Folketingsmøde

Møde i salen

tirsdag den 9. juni 2026

Dagsorden (2 punkter)

  1. 1
  2. 2

Referat Foreløbigt

5 taler fra møde 6, samling 20252

0 Mødet åbnet 1 taler
Birgitte Vind (S) formand 12.59 #

Mødet er åbnet.

I dag bliver der fremsat følgende forslag:

Mikkel Dencker (DF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 11 (Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod højtalerforstærket bøn eller bønnekald i det offentlige rum).

Forslaget kan findes på www.folketingstidende.dk.

Finansudvalget har afgivet:

Betænkning og indstilling vedrørende den af Statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret 2024. [Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024]. (Beslutningsforslag nr. B 12).

Betænkningen og indstillingen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Fra statsministeren har jeg modtaget brev om,

at det efter statsministerens indstilling ved kongelig resolution af 5. juni 2026 blev bestemt, at ressortansvaret for sager vedrørende deltagelse i det økonomisk-politiske samarbejde i EU, ECOFIN, samt international økonomi overføres fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og ressortansvaret for sager vedrørende relationer til Den Internationale Valutafond IMF overføres fra Finansministeriet til Skatte- og Vækstministeriet.

Meddelelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. nedenfor).

[»Folketingets formand

Efter min indstilling er det ved kongelig resolution af 5. juni 2026 bestemt,

at ressortansvaret for sager vedrørende deltagelse i det økonomisk-politiske samarbejde i EU (ECOFIN) samt international økonomi overføres fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til Skatte- og Vækstministeriet.

Jeg tillader mig at anmode formanden om at underrette Folketinget herom.

Sign.: Mette Frederiksen /Henrik Skovgaard-Petersen«].

1 1. behandling af B 12: Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finans 1 taler
Birgitte Vind (S) formand 13.01 #

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet – ingen har bedt om ordet – er forhandlingen sluttet.

Ønskes der udvalgsbehandling? Da det ikke er tilfældet, går forslaget direkte til anden og sidste behandling.

2 1. behandling af L 2: Om tillægsbevilling for finansåret 2025. 1 taler
Birgitte Vind (S) formand 13.01 #

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

0-closing Mødet hævet 2 taler
Birgitte Vind (S) formand 13.02 #

Da der ikke er mere at foretage i dette møde, er mødet sådan set slut.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 10. juni 2026, kl. 13.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Ukendt 13.02 #

Fra statsministeren har jeg modtaget følgende skrivelse af 3. juni 2026:

»Folketingets formand

Efter min indstilling er det ved kongelig resolution af 3. juni 2026 besluttet

at bestemme at undertegnede statsminister Mette Frederiksen, Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen, fortsat beklæder stillingen som statsminister,

at afskedige i nåde vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde Jacobsen, Kommandør af Dannebrogordenen, økonomiminister Stephanie Lose, Kommandør af Dannebrogordenen, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Stenholm Jensen, Kommandør af Dannebrogordenen, transportminister Thomas Nolsøe Danielsen, Kommandør af Dannebrogordenen, klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard Møller, Kommandør af Dannebrogordenen, europaminister Marie Bjerre Holst, Kommandør af Dannebrogordenen, minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin, Kommandør af Dannebrogordenen, minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen, Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen, social- og boligminister Anne Sophie Hæstorp Andersen, udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund Holm-Nielsen, minister for digitalisering Caroline Stage Olsen og ældreminister Henrik Hasling Frandsen fra de dem hidtil betroede ministerstillinger,

at bestemme at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen, fortsat beklæder den af ham hidtil betroede ministerstilling,

at bestemme at de under europaministeren hørende områder henlægges til udenrigsministeren, at bestemme at den departementale ekspedition af sager vedrørende disse forretningsområder fortsat sker i Udenrigsministeriet under ledelse af udenrigsministeren og på dennes ansvar,

at bestemme at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri nedlægges, således at de til dette ministerium hørende forretninger overføres til Ministeriet for Grøn Trepart, dog således at følgende sagsområder overføres på følgende måde:

til Erhvervsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende fødevaresikkerhed, fødevaresundhed og fødevareforsyning samt fonden for plantebaserede fødevarer,

til Justitsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende kontrol med overholdelse af reglerne i dyrevelfærdsloven,

til Transportministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende erstatning og kompensation til minkavlere og følgeerhverv som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink,

til Miljøministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende fiskeri,

at bestemme at betegnelsen for Ministeriet for Grøn Trepart ændres til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd,

at bestemme at Digitaliseringsministeriet nedlægges, således at de til dette ministerium hørende forretninger overføres til Uddannelses- og Forskningsministeriet,

at bestemme at betegnelsen for Uddannelses- og Forskningsministeriet ændres til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet,

at bestemme at By-, Land- og Kirkeministeriet nedlægges, således at de til dette ministerium hørende forretninger overføres til Transportministeriet, dog således at ressortansvaret for sager vedrørende folkekirken og sager vedrørende trossamfund uden for folkekirken overføres til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

at bestemme at ressortansvaret for sager vedrørende sproglig genoptræning (logopæd-træning) overføres fra Børne- og Undervisningsministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

at bestemme at betegnelsen for Indenrigs- og Sundhedsministeriet ændres til Sundheds- og Kirkeministeriet,

at bestemme at betegnelsen for Transportministeriet ændres til By-, Land- og Transportministeriet,

at bestemme at det hidtidige Økonomiministerium omdannes til et Økonomi- og Indenrigsministerium, således at der til dette ministerium overføres følgende sagsområder:

fra Finansministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende aftalerne med kommuner og regioner om disses økonomi mv.,

fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende indenrigsområdet, inklusive de til området hørende institutioner mv., herunder VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,

at bestemme at betegnelsen for Ældreministeriet ændres til Børne-, Ældre- og Boligministeriet, således at der til dette ministerium overføres følgende sagsområder:

fra Børne- og Undervisningsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende dagtilbud og private pasningsordninger til børn indtil skolestart inklusive de til området hørende institutioner mv.,

fra Social- og Boligministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende ældreboliger, almene boliger, studie- og ungdomsboliger, friplejeboliger, privat udlejning og byfornyelse, sager vedrørende lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, sager vedrørende lov om ejerlejligheder, sager vedrørende pulje til landsbyfornyelse, sager vedrørende byggeri mv., herunder byggeloven og bygningsreglementet, inklusive de til områderne hørende institutioner mv., samt sager vedrørende Christiania,

at bestemme at betegnelsen for Social- og Boligministeriet ændres til Socialministeriet,

at bestemme at betegnelsen for Børne- og Undervisningsministeriet ændres til Undervisningsministeriet,

at bestemme at følgende områder henlægges til Skatteministeriet:

fra Erhvervsministeriet: ressortansvaret for det finansielle område, inklusive de til området hørende institutioner mv., herunder Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, samt sager vedrørende koordination af iværksætteri,

fra Økonomiministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende udarbejdelse af konjunkturovervågning og -vurdering og sager vedrørende udgivelse af Økonomisk Redegørelse,

at bestemme at betegnelsen for Skatteministeriet ændres til Skatte- og Vækstministeriet,

at bestemme at ressortansvaret for sager vedrørende affald overføres fra Miljø- og Ligestillingsministeriet til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

at bestemme at ressortansvaret for Ligestillingsafdelingen med tilhørende sagsområder overføres fra Miljø- og Ligestillingsministeriet til Beskæftigelsesministeriet,

at bestemme at betegnelsen for Beskæftigelsesministeriet ændres til Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet,

at bestemme at betegnelsen for Miljø- og Ligestillingsministeriet ændres til Miljøministeriet,

at bestemme at ressortansvaret for sager vedrørende indsatsen mod parallelsamfund, herunder ghettorepræsentanter og parallelsamfundsredegørelse, overføres fra det hidtidige Social- og Boligministerium til Udlændinge- og Integrationsministeriet,

at udnævne forhenværende minister, medlem af Folketinget Pia Olsen Dyhr til økonomi- og indenrigsminister,

at udnævne forhenværende minister, medlem af Folketinget Martin Lidegaard til erhvervs- og konkurrencekraftsminister,

at fritage justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen for stillingen som justitsminister og udnævne ham til finansminister,

at fritage finansminister Nicolai Halby Wammen, Kommandør af Dannebrogordenen, for stillingen som finansminister og udnævne ham til justitsminister,

at fritage uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, Kommandør af Dannebrogordenen, for stillingen som uddannelses- og forskningsminister og udnævne hende til forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister,

at udnævne medlem af Folketinget Samira Nawa til klima-, energi- og forsyningsminister,

at udnævne medlem af Folketinget Signe Munk til by-, land- og transportminister,

at fritage erhvervsminister Morten Bødskov, Kommandør af Dannebrogordenen, for stillingen som erhvervsminister og udnævne ham til udlændinge- og integrationsminister,

at fritage miljøminister og minister for ligestilling Magnus Johannes Heunicke, Kommandør af Dannebrogordenen, for stillingen som miljøminister og minister for ligestilling og udnævne ham til undervisningsminister,

at fritage skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen, Kommandør af Dannebrogordenen, for stillingen som skatteminister og udnævne hende til beskæftigelsesminister og minister for ligestilling,

at fritage minister for grøn trepart Jeppe Bruus Christensen, Kommandør af Dannebrogordenen, for stillingen som minister for grøn trepart og udnævne ham til forsvarsminister,

at fritage kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Kommandør af Dannebrogordenen, for stillingen som kulturminister og udnævne ham til skatte- og vækstminister,

at udnævne forhenværende minister Ida Margrete Meier Auken, Ridder af Dannebrogordenen, til sundhedsminister og kirkeminister,

at udnævne forhenværende minister Christian Rabjerg Madsen, Ridder af Dannebrogordenen, til minister for natur og dyrevelfærd,

at udnævne medlem af Folketinget Zenia Stampe Lyngbo til kulturminister,

at udnævne medlem af Folketinget Lisbeth Bech-Nielsen til minister for samfundssikkerhed og beredskab,

at udnævne medlem af Folketinget Jacob Rene Mark til børne-, ældre- og boligminister,

at udnævne medlem af Folketinget Monika Rubin til socialminister og minister for nordisk samarbejde, at bestemme at sager vedrørende nordisk samarbejde henlægges til socialministeren og ministeren for nordisk samarbejde,

at bestemme at den departementale ekspedition af sager vedrørende nordisk samarbejde fortsat sker i Udenrigsministeriet under ledelse af socialministeren og ministeren for nordisk samarbejde og på dennes ansvar og

at bestemme at præsident for Danmarks Naturfredningsforening, forhenværende medlem af Folketinget Maria Reumert Gjerding udnævnes til miljøminister.

Jeg tillader mig at anmode formanden om at underrette Folketinget herom.

Sign.: Mette Frederiksen /Henrik Skovgaard-Petersen«.

Mere information

Se mødet på ft.dk