Møde i salen

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det er etisk og politisk forsvarligt, at stormagter udarbejder planer for fremtiden i konfliktramte områder uden reel inddragelse af den befolkning, som skal leve med konsekvenserne, og hvordan harmonerer det med Danmarks værdier om selvbestemmelse og international retsorden?

Udenrigsministeren.

Tak for det spørgsmål, som jo er, synes jeg, meget relevant i en urolig tid, hvor det er helt afgørende, at verdenssamfundet bliver bedre til at skabe bæredygtig fred og genopbygning. Vi har jo også haft og har fortsat et mangeårigt engagement i udviklingssamarbejde og stabilisering i verdens brændpunkter. Derfor ved vi, hvor vigtigt det er, at befolkningerne i konfliktramte områder inddrages og har medejerskab, når der skal lægges planer for fremtiden, sådan at varig fred bliver varig fred, og det er jo ikke noget, der kan påduttes udefra. Hvis freden skal sikres og vedligeholdes, skal indsatserne videreføres af lokale civilsamfundsorganisationer eller myndigheder. Vi er jo engageret bredt i det internationale fredsarbejde. Det er vi både i FN, EU og andre internationale organisationer, og det er vi også gennem den interministerielle Freds- og Stabiliseringsfond, der bidrager til bæredygtig fred og stabilisering gennem sammentænkte indsatser i skrøbelige og konfliktrelaterede områder i Europas nærområder – Ukraine, Mellemøsten, Vestafrika, Afrikas Horn – hvor vi arbejder for at styrke en tilgang, der er så inkluderende som muligt, både når det gælder samarbejde med lokale myndigheder og lokalsamfundet og udsatte grupper som kvinder og unge. Men når det er sagt, er jeg også nødt til at sige, at det er en dagsorden, som er under voldsomt pres i disse tider. Det mærker vi ikke mindst som medlem af Sikkerhedsrådet, både i forhandlingerne om FN's konkrete indsatser på landeniveau, og når det gælder civilsamfunds adgang til at deltage i rådets arbejde. Men vi insisterer ikke desto mindre jo fortløbende på at forsvare folkeretten, selv om presset på de normative dagsordener, der er afgørende for varig fred, er der. Det handler jo ikke kun om konflikthåndtering i verdens brændpunkter; det handler jo helt overordnet om kampen for den internationale retsorden, som alle lande bør værne om, for vi ønsker ikke en verden, hvor det er de stærkeste, der bestemmer.

Fru Sascha Faxe.

Tak, og tak til ministeren. Det er i øvrigt dejligt at se ministeren i Danmark, men også dejligt at høre, at det er et fokus, som man har fra regeringens side, og at man også lægger mærke til, at det er noget, der er under pres. Der er jo nogle konkrete ting, som der er en vis opmærksomhed på i Danmark. Vi har jo set en Zelenskyj, der nærmest har skullet møve sig ind for at få plads ved bordet for overhovedet at kunne tale om Ukraines fremtid, i forhold til når Putin og Trump har mødtes. Vi har set et Palæstina, som måske ikke bliver synderlig inddraget i et fredsråd, som den amerikanske præsident har sat gang i og tager entré for osv. Det udfordrer jo også nogle samarbejder, som vi er vant til at indgå i, og det er jo også nogle områder, som vi har en stor interesse i, og som udenrigsministeren også har vist stor interesse i. Så jeg er nysgerrig på, hvordan man går til det. Der er ikke nogen hangs i det her; jeg er simpelt hen oprigtigt nysgerrig på, hvordan vi også som Folketing kan støtte op om den linje, og hvordan regeringen går til det, sådan at vi kan bidrage til, at ukrainerne jo bliver hørt og palæstinenserne får deres eget land.

Udenrigsministeren.

Det er jo et meget godt spørgsmål, for Danmark er et lille land, og hvis vi nu bare for at være konkrete tager den her nye fredsbestyrelse, som Trump har initieret, og som jo et eller andet sted oprindelig var forankret i en FN-resolution oven på fredsplanen, men som jo har fået et helt andet sigte og i virkeligheden med risiko for, at man opbygger et alternativ til FN, så kan man jo konstatere to ting: For det første har Danmark ikke fået en invitation, så vi har ikke ligesom skullet forholde os til klogskaben i det projekt sådan umiddelbart, og for det andet må der jo stå Europa på gensvaret. Det er jo Europa, hvis nogen, der har en mulighed for at sige til og sige fra. Det skal Europa være bedre til, end vi er.

Fru Sascha Faxe.

Tak for det. Det undrer måske ikke i den her tid, at Danmark ikke har fået en invitation ind i det fredsråd. Men der opstår jo det, som udenrigsministeren beskriver, og som nærmest er et parallelsamfund rent internationalt, som er baseret på penge og på stormagters magt. Og det er jo de små stater som bl.a. Danmark, som skal lide under de konsekvenser. Jeg er helt med på, at det er vigtigt at gøre det i EU-sammenhæng, så derfor er jeg også nødt til at spørge: Er der nogle måder, hvorpå man står sammen i Europa omkring det her for at få en vej frem? For det er jo ikke kun os, som det kan gå ud over – som vi ser på nogle punkter; det er jo alle mulige små stater, som bliver kastebold i et magtspil.

Udenrigsministeren.

Vi diskuterer det jo meget i EU-kredsen, og det sker også konkret i forhold til det her Trumpinitiativ, som de fleste europæiske lande, der er blevet inviteret, ikke har taget ned ved at acceptere invitationen. De har tværtimod sagt, at det rejser en række principielle spørgsmål, som skal afklares. Det er jo en linje, som vi også står bag, for vi er meget, meget varsomme med, at der udvikles alternative strukturer. Omvendt er der jo så en situation i Gaza, og hvis vi så drog den konklusion, at det instrument, der er taget i brug, og som er vredet noget i forhold til FN-resolutionen, er vi så meget imod, at vi slet ikke vil engagere os i Gaza, så kan vi selvfølgelig stå meget principfast, men svigter jo altså den humanitære fordring på, at vi gør en forskel. Så det er enormt dilemmafyldt, det her.

Fru Sascha Faxe med et afsluttende spørgsmål.

Tak, og tak for nogle gode svar. Jeg tænker, at jeg vil gå med den sidste, altså den humanitære forpligtelse i forhold til Gaza. Hvordan ser udenrigsministeren så, at vi kan løfte den humanitære del, når vi står i den her komplekse situation? Hvordan kan vi som Danmark bidrage til, at lidelserne om ikke andet bliver mindsket bare en smule for palæstinenserne, og at vi gør vores til, at der bliver gjort opmærksom på overgrebene på deres rettigheder, for det tænker jeg ikke Danmark kan stoppe?

Udenrigsministeren.

Det kan vi jo bl.a. i vores bevillingspolitik. Jeg har så sent som i sidste uge fremrykket vores udbetalinger til UNRWA i 2026, så de falder – jeg tror, det er 105 mio. kr. – alle sammen her i starten af året, selv om det jo er en FN-forankret organisation, som i forhold til Israel møder store udfordringer. Så det er jo et sted, hvor vi ligesom kan, man må ikke sige walk the talk, vel, men altså, hvor vi kan handle på vores holdninger. Og så forfølger vi også det her vedvarende i Sikkerhedsrådet. Det er jo også udfordret, men jeg noterer mig bare, at selv de stormagter, der nu forsøger at gå lidt alternative veje, læs USA, alligevel tyer til Sikkerhedsrådet for at få en slags legitimitet i det, man gør, bl.a. ved den her resolution, som so oder so omfavner Trumps fredsplan.

Det afslutter spørgsmålet. Det næste spørgsmål er ligeledes til udenrigsministeren og bliver også stillet af fru Sascha Faxe fra Alternativet. Værsgo.

Værsgo.

Tak. Hvordan vurderer ministeren den aktuelle situation i Iran, herunder myndighedernes håndtering af protesterne og de rapporter, der foreligger om menneskerettighedskrænkelser, og hvilke overordnede hensyn lægger regeringen vægt på i sin politiske vurdering?

Udenrigsministeren.

Omkring den aktuelle situation kan jeg jo sige, at det iranske regime fra omkring den 28. december 2025 til midten af januar 2026 endnu en gang har vist sig fra sin absolut mest brutale side ved at slå ekstremt hårdt ned på demonstranter, som jo grundlæggende bare har demonstreret for et bedre og mere frit liv på tværs af Iran. Internettet har været lukket ned. Det har været svært at følge med, men det uafhængige Human Rights Activists News Agency melder om over 6.092 døde demonstranter og 42.000 anholdte, som jo i øvrigt så er defineret som fjender af Gud med potentiel dødsstraf til følge. Det er usikre tal. De kan godt være endnu højere, fordi det netop, som jeg var inde på, har været sådan, at internettet har været lukket ned. Det har været vanskeligt at vurdere det præcise omfang af den her menneskelige katastrofe. Det har været hårdt. Det ser jo desværre ud til, at det også har været virkningsfuldt i den forstand, at det forekommer, at demonstrationerne er blevet bremset både i Teheran og i andre byer. Der er ingen tvivl om, at den berettigede utilfredshed fortsat ulmer, og derfor er en genopblussen af demonstrationerne selvfølgelig også en mulighed. Vi anser – og det sagde jeg også, tror jeg, i sidste uge her i salen til et andet spørgsmål om Iran – den her fremfærd som absolut helt uacceptabel, og det er derfor også noget, vi har fordømt. Vi har haft den iranske chargé d'affaires til samtale i ambassadørens fravær på linje med en række andre europæiske hovedstæder. Vi har fremført det her budskab via EU. Vi har gjort det i FN's Sikkerhedsråd. Vi har så sent som i sidste uge på EU's udenrigsministermøde terrordesigneret Den Iranske Revolutionsgarde. Det er noget, vi i Danmark har kæmpet for længe, og som der nu opstod en mulighed for at vi kunne gøre. Vi har lavet yderligere sanktioner i forhold til en række personer og entiteter, som vurderes ansvarlige for det her, og vi vil jo altså også fremadrettet blive ved med at lægge det pres på styret i Teheran de steder, vi har en mulighed for det.

Fru Sascha Faxe.

Tak, og tak til ministeren, også for at nævne tallene på de mange mennesker, der er døde og blevet anholdt. Jeg vil også med stor tilfredshed kvittere for, at man har reageret på Revolutionsgarden. Det første spørgsmål, jeg nogen sinde stillede her i salen, var faktisk til Moderaterne om, om man ville være med på det. Så det glæder mig, at der er blevet rykket på det. Men vi kan jo også se – og når jeg siger »men«, er det ikke ment som en kritik af ministeren, men det er i forhold til den aktuelle situation – at for knap 3½ år siden havde vi en anden stor demonstration, som førte til både døde, forsvundne, torturerede og anholdte. Så jeg er nysgerrig på: Er der noget, vi kan gøre mere af? Nu tænker jeg ikke kun på det fra regeringens side. Jeg er selvfølgelig nysgerrig på, hvis der er noget, man tænker man kan gøre derfra. Der er selvfølgelig det kommunikative spor, men er der også et handlingsspor? Og hvad kan man som menigt folketingsmedlem gøre for at bakke op i forhold til det her? Sidst, men ikke mindst, bor der jo rigtig mange i Danmark med en forkærlighed for Iran eller med iranske rødder eller venner og familie, der har iranske rødder, som jo er rystede og frustrerede og sårede og på alle mulige måder oprevne, og som jo egentlig står med det helt store spørgsmål: Hvad kan jeg gøre som enkeltperson? Hvad kan vi gøre samlet som bevægelse, måske i Danmark? Jeg ved, at der er mange, der vil lytte med og høre, hvis ministeren har nogen gode forslag til både, hvad jeg personligt som folketingsmedlem kan gøre, og hvad man kan gøre derude som helt almindelig dansker for at støtte.

Udenrigsministeren.

Det her er jo svært, for man kan sige, at vi sådan set har gjort alt for at isolere det iranske styre, og vi har nu altså taget yderligere skridt ved den her terrordesignering, som jeg jo ikke står og bilder mig ind får det her til at forsvinde, for Revolutionsgarden var i øvrigt sanktioneret via en række andre instrumenter. Så man skal ikke overdrive den faktiske effekt af det, men det er jo et stærkt politisk signal. Så er der selvfølgelig et arbejde med at understøtte det iranske civilsamfund. Det meget svært at være åben omkring det, for der er store iranske diasporamiljøer, som jo også arbejder udefra på at fremme et nyt Iran, men der er også en iransk efterretningstjeneste, som infiltrerer. Så vi støtter altså det iranske civilsamfund, uden at jeg kan gå i detaljer med det her. Når man bliver spurgt til, hvad man individuelt kan gøre, er den mulighed, man har, altså hvad enten man nu er folketingsmedlem eller engageret samfundsborger, vel at søge at understøtte den iranske modstand, som jo er global, og som er vigtig, fordi den også finder sine veje ind i det iranske samfund.

Fru Sascha Faxe.

Tak. Jeg har fuldt ud forståelse for, at det ikke kan ske offentligt med den fare, der er. Vi har jo set den voldsomhed, den brutalitet og de voldsomme overgreb, så jeg er helt med på, at det ikke kan lade sig gøre. Så i en støtte til det, der allerede er i gang, ligger der jo også, at det kan blive farligt for nogle, især hvis man har iranske rødder og bor i Danmark. Det var faktisk svaret på mit spørgsmål dengang, da jeg spurgte Moderaterne. Det var, at Moderaternes politiske ordfører ikke ville sige noget. Så hvordan støtter vi så sikkerheden omkring dem med iransk baggrund i Danmark, der gerne vil gøre noget?

Udenrigsministeren.

Det er jo en opgave for de myndigheder, der er sat i verden for at beskytte og skabe tryghed i Danmark. Det er ikke snævert mit ressort, så der må jeg ligesom henvise til justitsministeren eller andre. ( Sascha Faxe (ALT): Modtaget). Man kan sige: Det, vi gør udenrigspolitisk, er, at vi lægger det stærkest mulige pres på Iran. Vi noterer os jo også, at en række andre lande, et stigende antal, gør det samme, altså også har terrordesigneret Revolutionsgarden, og at Iran er ved at miste også globalt fodfæste på grund af alt, hvad der er sket i Mellemøsten det seneste år. Og så spiller Amerika en rolle her. Der har været udtalelser fra den amerikanske præsident og røde linjer, som så er blevet krydset. Der er ikke handlet endnu. Det er jo – desværre, kan man sige – ikke Danmark, der kan udløse et regimeskifte i Iran. Men vi kan understøtte de kræfter, der vil kunne stå klar, når den dag opstår, for jeg føler mig helt overbevist om, at så ondsindet et regime ikke kan holde i længden.

Fru Sascha Faxe med et afsluttende spørgsmål.

Den overbevisning vil jeg meget gerne dele med udenrigsministeren, og jeg vil sige tak for svarene. Det sidste, som jeg siger, er nok mere en opfordring, end det egentlig er et spørgsmål. Det er en opfordring til at blive ved med at se, hvordan vi kan støtte. Og der har regeringen nogle kanaler, som andre ikke har, til, at der kommer nogle tal ud på krænkelserne og på de døde og på de anholdte, som er valide. Rigtig mange står derude og gætter og prøver at finde kanaler. Så det er en opfordring til, hvis vi kan, at finde en måde til at skaffe informationer, der kan lægges frem for at understøtte dem, der så gerne vil gøre noget, men også for at give folk noget at forholde sig til i den her forfærdelige situation.

Udenrigsministeren.

Tak for det. Det er en opfordring, jeg gerne vil tage positivt ned. Det er jo en del af vores arbejde altså også multilateralt at understøtte nogle af de organisationer, som netop kan sørge for at bringe klarhed på en meget svær baggrund, for når sådan et regime ligesom lukker ned og kaster mørke over det hele, så bliver det jo svært. Men det kan bare ikke undertrykke, at de informationer kommer frem. Det er jo vilde drabstal, ikke? ( Sascha Faxe (ALT): Jo). Og det er et vildt antal fængslede, når man så samtidig tænker på, at de får prædikatet fjender af Gud med potentiel dødsstraf til følge. Det er jo gruopvækkende. Og det er klart, at en del af kampen mod det iranske styre selvfølgelig er at få de oplysninger ud, så det kan sætte sig i et globalt pres på Iran.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til udenrigsministeren og til fru Sascha Faxe fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til justitsministeren og til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Mener ministeren, det er rimeligt, at dømte kriminelle på overførselsindkomster kan få udbetalt en fødevarecheck?

Justitsministeren.

Tak for ordet, og også tak til hr. Dennis Flydtkjær for spørgsmålet. De seneste års stigende fødevarepriser har presset danskerne og særlig dem uden en høj indkomst eller stor formue. Derfor er regeringen, SF og Enhedslisten gået sammen om at give en hurtig og også målrettet økonomisk hjælp til nogle af de mennesker, som er mest trængt af de høje fødevarepriser. Danskerne er presset her og nu, og det er også derfor en prioritet for regeringen og aftalepartierne, at fødevarechecken udbetales hurtigst muligt i løbet af 2026. Målgruppen for fødevarechecken er jo bl.a. pensionister, børnefamilier, mennesker uden for arbejdsmarkedet og su-modtagere, og det siger sig selv, at der i de grupper også kan være personer, der tidligere er dømt for kriminalitet. Derfor vil der være tilfælde, hvor tidligere dømte også kan få udbetalt en fødevarecheck. For så vidt angår aftalen om fødevarechecken, må jeg dog henvise til finansministeren, og for så vidt angår den nærmere gennemførelse og udbetaling, må jeg henvise til beskæftigelsesministeren og skatteministeren. Men da der spørges til kriminelle, vil jeg gerne benytte lejligheden til at gøre det klart, hvad det er for en retspolitik, den her regering fører, hvis nu nogen skulle være i tvivl om det. Vi vil ikke finde os i, at voldsparate gerningsmænd kan ødelægge andres liv. Det er ganske enkelt uacceptabelt, når en gerningsmand kan slippe med 3 måneders fængsel for at trampe sit bevidstløse offer i hovedet, og der er også noget galt, når en tidligere straffet gerningsmand kun får 4 års fængsel for en overfaldsvoldtægt af en helt uskyldig kvinde, der var på vej til stationen for at besøge sin søn. Derfor glæder jeg mig også til, at Folketinget i morgen skal stemme om lovforslaget, der gennemfører aftalen om den strafreform, som regeringen sammen med et bredt flertal indgik. Det bliver den største samlede strafskærpelse for personfarlig kriminalitet i nyere tid, og jeg er glad for, at også Danmarksdemokraterne tog ansvar og bidrog konstruktivt til reformen. Derudover vil jeg nævne den politiske aftale om en systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager, som regeringen og flere af Folketingets partier har indgået. I aftalen indgår også skærpede konsekvenser for borgere, der begår alvorlig kriminalitet, i forhold til at modtage forsørgelsesydelser. Så hvis præmissen bag spørgsmålet er at pege på en regering, der tager let på kriminelle og deres adgang til offentlig forsørgelse, så er der ikke nogen tvivl om, at det er et fejlskud fra spørgerens side. Tak for ordet.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for svaret. I Danmarksdemokraterne vil vi jo meget gerne være med til at hjælpe danskerne i forhold til de stigende fødevarepriser, men vi føler altså ingen forpligtelse til at sende skatteyderbetalte checks ind i ghettoområderne til storkriminelle som bl.a. Fasar Abrar Raja, som var med i »Den sorte svane«. Det er jo storkriminelle, som i årevis har brugt deres liv på at undergrave det danske samfund og lever af at være storkriminelle og jo egentlig bare burde komme i sving og tage et arbejde i stedet for. Jeg er med på, at man ikke skal have sin straf to gange, men der er vel ingen grund til, at man skal belønne folk med en fødevarecheck, når de på den anden side lever af at undergrave vores fælles samfund. Derfor undrer det mig bare rigtig meget, at regeringen har lavet en model, der tillader, at storkriminelle bandemedlemmer nu skal belønnes med en check på 2.500 kr. Jeg er med på, at regeringen siger, at det skal være hårdt at være kriminel, og at man også skal tage ydelserne fra dem, men det er jo fremadrettet. Det retfærdiggør ikke, at man giver folk en check i hånden. Så hvorfor har regeringen ikke valgt at lave en model, hvor man har frasorteret de her dybt kriminelle bandemedlemmer, så de ikke også får en check? For er ministeren ikke enig i, at det altså er ret provokerende? Hvis man nu f.eks. er murermesterlærling, får man ikke en check, eller hvis man er en person, der arbejder i kassen i Netto, altså er en, der har en lavindkomst, og ikke har nogen børn, så får man ikke nogen fødevarecheck. Men er man dybt kriminel og bor i ghettoen, skal man have en check, hvis man er på førtidspension. Hvorfor har man ikke taget højde for det, når man har lavet den her model?

Ministeren.

Jeg kan ikke redegøre for det nærmere snit, som dem, der har forhandlet aftalen, har lagt, andet end at sige, hvad der har været vigtigt – og det vil jeg også stadig sige er vigtigt for mig. Vi står i en situation, hvor stigende priser på oksekød, mælk, smør og ost og alle mulige andre basale dagligvarer igennem rigtig, rigtig mange måneder har presset rigtig, rigtig mange danskeres økonomi. Det har presset økonomien for rigtig mange folkepensionister og førtidspensionister og rigtig mange familier med lave indkomster, og derfor har det været en altoverskyggende prioritet for regeringen, at den her fødevarehjælp kommer ud og bliver udbetalt hurtigst muligt. Hvis man skulle have været gennem en proces, hvor man havde alle mulige andre sorteringsmekanismer, ville det have betydet, at der vil gå mange flere måneder, før Danmarks trængte folkepensionister kunne få udbetalt den her helt nødvendige og afgørende økonomiske hjælp.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Alt det ministeren siger, ændrer jo sådan set ikke på det grundlæggende i, at regeringen har valgt en model, der ukritisk kommer til at sende skattekroner til kriminelle i ghettoerne, blot fordi de modtager en bestemt ydelse. Jeg vil egentlig bare høre, om ministeren – for man kunne nå at lave det om, da lovforslaget ikke er fremsat endnu – vil være med til at garantere, at man laver de her filtre, så man får frasorteret de her mennesker. Jeg tror, der er mange derude, inklusive mig selv, som synes, at det er meget provokerende at sidde og kigge på, at folk, der ikke bidrager med andet end at være dybt kriminelle, også skal have en fødevarecheck. Jeg er helt med på, at der er pensionister og alle mulige andre, som har svært ved at få enderne til at mødes, men er det virkelig bandekriminelle som Fasar Abrar Raja, der skal have 2.500 kr.? Jeg synes ærlig talt, at man også må overveje, om det er hastigheden, der er afgørende, eller om brugen af skattekroner måske også lige skulle være med i overvejelserne, og også, om det overhovedet er retfærdigt. For det er åbenlyst ikke retfærdigt, når storkriminelle fra ghettoområderne skal have penge.

Så er det ministerens tur. Værsgo.

Jeg har to pointer. Altså, jeg er enig i, at personer, som er dømt for bandekriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal have ringere mulighed for at være på forsørgelsesydelser end alle mulige andre, der har et behov for det. Det er der jo lige nu i en lovproces i gang i Folketinget om, og det er i øvrigt et initiativ, som den her regering har taget. Derudover mener jeg faktisk, at hastighed er altafgørende, for der er rigtig, rigtig mange helt almindelige hårdtarbejdende mennesker, folkepensionister, seniorpensionister og førtidspensionister, som har knoklet hele deres liv, som virkelig mærker, at det brænder i deres pengepung, når de handler ind. Derfor mener jeg, at hastighed i forhold til at udbetale den her fødevarehjælp til dem er afgørende.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær her med et afsluttende spørgsmål.

Der er rigtig mange, der har brug for hjælpen, men ifølge regeringen er det så folk, der er kriminelle, der skal have den, og det er 17.000 mennesker, der har en indtægt på over 1 mio. kr., der skal have den. Det kan også være studerende eller pensionister, som slet ikke er i landet. Altså, folk der er flyttet ud af Danmark, skal også have den. Kunne det ikke godt være, at man skulle have lavet de her filtre, så man faktisk sikrede, at det var dem, der havde brug for pengene, i stedet for alle mulige andre, som fik den? Af svaret på det her spørgsmål, som jeg har stillet til justitsministeren, kan man så forstå, at det ikke har vægtet for regeringen, at man skulle undgå, at storkriminelle fra ghettoområderne fik den her check. Det synes jeg da er ærgerligt at man ikke har prioriteret.

Justitsministeren.

Men den her regering gør jo mere, end andre regeringer har gjort tidligere. Hr. Dennis Flydtkjær og hans tidligere parti var som det største borgerlige parti støtteparti for en regering mellem 2015 og 2019. Der var jo ikke nogen initiativer til at fratage f.eks. bandekriminelle eller andre, der havde begået alvorlig kriminalitet, deres forsørgelsesydelser. Det er lige nu i en lovproces igennem Folketinget, og ja, det har været afgørende for den her regering, at den her fødevarecheck efter så mange måneders enormt byrdefulde prisstigninger på helt almindelige dagligvarer også kommer til udbetaling hurtigst muligt. Så må vi så tilrette det med forsørgelsesydelser til bandekriminelle i den lovproces, der allerede er i gang.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til justitsministeren. Jeg byder nu velkommen til skatteministeren, og det næste spørgsmål bliver igen stillet af hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til, at det af aftalen om fødevarehjælp fremgår, at der kan forekomme fejludbetalinger, og er der ikke bare risiko for, at det ender som med varmechecken, hvor Statsrevisorerne konstaterede, at omfanget af fejludbetalinger uden for målgruppen kunne opgøres til i alt ca. 147 mio. kr. bestående af ca. 64 mio. kr. som følge af fejl eller mangler i data vedrørende 10.700 husstande og ca. 83 mio. kr., der var udbetalt uberettiget, og hvordan vil ministeren sikre sig mod en gentagelse af den fadæse?

Skatteministeren.

Jeg er virkelig glad for den her aftale. Tak til SF og Enhedslisten for at bakke regeringen op, så de her håndsrækninger kan komme ud til mennesker, der har mærket de høje priser igennem lang tid. Det paradoksale, når man hører spørgerens spørgsmål til mig i dag, er jo, at svaret på spørgsmålet er, at det er for at holde det så simpelt som muligt og bruge de kanaler, vi allerede har. Det vil sige, at hvis du i dag får en børne- og ungeydelse, sætter vi en lavere grænse for din indkomst, og så får du. Hvis du i dag får en ældrecheck, sætter vi indkomstgrænsen højere, og så får du. Vi bruger de kanaler, vi allerede kender. Det er jo måden at sørge for, at det både er billigt og nemt og hurtigt og ikke ender som det her. Men det paradoksale, når man hører spørgerens spørgsmål til justitsministeren for under 2 minutter siden, hvor man gerne vil målrette og lige skære lidt til og lige indrette og lige bygge et nyt system og lige gøre det lidt ekstra bøvlet, er jo, at det er det, der gør, at man risikerer at ende lige præcis som det eksempel, spørgeren henviser til her. Så svaret er meget simpelt: Når man slår sig på enkelte individer, i forhold til hvorfor skal de have, og hvorfor skal nogle andre have, vil jeg bare sige, at det er, fordi vi bruger de etablerede systemer, for det er det, der gør, at fejlene bliver minimeret, og det er det, der gør, at pengene kommer hurtigst muligt ud, og at rigtig mange af de her penge kommer ud til de danskere, der i forvejen har allermindst og dermed også har allermest gavn af en håndsrækning i en tid, hvor priserne er høje.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for svaret. Men så forstår jeg bare ikke, hvorfor man i det sidste afsnit i aftaleteksten selv skriver, at der vil komme til at være fejludbetalinger, og at der vil være nogle, der forkert vil få checken – eller jeg tror faktisk, man skriver, at der vil være nogle, der vil få flere checks, som ikke burde få dem. Så hvis løsningen er, at man bare kører med det, der er der og det er supergodt, hvorfor skriver man så selv i aftaleteksten, at der vil komme fejludbetalinger? Det er jo derfor, jeg tager det op med skatteministeren og siger: Hvordan vil man så undgå det, som man selv forudser kommer til at ske? Altså, der er 50.000 pensionister og førtidspensionister, som ikke engang bor i Danmark, men som altså bor i udlandet, der kommer til at få den. Man har ikke styr på, hvad de f.eks. har i forhold til det kriterie, som det er lagt an på, altså hvad har de af likvide midler på bankbogen? Det ved man ikke. Kommer man til at udbetale forkert til dem? Sidste gang man havde varmechecken, var det, at man ikke anede, hvad folk havde af indkomst. Der udbetalte man til folk, der slet ikke skulle have haft det. Folk, der ikke havde haft et gasfyr, fik kompensation for det. Hvordan er det så, man vil undgå det den her gang, så det ikke bliver sådan et nyt varmetilskudscirkus? Det er der i hvert fald mange, inklusive mig selv, der frygter.

Skatteministeren.

Men det var lige præcis, fordi man, dengang energipriserne steg, gerne ville ind målrettet at kompensere lige præcis dem, der var ramt af det. Men vi vidste ikke, hvilke varmekilder folk havde i udgangspunktet. Vi var ikke vant til at udbetale på baggrund af det, og derfor endte det med at blive noget, der både tog lang tid og var bøvlet og også var forbundet med fejl. Her bruger vi systemer, vi kender. Og alle de eksempler, spørgeren kan stå her i dag og nævne, er jo eksempler på folk, der i forvejen får en overførsel – hvert eneste år og nogle hver eneste måned. Og det er de systemer, vi tapper ind i, for det er der, vi sørger for, at der ikke er en masse administrativt bøvl og en masse mennesker, der skal sidde både og koste skattekroner og udvikle nye it-systemer, for det er der, fejlene er flest. Det her er den model, hvor fejlene er færrest, og hvor pengene kommer hurtigst muligt ud.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er faktisk ikke korrekt, at det er folk, der i forvejen får ydelser. Hvis man nu tager eksemplet, at man er en filippinsk studerende, der var her i november 2025, som er der, skæringsdatoen er, og fik su. Så er man rejst hjem den 1. januar. Nu skal man så have en fødevarecheck sendt til Filippinerne. Man bor ikke engang i Danmark, man får ikke su mere, men fordi man sidste år var her, er man berettiget til at få en fødevarecheck her i 2026. Jeg går ud fra, at det, man skriver i aftaleteksten, er om nogle, som ved en fejl får en fødevarecheck. Hvorfor er det, at regeringen ikke får stoppet de der ting? Altså, det kræver jo ikke en kæmpe it-udvikling, at man samkører det med, at man faktisk også skal have en folkeregisteradresse i Danmark og ikke skal bo i Filippinerne eller Thailand, eller hvor det kan være.

Skatteministeren.

Men der er stor forskel på, om det er en decideret fejl. Altså, lad os sige, at du er på førtidspension. Du har arbejdet et helt liv, og nu er din krop slidt ned, og nu er du på førtidspension. Så får du 2.500 kr. i første rul. Lad os så sige, at du også har små børn. Så er du faktisk også berettiget til børne- og ungeydelsesdelen. De to registre skal køres sammen. Og det, vi skriver, er, at vi ikke tør love, at de systemer er fuldstændig et hundrede procent fejlfri, eller at der ikke kan ske fejl, når man lægger det oven på hinanden. Men det, vi siger, er, at det både er den nemmeste og mindst bøvlede model, og at det er der, vi ved der kommer færrest fejl, og at det bliver noget, som danskerne mærker hurtigst muligt.

Hr. Dennis Flydtkjær med et afsluttende spørgsmål.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, for jeg hører ikke en minister, som faktisk har fokus på, at man skal prøve på at undgå de her fejl, der kommer til ske. Er man nu en udenlandsk statsborger, der har arbejdet her hele 2025, men så er rejst hjem til sine børn eller måske ikke er her for at arbejde mere eller af andre grunde, det er sådan set fair nok, så skal man have en fødevarecheck alligevel. Altså, det er jo ikke sådan raketvidenskab at lave den samkørsel af systemer, i forhold til at man faktisk ikke opholder sig i landet mere. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man som regering ikke vil lave den samkørsel, i forhold til at man faktisk har en adresse i Danmark. Altså, hvis man er rejst ud af landet og måske bor i Thailand, hvorfor skal man så have en dansk fødevarecheck?

Skatteministeren.

Det er sjovt, for det underliggende i spørgerens spørgsmål er hele tiden, hvorfor det her ikke må være forbundet med så få fejl som muligt. Spørgeren spørger ovenikøbet selv til varmechecken, hvor man begynde at bygge noget helt nyt og prøvede at skære det så præcist og målrettet til som muligt, og det endte med at tage lang tid og blive rigtig dyrt og var forbundet med rigtig mange fejl. Det, vi gør her, er det diametralt modsatte. Vi lærte jo netop af det, sådan at vi ser færrest mulige fejl og udbetalinger hurtigst muligt, hvor de 4,5 mia. kr., vi har sat af til det her, ikke bliver spist op i administrative byrder og nye it-systemer, men faktisk bare kommer ud at leve hos de danskere, der har mærket de her fødevarepriser rigtig meget i den senere tid.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Det næste spørgsmål er ligeledes til skatteministeren, og jeg byder velkommen til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at en børnefamilie kan modtage 2.500 kr. i fødevarecheck, hvis den ene forælder tjener flere millioner kroner, mens den anden forælder tjener under 498.200 kr., og synes ministeren, at det er rimeligt?

Ministeren.

Spørgsmålet her går jo i virkeligheden på det grundlæggende princip, som vi udbetaler børne- og ungeydelser efter, altså om vi synes, at det skal være pr. forælder eller det skal være pr. familie. Det, vi i Danmark har valgt at gøre – og det kan man jo godt være uenig i, og det kan være, at hr. Kristian Bøgsted er det – er at sige, at det er pr. forælder. Det vil sige, at du, hvis du er en forælder, der ikke har en høj indtægt, får den fulde børne- og ungeydelse, og at vi, hvis du er en forælder, der har en meget høj indtægt, aftrapper den. Det er præcis det samme princip, vi har lagt ned over fødevarechecken, og man kan jo godt vælge at sige, at familier skal være én enhed. Men det er bare ikke det, vi grundlæggende har valgt at gøre, og det er jo faktisk også det, vi er på vej væk fra i alle mulige andre sammenhænge, hvor vi diskuterer modregning, og hvorfor den ene i et ægteskab skal straffes for det, den anden gør. Her vælger vi, mens vi er fuldstændig tro mod det princip, vi normalt har, når vi udbetaler børne- og ungeydelse, også at lægge det ind, når det drejer sig om checken.

Spørgeren.

Tak for det. Det kan godt være, at jeg skatteteknisk som sådan ikke er stærk, men jeg vil begynde med at sige, at børne- og ungeydelsen jo i dag bliver delt ligeligt imellem forældrene, uafhængigt af indkomsten. Det gør den i hvert fald hjemme i min familie. Men jeg er ikke berettiget til fødevarechecken, og det skal jeg heller ikke være. Men min hustru er det. Så når man siger, at der her er de helt samme principper, har jeg lidt svært ved at se det. Men når jeg synes, det er urimeligt, så er det netop, fordi det er rigtig, rigtig mange penge, det drejer sig om. Vi vil alle sammen gerne hjælpe dem, der har behov for det, og der er nogle, der virkelig har behov for den hjælp. De kunne bare have fået mere, hvis man nu havde fundet en bedre metode til at gøre det. Der er 660.000 danskere i den højtlønnede halvdel, der modtager den; dertil kommer pensionister, der bor i udlandet, og dem, der er udrejst, og som ikke engang længere bor her. Der er masser af eksempler på det, og nu hørte jeg ministeren før sige, at det ikke skulle ædes op af bureaukratiske regler og alt muligt andet. Men hvis jeg husker rigtigt, har jeg også hørt ministeren sige, at man vil indføre en model for, at man faktisk kan få lov at tilbagebetale pengene, og det kommer vel til at koste noget i forhold til bureaukrati. Mit store spørgsmål drejer sig bare om, at der er folk, der måske ikke burde have haft det, og at der er nogle, der betaler det tilbage. Hvor mange penge vil vi, når alt kommer til alt, så have brugt på bureaukrati og fejludbetalinger, som vi faktisk i stedet kunne have brugt til at målrette den hjælp meget mere til dem, som virkelig har behov for den, hvilket jeg og Danmarksdemokraterne også anerkender at de har? For det synes jeg ville have været bedre.

Skatteministeren.

Der er jo meget stor forskel på, om det, som spørgeren angriber, er, at der bliver set på mors og fars økonomi og indkomst som noget, der er separat, hvor der er 2.500 kr. til mor, hvis hun ikke tjener over 0,5 mio. kr., og der er 2.500 kr. til far, hvis han ikke tjener over 0,5 mio. kr., eller om det ikke er det. Det princip er fuldstændig kendt fra den måde, vi i dag laver børne- og ungeydelsesudbetalinger, altså at vi ser forældrene hver for sig. Men det er rigtigt, at vi har målrettet det her markant mere, end vi normalt målretter børne- og ungeydelsen. Det er jo derfor, at det, hvor det hjemme hos jer plejer at være jer begge to, der er berettiget til børne- og ungeydelsen, nu så kun er den ene af jer, der er berettiget til checken. For vi har sat grænsen meget lavere, fordi vi netop vil målrette det mere derhen, hvor man har allermest behov for det.

Hr. Kristian Bøgsted.

Det, jeg så skal forstå ud af det, er, at ministeren og regeringen faktisk mener, det er helt okay, at vi i stedet for at målrette det til dem, der virkelig har behov for det, så spreder det ud efter et system, hvor også familier, hvor der er millionlønninger, skal have det, selv om de selv spørger, hvorfor de skal have det, når de ikke har behov for det. For man vil ikke have, at det skal være bureaukratisk, dyrt og tungt, men det ender det alligevel med at blive. Det er jeg helt overbevist om.

Skatteministeren.

Der er rigtig, rigtig mange familier, hvor 2.500 kr. eller 5.000 kr. vil gøre en verden til forskel, så længe mad er så dyrt, som det er. Det er det vigtigste overhovedet for mig, altså at de penge hurtigst muligt kommer ud til de familier. Derfor synes jeg, det er klogt, at vi bruger de systemer, vi kender, baseret på de principper, vi kender. Men er det, hvis det slår hr. Kristian Bøgsted rigtig meget, at man, hvis man har en meget lav indkomst, kan få en økonomisk håndsrækning, uanset hvad ens partner tjener, så et grundlæggende princip, man også vil lave om til daglig, når det drejer sig om udbetalingen af børne- og ungeydelsen?

Hr. Kristian Bøgsted med et afsluttende spørgsmål.

Jeg er helt enig i, at 2.500 og 5.000 kr. er rigtig mange penge for nogle mennesker derude. Det anerkender vi, og det har vi sagt hele tiden, og vi vil gerne hjælpe dem. Problemet er bare, at der er rigtig mange, der ikke har behov for de her penge, der ikke burde få dem, som ikke engang længere bor i landet, men som også kommer til at få dem. Men jeg kan forstå på ministeren, at det var vigtigt, at de her penge kom ud – 7 kr. om dagen – til dem, der har behov for det. Så man accepterer gladelig, at der også er millionærfamilier, der får penge.

Skatteministeren.

Der er ingen børnefamilier, der tjener millionlønninger, der får det, men det er den ægtefælle, der har en lavere løn, der får det. Det er det princip, vi plejer at bruge, og det synes jeg det er fornuftigt at lægge sig op ad. Men jeg vil så også bare lige i forhold til det sidste sige, at jeg da synes, det er arrogant, at sige, at det er 7 kr. om dagen, når vi samtidig kan se, at der er familier, hvis økonomi er så stram, at 2.500 kr. – eller 5.000 kr., hvis det er begge forældre, der får det – i de husholdninger gør en verden til forskel. Så når man står og siger, at det er 7 kr., og hvad det overhovedet betyder, er det simpelt hen ikke et billede, jeg kan genkende.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Det næste spørgsmål er ligeledes til skatteministeren, og jeg byder velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak. Hvad er ministerens holdning til, at det af aftalen om fødevarechecken fremgår, at der kan ske fejludbetalinger, så der kan opstå situationer, hvor en person modtager flere checks, og hvordan vil ministeren sikre, at det ikke kommer til at ske i praksis, og at det hele ikke ender i et udbetalingskaos?

Skatteministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er virkelig noget, der har fyldt meget. For jeg er optaget af, at vi faktisk får givet en økonomisk håndsrækning på et tidspunkt, hvor man i lang tid har mærket, at budgetterne strammer til, fordi mad er blevet så dyrt, uanset om det er madpakker, eller om det er pensionistens aftensmad, man handler ind til. De her penge kommer til at lune i rigtig mange husholdninger landet over, og derfor er jeg optaget af, at det sker hurtigst muligt. Jeg gider heller ikke bruge alle de penge, vi nu har sat af, på bureaukrati og administration til at bygge nogle nye, meget målrettede systemer; tværtimod synes jeg, det er vigtigst, at pengene kommer ud, og at det sker så smidigt, hurtigt og billigt som muligt. Derfor bruger vi de principper og de systemer, vi kender, og derfor er der også den lavest mulige risiko for fejl. Det er jo ikke det samme, som at der ikke kan opstå fejl, men når vi bruger de maskiner, vi allerede har, så er risikoen markant lavere, og det går markant hurtigere.

Hr. Kenneth Fredslund Petersen.

Da varmechecken blev udbetalt, fik ca. 10.600 personer en forkert check, hvilket jo i sig selv var en skandale, så jeg er lidt nysgerrig på at høre, hvad ministeren synes vil være en succesfuld udbetaling af fødevarechecken. Er det, hvis det er mindre end 10.000, der får to checks ved en fejl? Vi anerkender, som tidligere spørgere også har sagt, at der er folk, der kan have glæde af det her og har behov for det. Og så kunne det jo godt være, at de 7 kr. kunne have været noget mere, hvis man havde sikret sig, at det ikke var ca. 660.000 familier med millionindkomster, der havde fået den. Det anerkender vi. Vi anerkender fuldt ud, at der er borgere, der kan have stor glæde af fødevarechecken. Vi er også klar over, at det skal gå stærkt, altså at det skal ske, inden priserne falder for langt ned igen, som de er på vej til. Men hvor meget skal det ned på, før ministeren mener, at det ikke er en skandale? Er det under 10.000 fejludbetalte dobbeltchecks?

Skatteministeren.

Det er altså ret ejendommeligt for mig, at den ene danmarksdemokrat efter den anden stiller sig op og siger: Vi anerkender til fulde, at der er rigtig mange mennesker, som har brug for det her, og at det kommer til at gøre en stor forskel for dem. Men nærmest inden man har trukket vejret ind igen før den næste sætning, siger man så: Men i øvrigt er det kun 7 kr. om dagen; hvad batter det overhovedet? Og man siger, at man er bekymrede for fejludbetalinger, men man vil ikke være med til at lave det simpelt, fordi der så vil være nogle få , som man ikke kan leve med får, i stedet for at glæde sig over, at der til en meget bred del af befolkningen kommer en håndsrækning, der virkelig kommer til at gøre en forskel. Det er jo netop, fordi vi ikke gør det på samme måde som med varmechecken, at det her kommer til at gå hurtigt, og at der kommer til at være en lav grad af fejl. Det er jo den beslutning, vi har taget, og det er derfor, at Danmarksdemokraterne slår på, at det ikke kan blive mere målrettet. Det er jo, fordi det er det, der er prisen for det.

Spørgeren.

I forhold til det med det mere målrettede vil jeg sige, at det trods alt er vildt, at 660.000 af den rigeste halvdel af vælgerne får den her check. Det er i min optik ikke særlig målrettet. Ministeren havde ikke nogen bundgrænse for, hvornår man kan acceptere det. Det er fint nok. Jeg tror faktisk, jeg sagde, at vi kunne have ønsket, at det var blevet noget mere end 7 kr., fordi det ville have givet endnu mere mening, så når vi siger det, vi gør, er det ikke for at negligere de 7 kr.; det er egentlig, fordi vi ønsker, at beløbet skal være så højt som muligt. Men kan ministeren så garantere, at dem, der får fejludbetalt, altså får to checks, vil blive opkrævet beløbet igen?

Ministeren.

Bare for at være fuldstændig åben omkring det vil jeg sige, at når man tager en beslutning som den her, så handler det selvfølgelig om den brede gruppe, der virkelig kommer til at kunne mærke 2.500 kr. eller, for nogle familiers vedkommende, 5.000 kr. i hånden på et tidspunkt, hvor priserne er rigtig høje. Tak til Enhedslisten, og tak til SF for at tage ansvar for det og ikke bare anerkende, at behovet er der, og anerkende, at det kommer til at gøre en forskel, men faktisk også tage ansvar for, at det så bliver til noget, også selv om vi godt ved, at der kan være noget, som ser ud til at ramme skævt, eller der kan være noget, hvor det bliver svært at krydse de to registre, og der kan ske fejl. Jeg synes, det vigtigste er, at de her penge kommer ud til de danskere, der har mest brug for det, og derfor har vi taget de beslutninger, vi har. Det står jeg ved med åbne øjne.

Hr. Kenneth Fredslund Petersen med et afsluttende spørgsmål.

Hvis vi skulle have sikret det her, kunne man, når nu regeringen vælger at skyde så bredt, som man gør for at få penge ud til dem, der har behov for det, have valgt en anden løsning, f.eks. et forhøjet bundfradrag eller andre gode løsninger. Man kunne jo også have undgået at indføre kilometerafgift, emballageafgift, CO 2 -afgift, dieselafgift og passagerafgift. Man har brugt de sidste 3 år på at gøre det rigtig, rigtig meget dyrere at være borger i det her land, og mon ikke det også har haft en påvirkning på, at folk føler, de har færre penge til rådighed.

Skatteministeren.

Det er jo lidt interessant, at Danmarksdemokraterne siger: Vi anerkender, at det her behov er der; der er mennesker, der har svært ved at have råd til mad. Men i stedet for at give en målrettet check, som så også ender hos nogle danskere, som man synes simpelt hen ikke har behov nok, så er svaret at hæve bundfradraget, hvilket kommer alle mennesker til gavn, også hvis du tjener 10 mio. kr. om året. Det er jo simpelt hen paradoksalt, at det gør så ondt, at denne fødevarecheck er så målrettet, at to ud af tre modtagere virkelig har meget behov for den, men at vi også har tilladt os at sige: Det er ikke kun den allerfattigste på en overførselsindkomst, der skal have, men det er også f.eks. buschaufføren eller kasseekspedienten. Det synes jeg er helt fair; det er med åbne øjne, at vi gør det. Men svaret kan da ikke være at kritisere, at det ikke er målrettet nok, når så ens eget svar er at hæve bundfradraget.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Det næste spørgsmål er ligeledes til skatteministeren, og jeg byder velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak, formand. Hvad er ministerens holdning til, at udviklingsomkostningerne til det nye it-system i forbindelse med det nye ejendomsvurderingssystem, der var skønnet til at koste omkring 81 mio. kr., nu ser ud til at løbe op i omkring 5 mia. kr., og er ministeren ikke bekymret for, at udbetalingen af fødevarechecken også kan få fatale økonomiske konsekvenser, fordi it-systemerne ikke er gearet til at foretage de korrekte udbetalinger?

Skatteministeren.

Det tror jeg ville være en bekymring, jeg stod med, hvis man havde valgt Danmarksdemokraternes vej, hvor man med pincet vil vælge ud og sige: Du må få, og du må ikke få, og du må få, og du må ikke få; du bor i det forkerte postnummer. Så kræver det en ret vild it-udvikling, og det kræver, at der er nogle ret grundige systemer, der skal indføres, baseret på noget data, vi ikke i dag er vant til at udbetale penge på baggrund af. Det er jo der, det bliver bøvlet, det er der, det bliver dyrt, og det er der, der sker fejl. Det er det modsatte, vi har valgt, og det står vi ved og går ind i med åbne øjne. Det er jo også derfor, Danmarksdemokraterne kan finde eksempler, hvor man kan spørge, om de pågældende virkelig skulle have haft det. Det er, fordi vi bruger de systemer, vi kender, for netop ikke at sætte gang i noget udvikling af noget it eller en udbetaling på baggrund af noget, vi ikke er vant til at udbetale på baggrund af, for det er der, det bliver dyrt og der sker fejl. Vi vil rigtig gerne have, at de her penge kommer ud til danskerne. Vi vil rigtig gerne have, at det sker hurtigt og med så få administrative udgifter som overhovedet muligt. Det er den beslutning, vi har taget, og det er jeg meget glad for.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak for ministerens besvarelse. Jeg synes nu, det er lidt tragikomisk, at skatteministeren gør det til et spørgsmål om pincetpolitik. Jeg kan forstå, at ministeren mener, at hvis det var Danmarksdemokraterne, der skulle bestemme, så sad vi med en pincet og uddelte fødevarechecks til folk. Det er ingenlunde Danmarksdemokraternes politik. Vi går ind for, at fødevaremomsen skal sættes ned, og at det generelt skal være billigere for alle danskere at være dansker. Det, regeringen vælger i stedet for, og som skatteministeren jo står for her i salen i dag, er ikke pincetpolitik. Det er jo mere møggrebspolitik, hvor man kaster pengene ud ubegrænset og uden ordentlige, valide systemer, som sikrer, at det er de rigtige, der modtager nøjagtig det beløb, de skal have. Det er det, der ligesom giver en vis form for deja-vu for mange danskere, i forhold til dengang man udbetalte den her berømte energicheck, altså varmechecken, tilbage i 2022, tror jeg det var, eller 2023. Der var der jo fejlbehæftninger. Statsrevisorerne vurderede, at det var omkring 147 mio. kr., der var fejludbetalt på grund af ikkekorrekte it-systemer. Det er begrundelsen, og det er derfor, bekymringen kommer hos Danmarksdemokraterne. Det er jo, fordi vi bliver bekymrede for, at man nu med åbne øjne, som ministeren jo har sagt mange gange, vælger at bruge de kendte it-systemer, vel vidende at en masse mennesker vil få nogle penge, som de overhovedet ikke skulle haft. Det er ikke pincetpolitik; det er møggrebspolitik.

Skatteministeren.

Vi synes jo faktisk, at den her check skal ud at leve. Vi synes, den skal ud til de danskere, der nu har mærket de her høje priser igennem lang tid. Vi vil også gerne sætte momsen ned; tak for aftalen omkring det. Vi gør det jo ikke i stedet for. Vi gør det nu og her, og så gør vi det med moms lidt hen ad vejen, når vi kan få det it-understøttet. Men til det der med at sige, at vi nu vil udbetale checks ubegrænset og uden valide systemer, vil jeg sige, at det faktisk er det modsatte. Vi har begrænset det til, at du skal tjene under 0,5 mio. kr., og vi har begrænset det til, at du ikke må have en stor formue. Til gengæld bruger vi de valide systemer. Det synes jeg er rigtig klogt, og jeg vil gerne takke Enhedslisten og SF for at have bakket op om det. Jeg glæder mig over, at de her penge nu er på vej ud til danskerne.

Spørgeren.

Nu nævnte ministeren jo selv i den tidligere besvarelse, tror jeg det var, at der var nogle få – det var det ord, ministeren brugte – der ville få en fødevarecheck, som de måske ikke skulle have haft. Der synes jeg bare, ministeren skal svare lidt konkret på, om det er nogle få, når vi kan se, at hver tredje fødevarecheck havner hos den rigeste halvdel af alle danske skatteborgere her i kongeriget Danmark. Det er 660.000 fødevarechecks, der går til den her gruppe af vælgere. Mener ministeren virkelig, at det er nogle få?

Skatteministeren.

Altså, 70 pct. går til de danskere, der har mindst, men det er også med åbne øjne, at vi siger, at det ikke kun skal være til de allerfattigste familier, dem, som virkelig, virkelig lever på kanten, men at det også godt må være til en familie, hvor mor og far er i arbejde, men bare uden at have høje lønninger, eller at det også godt må være til en pensionist, som har lidt på bogen, men uden at være meget velhavende i opsparing. Det er faktisk helt med vilje, at de familier og de pensionister også er med, for de har også mærket de høje priser. Det synes jeg er rigtig, rigtig godt.

Hr. Hans Kristian Skibby med et afsluttende spørgsmål.

Tak. Så er det måske også helt med vilje, at sådan en som Hans Kristian Skibby her er med. Altså, jeg har en pæn indkomst – det vedstår jeg gerne – men min kone har en lidt mindre indkomst, og hun er så en af de heldige modtagere. Hvorfor har man ikke i regeringen kigget på husstandsindkomster? Hvorfor er der 17.000 danske familier, hvor den ene har en millionindkomst, som nu skal velsignes med en check fra SVM-regeringen, fordi der snart er folketingsvalg? Kan ministeren ikke godt selv se, at der lugter lidt af valgflæsk?

Ministeren.

Jeg synes faktisk, det er et ret klart snit at sige, at spørgeren med sin folketingsløn ikke skal have nogen check, men at hvis spørgerens hustru har en lidt lavere indkomst – det er jo en målretning af checken – så er hun berettiget til den. Det er jo den måde, jeg synes vi skal gøre det på. Det er jo også derfor, at checken er markant mere målrettet end f.eks. Danmarksdemokraternes svar med bare at sænke skatten for alle, for der er det jo decideret alle. Det, vi i regeringen sammen med Enhedslisten og SF har besluttet, er, at det skal hurtigt ud og så billigt som muligt i administration, så pengene kommer ud at leve hos de danskere, som har mærket de høje priser, men selvfølgelig målrettet dem, der ikke er meget velhavende pensionister eller har meget høje lønninger i børnefamilier. Det synes jeg er godt, jeg synes, det er målrettet, og jeg er glad for den her aftale.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne og tak til skatteministeren. Jeg byder nu velkommen til social- og boligministeren og til fru Rosa Lund fra Enhedslisten, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det kan være lovgivers intention, at nære pårørende og værger til mennesker med handicap, der dør, mens de bor på bosteder i statens varetægt – under serviceloven – ikke kan få indsigt i, hvad der er sket i timerne og dagene op til deres datter, søn, bror eller søsters død, og dermed ikke finde ud af, hvor et eventuelt ansvar for dødsfaldet kan placeres?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Hov, det er den forkerte mikrofon, der er tændt. Er det med vilje, at det er den forkerte mikrofon, der er tændt?

Jeg tror, at det hænger sammen med, at der er udleveret nye pladser efter regeringsrokaden. Det kunne det være. Nu har vi tændt den anden. Sådan. Så er det på vante pladser. Værsgo.

Tak. Tusind tak for spørgsmålet, som jeg mener er meget, meget relevant. Der må ikke være tvivl om, at familier og nære pårørende til mennesker, der har et handicap, skal kunne have tillid til, at deres kære får den nødvendige støtte og omsorg, også på et specialiseret botilbud. Og hvis der sker et tab af netop sådan et familiemedlem, særlig hvis det er et dødsfald, der både er pludseligt og uventet, kan det efterlade en med en masse spørgsmål og tvivl. Det har vi set i flere forskellige sager. Vi har i dag systemer, der kan træde til, når det er sådan, at et dødsfald skaber et særligt behov for viden om forløbet, f.eks. politiet og politiets efterforskning. Der er forskellige tilsyn, også med botilbud og dem, der bor der, og som sagt er der også i sidste ende politiet, der kan efterforske, hvis der er grundlag for det. Jeg har bedt mit ministerium om at indhente redegørelser fra Frederikshavn Kommune og Region Syddanmark om den sag, der bliver omtalt i det her spørgsmål om Isabell, som druknede i en sø, og når det gælder ophold på et botilbud, hvor en beboer er død, gælder offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt i dag. Efter loven er oplysninger om enkeltpersoners private forhold ikke omfattet af aktindsigt, og det kan f.eks. være spørgsmål og oplysninger om sociale forhold. Jeg synes, at vi her står med en svær balance, hvor der ikke nødvendigvis er entydige svar. På den ene side er der respekten for den enkeltes privatliv, og på den anden side er der familiens eller de pårørendes behov for at kende til, hvad der skete i den sidste tid, hvor deres kære levede. Jeg vil gerne i dialog om, hvordan vi kan afveje de hensyn, men jeg synes også, at det kræver, at vi tænker os godt om sammen og overvejer, hvordan vi bedst placerer de her forskellige hensyn.

Fru Rosa Lund.

Tak for svaret. Vi vil også i Enhedslisten rigtig gerne i dialog om det her, for ministeren har ret i, at det er en svær balance. Men vi synes bare ikke, at balancen er ramt helt rigtigt, som det er nu, for den sag, som er omtalt i nærværende spørgsmål, er jo desværre ikke den eneste. Vi har også det, der i offentligheden er kendt som Nannasagen, og vi har desværre en del andre sager, hvor der står nogle forældre tilbage og ikke kan finde ud af, hvad der faktisk er sket med deres børn, som er døde i statens varetægt. Så der er noget med, at vi ikke har ramt balancen rigtigt her, i hvert fald som vi ser det i Enhedslisten. Når ministeren siger, at ministeren gerne vil have dialog om det her, skal jeg bare være sikker på, at jeg forstår, hvad det betyder. Er det sådan, at vi i Enhedslisten vil blive inviteret til en kop kaffe, eller skal vi tage den i salen her?

Ministeren.

Jamen når jeg siger, at jeg gerne vil i dialog om det, er det, fordi jeg gerne vil i dialog med Folketingets partier om, hvordan vi kan afveje de her forskellige hensyn. For på den ene side står der jo retten til privatlivets fred, og det gælder også, selv om man f.eks. lever med både psykisk sygdom og et rusmiddelforbrug, altså en dobbeltdiagnose, og bor på et botilbud og man, hvis der sker en ulykke, eller hvis man dør, til det sidste ønskede, at det skulle høre under privatlivets fred og ikke være noget, som ens familie bagefter kunne sidde og granske i. På den anden side har der været andre sager, hvor jeg er fuldstændig enig i, at det kunne have været godt, at der havde været en form for særlig udvidet ret til aktindsigt for de pårørende og de efterladte, sådan som vi kender det på sundhedsområdet. Jeg vil meget gerne invitere partierne i Folketinget til en drøftelse af det. Lige nu sidder vi og kigger på, hvad det er, man kunne gøre, og så vil jeg gerne invitere til en drøftelse af det.

Tak. Så er det fru Rosa Lund. Værsgo.

Det synes jeg lyder rigtig dejligt og positivt. Den dialog vil vi meget gerne troppe op til – det vil vi i hvert fald meget gerne i Enhedslisten, for vores opfattelse er, at lige nu har vi lavet et system, hvor retssikkerheden beskytter systemet i stedet for at beskytte borgeren og beskytte de pårørende. For det er jo de pårørende, der står tilbage og selvfølgelig gerne vil vide, hvad det er, der er sket. Den afdøde er jo desværre død, og derfor må det være de pårørende, som man tager det største hensyn til.

Ministeren.

Jeg ser meget frem til den dialog. Vi skal også huske på i dag, at der selvfølgelig er politiets efterforskning, når der sker et pludseligt og uventet dødsfald, og det må vi bestemt ikke lægge til side i de her sager. Men jeg forstår godt, at der er mange pårørende og efterladte, der bagefter står med rigtig mange spørgsmål, også omkring hvad der skete med den person, der var i botilbuddet til det sidste, og det skal vi så bare finde en måde at balancere op imod, at der også er en ret til privatlivet, uagtet at man er syg eller lever med en psykisk sygdom eller et handicap.

Fru Rosa Lund med et afsluttende spørgsmål.

Den balance tror jeg sådan set godt vi kan finde. Balancen skal helt sikkert ligge et andet sted, end den gør i dag, og derfor tager jeg det meget positivt ned, at ministeren siger, at der vil blive inviteret til drøftelser om det her. Så noterer jeg mig jo, at regeringen generelt på det sidste har lavet aftaler, der lå til venstrefløjen, og det håber jeg også at den kan gøre her.

Ministeren.

Tak for det. Altså, regeringen samarbejder med alle, der gerne både vil sikre retssikkerheden for mennesker med handicap og gerne vil udvikling på det sociale og boligpolitiske område. Så jeg tror, det lidt er en tilfældighed, og det er ikke lige nødvendigvis med venstrefløjen; vi samarbejder gerne med alle partier, der sætter sig til forhandlingsbordet.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten og til social- og boligministeren. Jeg byder nu velkommen til beskæftigelsesministeren og til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

(Spørgsmålet er udgået af dagsordenen).

(Spørgsmålet er udgået af dagsordenen).

Værsgo.

Tak, hr. formand. Hvad er ministerens holdning til, at personer, som er berettiget til fødevarecheck, fordi de boede i Danmark i november 2025, modtager checken, selv om de i dag er bosiddende i udlandet, f.eks. i Spanien, Thailand eller Rumænien, og hvad vil ministeren gøre for at forhindre det?

Ministeren.

Først og fremmest tak for spørgsmålet. Jeg er rigtig glad for, at Danmarksdemokraterne kommer ned og stiller spørgsmål til den her vigtige politiske aftale, der er omkring fødevarechecks. Det er rigtigt, at man er omfattet, hvis man boede i Danmark i november 2025. Det er der, det er blevet opgjort. Det gælder også, hvis man f.eks. var arbejdsløs i november 2025, men ikke er det længere. Så vil man stadig få checken. Det er, fordi det har været vigtigt for os at få de her checks ud hurtigt, sådan at folk har noget at betale deres mad med, og sørge for, at man kan stå lidt igen i forhold til de høje priser, som der er rigtig mange steder i supermarkeder. Det har altså været vigtigere for os at sørge for, at folk fik pengene inden for en rimelig tid, end at være hundrede procent sikker på, at der ikke kan sidde en enkelt i Spanien eller andre steder, som vil få adgang til den her check. Så det er svaret på spørgsmålet. Tak for ordet.

Spørgeren.

Ja tak, men det var det nu ikke. Det var jo egentlig ikke svar på spørgsmålet. Jeg spurgte til, hvad ministeren vil gøre for at stoppe det her skattecirkus med udbetaling af checks til folk, der slet ikke bor i Danmark. Altså, hvorfor skal den danske statskasse finansiere fødevareindkøb på den spanske Solkyst, i Tunesien eller alle mulige andre steder på jordkloden? Synes ministeren, at det er en god politik, at vi sender penge ud af Danmark? Og vi ser dem aldrig igen. Nogle af dem er til nogle, der har boet i Danmark og har været studerende. Nogle har været på au pair-ordning. Det er danske pensionister, der rejser ud, og alle mulige andre. Men det har jo nogle konsekvenser, når man flytter ud af et land, bl.a. i forhold til overførselsindkomster og alt muligt andet. Og derfor er det ikke – med al respekt – svar fra ministeren på spørgsmålet, som er stillet. Vi har tidligere fået svar fra forskellige skatteministre og andre. Hvis man kigger på 2022, da man udbetalte den grønne check, den berømte energicheck, var der næsten 50.000 udlændinge i udlandet, som fik en dansk varmecheck til at betale varmeudgifter i Danmark for, selv om de måske boede i Thailand, hvor der var 30 grader varmt. 49.356 udlændinge og 25.968 danskere var under den her ordning i 2023. Det er lidt en god kobling over til den her berømte fødevarecheck, for det, vi kan se med tallene, er jo, at regeringen lægger op til, at man vitterlig også vil strø om sig med checks i udlandet. Altså, en ting er, at SVM-regeringen synes, at man vil føre valgkamp i Danmark for pengene, men at man ligefrem fører det ud i livet som noget verdensomspændende, synes vi i Danmarksdemokraterne er en kende morsomt. Derfor synes jeg måske, ministeren skulle svare på spørgsmålet, der er stillet, og det er: Hvad vil ministeren gøre ved de her udbetalinger til udlændinge eller folk, der er rejst ud af Danmark?

Ministeren.

Jeg ved ikke, om hr. Hans Kristian Skibby har dårlig hukommelse, men det var jo hr. Hans Kristian Skibbys eget daværende parti, der indførte ældrechecken, hvor der gælder præcis de samme principper, og som indførte mediechecken i 2018, hvor der gælder præcis de samme principper, altså at alle mulige, der sidder på den spanske Solkyst, får mediecheck fra Danmark, selv om de slet ikke kan se de danske medier. Man ruller nu ironi og sarkasme ud for at gøre nar ad et vigtigt initiativ, som rigtig mange danskere kommer til at få gavn af, men det er jo præcis ens eget princip, som vi laver det efter. Det er jo det princip, som hr. Hans Kristian Skibbys skiftende partier har stadfæstet flere gange. Jeg ved ikke, om han har glemt det. Men det er jo det, vi bygger oven på. Jeg kommer ikke på noget som helst tidspunkt til at have det skidt over den her check. Det sted, hvor der er flest, der får den, er Lolland Kommune. 57 pct. af alle voksne får den. Det er folk, der har brug for den her check. Så kan det godt være, at de principper, som Dansk Folkeparti stadfæstede i gamle dage, er tossede, men man burde da stå på mål for dem, når man selv har været med til at vedtage dem.

Tak for det. Så er det spørgeren.

Det er jo morsomt, at når man spørger til en fødevarecheck, er ministerens svar om en ældrecheck, som har været her i mange år, og når man spørger til en energicheck og en mediecheck, er ministerens svar også om en ældrecheck. Men det ændrer ikke på, at det her er en ny politisk aftale – den er næsten spritny – om 4,5 mia. kr., og så synes jeg jo altså ikke, der er noget forkert i, at man her i Folketinget sætter en valid detektortest på: Hvordan er det, de her 4,5 mia. kr. skal forvaltes ud af Danmark? Og der er altså ikke noget nyt i, at der er nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, om det er en god idé, at man sender pengene ud af Danmark frem for at bruge dem i Danmark.

Ministeren.

Så det, som jeg skal forstå, er, at hr. Hans Kristian Skibby mener, at man har ret til at komme med en masse kattejammer over, at en check kommer én gang til nogle uden for landet, men at den check, som hr. Hans Kristian Skibby selv var med til at stemme igennem, mediechecken, tilbage i 2018, og som kommer hvert eneste år til folk uden for Danmark, er helt i orden, og at det bare var et godt princip, som man selv var med til at vedtage. Undskyld, men det er altså svært at finde rundt i. For mig har det været vigtigt, at det kommer ud hurtigt, og at det kommer ud til folk, der har brug for det. Og det, vi kan se, er, at dem, der får allermest gavn af det, er folk i Lolland Kommune. Det er jo det sted, hvor der er allerflest, der har brug for det. Tror hr. Hans Kristian Skibby virkelig ikke, at der er mennesker på Lolland, som har brug for de her penge, og som kommer til at få gavn af de her penge, når vi har stigende fødevarepriser?

Hr. Hans Kristian Skibby med et afsluttende spørgsmål.

Jo, men nu er det ikke mig, der skal svare på spørgsmål, det er faktisk ministeren. Men det ændrer jo ikke på, at hver tredje af de her checks udbetales til folk, der har en millionindkomst. Altså, en tredjedel af de her checks udbetales til den rigeste del af den danske befolkning, dem med de højeste indkomster. Det var jo fremme i medierne i går. 660.000 checks skal udbetales til den rigeste halvdel af vælgerne. Så er der så de her over 50.000 mennesker i udlandet, som også skal have den, og der vil jeg egentlig gerne spørge ministeren til det med tro og love-erklæringen, for dem, der bor i udlandet, skal ikke engang tjekkes fuldstændig, i forhold til om de nu også overholder indkomstregler og formuegrænser; de skal bare udfylde en tro og love-erklæring. Kan danskerne i Danmark få den samme rettighed?

Ministeren.

Jeg bliver nødt til at korrigere det, hvis hr. Hans Kristian Skibby tror, at en tredjedel af dem, der får checken, har en indkomst på over 1 mio. kr. (Hans Kristian Skibby (DF): Det er familien). Nej, der blev sagt millionindkomst. Og hvis han tror det, er der noget, der er misforstået her. Hvis man som familie har en indkomst på over 1 mio. kr., har man jo ikke som person en millionindkomst. Det er to forskellige ting, trods alt. Men jeg vil sige helt klart, at hvis ordføreren ser på, hvem der får mest ud af det her, er det folk, der har de laveste indkomster. Jeg er stolt over den her aftale. Det er jo, som jeg nævner, Lolland Kommune, der får allermest ud af det. At man så kommer herned i Folketingssalen og klager over et princip, som man selv har fundet på, og som man selv har været med til løbende at udbetale årlige checks efter igennem mange år, synes jeg bare viser, at man ikke har læst ordentligt i bøgerne.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Det næste spørgsmål er ligeledes til beskæftigelsesministeren, og jeg byder velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak. Er det ministerens opfattelse, at man som folkepensionist er økonomisk trængende, hvis man ejer ejendomme for 16 mio. kr., og dermed har ret til at få udbetalt en fødevarecheck?

Ministeren.

Nej, jeg synes ikke nødvendigvis, man er økonomisk trængende, hvis man ejer en ejendom til 16 mio. kr. Det er der heller ikke særlig mange mennesker der gør. Det er et fåtal, der gør det, og det kommer til at være et endnu mindre antal, som kommer til at få fødevarechecken. Men inden man skøjter hen over det og siger, at folk, der f.eks. ejer deres egen ejendom og ejer deres parcelhus, pr. automatik er velstående og har et stort rådighedsbeløb, skal man bare huske på, at det jo godt kan være et hus, som de har købt på et tidspunkt, og som de faktisk bor i og har brug for at bo i, og der kan jo godt være en høj ejendomsskat. Det kan være, man bor i et område, hvor ejendommene er blevet mere værd, og at der så er en høj månedlig ejendomsskat, som man skal betale for sådan et hus. Så kan man jo sagtens være i en situation, hvor man løbende ikke har så mange indtægter, selv om man tilfældigvis har købt sit parcelhus og betalt det ud igennem mange år på arbejdsmarkedet. Jeg synes, det er skidt at udstille folk, der ejer deres egen bolig som nogle, som bare automatisk er meget velstående. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Man kan sagtens sidde stramt i det, selv om man ejer sit parcelhus.

Spørgeren.

Hvis vi nu vender blikket lidt mod børnefamilier, vil jeg egentlig gerne høre ministeren forklare, hvorfor det er fornuftigt, at en familie med en husstandsindkomst på næsten 1 mio. kr. også skal være berettiget til en check. Er det virkelig ministerens holdning, at en millionærfamilie er så økonomisk trængende, at den har brug for en ekstra check fra staten af?

Ministeren.

Hvem tjener brutto 1 mio. kr.? Hvad er det for et ægtepar, vi forestiller os? Det kan jo f.eks. være en håndværker, der er gift med en sygeplejerske. Er det dem, man i Danmarksdemokraterne kalder for en millionærfamilie? Det synes jeg ikke er en rimelig måde at beskrive den familie på. Jeg ville kalde det en ganske almindelig middelklasse- eller arbejderklassefamilie. Jeg ville sige, at det var folk, som selvfølgelig har en pæn indkomst, heldigvis, for sådan er det i Danmark, men det er jo ikke nødvendigvis folk, jeg ville kalde millionærer. Det synes jeg er en helt forkert måde at beskrive det på. Folk, der tjener 0,5 mio. kr. samlet, er folk, der f.eks. har en faglært uddannelse, og dem synes jeg ikke man skal gå og bruge sådan nogle udtryk om.

Spørgeren.

Jeg tror nu heller ikke, jeg kaldte dem for millionærer. Jeg tror, jeg sagde, at de næsten har en millionindtægt. I min verden er det i hvert fald ikke folk, der sådan umiddelbart, vil jeg vove at påstå, står til at have brug for en check på 2.500 kr. eller 5.000 kr., hvis de får to checks, som nogle jo kan risikere at få. Bare her til sidst vil jeg egentlig gerne høre, hvorfor regeringen ikke har fundet det vigtigere at kompensere de mange enlige, som hver dag går på arbejde og kan se frem til absolut ingenting. Det er sådan set, set lidt i lyset af at man har sat grænsen ved lige knap 0,5 mio. kr. Hvad mener ministeren egentlig om alle de enlige, der går på arbejde hver dag, men ikke får den?

Ministeren.

Jamen jeg synes da, det er en relevant pointe, om man skulle have sat grænsen over 0,5 mio. kr. Det synes jeg da er en god pointe. Men man kan jo ikke både sige, at to, der er sammen, og som tjener 1 mio kr., er en millionærfamilie, og så sige, at enlige, som tjener 0,5 mio. kr., er meget pressede. Altså, det er jo stort set samme situation, man er i. Jeg synes ikke, der er meget stor forskel, og dem, der tjener 0,5 mio. kr., er alle mulige forskellige mennesker. Det behøver man ikke at have en lang uddannelse for at gøre, og jeg synes da, det er fair nok, hvis man er under det. Jeg kommer ikke til overhovedet at undskylde for, at vi giver almindelige arbejderklassefamilier et tilskud til deres økonomi i den kommende tid. Det står jeg fuldstændig på mål for, og det er jeg stolt af.

Hr. Kenneth Fredslund Petersen med et afsluttende spørgsmål.

Det, der undrer mig allermest her, er, at man har valgt at skyde så meget med spredehagl. Vi kan jo sagtens diskutere, hvor grænsen skal ligge henne. Umiddelbart mener jeg, 0,5 mio. kr. er ret højt sat i dagens Danmark. Det kunne man måske have overvejet. Derudover er det jo oplyst, at omkring 150 registrerede aktive bande- og rockerkriminelle nu vil modtage en fødevarecheck, da de af uransagelige årsager er tilkendt førtidspension eller seniorpension. Hvad mener ministeren egentlig om, at de modtager en fødevarecheck?

Ministeren.

Det synes jeg da er noget skidt, men jeg synes først og fremmest, at det er noget skidt, at de modtager førtidspension. Det er jo derfor, vi har sat gang i at frakende dem de førtidspensioner. De mennesker, der bliver frakendt førtidspension, vil jo heller ikke skulle have en fødevarecheck, hvis der kommer sådan en i fremtiden. Hvis vi havde haft den lovgivning, som kommer nu, og som vi har været med til at vedtage fra regeringens side, på plads, kunne vi have undgået, at i hvert fald en del af de 150 så ville få den check. Så for mig at se er problemet jo ikke, at de mennesker en gang får en check på 2.500 kr. Problemet er jo, at de får en check på 22.000 kr. hver måned, hvis de er på førtidspension og er i den situation. Det tror jeg sådan set ikke der er uenighed om, altså mellem vores parter her.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til beskæftigelsesministeren og tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det, formand. Mener ministeren, at der bør stilles krav til alle husdyrbedrifter om, at de skal have nødgeneratorer og vandforsyning til at dække behovet for strøm og vand til deres besætninger i minimum 2 døgn?

Ministeren.

Først tak for spørgsmålet. Indledningsvis skal jeg jo bemærke, at jeg absolut er enig i, at det er vigtigt, at man har et beredskab klar for sine dyrebesætninger – i øvrigt også i al almindelighed – så der er både strøm og vand ved besætningen i tilfælde af en afbrydelse af forsyningen. Det er sådan, at dyrebesætningsejerne allerede er forpligtet til at sikre dyrenes velfærd ifølge dyrevelfærdsloven. Enhver, som holder dyr, skal sørge for, at dyrene bliver behandlet omsorgsfuldt, herunder også huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Det vil med andre ord sige, at det er landmændenes ansvar at sikre dyrenes velfærd uden tidsbegrænsning, altså ikke kun 2 døgn, men sådan set hele tiden, også ved ekstraordinære hændelser som f.eks. det, der bliver henvist til her, nemlig strømafbrydelse eller manglende vandforsyning. Det er derfor også den enkelte besætningsejer, som skal sikre, at der er et passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en tilstrækkelig udluftning, hvis det mekaniske ventilationssystem måtte svigte. Derudover gælder det generelt, at alt automatiseret eller mekanisk udstyr, som er af betydning for dyrenes velfærd og sundhed, skal efterses mindst en gang om dagen. Det er lovpligtigt at have en beredskabsplan til maskinemalkeanlægget i tilfælde af strømsvigt, ligesom det er lovpligtigt at sikre, at der er tilknyttet alarmsystemer til automatiske ventilationssystemer. Hvis ikke det er muligt for landmanden at sikre dyrenes velfærd, kan det selvfølgelig blive nødvendigt at aflive dyrene for at undgå, at de kommer til at lide. Det er i sidste ende også landmandens ansvar at gøre det i tide. Med andre ord stiller de eksisterende regler i dyrevelfærdsloven således en lang række krav om beredskab til dyrebesætningsejeren, som varetager behovet for beredskab for dyrebesætninger.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ministeren for besvarelsen. Det er jo rigtigt, at vi står i en sikkerhedspolitisk situation, hvor vi vurderer, at der kan komme hybridangreb eller cyberangreb, som kan betyde nedbrud af vand- og strømforsyning. Det er også derfor, at vi har forventninger om, at man i de enkelte husstande rundtomkring i landet sikrer sig, at man kan imødegå en sådan situation. Jeg var inde på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, hvor der ligger en udmærket nødberedskabsliste. Nu tog jeg bare den husstand med det største antal beboere – otte voksne og otte børn – og der kan man se, der er brug for 144 liter drikkevand, 12 kg havregryn og 12 kg knækbrød. Listen har åbenbart været forbi Statsministeriet til godkendelse, fordi der står, at man skal bruge 9,6 kg makrel på dåse; det er åbenbart det, man skal leve af i en nødsituation. Det gør vi jo, fordi vi tager det her alvorligt, og fordi vi kan komme i den situation, at der kan ske et nedbrud. Når man så ved, at der er en industrialiseret husdyrproduktion i Danmark, hvor man på en enkelt bedrift kan forestille sig, at man har 200 malkekvæg, som skal malkes. Hvis der sker et strømnedbrud, er der ikke mulighed for det, hvilket vil få store konsekvenser for dyrevelfærden. Man kan have en svineproduktion med en besætning på 20.000 svin, som jo skal fodres, have vand og skal køles og overbruses, hvis det er om sommeren og der er brug for at køle dem. Var det ikke meget rimeligt, at vi som samfund også stillede krav om, at man har vandforsyning og nødstrøm, så man kan opretholde dyrevelfærden, også i den situation, som vi jo så, hvor der var et strømnedbrud på Bornholm her for nylig i 3½ time. Men der kunne jo godt være en situation, hvor der i et halvt eller et helt eller i to døgn var et nedbrud af strømforsyningen. Var det ikke meget rimeligt, at vi som samfund sagde, at man skal kunne sikre, at de dyr også kan trives på en rimelig og ordentlig måde?

Ministeren.

Det er jeg sådan set ikke uenig med spørgeren i, og det er også derfor, jeg henviser til, at det jo allerede er gældende. Det er allerede gældende, at man som besætningsansvarlig eller besætningsejer skal have sikkerhed for, at man, hvis der sker de her strømsvigt, eksempelvis i forhold til et ventilationssystem, hvor der, hvis strømsvigtet fortsætter, kan ske kvælning, har et alternativt backupsystem. Tilsvarende gælder det i forhold til vand, hvor det også er landmandens ansvar at sikre, at dyrene har den tilstrækkelige vandforsyning, som er nødvendig, og det gælder altså ikke kun i 2 døgn. Det gælder sådan set, så længe dyrene er i live.

Spørgeren.

Det er jo meget godt, at det står beskrevet, at landmanden har den forpligtelse, men hvis vi indførte det som et krav, havde vi også muligheden for netop at kunne stille konkrete krav til hver enkelt landmand om at kunne sikre, at de også har den kapacitet. Man vil kunne kontrollere, om de reelt set har nedstrømsgeneratorer, som kan sikre, at der er strømforsyning i 2 døgn. Har de kapacitet til at kunne have vandforsyning i 2 døgn, vil de jo netop kunne sikre, at der i den situation, som i dag er langt mere sandsynlig, end den var for 5 år siden, også er en kapacitet til at kunne løse den udfordring.

Ministeren.

Det synes jeg er helt rigtigt set. I den geopolitiske situation, vi står i, er vi jo selvfølgelig nødt til at kigge på de beredskabsplaner, vi har. Det er også det, vi gør løbende – det har vi jo haft en lang diskussion om. Det gælder i forhold til det veterinære, og det gælder også i forhold til dyrevelfærden. Det er også derfor, jeg henviser til, at det er landmandens ansvar. Hvis man har ansvaret for dyr, skal man også have en beredskabsplan – det er lovpligtigt – og man skal også dermed have sikkerhed for, at selv i en situation, hvor strømmen svigter, har man et backupsystem, så det ikke er ventilationen, der gør, at dyrene lider overlast; tilsvarende gælder det i forhold til vandforsyning.

Hr. Peder Hvelplund med et afsluttende spørgsmål.

Når jeg spørger ind til det, er det jo netop, fordi jeg mener, at der bør være et øget fokus på det. Det er ganske vist landmandens eget ansvar at sikre det, men det kan jo lige pludselig meget hurtigt blive samfundets ansvar, hvis vi står i en situation med hundredvis, tusindvis, titusindvis eller millionvis af dyr, hvor vi ikke kan sikre, at den tilstrækkelige dyrevelfærd er til stede – og vi kan i værste tilfælde stå i en situation, hvor dyrene dør og skal bortskaffes på slagterier. Derfor har vi jo en samfundsmæssig interesse i at stille krav om, at landmænd – i hvert fald i 2 døgn – er i stand til at kunne opretholde den kapacitet og konkret kan gå ind og tjekke, om den kapacitet så også er til stede.

Ministeren.

Men det ændrer jo ikke på, at landmanden har det ansvar allerede. Landmanden skal sikre, at hvis der er en strømafbrydelse af kortere eller længere varighed, skal der være et backupsystem, i forhold til at eksempelvis ventilationen stadig væk fungerer. Bl.a. derfor skal man efterse, at det fungerer hvert døgn. Man skal have en backup, hvis det er sådan, at det baserer sig på strøm. Tilsvarende gælder det i forhold til vandforsyning. Jeg forstår godt spørgerens ønske om, at vi skal have noget, vi kan kontrollere, men allerede i dag er det sådan, at det er landmanden, der har ansvaret for sine dyr, både i en normal situation, men også i en ekstraordinær situation. Det er jeg sådan set glad ved, og sådan skal det også være.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten og til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Jeg byder nu velkommen til klima-, energi- og forsyningsministeren og til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak. Og spørgsmålet lyder: Hvordan vil ministeren sikre fremdrift i implementeringen af elmarkedsdirektivets artikel 38 med mulighed for deling af el inden for energifællesskaber på ikkekommercielle vilkår, og hvordan ser ministeren på mulighederne for at åbne mere op for direkte linjer, som kan bidrage til hurtigere tilslutning?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Indledningsvis skal jeg understrege, at jeg er helt enig med Det Konservative Folkeparti i, at vi har en stor opgave med at finde løsninger, som kan bidrage til, at virksomheder og forbrugere kan regne med, at de kan blive tilsluttet elnettet, når de har brug for det. Måske ville en lidt mere afdæmpet debat blandt de engagerede mennesker bagved være venligt. Med spørgsmålet peger Det Konservative Folkeparti, som jeg forstår det, på løsninger, der kan ligge i at bruge energifællesskaber, lukkede distributionsnet og direkte linjer. Det er elementer i reguleringen af elmarkedet, som alle har til formål at give forbrugerne og producenterne flere muligheder for at koble egen produktion med eget forbrug. Men med de muligheder er der også nogle risici, f.eks. at det kan undergrave sammenhængskraften i det fælles elsystem. De tre elementer, som der spørges til, vedrører forskellige forhold, og derfor vil jeg kort opridse forskellene, og hvad der er aftalt politisk for hver af de tre dele. Elmarkedsdirektivets artikel 38 giver medlemsstaterne mulighed for at oprette såkaldt lukkede distributionssystemer, som er private elnet, der distribuerer elektricitet inden for et afgrænset geografisk område. Formålet er at fremme kommercielle aktørers mulighed for samplacering og bedre udnyttelse af forbrug og produktion. Mulighederne i artikel 38 handler imidlertid ikke om deling af strøm, som det er forudsat i spørgsmålet. Med energifællesskaber kan medlemmerne gå sammen om investering i f.eks. solceller og kan dele energien mellem sig eller sælge den på elmarkedet. Deling af elektricitet foregår her via det kollektive net, og det kan via lokal kollektiv tarifering medføre en rabat på brug af elnettet i det omfang, at man ikke belaster det. Med aftalen om udbygning af sol og vind på land i 2025, som Det Konservative Folkeparti også er en del af, er det besluttet, at regeringen både vil undersøge hensigtsmæssigheden i at implementere artikel 38 i dansk lovgivning og af deling af el inden for energifællesskabet på ikkekommercielle vilkår. Når det kommer til direkte linjer, er det så med havvindsaftale fra maj 2025 aftalt, at der skal laves en evaluering af, om formålet med reglerne er blevet opfyldt, så der i de konkrete tilfælde sikres fremdrift. Jeg tror, jeg vil stoppe her. Så vi har altså fokus på alle tre emner, og der er lavet politiske aftaler om, hvornår vi vender tilbage på alle tre spørgsmål.

Fru Dina Raabjerg.

Tak for det svar. Jeg kender jo godt de to aftaler, for det er to elementer, jeg selv har været med til at få ind i de aftaler. Når jeg stiller spørgsmålet her, er det jo en god gammeldags utålmodighed, som det er udtryk for, i og med at vi kan se, at der er udfordringer med udbygningen af vores elnet; virksomhederne venter på at kunne komme på, og der er også ventetid på tilslutning af VE-anlæg. De her elementer er jo noget af det, der kan tage trykket fra det pres, der er på Energinet. Så det er egentlig et udtryk for utålmodighed, og derfor vil jeg gerne høre, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at der er fremdrift i det, for der er jo gået noget tid, siden vi lavede havvindsaftalen.

Ministeren.

Når vi laver en aftale om, at regeringen skal vende tilbage inden for en tidsramme, sker der det meget konkrete, at så bliver ministeriet sat i gang med at lave en analyse, og jeg har ikke anden viden, end at den analyse er i gang, og at den vil blive afrapporteret inden for den tidsramme, vi har aftalt. Meningen med at lave aftaler, der også involverer nogle tidsforløb, forsvinder jo lidt, hvis ikke det er sådan, at aftaleparterne sådan set anerkender, at de ligger der. Så er jeg så enig med spørgeren i, at der er potentielle upsides og muligheder i begge tiltag, som kan hjælpe til at sikre hurtigere og mere effektiv opkobling af ny produktion eller forbrug på nettet. Men vi skal alle sammen huske på, at der også er den risiko, at vi underløber sammenhængskraften i det kollektive elnet, og det er det, der gør, at man skal analysere det her noget nøjere, før man bare beslutter sig for, hvilken model man vil implementere.

Spørgeren.

På det tidspunkt, hvor vi laver de aftaler, har vi jo heller ikke haft den viden om, hvor lang ventetid der er, og hvilke yderligere forsinkelser der er for virksomhederne med hensyn til at kunne blive koblet på elnettet. Så det er muligt, at vi har lavet nogle aftaler, der skal leveres på længere sigt. Men når nu vi står i en ny situation, hvor det viser sig mere presserende, synes jeg også, at det giver mening, at man kigger ned i det og ser, om ikke man kan speede den her proces op.

Ministeren.

Det er et fair synspunkt. Jeg har ikke nogen interesse i at forhale det, men jeg har til gengæld en interesse i, at det analytiske grundlag, vi har at træffe politiske beslutninger på, er velfunderet, og det afventer jeg. Jeg har en klar forventning om, at mit ministerium gennemfører den analyse inden for den tidsramme, som vi har aftalt.

Fru Dina Raabjerg med et afsluttende spørgsmål.

Så vil jeg som mit afsluttende spørgsmål spørge, hvornår ministeren forventer resultaterne af de analyser ligger, og hvornår vi vil blive indkaldt til møder om dem.

Ministeren.

Det, der er aftalt, er medio 2026, og min intention er, at det skal ske før sommerferien, så medio ikke betyder august.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti, og tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Jeg byder nu velkommen til udlændinge- og integrationsministeren og til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

(Spørgsmålet er udgået af dagsordenen).

Værsgo.

Tak for det, formand. Mener ministeren, at det gavner integrationen, når arbejdsløse indvandrere modtager en fødevarecheck?

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. De seneste års prisstigninger på fødevarer presser danske familier hårdt, særlig dem uden høje indkomster eller store formuer. Regeringen har derfor indgået en aftale med flere af Folketingets partier om en fødevarecheck, der har til formål at give en økonomisk håndsrækning til bl.a. pensionister, børnefamilier, mennesker uden for arbejdsmarkedet og studerende på su. Jeg er glad for, at et bredt flertal er blevet enige om at tage ansvar, så vi kan give en hurtig, målrettet økonomisk hjælp til nogle af de mennesker, som er mest trængt af de høje fødevarepriser. Der er tale om en vigtig håndsrækning til bl.a. pensionister og børnefamilier, som har været igennem nogle hårde år med prisstigninger på særlig fødevarer. Det handler for mig om at tage ansvar og lave politik, som gør en konkret forskel for mange mennesker. Det betyder ikke, at ordningen er perfekt, at den løser alle problemer, eller at der ikke kan findes eksempler på nogle, som rammes af den her check, og som ikke burde have den. Det kunne være kedelige typer, det kunne være nogle, som har ret høje indtægter, men som har en ægtefælle, der har en lavere indtægt, og der kunne være andre kuriøse eksempler. Men ikke desto mindre viser tallene fra Finansministeriet, at det generelle billede er, at de fleste af dem, der får den her fødevarecheck, faktisk er nogle af dem, som er blandt dem, vi har ønsket at tilgodese. Det kunne f.eks. være folkepensionister uden store formuer, og det kunne være folk med lave lønninger og andre, som er udsatte og har betalt en ekstra høj pris for, at fødevarepriserne er steget.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Ministeren svarede jo ikke rigtig på spørgsmålet, og det tænker jeg er, fordi ministeren godt ved, at det er træls at svare på som udlændinge- og integrationsminister. Så jeg regner med, at jeg i hvert fald i en bisætning til svaret på mit næste spørgsmål får et svar på det første spørgsmål. For i forhold til dem, den er tiltænkt, var der folketingsmedlemmer, som var ude at give en fødevarecheck videre til danske hospitalsklovne, fordi de også i forhold til den måde, man havde sat den her ordning sammen på, var blandt dem, der var modtagere af fødevarechecken. Så jeg tror, der er rigtig mange danskere derude, der lige nu har rigtig, rigtig svært ved at følge argumentationen om, at det var de mest trængende, der skulle have den. Altså, man kan mene meget om folketingspolitikere, men at man synes, at vi er trængende, i forhold til at vi skal have en fødevarecheck, synes jeg som nordjyde måske er lige sådan at tage munden for fuld. Men der kan jeg forstå på regeringen og dem, der har skrevet under på aftalen, at de synes, at folketingspolitikere er så nødlidende, at vi skal have en fødevarecheck. Der er jeg nok ikke enig. Jeg er nok heller ikke enig i forhold til de 660.000, som er det antal, vi også har set, på folk, der har fornuftige indkomster, og som så også får en check. Men vil ministeren ikke bare vende tilbage til det første spørgsmål og så den her gang også svare på, om det gavner integrationen, at vi nu sender flere penge ud til folk, som ikke har integreret sig? For integration handler jo f.eks. også om at forsørge sig selv, være en del af samfundet og have et job – alle de her ting – og her er der masser af danskere, der har behov for en fødevarecheck. Den præmis køber vi ind på. Den måde, man har valgt at give den på, siger vi så er lidt letkøbt. Det virker, som om man havde meget travlt, og som om man var klar til måske at have et valg på et tidspunkt på den i stedet for at have mere travlt med at sørge for, at dem, der fik den, fik et ordentligt beløb. Det er 7 kr. om dagen. Det er jo faktisk kun 3,50 kr., hvis man indregner, hvornår momsen bliver nedsat – om 2 år kunne jeg forestille mig. Så det er 3,50 kr., nogle danskere har fået, og nogle af dem er så folketingsmedlemmer, som ministeren åbenbart mener er så nødlidende, at vi skal have den her check. Vil ministeren ikke bare svare på første spørgsmål: Mener ministeren, det gavner integrationen, når der er nogle mennesker, som bor i ghettoer, der får en fødevarecheck?

Ministeren.

Der er jo ikkevestlige indvandrere, som får en fødevarecheck, fordi de er i lavtlønnet arbejde. Det synes jeg sådan set er helt okay, ligesom jeg synes, det generelt er fint, at vi har lavet det her fødevarecheckinitiativ. Det er jo ikke sådan, at det her er lavet med henblik på folketingsmedlemmer. Det er rigtigt – og det var jo også det, jeg sagde i min besvarelse – at der er eksempler på folk, der har høje lønninger, som får den her check, men det er ikke det generelle billede. Og det er jo ikke personen, der får den, men så er det vedkommendes ægtefælle, der får den. Men det generelle billede er ikke, at det er sådan, det fordeler sig.

Spørgeren.

Så er det jo, fordi ministeren siger, at det er mere end 50 pct., som har behov, for var det ikke omkring 30 pct., man mente ligesom var folk med gode indkomster? Så man kan godt kalde det generelt, hvis man leder efter et figenblad, og det er så fint. Det skal man også have lov til, når man har lavet en tåbelig aftale, altså at gemme sig bag ved et figenblad. Det skal man have lov til. Men hvis man har et job som ikkevestlig, er man jo i gang med at blive integreret. Der ved jeg, at det er en del af det, som ministeren selv siger: Man skal være en del af samfundet. Så det er jo ikke dem, jeg henviser til. Det er til dem, der overhovedet ikke er integreret. Det er til alle dem på overførselsindkomst, som man nu sender endnu flere penge ud til. Bliver de integreret?

Tak. Ministeren.

Hr. Kim Edberg Andersens parti har foreslået, at vi skal halvere momsen på alle fødevarer. Der vil jeg bare sige, at det jo ikke er sådan, at folk med ikkevestlig baggrund ikke betaler moms, så det tilgodeser jo også dem. Så hvis det er, fordi hr. Kim Edberg Andersen har en modvilje mod, at folk med ikkevestlig baggrund får nogen som helst gavn af de forskellige initiativer, der tages, hænger det da dårligt sammen med, at hr. Kim Edberg Andersen selv foreslår, at vi skal halvere momsen på fødevarer. Altså, ikkevestlige indvandrere køber også fødevarer. På samme måde har jeg det fint med, at ikkevestlige indvandrere, der kommer i arbejde, får en fødevarecheck. Og for dem, der ikke er i arbejde, har vi indført arbejdspligten, så dem er vi i hælene på.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Tak for det, formand. Der er slet ingen tvivl om, at ministeren nu står og laver et forsvar for, at folk, der ikke er integreret, skal have den her check. Man må forstå på ministeren, at ministeren så også synes, det hjælper på integrationen, for ministeren har stadig væk ikke svaret på spørgsmålet. At halvere momsen for alle mennesker er jo bare sund fornuft. Det siger jeg som nordjyde, for vi får jo nogle gange skudt i skoene, at vi ikke er vilde med moms. Men selv oppe ved os vil det jo rent faktisk mærkes, for vi er jo også lovlydige mennesker, der betaler en moms, selv om den er alt for høj, tåbeligt høj, altså virkelig så høj, at danskerne nu er blevet så fattige, at de ikke har råd til fødevarer. Så mange afgifter har Socialdemokraterne jo penslet ud over os. Så det er jo en god idé at halvere momsen, men hjælper det på integrationen?

Tak. Ministeren for et afsluttende svar.

Hjælper det på integrationen at halvere momsen? Sagen her drejer sig om, hvordan man kompenserer for de stigende fødevarepriser over for den danske befolkning. Det forsøger vi at gøre med en fødevarecheck. Hr. Kim Edberg Andersens parti har foreslået at halvere momsen. Det vil først virke flere år ude i fremtiden. Det hjælper ikke de pensionister og andre med lave indtægter, som er pressede af høje fødevarepriser her og nu. Men der siger hr. Kim Edberg Andersen, at det må man vente nogle år på. Det synes jeg ikke er en hensigtsmæssig løsning. Så er det bare, jeg prøver at minde hr. Kim Edberg Andersen om, at ikkevestlige indvandrere altså også får gavn af hr. Kim Edberg Andersens forslag om at halvere momsen.

Tak. Det afslutter spørgsmålet. Tak til udlændinge- og integrationsministeren, og tak til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Det næste spørgsmål er til børne- og undervisningsministeren og er stillet af hr. Sigurd Agersnap, SF. Der vil komme en medspørger på, nemlig fru Signe Munk, som kommer ind på et senere tidspunkt.

Værsgo til hr. Sigurd Agersnap for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for ordet. Spørgsmålet lyder: Deler ministeren bekymringen om, at den nye aftale om opgør med inklusionsloven bliver ved de gode intentioner på papiret, og at opgøret ikke kan ses og mærkes på skolerne, fordi skolerne ikke har fået nye penge og derfor stadig ikke har nok penge til at lave tidlige forebyggende indsatser og gode støtteplaner?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er rigtig glad for, at et flertal i Folketinget netop har indgået en aftale om nye regler for fravær og specialundervisning. Det er en aftale, der følger op på nogle anbefalinger, vi har fået fra en ekspertgruppe. Med aftalen sikrer vi, at reglerne i højere grad understøtter skolernes mulighed for at arbejde forebyggende, så færre elever på sigt har bekymrende fravær eller behov for et meget specialiseret undervisningstilbud. Aftalen betyder også, at elever og deres forældre ikke skal vente på pædagogisk-psykologiske vurderinger, de såkaldte PPV'er, på møder, møder og møder og på rapporter, før der kommer hjælp. Med andre ord skal der bruges mindre tid bag et skrivebord nede på forvaltningen på at udarbejde PPV'er og mere tid ude på skolerne på at igangsætte tidlige indsatser over for eleven og i klassefællesskabet. Med aftalen er der afsat 160 mio. kr. årligt til et nyt krav om, at kommunerne skal yde pædagogisk-psykologisk rådgivning til skolernes arbejde med tidlige og forebyggende indsatser. Midlerne blev afsat med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, men de er ikke fuldt udmøntet endnu. Det vil derfor være et økonomisk løft af kommunernes arbejde med tidlige og forebyggende indsatser i folkeskolen. Regeringen har herudover gennemført historisk store løft af kommunernes økonomi med de seneste økonomiaftaler. Det betyder, at der er tilført betydelige ekstra midler, som kommunerne bl.a. har mulighed for at prioritere, så flere børn og unge får den rette hjælp. Jeg kan glæde mig over at se, at når man følger de kommunale budgetlægninger her fra efteråret, er der også flere steder, hvor man har prioriteret både daginstitutionsområdet og folkeskolen.

Spørgeren.

Jeg ved ikke, om der findes to udgaver af Mattias Tesfaye i de her dage. Der er ministeren Mattias Tesfaye, som siger, at vi må gøre det inden for den samme økonomiske ramme; der er ikke flere penge at komme med. Vi havde en forespørgselsdebat om folkeskolens økonomi i går, hvor budskabet var, at der jo ikke rigtig er nye penge på vej. Og så kommer ministeren direkte fra et pressemøde, hvor han har stået og sagt, at der skal 5 mia. kr. ekstra ind i folkeskolen for at styrke den. Mit spørgsmål skal bare lyde: Hvorfor bruger man ikke de 5 mia. kr. til at sætte ind i forhold til den inklusionsindsats, som jo mangler penge for at kunne løftes ude i virkeligheden, hvor der lige nu er børn, som ikke får den hjælp, de har brug for, som er blevet inkluderet fra et specialtilbud, som slår sig, fordi der ikke er pædagoger og lærere nok, og som simpelt hen ikke lykkes i den danske folkeskole? Det er noget, lærerne har råbt op om, det er noget, pædagogerne råber op om, og det er noget, der gør, at mange forældre går hjemme fra arbejde, fordi folkeskolen lige nu ikke klarer de opgaver. Så vil minister Mattias Tesfaye ikke også være glad, hvis man kunne bruge de 5 mia. kr., man lover på den anden side af et valg, på nu at styrke inklusionsindsatsen? Ville det ikke være den bedste måde at bruge pengene på?

Vi skal lige huske en lille ting fra forretningsordenen, nemlig at vi kun omtaler ministrene ved titel og ikke ved navn. Ministeren.

Tak for ordet, og tak for spørgsmålet. Der er skam kun én Mattias Tesfaye, og det er en Mattias Tesfaye, som er undervisningsminister, og som er glad for den aftale, der er lavet omkring fravær og specialundervisning, som er fuldt finansieret. Men det er også en Mattias Tesfaye, en undervisningsminister, som ad flere omgange har sagt, at folkeskolen har behov for en økonomisk saltvandsindsprøjtning, og det er derfor ikke så underligt, at Socialdemokratiet foreslår at lave netop sådan en saltvandsindsprøjtning i folkeskolens mindste klasser. Det forudsætter jo så, at der bliver sammensat et Folketing, som vil være i stand til at gennemføre det.

Spørgeren.

Det er jo så nok det sidste, der er mit spørgsmål. Hvorfor har undervisningsministeren ikke hidtil kunnet få flertal eller opbakning til at bruge de mange penge på folkeskolen? For problemerne kommer jo ikke først i 2028. Vi er vel enige om, at de er her nu, og det er i høj grad udfordringer, der er drevet af en inklusionsindsats, der mislykkes for rigtig mange børn. Ville det ikke have været godt, hvis man som undervisningsminister havde kunnet sikre, at de penge blev brugt i folkeskolen nu?

Ministeren.

Jeg tror aldrig, man bliver færdig med at forbedre folkeskolen. Det håber jeg i hvert fald ikke. Mens Socialdemokratiet har siddet i regering, har vi jo afsat ekstra økonomi til folkeskolen. Der er sammen med bl.a. SF igangsat et stort forsøg omkring skolemad. Der er afsat mere økonomi til PPR, til læreruddannelse, til sænkelse af klasseloftet, til bedre mulighed for udsat skolestart, til faglokaler og meget andet. Nu foreslår vi så næste skridt, og det beder vi så danskerne om at tage stilling til i et folketingsvalg.

Tak. Så er vi i den her situation ved det her spørgsmål, at der er en medspørger, fru Signe Munk, der nu får ordet.

Tak for det. Man må jo forstå på statsministeren – og det synspunkt deler jeg faktisk – at det gør nas på forældre, hvis de har et barn, der ikke trives. Det er hårdt at være forældre, når man skal sende sit barn i skole, men det er et barn, der ikke har det godt i klasseværelset. Derfor deler vi i SF ambitionen om at løfte folkeskolen, og vi er rigtig glade for, at Socialdemokratiet og børne- og undervisningsministeren er parat til det. Men det undrer mig stadig væk, præcis som den tidligere spørger, at vi skal vente helt til 2028, for det er jo i dag, der sidder børn ude i klasserne, som ikke trives. Så hvorfor ikke sætte ind med et milliardløft allerede nu?

Ministeren.

Som jeg nævnte før, er der jo de seneste år taget en række initiativer, som faktisk styrker folkeskolen, og som jeg synes har været rigtig gode, og som jeg også er glad for at SF som regel har stemt for. Det, vi har foreslået fra Socialdemokratiets side, er jo så det næste skridt, som er en lilleskole: et klasseloft på 14 fra børnehaveklassen til og med 3. klasse. Og det er rigtigt, at vi foreslår, at vi sigter efter, at det er gennemført fra skoleoptaget 2028. Det har noget at gøre med, at der skal være lokaler klar og personale. Men den økonomi, der er afsat, er sådan set afsat i vores udspil allerede inden 2028.

Nu får medspørgeren ordet til et afsluttende spørgsmål fra medspørgeren.

Så vil jeg gerne blive ved klasseloftet og tillade mig at lave en lille citatquiz med undervisningsministeren. Den hedder: Var det en SF'er, eller var det en socialdemokrat, der sagde følgende om klasseloftet? Det er et dilemmafyldt spørgsmål, fordi det er forskelligt fra skole til skole, om der er brug for lavere klassekvotienter. F.eks. er tolærerordninger og undervisningskvaliteten vigtige at hæve. Derfor skal vi passe på med ikke at lave så rigide regler. Tror undervisningsministeren, at det var en socialdemokrat, der sagde det, eller en SF'er?

Ministeren.

Jeg aner det ikke, men jeg har jo også været både SF'er og socialdemokrat. (Munterhed) .

Det er også rigtigt. Det var et lidt anderledes svar! Vi går nu tilbage til den oprindelige spørger, hr. Sigurd Agersnap, der får ordet til et afsluttende spørgsmål.

Det var den tidligere undervisningsminister fra Socialdemokratiet, altså fru Pernille Rosenkrantz-Theil. Jeg tror bare, at det, man skal tage med, er, at vi i SF synes, det er et rigtig godt udspil, Socialdemokratiet er kommet med i dag, men vi synes også, det er en lille smule svært at forstå, hvorfor det samme Socialdemokrati ikke har presset det igennem i den regering, man sidder i nu, og hvorfor undervisningsministeren, som jo har ansvaret for det her område, og som i lang tid har snakket om, at der er brug for en saltvandsindsprøjtning, og at der er brug for at styrke inklusionsindsatsen, ikke har fået de her penge ud at virke her og nu. Det er bare det, vi søger svar på.

Ministeren for et afsluttende svar.

Jeg vil starte med at sige, at jeg faktisk synes, vi har haft et rigtig godt skolepolitisk samarbejde med Venstre og Moderaterne, som vi langt hen ad vejen deler ambitioner med på skoleområdet. Når jeg nævner den her stribe af initiativer, der er igangsat, både mens jeg har været minister, og mens fru Pernille Rosenkrantz-Theil har været det, så er det også for at sige, at det jo ikke er sådan, at der ikke er sket noget på folkeskoleområdet, siden Mette Frederiksen blev statsminister i 2019, og så pludselig opfinder vi noget. Det, vi har lagt frem i dag fra Socialdemokratiets side, synes jeg ligger i naturlig forlængelse af folkeskolens kvalitetsprogram og i øvrigt de tiltag, der blev taget, også før jeg selv blev undervisningsminister.

Tak, og det afslutter spørgsmålet. Tak til børne- og undervisningsministeren. Tak til hr. Sigurd Agersnap og fru Signe Munk, begge SF. Hermed er spørgetiden afsluttet.