal ikke give statsborgerskab uden at vide, hvem det er, vi giver det til. Vi skal være sikre på, at de mennesker, vi inviterer ind i vores demokratiske fællesskab, vil være gode medborgere. Derfor skal vi ikke lempe på adgangen med en erklæringsordning. Vi skal derimod indføre en proces, der systematisk screener alle statsborgerskabsansøgere for antidemokratiske værdier og holdninger. Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig for talen. Først vil jeg godt lige høre noget. Fru Sandra Elisabeth Skalvig talte i lighed med den socialdemokratiske ordfører om udlændinge, der er født og opvokset her i landet. Jeg vil bare spørge fru Sandra Elisabeth Skalvig, hvad en udlænding, der er født og opvokset her i landet, er. Altså, er man ikke dansk, hvis man er født og opvokset i Danmark og ikke har nogen tilknytning til et andet land? Det andet spørgsmål handler om, at fru Sandra Elisabeth Skalvig taler meget om det der med, at man kan have alle mulige udemokratiske værdier. Men her er der jo tale om unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, er produkter af det danske samfund, har gået i dansk folkeskole og har deltaget i det danske foreningsliv fuldstændig ligesom fru Sandra Elisabeth Skalvig og mig. Hvad er det, der skal afholde dem fra at kunne blive fuldgyldige medlemmer af det danske samfund? Hvorfor er det, at de skal sorteres fra, og at man skal sige til dem, at det først er, når de har færdiggjort deres uddannelse, og det først er, når de har arbejdet 4 år efter deres uddannelse, at de må få de værdier, som vi i dag har?

Ordføreren.

For at komme ind på det første spørgsmål, som hr. Peder Hvelplund stillede, vil jeg sige, at man jo er udlænding i Danmark, hvis man ikke er dansk statsborger, i princippet. Du siger jo heller ikke, at en svensker, selv om vedkommende er født i Danmark, er dansk. Vedkommende vil stadig være svensk, selv om vedkommende er født i Danmark. Så jeg vil betegne udlændinge som personer, der ikke er danske statsborgere. I forhold til det andet mener jeg som udgangspunkt heller ikke, at det er nok, at man har taget en uddannelse, eller at man har været i beskæftigelse i 4 år. Det siger jo intet om, hvad det er for nogle mennesker, og det er det, vi i Liberal Alliance rigtig gerne vil se nærmere på. Vi bliver nødt til at kigge på, hvad det er for nogle værdier, de her mennesker har. Så kan det være, at der er nogle, der under deres uddannelse, hvad kan man sige, er så danske, at vi i Folketinget beslutter, at de kan blive en del af fællesskabet, hvorimod andre vil få afslag. For mig handler det i langt højere grad om, at vi skal screene ansøgerne for at se, hvad det er for nogle mennesker, og det er jo noget, vi politisk skal tage stilling til.

Spørgeren.

Lige først vil jeg sige noget om det med at være dansk. Med de stramme regler, der er for at opnå dansk statsborgerskab i dag, kan der jo godt være personer, som lever i tredje og fjerde generation som borgere i Danmark, men som ikke har haft mulighed for at opnå dansk statsborgerskab. Jeg synes, det er temmelig vidtgående, hvis man skulle sige, at man stadig væk ikke, selv om man kan føre sin historie så langt tilbage, kan betragte sig som dansk. Men jeg kunne godt tænke mig bare lige at høre sådan rent principielt om det der med at kunne få stemmeret, altså statsborgerskab. Forestiller Liberal Alliance sig, at det er noget, der i øvrigt skal gælde i forhold til det at få stemmeret, altså at man skal bekende sig til demokratiske værdier for at kunne få muligheden for at kunne deltage i demokratiet?

Tak. Ordføreren.

Jamen det er jo ikke en rettighed at blive tildelt et dansk statsborgerskab. Det er et privilegie. Det vil sige, at selv om folk har boet her i rigtig mange år, er der ikke nogen, der har ret til at blive danske statsborgere.

Næste korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg bed mærke i formuleringen om, at man ikke vil belønne folk og give dansk statsborgerskab til folk, der er imod grundlæggende frihedsrettigheder. Det er jo altid et dilemma for os liberale. Altså, hvordan er man liberal over for folk, der ikke er liberale? Det er jo ikke kun en problemstilling, der gælder udlændinge, og jeg kunne bare godt tænke mig spørge: Mener fru Sandra Elisabeth Skalvig også, at det er et problem, at en tredjedel af danskerne ifølge en ny meningsmåling vil forbyde islam og dermed gøre op med den grundlovssikrede religionsfrihed? Er det et problem ifølge Liberal Alliance, og hvad skal vi gøre ved det?

Ordføreren.

Jeg kender ikke den undersøgelse, som fru Zenia Stampe henviser til, så jeg vil ikke gå nærmere i detaljer omkring det. Men jeg tror, at man nogle gange også skal kigge på, hvad det er for nogle spørgsmål, der bliver sat op, og jeg er ikke bekendt med, at der er en så stor del af befolkningen, som vil gøre op med vores religionsfrihed i Danmark.

Spørgeren.

Det er sjovt, for det er tit det argument, vi bruger. Når man laver undersøgelser af udlændinge og bruger de undersøgelser til at vise, at de er meget antidemokratiske osv., så plejer vi også at kigge på, hvordan spørgsmålet er formuleret. Det synes jeg er lidt interessant at man også gør den anden vej. Jeg håber da også, at det er, fordi man har stillet spørgsmålet forkert, for mener fru Sandra Elisabeth Skalvig ikke, at det er dybt problematisk, at en tredjedel af danskerne vil forbyde islam? Jeg tror faktisk, det er sådan, at spørgsmålet er stillet: Skal man forbyde islam? Jeg kan i hvert fald stille fru Sandra Elisabeth Skalvig spørgsmålet: Er fru Sandra Elisabeth Skalvig også enig med mig i, at det ville være dybt problematisk at forbyde islam?

Tak. Ordføreren.

Jeg er ikke imod nogen religioner. Jeg går ind for, at vi har religionsfrihed i Danmark, og ønsker ikke at forbyde nogen religioner. Men omvendt set synes jeg, det er vigtigt, vi også har en debat i forhold til, at dele af islam også er politisk og også kommer i clinch med vores egne frihedsrettigheder, og der synes jeg sagtens, man kan problematisere nogle af de ting, der er i den politiske del af islam. Men at forbyde, at personer er muslimer i Danmark, går jeg selvfølgelig ikke ind for; jeg går ind for religionsfrihed til alle.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Mohammad Rona, Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for debatten. Det er mig bekendt et beslutningsforslag, der har været på et par gange her igennem de sidste par års tid. Folk kender jo godt min og Moderaternes holdning til det her. Jeg synes sådan set langt hen ad vejen, at beslutningsforslaget kommer ind på nogle problematikker, som unge mennesker oplever i dag derude, i forhold til at man er født og opvokset her, man har gået i dansk vuggestue, dansk børnehave, dansk folkeskole osv. osv., og så finder man på et tidspunkt, når man er gammel nok, ud af, at man sådan set skal søge om det danske pas. Man kender ikke til andre lande; man kender til Danmark. Man bliver sat i samme kø som folk, der er indvandret til Danmark. Det, jeg godt kunne tænke mig, og det, vi i hvert fald godt kunne tænke os, er jo – og det når vi så nok ikke lige inden valget – at vi havde taget indfødsretsaftalen op af skuffen og gennemgået den slavisk. Det har jeg sådan set bedt om nogle gange, fordi jeg synes, at det ikke giver mening, at f.eks. uddannelse ikke tæller med på lige vilkår som beskæftigelse i dag, og at man ikke kan dispensere for det. Så synes jeg også, at der er en række ting, i forhold til at det her jo er ens land, når man er født og opvokset her. Det synes jeg godt nogle gange kan være svært lige at afvige fra. Nu ved jeg jo godt, at der også står i beslutningsforslaget, at man siger nej til kriminalitet og alle de her ting, og det er rigtig godt, men jeg kunne godt tænke mig – og desværre er der ikke opbakning til det her i Folketinget, uanset hvad jeg måtte mene om det – at vi på et tidspunkt i en kommende regering kom til at kigge på det her område en gang for alle, altså tog hele indfødsretsaftalen op af skuffen og fik gennemgået den slavisk. For der er jo nogle ting i det her. Vi sidder alle sammen i Indfødsretsudvalget, så vi ser nogle gange nogle ting, der kan virke fuldstændig vanvittige, i nogle af de sager, der kommer ind til os. Det er selvfølgelig et beslutningsforslag, som vi sammen med regeringen ikke kan støtte, men jeg synes, at det har nogle gode takter, og jeg synes, at vi i fremtiden, altså med dem, der er med til det her, skal prøve at arbejde videre i den her retning på den ene eller den anden måde. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til hr. Mohammad Rona. Jeg bliver også nødt til at erkende, at hr. Mohammad Rona jo bærer en stor del af ansvaret for, at vi har den her drøftelse i dag. Nu citerer jeg bare fra et indlæg, som jeg står med her: »Disse unge har allerede bevist deres engagement i det danske samfund. De tager ansvar for deres uddannelse og vælger et liv uden kriminalitet. De bidrager positivt ikke bare i klasselokalet, men i lokalsamfundet, i fritidslivet og på arbejdsmarkedet. Ved at give dem nemmere adgang til statsborgerskab, anerkender vi deres indsats og sender et klart signal: Du hører til her. Du er en del af Danmark.« Det kan man sige var det, Kommunal Rona sagde i den kommunale valgkamp forud for kommunalvalget. I dag er det så Folketings Rona, der står her. Jeg kunne godt høre, at Kommunal Rona og Folketings Rona havde sådan et plenumarbejde, hvor man ligesom skulle finde ud af, hvor man egentlig skulle stille sig henne, og om det er Kommunal Rona eller Folketings Rona, der står på talerstolen. Men jeg vil godt give Folketings Rona den udvej at sige, at det her ikke kræver, at man ændrer indfødsretsaftalen. Det her er jo bare en ændring i indfødsretsloven, nemlig en genindførelse af § 3 A, så Folketings Rona kan jo komme ud af kniben (Fjerde næstformand (Karsten Hønge): Nu må det stoppe!) ved bare at stemme for det her forslag.

Tak, og så vil jeg sige til hr. Peder Hvelplund: Det kan være meget morsomt lige i en enkelt bemærkning, men man skal ikke bruge øgenavne om sine kolleger i Folketinget. Det er klart ved siden af forretningsordenen. Første gang synes jeg det kan være okay, når det er sjovt. Næste gang er det ikke sjovt mere. Ordføreren.

Tak, fordi man laver et beslutningsforslag på baggrund af et debatindlæg, jeg har leveret i Nordjyske. Det synes jeg faktisk er ret cool. Jeg har jo skrevet det debatindlæg i Nordjyske, og jeg har også udtalt mig om det i Politiken. Det er jo der, ordføreren sådan set har overskriften fra. Det er rigtigt nok, at man kan ændre det her på den måde, som der bliver fremlagt, men igen vil jeg sige, at det for mig handler om noget større, forstået på den måde, at jeg faktisk godt kunne tænke mig at se på hele aftalen. Det der med at lave de der små lappeløsninger, hvor man lige kan lempe det ene sted og stramme det andet sted, vil ikke fungere for os. Vi kunne godt tænke os at tage aftalen op, og når vi så på et tidspunkt kan tage aftalen op, kunne bl.a. det her med, at uddannelse også kan tælle med som beskæftigelse, være et ret vigtigt punkt, som vi kunne tage med. Jeg ved, at det stod i lovprogrammet i 2022, da man støttede den daværende regering, men det fik man så ikke indført sammen med De Radikale. Det var lidt ærgerligt.

Spørgeren.

Jeg skal starte med at beklage over for formanden og tager selvfølgelig irettesættelsen til mig og vil nu fremover henvende mig til hr. Mohammad Rona. Jeg vil spørge hr. Mohammad Rona: Når nu det her forslag ligger der, hvad er det så principielt, der gør, at Moderaterne og hr. Mohammad Rona ikke kan bakke op om det? For hr. Mohammad Rona ved jo godt, at vi, når vi sidder i Indfødsretsudvalget, ser stribevis af sager med unge mennesker, som opfylder alle kriterier, men som får afslag. Hvorfor er det, at Moderaterne og hr. Mohammad Rona ikke her vil give en hjælpende hånd til de unge mennesker?

Ordføreren.

Jeg vil altid gerne give en hjælpende hånd til de unge mennesker. Det vil jeg altid gøre, og det er jo også derfor, jeg går til beslutningsforslaget på den måde, jeg går til det på, i forhold til mine to gode venner fra Socialdemokratiet og Venstre. Det er måske et af de steder, hvor vi er lidt uenige, og det er jo fair nok. Men vi stemmer som regering, og vi stemmer sammen som regering, uanset om vi er enige eller uenige. Det gælder på alle politiske områder.

Tak. Næste korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg synes også lige, der var en forandring i tonen og tilgangen. Jeg vil ikke kalde hr. Mohammad Rona øgenavne, men det var en lidt mere hård hr. Mohammad Rona, vi hørte under forrige behandling, og nu er det den bløde hr. Mohammad Rona. Det håber jeg ikke ordføreren tager ilde op. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at tage hele indfødsretsaftalen op og gå den igennem. Jeg kunne bare så godt tænke mig at høre, hvem hr. Mohammad Rona godt kunne tænke sig at gennemgå indfødsretsaftalen sammen med. Hvem tror hr. Mohammad Rona vil trække den i en retning, der er tættest på Moderaternes holdning? Er det den retning, vi ser herovrefra, eller er det den retning, som vi har fremlagt i dag?

Ordføreren.

Det er jo et godt spørgsmål. Jeg bærer ikke nag i forhold til øgenavne. Nu er det tredje gang, vi diskuterer det her forslag. Det kan være, at jeg fjerde gang bliver endnu mere blød, nu må vi se. Vi har sådan set et godt samarbejde med Socialdemokratiet og Venstre. Der er mange ting, vi er enige om, og der er også nogle ting, vi ikke er enige om. Hvis jeg skulle vælge, hvem jeg ville lave en indfødsretsaftale med, ville det være med de partier, jeg sidder i regering med nu.

Spørgeren.

Jo, men det var ikke dem, jeg sagde man skulle vælge imellem. Jeg spurgte, at hvis nu man skulle vælge mellem den vej eller vores vej, hvilken vej vælger man så? For det er måske ikke sådan vildt sandsynligt, selv om det går lidt bedre for nogle af regeringspartierne, at man bevarer sit flertal efter et valg. Der er i hvert fald stor risiko for, at man mister flertallet. Hvem vil man så gerne lave sådan en aftale med? For den skal jo have 90 mandater. Skal det være med højre side af Folketinget eller med venstre side af Folketinget, hvis Moderaterne kunne bestemme?

Ordføreren.

Eller det kunne være i midten af Folketinget. Men når det så er sagt, er det jo rigtigt nok set, at det nok bliver en smule svært og også uambitiøst, hvis det skulle være med et parti som Dansk Folkeparti. Det tror jeg ville være mere eller mindre umuligt. Men i den indfødsretskreds, hvor vi jo kun er tre nu, for De Konservative ville ikke være med, og Liberal Alliance gad så heller ikke lige pludselig, synes jeg faktisk at vi har et godt samarbejde. Men altså, det er jo ikke en lukket klub; det er ikke en lukket klub. Partierne er velkomne.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hvorfor er det umuligt at indgå en indfødsretsaftale med Dansk Folkeparti? Det forstår jeg ikke helt. Der er noget, jeg er lidt nysgerrig på. Hr. Mohammad Rona var ude i Berlingske og beklage sig over, at han bliver opfattet som lempelig i udlændingepolitikken, og så står han her på talerstolen i dag og argumenterer for, at man skal have dansk statsborgerskab, hvis bare man er indskrevet på en uddannelse. Det synes jeg egentlig er et godt eksempel på, hvorfor folk opfatter Moderaterne som enormt lempelige i udlændingepolitikken, for det ville jo være en åben dør i dansk indfødsretspolitik, hvis folk bare kunne skrive sig ind på en uddannelse og så automatisk levede op til beskæftigelseskravet og kunne få et dansk statsborgerskab. Så det er jo ikke så underligt, at Moderaterne bliver omfattet som lempelige i udlændingepolitikken, når de i modsætning til Venstre og Socialdemokratiet står på en væsentlig lempeligere platform.

Ordføreren.

Ahr, det er simpelt hen ikke rigtigt. Vi har ikke på noget tidspunkt været ude at sige, at hvis du bare bliver indskrevet på en uddannelse, kan du få dansk indfødsret. Man kan hegne det ind, som man vil, og det er jo også derfor, jeg sådan set flere gange i dag har sagt, at vi gerne vil være med til at tage hele indfødsretsaftalen op, og at vi også gerne vil være med til at diskutere det med vores blå venner. Jeg ved ikke helt, om vi nogen sinde bliver enige med Dansk Folkeparti om den del af det, men prøv at høre her: For os handler det om, at vi har en indfødsretsaftale, som er ordentlig, og som er balanceret. Det der med, at man bare kan blive indskrevet på en uddannelse og så få dansk pas, kommer ikke til at ske.

Spørgeren.

Hvorfor inkluderes Dansk Folkeparti ikke i kredsen af blå venner?

Ordføreren.

Jamen Dansk Folkeparti er da mere end velkomne til at komme ind i klubben.

Næste korte bemærkning er til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Nu er det jo lidt atypisk, at man tager ordet, når det er en regeringskollega, men jeg gør en undtagelse, fordi det begynder at handle om bogstavkombinationer i forhold til en kommende indfødsretsaftale, og det er sådan set en meget, meget spændende debat. Det her er jo noget, der sker for lukkede døre, og derfor kan vi ikke nævne partier. Men jeg vil bare sige, at for mig vil det være helt, helt utænkeligt, at man kan lave en indfødsretsaftale med partier, der ikke vil være med til at pille personer af, som af PET er blevet stemplet som nogle, der vil gøre landet ondt. Og der er partier i det danske Folketing, som ikke vil pille folk af, som er PET-personer i forhold til lovforslaget om dansk indfødsret. Der vil jeg bare sige, at jeg tror, det er en rød linje for rigtig mange partier; hvis man er villig til at forære et dansk pas til nogle, der er klar på at lave terror i Danmark, så synes jeg virkelig, at man har en udfordring som parti. Det kunne jeg bare tænke mig at høre ordførerens synspunkter omkring.

Ordføreren.

Ja, det er jeg en til en hundrede procent enig i. Det synes jeg jo for at være helt ærlig er fuldstændig vanvittigt.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mohammad Rona, Moderaterne. Næste ordfører er hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Statsborgerskab er ikke noget, man deler ud, fordi nogen føler sig udenfor. Dansk statsborgerskab er den fineste gave, vi kan give et menneske, der ikke er født dansk. Det er kulminationen på en proces, ikke begyndelsen på den. Forslagsstillerne beskriver det, som om unge født og opvokset i Danmark nærmest automatisk burde have krav på statsborgerskab, fordi de ellers placeres på et såkaldt demokratisk B-hold. Den præmis køber jeg ganske enkelt ikke. Man er ikke sat uden for samfundet, fordi man ikke har dansk pas. Statsborgerskab er ikke en menneskeret; det er et privilegie, som man skal gøre sig fortjent til. Når vi begynder at tale om statsborgerskab som noget, der skal gives hurtigt og enkelt, har vi allerede bevæget os i den forkerte retning. Statsborgerskab er det fineste fællesskab, vi har i Danmark. Det skal vi værne om. Dem, vi tildeler et statsborgerskab, skal ønske at dele vores kultur og værdier, ikke blot få det, fordi de har ret til det, for det er et udtryk for varig loyalitet over for Danmark, vores demokrati, love og værdier, når man får det. At være født og opvokset i Danmark er i sig selv ikke en garanti for, at man deler de værdier. Det er en hård sandhed, men det er jo rigtigt. Vi har set alt for mange eksempler på mennesker, som er vokset op her, har gået i dansk skole og talt dansk, men som alligevel vender demokratiet ryggen, foragter ligestilling, hylder ekstremisme eller sætter religiøse dogmer over dansk lov. Det problem forsvinder ikke, fordi man sænker barren for statsborgerskab. Tværtimod udvander man vores nationale fællesskab. Forslagsstillerne taler om, at unge ser sig selv som danske, men statsborgerskab handler jo ikke om selvopfattelse. Det handler om ansvar, forpligtigelse og vilje. Det handler om at vise, ikke erklære, at man vil Danmark. Derfor er jeg også dybt skeptisk over for idéen om at genindføre en erklæringsordning. Når Folketinget behandler indfødsret, er det netop for at sikre demokratisk kontrol med, hvem der optages i det danske fællesskab. Det er ikke et bureaukratisk problem; det er et bevidst valg, og det valg skal vi værne om. Hvis vi begynder at give statsborgerskab, fordi ansøgningsprocessen er for langsom eller for besværlig for disse mennesker, eller fordi nogen politisk synes, at for få får statsborgerskab, har vi misforstået, hvad statsborgerskab er. Det er ikke systemet, der skal tilpasses ønsket om pas. Det er ansøgerne, der skal leve op til kravene. Det Konservative Folkeparti ønsker et stærkt demokrati, og et stærkt demokrati forudsætter også, at statsborgerskabet bevarer sin tyngde og betydning. Hvis alt for mange får adgang uden en grundig individuel vurdering, mister statsborgerskabet sin værdi, og dermed mister det danske demokrati noget af sit fundament. Derfor afviser vi løsningen i dette forslag. Vi afviser også analysen bag. Dansk statsborgerskab er ikke en kompensation for manglende stemmeret. Det er den fineste gave, Danmark kan give, og netop derfor skal den gives med omtanke, tilbageholdenhed og respekt for det fællesskab, den repræsenterer. Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Nu er det jo sådan i Danmark, at der er stemmeretten knyttet op på statsborgerskabet, så når ordføreren siger, at statsborgerskabet er et privilegie, man skal gøre sig fortjent til, skal man jo kunne udskifte det ord med »stemmeretten«. Derfor skal jeg bare høre ordføreren, om ordføreren også er af den opfattelse, at stemmeretten er et privilegie, man skal gøre sig fortjent til, altså som man skal stille krav til for at kunne opnå.

Ordføreren.

Stemmeretten er i min optik selvfølgelig forbeholdt myndige borgere, sådan som grundloven beskriver det. Så det er min holdning til det.

Spørgeren.

Jamen nu er det jo sådan, at stemmeretten er noget, vi gradvis har udvidet siden 1849-grundloven, hvor der jo var en lang række undtagelser. En af de undtagelser, som stadig væk står tilbage, er jo fremmede, og der kan man i dag konstatere, at der faktisk i dag er op imod 10 pct. af befolkningen, som permanent bor, lever og opholder sig her i landet, som ikke har stemmeret, og at den andel kan være stigende. Mener ordføreren ikke, det er et demokratisk problem, at en større og større andel af befolkningen i Danmark reelt set ikke har mulighed for at kunne øve indflydelse på det land, de permanent bor og lever i?

Tak. Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er et problem på den måde, som ordføreren fremfører det på, for det er jo bare sådan, det er, og hvis ikke man kan leve op til kravene, skal man ikke have statsborgerskab.

Næste korte bemærkning er til fru Helene Brydensholt, Alternativet.

Tak. Det er lidt svært at koncentrere sig med al den larm derudefra, så undskyld, hvis jeg bliver lidt distraheret. Den kommer vist fra skolevalget. Jeg hæftede mig bare ved, at ordføreren sagde, at statsborgerskab er et privilegie, man skal have gjort sig fortjent til. Men det er jo ikke helt sandt. For os, der er så heldige at være født og opvokset i Danmark og har forældre, som også har statsborgerskab – jeg er en af dem, og det tror de fleste af os herinde er, måske lige på nær hr. Mohammad Rona – er det jo ikke et privilegie, vi har gjort os fortjent til. Jeg ved ikke, hvordan man har gjort sig fortjent til at blive født. Så der er jo forskel. Det her forslag handler jo netop om nogle, der præcis ligesom mig er født og opvokset i Danmark, men desværre er så uheldige, at deres forældre ikke har statsborgerskab. Kan ordføreren ikke godt sætte sig ind i, at dem, der er født og opvokset i Danmark ligesom mig, men ikke har statsborgerskab, føler sig ekskluderet og fremmedgjort, når de ikke kan få erklæringen, som vi foreslår her?

Jeg vil sige til fru Helene Brydensholt, at vi prøver at se, om vi kan få kommunikeret til de unge mennesker, der afholder skolevalg, om man kunne dæmpe sig, men det er vist ikke helt nemt, for der foregår en masse aktiviteter. Vi skal lige prøve at se, hvad vi kan gøre, for vi kan jo ikke have, at medlemmerne af Folketinget sidder og ikke kan fokusere på opgaven. Vi prøver lige at se, hvad vi kan gøre – også i respekt for skolevalget. Ordføreren.

Man kan sige, at det i en eller anden forstand er lyden af demokratiet, så det er jo også kun dejligt. Tak til ordføreren for spørgsmålet. På et menneskeligt plan kan jeg jo sagtens sætte mig ind i, at det er træls, for at sige det på jysk, at man måske ikke har de rettigheder, som folk i ens primære socialgruppe eller i ens nærhed eller ens venner osv. måtte have. Men det ændrer bare ikke på, at statsborgerskabet for udlændinge i juridisk forstand skal være noget, man gør sig fortjent til. Ja, så er der nogle, der har privilegiet at være født af danske statsborgere og dermed også være danske statsborgere, og det er jo bare en konsekvens af, at vi i Danmark har blodets lov, altså at statsborgerskab nedarves fra en statsborger til dennes børn. Det er jo sådan, det er indrettet, og det er et privilegie, som man så nedarver, men det er sådan, det bør være. Jeg mener, at alternativet, hvor man følger jordens lov, som det her forslag vil indføre en mild version af, i dets mere rene form, som man bl.a. ser det i USA, er højst problematisk, for det skaber rigtig mange uhensigtsmæssigheder i forhold til bl.a. spontan indvandring.

Spørgeren.

Jeg ved ikke, om ordføreren er bekendt med det, men der er faktisk lavet en del studier omkring, hvad det gør især ved unge mennesker, når de er født og opvokset i et land, men ikke har statsborgerskab. Nogle af de studier, som jeg har læst, viser jo netop, at man føler sig fremmedgjort og ekskluderet, og at det dermed også går ud over integrationen. Anerkender ordføreren, at der ligger forskning på det, og at det er en ren reel problematik, og kan ordføreren så måske imødekomme vores forslag med alligevel at lempe det lidt, så vi ikke har så mange unge, der står i den situation?

Ordføreren.

Jeg må skuffe ordføreren ved at sige, at jeg ikke er interesseret i at lempe noget som helst, men jeg synes, at det her understreger pointen med, at vi også skal gøre processen meget mere individuel. For én ting er det rent juridiske og det, vi kan læse på et stykke papir, men noget andet er, hvad det er, der er inde i hjertekulen på folk. Der kunne jeg som indfødsretsordfører godt tænke mig, at vi i den proces, vi har i forhold til at give folk statsborgerskab, kom meget tættere på at se det enkelte menneske. For når jeg ser på bl.a. SDU og alle de problemer, de har haft med bederum, kunne mange af de unge mennesker, der udøvede den sociale kontrol eller forsøgte at gøre det, på papiret godt leve op til mange af de krav, I opstiller med den lempelse her.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Ja, undskyld, jeg forstyrrer. Værsgo.

Tak for det. Jeg beklager, jeg troede lige, at Enhedslisten skulle på først, men det er selvfølgelig deres forslag, så de kommer på til sidst. Vi har jo nu behandlet det her forslag tre gange, tror jeg, i den her valgperiode, og det er jo ikke, fordi det bliver mere fornuftigt af at blive fremsat flere gange. Dansk Folkeparti mener ikke, at man skal have dansk statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave. Man skal heller ikke have førtidspension i 18-årsfødselsdagsgave eller nogen andre offentlige serviceydelser eller for den sags skyld privilegier i det danske samfund i fødselsdagsgave. Jeg synes, det bliver en skør debat. Dansk statsborgerskab er et privilegie, som man kun skal tildeles, hvis man er en del af det danske værdifællesskab og deler grundlæggende danske normer og også gerne en opbakning til vores demokratiske samfund. Det ved vi desværre ikke er tilfældet for en hel del unge mennesker, der jo er født og opvokset i Danmark. Der blev lavet en meningsmåling for et halvt års tid siden eller lidt mere om unge efterkommere fra visse mellemøstlige landes opbakning til eksempelvis terrorangrebet mod Israel den 7. oktober, hvor en tredjedel i visse efterkommergrupper støtter det terrorangreb. Jeg synes ikke, at de skal have statsborgerskab, bare fordi de for nogens vedkommende er født og opvokset i Danmark. Og derfor er vi meget glade for, at det her forslag ikke bliver nogen realitet. Så jeg tror, at det er det, jeg vil sige til forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Og tak til hr. Mikkel Bjørn for talen. Jeg følte mig bare lige foranlediget til at spørge om noget, når nu hr. Mikkel Bjørn siger, at man ikke skal have noget i 18-årsfødselsdagsgave, altså nogle privilegier. Det har hr. Mikkel Bjørn og jeg jo fået; vi fik jo stemmeretten som 18-årige, fordi vi var født og opvokset i Danmark, og havde derfor også muligheden for at kunne stemme. Så hvad er det, der adskiller os fra andre mennesker, der er født og opvokset i Danmark?

Ordføreren.

Et dansk statsborgerskab.

Spørgeren.

Hvis det handler om demokratiske værdier, kan der vel være lige så mange af dem, der er født og opvokset i Danmark, som ikke har forældre med dansk statsborgerskab, men som har demokratiske værdier, som der kan være af dem, der har forældre, der har dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Teoretisk set ja, men jeg synes efterhånden, at der er en del, der tyder på, at det ikke er tilfældet.

Så er der en kort bemærkning til hr. Mads Olsen, SF.

Tak. Jeg synes jo, at den her snak er interessant, i forhold til hvilke værdier man vil stå på mål for som dansk parti. Det er jo også lidt det, det handler om, når ordføreren i sin tale siger, at han ikke vil give statsborgerskab til folk, han ikke deler værdisæt med, dem, der fejrede eller støttede det forfærdelige angreb den 7. oktober. Så jeg vil bare lige prøve at blive lidt klogere på Dansk Folkepartis værdier. For en af dem, Dansk Folkeparti har samarbejdet med, og her tænker jeg specifikt på hr. Tommy Robinson, delte jo her forleden en video af en gruppe maskerede mænd fra Nordirland, der poserede med våben, og som sagde: Vi kender jer politikeres bevægelser. Og man kaldte politikere for legitime mål, og det synes jeg jo er en klar opfordring til vold mod politisk valgte. DF har haft et langt og tæt samarbejde med ham. Nu ved jeg ikke, om ordføreren har set videoen, men jeg vil bare gerne høre, om man vil tage afstand fra det samarbejde og ikke længere komme til hans demonstrationer i England osv. Det er bare for at blive lidt klogere på værdigrundlaget.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad det er for et samarbejde, hr. Mads Olsen henviser til. Altså, mig bekendt er pågældende person ikke valgt til noget demokratisk parlament eller har nogen som sådan politisk platform andet end en stemme i offentligheden. Så jeg ved ikke, hvad det er for et såkaldt samarbejde, hr. Mads Olsen henviser til.

Spørgeren.

Morten Messerschmidt var jo her i efteråret til en demonstration, han indkaldte til, i England. Hr. Morten Messerschmidt har jo også haft ham til paneldebatter herinde i Folketinget. Jeg bliver lidt distraheret over larmen, jeg beklager, ordfører. Derudover har Morten Messerschmidt jo også stillet spørgsmål til udenrigsministeren – om, hvad han mener om den behandling, hr. Tommy Robinson er blevet udsat for i England, af den engelske regering, åbenbart. Så jeg synes, der har været et lidt tæt samarbejde, men jeg skal bare forstå: Ophører det samarbejde nu, hvor den pågældende mand jo har delt videoer med opfordring til vold mod politikere?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er udtryk for et samarbejde, at man forholder sig kritisk til den fuldstændig skandaløse tilgang til ytringsfriheden, der hersker i et land som eksempelvis Storbritannien, og som jo også har præget pågældende person, hvor man også på sociale medier i en længere årrække – jeg tror efterhånden, at de har fjernet det igen – blev fuldstændig lukket ned. Man fik simpelt hen bandlyst sin profil, ja, ligefrem slettet sin profil, hvis bare man nævnte mandens navn. Og hvis det var en kritisk bemærkning, fik man ovenikøbet slettet sin profil. I England bliver folk jo nærmest smidt i fængsel i større omfang end i Rusland og mange diktaturstater – alene for at gøre kritiske synspunkter om den siddende regering gældende i offentligheden. Det synes jeg mildest talt er en bekymrende tendens, som vi er nødt til som demokrater at forholde os til.

Tak! Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Jeg kan godt høre, der er mange glade unge mennesker på Christiansborg i dag, og det er sådan set vældig opløftende, at de er så glade for demokratiet, at de ikke kan holde deres udråb tilbage, men vi må prøve at se, om vi lige kan få det balanceret. Hvis man som spørger bliver helt hylet ud af den, skal jeg nok sørge for at lægge lidt ekstra tid til. Jeg tror nok, det vil være nemmere end at forsøge på at få de unge til at dæmpe sig, øjensynlig. Næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Ja, vi må jo ikke huje og klappe her, og det er også i orden. Sådan skal det være. Man tænker: Hvem har vundet skolevalget, siden de larmer sådan? Jeg tænkte: Det kan ikke være mine. Men jeg ved det ikke. Der er god stemning, og jeg tror, de er gode venner på tværs af partier, og det er jo rigtig godt, og det er vi sådan set også, selv om vi er meget uenige. Ikke mindst i det her spørgsmål kan bølgerne gå højt, og alligevel behandler vi jo hinanden pænt. Apropos Radikal Ungdom, som helt sikkert står derude et sted og forhåbentlig er i godt humør, lagde de i går en video op, hvor de skrev noget omkring det her forslag eller et lignende forslag om at give børn og unge dansk statsborgerskab, når de blev 18 år. Og så var der en formulering, som virkelig ramte mig, fordi jeg synes, den i virkeligheden er essensen af hele den her diskussion. Jeg kan ikke huske den ordret, men det var noget i retning af: Børn fortjener ikke at blive behandlet som gæster i deres eget hjemland. Nu ved jeg ikke, om vi må bruge engelske ord, men jeg synes, det nailede det hele. For for mig er det her en sådan temmelig emotionel ting. Det handler selvfølgelig også om rettigheder, ikke mindst retten til at stemme. Men det handler også om, at vi på den ene side siger til børn og unge: I skal tage Danmark til jer; man skal nærmest kunne tage et røntgenbillede af jeres hjerte, og så skal det være rødt og hvidt, i Dannebrogs farver. Og samtidig er kommunikationen hele tiden: I er gæster; I skal gøre jer fortjent til at få de samme rettigheder og blive en del af fællesskabet. Jeg bryder mig bare grundlæggende ikke om at bo i et land, der kommunikerer sådan til børn. Jeg delte derfor RU's video, og så skrev jeg: Jeg elsker Radikal Ungdom, fordi Radikal Ungdom elsker alle Danmarks børn. Det er for mig essensen af det her forslag. Det er, at hvis man er født og opvokset i Danmark og har gået i dansk vuggestue, børnehave og skole, så er det her ens hjemland. Mange af dem, der i øvrigt er født og opvokset i Danmark, men ikke har et dansk pas, har jo forældre, der også er født og opvokset i Danmark. Måske har de endda bedsteforældre, der også er født og opvokset i Danmark. Så den der tilknytning til et andet land er jo efterhånden ret abstrakt og ret diffus. Så kan man godt pege fingre ad dem og sige: Jamen I tilhører en gruppe, som er overrepræsenteret i nogle bestemte statistikker. Men det ændrer sådan set ikke ved, at for dem er virkeligheden, at de er født og opvokset i Danmark. Det er deres forældre måske også. De har ikke nogen relation, i hvert fald ikke nogen særlig stærk relation, til et andet hjemland eller oprindelsesland, i hvert fald ikke slet ikke i forhold til den relation, de har til Danmark. Jeg har det simpelt hen som voksen, selv med børn, så svært med, at vi som samfund kan behandle børn på den måde og holde dem i det der ingenmandsland. Jeg synes, det er så udansk. Det harmonerer slet ikke med vores børnesyn i Danmark. Men det er jo, fordi der altid er en eller anden forskel på, om det er danske børn eller udenlandske børn. Det mener jeg jo ikke der bør være. Børn er børn. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på nogle af de lande, som jo har været kendt for at holde bestemte minoriteter i sådan en anden retsposition. Jeg kan huske for mange år siden, da jeg første gang kom til Libanon og så, hvordan man behandlede palæstinenserne. Det er selvfølgelig noget helt andet: De bor i lejre, og sådan er det jo heldigvis ikke – endnu – i Danmark; nu gik Dansk Folkeparti. Men jeg kan huske fra dengang, at alle, også i Danmark, og det tror jeg stadig væk de er, var meget kritiske over for, at man som land kunne have sådan en minoritet, der havde boet der i flere generationer, og som var sådan en slags andenrangsborgere. Altså, der var holdningen sådan: På et eller andet tidspunkt, når man er anden-, tredje-, fjerde- og femtegeneration, må man altså få de samme rettigheder som de indfødte, skulle jeg til at sige. Det bekymrer mig, at vi har den her gruppe på 10 pct. i Danmark, som jo ikke bare er mennesker, der lige er kommet hertil, men for manges vedkommende er efterkommere og endda børn af efterkommere, altså anden- og tredjegenerationsindvandrere, som vi hele tiden holder ud i strakt arm, og hvor pointen med måske at gøre det så svært at få indfødsret både er at signalere, at du ikke er en del af os, men jo også er at signalere, at hvis du træder ved siden af, vil vi bruge den førstkommende lejlighed til at smide dig, jeg vil ikke sige hjem , men smide dig ud . Det gør i hvert fald ondt på mig, når det er det signal, man sender til børn.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det var en lang og også, synes jeg, god tale. Jeg tror, ordføreren lige skal gense den, for jeg synes aldrig, jeg har hørt, at nogle af Folketingets partier herinde har argumenteret for, at børn skal sendes i særlige lejre; jeg tror, det var en fortalelse, eller også var det noget, jeg misforstod i ordførerens indlæg. I ordførerens tale var vi vidt omkring, også i andre lande, men i bemærkningerne til beslutningsforslaget står der: »Der kan ikke gives statsborgerskab ved erklæringsordningen, hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET), skulle vurdere, at den unge dansker med udenlandske forældre kan være til fare for landets sikkerhed.« Det fungerer jo i praksis således, at de vurderinger kommer til Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor vi er 17 medlemmer. Det er ikke noget, der sker automatisk; det er noget, vi stemmer om. Der kunne jeg da godt tænke mig at spørge, hvis det her forslag bliver til virkelighed: Vil ordføreren fra Radikale Venstre så garantere, at ordførerens parti, hvis der kommer en PET-vurdering, hvor man vurderer, at nogen er til fare for landets sikkerhed, så altid stemme for?

Ordføreren.

Vi stemmer blankt lige i øjeblikket, fordi vi er imod proceduren og processen. De mennesker, der så ender med at få afslag, får jo ikke en begrundelse, og det mener vi er en problematisk måde at gøre det på. Men det er jo ikke det samme som at sige, at der ikke skal være en eller anden form for vurdering, og at man ikke kan lave en screening og så holde sig inden for retsstatens rammer, som jo bl.a. betyder, at man skal have en eller anden form for vurdering, når man får en afgørelse. Så jeg mener bestemt, man ville kunne finde en ordning, hvis der var en regering, der var indstillet på at finde en ordentlig ordning for de her PET-afvisninger. Det mener jeg bestemt at man ville.

Spørgeren.

Jeg kunne aldrig drømme om at fortælle, hvad folk stemmer. Nu fortalte ordføreren selv, at ordførerens parti stemmer blankt, så det vælger jeg at notere mig. Så vil jeg bare sige, at så fremsætter man jo et forslag uden dækning, hvis ordførerens parti stemmer nej til en PET-vurdering og faktisk lover Folketingets partier og offentligheden, at man ikke skal have et statsborgerskab, hvis man er PET-vurderet til at være til fare for landets sikkerhed. Det kan være nogle, der vil sprænge sig selv i stumper og stykker med et bombebælte i en skoleklasse; det kan være nogle, der vil undergrave Danmark til fordel for andre regimer. Tænk sig, at Radikale Venstre står på landets talerstol og fortæller, at det stemmer man blankt til. Så er det jo intet værd, hvad I har skrevet i beslutningsforslaget.

Ordføreren.

Det der indlæg er så manipulerende. Hvis der var risiko for, at en ansøger ville gå ind i en dansk skole med et bombebælte, ville den person jo blive anholdt og retsforfulgt. Altså, det ville være fuldstændig uansvarligt, at de mennesker overhovedet ville være i en situation, hvor de kunne søge statsborgerskab, hvis der var sådan en trussel hængende over hovedet på dem. Så det er jo nogle andre trusler, der er tale om. Det, vi har gjort, er at tage den del med i beslutningsforslaget, for at det i hvert fald ikke var det, der kunne være argumentet for at stemme imod. Men det er jo klart, at vi ønsker at finde en ordning, hvor det er muligt at få en PET-vurdering og tage det med ind i vurderingen, men hvor ansøgeren altså også får en eller anden form for begrundelse, for i dag får de ikke nogen begrundelse. De ved jo ikke engang, at det er på grund af PET, at de får den afvisning. Det finder de nok ud af gennem genveje eller på anden vis.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Den næste ordfører er fru Helene Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak. Der er virkelig mange grunde til, at jeg er superglad og lettet over, at jeg ikke mere sidder i Indfødsretsudvalget. Det var, syntes jeg, nogle hårde år, og det er et hårdt udvalg at sidde i. Jeg gik altid fra udvalgsmøderne i ekstremt dårligt humør, men der var også andre tidspunkter, hvor konsekvenserne af at sidde i udvalget gjorde mig ked af det og fik mig i dårligt humør, og det var i forbindelse med de mange opkald, jeg fik fra ansøgere, som skulle have deres ansøgninger igennem udvalget. Jeg tror faktisk også, at størstedelen af dem, der ringede til mig og skrev til mig på mail, var unge mennesker, som søgte om dispensation fra beskæftigelseskravet. Jeg har hen over årene talt med en del af dem, og de havde alle sammen nogenlunde den samme historie. De var altså enten født eller havde boet de fleste af deres år i Danmark, og de forstod simpelt hen ikke, hvordan de kunne blive behandlet på den måde, som de blev behandlet, og hvorfor de skulle opleve den forskelsbehandling, som de oplevede, hvor de blev behandlet som andenrangsborgere og de følte sig fremmedgjort og ekskluderet fra samfundet, selv om de så sig selv fuldstændig på samme måde som deres klassekammerater, og de følte sig lige så danske. Tit sagde de til mig: Jeg er mere dansk end mine klassekammerater, der har dansk statsborgerskab. Ofte græd de, og så lagde jeg på, og så græd jeg også. Jeg syntes simpelt hen, det var så hjerteskærende at opleve. Jeg synes, at den måde, hvorpå dem, der står bag indfødsretsaftalen, nu har strikket den sammen, er en kollektiv afstraffelse af børn og unge mennesker, fordi der er nogle få, som ikke opfører sig ordentligt, og det synes jeg ikke er rimeligt. For rigtig mange børn og unge mennesker, som bare er danske ligesom deres kammerater og bare gerne vil kunne stemme og tage på studietur til forskellige lande, når de går i gymnasiet, ligesom deres kammerater, bliver jo også afskåret fra det. Der er for et ungt menneske masser af konsekvenser ved ikke at have et dansk statsborgerskab, og ikke mindst, at de, som studier viser, føler sig fremmedgjorte. Det er jo også et kæmpe problem, at 10 pct. af den danske befolkning ikke har dansk statsborgerskab, og rigtig mange af dem er unge mennesker, og det problem bliver vi simpelt hen nødt til at tage alvorligt, og det synes jeg egentlig er en pligt, både når man sidder højre og venstre side i den her sal. For det skader ellers integrationen helt vildt meget. Vi taler meget om integration, og jeg hører også fra de blå partier, at de går enormt meget op i integrationspolitik. Men I modarbejder altså jeres eget mål ved ikke at give unge mennesker, som ikke har gjort noget galt, et statsborgerskab. Tak for ordet.

Den første korte bemærkning er til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg vil give ordføreren for Alternativet ret i, at det indimellem kan være et hårdt udvalg at sidde i. Det kan også være et glædeligt udvalg, når man har haft nogle rigtig gode samtaler med nogle, man kan mærke vil det danske samfund, og har hjulpet dem med at få dansk statsborgerskab. Jeg erindrer flere samtaler, som også kan være enormt hårde, nogle, der ringer en søndag aften eller mandag morgen og ikke kan forstå, at de ikke har fået dansk statsborgerskab, og når man så beder dem om at tilsende en papirerne, kan man f.eks. se, at der været en dom for voldtægt af en mindreårig og flere års fængsel, og der er jeg enormt glad for, at man så sidder og kan sige, at vedkommende ikke skal have en dispensation og blive dansk statsborger, for det har vedkommende ikke har fortjent. Men ligesom den forrige taler og ordfører kunne jeg godt tænke mig at spørge til det, som ordførerens parti har skrevet ind i bemærkningerne til forslaget omkring PET-bemærkninger til personer. For det er jo lidt en gratis omgang, hvis man ikke er klar til også at tage ansvar og sige, at man vil fjerne folk, der har en PET-vurdering, og som virkelig vil gøre Danmark ondt. Du får jo ikke en PET-vurdering, hvis ikke du vil gøre Danmark ondt. Sådan er det jo. Vil ordføreren garantere, at hvis det her forslag kom gennem, ville Alternativet altid pille folk af, der har en PET-vurdering?

Tak. Det får vi at høre nu. Ordføreren.

Hvis jeg kan få Socialdemokratiet og regeringen til at stemme for det her forslag, er jeg faktisk villig til at svare ja.

Har spørgeren ønske om den anden korte bemærkning? Ja! Hr. Anders Kronborg.

Det er jo ikke sådan noget bytte bytte købmand i forhold til det her. Det er jo ret principielt, at vi har Politiets Efterretningstjeneste, der sidder og vurderer det professionelt, og det er vel at mærke ikke særlig mange mennesker. I forbindelse med at et lovforslag kommer til behandling, er det få mennesker, som man har vurderet at være til fare for landets sikkerhed – for landets sikkerhed! I skriver jo her, at der skal man ikke kunne opnå dansk statsborgerskab. Så jeg spørger bare stille og roligt, om det er en garanti for, at Alternativet altid vil pille folk af, hvis de ifølge en PET-vurdering er til fare for landets sikkerhed.

Tak. Ordføreren.

Politik er da forhandlinger, og hvis jeg kan få Socialdemokratiet til at stemme for det her forslag, siger jeg, at så er vi villige til at stemme for det. Men ligesom fru Zenia Stampe sagde, gør vi det samme som Radikale Venstre og Enhedslisten og stemmer blankt, og det er jo, fordi vi ikke synes, det er en ordentligt nok procedure. Vi får jo heller ikke at vide, hvorfor det er, PET laver en risikovurdering af de her mennesker. Det får vi jo ikke at vide, og de får heller ikke at vide, hvorfor de får afslag, og det synes vi grundlæggende er forkert, for der kan være alle mulige grunde. Vi ved det ikke. Vi skal jo stemme i blinde.

Tak. Næste korte bemærkning er til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Ordføreren var inde på det her med, at det ikke var godt for integrationen, hvis det var sådan, at vi ikke gav statsborgerskab til de her unge mennesker. Så bliver jeg simpelt hen nødt til at spørge ordføreren: Skal vi virkelig give statsborgerskab til nogle, der ikke er integreret i Danmark?

Ordføreren.

Det, jeg refererer til, er utallige undersøgelser – bl.a. ROCKWOOL Fonden har lavet en – der viser, at når mennesker ikke får statsborgerskab, skader det integrationen; så føler de sig mere og mere fremmedgjort fra det land, de er i, og så går det ud over integrationen. Det er det, jeg refererer til.

Spørgeren.

Men er ordføreren slet ikke bekymret for, hvilke konsekvenser det vil have for vores lokalsamfund, for vores demokrati, for vores frihedsrettigheder i Danmark, hvis det er, at vi giver statsborgerskab til nogle, der ikke er integreret?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke bekymret for med det forslag, vi står med her. Altså, de forskellige ordførere taler om det, som om der slet ikke stilles nogen krav, men der stilles jo faktisk krav til, at man både skal have en 8.-klasses- og en 9.-klasseseksamen, at man ikke har begået kriminalitet, og hvor mange år man har boet her, osv. Så det er jo ikke, fordi det her forslag, vi har fremsat, er uden krav.

Næste korte bemærkning er til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at stille spørgsmål, men jeg blev lidt chokeret over det svar, hr. Anders Kronborg fik. Hørte jeg virkelig rigtigt, altså at ordføreren for Alternativet står og siger: Hvis vi kan få det her forslag igennem, stemmer vi ja til at pille folk af, der har en PET-vurdering, og hvis ikke, så er vi faktisk ligeglade med en PET-vurdering? Altså, kræver det, at vi skal uddele x antal flere statsborgerskaber automatisk, for at Alternativet rent faktisk vil tage det alvorligt, at der er nogle, der har en PET-vurdering, og at de er til fare for landet? Var det sådan, at det svar, som ordføreren gav til hr. Anders Kronborg, skulle forstås?

Ordføreren.

Mit svar skal forstås på den måde, at jeg ved, at det her forslag ville gøre en kæmpe forskel for rigtig mange unge mennesker. Lige nu stemmer Alternativet ligesom flere andre partier i Folketinget blankt i forhold til de PET-vurderinger, der kommer, og det er af principielle årsager. Det er, fordi vi stemmer i blinde, og så bliver vi nødt til at stemme blankt. Vi stemmer ikke imod; vi stemmer blankt.

Spørgeren.

Vi kan så i hvert fald konstatere, at Alternativet kan købes for statsborgerskaber, for det er det, ordføreren står og siger, nemlig at hvis bare vi andre siger ja til at uddele x antal flere automatiske statsborgerskaber, så har vi købt Alternativet til også at sige ja til, at folk med en PET-vurdering skal pilles af lovforslaget. Det må være det, vi kan konstatere ud fra det her.

Hr. Kristian Bøgsted ønsker at begrunde forslaget.

Tak for det, og tak for ordet. Det danske statsborgerskab er den største tillidserklæring, man kan få af det danske samfund. Det er ikke en rettighed, man har krav på, blot fordi kalenderen viser, at man har været i Danmark i nogle år. Det er en gave, som man skal gøre sig fortjent til. Men sandheden er desværre, at alt for mange igennem årene har fået dansk statsborgerskab uden reelt at dele vores værdier. Vi har set mennesker få dansk pas, som efterfølgende kvitterer for det ved at begå grov kriminalitet eller modarbejde det demokrati, de er blevet en del af. Det svækker sammenhængskraften, og det er en direkte trussel mod vores værdier. Derfor siger vi i Danmarksdemokraterne klart og tydeligt: Det er på høje tid, at der strammes op. Vi har fire konkrete forslag med i dag, som vi håber at vi i Folketinget kan finde opbakning til. Tak for ordet.

Tak for det. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Med dette beslutningsforslag ønsker Danmarksdemokraterne at pålægge regeringen inden udgangen af 2026 at gennemføre en række tiltag, der strammer reglerne for erhvervelse af dansk statsborgerskab. Forslaget indeholder fire tiltag, nemlig en indførelse af en 10-årig prøveperiode, hvor statsborgerskabet frakendes, hvis der begås grov kriminalitet, anerkendelse af staten Israel som betingelse for tildelingen af indfødsret, kulegravning af hele indfødsretsområdet og indførelse af screening af ansøgeres værdier. Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget. Jeg deler grundlæggende forslagsstillernes opfattelse af, at tildelingen af dansk statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til, at det ikke er en rettighed, og at vi skal stille strenge krav til dem, der ønsker at være danske statsborgere. Det danske statsborgerskab betyder nemlig, at man på godt og ondt bliver en del af det danske fællesskab på lige fod med alle andre danskere. Jeg er derfor også enig med forslagsstillerne i, at vi med rette kan forvente, at udlændinge, der ønsker et dansk statsborgerskab, deler vores værdier og bidrager til det samfund, de er blevet en del af. Det har jeg sådan set også en forventning om at alle danskere gør, uanset, hvor de har fået deres danske pas. Forbryder man sig mod de regler, vi er blevet enige om vi har i vores samfund, kan man selvfølgelig blive straffet. Når det så kommer til spørgsmålet om et betinget statsborgerskab, f.eks. i en prøveperiode på 10 år, handler det vel grundlæggende om, at man skal kunne frakendes sit danske statsborgerskab, hvis man begår kriminalitet. Jeg er selvfølgelig helt enig i, at det er vigtigt, at statsborgerskabet tages fra de personer, som ikke længere gør sig fortjent til det. Det gælder allerede i dag, at dømmes en person for en strafbar handling og derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, skal den pågældende ved dom frakendes sit danske statsborgerskab, hvis det er muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Men som bekendt sætter statsborgerretskonventionen der nogle begrænsninger. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg fuldt ud anerkender, at det er et problem, at statsborgerretskonventionen i mine øjne sætter for snævre rammer for at fratage statsborgerskabet ved kriminalitet. Regeringen har derfor gennem konventionsambassadøren taget initiativ til at afsøge, om andre lande oplever lignende udfordringer med statsborgerretskonventionen som Danmark. Generelt er det min oplevelse, at der er et momentum i arbejdet med at udfordre de internationale konventioner. Stemningen er vendt, og det er der, vi skal have vores fokus, i stedet for blot at indføre regler i strid med konventionerne. En anden del af forslaget handler om, at ansøgere skal anerkende staten Israel. Den ekstreme måde, som nogle personer her i landet har brugt deres frihedsrettigheder til at demonstrere mod Israel på, er en tydelig påmindelse om, at ekstremisme og antisemitisme desværre lever i bedste velgående i Danmark. Det er et problem. Når det kommer til det at få et dansk statsborgerskab, mener jeg ikke, at vi løser nogen udfordring ved at indføre et krav om, at man skal skrive under på, at man anerkender staten Israel for at få det. For vi løser ikke problemet med antisemitisme ved at få folk til at sætte en underskrift på noget, vi alligevel ikke kan kontrollere om de rent faktisk mener. Jeg er optaget af, at vi stiller betingelser, som tjener til andet end blot et stempel på ansøgningen. Forslagsstillerne tegner også et billede af, at der gang på gang begås fejl på indfødsretsområdet, fejl, der betyder, at personer, der ikke opfylder kravene, har fået dansk statsborgerskab ved en fejl, og at der derfor er behov for en kulegravning af hele området, og den opfattelse deler regeringen ikke. Det fremgår endvidere meget ukonkret, hvad forslagsstillerne mener der skal kulegraves. En sådan undersøgelse af hele indfødsretsområdet ville kræve et meget stort ressource- og tidsforbrug. Hertil vil jeg minde forslagsstillerne om, at spørgsmål om f.eks. registrering af statsborgerskab ligeledes relaterer sig til en række andre myndigheder. Afslutningsvis synes regeringen helt på linje med forslagsstillerne, at det er væsentligt, at tildelingen af dansk statsborgerskab sker under hensyntagen til sammenhængskraften i Danmark, og at det alene forbeholdes de udlændinge, som bidrager positivt til det danske samfund, og som har taget Danmark og de grundlæggende danske værdier og frihedsrettigheder til sig. Men at indføre en screeningsordning af alle ansøgere er ikke noget, der bare kan gøres fra den ene dag til den anden. En screening er ikke bare en screening. En screeningsordning rejser nemlig også en række komplicerede spørgsmål af både juridisk, teknisk og praktisk karakter, som forslagsstillerne ikke forholder sig til i beslutningsforslaget. Regeringen har derfor som bekendt nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge, om man kan screene statsborgerskabsansøgere for antidemokratiske holdninger og værdier, og i så fald, hvordan det rent teknisk og administrativt kan lade sig gøre. Jeg ser meget frem til, at ekspertgruppen afslutter deres arbejde til sommer. Tak for ordet.

Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for talen. Først vil jeg være helt ærlig og sige, at det nok var lidt, som jeg havde forventet, nemlig at det ville lyde fra ministeren, at vi har nedsat en ekspertgruppe. Der går noget tid, inden den er klar, og lur mig, hvis man kender arbejdet på den måde, om ikke der først ligger et resultat engang efter et kommende folketingsvalg. Ministeren snakker f.eks. om, at man ikke kan kontrollere det med Israel. Så er ét spørgsmål, om ministeren ikke mener, det er problematisk, at vi kan have folk gående til demonstration herude, der skriger: From the river to the sea, altså fra floden til havet. Det er jo en tydelig tilkendegivelse af, at man ønsker at udslette staten Israel. Mener ministeren ikke, at sådan en udtalelse er problematisk, hvis man samtidig mener, at man har demokratiske værdier og vil have et dansk statsborgerskab?

Ministeren.

Det mener jeg er problematisk, men når jeg sådan virkelig prøver at slå min fantasi til, kunne jeg også godt forestille mig, at der var nogle af de der kedelige typer, som går og skriger, at staten Israel skal udslettes, som ville være i stand til at svare det rigtige, når de skulle udfylde et eller andet felt for at kunne opnå statsborgerskabet. Så de ville sikkert bare skrive under på, at de anerkender det, selv om de ikke nødvendigvis mente det. Det er jo det, der er problemet i mange af de spørgsmål, vi taler om i forbindelse med statsborgerskab, og det er, at man igennem tiden har uddelt statsborgerskaber til utrolig mange mennesker, som ikke på nogen måde føler sig danske og ikke abonnerer på grundlæggende frihedsværdier, og som i virkeligheden ønsker at lave Danmark fundamentalt om. Det er jo trist, at det har været sådan, og derfor var det godt, at man tilbage i 2021 strammede op på indfødsretsaftalen, men det er en udfordring for os, hvordan vi gør det her på en klog måde, og derfor er jeg, som jeg nævnte, spændt på at se, hvad den her ekspertgruppe når frem til.

Spørgeren.

Tak for det. Lad os skynde os videre til kulegravning af statsborgerskabet; der er knap så meget tid her. Jeg medgiver gerne, at vi i hvert fald indtil nu ikke har hørt om voldsomme fejl ovre fra ministeriet og styrelsens side, efter at ministeren blev minister, men vi så jo bare adskillige fejl før. Det, vi mener med at få det kulegravet, er behovet for at få det kigget igennem, så vi netop sikrer os, at der ikke ligger flere af de her alvorlige fejl og venter derovre. Synes ministeren ikke, det ville være en idé?

Ministeren.

Nu stod jeg lige kort øjeblik og overvejede, om jeg skulle tage æren for, at der ikke er sket nogen fejl, men det må jeg hellere lade være med, for det ville nok være for useriøst. Men jeg har ikke noget grundlag for at tro, at der er en masse fejl i det system, vi har. Der er et stort Indfødsretskontor i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der arbejder man ret grundigt med at leve op til alle de regler, som Folketinget har fastsat, og hver gang der så er nogle sager, som på den ene eller anden måde falder uden for de fastsatte regler, eller hvor der er et tvivlsspørgsmål, så kommer de jo over i Indfødsretsudvalget, fordi der, jævnfør grundloven, jo ikke må skønnes i den her type sager.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at spørge ministeren lidt ind til den del af forslaget, der handler om indførelse af en screeningsmodel. For det arbejde, regeringen ligesom har sat i gang, handler jo om, at man skal undersøge, hvordan en screeningsmodel skal se ud, og så først bagefter vil man ligesom tage stilling til, om det er noget, man ønsker at indføre. Vi i Liberal Alliance er bare der, at vi ved, der er behov for, at vi screener ansøgerne bedre, for lige nu er der for mange eksempler på antidemokrater, der bliver tildelt dansk statsborgerskab. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren: Ønsker ministeren, at der skal indføres en screeningsmodel, så vi kan frasortere antidemokrater i forbindelse med at give dansk statsborgerskab?

Ministeren.

Jeg vil sige det på den måde, at jeg i hvert fald er meget spændt på at se, hvad den her ekspertgruppe når frem til, for umiddelbart synes jeg, det ville give god mening, hvis man kunne lave sådan en screeningsmodel. Men der er så også bare, og det ved vi jo, alle mulige vanskelige juridiske og tekniske hensyn, som man skal tage stilling til og vurdere. Det er jo derfor, at jeg synes, det fornuftige er at afvente og se, hvad den her ekspertgruppe vender tilbage med. Det kan være, vi har fået en blå regering, når ekspertgruppen er færdig, og så kan en blå regering jo indføre det umiddelbart, hvis alle blå partier er helt enige på forhånd. Men det er ikke, fordi jeg på nogen måde har en modvilje mod at lave en screeningsmodel. Tværtimod glæder jeg mig meget til at se, hvad ekspertgruppen når frem til, og jeg håber selvfølgelig, at de kan præsentere noget, som er realistisk at administrere.

Spørgeren.

Jeg synes ikke rigtig, ministeren forholder sig til den problematik, vi rent faktisk har. Ministeren vil gerne se, hvordan man kan gøre det her. At lave en screeningsmodel kan man jo gøre på flere forskellige måder. Det ser vi også i forhold til screening til f.eks. offentlige embeder. Det at screene folk er jo ikke noget, der er nyt. Den screeningsmodel kan vi så indrette på forskellige måder. Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at der er eksperter, der kigger på, hvordan man kan gøre det. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om Socialdemokratiet gerne vil indføre en screeningsmodel, så vi kan få sorteret de her mennesker fra.

Ministeren.