✓ Besvaret · Endeligt svar Udvalgsspørgsmål Spørgsmål 435 REU alm. del

Spm. om, hvordan justitsministeren fremadrettet vil sikre en systematisk inddragelse af terrorofre i arbejdet med at styrke og udvikle terrorofres rettigheder

Spørgsmål og svar

Karina Lorentzen Dehnhardt SF · medlem af Folketinget · spørger

Elleve terrorofre fra blandt andet angrebene ved Krudttønden (2015), Syrien (2014), Utøya (2011), Marokko (2018) og Field's (2022) har i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten den 14. februar 2026 givet udtryk for, at de føler sig alvorligt svigtet. De erklærer sig samtidig uenige i justitsministerens vurdering af, hvordan EU’s direktiver om bekæmpelse af terrorisme og ofres rettigheder er implementeret i dansk ret og praksis. På den baggrund ønskes det oplyst, hvordan justitsministeren fremadrettet vil sikre en systematisk inddragelse af terrorofre i arbejdet med at styrke og udvikle terrorofres rettigheder?