Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

11 resultater for emneord "økonomisk råderum"

Vil ministeren udarbejde en tabelopstilling (i 2005-priser), der for hvert af årene 2005-2010 viser a) det økonomiske råderum for det offentlige forbrug i henhold til regeringens økonomiske politik, b) hvor stor en del af det der er disponeret over ved finansloven 2005 og kommunale budgetter, c) hvor meget de forskellige initiativer i regeringsgrundlaget herudover vil koste (initiativer, der forventes at koste penge, men hvor beløbet ikke kan fastlægges med nogenlunde sikkerhed bedes opremset), d) i hvor høj grad disse initiativer 'finansieres' ved at bruge af det økonomiske råderum for det offentlige forbrug samt e) hvor stort et råderum der ikke er disponeret over.

Kan ministeren oplyse, hvorfor ministeren henviser til et hul i statskassen på 3 mia. kr., når finansministeren i sin opdaterede opgørelse fra september 2015 som et bilag til finanslovsforslaget afviser det og tværtimod opjusterer forventningerne til det økonomiske råderum, og kan ministeren oplyse, om det er finansministerens eller ministerens egne beregninger, man skal henholde sig til?

Vil ministeren på baggrund af sit svar på spørgsmål nr. S 62, hvoraf det fremgår, at det økonomiske råderum frem mod 2020 er på 40 mia. kr., vurdere, om følgende citat fra finansministeren i folketingssalen den 22. oktober er rigtigt: »Der var jo den kendsgerning, at vi i valgkampen alle sammen troede, at der var et råderum på 39 mia. kr., for det førte den tidligere regering valgkamp på at der var. Det råderum er jo fælles for os alle sammen, og derfor kunne vi, da vi kom ind i regeringskontorerne, jo så bare konstatere, at det råderum var blevet indskrænket til 31 mia. kr., og vi kunne konstatere, at der fra 2016 ikke var plads til noget.«?

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der ikke er økonomisk råderum til at sikre energieffektiviseringer i de nye sygehusbyggerier, således at regionerne tvinges til at vælge kortsigtede løsninger, der på langt sigt kan vise sig at være dyre, jf. Politiken den 17. februar 2011: »Supersygehuse uden grøn energi«?

Vil ministeren angive det økonomiske råderum i årene 2007-10 i København, således at det kan sammenlignes med det råderum, der ligger i regeringens 2010-plan, og som indebærer, at det offentlige forbrug kan stige med 20 mia. kr. om året?

Vil ministeren angive det økonomiske råderum i årene 2007-2010, således at det kan sammenlignes med det råderum, der ligger i regeringens 2010-plan, og som indebærer at det offentlige forbrug kan stige med ca. 2 mia. kr. om året?

Set i lyset af den seneste ulykkelige hændelse, hvor politiet i et opgør med en psykisk syg i sidste instans skød vedkommende på Psykiatrisk Skadestue i Aalborg, ønskes der oplyst hvilke initiativer ministeren har tænkt sig at tage, så regionerne fremover kan have det nødvendige økonomiske råderum til at sikre dels det nødvendige antal psykiatriske sengepladser, dels den nødvendige distriktspsykiatriske kapacitet?

Mener ministeren, at sundhedsvæsenet i dag har et tilstrækkeligt økonomisk råderum til at sikre, at der på de medicinske afdelinger ikke i længere perioder ligger patienter på gangene eller i overfyldte sengestuer, og vil regeringen stoppe overbelægningen på de medicinske afdelinger ved at sænke belægningsprocenten med 1 procentpoint pr. år?

Hvad er årsagen til, at regeringen ikke har indfriet løftet, der blev givet i »Fair Løsning«, om ekstra 12 mia. kr. i økonomiske råderum til kommunerne?

Hvorfor prioriterer regeringen at sænke topskatteprocenten frem for at anvende det økonomiske råderum til forbedringer af kvaliteten i den borgernære velfærd?

Er ministeren enig i udtalelsen fra administrerende direktør i Saxobank, Lars Seier Christensen, som i en diskussion om den økonomiske situation den 22. august 2007 i Deadline på DR2 udtalte, at »I øvrigt er jeg enig i, at vi har en fordel i forhold til andre europæiske lande ved ikke at være med i euroen, det er faktisk en fordel, fordi det giver os mere råderum på den lange bane«?