Om forsinkelserne i det såkaldte ”Boligprogram” i Fremdriftsrapport for oktober, november og december 2025
Fakta om spørgsmålet
- Status
- Endeligt svar registreret
- Stillet
- 10. juni 2026
- Spørger
- Skatteudvalget
- Modtager
- Skatte- og vækstministeren
- Svar registreret
- 5. august 2026
Fakta er baseret på Folketingets åbne data. Originalkilden findes nederst på siden.
Spørgsmål og svar
Medspørgere: Hans Kristian Skibby (DD)
Det fremgår om forsinkelserne i det såkaldte ”Boligprogram” i Fremdriftsrapport for oktober, november og december 2025, jf. SAU alm. del – bilag 130, at … ”de borgerrettede konsekvenser er dog begrænsede som følge af manuel håndtering, i det omfang at dette er muligt. I programmet var der i 4. kvartal 2025 fortsat et stort fokus på den resterende funktionalitet til indlæsning, administration og opkrævning af indefrysnings-, tillægs- og pensionistlån, samt på de kommende forskuds- og årsopgørelser.” Vil ministeren på den baggrund oplyse: - I hvilket omfang har manuel håndtering været anvendt for at begrænse konsekvenserne for borgerne ved systemforsinkelser, herunder forsinkelsen af den eksterne leverandørs lånesystem frem mod ultimo 2026? - Kan ministeren give en oversigt over alle processer i forbindelse med Boligprogrammet, som fra projektets start og frem til i dag har været håndteret manuelt frem for automatiseret, herunder de opgaver der vedrører indlæsning, administration og opkrævning af lån? - Hvilke og hvor mange fejl har manuel håndtering i alt medført? - Hvor mange årsværk er der samlet set – fra Boligprogrammets start til nu – anvendt på manuelle opgaver, der direkte skyldes manglende it-funktionalitet som følge af Boligprogrammet, og hvad har den manuelle håndtering kostet i kroner? - Hvorfra kommer finansieringen til den manuelle håndtering, og skal udgifterne lægges oven i de penge, som er sat af til udvikling af systemet? - Hvad har oprettelse og håndtering af op mod 300.000 frameldelsesblanketter og manuel håndtering af tillægslån kostet i årsværk og kroner? Der henvises til artiklen ”300.000 boligejere siger 'nej tak' til automatisk skattelån”, DR.dk, den 10. januar 2025. Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2025-26, 1. samling jf. SAU alm. del - spørgsmål 247.
Ministeren har besvaret spørgsmålet skriftligt. Hele svaret ligger i det originale dokument fra Folketinget:
Originaldokumentet er endnu ikke tilgængeligt.