Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag bliver der fremsat mange forslag, og jeg vil derfor undlade at læse titlerne op.

Der fremsættes følgende forslag:

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Lovforslag nr. L 118 (Forslag til lov om ændring af lov om ministres ansvarlighed. (Forlængelse af forældelsesfristen)) og

Lovforslag nr. L 119 (Forslag til lov om ændring af PNR-loven. (Ændring af reglerne for myndighedernes indsamling og opbevaring af passagerlisteoplysninger m.v.)).

Beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek):

Lovforslag nr. L 120 (Forslag til lov om id-kort på byggepladser).

Uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund):

Lovforslag nr. L 121 (Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v. og udlændingeloven. (Initiativer vedrørende visse udenlandske studerende, adgang til ph.d.-uddannelse, specialpædagogisk støtte til studerende på erhvervskandidatuddannelser m.v.)).

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Lovforslag nr. L 122 (Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om styrket beredskab i energisektoren. (Elproduktionsanlæg på havet med tilslutning til udlandet, m.v.)) og

Lovforslag nr. L 123 (Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning. (Gennemførelse af EU’s brint- og gasmarkedspakke)).

Skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Lovforslag nr. L 124 (Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsskatteloven og forskellige andre love. (Samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme og lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde m.v.)),

Lovforslag nr. L 125 (Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, momsloven, ligningsloven og forskellige andre love og om ophævelse af chokoladeafgiftsloven. (Afskaffelse af chokolade- og sukkervareafgiften og kaffeafgiften, indførelse af nulmoms på bøger, indførelse af motions- og musikundervisningsfradrag, forbedring af mulighederne for godtgørelse af visse frivillige, afskaffelse af tillægsboafgiften for arv til søskendes børn, forbedring af mulighederne for at fradrage lønudgifter til udvikling af software, forhøjelse af standardfradrag for dagplejere, forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer og udvidelse af perioden til 5 år før pensionsalderen, fritagelse for variabel tinglysningsafgift ved inddragelse af anden eller yderligere fast ejendom i visse eksisterende sampantsætninger og kategorisering af små transformerstationer som driftsmateriel og driftsinventar)),

Lovforslag nr. L 126 (Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven, konkursskatteloven og ligningsloven. (Ophævelse af skattefrihed for visse havne)) og

Lovforslag nr. L 127 (Forslag til lov om ændring af lov om spil, selskabsskatteloven og lov om afgifter af spil. (Skærpede regler for markedsføring og udbud af spil, styrket tilsyn med det uregulerede marked og fastlæggelse af kriterier for beregning af bøder, indførelse af forhandlergodkendelse og nyfortolkning af spillehaller i forbindelse med landbaseret udbud af spil og nedsættelse af godtgørelsen ved selskabers overskydende skat)).

Trine Pertou Mach (EL) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 89 (Forslag til folketingsbeslutning om et nordisk topmøde til forsvar for demokrati og retsstat).

Christina Olumeko (ALT) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 90 (Forslag til folketingsbeslutning om forhandlinger om rammerne for fremtidens levedygtige landbrug).

Søren Egge Rasmussen (EL) og Katrine Robsøe (RV) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 91 (Forslag til folketingsbeslutning om et loft over svineproduktionen i Danmark).

Kim Edberg Andersen (DD) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 92 (Forslag til folketingsbeslutning om at fratage Danmarks Naturfredningsforening sin særlige ret til på egen hånd at rejse fredningssager) og

Beslutningsforslag nr. B 93 (Forslag til folketingsbeslutning om etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage).

Kristian Bøgsted (DD) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 94 (Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af undtagelsen for dyrehold i naturnationalparker fra centrale bestemmelser i dyrevelfærdsloven).

Mette Thiesen (DF) m.fl.

Beslutningsforslag nr. B 95 (Forslag til folketingsbeslutning om at idømme straf for manddrab ved vanvidskørsel).

Beslutningsforslag nr. B 96 (Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen).

Helene Brydensholt (ALT) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 97 (Forslag til folketingsbeslutning om grises adgang til udearealer m.v.) og

Beslutningsforslag nr. B 99 (Forslag til folketingsbeslutning om at sikre en høj grad af selvforsyning i den danske fødevareproduktion)

Mikkel Bjørn (DF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 98 (Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod højtalerforstærket bøn eller bønnekald i det offentlige rum).

Lov- og beslutningsforslagene kan findes på www.folketingstidende.dk.

Ministeren for digitalisering (Christina Egelund, fg.) har meddelt mig, at hun ønsker at afgive en skriftlig

Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2026. (Redegørelse nr. R 7).

Redegørelsen vil komme til forhandling torsdag den 16. april 2026. Redegørelsen kan findes på www.folketingstidende.dk.

Da vi nu skal i gang med en forespørgselsdebat, indebærer det, at ordførerne skal rykke frem på de forreste rækker og logge sig ind. Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 26. februar 2026. Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forespørgerne, fru Leila Stockmarr, Enhedslisten, til at give en begrundelse for hasteforespørgslen. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten og Alternativet har indkaldt til den her hasteforespørgsel, fordi vi ikke er trygge, med hensyn til om der er et tilstrækkeligt nødberedskab, så alle stemmeberettigede danskere rettidigt får deres valgkort, hvis der skulle opstå problemer med fordelingen af valgkort fra daos side, som jo pr. januar har overtaget ansvaret for omdeling af breve i Danmark efter postloven fra 2023. Den her hasteforespørgsel er meget væsentlig, for skulle der opstå udfordringer, der i allerallerværste fald skulle vise sig at have konsekvenser for, om nogen får stemt, ikke får stemt, eller om der opstår tumult i pressen, så kan det være en udfordring for vores demokrati, hvis det svækker tilliden til, at tingene er foregået, som de skulle. Det kan jo i værste fald betyde, at der er nogle, der ikke får stemt rettidigt, som de ellers havde tænkt. Så det her er på ingen måde et drilleri. For selv om vi kan notere os, at ministeren siger, der er et beredskab, er sandheden, at vi ikke har set et konkret nødberedskab, der svarer på alle de udfordringer, vi også kunne se eksperter i pressen sige kan opstå, hvis der opstår problemer med fordelingen af valgkort. Vi har jo bare de sidste par uger set, hvor mange udfordringer der har været med dao. Man skal bare åbne en avis eller tænde for fjernsynet; så er det meget tydeligt, at der er udfordringer. Det er jo i det lys, vi har indkaldt til den her hasteforespørgsel, for vi vil godt være helt sikre på, at der er styr på situationen under en valgkamp, når dao så får pålagt opgaven, som de har: at skulle omdele over 4 millioner valgkort oven i den almindelige omdeling af breve. Så det her handler om, at vi godt kunne tænke os at høre ministerens bud på et nødberedskab. Og ja, det er et ønske om, at vi går med livrem og seler, så vi har en plan, hvis – gud forbyde det – der skulle gå noget galt, når det handler om noget så vigtigt som vores demokrati og vores folketingsvalg. Tak for ordet.

Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forespørgerne, fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Jeg giver nu ordet til transportministeren for en besvarelse. Værsgo.

Tak for det, og tak for muligheden for med denne forespørgselsdebat at debattere valgkort. Der er så samråd i morgen omkring daos brevhåndtering, så jeg vil forsøge at fokusere på valgkort, som er det, som selve den her hasteforespørgselsdebat handler om. Fru Leila Stockmarr pointerede, at hun ville være tryg ved, at vi gik med livrem og seler, og der kan jeg faktisk glæde ordføreren med, at det gør vi nu, men det er så først trådt i kraft her fra den 1. januar, for indtil nu har vi faktisk kun gået med livrem, og hvis den sprang, havde vi ikke nogen sikkerhedsbackup. Så tidligere har vi ikke haft nogen beredskabsplan, i tilfælde af at der f.eks. sker en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Det tror jeg nu aldrig der har været hos dao, men det er jo sådan set en okay pointe, for ordføreren har måske tænkt på 2007, 2018 og 2024, hvor der har været overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i stor skala. Og hvad nu, hvis sådan en situation kunne opstå på et tidspunkt, hvor vi skal ud til lige godt 2 mio. husstande med lige godt 4 mio. valgkort? Det pudsige ved den her hasteforespørgselsdebat er, at lige præcis de to partier, som har indkaldt til den, faktisk er de eneste to partier, som ikke har stemt for det nødberedskab, som vi har vedtaget med postloven i december, hvor alle øvrige partier i Folketinget vurderede, at det var en god idé at have muligheden for at kunne have sådan et beredskab i postloven i ekstraordinære tilfælde, hvor transportministeren kan udpege samtlige postvirksomheder i Danmark til at forestå det i den her nødsituation. Det kan være samfundskritisk information, der skal ud til borgerne i en tid, hvor e-Boks eller andre informationskilder er lukket ned af den ene eller anden årsag, eller f.eks. de her valgkort. Så ja, vi har faktisk her fra den 1. januar fået sikret det lovgrundlag med et ja fra alle andre partier i Folketinget, som ligesom sikrer muligheden for, at vi kan udpege en hvilken som helst registreret postvirksomhed i Danmark, naturligvis mod kompensation for omkostninger, og det vil sige, at man både skal dække de direkte omkostninger, men også de indirekte omkostninger. Dernæst skal der også være plads til en rimelig fortjeneste, men man må ikke give overkompensation, som reglerne er, for så ville det være at betragte som statsstøtte. Så jeg synes faktisk, at lige nøjagtig når det kommer til selve den rettidige omhu og beredskabsdelen i de her ekstraordinære tilfælde, må vi sige, at stort set hele Folketinget har udvist rettidig omhu. Hvad er det så, det med valgkort handler om i praksis? Det med valgkort handler i praksis om, at det jo er Kommunernes Landsforening – ja, det er bare for at præcisere – som via deres selskab KOMBIT får produceret de valgkort, der skal anvendes til kommunalvalg og til folketingsvalg, og har ansvaret for at indgå aftaler om distributionen af dem. Det har Kommunernes Landsforening så gjort via KOMBIT med dao, og jeg ved, at dialogen var med både dao og PostNord på daværende tidspunkt. Man har så valgt dao og lavet en aftale og en plan med dao, i forhold til hvordan KOMBIT kommer til at følge udbringningen, og det kommer Transportministeriet også til at gøre dag for dag i forhold til dao. Dernæst skal man måske holde sig for øje, at vi taler om en ren udbringningsopgave. Der har været visse problemer for dao; selvfølgelig har der været enkelte sager. F.eks. var der et eksempel på en, der var træt af sit job og smed 50 konvolutter i en skraldespand. Det er naturligvis ulovligt. Vi kan dog ikke lovgive imod det, men vi politianmelder det, fordi det er alvorligt, og det er desværre også sket tidligere i historien. Det er ikke engang så lang tid siden. I min tid havde vi en hel postsæk, der forsvandt for PostNord. Det må ikke ske, og derfor slår man jo selvfølgelig hårdt ned på det.

Men hvis man ser bort fra det, har der været en bekymring omkring hele sorteringsopgaven. Vidste man, hvor mange breve der kom ind på anlæggene, og hvor placerede man brevene på anlæggene? Der er eksemplet med den her berømte palle med 65.000 breve, som selvfølgelig resulterede i, at folk i januar måned syntes, at dao var møgelendige, fordi de simpelt hen ikke kunne finde den her palle, der var blevet placeret et forkert sted af en medarbejder på et af daos store lagre. Når vi taler valgkort, har dao ikke noget med produktionen af valgkortene at gøre. De har ikke noget med pakningen af valgkortene at gøre. De har ikke noget med sorteringen af valgkort at gøre. De modtager en udbringningsopgave og får valgkort i kasser, hvor de ligger i de ruter, de skal udleveres på. Og det er meget vigtigt, for det sikrer jo, at det er en opgave af meget begrænset kompleksitet, og det sikrer samtidig, at skulle der ske det, at der kommer en ulovlig arbejdsnedlæggelse eller noget andet udefrakommende, som rammer den postvirksomhed, der har en samfundsvigtig opgave, så kan vi nu med den beredskabslov, som Folketingets partier stemte for – med undtagelse af Alternativet og Enhedslisten – pålægge en hvilken som helst postvirksomhed at forestå den her udbringning. Når jeg pointerer det, så er det, fordi det er vigtigt at bemærke, at de her breve ikke er noget, der er dao-specifikt. De kommer i kasser, som er i rækkefølge til udbringning, hvilket gør og sikrer, at en hvilken som helst postvirksomhed vil kunne overtage de her kasser og udbringe dem – modsat de eksempler, der har været, på blodprøver, som der har været fejl med. Det var jo blodprøver, der var sendt retur i en PostNord-kuvert med en PostNord-kode, hvilket gav dao lidt vanskeligheder med at håndtere det indledningsvis. Men her taler vi altså om meget begrænset kompleksitet, og hvis man kigger på kapaciteten, så er det sådan, at ressourcemæssigt er det mindre belastende at dele de her valgkort ud end f.eks. black week eller julehandelen, når den skal håndteres, altså medarbejdermæssigt. Jeg tror og håber, at det her nogen lunde svarer på de bekymringer, der kunne være. Det er de ansvarlige beslutninger, som Folketinget så også har truffet. Samtidig vil jeg minde om, at det, der ligger derimellem – nu har jeg gået meget ned i detaljer – i bund og grund hverken er mit eller Folketingets ansvar. Men for at betrygge Folketinget kan jeg sige, at det selvfølgelig er et aftaleforhold mellem Kommunernes Landsforening via KOMBIT og så postvirksomheden, sådan som jeg også har redegjort for. Det er bare, så I ikke forveksler det, i forhold til at det aftaleforhold er noget, som jeg politisk har haft noget med at gøre eller blåstemplet. Men det er klart, at der er en meget stor opmærksomhed omkring de her valgkort, og det er ifølge ordføreren, på grund af at eksperter har været bekymrede, og det er så noget af det, som jeg har haft meget svært ved at bekræfte, for jeg har faktisk ikke kunnet finde nogen eksperter, der har været bekymrede. Men det er helt fair, at ordførere har været bekymrede, dog ikke mere bekymrede, end at de ordførere, der har været bekymrede, har haft nul ændringsforslag til den her beredskabslov, der skulle sikre, at vi har en backup i tilfælde af en eller anden uforudset og måske udefrakommende hændelse, som gør, at samfundskritiske informationer ikke kan udbringes. Jeg håber, det her svarer på spørgsmålene, og så kommer der naturligvis en ordførerrunde, hvor man har mulighed for at gå på talerstolen. Og så vil jeg bare flage nu, at jeg naturligvis også går på talerstolen anden gang, sådan at hvis debatten giver anledning til nye spørgsmål til mig, stiller jeg mig naturligvis til rådighed for dette. Tak.

Tak til transportministeren. Nu har ordførerne mulighed for én kort bemærkning, og der har de 1 minut. Der er foreløbig to, der har meldt sig, og den første, der får ordet, er fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ministeren for den foreløbige besvarelse. Jeg tror, jeg vil undlade at kommentere på, at ministeren sammenligner fordelingen af valgkort med fordelingen af pakker oven på black week. Det taler vist for sig selv. Jeg synes også, vi skylder at fortælle dem, der ser med i dag, at den lov, ministeren henviser til at Enhedslisten og Alternativet ikke har stemt ja til, jo er en lov, der indeholder mange andre ting end det, ministeren taler om. Det er L 57, som også handler om droner og alt muligt andet. Så jeg synes, ministeren skylder at fortælle tilhørerne, at der kan være andre årsager til, at partierne ikke har stemt ja til den lov. I forhold til den plan, L 57 udstikker bliver vedtaget, vil jeg gerne have, at ministeren svarer på: Svarer den på, hvad der skal ske, såfremt valgkortene ikke kommer frem rettidigt på valgstederne, hvis der er en meget lang kø af vælgere, der ikke er printerkapacitet og der skal printes valgkort? Svarer den på, såfremt uheldet alligevel er ude og valgkortene ikke kommer frem, hvad de stemmeberettigede danskere, der ikke er med på den digitale tidsbølge, skal gøre, hvis de ikke kan logge på MitID af mange gode grunde? Har ministeren en plan for, hvad de danskere skal gøre, hvis de ikke har fået deres valgkort, og hvad valgstederne skal gøre, hvis de ikke har printerkapacitet?

Ministeren.

Jeg har med nysgerrighed forsøgt at finde i noget lovbemærkningerne om, at man ikke var betrygget i det her nødberedskab, men har ikke kunnet finde noget, heller ikke på den del. Men det er rigtigt, at lovforslaget også indeholdt ansvarlige beslutninger i forhold til dronehændelser. Det her var noget af det eneste, jeg gik ind i, for det kan man altid diskutere. Men nej, det er sådan, at loven giver mulighed for, at hvis vi konstaterer svigt, kan vi med kritisk infrastruktur udpege enhver virksomhed, altså mod kompensation selvfølgelig. Det er meget handlekraftigt og effektivt. Så den del er der styr på. Det, ordføreren så spørger til, er, hvad der kommer til at ske rent praktisk, og der er der selvfølgelig en plan for det, altså en meget nøje plan. Det gælder dag for dag: Hvad kommer der til at ske, hvor mange dage får dao til at udlevere de her valgkort, hvor mange dage forventer de at skulle bruge på at udlevere dem, og hvor lang tid har vi så til at reagere, hvis vi konstaterer, at det ser ud til, at det kniber?

Fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Ifølge ministeren ligger der en plan for, hvad der skal ske i de kommende dage i løbet af en valgkamp, hvis det viser sig, at dao ikke er i stand til at levere valgkortene. Ministeren refererer til en forholdsvis operationel plan. Ministeren kan også forstå på Folketinget, at vi er utrygge ved den håndtering, ministeren indtil videre har haft af de bekymringer, der har været om dao. Indenrigsudvalget har spurgt ministeren om en nødplan. Ministeren har ikke svaret. Det, ministeren siger nu, er nye oplysninger. Vil ministeren rent faktisk fremlægge den nødplan? Altså, hvad gør man i dagene under valget, og hvordan konstaterer man, at der er et svigt fra dao, hvis der kommer et svigt? Det håber vi selvfølgelig ikke. Hvordan skal de borgere, der ikke har fået et valgkort eksempelvis, hvis vi skulle komme dertil, reagere? Kan vi i Folketinget få fremlagt den plan?

Ministeren.

Det lovbestemte er jo de meget handlekraftige muligheder, jeg har som minister i kraft af det store flertal af Folketinget, der bifaldt det her sikkerhedsredskab, ikke bare i forhold til valgkort, men generelt i forhold til kritiske informationer, som valgkort altså hører under. Så er der en aftale, og det var det, jeg hentydede til, en meget nøje aftale, mellem KOMBIT og dao, som bl.a. indeholder, at 5 dage før valget skal valgkortet være i hænde, 13 eller 14 dage før valget skal kortene være printet, leveret og sorteret, og så husker jeg det, som om det er 7 dage før valget, dao planlægger med at være færdige. Der er det jo korrekt, at både KOMBIT kommer til at følge det dag for dag i samarbejde med dao naturligvis, og Transportministeriet kommer til at følge det dag for dag i samarbejde med dao og KOMBIT.

Hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det lyder rigtig godt, når nu ministeren siger minus 5 dage og minus 7 dage. Hvornår eksekverer man på at pege på en anden? Hvor tæt er man på, også for at en anden postleverandør overhovedet kan nå det her? For for mig og for Danmarksdemokraterne er det faktisk vigtigt, at det her fysiske kort kommer frem. Vi bilder os ind, at det betyder noget for valgdeltagelsen. Det er ikke nogen hemmelighed, at man kan gå ned at stemme uden et valgkort, men vi tror på det, vi vil gerne styrke demokratiet, og vi vil gerne opfordre til, at en valgdag bliver med så høj en deltagelse som overhovedet muligt. Så det, vi er bekymret for, er, hvor tæt man er på, inden man eksekverer på at pege en ny ud, og hvor lang tid vedkommende så skal bruge for at kunne nå det. Hvis det er minus 5 dage, begynder det at blive svært, forestiller jeg mig.

Ministeren.

Men det er jo derfor, vi følger det dag for dag. Så er der noget i planen, som af den ene eller den anden årsag skrider, kan vi jo handle. Med den her lov kan vi endda bede en landsdækkende postvirksomhed eller en lokal postvirksomhed i et bestemt område om at tage den her kasse. Vi kan sige: Den er med valgkort, og den har så stor en betydning, at I skal nedprioritere jeres andre breve eller pakker. Så det er det, der er hele sagen. Jeg håber, det står enhver klart, at alle vi partier, der ligesom har lavet den her lov, har taget det meget alvorligt, både med valgkort, men også med den situation, vi i øvrigt står i i en usikker verden. Hvis der er samfundskritisk information, bliver den prioriteret over pakker fra Temu eller tante Oda, eller hvad der ellers er. Så er det den vigtigste information, og den kan vi overrule med. Derfor vil jeg bare understrege, at vi aldrig har haft en beredskabsplan i tilfælde af arbejdsnedlæggelse eller andet, som minder om det her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger i denne runde, så vi siger foreløbig tak til transportministeren. Inden vi går over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger, kan jeg oplyse, at der vil være mulighed for ca. 24 sæt korte bemærkninger samlet set under forhandlingen, i fald SF og De Radikale ikke dukker op. Alle ordførere får adgang til ét sæt korte bemærkninger, og yderligere korte bemærkninger vil som sædvanlig blive fordelt forholdsmæssigt. Den første, jeg byder velkommen til, er netop ordføreren for forespørgerne, fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg tror egentlig lige, at jeg vil starte med at læse et citat op fra en af Danmarks mest citerede forskere, tror jeg. Det er valgforsker og professor Kasper Møller Hansen, der her i februar har udtalt: »At skulle sende valgkort ud til over fire millioner vælgere med så kort varsel er i sig selv en ret vild operation. Det bliver første gang, at Dao skal løfte den opgave. Deres historik har ikke været specielt prangende, så det bliver mildt sagt spændende at følge.« Det var måske også bare for at understrege, at de her udfordringer og den her bekymring ikke nødvendigvis alene er noget, der er vokset i Alternativets og Enhedslistens baghave. Der er ingen tvivl om, at valgkort er vigtige. Tilliden til vores demokrati er vigtig, og selvsagt er afviklingen af selve valghandlingen og valgdagen i vores demokrati vigtig. Det må vi aldrig tage for givet. Jeg og Enhedslisten er ikke fortalere for en nulfejlskultur, men når det kommer til at undgå fejl, både store og små fejl, der vedrører fordelingen af valgkort og dermed vores demokrati, så er vi nok alligevel tilhængere af en nulfejlskultur. For valgkort er jo ikke bare et stykke papir – det er de også – men valgkort er for mange, inklusive mig selv, et symbol på vores demokrati, som man også kan nyde at stå med i hånden, fordi man kan mærke, at det manifesterer vores stemmeret og vores demokrati. Men valgkort er også en mere praktisk adgang til stemmeboksen, der får valghandlingen til at glide – et redskab til de mennesker, der ikke er redet med på den digitale bølge, og en hjælp til valgstederne til at få afviklet stemmeprocessen på en hensigtsmæssig måde, så alle kan komme igennem og få stemt. Og med de udfordringer, vi har set med dao, siden dao overtog ansvaret for fordelingen af breve i Danmark, er vi, som det aktuelle billede ser ud, ikke betrygget ved, at dao nødvendigvis vil kunne løse den opgave, når de, når der bliver udskrevet folketingsvalg, får pålagt at lægge den opgave oveni, som det er at fordele over 4 millioner valgkort rettidigt i hele Danmark. Det er rigtigt, at hverken Enhedslisten eller Alternativet har en krystalkugle, så vi kan sige, at der kommer til at blive problemer, og det er jo heller ikke sådan, at vi ønsker, at der kommer udfordringer. Det, vi beder om med den her forespørgsel, er, hvilket jeg også sagde i min indledning, at vi går med livrem og seler og er helt sikre på, at alle vi ordførere og vi som Folketing har gennemtænkt de udfordringer, der kan være, så vi også med ro i maven kan sige, at skulle der opstå problemer, så har vi et svar på, hvordan vi kan løse dem. For vi ved jo alle sammen godt, at når først valget er udskrevet, er der rigtig mange ting, der går rigtig hurtigt. Vi har kunnet notere os både ud fra de svar, der er kommet i Folketinget, men også i pressen, at ministeren udtrykker hundrede procent sikkerhed for, at det kommer til at gå godt med daos leverancer, og ministeren henviser så også til nogle undersøgelser, der er blevet lavet. Når man graver lidt ned i det, er de undersøgelser, der er blevet lavet fra Trafikstyrelsens side som tilsynsmyndighed over for dao, jo blevet lavet, før dao overtog ansvaret for brevfordelingen. På den baggrund mener jeg ikke, at der er basis for at kunne fastslå, at Trafikstyrelsens vurdering skal lægges til grund for udsagn om, at der er hundrede procent sikkerhed for, at det kommer til at gå godt. Det er også faldet os for brystet, at ministeren siger, at man jo sagtens kan stemme uden valgkort. Som andre også allerede har været inde på, mener Enhedslisten og Alternativet ikke, at det er hensigtsmæssigt på forhånd at henvise stemmeberettigede danskere til alternativer til valgkortet, fordi vi bliver nødt til at insistere på, at det er en vigtig del af vores demokrati, at man får sit valgkort rettidigt. Jeg vil også afslutningsvis sige, at de elementer, der er i L 57, som ministeren henviser til, ikke er konkrete. Når man udstikker den dag til dag-procedure, som ministeren siger det er nødvendigt at man har, mener jeg, at man som Folketing som minimum må bede ministeren om at fremlægge den dag til dag-plan for Folketinget. Tak. ( Formanden (Søren Gade): Tiden er gået. Jeg skal spørge ordføreren for forespørgerne, om der er et forslag til vedtagelse). Ja, undskyld. Jeg vil gerne på vegne af SF, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Enhedslisten fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der er betydelige risici forbundet med daos ansvar for at fordele valgkort til folketingsvalget rettidigt til alle stemmeberettigede danskere. Folketinget pålægger ministeren hurtigst muligt at fremlægge et nødberedskab med konkrete initiativer ud over aftalen med KOMBIT, så alle valgkort kommer rettidigt frem, skulle der opstå problemer med dao.« (Forslag til vedtagelse nr. V 28).

Tak for det. Dette forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger. Tak til ordføreren for forespørgerne, fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Kære formand, kære kollegaer, da vi første gang behandlede postloven, indledte jeg med at fremhæve de ansatte i PostNord. Jeg sagde, at vi i mange år har været begunstiget af en postvirksomhed med et højt serviceniveau og en imponerende omstillingsparathed. Jeg understregede, at liberaliseringen ikke var et udtryk for politisk utilfredshed med medarbejderne, og det står jeg stadig ved. Men jeg sagde også noget andet, nemlig at vi fra Socialdemokratiets side håbede, at markedet kunne løfte opgaven, selvfølgelig forudsat at der var klare krav, landsdækkende dækning, ensartede priser og mulighed for at gribe ind, hvis kvaliteten svigtede i markedet. For vi måler ikke kvaliteten af postmarkedet på, hvor liberalt det er; vi måler på, hvor høj kvaliteten er, og om det leverer i hele landet hver gang. Men lad os være ærlige: Den kvalitet, vi har set på postmarkedet siden den 1. januar, er på ingen måde i orden. Der har været alt for mange graverende fejl, og for mange eksempler – ministeren har også været inde på nogle af dem – på post, der ikke når frem rettidigt eller slet ikke når frem eller er henkastet uden respekt for det værdifulde produkt, som post er. Det er ikke det serviceniveau, vi på nogen måde vil acceptere i fremtiden. Det er heller ikke det produkt, vi blev sat i udsigt af de store postfirmaer inden postlovens vedtagelse, så der skal selvfølgelig strammes op. For når kvaliteten halter på almindelig post, rejser det naturligvis spørgsmålet: Kan vi være helt trygge, når det gælder noget så afgørende som valgkort? Der skal ske store forbedringer i den kvalitet, markedet leverer – det har jeg været inde på. Markedet skal selvfølgelig bevise, at det kan levere stabilt, ensartet og med høj kvalitet i hele landet, og ellers har vi som ansvarlige politikere en forpligtelse til at aktivere den del af postaftalen, som netop blev indskrevet i forhold til den situation, så vi kan sikre, at danskerne igen kan stole fuldt ud på vores postmarked. I sidste ende handler det ikke om markedet eller modellen. Det handler om hverdagen, og det gælder i særlig grad, når vi taler om valg. Det kan jeg også mærke på nogle af de kommentarer, der har været. Valgkortet er borgernes konkrete adgangsbillet til demokratiet. Derfor er det positivt, at der er indgået aftale mellem KL, KOMBIT og dao om udbringning af valgkort, og at der, som ministeren har været inde på, er udarbejdet en køreplan for at sikre levering til alle i Danmark. Det tager vi til efterretning. Det er klogt, at valgkortene pakkes, så andre aktører uden videre kan træde til og fortsætte udbringningen i den rækkefølge, de ligger i. Det er robusthed i praksis. Post og brevudbringning handler om tillid, og den tillid skal vi værne om. Tak for ordet. Så vil jeg gerne læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Radikale Venstre, LA, Konservative og Dansk Folkeparti:

Forslag til vedtagelse

»Folketingets partier tager til efterretning, at aftale om udbringning af valgkort er indgået mellem KL/KOMBIT og dao. Partierne noterer sig endvidere, at KOMBIT og dao sammen har forberedt en køreplan for at sikre valgkort til alle i Danmark. Partierne glæder sig over, at postloven indeholder en bestemmelse om, at i tilfælde af f.eks. et e-Boks-nedbrud, arbejdsnedlæggelse i den uge, hvor valgkortene skal udbringes, eller andre ekstraordinære omstændigheder, kan transportministeren pålægge andre postvirksomheder at påtage sig opgaven mod betaling. Folketingets partier glæder sig over, at alle valgkort bliver pakket således, at alle postvirksomheder uden videre vil kunne overtage og påbegynde udbringningen af valgkort i den rækkefølge, de ligger.« (Forslag til vedtagelse nr. V 29).

[Forslaget til vedtagelse er efterfølgende blevet redigeret, jævnfør V 29, kl. 14.03].

Tak for det. Også dette forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger. Der er foreløbig to korte bemærkninger til ordføreren. Den første, der får ordet, er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg har to korte spørgsmål. Vil ordføreren, som er repræsentant for Socialdemokratiet, uddybe, hvad det er for en konkret skriftlig nødplan, der, som vi også kan forstå på ministeren, foreligger med en dag til dag-plan? Hvad er det egentlig, den plan består i? Og kan vi, der i hvert fald ikke sådan lige har fået tilsendt dag for dag-planen, få den plan at se i Folketinget, så vi kan se, at der er planlagt en dag for dag-køreplan, som der også bliver refereret til, skulle det gå galt? Det var det ene. Jeg vil også gerne have, at ordføreren svarer på noget andet. For det er jo blevet markedsgjort. Det er en markedsaftale, der er blevet lavet. Det er en liberaliseringsaftale, hvor dao har overtaget ansvaret for at omdele breve med tilsyn fra Trafikstyrelsen. Hvornår mener ordføreren at der er tale om et markedssvigt, der gør, at man skal trykke på knappen og sige, at det nødberedskab, der bliver refereret til, skal aktiveres? Hvornår mener ordføreren at vi står i en situation, efter valget er udskrevet, hvor den plan skal iværksættes? Hvad konstituerer et markedssvigt, der betyder, at nødplanen skal aktiveres?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålene. Jeg synes, ministeren har været inde på nødplanen. Den har ordføreren jo efterspurgt om vi kunne få tilsendt. Jeg glæder mig også til at se den. Jeg har talt og hørt om den her nødplan. Jeg har den ikke på skrift, for det er jo også, som ministeren var inde på, noget, der er mellem KL og dao, hvor Transportministeriet har en meget lille rolle i det. Det er jo at overvåge, som jeg har forstået det her. Så det er sådan lidt det. Jeg forstod på ministeren, at den får vi at se. I forhold til markedssvigt og valget vil jeg sige, at nu ved vi ikke helt, hvornår valget kommer. Jeg gør i hvert fald ikke. Så jeg ved ikke helt hvornår. Så det der med at bruge en tid ... Så gik tiden.

Der er en anden kort bemærkning. Værsgo. ( Thomas Monberg (S): Så kan det være, jeg kan nå at svare der.)

Det undrer mig lidt, at ordføreren, også som ordfører for et regeringsparti, ikke har set nødplanen, for ministeren udtaler i Ekstra Bladet i dag, at den nødplan har ligget åbent fremme meget længe. Så har ordføreren ikke set den plan? Hvis ordføreren ikke har set den, er vi i hvert fald i samme båd, med reference til at der skulle være en køreplan, der ikke er dækket ind af det, der står i vedtagelsen omkring L 57. Jeg vil egentlig gerne høre ordføreren svare igen på, hvornår Socialdemokratiet mener at vi i forbindelse med et folketingsvalg ser et markedssvigt, der gør, at vi skal iværksatte et nødberedskab.

Ordføreren.

Ja, det var så den del, jeg ikke nåede til. Det er jo en vurdering, der løbende pågår. Ligesom vi hele tiden vurderer kvaliteten, pågår det også løbende, hvornår vi ser et markedssvigt. Som I kan læse i nogle af de artikler, jeg også har udtalt mig i – ikke i den pågældende, det har jeg udtalt mig om i en anden, hvor jeg også bliver refereret i den artikel i Ekstra Bladet i dag – så er det stepvis hele tiden. Vi skal se forbedringer af markedet meget, meget hurtigt, sådan at det her sker, og derfor følger vi det her løbende, og vi følger alle de artikler, der er. Det ved jeg ministeriet også gør. Så derfor arbejder vi på at løse det. Men hvis det bliver ved med at være et markedssvigt – det har jeg også udtalt – så ... ( Formanden : Tak!)

Tak for det. Så er det fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Jeg er glad for at høre ordføreren bekræfte, at vi partier i postaftalen jo ikke har fået nogen nødplan, og jeg ser frem til, at ministeren sender den. Ministeren svarede lidt udenom før, da jeg spurgte om det, men jeg kan forstå, at både Alternativet og Socialdemokratiet er enige i, at vi som aftalepartier og i det hele taget som folketing bør se den. Det var faktisk lige præcis nogle af de udtalelser, ordføreren har haft i Ekstra Bladet, jeg gerne vil spørge om. Ordføreren har jo været meget optaget af postlevering og også af levering af valgkort i forbindelse med folketingsvalget, og som ordføreren er inde på, vedtog vi jo i postaftalen, at ministeren skulle kunne udpege en virksomhed i ekstraordinære situationer. Det blev lovfæstet i L 57, og ordføreren udtalte, at den klausul egentlig bør aktiveres netop nu på grund af de udfordringer, vi har set. Kan ordføreren uddybe de bekymringer, som ordføreren har haft?

Ordføreren.

Allerførst vil jeg slå fast, at jeg tolker det, ministeren siger, som at vi kan se planen for behandlingen af valgkort. Vi ved jo heller ikke, hvornår valget kommer. Der er jo nok lidt mere valgpanik herinde lige nu, end der har været længe, så derfor er det selvfølgelig også aktuelt lige nu, men det kan jo være, at det først kommer den 31. oktober. Vi har generelt tillid til ministeren, og derfor regner jeg også med det, når han heroppefra siger, at den er på vej. Når vi ser den plan, skal vi selvfølgelig handle rettidigt. Det er jeg med på. Jeg mener helt klart, at nogle af de ting, vi har set, slet ikke er tilfredsstillende, og det nævnte jeg også i min tale. Derfor forventer jeg en hurtig forbedring af markedet, for det nytter ikke noget, at vi ikke får de ting frem, som vi skal, om det er blodprøver eller andet. Det skal borgerne kunne regne med, og derfor slutter jeg også min tale med at sige, at det handler om tillid, og at vi skal værne om den tillid. Men at sætte et præcist tidspunkt ind for, hvornår jeg føler det her er udløbet, er svært at gøre, for jeg regner klart med, at der kommer forbedringer meget hurtigt.

Fru Christina Olumeko.

Det tror jeg vi alle sammen håber på, altså at der kommer forbedringer i postleveringen. Men jeg vil gerne være lidt mere konkret på, hvor Socialdemokratiet står. Vi har stadig væk ikke set ministerens nødplan, og vi er enige om, at den bør fremlægges for Folketinget. Hvad forestiller ordføreren sig, når vi under en valgkamp potentielt kan stå i en situation, hvor der er nogle borgere, der ikke har modtaget valgkortene? Skal vi der have tillid til, at ministeren har en nødplan, eller bør vi se den inden?

Ordføreren.

Det er jo der, vi skal følge det her dag til dag, som Transportministeriet også ville gøre sammen med de her aktører. Det er vigtigt. Det er også vigtigt, at vi har tillid til de institutioner, vi har i vores samfund, og der har jeg tillid til Transportministeriet og til, og at de følger op på det her og leverer, så alle borgere kan komme ned og stemme – noget, som er rigtig, rigtig vigtigt i vores land.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

For det, formand. Inden vi går i gang med debatten, synes jeg, at der er grund til at rose ministeren for, at ministeren har taget det meget alvorligt. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om det. I går var vi til ordførermøde, og der stod det endnu en gang klart for mig, at ministeren tager det meget alvorligt, så det er jeg helt sikker på også er tilfældet her. Som ministeren allerede har redegjort for, er dao jo rigtig godt forberedt på den kommende opgave med at omdele valgkort i forbindelse med folketingsvalget. Dao og KOMBIT er jo de to, som man skal huske har en plan, og det skal de også have, for det er dem, der står for både print, sortering og omdeling af valgkortene, og Transportministeriet kommer til at følge den kommende omdeling af valgkort meget tæt. Jeg vil sige, at det også er vigtigt, men det har jeg også fuld tillid til ministeren vil følge meget tæt, som han også sagde. Jeg vil også sige, at det kommer til at være dagligt, og hvis man dagligt følger noget, er det helt sikkert, at man så også opdager det, hvis der er fejl. Det er ikke anderledes, end at i den her situation har vi tillid til, at ministeren vil gøre det, ligesom vi har tillid til ministeren generelt. Jeg vil så sige, at der ikke er nogen ordførere, der behøver at frygte, at der er vælgere, som pludselig ikke kan stemme på valgdagen. For det første kan man altid gå ned til det lokale stemmested og fremvise legitimation, og så kan man stemme, også uden fysisk valgkort. Skulle den helt ekstraordinære situation opstå, ville det være sådan, at der er behov for et nødberedskab, og så får man alle valgkort bragt ud, og så kan transportministeren jo udpege en eller flere virksomheder, som ministeren selv har været inde på. Det synes jeg er godt. Det er i øvrigt også helt nyt; det har vi aldrig haft før. Vi har aldrig før haft den regel, at man kunne udpege nogen på den måde, og det siger jeg, selv om jeg af to omgange har haft ansvaret for PostNord; vi har aldrig nogen sinde før fået det gennemført. Så det er en nyskabelse, og jeg hilser det velkommen. Så alle kan derfor gå trygt ud i den kommende valgkamp med vished om, at der ikke bliver udfordringer med at komme ned at stemme. Så bliver det spændende at se, hvad de stemmer, men det med at gå ned at stemme skal nok gå. Jeg skal lige slutte med at hilse fra De Radikale, som ikke kan være her i dag, og sige, at de også står bag regeringens vedtagelsestekst. Det er hermed gjort. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ministeren og regeringen har foretaget en særskilt risikoanalyse af udsendelsen af de over 4 millioner valgkort, og om den her risikoanalyse og nødplanen er lavet med udgangspunkt i de udfordringer, der har været i januar, vel vidende at de udtalelser, der også er kommet fra ministeren med henvisning til den analyse, der er blevet lavet – hvor ministeren siger, at dao leverer bedre end PostNord – er om tiden, før dao overtager ansvaret for postomdeling. Det er det ene spørgsmål. Det andet spørgsmål er, om ordføreren er bekendt med, om Trafikstyrelsen har foretaget en ny måling på baggrund af de nu dokumenterede driftsproblemer i januar-februar, som gør, at vi har et retvisende udgangspunkt for at lave en risikoanalyse, hvis den ikke er lavet.

Ordføreren.

Jeg kender transportministeren og har fuld tillid til transportministeren, og derfor er jeg også sikker på, at transportministeren vil håndtere de her sager. Jeg kunne slet ikke drømme om, at det ville være tilfældet, at han ikke ville det. Men lad mig sige det sådan, så det ikke kan misforstås: Jeg tror, man skal passe på med at tro, at fordi det er valgkort, altså noget, der berører os selv, så er vi meget, meget opmærksomme på og synes, at der skal laves nye beregninger. Der skal laves de beregninger, som hele tiden har været forudsat. Og der vil jeg sige, at hvis transportministeren føler, at der skal laves beregninger her, så må han jo lave beregninger. Men altså, man skal jo ikke forholde sig anderledes til det, fordi det er et valg til Folketinget, der foregår, og at det er valgkort i forbindelse med afholdelse af det valg. Det synes jeg man skal lade være med. Man skal forholde sig til det, som man ville forholde sig til enhver anden sag.

Fru Leila Stockmarr.

Jeg fik egentlig ikke svar på mit spørgsmål, som handlede om, om der var foretaget en særskilt risikoanalyse, altså om man vurderer, at dao har kapaciteten til at omdele valgkort, med udgangspunkt i tiden, efter dao har overtaget ansvaret for omdelingen af breve i Danmark. Det var det ene spørgsmål. Så vil jeg spørge sådan måske lidt mere politisk: Kan Venstre leve med det, hvis et vist antal danskere ikke modtager deres valgkort og dermed er henvist til at være afhængige af at komme på MitID med de udfordringer, vi ved der er for visse samfundsgrupper i forhold til at tilgå informationer digitalt om noget så vitalt som at praktisere sin stemmeret?

Ordføreren.

Nu har jeg heldigvis haft den store fornøjelse at være valgtilforordnet, så jeg har jo oplevet, at folk er kommet ned for at stemme uden deres valgkort, og det er sket tit. Og de er aldrig i tvivl om, om de kan stemme eller ikke kan stemme. Det ved de alle sammen at de godt kan. Så der vil jeg selvfølgelig sige, at hvis man føler, at man skal have en opmærksomhed omkring det, så skal man selvfølgelig skabe det. Men ellers skal jeg ikke give nogen gode råd til ministeren om, hvad ministeren skal eller ikke skal. Jeg går ud fra, at det er et spørgsmål til ministeren om, om ministerens svar bygger på, at man har undersøgt noget, eller om det er, fordi dao har sagt, at de gør, hvad de kan, og så tror man på det.

Fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for talen. Ud over nogle af de fejl og forsinkelser, der har været i postomdelingen her i starten af året, som har skabt noget utryghed, er det også faldet mig for brystet, at direktøren for dao har været ude at sige, at han egentlig ikke kunne garantere, at leveringen af valgkort i forbindelse med det kommende folketingsvalg vil ske rettidigt. For som direktøren sagde, kan der altid ske fejl i systemer. Det er givetvis rigtigt, men det er jo også noget utrygt, at det bliver sagt på den måde fra en direktør til offentligheden, og især når det heller ikke herfra er klart, om der egentlig er en nødplan. Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører til, om Venstre føler sig betrygget ved, at daos direktør siger, at der altid kan ske fejl i systemer, og at man derfor ikke kan garantere, at valgkortene leveres rettidigt.

Ordføreren.

Ja.

Spørgeren.

Når ordføreren føler sig tryg ved den udtalelse fra dao, er det så også, fordi ordføreren har set den her nødplan, som ministeren i Ekstra Bladet udtaler er givet åbent, og har ordføreren læst den selv?

Ordføreren.

Nej, det skyldes, at jeg har stor tillid til transportministeren, men det har jeg nu altid haft, så der er ikke noget nyt i det. Jeg har meget stor tillid til, at det skal transportministeren nok tage sig af, og det vil jeg også mene, og det er jo derfor, vi vedtager love. Vi har jo masser af love, vi vedtager herinde, hvor vi bagefter må sige: Jamen vi tror på, at ministrene følger op på det. For det er nu engang det, man skal under ministeransvarligheden.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet, formand. I dag taler vi om noget af det, der er allervigtigst for mig: deltagelse i vores demokrati. Jeg kan ikke lade være med lige at tage den forrige ordførers udsagn op. Jeg har faktisk også haft fornøjelsen af at have været valgtilforordnet rigtig mange gange, og jeg må bare erkende, at jeg faktisk har oplevet en del mennesker, der møder op uden et valgkort og er meget usikre på, om de overhovedet kan få lov til at stemme. Det kan de. Men kravet er jo i hvert fald, at de i første omgang møder op – uvidende om, om de kan stemme. Det er så en af de ting, der er meget vigtige for os i Danmarksdemokraterne, altså at man får den her fysiske påmindelse, for vi bilder os faktisk ind, at det betyder noget. Jeg tror, de fleste er bekendt med, at der har været en tendens til, at valgdeltagelsen måske har været lidt faldende og der kommer mange blanke stemmer – eller at der er mange, der ikke møder op. Det er altså vigtigt for mig, at vi passer på vores demokrati. Jeg er stolt af det her demokrati. Jeg har prøvet at sidde som valgtilforordnet, og første gang jeg sad der, gik det op for mig, hvor godt vores demokrati er, og hvor veltilrettelagt det er. Det ønsker vi også at det skal være i forhold til udbringningen af valgkort. Det, der er bekymrende her, er, at hvis nu statsministeren udskriver valg på tirsdag, vil min frygt være væsentlig større, end hvis statsministeren valgte at udskrive valg i september, for så tror jeg da, at dao ville have haft de der 5-6 måneder ekstra til at få styr på deres ting. Fakta er jo, at vi kan se, at der har været nogle alvorlige svipsere. Jeg ved godt, at vi taler om valgkort i dag, men som ministeren også var inde på, og som den tidligere ordfører for Venstre, Hans Christian Schmidt, var inde på, handler det her jo også om kræftprøver, blodprøver og mange andre ting. Så vi mener faktisk, at ministeren skal tage det her meget alvorligt. Jeg glæder mig også til, at vi kan få lov at se den her plan, som KOMBIT og dao har. Det vil i hvert fald skabe en form for tryghed, hvis vi kan se, at den dækker det ind. For som sagt er det et problem, dao skal have håndteret, når de har medarbejdere, der åbenlyst vælger at holde tidligere fri en dag eller ønsker at blive fyret, som ministeren sagde – det ene eller det andet, det er lige ringe med begge dele. Så for Danmarksdemokraterne drejer det her sig om, at de her valgkort skal ud fysisk, og hvad gør man, hvis nogle ikke får dem og ikke møder op den dag? Så har vi et problem, hvis man mod sin vilje har misset valgdagen. Jeg ved godt, der er masser af kampagner, men ikke desto mindre er der faktisk behov for, at vælgerne får den her reminder. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak for talen, og også tak for at have fokus på behovet for de fysiske valgkort til alle stemmeberettigede danskere. Nu svarede ordføreren til sidst lidt på det, jeg egentlig ville spørge om, og det var, om ordføreren også selv har set og læst den plan, som transportministeren i dag i Ekstra Bladet skriver har været lagt offentligt frem længe, og som vi også hører transportministeren sige inkluderer et dag til dag-nødberedskab. Så jeg vil gerne spørge ordføreren, og nu sagde ordføreren det selv: Har ordføreren set det nødberedskab, og hvis ikke ordføreren har set det, hvad mener ordføreren så – med det in mente, at vi står i den her situation med daglige historier om daos udfordringer – om, at vi som Folketing ikke har set den plan?

Ordføreren.

Det er korrekt. Jeg har ikke set nødplanen. Jeg vil rigtig gerne se den, og jeg går også ud fra, at ministeren har fået fat i budskabet, så jeg tænker, den kommer en af de nærmeste dage. Det her haster, for det er jo ikke utænkeligt – det er jo ikke utænkeligt – at statsministeren kunne finde på at udskrive valg på tirsdag. Hvis statsministeren vælger at gøre det, forestiller jeg mig, at dao, som situationen er lige nu, er i større problemer, end de ville være, hvis det blev udskrevet i september. Det er derfor, det her haster lidt.

Fru Leila Stockmarr.

Mener ordføreren også, at når vi så får det nødberedskab – forhåbentlig kan vi også give input til det – bør det nødberedskab give svar på, hvordan man skal løse den udfordring, der kan være, hvis man på et valgsted har mange vælgere, der ikke har modtaget deres valgkort, altså hvor folk kommer derned, der skal printes og der er kun én printer, og så kommer der en lang kø? Og hav netop det in mente, at valgforsker Kasper Møller Hansen netop siger, at køer i sig selv kan give en lavere valgdeltagelse, for hvis køen er for lang, kan der være nogle, der ikke går ned og stemmer. Er ordføreren enig i, at nødberedskabet bør inkludere en plan for, hvad man skal gøre helt lavpraktisk, hvis der mangler printere på valgstederne?

Ordføreren.

Det er jeg helt enig i. Det kredser jo omkring lige nøjagtig vores fokus på det her, nemlig vigtigheden af, at folk deltager. Alle skal have tilbuddet, også meget gerne dagen før, hvis det kunne lade sig gøre – de får de nok besked via tv-avis osv. – men det er jeg helt enig i.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Tak til formanden, og tak til Enhedslisten og Alternativet for at indkalde til den her forespørgselsdebat. Liberal Alliance er sådan set meget enig i intentionen: Der skal være styr på det her. Vi finder det også vigtigt, at der kommer valgkort ud til danskerne inden valget. Men vi er sådan set meget trygge ved situationen. Jeg behøver nok ikke at komme ind på detaljerne, men vi er faktisk meget trygge ved det, ministeren læste op, og det beredskab, der er. Hvis det ikke lykkes dao at få dem omdelt, er jeg sikker på, at vi nok skal finde en løsning, så de her valgkort kommer ud til danskerne. Derfor støtter vi så også regeringens vedtagelsestekst, og så har jeg sådan set ikke meget mere at sige til det.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg antager, at ordføreren er glad for, at vi har fået en markedsbaseret fordeling af breve og hermed også valgkort i Danmark. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvornår mener ordføreren at vi i forbindelse med en valgkamp og daos håndtering af 4,2 millioner valgkort skal aktivere det her meget omtalte nødberedskab? Hvornår mener ordføreren der er tale om et markedssvigt, der har en karakter af, at det her beredskab skal aktiveres?

Ordføreren.

Det kunne være fedt lige at slynge et eller andet ud – 5 dage før eller et eller andet. Men det synes jeg faktisk at der er nogen, der er lidt mere inde i det end mig, der skal tage stilling til. Det kommer jo også lidt an på, hvis nu det hele kokser, hvordan de firmaer, der skal overtage opgaven, ser på opgaven. Kan de gøre det på 3 dage? Skal de bruge en uge til det? Det kommer lidt an på, hvad man sætter i stedet, og den information har jeg ikke. Så det går jeg ud fra de har styr på i ministeriet. Det har jo selvfølgelig meget at sige, hvor meget tid der skal bruges på at overtage opgaven.

Spørgeren.

Det, der kan bekymre mig, er, at når de partier og ordførere, der er trygge ved, at der er styr på det i dag, bliver spurgt konkret ind til, hvad det er for nogle elementer, der gør, at man er tryg i de aftaler, der ligger, så kommer der ikke et konkret svar. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ordføreren: Har ordføreren læst det omtalte nødberedskab og den køreplan, der foreligger? Og hvad synes ordføreren om det nødberedskab, såfremt ordføreren har læst det?

Ordføreren.

Nej, jeg har ikke læst en plan, der er konkret. Jeg er faktisk i tvivl om, om der ligger en fuldstændig konkret plan. Men vi har jo vedtaget en lovgivning, der gør, at opstår der pludselig en situation, hvor dao ikke kan levere de her valgkort, så er der mulighed for at udpege andre virksomheder til det, og det er der mange andre der sagtens vil kunne levere. Og så har jeg altså ikke brug for, at der står, at det er præcis 4½ dag før valget eller et eller andet. Det er jeg sikker på at der er nogle i Transportministeriet, der er klogere end mig, der tager stilling til.

Fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg vil bare spørge sådan lidt mere overordnet ind til, om ordføreren og Liberal Alliance i det hele taget synes, at valgkort er essentielle for vores demokrati, i hvert fald i forhold til valgdeltagelsen og det at blive mindet om, at der er folketingsvalg.

Ordføreren.

Ja, det gør jeg faktisk, og det sagde jeg egentlig også i talen. Jeg synes egentlig, det var meget fair at have indkaldt til det her, for det er vigtigt, at man får valgkortene. Jeg tror dog, at det måske bliver et af de sidste folketingsvalg, hvor man så bruger den her form for påmindelse, for teknologien er jo allerede til at kunne gøre det på andre måder. Men sådan som det ser ud nu, hvor det er bestemt, at man skal have et valgkort, så skal de selvfølgelig ud. Og ja, jeg synes også, det er en god måde at blive påmindet om, at der er et folketingsvalg.

Der er ikke flere spørgsmål, så vi siger tak til hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Have fra Moderaterne.

Mange tak, formand. Tak til forespørgerne. Med dagens forespørgselsdebat rejses der et væsentligt spørgsmål om levering af valgkort. Som udfald af den debat bør én ting stå helt klart: Selvfølgelig skal alle vælgere have deres valgkort rettidigt. Det giver den enkelte borger ro i maven, at man i god tid kan vide sig sikker på, at man kan gå ned i den lokale hal og sætte sit kryds ved den kandidat, man ønsker. I Moderaterne er vi fortrøstningsfulde ved, at danskerne får deres valgkort i tide. Opgaverne med sortering, klargøring og levering af valgkort er fordelt, og dao har testet deres planer. Derudover har Transportministeriet et nødberedskab, som kan sikre udbringning af post i ekstraordinære tilfælde, men med store virksomheder i Danmark mener jeg at vi er i trygge hænder og at flere kan byde ind på opgaven, hvis det bliver nødvendigt. I sidste ende er det også muligt, som det tidligere er blevet nævnt, at man kan stemme, hvis man kommer ned uden valgkort og har sit id-kort med. Selv om det selvfølgelig er min klare forventning, at alle har modtaget deres valgkort i tide, giver dette en tryghed – en tryghed ved, at hvis der skulle ske en fejl, kan man stadig væk gøre sin demokratiske stemme gældende og sætte sit kryds ved det kommende valg. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Har ordføreren set den valgkortplan og nødplan, der, som ministeren siger, er omtalt i Ekstra Bladet i dag? Har ordføreren set den, og kan ordføreren, såfremt ordføreren har set den, udfolde for os andre, der ikke har set den, præcis hvad den plan indbefatter, ud over hvad der har stået i L 57?

Ordføreren.

Det, jeg har bidt mærke i, er, at transportministeren siger, at det her vil blive monitoreret dag for dag, og der har jeg en forventning om, at det kommer til at ske allerede fra dag et, at man undersøger det og spørger: Hvor langt er I nået nu? Og på dag to osv. spørger man: Hvor langt er I nået nu? Det betrygger mig nok i, at vi kommer til at få de her valgkort ud. Så spørger ordføreren helt konkret, om jeg har set planen. Det har jeg ikke, men jeg har en formodning om, at de her ting, jeg lige har sagt, kommer til at fungere. Der er nogle andre ting, som ministeren allerede har været inde på, som også kommer til at fungere. Derfor er jeg betrygget i, at vores valgkort kommer ud til tiden, og at vi kommer til at få afviklet et valg, sådan som vi er vant til det.

Spørgeren.

Jeg vil tillade mig at spørge lidt direkte: Er det ikke lidt mærkeligt, at der ikke er nogen af partierne eller os ordførere herinde, der har set den plan, der bliver refereret til? Så det, man må tage med i dag, er, at også fra ordførerne, der er med på den vedtagelsestekst fra regeringen, inklusive selvfølgelig regeringspartierne, er argumentet for, at man bakker op om den plan, at man stoler på, at ministeren har styr på det. Oplever ordføreren ikke, at det ville være hensigtsmæssigt, at vi alle sammen havde set og læst den plan også forud for debatten i dag?

Ordføreren.

Det kan man godt argumentere for. Jeg synes, at de ting, som ministeren har sagt, er betryggende nok for Moderaterne. Vi er sikre på, at når ministeren siger, at han vil monitorere det her dag for dag, så vil han gøre det. Jeg er sikker på, at hvis der sker nogle uhensigtsmæssigheder, så kan man som minister gå ind og sige: Så pålægger vi det her firma at overtage den distribution, der skal til. Jeg har ikke den samme uro i maven, som forespørgerne har. Altså, vi er helt trygge ved, at det her valg kommer til at køre, præcis som det er blevet planlagt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Have fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Joachim Hoffmann-Petersen fra Det Konservative Folkeparti.

I de gode, gamle dage var sommeraftenerne længere, solen skinnede mere, der var sne om vinteren, og posten blev leveret til tiden af et postbud, man kendte, og som havde en pæn, rød uniform på. Det var så ikke lige den virkelighed, vi havde her før den 1. januar. Der var det PostNord, der delte ud. Der var også problemer. Nu er det så dao; der er også problemer. Jeg har nu ret stor tiltro til, at de godt kan håndtere det her. På den anden side set vil jeg også sige, at jeg gerne ville se, at dao havde en stigende formkurve fra uge til uge, fra måned til måned. Vi har jo, bl.a. med biologiske prøver, set en hel del problemer. Jeg er sådan set mere bekymret for daos evne til at dele afføringsprøver ud, end jeg er for deres evne til at dele valgkort ud. Og jeg er egentlig også betrygget ved, at det beredskab, der ligger i postloven, kan blive udfoldet, om nødvendigt af ministeriet, så de her valgkort kan blive delt ud i tide. Men nøgternt set kunne man da godt have en lille fordom om, at daos direktør måske håber på en lang valgkamp. Men det er så en mindre ting. Vi støtter den vedtagelsestekst, som er blevet foreslået fra regeringens side.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig gerne bare gentage mit spørgsmål, som jeg har stillet til andre ordførere: Har ordføreren læst den plan, som ministeren refererer til i Ekstra Bladet i dag, altså både en valgkortsplan og en nødplan, som har ligget åbent fra sidste år? Har ordføreren læst den, og såfremt ordføreren har læst den, hvad tager ordføreren så med som det vigtigste, der gør, at ordføreren tænker, at det er en rigtig god plan, der gør, at der nok ikke skal komme problemer?

Ordføreren.

Jeg har ikke noget stort behov for at kunne stå og sige, at eksakt på den og den dag, f.eks. på dag seks-syv stykker eller lignende, skal der ske det og det. Jeg har en tiltro til, at såfremt den plan bliver aktiveret, vil ministeriet have styr på det. Jeg har ikke set planen.

Spørgeren.

Tak. Så ordføreren har ikke set planen. Ville ordføreren vide, hvor ordføreren skulle finde planen henne, såfremt ordføreren, f.eks. oven på i dag, blev nysgerrig på, hvad der mon stod i den plan?

Ordføreren.

Jeg har indgået i adskillige katastrofeberedskaber på danske hospitaler, og der ved jeg udmærket godt hvor jeg skal henvende mig, når jeg har brug for en katastrofeplan og en nødplan. Jeg har ikke brug for at vide eksakt, hvilken hylde jeg skal gå hen til for at hente nødplanen for daos udbringning af valgkort i en kort valgkamp.

Fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg vil gerne spørge ind til det, vi i hvert fald indtil videre ved der ligger som et overordnet værktøj, man kan tage i brug, nemlig det, vi aftalte med postaftalen, lovfæstet med L 57, om, at ministeren kan udpege en virksomhed i en ekstraordinær situation, hvis brevomdelingen ikke fungerer i Danmark. Jeg vil egentlig bare gerne spørge ordføreren, om ordføreren er tryg ved, at en anden virksomhed med ekstremt kort varsel under en valgkamp vil kunne overtage leveringen af valgkort, hvis det bliver nødvendigt.

Ordføreren.

Det ville være en meget problematisk situation. Der tror jeg lige så godt vi kan være ærlige.

Spørgeren.

Jeg deler sådan set ordførerens opfattelse der. Det er jo i hvert fald det eneste lille hjørne, vi aftalepartier og Folketinget indtil videre kender til, altså muligheden for at udpege en anden virksomhed til at foretage leveringen af valgkort. Men det er også svært at se det i praksis under en valgkamp, og derfor kan jeg undre mig over, at vi ikke får mere at vide. Deler ordføreren også et ønske om, at vi bliver lidt mere oplyst end at blive henvist til aftalen for 3 år siden?

Ordføreren.

Det her er jo det første valg, hvor vi overhovedet har den her mulighed; ved alle andre valg har vi ikke engang haft det her beredskab. Så om det kommer til at fungere i praksis, må vi jo se. Men jeg tror ikke, det bliver nødvendigt. Jeg har tiltro til, at der findes medarbejdere i ministeriet, som har godt nok styr på det. Det har jeg ikke brug for at gå ned i detaljen om.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Joachim Hoffmann-Petersen. Så får hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet kort lige ordet igen, og det handler om forslaget til vedtagelse. Der var lige et enkelt ord for meget, så for en god ordens skyld læser hr. Thomas Monberg lige forslaget til vedtagelse igen og nævner også lige partierne igen. Værsgo.

Jeg var lige en boomerang, der kom tilbage her.

Forslag til vedtagelse

»Partierne tager til efterretning, at aftale om udbringning af valgkort er indgået mellem KL/KOMBIT og dao, og at der er forberedt en køreplan for at sikre valgkort til alle i Danmark. Partierne glæder sig over, at ved ekstraordinære omstændigheder såsom it-nedbrud kan transportministeren pålægge andre postvirksomheder opgaven mod betaling.« (Forslag til vedtagelse nr. V 29).

Det var bare et sammenkog og en forkortelse af det, som vi havde før, og det er Radikale Venstre, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, der står bag den vedtagelsestekst.

Tak for det. Så har vi det på plads, og den indgår som sagt i de videre drøftelser. Den næste ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det, og tusind tak til både Enhedslisten og Alternativet for at indkalde her. Jeg synes, at det her er et hamrende vigtigt emne. Det handler jo sådan set om vores post, der selvfølgelig helt uden tvivl skal nå frem, og det må være sådan, at samtlige danskere kan være fuldstændig trygge ved, at posten selvfølgelig kommer frem til tiden med de valgkort, som nu engang skal bruges. Og så er det selvfølgelig rigtigt, som der bliver nævnt heroppefra, at man jo godt kan stemme alene med et sygesikringsbevis eller et pas, eller hvad det er, men der er stadig væk en værdi for rigtig mange borgere i, at der ligesom kommer et valgkort, og så går valget i gang. Det skal alle danskere altså kunne forvente. Så er det selvfølgelig rigtig dejligt at høre, at der ligger en plan i forhold til at få bragt breve rundt, hvis der skulle opstå en eller anden situation. Men der må jeg selvfølgelig også virkelig appellere til ministeren om, at det er en plan, som man sørger for, at samtlige ordførere får at se, og meget gerne så hurtigt som overhovedet muligt. Vi må kunne forvente som ordførere, at hvis der ligger en plan, så får vi den selvfølgelig at se – både i forhold til hvornår man har tænkt sig at aktivere den her plan, hvordan den skal aktiveres, og hvor lang tid der går, fra man aktiverer den, til en anden virksomhed, som vel så må være GLS eller Bring, eller hvem det er, kan overtage. Jeg synes, vi må kunne forvente som ordførere lige at blive taget med i ed på den aftale, som så åbenbart foreligger, men som ingen her i salen i dag i hvert fald kan nikke ja til at have set. Det skal være ordene. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Nu var ordføreren også selv inde på det, men jeg bemærkede også, at ordføreren er med på regeringens vedtagelsestekst. Mener ordføreren, at det er tilfredsstillende, at vi står til den her debat i dag, og hele vejen rundt er der ingen af ordførerne, der har, i hvert fald ikke umiddelbart, modtaget den plan, der bliver refereret til fra ministerens side i Ekstra Bladet i dag?

Ordføreren.

Nej, det er ikke godt nok. Den plan, der ligger, skal vi selvfølgelig se, og så hurtigt som muligt. Det må vi alle sammen kunne forvente. Og jeg forventer i hvert fald, at kort tid efter at vi har haft den her debat i dag, er det en, som bliver sendt rundt til samtlige transportordførere. Det må jeg bare sige; det synes jeg, vi skal forvente – og jo også med de spørgsmål, der har været i dag, også det spørgsmål, jeg selv stiller her, netop i forhold til hvornår sådan en plan skal aktiveres, hvordan den skal aktiveres, og hvad det er for nogle virksomheder, man forestiller sig kan levere det her.

Spørgeren.

Tak for det svar. Flere ordførere udtaler jo også, at de har tiltro til, at ministeren vil følge det dag for dag med den her plan, når der bliver udskrevet valg. Mener ordføreren, at det er sandsynligt, at ministeren har tid til at følge den plan dag for dag, når vi alle sammen, alle folkevalgte, har travlt, også med at føre valgkamp ved siden af?

Ordføreren.

Det er klart, at vi må kunne forvente at se den plan hurtigst muligt i forhold til det. Jeg synes, det er problematisk, hvis ikke vi kommer til at se den plan, der så åbenbart foreligger – og gerne hurtigst muligt. Så det har jeg i hvert fald en forventning om. Og medmindre at vi mod al forventning ikke får den plan at se, synes jeg, det må være forventningen lige nu, at den kommer hurtigst muligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet, og også tak for debatten til alle partier. Jeg synes, det er tydeligt at se på debatten, at vi alle sammen tager brevomdelingen i Danmark meget alvorligt – og i hvert fald de fleste af os tager også omdelingen af valgkort meget alvorligt. Det er jo, fordi valgkortet er med til at sikre, at folk stemmer til folketingsvalget, og det er vigtigt for vores demokrati. For Alternativet er det helt afgørende, at der er tryghed om det kommende folketingsvalg. Det er der kun, hvis vi kan være sikre på, at borgerne modtager deres valgkort rettidigt, og hvis kommunerne kan stole på, at logistikken holder. Jeg synes ærlig talt, det er lidt utrygt, at dao selv udtaler, at der ikke nødvendigvis er en garanti for, at valgkortene bliver leveret, fordi der, som direktøren selv udtaler, altid kan ske fejl undervejs i deres systemer. Lige præcis fejl har vi de seneste uger set med postleveringen i Danmark fra dao. Alene i januar har dao modtaget 15.000 henvendelser om breve, der ikke er nået frem til tiden. Over 50 breve er fundet i en privat skraldespand osv. osv. Det er jo fejl, som dao også selv har anerkendt og arbejder med, men det skaber enormt stor utryghed i forhold til leveringen af valgkort til folketingsvalget. Hvad gør vi, hvis nogle borgere ikke modtager et valgkort? Kan alle valgsteder håndtere det, hvis borgerne skal have udprintet erstatningsvalgkort osv.? Det er jo ting, som Folketinget skal være sikre på at der er styr på, og det er spørgsmål, som ministeren skal kunne svare på. Det er jo her, problemet ligger, for det gør ministeren ikke. Indenrigsudvalget, som jeg sidder i, har tidligere bedt ministeren om at fortælle, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at alle valgkort leveres rettidigt. Det fik Indenrigsudvalget og dermed Folketinget ikke svar på. Nu må vi så tage spørgsmålet op ved en hasteforespørgsel. Heller ikke i dag fik vi svar på, hvad ministerens nødplan egentlig er. Ministeren siger, at der er en plan for, hvordan man i løbet af valgkampen vil følge leveringen af valgkort og agere derefter. Vi får at vide i dag, at der er en dag til dag-plan, men ministeren har ikke svaret på, om Folketinget kan få den. I stedet for refererer ministeren til et lovforslag – L 57 fra december sidste år – og så vidt jeg kan forstå på ministeren, er det altså her, den såkaldte plan ligger. Men det er jo ikke rigtigt. Der er intet nyt i L 57. Den implementerer bare det, vi blev enige om i postaftalen, nemlig at ministeren kan udpege en virksomhed til at uddele post i ekstraordinære situationer mod kompensation. Så lad mig gentage: Der er intet nyt i L 57. Det ærgrer mig altså, at jeg ikke går klogere fra den her debat i dag, og det er endda, på trods af at ministeren har udtalt i Ekstra Bladet, at der er en nødplan, og at den ligger offentligt og åbent tilgængeligt for offentligheden. Hvor er planen? Hvad gør man, hvis en betydelig del af valgkortene ikke når frem? Hvor mange dage skal der gå, før man vurderer, om dao kan håndtere leveringen af valgkort? Hvordan skal valgstederne håndtere at printe erstatningsvalgkort, hvis det bliver nødvendigt? Hvis det bliver nødvendigt at udpege en anden virksomhed, kan en anden virksomhed så overhovedet med ekstremt kort varsel overtage levering af valgkort, så de leveres rettidigt? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg synes Folketinget og offentligheden skal have svar på. Jeg håber, at ministeren kommer til at svare tydeligere i sin sidste afsluttende bemærkning i dag, og ellers kommer vi til at stille endnu et skriftligt spørgsmål. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren, også for at dele sine bekymringer på baggrund af debatten her. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om Alternativet og ordføreren er betrygget ved, at sagens alvor også ligesom er gjort helt klar over for ministeren med alle de historier, der er kommet frem om dao, når ministeren stadig kan stå og sige, at de undersøgelser, der er blevet lavet, viser, at dao leverer bedre end PostNord, når vi ved, at de undersøgelser, ministeren udtaler sig på baggrund af, er blevet lavet, før dao overtog ansvaret i januar.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at ministerens tryghedsfølelse er særlig velbegrundet. Vi må konstatere, at dao har haft nogle meget, meget store udfordringer med postleveringen, og antallet af henvendelser, som dao har modtaget, er, så vidt jeg kan forstå, højere end det, PostNord har modtaget bare på et enkelt år, hvis man foretager en sammenligning. Jeg er sikker på, at dao gør, hvad de kan, for at løse udfordringen, men det ændrer bare ikke på, at Folketinget og ikke mindst ministeren skal stå på mål for, at man modtager valgkortet til vores folketingsvalg i Danmark rettidigt. Det er simpelt hen en grundlæggende tillid, der er på spil her, og der ærgrer det mig rigtig meget, at vi ikke er blevet klogere i dag; vi ved sådan set ikke, om den her såkaldte plan findes, og om vi kan få den at se, og det er stærkt kritisabelt.

Spørgeren.

Tak for det. Mener ordføreren som andre ordførere, og er det vigtigt for Alternativet, at stemmeberettigede danskere får et fysisk valgkort, og at vi ikke skal være i en situation, hvor rigtig mange bliver henvist til digitale løsninger, som i hvert fald visse borgere ikke er trygge ved?

Ordføreren.

Ja, det synes jeg bestemt, og jeg er rigtig glad for at se, at flere partier var inde på det. For selv om man kan stemme uden et valgkort, er pointen jo, at valgkort er en påmindelse om, at vi har valg. Vi ved også, at der kan være nogle sociale forskelle, hvad angår om man har et id, og om man synes, det er besværligt at finde frem. Lande, hvor man skal stemme med id, har typisk udfordringer med valgdeltagelsen. Vi ved også, at valgstederne ikke nødvendigvis er gearet til at skulle håndtere, at mange borgere kommer ned med et id og dermed skal have et erstatningsvalgkort. Så der er rigtig mange gode grunde til, at fysiske valgkort skal frem rettidigt til alle borgere.

Hr. Peter Have, Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare lige høre: Dao har jo overtaget et område, som er ret komplekst. Det er et ret stort område. Jeg synes jo i virkeligheden, at dao faktisk har gjort en ret god indsats for at komme i mål med det. Det, som jeg så oplever, er, at når der så sker nogle fejl, er dao meget ærlige og går åbent ud med det. Direktøren går ud og fortæller om de her fejl, der er sket, og lægger dem helt åbent frem. Så det betrygger mig i, at den her virksomhed er en ærlig virksomhed, som gør alt, hvad de kan, for at bringe posten ud. Er det ikke noget, ordføreren tager med ind i overvejelsen om, hvorvidt dao kan løfte den her opgave eller ej?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for et godt spørgsmål. Jeg er faktisk ærgerlig over, at jeg, i modsætning til hvad jeg normalt plejer at gøre, skal være konkret med en navngiven virksomhed. Det bryder jeg mig faktisk ikke om som folketingsmedlem – heller ikke med navngivne borgere eller andre aktører. Men det bliver man jo nødt til at gøre lige i denne situation, fordi det er meget specifikt én virksomhed, der arbejder med det. Men når det så er sagt, sætter jeg faktisk pris på den ærlighed, som dao har udvist. Jeg er enig med ordføreren i, at der ingen tvivl er om, at de tager det her meget alvorligt, altså de udfordringer, der har været. Jeg synes også som folketingsmedlem, det er rart, at direktøren selv siger, at der altid kan ske fejl i systemet og man derfor ikke kan garantere, at valgkortene leveres, for det betyder, at vi som Folketing har noget at reagere på. Så jeg værdsætter ærligheden, men det er ikke nødvendigvis betryggende.

Spørgeren.

Det fører mig hen til, at de fejl, der så har været, når de har været ude at være ærlige om det, jo altså eksempelvis har haft at gøre med en medarbejder, som er blevet fyret, og som har været lidt irriteret over det. Så har han smidt nogle breve væk. Eller det har været et helt bur af post, som er blevet sat et forkert sted hen af en medarbejder, og så har man ikke været opmærksom på det. Altså, alt det her munder jo i, at noget af den her ærlighed er der. Når så direktøren siger, at han ikke kan garantere hundrede procent for den her uddeling, er det jo, fordi der kan ske alle mulige former for ting og sager, som er ude af hans hænder. Derfor synes jeg bare, at vi skal være imødekommende over for dao og deres tilgang til det.

Ordføreren.

Ja, lige præcis. Når dao siger, at der altid kan ske nogle fejl i deres systemer her op mod første gang, når de skal levere valgkort, så tænker jeg da bare, at det er en anledning til, at Folketinget og regeringen tager ansvaret på sig og sørger for, at der er en nødplan, og at vi får den nødplan at se. Det er jo sådan set, som jeg ser det, dao, der siger: Vi kan ikke være helt sikre. Det er ikke godt nok for mig, og det burde ikke være godt nok for Folketinget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til hr. Mads Olsen fra SF.

Tak for ordet. Jeg synes jo egentlig ikke, at det, vi snakker om i dag, kun relaterer sig til et valgkort, der kommer med posten eller måske ikke gør. Jeg synes egentlig, at det relaterer sig mere til demokratiet, og hvilken bedre fysisk lokation at snakke om det i er der end denne Folketingssal? Vi er jo alle sammen valgt på et folkeligt mandat i et par år. Vi kan aldrig være sikre på at blive genvalgt, men i den tid, vi er så heldige og privilegerede at sidde herinde, må vi forvalte det mandat, vi har fået af borgerne, og lede landet bedst muligt sammen og sikre, at den næste valghandling også kan finde ordentligt sted. Og der må jeg bare sige, at der synes jeg, at et flertal i Folketinget ikke har været det ansvar voksent. Jeg kan ikke på baggrund af de informationer, vi har fået, se, at vi kan gå til folketingsvalg med ro i maven. Man har valgt at sige, at PostNord ikke længere skal have penge for at dele post ud i særlig tyndt befolkede områder. Det var det, befordringspligten var til for, altså for at sikre, at man kunne dele post ud, også i de tyndt befolkede områder, hvor der ikke er noget profitgrundlag for at dele post ud. Det har man så fjernet. Så kommer en privat virksomhed ind og skal, måske her lige 2 måneder efter at man har overtaget opgaven, stå med en ekstra stor opgave, som er at dele valgkort ud. Det er oven i alle de ting, man allerede skal dele ud: kort fra kommunen, kort fra retssystemet, breve fra hospitalet osv. Og vi kan se ret tydeligt, at der er store problemer med, at det kommer frem. Vi har chefer fra kommuner på Lolland-Falster, der siger, at det her kan man simpelt hen ikke være bekendt, og det kan man heller ikke. Så får vi at vide, at der er en plan, men vi kan ikke se planen, og derfor er den følelse, jeg sidder med i kroppen, ligesom når Egon Olsen i Olsen-banden siger: Jeg har en plan. Jo tak, det kan jeg så ikke rigtig bruge til så meget. Jeg synes også, at det er en skam, at Folketinget ikke har set den plan. Jeg er i hvert fald aldrig stødt på den. Jeg kan så også forstå, at regeringspartierne heller ikke er stødt på den, og en af Folketingets fornemste opgaver er jo netop at kunne kontrollere regeringen og sikre sig, at den har styr på noget af det allerhelligste i det her demokrati, nemlig at valghandlingen kan udføres ordentligt. Men når regeringen åbenbart ikke kan præsentere sin valgplan for Folketinget, og det samme gælder partifæller her i regeringen, er den opgave jo de facto blevet sat ud af spil, og det synes jeg er ærgerligt. Jeg har den store bekymring, at de her brevkort, ikke valgkort, ikke kommer frem i store dele af landet, især i de tyndt befolkede dele af landet. Det er min helt ærlige frygt. Så er det også yderligere forstærket af valgforskere, der begynder at snakke om omvalg, hvis vi forestiller os den situation, at en lokalt valgt kandidat ude på landet, hvor jeg selv er født og opvokset, ikke får den tilslutning, han eller hun måske kunne have fået, fordi valgkortene aldrig nåede frem. Man kunne derfor enten misforstå, om man kunne stemme eller ej, eller det kunne være sådan, at der, når man mødte op til valgstedet for at stemme, var så lange køer, at det mindede om et godt tilbud nede i SuperBrugsen, så man ikke kunne stille sig i kø, fordi valget skulle være i starten af marts her. Det er den frygt, jeg sidder med. Når vi ikke kan se den her nødplan, kan jeg heller ikke være sikker på, at der bliver taget hånd om det her. Jeg synes, at der bør ligge en plan for, hvordan valgkortene kommer frem, og hvis ikke det sker, synes jeg, at der skal ligge en plan for oplysningskampagner, så de valgtilforordnede får de ekstra ressourcer, det kræver at håndtere den store opgave, de står over for som følge af regeringens svigt her. Tak for ordet.

Fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg kan forstå, at ordføreren heller ikke har læst den omtalte nødplan, som vi har talt om i dag. Men ordføreren har jo også selv stillet et skriftligt spørgsmål, S 555, og har netop fået svar på, om ministeren kan garantere, at dao kan uddele valgkort rettidigt. Der får ordføreren den 12. februar i år et svar, hvor ministeren skriver, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at KOMBIT har indgået en aftale med dao om omfordeling af valgkort på vegne af kommunerne efter den 1. januar. Og så er der også reference til noget koordination med KL. Mener ordføreren, at ordføreren med det her svar fra ministeren har fået et retvisende svar, såfremt det skulle vise sig, at der faktisk ligger en yderligere nødplan, vi ikke har set?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det svar, jeg fik, da godt nok var en dårlig fødselsdagsgave fra ministeren. Jeg synes ikke, at jeg på baggrund af det svar blev særlig betrygget i, at der var en plan. Efter at jeg læste det svar, tænkte jeg også: Okay, der er der godt nok ingen plan, overhovedet, i tilfælde af at valgkortene ikke kommer frem. Det burde ellers være rimelig simpelt at sige, at der kommer en oplysningskampagne, og at der bliver brugt massive beløb på facebookkampagner målrettet yderområderne, de unge og måske også de ældre osv. Samtidig bør man også sige til kommunerne, der kan opleve en udfordring med det her: I får en blankocheck til at hive kommunalt ansatte ind til at stå på valgstederne, så vi sikrer, at vi ikke står med køer, så langt øjet rækker. Jeg følte mig ikke betrygget.

Spørgeren.

Tak for det. På den baggrund og med det svar, ordføreren får, som præcis adresserer det, vi taler om i dag, mener ordføreren så ikke, at såfremt der ligger den plan, altså en konkret plan for valgkort, som transportministeren i dag har talt om til Ekstra Bladet, så burde den have været omtalt mere specifikt i det svar fra transportministeren, ordføreren fik på netop samme spørgsmål den 12. februar?

Ordføreren.

Jo, for hvis ministeriet havde sagt, der var en nødplan, så havde jeg spurgt: Hvad ligger der i den? Det er jo vores opgave som folketingsmedlemmer at kontrollere regeringen, og det er svært at kontrollere regeringen i forhold til dens nødplaner, når den ikke oplyser os om, at der er en nødplan. Det gør jo unægtelig arbejdet lidt sværere som folketingsmedlem, og det synes jeg bare er ærgerligt, for det kommer til at føre til dårligere politik, der bliver produceret herindefra.

Hr. Peter Have, Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Ordførerens tale får det til at lyde, som om postuddelingen i Danmark er kollapset. Altså, dao har overtaget udbringningen af dansk post. Vil ordføreren så ikke anerkende, at de gør et rigtig godt stykke arbejde og får udbragt rigtig meget post, at der er nogle små fejlmargener, og at det ikke er sådan, at det er 30 pct. af posten, som ikke kommer ud? Det kommer til at lyde, som om posten slet ikke kommer ud, og jeg vil bare gerne have, at ordføreren forholder sig til, at det ikke er så slemt, som der lige blev givet udtryk for her.

Ordføreren.

Vi ser jo det billede, vi har nu, med et par millioner breve om måneden, som dao håndterer lige nu. Så skal de så oven i det også lige håndtere ekstra 4 millioner valgkort her potentielt om et par uger. Så tror jeg godt, at vi måske kan ende i en situation, hvor 10 pct. af posten ikke når frem og borgere ikke får at vide: Der er truffet den her afgørelse i kommunen, og du har den her frist til at klage. Det ser vi allerede lige nu, men det vil blive yderligere forstærket af, at man får den her kæmpe ekstra opgave, som valgkort jo nu engang er. Jeg synes egentlig også, at den nuværende socialdemokratiske finansordfører, hr. Benny Engelbrecht, sagde det meget fint. Han sagde nemlig, at nu har dao og højrefløjen igen og igen sagt, at hvis bare vi privatiserer og liberaliserer det her område, så kommer det hele på magisk vis til at blive meget bedre – og det er ikke det, vi ser lige nu. Nu har den her virksomhed budt ind på opgaven og i årevis sagt, at de ville kunne gøre det meget bedre. Så er det også tid til at bevise det.

Hr. Peter Have.

Så bliver ordføreren lige nødt til at besvare det her spørgsmål: Har dao gjort det betydelig dårligere end PostNord?

Ordføreren.

I den test, der var fra Trafikstyrelsens side, og som jeg kommenterede på for et år siden via et udvalgsspørgsmål, som man kan finde, mistede dao, så vidt jeg husker, fem gange så mange kort som PostNord, hvilket allerede dengang fik mig til at råbe vagt i gevær og ministeriet til bare at sige: Det er helt fint, at man mister fem gange så mange kort som PostNord. Man har også haft 15.000 klager over manglende levering af breve på bare et par måneder. Vi ser også en anmeldelse fra Region Syddanmark, fordi man ikke overholder persondataloven. Det har jeg ikke oplevet med PostNord.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Det afslutter ordførerrækken. Derfor byder jeg nu velkommen til transportministeren.

Tak for det, formand, og tak for debatten, som hurtigt kommer til at handle om alt muligt andet end valgkort, og det er selvfølgelig også forståeligt, at det kan være svært at dele de to ting op. Jeg kan også forstå, at der er nogle, der er blevet overraskede over, at man har glemt, at der var den her nødplan i beredskabslovforslaget i december, som er skrevet ind i postloven, som er det, jeg henviser til i Ekstra Bladet. Jeg kan ikke svare på, om det er formuleret knivskarpt, eller om det kan misforstås, men som jeg sagde på talerstolen i min første runde heroppe, er der tale om en aftale mellem KL og KOMBIT og dao. Men på trods af det vil jeg gerne svare på spørgsmålet om, hvad det indeholder. På den måde er det sådan set også meget smukt, at der kommer en ny knætackling i forbindelse med S 555, hvor man så henviser til, at ministeren siger noget misvisende, og at han ikke svarer korrekt og alt muligt. Det gør jeg selvfølgelig. Selvfølgelig svarer jeg korrekt. Jeg blev ikke spurgt til det, ordføreren refererede til jeg blev spurgt om. Jeg blev spurgt til, om jeg var tryg ved, at dao skulle stå for udsendelsen af valgkort. Jeg blev ikke spurgt til, hvad der er af nødberedskaber, hvis de ikke lykkes med det. Derfor svarer jeg på det, jeg bliver spurgt om. Jeg synes faktisk, det er meget smukt, og jeg insisterer på kun at svare på det, jeg bliver spurgt om, og ikke al mulig udenomssnak. Jeg har selvfølgelig selv været almindeligt folketingsmedlem og fået svar, som var meget, meget lange, som om der var et eller andet, som skulle forsvinde i tågerne. Derfor insisterer jeg på at svare på præcis det, jeg bliver spurgt om. Jeg blev også spurgt om, hvad jeg synes om privatiseringen af posten, eller hvad konsekvensen er, og det spørger jeg så om i svaret ved at sige: Jeg ved ikke rigtig, hvad det så skulle betyde; det skete jo i 2011. Så jeg svarer præcis på det, jeg bliver spurgt om. Jeg kan så forstå, at årsagen til, at man henviser til de her eksperter, man gør, hvilket er årsag til forespørgselsdebatten, skyldes en valgforsker med speciale i partiers kommunikation og vælgeradfærd osv. Jeg troede, at de eksperter, man henviste til, var nogle, som havde med transport eller den slags at gøre, men pyt med det. Min store pointe er, som jeg også sagde i første runde – og man må gerne fordreje det; jeg synes bare, at det gør det mere mudret for folk – at KOMBIT, som er ejet af KL, står for valgkortene, og det gør de stadig væk, også selv om vi er sidst i debatten. De har lavet en aftale med dao, og det har ikke noget med mig at gøre, men jeg stiller mig gerne til rådighed og svarer på de spørgsmål, jeg kan. Jeg blev spurgt om: Hvorfor i alverden har du ikke fremlagt den plan og den aftale, de har indgået? Det er jo lidt ude af mine hænder, men jeg kan da godt spørge dem, om de vil fremlægge den plan og den aftale, de har lavet. Så har vi, ansvarlige partier, lavet en nødplan i undtagelsestilfælde, som kan handle om e-Boksnedbrud og andet, hvor vi skal have vigtig kommunikation ud, og hvor vi så i postloven kan bede samtlige postvirksomheder – jeg tror, der er 21 registrerede postvirksomheder i Danmark – om at smide, hvad de har i hænderne og gå i gang med at dele de kasser af breve ud. Groft sagt kommer det jo ikke til at ske, for 2 millioner husstande er trods alt heller ikke flere husstande for professionelle postvirksomheder og slet ikke, når de kan tage dem i den rækkefølge, hvor de kommer lige efter hinanden. Så ja, vi har nogle værktøjer, som vi aldrig har haft før, til at håndtere den her situation. Så lad nu være med at påstå sådan noget med, at man ikke synes, at valgkort er vigtige, at det er et udtryk for, at det er lige meget, og tænk nu, hvis dit og dat. De valgkort skal ud! Og det kommer de, for kommunerne har lavet det her udbud, og vi har fået lavet en nødplan i form af den her beredskabsplan, hvor vi kan sætte ind. Jeg redegjorde for den på talerstolen, og jeg kan godt sætte flere ord på den, når jeg om lidt får nogle spørgsmål igen.

Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal bare lige have det helt på det rene: Når ministeren så i dag også taler om en nødplan og en valgkortsplan til Ekstra Bladet, er det med reference til, hvad der blev vedtaget med lovforslag nr. L 57 og det, der står der om omdeling af post, ja eller nej? Er det den plan, der blev omtalt i Ekstra Bladet som en nødplan og en valgkortsplan?

Ministeren.

Jeg har ikke set, hvordan jeg er citeret i Ekstra Bladet, men det, jeg henviser til i Ekstra Bladet, er, at der er en plan. Den er blevet lavet af KOMBIT og dao. Den følger KOMBIT sammen med dao, og vi følger den fra Transportministeriets side med dao, sådan at vi kan gribe ind i henhold til L 57 med ret til at kunne tage de her kasser, som jeg beskrev i min første tale er sorteret neutralt, så alle postvirksomheder kan træde til og uddele dem om nødvendigt. Derudover vil jeg bare understrege i debatten i dag, at jeg måske skal sætte nogle flere ord på markedssvigt og beredskabsplan. Markedssvigt, og hvornår vi skal træde til med postloven på det område, har intet med den her nødsituation at gøre. Der skal ikke konstateres et markedssvigt, før vi træder ind. Det kan vi gøre i enhver ekstraordinær situation.

Spørgeren.

Tak for det. Det er bare, fordi når man laver en søgning i L 57, som blev vedtaget i december 2025, indgår ordet valgkort ikke i loven, der blev vedtaget. Hvad mener ministeren om, at samtlige ordførere her i dag ikke mindes at have set en beredskabsplan for, hvad der skal ske, hvis der kommer problemer? Nu kan jeg ikke citere ministeren ordret fra de indledende bemærkninger, men jeg husker noget med, at ministeren sagde noget om en dag til dag-plan, hvor der bliver fulgt op og man følger det nøje. Hvor i det, der er aftalt, ligger den dag til dag-plan? Og vil ministeren oversende den hurtigst muligt, såfremt den er lavet?

Ministeren.

Valgkort er klart ifølge postloven en del af det, man vil definere som, hvad skal man sige, kritiske informationer fra det offentlige, som skal ud til borgerne. Det er rigtigt, at samtlige eksempler ikke er refereret, men det er, fordi der er lavet en ikkeudtømmelig liste. Så det er klart en del af det. Hvis ordføreren så ville lytte til mine svar – for nu har jeg lige brugt min første taletid på at beskrive dag til dag-planen – så er det en plan, som er lavet i et samarbejde mellem de ansvarlige parter, KL, KOMBIT og dao, og som de følger, og som vi følger.

Tak! Jeg tror, vi går til næste spørger. Der skal nok blive mulighed for at svare på det igen, tror jeg. Hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Hvad er det helt præcis, KL og KOMBIT kan? Kan de, siden der er en dag til dag-plan, sige til de kommunalt ansatte: Hør her, nu får I en blankocheck, og I skal bare skynde jer ned til det her valgsted nede på Lolland-Falster, for vi kan se, at der ikke er nogen der, der har fået deres valgkort? Hvem har den bemyndigelse? Hvad ligger der i det? Har man f.eks. en plan, hvis der ikke kommer nogen som helst valgkort ud i Nørre Nissum, på Lolland Falster eller andre steder, hvor kommunen får en blankocheck til at sige: Vi køber ti printere til valgkortene, for vi har kun én lige nu; vi sætter alle mand ind, for vi vil ikke have alt for lange køer; og vi laver en eller anden oplysningskampagne, hvor vi skriver ud i e-Boks, reklamerer på sociale medier, bruger bannerreklamer, eller hvad der nu end skal til? Hvem har den bemyndigelse, og hvornår kan man forvente at den træder i kraft?

Ministeren.

Jeg beklager, at spørgeren desværre ikke havde mulighed for at være til stede i salen, da jeg lige gennemgik det tidligere, men jeg skal se, om jeg kan nå det på den afsatte tid. Som jeg redegjorde for, da vi startede dagsordenspunktet, ligger der en plan og en aftale mellem KOMBIT og dao. Nu ligger papirerne nede på min plads, fordi jeg har redegjort for planen, men den siger noget med, at dag nr. minus 5 skal alle valgkort være ude. Ergo har vi i hvert fald i yderste nødstilfælde de her 4 dage til at få valgkortene ud med alle andre postvirksomheder, men vi reagerer naturligvis inden. For dao har ifølge planen 8 dage, hvorefter de skal være leveret. De planlægger selv efter, at de er udbragt efter 5 dage. Sker der mod forventning det, at de ikke kan levere på det, kan vi med loven, den nye postlov, som ordføreren faktisk selv har stemt for, gribe ind politisk og så bede en hvilken som helst postvirksomhed om at smide, hvad de har i hænderne, og få de her valgkort ud.

Tak for det. Så blev det spørgerens tur.

Jeg er med på, at vi kan gøre den del af det. Vi har også stemt for den lov, fordi vi syntes, det var fornuftigt at have et nødberedskab. Men jeg kan stadig væk ikke høre ministeren sige, at der er et nødberedskab for den situation, at valgkortene ikke kommer frem. Så hvis vi står der 4 dage før og valgkortene ikke kommer frem og vi kan se, at de andre transportvirksomheder, vi har udbudt opgaven til, siger, at der er en sandsynlighed for, at de ikke kan nå det hele, hvad er planen så, når man står 3-4 dage før valget, for at sikre flere valgtilforordnede, informationer til borgerne om, at man godt kan stemme, og andre nødvendige tiltag, der skal sikre, at valghandlingen kan forløbe ordentligt – og ikke kun, at valgkortene kommer ud?

Tak for det. Så er det ministeren.

Det var jeg også lidt inde på indledningsvis, og jeg blev også spurgt dernede: Hvad nu, hvis trykkerne, der skal lave valgkortene, nedlægger arbejdet, og hvad nu hvis? Det, som jeg sagde tidligere, var, at det her er en forholdsvis ukompliceret opgave, fordi KOMBIT har en aftale med dem, der skal producere kortene. De trykker dem, de pakker dem, og de sorterer dem i kasser efter cpr-nummer koblet på adresser. Det er der kørt test på, og man følger hele tiden med i, hvor mange fejl der er i forhold til registre osv. De kasser kan udleveres. Det er ikke nogle, der er lavet til dao specifikt – altså, det bliver de jo så – men hvis det skulle ske, at dao af en eller anden årsag svigter på grund af arbejdsnedlæggelser eller andet, kan de kasser gives til en hvilken som helst anden godkendt postvirksomhed, som skal udbringe dem.

Tak for det. Så er vi foreløbig fremme ved den indtil nu sidste spørger. Fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak til ministeren for at gå på talerstolen her til sidst. Vil ministeren fremlægge den konkrete plan, som dao og KOMBIT har lavet, og hvordan ministeriet under valgkampen følger op på den, både for Folketinget og for offentligheden?

Ministeren.

Jeg forstår faktisk ikke den her mistænkeliggørelse, i forbindelse med at man fra Enhedslisten side har spurgt samtlige ordførere: Har I set den her hemmelige plan, som ministeren ikke vil lægge frem? Jeg sagde det faktisk i min indledende tale: Det er en plan og aftale på den del af kontoen, der er indgået mellem KOMBIT og dao, og jeg har den ikke – jo, jeg har jo sådan set set den – men jeg kan spørge, om det er noget problem at udlevere den. Det går jeg ikke ud fra at det er, og jeg går også ud fra, at den er mobil. Men på en eller anden måde tilkommer det jo ikke mig. Men jeg har da aldrig hørt om en offentlig virksomhed eller kommune, som ikke ville udlevere den slags ting og sager. Så det går jeg stærkt ud fra. Men det tilkommer jo sådan set ikke mig. Grunden til, at der er så mange, som spørger, hvad det er for en hemmelig plan, er ikke, at den er hemmelig. Men det er bare ikke en, som vi har lavet, for så havde vi ligesom inddraget postkredsen i det. Nu har man har spurgt til: Hvorfor har I bare lavet en plan, vi ikke har hørt om? Til det vil jeg sige: Det er en aftale mellem to parter.

Fru Christina Olumeko.

Det bliver jo en sag for Folketinget, fordi vi har vedtaget i postaftalen og senere i L 57 netop, som ministeren siger, at ministeren kan udpege postvirksomheder, der skal foretage brevomdelingen, hvis det bliver nødvendigt. Derfor er det jo relevant for Folketinget at få at vide, hvordan Transportministeriet følger op på den aftale mellem dao og KOMBIT. Jeg hører ministeren bekræfte, at begge dele, altså både dao og KOMBITs aftale, men også, hvordan ministeren og ministeriet følger op på aftalen i løbet af valgkampen, vil blive tilsendt Folketinget. Vil ministeren bare lige bekræfte det, så der ikke er tvivl?

Ministeren.

Igen vil jeg sige: Det er ikke min plan, men jeg erfarer den plan og kommer til at respektere den plan, der er, og vi kommer til at følge den tæt. Og selvfølgelig er den ikke hemmelig. Derfor vil jeg jo spørge til: Er den, vi har haft i hænde nu, den nyeste, der er tilgængelig, og er det noget problem, at vi oversender den? Jeg vil måske bare slutte af med nu, hvor jeg kan høre, at det er sidste spørgsmål, at man måske skal huske på daos reaktion – min svartid i den anden korte bemærkning er ikke så lang. Men 100 pct. valgkort har vi faktisk aldrig haft. Vi har aldrig haft valgkort 100 pct. leveret. Men nu kommer vi den her gang til at registrere: Hvad er årsagen til, at det ikke bliver leveret? Er det en fuld postkasse, er det en adresseflytning, eller hvad er årsagen?

Så nåede vi til vejs ende. Tak til transportministeren. Der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, og derfor vil jeg nu give ordet til ordføreren for forespørgerne, som får ordet for at afslutte og afrunde debatten.

Tak for en god debat – også en lidt mærkelig debat. Vi startede jo forespørgselsdebatten på det grundlag, at der har været nogle udfordringer med postlevering i Danmark, der har skabt utryghed om levering af valgkort til det nærtstående folketingsvalg. Det er en utryghed, som jo også blev styrket af, at der har været nogle lidt uklare svar på nogle folketingsspørgsmål, der handlede om, hvad man ville gøre i det tilfælde, at valgkortene ikke blev leveret rettidigt. Det, vi er blevet klogere på i dag, er, at ministeren – og det er blevet bekræftet fra talerstolen før – vil fremsende, hvordan Transportministeriet under valgkampen følger op på leveringen af valgkort, og også den aftale, som dao og KOMBIT har indgået. Der er det centralt, at når vi får den nødplan, som jo ikke før har ligget åbent tilgængeligt, som det ellers fremgik af Ekstra Bladet, så skal vi også have at vide, hvad man gør i den nødsituation, hvor valgkortene ikke kommer ud, som ministeren ellers fik fremhævet før. Hvis ikke de kommer ud, hvad gør man så på valgstederne? Hvis der skal printes erstatningsvalgkort i hobevis, hvad gør man så for at håndtere de køer? Det bør også være en del af en sådan nødplan. Det forventer Alternativet og Enhedslisten, og jeg tror, vi er flere partier efter debatten i dag, der forventer det niveau af en nødplan, når det handler om trygheden for afholdelse af folketingsvalget. Dermed kan jeg jo også afslutte på et lidt mere oplyst niveau, i hvert fald i den forstand, at jeg er glad for, at ministeren nu går med til at fremvise den nødplan, som ministeren har lavet, og hvordan man følger op på levering af valgkort under folketingsvalget. Og det forventer vi ganske hurtigt fra ministeren. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forespørgerne, fru Christina Olumeko fra Alternativet. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil først finde sted torsdag den 26. februar 2026. Hermed er forespørgslen sluttet.

Mødet udsættes til kl. 15.15.

Mødet er udsat. (Kl. 14:43).

Mødet er genoptaget.

Fra Tobias Grotkjær Elmstrøm (M), der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at han fra og med den 26. februar 2026 – det er i morgen – atter kan give møde i Tinget. Henrik Rejnholt Andersens hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.

Der er ikke mere at foretage i det her møde.

Tak for ordet, tak for ordene, og også tak til baglandet, hvad enten de sidder oppe på tilskuerpladserne eller har kigget med bag skærmen.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 26. februar 2026, kl. 10.00. Jeg henviser til Folketingets hjemmeside, hvor man kan finde dagsordenen.

Den første, der har æren af at komme herfrem med spørgsmål til forsvarsministeren, er fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Jeg skal høre, om der er en minister på vej. Vi afventer lige ministeren. Er der nogen, der har set en udenrigsminister?

Jeg tror lige, vi bliver nødt til at udsætte mødet i 5 minutter. (Formanden ringer med klokken).

Mødet er udsat. (Kl. 17:29).

Mødet er genoptaget. Ordføreren for forslagsstillerne, Trine Pertou Mach, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak for det. Arbejdet for at håndhæve folkeretten og bekæmpelsen af straffrihed for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og andre lignende internationale forbrydelser går som en rød tråd igennem skiftende danske regeringers arbejde for at sikre opretholdelsen og udbygningen af en regelbaseret verdensorden. Det er en orden, som små stater som Danmark er fuldstændig afhængige af. Danmark har historisk været en drivende kraft bl.a. bag oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol og har generelt bidraget aktivt til at sikre, at krigsforbrydelser og andre grove internationale forbrydelser ikke forbliver ustraffede. Lige nu oplever vi, at både det globale og det nationale pres på den globale retsorden og dens institutioner er meget voldsomt stigende. Med en plads i FN's Sikkerhedsråd har Danmark en unik mulighed og et unikt ansvar for at prioritere og være fortalere for at styrke og fremme den globale orden. Som udenrigsministeren ad flere omgange, bl.a. i et debatindlæg i 2023, har fastslået, hænger retsforfølgelse af krigsforbrydere uløseligt sammen med Danmarks klare profil på menneskerettighedsområdet. Det synspunkt er forslagsstillerne i Enhedslisten fuldstændig enige i. Kampen mod straffrihed for internationale forbrydelser er universel og bygger på principper, der gælder alle lande og alle regeringer uanset ideologisk ståsted eller internationale allianceforhold. At der er begået alvorlige internationale forbrydelser af såvel Hamas som af den israelske regering fra den 7. oktober 2023 og frem, er hævet over enhver tvivl. Med Danmarks tilslutning til Romstatutten har vi en forpligtelse til at pågribe personer, der er eftersøgt af straffedomstolen, herunder også den israelske premierminister, og udlevere dem til retsforfølgelse, hvis de sætter fødderne på dansk jord. Vi kan også gøre andet. Vi kan styrke retsforfølgelsen af krigsforbrydere ved bl.a. at styrke Den Internationale Straffedomstol, og det er det, forslagsstillerne med dette beslutningsforslag ønsker at samarbejde med regeringen om at regeringen gør ved at tilføre yderligere ressourcer til straffedomstolen. Jeg ser meget frem til debatten. Tak.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er udenrigsministeren.

Tak for ordet, formand, og tak til forslagsstillerne for at rejse denne vigtige debat – af princip er alle debatter i denne sal jo vigtige, men denne er det i særlig grad. Jeg vil gerne starte med helt overordnet at understrege, hvad der egentlig burde være overflødigt og forhåbentlig er åbenlyst, nemlig at Danmark bakker fuldt ud op om den internationale retsorden og de institutioner, som vi i fællesskab har skabt. Det er og forbliver en hjørnesten i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Med det in mente vil jeg gerne adressere forslaget om at tilføre yderligere ressourcer til Den Internationale Straffedomstol øremærket – øremærket – retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i Israel og Gaza. Danmark har på tværs af skiftende regeringer været en fast støtte af Den Internationale Straffedomstol, som yder et helt afgørende bidrag i kampen mod straffrihed for at opnå retfærdighed for de utallige ofre for internationale forbrydelser over hele verden. På globalt plan er opbakningen til internationale regler desværre vigende. Det gør det endnu mere vigtigt ikke mindst for et lille land som Danmark at stå vagt om den regelbaserede verdensorden. Danmark er et foregangsland, når det gælder demokrati og retssikkerhed, både på det nationale plan og det internationale plan, og Danmark var derfor også med fra starten, da straffedomstolen blev oprettet for nu mere end 25 år siden. Vi har lige siden været en urokkelig støtte af straffedomstolen – det gælder både politisk, økonomisk og praktisk. Derfor yder vi selvfølgelig også årlige bidrag til domstolens drift, og vi har gentagne gange også tilført domstolen ekstraordinære ressourcer. Det har vi gjort gennem sekundering af nationale eksperter til domstolen. Danmark har givet ekstraordinære finansielle bidrag til både domstolen og domstolens offerfond. Danmark har både i år og sidste år, hvor domstolen har været under ekstraordinært pres, valgt at betale vores bidrag til domstolens drift allerede i januar for at sikre likviditet. Med al den støtte er det op til straffedomstolen som uafhængig international domstol selv at beslutte, hvordan man vil anvende midlerne mest hensigtsmæssigt. Her er der noget principielt: Vi ønsker ikke at øremærke vores donationer; vi ønsker at være respektfulde i forhold til domstolenes uafhængighed. Endelig har Danmark jo så som en del af sin fokus på Ruslands angrebskrig mod Ukraine ydet praktisk støtte til ICC, i form af at Rigspolitiet har sendt tre efterforskningshold til Ukraine i regi af ICC for at bidrage til efterforskningen af krigsforbrydelser. Derfor er situationen den, at vi vil fortsætte med at støtte domstolen økonomisk. Vi vil også fortsætte med at støtte domstolen politisk. Den politiske støtte viser vi på flere måder: Vi støtter domstolen, når vi gang på gang tager afstand fra de russiske og amerikanske sanktioner mod domstolen. Vi støtter domstolen, når vi i Sikkerhedsrådet påtager os rollen som kontaktpunkt for straffedomstolen. Her bistår vi med de kvartalsvise briefinger af Sikkerhedsrådet om Libyen og Darfur, som forestås af domstolens anklager. Senest har vi så yderligere understreget vores støtte ved for første gang nogen sinde at opstille en dansk kandidat til valget som dommer ved straffedomstolen. Det er et valg, der finder sted i december i indeværende år, og det danske kandidatur er jo med til at understrege Danmarks fuldtonede opbakning til den internationale retsorden og stærke internationale institutioner. Jeg vil så adressere den anden del af forslaget, nemlig spørgsmålet om at lægge pres på Israel for at sikre, at efterforskning og retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i Gaza fra 2023 og frem kan finde sted. Jeg er enig i, at det er vigtigt at dokumentere eventuelle krænkelser begået af alle parter i konflikten. I forhold til netop Gaza findes der allerede et antal internationale mekanismer, der har til formål at monitorere og dokumentere situationen i både Israel og Palæstina. ICC har som bekendt en efterforskning af situationen i Palæstina, som stadig er i gang. Straffedomstolens arbejde er ud over anklagemyndighedens egen efterforskning og bevisindsamlingsarbejde baseret på dokumentation fra en række forskellige kilder, herunder FN-organisationer, rapporter fra civilsamfundsorganisationer og vidnesbyrd fra individer. Derudover er der retssagen ved Den Internationale Domstol, altså ICJ, i modsætning til ICC, hvor Sydafrika har anlagt sag mod Israel for brud på folkedrabskonventionen. Det er en sag, der fortsat verserer. Også her vil dokumentation og beviser fra en række forskellige kilder blive brugt. Tillige er der den særlige FN-undersøgelseskommission, der blev nedsat i 2021 af FN's Menneskerettighedsråd for at undersøge mulige krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne. Regeringen støtter instansernes uafhængighed, ligesom vi bakker op om deres adgang til de besatte palæstinensiske områder, herunder Gaza.

I den forbindelse udnytter vi de diplomatiske platforme, som vi har til rådighed. Det gælder selvfølgelig også vores plads i Sikkerhedsrådet, som bl.a. har været brugt til at fastholde et pres på Israel og opmærksomhed på situationen i Gaza, herunder bl.a. ved hasteindkaldelser af møder, og ved at vi har været medfremsættere af resolutioner om den humanitære situation i Gaza. Så lad mig ligesom prøve at opsummere og afslutte ved at sige, at regeringen er helt enig i hensynet bag forslaget, herunder ikke mindst at Den Internationale Straffedomstol skal have de nødvendige ressourcer til at kunne efterforske og retsforfølge de mest alvorlige internationale forbrydelser, både i Gaza og i resten af verden. Derfor arbejder regeringen allerede aktivt for, at domstolen får den nødvendige støtte både økonomisk og politisk, og vi bidrager selv. Så vores handlinger er, hvor vores mund er. Men ICC er en uafhængig domstol, som selv er bedst egnet – efter vores opfattelse – til at vurdere, hvordan dens ressourcer skal fordeles, og på den baggrund støtter vi ikke beslutningsforslaget. Men vi vil selvfølgelig fastholde vores aktive tilgang for at støtte både ICC og alle andre uafhængige internationale organisationer og mekanismer, der arbejder for at sikre retfærdighed i Gaza og andre steder. Med det vil jeg sige tak for muligheden for at få denne debat, som jeg også selv ser frem til.

Der er en kort bemærkning fra fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak til udenrigsministeren for jo faktisk fuldt ud at anerkende behovet for at signalere og i praksis støtte Den Internationale Straffedomstol, også i den nuværende situation. Der er jo to spor i den støtte, kan man sige. Det ene er det økonomiske, hvor der egentlig ikke som sådan er lagt op til en øremærkning. For jeg deler udenrigsministerens holdning om, at det ikke er stater, der skal øremærke, hvilke mulige forbrydelser der skal efterforskes; det skal straffedomstolen afgøre. Men vi ved de facto, at der ligger tre arrestordrer, der har med krigen i Gaza at gøre, så der er ekstra opgaver, også i straffedomstolen. Så det at kunne sikre, at der er en tilstrækkelig økonomi i straffedomstolen, er i virkeligeheden det, der er hensigten. Så er der det politiske, og jeg deler fuldt ud begejstringen for, at Danmark har stillet en kandidat til rådighed for straffedomstolen, men ved at sende penge ligger der også et politisk signal om, at vi fra dansk side fortsætter vores konsistente opbakning til lige præcis de internationale institutioner, der kan gøre, at stater og personer ikke kan føle sig straffri. Anerkender udenrigsministeren, at der er den dobbelthed i det, og at det derfor stadig væk kunne have værdi at udtrykke støtte til domstolen økonomisk?

Tak. Ministeren.

Det anerkender jeg fuldt ud, og jeg har så bare den opfattelse, at det sådan set også er det, vi gør. Vi støtter økonomisk, og som sagt har vi også gjort det – ligesom vi i øvrigt også har gjort i forhold til en række andre, hvad skal man kalde det, udsatte internationale organisationer – at vi har valgt at erlægge vores betalinger på en sådan måde, at pengene har fået merværdi, havde jeg nær sagt, altså ved at lægge dem i starten af året for at skabe likviditet. Så jeg synes sådan set, at vi gør det, vi med rimelighed skal gøre, også i kombination med de andre ting, jeg var inde på, som samlet ikke kan tegne et andet billede, end at Danmark altså entydigt bakker op om domstolen og domstolens integritet og uafhængighed.

Spørgeren.

Tak. Vi prøver faktisk ikke fra Enhedslistens side at indikere, at regeringen ikke støtter straffedomstolen, overhovedet, så det er en misforståelse, hvis det er det, udenrigsministeren får ud af beslutningsforslaget. Det handler i virkeligheden om, om vi fra dansk side kunne være endnu mere proaktive på den front. For vi har en høj status internationalt i vores forsvar for den globale retsorden og for vores fælles institutioner, og i en tid, hvor nu også USA pålægger enkelte dommere sanktioner af meget alvorlig karakter, bliver det desto vigtigere, at Danmark, nordiske lande og europæiske lande entydigt bakker op, både med fordømmelse, men også med, at vi i praksis styrker institutionerne. Og det er i det lys, forslaget skal ses.

Ministeren.

Det tror jeg jeg har forstået, og det har jeg sådan set også respekt for. Jeg håber så også, man har respekt for, at vi har nået den konklusion, at vi sådan set jo entydigt sender det signal ved det, vi gør. Og det er at betale vores bidrag og i øvrigt betale dem mere end rettidigt for at sikre likviditet og i øvrigt så også på de andre internationale platforme, vi optræder på, understrege den politiske opbakning bag domstolen og i øvrigt nominere en kandidat som dommer i straffedomstolen.

Dermed tak til udenrigsministeren. Vi går i gang med ordførerrækken og starter med hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Ja, og jeg er i dag substitut for hr. Flemming Møller Mortensen, der normalt er vores ordfører på udenrigsområdet, men som er på en tjenesterejse med Folketinget og derfor ikke kan give møde i dag. Derfor er det er det mig, der varetager opgaven her. Det er jo gennemgået fra udenrigsministerens side og også fra forslagsstillerne, hvad det egentlig er, vi debatterer her, så den del af talen vil jeg springe over og så kvittere for, at forslagsstillerne undervejs i forslaget anerkender Danmarks indsats på området, som er meget vigtig. Det er meget vigtigt, at Danmark løfter sin del af ansvaret og støtter op om den internationale retsorden og de institutioner, som vi også selv drager meget nytte af. I en urolig verden i de her år, hvor der også på forskellige måder sættes spørgsmålstegn ved den, og hvor fundamentet under den orden nogle gang angribes, er det meget vigtigt, at vi så tydeligt står bag den. Vigtigheden af den danske indsats er noget, vi allerede er bevidst om, og det er også et ansvar, som vi hele tiden har taget alvorligt, også undervejs i de seneste år, hvor der har været særlig grund til at bakke op om straffedomstolens drift. Danmark giver årligt 16 mio. kr. og har givet yderligere bidrag, som det også nævnes i forslaget. Det er vigtigt og klogt, at vores linje politisk er konstant her. Der har været forskellige diskussioner allerede, og jeg kan egentlig tilslutte mig det, som udenrigsministeren har bemærket og svaret. Og så vil jeg lægge til, at domstolen ved den seneste budgetforhandling, som jeg er orienteret, kun har bedt om en lille stigning i deres budget og altså ikke har givet udtryk for, at der er en stor ressourcemæssig mangel, men at budgettet egentlig er ok retvisende, i forhold til hvad de har brug for. Så jeg synes, det er rigtigt og godt, at Danmark årligt bakker op, og at vi har sørget for tidligt at betale vores kontingent, så at sige, så vi støtter likviditeten i straffedomstolens arbejde, og at vi også undervejs har givet ekstraordinær støtte til arbejdet. Desuden arbejder regeringen allerede aktivt med at presse på over for Israel for at sikre, at de lever op til deres folkeretlige forpligtelser. Det sker i flere spor, både direkte over for Israel, i Sikkerhedsrådet og igennem vores stemme i EU. Så det er positivt, at regeringen har en aktiv tilgang, når den støtter straffedomstolen, og dens tilgang er rigtig. Men i lighed med de argumenter, som udenrigsministeren gav for, at vi ikke skal gå ind og diktere arbejdet, men at de selv skal have lov at disponere, og at vi både betaler vores kontingent og har givet ekstra bidrag, støtter Socialdemokratiet ikke beslutningsforslaget her. Men vi synes såmænd, at det er godt, at vi har lejlighed til her fra Folketingets side at udtrykke stærk opbakning til det arbejde, der foregår, og det håber jeg vil stå klart efter debatten i dag, uanset om beslutningsforslaget så ender med at blive vedtaget eller ej, altså at det er en vigtig institution for Danmark, som vi bakker meget stærkt op om både politisk økonomisk. Tak for ordet.

Der kom lige i sidste øjeblik en kort bemærkning. Fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg ved godt, det er lidt utidigt at stille spørgsmål til en ordfører, der er standin for en anden, men jeg ved til gengæld, at ordføreren har stået her før og kender til tematikkerne. ( Jesper Petersen (S): Det er rigtigt). Så det er i virkeligheden et spørgsmål for bare at høre Socialdemokratiets position i forhold til, hvordan vi, ud over det, der er sagt, i virkeligheden kan bidrage til at sikre, at Israel åbner op for, at der kan komme efterforskere ind i Gaza. Man kan diskutere økonomien omkring den international straffedomstol. Noget andet er, hvordan de skal få deres viden og dokumentation, og det er jo et af de helt åbenlyse problemer og udfordringer ved den måde, som Israel har lukket Gaza af for udefrakommende på. Så hvad tænker Socialdemokratiet om den måde også at støtte retsforfølgelse og modvirkning af straffrihed på?

Ordføreren.

Der er jo, som jeg nævnte her, det arbejde, der er, og det pres, der er over for Israel for at efterleve deres forpligtelser. Det foregår politisk herfra og igennem de forskellige muligheder, Danmark har for det, både direkte igennem EU og i FN-sammenhæng. Der har været diskussion om Danmarks bistand til arbejde forskellige steder. Et andet parti i Folketinget, Venstre, har ønsket at skrue ned for det. Men en del af det, Danmark gør, er jo også at understøtte ngo'er, som også er med til at dokumentere ting, som sker i Gaza og andre steder, hvor man kan trække på den information, der kommer derfra. Og det at bakke op om den form for arbejde synes vi også er vigtigt, og det er jo noget, vi har gjort med væsentlige organisationer i det her område også igennem en årrække.

Ønskes der opfølgning? Nej. Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Vi går videre til Venstre og hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. I Venstre er vi helt enige i hensynet bag forslaget. Selvfølgelig skal der være de nødvendige ressourcer til at kunne opklare og retsforfølge forbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol. Derfor ser vi meget positivt på, at Danmark altid har støttet ICC, som det også er beskrevet af tidligere indlægsholdere, og også med ekstraordinære bidrag, når det har været nødvendigt. Danmark har altid været en stor støtte af ICC, som nævnt både politisk og gennem vores økonomiske bidrag. Vi har stillet vidensressourcer til rådighed, når det har været nødvendigt, og stået fast på den internationale retsorden, som ICC er med til at sikre, også når andre lande vakler. I en tid, hvor ICC er under markant pres, stiller Danmark ovenikøbet op med en ny kandidat, så vidt jeg er orienteret, dog af foreningens formand, så det kunne jo ikke blive finere, om jeg så må sige. Med hensyn til den del af forslaget, der direkte angår, at midlerne skal gå til »efterforskning af og retsforfølgelse for internationale forbrydelser begået i Gaza«, vil jeg understrege vigtigheden af domstolens uafhængighed og dertil vigtigheden af de øvrige instansers uafhængighed, både når FN arbejder ved undersøgelseskommissioner, og når domstolene forestår efterforskning og potentiel retsforfølgelse. Én ting er, at vi i Folketinget sætter større ressourcer af til en eller anden enhed. Når vi samtidig dirigerer, hvad den enhed, en uafhængig enhed, skal lave, er det lidt usædvanligt, og det kan Venstre ikke rigtig støtte. Det er jo heller ikke sådan, at vi siger: Nu skal politiet have flere ressourcer til at efterforske den kriminalitet, der foregår der og der. Jeg skal ikke nævne nogen, men man kunne jo måske fristes til at tage institutioner eller lignende. Det gør vi ikke her i Folketinget, og det er, fordi efterforskningen i den sammenhæng er uafhængig, og det er den altså også ved ICC. Så der halter det jo lidt, om jeg så må sige, og det er hovedårsagen til, at vi i Venstre ikke kan støtte forslaget. Det må og skal alle dage være op til ICC selv at forvalte ICC's midler. Det vil ikke være i overensstemmelse med domstolenes uafhængighed, hvis vi fra dansk side skal diktere, hvordan domstolen bruger sine midler. Netop det, at Den Internationale Straffedomstol er uafhængig, er det, der faktisk gør den så vigtig. Som sagt kan Venstre ikke støtte forslaget. Vi lægger til grund, at vi kan støtte alle de hensigter, der er bag forslaget. Vi kan støtte, at vi yder ressourcer. Min kollega nævnte 16 mio. kr. om året til domstolen. Men vi kan også støtte, at ICC er uafhængig i sin efterforskning og sit arbejde. Derfor kan vi ikke støtte et forslag, der dirigerer efterforskningen på den her måde.

Fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak for det. Nu kunne man jo godt være sådan lidt pernittengryn og sige, at man vel indimellem i Folketinget beslutter, at man har brug for ekstra ressourcer til at efterforske eksempelvis økonomisk kriminalitet eller en anden form for kriminalitet, så helt ukendt er det jo ikke. Men jeg vil bare gentage, at det, der ligger her, handler om at bygge på det ubestridelige faktum, at Den Internationale Straffedomstol skal forholde sig til forbrydelser begået i Gaza, og derfor ligger der en byrde. Der ligger jo også sager omkring Rusland og Ukraine, som kommer til at kræve en del ressourcer. Og det er på den baggrund, at vores forslag skal ses. Nu siger Venstres ordfører, at af den grund kan man ikke støtte forslaget. Hvis nu der ikke stod, at det var øremærket, men at det var et forslag om generelt at øge den danske økonomiske støtte til Den Internationale Straffedomstol, ville Venstre så stemme for beslutningsforslaget?

Ordføreren.

Så ville vi kigge ganske seriøst på det, kan jeg sige. Jeg kan ikke stå her og tage stilling til, om og i givet fald hvor mange penge vi ville lægge der. Men fru Trine Pertou Mach har jo fuldstændig ret: Med den udvikling, vi ser i verdenssamfundet for øjeblikket, kunne jeg sagtens forestille mig, der blev brug for flere ressourcer til at efterforske krigsforbrydelser rundtomkring. Men når forslaget specifikt nævner »udviklingen i Israel og Gaza«, kan vi ikke være med. Det er en uafhængig domstol, og det må den selv finde ud af. Jeg håber så sandelig, at de gør noget ved det, for det er jo ganske grusomt, hvad vi har set, i hvert fald på tv.

Spørgeren.

Tak for den tilkendegivelse, tror jeg det måske var, jeg hørte her i lokalet. Men jeg vil bare gentage, at det vel er et ubestrideligt faktum, at Den Internationale Straffedomstol skal forholde sig til situationen i Gaza, al den stund at den har tre arrestordrer ude på to levende israelske politikere og en formodet død Hamasleder. Så på den måde ligger der jo rigtig meget arbejde der. Der ligger også rigtig meget arbejde i forhold til Ruslands folkeretsstridige krig i Ukraine og krigsforbrydelser i den henseende. Men skal jeg høre ordføreren sådan, at den generelle opbakning til øget økonomisk støtte til Den Internationale Straffedomstol er noget, Venstre går ind for?

Ordføreren.

Til det sidste kommer jeg til at gentage mit svar fra før: Det kan jeg ikke stå og tage stilling til her, men jeg skal ikke negligere, at med den udvikling, som verdenssamfundet har haft de sidste 24 måneder, er der meget, der tyder på, at de kunne få brug for større midler. Det er i hvert fald det, jeg på det interne område vil anbefale. Så nævner fru Trine Pertou Mach Israel- og Gaza-situationen, og jeg kan kun sige, at det løber koldt ned ad ryggen på mig, når jeg ser, hvad der er sket dernede. Så jeg håber og tror og kan ikke forestille mig andet, end at Den Internationale Straffedomstol vil gøre, hvad den kan, for at undersøge de krigsforbrydelser, som helt givet har fundet sted der.

Dermed tak til ordføreren fra Venstre. Vi går videre til Danmarksdemokraterne og fru Charlotte Munch Pasler.

Tak for ordet, formand. Forslaget her går ud på at tilføre yderligere ressourcer til Den Internationale Straffedomstol til opklaring og retsforfølgelse af krigsforbrydelser og andre internationale forbrydelser i lyset af udviklingen i Israel og Gaza fra oktober 2023. De yderligere ressourcer skal bruges til at sikre, at efterforskning af og retsforfølgelse for internationale forbrydelser begået i Gaza siden 2023 kan finde sted, og at dette sker i regi af de eksisterende internationale organisationer og FN, som er oprettet med det formål. Derfor går forslaget ud på, at Folketinget skal pålægge regeringen at sikre yderligere ressourcer hertil. Lad det være sagt med det samme: Danmarksdemokraterne stemmer imod forslaget, og det gør vi, fordi det ikke er tilstrækkeligt oplyst. Det fremgår ikke af forslaget, hvad de nødvendige midler måtte være, og der er heller ikke anvist nogen form for finansiering. Hvis man ser nærmere på ICC's budget for 2025, er det på ca. 205 mio. euro svarende til godt 1,5 mia. kr. Om det er for lidt eller for meget, er der ikke oplyst noget om. Der er heller ikke henvist til udtalelser fra domstolen om, at de faktisk mangler ressourcer. ICC finansieres gennem en fordelingsnøgle, hvor medlemslandene betaler en andel af deres bni. Hvis der ønskes et større budget for ICC, må det aftales i kredsen af de 125 medlemslande. På den baggrund kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til fru Charlotte Munch Pasler for talen her. Desværre konkluderer ordføreren, at Danmarksdemokraterne ikke kan støtte det. Jeg vil egentlig gerne høre, om det bagvedliggende for det argument, som ordføreren bringer frem, i virkeligheden er, at man ikke synes, at Danmark skal være medfinansierende af de internationale institutioner, som skal opretholde en global retsorden. Ordførerens parti har før været ude efter FN og diskuteret, hvorvidt det var værd at smide penge den vej. Er det i virkeligheden det, det handler om, altså at man ikke ønsker at medfinansiere Den Internationale Straffedomstol, som netop bruges til at efterforske og retsforfølge forbrydere, der har begået krigsforbrydelser og andre internationale forbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden?

Ordføreren.

Nej, det handler om, som jeg fuldstændig klokkeklart sagde i min tale, at der jo ikke er nogen former for dokumentation for, at ICC beder om flere penge. Det her er jo Enhedslistens forslag; det er ikke noget, der kommer med en henvisning til ICC. Så jeg synes simpelt hen, at der mangler alt for meget. Altså, hvor meget skal vi give? Og hvad skal det præcis gå til? Og hvorfor er det Enhedslisten og ikke de 125 medlemslande, der i øvrigt beslutter det? Så det er, som jeg sagde i min tale.

Spørgeren.

Men anerkender ordføreren, at Den Internationale Straffedomstol er under et ret alvorligt pres, både med sanktioner fra Ruslands side, men nu også med sanktioner fra amerikansk side imod navngivne dommere, hvilket også har konsekvenser for nogle af dommernes familiemedlemmer, og at det i det lys ville være utrolig stærkt og klart og principielt, hvis man fra dansk side signalerede, at man både politisk og økonomisk bakkede op om den institution og tog skarp afstand fra det forsøg på at knægte institutionens virke, som det pres og de sanktioner er udtryk for?

Ordføreren.

Jeg anerkender helt klart, at der er meget at se til for ICC, både, som ordføreren også nævner, med hensyn til Rusland og invasionen af Ukraine og naturligvis også med hensyn til Gaza og Israel. Men det ændrer ikke på, at jeg synes, at det er en lidt fluffy form for forslag, for der er jo ikke noget; det er jo Enhedslistens forslag mere end de 125 medlemslandes, og det er jo Enhedslisten, der beslutter, at ICC har brug for noget, som jeg ikke har fundet noget i forslaget om at ICC skulle have bedt om.

Dermed tak til Danmarksdemokraterne. (Charlotte Munch Pasler (DD): Selv tak). Jeg ser ikke Socialistisk Folkeparti i salen, og dermed er det Liberal Alliance og hr. Lars-Christian Brask.

Tak, formand. Jeg starter med konklusionen. LA støtter ikke B 36. Det er et skråplan at begynde at finansiere og prioritere enkeltsager og derved påvirke uafhængigheden i, hvad der skulle være en uafhængig straffedomstol, som selv skal træffe de beslutninger, der skal til. Hvis de mangler midler, må vi gennem andre instanser høre om det. Så Liberal Alliance støtter ikke B 36.

Tak til Liberal Alliance. Vi går videre til Moderaterne og hr. Peter Have.

Tak for det, formand, og tak til Enhedslisten for at have fremsat beslutningsforslaget. Folkeretten gælder alle altid, uanset hvem man er, og uanset hvem ens venner er, og når krigsforbrydelser og andre grove internationale forbrydelser ikke bliver efterforsket og retsforfulgt, svækker vi ikke kun ofrene. Vi svækker også den regelbaserede verdensorden, som små lande som Danmark lever af. Når mennesker rammes af krig, skal vi redde liv her og nu og samtidig insistere på, at uret ikke ender i straffrihed. Regeringen har handlet humanitært med målrettet støtte til Gaza og Vestbredden, og udenrigsministeren har samtidig understreget, hvor alvorlig den humanitære situation er. Men nødhjælp kan ikke stå alene. Udenrigsministeren har også sagt det klart: Retsforfølgelsen af krigsforbrydere hænger tæt sammen med Danmarks menneskerettighedsprofil. Danmark har i praksis vist den linje ved at støtte ICC politisk, økonomisk og praktisk, bl.a. gennem ekstraordinære bidrag og tidligere betaling for at sikre likviditet og ved at sende efterforskningshold til Ukraine i regi af ICC. Når det gælder Gaza, er det afgørende, at uafhængige internationale mekanismer kan arbejde. Det gælder ICC's efterforskning, ICJ-sagen og FN's undersøgelseskommission. Dokumentation kommer fra mange kilder, men adgangen skal, hvor den kan, forbedres, og det er stadig vigtigt, hvis alle beviser ikke skal gå tabt. Det er sådan, vi skaber et grundlag for retslig ansvarlighed, og uden ansvarlighed bliver freden skrøbelig. Tak for ordet.

Fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Jeg vil i virkeligheden bare kvittere for, at ordføreren holder en tale med ret meget indhold, selv om jeg ved, at ordføreren er stedfortræder i dag. Så jeg vil egentlig bare kvittere for det og også sige tak for, at Moderaterne jo faktisk indikerer, at det her er et meget vigtigt område.

Ordføreren.

Mange tak.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til hr. Peter Have. Vi går videre til Det Konservative Folkeparti og fru Dina Raabjerg.

Tak for ordet, formand. Jeg står her på vegne af fru Helle Bonnesen, som er optaget andetsteds i dag. Tak til Enhedslisten for forslaget om, at Danmark skal stille yderligere ressourcer til rådighed for Den Internationale Straffedomstol. Det Konservative Folkeparti stiller sig positivt over for at diskutere økonomien for alle internationale samarbejder, som vi indgår i. Og hvis der kommer en anmodning fra enten Den Internationale Straffedomstol eller en anden organisation, vil vi lytte til den anmodning. Som udgangspunkt har vi heller ikke noget problem med at tale om ekstra bevillinger til internationale initiativer, som vi er med i, herunder den internationale retsorden. I dagens forslag er der dog tale om at række ud den anden vej med øremærkede midler til et specifikt ønske, beskrevet og ønsket af forslagsstillerne. Vi mener, at domstolen skal administrere både den tilstedeværende økonomi, prioriteringen af sager og fordelingen af ressourcer, frem for at enkelte lande går ind og prioriterer enkelte sager. Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen kommentarer til det. Tak til fru Dina Raabjerg. Vi går videre til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig beslutningsforslaget. Tak.

Det var kort og kontant fra Dansk Folkeparti. Vi går videre til Radikale Venstre, som jeg ikke kan se, og dermed går vi videre til Alternativet, som jeg heller ikke kan se. Så skal vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak. Det er en dag med fravær og vikarer. Ikke desto mindre vil jeg gerne sige tak for debatten til jer, der har været her. Jeg vil sige, at nu sagde fru Charlotte Munch Pasler jo, at det her er Enhedslistens forslag. Vi havde håbet på, at det ville blive Folketingets forslag, altså at i hvert fald et flertal i Folketinget ville bakke op om det. For den internationale regelbaserede verdensorden er under et ekstremt hårdt pres. Man kan faktisk argumentere for, at presset er hårdere, end det overhovedet har været på noget andet tidspunkt siden anden verdenskrigs afslutning i 1945, hvor man grundlagde FN. Måske kan man endda sige, at det ikke bare er en verdensorden under pres, men under meget hårde angreb. Stephen Miller, som af mange bliver anset for at være præsident Trumps nærmeste rådgiver, sagde det skræmmende ærligt i et interview på CNN i sidste måned. Han sagde nemlig, at verden udelukkende er styret af magt og styrke. Det verdensbillede, som Miller og Trump deler, er den direkte modsætning til det internationale retssamfund, som har en fuldstændig central opgave i at forhindre, at krigsforbrydere nyder straffrihed. Små stater som Danmark, men også større lande rundtomkring i verden, er dybt afhængige af denne regelbaserede verdensorden. Hvis vi underordner os jungleloven, vil det være fatalt for lande som os, altså både for os som stat, men også for andre småstater og for mennesker i hele verden. Centralt i den regelbaserede verdensorden står institutioner som Den Internationale Straffedomstol. Den har sikret, at der blev udstedt arrestordre mod krigsforbryderne Putin og Netanyahu blandt mange andre. Uden straffedomstolen var der udsigt til, at denne verdens krigsforbrydere uden videre kunne slippe ustraffet. At den nuværende amerikanske præsident Donald Trump kæmper for en verden, som hans toprådgiver Miller sværmer for, nemlig junglelovens verden, hvor det kun er den stærkestes ret, der gælder, kan ses ved Trumpadministrationens grove personlige chikane rettet mod dommere og anklagere ved netop straffedomstolen. Trumpadministrationen har indført såkaldte sanktioner. Jeg tror måske, jeg ville synes, at grov chikane er en mere dækkende betegnelse. Det har de gjort mod domstolens dommere og anklagere, i alt 11 personer. I sidste uge var der to af dommerne, der i et interview i The Guardian udtalte, hvordan det havde været for dem personligt med de personlige konsekvenser både for dem, men også for dele af deres familie. Topjuristerne bliver afskåret fra at bruge deres personlige betalingskort. De kan ikke overføre penge fra en konto til en anden, de kan ikke handle på nettet, og de kan ikke bestille en flybillet eller et hotelværelse. Som sagt rammer det altså ikke bare de 11 domstolsansatte selv, men også deres nære familiemedlemmer. På den bizarre vis optræder straffedomstolens dommere og anklagere nu på samme amerikanske sanktionslister som terrorister og mafiabosser. Men Trumps foranstaltninger, må man sige, ligger fint i forlængelse af Ruslands reaktion på straffedomstolens arrestordre mod præsident Putin i sin tid. Den udmøntede sig nemlig i, at domstolens chefanklager og syv af dens dommere ved en russisk skueproces in absentia blev idømt op til 15 års fængsel for at passe det vigtige arbejde, som det internationale samfund har betroet dem. Når vi med det her beslutningsforslag lægger op til en dansk økonomisk saltvandsindsprøjtning til straffedomstolen, er det, fordi den står over for en mammutopgave med at forhindre, at krigsforbrydere fra Rusland, Israel og Hamas slipper ustraffet. I Gaza er omkring 70.000 palæstinensere siden oktober 2023 blevet dræbt ved massive angreb, som i vidt omfang har karakter af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Dem bærer premierminister Benjamin Netanyahu og medlemmer af hans regering ansvaret for. Når stormagter med Trump og Putin i spidsen målrettet modarbejder, at Den International Straffedomstol kan bidrage til, at retfærdigheden sker fyldest, og når krigsforbrydere kan regne med straffrihed, så er der brug for, at alle os, der støtter den regelbaserede verdensorden, rykker sammen om domstolen og andre internationale institutioner. Kampen mod straffrihed for krigsforbrydelser er krævende, og den er ikke gratis. Det var jo også det, regeringen så tilbage i 2023, da man besluttede at udsende danske kriminalteknikere til Ukraine for at indsamle beviser for krigsforbrydelser begået af Rusland. Med Trumps chikane mod straffedomstolen og med den enorme opgave, det er at efterforske og retsforfølge krigsforbrydelserne i Gaza, er der igen brug for, at vi fra dansk side afsætter ekstra ressourcer til bekæmpelse af straffrihed for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Derfor fremlagde vi det her beslutningsforslag i håb om at få Folketingets opbakning til det. Jeg fornemmer, at et flertal ikke har ambitionen om at støtte forslaget, men at der alligevel er en fælles forståelse for intentionen i forslaget. Så spørgsmålet er, om vi efterfølgende skal se på, om man kan lave en fælles beretning, hvor vi kan samle et bredt flertal i Danmark og i det danske Folketing, der kan signalere vigtigheden af at støtte de internationale institutioner både økonomisk og politisk. Det ser jeg frem til. Tak for debatten.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet til det. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen mangler lige en minister, så vi tager først 2 minutters pause, og så må vi se.

Så er pausen slut. Jeg tror, at alle har fået klaret det, de skulle. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Lovforslaget her er en opfølgning på aftalen om udbygning af sol og vind på land fra 2025. Det var i oktober måned, vi indgik den, og et blandt flere elementer i den skal vi altså så omsætte til lovgivning i dag. Det drejer sig om, at vi gerne vil have flere solceller på kommunale tage, særlig på store kommunale bygninger, hvor det kan give mening, og derfor indgår det i aftalen fra oktober at fjerne kravet om selskabsudskillelse af solceller på kommunale tage. Det krav forsvinder altså. Det handler også om tilhørende batterianlæg, hvor der er tale om et egetforbrug for kommuner og regioner, og samtidig fjerner vi kravet om kommunal modregning af besparelser fra solcelleanlæg og tilhørende batterianlæg til egetforbrug. Det foreslås også at undtage solcelleanlæg, der i dag har fået dispensation fra selskabsudskillelse fra modregningsreglerne, og at ændringen af de regler gives virkning fra den 1. januar 2026, så der er et klart snit og en klar overgang. Tiltaget vil medføre, at kommunerne og regionerne vil kunne spare elafgiften for deres egetforbrug, og der følger altså også en del administrative lettelser med lovforslaget. Så det bliver både lettere og giver en bedre mulighed for en besparelse i kommunerne at sætte solceller op. Det forventes at medføre en udbygning af solcelleanlæg på offentlige bygninger på ca. 170 MW i 2030. Det er rigtig positivt, synes jeg, at vi gør mere for at få flere solceller på tage. Det vil vi også gerne med andre tiltag, vi har taget, også på etageejendomme, og her er der så tale om at gøre det både nemmere og mere økonomisk attraktivt for kommunerne at bruge nogle af de muligheder, de har. Det synes vi som sagt er rigtig positivt, så Socialdemokratiet kan uden videre støtte lovforslaget, og vi får omsat en god aftale til lov. Jeg skal også meddele fra Moderaterne, hvis ordfører ikke har mulighed for at være til stede, at de har samme indstilling til lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til Venstre og fru Linea Søgaard-Lidell.

Tak for det. Med lovforslaget her behandler vi et forslag, der skal gøre det lettere for kommuner og regioner at etablere solceller på deres egne bygninger. I Venstre ønsker vi en fortsat udbygning af vedvarende energi i Danmark, og vi ønsker også at udnytte de mange tagarealer, vi allerede har. Solceller på tagene fylder ikke i landskabet, og de generer nok heller ikke naboerne i så høj grad som på marker. Udbygningen af solceller på tage går faktisk allerede rigtig godt i Danmark. Kapaciteten er steget de seneste par år. I dag udgør solceller på tage omkring 30 pct. af den samlede solcellekapacitet i Danmark, og hvis det giver mening i kommunerne at bruge deres tagflader til energiproduktion, er det rigtig godt. Kommunerne og regionerne har selv peget på, at kravet om selskabsudskillelse var en stor barriere for dem, når de vil etablere solceller til eget forbrug på deres bygninger. Med lovforslaget imødekommer vi kommunerne og regionerne ved at fjerne kravet om selskabsudskillelse og afskaffe modregningen af besparelser. Det giver et mere egentligt grundlag for at udnytte tagarealerne, hvor det giver mening lokalt, og derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstre. Vi går videre til Danmarksdemokraterne og hr. Mads Fuglede.

Med lovforslaget ønsker man at fjerne unødige barrierer for opsætning af solceller på kommunale og regionale bygninger ved at lave en regelforenkling. Konkret indebærer det, at det nuværende krav om, at kommunerne skal oprette et separat selskab til at varetage produktionen, forbruget og lagringen af elektricitet fra solcelleanlæg placeret på kommunale bygninger, bliver fjernet. Ud over kravet om selskabsudskillelsen fjernes også kravet om, at kommunerne skal indberette og modregne de økonomiske besparelser, der er ved at opsætte solceller. Så kan kommunerne og regionerne spare elafgiften for deres direkte egetforbrug i egne anlæg og skal ikke længere betale afgift af deres egen strøm. Det er et forslag, som er udmøntet af en kreds af partier – regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet – hvor vi jo ofte tænker, at der har vi nok en gruppe, der har flere idéer, end Danmark har behov for. Men lige her er det jo, som om de har fundet deres indre danmarksdemokrat frem og vil gennemføre en politik, som vi har slået på tromme for i meget lang tid, nemlig at vi skal have vores produktion af elektricitet ikke bare ud på havet, men også op på vores tage. Det hilser vi meget, meget velkommen. Vi er også parate til at gå meget længere end det, man gør med det her forslag, når det handler om at få en kapacitet af grøn strøm op på vores hustage. Jeg skal også hilse fra Dansk Folkeparti, der ligesom os er udelt begejstrede for det her forslag, og de vil også vil stemme for, ligesom vi gør, når vi kommer til afstemningen. Tak for ordet.

Tak til Danmarksdemokraterne. Vi skal videre til Socialistisk Folkeparti og hr. Claus Jørgensen.

Tak for det. I SF er vi, som det er bekendt for de fleste, store fortalere for endnu mere vedvarende energi i Danmark. Vi er derfor også med i aftalen fra oktober 2025 om udbygningen af energi fra sol og vind på land. I dag skal vi så behandle en lov, som gør det nemmere at vælge grønne løsninger, som fjerner administrative byrder og besvær for kommuner og regioner, og som ikke mindst har været ønsket ude blandt kommunal- og regionsrådspolitikerne og også borgerne, som ikke helt forstår, hvorfor der ikke er blevet sat solceller op på de offentlige bygninger. Som kommunalpolitiker har jeg også selv været frustreret over, at vi ikke bare kunne sætte solceller op på de kommunale og regionale bygninger, særlig i forbindelse med nybyggeri af institutioner og haller, som jo ofte har store tagarealer, som kunne bære rigtig mange solceller. Nu fjerner vi kravet om, at ethvert solcelleanlæg skal have et kommunalt eller regionalt selskab tilknyttet. Vi fjerner modregningskravet for bloktilskud og giver kommunerne og regionerne mulighed for også at sælge overskudsstrømmen. Det bliver i det hele taget meget mere attraktivt at sætte solceller op på offentlige bygninger. Det kan selvfølgelig ikke dække hele Danmarks forbrug af el, men det kan bidrage, og det betyder, at vi alt andet lige skal sætte færre solceller op i det åbne land. Så SF bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til Liberal Alliances hr. Jens Meilvang.

Tak, formand. Jeg er her i dag som afløser for Steffen W. Frølund, men det er faktisk et forslag, som jeg synes er rigtig godt. Jeg har selv været kommunalpolitiker i 20 år og formand for teknik- og miljøudvalget i vores kommune i mange år, og er der noget, jeg har arbejdet med, så er det det her. Så jeg er faktisk egentlig glad for, at jeg fik lov til at tage den her sag. Som flere ordførere har været inde på, fjerner lovforslaget her kommuners og regioners administrative byrder forbundet med solceller på bygninger. I det omfang, det stadig væk kan betale sig at sætte flere solceller op, er det jo så oplagt, synes vi, at placere dem på tage frem for på arealer, som kunne have været benyttet til andre ting. Kommuner og regioner får mulighed for selv at producere, forbruge, lagre og sælge elektricitet fra solcelleanlæg fra egne bygninger, og der er ikke længere krav om selskabsudskillelse. Det bakker vi op om. Samtidig vil jeg gerne advare mod, at kommunerne bare går i gang sådan helt vildt nu uden lige at skele til businesscasen i at sætte solceller op, for det er ikke helt så fordelagtigt, som det var for 5 år siden. Men ellers er det et rigtig godt forslag. Liberal Alliance er positive og stemmer for.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Nu ved jeg godt, at ordføreren sagde, at han er vikar i dag, men samtidig sagde ordføreren jo også, at han har været formand for teknisk udvalg, og det er så i Norddjurs Kommune. Jeg er sådan lidt nysgerrig, for jeg har en forventning om, at der er mange kommuner, der har undersøgt mulighederne for at sætte solceller op, og så har de regnet på det, og med de gamle regler kunne det altså ikke svare sig. Så har man fravalgt det. Men det er spændende, at man har noget i skuffen, som man kan tage op igen og se på, når nu man ændrer på økonomien og ser på, at afgiftsfritagelsen for det direkte egetforbrug er noget, som der bliver ændret på, og at der også bliver mulighed for, at man kan sætte nogle batteriløsninger op, så man kan, hvad skal man sige, lave en bedre teknisk løsning. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren tror, der vil komme mange projekter, som vil blive fremmet via Norddjurs Kommune, når nu vi vedtager det her lovforslag?

Ordføreren.

Det tror jeg, og jeg tror, ordføreren har helt ret i, at rigtig mange kommuner har arbejdet med det her – næsten alle kommuner i landet, vil jeg tro. Det er også noget, vi har talt om i KL-regi i mange år, altså at det simpelt hen var for besværligt med solceller på kommunale tage. Så ja, jeg tror, der er rigtig mange skuffeprojekter, som nu vil komme frem. Det eneste, jeg bare siger, er, at det godt kan være, de lige skal genberegne det, for der er sket noget med selve økonomien i det. Men det håber jeg på og regner så også med at kommunerne gør i stedet for bare at sætte dem op.

Dermed tak til Liberal Alliance. Vi skal til Det Konservative Folkeparti og fru Dina Raabjerg.

Tak, formand. Jeg beklager forsinkelsen, og at jeg var lidt uforberedt, men jeg syntes, der manglede en ordfører i salen, så jeg havde lige forventet, der kom en anden på først. For nogle år siden sad jeg i byrådet i Ikast-Brande Kommune, og der lavede jeg et forslag i klimaudvalget om, at vi nu skulle have solceller på kommunale tage. Det fine forslag faldt, fordi økonomien ikke hang sammen, og fordi reglerne simpelt hen var så bøvlede, at jeg bare kunne se i øjnene på embedsmændene, at de ikke orkede at skulle i gang med det her. Vi skulle til at oprette et selvstændigt selskab, og vi skulle lave særskilte regnskaber, og man kunne ikke sådan være helt sikker på, at det overhovedet hang sammen økonomisk. Det var med andre ord dyrere at gå grønt end at lade være. Sådan noget får man hverken en grøn omstilling eller billigere strøm ud af. Derfor er jeg jo kisteglad i dag, og jeg er faktisk også lidt stolt. Jeg er stolt over, at det her var noget, vi fik med ind i aftalen om udbygning af sol og vind på land fra oktober 2025, for det her er jo ikke kommet af sig selv. Det er kommet, fordi vi har taget debatten i pressen, fordi vi har taget diskussionen her i salen – vi fik godt nok nej, men vi har taget diskussionen – og fordi vi har taget ansvar ved forhandlingsbordet. Det er det, man kan opnå, når man går ind i rummet og arbejder sammen om tingene i stedet for at stå udenfor og råbe. Det er det, som vi i Det Konservative Folkeparti kalder for stemmer, der arbejder. Nu kan kommunerne og regionerne sætte solceller på deres egne tage uden at oprette et selskab, uden at blive modregnet for en masse og uden at drukne i administration. Det er sund fornuft. Så vil jeg godt sige tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten – det skal ikke ske for tit, men det gør jeg nu – fordi han har været lige så målrettet i det her arbejde og fremsat et beslutningsforslag sidste år. Når noget er fornuftigt, er det hverken blåt, lilla eller rødt; så er det bare klogt. Det her er klogt. Der er selvfølgelig stadig væk en masse hjørner, som vi kan optimere. Sådan er det altid. Men det store skridt på det område her er taget, og nu kan vi endelig begynde at få taget tagene i brug. Tak for ordet.

Tak til Det Konservative Folkeparti. Vi skal videre til Enhedslisten og hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak, og tak til De Konservative for at tage en del af historikken ind i salen her. Jeg synes, det her lovforslag er både rødt og klogt, fordi det jo er fællesskabet, der nu får mulighed for at investere i solceller, i og med at det er kommuner og regioner, som får bedre muligheder for at sætte solceller op på arealer på tage og facader, og det er jo sådan set rigtig godt, at det er fællesskabet, der løfter den opgave. Nu bliver der bragt nogle kommuner ind i debatten her. Jeg kommer selv fra Aarhus Kommune. Der er der en CO 2 -målsætning, og man har kigget på, hvad der er af muligheder for at forfølge det mål. En af mulighederne var faktisk at sætte solceller op. De har regnet på det, og det kunne dårlig svare sig. Det var en forrentning, der kunne tjene sig hjem på 25-30 år. Man oprettede det her kommunale selskab, og man lavede nogle investeringer, og det var, fordi man forfulgte den her CO 2 -målsætning. Nu kan vi så kigge ind i, at det bliver ændret, og at rammevilkårene bliver bedre, og jeg håber meget, at vi kommer frem til, at der bliver opstillet rigtig mange solceller på kommunale og regionale bygninger. Vi fremsatte i Enhedslisten et beslutningsforslag, B 109, og vi fik også en vis opbakning, bl.a. fra De Konservative, til det, men det blev stemt ned sidste forår. Det var sådan set bare et ret åbent forslag uden at være firkantet om at forbedre mulighederne for solceller på offentlige bygninger, og det ville pålægge regeringen at indkalde til forhandlinger. Det skete så ikke på den måde. Det blev nedstemt, og hvad skete der så? Ja, så kom regeringen med et finanslovsforslag, hvor det sådan set var taget med, på trods af at det koster statskassen nogle penge. Så lavede vi efterfølgende en politisk aftale i oktober 2025, som ligesom bestilte det her lovforslag. I forløbet fik jeg Klimafolkemødets største hindbærsnitte af mine medarbejdere, fordi jeg var kommet på finansloven. Så det var gode tider. Hvis jeg skal finde et enkelt hår i suppen, er det, at i den aftale, vi har indgået, skal de her regler ændres fra Nu står der så i lovforslaget her, at det træder i kraft den 1. maj 2026. Så det kunne tænkes, at vi har mistet et par måneder til kommuner og regioner. Det, som jeg synes bliver rigtig spændende, er at følge, hvor meget det her giver, for jeg er også bekendt med, at der ligger mange ting i skufferne. Nu er der sådan set nok mulighed for at lave nogle lidt bedre projekter, fordi man også kan sætte batteriløsninger op i tilknytning til sine solcelleanlæg og så måske kan få en lidt bedre økonomi. Det bliver spændende at følge kommunerne og regionerne. Jeg er bekendt med, at der er nogle sygehuse, som har planlagt solceller på parkeringspladser. Ville det ikke være fantastisk, at man har solceller på de der store parkeringspladser uden for et sygehus, hvor man måske skal gå temmelig langt fra bilen og frem til indgangen, og hvor man måske har nogle med, som ikke er helt raske? Så jeg synes, det bliver spændende at følge det her op og se på, hvor mange arealer vi får. Jeg synes, det er et rigtig godt lovforslag, og det er fedt, at de her batterier er kommet med i løsningen.

Tak til Enhedslisten. Jeg ser ikke Radikale Venstre, og dermed går vi til Alternativet. Hr. Torsten Gejl.

Tak, formand. Der er mange idérige danskere rundtomkring, og ofte ringer eller skriver de til os her i Folketinget med deres gode idéer. En af de gode idéer, som flest har skrevet eller ringet til mig om, er blevet udtrykt sådan her: Torsten, jeg har fået en fantastisk idé; det er en ren vinderting; I skal sætte solceller på tagene, så er den hjemme. Så plejer jeg at sige, at det kan man faktisk også godt. Og så spørger de: Jamen hvorfor i alverden har I ikke gjort det endnu? Så må jeg indrømme, at det er, fordi vi har skruet det sammen på en sådan måde, at det er totalt bøvlet og nærmest umuligt. Derfor er jeg også ekstra glad for at stå her i dag og sige, at nu er alt det bøvl væk. Nu er det meget lettere; nu kommer det til at gå meget, meget mere glat. Så alle er jo glade. Både Danmarksdemokraterne og DF stemmer for et grønt forslag, LA taler om energi uden for en gangs skyld at tale om atomkraft, og Konservative roser Enhedslisten. Der er ingen grænser. I Alternativet er vi også glade, for det er et supergodt forslag, som vi også har råbt op om længe, formand, så vi stemmer også for.

Tak til hr. Torsten Gejl. Så er det klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg tror, at jeg vil gøre det kort, for jeg kan høre, at samtlige partier støtter lovforslaget, og flere ordførere har før mig gennemgået, hvad det handler om. Men alligevel vil jeg sige noget om de to centrale elementer i lovforslaget. Det første er, at vi fjerner kravet om, at kommuner og regioner, der ønsker at sætte solceller op på deres bygninger, skal udskille det i et selvstændigt selskab. Det behøver de ikke længere. Det er, som andre også har nævnt, en regelændring, som kommuner og regioner har efterspurgt længe. Der har været en administrativ byrde forbundet med at skulle oprette og administrere den selskabskonstruktion, så det fjerner vi nu. Dermed får kommunerne og regionerne også mulighed for selv at håndtere både produktion, forbrug og lagring – altså også batterier – fra solceller på egne bygninger og tilhørende batterier uden at skulle gennemføre selskabsudskillelsen. Dermed vil de kunne opnå en afgiftsfritagelse på deres egetforbrug, og de vil sandsynligvis også kunne opnå nogle besparelser på nettariffen. Alt det bidrager til at skabe økonomi i at sætte solcelleanlæg og batterier anlæg op flere steder. Det skal dog understreges, at lovforslaget ikke gør op med det generelle krav om selskabsudskillelse, som gælder for kommunernes elproduktion. Men her har de jo mulighed for at lade det ske i deres forsyningsselskab, hvis de vil engagere sig i at bygge f.eks. større solcelleanlæg på marker osv. Det er selvfølgelig fortsat et fornuftigt princip, at kommunerne og regionerne generelt ikke skal kunne varetage elproduktion i større skala i kommunen selv. Det er en kommerciel aktivitet, og den involverer også en økonomisk risiko. Derfor er det fornuftigt, at de større ting fortsat sker i f.eks. et kommunalt ejet forsyningsselskab. Det andet væsentlige element, der er i lovforslaget, er, at vi fjerner kravet om kommunal modregning. Hidtil har det været sådan, at de besparelser, som de kommuner og regioner, som har sat solcelleanlæg op, og som er opnået ved at producere strømmen selv, blev modregnet i det individuelle bloktilskud. Det er rimelig små beløb, vi her taler om, og derfor laver vi det om. Det betyder så også, at kommunerne på det her område slipper for administrativt bøvl med at indberette besparelserne, der set i forhold til den samlede økonomi er ganske minimale. Det har så også den afledte effekt, at Forsyningstilsynet kan spare nogle ressourcer ved ikke at skulle kontrollere det. Så samlet set gange ændrer vi nu reglerne, så det bliver lettere og sandsynligvis dermed også mere økonomisk attraktivt for flere kommuner at sætte solceller op på tagene. Som flere af medlemmerne af Tinget har nævnt, bliver det rigtig spændende at følge, hvor mange kommuner der vil gribe den mulighed. Jeg takker for den meget, meget brede opbakning til lovforslaget, jeg kan høre der er i Folketinget. Tak for ordet.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Det er altid rart at høre, når en minister siger, at der er tale om nogle rimelig små beløb, og så er det sådan ca. 100 mio. kr. om året. Det skal jeg jo nok huske til en anden gang, hvor jeg har nogle gode forslag. Med hensyn til hvornår lovforslaget træder i kraft, står der her, at det foreslås, at det træder i kraft 1. maj 2026, og i den aftale, vi indgik, står der så, at de her ændrede regler skal gælde fra 2026. Så jeg vil egentlig gerne til udvalgsbehandlingen eller i dag ligesom have afklaret, om der er mulighed for, at vi kan få det her til at træde i kraft den 1. januar i år.

Ministeren.

Vi skal gerne understøtte den afklaring, altså se på, om der er nogle ting i forhold til økonomi eller andet, der gør, at det ikke kan lade sig gøre at lave det med tilbagevirkende kraft. Men det ser vi på i udvalgsbehandlingen. Det skal vi nok servicere.

Dermed tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og der er ikke flere, der har bedt om ordet. Det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Lovforslaget her ændrer to love, som formanden også lige ridsede op i oplæsningen af titlen. Undergrundsloven ændres for at regulere afvikling af anlæg eller genanvendelse af dem, f.eks. til CO 2 -lagring i udtømte olie- og gasreservoirer. Formålet er at gøre det tydeligt, hvornår der skal tages stilling til afvikling og regulering af ansvaret i forbindelse med genanvendelse. Kontinentalsokkelloven udvides til at omfatte rør til transport af alle luftarter og væsker, herunder brint og CO 2 , for at understøtte den grønne omstilling og opfylde de internationale forpligtelser. Så lovforslaget skal bidrage til at øge graden af genanvendelse af rørledninger i undergrunden. Egentlig er det jo en skøn tanke og en god udvikling, at vi går fra at have udvundet en masse fossil energi – det gør vi jo fortsat, men der er også områder, hvor man ikke skal det mere – til, at vi nu i stedet kan bruge nogle af de samme anlæg og rørledninger til at pumpe kulstof tilbage i undergrunden og få det ud af atmosfæren. Det øgede fokus på genanvendelse vil ikke påvirke kravet om afvikling, hvis rørledningerne ikke anvendes. Forpligtelsen sikrer, at tidligere ejere fortsat har et økonomisk ansvar for afvikling, hvis den nye ejer ikke kan løfte forpligtelsen. Det er selvfølgelig vigtigt at sikre, at der bliver ryddet op, også hvis det viser sig, at man ikke skal genanvende rørledninger alligevel. Lovforslaget forventes samlet set at have begrænsede, men positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, fordi ændringerne skaber mere smidige og gennemsigtige rammer for myndighedsgodkendelse og sagsbehandling. Så vi vil altså opnå mere genanvendelse af nogle af de anlæg og ledninger, der findes nu, men uden at risikere at hænge på en regning for andres oprydning som fællesskab. Det synes vi er rigtig positivt, og det er godt, at vi nu kan udmønte den her del af en bred aftale om rammevilkår for CO 2 -lagring i Danmark, der har et par år på bagen, men hvor det jo fremgår, at genanvendelse af infrastrukturen i Nordsøen bliver efterstræbt. Det bidrager lovforslaget her til. Så det synes vi er positivt, og ligesom ved det tidligere lovforslag skal jeg også give den samme melding fra Moderaternes ordfører, der ikke havde mulighed for at være til stede nu, nemlig at de også har den indstilling til lovforslaget. Tak.

Tak til Socialdemokratiet. Vi går videre i ordførerrækken til Venstre og hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for det. I dag behandler vi et lovforslag, som handler om vores undergrund. Lovforslaget justerer undergrundsloven, så det bliver muligt at bruge eksisterende anlæg til f.eks. CO 2 -lagring i udtømte olie- og gasreservoirer. Lovforslaget justerer kontinentalsokkelloven, så det er muligt at bruge rørledningerne til at transportere brint og CO 2 . Det er godt, at vi skaber klarhed, og det er vigtigt, at vi har rammerne på plads til den udvikling, som heldigvis foregår på klima- og energiområdet. Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstre. Vi går videre i ordførerrækken til Danmarksdemokraternes hr. Mads Fuglede.

Så har man oplevet det med: en kort tale af Jan E. Jørgensen. Men jeg skal holde en, der er næsten lige så kort. Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti støtter også dette forslag. Regeringen er inde i en rigtig god stime. Man kan godt mærke, der snart er valg; så begynder alle at blive danmarksdemokrater. Vi stemmer selvfølgelig også for det her.

Dermed tak til Danmarksdemokraterne. Så går vi videre til Socialistisk Folkeparti og ser, om rekorden kan slås. Værsgo.

Tak for ordet. Danmark har i mange år pumpet olie og gas op af undergrunden, og til det er der blevet brugt rigtig mange kilometer rør. Med det her lovforslag skal vi sikre, at disse rør og dertilhørende anlæg, installationer og infrastruktur kan genanvendes, f.eks. til ccs, altså lagring af CO 2 . Ccs udgør en stor del af Danmarks indsats for at nå klimamålene, og derfor er det vigtigt, at loven gør det muligt at anvende rørledninger og anlæg til det her formål. Loven vil derudover sikre genanvendelse og sikre rammerne for, hvordan og hvorledes anlæggene afvikles, hvis de ikke længere skal anvendes. SF er med i aftalen tilbage fra juni 2022 og bakker derfor også op om lovforslaget her.

Tak til Socialistisk Folkeparti. Vi går videre til Liberal Alliances hr. Jens Meilvang.

Tak, formand. Der er jo noget smukt over at genbruge materiel, der før har været brugt i den fossile industri og nu kan bruges i den grønne omstilling. På en boreplatform, der før har suget gas op, kan man vende pumperne, og så kan man lagre CO 2 , som eksempel. Det er en vision, som Liberal Alliance støtter og støtter tiltag hen imod. Derfor støtter vi også det her lovforslag. Samtidig fastsætter lovforslaget klare regler for afvikling og genanvendelse af undergrundsanlæg og udvider tilladelsesordningen for rørledninger på dansk havområde til også at omfatte nye energiformer som brint og CO 2 . Så Liberal Alliance er for.

Tak til Liberal Alliance. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis fru Dina Raabjerg.

Tak, formand. Det her lovforslag handler om, hvem der har ansvaret for at fjerne rør, når olie- og gasproduktionen i Nordsøen stopper. For anlæggene forsvinder jo ikke af sig selv. Platforme, brønde og rørledninger bliver stående. De skal enten fjernes, eller også skal de bruges til noget andet. Det her lovforslag skal sikre to ting. For det første skal det sikre, at der laves regler for, hvordan anlæg kan genanvendes. Hvis f.eks. et gammelt olieanlæg skal bruges til CO 2 -lagring, skal det godkendes, og det skal være tydeligt, hvem det er, der har ansvaret. For det andet skal det sikre, at staten ikke ender med regningen. Der forventes store udgifter til afvikling af olie- og gasanlæg i de kommende årtier, og derfor indfører vi regler om, at hvis et anlæg overdrages til en ny ejer, kan den tidligere ejer fortsat hæfte subsidiært, som det hedder, for afviklingsomkostningerne. Det betyder, at man først går til den nuværende ejer, hvis der bliver nogen udgifter. Men hvis vedkommende ikke kan betale, kan staten gå tilbage til den tidligere ejer, og det er høringsparterne i forhold til det her lovforslag ikke specielt vilde med. De tror, det kan give problemer i forhold til at bruge rørene til transport af CO 2 , men det finder vi ud af om de har ret i. Lovforslaget udvider samtidig reglerne for rørledninger på havet, så de ikke kun gælder for olie og gas, men også for brint og CO 2 . Det er en naturlig tilpasning i en sektor, som er i fuld gang med at ændre sig. Samlet set er der tale om en lov, der rydder op og gør rammerne tydelige i en overgangstid. Vi er på vej ud af olie- og gasalderen, men det ændrer bare ikke på, at ansvaret for anlæggene stadig væk består, og det ansvar skal selvfølgelig være tydeligt placeret. Så samlet set er det her et lovforslag, der er nødvendigt, og derfor bakker vi også op om det.

Tak til ordføreren. Så går vi til Enhedslisten. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg skal huske at hilse fra Alternativet og sige, at de støtter lovforslaget, og det gør Enhedslisten sådan set også. Jeg kan godt huske de her forhandlinger omkring CO 2 -lagring. Da de startede, var det lidt, som om vi nærmest skulle forære vores undergrund til andre, hvis det var sådan, at man skulle til at lagre CO 2 . Så fik vi det bragt ind i forhandlingerne, at vi jo synes, at der skulle være et statsligt medejerskab til den her aktivitet. Jeg tænker selv sådan, at det godt kunne være, at vi i fremtiden kom til at tjene penge på at pumpe CO 2 ned i undergrunden ude i Nordsøen, og der er jo ikke noget galt i at tjene penge på det, hvis tyskerne gerne vil håndtere deres CO 2 på den måde. Så havde vi også en forhandling, hvor det blev præciseret, at den her nye aktivitet ikke skal bruges til at få den sidste olie eller gas op ved at pumpe CO 2 ned. Sådan går jeg ud fra at det stadig væk er. Jeg synes, det er fornuftigt at forsøge at bruge den her infrastruktur til fremtidens løsninger omkring CO 2 -lagring. Når jeg kigger på det her med processerne omkring de der anlæg, som skal genbruges, er det selvfølgelig fornuftigt at genbruge anlæggene, og det var De Konservative også inde på. Det lyder så lidt, som om det ikke er sådan totalt beskrevet ned i detaljen, når der står her: »Hvis staten på et tidspunkt ønsker at gøre brug af sin ret til overtagelse af anlæg omfattet af tilladelser meddelt efter undergrundsloven, vil de nærmere vilkår for overtagelse skulle afklares i det eller de konkrete tilfælde.« På den måde er loven jo ikke sådan helt skarp, og jeg synes egentlig, at det kunne være rart at få beskrevet i en udvalgsproces, hvad det er for en risiko, staten kan løbe på det her. For det er jo klart, at dem, der har opsat boreplatformene, er jo sat op med nogle vilkår, hvor de skal rydde op efter sig selv, og så kommer vi med en lovgivning og siger, at vi gerne vil genbruge noget. Og hvad så? Der synes jeg, at det kunne være rart at få beskrevet lidt mere klart, hvad det er for en risiko, vi løber i den her genbrugsproces.

Tak til Enhedslisten. Jeg ser ikke Dansk Folkeparti, heller ikke Radikale Venstre. Dermed er vi nået til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for ordet, hr. formand, og tak til partierne for opbakningen til lovforslaget. I mange år har den danske undergrund i Nordsøen jo været hjemsted for vores olie- og gasudvinding. Der har været en aktivitet, der har været med til at give os velstand og sikkerhed, og vi er jo i den situation, at nogle af forekomsterne i undergrunden er udtømte, og så er der så også den situation, at vi bliver efterladt med anlæg, boringer og brønde, og alt det skal håndteres forsvarligt. Som det ser ud i dag, er der en vis uklarhed om rammerne for afvikling af infrastrukturen i Nordsøen, og det skaber usikkerhed for både virksomheder og myndigheder. Det er der brug for at vi gør tydeligt nu, og det gør vi med lovforslaget, så vi sikrer, at der bl.a. er klare ansvarsforhold, når en aktør ønsker at genanvende et eksisterende anlæg til nye formål, f.eks. CO 2 -lagring. Derfor fastsætter vi med det her lovforslag nu klare regler om genanvendelse og afvikling af anlæg, installationer, boringer og brønde i Nordsøen. Den anden del af lovforslaget handler om transitrør, der går fra andre lande til og gennem Danmarks havområde. Kontinentalsokkelloven regulerer i dag kun rørledninger til transport af kulbrinter, altså olie og gas, men i fremtiden kan vi stå i en situation, hvor vi skal transportere andre ting; det kunne være CO 2 , og det kunne være brint. Derfor foreslås det at udvide tilladelsesordningen for rørledninger på det danske havområde til at omfatte andet end kulbrinter. Lovforslaget bringer samtidig lovgivningen i bedre overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtigelser under FN’s havretskonvention. Jeg takker for opbakningen til lovforslaget. Jeg ser frem til den videre behandling. Vi har også noteret det, som Enhedslisten spurgte til, om en uddybning af rammerne for en eventuel statslig overtagelse af dele af den her infrastruktur.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.