Møde i salen

Mødet er åbnet.

Fra Monika Rubin (M), der har haft orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at hun fra og med den 16. februar 2026 atter har kunnet give møde i Tinget. Ammar Alis (M) hverv som midlertidigt medlem af Folketinget er herefter ophørt fra nævnte dato at regne.

I dag bliver der fremsat følgende forslag:

Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 75 (Forslag til folketingsbeslutning om genoptagelse og finansiering af efteruddannelsen for danske lærere i holocaustundervisning ved Yad Vashem i Israel).

Karina Adsbøl (DD) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 76 (Forslag til folketingsbeslutning om at præcisere BPA-ordningen, så borgere får ret til, at deres personlige hjælpere også kan udføre lette sundhedsopgaver).

Beslutningsforslag nr. B 80 (Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold).

Jens Meilvang (LA) og Alex Vanopslagh (LA):

Beslutningsforslag nr. B 77 (Forslag til folketingsbeslutning om forhandlinger om næste fase i etableringen af en fast vejforbindelse over Kattegat).

Kim Edberg Andersen (DD) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 78 (Forslag til folketingsbeslutning om at fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027).

Leif Lahn Jensen (S), Hans Andersen (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Charlotte Bagge Hansen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Theresa Scavenius (UFG):

Beslutningsforslag nr. B 79 (Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag)).

Karin Liltorp (ALT) m.fl.:

Forespørgsel nr. F 13 (Hvordan vil regeringen sikre, at kommunerne og regionerne har klare, sammenhængende og langsigtede planer for at understøtte de frivillige foreninger og civilsamfundsaktører, der bidrager til at løfte folkesundheden, og hvilke nationale initiativer der er nødvendige for at styrke dette arbejde og sikre mere lige adgang til fællesskabsbaserede sundhedstilbud i hele landet?).

Forslagene kan findes på www.folketingstidende.dk.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Når man som dansker har sat sig foran fjernsynet og set de dokumentarer, som TV 2 for nylig har bragt, så er det ikke svært at blive både vred og berørt. Billederne af dyr, der lider, dyr, der bliver udsat for grov, uforsvarlig behandling, og dyr, der ikke får den omsorg og respekt, som de har krav på, gør indtryk, og det skal det gøre. For Socialdemokratiet er det helt grundlæggende, at dyr er levende og sansende væsener. De er afhængige af, at vi mennesker tager ansvar. Når det ansvar svigtes på grov vis, skal samfundet reagere tydeligt og konsekvent. Det er baggrunden for det lovforslag, vi behandler i dag, som er en ændring af dyrevelfærdsloven, straffeloven og retsplejeloven med markante strafskærpelser og udvidede muligheder for rettighedsfrakendelse. De grelle eksempler, vi har set dokumenteret, viser, at der desværre findes tilfælde, hvor det nuværende strafniveau ikke i tilstrækkelig grad afspejler alvoren. Når dyr udsættes for mishandling eller grov, uforsvarlig behandling, må konsekvensen være mærkbar – ikke bagatelagtig, ikke symbolsk, men reel. Med lovforslaget lægger vi op til en fordobling af frihedsstraffene i forhold til det niveau, der typisk udmåles i dag. Bødeniveauerne forhøjes markant og systematiseres, så der tages højde for gentagelser og for antallet af dyr, der er omfattet af overtrædelsen, og i de særlig grove tilfælde hæves strafferammen nu fra 2 til 6 år, altså en tredobling. Det er ikke småjusteringer. Det er klar politisk prioritering. Samtidig styrker vi mulighederne for rettighedsfrakendelse. Det skal være lettere at frakende personer retten til at have med dyr at gøre, hvis de groft eller gentagne gange har vist, at de ikke kan løfte det ansvar. Vi indfører en klippekortsordning, så tre grove overtrædelser inden for 5 år som udgangspunkt skal føre til rettighedsfrakendelse, og vi præciserer, at betinget frakendelse kun skal anvendes undtagelsesvis. Det handler om retfærdighed, men det handler også om forebyggelse. Langt de fleste danske landmænd og dyreholdere – og det her er vigtigt at sige – gør det rigtige. De passer deres dyr ordentligt og lever op til reglerne. Det er vigtigt for mig, at vi får sagt det her fra Folketingets talerstol, for de skal ikke mistænkeliggøres på grund af de få, der svigter groft. Men netop af hensyn til de mange ansvarlige skal vi slå hårdt ned på dem, der ødelægger tilliden. Danmark skal være et land, der er kendt for god dyrevelfærd. Nogle vil mene, at strafskærpelserne ikke løser alt, og de mennesker synes jeg har ret. Kontrol, vejledning og kultur spiller selvfølgelig også en rolle, men strafniveauet, som er det, vi taler om i dag, skal afspejle, at vi som samfund tager det alvorligt, når dyr lider. Og når vi ser dokumentation for systematisk svigt, skal vi ikke bare lade stå til. For Socialdemokratiet er budskabet klart: Dyremishandling er ikke en bagatel. Det er et alvorligt brud på det ansvar, der følger med at have dyr i sin varetægt, og derfor skal konsekvensen være tydelig. Med dette lovforslag sender vi et klart signal om, at vi som samfund ikke accepterer grov tilsidesættelse af dyrevelfærden. Vi styrker værnene for dyrene, og vi bringer strafniveauet op på et niveau, der afspejler alvoren. Med de ord støtter Socialdemokratiet forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Og tak for en god tale. Jeg kender hr. Thomas Skriver Jensen som en, der går op i dyrenes velfærd, så jeg synes, det er godt, at vi har kunnet være sammen om det her. Men det undrer mig meget, at når man kigger ned i lovforslaget her, er der jo ikke udelukkende tale om de strafskærpelser, som vi er blevet enige om i dyrevelfærdsloven; der er faktisk også pludselig en lempelse , som har sneget sig ind, nemlig at det nu ved de særlig grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven skal være muligt at kunne give en bøde og ikke kun fængselsstraf, sådan som det ellers er tilfældet i dag. Synes Socialdemokratiet, at det er en god idé med sådan en lempelse? Jeg synes i hvert fald ikke, at det lyder, som om det er det, som ordføreren har som intention, når man hører talen her.

Ordføreren.

Det er jo et fortolkningsspørgsmål set fra min stol, altså om der er tale om en lempelse eller en anden og ny måde at straffe på inden for det råderum, hvor der vil være tvivl. Det er klart, at der i de helt grove tilfælde skal være en hård straf. Men hvis man sidder og skal fælde dom, og overvejelserne går på, om der skal være fængselsstraf eller ingenting, så ser jeg det, at der kan gives en bøde, der kan mærkes, som en skærpelse og ikke en lempelse.

Spørgeren.

Der er jo groft skåret tre forskellige niveauer af forseelser her, og det er i den værste kategori – det, man juridisk kalder for dyremishandling – at man pludselig vil åbne op for muligheden for en bødestraf. Virker det ikke lidt vildt, at man kan overtræde loven på en måde, hvor man ryger i den værste kategori og så kan gå fra den her forbrydelse med en bøde i hånden? Altså, skal vi ikke straffe folk med enten betinget eller ubetinget fængsel, hvis man gør sig skyldig i den grelleste kategori?

Ordføreren.

Jamen som jeg forstår den bødemulighed, der kommer, så er det i få tilfælde – i tvivlstilfælde – at det bliver en mulighed at give en bøde i stedet for. I de helt grelle tilfælde er det stadig væk mit klare udgangspunkt, at man skal ind og spjælde den, for at sige det meget direkte.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes jo altid, det er spændende, når vi har lovforslag, hvor man sådan kan se, at det virkelig rykker, at det virkelig gør gavn. Nu er vi i en situation i Danmark, hvor 95 pct. af grisene får halekupering. Det er egentlig ulovligt at lave systematisk halekupering, og så tænker jeg straks, når jeg ser sådan et lovforslag: Kan det her bruges til at få stoppet den systematiske halekupering? For her er der altså noget, hvor man omgår reglerne. Jeg synes, det ville være på sin plads at gøre det ulovligt at lave systematisk halekupering, og jeg tror sådan set, at det, man skal have ude på det enkelte landbrug for ligesom at mene, at man lovligt kan klippe halen af, simpelt hen er for tyndt. Altså, hvordan kan man eksportere næsten 15 millioner grise uden haler – fordi hvad? Kan det her lovforslag bruges til at gribe ind dér? Det kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren om, altså om ordføreren mener, at det her kan få forhindret den ulovlige halekupering.

Ordføreren.

Som udgangspunkt vil jeg sige nej, men jeg deler sådan set ordførerens tilgang, nemlig at halekupering er noget skidt. Halekupering er noget, vi skal af med, og det er jo også noget af det, vi i aftalekredsen samarbejder om hvordan man bedst muligt gør. Så ja, der er en åben dør til mig, i forhold til hvordan vi får afskaffet det helt.

Spørgeren.

Tak. Det lyder som et godt tilsagn. Jeg vil bare sige, at jeg faktisk blev glad, da jeg så på de sociale medier, at ordføreren havde været ude at besøge en økologisk griseproducent på Fyn og set, hvordan virkeligheden også kan være, når man holder grise på en ordentlig måde. Nu nævner ordføreren, at der var grelle eksempler i den her TV 2-udsendelse. Der var bl.a. nogle grise, som havde koldbrand i halerne. Mener ordføreren, at det her lovforslag kan gøre, at man så i højere grad kan forfølge sådan en griseavler, der har en flok grise med koldbrand i halerne?

Ordføreren.

Altså, jeg er industritekniker, jeg er ikke jurist, så om jeg kan lave den vurdering, ved jeg ikke. Men det her lovforslag kommer til at gøre, at i de eksempler, hvor der kommer nogle fagfolk ud og konstaterer, at der er noget rivravruskende galt, kan vi straffe, og vi kan straffe hårdere, og det skal også være formålet. Så vil jeg sige tak for tilkendegivelsen, i forhold til at det er godt, at jeg har været ude at se et økologisk landbrug. Jeg syntes, det var fantastisk at komme ud at se, hvordan man også kan have grise og have dem gående, hvor de har masser af plads, hvor halerne er hele, og hvor de virker til at trives. Det syntes jeg også var en fornøjelse at se.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for talen. Jeg spidser jo altid ører, når det er Socialdemokratiet, der taler om dyrevelfærd. For alle os herinde, der arbejder med det her område, ved godt, at det er Socialdemokratiets mandater, der afgør, hvor langt vi kommer på det, og derfor blev jeg en lillebitte smule forvirret over talen. For hr. Thomas Skriver Jensen siger på den ene side, at vi alle sammen har set de frygtelige billeder fra TV 2-dokumentaren, som vi tager afstand fra, og det bliver brugt som et argument for, at vi nu skal straffe hårdere – hvilket jeg er enig i – og afslutter så sin tale med at sige, at det er meget vigtigt for ham at understrege, at de fleste landmænd gør det så fantastisk godt, at det kun er et lille mindretal, der ødelægger det for det store flertal, og at dem skal vi sætte hårdt ind over for. Så har jeg bare lyst til at spørge hr. Thomas Skriver Jensen, om han mener, at det bare er et lille mindretal, som er brodne kar, når vi i den her dokumentar kan se, at de landmænd, som er blevet fanget i grove dyrevelfærdskrænkelser, er svineproducenternes absolutte top? Er de brodne kar?

Ordføreren.

For at være helt ærlig, fru Zenia Stampe, vil jeg sige – og jeg har også noteret mig, at Alternativet har været ude at kommentere på det – at man selvfølgelig, når man repræsenterer andre mennesker, har et særligt ansvar, og det, der bliver talt om, vedrører jo organisationen Landbrug & Fødevarer. Men for mig er det vigtige, hvad der sker derude på alle bedrifter. Det handler altså ikke om at trække et enkelt eksempel, hvor man ved, at det er en offentlig person, man angriber, frem, men det handler om den store helhed af grise, der i dag går rundt derude. Man kan altid diskutere – og det ved jeg at ordføreren er garant for – om vi skal gå endnu længere, om vi skal stille endnu flere krav, og om vi herindefra grundlæggende skal ændre noget i dansk svineproduktion, og det er jeg villig til at diskutere med fru Zenia Stampe, hvis hun har lyst til det. Det er så ikke det, vi behandler i dag, og i langt de fleste tilfælde bliver reglerne, som de er i dag, overholdt. Men de kan jo så diskuteres, og det er egentlig bare en udstrakt hånd, jeg prøver at komme med herfra, altså at det vil jeg gerne være med til.

Spørgeren.

Det, jeg egentlig spørger om, er: Hvis ordføreren bruger billederne fra den her TV 2-dokumentar, som er optaget hos toppen af de danske svineproducenter, som argument for, at der er nogle slemme brodne kar, vi skal gribe stærkere ind over for, er toppen i dansk svineproduktion så brodne kar? Det er egentlig det, jeg spørger om. Er det de brodne kar, vi skal gå hårdere efter?

Ordføreren.

Der har jo helt tydeligt været nogle eksempler, hvor reglerne ikke er blevet overholdt, og hvor det ser skidt ud. Det synes jeg ikke er godt nok. På fuldstændig lige vilkår med alle andre landmænd og landbrug, hvor der måtte blive konstateret det samme, så skal der straffes hårdt og konsekvent. Det er det, vi lægger op til med det her forslag. Det er det, jeg er glad for. Jeg synes ikke, man skal straffes hårdere, fordi man sidder i toppen af en landbrugsorganisation; det synes jeg ikke. Men man skal vurderes på lige vilkår med de andre landmænd, for det er den brede dyrevelfærd ude i grisestaldene, vi er interesseret i i Socialdemokratiet.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu er det jo et meget bredt forlig, vi egentlig står her og diskuterer, og en meget bred aftale. Der er kun to partier, der ikke er med: Enhedslisten og Danmarksdemokraterne. Sådan er det. Det ene parti syntes nok, det var for blødt. Jeg ved ikke, hvad det andet syntes; det fandt jeg aldrig ud af dengang for et par år siden. Sådan er det. Men jeg må sige, bare for at det står fuldstændig tindrende klart, at Dansk Folkepartis opfattelse også er, at det var det, vi kunne nå, og vi kan godt komme meget længere. Jeg synes heller ikke særlig godt om det der med, at man i visse tilfælde bare kan give en bøde. Altså, det synes jeg er for slapt, for at sige det ligeud. Det er, som det er, og vi har lavet en bred aftale. Det, jeg godt lige vil spørge ordføreren om, for han må have været med til det her, er et opslag fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, altså et praleopslag fra de sociale medier, hvor der står, hvad SVM-regeringen har lavet af tiltag. Det er sådan en ordentlig stribe, og så er det så venstrefløjen, der bare har gjort det. Det er simpelt hen regulær pral, for at sige det ligeud, og jeg synes, at det er uanstændigt i forhold til en aftale, som stort set alle partier har været med i. Hvad siger ordføreren til det?

Ordføreren.

På en eller anden måde må fru Pia Kjærsgaard, som jeg i øvrigt kender som et menneske, der har et hjerte for dyrene, og al respekt for det – det her er jo noget, vi har samarbejdet om – jo stille det spørgsmål lidt senere i debatten til ministeren, som har lavet opslaget. Det ville jeg synes var mest rigtigt. Min opfattelse og Socialdemokratiets opfattelse er, at det her er en aftale, vi har lavet sammen, fordi der er en bred skare af partier i Folketinget, som kerer sig om dyrene, og det er dyrene, der er det vigtigste. Det er også derfor, at jeg lidt hårdt prøver at afvise den snak om alt muligt fnidderfnadder i boblen. Det her handler om dyrene over en bred kam, og der er jeg glad for det samarbejde, vi har haft i forligskredsen omkring det.

Spørgeren.

For at sige det ligeud bliver jeg altså også stinkende sur over, at man ikke bare fra regeringens side værdsætter en bred aftale – og der er Socialdemokratiet med. Altså, SVM-regeringen har sørget for alt det her, og vi andre har bare været statister, og det vil jeg ganske enkelt ikke acceptere. Jeg synes, det er uanstændigt, og det føler jeg bare trang til at sige allerede på et tidligt tidspunkt, for der er ikke nogen, der har været efter ministeren og har sagt: Arh, skulle du ikke lige til at slappe en lillebitte smule af? Til ministerens spinmaskine, eller hvem det er, der har lavet det her opslag på de sociale medier, vil jeg sige: Jeg synes, det er dårlig stil fra den samlede regerings side. Det må jeg sige.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg er enig – eller jo, jeg er helt enig i, at det her er en bred aftale, vi har lavet sammen i et samarbejde mellem en masse partier, der gerne vil tage ansvar for dyrene. Det er nu engang sådan med politisk kommunikation, at det kan man vælge at lave på forskellige måder. Jeg har noteret mig, at spørgerens partifæller ikke, i hvert fald ikke på min facebookvæg, er nogen, der holder sig tilbage fra at tage æren for ting eller skrue lidt ekstra op for retorikken, når der skal skrives på Facebook. Så der ved jeg ikke, om Dansk Folkeparti har noget at lade andre høre.

Fru Helene Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak. Ordføreren siger, at man i langt de fleste tilfælde overholder reglerne i landbruget. Det vil jeg måske sige er lidt en stramning, for når man kigger på de kontroller, der er, er det jo rigtig mange, der ikke overholder reglerne og dermed også bryder loven. Kvæg er det største, men på grisefabrikkerne er der jo også rigtig mange regler, der ikke bliver overholdt. Ordføreren siger så også, at når man ikke overholder reglerne, skal det straffes hårdt. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren mener, at vi med det her lovforslag ligesom får gjort op med den måde, man bliver straffet på, når man ikke overholder reglerne, eller når man bryder loven derude på dyrefabrikkerne. Der har jo været to dokumentarer her, og i den første dokumentar kom videoerne og billederne egentlig fra Fødevarestyrelsens egne kontroller. Der så man jo en masse forfærdelige billeder, hvor folk helt klart ikke havde overholdt reglerne, brudt loven, men de fik kun indskærpelser. Er det godt nok?

Ordføreren.

Nej. Jeg mener, at vi med det her lovforslag laver et markant bedre system. Vi hæver bøderne og laver en bedre inddeling af bøder. Vi hæver den ambition, vi har om, hvad for nogle straffe der skal gives for de tilfælde, der bliver opdaget, altså frihedsstraffe. Vi tredobler straffene i de helt grove tilfælde. Så jeg synes, vi går rigtig, rigtig langt. Hvis ordføreren spørger mig, om man på et eller andet tidspunkt kunne se for sig, at vi skulle gå endnu længere, kommer jeg ikke til at stå på talerstolen og afvise det. Jeg ser selv mange områder, som kunne være interessante at kigge på. Vi har, ordføreren og jeg, også haft gode snakke, synes jeg, om det her område. Jeg synes egentlig bare, at det vigtigste, man skal have med sig, er, at ambitionen jo skal være, at der på et eller andet tidspunkt ikke kommer de her tilfælde, altså at vi får skåret markant ned. Men vi ved også, at de fleste steder, hvor der kommer kontroller ud, er der altså ikke noget at udsætte. Så derfor er det de fleste steder, man overholder reglerne. Det synes jeg bare er vigtigt at få sagt i debatten, og det kan man godt mene, samtidig med at man mener, at det i de tilfælde, hvor der er overtrædelser, er for dårligt, og at det skal vi gøre noget ved. Man kan godt mene begge dele samtidig.

Så er det spørgerens tur igen. Værsgo.

Tak. Det er rigtigt; de fleste steder finder man ikke regelbrud, men det er kun lige lidt over 50 pct., hvis vi f.eks. kigger på kvæg. Så det er jo virkelig mange og ikke bare de brodne kar, som man tit taler om. Det, jeg fisker efter, er: Vil Socialdemokratiet – nu står ordføreren her som repræsentant for Socialdemokratiet – også være villig til at kigge på den trappe, der er, hvor vi jo kan se, at folk på trods af de forfærdelige billeder, der var i den første dokumentar, bare fik en løftet pegefinger? Er det godt nok? Skal de ikke have nogle ordentlige bøder, der kan mærkes, når de ikke overholder loven?

Tak for det. Så er det ordførerens tur. Værsgo.

Stil endelig de spørgsmål til den her ordfører, da jeg jo er ordfører for dyrevelfærd for mit parti, så kom endelig med det. Jeg synes, vi hæver bøderne ret markant, og vi laver også et andet system for at give bøder, så jeg synes, det kommer til at ramme bedre i forhold til virkeligheden. Det betyder ikke, at det her er låst fast til tid og evighed, så jeg er altid klar til at diskutere det. Men jeg tænker bare, om vi, når vi nu laver så markante ændringer, så ikke bare – det er jo svært, for man har politiske ambitioner – kunne glæde os over, at det her er ret markante ændringer for dyrevelfærden? Det her kommer til at betyde noget ude i virkeligheden.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Dyrevelfærd er et vigtigt emne, og derfor er jeg også glad for og stolt af, at vi bredt i Folketinget har indgået aftalen »Sammen om Dyrene«, som løfter dyrevelfærden på en lang række punkter. Dette lovforslag sikrer så et vigtigt initiativ fra aftalen, nemlig strafskærpelsen på dyrevelfærdsområdet. Heldigvis har vi generelt god dyrevelfærd i Danmark, både når det kommer til produktionsdyrene, og når der kommer til kæledyrene, men der findes desværre også enkelte dårlige eksempler på folk, der ikke behandler dyrene ordentligt. De skal straffes endnu hårdere, og det skal være nemmere at frakende dem retten til at eje dyr. Med lovforslaget sender vi et kraftigt signal om, at dyr i menneskers varetægt skal behandles ordentligt, og jeg mener, at dyrevelfærden vil blive øget endnu mere med det her lovforslag, og Venstre støtter forslaget. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig to med korte bemærkninger. Først er det hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg synes, at det er vildt, at efter at befolkningen har set, hvad der faktisk foregår ude i de danske svinestalde, så står Venstre på talerstolen i Folketinget og siger stadig, at vi generelt har god dyrevelfærd i Danmark. Det er godt nok en vild og kontroversiel melding, må jeg sige. Men nok om det. Jeg kunne godt tænke mig at høre om noget til det konkrete forslag, vi behandler her. Nu er vi jo i fællesskab blevet enige om, at vi skal hæve straffen for dyremishandling. Det synes jeg er godt, og jeg synes, det er godt, vi implementerer det med lovforslaget i dag. Men synes ordføreren, at det er i orden, når vi skal gennemføre det her sammen og implementere den her lovgivning, at man så også lige har puttet en lempelse af straffene for dyremishandling, som vi ikke er blevet enige om i fællesskab, ind i lovforslaget? Altså, SF har ikke været med til at beslutte, at man pludselig kun skal kunne få en bøde i tilfælde af grov dyremishandling. Synes Venstre, at det er fint at putte det her ind, når vi behandler en lovgivning, som vi ellers er blevet enige om i fællesskab?

Ordføreren.

Allerførst vil jeg sige noget generelt omkring dyrevelfærden. Der står jeg fuldstændig ved det, som jeg har markeret i min ordførertale. Generelt har vi en god dyrevelfærd, også når vi sammenligner os med en lang række andre lande, og vi har da også over årene set forskellige eksempler, også i andre lande. Så jeg er da ikke i tvivl om, at generelt har vi en god dyrevelfærd i Danmark. Så er der nogle enkelte dårlige eksempler, og der er det klart, at der er fokus på dem, og det er så også dem, vi følger op på nu. Så er der jo aftalen som helhed. Den rummer selvfølgelig, hvad den indeholder, så det står vi selvfølgelig på mål for.

Spørgeren.

Problemet er jo, at det her lovforslag ikke kun indeholder det, vi har aftalt i fællesskab. Det indeholder også en lempelse, så man kan straffes mildere i tilfælde af dyremishandling. Hvorfor skal det puttes ind i et lovforslag, som ellers handler om at skærpe straffene, hvilket vi jo er enige om?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at spørgeren igen kom ind på mit svar om, at vi generelt har en god dyrevelfærd i Danmark. Tak for det, og vi står selvfølgelig i Venstre fuldstændig bag aftalen som helhed.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Venstres ordfører siger, at der er enkelte dårlige eksempler på landmænd, der ikke behandler dyrene ordentligt. Jeg vil så gerne spørge: Er et par af de eksempler formanden for Landbrug & Fødevarer, er det formanden for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, eller er det formanden for Danske Svineproducenter? Er det nogle af de eksempler på landmænd, der behandler deres dyr dårligt?

Ordføreren.

Jeg skal ikke stå her fra talerstolen og behandle konkrete enkeltsager. Jeg forholder mig til lovgivningen, og jeg forholder mig fuldstændig til det, som vi har drøftet i forbindelse med forhandlingerne. Enkelteksempler må tackles ad de kanaler, som de skal.

Spørgeren.

Når jeg spørger, er det jo, fordi jeg normalt egentlig er tilhænger af risikobaseret kontrol osv. Men når jeg hører den her fortælling om de få brodne kar, og at vi skal koncentrere kontrollen om dem, så tænker jeg: Hvem er alle de andre, der så kun får kontrol måske hvert syvende år eller hvert tiende år? Er det hr. Søren Søndergaard fra Landbrug & Fødevarer, hvis grise vi har set på tv, eller er det formanden for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris og hans grise, som vi også har set på tv, eller formanden for Danske Svineproducenter? Er det dem, der så kun skal have besøg hvert syvende eller tiende år, fordi de ikke er dårlige eksempler?

Ordføreren.

Generelt er jeg da glad for, at vi også har været enige om at komme i retning af netop risikobaseret kontrol og lige præcis at få kontrollen ført derhen, hvor der er en god grund til at se nærmere på det. Det er jeg da også glad for at der er opbakning til. Det er sådan set også et eller andet sted lidt en understregning og en markering af, at der er en masse tilfælde, hvor det jo går fornuftigt og godt, som det skal, og det underbygger jo sådan set bare det, jeg havde i min ordførertale om, at generelt har vi en god dyrevelfærd i Danmark. Men de steder, hvor det så ikke skulle være tilfældet, f.eks. i forhold til eksemplerne, skal der selvfølgelig følges op på det, men jeg skal ikke stå og behandle enkelteksempler her.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det virker, som om der bliver afdækket flere ting, end der er godt for toppen af dansk landbrug, hvis man foretager tv-optagelser om natten. Ordføreren siger, at der er god dyrevelfærd. Helt ærligt er der 25.000 smågrise, der dør hver dag i industrisvinebruget. Hver sjette avlsso dør i stalden, enten fordi den aflives eller af anden årsag. Der er en sodødelighed på 16 pct., og det er jo et gennemsnitstal. Jeg har besøgt dygtige landmænd, som er nede på 8 pct., og så må der være nogen, der ligger over. Altså, bag de her gennemsnitstal er der noget dyrevelfærd, som er rigtig skidt. Jeg synes, det er interessant at komme med lovforslag, som skal forsøge at skærpe nogle ting, og jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om det her lovforslag er med til at gøre op med den systematiske halekupering, som foregår i landbruget, og som er ulovlig. Kan ordføreren svare på det? Er det her lovforslag med til at reducere antallet af ulovlige halekuperinger?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at myndigheder sammen med erhvervet har indgået en række aftaler, herunder også i forhold til at håndtere problemstillinger omkring hele haler og halekupering osv. på området. Det er jeg da glad for. Det er da sådan set meget sundt, at der er de aftaler, så man sammen kan få udviklet tingene. Det her lovforslag handler lige præcis om det, som også står i forbindelse med offentliggørelsen. Der står bare: »Formålet med lovforslaget er at bidrage til at sikre dyrevelfærden ved at indføre strafskærpelser for grovere overtrædelser af dyrevelfærdsloven.« Jeg skal ikke citere yderligere, for det fremgår af sagens bilag.

Spørgeren.

Jamen altså, mishandling af dyr er forbudt, og systematisk halekupering af grise er sådan set også forbudt. Jeg undrer mig over, at man kan eksportere så mange levende grise uden haler. Det er så, fordi dem, der vil købe grisene, bestiller dem uden haler. Jeg synes, det kunne være interessant at komme frem til at have nogle dyrevelfærdslove, som er med til at sikre, at det ikke kan fortsætte. Det er derfor, jeg spørger ind til det. Når man så konstaterer, at det ikke er noget, som ordføreren vil gøre op med, fordi han bare vil have lavet endnu en frivillig ordning for landbruget, er det så korrekt forstået?

Ordføreren.

Jeg skal ikke blande mig i, hvordan Enhedslisten udlægger mine ordførertaler og mine svar. Jeg kan bare klart og tydeligt markere, at jeg er glad for, at man også kan indgå i forhold til f.eks. udvikling af hele haler, altså lave nogle projekter, som også er udviklingsorienterede, på det område. Det er sådan set mit svar på det.

Fru Helene Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil også gerne spørge ind til det, ordføreren siger omkring, at det er få brodne kar, for det er jo ligesom bare en gammel traver i den her debat, altså at man bliver ved med at sige, at dem, der ikke overholder reglerne, og dem, der ikke behandler deres dyr ordentligt, er få brodne kar. Men når vi kigger på tallene, og når vi kigger på statistikkerne for dyrevelfærdskontrollen, er det jo rigtig, rigtig mange, der ikke overholder loven, og som bryder reglerne. Er de alle sammen brodne kar, altså de der 20-30 pct. eller helt op til 40 pct., tror jeg det er for nogle dyreholds vedkommende? Er det dem, der er brodne kar, eller hvad er det, ordføreren henviser til?

Ordføreren.

Jeg kan ikke anerkende Alternativets udlægning af det her. Når vi også har besøgt en lang række stalde igennem årene, er det bare mit fuldstændig klare indtryk, at generelt har vi en god dyrevelfærd, og generelt gør de danske landmænd det rigtig godt. Så er der nogle enkelteksempler, og der markerer vi så også klart og tydeligt med det her lovforslag, at der skal man straffe, for de der meget dårlige enkelteksempler vil vi ikke se på.

Spørgeren.

Er det her lovforslag et opgør med de forfærdelige billeder, vi har set i de to dokumentarer, der er blevet vist på TV 2 her inden for det sidste års tid? Kommer det til at gøre op med det og gøre en forskel i forhold til de billeder og videoer, vi har set der?

Ordføreren.

Som Venstres ordfører ønsker jeg heller ikke grov behandling af dyr, og der har været nogle få enkelteksempler, hvor man ikke har behandlet dyrene ordentligt. Det er så også derfor, vi sådan set følger op på det og laver aftalen, som vi har drøftet allerede nu, herunder også det her konkrete lovforslag, som udmønter det med øgede strafskærpelser, og det er sådan set for at markere, at dyrene skal behandles ordentligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Lad mig starte med konklusionen først: Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget her. Det gør vi, på trods af at mange landmænd – ja, jeg vil sige de fleste landmænd – gør et fantastisk stykke arbejde til hverdag. De går op i deres dyr, og det er virkeligheden. Langt, langt de fleste landmænd går op i, at deres dyr har det godt, uanset hvad andre så vil påstå. Så ser vi desværre bare eksempler på folk, der ikke kan finde ud af det, og vi ser desværre også eksempler på folk, der gentagne gange overtræder lovgivningen og ikke behandler deres dyr ordentligt. Derfor støtter vi selvfølgelig op om en skærpet straf til dem. For lad mig slå det helt fast: Hvis du er et menneske, der har med dyr at gøre, skal du behandle dine dyr ordentligt – punktum. Den er ikke længere. Man skal overholde den lovgivning, der er. Når det så er sagt, altså at vi støtter lovforslaget her, så håber jeg samtidig også, at det kan føre til, at man fra regeringens side på et tidspunkt tager et nærmere kig på f.eks. vores naturnationalparker og kommende naturnationalparker, hvor der også har været eksempler på, at dyrene ikke er blevet behandlet ordentligt, ikke har fået mad og har sultet. Lige nu med den vinter, vi har gang i, kommer der igen rigtig mange billeder og videoer af og historier om, at dyrene ikke har det godt. Så sent som i går hørte jeg fra en, der havde været på besøg i Fussingø, hvor man stolt havde fortalt: Det her er hestenes vigtigste drikkested. Personen går herefter 3 m ud i vandet og spørger: Hvordan skal de kunne drikke her? Vandet er jo frossent. Det skal vi også have kigget på. For som sagt er jeg ligeglad med, hvem du er. Hvis du har med dyr at gøre, skal de behandles ordentligt – punktum. Men Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger – jo, der kom lige en her til allersidst. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er da sådan set enig med ordføreren i, at de dyr, der sættes ud i naturnationalparkerne, skal behandles ordentligt. Ordføreren kommer så med et eksempel med heste i naturnationalparken i Fussingø. Det er sådan, at det er kronvildt og stude, der er sat ud bag det hegn, som er sat op i Fussingø, så jeg undrer mig lidt over, at en hest er sluppet ind. Tror ordføreren ikke, at han har taget lidt fejl af, hvilke dyr der er sat ud?

Ordføreren.

Jeg skal være ærlig og sige, at det godt kan være, at jeg tog fejl af, om det var en hest eller en stud – det er helt sikkert. Men det ændrer ikke på, at den sø blev udpeget som det vigtigste drikkested, og at den var bundfrossen. Hvor skal de så få vand fra? Man ser også, at styrelsen i Mols Bjerge siger, at der ikke er nogen problemer. De har en drikkekop, der ikke er tilstrækkelig stor til den mængde dyr, der går der, og de begyndte pludselig at fodre deroppe efter det langvarige pres, der havde været; så blev der smidt lidt mad ud til dyrene. Det er alt, alt for sent. Har man dyr sådan nogle steder, skal de behandles ordentligt. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kigger mere til, hvad man gør ovre i Sverige. Der lader man nemlig dyrene klare sig selv om sommeren, og når det så bliver vinter, sørger man for, at der er halvtag, og at der altid er ekstra mad og vand til dem. Det skulle man gøre i stedet for.

Spørgeren.

Der er mange historier om, hvordan dyrene ude i naturnationalparkerne har det, og jeg synes, det er vigtigt, at vi holder fast i at få fakta på plads og kende forskel på en stud og en hest.

Ordføreren.

Hvis jeg kender hr. Søren Egge Rasmussen ret, tror jeg også, han før har brugt et forkert ord. Det ændrer ikke på, at dyrene skal behandles ordentligt. Og jeg vil bare sige, at jeg, selv om jeg ikke er dyrlæge, også på nogle af de billeder, jeg ser, kan se, at de dyr mangler mad, og det er simpelt hen ikke i orden. Så synes jeg bare, at venstrefløjen skal stoppe med at nedgøre stort set alle landmænd i Danmark og sige, at de ikke kan finde ud af det. Der er eksempler på landmænd, der ikke gør det ordentligt, ja, men der er godt nok også mange landmænd, der gør alt, hvad de kan, for at dyrene har det godt.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg blev bare lige inspireret, fordi ordføreren nævnte Sverige som foregangsland. Det kan jeg godt tilslutte mig, især når det handler om grisenes velfærd og kravene til plads, forhold osv. i forhold til grise. Så jeg vil bare spørge hr. Kristian Bøgsted: Vil Danmarksdemokraterne gerne være med til at hæve standarden for velfærden for slagtesvin og grise på linje med det, vi ser i Sverige?

Ordføreren.

Vi har i Danmarksdemokraterne aldrig sagt nej til at gå ind til en forhandling og kigge på, hvordan vi kan forbedre dyrevelfærden derude. Det tager vi gladelig en diskussion og en snak om, altså hvad der giver mening, og hvad der kan lade sig gøre. Men det skal ske i respekt for både dyrene, landmændene og samfundet hele vejen rundt.

Spørgeren.

Okay. Det betyder så mere plads til hver gris, det betyder et reelt forbud mod halekupering, og det bliver et forbud mod al fiksering af søer. Vil Danmarksdemokraterne støtte et forslag, der indeholder de tre krav, altså stop for halekupering, stop for fiksering af søer og mere plads til grisene?

Ordføreren.

Systematisk halekupering er forbudt i dag. I forhold til mere plads til grisene går vi gerne ind i en snak om at stille krav om mere plads til grisene, men det skal også ske på et respektfuldt grundlag i forhold til landmanden, der måske netop lige er blevet færdig i dag med at bygge en ny bygning til sine grise, der lever op til lovgivningen. Hvis vi så lige laver en ny lovgivning i morgen, kan vi da ikke bare forlange, at den mand så måske skal tabe 30 mio. kr.; så skal vi finde de penge. Men at finde en indfasningsperiode med nye krav går vi da gerne ind i en snak om. Det har vi aldrig benægtet, men det skal ske i respekt.

Tak for det. Jeg kigger lige en ekstra gang for at se, om der er flere, der ønsker ordet. Det er der ikke, så vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Velkommen til.

Tak for det. Det er på tide, at vi hæver straffen for grov dyremishandling, og her er hvorfor: I Københavns Byret fik en ukendt person kun 60 dages betinget fængsel for at have tæsket sin hund til døde. Hunden havde fået flere knytnæveslag i hovedet og var blevet presset hårdt mod gulvet. Hun fik indre blødninger, og til sidst døde hun af det. Men tiltalte skulle ikke afsone en eneste dag i fængslet. I en sag fra Retten i Horsens fik en landmand 30 dages betinget fængsel og kun 2 måneders ubetinget efter at have dræbt 23 køer og ladet de tilbageværende 8 gå udsultet rundt mellem deres døde artsfæller. Det drejede sig om en mand, hvis professionelle embede efter sigende var at passe på dyrene. En anden landmand fik i Retten i Hjørring 3 måneders betinget fængsel for at have mishandlet to grise groft. Begge havde mistet flere klove, så de underliggende knogler var blottede. Igen drejer det sig om en mand, som egentlig skulle have passet på grisene, og som ikke fik en eneste dag bag lås og slå. Så er der alle de døde smågrise og ubehandlede sår og skader, som jeg og rigtig mange andre danskere så i TV 2's dokumentar »Hvem passer på grisene?«. Her er der ikke faldet dom endnu, men jeg er ret sikker på, at jeg taler på ret mange menneskers vegne, når jeg siger, at det, vi så, forekommer fuldstændig afstumpet. Og så er det endda begået af landbrugets absolutte top. Derfor undrede det mig heller ikke, da en arbejdsgruppe for ca. 1 års tid siden anbefalede os at skærpe straffene for mishandling af dyr på en række punkter. Flere af arbejdsgruppens anbefalinger er afspejlet i lovforslaget her, og det støtter jeg, selv om det bestemt ikke løser alt. Men det, som jeg til gengæld slet ikke forstår, og som SF på ingen måde kan støtte, er, at regeringen nu vil indføre en straflempelse også, og det er ikke noget, som ministeren umiddelbart har talt vidt og bredt om. Det vil sige, at det er det fuldstændig modsatte af dyrevelfærdsaftalens intention, som man ellers nævner eksplicit i lovforslaget her. I dag er det sådan, at der rent lovteknisk er tre niveauer i forhold til uagtsom behandling af dyr. Der er det groveste niveau, som man kalder mishandling af dyr, og på de to lavere niveauer er der mulighed for at give bødestraf, men når det gælder det, man kalder decideret mishandling af dyr, altså den værste kategori, som de tilfælde, jeg opridsede før, ligger i, har det altid kun været muligt at give fængselsstraf. Det vil regeringen nu lave om. Prøv at tænke på, at en hund er blevet tæsket ihjel, 23 køer er blevet dræbt og dem, der fik lov at overleve, har rendt rundt blandt deres døde artsfæller, og grise har haft sår helt ind til knoglen, men alligevel kan man potentielt slippe med bøde. I dag får de ansvarlige i det mindste en betinget eller relativt kort fængselsstraf, hvilket ikke er godt nok, men det, ministeren foreslår her, er altså, at de potentielt kan gå hjem med en bøde i hånden, selv om de ligger i den hårde kategori. Det hører ingen steder hjemme. Jeg mener, at det er aftalebrud. Det er ikke noget, vi har været med til at beslutte, og det er heller ikke noget, som SF kan støtte, og derfor kæmper vi imod det. Jeg vil kraftigt opfordre regeringen til at trække den del af lovforslaget, som minimum udskyde det, så vi kan få en juridisk vurdering af, hvad det her vil have af konsekvenser, for jeg mener simpelt hen ikke, at det er i tråd med, hvad vi har aftalt i fællesskab. Vi vil i SF meget gerne være med til at hæve straffen for dyremishandling, og derfor vil vi meget gerne ende med at stemme for det her forslag, men vi kan simpelt hen ikke være med til den her del. Vi har været i dialog med dyrevelfærdsorganisationerne, der har haft eksterne jurister til at kigge på det, og de er meget bekymrede for, at dyremishandlere fremover kan slippe billigere med den her del. Så vi arbejder videre med det herfra og kommer nok til at stille et ændringsforslag. Tak.

Tak for den ordførertale. Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak for talen. Vi må se, hvad ændringsforslaget så indebærer, når vi kommer dertil. Det er bare, fordi vi nu har haft rigtig meget snak om grise her, og der er også nogle i landbrugets top, der er blevet fremhævet. Jeg kan også forstå, at i hvert fald nogle af os måske har en uenighed om, hvor mange det drejer sig om, som ikke kan finde ud af at behandle dyrene ordentligt. Jeg ved i hvert fald, at hr. Carl Valentin og jeg er enige om, at dyrene skal behandles ordentligt, når man passer dem; sådan er det. Men jeg vil egentlig bare i al stilfærdighed gerne høre: Hvis man så skal have endnu mere viden om det her, mener hr. Carl Valentin og SF så, at det er i orden, som det er foregået efter den sidste dokumentar, at man direkte opfordrer til at begå ulovlig indtrængen ude på gårdene og krænke ejendomsretten på den måde for at se, om der er noget? Jeg går i hvert fald stærkt ud fra, at der også er mange landmænd og landbrug, hvor man ikke finder noget. Så mener SF, at det er den rigtige vej at gå at begå ulovligheder for at prøve at finde nogle, der ikke kan finde ud af det?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nej, vi synes, at man skal overholde loven, og det er, uanset om man er aktivist, eller om man er landmand. Det er vigtigt, at man overholder loven i det her land.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er jeg rigtig glad for at høre, altså at SF i hvert fald ikke støtter den opfordring, som der har været på Facebook. Jeg syntes nemlig, det er rigtig, rigtig bekymrende, at fordi der har været nogle aktivister, som har fået taget nogle billeder her, så florerer der lige pludselig alle mulige steder opfordringer til, at man skal lave endnu mere ulovlig aktivisme over for landmændene, for landmændene må altså absolut også have nogle rettigheder. Så det er jeg bare glad for at SF også tager afstand fra.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg må sige, at jeg ikke ved, hvad det er for en konkret opfordring på Facebook, som bliver omtalt her, men det er klart, at vi ikke støtter lovbrud. Jeg synes til gengæld også, det er lidt ærgerligt, at der er så mange ting i den danske svineproduktion, som tydeligvis ikke kommer frem i lyset, før der er nogen, der går ind og filmer i nattens mulm og mørke. Der foregår mange ubehagelige ting, og jeg er da i hvert fald glad for, at det er noget, som har kørt i fjernsynet, så folk kan se, hvad det faktisk er, der foregår i danske svinestalde.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det spørgsmål, som SF's ordfører rejser, i forhold til om det her lovforslag ligger inden for aftalen, tænker jeg at ordføreren får rig lejlighed til at få afklaret, når ministeren kommer på talerstolen. Men lad os nu forudsætte, at det her lovforslag ligger inden for den aftale, som vi har lavet, og som SF jo også er en del af. Vil SF så acceptere det, eller er SF på vej til at træde ud af aftalen?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Vi vil gerne stemme for det, som vi har støttet, men vi har ikke lyst til at stemme for lempelser i forhold til straffen for dyremishandling. Derfor vil vi gerne have delt det her forslag op, og jeg synes også, regeringen bør tage det seriøst, når der er aftalepartier, som mener, at man er i gang med at implementere noget, som vi ikke er blevet enige om i fællesskab. Jeg synes faktisk, at det ofte er sådan her på Christiansborg, at vi har en ret god tradition for til trods for uenigheder at dele forslag op, så man kan få lov til at stemme for det, man er med til, og imod noget helt nyt, som vi ikke har ønsket. Så det håber jeg da også at regeringen vil gøre i det her tilfælde.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Det opfatter jeg som en bekræftelse fra SF's ordfører på, at det her lovforslag ligger inden for den aftale, som vi har indgået, og så skal jeg bare spørge igen: Hvis det så ikke bliver muligt at opdele lovforslaget, er SF så på vej til at træde ud af aftalen?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Hvorfor opfatter hr. Erling Bonnesen det som det? Det var jo helt tydeligt ikke det. Vi har ikke lyst til at stemme for noget, som vi ikke mener vi har skrevet under på, og det er det, jeg giver udtryk for her. Vi er i gang med den første af tre behandlinger, og der synes jeg, det er fair nok, at man kan stille nogle ændringsforslag og komme med sine bekymringer, og så må vi jo se, hvordan vi stiller os i sidste ende. Jeg har sagt til min folketingsgruppe, at regeringen er i gang med at lave nogle lempelser, som vi ikke har aftalt i fællesskab. Det prøver jeg nu at få dem til at lade være med, og hvis de ikke vil lade være med det, må vi jo drøfte i SF's folketingsgruppe, hvad vi gør herfra.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og velkommen tilbage til ordføreren. Det er dejligt, at have ordføreren fra SF tilbage igen, for ordføreren har jo et hjerte, der banker for dyrene. Jeg synes, der bliver malet et voldsomt billede, i forhold til at man siger, at man med det her forslag i fremtiden skulle kunne tæske, som det blev sagt, en hund ihjel og så slippe med bødestraf. Er det ordførerens vurdering, at vi med det, der ligger i det her lovforslag, vil se eksempler på mennesker, der har tæsket dyr ihjel, og som kun får bødestraf?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Min bedste vurdering er, at det ved vi ikke, og det er det, der er problemet. Jeg ved, at Dyrenes Beskyttelse har haft Søren Stig Andersen til at lave en juridisk vurdering af det her, og hans vurdering er, at det her kan komme til at betyde lempelser i landbruget, hvor der vil være grove sager med dyremishandling, der potentielt i fremtiden kun vil blive straffet med bøde frem for fængselsstraf. Det er jo en enkelt jurist, som godt nok er ekspert på det her område, som har vurderet det, og det gør mig bare bekymret. Det må jeg simpelt hen sige, og når man hører, hvad ordførerne siger her, virker det, som om alle partier gerne vil hæve straffen for dyremishandling. Hvorfor skal vi så pludselig have det her element, som vi altså ikke er blevet enige om, og som dyrevelfærdsorganisationerne er meget bekymrede over? Det forstår jeg ikke, og jeg er usikker på, hvilke sager der fremover vil kunne blive straffet med bøde i stedet for fængsel. Men vi ved, at det vil være sager i den groveste af de tre kategorier, for det er netop lige præcis her, at man ændrer lovgivningen.

Så siger vi tak for talen til SF's ordfører, hr. Carl Valentin. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Carsten Bach som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Liberal Alliance støtter varmt L 99. Vi er stolte af at være aftaleparti bag dyrevelfærdsaftalen »Sammen om Dyrene«, og L 99 er en del af udmøntningen af den politiske intention bag aftalen i forhold til at indføre en tydelig konsekvens ved grov vanrøgt og mishandling af dyr. For indsatsen for bedre dyrevelfærd handler om mange forskellige indsatser samtidig, og det handler også om konsekvens. Hvis man har ansvaret for dyr, har man pligt til at behandle dem ordentligt, og hvis man groft svigter det ansvar, skal samfundets reaktion også være tydelig. For når det samlede indtryk af dyrevelfærden i staldene ikke er godt nok, er det helt rigtigt set, at i de allermest alvorlige sager, altså dem, hvor der er særlig skærpende omstændigheder, skal der kunne sættes ind med markant højere straffe. Det her lovforslag lægger op til netop at kunne reagere langt hårdere i de mest alvorlige tilfælde. Men udfordringen med dyrevelfærden stopper jo ikke ved grænsen. Dyr i de europæiske stalde har det generelt set ikke godt nok. Den animalske produktion er global, og særlig relevant for Danmark er den europæiske produktion. Derfor giver det ikke mening at bilde sig ind, at vi kan løse problemerne med dyrevelfærd alene med nationale særregler. Udfordringerne stopper som sagt ikke ved grænsen, og derfor skal løsningerne heller ikke stoppe ved grænsen. Der bør være et langt større pres på for at få fælles europæiske løsninger og en ny ambitiøs regulering på EU-niveau, og derfor er det også en stor skuffelse for mig og Liberal Alliance, at ministeren ikke har brugt det netop overståede og afsluttede danske EU-formandskab på en langt mere offensiv indsats på den her dagsorden. Men her og nu handler det om hårdere straffe i de grove sager og i gentagelsestilfælde. Det handler om en mere konsekvent frakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr og en såkaldt klippekortsordning, og så handler det om at lukke hullet, når ansvaret for dyremishandling forsvinder i en gråzone af selskabskonstruktioner. Det støtter Liberal Alliance, og derfor støtter Liberal Alliance også L 99. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er lige en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg kan forstå på ordføreren, at han er skuffet over den indsats, Danmark ikke har ydet under EU-formandskabet, når det drejer sig om dyrevelfærd. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad det er for nogle ting, som ordføreren synes at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri skulle have sikret gennemført. Er det sådan noget med at forbyde de der lange transporter ud i Europa af danske smågrise? Eller hvad er det, ordføreren synes at formandskabet skulle have været brugt til? Jeg tror sådan set, ordføreren har ret i, at på dyrevelfærdsområdet kom der ikke noget ud af det år med formandskab, og det synes jeg jo er ærgerligt med de dyrevelfærdsproblemer, der er i industrilandbruget, især med griseholdet og turbokyllingerne, og hvad vi ellers kunne trække frem af eksempler. Så jeg synes, det ville være interessant at høre, hvad det var, Danmark skulle have udrettet i det sidste år.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har for nylig stillet nogle spørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om indsatsen i forbindelse med det netop overståede EU-formandskab, og der kan man konstatere, at der er blevet holdt en række møder, nogle konferencer osv., men at der jo reelt set ikke er taget nogen regulatoriske skridt på EU-niveau. Det, jeg og Liberal Alliance godt kunne have tænkt os, var, at nogle af de nationale særreguleringer, som vi har i Danmark på dyrevelfærdsområdet, var blevet ophøjet til europæisk niveau, sådan at vi kunne have højnet dyrevelfærdsniveauet i Europa generelt set og ikke kun i Danmark med de regulatoriske tiltag, vi har taget de senere år herhjemme.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jamen jeg har ikke et indtryk af, at det går så fantastisk godt med dyrevelfærden i Danmark, så jeg kunne da godt tænke mig at høre: Hvad er det for nogle regler, vi har i Danmark, der er bedre end i andre EU-lande?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg kan ikke stå lige her og lave en længere liste, men spørgeren nævnte selv i sin indledning transportregler. Der har vi jo nogle for nylig vedtagne særregler for Danmark, som dog ikke er implementeret endnu, men det kunne måske være lige præcis på det område, hvor danske særregler også kunne rulles ud over resten af Europa.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance og går videre til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg føler det lidt, som om jeg er kommet hjem igen, for fra i dag af er jeg Moderaternes nye landbrugsordfører og ordfører for grøn trepart. Jeg glæder mig til at tage fat på det her arbejde igen og arbejde sammen med jer alle sammen. Når vi taler om dyrevelfærd, taler vi jo i virkeligheden om, hvilket samfund vi ønsker at være. Dyr er levende og sansende væsener, og når mennesker svigter det ansvar, skal samfundets reaktion være tydelig, konsekvent og retfærdig. Moderaterne bakker derfor op om L 99, som udmønter strafskærpelsesdelen af dyrevelfærdsaftalen »Sammen om Dyrene«. Aftalen, som jeg dengang var med til at lave og stod på doorstep sammen med jer alle sammen om, var vel at betegne som noget så fortærsket som historisk, for den samlede bredt omkring 31 konkrete initiativer, og det her lovforslag er et vigtigt skridt fra ambition til handling. Det er også et godt eksempel på, at vi bygger lovgivningen på et solidt grundlag: en grundig arbejdsrapport og drøftelser i en bred aftalekreds. Lovforslaget her rammer to centrale behov. For det første skal strafniveauet afspejle alvoren. Grove overtrædelser og især gentagelser skal kunne mærkes, og derfor giver det mening at løfte frihedsstraffene, skærpe bøderne med et mere præcist bødeskema og hæve strafferammen i de særlig grove sager. For det andet skal vi også forhindre, at dyrene igen og igen bliver ofre. Det er ikke nok at straffe, hvis den samme person bagefter kan fortsætte uanfægtet. Derfor er det vigtigt, at mulighederne for rettighedsfrakendelse udvides, og at en betinget frakendelse tydeligt – tydeligt – bliver undtagelsen, ikke reglen. Klippekortsordningen sender også et klart signal. Tre domme for grov uforsvarlig behandling og/eller mishandling inden for 5 år skal som udgangspunkt føre til frakendelse af retten til at holde og håndtere dyr. Samtidig er det sund fornuft, at sager om rettighedsfrakendelse kan føre til dom, selv hvis tiltalte udebliver. Retfærdigheden må ikke kunne trækkes i langdrag. Med sådan noget som det her vil der altid være nogle, der mener, at vi ikke går langt nok, og der vil også altid være nogle, der mener, at vi går for langt. Men i Moderaterne er vores udgangspunkt, at reglerne skal være proportionale, retssikre og virke i praksis. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Per Larsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Dyrevelfærdslovens § 2 siger: »Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.« Det betyder sådan set på godt dansk, at dyrene skal behandles ordentligt og samvittighedsfuldt. Derfor er jeg også glad for, at vi sammen med regeringen ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og også De Konservative i februar måned 2024 indgik aftalen »Sammen om Dyrene«, som sikrer en væsentlig bedre beskyttelse end hidtil. Aftalen handler om kæledyr som kaniner, hunde og katte. Det handler om, at der tilføres flere midler til Dyrenes Vagtcentral, der tager sig af dyr i nød via telefonnummeret 1812. Det handler om strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet, hvor specielt mishandling skal straffes hårdere end i dag. Det handler også om at forbedre dyrevelfærdsrapporterne for besætninger med husdyr. Det handler om at øge den målrettede dyrevelfærdskontrol med grise og kvæg. Der er initiativer for at bringe antibiotikaforbruget ned, og der er også nedsat et borgerting for dyrevelfærd, som er trådt i kraft. Her kan man jo på demokratisk vis få mulighed for at deltage i dyrevelfærdsspørgsmål. Der er initiativer rettet mod højere overlevelse hos pattegrise, og der er initiativer, der sikrer, at søerne ikke fikseres, undtagen i de få dage, hvor der er fare for, at de kan ligge deres grise ihjel. Der er initiativer om bedre uddannelse af personalet, så der er sikkerhed for, at personalet har de nødvendige kompetencer til at tage sig godt af dyrene. Der er initiativer, der øger antallet af grise med hele haler, ligesom der sættes mere ind på overbrusning, når det er varmt om sommeren. Der er krav om, at hangrise skal bedøves, hvis de kastreres. Der er krav om, at kalve, der afhornes, smertedækkes i længere tid, så de ikke føler smerte ved afhorning. Vi udfaser produktionen af buræg. Der er initiativer i forhold til langsomt voksende kyllinger, og staten skal undgå køb af hurtigtvoksende kyllinger, ligesom vi i Danmark skal forsøge at påvirke de øvrige EU-lande til at følge Danmarks eksempel. Vi sætter ind mod aflivning af nyudklækkede hanekyllinger og undersøger alternativer. Der er initiativer i forhold til opdræt af fisk, ligesom vi støtter Schweisshundeførere med 1 mio. kr. ekstra årligt til at udføre deres opgaver. Der er også et initiativ i forhold til at styrke dyrevelfærdsmærket, så fruen let og ubesværet kan orientere sig om, om aftensmaden kan spises med god samvittighed; og det kan den. Vi har i Danmark en meget høj veterinær status. Danske fødevarer efterspørges i hele verden og kan eksporteres til alle markeder. Danske landmænd er gode til at passe dyrene, og der er i det hele taget rigtig meget godt at sige om den danske fødevareproduktion. Jeg vil afslutningsvis sige noget om transport af dyr, for det siger jo sig selv, at dyrene, når vi nu i Danmark transporterer mange millioner dyr, også skal kunne håndteres. Vi har set eksempler på, at chauffører uforvarende har fået store bøder for at transportere dyr, som de ikke vidste var uegnet til transport. Det har så betydet, at chaufførerne selv har skullet betale store bøder. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemærker, at transportforordningen fastslår, at der skal være en passende straf. Hensigten med sagen vedrørende erhvervsmæssig transport af dyr er, at de aktører, der har den økonomiske vinding ved at overtræde reglerne, herunder at lade dyr, der ikke er transportegnede, transportere, også skal rammes af de strengeste straffe. Ved at lade chaufførerne være omfattet af de foreslåede strafskærpelser, men lade transportører og landmænd være omfattet af de tidligere strafskærpelser fra 2007, nærmer chaufførerne sig dette niveau, hvilket ikke er hensigten med forslaget. Ministeren har således imødekommet, at chauffører og ledsagere konkret undtages fra de foreslåede bødeniveauer. Jeg skal afslutningsvis spørge ministeren om, hvorfor det har taget så lang tid. Det var jo i 2024, vi lavede aftalen. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti og går videre i ordførerrækken til hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er jo korrekt, at det har taget 2 år, fra man indgik sådan en lille dyrevelfærdsaftale, til at vi så ser sådan et lovforslag her. Løser lovforslaget alt med strengere straffe? Nej, det gør det jo ikke. Når man kigger tilbage på det, fik vi vedtaget en dyrevelfærdslov, hvor vi i processen fik lavet nogle forbedringer. Vi fik faktisk præciseret nogle ting og fik lavet lovforslaget bedre. Så sker der jo så efterfølgende det, at der bliver lavet nogle bekendtgørelser, og hvis jeg kigger på den bekendtgørelse, der har med grise at gøre, synes jeg i høj grad, at den underminerer lovgivningen. Så har vi så en Fødevarestyrelse, som skal tage rundt og sikre regelhåndhævelse, men det er jo så regelhåndhævelse i forhold til bekendtgørelsen, som er udvandet i forhold til loven, og så er vi altså et forkert sted, hvor man ikke prioriterer dyrevelfærd højt nok. Kan jeg give et eksempel på det? Ja, det kan jeg sådan set meget nemt. I den her bekendtgørelse står der, at pattegrise ikke må vendes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, og så kommer der så lige stk. 2, hvor der står, at man godt kan gøre det 1 uge tidligere. Det er altså ikke noget, der prioriterer dyrevelfærd. Så er der nogle krav til, hvor meget plads eller hvor lidt plads de der grise skal have. En gris på 100 kg skal kunne være på 0,65 m². Den kan nok lige stå der, men når den lægger sig ned, har den svært ved at være der. Det er nogle pladskrav, som gør, at der opstår problemer. Så er det præciseret, at der ikke må anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre grise smerte, skade, lidelse, angst, varige men eller væsentlig ulempe. Jeg vil nok sige, at når der er 25.000 smågrise, der dør hver dag i produktionen, og når hver sjette af avlssøerne dør i stalden enten ved at blive aflivet eller ved at dø selv, er der altså et eller andet helt galt. Der burde man jo gå ud at kontrollere det og sige: Det kan da ikke være rigtigt; så bruger man da de forkerte avlslinjer, hvis det er så galt. Så jeg synes, vi har et kæmpeproblem, og det løses ikke ved at lave højere straffe. Vi går sådan set ind for det her lovforslag, som hæver straffen, og som også kan føre til, at der er nogle mennesker, der bliver frakendt retten til at holde dyr. Det synes jeg er på sin plads. Jeg tænker så lidt, om det her ikke kunne gå lidt videre. Den der systematiske halekupering, som er ulovlig, er ulovlig. 95 pct. af alle smågrise, som overlever den første tid, bliver halekuperet. Det burde man da sætte ind over for. Det burde man da tage med i en lovgivning for at sikre, at det ikke sker. Jeg tror ikke, at det er det, der er konsekvensen af det her lovforslag. Men jeg vil egentlig gerne via en udvalgsbehandling prøve at få afklaret, hvad det er, den her lov egentlig kan bruges til. Vi har set nogle eksempler i TV 2's udsendelse, bl.a. en hel flok grise med koldbrand i halerne. Koldbrand i halerne er altså ikke noget, der opstår sådan lige natten over, fordi der er kommet et tv-hold ind og har filmet noget. Det kan ske med en enkelt gris, der er kommet i klemme et sted, men vi taler om koldbrand i halerne hos en hel flok grise. Det er yderst smertefuldt, og det er så noget, som en fra toppen i dansk landbrug har ladet ske ude i sine stalde. Er det noget, som der, hvis det gentager sig, er en hårdere straf for med det her lovforslag, hvis det bliver vedtaget? Det synes jeg kunne være interessant at få belyst. Der har været en høring om lovforslaget her, og jeg synes, det er godt, at man imødekommer de høringssvar, som siger, at det ikke er rimeligt, at det er chaufføren eller den, der er med chaufføren, som har ansvaret for en gris, der ikke er transportegnet, og som er kommet med i en eller anden kæmpe flok i en eller anden læsning, der er sket meget hurtigt. Jeg synes, det er fint, at det er taget fra, så det ikke er det, som chaufføren har ansvaret for. Chaufføren har ansvaret for, at køleanlægget kører, og at han kører ordentligt på vejene. Jeg synes, det er godt, at det er blevet imødekommet. Så synes jeg, når jeg ser sådan et lovforslag her, at der altså er brug for, at man efter valget får en opfølgning: Sammen om Dyrene II . Det er helt fint, at pighalsbånd til hunde er blevet afskaffet, og at ekstremavl inden for hundeavl er blevet forbudt, men vi mangler altså lige at få forbudt ekstremavlen af grise f.eks. Så der er nogle kæmpe problemer, som er uløste, og som skriger til himlen for at blive løst, sådan at vi prioriterer dyrevelfærden. Jeg har en enkelt kommentar mere. Det er jo sådan set lidt naturligt, at der opstår problemer ude i staldene, især med slagtesvinene, for man bruger i gennemsnit 8,3 sekunder pr. dyr om dagen til ligesom at tage sig af dem. Nogle gange snakker man om, at der skal være efteruddannelse og management derudad, men bruger man så lidt tid på en meget stor besætning af dyr, er det jo sådan set forståeligt, at der er noget, der kan gå galt. Så jeg tror, at vi skal passe bedre på dyrene og have flere ansatte ude i staldene til at varetage dyrevelfærden.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten og går videre i ordførerrækken, og det er nu fru Pia Kjærsgaard som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det handler jo om stramninger i forhold til overtrædelse af dyrevelfærdsloven på baggrund af den dyrevelfærdsaftale, som en lang række af partier indgik for et par år siden. Der er vel kun at sige, at vi helt grundlæggende i Dansk Folkeparti støtter hver evig eneste stramning, når det gælder overtrædelse af dyrevelfærdsloven, og stod det til os, kom der også endnu strammere regler og gerne hurtigere og lettere adgang til helt at få et forbud mod at beskæftige sig med dyr på ethvert plan, så man ikke kan betale sig fra at begå overgreb mod dyr. Derfor har jeg også lyttet lidt til debatten, og jeg vil bestemt også – ligesom SF har lagt op til – sige, at det der med, at man i nogle tilfælde godt kan nøjes med en bøde, ikke er noget, vi synes i Dansk Folkeparti. Jeg synes, vi skal diskutere det under udvalgsbehandlingen og se, hvor langt vi kan komme med det. Det giver vi vores tilslutning til. Så må jeg sige sådan generelt, at jeg synes, at vi har været for længe om det her – alt for længe. Der var en ordfører, der nævnte EU, og det vil jeg godt tage op, for der er ikke nogen tvivl om, at det jo er på EU-plan, tingene skal rykke. Vi kan ikke rigtig gøre så forfærdelig meget i Danmark. Jo, det kan vi godt, men vi kommer i strid med nogle regler i EU. Vi ved, hvordan det er i de sydeuropæiske lande. Jeg kan jo huske, at i hver evig eneste europaparlamentsvalgkamp har kandidaterne stået på nakken af hinanden for at gøre op med de forfærdelige dyretransporter, og der sker alligevel ikke rigtig noget. Det dør, i samme øjeblik valget er overstået. Igen er det EU, der er den store skurk i det her. Jeg medgiver gerne, at set i forhold til Sydeuropa, Polen osv. går det langt bedre i landbruget her, men derfor kunne vi jo godt gøre det lidt bedre. Jeg er meget spændt på, hvad der kommer ud af den politianmeldelse, som jeg synes at Dyrenes Beskyttelse helt fornuftigt har indgivet i forhold til det, vi har set, uanset at jeg også siger, at det der med at trænge ulovligt ind hos folk ikke er det, man skal gøre. Men vi har set det, uanset hvilke midler der er taget i brug, og det er ikke rart. Det er det bestemt ikke, for at bruge et meget, meget mildt udtryk. Det skal der simpelt hen gøres op med, og jeg synes i allerhøjeste grad, det er pinligt og flovt for landbruget, at der er de her tilfælde. Men jeg kan kun give en foreløbig tilslutning. Vi har selv været med til den her aftale, men der er nogle knaster, som jeg virkelig håber vi kan få ryddet af vejen, så vi for en gangs skyld kan sige, at vi har en nogenlunde god samvittighed i forhold til dyrene. Jeg beklager meget, men det varer ikke så længe, inden jeg skal gå. Det kan godt være, at vi når at blive færdige, og jeg håber inderligt, at jeg kan nå at høre ministerens tale, men jeg har en meget stram aftale. Ellers vil jeg selvfølgelig studere på papir, hvad ministeren har sagt, og så vil jeg sige: Kære minister, hvad er det her blæreopslag dog for noget! Det er ikke udtryk for respekt for andre partier– det er det altså ikke – der har siddet i møde efter møde for at indgå den her aftale. Jeg synes, det er lige kækt nok, at man slår det her op på Facebook. Og er det ministerens embedsmænd, der har gjort det, så er det dem, der skal skamme sig en lillebitte smule, men det er jo altid ministeren, der har det endelige ansvar. Tak.

Tak. Det fik en spørger til at trække sig, så vi siger tak til fru Pia Kjærsgaard for ordførertalen og går videre i ordførerrækken. Det er fru Zenia Stampe som ordfører for Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg har så ikke så meget imod, at ministeren tager æren for den her dyrevelfærdsaftale, for jeg synes jo desværre, at den bruges til en ordentlig omgang dyrevelfærdswashing, når ministeren turnerer med et budskab om, at aldrig har der været gjort så meget godt for dyrene som under en Venstreminister. Det er jeg ikke helt enig i. Derfor kan jeg jo godt lide fødevareministeren som menneske, men jeg er meget uenig i den udlægning. Så til forslaget i dag. Vi støtter selvfølgelig, at man straffes hårdere, når man mishandler dyr. I det hele taget er det på tide, at vi lærer at have respekt for andre levende væsener end os selv. Det er kommet alt for sent til os i Danmark, fordi vi har haft et industrielt dyrelandbrug i mange år og derfor har vænnet os til, at dyr er sådan nogle ting, eller også er det noget, der ligger i en køledisk. Det er på tide, at vi forstår, at det er levende, sansende, følende væsener. Vi skal ikke udsætte dem for lidelse, og vi skal respektere deres behov. Det er faktisk det, der står i vores nye dyrevelfærdslov, som vi vedtog for nogle år siden. Nu var Enhedslisten allerede inde på det. Jeg har det sådan lidt dobbelt med den her aftale, for jeg synes nogle gange, at diskussionen omkring straf kommer til at overskygge den systematiske mishandling, der sker af dyr inden for bekendtgørelsen. Der er jo flere, bl.a. en meget kyndig dyrlæge, der skrev en kronik for nogle uger siden, hvor han sagde, at bekendtgørelsen jo er et brud på dyrevelfærdsloven. Det, at vi sender statslige kontrollanter ud for at se, om der er regelefterlevelse, fortæller jo ikke noget om, om dyrevelfærdsloven bliver overholdt, for reglerne er ikke nok til at håndhæve loven. Jeg er fuldkommen enig i det. Jeg er lidt bange for, at den her fokus på straf, som jeg støtter, kommer til at overskygge de generelle forhold i ikke mindst svineindustrien. Når vi ser, og når vi ved, at hver femte pattegris dør og hver sjette so dør i produktionen, inden de overhovedet når slagteriet, er det jo, fordi det er et sygt produktionssystem, som ikke tager hensyn til dyret og hverken forhindrer, at dyret lider, eller tager hensyn til dyrets behov. Det er fuldstændig soleklart. Det er jo sund fornuft. Det er jo ikke kun billeder af sultne døde pattegrise. De tal er nok til at konstatere, at vores dyrevelfærdslovs §§ 1-3 ikke bliver overholdt. Derfor bliver jeg lidt bekymret, når debatten i dag også kommer til at handle om de brodne kar eller de dårlige eksempler. Jeg spørger så de ordførere, der nævner de dårlige eksempler og brodne kar, om det så bl.a. er landbrugets top, som er blevet taget i det, som de fleste nok vil vurdere er grove dyrevelfærdskrænkelser, og hvis man så ikke engang vil kalde dem de brodne kar eller de dårlige eksempler, hvem er det så, vi taler om? Og så kan jeg godt blive bekymret for den her nye risikobaserede kontrol, for hvis hr. Søren Søndergaard med det, der foregår i hans stalde, eller formanden for Danske Svineproducenters eller formanden for Landbrug og Fødevarer Sektor for Gris' forhold, som vi har set billeder af, ikke er bekymrende og ikke er brodne kar, skal de så kun have besøg hvert tiende år? Det, vi har lagt ind nu, er jo kontroller i gennemsnit hvert femte år i hver besætning, og hvis dem, vi så billeder af på TV 2, er the good guys, hvor tit får de så besøg? Er det hvert tiende år? Og hvem er det så, der skal have besøg hvert andet år? Hvordan ser der så ud hos dem, hvis dem, vi så på TV 2, er de gode? Det synes jeg vi bliver nødt til at huske i alt det her, for hvis der er noget, jeg har lært de sidste mange år i Folketinget og ikke mindst på landbrugsområdet, så er det røgsløret. Det er alle forsøgene på at trække tid, vinde tid, få det til at se ud, som om vi gør en masse, og i virkeligheden sker der nul og niks. Jeg er lidt bange for, at det er den sådan generelle beskrivelse af den her dyrevelfærdsaftale. Javist er der enkelte gode ting, men aftalen gør ikke grundlæggende op med den statsautoriserede dyremishandling, vi ser. Når jeg kalder den statsautoriseret, ved jeg ikke engang rigtig, om jeg synes, den er det, for jeg mener, at den er et brud med den dyrevelfærdsaftale, som nogle af os brugte ret lang tid på at forhandle, og som nogle af os mente var alvorlig og historisk, men som vi jo bare kan se på det, der foregår ude i staldene, ikke er den virkelighed, man møder derude. Hvis man så ikke engang synes, at det er de brodne kar, men at det er de gode eksempler, så ved jeg slet ikke, hvor vi er. Men ikke desto mindre er det jo staten, der bliver sendt ud for at kontrollere, om der er regelefterlevelse, og det bliver så brugt til at konstatere, om man overholder dyrevelfærdsloven eller ej. Jeg vil i hvert fald sige, at det er en statsautoriseret form for dyremishandling, men den er ikke autoriseret af Folketinget, for jeg har ikke været med til at sige, at det, der foregår ude i svineindustrien, er i orden. Jeg har sammen med mine gode kollegaer faktisk været med til at vedtage et lovforslag om dyrevelfærdslov, som helt klart fastslår: Dyr må ikke lide, man skal tage hensyn til deres behov. Færdig, bum! Det sker ikke i dag, og det skal vi fastholde en diskussion om, også selv om vi nu strammer reglerne, og det er et lillebitte museskridt i den rigtige retning, men slet ikke nok.

Tak for den ordførertale. Der er foreløbig tre, der ønsker korte bemærkninger. Det er først fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne som spørger. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg har det sådan, at jeg, hvis nu ens retorik efter mange år i Folketinget bliver på den måde, så ikke ved, om jeg ønsker, at jeg er der i lige så mange år, som Fru Zenia Stampe har været det. »Systematisk mishandling af dyr«, siger ordføreren. Jeg har godt lagt mærke til, at ordføreren går til valg på at nedlægge landbruget, det har jeg set på de sociale medier, og det er jo fair nok. Det er jo så ordførerens standpunkt. Men jeg tror, der derude sidder nogle mennesker, som passer deres grise eller andre dyr rigtig fint og godt hver evig eneste dag, og som måske ønsker sig, at der kommer en lignende lov vedrørende mishandling af landmænd i forhold til os politikere. Når det så er sagt, er jeg, som jeg også sagde i min tale, selvfølgelig fuldstændig enig i, at vi skal have store, heftige straffe til dem, der ikke kan finde ud af at behandle deres dyr ordentligt, men jeg synes også, at fru Zenia Stampe skulle prøve at tænke over, hvordan det er, hun gang på gang tilsviner et erhverv, hvor der selvfølgelig ligesom i mange andre erhverv også er nogle, der ikke burde være der, men som ellers er et stolt erhverv. Jeg synes, det er uhørt.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, det er så befriende, at vi i dag hører, hvor Moderaterne står, for jeg har faktisk været lidt i tvivl. For i de sidste par uger turnerede Moderaternes daværende fødevareordfører, som nu er ældreminister, rundt med budskabet om, at man ville halvere antallet af svin i Danmark, og at man så ville hæve dyrevelfærden. Det kan jeg så høre der her ikke er tale om. På en eller anden måde havde jeg også en fornemmelse af, at det måske bare var Danish Crown, der havde hvisket Moderaterne i ørerne, at man godt kunne tænke sig at beholde de der småsvin i Danmark og opfede dem og slagte dem her i stedet for at køre dem til Tyskland og Polen. Det har bare ikke noget at gøre med dyrevelfærd. Når jeg siger, at det er statsautoriseret dyremishandling, så er det, fordi jeg forholder mig til de billeder, jeg ser, og jeg bliver vred over det, for jeg synes ikke, at vi som folk og som land kan være det bekendt. Jeg synes, det er noget svineri. Jeg synes, det er amoralsk, og jeg kan slet ikke have, at det sker i vores land, og jeg kan slet ikke have, at argumentet er EU, og at det er, fordi de sydeuropæiske lande gør det dårligt. Ved I hvad, jeg har det sådan, at hvis de i Sydeuropa vil mishandle dyr, svin, for at kunne sælge dem billigt til polakker, tyskere, englændere eller kinesere, så lad dem gøre det, men det skal ikke foregå her, og det skal ikke foregå i mit navn.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg synes simpelt hen, at ordføreren er totalt grænseoverskridende, men nuvel. Moderaterne gik til valg på, at vi ikke ønsker, at vi skal have alle de smågrise, der ligger og bliver kørt til Tyskland, og det gør vi stadig væk ikke. Vi ønsker, at der er et incitament til, at man slagter flere dyr, og at der er fuld egenproduktion her i Danmark hos de dygtige landmænd. Men vi taler faktisk ordentligt om de mennesker, og det vil jeg også insistere på at man bliver ved med. Vi er også fuldstændig det samme sted, som vi var, da hr. Henrik Frandsen var her, og vi gik til valg på det. Vi ønsker heller ikke, at alle de smågrise skal ligge og rakke rundt ude på de danske landeveje. Men vi taler altså også ordentligt til folk, også selv om vi ikke er enige med dem.

Tak. Værsgo til ordføreren.

»Vi taler ordentligt til folk«. Skal vi ikke også være enige om at behandle dyr ordentligt? Jeg ved ikke, om ordføreren har set de billeder, jeg lagde op fra optagelser fra slagterier, hvor man CO 2 -bedøver svin. Jeg græmmes, når jeg ser det, og det har slet ikke været en del af den debat, vi har haft de sidste par måneder. Så begynder man også at snakke om tonen, når vi ser den behandling, der er i vores land og i vores navn. Så er jeg også glad for, at Moderaterne nu ærligt siger, hvad det handler om. Det handler om at beholde småsvinene i Danmark. Det handler ikke om, at der skal produceres færre svin. Det handler om, at i stedet for at de skal køres til Polen og til Tyskland, skal de køres over til min valgkreds på Sjælland, fordi man på Sjælland ifølge Danish Crown er underforsynet med gylle. Jeg skulle så hilse og sige, at det synes vores fjorde ikke, og det synes vores fisk ikke. Det burde ordføreren også vide, fordi ordføreren er opstillet i den samme kreds.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten som spørger. Værsgo.

Tak til ordføreren for at kalde det statsautoriseret dyremishandling. Måske er det, der foregår, ministerkontrolleret dyremishandling, for det er jo ministeren, der har underskrevet bekendtgørelsen, som udvander dyrevelfærdslovens ånd og ord. Så det er sådan set ikke noget, som vi som ordførere har ansvar for. Det er ministeren, der har ansvaret for det. Og det der billede af, at Fødevarestyrelsen så kan tage ud og kontrollere nogle regler, der ikke er gode nok, er jo helt retvisende. Sådan er det. Altså, man tillader i sådan en bekendtgørelse, at pattegrise skal fravænnes ved 4 uger, og så står der så i en passus i stk. 2, at det altså også kan ske ved 3 uger, bare de kommer over i en ren stald. Når man så ved, at der er den økologiske produktion, som har en fravænning ved 7 uger, og som prioriterer den naturlige adfærd, prioriterer smågrisene og prioriterer dyrevelfærd, så er der jo en anden mulighed. Så jeg synes egentlig, det er helt fair, at ordføreren bruger den retorik, der er. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren kunne se noget formål i, at den her lov også kunne sikre, at den ulovlige halekupering blev stoppet.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Klart. Vi støtter også borgerforslaget, som netop lister nogle af de punkter op, som vi jo er enige om, nemlig bl.a. en reel efterlevelse af EU-forbuddet mod halekupering. Det gør man også i Sverige. Der halekuperer man ikke systematisk. Det er det samme med stop for fiksering. Nu er der kommet et forbud mod den langvarige fiksering, men det er jo ikke bedre, end at danske søer fortsat vil være fikseret omkring faring og diegivning. Sådan er der jo en række ting, også i forhold til plads, alt for store kuld og alt for tidlig fravænning. Nogle af de problemer, vi ser, med diarré og høj pattegrisedødelighed kunne vi jo også komme til livs ved at udskyde fravænning – også det kæmpestore penicillinforbrug. Så vi er tæt allieret med Enhedslisten på det her punkt, og jeg takker for det gode, konstruktive samarbejde. Det her handler nemlig ikke kun om straf; det handler om at hæve standarden. Og jeg vil bare sige, at jeg var i Sverige i vinterferien. Når man køber svensk grisekød, står der mange gange på pakken, at det er svensk, og hvorfor? Det er, fordi de vil være sikre på, at det ikke er fra Danmark, for de ved godt, at grisene i Danmark har det rigtig dårligt.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Nu er der blevet snakket en del om det her afsnit 2 af »Hvem passer på grisene?«, men der var jo også et afsnit 1 af »Hvem passer på grisene?«, hvor det var optagelser fra fødevarekontrollen, fra Fødevarestyrelsen, der havde været ude at føre kontroller, og kontrollørerne ville egentlig gerne i flere tilfælde have foretaget politianmeldelser. Nu står vi så med et lovforslag, der muliggør, at der kan være hårdere straffe. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren tænker omkring det her med, at vi har en kontrolinstans, der så har nogle kontrollører, som siger, at det her burde være en politianmeldelse, og at så bliver det sådan set nedjusteret af ledelsen i styrelsen til, at det er en mindre sanktion, der skal være. Tror ordføreren, det her lovforslag virkelig har en god virkning ude i virkeligheden, når man kontrollerer på den måde?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg er helt på linje med det, som både Enhedslisten og SF har sagt om det her. Det nåede jeg bare ikke i min tale, som handlede om alt muligt andet. Det synes jeg selvfølgelig vi skal tage ud. Det er jo en diskussion, vi har haft ovre i aftalekredsen, hvor det er blevet skudt til hjørne som sådan et slags fortolkningsspørgsmål. Ministeren siger, det her er en skærpelse, og vi siger, det er en lempelse, og så har den stået der. Så jeg synes, vi skal arbejde på at lave et ændringsforslag, som SF også foreslog, og så dele lovforslaget op. For det vil ikke komme som en overraskelse for ministeren og regeringen, at der er en uoverensstemmelse her i aftalekredsen, for den har været fremme flere gange.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Tak for talen og indignationen – den bærer jeg også selv. Jeg vil godt have lov til at starte med at frabede mig, at der bliver lagt ord i munden på mig i forhold til det her med landbrugets top og de brodne kar. Jeg tror, jeg kan gøre det på vegne af en række andre ordførere, som sikkert sidder og er lige så provokerede. Der er ikke nogen, der har sagt, at landbrugets top i de tilfælde, hvor de bryder de regler, der er, ikke er brodne kar. Tværtimod synes jeg, at jeg sagde klart og tydeligt fra talerstolen, at vi ikke vil finde os i det de steder, hvor reglerne ikke bliver overholdt. Det skal vi tage hånd om, og det er derfor, vi laver den her lovgivning om at skærpe straffene. Så det vil jeg godt have lov til at frabede mig, for det er jeg meget uenig i. Jeg synes, at uanset om det er en landmand, som ikke er i pressens søgelys, eller om det er en, der er rigtig meget i offentlighedens søgelys, så skal vi have lige stor opmærksomhed på det. Det kan jeg nogle gange blive i tvivl om om fru Zenia Stampe har. Derfor vil jeg egentlig bare sige: Nu har jeg haft det her ordførerskab i snart et års tid. Hvis der er et reelt ønske fra Radikale Venstres side om at ændre på noget i dansk svineproduktion, hvis der er reelt ønske om at lave noget politik, som er bedre, eller hvis man føler, at en aftale, vi har lavet, ikke bliver overholdt, hvorfor siger man det så ikke? Jeg har ikke hørt noget fra fru Zenia Stampe overhovedet andre steder end på Facebook.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Okay, det tror jeg så ordføreren står rimelig meget alene med. Jeg har været på det her område i ret mange år. Vi har også andre debatter her end på dyrevelfærdsområdet; vi har hele landbrugsområdet, hvor der er en anden ordfører for Socialdemokratiet. Den her diskussion er gammel. Det tætte samarbejde, vi har på tværs af flere partier for at hæve dyrevelfærden, ikke mindst for grisene, har stået på meget længe. Så vil jeg bare sige, at jeg er glad for, at hr. Thomas Skriver Jensen retter den misforståelse, altså, at jeg mente, at hr. Thomas Skriver Jensen og andre ikke mente, at landbrugets top er brodne kar. Jeg er meget glad for i dag at have hr. Thomas Skriver Jensens ord for, at hr. Thomas Skriver Jensen og Socialdemokratiet synes, at landbrugets top også er brodne kar. Man kan så måske i hr. Thomas Skriver Jensens verden både være et brodent kar den ene dag og så noget andet den anden dag. Men jeg er glad for, at der bliver lagt den afstand, for det er jo det, vi ikke hører fra Venstre, hvor man i stedet for har været ude at støtte de her landmænd og sige, at de er dygtige og samvittighedsfulde. Der er jeg glad for i dag at høre fra Socialdemokratiet, at der er tale om brodne kar, også når det er landbrugets top.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jamen det er jo igen et forsøg på at misfortolke de ord, jeg siger. I de tilfælde, hvor der sker brud, fru Zenia Stampe, vil vi ikke finde os i det, uanset om det er i landbrugets top, hvor man kan få en masse omtale og sikkert folkelig appel på det, hvilket jo er rigtigt, for man skal ikke finde sig i nogen tilfælde. Vi kerer os så bare en lille smule om det, også når det ikke er de tilfælde, der trækker overskrifter. Det synes jeg bare er lidt vigtigt at få sagt i den her debat. Jeg har egentlig stor respekt for fru Zenia Stampe i den her debat, men jeg kan bare konstatere, og det synes jeg bare er vigtigt at sige, så offentligheden ved det, at jeg ikke har hørt noget ønske om at diskutere politik. Jeg har ikke fra fru Zenia Stampe hørt nogen klager om, at reglerne ikke bliver overholdt, andre steder end på Facebook, hvor man brokker sig. Det sker ikke så meget her i det parlamentariske arbejde, hvor man jo skulle tage den slags diskussioner, hvis man rent faktisk ville ændre noget, og det kunne jeg bare savne.

Tak. Vi har nogle regler med hensyn til taletid, der også skal overholdes. Værsgo til ordføreren.

Altså, først vil jeg sige noget i forhold til landbrugets top. Nu synes jeg, det er sjovt, at man føler sig misforstået, når jeg siger, at man ikke mente, at de var de brodne kar. Når jeg så siger, at nå, så man mente, at de var de brodne kar, så føler man sig også misforstået, for det har man ikke rigtig lyst til at forholde sig til. Nu vil jeg gerne sige, hvordan jeg ser det. Jeg ser det egentlig som Danske Svineproducenters formand, som efter dokumentaren sagde: Jamen det, vi ser på de billeder, er jo sådan, det er. Altså, det er jo hverken værre eller bedre. Sådan ser jeg det også. Jeg ser ikke landbrugets top som brodne kar eller særlig slemme ved deres dyr. Jeg ser det som fuldstændig repræsentativt for dansk svineproduktion. Det er jo også derfor, at jeg gerne vil have debatten hen på kravene, faktisk ikke på landmændene, for de skal jo bare overholde kravene. Jeg mener, at selv om man overholder kravene, er det dyremishandling, der finder sted, men det har så bare fået et statsligt stempel, dog ikke et stempel fra Folketinget, fordi flere af os faktisk ikke mener, at det her er udmøntningen af den dyrevelfærdslov, vi har aftalt. Men jeg mener ikke, at de er værre eller bedre end gennemsnittet. Jeg mener, at det er meget gennemsnitligt og repræsentativt, og det er bare ikke godt nok.

Så er der en kort bemærkning til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes godt nok, det er vildt, at fru Zenia Stampe står på talerstolen og faktisk kalder samtlige folketingsmedlemmer og landmænd for dyremishandlere og siger, det er statsautoriseret dyremishandling, som om Folketinget har sagt: Kære landmænd, gå ud og mishandl jeres dyr; og at landmændene så gør det. Det siger vi jo ikke! Der er jo ikke en eneste af os herinde, der synes, man skal mishandle dyr. Dyr skal behandles ordentligt, og langt, langt de fleste landmænd går også op i, at dyrene har det godt. Tro det eller ej, men det er sådan, landmændene agerer, for jo bedre et dyr har det, jo bedre en pris kan man faktisk få for det. Det ville fru Zenia Stampe vide, hvis hun gad at sætte sig ind i det i stedet for bare at piske en stemning op, som om der foregår dyremishandling hele vejen rundt. Så bliver der sagt, at det er statsautoriseret. Der er ikke nogen herinde i Folketinget, der har sagt, at man må mishandle dyrene. De skal behandles ordentligt. Jeg synes, det er en vild påstand.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Så tror jeg altså ikke, ordføreren hørte mig helt rigtigt, for det, jeg jo netop pegede på, var, at det faktisk ikke er os folketingsmedlemmer, der har blåstemplet det, der sker derude. Jeg mener faktisk, vi har vedtaget en dyrevelfærdslov, som forbyder det, vi ser derude. For §§ 1-3 i vores nye dyrevelfærdslov, som dengang blev beskrevet som historisk, forbyder, at vi må udsætte dyr for lidelse, og påbyder os at behandle dyr med respekt for deres behov, og det er lige præcis det, vi ikke ser i den danske svineproduktion. Så vil jeg sige til det der med, at landmænd går op i deres dyr – og så siger ordføreren selv, at det er, fordi de kan få en god pris for dem – at sagen jo også er, at langt de fleste landmænd aldrig ser deres dyr. Det kommer bag på de fleste danskere. Det overrasker mig altid, når jeg skriver om de her ting, at det, der kommer mest bag på folk, egentlig ikke så meget er den dårlige dyrevelfærd, men at danske landmænd kan have hundredtusindvis af dyr, de aldrig nogen sinde selv ser. Så sender de en 20-årig afrikaner, thailænder eller vietnameser, som ingen forkundskaber har, ud for at passe dyrene. De ser aldrig deres dyr selv.

Tak. Så er det spørgeren. Værsgo.

Jeg vil sige det her, hvis fru Zenia Stampe vil vide, hvordan landmændene har det med deres dyr: Jeg ved ikke, om ordføreren har været ude at besøge f.eks. en fåreavler, der gang på gang kommer ud og ser sine får lemlæstet af en ulv – det er en landmand, der går op i sine dyr; det er ikke sjovt for ham. Jeg synes, det er så vildt at stå og sige det. Der er ingen her, der accepterer, at man skal mishandle dyr. Vi siger alle sammen: Kan du ikke finde ud af det, skal du straffes for det; du skal behandle dyrene ordentligt. Jeg synes, det er vildt at påstå, at det så er statsautoriseret dyremishandling, der foregår, og skære alle landmænd over én kam, mens man så samtidig faktisk går ind for, at vi kan sætte heste og køer ud bag hegn rundtomkring og lade dem gå og passe sig selv om vinteren. Og det er styret af en biolog, der faktisk siger: Brækker den benene, er det naturens gang, og så må den dø.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Men det er jo et faktum, at der er partier her i Folketinget, bl.a. ordførerens eget parti, der accepterer en produktionsform, hvor der hver dag dør 25.000 pattegrise af sult og kulde og ved at blive klemt og mast, og hvor hver sjette so dør af produktionsformen. Det er jo det, som ordføreren accepterer, og jeg tillader mig så at sige, at jeg synes, det er mishandling at have en produktionsform, som så mange dyr dør af, ikke fordi de skal slagtes og spises, men fordi de simpelt hen bliver syge og dør af den måde, vi behandler dem på. Det er dyremishandling.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti med et spørgsmål. Værsgo.

Egentlig sidder jeg og ærgrer mig, for hvis der er nogen, der kan afspore debatten, er det altså fru Zenia Stampe. Jeg synes egentlig, at vi opnåede en sådan nogenlunde fredelig debat, hvor der var nogle ting, man var uenig i, og der er nogle, der gerne vil stille ændringsforslag og diskutere det videre i udvalget. Jeg synes, det her er helt absurd, og jeg må sige, at jeg synes, sagen bliver skadet med de her himmelråbende og meget sekteriske udtalelser, som fru Zenia Stampe kommer med. Det er jo lige før, taget løfter sig, og jeg synes, det er lidt pinligt. Men jeg bemærkede, at fru Zenia Stampe var meget hård, da hun sagde, at nu var der en eller anden somalier eller pakistaner, der bare skulle ud at passe dyr. Altså, jeg synes bestemt også, at det skal være noget, man har forstand på, ligesom jeg f.eks. synes det inden for hjemmeplejen – der synes jeg også, det er noget, man skal have forstand på. Men nu er det lige pludselig galt, at der kommer folk fra andre lande. Jeg synes også, det skal være udlært personale – det vil jeg godt understrege – men jeg synes, det var en noget diskriminerende udtalelse, der kom fra Radikale Venstre her. Det bliver jeg bare nødt til at sige.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at alle, der følger med i politik, ved, at jeg som udgangspunkt ikke har noget imod udlændinge. Men jeg har noget imod, at vi har lavet en helt særlig ordning – jeg tror endda, det er Socialdemokratiet, der har kaldt det landbrugets au pair-ordning – hvor man kan få folk fra tredjelande uden forkundskaber til at passe på rigtig mange dyr. Det er jo en af grundene til, at det går helt galt nogle steder. Det er, når man kommer uden nogen forkundskaber og så skal være den, der har ansvaret for tusindvis af søer og deres endnu flere pattegrise. Det kan jo kun gå galt. Det synes jeg ikke der er noget diskriminerende i at sige. Jeg har slet ikke noget imod de mennesker, men jeg har noget imod, at man laver sådan en ordning, som jo i virkeligheden handler om at gå uden om det, som er den danske model, og tilbyder en løn, som er langt under, hvad man normalt vil sige er mindstelønnen i alle brancher. Det synes jeg er tarveligt.

Tak. Så er det spørgeren. Værsgo.

Jamen det svar var det, jeg vil kalde rygsvømning. Men så vil jeg godt spørge fru Zenia Stampe om noget, som ordføreren slet ikke har været inde på i sit indlæg. Ordførerens parti har jo et europaparlamentsmedlem, og det er utrolig lidt, synes jeg, man hører i forhold til dyrevelfærd fra den ordfører i Europa-Parlamentet, hvor det hele jo faktisk foregår, i hvert fald foregår meget af det i Europa-Parlamentet. Der synes jeg i allerhøjeste grad, man skal bebrejde regeringen, at regeringen har været for dårlig til at løfte det. Men jeg synes egentlig også, at de enkelte ordførere og fru Zenia Stampe, som hidser sig meget op gang på gang i den her sag, fuldstændig undlader at fortælle, at man har svigtet i Europa-Parlamentet i forhold til det her.

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen jeg er så stolt over at kunne meddele – og det er så gået hen over hovedet på fru Pia Kjærsgaard – at vores medlem, Sigrid Friis, faktisk er den, der skal forhandle den grønne del af den nye landbrugsstøtte i EU, og der er hun ekstremt optaget af det her. Jeg skal om et par uger ud at besøge et par landbrug sammen med hende. Hun er meget optaget af det her og deltager i øvrigt ligesom mig på vores svinestopmøde den 3. marts, måske endda samme dag, som valget bliver udskrevet, for netop at sætte det her på dagsordenen til valget. Så vil jeg bare sige, fru Pia Kjærsgaard, at jeg tror, det er svært at være fru Pia Kjærsgaard her, for det der med både at gå meget op i dyrevelfærd og samtidig ikke ville irritere landbruget tror jeg bliver rigtig svært.

Tak. Så er det hr. Erling Bonnesen fra Venstre som spørger. Værsgo.

Tak for det. Jeg undrer mig også en lille smule over, at ordføreren kører så hårdt ud ad en tangent. Altså, skulle ordføreren ikke have rejst nogle af de her spørgsmål i forbindelse med nogle af de drøftelser, vi havde omkring indgåelsen af den aftale, i Radikale Venstre, der jo mig bekendt er med i aftalen?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det var så ikke mig, der forhandlede aftalen, for dengang var Christian Friis Bach vores landbrugsordfører; så det var jo desværre ikke mig, der var i de forhandlinger. Nu har vi jo så løbende møder i kredsen, hvor vi tager nogle af de her mange ting op. Noget af det, som er mig meget magtpåliggende lige nu, er jo bl.a., at vi forbyder at slå hanekyllinger ihjel, lige efter at de er klækket ud, fordi man så finder ud af, at det er haner og ikke høns, og derfor kasserer man dem bare. Det er en af de ting, vi arbejder med, og der er rigtig mange andre ting, der er på dagsordenen i de løbende møder, vi har ovre i aftalekredsen.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg vil bare helt kort spørge: Står Radikale Venstre stadig væk ved den aftale, der er indgået, og som Radikale Venstre selv er med i?

Tak. Værsgo til spørgeren.

Vi stemmer af princip altid for små museskridt i den rigtige retning, men vi er selvfølgelig ikke så dumme, at vi går med til, at små museskridt så skygger for, camouflerer, de meget større problemer, der er i den animalske produktion. Så naive og dumme er vi ikke, og sådan fungerer det jo heller ikke på Christiansborg. Altså, selvfølgelig kan man stemme ja til et museskridt og så stå ved, at man har en vision om at ende et helt, helt andet sted med et helt, helt andet landbrug, der behandler dyrene ordentligt. Jeg er så glad for, at Moderaterne i dag faktisk har sagt, hvad de mener, for vi var lidt usikre, men nu ved vi, hvor vi har dem.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre og går videre i ordførerrækken, og det er nu fru Helene Brydensholt som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Tak. Vi behandler jo her et lovforslag, som er resultatet af en aftale, som Alternativet er med i. Det her lovforslag har flere forskellige elementer, men jeg vil komme ind på tre af dem. Det ene handler om, at vi hæver strafferammen, det andet handler om klippekortet, og det sidste er diskussionen om, om der har sneget sig en lempelse ind eller ej. Men hvis jeg skal komme ind på elementet omkring straf, er vi i Alternativet jo utrolig glade for, at strafferammen nu bliver hævet til 6 år. Det er noget, vi sammen med andre partier har presset på for i rigtig, rigtig lang tid, og det er også noget, som dyrevelfærdsorganisationerne har presset på for. De har lavet kampagner og happenings og indsamlet underskrifter, og jeg ved ikke hvad. Så vi var rigtig mange, der var glade, da ministeren endelig gik ud med den nyhed. Jeg vil også sige, at jeg både som dyrevelfærdsordfører og som retsordfører har prøvet at sidde og forhandle det her igennem i både den ene og den anden aftale, såvel i Justitsministeriet som i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, så jeg var rigtig glad den dag. Jeg vil så sige, at jeg er ked af, at gruppen, som kommer med i den her hævelse af strafferammen, ikke er blevet større. Men det, jeg ser som noget rigtig positivt, er, at man får nogle bedre efterforskningsredskaber, når det handler om at efterforske meget grov mishandling af dyr. Så er der klippekortet, som jo også er en idé, som kom fra Alternativet, og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for at vi endte med at få med i den endelige aftale og i lovforslaget. Men lidt ligesom med det første er det ikke blevet lige så ambitiøst, som vi havde håbet på. Vi kunne rigtig godt have tænkt os, at man havde kunnet lave et klip, hver gang der var blevet givet et bødeforelæg eller andet. Nu er det endt med at blive, når man får en dom, og perioden, hvor man ligesom skal have fået de her klip, er også meget begrænset, så den ville vi også gerne have haft udvidet. Men jeg vil sige om begge elementer, at vi i hvert fald mener, at de er et godt skridt i en positiv retning, og så håber vi selvfølgelig på, at vi kan gøre det mere ambitiøst hen ad vejen. Så er der spørgsmålet om, om der har sneget sig en lempelse ind. Det kan vi ikke rigtig finde hoved eller hale i, for det ser i hvert fald på overfladen ud, som om der er en lempelse, og derfor vil jeg egentlig også opfordre til, at vi tager den del ud af aftalen, hvis ikke vi kan blive meget klare på, hvordan det her med, at man kan give bødestraf i stedet for fængselsstraf, skal afgrænses. Meningen må jo være, at det skal være i meget, meget få og særlige tilfælde, og vi skal i udvalgsbehandlingen lige finde ud af, om vi kan snævre det ind og afgrænse det godt nok til, at Alternativet kan stemme for det. Ellers vil vi i hvert fald også bakke op om, at vi enten får ministeren med på helt at hive det ud, at vi deler lovforslaget op, eller noget andet. Når alt det så er sagt, vil Alternativet selvfølgelig gerne have et helt andet landbrug, hvor der er meget færre dyr, og hvor de dyr, vi har i landbruget, har det godt. Vi trænger til et helt andet dyresyn, og debatten har også kredset om det i dag. Det er jo en syg produktion, som producerer syge dyr. Så selv når landmændene overholder loven, er det jo ikke en god behandling, vi har af dyr i vores landbrug. Det er vi heldigvis efterhånden et par partier der mener herinde, og jeg håber, at der er flere partier her i Folketinget, der efterhånden også kommer frem til den erkendelse, at vi skal have et nyt dyresyn. Til sidst vil jeg så også sige, at der jo har været de her to dokumentarer på TV 2. De er kommet med nogle forskellige afsløringer. I den første dokumentar var der billedmateriale og videomateriale fra Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol. Den blev meget heftigt debatteret, og vi holdt også et møde henne i ministeriet om det, og jeg husker, at alle ordførere, i hvert fald os i aftalekredsen bag dyrevelfærdsaftalen, mente, at det her ikke var godt nok. Der er jeg enormt ked af, at vi ikke er kommet længere i forhold til at kigge på sanktionsstigen. For rigtig mange af de ting, vi så i den her dokumentar, resulterede i indskærpelser. Det vil sige, at man har fået en løftet pegefinger for de overtrædelser, der var, og det er simpelt hen ikke godt nok, for det var meget grelt, hvad vi så i de dokumentarer. Vi når det nok ikke inden det her valg, men jeg håber så, at vi også på den anden side af valget, forhåbentlig med en mere progressiv regering, kan kigge på sanktionsstigen – og nu løb tiden ud.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Helene Brydensholt fra Alternativet og går videre til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Værsgo.

Tak for det, formand. Allerførst tak til alle ordførere for en god og også intensiv debat om et emne, som betyder noget og betyder rigtig meget for os alle sammen, nemlig hvordan dyrene har det, men her i dag konkret om den del af vores aftale, som handler om den strafskærpelsespakke, som, ja, jo er en udløber af aftalen, og som dermed også er et afsæt for den arbejdsgruppe, som vi aftalte i dyrevelfærdsaftalekredsen skulle nedsættes for at komme med forslag til, hvordan man kunne lave en strafskærpelse. Det skulle være en strafskærpelse, som selvfølgelig skulle være proportional med andre straffe, vi har i vores samfund, men ikke desto mindre havde vi et politisk ønske og en ambition om at få en betydelig mere markant strafpakke og dermed også sanktioner i de tilfælde, hvor man konstaterer, at der er overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Så jeg vil bare starte med at sige tak for det samarbejde, og det gælder alle de partier, der har været med, og sådan set også andre partier, der her i dag har tilkendegivet, at man er positiv over for at støtte lovforslaget, som det ligger her, men selvfølgelig med alle de bemærkninger, der også har været givet undervejs. Når det er sagt, har jeg selvfølgelig en tale, som er forberedt, men jeg tænker egentlig, at jeg hellere vil tage udgangspunkt i noget af det, der er blevet sagt her fra Folketingets side i dag. For der er sagt rigtig mange ting, og man kan jo ikke andet end en gang imellem at notere sig, at der selvfølgelig lige skal siges nogle ting fra talerstolen, og der er lige ved at være valg og sådan noget. Men jeg synes nu alligevel, at jeg har forsøgt igennem hele det her arbejde at have en tilgang, der handler om, at vi skal have en bred politisk aftale. Vi skal have gennemført det her; vi skal ikke bare snakke om det. Det har jeg så kommunikeret. Det er jo første gang nogen sinde, at vi nu får skrevet ind i straffeloven i Danmark, at overtræder man dyrevelfærdsloven, handler det altså om, at det er sanktioner, som er defineret i straffeloven. Det er første gang, det er sket. Der er blevet talt om det; jeg tror, det var fru Pia Kjærsgaard, der fuldstændig rigtigt sagde, at det her har varet rigtig længe. Det er jeg helt enig i, og det tror jeg faktisk de fleste er enige i. Det er jo ikke et nyt problem, vi har set; det er ikke en ny situation, der er opstået, desværre. Der sker forbedringer, der sker forværringer, men generelt har der været en udfordring igennem rigtig, rigtig lang tid. Men det er jo nu, vi så rent faktisk sætter ind, hvad straffene angår – og markant endda. Det er det, vi behandler med det lovforslag her i dag, hvor vi jo går ind på en stribe områder, og jeg skal nok lade være med at gennemgå alle detaljerne; det synes jeg egentlig flere ordførere på fortrinlig vis allerede har gjort. Men vi går ind og fordobler straffene, vi tredobler strafferammerne, vi øger bøderne, og vi kommer hurtigere hen til en situation, hvor en dommer kan frakende en retten til at holde dyr. Det er det helt grundlæggende, og det synes jeg er godt, for vi bliver alle berørt og indignerede over nogle af de forskellige billeder og situationer, vi har set. Men det, jeg forholder mig til som minister, er selvfølgelig også den udvikling, som ikke har været god nok. Når vi taler om grise, som jo er det område, vi typisk taler om, så er omfanget af sanktioneringer stadig væk i underkanten af 30 pct. Ja, der er forskellig varians, i forhold til hvad det er for nogle sanktioner, vi taler om. Der er nogle, der er meget grove, og nogle, der er, kan vi kalde det lidt mere i den administrative afdeling, men ikke desto mindre er det for meget. Det har vi også haft forskellige gode samråd om, og her har jeg også givet mit syn til kende, som er, at én overtrædelse af en regel er én overtrædelse for mange. Jeg har noteret mig i høringssvarene, at der er nogle, der synes, at det her ikke er nok. Jeg tror, fru Zenia Stampe nu kalder det museskridt, dog i den rigtige retning. Jeg hørte fru Zenia Stampe på et tidligere tidspunkt i en debat her i salen tale om, at den her aftale ikke var det papir værd, den var skrevet på. Men man stemmer dog alligevel for, og jeg er glad for, at vi trods alt når så langt. Men jeg synes i hvert fald, at høringssvarene indikerer, at vi ligger det rigtige sted. Det er måske heller ikke så underligt, for det er mit lovforslag, men jeg håber selvfølgelig også på en bred politisk opbakning til det. Landbrug & Fødevarer, som jeg også er blevet beskyldt for at have fået infiltreret i mit ministerium, er meget, meget krasse i deres kritik af det her og synes, det er alt for vidtgående. Så er der andre, f.eks. dyrevelfærdsorganisationer, som synes, det er for lidt. Jeg tror, det også gælder den aftalekreds, som vi har, og måske også de partier, som ikke er med i aftalen, at det nogenlunde er sådan, det tegner sig. Jeg har set det her som en mulighed for, at vi nu også får forankret, at hvis man overtræder dyrevelfærdsloven, er det ikke bare nogle små bløp, som jeg mener det har været i for mange tilfælde. Nu skal det have en markant sanktionering, og det, uanset om det handler om bødestørrelsen, eller om det handler om, om man kommer i spjældet, som en sagde – det tror jeg ikke man må sige, men så i hvert fald i fængsel – og at man kommer i fængsel i mere end bare nogle få måneder i de grove tilfælde. Eller, og det tror jeg måske er det, der i særdeleshed kan gøre en forskel, man kan tidligere, lettere og hurtigere, end vi i nogle tilfælde har været vant til at se det, blive frakendt retten til at holde dyr.

Så vil jeg sige, at vi jo har en situation, hvor der netop er en strafskærpelsespakke, som indeholder de forskellige elementer, som har været lagt frem. Men så har der været fremført et synspunkt, som jeg godt lige synes jeg vil bruge 30 sekunder på, for jeg vil da ikke have siddende på mig, at jeg ikke lever op til en aftale. Altså, det, vi har aftalt i aftalekredsen, er, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle komme med nogle forslag til, hvordan man kunne lave nogle strafskærpelser proportionalt med andre straffe i det her samfund. Det er det, vi har gjort, og det er det lovforslag, der nu ligger her til behandling i dag. Så kan jeg godt forstå, at der ikke er mange, der vil rose en Venstreminister, måske endda en, der kommer fra landet og er stolt af at have en landbrugsbaggrund, for, at jeg nu er den, der fremsætter det her lovforslag, når man måske selv kunne have gjort det for mange år siden. Derfor finder man så et område – og jeg har også noteret mig det i høringssvarene fra bl.a. Dyrenes Beskyttelse og givetvis andre – hvor man sætter spørgsmålstegn ved, om det nu er en lempelse, at der kan gives en bøde i stedet for fængselsstraf. Der må jeg bare sige, at det ikke er tilfældet, og det har også været gennemgået ved adskillige af de her aftalekredsmøder, som vi har haft. For det er sådan, at arbejdsgruppen, som vi jo har aftalt skulle nedsættes og komme med de her forslag, bl.a. peger på, at der i dag som udgangspunkt alene vil være mulighed for at idømme en fængselsstraf i sager om mishandling, og at der også er eksempler fra retspraksis, hvor domstolene helt har tilsidesat den veterinærfaglige vurdering af et forhold som mishandling og dermed simpelt hen er kommet frem til en afgørelse, hvor man helt har frikendt vedkommende af forskellige grunde. Det er derfor, det her er et supplement til de sanktioneringer, altså fængselsstraffen, som gælder i dag, og det vil jo helt undtagelsesvis være det, der så vil kunne bruges af domstolene, og det står også beskrevet konkret i lovforslaget, hvornår en bødestraf så kunne komme på tale. Det kunne f.eks. være, når der foreligger særlige omstændigheder, som knytter sig til tiltaltes personlige forhold. Det kunne være sygdom, svær psykisk belastning eller høj alder – bare for at give nogle eksempler. Men lad os tale videre om det, og om vi kan få det beskrevet yderligere, så det giver en tryghed for, at det er det, det er, og som jeg hører alle taler om, nemlig en strafskærpelse og ikke en lempelse. For det er det, der er tale om, også når jeg taler med mine folk i både mit eget ministerium og Justitsministeriet, som har været med til at vurdere de her ting. Ikke desto mindre – og jeg trækker faktisk ikke på smilebåndet i den her sammenhæng, for det er jo alvorligt nok, men ikke desto mindre – er det alligevel lidt paradoksalt, at der er partier her, som er meget, meget optaget af, at der ikke må være tale om en lempelse. Det må der ikke, det er simpelt hen: Jo mere straf, jo bedre. På en eller anden måde undrer det mig, for normalt, når vi hører de samme partier tale om strafskærpelser i andre sammenhænge, f.eks. når vi taler om personfarlig kriminalitet, så er det ikke lige i den skål, man lægger sit vægtlod. Det ændrer ikke på, at vi har et lovforslag her, som stammer fra den aftale, vi er en stribe partier bag, og flere partier har i dag også tilkendegivet, at de støtter det, og det er jeg selvfølgelig rigtig, rigtig glad for. Nu tror jeg, det var LA's ordfører, der spurgte – og det vil jeg også godt lige nævne – hvorfor vi ikke gør noget mere. Bliver vi bremset af EU? Hvorfor har regeringen siddet på hænderne under hele formandskabet? Det vil jeg selvfølgelig heller ikke have siddende på mig. Uden at sige for meget – og nu skal jeg jo passe på med ikke at prale igen, for så bliver jeg nok bare beskyldt for det – kan jeg i hvert fald helt faktuelt, nøgternt konstatere, at Danmark er et af de mest progressive lande, hvad dyrevelfærd angår, i EU-kredsen. Det siger selvfølgelig mere om nogle af de andre lande, end det siger om Danmark, kan nogen så sige. Men det er sådan set sådan, det forholder sig. Så når vi sidder i EU-kredsen, både under vores formandskab og også i andre sammenhænge, og diskuterer de her ting, så er det Danmark sammen med et par få andre lande, der trækker i den progressive retning. Det gælder, hvad transport angår, det gælder i forhold til det med hunde og katte, som vi rent faktisk er lykkedes med at lande under vores formandskab, og det gælder også i forhold til andre forhold. Det er bare, for at den også lige bliver lagt ned. Så alt det er sagt ud fra en betragtning om, at jeg synes, at vi skal være et land, som er kendetegnet ved, at vi godt kan vise omverdenen, at vi kan bevæge os ikke med museskridt, men med gode skridt i den rigtige retning, men på en måde, hvor vi så ikke bare skubber problemet et andet sted hen. Det er selvfølgelig den tilbagevendende diskussion, som der altid har været: Hvor meget vil det så være? Jeg noterer mig igen høringssvarene. Der er nogle, der er meget, meget krasse i deres kritik af, at det er alt for voldsomt, og andre synes, at det er for lidt. Jeg tror, vi ligger et godt sted, i hvert fald i forhold til det udgangspunkt, der er taget. For for mit vedkommende handler det her om, at hvis ikke man kan finde ud af at passe ordentligt på sine dyr, skal det selvfølgelig have en markant konsekvens. Det, vi har set igennem mange, mange år med det strafniveau, der har været, og dermed de sanktioner, der er blevet givet, når det er blevet ført til doms, synes jeg ikke har været godt nok, og det er det, vi nu gør op med en gang for alle.

Er vi så kommet i mål? Nej. Skal vi gøre mere i forhold til alle de andre initiativer, som vi også er i fuld gang med at implementere, og som jo nærmest har fyldt mere i debatten end det, som lovforslaget egentlig handler om, nemlig strafskærpelser? Ja, vi skal gøre mere. Er vi i gang med at få implementeret vores aftale? Ja, det er vi. Omkring to tredjedele af alle elementerne i aftalen er implementeret. Den sidste tredjedel er på vej til at blive det. Men i dag handler det om, at vi skal have behandlet og forhåbentlig også vedtaget et lovforslag, som sætter ind over for dem, der ikke kan finde ud af at passe deres dyr ordentligt. De skal også kunne mærke det, og det er det, som det her lovforslag lægger op til. Det er jeg rigtig glad for, og jeg vil igen slutte af med at takke alle partier. Jeg hørte faktisk ikke nogen, der var imod. Jeg hørte nogle, der var lidt usikre og ville gøre stillingen op. Det er helt fair. Men jeg er ret overbevist om, at vi får et flertal i Folketinget, som vil stemme det her igennem, sådan at vi får skærpet straffene for dyrevelfærdsovertrædelser. Tak for ordet.

Tak for den tale til ministeren. Der er lige en række korte bemærkninger. Det er først hr. Carl Valentin fra SF som spørger. Værsgo.

Tak. Jeg kan forstå, at ministeren savner ros, så lad mig give ham lidt. Jeg synes, det er godt, at vi nu skriver dyremishandling ind i straffeloven. Det synes jeg er en stor ting, og jeg er glad for, at det sker. Jeg har selv overrakt underskrifter fra borgere til ministeren på, hvorfor det var vigtigt, så selvfølgelig er jeg glad for det. Jeg er også glad for, at vi gør det lettere at frakende retten til at holde dyr. Det betyder meget for SF, og det er noget, vi har argumenteret for længe. Og jeg er glad for, at vi nu hæver strafferammen. Så nu synes jeg ikke længere, at ministeren kan sige, at han ikke er blevet rost. Men der må også være plads til kritik her. For vi er altså ikke blevet enige om, at vi vil lempe på lovgivningen, når det kommer til at straffe for dyremishandling. Reelt er der i det her lovforslag skrevet ind, at i den groveste kategori af dyremishandling vil man potentielt fremover kunne slippe med en bøde. Vil ministeren ikke nok være sød at se på, om vi kan pille den del ud, sådan at vi ikke skal have en lempelse her, så nogle af de groveste dyremishandlere kan gå hjem med en bøde i hånden?

Tak. Værsgo til ministeren.

Som jeg sagde i min indledning, vil jeg ikke have det siddende på mig. I øvrigt tak for rosen og også for samarbejdet, for æres den, der æres bør, synes jeg, og også SF har virkelig været konstruktive omkring de her ting. Det gælder også andre partier og altså også SF. I forhold til den her diskussion så lad os snakke videre om det. Som jeg nævnte, har det selvfølgelig været diskuteret, også af mine embedsfolk. Fortalt på embedsmandssprog i forbindelse med de aftalekredsmøder, der har været afholdt igennem efterhånden en del tid, er der efter deres vurdering tale om, at det her er alternativet til at blive frikendt. For situationen er den, at i dag kan man enten få en fængselsstraf eller også blive frikendt, og retspraksis har vist, at i de her helt undtagelsesvise, særlige tilfælde, hvor folk har været syge, haft en høj alder, været psykisk belastede eller andet, er man gået fri. Det synes jeg ikke man skal, selv ikke i de situationer. Derfor er det, at vi med det her forslag nu giver den mulighed. Men jeg anerkender, at der er en usikkerhed om det, og lad os tage den enten i aftalekredsen eller i udvalgsbehandlingen. Det stiller jeg selvfølgelig meget gerne op til også at få uddybet yderligere.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Det holder jeg ministeren op på. Vi bliver nødt til at få drøftet, hvad vi kan gøre ved det her. Jeg må bare sige, at når man er i den groveste kategori, kan det ikke være nok med en bøde. Det er simpelt hen ikke i orden. Det må være betinget fængsel, som er et absolut minimum i de her sager. Jeg har godt hørt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har en anden fortolkning af det her, og den er også blevet fremlagt på nogle aftalekredsmøder, men dyrevelfærdsorganisationerne er meget klare i spyttet her. Deres jurister er meget bekymrede over den model, regeringen har lavet, og derfor synes jeg, vi skal have den pillet ud.

Tak. Værsgo til ministeren.

Med al respekt for Dyrenes Beskyttelse og andre vil jeg sige, at det jo er et partsindlæg i en debat. Det, jeg selvfølgelig læner mig op ad, er det, som embedsfolkene både i mit ministerium og i Justitsministeriet, som er dem, der har ekspertisen på det her område i forhold til den saglig-faglige vurdering, kommer med. Det ændrer ikke på, at I sidder med den opfattelse, og det anerkender jeg. Jeg vil ikke have siddende på mig, at der er tale om nogen lempelse, det vil jeg ikke. Og jeg vil slet ikke have siddende på mig, at der skulle være tale om noget aftalebrud. Så hvis det er det, der er bekymringen, skal vi selvfølgelig have udboret det og have det forklaret endnu en gang og måske have skrevet endnu mere ind i bemærkningerne, eller hvad vi nu kan finde ud af, sådan at vi får gjort det her, så alle føler sig dækket ind og forstået. For det, der er tale om, er, at vi skal straffe, men vi skal også gøre det på en proportional måde. Alternativet i dag er, at de her mennesker går fri, og det synes jeg ikke er i orden.

Tak. Så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre med et spørgsmål. Værsgo.

Jeg må også lige hurtigt sige noget rosende. Jeg kan utrolig godt lide ministeren som menneske – desværre. Nogle gange er det bedre at have en modstander, som man ikke kan lide, men jeg kan utrolig godt lide ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Men jeg er også utrolig uenig med ham, og det falder mig så meget for brystet, når ministeren bliver ved med at turnere rundt med den her påstand om, at Danmark er et foregangsland i forhold til dyrevelfærd, især i forhold til grise. Så bliver jeg bare lige nødt til at spørge: Hvordan hænger det sammen med, at man i Sverige ikke halekuperer smågrise, at man i Sverige ikke fikserer søer, at i Sverige har grisene mere plads, at man i Sverige bruger markant mindre penicillin, og at man i Sverige fravænner pattegrise senere? Hvordan hænger det sammen med, at vi er et foregangsland, når vores nabo er så meget bedre i behandlingen af deres grise? Jeg sagde før i min ordførertale, at jeg var i Sverige i vinterferien og min mand kom hjem med noget skinkepålæg, hvor der stod tre gange på forsiden, at det var lavet i Sverige. Hvorfor? Det er, fordi det er så vigtigt for dem at fortælle, at det er svenskproduceret, og at det ikke er dansk. Så de lægger afstand til den dårlige dyrevelfærd i Danmark. Så vil ministeren fastholde, at vi er et foregangsland i forhold til dyrevelfærd?

Tak. Så er det ministeren.

Altså, det, jeg sagde, var, og det holder jeg fast i, at vi er et af de mest progressive lande i EU. Der kan jeg bare helt nøgternt se, når jeg sidder nede i EU-kredsen og diskuterer de her ting, altså når vi diskuterer transporttider, når vi diskuterer plads og areal, som der også bliver spurgt til her, og som jo er noget af det, som vi også presser på for i EU-kredsen, og når vi diskuterer andre ting – nu ved jeg godt, at det meget handler om grise, men det handler også om hunde og katte, og det handler om mange andre ting – at vi er blandt de mest progressive. Så er det rigtigt, at svenskerne gør det på en anden måde, men de har også en helt anden produktion, og det anerkender jeg – jeg anerkender, at de har en anden produktion. De producerer stort set kun til hjemmemarkedet, og det gør vi ikke. Der kan man selvfølgelig sige, at det skal vi så også kun gøre, og det er jo en anden diskussion end det, vi taler om her i dag. I dag taler vi om, at dem, som ikke kan finde ud af at overholde reglerne, skal kunne mærke det, og det er det, jeg er glad for at vi nu forhåbentlig får stemt igennem, sådan at de kan mærke det i højere grad, end man hidtil har kunnet. Er det så nok? Skal vi også gøre noget på myndighedssiden? Ja, og der arbejder Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri også på at kigge på den risikobaserede tilgang – jeg tror, at fru Zenia Stampe selv var inde på det – altså om det er de rigtige kontroller, man trækker ud, om der er nok af dem og alt det der. Det gør vi også. Men forudsætningen for, at man i sidste ende kan straffe og sanktionere, er, at der er rammer for det, og det er det, vi nu skærper, og det er jeg glad for.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er nemlig rigtigt; det er en helt anden produktion i Sverige, for der konkurrerer man nemlig ikke om at lave det billigst mulige kød. Det er jo det marked, de danske svineproducenter er på, og det er rigtigt, at der konkurrerer man med Polen, Tyskland og Spanien. Det bliver måske ikke ligefrem et ræs mod bunden, men det handler om lige præcis at gøre det godt nok til, at man overholder EU-lovgivningen – det gør vi så alligevel ikke – men det handler ikke om at have en produktion, som man faktisk kan være bekendt. Det er jo der, hvor svenskerne har truffet et andet valg. De kan ikke se sig selv i øjnene med den produktionsform, så derfor har de faktisk valgt at behandle grisene bedre. Og det er rigtigt, at så kan de ikke være en del af det der discountmarked, fordi de ikke vil sælge billige, dyremishandlede grise. Sådan er det bare. Det er jo et valg.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg kender ikke de danske eksporttal. Det kunne jeg selvfølgelig godt have forberedt mig på, men der kan vi jo tjekke op på, hvor mange grise der bliver eksporteret til Sverige, hvordan de svenske forbrugere stiller sig, og hvor meget mere købekraft de måtte have. Men vi kan jo godt tage det eksempel, at danskerne så er villige til at købe kun danskproduceret. Det vil jeg så gerne se, før jeg tror det, for vi kan jo se, at når der kommer de her slagtilbud, står man i kø nede i Netto og andre steder og køber et halvt kilo nakkekam til 9 kr. halvkiloet, og det er jo fair nok. Det er helt fair. Hvis vi til gengæld taler om standarderne f.eks. i forhold til pattegrisedødelighed – og jeg synes, økologien gør det godt på mange områder – er det måske ikke den standard, vi skal gå efter, for der er også nogle andre udfordringer. Så derfor er tingene mere nuancerede. Jeg synes, vi skal have en nuanceret debat, og jeg synes også, vi skal have, hvad kan man sige, diversificerede produktionsanlæg og dermed diversificerede måder, vi producerer på, men vi skal også gøre det, når vi går skridt for skridt i den rigtige retning. Men hvis ikke man kan finde ud af at overholde reglerne, uanset om man er økolog, konventionel eller noget andet eller i øvrigt har alle andre dyr end grise, for det her handler om alle dyr og ikke kun grise, så skal det have en mærkbar konsekvens. Det er vi nu ved at skærpe, og det er jeg glad for.

Så siger vi tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Jeg forstår, at hr. Carl Andersen ønsker at motivere forslaget, og det er der mulighed for nu. Værsgo til ordføreren.

Mange tak. Det er aldrig sjovt at blive afvist, heller ikke i banken. Desværre er det virkeligheden for rigtig mange mennesker, som gerne vil eje deres egen bolig – et hjem, som kan være en stabil base for familien og for fremtiden. Siden finanskrisen har man strammet lånereglerne rigtig meget, og det var nok også tiltrængt mange steder, men vi tillader os altså at spørge, om man er gået for vidt. Når de finansielle virksomheder har ansat flere folk til at sikre compliance end til at risikovurdere, mener vi der er noget i vejen. Derfor vil vi gerne gå en anden vej. Vi vil gerne løsne reglerne, som vi i dag mener er blevet for stramme. For mange får simpelt hen et nej, selv om de gode medarbejdere ude i virksomhederne siger ja. Det er både nyuddannede, der kan se frem til gode lønstigninger, borgere, der ønsker at bosætte sig på landet, eller ældre mennesker, der gerne vil trække penge ud af deres mursten for at forsøde tilværelsen. Men det er jo sådan herinde i Folketinget, at beslutningsforslag nogle gange indhentes af virkeligheden, fordi regeringen reagerer inden behandlingerne her i salen, og det er det her beslutningsforslag lidt et eksempel på. I maj måned var Liberal Alliance ude at anbefale en ekspertgruppe, der skulle kigge på, hvordan vi kunne gøre det lettere at få lån. I oktober fremsatte vi det her forslag, og i november tilkendegav regeringen i pressen, at den ville nedsætte en ekspertgruppe, der langt hen ad vejen skulle gøre det, vi foreslår her. Der blev også offentliggjort en ny vejledning, der skulle sikre mere fleksibilitet i kreditvurderingerne. Det er alt sammen superfint, og jeg vil ikke stå her og diskutere, om det var hønen eller ægget, der kom først. Men jeg kan konstatere, at Folketinget i går i et svar fra erhvervsministeren fik at vide, at arbejdsgruppen nu er nedsat. Der kom et kommissorium den 3. februar, og der kommer en afrapportering den 1. september 2026. Derfor er grundlaget for den helt store debat i salen om det her forslag lidt forstummet i lykkelige omstændigheder, men jeg håber, vi kan få en god dialog om, hvordan det ikke bare ender i endnu en rapport, men hvordan de ting, rapporten kommer med, faktisk kan blive til virkelighed enten før eller efter et folketingsvalg. Det kan være, det ender med en beretning – lad os se. Men jeg glæder mig i hvert fald til dialogen.

Mange tak for det. Så er forhandlingen åbnet. Den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Også tusind tak for motivationen. Som ordføreren selv sagde, er virkeligheden jo, at det her beslutningsforslag på mange måder er overhalet af virkeligheden; det er helt rigtigt. Det, som jeg trods alt synes vi bør have, er en redegørelse for, hvad det indeholder, og selvfølgelig regeringens holdning til det. Liberal Alliance vil jo, som det også blev sagt her, nedsætte en ekspertgruppe senest i første halvår af 2026, og den ekspertgruppe skal så undersøge, hvordan kravene til kreditvurdering på boligmarkedet kan gøres mere fleksible for borgere, som ønsker lån i deres bolig. Der er ingen som helst tvivl om, at det er et forslag, som umiddelbart kan virke sympatisk – det er jeg helt enig i – og regeringen er også enig i, at der som sagt skal gøres noget ved boligsituationen i Danmark. Men som det er sagt, er det måske lige en omgang for sent her. Vi har allerede taget fat på udfordringen, og som ordføreren også sagde, er arbejdet gået i gang. Med regeringens boligpolitiske udspil har vi allerede besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, og den arbejdsgruppe skal undersøge de eksisterende danske regler for boliglån, altså om de er hensigtsmæssige. Der vil i arbejdsgruppen både sidde myndigheder og interessenter, eksempelvis Finanstilsynet, Finans Danmark og selvfølgelig også Nationalbanken. Som det også blev sagt i indledningen her, skal arbejdsgruppen så afrapportere om sit arbejde senest den 1. september. Så hvad er det helt grundlæggende, arbejdsgruppen skal se på? Ja, den skal jo helt grundlæggende se på, om vi kan gøre vejen til at købe drømmeboligen nemmere, f.eks. for førstegangskøbere eller ældre i landdistrikterne. Meget af det, som Liberal Alliance så ønsker at få undersøgt, er jo så enten allerede gennemført i de ting, som regeringen også har fremlagt og sikret kan gennemføres, eller er som sagt på vej til at blive undersøgt i den her arbejdsgruppe. F.eks. blev Finanstilsynets vejledning om kreditværdighedsvurdering opdateret i november 2025. Hvad betyder det? Ja, det betyder bl.a., at det nu fremgår tydeligere, at bankerne nu også kan vurdere en potentiel køber ud fra fremtidig indtjening. Vi lemper også kravene, så boligkøbere uden for de større byer får bedre mulighed for at optage lån med rentetilpasning og afdragsfrihed, selv om de har en høj gældsfaktor. Andre af Liberal Alliances ønsker er som sagt allerede belyst, og her har konklusionen været klar. Det er ikke helt hensigtsmæssigt. Her kan jeg nævne en vurdering fra Nationalbanken i februar 2025. Nationalbanken fandt nemlig ud af, at hvis man gør det muligt for førstegangskøbere at låne fra pensionen, vil boligpriserne bare stige endnu mere, og det løser jo ikke ligefrem problemet. Men jeg er glad for tilkendegivelsen fra spørgeren om, at vi ser på det, og at der er et problem. Vi ser på, hvad vi kan gøre for at komme tættere på en løsning, for vi skal sørge for, at uanset hvor man bor i landet, har man mulighed for at nå målet om sin drømmebolig. Tak for ordet.

Mange tak for det. Vi siger tak til ministeren. Så giver vi ordet til Socialdemokratiets ordfører, og det er fru Anne Paulin. Værsgo.

Tak for det, formand. Som hr. Carl Andersen allerede selv har været lidt inde på, og som ministeren også i sin tale var inde på, er det jo lidt at sparke en åben dør ind med det beslutningsforslag, som vi drøfter her i dag, i og med at der er sat en arbejdsgruppe i gang i forbindelse med regeringens boligpolitiske udspil, som skal kigge på det her med, hvordan vi gør det nemmere for folk at komme ind på boligmarkedet og få opfyldt boligdrømmen. I Socialdemokratiet er vi glade for, at den her ekspertgruppe er blevet nedsat, fordi der jo er nogle åbenlyse udfordringer på vores boligmarked både for førstegangskøbere og i landdistrikterne. Så vi glæder os til at se, hvad konklusionerne fra arbejdsgruppen bliver, og stemmer imod B 22. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så giver vi ordet til Venstres ordfører, og det er fru Marlene Ambo-Rasmussen. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Vi behandler i dag et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om at nedsætte en ekspertgruppe, der skal undersøge, om kreditreglerne kan gøres mere fleksible og øge adgangen til boliglån. Lad mig derfor slå følgende fast: Venstre deler ambitionen om, at flere danskere skal have mulighed for at eje deres egen bolig, for der er noget helt særligt ved at eje sin egen bolig – at skabe en tryg base for familien, at kunne slå sit eget græs. Når otte ud af ti danskere drømmer om netop det, har vi også et ansvar for at gøre boligdrømmen mulig. Derfor har vi med regeringens boligpolitiske udspil besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe. Arbejdet er allerede i gang, og vi ser frem til den 1. september, hvor gruppen senest skal afrapportere sine resultater. I diskussionen om den nuværende boligsituation i Danmark er det også værd at nævne, at der grundlæggende bygges for få ejerboliger. Siden 2010 er der kommet seks gange flere lejeboliger end ejerboliger. Det gør boligdrømmen sværere at realisere, ganske enkelt fordi der er for få boliger at købe. Derfor vil vi i Venstre øge udbuddet. Vi vil bl.a. give kommunerne mulighed for at kræve, at mindst 25 pct. af de nye boliger reserveres til ejerboliger. Det vil give lokale redskaber til at levere de typer af boliger, som danskerne tydeligt efterspørger – også i landdistrikterne, hvor Venstre har særligt fokus på at forbedre lånemulighederne. Vi vil bl.a. give pengeinstitutterne friere rammer til at bruge deres lokalkendskab, så flere kan få boliglån uden for de store byer. Derudover har vi i forbindelse med regeringens boligudspil også aftalt, at en ekstern analyse skal undersøge låntagningsmulighederne i Danmark, for bankernes regler må ikke spænde ben for danskernes boligdrømme – slet ikke i landdistrikterne. Vi ved, at det her er et emne, der optager folk i hele Danmark. Det optager også os i Venstre, for vi skal have oprettet en geografisk balance på boligområdet, som kommer hele Danmark til gode. På baggrund af regeringens igangværende arbejde støtter Venstre ikke beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget her synes vi er meget fornuftigt, for vi har nogle udfordringer derude med den måde, det bliver gjort på i dag. At regeringen så allerede har sat det i gang, er jo kun positivt. Men Danmarksdemokraterne kan støtte beslutningsforslaget, hvis det er. Skulle det ende med en beretning, er vi absolut også indstillet på at støtte sådan en i stedet for. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Mads Olsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg tror ikke, at det er nogen dårlig idé i politik, at man bliver klogere, og det her beslutningsforslag, som Liberal Alliance har fremsat, peger på nogle meget reelle problemer, nemlig at det er svært for unge at komme ind på boligmarkedet, og at vi har ældre, som oplever, at de ikke kan købe den bolig, man ellers ville kunne forvente at de kunne købe, samt at det ude i landdistrikterne godt kan være svært at få et lån til de boliger, som er derude. Jeg er med på, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe. Jeg synes også, det her peger på en række problemstillinger, som det er nødvendigt at blive klogere på. I SF har vi nogle forslag til, hvordan man kan gøre det, f.eks. ude i landdistrikterne osv., hvor man gerne vil kigge på den statsgaranterede låneordning. Den har ikke, som den ser ud lige nu, fungeret efter hensigten, hvad forslagsstillerne også skriver. Der er en del spændende ting, som jeg også godt kunne være interesseret i at kigge på, nemlig hvordan den norske husbank fungerer, og om den vil kunne fungere i en dansk kontekst. Jeg er med på, at forslagsstillerne skriver, at de ting, man opridser af muligheder, som ekspertgruppen skal undersøge, ikke er udtømmende, og at man derfor også godt kan kigge ud over det. Derfor kan SF godt støtte beslutningsforslaget, selv om vi har nogle forbehold i forhold til nogle af de ting, Liberal Alliance skitserer som mulige løsninger, f.eks. det her med, at unge kan låne af deres pensionsopsparing. Der kan vi godt være bange for, at det bare sætter sig i priserne, hvis ikke man regulerer efterspørgslen på anden vis. Men vi synes, det er fint at få nogle grundige analyser af de store problemstillinger, der tegner sig på boligmarkedet, og derfor støtter vi forslaget, men vi vil også meget gerne kigge på, om man kan lande en beretning. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er fru Charlotte Bagge Hansen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne starte med at sige: Hvor er jeg glad for, at vi allerede er i gang. Det her er jo et enormt vigtigt arbejde, både for mig som erhvervsordfører, men ikke mindst også som landdistriktsordfører. For adgangen til lånemuligheder er noget mere begrænset, når man bor de steder, hvor der er lidt længere imellem husene. Reglerne for boliglån er under gennemgang, og der er også allerede skabt større klarhed om, hvordan bankerne kan bruge fleksibiliteten i kreditvurderingen, bl.a. – og der skal de unge høre godt efter – ved at inddrage fremtidig indkomst og lokale forhold. Det vil jo sige, at hvis man er i gang med at læse og lige om lidt er færdig med en uddannelse, vil bankerne kunne gå ind og vurdere en til at købe ud fra den fremtidige indtægt, man vil have, når man er færdig med sin uddannelse. Det giver noget mere fleksibilitet og gør det lidt nemmere for de unge mennesker at komme ind på boligmarkedet, end det er i dag. Det er en vigtig debat, som forslagsstillerne løfter her. Vi er heldigvis i gang, for vi skal have større fleksibilitet på det her område. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Joachim Hoffmann-Petersen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. I Danmark drømmer otte ud af ti danskere om at eje deres egen bolig, men for alt for mange og særlig for unge forbliver den drøm uopfyldt. Forslagsstillerne peger på, at reglerne for kreditvurdering i dag spænder ben for borgere, som reelt har en sund økonomi, men også rammes af meget stramme standardkrav. Den bekymring deler vi Konservative. Vi har igennem de seneste år set en betydelig stigning i de administrative krav til finanssektoren. Bankerne bruger flere og flere ressourcer på compliance og færre og færre ressourcer på individuelle kreditvurderinger. Det går ud over almindelige mennesker, der blot ønsker et sted at bo. Den her ekspertgruppe skal ikke lede til uansvarlig långivning. Den skal tværtimod give os et solidt grundlag at træffe politiske beslutninger på. Forslaget indebærer ikke nogen konkrete lempelser, men en grundig analyse af, hvordan reglerne kan justeres, så vi både beskytter den finansielle stabilitet og giver flere borgere en reel mulighed for at blive boligejere. For Det Konservative Folkeparti er det en kerneværdi, at danskerne skal kunne eje deres egen bolig. Ejerboligen er fundamentet for stabilitet, ansvar og tryghed i tilværelsen. Med B 22 får vi en mulighed for at skabe et bedre grundlag for både den politiske og den administrative regulering af kreditvurderingen og en mulighed for at sikre, at vores boligmarked er åbent og tilgængeligt, uden at vi slipper ansvarligheden. Det er sund fornuft, og det er konservativt, og derfor støtter vi forslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre, ikke til Enhedslistens ordfører, men til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Nick Zimmermann. Værsgo.

Tak for det. Vi bakker helt op om forslaget, og vi kan også godt være med til at støtte en beretning, hvis det skulle komme dertil. Tak.

Mange tak for det. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Lotte Rod. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til Liberal Alliance for et godt forslag. For vores boligmarked er uretfærdigt, og det handler ikke kun om det her. Det er uretfærdigt, at der er så mange voksne, som har tjent kassen på en bolig, mens det for så mange unge er svært at komme ind. Jeg kender unge, som ikke kan få lov til at låne til et hus i en landsby, og jeg kender også unge, som har virkelig svært ved at få lov til at købe noget her i København. Derfor giver det god mening at nedsætte den her ekspertgruppe. Det støtter jeg, og jeg vil derfor også gerne stemme for forslaget. På folkestyrets vegne bliver jeg lidt glad for, at det nytter noget at fremsætte et beslutningsforslag. Godt nok gør regeringen det sådan lidt kringlet, for regeringen har lige selv nedsat den her ekspertgruppe og har åbenbart i går tilkendegivet, at man ville gøre det, altså dagen før at vi har det i salen i dag. Og selv om der er noget, i forhold til hvem der fandt på det og skal have æren for det, er det bare virkelig dejligt, at vi i fællesskab kan presse på for, at der kommer til at ske noget. Så tak til ministeren for at følge op på det og nedsætte den her ekspertgruppe. Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer ud af det.

Mange tak for det. Tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører. Det er fru Karin Liltorp. Nej, og jeg ser heller ikke nogen privatister. Så kan vi give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Carl Andersen. Værsgo.

Tak for en god og hurtig dialog herinde i salen. Sådan er det, når det tidligere forslag tog lang tid; så kan det her tage lidt kortere tid, og så går æbler og pærer ligesom op til sidst. Så tak for en god dialog omkring det. Muligheden for at eje sin egen bolig er rigtig vigtig for os i Liberal Alliance. Det handler om det sted, hvor folk ønsker at have deres liv og skabe deres fremtid alene eller sammen med andre. Derfor er det rigtig glædeligt, at der nu bliver nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på, at det bliver lettere for folk at realisere deres boligdrømme. Da vi forleden fik vished om, at regeringen faktisk har nedsat den her arbejdsgruppe, mener jeg at det her beslutningsforslag i vidt omfang også er realiseret, og jeg vil derfor gerne arbejde på en beretning sammen med regeringen, og det kan jeg også konstatere at flere i Folketinget gerne vil. Til sidst vil jeg afslutte med en lille kritik af den måde, hvorpå regeringen generelt har grebet sit boligpolitiske udspil an, hvis man da kan kalde det det. For jeg og flere andre boligordførere synes mildt sagt, det har været en uoverskuelig affære for Folketinget. Der er alle mulige enkeltelementer i forskellige ministerier, nogle ting via lovgivning og andre ting via bekendtgørelse. Nogle ting offentliggøres, mens andre lever et stille liv, medmindre man spørger ind til det. Nu har vi så fået en eller anden mangelfuld oversigt fra Social- og Boligministeriet, der viser, hvilke initiativer man ønsker at gennemføre, men ikke hvem der er ansvarlig for det, hvornår eller hvordan. Det synes vi egentlig er lidt dårlig stil. Derfor ender man i sådan nogle situationer, som vi har her, hvor beslutningsforslag går hen over tiltag, som regeringen har iværksat eller ønsker at iværksætte. Men det er en dialog, vi kan tage på et andet tidspunkt. Så tak for ordet.

Mange tak til ordføreren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er nu åbnet. Den første, som får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Tusind tak for det, formand. Jeg tror, jeg vil starte denne ordførertale med de berømte ord fra 1992, nemlig: Huttelithut! Det var dengang, Danmark vandt EM i fodbold for første gang. Rådhuspladsen var fyldt, og den daværende statsminister hed ikke fru Mette Frederiksen, men hr. Poul Schlüter. Jeg er 43 år i dag, og jeg føler mig ikke altid som en ældre herre, men det må jeg sige at jeg lidt gjorde, da jeg læste udkastet til det her lovforslag. For ikke siden, der blev sagt huttelihut, ikke siden hr. Poul Schlüter var statsminister, og ikke siden hr. Anders Kronborg var 10 år og cyklede på vejen hjemme i Sønderris, har man ændret rykkergebyret. Det er det, man vil gøre med det her lovforslag: Man vil få rykkergebyret fra 1992-satsen og op til nuværende sats her i 2026. Det synes jeg er fornuftigt, det synes Socialdemokratiet er fornuftigt. Det er tidssvarende, og samtidig sikrer det finansiering til flerårsaftalen om skattevæsenets økonomi. Hvis en borger eller for den sags skyld en virksomhed ikke betaler skat eller afgift til tiden, sender skattemyndighederne en rykker. Samtidig pålægges der et rykkergebyr. Idéen er enkel: Det skal give et tydeligt incitament til at betale til tiden. Det er en kendt mekanisme i forbindelse med opkrævning. Forslaget omfatter som sagt rykkergebyrer, som virksomheder får ved for sen betaling af skatter og afgifter, f.eks. moms eller selskabsskatter, og det omfatter også rykkergebyrer ved for sen betaling af motorkrav. Det kan f.eks. være grøn ejerafgift eller registreringsafgift, altså helt almindelige betalinger, hvor rettidigheden betyder noget. I perioden 2020-2024 var der godt 4.000 borgere og mellem 140.000 og 230.000 virksomheder, der betalte for sent og derfor skulle betale et rykkergebyr. Rykkergebyret er i dag 65 kr. Det er cirka, hvad det koster at gå ned og købe en frokostpizza i det lokale pizzeria. Der har niveauet været siden 1992, altså som sagt i indledningen af min tale: i mere end 33 år! I mellemtiden – det er vi jo bekendt med – er både priser og lønninger steget, og et gebyr på 65 kr. virker ikke særlig tidssvarende. Derfor foreslås det, at gebyret hæves fra 65 kr. til 160 kr. med udgangspunkt i lønudviklingen fra 1992 til 2026. Pointen er også, som jeg læser forslaget, at man vil gøre incitamentet til rettidig betaling mere reelt og mere relevant. Der lægges også op til at justere grænsen for, hvornår man rykker visse virksomheder, hvis de i forvejen har gæld under inddrivelse. Skattestyrelsen rykker i dag ikke for gæld under 100 kr. Med gebyret på 160 kr. foreslås grænsen hævet til 200 kr., så der ikke rykkes for beløb, der er mindre end selve gebyret, altså det, vi også derovre, hvor jeg kommer fra i Jylland, kalder helt almindelig sund fornuft. Vi glæder os til den videre behandling i Skatteudvalget, og med de ord kan jeg blot tilkendegive her fra talerstolen, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Så skal jeg hilse fra to af mine kollegaer – henholdsvis hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og hr. Mohammad Rona fra Moderaterne, der desværre ikke kunne være til stede i dag, men også har tilkendegivet, at de selvfølgelig følger udvalgsbehandlingen meget tæt og intensivt – og sige, at de også efter at have læst forslaget og behandlet det i deres folketingsgrupper kan støtte lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Det forhold, at forslaget her støttes af vistnok alle partier her i Folketingssalen, og det forhold, at min kollega så godt og vel fik det gennemgået, kan man vist roligt sige, gør, at min tale nok bliver lidt begrænset. Vi taler om et rykkergebyr, der skal forhøjes fra 65 kr. til 160 kr., og så lovfæstelse af en bagatelgrænse. Der kunne siges meget om det, men min kollega har taget godt og vel hul på det, og jeg vil ikke bruge yderligere tid andet end at sige, at Venstre selvfølgelig støtter forslaget.

Mange tak til ordføreren. Så går vi videre til SF's ordfører, og det er fru Sofie Lippert. Værsgo.

Tak for det. Jeg er stolt af, at SF er med i flerårsaftalen om skattevæsenets økonomi. Det er en aftale, som har stor betydning, og hvor en lang række partier tog ansvar for, at driften af hele skattevæsenet også fremover vil fungere, og at vi ikke risikerer at ende i skandaler, der ligner nogle, vi tidligere har set. For SF er det meget, meget vigtigt, at vi ikke igen sparer helt vildt og skærer ned i skattevæsenet, fordi skattevæsenet er hele forudsætningen for, at vi har penge til at finansiere alt det andet, vi gerne vil, og at skattevæsenet er veldrevet. Derfor er det også fint, at vi i dag står med et lovforslag, hvor vi skal sikre den resterende finansiering til den aftale. Jeg er glad for, at vi blandt aftalepartierne er blevet enige om at finde pengene ved at opjustere et rykkergebyr på for sen betaling af visse skatter og afgifter. Som tidligere ordførere også har nævnt, er det her rykkergebyr blevet fastsat i 1992, et årstal, jeg sjovt nok ikke selv kan huske, og det er dermed ikke blevet prisreguleret i hele min levetid. Det betyder, at inflationen reelt har udhulet den reelle værdi af rykkergebyret. Derfor kan SF godt støtte, at det opjusteres til 2026-niveau, og det indebærer konkret, at vi går fra 65 kr. til 160 kr. Vores skattevæsen skal desuden ikke være unødvendigt komplekst og bureaukratisk. Derfor kan SF også støtte forslagene om at rydde op i overflødige og forældede regler om rykkergebyrer. Jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at de desværre ikke kunne være i salen i dag, men at de også kan støtte op om lovforslaget.

Mange tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Steffen W. Frølund. Værsgo.

Tak for det, formand. Liberal Alliance er med i aftalen, som dette forslag er finansiering til. Vi synes grundlæggende også, at det er helt fint med passende rykkergebyrer til for sene betalinger. Vi synes også, det er godt, at der sættes en bagatelgrænse for opkrævning af gæld. Det har til alle tider været spild af alles tid og egentlig også lidt komisk, når man nogle gange ser opkrævninger sendt til folk på enkelte kroner eller øre. Liberal Alliance stemmer derfor for.

Tak til ordføreren. Jeg kigger efter Radikale Venstres ordfører, fru Samira Nawa. Vi tager først Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Frederik Bloch Münster. Værsgo.

Tak, formand. Det her forslag er jo relativt simpelt. For et parti, der er en del af flerårsaftalen, giver det jo i og for sig kun god mening at støtte op om dette forslag om, at et gebyr opjusteres til 160 kr. efter ikke at have været blevet pillet ved i 34 år; det synes at være rimeligt. Så er det også ganske fint, at bagatelgrænsen i forhold til virksomheder og deres betaling af afgifter osv. forhøjes, når gælden trods alt er i en inddrivelsesproces og inddrivelsesparat. Men hvis jeg måtte gøre opmærksom på en dagsorden og en ting ved det her, som jo er lidt relateret til det, kan man sige, er det jo det her med, at det også er vigtigt, at vi som politikere sørger for, der er passende sanktioner for det, når borgere og virksomheder ikke betaler rettidigt. Der skal jo være en tilskyndelse til det, og det er jo det, gebyrer m.v. giver. Men jeg synes også, vi bør gøre opmærksom på, at det jo også er et problem, når staten gør det samme, nemlig ikke betaler regninger til tiden. I Forsvarsministeriet blev 24 pct. af alle fakturaer betalt for sent. 139.000 fakturaer i alt betalte staten for sent for et par år siden. Det er millioner af kroner i gebyrer og dummebøder så at sige, som man jo egentlig ikke burde pådutte danskerne at betale for. Så jeg håber også, at man fra politisk hold vil gribe lidt i egen barm og sige: Okay, vi skal sanktionere danskerne tilstrækkeligt, når de ikke gør det, de skal, nemlig betale deres skat og afgifter til tiden, men det kunne jo også være dejligt, hvis vi sørgede for at spare danskerne nogle penge, ved at vi ikke selv var så lemfældige med de fakturaer, som staten skal betale. Men Det Konservative Folkeparti kan støtte dette lovforslag.

Mange tak til ordføreren. Og så kommer Radikale Venstres ordfører ind ad døren nu, så vi giver ordet til fru Samira Nawa. Værsgo.

Mange tak. Det gik lige pludselig meget stærkt, så jeg skal lige have vejret. Men bottomline er, at Radikale Venstre støtter det her lovforslag. Det handler jo om skattevæsenets økonomi – en aftale, som vi er rigtig glade for at være med i. Det her er en del af finansieringen, vi finder, og det bakker vi varmt op om. Tak for ordet, formand.

Mange tak til ordføreren. Så er vi nået dertil, hvor vi kan give ordet til skatteministeren. Værsgo.

Mange tak, formand. Og tak til rækken af ordførere for den positive behandling af lovforslaget. Det er jo en aftale, vi er fælles om at stå bag. Flerårsaftalen om skattevæsenets økonomi blev indgået tilbage i juni 2023, og sidste efterår blev vi så derudover enige om det her finansieringselement, som handler om at gøre et rykkergebyr tidssvarende. Som flere har været inde på, er det på 65 kr. og har, som den socialdemokratiske ordfører var inde på, været det, siden vi vandt EM i fodbold, hvor mange af os enten ikke var født eller var ganske små. Priser og lønninger i samfundet er steget mange gange siden hen, og jeg er meget glad for, at vi med lovforslaget i dag får gjort det her tidssvarende. Flere ordførere har været inde på, at det jo ikke kun er et finansieringselement, men også handler om at have en tilskyndelse til, at der bliver betalt til tiden, og derfor er der en pointe i, at det ikke skal udvandes i mere end 30 år, uden at vi får det gjort tidssvarende. Det bliver suppleret med en bagatelgrænse for, hvornår der rykkes for gæld på skattekontoen. Vi lægger med det her lovforslag også op til at fastsætte regler for, hvor stor en manglende betaling virksomheder skal have, før de rykkes for skatte- og afgiftsgæld. Den ligger i dag på 100 kr., og den rykkes til 200 kr., og dermed rykkes der ikke for beløb, der er mindre end gebyret for ikke at betale. Tak både for enigheden og ansvarligheden i den brede kreds, men også for enigheden om det her finansieringselement. Jeg takker for ordet.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 18. februar 2026, kl. 13.00. Jeg henviser til den dagsordenen, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Fortsat god dag.

Socialistisk Folkepartis folketingsgruppe har meddelt Lovsekretariatet, at folketingsgruppen med virkning fra den 1. marts 2026 har udpeget Peter Westermann som statsrevisor for den resterende del af indeværende funktionsperiode i stedet for Serdal Benli, da denne er blevet borgmester. Efter reglen i Folketingets forretningsordens § 36, stk. 3, er Peter Westermann herefter udpeget.