Om forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.
Åbent samråd med justitsministeren om L 189 (Om forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.), jf. L 189 - samrådsspm. A.
- Stillet
- Mødedato 4. maj 2021
- Besvaret
Et samråd er et møde hvor et folketingsudvalg indkalder en minister til at svare mundtligt på spørgsmål. Dette samråd er åbent for offentligheden.
Mødeinfo
Samrådet er endnu ikke sat på en mødedagsorden — dato og tidspunkt kan blive ændret.
Baggrund
Lovforslaget indebærer for det første, at personer, der er dømt for voldelige overfald i nattelivet, i forbindelse med dommen kan gives et forbud mod at færdes og opholde sig i nattelivet i en periode på op til 2 år. For det andet ønskes der med forslaget, at politiet får mulighed for at udstede et generelt forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, hvis en gruppe af personer udviser en utryghedsskabende adfærd i området. For det tredje indebærer lovforslaget en udvidelse af politiets adgang til at beslaglægge værdigenstande hos en mistænkt, så gæld til det offentlige generelt bliver omfattet af beslaglæggelsesadgangen. Endelig ønsker man med forslaget, at udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf for uagtsomt manddrab eller uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med vanvidskørsel m.v. eller flugtbilisme, på baggrund af en konkret vurdering vil kunne udvises af Danmark uanset frihedsstraffens længde og varigheden af udlændingens ophold i Danmark. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Samrådsspørgsmål (0)
Ingen samrådsspørgsmål
Der er ikke fundet nogen samrådsspørgsmål for dette samråd.