Åbent samråd

Om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup.

Åbent samråd med forsvarsministeren om støjbelastning af naboerne til Flyvestation Skrydstrup, jf. L 166 – samrådsspørgsmål A-D.

Samråd · torsdag den 7. maj 2020 kl. 13.15 · Forsvarsudvalget

  1. Stillet
  2. Mødedato 7. maj 2020
  3. Besvaret
afventer afholdelse

Et samråd er et møde hvor et folketingsudvalg indkalder en minister til at svare mundtligt på spørgsmål. Dette samråd er åbent for offentligheden.

Indkaldte ministre forsvarsministeren, Trine Bramsen (S)· Forsvarsministeriet
Dato torsdag den 7. maj 2020
Tidspunkt kl. 13.15

Samrådet er endnu ikke sat på en mødedagsorden — dato og tidspunkt kan blive ændret.

Lovforslaget har for det første til formål at skabe den bevillingsmæssige hjemmel til et anlægsprojekt i form af udbygning af Flyvestation Skrydstrup. For det andet skal lovforslaget sikre, at projektet kan realiseres inden for den planlagte tidsmæssige ramme, således at F-35 faciliteterne er klar til ibrugtagning, når de første F-35 kampfly ankommer til Danmark i 2023. For det tredje har lovforslaget til formål at regulere støjforholdene for Flyvestation Skrydstrup, idet de gennemførte støjberegninger viser, at støjen ved kampflyenes anvendelse af flyvestationen ikke vil kunne holdes inden for Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser eller den nuværende miljøgodkendelse for flyvestationen. For det fjerde udmønter lovforslaget den støjkompensationsmodel, som regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik aftale om den 15. november 2019, og som omfatter støjkompensation for mere end 1.600 boliger i området omkring Flyvestation Skrydstrup. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om anskaffelsen af 27 nye F-35-kampfly mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre fra juni 2016. En aftale som Det Konservative Folkeparti også tilsluttede sig med partiets indtræden i VLAK-regeringen den 28. november 2016.

Ingen samrådsspørgsmål

Der er ikke fundet nogen samrådsspørgsmål for dette samråd.

Se hele sagen →

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret